Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Vedtagne tekster
PDF 143kWORD 33k
Torsdag den 12. september 2013 - Strasbourg Endelig udgave
Strategien for EU's indre sikkerhed
P7_TA(2013)0384B7-0377/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 12. september 2013 om den anden årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed (2013/2636(RSP))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. april 2013 med titlen "Den anden årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed (COM(2013)0179),

—  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2012 om Den Europæiske Unions interne sikkerhedsstrategi(1) ,

—  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om "organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (interimsbetænkning)"(2) ,

—  der henviser til Stockholmprogrammet og handlingsplanen for gennemførelse heraf (COM(2010)0171),

—  der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev vedtaget af Rådet den 25. februar 2010,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 7. juni 2013 om fastsættelse af EU's prioriteter for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet i perioden 2014–2017,

—  der henviser til Europols rapport om terrorsituationen og terrortendenser i EU (TE-SAT) 2013,

—  der henviser til Europols trusselsvurdering om alvorlig og organiseret kriminalitet (SOCTA) 2013 ("EU Serious and Organised Crime Threat Assessment"),

—  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om evalueringen af EU’s politikcyklus om alvorlig og organiseret kriminalitet for 2011-2013 (SWD(2013)0017),

—  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og til afsnit V, kapitel 1, 2, 4 og 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 6, 7, 8, 10, stk. 1, 11, 12, 21, 47-50, 52 og 53,

—  der henviser til EU-Domstolens og de nationale domstoles relevante retspraksis inden for forfatningsret, hvad angår proportionalitetskriteriet og nødvendigheden af, at de offentlige myndigheder i et demokratisk samfund anvender det,

—  der henviser til de relevante afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

—  der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, François Crépeau, i undersøgelsen af 24. april 2013 med titlen "Management of the external borders of the European Union and its impact on the human rights of migrants",

—  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed (O-000068/2013 – B7-0213/2013),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at Lissabontraktaten ligger i forlængelse af Maastrichttraktaten, som sigtede mod et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, og danner grundlaget for udformningen af en EU-sikkerhedspolitik og en fælles dagsorden for EU og medlemsstaterne, som bør være forankret i retsstatsprincippet, respekten for de demokratiske værdier, borgerlige frihedsrettigheder, grundlæggende rettigheder og solidaritetsprincippet, og som er underlagt demokratisk kontrol på EU- og nationalstatsplan; denne forankring ligger inden for rammerne af EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser, navnlig i medfør af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og de indgåede FN-aftaler og -konventioner;

B.  der henviser til, at sikkerhedspolitikker ikke kun må være rettet mod bekæmpelse, men også bør indeholde et forebyggelsesaspekt, som er særlig uundværligt i en periode, hvor de økonomiske og sociale uligheder vokser og bringer socialpagten og navnlig effektiviteten af de grundlæggende rettigheder og de borgerlige frihedsrettigheder i fare;

C.  der henviser til, at EU- borgernes sikkerhed er af største vigtighed;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen hidtil egentlig ikke har draget alle konsekvenserne af Lissabontraktatens ikrafttrædelse, og at Parlamentet derfor bliver ved med at spille en forholdsvis begrænset rolle i beslutningsprocessen på grund af manglende hensyntagen til Parlamentets holdninger på området, især for så vidt angår nødvendigheden af at tage hensyn til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(3) ;

E.  der henviser til, at den indre sikkerhedsstrategi for perioden 2010–2014 har opstillet fem prioriteringsområder, hvor EU kan tilføre en merværdi: hindring af de internationale kriminelle netværks aktiviteter og medvirken til deres optrævling, forebyggelse af terrorangreb, forbedring af cybersikkerhed, sikring af grænsesikkerheden og højnelse af modstandskraften over for naturkatastrofer; der endvidere henviser til, at denne strategi kun kan iværksættes, hvis den sikrer fri bevægelighed for personer, migranters og asylansøgeres rettigheder og overholdelse af alle EU's og medlemsstaternes internationale forpligtelser;

F.  der henviser til, at det i Kommissionens anden årlige rapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed blev anerkendt, at alle fem mål fortsat var gyldige, og der blev redegjort for den aktuelle situation, de hidtidige fremskridt og de kommende tiltag;

1.  beklager, at Kommissionens anden meddelelse om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed af 10. april 2013 er meget lidt kritisk over for de foranstaltninger, der er gennemført under strategien for EU's indre sikkerhed, og gentager de samme prioriteter som i Kommissionens første meddelelse fra november 2010 uden at tage hensyn til bl.a. konsekvenserne af integrationen af chartret om grundlæggende rettigheder, der for de fleste artiklers vedkommende gælder ikke alene for europæiske borgere, men for alle, som opholder sig på EU's område;

2.  anerkender det arbejde, der er blevet lagt for dagen for at etablere strategien for den indre sikkerhed, og de hovedprincipper, der styrer denne strategi, således at alle EU-institutionerne og medlemsstaterne kan arbejde sammen om at nå de fælles mål; fremhæver, at frihed, sikkerhed og retfærdighed er målsætninger, der skal forfølges sideløbende, og minder om, at opnåelsen af frihed og retfærdighed forudsætter, at sikkerhed altid tilstræbes i overensstemmelse med traktaternes principper, retsstatsprincippet og Unionens grundlæggende rettighedsforpligtelser; er af den opfattelse, at EU’s sikkerhedsforanstaltninger bør have fokus på aktiviteter, der har en dokumenteret evne til at reducere kriminalitetsniveauet og forebygge terrorangreb, og at de skal gennemføres i overensstemmelse med principperne om nødvendighed, proportionalitet og respekt for de grundlæggende rettigheder og på grundlag af behørig kontrol og ansvarsplacering;

3.  understreger, at den interne sikkerhed ikke er undtaget fra Unionens grundlæggende rettighedsforpligtelser og udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til, at EU-institutioner, myndigheder i medlemsstaterne og borgere har været genstand for hemmelig overvågning af medlemsstater, tredjelande og tredjeparter i samarbejde med private virksomheder; opfordrer EU og medlemsstaternes institutioner til at forhøre sig om og reagere på dette spørgsmål; understreger, at enhver EU-strategi for intern sikkerhed skal være baseret på en fælles forståelse af, hvad der skal opfattes som ”indre”, og hvad der skal opfattes som "ydre", og at strategien skal have til formål at beskytte EU-institutioner og EU-medlemsstater og deres borgere imod ulovlig udenlandsk overvågning og utilbørlig påvirkning og manipulation; opfordrer til at styrke sikkerheden og fortroligheden i forbindelse med EU’s kommunikations– og logistiksystemer mod tredjemand eller udenlandsk overvågning; fremhæver, at borgernes ret til privatlivets fred og databeskyttelse samt retten til aktindsigt og oplysninger er grundlæggende europæiske værdier og rettigheder, som skal opretholdes på alle niveauer og i alle fora;

4.  minder om, at Parlamentet i dag er en fuldgyldig institutionel aktør på det sikkerhedspolitiske område og dermed har ret til at deltage aktivt i fastsættelsen af de elementer og prioriteringer, der indgår i den interne sikkerhedsstrategi, og i evalueringen af de relevante instrumenter, herunder gennem regelmæssige tilsynsrunder vedrørende gennemførelsen af den interne sikkerhedsstrategi, der skal foretages i fællesskab med Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og Rådet, jf. artikel 70 og 71 i TEUF;

5.  mener, at en kyndig analyse af de sikkerhedstrusler, der skal imødegås, er en essentiel forudsætning for, at den interne sikkerhedsstrategi kan være virkningsfuld; minder Kommissionen om dens tilsagn om at fremlægge en tværsektoriel oversigt over naturlige og menneskeskabte trusler (tilsigtede eller utilsigtede) inden for EU; minder Det Europæiske Råd om, at det i henhold til artikel 222 i TEUF er forpligtet til at foretage en regelmæssig trusselvurdering for EU, og opfordrer Kommissionen til at fremkomme med konkrete forslag til, hvordan ovennævnte forpligtelser bedst kan efterleves, ved at samle trådene fra de nuværende fragmenterede og snævert fokuserede trussels- og risikovurderinger på EU- og nationalt niveau;

6.  noterer sig, at Europols evne til at vurdere og analysere terrortrusler og andre kriminelle aktiviteter i høj grad afhænger af medlemsstaternes tjenesters villighed til at give enheden informationer; foreslår at optrappe medlemsstaternes udlevering af informationer til Europol ved at skærpe medlemsstaternes pligt til at samarbejde med Europol;

7.  minder om, at en af de største trusler mod EU’s indre sikkerhed kommer fra organiseret kriminalitet, herunder mafiaer; noterer sig med tilfredshed de fremskridt, som medlemsstaterne og Kommissionen har gjort som led i EU’s politikcyklus om organiseret og grov international kriminalitet, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre en fornyet indsats og stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed; mener, at der bør udarbejdes fælles juridiske standarder og operative instrumenter, såsom konfiskation, europæiske efterforskningskendelser og fælles efterforskningshold; finder det nødvendigt at styrke politi- og retssamarbejdet mellem medlemsstaterne og EU samt med tredjelande uden at dette berører Unionens lovgivning og internationale forpligtelser med hensyn til grundlæggende rettigheder og friheder, retsstaten og beskyttelsen af EU's borgere og indbyggeres personoplysninger og privatliv, og opfordrer til, at Europa-Parlamentet kommer til at spille en central rolle i vurderingen og formuleringen af de interne sikkerhedspolitikker, da disse har en betydelig indvirkning på de grundlæggende rettigheder for alle, der lever i EU; understreger derfor behovet for at sikre, at den eneste EU-institution, der er valgt ved direkte valg, får ansvaret for at undersøge og udøve demokratisk kontrol med disse EU-politikker inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed;

8.  gentager, i lyset af det eksisterende samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, tanken om en ”parlamentarisk politikcyklus” – nøje afstemt efter Kommissionens årlige rapport om emnet – der skal munde ud i en årlig parlamentarisk beretning om status for den indre sikkerhedsstrategi;

9.  mener, at bekæmpelsen af vold mod mindreårige og kvinder bør tillægges særlig opmærksomhed;

10.  glæder sig over, at bekæmpelsen af den ulovlige handel med skydevåben er blevet inddraget i EU’s prioriteter for bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, men afventer de samlede strategiske retningslinjer, som skal udarbejdes af Kommissionen hvad angår skydevåben, herunder anvendelse heraf i forbindelse med ulovlig handel, organiseret kriminalitet og terrorisme;

11.  beklager, at bekæmpelsen af hvidvaskning af penge ikke er inkluderet som en særskilt EU-prioritering for kampen mod organiseret kriminalitet, som anbefalet af Europol; er overbevist om, at forskellige former for organiseret kriminalitet, såsom hvidvaskning af penge, miljøkriminalitet og selskabskriminalitet og korruption, er sammenvævede og gensidigt forstærkende elementer, og opfordrer Kommissionen og Rådet til øjeblikkeligt at opprioritere kampen mod korruption og hvidvaskning af penge;

12.  understreger, at kampen mod terrorisme er en prioritet inden for den interne sikkerhedsstrategi; gør opmærksom på, at terrortruslen i EU ifølge Europol er en realitet, selv om den antager mange forskellige former, men sætter spørgsmålstegn ved EU's prioriteter på dette område, for så vidt angår terrorangrebenes egentlige oprindelse; understreger nødvendigheden af i højere grad at prioritere forebyggelsespolitikker sideløbende med bekæmpelsesforanstaltninger; bemærker i den henseende, at det er nødvendigt at fokusere mere på målrettede politiforanstaltninger og informationstjenester og at tildele de dertil svarende finansielle og menneskelige ressourcer, så man virkelig kan forebygge terrorangreb; minder om vigtigheden af at forhindre finansiering af terrorisme og ser frem til forslaget om rammer for de retslige og administrative foranstaltninger såsom indefrysning af midler tilhørende personer, som mistænkes for terrorisme, jf. artikel 75 i TEUF; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til præcist at vurdere arten og omfanget af den trussel, der skyldes en opblussende voldelig, politisk radikalisering; anser det for afgørende, at der udvikles mekanismer, der gør det muligt på et tidligt stadie at opfange tegn på en sådan radikalisering, og henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne at tage højde herfor, også i forbindelse med forebyggelse, på deres respektive indsatsområder; er bekymret over udbredelsen af aktioner iværksat af de såkaldte “ensomme ulve” med EU- eller tredjelandsstatsborgerskab, der rejser til konfliktområder og derefter vender tilbage til EU, idet disse udgør en ny fare, som ikke kan imødegås med de sædvanlige terrorbekæmpelsesmetoder; opfordrer til udveksling af bedste praksis for at forebygge radikalisering af unge og støtter projektet om en europæisk værkstøjskasse; forventer, at der i evalueringen af rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme tages hensyn til alle disse parametre, og understreger behovet for en bedre sammenkobling af eksisterende instrumenter til bekæmpelse af terrorisme;

13.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de andre EU-institutioner og -organer til at foretage indgående undersøgelser af voldelige, bevægelser i EU og træffe konkrete foranstaltninger til bekæmpelse af voldelige handlinger i den sammenhæng;

14.  understreger, at den private sektor, og især den finansielle sektor, spiller en afgørende rolle i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og finansiering af terrorisme gennem afdækning af og indberetning om tilfælde af bedrageri, hvidvaskning af penge og andre mistænkelige transaktioner; påpeger om, at den finansielle sektor skal arbejde tættere sammen med statslige organer for at afdække huller i de gældende regler og iværksætte innovative teknikker til afhjælpning af disse problemer; understreger, at det er af største betydning at indse, at en effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme kræver en integreret tilgang med deltagelse af alle berørte parter på nationalt plan og EU-plan;

15.  mener, at kritisk infrastrukturs modstandskraft over for menneskeskabte og naturskabte katastrofer bør styrkes; beklager, at det nugældende direktiv om beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur (2008/114/EF(4) ) ikke fungerer efter hensigten, og opfordrer Kommissionen til at foreslå ændringer til direktivet for at udvirke en forbedring af det;

16.  finder det nødvendigt, at der iværksættes en statistisk undersøgelse af naturbetingede risici, som nærmere angiver, hvilke områder der er mest i farezonen, og at der på basis af undersøgelsen udarbejdes et en automatisk ordning for intervention og effektiv hjælp til sikring af rettidig afhjælpning af nødsituationer;

17.  finder det yderst vigtigt, at der foretages en beslutsom bekæmpelse af alle former for økonomisk miljøkriminalitet, da konsekvenserne heraf er særligt ødelæggende for EU-borgernes levevilkår, navnlig i krisetider;

18.  glæder sig over, at Kommissionen har bebudet et initiativ vedrørende cigaretsmugling, og nærer store forhåbninger hertil;

19.  bemærker, at bekæmpelse af cyberkriminalitet er prioriteret i den interne sikkerhedsstrategi; anser cyberkriminalitet for en stigende trussel mod EU og et betydeligt redskab til at kunne begå andre kriminelle aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige budgetmidler til det nye europæiske center til bekæmpelse af it-kriminalitet og opfordrer indtrængende alle medlemsstaterne til at ratificere Europarådets konvention om it-kriminalitet; minder om, at behandling og indsamling af personoplysninger i forbindelse med strategien for den indre sikkerhed altid bør ske i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesprincipper, herunder nødvendighedsprincippet, proportionalitetsprincippet og legalitetsprincippet, og EU-lovgivningen og Europarådets konventioner på området; understreger, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod børn i det digitale miljø og bekæmpelse af børnepornografi; støtter udvidelsen af den globale alliance mod seksuelt misbrug af børn på nettet;

20.  gentager, at en styrkelse af EU's politisamarbejde og retlige samarbejde, herunder gennem Europol, Det Europæiske Politiakademi (Cepol) og Eurojust, sammen med passende uddannelse, er afgørende for en velfungerende strategi for den indre sikkerhed, og at det er nødvendigt, at medlemsstaternes kompetente myndigheder og EU's institutioner og agenturer inddrages; mener, at dette samarbejde ikke må begrænses til eftersøgning og anholdelse af personer, som mistænkes for kriminelle handlinger, men også bør fokusere på forebyggelse af sådanne handlinger og af tilbagefald; noterer sig Kommissionens forslag i så henseende, om bl.a. en reform af Eurojust og oprettelse af en europæisk anklagemyndighed; understreger nødvendigheden af at overholde princippet om magtens deling og uafhængighed mellem domstole og politi;

21.  støtter oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed, især med henblik på at beskytte EU's budget bedre, og opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag hurtigst muligt;

22.  beklager, at strategien for den indre sikkerhed fortsat mangler en egentlig “retsdimension”; minder om, at den gensidige tillid, jf. Stockholmprogrammet, skal styrkes gennem en progressiv udvikling af den juridiske kultur i EU baseret på retssystemernes mangfoldighed og på ensartethed gennem EU-retten, og at dette bør indebære respekt for retsstatsprincippet, de demokratiske værdier og menneskerettighederne og ikke blot begrænses til forfølgelse af personer, som mistænkes for kriminalitet eller terrorhandlinger; understreger den altafgørende betydning af gensidig tillid som en forudsætning for at fremme det retlige samarbejde og mener, at en sådan gensidig tillid kun kan skabes ved at indføre og respektere lige standarder for borgerlige rettigheder og retssikkerhedsgarantier;

23.  understreger vigtigheden af at udvikle en integreret grænseforvaltning, som kan sikre en ensartet, sikker og førsteklasses ekstern grænsekontrol, der letter den lovlige passage af de ydre grænser og fremmer mobiliteten i Schengenområdet; glæder sig over den nylige ibrugtagning af Schengeninformationssystemet II og opfordrer eu-LISA til at sikre en førsteklasses operationel forvaltning af det nye system; forventer, at det nye europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur) vil være fuldt fungerende inden udgangen af 2014, og mener, at det vil udgøre et effektivt instrument, der vil bidrage til afsløring, forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og ulovlig immigration samt til at beskytte og redde migranters liv; understreger, at den eventuelle udvikling af nye it-systemer på migrations- og grænseforvaltningsområdet, som f.eks. initiativerne om "intelligente grænser", bør analyseres nøje, specielt i forhold til nødvendigheds- og proportionalitetsprincipperne, og i sidste ende først bør ske, efter at de relevante retsakter er vedtaget; glæder sig navnlig over den nylige aftale om Schengenevalueringsmekanismen og opfordrer Kommissionen til at efterleve sit nye ansvar med henblik på at sikre en høj grad af overholdelse af de gældende Schengenregler i hele Schengenområdet; understreger, at en genindførelse af kontrollen ved de indre grænser bør være en undtagelsesforanstaltning, der kun må træffes som en sidste udvej, idet der ikke kun tages hensyn til sikkerhedsaspekterne, men også til indvirkningen på mobiliteten og den frie bevægelighed; fremhæver, at det forhold, at et stort antal tredjelandsstatsborgere migrerer og passerer de ydre grænser, ikke i sig selv bør betragtes som en trussel mod den offentlige orden eller mod den indre sikkerhed; gentager sin varme støtte til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af Schengenområdet og opfordrer Rådet til også at godkende disse landes tiltrædelse, da dette vil styrke den gensidige tillid og solidaritet, som er nødvendige forudsætninger for at sikre en høj grad af sikkerhed i EU;

24.  understreger, at det er vigtigt at øge den gensidige tillid mellem politistyrkerne til støtte for samarbejde, fælles efterforskningshold og udveksling af oplysninger; gør i den forbindelse opmærksom på, at en europæisk politiuddannelse er af afgørende betydning;

25.  mener, at der ved fastlæggelsen og iværksættelsen af strategien for den indre sikkerhed i højere grad bør tages højde for det samspil, der findes mellem de interne og eksterne sikkerhedspolitiske dimensioner, og at EU-institutionerne og -agenturerne for retlige og indre anliggender bør varetage deres opgaver inden for begge dimensioner i fuldstændig overensstemmelse med værdierne og principperne og EU-lovgivningen og chartret om grundlæggende rettigheder; opfordrer ligeledes Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, hvilken indvirkning strategien for den indre sikkerhed har på EU's strategi for den ydre sikkerhed, herunder hvad angår forpligtelserne med hensyn til overholdelse og fremme af frihedsrettighederne og de grundlæggende rettigheder samt de demokratiske værdier og principper, som er nedfældet i de internationale tekster, konventioner og aftaler, som de har undertegnet; beklager, at gennemførelsen af 2011-køreplanen om styrkelse af båndene mellem FSFP og området med frihed, sikkerhed og retfærdighed sakker bagud, og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremskynde arbejdet;

26.  gør opmærksom på, at den nuværende strategi for den indre sikkerhed vil blive afsluttet i 2014; opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af en ny strategi for den indre sikkerhed for perioden 2015-2019, hvor der tages hensyn til Lissabontraktatens ikrafttrædelse og indarbejdelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU-retten; mener, at denne nye politik bør tage udgangspunkt i dybdegående, uafhængige og eksterne vurderinger af den nuværende strategi og de nuværende instrumenter under hensyntagen til fremtidige udfordringer og efter en bred høring af de berørte parter; opfordrer Rådet til at indarbejde Parlamentets bidrag på fyldestgørende vis i den nye strategi for den indre sikkerhed, inden strategien vedtages;

27.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og de nationale parlamenter.

(1) P7_TA(2012)0207.
(2) P7_TA(2013)0245.
(3) Se Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse (EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 49).
(4) EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75.

Seneste opdatering: 26. januar 2016Juridisk meddelelse