Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2011/0401(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0427/2012

Indgivne tekster :

A7-0427/2012

Forhandlinger :

PV 20/11/2013 - 12
CRE 20/11/2013 - 12

Afstemninger :

PV 21/11/2013 - 6.1
CRE 21/11/2013 - 6.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0499

Vedtagne tekster
PDF 222kWORD 116k
Torsdag den 21. november 2013 - Strasbourg Endelig udgave
Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) ***I
P7_TA(2013)0499A7-0427/2012
Beslutning
 Konsolideret tekst
 Bilag

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 21. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) (COM(2011)0809 – C7-0466/2011 – 2011/0401(COD)) (Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0809),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 173, stk. 3, og artikel 182, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag hvoraf Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C7-0466/2011),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

—  der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012(1) ,

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 19. juli 2012(2) ,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. september 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0427/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 181 af 21.6.2012, s. 111.
(2) EUT C 277 af 13.9.2012, s. 143.


Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 21. november 2013 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF
P7_TC1-COD(2011)0401
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1291/2013).


BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

Erklæring ad artikel 19

Under Horisont 2020-rammeprogrammet agter Kommissionen at følge samme etiske retningslinjer for bevillingen af EU-støtte til forskning i embryonale menneskelige stamceller som under det syvende rammeprogram.

Europa-Kommissionen agter at fortsætte med disse etiske retningslinjer, fordi den ud fra sine erfaringer har udviklet en ansvarlig fremgangsmåde for et meget lovende videnskabeligt område, der har vist sig at fungere tilfredsstillende som led i et forskningsprogram med deltagelse af forskere fra mange lande med meget forskellige retsregler.

1)  Afgørelsen om Horisont 2020-rammeprogram udelukker udtrykkeligt tre forskningsfelter fra fællesskabsfinansiering:

–  forskning i reproduktiv kloning af mennesker

–  forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der kunne gøre ændringerne arvelige

–  forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved somatisk cellekerneoverførsel.

2)  Der vil ikke blive ydet støtte til forskning, som er forbudt i alle medlemsstater. Der vil ikke blive ydet støtte til forskning, der foregår i en medlemsstat, hvor denne forskning er forbudt.

3)  Afgørelsen om Horisont 2020 og bestemmelserne om de etiske rammer for fællesskabsfinansiering af forskning i embryonale menneskelige stamceller indebærer på ingen måde nogen værdidom over de retsregler eller etiske rammebestemmelser, der gælder for denne forskning i medlemsstaterne.

4)  Ved indkaldelse af forslag opfordrer Europa-Kommissionen ikke udtrykkeligt til brug af embryonale menneskelige stamceller. Eventuel brug af menneskelige stamceller, hvad enten de er embryonale eller voksne, afhænger af forskernes vurdering i forhold til de mål, de ønsker at nå. I praksis går langt den største del af Fællesskabets midler til stamcelleforskning til brug af voksne stamceller. Der er ingen grund til, at dette skulle ændre sig væsentligt under Horisont 2020.

5)  Alle projekter, der foreslår brug af embryonale menneskelige stamceller, skal gennemgå en evaluering, hvorunder nødvendigheden af at bruge sådanne stamceller for at nå de videnskabelige mål bedømmes af uafhængige videnskabelige eksperter.

6)  Forslag, der gennemgår denne evaluering med et positivt resultat, underkastes derpå en streng etisk bedømmelse, der organiseres af Europa-Kommissionen. Under denne etiske bedømmelse tages der hensyn til de principper, der ligger i EU's charter om grundlæggende rettigheder og relevante internationale konventioner såsom Europarådets konvention om menneskerettigheder og biomedicin, der blev undertegnet i Oviedo den 4. april 1997, og dens tillægsprotokoller samt den universelle erklæring om det humane genom og menneskerettighederne, som er vedtaget i Unesco-regi. Under den etiske bedømmelse kontrolleres det også, om forslagene overholder reglerne i de lande, hvor forskningen skal foregå.

7)  I særlige tilfælde kan der foretages en etisk bedømmelse under hele projektets varighed.

8)  Alle projekter, der foreslår brug af embryonale menneskelige stamceller, skal søge godkendelse hos de relevante nationale eller lokale etiske råd, før projektet sættes i værk. Alle nationale regler og procedurer skal overholdes, f.eks. vedrørende samtykke fra forældre og fravær af økonomiske incitamenter. Det vil blive kontrolleret, om projektet indeholder henvisninger til foranstaltninger vedrørende tilladelse og kontrol, der skal træffes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forskningen skal udføres.

9)  Et forslag, der gennemgår den videnskabelige bedømmelse, de nationale eller lokale etiske bedømmelser og den europæiske etiske bedømmelse med et positivt resultat, vil i hvert enkelt tilfælde blive forelagt til godkendelse for medlemsstaterne, der træder sammen i et udvalg i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren. Projekter, der indebærer brug af embryonale menneskelige stamceller, får ikke støtte uden medlemsstaternes godkendelse.

10)  Europa-Kommissionen vil fortsat virke for at gøre resultaterne af fællesskabsfinansieret stamcelleforskning bredt tilgængelige for alle forskere, hvad der i sidste ende vil gavne patienter i alle lande.

11)  Europa-Kommissionen vil støtte foranstaltninger og initiativer, der bidrager til samordning og rationalisering af forskning i embryonale menneskelige stamceller på en etisk forsvarlig måde. Navnlig vil Kommissionen fortsat støtte et europæisk register over embryonale menneskelige stamcellelinjer. Støtte til et sådant register, der vil gøre det muligt at overvåge eksisterende embryonale menneskelige stamceller i Europa, vil bidrage til at maksimere forskernes udnyttelse af dem og kan måske være med til at undgå unødvendig afledning af nye stamcellelinjer.

12)  Europa-Kommissionen vil fortsætte sin nuværende praksis med ikke at forelægge det udvalg, der træder sammen i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, projektforslag, som indebærer forskningsaktiviteter, der destruerer menneskelige embryoner, f.eks. for at skaffe stamceller. Udelukkelse af muligheden for at finansiere dette trin i forskningen vil ikke hindre Fællesskabet i at finansiere efterfølgende trin, der involverer embryonale menneskelige stamceller.

Erklæring om energi

Kommissionen anerkender den væsentlige rolle, som energieffektivitet hos slutbrugeren og vedvarende energi vil spille i fremtiden, betydningen af bedre net og lagringsmuligheder for at maksimere nettenes potentiale og behovet for markedsføringsforanstaltninger for at opbygge kapacitet, forbedre styringen og overvinde markedshindringer, således at der kan findes løsninger med hensyn til energieffektivitet og vedvarende energi.

Kommissionen vil bestræbe sig på at sikre, at mindst 85 % af det budget, der er afsat til de energimæssige udfordringer under Horisont 2020, vil blive brugt på områder, der ikke omfatter fossile brændstoffer, og at mindst 15 % af det samlede beregnede budget til de energipolitiske udfordringer anvendes til markedsføringsaktiviteter i forbindelse med de eksisterende teknologier for vedvarende energi og energieffektivitet, der indgår i programmet Intelligent Energi i Europa III. Dette program vil blive gennemført ved hjælp af en specifik forvaltningsstruktur og vil også omfatte støtte til gennemførelse af en bæredygtig energipolitik, kapacitetsopbygning og mobilisering af finansiering til investeringer, sådan som det hidtil er sket.

Den resterende del vil blive anvendt til teknologier og udvikling, der er baseret på fossile brændstoffer, hvilket anses for vigtigt for at virkeliggøre 2050-visionen og støtte omlægningen til et bæredygtigt energisystem.

Fremskridtene mod disse mål vil blive overvåget, og Kommissionen skal regelmæssigt aflægge rapport om, hvor langt man er nået.

Erklæring om udbredelse af kvalitet og udvidelse af deltagerkredsen

Kommissionen er forpligtet til at oprette og gennemføre de foranstaltninger til at mindske forsknings- og innovationskløften i Europa, der er anført under den nye overskrift "Udbredelse af kvalitet og udvidelse af deltagerkredsen". Det beregnede finansieringsniveau for disse foranstaltninger skal ikke være lavere end det beløb, der er anvendt i det syvende rammeprogram til foranstaltninger til "udvidelse af deltagerkredsen".

De ny foranstaltninger i COST-programmet, der iværksættes i forbindelse med "udvidelse af deltagerkredsen" bør støttes med det budget, der er afsat til "udbredelse af kvalitet og udvidelse af deltagerkredsen". De COST-aktiviteter, der ikke hører ind herunder, og som bør være af en tilsvarende størrelsesorden i budgetmæssig henseende, bør støttes med det budget, der er afsat til "6. Europa i en verden i forandring – rummelige, innovative og reflekterende samfund".

Størstedelen af aktiviteterne i forbindelse med faciliteten til understøtning af politikkerne og med de nationale kontaktpunkters transnationale netværk bør ligeledes støttes med budgettet for "6. Europa i en verden i forandring – rummelige, innovative og reflekterende samfund".

Erklæring om kvalitetsmærke

En samordnet indsats gør det muligt at skabe konkurrence på EU-plan, så der kan udvælges de bedste forslag og dermed nås endnu bedre resultater og skabes øget opmærksomhed omkring førende forsknings- og innovationsaktiviteter.

Kommissionen mener, at forslag til projekter under Det Europæiske Forskningsråd, Marie Sklodowska-Curie-projekter, teaming-aktioner, projekter under fase 2 i SMV-instrumentet eller samarbejdsprojekter, der af budgetmæssige årsager ikke kunne finansieres, alligevel lever op til Horisont 2020-kriterierne for kvalitet.

Disse oplysninger kan med deltagernes godkendelse deles med de ansvarlige myndigheder.

Kommissionen glæder sig derfor over alle initiativer til finansiering af sådanne projekter fra nationale, regionale eller private kilder. I denne forbindelse spiller samhørighedspolitikken også en vigtig rolle via kapacitetsopbygning.

Erklæring om SMV-instrumentet

Støtten til SMV'er i Horisont 2020 er af stor betydning og yder et væsentligt bidrag til at opfylde målsætningen om at fremme innovation, økonomisk vækst og jobskabelse. Derfor vil Kommissionen sikre, at støtten til SMV'er får stor synlighed i Horisont 2020, navnlig via SMV-instrumentet i arbejdsprogrammerne, retningslinjerne og kommunikationsaktiviteterne. Der vil blive gjort alle bestræbelser på at sikre, at det er enkelt og nemt for SMV'er at finde frem til og anvende de muligheder, der gives dem i forbindelse med "Samfundsmæssige udfordringer" og LEIT ("Lederskab inden for støtte- og industriteknologi").

SMV-instrumentet gennemføres ved hjælp af en fælles centraliseret forvaltningsstruktur, der har ansvaret for evaluering og forvaltning af projekterne, herunder anvendelsen af fælles IT-systemer og virksomhedsprocesser.

SMV-instrumentet skal tiltrække SMV'ernes mest ambitiøse innovationsprojekter. Det vil fortrinsvist blive gennemført efter "bottom-up-princippet" ved hjælp af en permanent åben indkaldelse, der er tilpasset SMV'ernes behov, sådan som det fremgår af det specifikke mål "innovation i SMV'er", samtidig med at der tages hensyn til prioriteter og mål i LEIT og samfundsmæssige udfordringer, og der gives mulighed for tværgående udfordringer/LEIT, idet bottom-up-fremgangsmåden fastholdes. Denne indkaldelse kan revideres/fornyes hvert andet år for at tage hensyn til de toårige strategiske programmer. Der kan i givet fald organiseres indkaldelser i forbindelse med specifikke spørgsmål af strategisk interesse ud over den ovenfor beskrevne indkaldelse. Disse indkaldelser vil anvende SMV-instrumentets koncept og procedurer samt det fælles kontaktpunkt for ansøgere og de ledsagende mentor- og coach-tjenester.

Erklæring ad artikel 6, stk. 5

Med forbehold af den årlige budgetprocedure, er det Kommissionens hensigt i forbindelse med den strukturerede dialog med Europa-Parlamentet at forelægge en årlig rapport om gennemførelsen af budgetfordelingen i bilag II til Horisont 2020 efter særlige indsatsområder og specifikke mål inden for disse indsatsområder, herunder enhver anvendelse af artikel 6, stk. 5.

Erklæring ad artikel 12

Kommissionen vil efter anmodning forelægge de vedtagne arbejdsprogrammer for det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet."

Seneste opdatering: 28. januar 2016Juridisk meddelelse