Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2066(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0349/2013

Indgivne tekster :

A7-0349/2013

Forhandlinger :

PV 09/12/2013 - 21
CRE 09/12/2013 - 21

Afstemninger :

PV 10/12/2013 - 9.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0545

Vedtagne tekster
PDF 217kWORD 78k
Tirsdag den 10. december 2013 - Strasbourg Endelig udgave
Kønsaspekter i forbindelse med EU-rammen for de nationale strategier for integration af romaer
P7_TA(2013)0545A7-0349/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 10. december 2013 om kønsaspekter i forbindelse med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (2013/2066(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til chartret om grundlæggende rettigheder, især artikel 1, 14, 15, 21, 23, 24, 25, 34 og 35,

—  der henviser til international lovgivning på menneskerettighedsområdet, navnlig den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, FN's erklæring fra 1992 vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og FN's konvention om barnets rettigheder,

—  der henviser til europæiske konventioner til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), den europæiske socialpagt og dermed forbundne henstillinger fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder, Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

—  der henviser til artikel 2, 3 og 6 i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 8, 9 og 10 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173) og Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2011,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse om første trin i gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2012)0226),

—  der henviser til forslag til Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (COM(2013)0460),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse om skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration (COM(2013)0454),

—  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1) ,

—  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2) ,

—  der henviser til Kommissionens forslag om Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426),

—  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om romakvinders situation i EU(3) ,

—  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer(4) ,

—  der henviser til analysen af resultaterne af den kønsspecifikke romaundersøgelse udarbejdet af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) efter anmodning på grundlag af artikel 126,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0349/2013),

A.  der henviser til, at strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 kræver, at Kommissionen støtter ”fremme af ligestilling mellem kønnene ved gennemførelsen af alle aspekter af og flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien”, og til, at Rådets konklusioner om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration (de nationale romaintegrationsstrategier) kræver, at der skal ”anlægges et ligestillingsperspektiv i alle politikker og foranstaltninger til fremme af romaernes integration”;

B.  der henviser til, at romakvinder ofte udsættes for mangeartet og tværsektoriel forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse – i mere intenst omfang end det er tilfældet for romamænd eller ikke-romaer – og at de har begrænset adgang til beskæftigelse, uddannelse, sundhed, sociale ydelser og beslutningstagning; der henviser til, at romakvinder tit er ofre for racisme, fordomme og stereotype forestillinger, som har en negativ indvirkning på deres konkrete integration;

C.  der henviser til, at romakvinder er underlagt patriarkalske, chauvinistiske traditioner, som forhindrer dem i at udøve deres valgfrihed inden for grundlæggende aspekter af deres liv, såsom uddannelse, arbejde, seksuel og reproduktiv sundhed og endda ægteskab; der henviser til, at henvisningen til traditioner ikke kan retfærdiggøre forskelsbehandling af romakvinder, men at dette problem skal løses med respekt for tradition og mangfoldighed;

D.  der henviser til, at romakvinder har en større risiko for fattigdom end romamænd, og til, at romafamilier med fire børn eller derover har den største fattigdomsrisiko i EU;

E.  der henviser til, at de almindeligt anvendte indikatorer sædvanligvis udelader problemer som fattigdom blandt erhvervsaktive, energifattigdom, vold mod kvinder og piger, fattigdom i store familier og hos enlige forsørgere samt social udstødelse af kvinder;

F.  der henviser til, at ældre romakvinder i større grad risikerer fattigdom, fordi de fleste af dem har arbejdet i den uformelle økonomi uden løn og uden at være omfattet af en social sikringsordning;

G.  der henviser til, at et overvældende flertal af de voksne romaer, der er kategoriseret som "inaktive", er kvinder, og at andelen af romakvinder i den erhvervsaktive alder i lønnet beskæftigelse – til dels på grund af den traditionelle arbejdsdeling mellem kvinder og mænd og dels som følge af den racisme og sexisme, der findes på de europæiske arbejdsmarkeder – kun er omkring halv så stor som andelen af romamænd, og at det samme gælder andelene for selvstændigt erhvervsdrivende;

H.  der henviser til, at data fra alle lande viser, at romakvinder er udsat for alvorlig udstødelse på beskæftigelsesområdet såvel som diskrimination på arbejdspladsen, både når de søger arbejde og når de er i arbejde; der henviser til, at romakvinderne også stadig lider under udstødelse fra den formelle økonomi og er hæmmet af begrænsede uddannelsesmuligheder, dårlige boligforhold, utilstrækkelig sundhedspleje, traditionelle kønsroller og en generel marginalisering såvel som diskrimination fra flertalssamfundenes side; der henviser til, at de nationale rapporter om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale romaintegrationsstrategier endnu ikke har tilstrækkeligt fokus på ligestillingen mellem kønnene;

I.  der henviser til, at det er betydeligt hårdere for både mødre med store familier og enlige mødre i ugunstigt stillede landområder at arbejde et stykke væk fra deres hjem og familie;

J.  der henviser til, at romakvinder klarer sig betydeligt ringere end både romamænd og andre kvinder med hensyn til at lære at læse og tage en uddannelse, og til, at flertallet af romapiger går ud af skolen tidligt, samt at en betydelig andel af dem aldrig har gået i skole;

K.  der henviser til, at den økonomiske krise har haft en negativ indflydelse på romakvindernes sundhed og velfærd og således har forværret deres i forvejen langvarige uacceptable situation, idet mere end en fjerdedel af romakvinderne begrænses af helbredsmæssige problemer under udførelsen af deres daglige aktiviteter;

L.  der henviser til, at manglen på respekt for omfattende seksuelle og reproduktive rettigheder, inklusive adgang til prævention, svangerskabsforebyggelse, står i vejen for en styrkelse af romakvindernes stilling og ligestillingen mellem kønnene og fører til uventede graviditeter, herunder blandt teenagere, hvad der skader kvindernes og pigernes uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder; der henviser til, at fødsler i en meget ung alder og fraværet af svangerskabsforebyggelse hovedsagelig skyldes manglen på hensigtsmæssig adgang til de sociale tjenesteydelser og utilstrækkelige sundhedsstrukturer, der ikke tager højde for romakvindernes behov;

M.  der henviser til, at romakvinder som følge af deres socioøkonomisk lave status og den forskelsbehandling, de oplever at være udsat for inden for sundhedsplejen, ikke er bevidste om de fleste af deres rettigheder og i langt mindre grad end flertallet af befolkningen gør brug af sundhedsydelser;

N.  der henviser til, at romakvinder og -piger i uforholdsmæssig høj grad rammes af en række sygdomme – herunder hiv/aids –, men at forebyggelsesprogrammer for dem generelt prioriteres lavt og underfinansieres, og at adgangen til screeninger fortsat er ringe;

O.  der henviser til, at ekstrem fattigdom, ulighed mellem kønnene og intern forskelsbehandling gør, at romakvinder i højere grad udsættes for menneskehandel, prostitution, vold i hjemmet og udnyttelse, og samtidig står over for flere forhindringer i opnåelsen af beskyttelse;

P.  der henviser til, at et stort antal romakvinder har været udsat for vold i hjemmet begået af deres mænd, svigerfamilie eller andre familiemedlemmer; der henviser til, at hovedparten af den vold og de menneskerettighedskrænkelser, der begås mod romakvinder, ikke rapporteres, fordi vold mod kvinder stadig er accepteret i patriarkalske samfund som en lovlig form for magtudøvelse, såvel som fordi gerningsmændene bag vold mod kvinder sjældent stilles til ansvar for deres handlinger, hvilket afholder kvinderne fra at søge hjælp i retssystemet;

Q.  der henviser til, at der regelmæssigt begås vold mod romakvinder af myndighederne i alle EU-medlemsstater som en indgroet form for forskelsbehandling og som er en klar overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, der antager forskellige former, såsom indsamling og lagring af data i registre om romaer, herunder børn, udelukkende baseret på etnisk oprindelse, eller udsættelse af hundredevis af personer uden tilstrækkelig, alternativ genhusning eller støtte, hvilket er en beskæmmende og hensynsløs fremgangsmåde, der udgør en fuldstændig tilsidesættelse af medlemsstaternes internationale menneskerettighedsforpligtelser;

R.  der henviser til, at alle EU's institutioner og medlemsstater er ansvarlige for at bekæmpe volden mod kvinder og piger og ligeledes for at gøre ende på straffriheden og retsforfølge gerningsmænd til hadforbrydelser, hadefuld tale, diskriminering og vold mod romakvinder og -piger;

S.  der henviser til, at Rådets direktiv 2000/43/EF forbyder forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse; der henviser til, at Kommissionen har indledt omkring 30 traktatbrudsprocedurer mod EU-medlemsstater for ikke i tilstrækkeligt omfang at gennemføre ligebehandlingsdirektivet i national lovgivning;

1.  der henviser til, at de nationale romaintegrationsstrategier skal sætte fokus på at forbedre romakvindernes stilling, så de sættes i stand til at styre deres eget liv ved at blive synlige formidlere af forandring inden for deres lokalsamfund og til at komme til orde således, at de kan influere politikker og programmer, der berører dem, såvel som sætte fokus på at styrke romakvindernes socioøkonomiske modstandskraft, dvs. deres evne til at tilpasse sig de hastigt forandrende økonomiske forhold, ved at foretage opsparinger og forebygge nedslidning af aktiver;

2.   bifalder Kommissionens statusrapport fra 2012(5) og forslag til Rådets henstilling af 26. juni 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne(6) , med særligt fokus på adgang til beskæftigelse, bolig, uddannelse og sundhedspleje, hvorved medlemsstaterne opfordres til at indføre positive foranstaltninger og til at harmonisere strategierne for romaernes integration i deres kamp mod fattigdom og social udstødelse;

3.  opfordrer de medlemsstater, der endvidere har modtaget landespecifikke henstillinger under det europæiske semester om romarelaterede spørgsmål, til at gennemføre dem hurtigt og til at bekæmpe forskelsbehandling, herunder på arbejdspladsen, til at inddrage civilsamfundet, herunder romaorganisationer, i beslutningsprocessen og til ikke blot at afsætte EU-midler, men også nationale midler og andre midler for at opfylde forpligtelserne i deres nationale romaintegrationsstrategier;

4.  beklager, at beslutningstagere på EU- og medlemsstatsplan – trods Parlamentets vedtagelse i 2006 af beslutningen om romakvinders situation og Rådets 10 fælles grundprincipper for integration af romaer, hvor et af principperne vedrører bevidsthed om kønsspørgsmålet – i praksis stadig ikke har taget hånd om romakvinders og ikke-bofaste kvinders sårbare situation;

5.  understreger, at effektiviteten af EU-rammen for de nationale romaintegrationsstrategier kan øges væsentligt ved en øget inddragelse af Kommissionen, på baggrund af dens muligheder for at forbedre kvaliteten af forordninger og andre instrumenter, tilskynde til større sammenhæng i politikkerne og fremme EU-rammens overordnede mål;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner på de fire nøgleområder: sundhed, boliger, beskæftigelse og uddannelse med specificering af målsætninger og mål, finansiering, indikatorer og tidsramme; og opfordrer til evaluering af fremskridtene ved at måle resultaterne af gennemførelsen;

7.  opfordrer medlemsstaternes regeringer og lokale myndigheder til at inddrage romakvinders organisationer, roma-ngo’er og relevante interessehavere i udarbejdelsen, implementeringen, evalueringen af og tilsynet med de nationale romaintegrationsstrategier for og til at skabe forbindelse mellem ligestillingsorganer, kvinderetsorganisationer og sociale integrationspolitikker; opfordrer endvidere Kommissionen til at tage hånd om ligestillingen mellem kønnene på konsekvent vis i forbindelse med gennemførelsen af EU 2020-strategien og de nationale reformprogrammer;

8.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en "faseoversigt" for romaintegrationsprocessen i EU med angivelse af resultater, målsætninger, de specifikke foranstaltninger truffet for at opfylde disse målsætninger, den aktuelle status for gennemførelsesforanstaltningerne og de næste skridt;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe territorial adskillelse, tvangsudsættelser og hjemløshed, som romamænd og -kvinder udsættes for, og til at etablere effektive og gennemsigtige boligpolitikker;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at romakvinders og ‑børns grundlæggende rettigheder overholdes, og til – bl.a. gennem bevidstgørelseskampagner – at sikre, at romakvinder og ‑piger gøres bevidste om deres rettigheder i henhold til den eksisterende nationale lovgivning om kønsligestilling og forskelsbehandling, og til yderligere at bekæmpe patriarkalske og sexistiske traditioner;

11.  opfordrer Kommissionen til at specificere den institutionelle fordeling af opgaver og ansvarsområder blandt de involverede organisationer, fora og organer og til klart at definere disse interessehaveres roller – såsom EU's romataskforce, netværket af nationale kontaktpunkter, den europæiske romaplatform, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og agenturets ad hoc-arbejdsgruppe om integration af romaer – i forbindelse med styring, kontrol og samordning af EU-rammen for de nationale romaintegrationsstrategier;

12.  opfordrer Kommissionen til at støtte de nationale romaintegrationsstrategier ved at finde fælles, sammenlignelige og pålidelige indikatorer og ved at udvikle et panel med indikatorer for romaintegration i EU, således at der fremkommer klare og entydige data, som kan bruges til måling af fremskridt, og som kan imødekomme kravene til effektiv overvågning;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at spareforanstaltningerne ikke uforholdsmæssigt rammer romakvinder og ikke-bofaste kvinder, og at budgetafgørelser er understøttet af menneskerettighedsprincipperne;

14.  opfordrer Kommissionen til indtrængende at bede medlemsstaterne om i deres nationale strategier for de vigtigste prioriterede områder at fremlægge resultatindikatorer, referenceniveauer og overordnede numeriske mål, som kan bruges til måling af fremskridt;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at opdelte data vedrørende køn og etnicitet indsamles af alle forvaltninger og anvendes som input i politikfastsættelsen; gør opmærksom på, at indsamling af data skal udføres i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipperne;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at tilsikre overensstemmelse mellem deres nationale politikforpligtelser og afsættelsen af tilstrækkelige økonomiske ressourcer til gennemførelsen af de nationale romaintegrationsstrategier og til at afspejle integrationsstrategierne i de nationale budgetpolitikker;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere en egnet ramme for høringer, peerlæring og erfaringsdeling mellem politikere og romaorganisationer og at indlede en struktureret dialog for at inddrage romaorganisationer og ngo'er i planlægning, gennemførelse, overvågning og evaluering af strategierne for integration af romaer på EU-plan og på nationalt og lokalt plan;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre lighed i borgerrettighederne og i adgangen til sundhedstjenester, uddannelse, beskæftigelse og boliger på en måde, der respekterer menneskerettighederne, er ikke-diskriminerende og forenelig med nomadeliv, hvor det er relevant;

19.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere instrumenterne til integrerede territoriale investeringer og lokalsamfundsstyret lokaludvikling i deres partnerskabskontrakter, til at mobilisere disse i forbindelse med underudviklede mikroregioner og ugunstigt stillede områder samt til at inkludere lokalsamfundsstyret lokaludvikling i det sæt af operationelle programmer, der skal udvikles;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der i alle medlemsstaterne vedtages og gennemføres en specifik og helhedsorienteret lovgivning til bekæmpelse af diskrimination i tråd med internationale standarder og EU-standarder, og dermed sikre, at organer til bekæmpelse af diskrimination klædes på til at fremme ligebehandlings- og klagemekanismer, som er tilgængelige for romakvinder og -piger;

21.  opfordrer medlemsstaterne til i de nationale strategier at lægge større vægt på de territoriale aspekter i den sociale integration og at fokusere på de dårligst stillede mikroregioner ved brug af komplekse og integrerede udviklingsprogrammer;

22.  opfordrer medlemsstaterne til desuden at have fokus på den urbane dimension af samhørighedspolitikken, med særlig opmærksomhed rettet mod byer, som i uforholdsmæssig høj grad rammes sociale ubalancer, såsom arbejdsløshed, social udstødelse og polarisering, og hjælpe dem med at udvikle infrastrukturen, så de kan udnytte deres potentielle bidrag til økonomisk vækst og styrke forbindelserne mellem by og land med henblik på fremme af integrerende udvikling;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke kønsaspektet i forbindelse med gennemførelsen af deres nationale romaintegrationsstrategier, ved at anlægge et ligestillingsperspektiv på alle politikker og praksisser, der berører romakvinder, og til at koble gennemførelsen af disse sammen med eksisterende ligestillingsstrategier, navnlig ved at udjævne forskellene i løn og pension mellem mænd og kvinder i romasamfundene, såvel som ved at gøre udryddelse af vold mod kvinder og piger til udtrykkelige mål og tage skridt i denne henseende;

24.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sig, at specifikke foranstaltninger vedrørende kvinders rettigheder og integration af kønsaspektet omfattes af de nationale romaintegrationsstrategier, således at disse tager hensyn til et sådant perspektiv og til den rådende situation med mangeartet og tværsektoriel forskelsbehandling, som romakvinder udsættes for, især vedrørende beskæftigelse, sundhed, bolig og uddannelse, og til, at vurderingen og den årlige overvågning, der foretages af Kommissionen, især i FRA’s regi, tager kvinders rettigheder og ligestillingsperspektivet i betragtning inden for hver sektion af de nationale romaintegrationsstrategier; anmoder om, at disse undersøgelsesresultater forelægges Europa-Parlamentet;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de nationale romaintegrationsstrategier afspejler romakvindernes specifikke rettigheder og behov, og til at udvikle konkrete indikatorer for gennemførelse, opfølgning og overvågning heraf, baseret på eksempelvis FN’s udviklingsprograms kønsspecifikke udviklingsindeks (GDI), der belyser aspekter såsom langt og sundt liv, viden og anstændig levestandard, og GEM-målingen af kønsrelateret indflydelse, som omfatter politisk deltagelse og beslutningstagning, økonomisk deltagelse og beslutningstagning og magt over økonomiske ressourcer, opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende kønsbudgettering som et af redskaberne til indarbejdelse af ligestillingsprincippet;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en national overvågnings- og evalueringsramme for de nationale romaintegrationsstrategier, som inddrager aspekter såsom budgetovervågning og andre former for overvågning i civilsamfundets regi (udført af nationale ngo'er, ngo-netværk eller paraplyorganisationer), ekspertvurderinger (udført af uafhængige eksperter med dokumenteret ekspertise på området) og administrativt tilsyn;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udføre kønsspecifikke konsekvensanalyser, når de udarbejder konkrete foranstaltninger inden for rammerne af deres nationale romaintegrationsstrategier;

28.  opfordrer Kommissionen til at indføre mere effektive redskaber til måling af romakvinders faktiske socioøkonomiske situation, eksempelvis ved at medtage kvantificering af værdien af "hverdagens økonomi" og anerkendelse af den uformelle økonomi i dens projekt "Hinsides BNP"; opfordrer derudover Kommissionen til at udvikle og overvåge kønsspecifikke indikatorer for både de nationale romaintegrationsstrategier og sociale integrationspolitikker;

29.  opfordrer medlemsstaternes ngo'er på området til at udarbejde skræddersyede handlingsplaner, der sigter mod at støtte kvinder og unge med at søge og finde arbejde, til at sørge for psykologisk rådgivning, der kan motivere romaer til at deltage i uddannelse og erhvervspraktik, men også til at indkredse egne personlige færdigheder og evner for bedre at kunne integrere sig socialt på arbejdsmarkedet; til at tilbyde mægling mellem på den ene side udbydere af kompetencegivende uddannelser/efteruddannelseskurser og arbejdsgivere og på den anden side romakvinder/romabefolkninger; til at stimulere romakvinder og -piger til at indgå i uddannelsesforløb ved at tildele dem tilskud og stipendier under overholdelse af princippet om lige muligheder, på baggrund af det forhold, at piger bliver gift i en yngre alder end drenge;

30.  opfordrer medlemsstaterne til udtrykkeligt at rette deres foranstaltninger mod romakvinder i ekstrem socioøkonomisk fattigdom og til samtidig at rette fokus mod risikogrupper ved at forebygge og bekæmpe forarmelse;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at øge antallet og synligheden af programmer for romaer og ikke-bofaste samfund og af støttemodtagende romaer og ikke-bofaste personer, herunder specifik støtte til organisationer for ikke-bofaste samfund og romaorganisationer, der arbejder for at styrke kvindernes stilling og ngo'ernes adgang til strukturfondene;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle finansielle mekanismer til støtte for civilsamfundets og lokalsamfundets tilsyn med den sociale integrationspolitik, initiativer og projekter vedrørende romakvinder og ikke-bofaste kvinder;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre reduktion af børnefattigdom som et mål i EU’s proces til inklusion af romaer, og til generelt at indarbejde børns rettigheder i foranstaltninger til social integration, til at overvåge fremskridt for så vidt angår børnefattigdom og til at identificere og udvikle prioriterede tiltag på området;

34.  understreger, at forebyggelse af marginalisering skal finde sted lige fra barndommen; mener, at det er vigtigt at anvende en tilgang, der er rettet mod forskellige generationer af kvinder, for at bringe videreførelsen af fattigdom mellem generationerne til ophør;

35.  opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale romaintegrationsstrategier at medtage skræddersyede programmer til aktiv integration af romakvinder på arbejdsmarkedet ved at sikre adgangen til uddannelsesprogrammer af høj kvalitet for romakvinder og ‑piger og ved at stille livslang læring til rådighed, så de kan opnå kvalifikationer, der kan bruges på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde kapacitetsopbygning og styrkelse af romakvindernes stilling som et horisontalt mål i alle prioriterede dele af de nationale romaintegrationsstrategier såvel som til at fremme politisk inddragende politikker gennem støtte til romakvinders aktive deltagelse på lokalt, national og europæisk niveau;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere foranstaltninger til positiv særbehandling for at lette romaers adgang til stillinger i den offentlige administration;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle særlige foranstaltninger for store familier (med fire børn eller flere) og eneforsørgere for at gøre adgangen til arbejdsmarkedet nemmere, med overvejelse af skræddersyede velfærdsordninger, udvide børnepasningsfaciliteterne og sikre, at romabørn integreres i de lokale skoler og børnepasningsfaciliteter og har fuld og lige adgang til obligatorisk skolegang, for dermed at imødegå social udstødelse og ghettodannelse;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til god og økonomisk overkommelig børnepasning, god grundskoleundervisning, børneudviklingsydelser og forældrepartnerskabsbaseret undervisning for romabørn, til at genindføre Barcelona-målene for børnepasning og til at udvikle tilgængelige, økonomisk overkommelige og velfungerende plejeydelser gennem hele livsforløbet;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre afskedigelse af ansatte under graviditeten eller efter barnets fødsel, og til at overveje at anerkende opdragelse af børn som en periode, der tæller med ved beregningen af pensionsrettigheder;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge hindringerne for selvstændig beskæftigelse blandt romakvinder, at muliggøre tilgængelig, hurtig og økonomisk overkommelig registrering af kvindelige roma-iværksættere og til at udvikle mikrolånsordninger målrettet mod opstart af små virksomheder og iværksættere med enkle, iværksættervenlige administrative procedurer, herunder teknisk bistand og støtteforanstaltninger og særlige tilladelser, der anerkender en række sæsonbetingende eller midlertidige jobs som "betalt arbejde", der bidrager til betaling af social forsikring; opfordrer endvidere medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at tage den europæiske mikrofinansieringsfacilitet til fordel for beskæftigelse og social integration i anvendelse;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle målrettede integrationsforanstaltninger inden for arbejdsløshedsrelateret støtte (omskoling, jobskabelse og jobanvisning med løntilskud, socialforsikringstilskud, skattefradrag osv.), i stedet for det nuværende, nærmest enøjede fokus på offentlige arbejdsprogrammer;

42.  opfordrer til at støtte og fremme romabefolkningens integration på arbejdsmarkedet; konstaterer, at der med henblik på at differentiere arbejdsforvaltningstjenester og ‑foranstaltninger og at udvikle vejledningsprocesser er behov for assisterende medarbejdere og sagsbehandlere med romabaggrund;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et specifikt uddannelsesspecifik mentor- og støttesystem via lokalsamfundsbaseret uddannelse og sociale tjenester fra tidlig barndom til universitetsniveau for unge romaer, med særlig opmærksomhed rettet mod kønsaspektet;

44.  anmoder medlemsstaterne om fuldt ud at udnytte mulighederne i strukturfondene, navnlig Den Europæiske Socialfond (ESF), for at forbedre både uddannelses- og beskæftigelsesudsigterne for romaer, således at de får reel mulighed for social inddragelse og for at undslippe de vedvarende høje fattigdomsrater; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til regelmæssigt at overvåge fremskridt, især med hensyn til akademisk uddannelse og erhvervsuddannelse for unge romaer, navnlig kvinder;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe stereotype forestillinger i den hensigt at afværge bandlysning af denne etniske gruppe, da dette ellers medvirker til at afholde arbejdsgivere fra at ansætte romaer og fører til diskriminerende behandling i den offentlige forvaltning og i skolerne og dermed får negative konsekvenser for forholdet til myndighederne og i jobsøgning;

46.  gentager, at der indgår et væsentligt kønsaspekt i uddannelseskløften inden for romabefolkningen, eftersom den gennemsnitlige grad af alfabetisme er på 68 % for romakvinder i sammenligning med 81 % for romamænd, og at indskrivningsfrekvensen for grundskoleforløb kun er på 64 % blandt romapiger, og en sådan kløft ses ligeledes i indskrivningsfrekvensen for erhvervsuddannelser; bemærker dog, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne i disse statistikker;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde konkrete programmer, der skal sikre, at romapiger og unge romakvinder bliver i uddannelsesforløbet, fra grundskole over gymnasialt niveau til videregående uddannelse, og desuden etablere særlige foranstaltninger for unge mødre og piger, der forlader skolen tidligt, navnlig med henblik på at støtte et uafbrudt skoleforløb, give tilskud til deres indtræden på arbejdsmarkedet og til at sørge for uddannelse på arbejdspladsen; opfordrer endvidere medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til disse foranstaltninger i forbindelse med samordning og evaluering af de nationale romaintegrationsstrategier;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle strategier til bekæmpelse af diskrimination med henblik på at forebygge og at fordømme racistisk adfærd inden for de offentlige tjenester og navnlig på arbejdsmarkedet og dermed sikre en konsekvent respekt omkring romaers rettigheder på arbejdsmarkedet;

49.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere ressourcer i at tiltrække "utraditionelle studerende" til at fortsætte deres uddannelse og til at støtte ngo'er og programmer, med hvilke målet er at højne integrationen af utraditionelle studerende gennem uddannelse og voksenuddannelsesprogrammer;

50.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme netværk for romastuderende, til at tilskynde til solidaritet mellem dem og til at fremme synligheden af succeshistorier og til at afhjælpe romastuderendes isolation;

51.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde romafamilierne til at deltage i skolerelaterede aktiviteter, til at vurdere de uddannelsesinstitutioner, hvor romabørn og -unge modtager undervisning, og til at foretage alle de nødvendige ændringer for at sikre alles integration i uddannelsessystemet og gennemførelse af skoleforløbet; påpeger, at specifikke foranstaltninger bør målrettes romapiger og baseres på succeshistorier, der er blevet valideret af akademiske kredse;

52.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at afsætte midler til at bygge skoler, børnehaver og vuggestuer med flere pladser, således at romabørn kan gå i klasser med andre børn uden at blive diskrimineret og skubbet ud af uddannelsessystemet eller afvist af lærerne på grund af deres etniske oprindelse;

53.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre systematiske uddannelsesprogrammer om kønssensitivitet og kulturelle særegenheder for leverandører af sociale tjenesteydelser og sundhedspleje;

54.  fremhæver, at uddannelse af romapiger bidrager til at forbedre tilværelsen for romaer på mange måder, da det blandt andet er en afgørende betingelse for at øge beskæftigelsesegnetheden blandt romakvinder og derved gøre det nemmere for dem at komme ind på arbejdsmarkedet og sikre indkomstgaranti, og desuden er essentielt for at overvinde fattigdom og social udstødelse; konstaterer endvidere, at en forbedring af undervisernes kendskab til romakulturen hjælper med at nedbringe risikoen for udstødelse; anmoder som følge deraf medlemsstaterne om at bekæmpe adskillelse, sikre mere inklusiv og tilgængelig uddannelse og kulturelt sensitive undervisningsmetoder med inddragelse af skolemedarbejdere med romabaggrund og forældre og om samtidig at prioritere forbedringen af arbejdskvalifikationer for at tilpasse dem efterspørgslen på arbejdsmarkedet;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre romakvinder til en udtrykkelig målgruppe for deres sundhedsinitiativer, navnlig med hensyn til sygdomme, der er stærkt forbundet med kvinders hormonelle system og/eller fattigdom, f.eks. osteoporose, muskel- og knogleproblemer og sygdomme i centralnervesystemet; opfordrer dem endvidere kraftigt til at give fuld adgang til screening for bryst- og livmoderhalskræft – herunder vaccination mod humane papillomavira – og til at bestræbe sig på at iværksætte sundhedspleje for gravide kvinder allerede i de første tre måneder af graviditeten;

56.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til sundhed, navnlig via romakvinders ngo’er i udformningen, implementeringen og evalueringen af sundhedspleje og til at sikre, at romakvinder og ‑piger kan træffe deres egne valg om seksualitet, sundhed og moderskab, ved at fremme familieplanlægning, adgang til hele spektret af seksual- og reproduktionsrelaterede sundhedsydelser og til seksualundervisning, og til at beskytte børn og unge mod seksuelt misbrug og tidlige ægteskaber, forebygge børne- og mødredødelighed og fænomenet tvangssterilisation;

57.  opfordrer medlemsstaterne til at lette og fremme romasamfundenes deltagelse med ligelig kønsfordeling i udarbejdelse, gennemførelse, overvågning og evaluering af programmer til sygdomsforebyggelse, behandling, pleje og støtte, såvel som i nedbringelse af stigmatisering og diskrimination i sundhedssystemet;

58.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at udvikle og anvende politikker, som sikrer, at alle romakvinder, også de, som tilhører de mest marginaliserede grupper, har adgang til primær sundhedspleje både i presserende situationer og til forebyggelse; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at organisere uddannelsesinitiativer, som skal være rettet mod de ansatte i sundhedssektoren, med henblik på at udrydde fordommene mod romaer;

59.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge, forbyde og retsforfølge direkte og indirekte diskrimination af romakvinder, der gør brug af deres grundlæggende rettigheder og af offentlige tjenesteydelser, og til at forebygge yderligere diskrimination; understreger vigtigheden af at gennemføre bevidstgørelseskampagner til bekæmpelse af diskrimination og racistiske stereotype kønsopfattelser om romaer og navnlig romakvinder;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere romaer og i særdeleshed romakvinder som specifik målgruppe i de operationelle programmer og i programmerne for udvikling af landdistrikter i den kommende programmeringsperiode;

61.  opfordrer Kommissionen til at udsende en evalueringsrapport om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/43/EF i hver medlemsstat; opfordrer ligeledes Kommissionen til at udarbejde specifikke henstillinger til hver enkelt medlemsstat med henblik på også at inkludere kønsaspektet inden for direktivets rammer;

62.  opfordrer Rådet til at nå frem til en aftale om EU's ligebehandlingsdirektiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering for at sikre, at alle grundlag såvel som former for diskrimination ulovliggøres på alle aspekter af tilværelsen; opfordrer ligeledes alle EU's institutioner til at sikre, at tværsektorielle former for diskrimination omfattes af dette direktiv;

63.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe alle former for vold mod kvinder, såsom vold i hjemmet, seksuel udnyttelse og menneskehandel med særlig fokus på romakvinder, og til at støtte ofrene ved at inkludere specifikke målsætninger til imødegåelse af handel med romakvinder i de nationale romaintegrationsstrategier og sikre ordentlige ressourcer til offentlige tjenesteydelser på dette område og ved at yde bistand, herunder via det almindelige system, f.eks. inden for sundhed, beskæftigelse og uddannelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte staternes og civilsamfundenes initiativer til løsning af disse problemer, samtidig med at der værnes om ofrenes grundlæggende rettigheder;

64.  opfordrer medlemsstaterne til at arbejde med romakvinder om at opstille strategier for at styrke deres stilling, hvori kvindernes tværsektorielle identitet anerkendes, samt at fremme aktiviteter, der modarbejder stereotype kønsopfattelser, målrettet mod kvinder og mænd, piger og drenge;

65.  påpeger, at arrangerede ægteskaber, barneægteskaber og tvangsægteskaber stadig er almindeligt udbredt som "traditionel praksis", og understreger, at denne praksis er en krænkelse af menneskerettighederne, som ikke alene har alvorlige konsekvenser for romapigernes helbred og øger deres risiko for komplikationer under graviditet og når de føder, men som også fører til, at pigerne potentielt udsættes for seksuelt misbrug og udnyttelse, og til, at de forhindres i at udnytte deres uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder;

66.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere og gennemføre Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel og til at gennemføre bestemmelserne i direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor(7) fuldt ud i national ret, især ved at styrke identifikation, beskyttelse og hjælp til ofrene og med særlig vægt på børn;

67.  anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om europæiske løsninger på romaernes problemer, idet der tages hensyn til disses ret til fri bevægelighed som europæiske borgere og behovet for samarbejde mellem medlemsstaterne for at løse de problemer, som denne etniske gruppe står over for;

68.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udvekslingen af information og viden om god praksis i forbindelse med integration af romakvinder på alle samfundets områder;

69.  anbefaler, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at standse praksis med arrangerede ægteskaber for unge romakvinder, hvilket er en hån mod deres værdighed;

70.  opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at tage hånd om ældre romakvinders behov, eftersom de er en af de mest sårbare grupper og mangler utilstrækkelig indkomst og har behov for adgang til sundhedsydelser og langtidspleje, når de bliver ældre;

71.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte en helhedsorienteret strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder, som Parlamentet har anmodet om i adskillige beslutninger; opfordrer Kommissionen til at sørge for retlige instrumenter, herunder et direktiv om bekæmpelse af kønsbetinget vold;

72.  opfordrer til, at romaernes sprog og kultur nyder udvikling og fremme, til opbygning af administrative strukturer for romaanliggender, til en styrkelse af politikken vedrørende romabefolkningen og implementeringen heraf og til øget deltagelse i det internationale samarbejde vedrørende romaspørgsmål;

73.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(3) EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 283.
(4) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112.
(5) COM(2012)0226.
(6) COM(2013)0460.
(7) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.

Seneste opdatering: 12. juli 2016Juridisk meddelelse