Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2152(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0418/2013

Indgivne tekster :

A7-0418/2013

Forhandlinger :

PV 10/12/2013 - 19
CRE 10/12/2013 - 19

Afstemninger :

PV 11/12/2013 - 4.24
CRE 11/12/2013 - 4.24

Vedtagne tekster :

P7_TA(2013)0575

Vedtagne tekster
PDF 323kWORD 137k
Onsdag den 11. december 2013 - Strasbourg Endelig udgave
Menneskerettighederne i verden 2012 og EU's menneskerettighedspolitik
P7_TA(2013)0575A7-0418/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 11. december 2013 om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området (2013/2152(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og ‑instrumenter på menneskerettighedsområdet,

—  der henviser til De Forenede Nationers millenniumerklæring af 8. september 2000 (A/Res/55/2) og til de relevante resolutioner fra FN's Generalforsamling,

—  der henviser til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

—  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012, som vedtoges af Rådet den 6. juni 2013,

—  der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(1) ,

—  der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (11855/2012) vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012,

—  der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi(2) ,

—  der henviser til Rådets afgørelse 2012/440/FUSP af 25. juli 2012 om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder(3) ,

—  der henviser til sin henstilling af 13. juni 2012 om EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder(4) ,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012 vedrørende "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring",

—  der henviser til sin henstilling af 13. juni 2013 til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand i Kommissionen, til Rådet og til Kommissionen om revisionen i 2013 af EU-Udenrigstjenestens organisation og funktionsmåde(5) ,

—  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettigheder og humanitær folkeret(6) ,

—  der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed og til Parlamentets henstilling til Rådet af 13. juni 2013 om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

—  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer),

—  der henviser til EU's retningslinjer om menneskerettighedsdialoger, som vedtoges af Rådet den 13. december 2001 og blev revideret den 19. januar 2009,

—  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: : indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(7) ,

—  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 om De Forenede Nationers Menneskerettighedsråds 22. samling(8) ,

—  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder(9) ,

—  der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik(10) ,

—  der henviser til de fælles meddelelser fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 20. marts 2013 "Den europæiske naboskabspolitik: På vej mod et stærkere partnerskab" (JOIN(2013)4) og af 25. maj 2011 "En ny tilgang til nabolande i forandring: Revision af den europæiske naboskabspolitik"(COM(2011)0303),

—  der henviser til strategidokument 2011-2013 om Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og til Kommissionens forslag til en ny finansforordning for EIDHR 2014-2020 (COM(2011)0844),

—  der henviser til sin henstilling af 29. marts 2012 til Rådet om de nærmere retningslinjer for den mulige oprettelse af en europæisk demokratifond(11) ,

—  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere(12) ,

—  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering(13) ,

—  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(14) ,

—  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 67/176 af 20. december 2012 om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf,

—  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000), 1820 (2008), 1888 (2009), 1889 (2009), 1960 (2010) og 2106 (2013) om kvinder, fred og sikkerhed,

—  der henviser til rapporten om EU-indikatorer for den omfattende strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed, som vedtoges af Rådet den 13. maj 2011,

—  der henviser til FN's resolutioner om barnets rettigheder, senest den af 4. april 2012 (66/141),

—  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(15) ,

—  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav, som klimaændringerne medfører(16) ,

—  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(17) ,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0418/2013),

A.  der henviser til, at de forskellige overgangsprocesser, herunder folkelige opstande, konflikt- og postkonfliktsituationer, og de fastlåste overgange i autoritære lande har skabt stigende udfordringer for EU's politikker til støtte for menneskerettigheder og demokrati i verden; der henviser til, at EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 viser behovet for, at EU fortsætter med at udvikle fleksible politiske svar; der henviser til, at det mest grundlæggende politiske valg for EU drejer sig om modstandsdygtighed og politisk vilje til at forblive tro mod EU's grundlæggende værdier i en tid fyldt med udfordringer under presset fra andre politiske mål og interesser;

B.  der henviser til, at retspleje, retsstatsprincippet, ansvar, gennemsigtighed og ansvarlighed, bekæmpelse af straffrihed, retfærdig rettergang og et uafhængigt retsvæsen er absolutte forudsætninger i beskyttelsen af menneskerettighederne;

C.  der henviser til, at EU-traktatens artikel 21 yderligere forstærkede EU's forpligtelse til at lade sin optræden på den internationale scene bygge på principperne om demokrati, retsstat, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet samt respekt for principperne i De Forenede Nationers pagt, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten;

D.  der henviser til, at de politiske Københavnskriterier om "institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsforhold, menneskerettigheder samt respekt for og beskyttelse af mindretal" fortsat er et grundlæggende element i udvidelsesprocessen;

E.  der henviser til, at demonstrationerne i den arabiske verden fik EU til at anerkende tidligere tiders fejlslagne politikker og forpligte sig til en "mere for mere"-tilgang i revisionen af naboskabspolitikken, baseret på en forpligtelse til at "tilpasse omfanget af EU's støtte til partnerlandene i overensstemmelse med deres fremskridt med at gennemføre politiske reformer og opbygge et velforankret demokrati" samt respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder frie og retfærdige valg, forenings-, ytrings- og forsamlingsfrihed, en fri presse og frie medier, en retsstat, der bygger på en uafhængig dømmende magt samt tanke-, samvittigheds- og religions- eller trosfrihed;

F.  der henviser til, at det i Rådets konklusioner om Kommissionens dagsorden for forandring i EU's udviklingspolitik, vedtaget i maj 2012, specifikt anføres, at "støtten til partnerne vil blive tilpasset til deres udviklingssituation og engagement og deres fremskridt med hensyn til menneskerettigheder, demokrati, retsstat og god regeringsførelse"; der henviser til, at det anføres i EU's seneste fælles holdning angående forummet på højt niveau om bistandseffektivitet, at der systematisk bør henvises til "demokratisk ejerskab", hvor partnerlandene har ansvaret for at fremme et miljø, der virker befordrende på civilsamfundet, og for at styrke parlamenternes, de lokale myndigheders, de nationale revisionsorganers og de frie mediers rolle;

G.  der henviser til, at Rådet i juni 2012 vedtog en strategisk ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der forpligter EU-institutionerne til at nå flere håndgribelige politiske målsætninger; der henviser til, at Rådet i juli 2012 oprettede stillingen som og satte navn på EU's første tematiske særlige repræsentant for menneskerettigheder; der henviser til, at proceduren for vedtagelse af en ny handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati, som skal træde i kraft i januar 2015, hvor den nuværende handlingsplan udløber, skal starte i foråret 2014;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Demokratifond blev oprettet i oktober 2012 med det primære formål at yde direkte støtte til prodemokratiske aktivister eller organisationer, der kæmper for en overgang til demokrati i de europæiske nabolande og andre lande;

I.  der henviser til, at oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten blev ledsaget af forsikringer om, at støtte til menneskerettigheder og demokrati ville være den røde tråd i EU's nye diplomatiske tjeneste; der henviser til, at netværket af EU-delegationer rundt om i verden giver næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik nye muligheder for at gennemføre EU's menneskerettighedspolitik;

J.  der henviser til, at det i sine beslutninger om den foregående årsberetning og om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi (som begge blev vedtaget i december 2012) understregede behovet for en reform af sin egen praksis med henblik på at integrere menneskerettigheder i alle sine aktiviteter og følge op sine hastebeslutninger, som fordømmer krænkelser af demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

K.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Eurobarometer-meningsmåling, der blev foretaget i de 27 EU-medlemsstater i november og december 2012, endnu en gang viser, at beskyttelse af menneskerettighederne fortsat er den vigtigste værdi i europæernes øjne; der henviser til, at en troværdig gennemførelse af EU's erklærede forpligtelser til at støtte menneskerettigheder og demokrati i sine politikker udadtil er afgørende for opretholdelsen af troværdigheden af EU's udenrigspolitik generelt;

L.  der henviser til, at EU i december 2012 modtog Nobelprisen for sit bidrag til fremme af fred og forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa;

Generelle bemærkninger

1.  mener, at menneskerettighederne står i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande, herunder de strategiske partnere; understreger, at EU's menneskerettighedspolitik skal være konsekvent for så vidt angår overholdelse af de traktatmæssige forpligtelser og sikre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker, og at man skal undgå dobbeltmoral i politikkerne udadtil; opfordrer derfor til vedtagelse af Rådets (Udenrigsanliggender) konklusioner om menneskerettigheder og strategiske partnere, som indebærer, at der indføres en fælles tærskel for medlemsstaterne og for EU-tjenestemænd med hensyn til menneskerettighedsspørgsmål, som disse som minimum skal tage op med deres strategiske partnere;

2.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedsanliggender (VP/HR), EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og EU-Udenrigstjenesten til at følge op på disse forpligtelser og integrere menneskerettigheder og demokrati i EU's forbindelser med sine partnere, herunder på højeste politiske niveau, ved at gøre brug af alle EU's relevante udenrigspolitiske instrumenter;

3.  anerkender den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller i forbindelse med beskyttelse og fremme af demokrati og menneskerettigheder; opfordrer VP/HR til at sikre et tæt samarbejde og partnerskab med civilsamfundet, herunder menneskerettighedsforkæmpere; mener endvidere, at EU bør gøre sin fulde indflydelse gældende i forhold til alle forkæmpere for menneskerettigheder, demokrati, frihed og åbenhed verden over;

4.  erkender, at EU-institutionerne og alle medlemsstaterne bør anlægge en fast og sammenhængende tilgang til menneskerettighedskrænkelser over hele verden på en gennemsigtig og ansvarlig måde; mener, at EU, når det står over for tilfælde af vedvarende menneskerettighedskrænkelser, skal tale med én stemme og sikre, at dets budskab høres af såvel korrupte regeringer som deres befolkninger; opfordrer Rådet (Udenrigsanliggender) til at afholde en årlig offentlig debat om menneskerettigheder;

5.  minder om, at det er fast besluttet på at blive tæt inddraget i og hørt om gennemførelsen af EU's strategiske ramme om menneskerettigheder og demokrati;

EU's årsberetning for 2012

6.  glæder sig over vedtagelsen af EU's årsberetning om menneskerettighederne og demokrati i verden i 2012; forventer et løbende engagement fra VP/HR's side med regelmæssige rapporter til Parlamentet; opfordrer til aktive og konstruktive drøftelser blandt EU-institutionerne under udarbejdelsen af fremtidige beretninger, som øger synligheden af EU's indsats på dette område;

7.  mener, at årsberetningen bør blive et vigtigt redskab for kommunikation og diskussion af EU's aktiviteter på området menneskerettigheder og demokrati; glæder sig derfor over tilsagnet fra VP/HF og EU-Udenrigstjenesten om at bruge EU's årsberetninger som gennemførelsesrapporter om EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati;

8.  noterer sig henvisningerne til tiltagene fra EU 's særlige repræsentant for menneskerettigheder i årsberetningen og opfordrer VP/HF og EU-Udenrigstjenesten til at medtage mere dybdegående analyser, især hvad angår hans rolle i gennemførelsen af strategirammen og handlingsplanen, for at give en fyldestgørende beskrivelse af hans rolle og arbejde;

9.  anerkender bestræbelserne på at opregne de forskellige EU-tiltag til støtte for menneskerettigheder og demokrati i landerapporterne, som giver et væld af oplysninger om EU-institutionernes arbejde rundt om i verden; beklager imidlertid, at landerapporterne stadig synes at mangle en systematisk, klar og sammenhængende ramme, som giver mulighed for en mere grundig analyse af virkningerne og effektiviteten af EU's tiltag;

10.  gentager sit synspunkt om, at landerapporterne bør styrkes yderligere og bør afspejle gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder og således henvise til specifikke benchmarks baseret på et sæt af indikatorer til at vurdere både positive og negative tendenser, evaluere effektiviteten af EU's tiltag og give grundlag for at tilpasse niveauet af EU's støtte til fremskridtene med hensyn til menneskerettigheder, demokrati, retsstatsprincippet og god regeringsførelse;

11.  glæder sig over bestræbelserne på at medtage Parlamentets indsats i årsberetningen, tilskynder til anvendelse af Parlamentets resultater og potentiale, herunder de talrige undersøgelser og analyser, som Parlamentet har bestilt, og opfordrer på det kraftigste VP/HR og EU-Udenrigstjenesten til at angive, hvad de har foretaget som opfølgning på Parlamentets beslutninger, herunder uopsættelige beslutninger om krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer til en løbende informationsstrøm og et løbende samarbejde mellem Parlamentet og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, specielt i nødsituationer;

12.  glæder sig over EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012, idet den viser den indsats, EU gør for at fremme integration af menneskerettigheder, ligestilling, demokrati og god regeringsførelse i udviklingspolitikker og ‑instrumenter;

EU's politiske ramme

Strategirammen og handlingsplanen

13.  gentager sin påskønnelse af EU's strategiramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati som en vigtig milepæl i bestræbelserne på at integrere menneskerettighederne i alle EU's eksterne politikker; understreger behovet for en generel konsensus og en øget koordinering af EU's menneskerettighedspolitik mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at intensivere indsatsen for at øge ejerskabsfølelsen hos medlemsstaterne med hensyn til denne handlingsplan; opfordrer til, at der i årsberetningen indføjes et afsnit om medlemsstaternes gennemførelse af handlingsplanen;

14.  understreger den afgørende betydning af en effektiv og troværdig gennemførelse af de erklærede forpligtelser, både i strategirammen og i handlingsplanen; påpeger, at troværdighed kræver tilstrækkelige ressourcer til målrettede menneskerettighedspolitikker og konsekvent mainstreaming på et højt politisk plan, såsom på ministerplan og topmøder med tredjelande, herunder med strategiske partnere;

15.  beklager, at økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i vid udstrækning er overset af EU's menneskerettighedspolitik i modstrid med EU's erklærede tilsagn om rettigheders udelelighed og indbyrdes uafhængighed, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne i denne retning, herunder også hvad angår arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder;

16.  bemærker, at den nuværende handlingsplan vil blive afsluttet ved udgangen af 2014; forventer, at VP/HR og EU-Udenrigstjenesten i god tid forinden vil gennemgå den og indlede konsultationer med medlemsstaterne, Kommissionen, Parlamentet og civilsamfundet med henblik på vedtagelse af en ny handlingsplan, der vil træde i kraft i januar 2015;

EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder

17.  anerkender betydningen af det mandat, som EU's første særlige repræsentant for menneskerettigheder har fået; opfordrer EU's særlige repræsentant til at styrke synligheden, mainstreamingen, sammenhængen og effektiviteten i EU's menneskerettighedspolitik, og i særdeleshed kvinders rettigheder og alle mindretals rettigheder, og til at finde den rette balance mellem stille og offentligt diplomati i udøvelsen af sit mandat; gentager sin henstilling om, at EU's særlige repræsentant regelmæssigt aflægger beretning til Parlamentet om sine aktiviteter og med en afklaring af hans tematiske og geografiske prioriteter og følger op på spørgsmål rejst af Parlamentet;

18.  roser EU's særlige repræsentant for åbenheden i sin dialog med Parlamentet og civilsamfundet, der skaber en vigtig praksis, som bør fortsættes og konsolideres for at sikre behørig gennemsigtighed og ansvarlighed; glæder sig over EU's særlige repræsentants samarbejde med regionale organer og i multilaterale fora og opfordrer ham til yderligere at udvide disse aktiviteter;

19.  glæder sig over, at samarbejdet med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder blev medtaget i mandatet for EU's særlige geografiske repræsentant for Sahel, og opfordrer indtrængende Rådet og VP/HR til også at følge denne praksis med hensyn til mandaterne for EU's fremtidige særlige geografiske repræsentanter;

EU's retningslinjer om menneskerettigheder

20.  glæder sig over vedtagelsen af EU-retningslinjerne om religions- og trosfrihed og om LGTBI-personers menneskerettigheder; minder dog EU-Udenrigstjenesten om, at den skal respektere god interinstitutionel praksis og inddrage de rette politiske organer i Parlamentet i tide, når den udvikler nye strategiske værktøjer, såsom retningslinjer, eller når den reviderer de eksisterende; minder om sin henstilling til Rådet om retningslinjer om religions- eller trosfrihed, hvori Parlamentet fremsatte forslag om et ambitiøst sæt af instrumenter, og om den konkrete gennemførelse af retningslinjerne med henblik på at gøre væsentlige fremskridt med hensyn til beskyttelse og fremme af denne grundlæggende og universelle frihed; glæder sig over den praksis, som EU-Udenrigstjenesten og Rådet har fulgt med at gennemgå og revidere ældre retningslinjer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indføre en mere grundig gennemgangsproces med omfattende høring af de berørte parter med henblik på at tilpasse sig skiftende omstændigheder;

21.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at være særlig opmærksomme på spørgsmålet om ordentlige gennemførelsesplaner for retningslinjerne; anbefaler yderligere uddannelse og bevidstgørelse af EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes medarbejdere og af medlemsstaternes diplomater; udtrykker særlig bekymring med hensyn til gennemførelsen af retningslinjerne om den humanitære folkeret og retningslinjerne om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling;

Menneskerettighedsdialoger med tredjelande

22.  noterer sig, at der fortsat er problemer med at opnå konkrete fremskridt i flere af EU's menneskerettighedsdialoger og ‑konsultationer; opfordrer EU til at søge nye metoder til at gøre dialogerne med de lande, der giver anledning til bekymring, mere meningsfulde; understreger behovet for at følge en beslutsom, ambitiøs og gennemsigtig menneskerettighedspolitik i disse dialoger; opfordrer derfor EU til at drage klare politiske konklusioner, når menneskerettighedsdialogen ikke er konstruktiv, og til i sådanne tilfælde og i tilfælde af vedvarende menneskerettighedskrænkelser at lægge mere vægt på politisk dialog, demarcher og offentligt diplomati; advarer desuden mod at lede menneskerettighedsdiskussionerne væk fra de politiske dialoger på højt niveau;

23.  mener, at menneskerettighedsdialoger og ‑høringer primært bør sigte mod at styrke og støtte civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger, journalister, advokater og parlamentarikere, der står frem og protesterer mod overgreb i hjemlandet og kræver, at deres rettigheder respekteres; opfordrer EU til at sikre, at menneskerettighedsdialogerne og ‑høringerne er ambitiøse og ledsages af klare offentlige benchmarks, på basis af hvilke det kan måles objektivt, om de er vellykkede;

24.  minder om, at korruption i offentlige og private sektorer fastholder og øger uligheder og forskelsbehandling, når det gælder udøvelse på lige fod af civile, politiske, økonomiske eller sociale og kulturelle rettigheder, og understreger, at det er bevist, at korruption og menneskerettighedskrænkelser omfatter magtmisbrug, manglende ansvarlighed og forskellige former for forskelsbehandling; kræver den størst mulige grad af ansvarlighed og gennemsigtighed i den eksterne bistand og i de offentlige budgetter i forhold til EU-budgettet og den eksterne bistand;

Landestrategier for menneskerettigheder og kontaktpunkter for menneskerettigheder

25.  noterer sig EU-Udenrigstjenestens indsats for at færdiggøre den første omgang af EU's landestrategier for menneskerettigheder; gentager sin støtte til målet om at give ejerskab til landestrategien til EU's delegation og medlemsstaternes ambassader på stedet, samtidig med at der sikres kvalitetskontrol på hovedkvarterniveau; beklager dog den manglende gennemsigtighed med hensyn til indholdet af landestrategierne; gentager sin opfordring til, at i det mindste hovedprioriteterne i de enkelte landestrategier offentliggøres, og til, at Parlamentet får adgang til disse strategier, således at det kan foretage en passende kontrol; opfordrer EU til at foretage en offentlig vurdering af de erfaringer, der er gjort under den første omgang af EU's landestrategier for menneskerettigheder, og kortlægge den bedste praksis for næste omgang;

26.  glæder sig over det næsten komplette netværk af kontaktpunkter for menneskerettigheder i EU-delegationerne; opfordrer VP/HR og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en plan for, hvordan dette netværk kan bruges, med henblik på at udnytte dets fulde potentiale; opfordrer EU-delegationerne til at offentliggøre kontaktoplysninger for alle kontaktpunkter for menneskerettigheder og EU's forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere;

Menneskerettigheder i EU's handelspolitik

27.  støtter praksissen med at medtage ufravigelige juridisk bindende menneskerettighedsklausuler i EU's internationale aftaler med tredjelande og mener, at der også systematisk bør indsættes menneskerettighedsklausuler i handelsaftaler; opfordrer til en effektiv overvågning af anvendelsen heraf og til tilbagemelding til Parlamentets ansvarlige udvalg om vurderingen heraf og med forslag til respons;

28.  påpeger, at Parlamentet bør nægte at godkende internationale aftaler, når der forekommer alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

29.  minder om, at den reviderede GSP-ordning træder i kraft den 1. januar 2014; glæder sig over fortsættelsen af GSP+-ordningen, hvorved lande kan få ekstra toldpræferencer, når de har ratificeret og gennemført de 27 centrale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljøet; minder om muligheden for at suspendere GSP-præferencer, GSP+-præferencer og "alt undtagen våben"-ordningen i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at gøre vurderingerne af, om GSP+-berettigelseskriterierne er opfyldt, offentligt tilgængelige for at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden;

30.  opfordrer desuden EU til at fastlægge og vedtage specifikke politiske retningslinjer for en effektiv inddragelse af menneskerettigheder i sine handels- og investeringsaftaler for at opnå metodologisk konsistens og stringens i menneskerettighedskonsekvensanalyserne;

Menneskerettigheder i EU's udviklingspolitik

31.  understreger, at Busan-partnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde har opfordret det internationale samfund til at vedtage en menneskerettighedsbaseret tilgang til internationalt samarbejde med henblik på at gøre udviklingsindsatsen mere effektiv;

32.  opfordrer Kommissionen til at foretage omfattende konsekvensanalyser af EU's udviklingssamarbejdsprojekter, som bør omfatte en vurdering af deres indvirkning på menneskerettighedssituationen, med henblik på at sikre, at EU's indsats på udviklingsområdet ikke bidrager til yderligere marginalisering af grupper, der udsættes for diskrimination, og at EU-midlerne fordeles retfærdigt mellem et lands forskellige regioner på grundlag af disses behov og udviklingsniveau;

33.  gentager, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten bør have ansvaret for vedtagelsen af en rettighedsbaseret tilgang i den fremtidige programmeringsperiode;

34.  er af den opfattelse, at nationale parlamenter og civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i den effektive gennemførelse af menneskerettighedsbestemmelserne, og understreger, at passende betingelser bør gennemføres for deres deltagelse i beslutningstagningen med henblik på at fremme deres reelle engagement i de valg, der træffes i spørgsmål om den udviklingsstrategiske politik;

Den Europæiske Unions politik for overgangsprocesser

35.  bemærker, at det i de seneste år meget tydeligt har vist sig, hvor vigtigt det er, at EU's udenrigspolitik håndterer dynamiske overgangsprocesser i tredjelande korrekt; opfordrer EU til fortsat at tage ved lære af tidligere erfaringer, både positive og negative, for at undgå at gentage visse politiske fejltagelser, og til at etablere den bedste praksis med henblik på at påvirke og konsolidere demokratiseringsprocesserne; anerkender behovet for politisk fleksibilitet i forskellige situationer og tilskynder til, at der udvikles politiske værktøjer, som kan anvendes i forskellige overgangsscenarier, for at integrere foranstaltninger til støtte af menneskerettigheder og demokrati i EU's tilgang på en fleksibel og troværdig måde;

36.  understreger, at politisk overgang og demokratisering skal kombineres med respekt for menneskerettighederne, fremme af retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, forsoning, retsstatsprincipperne og oprettelse af demokratiske institutioner under behørig hensyntagen til ligestilling og retfærdighed for børn; fremhæver vigtigheden af, at der ydes erstatning for menneskerettighedskrænkelser begået af tidligere regimer; insisterer på, at EU altid bør være fortaler for en kontekstafhængig tilgang til retsopgør samtidig med at det nøje opretholder princippet om ansvarlighed for krænkelser af menneskerettigheder og af den humanitære folkeret;

37.  understreger, at EU bør give sin fulde støtte til lande, der har opløst autoritære regimer og undergår en overgang til demokrati, ved at støtte civilsamfundet som en afgørende faktor med hensyn til at fremme retsstaten, ansvarlighed og gennemsigtighed og fremme af sociale bevægelser, som kræver politiske ændringer og politisk deltagelse; minder om, at politiet, militæret og retsvæsenet ofte bruges som mekanismer til udførelse af systematiske krænkelser af menneskerettighederne; understreger derfor, at institutionelle reformer af disse organer skal skabe større ansvarlighed og gennemsigtighed i overgangsprocesserne;

38.  betragter EU's eksterne finansielle instrumenter som et vigtigt redskab til at fremme og forsvare EU's værdier i andre lande; glæder sig i den forbindelse over tilsagnet om at sætte menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper i centrum for EU's optræden udadtil; opfordrer til forbedringer af sammenhængen og effektiviteten i forskellige tematiske og geografiske instrumenter for at nå dette strategiske mål;

39.  opfordrer på det kraftigste EU til at støtte et aktivt og selvstændigt civilsamfund i hele verden, både politisk og økonomisk, navnlig gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR); mener, at åbningen af europæiske udvekslingsprogrammer for studerende for unge fra ikke-EU-lande og oprettelsen af uddannelsesprogrammer for unge fagfolk vil fremme unges aktive deltagelse i opbygningen af demokratiet og styrke civilsamfundet; beklager, at forsamlingsfriheden som en grundlæggende betingelse for enhver demokratisk udvikling og som et særligt følsomt emne i lande i overgangssituationer lader til at være blevet overset i EU's handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at udarbejde retningslinjer for forsamlingsfrihed;

40.  glæder sig over oprettelsen af Den Europæiske Demokratifond, som har til formål at yde støtte til dem, der stræber efter demokratiske forandringer, ved at tilbyde dem en fleksibel finansiering skræddersyet til deres behov; opfordrer til at sikre en tilstrækkelig finansiel EU-støtte til Den Europæiske Demokratifond fra EU og medlemsstaterne; minder om, at det er yderst vigtigt at undgå overlapning mellem Den Europæiske Demokratifonds og EU-instrumenternes mandater og aktiviteter, navnlig på menneskerettigheds- og demokratiområdet;

Udvidelsespolitikken, demokratisering og menneskerettigheder

41.  understreger udvidelsesprocessens afgørende betydning som et middel til at støtte demokratisering og styrke beskyttelsen af menneskerettighederne;

42.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at sætte retsstatsprincipperne i centrum for udvidelsesprocessen; opfordrer indtrængende EU til fortsat at være på vagt under udvidelsesprocesserne og kræve en nøje gennemførelse af de bestemmelser, der har afgørende betydning for menneskerettighederne, såsom bestemmelserne om aktiv beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal, for at sikre ligebehandling af disse mindretal med hensyn til uddannelse, sundhedspleje og sociale og andre offentlige tjenester, indførelse af retsstatsprincippet, samtidig med at der ydes en effektiv indsats for at bekæmpe alle former for korruption, effektiv adgang til domstolene, og at der tages skridt med henblik på at garantere de grundlæggende frihedsrettigheder og fuld og reel ligestilling mellem personer tilhørende et nationalt mindretal og personer tilhørende flertallet på alle områder af det sociale, økonomiske, politiske og kulturelle liv;

43.  understreger vigtigheden af snarest at finde en fair og varig løsning på konflikten i Mellemøsten med henblik på at opnå en tostatsløsning - en uafhængig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat og Staten Israel, der kan leve side om side i fred og sikkerhed inden for de internationalt anerkendte grænser fra 1967;

44.  konstaterer med bekymring, at overholdelse af mindretallenes rettigheder er en af de centrale udfordringer, der påpeges i Kommissionens udvidelsesstrategi for 2012-2013; opfordrer medlemsstaterne samt kandidatlande og potentielle kandidatlande til at iværksætte en generel offentlig debat om accept af mindretal og deres integrering i uddannelsessystemet, inddragelse i civilsamfundet, forbedrede leveforhold og bevidstgørelse i almindelighed; beklager, at romaerne er særlig dårligt stillet i hele det vestlige Balkan, og at dette har negative følger for partnerskabsprocessen; opfordrer indtrængende de pågældende lande til at gennemføre effektive foranstaltninger med henblik på at løse problemer såsom forskelsbehandling og segregation, adgang til bolig og sundhedspleje; fordømmer tilskyndelsen til had og fordomme i almindelighed og de negative udfald mod og forskelsbehandling på grundlag af køn eller seksuel orientering eller mod sårbare grupper og handicappede; understreger, at dette er et tilbagevendende problem i mange udvidelseslande og i de fleste medlemsstater;

45.  bemærker, at der generelt er sket fremskridt for så vidt angår mediefriheden i udvidelseslandene; beklager dog, at der ikke er truffet foranstaltninger til at sikre ytringsfriheden i visse udvidelseslande, hvilket ofte fører til selvcensur, politisk indblanding, økonomisk pres, chikane og anvendelse af vold mod journalister; er i denne henseende alvorligt bekymret over det stigende antal krænkelser af ytrings- og pressefriheden i Tyrkiet;

Udfordringerne ved overgangen til demokrati i naboskabspolitikken

46.  anerkender udfordringerne i forbindelse med overgangen til demokrati i de sydlige og østlige nabolande; noterer sig de stigende forskelle mellem de demokratiske reformer i alle EU's nabolande; understreger civilsamfundenes og menneskerettighedsorganisationernes betydning i den demokratiske overgangsproces; opfordrer derfor til, at der sondres mellem den sydlige og østlige dimension af naboskabspolitikken for mere effektivt at kunne sætte ind over for de særlige forhold og behov i hvert af disse geografiske områder;

47.  opfordrer EU til at udvise konsekvens som en demokratisk reformvenlig partner i forhold til sine nabolande; støtter i denne forbindelse et yderligere engagement i associeringsprocessen med nabolandene; anerkender konklusionerne fra Vilnius-topmødet og opfordrer til en yderligere styrkelse af forbindelserne mellem EU og de østlige partnerskabslande; støtter de demokratiske og proeuropæiske processer i Ukraine og fordømmer den seneste brug af magt mod fredelige offentlige demonstrationer i Kiev som en krænkelse af de grundlæggende principper om forsamlingsfrihed og ytringsfrihed;

48.  glæder sig over den nye EU-strategi, der sigter mod at styrke partnerskabet mellem EU og nabolandene og ‑samfundene, der bygger på gensidig ansvarlighed og fælles tilslutning til universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati, social retfærdighed og retsstaten;

49.  noterer sig med bekymring demokratiseringsprocessernes skrøbelighed og forringelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i de fleste nabolande; understreger, at god regeringsførelse, forenings-, ytrings-, tanke-, samvittigheds- samt religions- og forsamlingsfrihed, en fri presse og frie medier, retsstatsprincipper og et uafhængigt retsvæsen er afgørende som fundament for demokratiske overgange; understreger på ny betydningen af at opretholde og fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder sammen med social udvikling og mindskelse af uligheder; anerkender civilsamfundets centrale rolle i opbygningen af offentlighedens støtte til de demokratiske reformer i nabolandene;

50.  beklager, at civilsamfundsorganisationerne i nogle lande fortsat støder på alvorlige begrænsninger såsom hindringer for bevægelsesfriheden, retssager mod ngo-ledere og menneskerettighedsforkæmpere, besværlige administrative procedurer, aggressiv brug af injuriebestemmelser over for ngo'er eller et totalt forbud mod deres aktiviteter, restriktive regler om kontrol af udenlandsk finansiering eller at stille krav om godkendelse i forbindelse med modtagelse af finansiel støtte; fremhæver i denne forbindelse betydningen af Den Europæiske Demokratifond som en fleksibel og diskret form til støtte af landes prodemokratiske samfundspotentiale før og under demokratiske overgangsprocesser;

51.  beklager manglen på fremskridt med hensyn til at nå frem til en bæredygtig politisk løsning, hvad angår "fastlåste konflikter"; understreger, at den politiske dialog bør tage fuldt hensyn til og til fulde respektere de pågældende landes territoriale integritet og internationalt anerkendte grænser; opfordrer indtrængende EU til at medvirke mere aktivt i den forbindelse;

52.  understreger de nationale menneskerettighedsinstitutioners (NHRI) betydning i menneskerettighedsarkitekturen på nationalt plan, herunder med hensyn til overvågning af menneskerettighederne og bevidstgørelse samt sikring af klagemuligheder i tilfælde af krænkelser; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til som en prioritet i den eksterne bistand at opstille en politik til støtte for de nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med Parisprincipperne, navnlig under ENPI;

53.  er fortsat bekymret over manglen på demokrati, retsstatsprincipper, grundlæggende frihedsrettigheder og respekt for menneskerettighederne i Hviderusland;

54.  noterer sig med bekymring tilfældene af selektiv retfærdighed i visse østlige nabolande; minder om, at EU vedvarende har anmodet om løsladelse af politiske fanger, såsom Julia Timosjenko i Ukraine; gentager, at det politiske og det strafferetlige ansvar skal være tydeligt adskilt i de lande, der har forpligtet sig til at overholde de demokratiske værdier;

55.  støtter alle skridt hen imod politisk dialog, som er afgørende for at komme videre med overgangen til demokrati i Egypten; udtrykker sin dybe bekymring over den seneste tids kriser og den politiske polarisering i landet, herunder gadekampe mellem hæren og tilhængere af Det Muslimske Broderskab, terror og voldsomme sammenstød i Sinai; fordømmer den ekstremistiske vold mod mindretal, herunder det koptisk kristne samfund; giver udtryk for sin solidaritet med det egyptiske folk, der kæmper for demokrati og glæder sig over EU's og VP/HR's indsats for at finde en vej ud af krisen og påpeger endnu en gang det presserende behov for en konstruktiv og inklusiv politisk dialog med henblik på at etablere en klar køreplan for overgangen til et virkeligt og bæredygtigt demokrati; opfordrer alle politiske ledere i landet til at finde en vej ud af det farlige dødvande og blive enige om at gennemføre konkrete tillidsskabende foranstaltninger for at undgå risikoen for flere blodsudgydelser og yderligere polarisering i landet; opfordrer til en hurtig tilbagevenden til en demokratisk proces, herunder afholdelse af frie og retfærdige præsident- og parlamentsvalg på en fuldstændig inklusiv måde; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at fremskynde arbejdet på en inklusiv forfatning med lige rettigheder for alle;

56.  opfordrer til, at alle voldshandlinger, seksuelle overgreb og andre former for nedværdigende behandling over for kvindelige demonstranter og kvinderettighedsaktivister omgående bringes til ophør, til, at der iværksættes en seriøs og upartisk efterforskning i alle sådanne sager, og til, at de ansvarlige holdes fuldt ansvarlige;

57.  er fortsat meget bekymret over krisen i Syrien; beklager på det kraftigste anvendelsen af kemiske våben og den overdrevne brug af magt og vold mod civilbefolkningen og mindretal i landet, som under ingen omstændigheder kan forsvares, og afskyr omfanget af statens overgreb, der kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden; gentager sin stærke tilslutning til opfordringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder til FN's Sikkerhedsråd om at indbringe situationen i Syrien for Den Internationale Straffedomstol (ICC) med henblik på en formel undersøgelse; opfordrer alle væbnede grupper til omgående at bringe volden i landet til ophør; udtrykker dyb bekymring over den fortsatte humanitære krise, herunder flygtningenes situation, og konsekvenserne for nabolandene og stabiliteten i regionen; understreger på ny, at den humanitære bistand til dem, der har behov for basale varer og tjenester i Syrien og dets nabolande, bør være en umiddelbar prioritet for det internationale samfund og EU; mener, at nøglen til at løse konflikten ligger i politiske mekanismer og diplomatiske processer; understreger betydningen af en nøje overholdelse af konventionen om udvikling, fremstilling, oplagring og anvendelse af kemiske våben og destruktionen af dem; glæder sig over FN's Sikkerhedsråds seneste resolution og FN's generalsekretærs forslag om afholdelse af en fredskonference nr. II i Genève i december 2013; fordømmer forfølgelsen af kristne og andre religiøse mindretal i Mellemøsten;

58.  minder om sine beslutninger af 25. november 2010 om situationen i Vestsahara(18) og af 22. oktober 2013 om menneskerettighedssituationen i Sahelregionen(19) , og opfordrer til en garanti for det vestsaharanske folks menneskerettigheder og understreger behovet for at behandle disse rettigheder i Vestsahara og i Tindouf-lejrene, herunder foreningsfrihed, ytringsfrihed og retten til at demonstrere; kræver løsladelse af alle vestsaharanske politiske fanger; kræver, at uafhængige observatører, ngo'er og medier får adgang til området; støtter en retfærdig og gensidigt acceptabel politisk løsning om Vestsahara i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner, herunder dem, der giver mulighed for selvbestemmelse;

Retsopgør og udfordringen med postkonfliktfredsopbygning

59.  mener, at ansvarlighed for fortidens krænkelser er et integreret element i processen med at skabe en bæredygtig forsoning; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte og understreger den afgørende betydning af kvinders fuldgyldige medvirken i fredsprocessen og den politiske og økonomiske beslutningstagning, navnlig i forbindelse med demokratiske overgangsprocesser og konfliktløsning; opfordrer til, at krigsforbrydere stilles for ICC, og opfordrer medlemsstaterne til med henblik herpå at styrke deres samarbejde med ICC; bifalder, at EU-Udenrigstjenesten agter at udvikle en specifik politik for retsopgør for at hjælpe samfund med at håndtere tidligere tiders misbrug og bekæmpe straffrihed, og opfordrer til en rettidig formulering af en sådan politik; understreger nødvendigheden af at håndtere retsopgør på en måde, som er i overensstemmelse med EU's støtte til international strafferet i almindelighed og ICC i særdeleshed; henleder især opmærksomheden på EU's erfaringer i det vestlige Balkan som en kilde til inspiration; opfordrer EU til aktivt at støtte det nylig oprettede mandat for FN's særlige rapportør for fremme af sandhed, retfærdighed og erstatning og garantier for ikkegentagelse;

60.  understreger, at et centralt element i EU's tilgang til retsopgør bør være støtte til institutionelle reformer af retsvæsenet for at få retsstatsprincipperne til at fungere bedre i overensstemmelse med internationale standarder; understreger nødvendigheden af, at kriminelle, hvis forbrydelser ligger længere tilbage i tiden, bliver retsforfulgt ved nationale eller internationale domstole; understreger betydningen af en offentlig dialog med henblik på at konfrontere fortiden og for passende programmer for høring af og kompensation til ofre, herunder skadeserstatning; mener, at det er en prøvesten for et retsopgørs troværdighed, at overgangsinstitutionernes medarbejderes baggrund kontrolleres;

61.  bemærker, at det er særlig kompliceret at udvikle konsekvente politikker for overgange i postkonfliktsammenhænge; understreger derfor nødvendigheden af at sikre overholdelsen af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret i situationer med væbnet konflikt og overvågningen heraf og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte civilsamfundsorganisationer, som arbejder for at fremme væbnede statslige og ikkestatslige aktørers overholdelse af den humanitære folkeret med særligt fokus på kvinders rettigheder og barnets tarv;

62.  fordømmer på det kraftigste de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der er begået i væbnede konflikter i den seneste tids kriser, som f.eks. i Syrien, Mali, Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik, navnlig henrettelser uden rettergang, voldtægt og andre former for seksuel vold, tortur og vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser, specielt med hensyn til kvinders og børns situation, idet disse er særligt sårbare; opfordrer EU til at bekæmpe straffrihed i alle disse tilfælde og støtte det indenlandske retsvæsens og ICC's bestræbelser på at retsforfølge gerningsmændene; opfordrer EU til at integrere torturforebyggelsesmekanismer i alle aktiviteter i EU's eksterne forbindelser;

63.  opfordrer VP/HR og EU-Udenrigstjenesten til at foretage en grundig gennemgang af politikken for de tragiske begivenheder i Syrien, Libyen og Mali og andre nylige konflikter med henblik på at revidere EU's retningslinjer om den humanitære folkeret og sikre en mere effektiv gennemførelse af disse retningslinjer; opfordrer EU til at støtte det igangværende initiativ fra Den Internationale Røde Kors Komité og den schweiziske regering vedrørende reform af den nuværende internationale forvaltningsramme for den humanitære folkeret; støtter EU i bestræbelserne hen imod en reform af FN's Sikkerhedsråd for at kunne reagere effektivt på aktuelle kriser;

64.  glæder sig over lanceringen fra januar 2014 af initiativet "EU Aid Volunteers", der vil skabe mulighed for, at mere end 8 000 EU-borgere og tredjelandsstatsborgere bliver uddannet og udsendt for at varetage humanitære opgaver over hele verden, og bemærker, at andre 10 000 personer forventes at støtte "EU Aid Volunteers" som "onlinefrivillige" med varetagelse af opgaver fra hjemmet via computer;

65.  opfordrer EU til at udvikle en fælles EU-holdning til væbnede droner;

Fastlåste overgange og lande, der giver anledning til bekymring

66.  gør også opmærksom på de fastlåste overgange i visse lande og regioner, hvor reformbevægelserne og overgangsprocesserne er blevet stoppet eller bremset af det herskende regime; opfordrer EU til at fortsætte sine bestræbelser på at overtale de herskende eliter i disse lande og i andre lande med totalitært styre, der giver anledning til bekymring, til at indlede en reformproces med henblik på at udvikle stærke og stabile demokratier, hvor retsstatsprincipperne, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder overholdes; mener, at disse overtalelsesbestræbelser skal finde sted i alle dialoger med EU's partnere, herunder på allerhøjeste politiske plan, og dække alle relevante områder af EU's eksterne politik, dvs. udvikling, handel osv.;

67.  minder om, at de lande og regioner, hvor overgangen er fastlåst, mangler demokratiske reformer og politisk ansvarlighed; gentager, at alle borgere har ret til at deltage fuldt ud og frit i et politisk liv med frie, retfærdige og åbne valg med mere end ét parti og forskellige alternative og med uafhængige medier;

68.  giver udtryk for alvorlige betænkeligheder ved de seneste undertrykkende love og den vilkårlige håndhævelse heraf fra de russiske myndigheders side, som ofte fører til chikane af ngo'er, civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, minoriteter og LGTBI-personer, og opfordrer EU til at give udtryk for denne bekymring på alle politiske niveauer; kræver frigivelse af Mikhail Khodorkovskij og andre politiske fanger og fordømmer den politiske udnyttelse af retsvæsenet; opfordrer indtrængende de russiske myndigheder til at indlede en upartisk efterforskning og retsforfølge de ansvarlige for Sergej Magnitskij, Natalia Estemirova, Anna Politkovskaja og Vassilij Aleksanians død; beklager, at Rådet ikke har behandlet Parlamentets henstilling af 23. oktober 2012 om Magnitskijsagen; opfordrer derfor Rådet til at vedtage en beslutning om en fælles EU-liste over embedsmænd, der kan sættes i forbindelse med Sergej Magnitskijs død; tilføjer, at denne rådsbeslutning bør føre til målrettede sanktioner over for disse embedsmænd; udtrykker sin dybeste bekymring over aktiviteterne i højreekstremistiske vagtværn, der kontakter LGBTI-personer online for at antaste og overfalde dem og lægge hundredvis af videoer fra disse handlinger på nettet; opfordrer EU-delegationen og medlemsstaternes ambassader i Rusland til at øge deres støtte til forsvarere af LGBTI-personers menneskerettigheder i overensstemmelse med de relevante retningslinjer;

69.  udtrykker bekymring over den øgede undertrykkelse af uafhængige journalister, menneskerettighedsaktivister og politiske systemkritikere i Cuba; henleder opmærksomheden på samvittighedsfangers situation i Cuba, som fortsat dømmes på grundlag af falske anklager eller holdes varetægtsfængslet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og VP/HR til i FN-regi at fremme nedsættelsen af en uafhængig undersøgelseskomité med det formål at undersøge omstændighederne, under hvilke de cubanske menneskerettighedsforkæmpere og fredelige systemkritikere Oswaldo Payá Sardiñas (Sakharovprismodtager i 2002) og Harold Cepero døde i juli 2012;

70.  understreger behovet for international overvågning af menneskerettighedssituationen i Kina og opfordrer EU-medlemsstaterne til at engagere sig aktivt i oprettelse af en sådan overvågning set i lyset af den mislykkede menneskerettighedsdialog mellem EU og Kina for at opnå betydelige og håndgribelige resultater; er fortsat bekymret over de øgede restriktioner over for menneskerettighedsforkæmpere, advokater, civilsamfundsaktivister, journalister og bloggere; støtter det interne ønske blandt den kinesiske befolkning om at få adgang til de grundlæggende frihedsrettigheder, som de har ret til; minder om, at EU kunne optræde som formidler i denne forbindelse ved at skabe større tillid, finde nye former for dialog og forbedre allerede eksisterende instrumenter;

71.  opfordrer de kinesiske myndigheder til at indgå i et seriøst samarbejde med den tibetanske befolkning for at vurdere de underliggende årsager til det høje antal selvafbrændinger; fordømmer den ufrivillige genbosætning og flytning af tibetanske nomader, som er en trussel mod overlevelsen af deres livsstil, der er en integreret del af den tibetanske identitet; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til i overensstemmelse med EU-retningslinjerne om religions- og trosfrihed at være særlig opmærksom på spørgsmålet om religiøs undertrykkelse i Tibet og opfordrer Kina til at gøre en ende på sin restriktive politik over for tibetansk buddhisme; understreger behovet for at forbedre uddannelsessystemet, specielt med hensyn til den tosprogede uddannelse i regionen, for at bevare den nationale identitet og arv samt bekæmpe årsagerne til ungdomsarbejdsløshed;

72.  udtrykker sin alvorlige bekymring over menneskerettighedssituationen i Iran, den fortsatte undertrykkelse af reformtilhængerne, det stigende antal politiske fanger og samvittighedsfanger samt fanger, der er fængslet på grund af deres tro, og forskelsbehandlingen og forfølgelsen af bahaisamfundet, det fortsat høje antal henrettelser, herunder af mindreårige, udbredt tortur, uretfærdig rettergang, opkrævning af eksorbitante beløb for løsladelse mod kaution samt strenge restriktioner for informations-, ytrings-, forsamlings-, tros-, uddannelses- og bevægelsesfriheden; glæder sig over frigivelsen af en række samvittighedsfanger i Iran, herunder advokat og Sakharovprismodtager Nasrin Sotoudeh; opfordrer de iranske myndigheder til at frigive de tre oppositionsledere, som har været holdt i husarrest i over to år, uden at der er rejst sigtelse mod dem, nemlig Mehdi Karroubi, Zahra Rahnavard og Mir Hossein Mousavi, til at tillade, at FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran besøger landet, til at arbejde hen imod et moratorium for dødsstraf og til at afskaffe internetcensuren og tillade ytringsfrihed i Iran; henviser til genoptagelsen af diplomatiske kontakter mellem Iran og det internationale samfund og håber på en tilfredsstillende og gensidig acceptabel afslutning på forhandlingerne mellem E3+3 og Iran om Irans atomprogram;

73.  udtrykker sin dybeste bekymring over den forværrede menneskerettighedssituation i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea), gør opmærksom på de relevante beslutninger om uopsættelige emner (jf. forretningsordenens artikel 122), som Europa-Parlamentet har vedtaget, og opfordrer Nordkorea til at indlede en meningsfuld menneskerettighedsdialog med Den Europæiske Union; opfordrer Nordkorea til at sætte en stopper for udenretlige drab og tvungne forsvindinger, til at løslade politiske fanger og give landets borgere ret til at rejse frit, både inden for og uden for landet; opfordrer Nordkorea til at tillade ytrings- og pressefrihed for nationale og internationale medier samt ucensureret adgang til internettet for landets borgere; noterer sig, at alle Nordkoreas provokatoriske udspil samt landets restriktive foranstaltninger over for borgerne har afstedkommet udbredt fattigdom og materiel nød;

74.  udtrykker dyb bekymring med hensyn til Kashmir, hvor enhver voldshandling over for civile stærkt må beklages; er bekendt med, at der er iværksat en efterforskning i sagen om uidentificerede grave; opfordrer ikke desto mindre indtrængende til, at mekanismer til beskyttelse af menneskerettighederne får en central plads i ethvert forsøg på at fastslå ansvar og sikre ansvarlighed i tilfælde af overgreb på civile;

75.  opfordrer EU til at engagere sig i en koordineret og inklusiv strategi i Sahel, dels for at sikre regionen, dels for at fremme menneskerettighederne og dermed sætte en stopper for krænkelser af menneskerettighederne, som f.eks. tortur, vilkårlige arrestationer ofte af medlemmer af oppositionen og journalister, nedkæmpelse af fredelige demonstrationer, vold mod kvinder som f.eks. voldtægt, tvangsægteskaber eller kønslemlæstelse samt diskrimination begrundet i etnisk tilhørsforhold eller tilhørsforhold til en kaste, og på denne måde bidrage til indførelse af en retsstat, der står som garant for de grundlæggende frihedsrettigheder;

76.  er dybt foruroliget over den tiltagende tendens til statslig vold mod LGBTI-personer i flere stater syd for Sahara, særligt Uganda, Nigeria, Cameroun og Senegal; fordømmer på det strengeste ethvert forsøg på at vedtage stadigt mere undertrykkende love i lande, hvor homoseksualitet er allerede strafbart; opfordrer disse landes parlamentarikere til at ophøre med at reagere på det populistiske og konservative pres fra bl.a. religiøse ledere og til at beskytte alle borgeres, herunder LGBTI-personers, rettigheder; påpeger, at homoseksualitet stadig er strafbart i 76 lande, herunder straffes med dødsstraf i fem lande; beklager igen, at Cotonou-aftalen blev underskrevet uden drøftelse af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering som en del af den politiske dialog i forbindelse med aftalen, hvilket Parlamentet havde krævet gentagne gange; minder Kommissionen og Rådet om, at Parlamentet er fast besluttet på at inddrage dette aspekt ved den næste revision af aftalen;

77.  opfordrer EU til at opbygge en effektiv sanktionspolitik over for alle regimer, der benytter undertrykkende metoder over for civile;

78.  opfordrer EU til fortsat aktivt at støtte menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved rettidigt at yde dem, der er truet, midlertidigt ophold; opfordrer EU til at udvide sin politik til støtte for menneskerettighedsforkæmpere til også at omfatte whistleblowere og undersøgende journalister, der kan yde et væsentligt bidrag til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder;

Valgobservation og støtte til demokratisering

79.  glæder sig over EU's fortsatte støtte til valgprocesser i hele verden ved at udsende valgobservationsmissioner (EOM'er) og valgekspertmissioner (EEM'er) samt ved at yde valgbistand og støtte til nationale observatører; bemærker, at disse missioner i den seneste tid har været med til at støtte den demokratiske udvikling i EU's nabolande og har været vidne til en overdragelse af magten til oppositionen (Senegal) og en konsolidering af demokrati efter en konflikt (Sierra Leone);

80.  understreger vigtigheden af at følge op på rapporter og anbefalinger fra valgobservationsmissioner; fremhæver sit initiativ om at styrke opfølgningen af EOM'ernes anbefalinger ved at bruge dem som led i "køreplanen for demokratiet" i det pågældende land og give den ledende observatør en særlig rolle med hensyn til at sikre opfølgningen og gennemførelsen af anbefalingerne med støtte fra Parlamentets stående organer;

81.  understreger vigtigheden af at styrke parlamenternes operationelle kapacitet mellem valgene; minder i denne sammenhæng om EU's tilsagn fra forummet på højt niveau om bistandseffektivitet om at basere udviklingssamarbejdet på "demokratisk ejerskab", med særlig henvisning til parlamenternes styrkede rolle; opfordrer indtrængende EU til at arbejde hen imod en rettighedsbaseret tilgang med det formål at integrere menneskerettighedsprincipperne i EU's operationelle aktiviteter og til at forfægte menneskerettighedsspørgsmål på den globale udviklingsdagsorden, således som det har forpligtet sig til i handlingsplanen;

82.  minder om tilsagnet fra VP/HR om i forbindelse med valgobservationer at fokusere på kvinders, nationale mindretals og handicappedes deltagelse, både som kandidater og som vælgere; kræver, at der altid tages hensyn til konklusionerne fra EU's valgobservationsmissioner, når der udarbejdes programmer til fremme af kvindernes fulde og ligeværdige deltagelse i valgprocessen, og når henstillingerne fra disse missioner skal gennemføres;

Ytringsfrihed

83.  understreger den særlige betydning af ytringsfrihed, herunder frie medier i overgangssituationer; bifalder EU tilsagn om at udarbejde retningslinjer for ytringsfrihed (online og offline) og anbefaler endvidere, at EU udvikler en metode til at overvåge og reagere på ændringer i lovgivningen, som begrænser pluralismen og pressefriheden i tredjelande;

84.  udtrykker sin alvorlige og vedvarende bekymring over internetcensur og over det omfang, dette fænomen har taget i forskellige lande; påpeger, at EU i sine politikker bør prioritere gennemførelsen af retten til deltagelse og retten til adgang til information, da disse principper er af grundlæggende betydning for demokratiet og også bør gælde online, og at det bør gøre brug af eksisterende mekanismer til sikring af offentlig ansvarlighed, såsom åbne data; mener, at dette bør være tilfældet i dialoger på alle niveauer med tredjelande, herunder i de bilaterale forbindelser og på højeste niveau; understreger betydningen af onlinemedier for civilsamfundets funktion og effektivitet, herunder for menneskerettighedsforkæmpere, fagforeninger og whistleblowere; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at øge indsatsen for at mainstreame digital frihed i EU's eksterne forbindelser;

85.  bemærker den beklagelige tendens til at vedtage love, der begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden for dem, der støtter LGBTI-personers menneskerettigheder; bemærker, at sådanne love i øjeblikket findes i Litauen og Rusland, er under overvejelse i Ukraine og er blevet foreslået i Georgien, Armenien og Kasakhstan; glæder sig over, at Moldova har ophævet en lov, der forbyder "udbredelse af andre forbindelser end dem, der vedrører ægteskab eller familie"; opfordrer EU's delegationer i de pågældende lande for at tilkendegive EU's særlige bekymring over disse love;

EU's støtte til de universelle menneskerettigheder

86.  støtter fuldt ud den bekræftende holdning, som EU har indtaget i den strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati med hensyn til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder, samt løftet om at "fordømme ethvert forsøg på at undergrave respekten for menneskerettigheders universalitet"; gentager sin fulde støtte til, og opfordrer EU til at fastholde, menneskerettighedernes udelelighed og almengyldig, der omfatter den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 21 (Afsnit V, Kapitel 1 – Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil);

FN's menneskerettighedssystem

87.  gentager sin støtte til en styrkelse af FN's menneskerettighedssystem som en grundlæggende forudsætning for fremme af de universelle menneskerettigheder; anerkender EU's indsats i FN's Menneskerettighedsråds gennemgang og opfordrer alle medlemmer af Menneskerettighedsrådet til at opretholde de højeste standarder for menneskerettigheder og leve op til de løfter, de afgav, før de blev valgt; mener, at uafhængigheden af FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder og mandatindehaverne for FN's særlige procedurer er en afgørende forudsætning for, at de kan fungere effektivt, og understreger nødvendigheden af ikke-øremærkede midler til at sikre dette;

88.  glæder sig over indledningen af anden fase af den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) og opfordrer EU til fortsat at fokusere på en forbedring af UPR-proceduren og på, i hvilken grad de UPR-anbefalinger, som landene har accepteret og lovet at udføre, bliver gennemført;

89.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at bygge videre på deres tilsagn i EU's strategiske ramme om at ratificere og gennemføre de vigtigste internationale menneskerettighedskonventioner ved navnlig at ratificere og gennemføre de ti centrale FN-traktater om menneskerettigheder og de valgfrie protokoller hertil, og til at afgive de relevante erklæringer om at sikre modtagelse af alle individuelle klager og undersøgelsesprocedurer; understreger betydningen af disse ratifikationer for troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik indadtil og udadtil; udtrykker sin dybe bekymring over, at det, at visse EU-medlemsstater til stadighed undlader at fremsende deres periodiske rapporter til de relevante FN-organer med ansvar for overvågning af menneskerettighederne i rette tid, også undergraver troværdigheden af EU's menneskerettighedspolitik i forhold til tredjelande;

90.  opfordrer EU til at tilskynde tredjelande til fuldt ud at samarbejde med FN's særlige rapportører og uafhængige menneskerettighedseksperter, herunder ved at udsende stående invitationer og modtage sådanne eksperter;

91.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte FN's højkommissær for menneskerettigheder i gennemførelsen af hendes rapport fra 2012 om en styrkelse af FN's traktatorganer, der spiller en afgørende rolle i overvågningen af den faktiske gennemførelse af menneskerettighedsforpligtelserne i de lande, der er parter i FN's menneskerettighedstraktater;

92.  beklager FN's Menneskerettighedsråds vedtagelse af resolution A/HRC/RES/21/3 om traditionelle værdier, der undergraver princippet om universelle og udelelige menneskerettigheder, og roser EU's modstand mod dette; beklager den manglende opfølgning på resolution A/HRC/RES/17/19 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet og opfordrer gruppen af stater, som arbejder på dette spørgsmål, herunder Sydafrika, til at følge op på denne beslutning så hurtigt som muligt; glæder sig over det arbejde, FN's højkommissær for menneskerettigheder har udført til fremme og beskyttelse af alle LGBTI-personers menneskerettigheder, navnlig gennem udtalelser, rapporter og den nye frie og lige kampagne; opfordrer FN's højkommissær at fortsætte dette arbejde og give udtryk for alvorlig bekymring over de såkaldte "antipropagandalove", der begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden;

93.  understreger i lyset af principperne om humanitær folkeret, som er fastlagt i Haagbestemmelserne af 1907 (artikel 42-56) og den fjerde Genèvekonvention (GC IV, artikel 27-34 og 47-78) samt bestemmelserne i tillægsprotokol I, at det er nødvendigt, at EU sikrer, at de parter, som hører under kategorien besættelsesmagt, respekterer deres forpligtelser over for befolkningen i de besatte områder; minder om, at besættelsesmagten i henhold til den humanitære folkeret skal sørge for folkesundhedsstandarder og tilbyde fødevarer og lægebehandling til den besatte befolkning; gentager, at det er forbudt at overføre besættelsesmagtens civilbefolkning til det besatte område, og at de personer, som beskyldes for strafbare handlinger, skal omfattes af retssager, der overholder internationalt anerkendte juridiske garantier, som f.eks. at blive oplyst om årsagen til deres anholdelse, blive sigtet for en bestemt forbrydelse og hurtigst muligt få en retfærdig rettergang;

Den Internationale Straffedomstol

94.  gentager sin stærke støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC); anser det stigende antal af deltagerstater for at være en vigtig udvikling i bestræbelserne på at styrke domstolens universalitet; glæder sig over, at Romstatutten er blevet ratificeret af Guatemala i april 2012 og af Elfenbenskysten i februar 2013;

95.  opfordrer EU's udenrigsministre til at vedtage Udenrigsrådets konklusioner, hvori dette bekræfter EU og dets medlemsstaters stærke støtte til Den Internationale Straffedomstol under henvisning til EU's bestræbelser for løbende at gennemgå, ajourføre og udvide sine instrumenter vedrørende Den Internationale Straffedomstol, og udtrykker fornyet vilje til at arbejde hen imod Romstatuttens universalitet med det formål at udvide adgangen til klage og domstolsprøvelse for ofre for alvorlige forbrydelser under folkeretten;

96.  beklager, at Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol stadig ikke er medtaget i den nye GSP-forordning på listen over konventioner, der er nødvendige for GSP+-status; konstaterer, at en række GSP+-ansøgere ikke er parter i statutten eller ikke har ratificeret den (f.eks. Armenien og Pakistan); gentager sin henstilling om, at Romstatutten bliver tilføjet til en kommende liste over konventioner;

97.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at fremhæve behovet for at ratificere og gennemføre statutten og aftalen om domstolens privilegier og immuniteter (APIC) i forhandlinger og politiske dialoger med tredjelande, regionale organisationer og andre regionale grupper og til at medtage bestemmelser om ICC og international retfærdighed i EU's aftaler med tredjelande;

98.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at alle EU-delegationer og EU's særlige repræsentanter er fuldt ud informerede om Rådets afgørelse og handlingsplanen for ICC og om EU-værktøjskassen for komplementaritet, og til aktivt at fremme ICC, håndhævelsen af dens afgørelser og bekæmpelse af ustraffethed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten;

99.  opfordrer EU's delegationer og EU's særlige repræsentanter, specielt EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, til i politiske dialoger og møder med tredjelande aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelsen af dens afgørelser og bekæmpelsen af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten; foreslår endvidere, at den økonomiske støtte til ICC øges;

100.  glæder sig over vedtagelsen af EU's værktøjskasse for fremme af komplementaritet og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at tage yderligere skridt hen imod en effektiv implementering heraf; opfordrer EU til at sikre, at støtten til ICC mainstreames på passende vis inden for alle relevante områder af EU's udenrigspolitik;

101.  opfordrer EU-medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Romstatutten ved at bringe national lovgivning på linje med alle forpligtelser i statutten og at opfylde ICC's anmodninger om assistance og samarbejde på alle stadier i domstolens behandling af sager, navnlig hvad angår forundersøgelse, efterforskning, anholdelse og overgivelse, beskyttelse af ofre og vidner, midlertidig løsladelse og fuldbyrdelse af domme; beklager, at bidragene til trustfonden for ofre er utilstrækkelige, og opfordrer EU's medlemsstater til at sikre de midler, der er nødvendige for at fonden kan opfylde sit mandat fuldt ud;

102.  udtrykker støtte til outreachaktiviteter og offentlige oplysningsaktiviteter, der er behørigt finansieret via domstolens almindelige budget, og understreger disse aktiviteters betydning for at sikre retsplejens synlighed;

103.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at ratificere de ændringer af Romstatutten, der vedtoges i Kampala, og anbefale tredjelande at ratificere dem;

104.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge bestræbelserne på at bekæmpe ustraffethed inden for EU's egne grænser; tilskynder dem i den forbindelse til at tage hensyn til anbefalingerne fra det europæiske netværk af kontaktpunkter, hvad angår personer, der er ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser;

Dødsstraf

105.  gentager sin entydige modstand mod dødsstraf og betragter indførelse af et universelt moratorium med henblik på en global afskaffelse af dødsstraf som en central målsætning for EU's menneskerettighedspolitik; understreger, at det aldrig er blevet dokumenteret, at dødsstraf fungerer som afskrækkelsesmiddel over for forbrydelser, og at dødsstraf ifølge de tilgængelige oplysninger først og fremmest rammer ugunstigt stillede personer; bifalder Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters indsats i FN, der førte til vedtagelsen af Generalforsamlingens resolution om moratoriet for anvendelse af dødsstraf i december 2012; er imidlertid foruroliget over genoptagelsen af henrettelser i en række lande; opfordrer EU til fortsat at gennemføre målrettede kampagner om dødsstraf og til i højere grad at gøre sin indflydelse gældende over for lande, der gør overdreven brug af tilbageholdelse; forventer at blive behørigt konsulteret i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur, som er planlagt for 2013;

106.  beklager, at Hviderusland som det sidste land på det europæiske kontinent bevarer dødsstraffen; understreger på ny, at henrettelserne af Dmitri Konovalov og Vladislav Kovalev er dybt beklagelige; gentager sin opfordring til Hviderusland om at indføre et moratorium for dødsstraf, som i sidste ende bør føre til dens afskaffelse;

Erhvervsliv og menneskerettigheder

107.  bekræfter, at europæiske virksomheder bør sikre, at deres aktiviteter overholder menneskerettighedsstandarderne, også når de opererer uden for EU; udtrykker bekymring over rapporter om visse EU-virksomheders samarbejde med autoritære regimer, navnlig hvad angår handel med følsomme varer, bl.a. på området for informationsteknologi og kommunikation, der har ført til menneskerettighedskrænkelser;

108.  minder om vigtigheden af at fremme virksomheders sociale ansvar, herunder i forbindelse med virksomhed uden for EU, og af at sikre dette ansvar i hele forsyningskæden; er overbevist om, at de europæiske virksomheder og deres datterselskaber og underleverandører bør spille en central rolle med hensyn til fremme og udbredelse af menneskerettighedsstandarder på verdensplan; understreger vigtigheden af meningsfuld rapportering om menneskerettighederne og om de sociale og miljømæssige følger af de projekter, der støttes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) eller gennem eksportkreditter ydet af europæiske kreditorganisationer; understreger, at finansieringstransaktioner udført af nævnte institutioner bør bidrage til de generelle principper for Unionens optræden udadtil som fastlagt i artikel 21 i TEU;

109.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at aflægge rapport om gennemførelsen af forpligtelserne i EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder for så vidt angår FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; beklager det manglende fremskridt fra Kommissionens side med hensyn til at efterkomme Parlamentets anmodning om at fremsætte forslag til lovgivning, der pålægger EU-virksomheder at sikre, at deres indkøb ikke støtter ophavsmænd til konflikter og alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

110.  minder Kommissionen om dens tilsagn i september 2010 om at undersøge spørgsmålet om tvangsarbejde i fængsler i tredjelande og om at tilpasse EU's reaktion hertil og anmoder Kommissionen om at aflægge rapport til Parlamentet om resultatet af denne proces; opfordrer Kommissionen til at indføre lovgivning, der forbyder import til EU af varer fremstillet ved tvangs- og fængselsarbejde;

Udryddelse af alle former for forskelsbehandling

111.  minder om artiklerne i verdenserklæringen om menneskerettigheder om, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder og har ret til de deri nævnte rettigheder og friheder uden forskelsbehandling af nogen art; understreger vigtigheden af at bekæmpe alle former for diskrimination, herunder på grundlag af race, hudfarve, køn, seksuel orientering, sprog, religion, kaste, social oprindelse, kultur, alder, fødsel, handicap eller anden samfundsmæssig stilling; gentager sin opfordring til EU om at bekæmpe forskelsbehandling og intolerance som en central del af sin menneskerettighedspolitik og basere denne politik på en inklusiv og omfattende definition af ikkeforskelsbehandling; understreger, at respekten for mindretals rettigheder er et afgørende element for fred, udvikling og demokrati; glæder sig over og opfordrer til at intensivere EU's indsats over for FN og regionale organisationer på dette område;

112.  opfordrer EU til at være særlig opmærksom på forskelsbehandling på grundlag af former for social lagdeling, såsom tilhørsforhold til en kaste og lignende systemer med arvet status, som har en yderst skadelig og til tider ødelæggende indvirkning på udsigterne til, at alle på lige fod kan nyde godt af menneskerettighederne; mener, at de lande, hvor kastesystemet stadig findes, indtrængende skal opfordres til at forbyde dette og sikre, at love, som er indført til bekæmpelse af kastesystemet, virkelig gennemføres;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

113.  understreger, at retten til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed, som er en integreret del af artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre internationale menneskerettighedsinstrumenter, er en grundlæggende menneskerettighed, der er forbundet med andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og som omfatter retten til at tro eller ikke at tro og til frit at praktisere teistiske, ikketeistiske og ateistiske overbevisninger, enten privat eller offentligt, alene eller sammen med andre, og retten til at vælge, ændre og opgive eller genoptage en tro efter eget valg; opfordrer EU til at fremme retten til religions- eller trosfrihed i internationale og regionale fora og i bilaterale forbindelser med tredjelande;

114.  minder om, at retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde udgør en legitim udøvelse af retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, og opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at opfordre lande, der har en ordning med tvungen værnepligt, til at give mulighed for en alternativ tjeneste af ikkekampbetonet eller civil karakter i offentlighedens interesse, som ikke har karakter af straf, og til at afstå fra at straffe – herunder gennem fængselsdomme – militærnægtere af samvittighedsgrunde for ikke at aftjene deres værnepligt;

115.  fordømmer på det kraftigste forskelsbehandling, intolerance, vold og drab på grund af religion eller tro, uanset hvor og mod hvem det foregår; er især bekymret over de stigende forsøg på at løse uoverensstemmelser mellem personer, der er delt langs religiøse linjer, ved at ty til vold og forfølgelse, da sådanne handlinger udgør en hindring for langvarig fred og forsoning; er endvidere bekymret over den tiltagende regerings- og samfundsskabte generelle fjendtlighed i mange lande, hvilket fortsat afskærer religiøse grupper eller trosgrupper, som udgør et mindretal, fra retten til frit at udøve deres religion eller tro eller give udtryk for denne offentligt; bemærker, at social fjendtlighed og overgreb på religiøse grupper eller trosgrupper, som har resulteret i mange dræbte og kvæstede, er i stigning, og at ustraffethed og manglende beskyttelse af religiøse samfund eller trossamfund, der udgør et mindretal, fortsat giver anledning til bekymring;

116.  modsætter sig enhver lovgivning, der straffer personer for at skifte religion eller tro; udtrykker dyb bekymring over, at personer som følge af sådan lovgivning i visse lande straffes med fængsel eller endda dødsstraf; er også bekymret over, at personer, der har opgivet deres religion eller skiftet til en anden, er genstand for social fjendtlighed, såsom vold og intimidering; protesterer mod lovgivning, der straffer tilkendegivelser, som skønnes værende blasfemiske, ærekrænkende eller fornærmende over for en religion eller religiøse symboler, billeder, statuer eller følelser; fastslår, at sådan lovgivning ikke overholder anerkendte internationale menneskerettighedsstandarder; fordømmer lovbestemmelser om blasfemi i Afghanistan, Bangladesh, Egypten, Pakistan og Saudi-Arabien, som giver mulighed for fængsling og dødsstraf;

117.  glæder sig over nylige EIDHR-opfordringer til forslag, der prioriterer og støtter civilsamfundsaktiviteter, som bekæmper forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro; opfordrer EU til at støtte inklusive bestræbelser hen imod dialog og samarbejde på tværs af kulturer og trosretninger på forskellige niveauer under inddragelse af lokalsamfundsledere, kvinder, unge og repræsentanter for etniske mindretal, med det sigte at fremme fredsopbygning og samhørighed i samfundet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at indføre støtteordninger til beskyttelse og fremme af religions- eller trosfrihed i lande, hvor denne ret er mest truet;

118.  glæder sig over EU's vilje til at fremme retten til religions- eller trosfrihed i internationale og regionale fora, herunder FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Europarådet og andre regionale mekanismer; opfordrer EU til fortsat at fremlægge sin årlige resolution om religions- eller trosfrihed på FN's Generalforsamling og støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed;

Kvinders og børns rettigheder og indflydelse

119.  udtrykker sin fulde støtte til FN's arbejde for at opretholde kvinders rettigheder og indflydelse; opfordrer EU til at iværksætte en målrettet kampagne for kvinders politiske og økonomiske deltagelse og til at støtte initiativer mod kønsbaseret vold og kvindedrab; støtter gennemførelsen af handlingsplanen om ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse og status i udviklingssamarbejdet; opfordrer EU's delegationer til at indføre specifikke foranstaltninger vedrørende den eksterne bistands og udviklingssamarbejdets rolle i deres lokale strategier for gennemførelse af EU's retningslinjer vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem, herunder tvangsægteskaber; understreger, at Kommissionens og medlemsstaternes rolle på dette område såvel i som uden for EU ikke bør begrænse sig til bekæmpelsen af vold mod kvinder i alle dens afskygninger, hvad enten volden er af fysisk, psykisk, social eller økonomisk art, og at det er nødvendigt at prioritere en kønsneutral uddannelse af drenge og piger, og det fra den tidligste barndom; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og Rådet til yderligere at tilskynde tredjelande til at tage hensyn til kvinders rettigheder, når de udarbejder national lovgivning, og til at sikre gennemførelse af alle relevante bestemmelser;

120.  gentager sin fordømmelse af misbrug af og alle former for vold mod kvinder, herunder vold i hjemmet; opfordrer derfor alle Europarådets medlemsstater til at undertegne og ratificere konventionen til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder, og opfordrer EU til at indlede processen med tiltrædelse af konventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU's interne og eksterne indsats til bekæmpelse af vold mod kvinder; fremhæver betydningen af at gennemføre oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i samfund, hvor kønslemlæstelse af kvinder og piger, seksuelle overgreb på unge piger, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, drab på pigebørn og andre kønsbaserede menneskerettighedskrænkelser finder sted, og af at inddrage menneskerettighedsforkæmpere, der allerede kæmper for at få sat en stopper for disse praksisser, i udformningen og gennemførelsen af disse kampagner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU's medlemsstater til fortsat at tage problemet med kønslemlæstelse af kvinder og piger op i forbindelse med deres politiske dialog og politikdialog med partnerlande, hvor denne praksis stadig finder sted;

121.  opfordrer EU til at beskytte reproduktive rettigheder yderligere og understreger nødvendigheden af at give disse politikker en central plads i udviklingssamarbejdet med tredjelande; fordømmer på det kraftigste den uværdige praksis med kønslemlæstelse af piger og kvinder i visse områder i Afrika, æresdrab, kønsrelateret abort og tvangsægteskaber; minder om de vigtige konklusioner fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD) i Kairo;

122.  støtter FN's generalsekretærs "Education First"-initiativ, eftersom adgang til uddannelse øger beskyttelsen over for trusler mod pigers fremtid, såsom tidlige ægteskaber og graviditet, hiv, fattigdom, vold i hjemmet og seksuel vold, og desuden nedbringer børne- og mødredødeligheden;

123.  opfordrer til en forstærket indsats for at sikre, at 2015-målene inden tidsfristens udløb opfyldes i størst muligt omfang, hvad angår ligestilling mellem kønnene, mødres sundhed og adgangen til tilstrækkelige sundhedssystemer, uddannelse og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, navnlig for de mest sårbare grupper såsom piger og unge kvinder, på grundlag af et fast tilsagn fra regeringernes side om at øge ansvarligheden og overvågningsmekanismerne i forbindelse med eksisterende menneskerettighedsforpligtelser, fremme lige adgang til domstolene for alle borgere og sikre, at alle – også de mest marginaliserede og dårligst stillede – har reel mulighed for at deltage i udviklingen, beslutningstagningen og gennemførelsen; anbefaler kraftigt, at der medtages et selvstændigt mål om kvinders rettigheder og ligestilling blandt udviklingsmålene for tiden efter 2015 med særlig vægt på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

124.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at sikre, at evalueringsprocessen ICPD+20 resulterer i en omfattende gennemgang af alle aspekter vedrørende fuld udøvelse af seksuelle og reproduktive rettigheder, og bekræfter på ny en stærk og progressiv tilgang til spørgsmålet om seksuelle og reproduktive rettigheder for alle i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder og opfordrer til øget ansvarlighed med hensyn til opnåelsen heraf; opfordrer dem desuden til navnlig at sikre, at evalueringsprocessen gennemføres participatorisk og giver forskellige interessenter, herunder civilsamfundet, kvinder, teenagere og unge mennesker, mulighed for at deltage på meningsfuld vis; minder om, at rammen for en sådan evaluering skal være baseret på menneskerettighederne og skal have særligt fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder;

125.  udtrykker alvorlig bekymring med hensyn til spørgsmålet om voldtægt; beklager den ekstrem høje grad af ustraffethed ved voldtægt i lande som Indien og Pakistan;

126.  fordømmer den øgede anvendelse af seksuel vold og voldtægt som krigsvåben, specielt i De Store Søers Område; henleder opmærksomheden på, at kønsrelaterede forbrydelser og seksuelle voldsforbrydelser er medtaget i Romstatutten som en krigsforbrydelse, en forbrydelse mod menneskeheden eller en væsentlig bestanddel i folkedrab eller tortur; glæder sig i denne sammenhæng over FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 (2013) om forebyggelse af seksuel vold i konfliktsituationer vedtaget den 24. juni 2013, som bekræfter, at ICC spiller en central rolle i kampen mod straffrihed for seksuelle og kønsbaserede forbrydelser; opfordrer EU til at støtte en fuldstændig gennemførelse af disse principper; henviser også igen til EU's tilsagn om at integrere menneskerettigheds- og kønsaspekter i FSFP-missioner i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolutioner 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed;

127.  opfordrer EU til at prioritere kampen mod menneskehandel; understreger nødvendigheden af at tage hensyn til såvel interne som eksterne aspekter, når det gælder bekæmpelse af menneskehandel; opfordrer EU-medlemsstaterne til at gennemføre EU-direktivet (2011/36/EU) og strategien for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016;

128.  opfordrer til universel ratificering af FN-konventionen om børns rettigheder; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at gøre en indsats for så vidt angår børns rettigheder, med særligt fokus på vold mod børn, navnlig på spørgsmålene om tvungen børnearbejde, børneægteskab, hvervning af børn til væbnede grupper, deres afvæbning, rehabilitering og efterfølgende reintegration, og til endvidere at placere problemet med hekseanklager mod børn på dagsordenen for menneskerettighedsdialoger med de berørte lande; understreger vigtigheden af at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne politik;

129.  understreger nødvendigheden af at intensivere indsatsen for at gennemføre den reviderede gennemførelsesstrategi for EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter; opfordrer EU til at uddybe sit samarbejde med FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter; glæder sig over, at der i 2012 blev indført en ny budgetpost til støtte til børn, der er ramt af konflikter, gennem humanitær bistand, der skaffer adgang til uddannelse i nødsituationer;

130.  minder om sine tidligere henstillinger vedrørende forbedring af egne procedurer i forbindelse med menneskerettighedsspørgsmål og intensivering af sine bestræbelser på at integrere menneskerettighederne effektivt i egne strukturer og processer; beklager, at der ikke er sket nogen forbedringer, hvad angår plenardebatter og ‑beslutninger om sager vedrørende krænkelser af menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten og opfølgningen herpå; glæder sig over bestræbelserne på at forbedre samarbejdet om menneskerettighedsspørgsmål med medlemsstaternes nationale parlamenter;

o
o   o

131.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, FN og Europarådet og regeringerne i de lande og territorier, der er nævnt i beslutningen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0503.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0504.
(3) EUT L 200 af 27.7.2012, s. 21.
(4) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 114.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0278.
(6) http://www.eeas.europa.eu/human_rights/docs/guidelines_en.pdf.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0394.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0055.
(9) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 115.
(10) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 26.
(11) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 13.
(12) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 69.
(13) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 165.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.
(15) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.
(16) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94.
(17) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101.
(18) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 87.
(19) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0431.

Seneste opdatering: 18. december 2018Juridisk meddelelse