Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2095(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0007/2014

Indgivne tekster :

A7-0007/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/01/2014 - 5.15

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0015

Vedtagne tekster
PDF 152kWORD 71k
Tirsdag den 14. januar 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Ny programperiode for samhørighedspolitikken
P7_TA(2014)0015A7-0007/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken (2013/2095(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 174 ff. i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden(1) ,

—  der henviser til ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (COM(2013)0246),

—  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2011 om Kommissionens femte samhørighedsrapport og strategien for samhørighedspolitikken efter 2013(2) ,

—  der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's samhørigheds- og regionalpolitik efter 2013(3) ,

—  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om status og fremtidige synergier med henblik på øget effektivitet mellem EFRU og andre strukturfonde(4) ,

—  der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om fremtiden for Den Europæiske Socialfond(5) ,

—  der henviser til sin beslutning af 14. december 2010 om god forvaltningspraksis i EU's regionalpolitik, støtteforanstaltninger og Kommissionens kontrol(6) ,

—  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om udnyttelsen af struktur- og samhørighedsfondene: erfaringer, der bør indgå i EU's fremtidige samhørighedspolitik(7) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2011 om regionalpolitikkens bidrag til bæredygtig vækst i Europa 2020 (COM(2011)0017) og det ledsagende interne arbejdsdokument (SEC(2011)0092),

—  der henviser til Kommissionens ottende statusrapport af 26. juni 2013 om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed (COM(2013)0463);

—  der henviser til Kommissionens rapport af 18. april 2013 om samhørighedspolitik: Strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013 (COM(2013)0210) og det ledsagende interne arbejdsdokument (SWD(2013)0129),

—  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 24. april 2012 om partnerskabsprincippet i gennemførelsen af fondene under den fælles strategiske ramme – elementer til en europæisk adfærdskodeks for partnerskab (SWD(2012)0106),

—  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 14. marts 2012 om elementer af en fælles strategisk ramme 2014 til 2020 – Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (SWD(2012)0061, del I og II ),

—  der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og sociale Udvalg af 16. juni 2011 om samhørighedspolitikkens rolle inden for EU 2020-strategien og prioriteterne i forbindelse hermed (CESE 994/2011 – ECO/291),

—  der henviser til udtalelse af 12. december 2012 fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om partnerskabsprincippet i gennemførelsen af fondene under den fælles strategiske ramme – elementer til en europæisk adfærdskodeks for partnerskab (CESE 1396/2012 – ECO/330),

—  der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. maj 2013 om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder gennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020 (CESE 1557/2013 – SOC/481),

—  der henviser til Regionsudvalgets resolution af 31. januar-1.februar 2013 om lovpakken om samhørighedspolitikken efter 2013 (2013/C 62/01),

—  der henviser til udkast til udtalelse fra Regionsudvalget af 7.-9. oktober 2013 med henstillinger om bedre bevillingsudnyttelse (COTER-V-040),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0007/2014),

A.  der henviser til, at medlemsstaterne er ved at udarbejde deres partnerskabsaftaler og operationelle programmer for den nye programperiode 2014-2020;

B.  der henviser til, at der forventes en endelig aftale om de lovgivningsmæssige rammer for de europæiske struktur- og investeringsfonde inden udgangen af 2013;

C.  der henviser til, at forordningen om fælles bestemmelser indeholder de fælles bestemmelser for de fem EU-fonde: Den Europæiske Regionaludviklingsfond, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond;

D.  der henviser til, at sigtet med samhørighedspolitikken er at mindske de eksisterende forskelle mellem regionerne i EU ved at koncentrere støtten om styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;

E.  der henviser til, at samhørighedspolitikken bidrager til at nå EU 2020-målene for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

F.  der henviser til, at samhørighedspolitikken, der er den vigtigste politik for udvikling af EU, bidrager til at løse den økonomiske krise i de fleste medlemsstater;

G.  der henviser til, at der skal gøre alt, hvad der er muligt for at sikre, at forvaltningen og gennemførelse af de forskellige programmer under samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020 forenkles så meget som muligt for både myndigheder og støttemodtagere;

Sikring af, at den nye programperiode for samhørighedspolitikken indledes rettidigt og effektivt

1.  anerkender, ar der med held er blevet investeret milliarder af euro i henhold til samhørighedspolitikken i skabelsen af nye arbejdspladser, i støtte til innovative virksomheder og i udviklingen af transportforbindelser i de seneste år;

2.  understreger, at der imidlertid stadig findes forskelle mellem EU-regioner, som i visse tilfælde vokser, og at det er af afgørende betydning, at der fortsat investeres EU-midler på lokalt og regionalt plan for at sikre, at støtten fortsætter til de områder, som har behov for økonomisk, social og miljømæssig genopretning;

3.  fremhæver, at det er absolut nødvendigt blandt andet at afhjælpe den voksende ungdomsarbejdsløshed i EU gennem samhørighedspolitikken;

4.  understreger, at under den økonomiske, finansielle og sociale krise udgør samhørighedspolitikkens midler en central finansieringskilde for offentlige investeringer, og at dette er en situation, som kan kræve fleksibilitet fra de berørte medlemsstaters side med henblik på at starte deres økonomier; understreger i den forbindelse betydningen af at sikre, at medlemsstaterne og regionerne er i stand til at indlede anvendelsen af den nye samhørighedsstøtte så hurtigt som muligt i begyndelsen af 2014;

5.  glæder sig over vedtagelsen af både den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og den lovgivningsmæssige ramme omkring samhørighedspolitikken; understreger, at der er opnået tilfredsstillende resultater med henblik på at sikre en hurtig og effektiv iværksættelse af den nye samhørighedspolitik;

6.   minder om, at puklen af uindfriede forpligtelser (eller RAL fra det franske "reste à liquider") udgjorde to tredjedele af samhørighedspolitikkens midler ved udgangen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013; understreger behovet for at finde en stabil løsning, der gør det muligt at reducere risikoen for, at gennemførelsen af EU-programmer blokeres på grund af manglende betalinger; henleder opmærksomheden på, at N+3-reglen, samtidig med at den vil være afgørende for at sikre gennemførelsen af projekter, der støttes af samhørighedspolitikken, vil have konsekvenser for akkumuleringen af uindfriede forpligtelser i de kommende år, navnlig i tilfælde af forsinkelser i forbindelse med iværksættelse af nye programmer;

7.  bemærker endvidere, at det ud over en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken er helt afgørende at sikre, at partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer har en høj kvalitet, så midlerne udnyttes fuldt ud på lang sigt;

8.  minder om sin holdning for så vidt angår betydningen af en obligatorisk gennemgang og efterfølgende revision af den næste FFR ved udgangen af 2016, således at den næste Kommission og det næste Parlament får mulighed for om nødvendigt at revurdere Unionens politiske prioriteringer, tilpasse FFR til nye udfordringer og fuldt ud tage hensyn til de seneste makroøkonomiske prognoser;

Forordningen om fælles bestemmelser

9.  glæder sig over, at forbedringerne i forordningen vil medføre en styrket og mere integreret tilgang til støtte i henhold til samhørighedspolitikken gennem den fælles strategiske ramme; erkender, at dette er af afgørende betydning, hvis projekterne skal have større virkning og føre til konkrete resultater; opfordrer medlemsstaterne til at indføre yderligere foranstaltninger med henblik på at mindske bureaukratiet og forenkle forvaltningen af programmerne; mener, at dette bør føre til en problemløs gennemførelse af disse programmer og effektiv udnyttelse af midlerne;

10.  glæder sig over forslaget om at indføre forenklingstiltag i hele forordningen om fælles bestemmelser med henblik på at mindske den administrative byrde; er af den opfattelse, at en forenkling af processen for både ansøgere, støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder vil skabe merværdi i forbindelse med EU-støtten;

11.  erkender, at samhørighedspolitikken kan yde et afgørende bidrag til virkeliggørelsen af Europa 2020-målene, og understreger derfor betydningen af at sikre overensstemmelse mellem samhørighedspolitikken og Europa 2020-målene gennem en tematisk koncentration omkring et begrænset antal målsætninger; understreger, at dette giver tilstrækkelig fleksibilitet til, at der kan tages hensyn til lokale og regionale behov;

12.  understreger betydningen af den intelligente specialiseringsstrategi som supplement til Europa 2020-vækststrategien til at fokusere på at identificere og udnytte mest muligt konkurrencedygtige områder, til at udveksle bedste praksis og til at integrere forskning, innovation og uddannelse gennem EU-dækkende partnerskaber;

13.  understreger, at der i den næste programperiode, selv om der allerede findes visse konditionalitetsbestemmelser i henhold til den gældende samhørighedspolitik, vil blive tilstræbt en effektivisering af støtten ved at gøre den afhængig af overholdelse af visse kriterier; er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken skal bidrage til at skabe samhørighed mellem regioner og ikke fungere som en garanti for andre EU-politikker rettet mod makroøkonomiske reformer i medlemsstaterne;

14.  påpeger, at tilpasningen til de ændringer, som indføres gennem forordningen om fælles bestemmelser, muligvis vil medføre visse forsinkelser i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer;

Fremskridt i medlemsstaterne

15.  understreger, at det er helt klart, at der er store forskelle i, hvor langt de enkelte medlemsstaterne er i deres forberedelser; erkender, at visse medlemsstater har gjort gode fremskridt og allerede har indsendt deres udkast til partnerskabsaftaler til godkendelse i Kommissionen, mens andre er langt bagud i processen;

16.  påpeger, at de nyere medlemsstater (EU-12), som oplevede en del af programperioden 2000-2006 og hele programperioden 2007-2013, generelt er længere fremme i deres forberedelser end nogle af EU-15-medlemsstaterne;

17.  understreger, a visse medlemsstater oplever en væsentlig nedskæring i deres støttebudgetter i den næste programperiode, mens der for andre foregår en debat om fordelingen af støttemidlerne inden for de pågældende medlemsstater; erkender, at begge disse forhold vil kunne forårsage forsinkelser i forberedelserne;

18.  understreger, at de medlemsstater, som er langt fremme i forberedelsesfasen i forbindelse med den næste runde af samhørighedsstøtte, indsendte deres udkast til partnerskabsaftaler og operationelle programmer til Kommissionen i juni og juli 2013 med henblik på uformelle bemærkninger;

19.  erkender, at mange af de medlemsstater, som klarer sig bedst, indledte forberedelsesprocessen allerede i 2010 ved at indbyde de relevante interesserede parter til at bidrage til diskussionerne og beskrive behov og prioriteter; glæder sig derfor over bestræbelserne på at indlede forberedelsesfasen så tidligt som muligt og er overbevist om, at dette helt klart bidrager til de gode fremskridt i forberedelsen;

20.  understreger, at tidlig forberedelse er afhængig af, at de pågældende myndigheder og organisationer har den nødvendige kapacitet til at investere tid og penge i forberedelse og til at stille tilstrækkeligt personale til rådighed på et tidligt stadium;

21.  erkender, at denne fremrykkede forberedelse har betydet, at den forudgående vurdering og den strategiske miljøvirkningsvurdering blev gennemført rettidigt, så det var muligt at ændre udkastene i september og oktober 2013 på grundlag af resultaterne af disse vurderinger;

22.  erkender, at visse medlemsstater har oplevet regeringsskifte, som muligvis har forhindret forberedelsen af den næste programperiode; understreger i den forbindelse fordelene ved at have et system, der sikrer, at alt forvaltningsarbejde fortsætter uanset regeringsskifte, hvilket er af afgørende betydning for det fortsatte forberedelsesarbejde;

23.  understreger ligeledes nødvendigheden af, at forberedelsen af samhørighedsstøtten gennemføres på politisk plan for at sikre, at den endelige udformning og vedtagelse af partnerskabsaftalerne prioriteres af regeringerne;

Fremskridt med hensyn til partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer

24.  påpeger at visse medlemsstater har til hensigt at ændre indholdet af deres operationelle programmer; bifalder, at visse medlemsstater har besluttet at skifte til programmer, der modtager støtte fra flere fonde, eller foretage en nedskæring i antallet af operationelle programmer på regionalt plan;

25.  bemærker, at omfanget af den kontrol og samordning, der af de centrale regeringer er overladt til de regionale myndigheder, er meget forskellig alt efter den interne forvaltningsstruktur i medlemsstaterne, hvor nogle regioner er meget aktive og har næsten fuldstændig kontrol over de fleste aspekter i forbindelse med samhørighedsstøtte og forelæggelsen af partnerskabsaftalerne; påpeger i denne forbindelse adfærdskodeksen, som anerkender, at de lokale og regionale aktører samt civilsamfundsorganisationerne spiller en central rolle, og hvori partnerskabsprincippet er sikret, hvad angår samhørighedspolitikken for 2014-2020;

26.  understreger, at der fuldt ud bør tages hensyn til den lokale og regionale dimension; understreger, at regionerne spiller en vigtig rolle i valget af konkurrencedygtige områder;

27.  understreger, at én måde, hvorpå man kunne sikre, at tilgangen til partnerskabsaftaler fungerer i medlemsstater med udbredt regionalt selvstyre, ville være at indføje særskilte kapitler i de partnerskabsaftaler, der skulle udarbejdes af de forskellige regionale forvaltninger; understreger, at en sådan tilgang ville sikre, at forvaltninger med uddelegerede beføjelser i forbindelse med EU-støtteprogrammer i højere grad inddrages direkte i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og udvikler deres egne programidéer og gennemførelsesmekanismer;

28.  erkender imidlertid, at dette kan få følger for forberedelsen på medlemsstatsplan;

29.  påpeger, at effektiv koordination på medlemsstatsplan er nødvendig for at overholde fristerne for forberedelse af operationelle programmer, der afspejler lokale og regionale udviklingsbehov, eftersom ansvaret for indhold og forvaltning af de operationelle programmer, hvor det er muligt, skal påhvile de lokale og regionale myndigheder i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats ordninger, hvis partnerskabsaftalerne skal kunne indgås i god tid;

30.  erkender imidlertid, at en nedskæring i antallet af operationelle programmer på regionalt plan vil indebære væsentlige forvaltningsmæssige og organisatoriske forandringer og medføre en øget risiko for forsinkelser i starten som følge af de ændringer, der skyldes den komplicerede gennemførelse af operationelle programmer sammen med programmer på forskellige nationale og regionale planer;

31.  bemærker, at Kommissionen har noteret positive tilkendegivelser vedrørende flerfondsprogrammer, som det er fastlagt i forordningen om fælles bestemmelser, idet mange medlemsstater har planlagt et eller flere flerfondsprogrammer i programmeringsperioden 2014-2020; understreger i denne forbindelse, at denne tilgang skal følges så effektivt som muligt, og at den ikke må føre til flaskehalse eller forsinkelser; anerkender, at forordningen om fælles bestemmelser anerkender de forskellige institutionelle rammer i medlemsstaterne, og at der er fastsat bestemmelser om foranstaltninger, der kan træffes i særlige tilfælde; understreger, at regionale og lokale myndigheder har de bedste forudsætninger for at identificere udviklingsbehov og gennemføre programmer tæt på borgere, organisationer, virksomheder og berørte myndigheder;

32.  erkender, at evnen til at forberede partnerskabsaftaler og operationelle programmer på et avanceret stadium afhænger af, om medlemsstaterne gennemfører en tilstrækkelig forudgående analyse af landets situation og fremtidige behov; understreger, at dette vil sikre, at EU-støtten yder et mere effektivt bidrag til opnåelse af de mål, der er fastsat for en given medlemsstat;

33.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre forberedelsen af medlemsstaternes partnerskabsaftaler i form af f.eks. en oversigt for hver medlemsstat, der indeholder oplysninger om fremskridt med forberedelserne, det foreslåede indhold og høring af de relevante interesserede parter, så de øvrige medlemsstater og myndigheder kan tage ved lære af god praksis og gode tilgange;

Erfaringer fra 2007-2013

34.  understreger, at videreførelsesmetoder og -mekanismer fra programperioden 2007-2013 til perioden efter 2013 vil være et alvorligt problem for mange medlemsstater; understreger, at det også vil være en udfordring at sikre, at igangværende projekter fortsat er effektive, samtidig med at der udvikles nye projekter;

35.  erkender, at forberedelserne tog længere end forventet i mange medlemsstater i begyndelsen af programperioden 2007-2013; understreger, at dette er noget, mange forvaltninger har rettet op på ved at sikre, at de nye partnerskabsaftaler og operationelle programmer færdiggøres rettidigt;

36.  mener, at eksempler fra forskellige medlemsstater klart viser, at det er nødvendigt med en forbedret samordning mellem de forskellige foranstaltninger, de operationelle programmer og fondene, og at det er nødvendigt med en øget inddragelse af de lokale myndigheder, de regionale organisationer samt arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer;

37.  erkender, at et af de fælles problemer, der blev identificeret under den foregående programperiode, var prioriteter, der var for bredt formuleret; opfordrer derfor til en mere strategisk og strømlinet tilgang til prioriteringen i fremtiden med færre prioriteter til opnåelse af specifikke mål;

38.  glæder sig over, at medlemsstaterne på grundlag af gode erfaringer fra den tidligere støtterunde forsøger at forøge løftestangseffekten af midler fra den private sektor for at åbne op for alternative støttekilder, som skal supplere de traditionelle støttemetoder; understreger, at øget anvendelse af finansielle instrumenter i tider med finanspolitiske stramninger og reduceret lånekapacitet i den private sektor kan fremme offentlig- private partnerskaber, opnå en multiplikatorvirkning med EU-budgettet, give adgang til alternative finansieringskilder og sikre en vigtig finansieringsstrøm til strategiske regionale investeringer; understreger derfor betydningen af at opstille klare regler for anvendelse af innovative finansinstrumenter som lån, garantier og egenkapitalinvesteringer som supplement til tilskud med henblik på at tilskynde til et samarbejde mellem virksomheder, organisationer i den offentlige sektor og uddannelsesinstitutioner;

Effektiviteten af støtten

39.  gør opmærksom på, at det klart fremgår af erfaringerne fra den tidligere støtteperiode, at det er af afgørende betydning, at der sikres positive og langsigtede resultater af støtten; insisterer desuden på vigtigheden af, at programmerne er af høj kvalitet, og at der er objektivitet i forbindelse med udgifterne;

40.  understreger, at mange medlemsstater har sat fokus på en resultatorienteret tilgang som mål i forbindelse med forberedelsen af den næste støtterunde; glæder sig over det eksempel, som visse medlemsstater har vist ved at anvende en mere effektiv tilgang til fastlæggelse af de forventede resultater på forhånd, så støtten kan ledes i retning af forslag, som vil medføre virkeliggørelse af disse mål;

41.  understreger, at mange medlemsstater nævner samordning på tværs af forskellige politikområder og anerkendelse af nødvendigheden af at fastsætte nationale og regionale økonomiske, sociale og miljømæssige prioriteter som værende af afgørende betydning; mener, at nationale operationelle programmer, hvor det er muligt, skal tage hensyn til udviklingsmål på lokalt og regionalt plan; påpeger, at skabelse af synergier mellem de forskellige EU-finansieringskilder, der er til rådighed, og medlemsstaternes samt de regionale og lokale myndigheders budgetter bør fremmes med det formål for øje at øge effektiviteten af offentlige investeringer i EU;

Synergier med andre politikker og instrumenter

42.  mener, at det er vigtigt, at medlemsstaterne erkender de muligheder, der ligger i en samordning af alle de støttemuligheder, som er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser;

43.  glæder sig over, at visse medlemsstater er ved at udvikle anvendelsen af nye instrumenter som f.eks. lokaludvikling styret af lokalsamfundet, integrerede territoriale investeringer og fælles handlingsplaner; er imidlertid klar over, at der har været en blandet reaktion på disse nye instrumenter, og at en analyse af medlemsstaternes nuværende planer har vist, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet vil blive anvendt i højere grad end integrerede territoriale investeringer, især i ELFUL sammenlignet med EFRU, eftersom lokaludvikling styret af lokalsamfundet gennem længere tid er indgået i ELFUL-programmet samt på grund af det faktum, at integrerede territoriale investeringer er et nyt instrument, som vil kræve en vis tid at få indarbejdet; erkender, at tiden vil vise, hvordan den oprindelige forberedelse vil føre til, at disse instrumenter bliver gennemført i fuld udstrækning;

44.  mener at lokaludvikling styret af lokalsamfundet er en udmærket måde til fremme af græsrodsinddragelse af et bredt udsnit af aktører i lokalsamfundet ud fra erfaringerne med LEADER-programmets vellykkede bidrag til udvikling af landdistrikterne; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at udnytte mulighederne i lokaludvikling styret af lokalsamfundet;

45.  anerkender fælles handlingsplaner som et positivt skridt i retning af resultatorienteret forvaltning i tråd med et af de overordnede mål med samhørighedspolitikken efter 2013;

Forenkling

46.  understreger betydningen af at indføre enklere forberedelses- og gennemførelsesmetoder for projekterne og glæder sig over, at medlemsstaterne tilsyneladende har opnået dette;

47.  glæder sig over, at der er lagt vægt på forenkling i forordningen om fælles bestemmelser; bemærker imidlertid, at denne forenkling kan være vanskelig at foretage i praksis på grund af de fortsatte forskelle mellem fondene, der blev indført ved de fondsspecifikke forordninger;

48.  glæder sig over de positive skridt, der er taget i retning af en forenkling af og større gennemsigtighed i forvaltningen af midlerne fra europæiske struktur- og investeringsfonde; påpeger, at mange medlemsstater pegede på en forenkling af ansøgningsprocessen for støttemodtagerne med klare og tilgængelige oplysninger om proceduren og om finansieringsmuligheder som et vigtigt aspekt af forberedelserne til programmeringsperioden 2014-2020; glæder sig over dette som en måde, hvorpå det kan sikres, at forberedelsen og gennemførelsen af projekterne forløber glat med mindre bureaukrati for ansøgerne; opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at udveksle bedste praksis med sigte på forenkling af procedurerne, og til – i erkendelse af, at strenge regler om kontrol og revision er nødvendig – at sikre, at disse er forholdsmæssige og ikke medfører en unødvendig byrde;

49.  erkender, at e-samhørighed kan få stor betydning for at mindske flaskehalse og sikre en forenkling, og glæder sig over, at visse medlemsstater har fremsat bemærkninger om anvendelsen af dette værktøj; mener, at det også kan yde et væsentligt bidrag til forberedelse af fremtidige støtteprogrammer;

Partnerskab

50.  understreger, at beslutningsprocessen og udarbejdelsen af partnerskabsaftaler skal indebære samarbejde på nationalt, regionalt og lokalt plan om planlægning, udvikling og gennemførelse af støtteprogrammer i henhold til EU's samhørighedspolitik; mener, at princippet om forvaltning på flere niveauer er afgørende for en effektiv forvaltning af samhørighedspolitikken; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at inddrage de regionale og lokale myndigheder og berørte parter i udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af programmerne; understreger betydningen af at sikre en tilstrækkelig informationsstrøm og foranstaltninger til kapacitetsudvikling og teknisk støtte til disse myndigheder for at lette og optimere deres bidrag i alle faser af denne proces;

51.  glæder sig over den øgede inddragelse af de relevante interesserede parter, lokale og regionale repræsentanter, ikke-statslige organisationer, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, private virksomheder og universiteter, således som det fremgår af de eksempler, som medlemsstaterne har givet; mener, at det er vigtigt, at udviklingen foregår i samarbejde med andre organisationer og interesserede parter, der repræsenterer forskellige økonomiske, sociale og miljømæssige synspunkter;

52.  understreger, at sikring af et vellykket partnerskab kan indebære både en bottom-up og en top-down-tilgang; påpeger, at bottom-up-tilgangen med omfattende drøftelser med repræsentanter fra den offentlige sektor, den private sektor og den tredje sektor blev givet som eksempel af en medlemsstat, som har gjort gode fremskridt med forberedelserne;

53.  understreger, at bottom-up– og top-down-tilgangen sikrer, at nationale strategier vedrørende den sociale, økonomiske og miljømæssige situation bliver medtaget sammen med en omfattende medvirken på regionalt og lokalt plan; glæder sig over denne effektive metode til sikring af, at strategiske behov opfyldes samtidig med, at de relevante interesserede parter inddrages i så vid udstrækning som muligt;

Konklusioner

54.  glæder sig over, at der er opnået enighed om den lovgivningsmæssige ramme omkring samhørighedspolitikken sammen med afslutningen af forhandlingerne om forordningen om fælles bestemmelser og den flerårige finansielle ramme;

55.  anerkender betydningen af forvaltning på forskellige planer i forberedelsesfasen, og påpeger, at visse af de længst fremskredne forberedelser er sket på grundlag af en afgørende dialog med de interesserede parter på regionalt og lokalt plan;

56.  fremhæver Kommissionens opfordring til medlemsstaterne og regionerne om at sikre den højest mulige kvalitet i de partnerskabsaftaler og operationelle programmer, der udarbejdes; bemærker, at dette vil bidrage til at skabe målrettede projektforslag af høj kvalitet, som sikrer, at EU-midlerne får den størst mulige virkning;

57.  erkender, at en aktiv og velorienteret national og regional forvaltning, som samarbejder med Kommissionen, kan fremskynde forberedelsen; anbefaler derfor kraftigt, at Kommissionen og de nationale og regionale myndigheder løbende udveksler oplysninger, såsom detaljer i forbindelse med kommende gennemførelsesretsakter;

58.  henstiller, at medlemsstater, der oplever alvorlige forsinkelser, nøje bør følge Kommissionens henstillinger; fremhæver, at Kommissionen bør øge sin støtte for at sikre, at disse medlemsstaters partnerskabsaftaler og operationelle programmer vedtages så hurtigt som muligt; konstaterer derfor, at en gennemgang af medlemsstaternes fremskridt i forberedelsesfasen vil medvirke til at reducere forsinkelser; bemærker endvidere, at Kommissionen i gennemførelsesfasen kunne komme de medlemsstater, der er bagud, til undsætning;

o
o   o

59.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.
(2) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 21.
(3) EUT C 371 E af 20.12.2011, s. 39.
(4) EUT C 390 E af 18.12.2012, s. 27.
(5) EUT C 371 E af 20.12.2011, s. 41.
(6) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 23.
(7) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 22.

Seneste opdatering: 25. januar 2018Juridisk meddelelse