Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2006(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0464/2013

Indgivne tekster :

A7-0464/2013

Forhandlinger :

PV 14/01/2014 - 16
CRE 14/01/2014 - 16

Afstemninger :

PV 15/01/2014 - 10.16
CRE 15/01/2014 - 10.16

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0032

Vedtagne tekster
PDF 235kWORD 140k
Onsdag den 15. januar 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed
P7_TA(2014)0032A7-0464/2013

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2014 om genindustrialisering af Europa med henblik på at fremme konkurrenceevne og bæredygtighed (2013/2006(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 173 i afsnit XVII i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere artikel 157 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab), der dækker EU’s industripolitik og bl.a. henviser til EU-industriens konkurrenceevne,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning. Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken (COM(2012)0582),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet(1) ,

—  der henviser til Kommissionens forslag af 29. november 2012 til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (COM(2012)0710).

—  der henviser til Kommissionens forslag af 30. november 2011 til forordning om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020) (COM(2011)0834),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. juli 2012 om en strategi for bæredygtig konkurrenceevne i byggesektoren og i dennes virksomheder (COM(2012)0433),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 "Tænk småt først. En "Small Business Act" for Europa" (COM(2008)0394),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 om råstofinitiativet – opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa (COM(2008)0699),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. oktober 2010 om Europa 2020-flagskibsinitiativ – Innovation i EU (COM(2010)0546),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om en køreplan til et ressourceeffektivt Europa (COM(2011)0571),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2011 om industripolitik: En styrket konkurrenceevne (COM(2011)0642),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 om energikøreplanen 2050 (COM(2011)0885),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2012 om nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa COM(2012)0060),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2012 om stabilitet, vækst og beskæftigelse (COM(2012)0299),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. juni 2012 om en europæisk strategi for centrale støtteteknologier – En bro til vækst og job (COM(2012)0341),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2013 om en grønbog om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi (COM(2013)0150),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 om en grønbog om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (COM(2013)0169),

—  der henviser til arbejdsdokumentet, der ledsagede Kommissionens meddelelse af 4. november 2008 om råstofinitiativet – opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser i Europa" (COM(2008)0699) – (SEC(2008)2741),

—  der henviser til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument af 26. september 2012 om den europæiske industris konkurrenceevne (SWD(2012)0286),

—  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. oktober 2012, der ledsager meddelelsen om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning, meddelelse om industripolitikken (SWD(2012)0297),

—  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. oktober 2012 med en rapport om den europæiske konkurrenceevne 2012. Hvordan globaliseringen kan udnyttes (SWD(2012)0299),

—  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 11. april 2013 om industrielle forbindelser i Europa 2012 (SWD(2013)0126),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juni 2013 om opfølgning på TOP 10-høringen af SMV'er om EU-regulering (COM(2013)0446),

—  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalgs udtalelse af 17. april 2013 om bæredygtig konkurrenceevne i EU's byggesektor(2) ,

—  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Social Udvalgs udtalelse af 20. marts 2013 om deltagelse og inddragelse af arbejdstagerne som nøgleaktører i god virksomhedsledelse og afbalancerede løsninger til overvindelse af krisen(3) ,

—  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2010 om investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning (SET-planen)(4) ,

—  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om udvikling af jobpotentialet i en ny, bæredygtig økonomi(5) ,

—  - der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder samt sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(6) ,

—  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om en industripolitik for en globaliseret verden(7) ,

—  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa(8) ,

—  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(9) ,

—  der henviser til sin beslutning af 14. juni 2012 "Akten for det indre marked: Det næste trin i vækstbestræbelserne"(10) ,

—  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV'er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder(11) ,

—  der henviser til sin beslutning af 21. november 2012 om miljøindvirkninger af udvinding af skifergas og skiferolie(12) ,

—  der henviser til sin beslutning af 21. november 2012 om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie(13) ,

—  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi(14) ,

—  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(15) ,

—  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om aktuelle udfordringer og muligheder for de vedvarende energikilder på EU's indre marked(16) ,

—  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om regionale strategier for industriområder i Den Europæiske Union(17) ,

—  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union(18) ,

—  der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om andelsselskabers bidrag til løsning af krisen(19) ,

—  der henviser til sin forhandling den 4. februar 2013 som opfølgning på Kommissionens redegørelse om genopretning af europæisk industri i lyset af de nuværende vanskeligheder (2013/2538(RSP)),

—  der henviser til konklusionerne fra Rådets (konkurrenceevne) 3208. samling den 10.-11. december 2012 om "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning",

—  der henviser til rapporten "EU industrial structure 2011 – Trends and Performance" fra 2011, der er udarbejdet på Kommissionens foranledning,

—  der henviser til rapporten fra en undersøgelse af EU 2020-initativer "En industripolitik for en globaliseret verden", der blev gennemført i april 2013 for Regionsudvalget,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. juni.2013 om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og genopretning. Ajourføring af meddelelsen om industripolitik(20) ,

—  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 11. april 2013 om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning(21) ,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0464/2013),

A.  der henviser til, at den europæiske industri gennemlever en krise uden fortilfælde, og at den også lider under en lang række mangler, der skader konkurrenceevnen;

B.  der henviser til, at de tal, som Kommissionen har fremlagt, er ambitiøse, men betingede, da de er afhængige af en række faktorer, der endnu ikke er ordentligt identificeret;

C.  der henviser til, at Europas industri spiller en vigtig rolle og er en vigtig del af løsningen på krisen;

D.  der henviser til, at Europas industrielle konkurrenter i årevis har udviklet stærke industrielle strategier;

E.  der henviser til, at EU har brug for en strategi, der kan løse den økonomiske og finansielle krise og kickstarte en ny dynamisk økonomisk udvikling;

F.  der henviser til, at Kommissionen fortjener ros for at have taget fat på industripolitikken med sin meddelelse, der tager sigte på at tilrettelægge en industriel genopretning;

G.  der henviser til, at Europas fælles fremtid som et industriområde forudsætter en moderniseringsoffensiv, der styrker innovationscentre og retter op på underudviklingen i industrielt og strukturelt svage regioner;

H.  der henviser til, at begrænsningerne i lånemulighederne begrænser investeringerne, hvilket hindrer både innovation og indførelsen af ny effektiv teknologi; der henviser til, at en industripolitik i Europa derfor forudsætter en sund finansiel struktur, der fremmer investeringerne;

I.  der henviser til, at finansieringsbetingelserne i Sydeuropa er strammere og nødvendiggør skræddersyede finansieringsløsninger;

J.  der henviser til, at medlemsstaterne bør lade sig inspirere af de metoder til industriel omstilling, der har givet gode resultater i Europa og andre steder i verden;

K.  der henviser til, at Kommissionen har påpeget, at EU's industri igen kan blive attraktiv som følge af den forventet udligning af lønforskellene i verden;

L.  der henviser til, at skabelsen bedre generelle forudsætninger for en europæisk industripolitik indebærer virkeliggørelsen af et velfungerende indre marked i EU inden for en social markedsøkonomi;

M.  der henviser til, at Europas første prioritet bør være at redde produktionssektorerne og knowhow inden for disse, samtidig med at erhvervslivet sættes i stand til at genvinde sin konkurrenceevne på verdensplan;

N.  der henviser til, at industriens energiomkostninger og de voksende forskelle i energipriserne mellem Europa og andre industrilande (navnlig USA) vil spille en stadig større rolle, hvis der ikke gøres noget effektivt ved den nuværende tendens;

O.  der henviser til, at det på baggrund af de globale udfordringer er vigtigt, at energi- og ressourceeffektivitet danner grundlaget for genopretningen af den europæiske industri, hvis den ønsker at opretholde sin konkurrenceevne i fremtiden;

P.  der henviser til, at EU har brug for en industripolitik, der kombinerer konkurrenceevne, bæredygtighed og ordentlige arbejdsforhold, hvis de store samfundsmæssige problemer skal løses;

Q.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre sammenhæng mellem EU's energi-, klima-, miljø-, industri- og handelspolitik for at finde en balance mellem målene for klima- og miljøbeskyttelsespolitikken og for RISE;

R.  der henviser til, at arbejdsproduktiviteten har udviklet sig meget hurtigere i de seneste årtier end ressourceproduktiviteten, da det skønnes, at lønomkostningerne udgør mindre end 20 % af et produkt, mens ressourceomkostningerne udgør 40 %;

S.  der henviser til, at EU også har en enorm innovationskapacitet med seks EU-medlemsstater, der er i blandt de 10 første ud af de 50 mest innovative lande i verden;

T.  der henviser til, at industripolitik har en stærk social dimension, som berører alle niveauer i samfundet;

U.  der henviser til, at europæisk industripolitik kræver en stærk arbejdsstyrke, mens der i gennemsnit kun er 7 % af de ufaglærte, der har fået nogen form for faglig uddannelse;

En strategi for en "Genfødsel af industri for et bæredygtigt Europa" (RISE): Principper, mål og styring

1.  glæder sig over, at Kommissionen har sat fokus på industripolitikken, da et sådant fokus har afgørende betydning for den økonomiske udvikling og konkurrenceevnen og dermed for sikringen af velstanden på lang sigt og for løsningen af arbejdsløshedsproblemet i betragtning af, at industrien skaber en fjerdedel af arbejdspladserne og beskæftiger ca. 34 millioner mennesker; understreger, at industripolitikken skal rette op på de forholdsmæssig svagheder i EU's økonomi, hvad enten der er tale om manglende investeringer i forskning og udvikling, udviklingen i energipriserne, bureaukrati eller vanskeligheder ved at opnå finansiering; henviser til, at industrien tegner sig for 80 % af udgifterne til forskning og udvikling, og at næsten 75 % af EU's eksport består af industriprodukter; understreger, at industrien er ansvarlig for en stor del af værdiskabelsen i økonomien, og at hver arbejdsplads i industrien skaber ca. to arbejdspladser i underleverandør- og servicesektorerne;

2.  understreger, at Europas fremtidige industrielle styrke og betydning ligger i en strategi for genfødsel af industri for et bæredygtigt Europa (RISE), der forfølger teknologisk, forretningsmæssig, finansiel, miljømæssig og social innovation frem mod en tredje industriel revolution, herunder en strategi til forbedring af effektiviteten, der vil føre til en genindustrialisering af Europa, en styrkelsen af Europas industri som helhed og en løsning på de stigende samfundsmæssige problemer; fremfører, at RISE kan skabe nye markeder, bl.a. for nye og innovative produkter og tjenesteydelser, muligheder for nye forretningsmodeller og for kreative erhvervsfolk og virksomheder, nye arbejdspladser og ordentlige arbejdsforhold og dermed skabe en fornyet dynamisk, tillidsfuld og konkurrencedygtig industri; er overbevist om, at en af hovedprioriteterne er at holde fast på stærke produktionssektorer og den dertil hørende knowhow, og at åbne markeder, forsyninger af energi og råstoffer samt innovation, og energi- og ressourceeffektivitet er grundpillerne i en sådan strategi for forbedring af konkurrenceevnen; bemærker, at en pålidelig fremtidsorienteret infrastruktur for transport, energiproduktion og distribution samt telekommunikation ligeledes er af stor betydning;

3.  mener, at RISE skal være rodfæstet i en økologisk og social markedsøkonomi i overensstemmelse med principperne for iværksætteri, loyal konkurrence, det langsigtede mål om internaliseringen af eksterne omkostninger, sund finanspolitik og miljøbevidste økonomiske rammebestemmelser; fremfører, at EU's industripolitik skal ledes af en vision, der bygger på innovation, bæredygtighed og konkurrenceevne, som fremmer produktionssektorerne og knowhow inden for disse og en cirkulær økonomi; henviser til den afgørende rolle, som industrien og virksomhederne spiller i forbindelse med forbedringen af bæredygtigheden, og til betydningen af åbenhed i forsyningskæderne;

4.  understreger, ar RISE forudsætter en kortsigtet dagsorden til sikring af produktionsgrundlaget og knowhow for at løse de akutte problemer i visse sektorer (f.eks. overskydende produktionskapacitet, omstrukturering og illoyal konkurrence) og en køre- og tidsplan inden for en langsigtet ramme med klare og stabile og mål og målsætninger, videnskabeligt baserede indikatorer og en tilgang, der bygger på livscyklus og cirkulær økonomi, som vil muliggøre og tilskynde til, at investeringerne ledes i retning af kreativitet, færdigheder, innovation og ny teknologi og fremmer moderniseringen, bæredygtigheden og konkurrenceevnen inden for Europas industri gennem en politik, som tager hensyn til værdikæden, gælder for virksomheder af alle størrelser, tager behørigt hensyn til basisindustrien og fremmer opretholdelsen af produktionskæden i Europa; mener, at en sådan modernisering skal bygge både på nøgleindustrier og nye industrisektorer, og at den skal føre til vækst i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling;

5.  understreger, at industripolitik omfatter alle politiske områder, som har betydning for industrien; anerkender, at industripolitikken skal løse de store samfundsmæssige og miljømæssige problemer, der er indeholdt i Europa 2020-strategien og -målene, herunder fremtidige energi-, ressource- og klimamål, og skal være effektivt integreret i den europæiske semesterproces og de nationale reformprogrammer for at skabe de nødvendige forudsætninger for investeringer og oprettelse af gode job, navnlig for unge; kræver, at Kommissionen forbedrer sin oplysningsvirksomhed for så vidt angår dens engagement i industripolitikken for at genoprette investorernes, arbejdstagernes og borgernes tillid til EU's indsats;

6.  konstaterer, at den europæiske industris andel af det fælles europæiske BNP på 15 år er faldet fra 20 % til 15 %:

7.  mener, at RISE skal forfølge ambitiøse og realistiske industrielle mål; henviser til, at det overordnede mål på 20 % vil nødvendiggøre skabelsen af mindst 400 000 nye arbejdspladser om året i industrien; bakker fuld ud op om målet om 20 % og foreslår, at det bør betragtes som et retningsangivet mål i overensstemmelse med EU's "20-20-20"-mål;

8.  mener, at disse mål skal afspejle de nye industrielle realiteter som f.eks. integrering af produktion og tjenesteydelser (såkaldte "manu-services") samt en overgang til datadreven økonomi og merværdiproduktion; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at vurdere og underbygge sit arbejde med mål og genoverveje klassificeringen af industrisektorer;

9.  understreger, at aktiviteten i industrisektorerne gør det muligt at overvinde kriser, ikke mindst fordi de skaber grundlaget for en omkringliggende servicesektor;

10.  opfordrer Kommissionen til at opfylde sit tilsagn om at udarbejde indikatorer, der gør det muligt at overvåge og evaluere genindustrialiseringsprocessen; understreger, at sådanne indikatorer ikke blot bør være kvantitative, men også kvalitative, så det sikres, at denne proces er bæredygtig og forenelig med miljøbeskyttelsen;

11.  forventer at RISE, hvis den gennemføres korrekt, kan genoplive industrien i og tilbageføre produktionen til EU, idet der skal tages hensyn til forvaltning af forsyningskæden og ligeledes til særlig regional og lokal produktionskultur og efterspørgsel, samtidig med at vigtige nye sektorer, der er nødvendige for en bæredygtig økonomi og et bæredygtigt samfund, skal nyde fremme;

12.  understreger, at RISE kun vil lykkes, hvis den understøttes af en tilfredsstillende, klar og forudsigelig makroøkonomisk ramme og ikke udsættes for modstridende politikker, og hvis den understøttes af de nødvendige budgetressourcer til udnyttelse af offentlige og private investeringer og styrkelse af EU's konkurrenceevne i verden; beklager, at den aktuelle fremherskende makroøkonomiske politik i EU ikke giver tilstrækkelig adgang til kapital til investeringer og innovation, navnlig for små og mellemstore virksomheder, og derfor modarbejder industripolitikken; kræver i den forbindelse en intelligent, bæredygtig og inklusiv europæiske vækststrategi og beklager Rådets nedskæring af bevillingerne under udgiftsområde 1A i den flerårige finansielle ramme, navnlig til Horisont 2020, COSME og Connecting Europe-facilliteten; opfordrer medlemsstaterne til i væsentlig grad at forhøje bevillingerne til disse programmer;

13.  understreger, at indførelsen af egne indtægter i EU-budgettet kunne få en positiv indflydelse på genindustrialiseringen i Europa;

14.  understreger, at EU's industripolitik skal defineres entydigt, fordi praksis og tendenser inden for industripolitikken i EU og medlemsstaterne på nuværende tidspunkt er meget uensartede;

15.  glæder sig over Kommissionens tværgående tilgang til industripolitikken og understreger betydningen af en samlet tilgang, som både er sammenhængende og samordnende på områder, hvor der på alle andre politikområder (som f.eks. konkurrence, handel, energi, miljø, innovation, strukturfonde, det indre marked osv.) tages hensyn til målsætningernes for RISE; minder i den forbindelse om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som beviser, at det er muligt at gøre en vellykket, integreret og innovativ indsats gennem industripolitikken, hvilket skaber vækst og beskæftigelse, i sig selv fremmer integrationen og etablerer et partnerskab på arbejdsmarkedet; mener, at RISE snarere bør baseres på et horisontalt end et vertikalt industripolitisk koncept; mener, at sektorspecifikke tiltag – samtidig med at der tages behørigt hensyn til basisindustrigrenene – bør understøtte værdikæder og aktivitetsklynger med højt vækstpotentiale og skal være tilknyttet specialiseringstiltag inden for de forskellige sektorer, som fremmer højteknologiske strategier med stor merværdiskabelse samt innovation, færdigheder, iværksætteri, beskæftigelse og kreativitet; henviser i den forbindelse til at sektorstrategierne inden for bil- (CARS 2020) og stålindustrien (stålhandlingsplanen) og opfordrer Kommissionen til at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af disse strategier; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til også at fokusere på sektorer med en solid knowhow og omfattende investeringer i forskning og udvikling og merværdiskabelse, herunder procesinnovation;

16.  opfordrer Kommissionen til at fokusere på merværdien ved den europæiske industriproduktion med det formål at påvise, hvordan de forskellige industrisektorer er forankret i de forskellige medlemsstater, og for mere effektivt at kunne opstille en fælles strategi til beskyttelse af europæiske industriinteresser;

17.  mener, at EU har behov for en intelligent blanding af privat industri og offentlige institutioner for at fremme skabelsen af værdikæder i EU;

18.  understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik vil være en af de vigtigste EU-politikker til fremme af industriel innovation gennem intelligent specialisering med henblik på at tage de udfordringer op, der er forbundet med bæredygtig energi, klimaændringer og effektiv udnyttelse af både materielle og menneskelige ressourcer; mener derfor, at støtten fra den fremtidige samhørighedspolitik og de europæiske struktur- og investeringsfonde er af afgørende betydning for genindustrialiseringen af EU og EU's regioner gennem en virkelig moderne industripolitik, som skal være inklusiv, bæredygtig, energieffektiv og yderst konkurrencedygtig; efterlyser en forbedring af koordinationen og synergierne mellem samhørighedspolitikken og Horisont 2020-programmerne med henblik på oprettelse af regionale inkubatorer for innovation og på optimering af innovation på regionalt plan;

19.  er enig med Kommissionen i, at der skal være en effektiv integreret forvaltningsstruktur for industripolitikken, som også skal omfatte kontrollen med aktiviteterne; minder om Europa-Parlamentets henstillinger i Langen-betænkningen om industrien om, at der skal oprettes en fast task-force for industripolitik i Kommissionen med deltagelse af de relevante generaldirektorater, som skal tage hensyn til bidrag fra interesserede parter og samordne og føre kontrol med gennemførelsen; understreger, at Parlamentet skal holdes løbende orienteret om udviklingen inden for industripolitikken og opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport hvert år til Parlamentet om udviklingen i RISE og om, i hvilket omfang ambitionerne for strategien bliver opfyldt med de til rådighed stående værktøjer; foreslår, at taskforcerne for de prioriterede indsatsområder ligeledes offentliggør årsrapporter; opfordrer ligeledes Kommissionen til at undersøge og identificere de overkapacitets- og omstruktureringsproblemer, som den europæiske industri og bestemte sektorer står over for med henblik på at udarbejde kortsigtede løsninger og opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med udflagning af europæisk produktionsvirksomhed; understreger, at RISE forudsætter en alliance og et partnerskab med interesserede industripartnere fra forskellige sektorer (herunder små og mellemstore virksomheder), fagforeninger, den akademiske verden og civilsamfundet som f.eks. forbrugerforeninger og ngo'er; opfordrer Kommissionen til i fuld udstrækning at anvende artikel 173, stk. 2, i traktaten til at fremme RISE og til at forvalte ressourcerne til den bedst muligt; understreger, hvor vigtigt det er at forbedre den måde, som EU orienterer befolkningen og navnlig de unge om industripolitikken for dermed at styrke betydningen af og beskæftigelsen og knowhow i den europæiske industri;

20.  fastholder, at RISE skal være orienteret mod at skabe et attraktivt og konkurrencedygtigt miljø i Europa, som kan kickstarte investeringsstrømmene i hele EU og dens regioner, navnlig i Sydeuropa, for at fremme væksten, navnlig gennem intelligent specialisering og skabelsen af klynger herunder både grænseoverskridende og regionale klynger og forretningsnetværk;

21.  støtter næstformand Tajanis arbejde med at koordinere industripolitikken nærmere med Rådet (konkurrenceevne); anerkender, at en RISE-industripolitik skal udgøre et fælles grundlag for EU, men understreger, at den skal tage højde for de forskellige nationale og regionale forhold og koordineres med industripolitikken i medlemsstaterne; støtter idéen om at styrke Rådet (konkurrenceevne), som sammen med Kommissionen bidrager til en vertikal samordning af politikkerne på europæisk, regionalt og nationalt plan; henviser bl.a. til, at intelligent regulering og mindre bureaukrati er en forudsætning for vækst i industrien;

22.  mener, at de forskellige forvaltningsniveauer i fuld udstrækning skal inddrages i og på en samordnet måde bidrage til genindustrialiseringsprocessen, identificeringen af prioriteter, muligheder og stærke sider inden for industrien på deres respektive områder og stimuleringen af udviklingen af små og mellemstore virksomheder; påpeger, at små og mellemstore virksomheder er et aktiv, da deres størrelse af reaktionsevne sætter dem i stand til at tilpasse sig til forandringer, men at de også er blevet hårdt ramt af krisen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre særlige programmer for støtte og bistand til små og mellemstore virksomheder og til at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at indtage førerpladsen inden for deres felt; glæder sig over det arbejde, som Regionsudvalget har udført, og over Kommissionens arbejde med strategier for intelligent specialisering til strømlining af EU-bevillingerne i retning af opfyldelse af Europa 2020-målene;

23.  opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med eventuelle traktatændringer at indføre en fælles industripolitik med det samme ambitions- og ressourceniveau som landsbrugspolitikken, hvilket ville indebære en virkelig overnational høring med henblik på udvikling af en fælles strategi med tilstrækkelige finansielle midler og redskaber til regulering af markederne i lighed med dem, som de andre store handelsområder i verden råder over, f.eks. et monetært instrument eller statsstøtteregler, der er tilpasset vores industris behov, samtidig med at de internationale regler overholdes.

24.  glæder sig over, at Kommissionen interesserer sig for producenterne, navnlig de industrielle producenter, og ikke blot for forbrugerne;

25.  beklager, at Kommissionens forslag mangler foranstaltninger mod løndumping og social dumping, om medarbejderindflydelse og om omstrukturering;

En indsats for innovation, effektivitet og bæredygtig teknologi

26.  understreger, at det gennem en strategi for innovation, effektivitet og ny teknologi, herunder teknologi til fremme af bæredygtighed, sammen med nye forretningsmodeller, kreativitet og avancerede produktionsmetoder vil være muligt at genskabe og modernisere EU's industrigrundlag og øge dens regionale og verdensomspændende grundlæggende konkurrenceevne; mener, at innovation skal fremmes overalt og omfatte alle interesserede parter fra "manden på gulvet" og ikke-teknisk innovation til højteknologisk forskning og udvikling i forskningslaboratorier; henviser i den forbindelse til betydningen af at inddrage personalet proaktivt i innovationsprocessen, idet det vil føre til innovative virksomheder, der står i spidsen i økonomisk, samfundsmæssig og miljømæssig henseende; understreger nødvendigheden af at skabe gunstige forhold og anser det for afgørende, at der skabes vilkår, som erhvervslivet kan fungere under og være konkurrencedygtige i; mener, at det er nødvendigt at styrke Europas videngrundlag, reducere fragmentering ved at fremme ekspertise i videnskab og uddannelse, skabe betingelser for at omdanne gode idéer til salgbare produkter og forbedre innovative virksomheders adgang til finansiering og dermed skabe et innovationsvenligt miljø og fjerne sociale og geografiske uligheder ved at offentliggøre fordelene ved innovation i hele Europa; understreger, at man i den forbindelse især bør se på Kommissionens årlige innovationsrapport (Innovation Union Scoreboard 2013), som viser, i hvilken grad innovationer er med til at styrke den bæredygtige konkurrenceevne, foretager en sammenlignende vurdering af niveauet for forskning og innovation i EU's medlemsstater og desuden peger på de relative stærke og svage sider i medlemsstaternes forsknings- og innovationssystemer;

27.  mener, at EU's forsknings- og innovationsbevillinger skal fungere som katalysatorer og anvendes sammen med forskellige europæiske, nationale og regionale instrumenter og bevillinger; minder om 3 % -målet for forskning og udvikling med to tredjedele fra den private sektor; støtter oprettelsen af offentlig-private partnerskaber under Horisont 2020 og opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig gearing for investering fra den private sektor;

28.  glæder sig over, at 4 % af bevillingerne vil blive anvendt gennem et særligt instrument for små og mellemstore virksomheder som led i Horisont 2020-programmet;

29.  glæder sig over Kommissionen fokus på økodesign, genbrug med vugge-til-vugge-specifikationer, nye bæredygtighedskriterier for byggeprodukter og -processer samt ressourceeffektivitet som led i konceptet om cirkulær økonomi; opfordrer til, at der fremsættes lovgivningsforslag og gennemføres undersøgelser af ressourceeffektivitet, for at der kan tages hensyn til, om en investering er mulig ud fra kriterier som effektivitet, rentabilitet og langtidsvirkninger; opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme en "livscyklustankegang" ved hjælp af en integreret produktpolitik (IPP), der tager højde for hele produktets livscyklus (en vugge til vugge-tilgang);

30.  glæder sig over Kommissionens aktionslinjer såvel som mulige offentlig-private partnerskaber; er imidlertid bekymret over, at større udviklingsprojekter vedrørende data-, informations- og kommunikationsteknologi ikke er tilstrækkeligt omfattet; opfordrer Kommissionen til at integrere dem ordentligt; mener, at bredbåndstjenester er afgørende for udviklingen af EU's industri og kan bidrage til økonomisk vækst og beskæftigelse i EU, og at det derfor fortsat bør være en af EU's prioriteter at fremme investeringer i bredbåndsfaciliteter, så der kan opnås bredbåndsnet med høj kapacitet og fibre i accessnettene; anmoder Kommissionen om at støtte klyngedannelser på tværs af aktionslinjerne ved at fremme synergier og spillovers mellem dem;

31.  understreger den vigtige rolle, som ikt spiller for overgangen til en bæredygtig økonomi på områder som dematerialisering, øko-overvågning, effektivitet inden for transport og logistik, e-tjenester og sundhedspleje; glæder sig over den nye europæiske industristrategi for elektronik, som sigter mod at fordoble EU's chip-produktion til 20 % af den globale produktion; insisterer på, at anvendelsen af ikt i de traditionelle industrisektorer skal fremmes yderligere, samtidig med at der skal udvikles nye digitale produkter og tjenester, som bidrager til målene for bæredygtig udvikling;

32.  glæder sig over aktionslinjen om avanceret produktion; mener, at det kunne være en fordel at anvende offentlig-private partnerskaber såsom SPIRE (bæredygtig forarbejdningsindustri); mener, at gennemførelsen af et videns- og innovationssamfund inden 2016 på området for produktion med høj værditilvækst er en prioritet; opfordrer Kommissionen til at integrere erfaringerne fra EPEC (EIB's Europæiske OPP-Ekspertcenter) i fremtidige offentlig-private partnerskaber; opfordrer Kommissionen til også at skabe synergier inden for avanceret produktion mellem medlemsstaterne, industrien og forskningsinstitutionerne; opfordrer Kommissionen til at overveje, i hvilket omfang USA's nationale netværk for produktionsinnovation kan tjene som model;

33.  glæder sig over aktionslinjen for intelligente net og er af den opfattelse, at anvendelsesområdet bør udvides, og at der skal fremsættes flere forslag; anbefaler, at dets arbejde også bør omfatte aspekterne ved en tilstrækkelig energiinfrastruktur, energioplagringsmuligheder og reservekapacitet som nævnt af Kommissionen, som f.eks. et højeffektivt elektricitetsnet med samkøringslinjer, der fremmer fuldstændiggørelsen af det indre marked for elektricitet og kan håndtere elektricitetsproduktion fra vedvarende kilder, såsom fra havvindmøller, samt en højteknologisk digital infrastruktur;

34.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til en europæisk klynge- og klyngenetværkspolitik i form af samarbejde, navnlig i værdikæder, mellem med hinanden forbundne virksomheder, leverandører, tjenesteudbydere, universiteter og forskningsinstitutioner, hvilket også vil fremme en organisk "bottom-up" fremvækst af klynger som reaktion på behov i erhvervslivet og forskningsverdenen; understreger vigtigheden af at etablere grænseoverskridende klynger, navnlig med det formål at integrere strukturelt svagere regioner i den europæiske industrielle værdikæde, på baggrund af intern konkurrence i Unionen, der ansporer de underrepræsenterede lande/regioner til at deltage og sikrer overførsel af knowhow mellem forskningsmiljøerne i alle medlemsstater; mener, at dette er et væsentligt aspekt, som bør integreres i de regionale industripolitikker; anfører, at Kommissionen også bør være opmærksom på at støtte eksisterende klynger; opfordrer Kommissionen til at etablere klynger om ressourceeffektivitet gennem den kommende grønne handlingsplan for små og mellemstore virksomheder;

35.  glæder sig over strategien for centrale støtteteknologier på områder, hvor EU har en stærk konkurrencefordel og muligheder for yderligere at styrke den i kraft af sit stærke forskningsgrundlag, men mener, at det kræver en større indsats at udnytte resultaterne, hvis denne fremtidige konkurrencemæssige fordel skal opnås; støtter de foreslåede tiltag til at forbedre koordination og synergier mellem politikker og instrumenter, herunder Horisont 2020, EIB, EU's strukturfonde og andre offentlige og private fonde; glæder sig over initiativer, der fremmer klyngespecifikke tiltag i forbindelse med centrale støtteteknologier og øget grænseoverskridende samarbejde; opfordrer Kommissionen til ikke at etablere eksklusivaftaler for enkelte konsortier eller enkelte virksomheder; fremfører, at finansiering af forskningsinfrastruktur skal være til gavn og brug for flere aktører;

36.  opfordrer Kommissionen til at styrke kommunikationsnetværk på linje med projekterne om intelligente byer gennem samarbejde mellem regioner, byer, hovedstadsområder og lokalområder om forvaltning af fælles tjenesteydelser og effektiv energiproduktion og -forbrug for at fremme energibesparende foranstaltninger f.eks. gennem tilskyndelse til at opføre højteknologiske bygninger med lavt energiforbrug;

37.  noterer sig den fremherskende teknologifremdriftstendens i Kommissionens forsknings- og innovationsprogrammer; mener, at der er et generelt behov for at styrke efterspørgselsbetingede foranstaltninger og aktiviteter, som vil være effektive til markedsføring af løsningerne;

38.  opfordrer Kommissionen til at sammenkæde de politiske værktøjer på udbudssiden med værktøjerne på efterspørgselssiden ved at oprette innovationspartnerskaber (som dem der er etableret i forbindelse med intelligente byer, aktiv aldring eller råmaterialer) og udvikle "førende markeder", der har til formål at fremme markedsudbredelsen af nye produkter/tjenester, der lever op til de samfundsmæssige behov;

39.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi, der sikrer, at Europa tiltrækker udenlandske talenter og samtidig holder forbindelserne ved lige med de største europæiske talenter i udlandet; understreger vigtigheden af at have forbindelse til kolonier af EU-borgere i tredjelande og tilskynde dem til at bruge deres viden og forbindelser til at skabe forretningsmuligheder i EU;

40.  mener, at incitamentet fra bæredygtig turisme i sammenhæng med forbrug af lokale produkter, kan være i stand til at sætte gang i et genopsving i landbrugs- og håndværksvirksomheder og fremme udbredelsen af mikrovirksomheder i lokalområderne, og at de kan være et væsentligt økonomisk springbræt til at fremme den økonomiske genopretning og samtidig sikre korrekt forvaltning af miljøet, beskyttelse af kulturer og menneskelige bosættelser og forebyggelse af erosioner og jordskred;

41.  mener, at biovidenskab er en strategisk sektor for EU i kraft af dens innovationspotentiale, dens rolle i den europæiske industriproduktion, dens betydning i form af direkte og indirekte job og dens eksportpotentiale; ‑{}‑

42.  mener, at EU for at udvikle sin industripolitik skal foretage politiske valg og koncentrere sin indsats omkring strategiske sektorer, der lever op til de samfundsmæssige udfordringer, samtidig med at de baserer sig på en europæisk knowhow; opfordrer således Kommissionen til at udvikle en strategisk dagsorden for den europæiske biovidenskabelige industri som anført i meddelelsen om en stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning;

Virkeliggørelse af det indre marked og åbning af eksterne markeder for RISE

43.  understreger, at det europæiske indre marked spiller en central rolle som hjemmemarked for den europæiske industri, og at der er nødvendigt at udvikle en strategi for det indre marked, som fremmer efterspørgselsdreven innovation, for at fremme afsætningen af ny teknologi og dermed bidrage til at skabe nye markeder, forretningsmodeller og industrisektorer; understreger, at dette er særlig relevant i forhold til at bringe forsknings- og udviklingsresultater til markedet; understreger, at stabile regler og standarder på det indre marked – som rent faktisk gennemføres i medlemsstaterne – hjælper virksomhederne ved at skabe stabile fremtidsudsigter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at afslutte etableringen af det indre marked for varer, energi, telekommunikation, transport, grønne produkter (som beskrevet i Kommissionens initiativ) og risikovillig kapital og til at garantere fri bevægelighed for forskere, videnskabelig sagkundskab og teknologi; påpeger, at den endnu ikke afsluttede virkeliggørelse af det indre marked virker hæmmende for væksten, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af krisens konsekvenser for det indre marked og gøre noget ved omkostningsforskellene i EU, som kan bringe EU-virksomheder i en vanskelig situation i forhold til konkurrenter fra tredjelande; advarer om, at en opsplitning af det indre marked kan føre til konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne inden for EU; opfordrer EU til at tilstræbe et nærmere samarbejde om arbejdsmarkedslovgivning og skattebegunstigelser; opfordrer Kommissionen til at fremme brugen af varemærket "Made in Europe" for at styrke det indre marked og produkter af europæisk oprindelse;

44.  glæder sig over Kommissionens hensigt med at udvikle en horisontal handlingsplan for at øge efterspørgsel efter innovative varer og tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen til vedholdende at fortsætte sine undersøgelser af varers livscyklus fra råstof til genvinding for at nå frem til effektivitetsbenchmarks for produkter, som tager hensyn til omkostningseffektiviteten og innovationsmulighederne;

45.  understreger, at offentlige indkøb bør være drivkraft for innovation; minder om, at offentlige indkøb er en integreret del af EU's handelspartneres industripolitik; mener, at statsstøttereglerne bør bidrage til at fremme den europæiske industris konkurrenceevne bl.a. ved at overtage bedste praksis og gode eksempler fra EU's handelspartnere, ved at fremme det europæiske samarbejde og ved at og være åben over for innovationsfremmende politiktiltag; mener, at standardisering og miljømærkning sammen med virksomhedernes social ansvar, herunder for importerede varer, spiller en vigtig rolle i afsætningen af ny teknologi; opfordrer Kommissionen til at prioritere aktiviteter, der støtter standardisering og interoperabilitet i forbindelse med nye produkter, tjenester og teknologier, hvilket vil udgøre en grundpille for den interne konkurrence i Europa og for skabelsen af internationale handelsmuligheder;

46.  anerkender, at markedsovervågning er en afgørende faktor til sikring af produktsikkerhed og produktkvalitet i det indre marked; glæder sig over Kommissionens forslag til en pakke om produktsikkerhed og markedsovervågning og understreger den vigtige rolle, som oprindelsesbetegnelse kan have ikke blot for forbrugerne, men også for mere åbenhed i den interne og eksterne handelspolitik; opfordrer Kommissionen til at udnytte mulighederne og effektiviteten af internettet i markedsovervågningsarbejdet og gøre det muligt for befolkningen at medvirke ved at give kvalificerede tilbagemeldinger om produkter; understreger i den forbindelse betydningen af en velfungerende forbrugerbeskyttelse i EU;

47.  understreger, at virkeliggørelsen af det digitale indre marked er et vigtigt element i EU's industripolitik; gentager, hvor vigtigt digitaliseringen af og udviklingen af e-handelen på det indre marked er for de små og mellemstore virksomheder; mener, at det digitale marked og markedet for ny informations- og kommunikationsteknologi udgør en industriudviklingsmulighed, som stadig ikke udnyttes fuldt ud, og som Europa er velplaceret til at udnytte; understreger, at det er bydende nødvendigt, at EU's standardiseringspolitik vedrørende informations- og kommunikationsteknologi (ICT) tilpasses markedsudviklingen og den politiske udvikling, hvilket vil medføre indfrielse af europæiske politiske mål, der kræver interoperabilitet, f.eks. for e‑handel, e‑fragt, intelligente transportsystemer (ITS) osv.;

48.  understreger, at virkeliggørelsen af det digitale indre marked bør være et vigtigt element i EU's industrielle strategi; understreger, at tilsvarende retlige bestemmelser bør være gældende for online- og offlinemarkederne for at sikre loyal konkurrence og beskytte forbrugerne;

49.  glæder sig over, at Kommissionen har accepteret en definition på kulturelle og kreative industrier på højt niveau som en sektor, der omfatter højkvalitetsudsnittet af markederne for produkter og tjenesteydelser og afspejler særlige kendetegn som den kulturelle og kreative dimension af produkterne eller tjenesteydelserne, produktets prestige, ophavsretten, kvaliteten af forarbejdning, design og innovation samt den måde som produkterne og tjenesteydelserne markedsføres og anprises på; opfordrer Kommissionen til at anerkende den særlige beskaffenhed af ekspertisefag i disse industrier, som er kilde til jobskabelse i Europa og opfylder fire kriterier, nemlig kreativitet, ekspertise, knowhow og læring i hele karriereforløbet;

50.  glæder sig over, at Kommissionen agter at støtte højkvalitetssektorens konkurrenceevne, eftersom denne sektor tegner sig for 3 % af BNP i EU og mere end 1,5 mio. direkte og indirekte arbejdspladser, og anmoder den om at gennemføre foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for kvalifikationsmangel i denne sektor og derigennem bevare specifikke europæiske produktionsmetoder og specifik europæisk knowhow;

51.  konstaterer, at den europæiske jern- og stålindustri arbejder på halv kapacitet, og at den europæiske produktion af stål er faldet med 25 % siden 2008;

52.  konstaterer, at den europæiske bilindustri, der i 2007 producerede 16 mio. biler, ikke en gang vil producere 12 mio. biler i 2013;

53.  mener på baggrund af den aktuelle finansielle, økonomiske og sociale krise, at offentlige og private investeringer er et afgørende led i en overordnet strategi for bæredygtig vækst; støtter i denne forbindelse den samlede reform af statsstøtteordningen gennem anvendelse af en mere socialt og økonomisk baseret tilgang og gennem øget fleksibilitet i anvendelsen af de i artikel 101 og 102 i TEU indeholdte konkurrenceregler; understreger endnu en gang betydningen af at tage større hensyn til kvaliteten og effektiviteten af de offentlige udgifter.

54.  understreger, at industripolitikken bør udnytte de konkurrencepolitiske instrumenter fuldt ud for at skabe lige konkurrencevilkår og fremme konkurrencen på markederne;

55.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt et multinationalt selskabs afvisning af at afhænde et produktionssted, som den har besluttet af lukke, til et andet selskab, der eventuelt ville overtage det, eller til en offentlig instans med henblik på en midlertidig drift er i overensstemmelse med den europæiske konkurrencelovgivning;

56.  henviser til Kommissionens undersøgelse af reformen af det indre marked for industriprodukter; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de gældende standarder er forenelige med markedet;

57.  anerkender Kommissionens initiativ om intelligent regulering, der er udformet til at mindske bureaukratiske byrder uden at underminere lovgivningens effektivitet, og som omfatter konsekvensanalyser, undersøgelser af indvirkningen på konkurrenceevnen, egnethedskontrol, navnlig i forbindelse med mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og erkender behovet for stabil lovgivning for at fremme investeringerne; mener, at bureaukratiske byrder og modstridende politikker ofte virker hindrende for en forbedring af de europæiske industrivirksomheders konkurrenceevne, og at arbejdet med at mindske disse byrder bør stå øverst på den politiske dagsorden, og ser frem til forslag fra Kommissionen på dette område med konkrete målsætninger; støtter sammenhæng i lovgivningen, en tværgående lovgivningsmæssig tilgang og en prioritering samt en bedre analyse af konsekvenserne for konkurrenceevnen, som bør gøres obligatorisk og udgøre en integreret del af retningslinjerne for konsekvensanalyse; opfordrer medlemsstaterne til også at anvende SMV-testen og forbedret analyse af konsekvenserne for konkurrenceevne på nationalt plan; glæder sig over Kommissionens indsats for at vurdere den samlede virkning af lovgivningen inden for stålsektoren og opfordrer den til yderligere at udvikle metodologien og identificere andre sektorer, der kunne nyde godt af en sådan vurdering;

58.  tilskynder til yderligere udnyttelse af potentialet i den i direktiv 98/34/EF fastlagte notifikationsprocedure og foreslår, at medlemsstaterne indfører analyser af konsekvenserne for konkurrenceevnen i konsekvensanalyser, der gennemføres på de redaktionelle trin i nationale lovgivningsprocesser, idet dette bør ske inden for de bredere rammer af den test vedrørende det indre marked, som Europa-Parlamentet i sin beslutning af 7. februar 2013 med henstillinger til Kommissionen om forvaltningen af det indre marked opfordrede Kommissionen til at indføre;

59.  opfordrer til hurtig gennemførelse af Small Business Act for at støtte Europas små og mellemstore virksomheder; henviser til Enterprise Europe-netværkets betydning i forhold til at støtte de små og mellemstore virksomheders grænseoverskridende handel i EU; understreger betydningen af at støtte mindre virksomheder og hjælpe dem med at udvikle sig til mellemstore virksomheder og hjælpe små og mellemstore virksomheder til at udvikle sig til ledende virksomheder på deres felt for også at forbedre deres konkurrenceevne i verden; gør opmærksom på de økonomiske fordele ved at etablere forbindelser mellem virksomhederne inden for visse sektorer som f.eks. forsvarsindustrien for at opnå stordriftsfordele og gå sammen om fælles industriprojekter;

60.  finder det nødvendigt, SMV'ers adgang til antidumpingprocedurer gøres lettere, hurtigere og mindre omkostningskrævende for bedre at kunne beskytte dem mod illoyal praksis fra handelspartnernes side; opfordrer EU til at tage hensyn til dette ved reformen af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter;

61.  opfordrer EU til at styrke sin industriproduktion ved at give forbrugerne mere præcise oplysninger, ved at gøre angivelse af produkters oprindelse obligatorisk for EU- produkter og produkter, der er importeret fra tredjelande, og ved at sikre overholdelse af oprindelsesbetegnelser for europæiske fødevareprodukter i tredjelandene;

62.  minder om, at den teknologiske udvikling er en følsom og sårbar sektor; mener, at intellektuel ejendomsret er et væsentligt element i en videnøkonomi og en velfunderet industripolitik, som kan fremme forskning og innovation og styrke den europæiske industri; glæder sig i den forbindelse over indførelsen af et fælles EU-patent og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre det hurtigst muligt; mener, at den proces, der har ført til dets indførelse, bør fremhæves som et god praksis i forbindelse med arbejdet med at tilvejebringe en stadig tættere integration industri og det indre marked; er bekymret over, at de nuværende bestemmelser om intellektuel ejendomsret ikke opfylder målet om at stimulere innovation; mener, at øget gennemsigtighed og innovative forvaltnings- og licenspraksisser kan føre til, at produkter og tjenesteydelser markedsføres hurtigere; glæder sig i den forbindelse over det arbejde, som Kommissionen har indledt; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at skærpe beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, især gennem bekæmpelse af forfalskning og industrispionage; understreger, at der er behov for nye forvaltningsstrukturer og fora til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på internationalt plan; opfordrer Kommissionen til at udforme en strategi for beskyttelse af forretningshemmeligheder på EU-plan;

63.  understreger vigtigheden af at styrke området for intellektuelle ejendomsrettigheder i de fysiske og digitale miljøer for at opnå vækst og jobskabelse i den europæiske industri; glæder sig i den forbindelse over den igangværende reform af EU-varemærkesystemet, som vil kunne styrke varemærkebeskyttelsen online, offline og på hele det indre marked;

64.  støtter den igangværende reform af varemærkelovgivningen, som vil forstærke varemærkebeskyttelsen online og offline, i hele det indre marked og i forbindelse med international handel;

65.  glæder sig over anerkendelsen af problemet vedrørende patentkrat og patentbaghold; støtter en ændring af bestemmelserne for at fremme konkurrencefremmende krydslicensering og patentfællesskaber;

66.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde lovforslag, der gør det muligt for europæiske virksomheder at producere generiske og biologisk tilsvarende lægemidler i EU i perioden for det supplerende beskyttelsescertifikat (SPC), efter at patentbeskyttelsen er udløbet, for at gøre klar til øjeblikkelig lancering efter SPC-periodens udløb eller eksportere til lande, hvor der ikke findes et patent eller SPC; mener, at en sådan bestemmelse vil kunne begrænse udflagning af produktion, fremme jobskabelse i EU og skabe lige konkurrencevilkår mellem europæiske virksomheder og deres konkurrenter i tredjelande;

67.  understreger, at eksterne forbindelser har konsekvenser, der ligger uden for anvendelsesområdet for de aftaler, der er underskrevet i Verdenshandelsorganisationens regi, og at EU og medlemsstaterne bør indtage en fælles holdning i forbindelse med udvikling af industripolitikkens eksterne dimension, således at der sikres lige konkurrencevilkår i verden;

68.  henviser til, at Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (VP/HR)i sin fælleserklæring af 7. februar 2013 med titlen "Cybersecurity Strategy of the European Union: An Open, Safe and Secure Cyberspace"(22) forpligtede sig til at udforme og fremme industrielle og teknologiske ressourcer til cybersikkerhed;

69.  understreger nødvendigheden af at forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne på verdensmarkedet; noterer sig betydningen af en EU-handelsstrategi; opfordrer Kommissionen til på baggrund af den stigende konkurrence fra EU's handelspartnere at omlægge sin handelspolitik for at sikre, at EU's handels-. og konkurrencepolitik er i overensstemmelse med målsætningen for EU's industripolitik og det den ikke skader de europæiske virksomheders innovationspotentiale og konkurrenceevne; opfordrer Kommissionen til sammen med VP/HR at udvikle en strategi for etablering af kontorer for små og mellemstore virksomheder i EU's delegationer; fremfører, at disse SMV-kontorer bør tage hensyn for handelskamrenes arbejde og integrere erfaringerne fra de europæiske erhvervsfremmecentre (European Business Centres); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forstærke deres samarbejde om støtte til europæiske virksomheder på eksterne markeder; opfordrer dem navnlig til at prioritere instrumenter til støtte for små og mellemstore virksomheder og til at samle informationsvirksomheden til fordel for små og mellemstore virksomheder ved at oprette kvikskranker i hele EU; opfordrer Kommissionen til medtage en vurdering af en forbedret konkurrenceevne som et led i konsekvensvurderingen af handelsaftaler og deres kumulative virkninger;

70.  konstaterer, at de miljøafgifter, der pålægges den europæiske industri, oftere og oftere får de europæiske industrivirksomheder til at investere uden for EU;

71.  understreger betydningen af miljømæssige og sociale standarder i bilaterale handelsaftaler og multilaterale handelsforbindelser for etableringen af loyal og retfærdig handel og globale lige konkurrencevilkår; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med undertegnelsen af nye handelsaftaler eller reformen af eksisterende aftaler at sikre, at operatører inden for og uden for EU får samme vilkår; understreger, at EU bør gøre en reel indsats for at rejse spørgsmål om konkrete forvridninger, som er skadelige for den europæiske industris interesser, og gradvis indføre princippet om gensidighed i handelsforbindelserne, navnlig med hensyn til adgang til offentlige udbud, og reagere hurtigere, hvilket vil bidrage til at skabe markedsadgang;

72.  minder Kommissionen om, at et lavt løn- og miljøbeskyttelsesniveau stadig er et vigtigt element i den internationale konkurrence, og at det er bydende nødvendigt at fortsætte den opadgående tilpasning af disse standarder, for at Unionen reelt kan genindustrialiseres; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forhandle bindende forpligtelser på plads for så vidt angår arbejdstagernes rettigheder og miljøbeskyttelse i frihandelsaftaler med tredjelandene;

73.  noterer sig den modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, som Kommissionen har foreslået, og som er afgørende elementer for industripolitikken; håber, at denne modernisering kan forbedre effektiviteten; opfordrer derfor Kommissionen til ikke at svække disse instrumenter, hverken retligt eller faktisk, men derimod at styrke dem for mere effektivt og så hurtigt som muligt at beskytte de europæiske virksomheder uanset størrelse mod ulovlig eller illoyal handelspraksis;

74.  understreger behovet for, når forholdene berettiger det, at anvende handelsbeskyttelsesinstrumenter over for lande, der ikke overholder de internationale handelsregler eller frihandelsaftalerne med Unionen, og anmoder om, at de små og mellemstore virksomheders adgang til antidumpingprocedurer gøres lettere, hurtigere og mindre omkostningskrævende, så de bedre kan beskytte sig mod illoyal praksis;

75.  understreger den betydning, som forskning og innovation har for europæiske virksomheders konkurrenceevne på verdensmarkederne, og nødvendigheden af, at europæiske virksomheder i højere grad foregriber behovene på tredjemarkederne for at kunne imødekomme den internationale efterspørgsel;

76.  finder det nødvendigt for at sætte skub industripolitikken, at Unionen giver sig selv instrumenter, der gør det muligt at:

   føre en mere aktiv antidumpingpolitik og bl.a. modvirke den illoyale eksportfinansiering, som praktiseres i visse tredjelande,
   - føre en egentlig valutapolitik, der respekterer europæiske kommercielle interesser
   sikre anvendelse af begrebet "fairtrade", som er baseret på gensidig overholdelse af sociale, miljømæssige og kulturelle standarder samt menneskerettighedsstandarder inden for den internationale handel;

77.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med handelsaftaler at forbedre sin vurdering væsentligt, navnlig konsekvensanalyserne, og medtage industrisektorens konkurrenceevne og gennemføre en efterfølgende undersøgelse med en samlet analyse af indvirkningen af de aftaler, der er indgået eller er under forhandling, på industriens konkurrenceevne; understreger betydningen af arbejdet med det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) for virkeliggørelsen af målsætningerne om genindustrialisering, vækst og beskæftigelse i Europa og fremfører, at partnerskabet vil give muligheder for at forenkle og øge eksporten af europæiske industriprodukter, forbedre industriens konkurrenceevne ved at skærpe de internationale produktionsstandarder og nedbringe udgifterne til importerede råstoffer og halvfabrikata til forarbejdningsindustrien; mener, at TTIP som andre handelsaftaler bør indeholde et kapitel om energianliggender, som eventuelt kan få konsekvenser for det indre marked; opfordrer Kommissionen til aktivt at forfølge disse mål i konkurrencepolitikken i forbindelse med energi og råstoffer gennem toldafvikling, bedre adgang til markedet for tjenesteydelser og investeringer, reguleringsmæssigt samarbejde og forbedring af reglerne for offentlige indkøb og beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret; understreger nødvendigheden af at strømline bestemmelserne og nedbringe de lovgivningsmæssige og administrative byrder, som er sigtet med TTIP, idet dette skal gennemføres under nøje hensyntagen til og overholdelse af høje arbejdsmarkeds- og miljøstandarder og medarbejderrettigheder; understreger, at den kommende indgåelse af TTIP vil skabe et stort økonomisk område, som kan styrke EU's internationale forbindelser og tjene som multiplikator for direkte udenlandske investeringer i EU;

78.  opfordrer Kommissionen til at undersøge eksemplet i USA, som giver fagbevægelsen mulighed for at indgive handelsklager, da forvridninger af handelen kan få negative konsekvenser for industrien og derfor for medarbejderne, og foreslå en lignende ordning i EU;

79.  understreger, at den industrielle værdikæde i Europa skal styrkes gennem indgåelse af nye handelsaftaler, nye investeringsaftaler og nye aftaler om intellektuel ejendomsret, og at det i den forbindelse allerede nu er nødvendigt at integrere en passende strategisk tilgang i det mandat, der vil blive tildelt.

80.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en europæisk eksportstrategi for ressource- og energieffektive teknologier og tilsvarende tjenester, som bl.a. skal omfatte et standardiseringsdiplomati til sikring af, at europæiske standarder fremmes verden over;

81.  påpeger, at standarder og tekniske bestemmelser spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre, at EU er førende i innovative sektorer, herunder grønne teknologier; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke EU's kapacitet til at etablere standarder og internationale tekniske forskrifter i de innovative sektorer; tilskynder ligeledes Kommissionen til at forbedre samarbejdet med centrale tredjelande – navnlig med vækstøkonomierne – med henblik på at etablere fælles standarder og tekniske forskrifter;

Finansiering af den industrielle genfødsel

82.  henviser til bankernes lånebegrænsninger og deres negative konsekvenser, især for små og mellemstore virksomheder; beklager, at disse begrænsninger også berører de instrumenter, som EU stiller til rådighed, og mener, at Kommissionen bør forlange årlige rapporter af de finansielle formidlere, som har ansvaret herfor; glæder sig over Kommissionen grønbog om langsigtet finansiering; fremhæver nødvendigheden af at styrke robustheden af og tilliden til EU's banksektor gennem Basel III, en bankunion og Den Europæiske Stabilitetsmekanisme; understreger betydningen af, at vore internationale partnere også gennemfører Basel III-reglerne; gør opmærksom på, at investeringer i industrien er langsigtede investeringer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre den lovgivningsmæssige ramme og gøre den mere klar og forudsigelig med henblik på at fremme investeringer i industrien;

83.  mener, at det er nødvendigt at undersøge nye alternative og kreative finansieringsmåder, især med hensyn til privat finansiering og egenkapitalfinansiering; noterer sig, at det i den forbindelse også spiller en vigtig rolle at styrke den finansielle grundviden, og at finansiel grundviden bør indarbejdes i skolernes læseplaner;

84.  understreger betydningen af finansieringsmidler til opstart og små og mellemstore virksomheder, så iværksættere får midler til at markedsføre innovative idéer;

85.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at skabe fælles finansielle instrumenter sammen med EIB og noterer sig, at det blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i juni 2013; glæder sig ligeledes over, at Kommissionen og EIB planlægger at forelægge en omfattende rapport om anvendelsen heraf, hvori der er fastsat kvantitative mål, instrumenter og en tidsplan, for Det Europæiske Råd inden mødet i oktober 2013;

86.  opfordrer Rådet til i samråd med Kommissionen og EIB snarest muligt at fastlægge parametrene for disse instrumenter med henblik på at opnå en betydelig løftestangseffekt; understreger, at disse instrumenter bør være operationelle inden udgangen af 2013;

87.  glæder sig over forhøjelsen af EIB's kapital og bankens nye udlånsretningslinjer, der bygger på en ny emissionsstandard på 550 g CO2 pr kilowatt-time (g/kWh) mener, at EIB kan bidrage til at afhjælpe de problemer, der er forbundet med fragmenteringen af EU's finansmarkeder; opfordrer EIB til fortsat at undersøge mulighederne for at udvikle nye kreditmodeller, der er skræddersyet til industriens behov; opfordrer EIB til at gennemføre sin plan om at øge låneaktiviteten i EU med mere end 50 % mellem 2013 og 2015;

88.  påpeger, at nærhedsprincippet giver mulighed for en lang række forskellige finanspolitiske tiltag og låne- og støtteordninger i Europa;

89.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan værdipapirmarkedet og alternative bankformidlingsformler med behørigt tilsyn kan udnyttes for at gøre finansieringen af små og mellemstore virksomheder lettere; henviser til den rolle, som erhvervsudviklings- og infrastrukturbanker kan spille gennem investering i bankudstedte strukturerede dækkede obligationer, idet en sådan investering kombineres med øgede SMV-lånemål; glæder sig over forslaget om privat-private lånepartnerskaber, hvor et forsikringsselskab og en bank går sammen om at yde kort- og langfristede lån;

90.  mener, at det er vigtigt at fremme et nye innovative finansieringsmodeller ofr små og mellemstore virksomheder, navnlig virksomheder med et stor vækstpotentiale; påpeger de blomstrende crowdfundinginitiativer og e-platforme for lån i Europa og de økonomiske og ikke-økonomiske fordele, som denne finansieringsform medfører for SMV'er og iværksættere, såsom tilvejebringelse af startfinansiering, produktvalidering, kundefeedback og en stabil og engageret aktionærstruktur; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en meddelelse om crowdfunding; opfordrer Kommissionen til at udvikle en effektiv lovramme for crowdfunding med udgangspunkt i indtil 1 mio. EUR pr. projekt, som samtidig behandler spørgsmål om investorbeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at overveje at stille nogle begrænsede midler til rådighed til crowdfundingtjenester, som nogle af medlemsstaterne har gjort;

91.  opfordrer Kommissionen til at støtte oprettelsen af lokale obligationsmarkeder for små og mellemstore virksomheder for at tilvejebringe tilstrækkelig langsigtet finansiering, navnlig i regioner med ringe adgang til kredit; mener, at lokale obligationsmarkeder, som f.eks. børsen i Stuttgart, kan fungere som en mulig model;

92.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af nationale investeringsbanker for små og mellemstore virksomheder og gøre det muligt for eksisterende at udvide deres virksomhed i andre medlemsstater og deltage i finansieringen af projekter uden for deres geografiske område ved at udarbejde retningslinjer, hvilket vil gøre det muligt at overvinde det udbredte fænomen kreditstramning;

93.  mener, at forsinkede betalinger er kilde til ustabilitet og svækket konkurrenceevne for industrivirksomhederne og navnlig for de små og mellemstore virksomheder; giver udtryk for sin anerkendelse af de medlemsstater, der har gennemført direktivet om forsinket betaling fuldt ud, og opfordrer til, at det gennemføres fuldt ud i hele EU; mener, at der er utilstrækkeligt kendskab til EU's finansielle støtte og instrumenter blandt de økonomiske aktører, især de små og mellemstore virksomheder; opfordrer til, at der i hele EU oprettes kvikskranker, hvor små og mellemstore virksomheder kan indhente oplysninger om de eksisterende EU-støttemuligheder; understreger betydningen af at udvikle netværk af støtteforeninger af virksomhedsledere, som kan træde til i forbindelse med oprettelse af og støtte, rådgivning og lån til små og mellemstore virksomheder for herigennem at fremme iværksætterånden

94.  mener ikke, at en illoyal skattekonkurrence mellem medlemsstaterne er fremmende for udvikling af en stærk europæisk industripolitik;

95.  går ind for en øget samordning af selskabsbeskatningen i EU gennem indførelse af fælles skatteberegningsgrundlag.

96.  anmoder Kommissionen om en samlet undersøgelse af andre konkurrenceparametre end priser for industriaktiviteter, som udøves inden for EU (leveringsfrist, patent, produktkvalitet, kundeservice, transport-, energi- og digitalnettenes kvalitet osv.), og sammenligne dem regelmæssigt med dem, der findes i andre dele af verden; henstiller, at Kommissionen løbende foretager en analyse af EU's makroøkonomiske konkurrenceevne, navnlig med hensyn til transport-, energi- og digitalnet og gennemfører undersøgelser af den langsigtede finansiering af ny eller eksisterende infrastruktur, som er nødvendig for at opretholde EU's konkurrenceevne;

97.  understreger vigtigheden af netværk for venturekapital og netværk af erhvervsengle, navnlig for kvinder; kræver, at onlineportalen for kvindelige iværksættere bliver operationel hurtigst muligt; glæder sig over EU's støtte til etablering af netværk for erhvervsengle og inkubatorer; glæder sig navnlig over etableringen af en egenkapitalfacilitet under Horisont 2020 og Cosme, som underbygger stigningen i kvantiteten og kvaliteten af den tilførte venturekapital; mener, at Den Europæiske Investeringsfond bør spille en afgørende rolle i udviklingen af venturekapitalmarkeder, navnlig til indførelse af ny teknologi; mener, at den skattemæssige sondring mellem egenkapital og gæld bør fjernes;

98.  opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af ledende virksomheders (leading competence units) multiplikatoreffekter med henblik på deres generelle økonomiske produktions-, værdiskabelses- og beskæftigelsesnetværk; mener, at ledende virksomheder ikke udelukkende er defineret ved deres størrelse, men skal opfylde en række kriterier, f.eks. international orientering, en bestemt minimumsandel af det indenlandske og globale marked, intensiv forskning og udvikling samt samarbejde med et stort netværk af virksomheder; mener, at en sådan undersøgelse navnlig kan understrege samspillet mellem industrivirksomheder og SMV'er og dermed afkræfte nogle stereotype opfattelser i forhold til den basale forarbejdningsindustri;

Mobilisering af færdigheder og medarbejdere i forbindelse med den industrielle genfødsel

99.  mener, at 5 500 europæiske industrivirksomheder siden krisens start er blevet omstruktureret med tab af 2,7 mio. arbejdspladser;

100.  understreger, at RISE er en mulighed for stabil beskæftigelse med gode job og en ordentlig løn; fremhæver det absolut nødvendige partnerskab med aktører, især arbejdsmarkedets parter, handelskamre og ungdomsorganisationer, i forbindelse med integrering af unge i arbejdsstyrken; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere dialogen mellem arbejdsmarkedets parter i de forskellige erhvervsgrene såvel som i virksomhederne; mener, at det vil være en stor fordel at inddrage arbejdsmarkedets parter så tidligt som muligt i eventuelle lovgivningsprocedure; opfordrer Kommissionen til at fremme arbejdsmarkedsparternes rolle på EU-plan under hensyntagen til de nationale systemers forskelligartede karakter; opfordrer arbejdsmarkedets parter til at indgå i en dialog på EU-plan, når det er muligt;

101.  henviser til, at RISE forudsætter bedre og mere omfattende adgang til uddannelse livslang læring, fremtidsorienteret faglig uddannelse og universitetsuddannelser, større vægt på videnskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik, navnlig for kvinder, og iværksætterstøtte; går ind for medtagelse af disse fag i skolernes læseplaner; støtter udviklingen af uddannelse på arbejdspladsen og lærlingeordninger og et passende socialt sikkerhedsnet sammen med en politik, der fremmer en ny chance; mener, at EU-programmer og -instrumenter såsom Horisont 2020 og Det Europæiske Teknologiske Institut (ETI) i denne forbindelse bør spille en vigtig rolle;

102.  mener, at støtte til en kvalificeret arbejdsstyrke giver Europa en stor fordel, og at det er en stor drivkraft for udviklingen af investeringer i forskning og udvikling; anmoder om, at der lægges særlig vægt på at støtte uddannelse med henblik på at skabe forskningscentre med akademisk ekspertise, der ligger i front på internationalt plan;

103.  er overbevist om, at innovation på arbejdspladsen, udviklingen af færdigheder, kreative og autonome medarbejdere og teamwork er vigtige aktiver både for virksomhedernes samfundsmæssige og økonomiske resultater; understreger, at demokratiseringen på arbejdsmarkedet, herunder aktiv medvirken fra arbejdstagerrepræsentanters og fagbevægelsens side, skal styrkes; opfordrer de berørte medlemsstater eller regionale organer til at skabe rammerne for livslang læring enten som en individuel uddannelsesret eller andre ordninger, som sikrer, at reserven af færdigheder er større end den voksende efterspørgsel inden for en given sektor og kan tilpasses nye markeder eller i tilfælde af afskedigelser overføres til andre industrisektorer; bemærker, at arbejdsgivere og arbejdstagere har et fælles ansvar med hensyn til livslang læring; henviser endvidere til, at orientering og høring på arbejdspladsen er en grundlæggende ret, som er nedfældet i traktaten;

104.  opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i de berørte sektorer med henblik på at udarbejde prognoser på mellemlang og lang sigt om de færdigheder, som der er behov for på arbejdsmarkedet, f.eks. gennem etablering af europæiske råd vedrørende kompetencer i industrien;

105.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre noget ved manglende e-kundskaber på alle uddannelsesniveauer og gennem livslang læring, da ikt-udviklinger på lang sigt kan have en stor indflydelse på virksomheder på vej op i sektorer, såsom energieffektivitet, miljøplaner, sikkerhedsspørgsmål og andre kommunikationsfaciliteter (f.eks. effektive og intelligente transportsystemer, og kommunikationssystemer mellem personer indbyrdes, mellem personer og maskiner og mellem maskiner indbyrdes);

106.  understreger, at grundig viden i ingeniørkunst og informationsteknologi styrker stabiliteten i beskæftigelsen; opfordrer medlemsstaterne til med Kommissionens støtte at overveje at sætte nationale mål for at øge antallet af studerende, som studerer naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik; mener, at etablering af nationale platforme for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvæsen og matematik med henblik på udveksling af bedste praksis mellem regioner, universiteter og industrien, kunne være gavnlige med henblik på at fastsætte sådanne mål; mener endvidere, at sådanne eventuelle europæiske platforme, kan få betydning for samordning og samarbejde mellem de nationale platforme på europæisk plan; understreger, at grundlæggende ikt-kundskaber også bør fremmes i skoler og erhvervsuddannelsesprogrammer i denne forbindelse;

107.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje den amerikanske model for etablering af fonde for "College-to-Career" (C2C) (fra uddannelse til erhverv) for at skabe partnerskaber mellem industri og universiteter med henblik på at uddanne unge til job i vækstindustrier; henviser til planen for oprettelse af "tekniske universiteter" med industripartnere som drøftet i Det Forenede Kongerige;

108.  understreger betydningen af at fremme frivillig mobilitet blandt unge, ved at fremme Erasmus for alle og fjerne eksisterende hindringer for grænseoverskridende lærlingeforhold og praktikophold og ved at styrke overførselsmulighederne for pensions-, arbejdstager- og socialsikringsrettigheder i hele EU; understreger, at især programmet "Erasmus for unge iværksættere" bør udvides kraftigt;

109.  foreslår at mobilisere samtlige disponible finansielle og lovgivningsmæssige instrumenter for at fremme en relokalisering af økonomien og opfordrer til, at der oprettes informationscentre for at gøre de erhvervsdrivende opmærksomme på fordelene ved at bevare eller flytte deres aktiviteter tilbage til Europa, idet en afkortning af forsyningskæderne vil føre til en lokal forankring for produkterne og større effektivitet i forarbejdningssektoren, samtidig med at mulighederne for lokal beskæftigelse øges; foreslår at forbedre anvendelsen af Eures med henblik på at udnytte de unge europæiske arbejdssøgendes kvalifikationer; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af servicedirektivet og til at undgå social dumping;

110.  understreger, at uddannelse er et grundlæggende krav, og at samtlige uddannelsesniveauer, fra grundskolen til universitetet, bør være åbne for alle;

111.  understreger nødvendigheden af at mindske skolefrafaldsprocenten og understreger, at dem, der har forladt skolen tidligt, har brug for muligheder for praktikophold, som det er tilfældet med den østrigske uddannelsesgaranti;

112.  glæder sig over beslutningerne om at gennemføreungdomsgarantien og ambitionerne bag den og over medlemsstaternes villighed til at afsætte bevillinger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden; glæder sig over støtten til alliancen for lærlingeuddannelser; påpeger, at lærlingeuddannelser i visse medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad udgør en integreret del af beskæftigelsespolitikken; opfordrer Kommissionen til at udvikle fælles indikatorer for arbejdsmarkedsinvesteringer, navnlig med hensyn til ungdomsarbejdsløsheden; opfordrer industrien til at spille en aktiv rolle i gennemførelsen af ungdomsgarantien på de respektive nationale niveauer og tilbyde beskæftigelse eller uddannelsespladser af høj kvalitet til unge og til at skabe praktikophold af høj kvalitet med passende løn; opfordrer medlemsstaterne til at gøre lærlingeuddannelserne mere attraktive for virksomhederne gennem en række forskellige tiltag;

113.  fremhæver, at medlemsstater med stærke erhvervsuddannelsessystemer har haft relativt robuste beskæftigelsesmarkeder under krisen; opfordrer alle medlemsstater til at undersøge og indføre sådanne systemer sammen med arbejdsmarkedets partnere og andre relevante interesserede parter som f.eks. handels- og håndværkskamre; henviser til problemerne med at harmonisere det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) med det europæiske meritoverførselssystem (ECTS); fremhæver også betydningen af sammenlignelighed og øget kompatibilitet mellem de forskellige nationale erhvervsuddannelsessystemer for at fremme mobiliteten på arbejdsmarkedet inden for de relevante jobkategorier;

114.  understreger, at tekniske skoler og de erhvervsfaglige uddannelsessystemer spiller en afgørende rolle, og støtter Kommissionens initiativer til at fremme grænseoverskridende udveksling mellem medlemsstater;

115.  mener, at den faglige uddannelses og videreuddannelsens image bør forbedres ved ikke alene at understrege værdien af en sådan uddannelse i sig selv, men også ved at knytte den sammen med en mulig overgang til universiteter eller andre videregående uddannelser; bemærker, at dette også forudsætter, at erhvervsuddannelsesmæssige kvalifikationer af høj kvalitet af medlemsstaterne indplaceres på højt niveau i de nationale kvalitetsrammer; understreger betydningen af at forbedre de uddannelsesmæssige færdigheder for at forbedre kvaliteten af udviklingen af nye fabrikationsfærdigheder, bl.a. ved hjælp af EU-foranstaltninger til standardisering af politikker for menneskelige ressourcer med udgangspunkt i grunduddannelsen;

116.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udarbejde og gennemføre erhvervsvejledningsprogrammer til unge inden for videnskab og teknologi for at fremme udviklingen af en levedygtig og bæredygtig økonomi samt til at gennemføre oplysnings- og bevidstgørelsestiltag om økologi og miljø både gennem det formelle uddannelsessystem og gennem tiltag fra lokale og regionale myndigheder;

117.  mener, at videreudviklingen af den fri bevægelighed for arbejdstagere gennem anvendelse af instrumenter som gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer og livslang uddannelse, navnlig for sårbare arbejdstagere, har store muligheder for at afbøde manglen på faglært arbejdskraft og for at udløse inklusiv vækst;

118.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre mikrokreditforanstaltninger til unge for at fremme iværksættervirksomhed;

119.  forventer, at foranstaltninger og tiltag til fremme af iværksætteri på europæisk og nationalt plan gælder for alle former for virksomheder, andelsselskaber, håndværksvirksomheder, liberale erhverv og virksomheder i den sociale økonomi;

120.  understreger, at RISE bør følge princippet om lige løn for lige arbejde for at sikre såvel ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen som lige vilkår for ansatte med forskellige ansættelsesforhold;

121.  påpeger, at kvinder hvert år udgør over halvdelen af kandidaterne fra de videregående uddannelser i Europa; understreger den positive indvirkning, som uddannede kvinders færdigheder kunne få for virksomhederne, især for væksten, produktiviteten og konkurrenceevnen inden for europæisk industri; opfordrer i den forbindelse de interesserede parter inden for erhvervslivet, uddannelsessektoren og det sociale område samt Kommissionen til at fremme og styrke kvinders rolle i Europas industrisektorer;

122.  understreger betydningen af at undgå den traditionelle skævhed mellem kønnene i den industrielle sektor; mener, at det er vigtigt at rette op på denne skævhed, så både kvinder og mænd kan deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet, især i betragtning af de demografiske problemer, som EU står over for;

123.  henviser tilden vigtige rolle, som kvindelige arbejdstagere spiller i forbindelse med RISE; understreger, at de manglende ligestillingshensyn til industripolitikken øger uligheden; mener, at der er nødvendigt at rette på de nuværende skævheder mellem kønnene så både mænd og kvinder i fuld udstrækning kan deltage i arbejdsmarkedet på grundlag af princippet om lige løn for lige arbejde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kvinderne ikke er underrepræsenteret inden for eller udelukket fra uddannelse, projekter og programmer i forbindelse med miljømæssig omlægning og understreget nødvendigheden af at integrere kønsaspektet i de forskellige politikker; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til bedre at forlige arbejds- og familieliv for at øge kvindernes muligheder mest muligt for at opnå et langvarigt normalt karriereforløb;

124.  bemærker, at overgangen til en lavemissionsøkonomi ikke blot vil skabe nye job i nye økonomiske sektorer, men også kunne føre til tab af job i mindre bæredygtige aktiviteter; henstiller derfor, at der etableres nye eller bedre redskaber, som i god tid kan foregribe disse ændringer, med henblik på at garantere en glat overgang fra et job til et;

125.  opfordrer Kommissionen til at videreudvikle og fremme anvendelsen af værktøjskassen til en bæredygtig virksomhedspolitik (virksomhedernes sociale ansvar, bæredygtighedsrapportering, foranstaltninger til fremme af CO2-besparende eller affaldsminimerende produktionsmodeller);

126.  understreger betydningen af virksomhedernes sociale ansvar, der er et vigtigt element i en virksomhedspolitik, der tilstræber en effektiv udnyttelse af naturressourcerne; er opmærksom på de sociale aspekter ved forholdet til lokalsamfundet, arbejdstagerne og deres repræsentanter, og tager hensyn til de økonomiske aspekter i forbindelse med en korrekt virksomhedsforvaltning;

127.  opfordrer medlemsstaterne til i forhandlinger med arbejdsmarkedets parter og relevante interesserede parter at behandle politikker, der gør arbejdstiden mere fleksible i en lavkonjunktur;

128.  foreslår, at der på dagsordenen for et kommende socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse i medfør af artikel 152 i TEUF opføres et punkt om indregning af konvergensen mellem de ​​sociale og arbejdsmarkedsmæssige minimumsstandarder i kostprisen;

Ressource- og energipolitik i forbindelse med den industrielle genfødsel

129.  understreger, at ressourcer og energi står i centrum for RISE, da de har afgørende betydning for den internationale konkurrenceevne; understreger, at forsyningerne med råvarer er af afgørende betydning for den europæiske industris udviklingsmuligheder og advarer om, at det ikke vil være muligt at udvikle de fleste strategiske industrisektorer i Europa uden visse nøgleråvarer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe aktivt ind for at bekæmpe overdrevne omkostninger til både ressourcer og energi; går ind for en integreret tilgang, som bygger på en trekant bestående af overkommelighed/bæredygtighed/tilgængelighed for begge elementer, lægger lige stor vægt på alle tre aspekter, men som samtidig forsøger af kappe forbindelsen mellem vækst og øget ressourceforbrug; fremhæver betydningen af at sikre et konkurrencedygtigt og gennemsigtigt energimarked, der undgår skævheder mellem medlemsstaterne og sikrer nem adgang til sikker, bæredygtig, billig og pålidelig energi; fremhæver nødvendigheden af en strategi, som letter integrationen på det europæiske energimarked og udviklingen af energiinfrastrukturer;

130.  glæder sig over det europæiske råstofinitiativ, det europæiske innovationspartnerskab om råstoffer og den strategiske gennemførelsesplan samt køreplanen for ressourceeffektivitet; understreger behovet for at løse problemet med mangel på afgørende ressourcer som f.eks. vand og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med strategien for råstoffer, der bygger på de tre søjler bestående af internationale partnerskaber og international handel, forsyningerne med råstoffer i EU og ressourceeffektivitet, -genanvendelse og -genbrug; opfordrer Kommissionen til at medtage affaldspolitiske mål i det europæiske semester og i de enkelte landehenstillinger samt de nationale reformprogrammer; opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle sektorbenchmarks for ressourceeffektivitet, især til offentlige indkøbsformål; opfordrer Kommissionen til at integrere en RGG-strategi (reduktion, genanvendelse og genbrug) og til omhyggeligt at undersøge forslag om begrænsning af anvendelsen af vigtige råstoffer; understreger betydningen af en verdensomspændende certificeringsordning for den indledende behandling ved genvinding af farligt affald og for affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-materialer); peger på, at relevante indsamlings- og genvindingsordninger eksisterer i nogle medlemsstater; henviser til, at den europæiske udvindingsindustri anvender nogle at de strengeste standarder i verden, og opfordrer Kommissionen til inden for to år at vurdere forslaget om at oprette et europæiske geologisk institut; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om harmonisering af bestemmelser om og licensprocedurer for råstofudvinding i EU; opfordrer medlemsstaterne, industrien, de geologiske institutter og Kommissionen til at samarbejde om at kortlægge forekomsterne af råstoffer;

131.  understreger mulighederne for at overgå til en mere biobaseret økonomi, eftersom råvarer fra f.eks. skove kan spille en vigtig rolle i produktionen af vedvarende energi og i bæredygtig industriproduktion;

132.  opfordrer til en hurtig gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet og de nationale handlingsplaner bakket op af passende økonomiske incitamenter; kræver, at der indføres en gruppefritagelse for alle energieffektivitetsordninger, som er notificeret til Europa-Kommissionen som en del af medlemsstaternes energieffektivitetshandlingsplaner; mener, at medlemsstaterne bør udarbejde ambitiøse strategier navnlig for renoveringen af den eksisterende bygningsmasse i overensstemmelse med de etablerede fælles standarder; understreger at finansielle instrumenter yderligere ville kunne fremme en effektivitetsdagsorden; opfordrer Kommissionen til at arbejde i retning af omkostningseffektive støttekriterier for varig energi; understreger, at en pålidelig og sikker energiforsyning til en overkommelig pris er absolut nødvendig for den europæiske industris konkurrenceevne; understreger betydningen af klare langsigtede klimamål for at sætte virksomhederne i stand til navnlig at investere i grønne industrier og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til en stabil juridisk ramme for den mellemsigtede og langsigtede indsats inden for rammerne af EU's energi- og klimapolitik indtil 2030 for at fremme investeringer i CO2 -begrænsning, energieffektivitet og varig energi;

133.  konstaterer, at EU står alene med sin emissionskvoteordning, og at antallet af lande, der tilslutter sig Kyoto-protokollen, er faldet til under seks lande ud over EU-landene, som end ikke repræsenterer 15 % af CO2 -emissionerne på verdensplan, inklusive EU;

134.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en industripolitisk strategi for vedvarende energikilder, som omfatter hele spektret fra forskning til finansiering, for at sikre EU's førende teknologiske position på området for vedvarende energikilder;

135.  mener, at den europæiske industri såvel som de enkelte forbrugere vil have gavn af en moderniseret energiinfrastruktur, f.eks. intelligente forsyningsnet, der kan bidrage til at maksimere det lokale energipotentiale og fuldt ud integrere vedvarende energikilder i strømforsyningen;

136.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er en stabil ramme for energiforsyningen i de næste årtier, så der skabes investeringssikkerhed og tages initiativer, som varigt forbedrer konkurrenceevnen;

137.  understreger den aktuelle udviklingstendens i energipriserne, der hænger sammen med ukonventionelle olie- og gasressourcer i USA samt udviklingen i Mellemøsten og konstaterer, at høje energipriser er en vigtig faktor i den europæiske industris konkurrenceevne; understreger nødvendigheden af at foretage en analyse af de faktorer, som påvirker energipriserne; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til dette, som den gør i sine konsekvensanalyser, når den fremsætter de kommende forslag; understreger, at RISE forudsætter sammenhæng mellem energipolitikken, energipolitikken og miljøpolitikken; konstaterer, at de faldende energipriser i USA har muliggjort nye industrielle investeringer; henviser til sine beslutninger om sådanne investeringer; understreger den afgørende betydning af energiintensive industrier, der fremstiller vigtige råstoffer; understreger, at disse industrier løber risikoen for en CO2 -lækage, og at det derfor er nødvendigt med særlige foranstaltninger, hvis de fortsat skal være konkurrencedygtige; opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger for at forebygge risikoen for CO2 -lækage;

138.  beklager, at Kommissionen ikke har understreget sin støtte til forsigtighedsprincippet i forbindelse med sektorer, hvor der anvendes teknologier, som endnu ikke er bevist ufarlige;

139.  understreger, at landene i Sydeuropa betaler de højeste gaspriser i Europa, hvilket giver virksomhederne, især energitunge virksomheder, en ulempe i konkurrencen, samtidig med at risikoen for kulstoflækage øges;

140.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at se på betingelserne i de langsigtede energiforsyningskontrakter og revidere de gasforsyningskontrakter, der er baseret på olieindekseringsmekanismer, og til og bevæge sit i retning af en hub-baseret prissættelse og mere konkurrence på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at bistå med at undersøge mulighederne for at genforhandle disse kontrakter og lette overgangen til mere fleksible alternativer og dermed bidrage til opfyldelsen af målet om bedre adgang til gas for alle medlemsstater;

En regional RISE-strategi med særlig vægt på Sydeuropa

141.  anbefaler en tværregional industripolitisk tilgang, som kan sætte gang i økonomier i tilbagegang og hvis industrigrundlag er truet; henviser til det presserende behov for at gennemføre foranstaltninger til støtte for de industrisektorer, der er mest berørt af krisen og den internationale konkurrence; støtter strategier for høj værditilvækst i integreringen af navnlig de sydlige økonomier i globale værdikæder; mener, at intelligente specialiseringsstrategier er særligt relevante i denne forbindelse, og at eksisterende industrielle styrker skal fremmes gennem en øget innovation og specialisering; mener, at der samtidig med intelligente specialiseringsstrategier for så vidt angår adgang til finansiering er behov for en investeringsstrategi for de sydlige medlemsstater;

142.  understreger, at lånemulighederne skal forbedres i de kriseramte lande; mener, at man kunne indføre et mikrokreditprogram, som skal finansieres af EIB eller nationale udviklingsbanker, hvilket ville give små og mellemstore virksomheder mulighed for at afvikle ordrer;

143.  henviser til, at en række regioner er kendetegnet ved afsides beliggenhed, og at manglende hensigtsmæssig og velforbundet infrastruktur påvirker deres konkurrenceevne på det indre marked og uden for EU; konstaterer, at det særligt er tilfældet for visse områder i Sydeuropa, men at andre regioner i Øst- og Nordeuropa, hvor en stor del af EU's råstoffer befinder sig, også har behov for at blive bedre forbundet med resten af Unionen; opfordrer Kommissionen til at fremme en fuld infrastrukturintegration af navnlig de sydlige økonomier, især jernbane, energi og ikt, og understreger nødvendigheden af at tilpasse faciliteten for netforbindelser i Europa til dette formål; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at garantere et hensigtsmæssigt finansieringsniveau og forenklede administrative procedure med henblik på at fremme OPP, projektfinansiering og projektobligationer; beklager, at den iberiske halvø ikke er fuldt ud integreret i de europæiske energi- og jernbanemarkeder og at den sammen med dele af Syd- og Østeuropa ikke er integreret i Europas energimarked;

144.  påpeger, at de sydlige regioner har et stort potentiale for at udvikle vedvarende energikilder som en strategisk sektor; opfordrer til, at der gennemføres foranstaltninger, som kan stimulere markederne i disse regioner, herunder aktioner, som tilskynder til mikroenergifremstilling i virksomheder, der gerne vil producere deres egen elektricitet og sælge overskydende energi på fordelingsnettet;

145.  understreger, at øget diversitet i energiforsyningen og anvendelse af indenlandske ressourcer, herunder vedvarende energi, kan spille en vigtig rolle i de sydlige økonomiers genfødsel; bemærker, at de sydlige lande er meget afhængige af importeret energi, i nogle tilfælde fra en enkelt leverandør;

146.  understreger betydningen af ikt-infrastruktur, især fleksible og mobile løsninger, for den industrielle udvikling i randområder og tyndt befolkede områder;

147.  understreger betydningen af udveksling af bedste praksis og markedsintroduktionsmekanismer; glæder sig over forslag om at styrke øge samarbejdet og den industrielle symbiose mellem og udvikle netværk for ressourceeffektive rådgivningstjenester; mener, at en indsats for at skabe mere industriel symbiose kunne bidrage til at skabe mere værdi og større effektivitet; bemærker, at Det Forenede Kongeriges model for industriel symbiose kunne anvendes som skabelon for andre medlemsstater;

148.  understreger, at omdannelsen af kapitalselskaber til andelsselskaber har været en succes i nogle regioner, hvor det effektivt sikrer en langsigtet strategi og forankrer dem i den lokale økonomi, hvilket giver dem en andel i lokal bæredygtig udvikling; bemærker, at kooperativer udgør en vigtig økonomisk realitet i EU, hvor over 160.000 kooperative virksomheder ejes af 123 mio. medlemmer, herunder over 50.000 kooperative virksomheder inden for industri og service, som giver job til 1,4 mio. mennesker og gennemsnitligt bidrager med 5 % til hver medlemsstats BNP; mener i den forbindelse, at der også bør tages hensyn til kooperativernes forretningsmodel og deres særlige kendetegn i de relevante EU-politikker;

149.  mener, at økonomierne i EU's sydlige medlemsstater kan få fordel af nye eksportmarkeder og er strategisk velbeliggende for markederne i det sydlige Middelhavsområde, mens landene i Østeuropa tilsvarende kan få fordel af nye eksportmarkeder i landene i Samfundet af Uafhængige Stater; opfordrer til fremme af iværksætterånden og indvandrere fra Syd- og Østeuropa til at skabe virksomheder, som kan få adgang til disse eksportmarkeder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme forretningsforbindelserne mellem de nordlige og sydlige middelhavslande; glæder sig også over næstformand Tajanis væksttiltag; mener, at en større fokusering på de stærke regionale industriområder og industriklynger kan forbedre konkurrenceevnen til gavn for den strukturelle udvikling i Europa; opfordrer til, at dette på afgørende måde indgår i den fremtidige institutionelle og strukturelle udvikling;

150.  mener, at en større fokusering på de stærke regionale industriområder og industriklynger kan forbedre konkurrenceevnen til gavn for den strukturelle udvikling i Europa; opfordrer til, at dette på afgørende måde indgår i den fremtidige institutionelle og strukturelle udvikling;

o
o   o

151.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
(2) EUT C 198 af 10.7.2013, s. 45.
(3) EUT C 161 af 6.6.2013, s. 35.
(4) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 84.
(5) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 6.
(6) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.
(7) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 131.
(8) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 21.
(9) EUT C 264 E af 13.9.2012, s. 59.
(10) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 72.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0387.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0443.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0444.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0088.
(15) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 75.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0201.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0199.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0246.
(19) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0301.
(20) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 82.
(21) EUT C 139 af 17.5.2013, s. 11.
(22) JOIN(2013)0001 - 7.2.2013.

Seneste opdatering: 30. maj 2017Juridisk meddelelse