Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2135(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0047/2014

Indgivne tekster :

A7-0047/2014

Forhandlinger :

PV 04/02/2014 - 18
CRE 04/02/2014 - 18

Afstemninger :

PV 05/02/2014 - 9.25
CRE 05/02/2014 - 9.25

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0094

Vedtagne tekster
PDF 299kWORD 158k
Onsdag den 5. februar 2014 - Strasbourg Endelig udgave
En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030
P7_TA(2014)0094A7-0047/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (2013/2135(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens grønbog "En ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030" (COM(2013)0169),

—  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 191, 192 og 194,

—  der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om Europa 2020(1) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF(2) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF(3) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF(4) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009(5) , og til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2013 "langsigtet vision for infrastrukturen i og uden for Europa" (COM(2013)0711), der fastsætter den første EU-liste over energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 "anden strategiske energiredegørelse – en EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet" (COM(2008)0781),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne(6) ,

—  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (COM(2011)0665),

—  der henviser til Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 om "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144) og til Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem(7) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011 om "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112) og til Europa-Parlamentets beslutning af 15. marts 2012 om en køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050(8) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om "Køreplan for et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571) og til Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(9) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 om "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885) og til Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi(10) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),

—  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2010 om revision af handlingsplanen for energieffektivitet(11) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2013 med titlen "Statusrapport om vedvarende energi" (COM(2013)0175),

—  der henviser til sin beslutning af 21. november 2012 om miljøindvirkninger af udvinding af skifergas og skiferolie(12) ,

—  der henviser til sin beslutning af 21. november 2012 om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie(13) ,

—  der henviser til sin beslutning af 22. november 2012 om klimakonferencen i Doha, Qatar (COP18)(14) ,

—  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om mikrokraftvarmeproduktion – elektricitets- og varmeproduktion i lille målestok(15) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2012 "Vedvarende energi: en stor aktør på det europæiske energimarked"(COM(2012)0271) og til sin beslutning af 21. maj 2013 om aktuelle udfordringer og muligheder for de vedvarende energikilder på EU's indre marked for energi(16) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2012 "Et fungerende indre energimarked" (COM(2012)0663) og til sin beslutning af 10. september 2013 om et fungerende indre energimarked(17) ,

—  der henviser til Kommissionens rapport af 14. november 2012 med titlen "Situationen på det europæiske kulstofmarked i 2012" (COM(2012)0652),

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. april 2013 om en EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216),

—  der henviser til Rådets konklusioner af 14. marts 2011, hvor det på ny bekræftede EU-målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 % i forhold til 1990 inden 2050,

—  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om klimakonferencen i Warszawa, Polen (COP19)(18) ,

—  der henviser til sin beslutning af 6. maj 2010 om udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologien til at lette overgangen til en energieffektiv lavemissionsøkonomi(19) ,

—  der henviser til rapport af 10. juni 2013, bestilt af Kommissionen fra Det Europæiske Center for Politiske Studier, "Assessment of cumulative cost impact for the steel industry"(20) ,

—  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst (SWD(2012)0092),

—  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om "Energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning"(21) ,

—  der henviser til Kommissionens og Den Internationale Arbejdsorganisations rapport "Towards a Green Economy: The social dimensions",

—  der henviser til sin beslutning af 2. juli 2013 om "Blå vækst – Fremme af bæredygtig vækst inden for skibsfart, søtransport og turisme i EU"(22) ,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til de fælles drøftelser i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Industri, Forskning og Energi jf. forretningsordenens artikel 51,

—  der henviser til betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt de relevante udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0047/2014),

A.  der henviser til, at klimamål, bæredygtig vækst, energiforsyningssikkerhed, økonomisk og teknologisk konkurrenceevne og gennemførelsen af det indre marked er af yderste vigtighed for EU og er uadskillelige;

B.  der henviser til, at dette anerkendes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), ifølge hvilken målene med EU's energipolitik omfatter energimarkedets funktion, (energi)forsyningssikkerhed, energieffektivitet, energibesparelser, nye og vedvarende energikilder og sammenkobling, og at Unionens miljøpolitik skal bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme af foranstaltninger på internationalt plan til håndtering af regionale eller globale miljøproblemer og navnlig klimaændringer;

C.  der henviser til, at kun bindende mål giver medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet til at dekarbonisere deres økonomier på den mest effektive og omkostningseffektive måde under hensyntagen til nationale omstændigheder og specifikke forhold;

D.  der henviser til, at Det Europæiske Råd har forpligtet sig til at mindske drivhusgasemissionerne med 80-95 % inden 2050 som led i de nødvendige reduktioner, som de udviklede lande skal gennemføre som gruppe;

E.  der henviser til, at rammen for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 skal kombinere nøje overvejelser vedrørende klimaforpligtelser (både lang- og kortsigtede) med behovet for at behandle tvingende økonomiske og sociale spørgsmål som energisikkerhed, høje energiomkostninger for industri og husholdninger, behov for jobskabelse og økonomisk genoprettelse og overgang til en model for bæredygtig vækst;

F.  der henviser til, at de forskellige politiske mål som f.eks. at reducere drivhusgasemissioner, sikre energiforsyning og understøtte den økonomiske vækst, konkurrenceevnen og beskæftigelsen skal baseres på banebrydende teknologi, der medfører en omkostningseffektiv brug af ressourcerne;

G.  der henviser til, at den nuværende retlige ramme for klima- og energipakken med bindende mål for andelen af vedvarende energikilder, nedsættelse af energiforbruget og drivhusgasemissioner udløber i 2020, og at ophøret af nationale forpligtelser kan føre til, at den nødvendige vækst i sektoren for vedvarende energikilder stopper;

H.  der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte "Energikøreplan 2050" anførte, at befolkningens trivsel, industriens konkurrenceevne og den overordnede funktion af samfundet afhænger af sikker og bæredygtig energi til en overkommelig pris;

I.  der henviser til, at der er behov for betydelige investeringer for at modernisere energisystemet, både med og uden dekarbonisering, hvilket vil påvirke energipriserne i perioden frem til 2030;

J.  der henviser til, at energibesparelser og energieffektivitet er den hurtigste og billigste metode til at håndtere spørgsmål som energisikkerhed, ekstern afhængighed, høje priser og miljømæssige betænkeligheder;

K.  der henviser til, at potentialet for omkostningseffektive energibesparelser i byggesektoren anslås til 65 mio. t olieækvivalenter (Mtoe) i 2020;

L.  der henviser til, at det nuværende usikre klima, der omgiver klima- og energipolitikkens fremtidige kurs, afskrækker hårdt tiltrængte investeringer i ren teknologi;

M.  der henviser til, at ifølge "Energikøreplan 2050" er dekarbonisering af energisektoren og et scenario for en stor andel af vedvarende energikilder billigere end en fortsættelse af de nuværende politikker, og energipriserne fra atomenergi og fossile brændstoffer vil med tiden fortsætte med at stige, mens prisen på vedvarende energikilder vil falde;

N.  der henviser til, at det i Kommissionens "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" skønnes, at forbedring af den lokale luftkvalitet vil medføre sundhedsbesparelser på op til 17 mia. EUR om året inden 2030, og at Det Internationale Energiagentur (IEA) skønner, at konsekvente 2 °C-politikker inden 2035 kan reducere EU's årlige udgifter til import af fossile brændstoffer med 46 % eller 275 mia. EUR (1 % af EU's BNP);

O.  der henviser til, at de endelige energipriser er steget støt i løbet af det seneste årti, og at forbrugerne derfor i stigende grad er optaget af dem, og at de således udgør en betydelig omkostning for virksomheder og industrisektorer;

P.  der henviser til, at opmærksomheden bør rettes mod klima- og energipolitikkens indvirkning, ikke kun på de mest sårbare grupper i samfundet, men også på lav- og mellemindkomsthusholdninger, hvis levestandarder er blevet presset inden for de seneste år;

Q.  der henviser til, at transportsektoren står for en væsentlig andel af både drivhusgasemissioner og energiforbrug i EU; der henviser til, at drivhusgasemissioner fra transportsektoren steg med 36 % mellem 1996 og 2007;

R.  der henviser til, at klimaændringer udgør en akut og potentielt uafvendelig trussel mod menneskets udvikling, biodiversitet og den nationale sikkerhed, som bør tages op af det internationale samfund;

S.  der henviser til, at 2013-vurderingen fra arbejdsgruppe I under Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) viser, at vi har et valg med hensyn til at forme vores fremtid, men at mulighedernes dør er ved at lukke i, eftersom vi allerede har brugt over halvdelen af det "kulstofbudget", der ville give os en rimelig chance for at begrænse opvarmningen til 2 °C, og at de aktuelle cyklusser for investeringsplanlægning for store virksomheder og infrastrukturinvesteringer i høj grad bliver nødt til at medtage denne faktor i deres beslutninger;

T.  der henviser til, at det internationale samfund ved topmødet i København i 2009 forpligtede sig til at begrænse den globale opvarmning, så den ikke måtte overstige det præindustrielle niveau med mere end 2 °C i løbet af det 21. århundrede, og at der for øjeblikket ikke er udsigt til, at dette løfte vil blive holdt;

U.  der henviser til, at IPCC i sin femte vurderingsrapport for nylig bekræftede, at vi ikke er på vej mod at opfylde denne klimaforpligtelse, eftersom opnåelse af over en bio. ton kumulativt kulstof vil føre til en temperaturstigning på over 2 °C, og vi har allerede akkumuleret omkring halvdelen af denne mængde; der henviser til, at den nuværende praksis således vil føre til en stigning på mere end 2 °C på mindre end 30 år; der henviser til, at vi er nødt til at sætte ambitiøse mål og begynde at handle på grundlag af dem nu;

V.  der henviser til, at den nuværende emissionskurs har retning mod en stigning på 2 °C inden for 20-30 år og en stigning på 4 °C inden 2100 ifølge Verdensbankens rapport "Turn Down the Heat";

W.  der henviser til, at Rådet for at holde klimaændringerne under 2 °C i 2011 bekræftede EU's mål om at reducere drivhusgasserne med 80-95 % inden 2050 i forhold til 1990;

X.  der henviser til, at FN's generalsekretær Ban Ki-moon har inviteret stats- og regeringscheferne til sit klimatopmøde i september 2014 med henblik på klare løfter om at træffe yderligere foranstaltninger i forhold til klimaændringer;

Y.  der henviser til, at de aktuelle klimaløfter for 2020 ifølge De Forenede Nationers Miljøprograms rapport om emissionskløften fra 2013 ikke er tilstrækkelige til at forhindre farlige klimaændringer, og at der derfor vil være behov for mere ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne efter 2020;

Z.  der henviser til, at Eurostats tal viser, at EU har reduceret dets CO2 -emissioner med 16,97 % mellem 1990 og 2011 og er på vej mod at opfylde dets 2020-mål i denne henseende; der henviser til, at der er behov for mere ambitiøse CO2 -emissioner, hvis EU fortsat skal være på vej mod at nå 2050-klimamålene;

AA.  der henviser til, at fordelingstallene i FN's statistikker viser, at de globale CO2 -emissioner er steget med over 50 % mellem 1990 og 2010;

AB.  der henviser til, at de verificerede EU-emissioner faldt med 16 % fra 2005 til 2012 i de sektorer, der er omfattet af emissionshandelssystemet (ETS), og med 10 % i de sektorer, der ikke er omfattet af ETS, hvilket viser, at 2020-reduktionsmålet på henholdsvis -21 % og -10 % sandsynligvis vil blive nået flere år forinden;

AC.  der henviser til, at lavemissionskøreplanen for 2050 viser, at de nationale emissionsreduktioner på 40-44 % er på en omkostningseffektiv kurs mod den absolut laveste ende af EU's 2050-mål på 80-95 %, så der er brug for et 2030-mål på over 44 % for at være på en omkostningseffektiv kurs på vej mod den midterste til øverste ende af dette område;

AD.  der henviser til, at Det Europæiske Miljøagentur har skønnet mindsteomkostningerne ved ikke at tilpasse sig klimaændringerne til at ligge fra 100 mia. EUR om året i 2020 til 250 mia. EUR i 2050 for EU som helhed;

AE.  der henviser til, at selv om EU ifølge IEA's beregninger er ansvarlig for 11 % af de globale drivhusgasemissioner, og EU's CO2 -emissioner målt pr. ton pr. indbygger stadig er højere end det globale gennemsnit og gennemsnittet i de nye økonomier og udviklingslandene, har det europæiske indre marked det højeste BNP af alle verdens økonomier og en betydelig diplomatisk kapacitet; der henviser til, at selv om Unionen har begrænset kapacitet til at reducere de globale emissioner ved hjælp af ensidig handling, har den derfor en vigtig ledende rolle at spille i forbindelse med at udnytte klimahandlinger fra andre økonomier og særlig i forbindelse med at opnå en bindende aftale i Paris i 2015; henviser til, at EU derfor skal definere en klar og ambitiøs holdning og sikre, at den fremtidige aftale kan ratificeres i alle medlemsstater;

AF.  der henviser til, at udfordringen med globale klimaændringer kun kan imødegås, hvis ambitiøse EU-politikker kombineres med forpligtelser fra tredjelande;

AG.  der henviser til, at EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner og andre klimahandlinger for at lykkes bør være en del af en global indsats; der henviser til, at rammerne for 2030 bør fastlægge EU's forhandlingsposition i en global klimaændringsaftale for 2015; der henviser til, at der bør tages hånd om EU's økonomis konkurrenceevne, indtil der er indgået en rimelig global aftale;

AH.  der henviser til, at en reduktion af drivhusgasemissionerne ligeledes har en positiv indvirkning på folkesundheden gennem mindre luftforurening, navnlig i og omkring befolkningscentre;

AI.  der henviser til, at vind- og solenergiproduktionen toppede med 61 % af den samlede elektricitetsproduktion i Tyskland den 16. juni 2013, hvilket viser, at klima- og energipolitikken er en succes og bør ses som en rollemodel, der fremmer regional samordning og regionalt samarbejde;

AJ.  der henviser til, at Eurostats tal viser, at EU havde en andel af vedvarende energi på 13 % i 2011 og er på vej mod at opfylde dets 2020-mål i denne henseende;

AK.  der henviser til, at EU derfor er på vej mod at opfylde dets bindende 2020-mål (reduktion af drivhusgasemissioner og forbedring af den vedvarende energis andel), men ikke dets vejledende mål for energieffektivitet på 20 %;

AL.  der henviser til, at det globale energiforbrug ifølge International Energy Outlook 2013 vil stige med 56 % mellem 2010 og 2040 (og asiatiske lande uden for OECD vil stå for 60 % af stigningen), og fossile brændstoffer (med en bemærkelsesværdig andel af kul) fortsat vil forsyne næsten 80 % af verdens energiforbrug indtil 2040;

AM.  der henviser til, at investeringer i energieffektivitet, vedvarende energi og reduktion af drivhusgasemissioner på mange måder har indvirkning på hinanden, og at det er yderst vigtigt, at afvejninger mellem disse mål behandles åbent og gøres offentligt tilgængelige;

AN.  der henviser til, at investorer og industrier omgående har brug for en klar og langsigtet ramme for EU's klima- og energipolitik med en højere grad af vished og dermed tydelige prissignaler for at fremme mellem- og langsigtet bæredygtig investering og reducere den risiko, der er forbundet hermed, samt drage fordel af mulighederne på det globale marked for bæredygtige energiressourcer; der henviser til, at en klar klima- og energistrategi er vigtig i forbindelse med at skærpe EU-industriens konkurrenceevne og fremme bæredygtig økonomisk vækst og jobskabelse;

AO.  der henviser til, at rammen for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 skal kombinere nøje overvejelser vedrørende klimaforpligtelser (både langsigtede EU-mål og kortsigtede internationale forhandlinger) med behovet for at behandle tvingende økonomiske og sociale spørgsmål som energisikkerhed, høje energiomkostninger for industri og husholdninger, behov for jobskabelse og økonomisk genoprettelse og overgang til en model for bæredygtig vækst;

AP.  der henviser til, at en ambitiøs EU-overgang til vedvarende energi som følge af den begrænsede tilgængelighed af egne ressourcer er den eneste måde, hvorpå man kan garantere en sikker energiforsyning til en overkommelig pris i fremtiden;

AQ.  der henviser til, at det i Kommissionens Energikøreplan 2050, der støttes af Parlamentet, angives, at for at dekarbonisere økonomien er energieffektivitet, vedvarende energi og energiinfrastrukturer "no-regret"-muligheder, og at passende politikker og instrumenter skal vedtages;

AR.  der henviser til, at IEA i sin markedsrapport om energieffektivitet for 2013 henviste til energieffektivitet som verdens førende brændstof, og at energieffektivitet er den billigste og hurtigste metode til at reducere EU's energiafhængighed, forbedre energisikkerheden, reducere energiregningerne og bekæmpe klimaændringer;

AS.  der henviser til, at potentialet for vedvarende energikilder endnu ikke er udtømt, at vedvarende energikilder ifølge Kommissionens Energikøreplan 2050 skal levere den største andel af energiforsyningen i 2050, og at der skal formuleres konkrete milepæle frem til 2050 for at sikre et troværdigt fremtidsperspektiv for vedvarende energikilder i EU og diversificering af energiforsyningen på EU's indre energimarked, der gavner EU's konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og bidrager til, at der opstår nye industrier og eksportmuligheder;

AT.  der henviser til, at udbygningen af de vedvarende energikilder og forøgelsen af energieffektiviteten har en positiv indvirkning på klima- og miljømålene, styrker EU's energiforsyningssikkerhed, dets førende position på det teknologiske område og industrielle konkurrenceevne samt fremmer vækst og beskæftigelse og også fremover vil generere en stor merværdi for EU;

AU.  der henviser til, at forbedret energieffektivitet er den mest omkostningseffektive og hurtigste metode til at reducere EU's energiafhængighed og samtidig befri slutbrugerne for høje energiregninger og skabe job og vækst i de lokale økonomier;

AV.  der henviser til, at EU's importregning i 2011 for fossile brændstoffer beløb sig til 406 mia. EUR (svarende til over 1 000 EUR pr. indbygger), og at dets afhængighed af energiimport ventes at vokse; der henviser til, at denne afhængighed gør Unionen sårbar over for globale energipriser og politiske chok og er til fare for Unionens og medlemsstaterne udenrigspolitiske selvstændighed; der henviser til, at det derfor er afgørende at gøre slutbrugernes energipriser så gennemsigtige som muligt, og at EU skal koncentrere sig målrettet og i stigende grad om "no-regrets"-muligheder vedrørende energieffektivitet, vedvarende energikilder og energiinfrastrukturer;

AW.  der henviser til, at de penge, der bruges til at importere fossile brændstoffer, kun i ringe grad bidrager til investeringer, job og vækst i Unionen, og at det derfor ville stimulere bygge- og anlægsindustrien, bilindustrien og den højteknologiske industri og deres downstream-leverandører, hvis disse penge i stedet rettes mod hjemlige investeringer i energieffektivitet, vedvarende energi og intelligent infrastruktur og jobskabelse af høj kvalitet til højtkvalificerede arbejdstagere, som ikke kan eksporteres/flyttes;

AX.  der henviser til, at to tredjedele af energibesparelsespotentialet ifølge IEA stadig ikke vil blive udnyttet i 2035 på grund af en manglende reel politisk prioritering på området;

AY.  der henviser til, at undersøgelser fra Fraunhofer-instituttet har vist, at EU på omkostningseffektiv vis kan nå energibesparelser på 40 % i 2030;

AZ.  der henviser til, at undersøgelser har vist, at EU har potentialet til at opnå omkostningseffektive energibesparelser i slutanvendelserne på over 40 % i alle sektorer i økonomien (bolig: 61 %; transport: 41 %; tertiær: 38 %; industri, 21 %); der henviser til, at realisering af dette potentiale ville medføre nettobesparelser på 239 mia. EUR pr. år på energiregningerne;

BA.  der henviser til, at over 40 % af den endelige energi i EU anvendes til opvarmning og køling, hvoraf 43 % (ifølge den europæiske teknologiplatform for vedvarende energikilder til opvarmning og køling) går til husholdningerne, 44 % til industrien, og de resterende 13 % går til tjenester;

BB.  der henviser til, at det er påvist, at det største potentiale for omkostningseffektive energibesparelser ligger i byggesektoren, som aktuelt står for 40 % af EU's endelige energiforbrug og 36 % af CO2 -emissionerne;

BC.  der henviser til, at undersøgelser viser, at bedre energieffektivitet reducerer omkostningerne, hvilket er til fordel for både industrien og for borgerne;

BD.  der henviser til, at den globale befolkning, hvis den aktuelle tendens fortsætter, ventes at stige til over 9 mia. inden 2050, og at den globale efterspørgsel efter energi vil stige med over 40 % inden 2030;

BE.  der henviser til, at de stadig stigende energipriser har ført til større brændstoffattigdom i EU;

BF.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i maj 2012 anerkendte, at energieffektivitet kan yde et betydeligt bidrag til at vende den aktuelle stigning i energipriser og -omkostninger, som primært påvirker de mest sårbare medlemmer af samfundet;

BG.  der henviser til, at et ambitiøst mål for energibesparelser vil øge nettobeskæftigelsen med 400 000 job inden 2020, navnlig ved at skabe tiltrængt beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren og forbedre de offentlige budgetter gennem reducerede arbejdsløshedsomkostninger;

BH.  der henviser til, at gennemførelsen af det indre energimarked er en forudsætning for EU's overordnede energisikkerhed og omkostningseffektive opfyldelse af de klimapolitiske mål;

BI.  der henviser til, at uden samordning og omkostningseffektiv gennemførelse fordrejer de forskellige tilskud til forskellige energikilder og teknologier konkurrencen og forhindrer gennemførelsen af det indre energimarked uden at øge investeringsvisheden;

BJ.  der henviser til, at tilskud til fossile brændstoffer i 2011 alene for elektricitet i EU udgjorde 26 mia. EUR, og at der i dette tal ikke er medregnet gas- og olietilskud;

BK.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 22. maj 2013 opfordrede til, at det blev prioriteret at udfase miljømæssigt eller økonomisk skadelige subsidier, herunder til fossilt brændsel;

BL.  der henviser til, at undersøgelser tyder på, at opgradering og udvikling af nettene og flere forbindelser er en vigtig måde at forbedre det indre marked, reducere energiomkostninger og fremme industriens konkurrenceevne på, så længe der anvendes en cost-benefit-analyse rettet mod de relevante investeringer;

BM.  der henviser til, at undersøgelser viser, at de overordnede systemomkostninger og virkninger varierer meget mellem de forskellige energikilder, og at der også bør tages højde for disse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af EU's klima- og energipolitik;

BN.  der henviser til, at IEA vurderer, at øget decentralisering af energiforsyningen betyder, at behovet for investeringer i energiinfrastruktur flyttes fra transmissionsniveauet til distributionsniveauet, og at distributionsnettene kræver tre fjerdedele af investeringerne i 2030;

BO.  der henviser til, at tal fra Eurostat viser, at omkring 40 % af EU's indbyggere allerede bor i byområder, at urbaniseringen øges, og at vedvarende energikilder letter den partikelforurening, som findes i atmosfæren; der henviser til, at transport står for en betydelig del af emissionerne og vil blive positivt påvirket af effektiviseringsbestræbelserne;

BP.  der henviser til, at Kommissionen i sin Energikøreplan 2050 anførte, at nettet skal opgraderes, og endnu vigtigere at omkostningerne vil være de samme, uanset hvilket fremtidigt energiscenarie der vælges, selv om det besluttes at følge "business as usual"-scenariet; der henviser til, at det derfor er afgørende at udvikle et intelligent og sammenkoblende net og vælge et scenarie baseret på vedvarende energi og energieffektivitet, eftersom dette er den eneste måde, hvorpå målene for bæredygtighed, konkurrenceevne, energiuafhængighed, energisikkerhed og overkommelige energipriser kan opfyldes;

BQ.  der henviser til, at sektoren for bæredygtig energi og miljøteknologi ifølge 2012-rapporten om den europæiske konkurrenceevne indeholder væsentlige forretnings- og jobskabelsesmuligheder;

BR.  der henviser til, at det i 2012-rapporten om den europæiske konkurrenceevne anbefales, at EU-virksomheder for at forblive konkurrencedygtige bør fokusere på at udnytte de forretningsmuligheder, som de globale miljø- og samfundsmæssige mål og udfordringer tilbyder;

BS.  der henviser til, at ifølge Kommissionens skøn i Energikøreplan 2050 kræver alle de vurderede dekarboniseringsscenarier en nødvendig andel af vedvarende energi på mellem 55 og 75 % af det endelige energiforbrug i 2050; der henviser til, at andelen af vedvarende energi efter 2020 ifølge de omtalte skøn vil falde, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger;

BT.  der henviser til, at EU i øjeblikket et førende i verden inden for vedvarende energiteknologi, idet der allerede er skabt omkring en halv million arbejdspladser i denne sektor; der henviser til, at en højere andel af vedvarende energikilder vil medføre langsigtet bæredygtig vækst og øget energisikkerhed;

BU.  der henviser til, at sektoren for vedvarende energi bidrager med 1 % af EU's BNP og giver beskæftigelse til ca. 1,2 mio. mennesker, hvilket er en stigning på 30 % i forhold til 2009; der henviser til, at 2,7 mio. mennesker i 2020 vil være beskæftiget inden for sektoren for vedvarende energi i EU;

BV.  der henviser til, at sektoren for vedvarende energi og energieffektivitet er øget trods krisen og ventes at medføre mere vækst i EU's BNP i fremtiden;

BW.  der henviser til, at undersøgelser viser, at Kina er det mest attraktive land for investeringer i vedvarende energi, mens USA, Indien, Japan, Canada og Australien ligeledes er blandt de mest attraktive;

BX.  der henviser til, at det er nødvendigt at sikre EU's konkurrenceevne på det globale marked;

BY.  der henviser til, at øget forskning inden for forskellige nye og bæredygtige energiformer og udveksling af bedste praksis er det bedste bud på en langsigtet løsning på problemet;

BZ.  der henviser til, at bæredygtig udvikling er baseret på en balance mellem de tre søjler for miljømæssig, økonomisk og social udvikling;

CA.  der henviser til, at det lokale og regionale plan spiller en væsentlig rolle i forbindelse med at fremme og gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at være på vej mod en lavemissionsøkonomi;

Mål

1.  hilser Kommissionens grønbog om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 velkommen og forventer, at Det Europæiske Råd håndterer disse problemer med ambitiøse, realistiske, omkostningseffektive og fleksible foranstaltninger, der vil opretholde en bæredygtig konkurrencefordel for EU gennem sin viden om og ekspertise inden for energi, og at de vil fungere på både kort og lang sigt;

2.  udtrykker dyb bekymring over forslagene til en ny forvaltningsstruktur for 2030-rammen og minder om, at 2020-rammen bygger på fuld medbestemmelse mellem Parlamentet og Rådet; insisterer på, at Kommissionen bør basere eventuelle lovforslag på fuld medbestemmelse mellem Parlamentet og Rådet;

3.  beklager, at Kommissionens meddelelse "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014)0015), der blev vedtaget den 22. januar 2014, på en række niveauer er kortsigtet og uambitiøs, navnlig hvad angår manglen på nationale mål for vedvarende energi og enhver form for meningsfulde nye tiltag til at stimulere energieffektivitet; noterer sig Kommissionens seneste meddelelse om energipriser og -omkostninger i Europa (COM(2014)0021);

4.  noterer sig den nylige offentliggørelse af den første del af den femte vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer, der blev vedtaget den 27. september 2013, og som bekræfter, at 95 % af den globale opvarmning skyldes menneskelige aktiviteter (sammenlignet med 90 % i den fjerde vurderingsrapport fra 2007), og som advarer om, hvilke konsekvenser det kan få for vores økosystems stabilitet, hvis vi ikke handler;

5.  opfordrer Rådet og Kommissionen til, som del af EU's ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030, at vedtage og gennemføre en flerstrenget tilgang baseret på gensidigt forstærkende, koordinerede og sammenhængende politikker og ambitiøse bindende mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser, vedvarende energikilder og energieffektivitet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i højere grad at udnytte samspillet mellem disse tre mål, idet de er de mest hensigtsmæssige værktøjer til at sikre en omkostningseffektiv opnåelse af EU's klima- og energimål i perioden frem til 2030 og dermed skabe investeringssikkerhed samt fremme og styrke konkurrenceevnen og energisikkerheden i EU;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte et bindende EU 2030-mål om at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til 1990-niveauet; mener, at ambitionsniveauet skal være i overensstemmelse med en omkostningseffektiv kurs for at opfylde 2 °C-målet; understreger, at et sådant mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen til den enkelte medlemsstats situation og muligheder;

7.  er enig i, at EU bør give tilsagn om at opfylde dette mål for drivhusgas som led i de internationale klimaforhandlinger i god tid inden topmødet i september 2014, som FN's generalsekretær er vært for, og opfordrer Det Europæiske Råd til at gøre det samme hurtigst muligt;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte et bindende EU-dækkende 2030-mål for energieffektivitet på 40 %, i tråd med forskningen i potentialet for omkostningseffektive energibesparelser; understreger, at et sådant mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen til den enkelte medlemsstats situation og muligheder;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte et bindende EU 2030-mål om at producere mindst 30 % af det samlede endelige energiforbrug ved hjælp af vedvarende energikilder; understreger, at et sådant mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen til den enkelte medlemsstats situation og muligheder;

10.  påpeger, at alle økonomiske sektorer er nødt til at bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne, hvis EU skal løfte sin del af den globale opgave; mener, at en snarlig aftale om klima- og energirammen frem til 2030 er nødvendig for at forberede EU på internationale forhandlinger om en ny juridisk bindende international aftale, men også for at give medlemsstaterne, industrien og andre sektorer klare, juridisk bindende rammer og mål, hvorudfra de kan foretage de nødvendige mellem- og langfristede investeringer i emissionsreduktion, energieffektivitet og vedvarende energi;

11.  bemærker, at dekarboniseringsforløbene vil afhænge af de forskellige andele af bæredygtige teknologier i medlemsstaterne: vedvarende energi, kernekraft samt kulstofopsamling og -lagring, hvis det bliver muligt med tiden; bemærker, at det med henblik på at øge integrationen af vedvarende energi er nødvendigt at udvide transmissions- og distributionsnettene væsentligt og øge mængden af sekundær erstatningskapacitet og/eller lagerkapacitet;

12.  minder om, at eventuelle meromkostninger vil blive sendt videre, direkte eller indirekte, til de endelige forbrugere; mener derfor, at det for at opretholde den europæiske konkurrenceevne er helt afgørende at begrænse de meromkostninger, der følger af dekarboniseringen af EU's energisystem;

13.  minder om, at medlemsstaterne fortsat har kompetence til at vælge deres eget energimiks og således bør sammensætte det miks, der bedst opfylder de energipolitiske mål, navnlig målet om dekarbonisering;

14.  mener, at et stærkt, bindende energieffektivitetsmål er helt afgørende for at opnå den mest effektive energiudnyttelse i EU, og at et sådant mål samtidig vil gøre det nemmere at nå målene for drivhusgasemissioner og vedvarende energi;

15.  mener, at bindende overordnede mål, der kombinerer fælles nationale indsatser, er den mest omkostningseffektive og fleksible metode til at give medlemsstaterne den nødvendige fleksibilitet og overholde nærhedsprincippet;

16.  opfordrer Det Europæiske Råd til med henblik på at sikre kontinuiteten i fremskridtene på EU-niveau og skabe vished på lang sigt at fastsætte ambitiøse og realistiske mål for rammen for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 under hensyntagen til den mest omkostningseffektive vej, der gør det muligt for EU at opfylde Parlamentets og Rådets langsigtede mål om inden 2050 at reducere EU's udledning af drivhusgasser med 80-95 % i forhold til 1990;

17.  opfordrer Kommissionen til at forenkle sin klima- og energipolitik for at øge konsekvensen, fleksibiliteten og omkostningseffektiviteten af EU's politikker;

18.  understreger, at EU's dekarboniseringsmål for 2050 kun kan nås ved at udfase fossile brændstoffer, og at politikker, der kan opretholde brugen af fossile brændstoffer, derfor skal undgås; minder om, at ambitiøse og langsigtede politikker vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi kan medvirke til at undgå en sådan opretholdelse; understreger i denne forbindelse, at IEA for nylig har konkluderet, at de langsigtede omkostninger ved politikker for vedvarende energi vil være lavere, end hvis der udelukkende satses på CO2 -priser, idet de fremmer udbredelsen af den brede vifte af vedvarende teknologier, der er nødvendige for fuldt ud at dekarbonisere energisektoren på lang sigt;

19.  er overbevist om, at EU's nuværende og fremtidige energibehov bedst sikres gennem et afbalanceret og differentieret energimiks, hvor afhængighed af enkelte energikilder mindskes uden at skabe nye afhængigheder i overensstemmelse med Kommissionens anbefaling om at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer; opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for disse faktorer;

20.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de berørte industrisektorer og inden for EU's klima- og energiramme for 2030 at udarbejde sektorspecifikke køreplaner, som giver aktørerne tilstrækkeligt spillerum;

21.  mener, at mange af energipolitikkens mål kan nås ved at hæve energipriserne, men at udfordringen netop ligger i at nå målene og samtidigt øge den økonomiske aktivitet;

22.  kræver, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til forskning i og udvikling af vedvarende energikilder og energibesparende teknologier;

23.  mener, at der er bred enighed om at fastsætte et nyt bindende CO2 -reduktionsmål baseret på et revideret og velfungerende emissionshandelssystem;

24.  er af den opfattelse, at såvel langsigtede EU-politiske mål som konkrete politiske værktøjer til reduktion af drivhusgasemissioner konsekvent skal benytte 1990 som referenceår;

25.  mener, at EU kan øge sit CO2 -reduktionsmål, hvis andre udviklede lande og udviklingslande med en stor CO2 -udledning påtager sig deres rimelige andel af arbejdet med at reducere udledningen globalt;

26.  påpeger, at det bindende 2020-mål for vedvarende energikilder har gjort EU førende med hensyn til teknologisk innovation inden for vedvarende energikilder; fremhæver, at en videreførelse af denne politik med bindende mål for vedvarende energi yderligere vil styrke EU's position på området; mener, at udvikling af vedvarende energikilder medvirker til at opfylde reduktionsmålet for drivhusgasemissioner, reducere importen af fossile brændstoffer og øge diversificeringen af energikilder; mener derfor, at EU i 2030-rammen bør fastsætte et bindende mål for energieffektivitet; mener, at en fremadrettet energi- og klimapolitik skal gennemføres i sammenhæng med EU's industripolitiske dagsorden for konkurrenceevne;

27.  mener, at 2030-rammen og -målene bør sigte mod at udvikle det overordnede energisystem for at sikre fuld udnyttelse af kapaciteten for vedvarende energikilder;

28.  er af den opfattelse, at EU er godt på vej til at nå målet om 20 % udbyggelse i forbindelse med vedvarende energi for 2020; understreger, at den til dels ukoordinerede og ekstremt hurtige nationale udbygning har alvorlige følger for EU's indre energimarked (bl.a. "loop flows"); er af den opfattelse, at vedvarende energi i fremtiden skal have større indflydelse på energiforsyningssystemerne; anmoder om, at der tages højde for alle relevante aspekter ved energiforsyningssystemer, når der træffes afgørelser om videre udbygning af den vedvarende energi;

29.  er af den opfattelse, at støtteordninger, hvis de er hensigtsmæssigt udformet, fleksible og forudsigelige, er et relevant værktøj til at skabe incitament for omkostningseffektiv udvikling og anvendelse af vedvarende energikilder og energieffektivitet; understreger, at eventuelle nationale støtteordninger for vedvarende energikilder bør nærme sig en mere integreret støtteordning på EU-plan, eller på niveauer under EU-niveau, under hensyntagen til både det teknologiske modenhedsniveau og de regionale og geografiske forskelle, som kunne skabe en ramme tættere på markedet samt investeringssikkerhed og lige vilkår; mener, at Kommissionen spiller en vigtig vejledende rolle i denne henseende, herunder at sørge for, at støtteordningerne overholder de relevante bestemmelser for det indre marked og for EU-statsstøtte, under hensyntagen til vigtigheden af Horisont 2020-programmet for forskning og innovation;

30.  mener, at rammen for politikkerne frem til 2030 bør indgå i en mere langsigtet vision, navnlig ud fra et 2050-perspektiv, i overensstemmelse med de forskellige køreplaner, der er vedtaget af Kommissionen; mener i denne forbindelse, at EU's politikker frem til 2030 om nedbringelse af udledningen af drivhusgasser, vedvarende energi og energieffektivitet bør anses for milepæle på vej mod opfyldelse af de mere langsigtede målsætninger, idet der skal anlægges en helhedstilgang, der sikrer effektive, forudsigelige og holdbare omkostninger;

31.  mener, at EU's regionalpolitik har en vigtig rolle at spille i at fremme produktionen af vedvarende energi og energieffektivitet i hele EU; bemærker, at forskellige geografiske vilkår gør det umuligt at gennemføre en fælles energipolitik for alle regioner;

32.  erkender, at tilskud til alle energikilder, herunder fossile brændstoffer og kernekraft, kan have en betydelig indflydelse på energipriserne; bemærker, at nogle vedvarende energikilder, såsom onshore-vindkraft og solcelleanlæg, er tæt på at være konkurrencedygtige med konventionelle energikilder, og mener, at de tilhørende støtteordninger derfor bør tilpasses og tilskuddene efterhånden udfases, således at finansieringen kan omfordeles til forsknings- og udviklingsprogrammer vedrørende energiteknologier, såsom næste generation af vedvarende energikilder og lagringsteknologier; understreger imidlertid, at dette bør meddeles i god tid for at undgå at skade sektoren, og at det kræver omstrukturerede energimarkeder, strømlinede administrations- og nettilslutningsprocedurer samt større gennemsigtighed på energimarkederne; beklager, at visse ordninger er blevet ændret af medlemsstaterne med tilbagevirkende kraft, hvilket har svækket investorernes tillid og omfanget af investeringer i vedvarende energikilder; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan rene energimarkeder kan omstruktureres, således at der sikres et investeringsafkast på variable vedvarende energikilder, som har den virkning at sænke engrospriserne, samtidig med at investeringsafkastet påvirkes; understreger, at en klar politik for vedvarende energi samt forsknings- og udviklingsprogrammer er nødvendige for at sænke omkostningerne for alle vedvarende teknologier og fremme innovationen, udviklingen og udbredelsen af nyere og mindre modne teknologier; opfordrer Kommissionen til at undersøge indvirkningen af forrang til vedvarende energikilder, herunder på de generelle energiomkostninger;

33.  fremhæver samtidig nødvendigheden af, at EU reducerer afhængigheden af importerede fossile brændstoffer bemærker, at en række subsidier til fossile brændstoffer, kernekraft og nogle modne vedvarende teknologier skaber strukturelle markedsforvridninger i en del medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at udfase sådanne tilskud, især miljøskadelige tilskud samt direkte og indirekte støtte til fossilt brændstof;

34.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udarbejde køreplaner med klare forpligtelser til udfasning af disse tilskud for hvert enkelt land;

35.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en oversigt over samtlige nationale og europæiske tilskud og støtteordninger for vedvarende energikilder, og opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at sikre sammenhæng og gennemsigtighed på EU-plan;

36.  anerkender, at det er blevet mærkbart vanskeligere at investere i vedvarende energi, navnlig fordi visse medlemsstater har gennemført ændringer med tilbagevirkende kraft; opfordrer til en stabil og forudsigelig 2030-ramme for politikker og foranstaltninger, der er funderet på et ambitiøst bindende mål for vedvarende energi, som i væsentlig grad vil medvirke til at skabe arbejdspladser samt mindske usikkerheden, investeringsrisikoen og kapitalomkostningerne og dermed også behovet for støtte;

37.  bemærker, at langsigtede mål skaber politisk stabilitet og styrker investortilliden, hvorved risikopræmien for investorerne minimeres, hvilket er helt afgørende for udviklingen af de kapitalintensive vedvarende energikilder; konstaterer, at prisen på vedvarende energi vil stige markant, hvis der ikke fastsættes mål, hvorimod investeringer, der foretages ud fra et langsigtet mål, vil sænke teknologiomkostningerne og mindske behovet for specifik støtte;

38.  fremhæver, at vedvarende energi og øget energieffektivitet ifølge Kommissionens lavemissionskøreplan for 2050 kan give Unionen årlige besparelser på mellem 175 og 320 mia. EUR;

39.  understreger det betydelige jobskabende potentiale, der ligger i vedvarende energi (3 mio. arbejdspladser i 2020) og energieffektivitet (2 mio. arbejdspladser i 2020)(23) ;

40.  finder det nødvendigt at forbedre netfleksibiliteten, infrastrukturen og energitransportkapaciteten for at effektivisere produktionen af vedvarende energi;

41.  opfordrer Kommissionen til med henblik på en hurtig integration af de vedvarende energikilder også at fremsætte forslag til et indre kernemarked med integrationsvillige medlemsstater, som vil arbejde hurtigt sammen omkring fælles elektricitetsproduktion, ‑distribution og ‑udnyttelse;

42.  mener, at de forskellige energikilders miljø- og klimaindvirkning bør overvåges nøje;

43.  påpeger, at den billigste energi er den, der ikke bruges; understreger i denne forbindelse, at øget energieffektivitet bør ses som en af hjørnestenene i EU's klima- og energipolitik; er overbevist om, at energieffektivitet bidrager til at spare på ressourcerne, reducere energiregninger, energiafhængighed af importerede brændsler, handelsunderskud og sundhedsvirkninger, og for at forbedre EU-økonomiens langsigtede internationale konkurrenceevne samt lette reduktionen af EU's drivhusgasemissioner; påpeger, at forskning viser, at udnyttelsen af EU's samlede potentiale for omkostningseffektive energibesparelser på 40 % vil medføre en reduktion af drivhusgasemissionerne på mindst 50 % inden 2030 og øge de vedvarende energikilders andel af energimikset til 35 %; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne rettidigt og fuldt ud; understreger, at potentialet i hver økonomisk sektor og hver økonomisk situation skal tages i betragtning ved udformningen af nye politikker om energieffektivitet, og at udviklingen hen imod forbedret energieffektivitet bør fokusere på hele udbuds- og efterspørgselskæden for energi, herunder omdannelse, transmission, distribution og forsyning, såvel som industriens, bygningernes og husholdningernes forbrug, samt transport; anerkender værdien af bevidstgørelseskampagner om energieffektivitet;

44.  anerkender, at EU med de nuværende politikker ikke vil kunne nå energieffektivitetsmålet for 2020; minder om Kommissionens løfter om at fastsætte bindende energieffektivitetsmål for 2020 og yderligere foranstaltninger for medlemsstaterne, hvis resultatet af de enkelte mål ikke opfyldte EU-kravet om 20 %; minder om, at målene for 2030 skal indgå som milepæle i en mere langsigtet vision for 2050 for at tage hensyn til langvarige investeringscyklusser; anmoder Det Europæiske Råd om at fastsætte bindende energieffektivitetsmål for 2020 og 2030 som hjørnesten for en bæredygtig energi- og klimapolitik;

45.  understreger, at ét mål for drivhusgasemissioner, primært gennem ETS-mekanismen, ikke vil være tilstrækkeligt til at tackle det store energieffektivitetspotentiale i de sektorer, der ikke er omfattet af ETS, og endvidere vil resultere i, at dekarboniseringen i de sektorer, der er omfattet af ETS, vil være forbundet med højere omkostninger end nødvendigt; bemærker, at mange af hindringerne for opnåelse af større energieffektivitet er ikkeøkonomiske og ikke kan opnås gennem ETS med ét mål for drivhusgasemissioner;

46.  understreger, at EU's langsigtede energieffektivitetspolitik bør inddrage reduktionen af energiforbruget i bygninger som et centralt element i betragtning af, at renovering af eksisterende bygninger rummer et enormt omkostningseffektivt energibesparelsespotentiale; understreger, at den nuværende bygningsrenoveringssats og ‑kvalitet skal opgraderes væsentligt for at give EU mulighed for at nedbringe energiforbruget væsentligt i de eksisterende bygninger med 80 % i forhold til 2010-niveauet inden 2050;

47.  bemærker, at et mål for sektorenergieffektivitet for bygninger vil drive den nødvendige omdannelse af bygningerne og ultimativt sikre, at den enorme energiressource, som den repræsenterer, udnyttes; anerkender, at de fleste hindringer på dette område er retlige, administrative og finansielle frem for teknologiske, og at omdannelse af markedet er tidskrævende og i høj grad vil afhænge af langsigtede mål ledsaget af midlertidige mål for 2020, 2030 og 2040 for at bringe hele bygningsmassen ned på et energiforbrug på næsten nul inden udgangen af 2050;

48.  opfordrer Kommissionen til at arbejde på at udvikle bedre metoder og værktøjer til beregning og overvågning af fremskridt, der kan hjælpe med at udforme en mere konsekvent og gennemsigtig EU-tilgang til energieffektivitet, og til at arbejde med medlemsstaterne for at overvinde de politiske hindringer; noterer sig, at energiintensiteten i forhold til de økonomiske resultater er blevet støt bedre i årtier, hovedsageligt af økonomiske årsager; mener, at energieffektivitet endvidere kan være en væsentlig drivkraft for materialevidenskab, og at der bør gøres mere for at hjælpe EU's industrier med yderligere at forbedre deres energiintensitet og deres konkurrenceevne (navnlig via egenproduktion af varme og el), hvilket vil bidrage til at reducere risikoen for kulstofudflytning; anmoder Kommissionen om at evaluere og vurdere fremskridtene og udviklingen af energieffektiviteten i EU i forhold til EU's vigtigste globale konkurrenter, at udvikle bedre energiprognoser i lyset af de specifikke ikkeøkonomiske drivkræfter for fremme af energieffektivitet og fordele af energibesparelser samt at udarbejde gunstige vilkår for investeringer i energieffektivitet i forbindelse med revisionen af retningslinjer for statsstøtte; anmoder Kommissionen om fortsat at foretage rettidige vurderinger af udviklingen af energibesparelser i EU set i forhold til gennemførelsen af energieffektivitetsdirektivet og den kommende gennemgang heraf;

49.  bemærker, at EU's emissionshandelssystem på nuværende tidspunkt er det vigtigste instrument til reduktion af drivhusgasemissioner fra industrien og energisektoren og samtidigt fremme investeringer i bæredygtige teknologier på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde; bemærker derfor, at strukturforbedringer af ETS er nødvendige for at øge ordningens evne til at reagere effektivt på økonomiske svingninger, hvilket vil fjerne behovet for ad hoc-interventioner på markedet og genoprette investorernes sikkerhed takket være et system, der er forudsigeligt og pålideligt på lang sigt; anmoder om en strukturreform af ETS hurtigst muligt i 2014 for at løse problemet med det alt for store udbud af emissionskvoter og mekanismens manglende fleksibilitet; understreger, at reformen af ETS bør sikre, at den forbliver fuldt markedsbaseret;

50.  minder Kommissionen om, at Parlamentet allerede har anmodet om fremsættelse af lovforslag ved først givne lejlighed om ændring af kravet om en årlig lineær nedskæring på 1,74 % for at opfylde kravene til emissionsreduktionsmålet for 2050;

51.  mener endvidere, at Kommissionen bør foreslå obligatorisk øremærkning af auktionsindtægterne til innovative miljøvenlige teknologier; er af den opfattelse, at bestemmelserne for sektorer og delsektorer med risiko for kulstofudflytning bør bevares og kun kan revideres i lyset af en bindende international aftale om bekæmpelse af klimaændringer med henblik på at skabe det sikreste grundlag for industrien;

52.  bemærker, at EU har brug for en omfattende politikramme for 2030, der opmuntrer til investering i og langsigtet dekarbonisering af sektorer, der ikke er omfattet af ETS, og som er ansvarlige for 60 % af EU's drivhusgasemissioner; understreger det vigtige uudnyttede energieffektivitetspotentiale i specifikke sektorer, f.eks. bygnings- eller transportsektoren (med et anslået energieffektivitetspotentiale på henholdsvis 61 % og 41 %); understreger, at sektorer, der ikke er omfattet af ETS, i væsentlig grad kan lette EU's indsats for at reducere kulstofemissionerne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med en ambitiøs ramme frem til 2030 for de sektorer, der ikke er omfattet af ETS, samtidig med at medlemsstaternes fleksibilitet til at definere deres egne måder at opfylde deres byrdefordelingsmål bevares; anerkender, at målene for sektorer, der ikke er omfattet af ETS, bør være baseret på en bottom up-vurdering af hver enkelt sektors potentiale;

53.  understreger, at ambitionen for mål i de sektorer, der ikke er omfattet af ETS, er relativt begrænset sammenlignet med målene for de sektorer, der er omfattet af ETS, og at meget omdiskuterede kreditter for f.eks. industrigas fortsat er tilladt i forbindelse med byrdefordelingen, men ikke tilladt i ETS;

54.  anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge et forslag om, at de kreditter, der ikke længere kan anvendes under ETS, også udelukkes fra byrdefordelingen, og anmoder medlemsstaterne om straks at forpligte sig til at opfylde samme krav, som de har pålagt industrien;

55.  anmoder Kommissionen om at foreslå en mere ambitiøs ramme for sektorer, der ikke er omfattet af ETS (byrdefordeling);

56.  understreger, at der ikke er taget tilstrækkeligt højde for virkningen af methan (CH4 ) på den globale opvarmning, i betragtning af at methans globale opvarmningspotentiale er 80 gange højere end CO2 over en periode på 15 år og 49 gange højere over en periode på 40 år; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundigere analyse af virkningen af methan i forbindelse med politikker til reduktion af drivhusgasemissioner, evaluere mulighederne og foreslå en plan til reduktion af CH4 -emissioner, der er tilpasset situationerne i de forskellige sektorer og medlemsstater;

57.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en specifik ramme for transport, idet transportsektoren tegner sig for ca. en fjerdedel af EU's drivhusgasemissioner og energiforbrug og således er den anden største drivhusgasudledende sektor efter energiproduktion;

58.  ser en vigtig rolle for avancerede biobrændstoffer i nedbringelsen af drivhusgasemissionerne fra transport og samtidig i forøget energiforsyningssikkerhed og bidrag til vækst og jobskabelse;

59.  betoner betydningen af fuldstændig kulstofansvarlighed i henhold til direktivet om brændstofkvalitet for at reducere livscyklussen for drivhusgasemissioner af brændstoffer til transport; understreger, at direktivet om brændstofkvalitet kan spille en vigtig rolle i forbindelse med fremme af bæredygtige biobrændstoffer i en ramme for klima og energipolitikker frem til 2030; beklager derfor Kommissionens manglende vilje til at sikre, at direktivet om brændstofkvalitet videreføres efter 2020;

60.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte en række indikatorer til vurdering af de fremskridt, der er opnået af specifikke sektorer, der ikke er omfattet af ETS, navnlig med hensyn til bæredygtige resultater for bygninger;

61.  mener, at kraftvarme og effektiv fjernvarme og -afkøling spiller en vigtig rolle for øget energieffektivitet ved at optimere anvendelsen af vedvarende energikilder til at generere varme eller elektricitet og dermed forbedre den lokale luftkvalitet både nu og i fremtiden; opfordrer EU til at overveje en fuld integration af opvarmnings- og afkølingssektoren på vej mod et bæredygtigt energisystem; bemærker, at denne sektor i dag står for ca. 45 % af det endelige energiforbrug i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at indsamle de nødvendige data, der afspejler energikilderne til og anvendelsen af opvarmning og afkøling og distributionen af opvarmning til de forskellige grupper af slutbrugere (bolig, industri, den tertiære sektor); opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte de tilgængelige effektive løsninger for opvarmning og afkøling;

62.  understreger fjernvarmes og fjernkølings betydelige potentiale med hensyn til at øge energieffektiviteten gennem genanvendelse af varme fra elproduktionen i kombinerede kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg og industrielle energiprocesser, som ellers ville gå tabt; det udgør desuden en integreret løsning i byområder, som vil give EU mulighed for at mindske afhængigheden af energiimport og holde prisen på varme og køling på et rimeligt niveau for borgerne;

63.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere de resterende vedvarende energikilders potentiale med hensyn til opvarmning og køling og undersøge synergier mellem en øget anvendelse af vedvarende energikilder på den ene side og gennemførelse af direktiverne om energieffektivitet og bygninger på den anden;

64.  betoner, at ikt-sektoren, som er en meget stor forbruger af elektricitet med datacentre i EU og tegner sig for op imod 1,5 % af det samlede elforbrug, og hvis forbrugere i stigende grad er bevidst om kulstoffodaftrykket fra de it- og cloud-tjenester, som de anvender, har et stort potentiale for energieffektivitet og fremme af vedvarende energikilder;

De politiske instrumenters sammenhæng

65.  gentager, at en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 skal opfylde sin målsætning på en mere omkostningseffektiv måde; mener, at dette kan opnås ved at sende klare investeringssignaler og undgå overkompensation og overdreven kompleksitet og regelbyrde for erhvervslivet; mener, at rammen derfor bør give medlemsstaterne en vis fleksibilitet og frihed inden for de grænser, den fastlægger, og sikre stabilitet og gennemskuelighed med hensyn til investeringsbeslutninger; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at respektere EU-rammen;

66.  understreger betydningen af øget koordinering i håndteringen af de mange udfordringer på klima- og energiområdet og således skabe et gennemsigtigt EU-energimarked og etablere udveksling af bedste praksis på energiområdet på EU-plan, således at de nationale foranstaltninger bliver mere effektive og konsekvente; mener, at rammen for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 bør omfatte bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne at høre deres nabolande, i tilfælde af at de planlægger betydelige ændringer i deres energiforsyning;

67.  minder om, at en tydelig, sammenhængende og konsekvent politik og reguleringsmæssig ramme, som bygger på en holistisk tilgang, er vigtig for at styrke økonomien, skabe vækst, sikre stabile og overkommelige energipriser og bidrage til at stimulere de nødvendige investeringer i de "no regrets"-løsninger (vedvarende energikilder, energieffektivitet og intelligent infrastruktur), der er defineret i Kommissionens Energikøreplan 2050, på en omkostningseffektiv og bæredygtig måde; bemærker, at manglen på sammenhæng mellem 2020-målene har bidraget til den aktuelle lave kulstofpris;

68.  understreger, at det med henblik på langsigtet grøn investering er afgørende, at erhvervslivet får lovgivningsmæssig sikkerhed på mellemlangt sigt, og opfordrer i den forbindelse til at fastsætte ambitiøse og bindende mål for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet;

69.  understreger, at den mest sammenhængende tilgang til tiden efter 2020 er, at der fastsættes et fælles EU-mål for nedbringelse af drivhusgasemissioner inden 2030 under hensyntagen til udviklingen i nedbringelsen af emissioner som følge af EU's 2030-mål for energieffektivitet og vedvarende energikilder; bemærker, at en såkaldt "pakketilgang" til målene for energieffektivitet, vedvarende energikilder og drivhusgasemissioner, der er defineret i tråd med det eksisterende omkostningseffektive energibesparelsespotentiale, ville sætte EU i stand til at nå sine mål for konkurrenceevne, energiforsyningssikkerhed og dekarbonisering til en lavere CO2 -pris og med en mindsket byrde for erhvervslivet, end hvis der fastsættes et mål alene for drivhusgas;

70.  bemærker, at Unionen har foreslået en international gennemgang for at vurdere de foreløbige løfter før konklusionen på 2015-klimaaftalen; opfordrer derfor Rådet til at støtte en gennemgang med en klar tidsplan for at sikre, at Unionens drivhusgasemissionsmål og andre tilhørende mål gennemgås og om nødvendigt forbedres;

71.  understreger, at der er behov for en omfattende analyse af redskaber og mål og deres sammenhæng for at sikre et velfungerende indre marked; understreger, at målet for drivhusgasemissioner skal være ambitiøst nok til at føje nye incitamenter til dem, der opnås gennem målene for energieffektivitet og vedvarende energikilder, og være i overensstemmelse med de reduktionsniveauer, som videnskaben anser for nødvendige for at undgå farlige klimaforandringer;

72.  opfordrer Kommissionen til at undersøge interaktionen mellem klima- og energimål med henblik på at opnå de mest effektive politikker på EU-niveau, for at undgå de problemer, der opstår, når mål og foranstaltninger ikke er blevet fastsat på en sammenhængende måde, under hensyntagen til ikke blot BNP, men også hver medlemsstats potentiale til omkostningseffektive emissionsreduktioner; minder om, at energieffektivitetsforbedringer i sektorer, der ikke er omfattet af ETS-ordningen, såsom bygninger og transport, vil medføre en betydelig reduktion af drivhusgasemissionerne, hvilket vil gøre det muligt at nedsætte dekarboniseringsindsatsen i andre sektorer;

73.  anmoder Kommissionen om at styrke effektiviteten og omkostningseffektiviteten af tremålstilgangen gennem samordnede og sammenhængende politikker, som reelt ville få gavn af det eksisterende samspil mellem disse mål;

74.  bemærker, at drøftelsen af 2030-målene bør bygge på solide økonomiske analyser af deres potentielle virkning for hvert land og hver sektor; anmoder Kommissionen om at offentliggøre alle tilgængelige data og analyser om emnet for at fastslå, om målene indebærer en ulige byrde for medlemsstaterne;

75.  mener, at medlemsstaterne og regionerne bør opmuntres til at forbedre samarbejdet for at optimere indsatsen inden for forskning, udvikling og innovation samt effektiviteten af udvidelsen af vedvarende energi, herunder offshore-vindkraft; beklager, at de samarbejdsmekanismer, der blev indført med direktivet om vedvarende energikilder fra 2009, knap nok er blevet anvendt, og opfordrer til øget anvendelse af disse mekanismer; bemærker oplysninger fra Kommissionen om, at en bedre udnyttelse af de eksisterende samarbejdsmuligheder ville give betydelige fordele, herunder fremme handelen; understreger, at regional integration har enorm betydning for udbredelsen af vedvarende energikilder på en omkostningseffektiv måde; mener i denne sammenhæng, at Kommissionen har en vigtig rolle at spille med hensyn til koordinering, økonomisk støtte og forberedelse af relevante analyser af vedvarende energikilder og af hver medlemsstats potentiale samt som en drivkraft for en gradvis tilnærmelse af de nationale politikker for vedvarende energikilder;

76.  bemærker, at EU skal opfylde sin forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne gennem politikker, der hindrer udviklingen af meget drivhusgasintensive ukonventionelle fossile brændstoffer såsom tjæresand;

77.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en analyse af, hvordan forskellige energikilder, herunder vedvarende energikilder, kan udvikles mere bæredygtigt og omkostningseffektivt, under hensyntagen til miljøpåvirkningen, samlede systemomkostninger, aspekter vedrørende afhængighed af råstoffer (især sjældne jordarter, der er knappe i Europa), ressourceeffektivitet og livscyklus;

78.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en analyse af, hvordan stabile vedvarende energikilder såsom vandkraft (især pumpelagringsanlæg), bæredygtig biomasse og geotermisk energi sammen med fossile energikilder kan supplere de forskellige vedvarende energikilder; anmoder Kommissionen om at foreslå bæredygtighedskriterier for fast og gasformig biomasse, idet der tages hensyn til livscyklussen for drivhusgasemissioner for at begrænse den ineffektive anvendelse af biomasseressourcer;

79.  understreger ressourceeffektivitetens store betydning for opfyldelsen af EU's klima- og energimålsætninger; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde målsætningerne for ressourceeffektivitet i andre centrale politikker, at udveksle bedste praksis og at udfase tilskud, som fører til ineffektiv udnyttelse af ressourcerne;

80.  opfordrer Kommissionen til at oprette en let tilgængelig onlinedatabase for bedste praksis inden for ressourceeffektivitet;

81.  minder om, at den rettidige omsætning i national ret og gennemførelse af EU's retsakter, især i miljø- og energisektoren, er en pligt og en nødvendighed for at undgå markedsudsving;

82.  anmoder Kommissionen om at vurdere udviklingen af energibesparelser i EU;

83.  bemærker, at de nationale vejledende mål for energieffektivitet, der blev offentliggjort i 2013 i henhold til EU's energieffektivitetsdirektiv fra 2012, viser, at disse mål ikke når op på det aftalte ambitionsniveau for EU på 20 %; insisterer på, at Kommissionen ikke venter længere med at foreslå nye politikker og foranstaltninger, herunder et bindende energieffektivitetsmål for 2020, men integrerer et bindende energieffektivitetsmål i sin kommende meddelelse om 2030-rammen for at sikre sammenhængen mellem målene;

84.  understreger betydningen af lokale og regionale klima- og energiinitiativer, idet de i betydelig grad kan bidrage til den nationale afhjælpningsindsats og til videreudviklingen af den decentrale energiproduktion; anbefaler, at Kommissionen støtte sådanne initiativer, især via målrettet udvikling af de eksisterende finansieringsprogrammer på klima- og energiområdet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fjerne enhver forhindring for lokale og regionale myndigheders fremskridt med at opfylde EU's klima- og energimålsætninger;

85.  bemærker, at den aktuelle EU-ramme for energi og klima ikke afspejler forskellene i energiudnyttelse blandt byer og landdistrikter uden for elnettet; bemærker, at visse energiudfordringer er mere akutte i landdistrikter (ringe energieffektivitet, prisoverkommelighed, kraftigt CO2 -fodaftryk efter faste og flydende brændstoffer til opvarmning);

86.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en energistrategi for landdistrikter som led i rammen for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 for at analysere nogle af de særlige udfordringer, som energiforbrugere uden for elnettet har, og udarbejde en række politiske henstillinger til medlemsstaterne;

87.  mener, at rammen for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 bør inkorporere de instrumenter, der er tilgængelige under EU's regionalpolitik, for at nå 2030-målene, og at dette bør omfatte bedre brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde til udvikling af decentrale vedvarende energiprojekter, rent brændstof-projekter i by- og landområder og energieffektivitetsprojekter;

Energiforsyningssikkerhed

88.  gør opmærksom på, at energiforsyningssikkerhed er af afgørende betydning for EU's borgere og virksomheder; understreger betydningen af rammen for klima- og energipolitikkerne frem til 2030, der imødekommer behovet for øget energisikkerhed, miljømæssig bæredygtighed, økonomisk og industriel konkurrenceevne i EU, overkommelige energipriser for alle europæere, øget modstandsdygtighed over for globale energikriser, jobskabelse, såvel som sociale aspekter via foranstaltninger såsom diversificering af forsyningsruter, -leverandører og -kilder;

89.  understreger behovet for at opretholde energiforsyningssikkerheden og kommende selvforsyning i EU, primært ved at fremme energieffektivitet, energibesparelser og vedvarende energi, hvilket sammen med andre alternative energikilder vil mindske afhængigheden af import; bemærker den stigende interesse for olie- og gasudvinding i Middelhavet og Sortehavet; mener, at der i forbindelse med EU's politik for olie- og gasboringer til havs bør lægges vægt på at forebygge potentielle risici og på at afgrænse eksklusive økonomiske zoner (EØZ'er) for de berørte medlemsstater og relevante tredjelande i overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention, som alle EU's medlemsstater og EU som sådan har underskrevet;

90.  understreger, at for at opnå forsyningssikkerhed kan medlemsstaterne vælge sammensætningen af deres nationale energimiks drage fordel af deres nationale energiressourcer, forudsat at de opfylder Unionens langsigtede energi- og klimamål og sørger for sikker, miljømæssigt bæredygtig og socialt acceptabel praksis, herunder i forbindelse med efterforskning og udvinding, og samtidig tager hensyn til eventuelle skadelige grænseoverskridende virkninger;

91.  understreger, at der, samtidig med at EU tilstræber energiforsyningssikkerhed, er en af prioriteterne at udvikle en model for samarbejde mellem medlemsstaterne ved at sikre en hurtig gennemførelse af EU's indre energimarked, herunder navnlig etablering af samkøringslinjer og fjernelse af grænseoverskridende barrierer; mener endvidere, at gennemførelsen og moderniseringen af EU's infrastruktur, der forbinder nord, syd, øst og vest, vil gøre EU i stand til at udnytte alle medlemsstaters komparative fordele optimalt, og opfordrer til yderligere effektiv og bæredygtig støtte til decentraliseret, lokalsamfundsejet mikroenergiproduktion og intelligente energiinfrastrukturer på distributionsniveauet samt programmer for lagring og programmer for reaktion på efterspørgsel for at give mulighed for en lokal balancering af udbud og efterspørgsel i alle medlemsstater; understreger, at der derfor er behov for en udbygning af makroregionale elmarkeder i EU, såsom Nord Pool- eller Central West-markederne; understreger, at der derfor er behov for en stærk samordning af medlemsstaternes politik og for fælles handling, solidaritet og gennemsigtighed, eftersom nationale energipolitikbeslutninger kan påvirke andre medlemsstater; mener, at det ville være hensigtsmæssigt at afgøre, om og hvordan ekspertisen og faciliteterne i Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder kunne anvendes ved udførelsen af ovennævnte opgaver, og hvordan et bedre samarbejde mellem operatørerne af eltransmissionssystemerne kan sikres;

92.  opfordrer Kommissionen til, når den fremsætter forslag til lovgivning vedrørende hydrofraktur, at medtage obligatorisk miljøkonsekvensvurdering for både efterforskning og udvinding af skifergas; understreger endvidere, at der er en utilstrækkelig mængde data om de kemikalier, der anvendes under hydrofrakturprocessen; opfordrer derfor Kommissionen til, når den fremsætter forslag til sådan lovgivning, at sikre gennemsigtigheden af dataene for disse kemikalier for at sikre det højest mulige niveau af folkesundhed og miljøbeskyttelse;

93.  mener, at opsamling og lagring (CCS) kunne spille en vigtig rolle i at reducere udledningen af drivhusgasser (som anerkendt i Kommissionens lavemissionskøreplan 2050 og energikøreplan 2050), i det mindste i en overgangsperiode, især for energiintensive industrier; bemærker imidlertid manglen på offentlige og private investeringer på dette område; opfordrer Kommissionen til at analysere den bedste vej fremad med hensyn til udviklingen af CCS-teknologier i EU og at foreslå passende foranstaltninger inden for 2030-rammen for at mobilisere interessenter og den nødvendige finansiering; understreger, at både vedvarende energi og CCS har en rolle at spille i det fremtidige EU-energimiks og bør ikke anses som værende i konkurrence med hinanden; anmoder endvidere Kommissionen om at intensivere udvekslingen af bedste praksis og oplysninger med USA og Canada om CCS-teknologi;

94.  påpeger, at gas vil spille en vigtig rolle i omdannelsen af EU's energisystem, og anerkender det potentiale, som naturgas har til at give fleksibilitet i energiforsyningen på kort til mellemlang sigt; mener, at en sammenhængende politisk og retlig ramme ikke bør fjerne incitamentet til at skifte fra kulfyret elproduktion til naturgas; opfordrer, hvad angår det indre gasmarked, Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå alle gaskontrakter, der er baseret på forældede prisfastsættelsesordninger – især råolieindekset – og opfordrer indtrængende Kommissionen til at bistå med at undersøge mulighederne for at genforhandle disse kontrakter og at styrke gashandelskapaciteten på kort sigt; understreger den seneste udvikling i det globale energimarked og minder om det vigtige bidrag, som LNG kan yde til EU's energiforsyning takket være dens indvirkning på det indre energimarked i EU, energi-geopolitikken i EU's nærområde og forbindelserne med de traditionelle forsyningslande;

95.  fremhæver det store potentiale inden for offshorevindkraft i Nordsøen; understreger Nordsønettets betydning med hensyn til at muliggøre en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energi i Nordsøen; erkender i denne forbindelse betydningen af initiativet "North Sea Countries' Offshore Grid" og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at give det større opmærksomhed og støtte;

96.  understreger, at et aktivt skovbrug, hvor væksten og dermed kulstofopsamlingen øges, er en vigtig og omkostningseffektiv måde at bidrage til opnåelse af klimamålene; bemærker, at for hver ekstra kubikmeter skov, som produceres gennem aktiv beplantning, opsamler skoven ca. 1,3 t kulstof; opfordrer Kommissionen og medlemslandene til at udarbejde incitamenter til skovejere med henblik på et aktivt bidrag til øget klimanytte, f.eks. ved at satse på regionale foranstaltninger, som øger den bæredygtige skovproduktion og kulstofbindingen;

97.  er enig med Kommissionen i, at det europæiske niveau kan bidrage til at reducere statslige indgreb på alle niveauer og dermed mindske risikoen for opsplitning af markedet; opfordrer derfor Kommissionen til at fortsætte med adskillelsesprocessen og oprettelsen af et optimalt elsystem; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og fuldt at gennemføre og anvende den tredje lovgivningspakke vedrørende det indre energimarked for at fjerne alle resterende hindringer for gennemførelsen af det indre marked; fremhæver vigtigheden af at eliminere resterende infrastrukturelle flaskehalse, tilfælde af markedssvigt og fordrejning eller misbrug af dominerende stilling, tackling af manglende gennemsigtighed og sikring af, at der ikke skabes nye barrierer for elektricitet og gas- eller energimarkedsintegration, såsom dårligt udformede kapacitetsmarkeder, der forskelsbehandler bestemte typer af balanceringsressourcer; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til markedsudformningen i sine 2030-forslag for at forbedre handelen med elektricitet og udvikle gennemsigtige markeder for balancerings- og netstøttetjenester; understreger, at den gradvise udfasning i hele EU af regulerede priser for den endelige forbruger, der ligger under de faktiske omkostninger, bør tage hensyn til de legitime interesser hos sårbare forbrugere, som ikke altid er i stand til at drage fordel af reel konkurrence på energimarkederne;

98.  understeger, at energislutbrugerne – både individer, SMV'er og industri – er det primære fokus for det indre energimarked, og at de skal have fordel af lavere energiomkostninger og -priser, som bør være transparente, at de skal have let adgang til information og rådgivning med henblik på at fremme ansvarligt energiforbrug, og at der bør sættes ind over for deres eksponering for stigende og stadig mere volatile energipriser; bemærker betydningen af at lette oprettelse og forvaltning af borgerinitiativer, bl.a. gennem kooperativer;

99.  understreger behovet for i de nye rammer at tackle konsekvenserne af de stigende energipriser og den økonomiske krise med hensyn til overkommelige energipriser og en retfærdig økonomisk byrdefordeling for de endelige forbrugere (husholdninger såvel som virksomheder); opfordrer navnlig til foranstaltninger, der kan forebygge tab af arbejdspladser i ramte europæiske industrier med højt energiforbrug, som er blandt de grønneste i verden inden for deres sektor; erkender, at et omkostningseffektive energibesparelser kan sænke energiregningen for husholdninger såvel som virksomheder; understreger, at gennemførelsen af direktivet om bygningers energieffektivitet kan skabe ny beskæftigelse med ombygning af de eksisterende bygninger for at sikre kontinuerlige fordele; opfordrer medlemsstaterne til at anvende tilgængelige EU-midler til sådanne formål;

100.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksom på prisoverkommelighed og brændstof/energifattigdom; mener, at en sammenhængende politisk ramme, herunder passende socialpolitiske foranstaltninger, er nødvendig for at løse disse problemer, og opfordrer Kommissionen til at fremme udvekslingen af bedste praksis på dette område og arbejde med medlemsstaterne om at udvikle indikatorer og benchmarks til at identificere og sammenligne nuværende og potentiel energifattigdom; erkender, at energifattigdom strukturelt tackles ved energieffektivitetsforanstaltninger; bemærker, at energi er en væsentlig tjenesteydelser, der er omfattet af protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, som er vedføjet Lissabontraktaten; understreger, at dækningen af omkostningerne i forbindelse med energipolitikken bør ske så retfærdigt som muligt, med særlig vægt på lavindkomsthusholdninger og sårbare husholdninger, som er mest påvirkede af højere energipriser; mener, at forbrugerengagementet bør fremmes; understreger, at opgraderingen af markeder og infrastruktur bør imødekomme borgernes behov, og at der skal være gennemsigtighed og ansvarlighed for de foretagne investeringer;

101.  bemærker, at der, for at forsyningssikkerheden kan sikres, skal være tilstrækkelig fleksible og pålidelige ressourcer til at give den nødvendige kapacitet i perioder med spidsbelastning samt i perioder med politiske, økonomiske eller teknologiske vanskeligheder, og at en sådan kapacitet kan leveres af hjælp af fleksibel backup, efterspørgselsstyring, grænseoverskridende handel og sammenkobling og en mere effektiv anvendelse af eksisterende overkapacitet; påpeger behovet for energilagring og mere fleksible og dynamiske net, på grund af det stigende udbud af variable kilder til vedvarende energi; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en vejledning i brugen og udnyttelsen af alle fleksible ressourcer;

102.  bemærker, at nogle medlemsstater (og visse øer og fjernområder), som er "energiøer" eller relativt svagt integreret i EU's indre marked for energi, stadig i vid udstrækning er afskåret fra de europæiske gas- og elektricitetsnet, ofte er afhængige af en enkelt ikke-EU-leverandør (hvilket er en særlig prekær situation i tilfælde af politisk ustabile eller udemokratiske regimer) og fortsat betaler højere priser for energi, hvilket indvirker negativt på deres konkurrenceevne og gør dem sårbare over for udefra kommende politisk og økonomisk pres; påpeger, at Det Europæiske Råds beslutning om, at ingen medlemsstat må være afsondret fra EU's net i 2015, næppe kan føres ud i livet for disse medlemsstater uden massive investeringer i infrastruktur; er i denne sammenhæng fortaler for hurtig gennemførelse af listen over projekter af fælles interesse, som blev vedtaget i oktober 2013;

103.  bemærker, at fysisk integrering af energiinfrastrukturen EU-medlemsstaterne imellem er en forudsætning for, at energimarkederne kan fungere ordentligt, og el kan udveksles på tværs af grænserne; minder i denne forbindelse om de konklusioner, som Det Europæiske Råd vedtog i Barcelona i 2002, om at et ikkebindende mål om en elsammenkobling på 10 % af den nationale installerede produktionskapacitet skulle være opfyldt inden 2005; understreger, at hovedparten af medlemsstaterne ikke har opfyldt dette mål; opfordrer derfor Kommissionen om at fastlægge bindende mål for grænseoverskridende minimumstransmissionskapacitet og til at foreslå en mulig ny model og nye forpligtelser for den fysiske integration af elinfrastrukturen mellem medlemsstaterne, sammen med en klar tidsramme for gennemførelsen; mener, at dette vil lette den grænseoverskridende handel;

104.  erkender, at udvidelsen af reglerne for det indre energimarked til Sydøst- og Østeuropa er absolut nødvendig for EU's energiforsyningssikkerhed, og anmoder derfor medlemsstaterne og Kommissionen om at opretholde den politiske og økonomiske støtte til energifællesskabet;

105.  anmoder Kommissionen om at undersøge potentialet og de forskellige potentielle teknologier for energilagring i EU, specielt hvad angår varme og el, med henblik på at støtte en mere integreret tilgang til energiudbud og -efterspørgsel; bemærker, at FUI på området for lagringsteknologier og applikationer såsom elbiler kan spille en vigtig rolle med hensyn til at lagre overskydende vedvarende elektricitet og balancere energinettene; anmoder derfor Kommissionen om at gøre fuld brug af de eksisterende finansieringsmuligheder for denne forskning;

106.  gør opmærksom på vigtigheden af at tilpasse tempoet i investeringerne i energiinfrastruktur til investeringerne i energikilder; understreger, at modernisering af den eksisterende energiinfrastruktur og konstruktion af ny, intelligent og fleksibel infrastruktur på alle netniveauer til fremstilling, overførsel (specielt via grænseoverskridende samkøringslinjer for gas og el), distribution og lagring af energi for både varme og el er afgørende for et stabilt, velintegreret og velforbundet energimarked med diversificerede forsyningskilder, hvor eventuelle negative virkninger, såsom uplanlagte elektricitetsstrømme, undgås; lægger vægt på, at der skal foretages store investeringer parallelt med investeringer i regionale eller sågar lokale net; fremhæver, at infrastrukturinvesteringer, der tager sigte på at opfylde sådanne mål, bør modtage EU-støtte på hvert gennemførelsestrin i overensstemmelse med nye retningslinjer for transeuropæiske energiinfrastrukturer og bør støttes af Connecting Europa-faciliteten, der tilsigter at fremskynde investeringer inden for transeuropæiske net og mobilisere finansiering fra såvel den offentlige som den private sektor; fremhæver behovet for at støtte sammenhængende, effektive og bedre organiserede ordninger for udstedelse af tilladelser til infrastrukturinvesteringer i Europa; bemærker, at der i forbindelse med anvendelse af intelligente teknologier også skal tages hensyn til databeskyttelsesspørgsmål;

107.  understreger, at det er helt afgørende at fremme mikroproduktionen for at øge andelen af vedvarende energikilder; understreger den rolle, som lokalsamfundsejede initiativer, herunder kooperativer, spiller på hvert trin i energikæden: produktion, forbrug og detailhandel; bemærker i denne forbindelse, at en decentral forsyning af vedvarende energi kan bidrage til at imødegå de problemer, som rammer elnettene, og at mindske behovet for at etablere nye transmissionslinjer – og reducerer dermed de tilhørende omkostninger – eftersom de decentraliserede teknologier er meget tættere på slutbrugerne; påpeger derfor det stigende behov for investeringer i distributionsleddet;

Fremme af EU-økonomiens konkurrenceevne

108.  mener, at et komplet, åbent og gennemsigtigt indre marked, hvor alle virksomheder fra EU og tredjelande respekterer den gældende fællesskabsret, især inden for energi og miljø, kan sikre lige konkurrencevilkår for EU's energileverandører over for energiproducenter fra tredjelande samt styrke deres forhandlingsposition; understreger behovet for en bedre koordineret ekstern energipolitik;

109.  bemærker, at en markedsbaseret prisdannelse i energisektoren, inklusive en internalisering af eksterne omkostninger, men uden en tilknytning til prisdannelse på tredjemarkeder, er den bedste måde at sikre konkurrencedygtige priser på;

110.  understreger behovet for en dialog med ikke-EU-lande om gennemførelsen af de principper, der er fastlagt af EU i forbindelse med miljøbeskyttelse, brugen af grønne teknologier og opretholdelsen af en tilfredsstillende bevaringsstatus;

111.  mener, at en klar 2030-ramme med bindende mål for energieffektivitet og vedvarende energi vil anspore til investeringer i innovative teknologier, fremme FoU og drive private investeringer, som kombineret med offentlig støtte vil give et tiltrængt økonomisk incitament til at sætte skub i økonomien som helhed, hvilket fører til øget konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse af høj kvalitet, der ikke kan flyttes uden for EU; mener, at denne øgede investering vil medføre lavere produktionsomkostninger for den europæiske industri gennem øget energi- og ressourceeffektivitet og reducere sårbarheden over for globale prisudsving på energi, hvilket skaber et mere stabilt investeringsklima; opfordrer Kommissionen til, inden for rammerne af det europæiske semester, at gøre sig mere umage for at understrege potentialet for beskæftigelse i sektoren for bæredygtig energi i de enkelte medlemsstater og i EU som helhed;

112.  understreger, at en fastsættelse af bindende mål for drivhusgasemissioner, vedvarende energi og energieffektivitet vil stimulere tidlige investeringer i bæredygtige teknologier, hvilket vil skabe job og vækst, samtidig med at den europæiske industri får en international konkurrencefordel;

113.  anmoder Kommissionen om at gennemføre sit sæt af centrale beskæftigelsesaktioner for lavemissionsøkonomien, at fremme større brug af de finansielle instrumenter fra EU, der er tilgængelige for medlemsstaterne, på regionale og lokale niveauer samt for private sektorer i forbindelse med smarte investeringer i bæredygtige teknologier, f.eks. i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for yderligere at øge dens kapacitet til at udlåne penge inden for ressourceeffektivitet og vedvarende energi;

114.  understreger, at investeringsbehovene i energisektoren i det næste årti bliver betydelige på grund af den kommende udskiftning af eksisterende kraftværker og modernisering af net; insisterer på, at energibesparelser og effektivitetsforanstaltninger vil spille en central rolle i at bringe omkostningerne ned og sikre de lavest mulige elpriser for forbrugerne; understreger, at byggesektoren tegner sig for 40 % af EU's bruttoenergiforbrug, og at 80 % af energieffektiviseringspotentialet i byggesektoren og mere end 50 % i industrisektoren ifølge Det Internationale Energiagentur fortsat ikke er udnyttet; ser her et betydeligt potentiale for at reducere energiregninger;

115.  opfordrer Kommissionen og navnlig Generaldirektoratet for Konkurrence til i revisionen af retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse at indføre gunstige forhold for energieffektivitetsinvesteringer, herunder i industrisektoren;

116.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse, som analyserer nye og omkostningseffektive markedsudformninger med henblik på at sikre de lavest mulige energipriser for industrien og forbrugerne og det bedste afkast på investeringer og dermed integrere mere variable vedvarende energikilder og forhindre kulstofudflytning; anmoder derfor Kommissionen om snarest muligt at fremsætte en yderligere vurdering og anbefalinger for yderligere handlinger for bedre at koordinere klima-, miljø- og industripolitikkerne og forhindre risikoen for kulstofudflytning, navnlig for de energiintensive sektorer, som følge af en udflytning af produktionsfaciliteter og investeringer til steder uden for EU, idet der tages hensyn til den internationale sammenhæng;

117.  understreger, at energipriser for forbrugere og for industrien er yderst vigtige elementer af henholdsvis deres husholdningsbudget og deres produktionsomkostninger; er af den opfattelse, at Unionens klimamål bør øge dens konkurrenceevne og dens energiforsyningssikkerhed; kræver derfor, at ethvert nyt politikinstrument vedrørende disse klimamål underkastes en obligatorisk og grundig konsekvensanalyse, for så vidt angår dets virkninger for EU's og medlemsstaternes konkurrenceevne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde EU's industrielle konkurrenceevne så omfattende som muligt i alle andre politikområder og støtter Kommissionens forslag om at forhøje EU's industrikvote til 20 %;

118.  anerkender, at sektoren for vedvarende energi er vigtig for den økonomiske vækst og opretholdelse af arbejdspladser af høj kvalitet og højteknologiske arbejdspladser, og at den også støtter sektorer såsom metal, elektriske og elektroniske apparater, it, konstruktion, transport og finansielle tjenester; opfordrer Kommissionen til at udvikle en industripolitisk strategi for vedvarende energiteknologi, som omfatter hele spektret fra forskning og udvikling frem til finansiering;

119.  understreger risikoen for, at investeringer i bæredygtig teknologi flygter fra Europa på grund af blandt andet usikkerhed om EU's ambitioner i retning af en yderligere dekarbonisering; minder om, at ny dokumentation viser, at skønt EU fortsat ligger i spidsen i det globale kapløb for rene teknologier, så er USA og Kina snart ved at indhente forspringet; bemærker i denne forbindelse, at EU's nuværende andel af de indsendte globale patenter vedrørende bæredygtig teknologi er faldet til en tredjedel fra næsten halvdelen i 1999; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde støtte til bæredygtige produkter og tjenester; mener, at især indtægter fra salg af ETS-certifikater derfor fremover skal være øremærket til at muliggøre investeringer i innovation inden for bæredygtig teknologi;

120.  bemærker, at EU's vigtigste konkurrenter på det globale marked lægger stor vægt på teknologisk udvikling, innovation og optimering af industrielle processer; bemærker også, at nogle af deres økonomier vokser meget hurtigere end EU's; konkluderer, at EU skal prioritere forskning og udvikling (herunder af videnskabelige og teknologiske partnerskaber med sine internationale partnere) og innovation (navnlig oprettelsen af europæisk merværdi for udvikling og national produktion af bæredygtige teknologier) og forbedring af industriprocessernes produktivitet;

121.  påpeger, at gratis tildeling af kvoter ikke forholder sig til det økonomiske rationale i forbindelse med prissætning af kulstof i produkter; bemærker, at der i en nylig undersøgelse for Kommissionen ikke blev fundet tegn på kulstofudflytning i de seneste to handelsperioder under emissionshandelsordningen; understreger, at en del af auktionsindtægterne fra ETS med henblik på at mindske den potentielle fremtidige risiko for kulstofudflytning bør øremærkes til kapitalintensive investeringer i banebrydende teknologier i energiintensive sektorer eller til at fremme andre jobskabelsestiltag, f.eks. nedsættelse af skatten på arbejde;

122.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at imødegå og matche den sammensætning af kvalifikationer, der kræves til de nye job, og foretage tilpasninger i uddannelses- og efteruddannelsessystemerne, og for at tage nye udfordringer op i de eksisterende job, der skifter profil i retning af grønnere job; understreger, at aktive arbejdsmarkedspolitikker skal være målrettet efter og designet til at imødekomme arbejdstagernes behov og de arbejdskraftmæssige behov, så det undgås, at der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i nye bæredygtige teknologier, og for at give unge, kvinder og andre ugunstigt stillede grupper adgang til bæredygtige kvalitetsjob i den grønne økonomi;

123.  opfordrer medlemsstaterne og det internationale samfund til at fremme undervisningen i forskning, teknologi, ingeniørvæsen og matematik inden for energisektoren samt til at bevare de uddannelsesinstitutioner, der kan producere kvalificeret arbejdskraft, samt den næste generation af forskere og innovatører, der vil medvirke til at nå målet om et energimæssigt selvforsynende og bæredygtigt Europa; minder i denne forbindelse om den vigtige rolle, som Horisont 2020 og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi spiller med hensyn til at bygge bro over kløften mellem forskning, uddannelse og anvendt innovation i energisektoren;

124.  henleder opmærksomheden på den centrale rolle, som SMV'er spiller som dynamoer for økonomisk vækst i EU, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe et gunstigt miljø for og aktivt fremme SMV'ers investeringer i energibesparende teknologier;

125.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af avancerede biobrændstoffer til transportsektoren, der forbedrer brændstofkvaliteten og dermed øger EU-økonomiens samlede konkurrenceevne uden behov for yderligere investeringer i ny infrastruktur;

126.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en metode til at måle konkurrenceevnen mellem EU og de vigtigste konkurrenter, der eksempelvis kunne være baseret på finanspolitik, forskning og udvikling, teknologieksport, forskere og højt kvalificerede arbejdstagere, innovation, industrielle energipriser, miljø- og energipolitikker, løn- og produktivitetsniveauer, infrastruktur, unødvendige administrative byrder og andre relevante faktorer; understreger behovet for i større grad at indregne de eksterne omkostninger ved klimaændringer i denne nye metode, herunder eventuelle stigninger i udgifter til risikosikring på grund af klimaændringer;

127.  understeger på det kraftigste, at enhver fremtidig EU-politik skal håndtere EU's økonomisk komparative styrker og svagheder, særlig hvad angår enhver frihandelsaftale, som EU tilslutter sig, idet der også tages hensyn til de foranstaltninger, der er truffet for at reducere drivhusgasemissioner, samt de økonomiske fordele herved;

128.  påpeger, at energipriserne varierer mellem de forskellige regioner i henhold til geologiske, politiske og skattemæssige forskelle, og at man bedst sikrer lave energipriser ved fuldt ud at udnytte EU's indenlandske bæredygtige energikilder; beder Kommissionen om at udvikle en omfattende analyse af de samlede systemomkostninger og virkningerne af forskellige energikilder samt deres indvirkning på produktionens tilstrækkelighed på lang sigt;

129.  bemærker, at EU er et ressourcebegrænset kontinent, og at EU importerer ca. 60 % af sit gasforbrug, over 80 % af olieforbruget og næsten 50 % af det kul, der anvendes til energiproduktion; insisterer i denne forbindelse på en 2030-ramme med stærk fokus på bæredygtige og vedvarende energiressourcer i EU;

130.  fremhæver, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og arbejdstagernes deltagelse er grundlæggende værdier og værktøjer, der understøtter og forener fremme af social samhørighed, kvalitetsbeskæftigelse og jobskabelse på den ene side og øget innovation og konkurrenceevne i de europæiske økonomier på den anden side;

131.  opfordrer til foranstaltninger, der forebygger tab af arbejdspladser i de værst ramte kulstofintensive sektorer såsom elproduktion, transport, byggeri og energi-intensive industrier, som generelt er de grønneste og mest energieffektive i verden; opfordrer til lettelse af overførslen af arbejdstagere fra ramte kulstofintensive sektorer til andre sektorer i tilfælde af tab af arbejdspladser i disse sektorer;

132.  understreger nødvendigheden af indkomststøtteforanstaltninger ledsaget af andre foranstaltninger, herunder efteruddannelse, for at forbedre og opretholde beskæftigelsesegnetheden, beholde arbejdstagerne på arbejdsmarkedet og forhindre, at kvalifikationerne udhules i en tid med krise og genopretning;

Hensyntagen til medlemsstaternes forskellige kapacitet

133.  glæder sig over Kommissionens bemærkninger om, at EU's klima- og energimål kan have en forskellig indvirkning på hver enkelt medlemsstat og dens borgere, hvilket derfor gør det rimeligt at fortsætte med at arbejde på et retfærdigt grundlag for indsatsfordelingen, idet der tages hensyn til hvert enkelt lands individuelle forhold (f.eks. dets BNP), med særlig vægt på dem, der står over for alvorlige økonomiske vanskeligheder, dets opnåede reduktion af emissioner siden 1990, emissioner pr. indbygger, økonomisk potentiale og potentiale for at nedbringe emissionerne, dets vedvarende energikilder, dets adgang til teknologier og dets energibesparelseskapacitet;

134.  påpeger, at vedtagelsen af en dekarboniseringsstrategi, som ikke tager højde for situationen i visse medlemsstater, kan føre til en massiv forøgelse af energifattigdommen i disse lande;

135.  understreger, at EU i henhold til artikel 194 i TEUF er ansvarlig for at gennemføre det indre marked for energi og for at fremme vedvarende energikilder og energieffektivitet, mens medlemsstaterne træffer afgørelser om deres energimiks og bør være i stand til at anvende og udvikle forskellige metoder baseret på teknologier og energikilder, der er miljøvenlige, socialt og økonomisk acceptable og i overensstemmelse med Unionens klima- og energipolitiske mål, der tager sigte på at bevare og forbedre miljøet; mener, at enhver fremtidig ramme skal respektere medlemsstaternes uafhængighed;

136.  anerkender, at vedvarende energiteknologier omfatter en lang række forskellige tekniske løsninger, der kan anvendes på tværs af el-, opvarmnings- og transportsektorerne; understreger, at et overordnet bindende mål for vedvarende energi for 2030 giver medlemsstaterne brede og fleksible muligheder for, at medlemsstaterne kan beslutte, hvor og hvornår de skal investere med hensyn til energisektorer og de medvirkende teknologier i hver af disse sektorer;

137.  minder Kommissionen om, at Parlamentet har efterlyst lovgivning, der kræver, at alle medlemsstater fremlægger en lavkulstofstrategi for 2050; mener, at skønt sådanne nationalt fastlagte køreplaner ikke skal være juridisk bindende, så er de afgørende for at give investorer og embedsmænd klarhed vedrørende politikkens langsigtede kurs og de foranstaltninger, der bliver nødvendige, hvis målene skal føres ud i livet; forventer, at Kommissionen foreslår, hvordan byrden fordeles mellem medlemsstaterne for at fastsætte en dato for fastlæggelsen af sådanne køreplaner med henblik på revision; opfordrer Kommissionen til, hvis nogle køreplaner skønnes urealistiske, og hvis den pågældende medlemsstat er uvillig til at give en passende afklaring, at foreslå sådanne yderligere foranstaltninger, der kan være nødvendige for at sikre, at EU's emissionsreduktionsmål er troværdige;

138.  gør opmærksom på, at de planlagte foranstaltninger hovedsageligt skal fokusere på at gennemføre foranstaltninger, der tager højde for eksisterende potentiale i medlemsstaterne, udviklingsmuligheder for nye omkostningseffektive og bæredygtige teknologier og den globale indvirkning af gennemførelse af den foreslåede politik, med henblik på at kunne foreslå reduktionsmål for de kommende år;

139.  anmoder Kommissionen om at forbedre promoveringen og effektiviteten af de eksisterende finansielle redskaber til investering i bæredygtig teknologi (f.eks. NER300) ved at indsamle alle nødvendige oplysninger om de finansielle muligheder på nationalt, regionalt og lokalt plan i en enkelt, klar og lettilgængelig database;

140.  bemærker, at adgang til kapital og kapitalomkostningerne, især for små og mellemstore virksomheder og endda tunge industrisektorer, ofte er en barriere for investeringer i kapitalintensive renere teknologier og energieffektivitet; anmoder derfor Kommissionen om at undersøge muligheden for at oprette en fond til fremme af udviklingen af innovative bæredygtige teknologier og støtte initiativer til at forbedre effektiviteten af energiintensive industrier, som kunne samle eksisterende og nye finansieringsmuligheder og hjælpe med at fremme investeringer, og skal finansieres bl.a. af en andel af indtægterne fra emissionshandelssystemet eller af strukturfondene eller Samhørighedsfonden; opfordrer Kommissionen til at udvikle innovative finansielle instrumenter og give en større rolle til Den Europæiske Investeringsbank, nationale offentlige finansieringsinstitutioner, og til at tiltrække finansiering fra pensionsfonde og forsikringsselskaber;

141.  anmoder, eftersom nogle industrisektorer har brug for banebrydende teknologier for yderligere at nedbringe deres emissioner og forbedre deres energieffektivitet ud over det nuværende teknologiske stade, Rådet om i politikforanstaltninger at indlejre klare finansieringsforpligtelser for forskning, udvikling, pilotanlæg og anvendelse af nye teknologier, der er i overensstemmelse med den indsats, der kræves i henhold til 2030-målene;

142.  opfordrer EU til en pragmatisk tilgang til nye markeds-, regulerings- og finansieringsmodeller for kulstoffattige energiløsninger;

EU på internationalt niveau

143.  bemærker, at adskillige vækstlande og udviklede lande udvikler klimapolitikker og ‑investeringer, herunder gennemførelse af deres egne emissionshandelssystemer, som følger eksemplet fra EU ETS; glæder sig over udsigten til at sammenkæde EU's emissionshandelssystemer med andre kulstofhandelsmekanismer på verdensplan for at skabe et globalt kulstofmarked; understreger, at en sådan global tilgang vil sikre lige konkurrencevilkår for den europæiske industri, og at det vil være den mest omfattende og omkostningseffektive tilgang til at bekæmpe industrielle drivhusgasemissioner; mener i denne forbindelse, at et internationalt system med lofter og handel er et centralt element for at sikre en ny retligt bindende global aftale om klimaændringer;

144.  fremhæver, at målet for et forstærket energipolitisk samarbejde også kan være til stede i energiudenrigspolitikken, og kræver derfor, at energiaftaler med tredjelande bliver europæiseret, og at målene for den europæiske energipolitik skal forankres;

145.  bemærker, at EU's førerposition inden for teknologien vedrørende vedvarende energikilder kommer fra innovation i fremstilling såvel som områder som f.eks. systemintegration; erkender, at EU som følge af vedtagelsen af bindende mål for 2030 vil spille sin rolle som en kompetenceklynge, der muliggør udviklingen af priskonkurrencedygtige produkter af høj kvalitet; mener, at det vil gavne det indre marked, men også sætte europæiske virksomheder i stand til at udnytte voksende tredjelandsmarkeder takket være EU's konkurrenceforspring; bemærker, at EU i fraværet af en ambitiøs 2030-pakke risikerer at miste sin markedsmæssige og teknologiske førerposition;

146.  anerkender de bindende 2020-mål og 2020-politikker for vedvarende energikilders betydning for at hjælpe EU med at etablere teknologisk lederskab på globale markeder og for at gøre det til en frontløber i fornyelsen af vedvarende teknologi; fremhæver, at videreførelsen af denne politik gennem vedtagelsen af bindende mål for vedvarende energi for 2030 vil sætte EU i stand til at konkurrere med Kina, USA, Sydkorea, Japan og Indien om det teknologiske lederskab på morgendagens markeder, selv i tider med økonomiske begrænsninger;

147.  påpeger, at 138 lande i verden har skræddersyede mål og politikker for vedvarende energi; erkender, at investeringer i grønne teknologier i Indien, Kina og USA vokser langt hurtigere end i EU; understreger i denne forbindelse, at EU langtfra "gør det alene", men at det tværtimod risikerer at gå glip af den økonomiske mulighed som følge af den igangværende energiomstilling;

148.  understreger, at det er nødvendigt som en prioritet at sikre, at de industrialiserede lande reducerer deres egne emissioner først og hurtigt og tilvejebringer de nødvendige finansstrømme til udviklingslandene til tilpasning og afbødning; advarer dog imod i stedet at benytte modregningsmekanismer, som f.eks. CDM-mekanismen, i betragtning af at sådanne mekanismer ikke har vist sig at være effektive redskaber til at nedbringe drivhusgasemissionerne og forsinker afgørende strukturelle ændringer af de industrialiserede landes økonomier;

149.  understreger nødvendigheden af at skabe overensstemmelse mellem udviklingsmål og klimamål; understreger, at klimaændringer truer hele regioners muligheder for at brødføde sig selv og dermed viser forbindelserne mellem målet om global fattigdomsudryddelse, som ligger til grund for både 2015-målene og målene om bæredygtig udvikling, der blev lanceret under Rio+20-konferencen; opfordrer til, at disse to processer integreres i en samlet overordnet ramme for tiden efter 2015;

150.  bemærker, at det er vigtigt for EU at opretholde sin førende pionerrolle og for medlemsstaterne at tale med én stemme for at forsvare en stærk og fælles holdning under klimaforhandlingerne for at sikre en ny global, bindende klimaaftale i Paris i 2015; understreger, at EU bør sætte et eksempel og vedtage ambitiøs bindende politiske rammer i tide til topmødet for stats- og regeringschefer, der er organiseret af Ban Ki-moon, da dette vil have en positiv indflydelse på forhandlingerne; anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for at bruge en del af kulstofkvoteauktionerne til at opfylde EU's internationale klimafinansieringsforpligtelser over for udviklingslandene i overensstemmelse med deres tilpasnings- og afhjælpningsbehov;

151.  understeger den afgørende rolle, som adgang til finansiering spiller for udviklingslandenes muligheder for at træffe ambitiøse klimaforanstaltninger; insisterer derfor på, at det er nødvendigt at opbygge en sammenhængende finansiel struktur for klimaændringer; opfordrer til en større indsats fra medlemsstaterne med hensyn til at hjælpe med at opfylde de udviklede landes forpligtelse til at tildele mindst 100 mia. USD om året i klimafinansiering, ud over forpligtelsen til at betale 0,7 % i officiel udviklingsbistand, inden 2020;

152.  glæder sig over Ban Ki-moons initiativ om bæredygtig energi for alle, der fremmer energieffektivitet og vedvarende energi som de mest relevante klimaforandringsløsninger; anmoder EU om at støtte dette program;

153.  opfordrer medlemsstaterne og andre parter i de kommende internationale forhandlinger, og mens man afventer en potentielt bindende aftale, til at behandle spørgsmålet om kulstoflækage på globalt plan;

154.  opfordrer derfor til en bedre koordinering mellem Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, så EU kan tale med én stemme i internationale organisationer og spille en mere aktiv rolle med øget indflydelse, når der tales om at fremme bæredygtige politikker;

o
o   o

155.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 42.
(2) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1.
(3) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
(4) EUT L 295 af 12.11.2010, s. 1.
(5) EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.
(6) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
(7) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 72.
(8) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 75.
(9) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 59.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0088.
(11) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 66.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0443.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0444.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0452.
(15) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0374.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0201.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0344.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0443.
(19) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 107.
(20) http://ec.europa.eu/enterprise/sectors/metals-minerals/files/steel-cum-cost-imp_en.pdf
(21) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 28.
(22) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0300.
(23) Kommissionens arbejdsdokument af 18.4.2012: "Udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst" (SWD(2012)0092).

Seneste opdatering: 20. juli 2018Juridisk meddelelse