Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine tidligere beslutninger om Egypten, især beslutning af 12. september 2013 om situationen i Egypten(1),

—  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik: på vej mod en styrkelse af partnerskabet. Europa-Parlamentets holdning til rapporterne for 2012(2),

—  der henviser til sin beslutning af 23. maj 2013 om inddrivelse af aktiver til lande, der befinder sig i en omstillingsperiode efter det arabiske forår(3),

—  der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant Catherine Ashton af 24. januar 2014 om de seneste angreb i Egypten, af 19. januar 2014 om forfatningsfolkeafstemningen i Egypten, af 11. januar 2014 om situationen i Egypten forud for forfatningsfolkeafstemningen, af 24. december 2013 om bilbomberne i den egyptiske by Al Mansurah og af 23. december 2013 om dommene over politiske aktivister i Egypten,

—  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 8. februar 2013 om det arabiske forår,

—  der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner af 22. juli og 21. august 2013 om Egypten,

—  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten af 2001, der trådte i kraft i 2004 og blev styrket af handlingsplanen i 2007, og til Kommissionens fremskridtsrapport af 20. marts 2013 om gennemførelsen heraf,

—  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

—  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Egypten er part i,

—  der henviser til den forfatningserklæring, der blev udstedt i Egypten den 8. juli 2013, og hvori der foreslås en køreplan for forfatningsmæssige ændringer og nye valg,

—  der henviser til den egyptiske forfatning, som blev udarbejdet af forfatningsudvalget og vedtaget ved folkeafstemningen den 14. til 15. januar 2014,

—  der henviser til den egyptiske overgangsregerings program for fastholdelse af landets vej mod demokrati,

—  der henviser til den egyptiske lov 107 af 2013 om retten til offentlig forsamling, optog og fredelige demonstrationer af 24. november 2013;

—  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at overgangspræsident Adli Mansur den 1. december 2013 godkendte den nye egyptiske forfatning, som var blevet vedtaget af et forfatningsudvalg bestående af 50 eksperter, herunder en lang række politiske og religiøse ledere, men uden repræsentanter for Det Muslimske Broderskab;

B.  der henviser til, at folkeafstemningen om forfatningen fandt sted den 14. og 15. januar 2014 med en deltagelse på 38,6 % og en tilslutning til forfatningen på 98,1 %; der henviser til, at forløbet op til folkeafstemningen blev skæmmet af voldshandlinger og af chikane mod og anholdelse af aktivister, der agiterede for et nej, hvilket medførte en ensidig offentlig debat forud for folkeafstemningen; der henviser til, at EU ifølge næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant Catherine Ashton ganske vist ikke er i stand til at foretage en grundig evaluering af forløbet af valget eller kontrollere, om de påståede uregelmæssigheder har fundet sted, men at disse ikke synes at have påvirket resultatet i substantiel grad;

C.  der henviser til, at Egyptens nye forfatning indeholder mange positive elementer inden for områderne grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, beskyttelse af mindretal og især kvinders rettigheder, men også artikler der fritager de væbnede styrker for civilt tilsyn og deres budget fra demokratisk kontrol og som tillader militærdomstole at dømme civile borgere, mens andre artikler indskrænker friheden til at praktisere religiøse ritualer eller etablere kultsteder for troende, der bekender sig til de abrahamitiske religioner;

D.  der henviser til, at politiske spændinger og den gennemgribende polarisering af samfundet fortsat fremkalder terrorangreb og voldelige sammenstød i Egypten; der henviser til, at mere end tusind mennesker har mistet livet siden juli 2013 og mange flere er blevet såret i sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker og mellem modstandere og tilhængere af den tidligere præsident Morsi; der henviser til, at sikkerhedstyrkerne angiveligt har benyttet overdreven magtanvendelse mod demonstranterne og at tusinder er blevet arresteret og tilbageholdt, samtidig med at der fortsat hersker straffrie tilstande; der henviser til, at undtagelsestilstanden i landet blev hævet den 12. november 2013;

E.  der henviser til, at forfatningserklæringen af 8. juli 2013 fastlagde en politisk køreplan for Egypten; der henviser til, at den egyptiske overgangspræsident Adli Mansur, i modstrid med køreplanen, efterfølgende har opfordret til afholdelse af præsidentvalget før parlamentsvalget; der henviser til, at den midlertidige regering i sit program bekræftede sit tilsagn om at arbejde for opbygningen af et demokratisk system, der sikrer alle egyptere frihed og rettigheder, og om at fuldende køreplanen med fuld deltagelse af samtlige politiske aktører og gennem en folkeafstemning om den nye forfatning efterfulgt af frie og retfærdige parlaments- og præsidentvalg, der skal afholdes rettidigt i overensstemmelse med alle lovgivningsmæssige forskrifter;

F.  der henviser til, at overtrædelser af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder fortsat er stærkt udbredt i Egypten; der henviser til, at vold og ophidselse mod og chikane af politiske modstandere, journalister og civilsamfundsaktører er taget yderligere til i forløbet op til folkeafstemningen; der henviser til, at mange politiske aktivister og civilsamfundsaktivister, herunder Alaa Abdel Fattah, Muhammed Abdel fra det egyptiske center for økonomiske og sociale rettigheder, og Ahmed Maher og Ahmed Douma, lederne af 6. April-bevægelsen, såvel som medlemmer af flere politiske partier, er blevet arresteret og dømt inden for de seneste uger; der henviser til, at Det Egyptiske Nationale Menneskerettighedsråd den 12. januar 2014 fremlagde en rapport efter at have besøgt de ovennævnte, fremtrædende aktivister i Tora-fængslet, hvori det kritiserede de vilkår, fangerne levede under, og opfordrede til, at mishandlingen af dem blev bragt til ophør; der henviser til, at Komiteen for Beskyttelse af Journalister har meddelt, at siden juli 2013 er mindst fem journalister blevet dræbt og 45 overfaldet, 11 presseorganer er blevet stormet, og mindst 44 journalister er blevet tilbageholdt uden sigtelse under langvarige forberedende retsprocedurer; der henviser til, at 20 journalister fra Al-Jazeera, hvoraf otte nu er fængslet og tre er europæere, den 29. januar 2014 blevet tiltalt for at tilhøre en ”terrororganisation” eller for at "udsprede falske nyheder";

G.  der henviser til, at Det Muslimske Broderskab gentagne gange har nægtet at deltage i den af overgangsregeringen erklærede politiske proces og har opfordret til en boykot af folkeafstemningen, og til at mange af broderskabets ledere fortsat opfordrer til vold mod statslige myndigheder og sikkerhedsstyrker; der henviser til, at de egyptiske overgangsmyndigheder har forbudt Det Muslimske Broderskab, fængslet dets ledere, beslaglagt deres aktiver, bragt deres medier til tavshed og gjort det kriminelt at være medlem, idet bevægelsens "Friheds- og Retfærdighedsparti" dog fortsat eksisterer; der henviser til, at den tidligere præsident Morsi har været tilbageholdt siden den 3. juli 2013 og at der er rejst flere straffeanklager imod ham;

H.  der henviser til, at menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt social retfærdighed og en højere levestandard for borgerne er afgørende elementer i overgangen til et åbent, frit, demokratisk og velstående egyptisk samfund; der henviser til, at uafhængige fagforeninger og civilsamfundsorganisationer har en afgørende rolle at spille i denne proces, og til at frie medier indtager en afgørende plads i ethvert demokratisk samfund; der henviser til, at egyptiske kvinder fortsat befinder sig i en særlig udsat situation i den nuværende tid med politisk og social forandring i landet;

I.  der henviser til, at spændingerne mellem djihad-tilhængere og de koptiske kristne er taget til i Egypten siden præsident Morsi blev fjernet fra magten sidste sommer, og at det har ført til ødelæggelse af snesevis af koptisk kristne kirker; der henviser til, at Egypten i 2013 var det land i verden, hvor der var flest tildragelser, der involverede kristne, og at medierne har berettet om mindst 167 episoder; der henviser til, at der var næsen 500 forsøg på at lukke eller ødelæge kirker i landet, og at der fandt mindst 83 religiøst motiverede drab på kristne sted;

J.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Sinai er blevet yderligere forværret og terrorhandlinger og væbnede angreb på sikkerhedstyrker er eskaleret; der henviser til, at mindst 95 sikkerhedsfolk siden den 30. juni 2013 er blevet dræbt som følge af angreb, ifølge officielle tal;

K.  der henviser til, at tusinder af mennesker, fortrinsvist flygtninge fra Eritrea og Somalia, herunder mange kvinder og børn, mister livet, forsvinder eller bortføres og holdes som gidsler med krav om løsepenge, torteres, udsættes for seksuelle overgreb eller myrdes med henblik på organtrafik i dette område;

L.  der henviser til, at lov 107 om retten til offentlig forsamling, optog og fredelige demonstrationer af 24. november 2013 blev mødt med hård kritik i vide kredse, både i og uden for Egypten; der henviser til, at den højtstående repræsentant Catherine Ashton i sin udtalelse af 23. december 2013 sagde, at denne lov i vid udstrækning blev set som en alt for vidtgående indskrænkning af ytrings- og forsamlingsfriheden; der henviser til, at fredelige demonstrationer er blevet opløst og mange demonstranter arresteret og tilbageholdt med hjemmel i denne lov inden for de seneste uger;

M.  der henviser til, at den egyptiske økonomi er i store vanskeligheder; der henviser til, at antallet af arbejdsløse og fattige er steget siden 2011; der henviser til, at økonomisk fremgang i landet forudsætter politisk stabilitet, forsvarlige økonomiske politikker, skridt til bekæmpelse af korruptionen og international støtte; der henviser til, at den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i Egypten har væsentlige konsekvenser for hele regionen og uden for;

N.  der henviser til, at størrelsen og omfanget af EU's engagement i Egypten i overensstemmelse med den reviderede europæiske naboskabspolitik og at især princippet om "mere for mere" er incitamentsbaseret og dermed afhængigt af de fremskridt, landet gør for at opfylde sine forpligtelser med hensyn til demokratiet, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og ligestilling mellem kønnene;

1.  udtrykker stærk solidaritet med det egyptiske folk og udtaler sin fortsatte støtte til egypternes legitime demokratiske forhåbninger og bestræbelser på at sikre en fredelig demokratisk overgang til politiske, økonomiske og sociale reformer;

2.  fordømmer på det kraftigste enhver form for vold, terror, ophidselse til vold, chikane, hadefulde udtalelser og censur; opfordrer indtrængende alle politisk aktører og sikkerhedsstyrkerne til at udvise den yderste tilbageholdenhed og undgå provokation for at undgå yderligere vold, hvilket vil være i landets interesse; udtrykker sin oprigtige medfølelse med ofrenes familier;

3.  opfordrer indtrængende de egyptiske overgangsmyndigheder og sikkerhedsstyrker til at sikre alle borgeres sikkerhed, uanset deres politiske standpunkt, tilhørsforhold eller tro, at overholde retsstatsprincippet og respektere menneskerettighederne, beskytte foreningsfriheden, retten til fredelig forsamling, ytringsfriheden og pressefriheden, at gå ind for dialog og ikke-vold og overholde og til at opfylde sine internationale forpligtelser;

4.  tager den nye egyptiske forfatning, som blev godkendt ved folkeafstemningen den 14. og 15. januar 2014, til efterretning, idet dette bør være et vigtigt skridt fremad i landets svære overgang til demokrati; glæder sig over den nye forfatnings henvisninger til civilt styre, trosfrihed og lighed for alle borgere, herunder forbedringen af kvinders rettigheder, om børns rettigheder, forbuddet mod tortur i enhver form og demonstrationer, forbud mod og kriminalisering af enhver form for slaveri og forpligtelsen til at leve op til de internationale menneskerettighedstraktater, som Egypten har undertegnet; opfordrer til en fuldstændig og effektiv implementering af bestemmelserne om grundlæggende frihedsrettigheder – herunder forsamlings-, forenings- og ytringsfrihed – og af menneskerettighederne i den nye forfatning, såvel som til, at al eksisterende og fremtidig lovgivning på disse områder bringes i overensstemmelse med denne forfatning;

5.  udtrykker imidlertid bekymring over visse artikler i den nye forfatning, særlig hvad angår artiklerne om status for de væbnede styrker, herunder følgende: Artikel 202 der foreskriver, at forsvarsministeren, som også er værnenes øverstkommanderende, skal udpeges blandt de væbnede styrkers officerskorps; artikel 203 om de væbnede styrkers budget; artikel 204 der tillader retsforfølgelse af civile ved militærdomstole i straffesager om direkte angreb på militære anlæg, militære zoner, militært udstyr, militære dokumenter eller hemmeligheder, offentlige midler til de væbnede styrker, militærfabrikker og militært personale, såvel som i tilfælde af forbrydelser, der vedrører militærtjeneste; og artikel 234 der foreskriver, at forsvarsministeren skal udnævnes efter godkendelse af de væbnede styrkers øverste råd, en bestemmelse der skal være gyldig i samfulde to præsidentembedsperioder, uden angivelse af hvordan eller af hvem ministeren kan fjernes fra sit embede;

6.  understreger, at forfatningsfolkeafstemningen var en chance for at skabe national konsensus, forsoning og institutionel og politisk stabilitet i landet; noterer sig det overvældende flertal, der gav deres tilslutning til den nye forfatning, den relativt lave valgdeltagelse og forlydenderne om uregelmæssigheder under afstemningen; beklager dybt de voldelige sammenstød, der fandt sted før, under og efter folkeafstemningen, med døde og sårede til følge;

7.  fordømmer alle tilfælde af vold og intimidering, og opfordrer alle aktører og sikkerhedsstyrkerne til at udvise tilbageholdenhed med henblik på at forhindre yderligere kvæstelser eller tab af menneskeliv og til landets bedste; opfordrer indtrængende den egyptiske overgangsregering til at sørge for, at der foretages øjeblikkelige, uafhængige, nøje og uvildige undersøgelser af alle sådanne sager og for, at de ansvarlige stilles til ansvar; minder overgangsregeringen om dens ansvar for at sikre alle egyptiske borgeres sikkerhed, uanset deres politiske synspunkter eller religiøse tilhørsforhold, såvel som det upartiske ansvar, der påhviler de personer, som er ansvarlige for voldshandlinger, anstiftelse hertil eller menneskerettighedsovertrædelser;

8.  understreger endnu en gang, at forsoning og en inklusiv politisk proces i civilt regi, med deltagelse af alle demokratiske politiske aktører, er essentielle elementer i Egyptens demokratiske overgang, og at afholdelsen af frie og retfærdige parlaments- og præsidentvalg inden for den tidsramme, der er afstukket i den nye forfatning – der skal resultere i en fyldestgørende repræsentation af forskellige politiske synspunkter og af kvinder og mindretalssamfund – er et andet afgørende skridt i denne proces; tilskynder alle politiske og sociale aktører, inklusive tilhængere af den tidligere præsident Morsi, til at afholde sig fra voldshandlinger, ophidselse til vold og provokationer og til at bidrage til forsoningsbestræbelserne; opfordrer til løsladelse af alle politiske fanger, der tilbageholdes for fredeligt at have udøvet deres forsamlings-, forenings- og ytringsfrihed; understreger betydningen af en fri og retfærdig rettergang for alle fanger; anbefaler en reform af lovgivningen om de retslige myndigheder for at sikre en reel adskillelse af magtbeføjelserne;

9.  opfordrer til et øjeblikkeligt ophør af alle voldshandlinger og tilfælde af chikane og intimidering – hvad enten fra de statslige myndigheders, sikkerhedstyrkernes eller andre gruppers side – mod politiske modstandere, fredelige demonstranter, fagforeningsrepræsentanter, journalister, kvinderetsforkæmpere og andre civilsamfundsaktører i Egypten; slår til lyd for alvorlige og uvildige undersøgelser af disse sager og til, at de skyldige drages til ansvar; opfordrer atter overgangsregeringen til at sikre, at de interne og de internationale civilsamfundsorganisationer, uafhængige fagforeninger og journalister kan agere frit og uden statslig indblanding i landet;

10.  ser med bekymring på lov 107 af 2013 om retten til offentlig forsamling, optog og fredelige demonstrationer og opfordrer de egyptiske overgangsmyndigheder til at ændre eller ophæve loven, så den garanterer foreningsfriheden, retten til at deltage i fredelige forsamlinger, jf. den internationale konvention om borgerrettigheder og politiske rettigheder, og leve op til internationale normer og forpligtelser;

11.  fordømmer de seneste terrorangreb mod de egyptiske sikkerhedsstyrker; er dybt bekymret over den seneste forværring af sikkerhedssituationen i Sinai og opfordrer til en intensivering af indsatsen fra den egyptiske overgangsregerings og sikkerhedsstyrkernes side for at genskabe sikre forhold i området, især ved at bekæmpe menneskehandlerne; minder i denne forbindelse om, at artikel 89 i den nye forfatning erklærer alle former for slaveri, undertrykkelse, tvangsudnyttelse af mennesker, sexhandel og andre former for handel med mennesker for ulovlig og kriminaliseret under egyptisk ret;

12.  fordømmer stærkt volden mod det koptiske trossamfund og ødelæggelsen af et stort antal kirker, kulturcentre og forretninger overalt i landet; udtrykker bekymring over, at myndighederne har undladt at træffe passende sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af det koptiske samfund til trods for mange advarsler;

13.  anmoder om, at Rådet placerer Ansar Bait al-Maqdis, gruppen som tog ansvaret for adskillige af de seneste angreb og bombninger i Sinai såvel som i Cairo og andre steder, på sin liste over udpegede terrororganisationer;

14.  opfordrer de egyptiske overgangsmyndigheder til at udarbejde, vedtage og gennemføre lovgivning til bekæmpelse af alle former for kønsbaseret vold, herunder voldtægt inden for ægteskabet og seksuel vold mod kvinder, der deltager i protester og demonstrationer; opfordrer yderlige de egyptiske overgangsmyndigheder til at sikre effektive og tilgængelige rapporteringskanaler og beskyttelsesforanstaltninger, der tager hensyn til ofrenes behov og sikrer fortrolighed; opfordrer indtrængende til at gøre op med straffriheden for overtrædere og til at sikre passende strafferetlige sanktioner;

15.  bifalder den villighed, som den egyptiske overgangsregering har givet udtryk for, til på anbefaling af Det Egyptiske Nationale Menneskerettighedsråd at åbne et regionalt kontor for FN's højkommissær for menneskerettigheder i Cairo og opfordrer de egyptiske overgangsmyndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at fremskynde åbningen af dette kontor;

16.  glæder sig over og støtter de bestræbelser, som den højtstående repræsentant Catherine Ashton og den særlige repræsentant Bernardino León har gjort for at mægle mellem parterne med det formål at finde en vej ud af den aktuelle politiske krise; opfordrer Rådet, den højtstående repræsentant og Kommissionen til at tage højde for både konditionalitetsprincippet ("mere for mere") og de alvorlige økonomiske udfordringer, som Egypten står over, i sine bilaterale forbindelser med og sin finansielle støtte til landet; gentager sin opfordring til klare og i fællesskab aftalte benchmarks i denne forbindelse; bekræfter sit tilsagn om at bistå det egyptiske folk i processen hen imod demokratiske og økonomiske reformer;

17.  opfordrer den højtstående repræsentant Catherine Ashton til at offentliggøre den rapport fra EU's valgekspertmission, der førte tilsyn med folkeafstemningen om forfatningen i Egypten den 14. og 15. januar 2014,

18.  opfordrer den egyptiske regering til at anmode om udsendelse af en EU-valgobservationsmission til at overvåge det kommende præsidentvalg;

19.  fremhæver på ny, at der er et afgørende moralsk skridt fra EU's side at befordre inddrivelsen af aktiver stjålet af tidligere diktatorer og deres regimer, og at dette qua dets symbolværdi er et såre politisk spørgsmål i Unionens forbindelser til sine sydlige nabolande;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Arabiske Republik Egyptens overgangsregering.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0379. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0446. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0224.