Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2078(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0051/2014

Indgivne tekster :

A7-0051/2014

Forhandlinger :

PV 26/02/2014 - 16
CRE 26/02/2014 - 16

Afstemninger :

PV 27/02/2014 - 10.10

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0173

Vedtagne tekster
PDF 274kWORD 161k
Torsdag den 27. februar 2014 - Strasbourg Endelig udgave
De grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union
P7_TA(2014)0173A7-0051/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012) (2013/2078(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten), særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

—  der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet led, og artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union samt til artikler vedrørende overholdelse, fremme og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU, i TEU og TEUF,

—  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 (chartret), der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

—  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (konventionen), Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets parlamentariske forsamling, Ministerudvalg, menneskerettighedskommissæren og Venedigkommissionen,

—  der henviser til den europæiske socialpagt, som blev ændret i 1996, og retspraksis fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder,

—  der henviser til FN's konventioner til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

—  der henviser til FN-konventionen om handicappedes rettigheder, som EU deltager i sammen med de fleste medlemsstater,

—  der henviser til de vejledende principper for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder vedtaget den 27. oktober 2012 af FN's Menneskerettighedsråd (A/HRC/21/39),

—  der henviser til meddelelser fra Kommissionen "om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union – Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på" (COM(2003)0606), "om en strategi for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder" (COM(2010)0573) og om den praktiske vejledning om hensyntagen til grundlæggende rettigheder i Kommissionens konsekvensanalyser (Operational Guidance on taking account of Fundamental Rights in Commission Impact Assessments) (SEC(2011)0567),

—  der henviser til Rådets konklusioner angående Rådets handlinger og initiativer for at gennemføre Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, vedtaget den 23. maj 2011, og med henvisning til Rådets retningslinjer om de metodologiske skridt, der skal tages for at kontrollere foreneligheden med grundlæggende rettigheder i Rådets forberedende organer(1) ,

—  der henviser til Kommissionens 2013-beretning for 2012 om anvendelsen af EU's charter for grundlæggende rettigheder (COM(2013)0271) og til de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,

—  der henviser til Kommissionens "Rapport om unionsborgerskab 2013 – Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid" (COM(2013)0269),

—  som henviser til "Stockholmprogrammet — Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse"(2) ,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173) og Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2011,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Skridt fremad i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration" (COM(2013)0454) og forslag til Rådets henstilling om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne (COM(2013)0460),

—  der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen(3) ,

—  der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(4) , Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(5) og forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(6) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(7) ,

—  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols afgørelser og retspraksis og de nationale forfatningsdomstoles retspraksis, der henholder sig til chartret om grundlæggende rettigheder som reference for fortolkning af nationale love,

—  der henviser til redegørelse fra José Manuel Barroso i Europa-Parlamentet den 11. september 2013 om Unionens tilstand og til Viviane Redings tale den 4. september 2013 til Center for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles om Den Europæiske Union og retsstatsprincippet,

—  der henviser til skrivelsen af 6. marts 2013, der blev sendt af udenrigsministrene i Tyskland, Danmark, Finland og Nederlandene til Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og som opfordrede til etableringen af en mekanisme til fremme af overholdelsen af de grundlæggende værdier i medlemsstaterne,

—  der henviser til Rådets konklusioner af 6. og 7. juni 2013 om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og om Kommissionens beretning for 2012 om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—  der henviser til konklusionerne fra konferencen om et Europa med ligestillede borgere: lighed, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, tilrettelagt af det irske formandskab af Rådet den 9. og 10. maj 2013,

—  der henviser til det fjerde årlige symposium i Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) den 7. juni 2013 med titlen fremme af retsstatsprincippet i EU,

—  der henviser til udkast til Rådets konklusioner af 13. september 2013 om evaluering af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

—  der henviser til FRA's virksomhed, årsrapporter, undersøgelser og udtalelser, og særlig årsrapporten om situationen for de grundlæggende rettigheder i EU i 2012,

—  der henviser til den fælles rapport fra FRA, UNDP, Verdensbanken og Kommissionen med titlen "The situation of Roma in 11 EU Member States – Survey results at a glance", som blev offentliggjort i maj 2012,

—  der henviser til den rapport, der blev offentliggjort i april 2013, fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder om forvaltning af EU's ydre grænser og dens virkning på migranters menneskerettigheder,

—  der henviser til ngo-rapporter og ‑undersøgelser om menneskerettighederne og til de relevante undersøgelser, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har anmodet om, og navnlig undersøgelsen "The triangular relationship between fundamental rights, democracy and the Rule of Law in the EU – towards an EU Copenhagen mechanism",

—  der henviser til sine beslutninger om grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne, navnlig den af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden(8) og den af 12. december 2012 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2010-2011)(9) ,

—  der henviser til sin beslutning af 22. april 2004 om risikoen for krænkelse af ytrings- og informationsfriheden (artikel 11, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder) i EU og navnlig i Italien(10) ,

—  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2005 om beskyttelse af mindretal og ikke-diskriminationspolitikker i et udvidet Europa(11) ,

—  der henviser til sin beslutning af 10. juli 2008 om oprettelse af en database i Italien med fingeraftryk fra romaer(12) ,

—  der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om den litauiske lov om beskyttelse af mindreårige mod de skadelige virkninger af oplysninger til offentligheden(13) ,

—  der henviser til sin beslutning af 9. september 2010 om situationen for romaerne og retten til fri bevægelighed i EU(14) ,

—  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2011 om krænkelse af ytringsfriheden og forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering i Litauen(15) ,

—  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer(16) ,

—  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2011 om medieloven i Ungarn(17) ,

—  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: standarder for mediefrihed i EU(18) ,

—  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om bekæmpelse af homofobi i Europa(19) ,

—  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om styrkelse af indsatsen mod racisme, fremmedhad og hadforbrydelser(20) ,

—  der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om EU's bestræbelser med hensyn til bekæmpelse af korruption(21) ,

—  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer (endelig betænkning)(22) ,

—  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012)(23) ,

—  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger: opfølgning på TDIP-udvalgets betænkning(24) og dets opfølgende beslutning af 10. oktober 2013(25) ,

—  der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(26) ,

—  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

—  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Rådet vedtog i marts 2011,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

—  der henviser til Europarådets konvention af 7. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

—  der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder(27) og af 6. februar 2013 om den 57. samling i FN’s Kommission for Kvinders Status (CWS) vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger(28) ,

—  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(29) ,

—  der henviser til arbejdsdokument I og II om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2012, ordfører: Louis Michel,

—  der henviser til den offentlige høring, som blev holdt den 5. november 2013 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om "Situationen for de grundlæggende rettigheder i EU: Sådan styrkes de grundlæggende rettigheder, demokratiet og retsstaten i EU",

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0051/2014),

A.  der henviser til, at den europæiske integration er et politisk projekt, som er affødt af Anden Verdenskrig og totalitære regimers forfølgelse og undertrykkelse af borgerne, og der henviser til, at målet har været i de europæiske stater at forankre demokratiet og retsstatsprincippet og respektere og fremme menneskerettighederne, de grundlæggende rettigheder samt beskyttelsen af mindretal på grundlag af verdenserklæringen om menneskerettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK) og andre instrumenter om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og at undgå en tilbagevenden til enhver form for totalitært regime;

B.  der henviser til, at personen, som er borger eller indbygger, skal have en central plads i Den Europæiske Union, og at de grundlæggende rettigheder sikrer personer mod eventuel indblanding i og overgreb og vold begået af myndighederne på alle niveauer mod privatlivets fred og deres rettigheder og friheder; der henviser til, at respekt for og fremme af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokratiet og værdier og principper som omhandlet i EU-traktaterne og de internationale instrumenter vedrørende menneskerettighederne (verdenserklæringen om menneskerettigheder, EMRK, ICCPR, ICESCR osv.) skal stå i centrum af den europæiske integration;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Union har udviklet et grundlæggende lovgivningsmæssigt fundament, der har til formål at sikre respekt for og beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, herunder gennem "Københavnskriterierne", medtagelsen af artikel 2, 6 og 7 i EU-traktaten, chartret om grundlæggende rettigheder og pligten til at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention samt de tilsvarende bestemmelser i medlemsstaternes nationale lovgivninger;

D.  der henviser til, at chartret med Lissabontraktatens ikrafttræden har ændret værdier og principper til konkrete rettigheder, der kan håndhæves retsligt; der henviser til, at det, da det har samme værdi som Lissabontraktaten, er blevet juridisk bindende for EU's institutioner, organer og agenturer samt medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen;

E.  der henviser til, at der skal udvikles en ægte kultur for grundlæggende rettigheder, som fremmes og styrkes i både EU-institutionerne og medlemsstaterne, navnlig når de anvender og gennemfører EU-lovgivning, såvel internt som i forbindelserne med tredjelande; der henviser til, at gennemførelsen af disse værdier og principper også skal underbygges af en effektiv kontrol med, at de grundlæggende rettigheder, som er fastsat i chartret, overholdes, herunder i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag; der henviser til, at ingen andre hensyn kan gå forud for respekten for og overholdelsen af ovennævnte grundlæggende rettigheder, uden at dette vil svække Den Europæiske Unions troværdighed og image, for så vidt angår menneskerettigheder, navnlig når det drejer sig om forbindelserne med tredjelande;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Union er baseret på forudsætningen om og den gensidige tillid til, at EU's medlemsstater respekterer demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet i EMRK og chartret om grundlæggende rettigheder, navnlig med hensyn til udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og princippet om gensidig anerkendelse;

G.  der henviser til, at princippet om gensidig anerkendelse medfører en situation, hvor mennesker kan overføres fra ét retsområde til et andet uden forudgående menneskerettighedsundersøgelse af de enkelte beslutninger;

H.  der henviser til, at EU-Domstolen i de forenede sager C-411/10 og C-493/10 understregede, at en sådan formodning om overholdelse af de grundlæggende rettigheder skal være afkræftelig, og at dommerne derfor skal kontrollere, om der er alvorlig grund til at antage, at der er systemmæssige mangler i de andre medlemsstaters retssystemer;

I.  der henviser til, at det derfor er nødvendigt at sikre, at de nationale myndigheder har tilstrækkelige beviser til at kunne træffe en informeret beslutning om, hvorvidt der er systemmæssige mangler i andre medlemsstaters retssystemer;

J.  der henviser til, at korruption forårsager sociale problemer og overtrædelser af de grundlæggende rettigheder, da kriminelle grupper bruger det til at begå anden alvorlig kriminalitet som f.eks. menneskehandel; der henviser til, at et effektivt, uafhængigt og upartisk retssystem er vigtigt for retsstaten og beskyttelsen af EU's borgeres grundlæggende rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder;

K.  der henviser til, at Den Europæiske Union er inde i en periode med ikke kun en økonomisk og finansiel krise, men også en demokratisk og forfatningsmæssig krise, hvilket fremgår af de seneste begivenheder i visse medlemsstater, og at disse spændinger har fremhævet manglen på egnede instrumenter til at håndtere denne krise samt manglende politisk vilje og vanskelighederne ved at anvende de overvågnings- evaluerings- og sanktionsmekanismer, der er fastlagt i de eksisterende traktater, navnlig kravene i artikel 2 og 7 i EU-traktaten;

L.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en styrkelse af disse mekanismer for at sikre, at EU's værdier som fastlagt i artikel 2 i EU-traktaten respekteres, beskyttes og fremmes, og for at imødegå krisesituationer i Unionen og i medlemsstaterne, og der henviser til, at der pågår drøftelser om oprettelse af en "ny mekanisme", hvormed Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne tilslutter sig Parlamentet og ngo'er;

M.  der henviser til, at FRA i fokusafsnittet i sin årsberetning for 2012 om Den Europæiske Union som et værdifællesskab, "The European Union as a Community of values: safeguarding fundamental rights in times of crisis" understreger, at en fælles forståelse af artikel 2-værdierne og de retlige forpligtelser, der udspringer deraf, er et ønske, der kræver, at der iværksættes en egentlig dialog inden for EU;

N.  der henviser til, at Kommissionen har tilkendegivet ønske om at styrke retsstaten i Den Europæiske Union, og til, at den kan foreslå anvendelsen af åbningsskrivelser i henhold til artikel 7, stk. 1, i den gældende EU-traktat; der henviser til, at Kommissionen ligeledes har nævnt behovet for at ændre traktaterne og har meddelt, at den kunne foreslå ændringer inden udgangen af 2013 eller i begyndelsen af 2014 med henblik på at afholde en debat i forbindelse med valget (herunder om artikel 7) og forsøge at nå til enighed om disse forslag, som skal have til formål at sikre, at EU-politikken for grundlæggende rettigheder i Unionen bygger på klare regler og mekanismer, objektive indikatorer, data og beviser, og at den er gennemsigtig, retfærdig og forudsigelig og velegnet til at beskytte de individuelle rettigheder, demokratiet og retsstaten;

O.  der henviser til, at enhver beslutning på dette område så hurtigt som muligt bør gøre det muligt at sikre en korrekt anvendelse af EU-traktatens artikel 2, 6 og 7 og sikre, at enhver afgørelse træffes på grundlag af objektive kriterier og en objektiv vurdering, for således at imødegå kritik vedrørende manglen på indikatorer og evalueringskriterier, forskelsbehandling og politisk partiskhed;

P.  der henviser til, at der stadig i Den Europæiske Union og medlemsstaterne forekommer adskillige krænkelser af de grundlæggende rettigheder, som beskrevet i (årlige og særlige) rapporter fra Kommissionen, FRA, Europarådet (årsberetninger og domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, dokumenter og rapporter fra menneskerettighedskommissæren, dokumenter fra Europarådets Parlamentariske Forsamling), FN-dokumenter (herunder dokumenter og rapporter fra FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder, fra de særlige rapportører osv.) dokumenter udarbejdet af ngo'er (f.eks. Human Rights Watch, Amnesty International, Open Society Institute, ILGA-Europe, ECRE, Journalister Uden Grænser og Freedom House) osv.; der henviser til, at sådanne krænkelser kræver passende svar fra Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne i betragtning af, at det er alvorlige og tilbagevendende hændelser;

Q.  der henviser til, at disse organisationer har indberettet og givet udtryk for deres bekymringer, især hvad angår situationen for romaerne, migranter, asylansøgere og flygtninge, mindretal samt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, medier og journalister, sikkerhedsstyrkernes, politiets og efterretningstjenesternes aktioner og de nødvendige efterforskninger for at kunne retsforfølge og straffe de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, staters deltagelse i tortur og mishandling i tredjelande og anvendelsen af beviser fremskaffet på denne måde, fængselsforhold og mishandling af indsatte;

R.  der henviser til, at artikel 8, 9, 10, 19 og 21 i chartret om grundlæggende rettigheder ligesom EU-Domstolens retspraksis anerkender betydningen af grundlæggende sociale rettigheder ved at gengive dem som tværgående principper i EU-retten, idet det således understreges, at EU skal sikre de grundlæggende friheder og rettigheder såsom retten til at organisere sig, strejkeretten, foreningsfriheden, forsamlingsfriheden osv. som defineret i den europæiske socialpagt, og der henviser til, at artikel 151 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde indeholder en tydelig henvisning til de grundlæggende sociale rettigheder som de, der fremgår af den europæiske socialpagt;

S.  der henviser til, at retten til livet og retten til menneskers integritet er omfattet af artikel 2 og 3 i chartret om grundlæggende rettigheder;

T.  der henviser til, at der er omkring 100 millioner børn i EU og omkring 80 millioner europæiske personer med handicap; der henviser til, at personer med handicap og navnlig børn fortsat lider under manglende bistand og støtte til at blive inkluderet i skolerne, har vanskeligt ved at få adgang til bygninger eller tjenester og har problemer med at blive hørt og deltage i beslutninger, der påvirker deres liv; der henviser til, at EU som part i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er forpligtet til at fremme, beskytte og respektere rettighederne for personer med handicap, som er nedfældet i konventionen, til at vedtage en strategi om gennemførelse af konventionen og til at sikre, at politikker samt eksisterende og fremtidig primær og sekundær lovgivning stemmer overens med konventionens bestemmelser;

U.  der henviser til, at kvinder og piger er de primære ofre for kønsbaseret vold, da det skønnes, at 20-25 % af alle kvinder i EU har været ofre for fysisk vold mindst én gang i deres liv; der henviser til, at hundrede tusinder af kvinder i Europa har været udsat for kønslemlæstelse, og tusinder af piger er i risikozonen;

V.  der henviser til, at kvinder i EU tjener omkring 16 % mindre i timen end mænd;

W.  der henviser til, at ekstrem fattigdom, kønsbestemte uligheder og stereotyper øger risikoen for vold og andre former for udnyttelse, herunder handel med kvinder og prostitution, og hindrer kvinder i til fulde at deltage i alle livets områder;

X.  der henviser til, at alle EU's borgere bør garanteres grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og lige muligheder; der henviser til, at beskyttelse af nationale mindretal, regionale sprog og mindretalssprog i et udvidet EU imidlertid er et vigtigt spørgsmål, som ikke løses blot ved at bekæmpe fremmedhad og forskelsbehandling, men ved at vedtage specifikke retlige, sproglige, kulturelle, sociale osv. regler og behandlinger;

1.  understreger, at EU's politiske, historiske og etiske projekt går ud på at forene lande, der deler og fremmer de samme fælles europæiske værdier, såsom dem, der er fastlagt i artikel 2 i TEU og i chartret om grundlæggende rettigheder samt i EMRK, herunder respekt for den menneskelige værdighed, demokrati, retsstaten, de grundlæggende rettigheder, ligestilling, frihed ikke-forskelsbehandling og beskyttelse af mindretal, som er tæt forbundne og udgør gensidige forudsætninger, og mener derfor, at en af grundpillerne i den europæiske identitet er og skal være fremme, både i og uden for EU, af menneskerettighederne, de grundlæggende friheder og demokrati, som er europæiske værdier;

2.  henstiller til Parlamentet, Kommissionen og Rådet at anerkende eksistensen af positive forpligtelser til at beskytte og fremme menneskerettighederne; understreger, at respekten for de grundlæggende rettigheder og friheder indebærer, at der træffes foranstaltninger på forskellige planer; understreger den rolle, som regionale og lokale myndigheder, ngo'er og civilsamfundet spiller på dette område, og anmoder Kommissionen og Rådet om at forbedre deres samarbejde med disse aktører;

3.  minder EU-institutionerne og medlemsstaterne om behovet for, at de overholder deres forpligtelser til at respektere de grundlæggende friheder og rettigheder; bemærker, at deltagelsen i internationale traktater til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne kun kan medvirke til at styrke beskyttelsen af grundlæggende rettigheder i EU;

4.  fordømmer den foruroligende tendens til, at de grundlæggende rettigheder overtrædes i EU, navnlig på indvandrings- og asylområdet og i forbindelse med forskelsbehandling og intolerance, som især rammer visse befolkningsgrupper (mindretal og indvandrere), sikkerhed og terrorisme, pressefriheden, den fri bevægelighed i Unionen, sociale rettigheder og retten til at organisere sig; bemærker i stigende grad, at medlemsstaterne forhindrer overholdelsen af disse grundlæggende friheder og rettigheder, navnlig med hensyn til romaer, kvinder, lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, asylansøgere, indvandrere og andre sårbare befolkningsgrupper;

Institutionelle anliggender

5.  påpeger, at det er vigtigt for Den Europæiske Union, dens institutioner og medlemsstaterne at garantere respekten for de fælles europæiske værdier, der er fastlagt i artikel 2 i TEU, og at alle de instrumenter, der er omhandlet i traktaterne med henblik herpå, hurtigst muligt bør anvendes og gennemføres, og at der om nødvendigt bør gennemføres traktatændringer; understreger, at forpligtelsen til at opfylde Københavnskriterierne ikke udløber efter tiltrædelsen, men stadig påhviler medlemsstaterne, at grundlæggende rettigheder udgør en del af Unionens primære lovgivning, og at de skal respekteres, når Unionens lovgivning anvendes af enhver domstol eller myndighed, såvel på EU-plan som på nationalt plan; beklager i denne forbindelse især de langvarige forhandlinger om tiltrædelse af EMRK, og at EU's tiltrædelse af EMRK endnu ikke er fuldført;

6.  minder EU-institutionerne og medlemsstaterne om, at enhver politik vedrørende de grundlæggende rettigheder først og fremmest skal undgå, at der sker overtrædelser, især ved hjælp af forebyggelses- og klageinstrumenter, som er tilgængelige, inden der træffes en afgørelse eller en foranstaltning, for at give mulighed for at undersøge og træffe afgørelse om særlige tilfælde hurtigst muligt på en effektiv, passende og retfærdig måde uden forskelsbehandling;

7.  mener, at den brede offentlighed i stadig højere grad går op i overholdelse, beskyttelse og fremme af de grundlæggende rettigheder, som det fremgår af mobiliseringen i forbindelse med og den øgede opmærksomhed på tilfælde af overtrædelse, overgreb eller ulighed i dagligdagen samt i symbolske eller velkendte tilfælde, også som følge af den bedre informationsstrøm takket være den nye teknologi, de sociale netværk og medierne; minder om, at enhver overtrædelse, krænkelse eller ulighed skader demokratiet og retsstaten samt borgernes tillid til institutionerne og deres repræsentanter, især de politiske beslutningstagere; understreger, at institutionerne og politikerne skal gøre opmærksom på og fremme denne demokratiske dynamik ved at etablere nye mekanismer for dialog med borgerne og styrke borgernes kontrol og den parlamentariske, retlige og mediemæssige kontrol med de statslige myndigheder, som skal være mere åbne og gennemsigtige for bedre at kunne tjene borgernes interesser;

8.  mener, at der for fuldt ud at udnytte traktaternes potentiale er behov for at:

   a) afslutte processen med at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention og straks etablere de instrumenter, der er nødvendige for fuldt ud at overholde denne forpligtelse, der er nedfældet i traktaterne, da dette vil udgøre endnu en mekanisme til håndhævelse af borgernes menneskerettigheder, bl.a. for at sikre, at medlemsstaterne gennemfører domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, særlig "pilotdomme", og tiltræde den europæiske socialpagt, som blev undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og revideret i Strasbourg den 3. maj 1996, hvilket Europarådet har opfordret til; der er desuden behov for, at medlemsstaterne tiltræder og ratificerer Europarådets menneskerettighedskonventioner og gennemfører de eksisterende instrumenter i fællesskabsretten og genovervejer de fravalg, som kan påvirke deres borgeres rettigheder
   b) sikre, at lovforslag og politikker er i overensstemmelse med chartret og respekterer de grundlæggende rettigheder, ved at træffe konkrete foranstaltninger for at sikre, at de sammenholdes med chartret i alle faser af udarbejdelsen af lovgivningen, og at indvirkningen på de grundlæggende rettigheder i EU-lovgivningen og dens gennemførelse af medlemsstaterne systematisk undersøges i Kommissionens evalueringsrapporter om gennemførelse af denne lovgivning og i årsberetningen om kontrol med gennemførelsen af EU-retten
   c) sikre, at Kommissionen – og Rådet, hvis det tager initiativ til lovgivning – hvor det er relevant, anvender eksterne, uafhængige eksperter fra FRA
   d) intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne og med Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter for at forbedre gennemførelsen af den eksisterende EU-lovgivning vedrørende menneskerettigheder
   e) sikre, at udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-retten, som påvirker og udvikler de grundlæggende rettigheder, styrkes og gennemføres korrekt ved at følge en streng politik for evaluering og overvågning og bringe overtrædelser for EU-Domstolen, navnlig på de områder, hvor EU har kompetence, som ikke-forskelsbehandling, lighed, køn, handicap, databeskyttelse, asyl og indvandring
   f) sikre fremme af en omfattende tilgang til retsstatsprincippet, som tager højde for, hvordan de grundlæggende rettigheder beskyttes i praksis
   g) anerkende, at der er behov for stærk politisk vilje til at tage hånd om disse spørgsmål, navnlig i økonomiske og finansielle krisetider
   h) styrke og sikre gennemsigtighed i den internationale dialog om grundlæggende rettigheder, eller når europæiske borgeres interesser står på spil
   i) sikre, at Kommissionen fuldt ud anvender de eksisterende mekanismer og iværksætter objektive evalueringer og undersøgelser og indleder overtrædelsesprocedurer, hvis den har en begrundet sag, og følgelig undgå dobbeltstandarder, hvis en medlemsstat i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivningen krænker de rettigheder, der fremgår af chartret
   j) fastlægge ambitiøse, effektive og vidtrækkende politikker og handlingsprogrammer for de grundlæggende rettigheder og de fælles europæiske værdier, særlig for at sikre en proaktiv og systematisk gennemførelse af EU's forpligtelser vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af ligestilling som omhandlet i artikel 8 og 10 i TEUF og i artikel 21 i chartret
   k) samarbejde på en mere systematisk og koordineret måde på alle niveauer, navnlig med Europarådet og andre internationale institutioner i henhold til deres specifikke ekspertise for at undgå overlapning
   l) effektivisere de forskellige mekanismer, som allerede findes, med henblik på at forebygge overtrædelse af de grundlæggende rettigheder i EU, håndtere overtrædelser af grundlæggende rettigheder og undgå "forum shopping" og styrke den rolle, som de regionale og lokale myndigheder kan spille sammen med menneskerettighedsorganisationerne
   m) udarbejde sammenlignelige og opsummerende landespecifikke tabeller, på grundlag af hvilke Kommissionen bør udstede landespecifikke henstillinger vedrørende politikken for grundlæggende rettigheder på samme måde som vedrørende den økonomiske politik for EU27; Rådet bør godkende eller ændre disse henstillinger samt Kommissionens forslag vedrørende åbenlyse overtrædelser af de grundlæggende rettigheder inden Det Europæiske Råds næste topmøde
   n) udvikle en peer review-mekanisme med deltagelse af nationale menneskerettighedsorganer som OECD's komité for udviklingsbistand (DAC); hver medlemsstat skal gennemgå en peer review-undersøgelse hvert tredje eller fjerde år med det hovedformål at hjælpe det berørte land med at forstå, hvor det kan forbedre sin strategi for og struktur af grundlæggende rettigheder, og identificere og dele god praksis i politikker og strategi vedrørende menneskerettigheder i EU
   o) indføre en ny "Københavnmekanisme" til at sikre, at EU's grundlæggende rettigheder og værdier i EU-traktatens artikel 2 og i chartret om grundlæggende rettigheder respekteres, beskyttes og fremmes;

9.  understreger, at denne "nye Københavnmekanisme", der har til formål at overvåge overensstemmelsen med Københavnskriterierne fra medlemsstaternes side på effektiv og bindende vis kan træde i kraft straks på grundlag af en afgørelse fra Kommissionen ved at inddrage Europa-Parlamentet fuldt ud, og at den bør:

   a) fastlægge indikatorer – på grundlag af eksisterende eller allerede udviklede og anerkendte standarder for grundlæggende rettigheder – såsom dem, der er udviklet i FN og Europarådet, under hensyntagen til rådgivning fra de ngo'er, der arbejder inden for de forskellige områder af menneskerettigheder og grundlæggende friheder (FRA og Kommissionen)
   b) være baseret på objektive og pålidelige data og oplysninger, som er struktureret omkring sådanne indikatorer, som videreudvikles i en gennemsigtig og troværdig proces (FRA, Kommissionen)
   c) overvåge situationen i EU og i de enkelte medlemsstater ved hjælp af en regelmæssig og objektiv proces (FRA, Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter)
   d) gennemføre objektive, sammenlignende og løbende evalueringer for hver af de grundlæggende rettigheder og/eller emneområder og for hver enkelt institution og medlemsstat, idet der tilstræbes mest mulig sammenlignelighed – også på grundlag af konklusionerne og henstillingerne fra de eksisterende overvågningsmekanismer i Europarådet, FN og EU's institutioner og organer samt oplysninger fra civilsamfundsorganisationer (FRA-rapporter, Kommissionens årlige beretninger, Parlamentets årsrapporter, Rådets årsrapporter) og udstede henstillinger på denne baggrund
   e) fastlægge en europæisk politikcyklus vedrørende anvendelsen af EU-traktatens artikel 2 (demokrati, retsstaten, de grundlæggende rettigheder, lighed) for således at fastlægge en årlig og flerårig ramme om disse etaper og skabe et åbent årligt interinstitutionelt forum for disse europæiske værdier, navnlig beskyttelse af de grundlæggende rettigheder
   f) samle alle eksisterende data og analyser fra nationale europæiske og internationale organer med henblik på at sikre, at eksisterende oplysninger, som er relevante med hensyn til at beskytte de grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet, demokrati og lighed, er mere tilgængelige og synlige
   g) sikre, at GD for Retlige Anliggender og arbejdsgruppen om grundlæggende rettigheder (FREMP) i Rådet samarbejder med Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om at indlede en løbende struktureret dialog mellem disse institutioner og civilsamfundsorganisationer om spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder i EU
   h) udforme og vedtage et sæt anbefalinger samt effektive og forholdsmæssige sanktioner, der på effektiv vis er afskrækkende (f.eks. en midlertidig suspension af fondens forpligtelser, anvendelsen af visse retsakter, osv.), til håndtering af overtrædelser af EU-traktatens artikel 2 og artikel 7 og for at sikre, at de rettigheder, der er fastlagt heri, respekteres korrekt
   i) indarbejde et tidligt varslingssystem, politisk og teknisk dialog, åbningsskrivelser og en procedure for "indefrysning", som Parlamentet allerede har opfordret til, for at sikre, at medlemsstaterne på anmodning fra EU-institutionerne suspenderer vedtagelsen af lovgivning, hvor der ses bort fra, eller som er i strid med grundlæggende rettigheder eller EU's retsorden; Kommissionen bør holde møder på teknisk plan med de relevante medlemsstaters tjenestegrene, men ikke afslutte forhandlinger på andre politiske områder end dem, der vedrører artikel 2 i TEU, før der er sikret fuldstændig overholdelse af artikel 2 i TEU;

10.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med FRA at vedtage en beslutning om oprettelse af en sådan ny "Københavnmekanisme", som den allerede har gjort det for overvågning af korruption i EU og i medlemsstaterne, og til at revidere forretningsordenen for FRA med henblik på at øge dets beføjelser og kompetencer;

11.  opfordrer til, at der, helst i henhold til en interinstitutionel aftale, nedsættes et "Københavnudvalg" bestående af uafhængige eksperter på højt plan i grundlæggende rettigheder, som udpeges af bl.a. Europa-Parlamentet, og som har til formål at sikre, at alle medlemsstater overholder de fælles værdier i artikel 2 i TEU og fortsat overholder "Københavnkriterierne", og at rådgive og rapportere om forhold vedrørende grundlæggende rettigheder, mens der afventes en ændring af forordningen om FRA, så det kan få videre beføjelser og et bredere anvendelsesområde, herunder med hensyn til overvågning af enkelte medlemsstater inden for grundlæggende rettigheder, således som Europa-Parlamentet gentagne gange har anmodet om;

12.  anbefaler, at der indledes en dialog mellem EU-institutionerne og en medlemsstat, når der er en klar risiko for, at denne medlemsstat groft overtræder EU's værdier, og at EU-institutionerne får mulighed for at fremsætte henstillinger, jf. EU-traktatens artikel 7, stk. 1; støtter fuldt ud Kommissionens forslag om at anvende åbningsskrivelser i denne sammenhæng;

13.  opfordrer Kommissionen og Rådet til sammen med Parlamentet at nedsætte en kontaktgruppe, som skal følge op på gennemførelsen af Unionens værdier og specifikt gennemføre fælles vurderinger af status for grundlæggende rettigheder i specifikke tilfælde, som en af Unionens tre institutioner har noteret sig med bekymring; opfordrer endvidere disse institutioner til at tage højde for Europarådets beslutninger og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser;

14.  glæder sig over udtalelserne fra formanden for Kommissionen og næstformand Reding, hvori de bekendtgør en meddelelse med eventuelle ændringer til traktaterne ud over de muligheder, som findes i de aktuelle traktater, og opfordrer sine kompetente udvalg til at undersøge følgende forslag i detaljer med henblik på at øge beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i EU-traktaterne:

   en revision af artikel 7 i EU-traktaten med tilføjelse af en "gennemførelsesfase for så vidt angår EU-traktatens artikel 2", der adskiller "risikofasen" fra "overtrædelsesfasen", hvor der er forskel på størrelsen af det flertal, der er nødvendigt, en styrkelse af den tekniske og objektive (og ikke kun politiske) analyse samt en styrket dialog med medlemsstaternes institutioner og en bredere vifte af detaljerede og beregnelige sanktioner, der er gældende under hele proceduren
   anvendelse af artikel 121 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til at udarbejde en stærkere og detaljeret samordnings- og overvågningsmekanisme for grundlæggende rettigheder
   udvidelse af klagemulighederne og Kommissionens og Domstolens beføjelser
   en henvisning til FRA i traktaterne, herunder et retsgrundlag, der giver mulighed for at ændre agenturets grundlæggende forordning, ikke ved enstemmighed som i dag, men via den almindelige lovgivningsprocedure
   sletning af artikel 51 i chartret om grundlæggende rettigheder
   mulighed for, at Parlamentet kan iværksætte procedurer om overtrædelse af artikel 2 i TEU på lige fod med Kommissionen og Rådet, og for at FRA skal kunne bidrage med den nødvendige specialiserede støtte til proceduren
   gennemgang af kravet om enstemmighed på områder vedrørende respekt, beskyttelse og fremme af grundlæggende rettigheder såsom lighed og ikke-forskelsbehandling (f.eks. artikel 19 i TEUF)

opfordrer også sit kompetente udvalg til at præcisere anvendelsen af og eventuelt gennemgå proceduren, ifølge hvilken Parlamentet kan aktivere artikel 7 i TEU;

15.  opfordrer FRA til at oprette et offentligt websted til indsamling og samling at oplysninger og dokumenter vedrørende spørgsmål om grundlæggende rettigheder udarbejdet af FN, Europarådet, OSCE, ngo'er, FRA, Europa-Parlamentet, domstole, nationale parlamenters udvalg, ombudsmænd mv.; mener, at disse oplysninger skal være tilgængelige efter dato, stat, forfatter og rettighed og dermed være en kilde til og give oplysninger om status for grundlæggende rettigheder i EU og dets medlemsstater;

Særlige rettigheder baseret på chartret om grundlæggende rettigheder

Værdighed

16.  er foruroliget over de fortsatte tilfælde af krænkelse af den menneskelige værdighed, som stadig finder sted i Unionen og i visse medlemsstater, hvis ofre især omfatter mindretal, navnlig romaer, asylansøgere, indvandrere, personer, der mistænkes for at have forbindelser med terrorisme, og personer, der er berøvet deres frihed, samt fattige og sårbare personer; understreger, at de offentlige myndigheder skal respektere det absolutte forbud mod tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling og gennemføre hurtige, effektive og uafhængige tilbundsgående undersøgelser af enhver overtrædelse af dette forbud og retsforfølge de ansvarlige;

17.  er bekymret over de talrige tilfælde af mishandling fra politiets og ordensmagtens side, især hvad angår uforholdsmæssig brug af magt mod fredelige deltagere og journalister i forbindelse med demonstrationer og den overdrevne anvendelse af ikke-dødelige våben såsom knipler, gummikugler og taserudstyr; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der bruges identifikationsoplysninger på sikkerhedsstyrkers uniformer, og at der ikke gives plads til straffrihed; kræver, at politikontrol på grundlag af etnisk eller racemæssig profilering bringes til ophør; udtrykker bekymring over det stigende antal restriktioner på forsamlingsfriheden og retten til fredelig demonstration og påpeger, at forenings- og forsamlingsfriheden samt ytringsfriheden udgør grundlaget for retten til at demonstrere; opfordrer medlemsstaterne til ikke at træffe foranstaltninger, som bringer personers udøvelse af grundlæggende friheder og rettigheder i fare eller kriminaliserer dem, opfordrer dem indtrængende til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at der kun undtagelsesvis bruges magt, og at den er behørigt begrundet i en reel og alvorlig trussel mod den offentlige orden, og minder om, at politiet først og fremmest skal sørge for personers sikkerhed og beskyttelsen af dem;

18.  gentager sin tilslutning til et EU-initiativ, der skal sikre, at frihedsberøvede personers grundlæggende rettigheder garanteres, og at tilbageholdelsen kan sikre deres reintegration i samfundet; er foruroliget over problemet med overfyldte fængsler, som berører mange medlemsstater, de dårlige fængselsforhold og den dårlige behandling af de tilbageholdte; anmoder om, at der iværksættes et EU-initiativ, der sikrer gennemførelsen af anbefalingerne fra Den Europæiske Torturkomité og domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, herunder i politi- og indvandringscentre og på psykiatriske hospitaler; anbefaler at træffe foranstaltninger til afhjælpning af problemet med overfyldte fængsler ved f.eks. at undgå overdreven brug af varetægtsfængsling, fastsætte alternativer til fængselsstraf, overveje afkriminalisering af visse handlinger og/eller nedsætte tidsgrænsen for tilbageholdelse uden sigtelse;

19.  gentager sin anmodning om, at der iværksættes en fuldstændig undersøgelse af europæiske staters samarbejde med USA og CIA om USA's "ekstraordinære overførselsprogram" samt om overflyvninger af og hemmelige fængsler på Unionens territorium og fastholder, at medlemsstaterne skal foretage en effektiv, upartisk, dybdegående, uafhængig og gennemsigtig undersøgelse, og at der ikke er plads til straffrihed; minder medlemsstaterne om, at forbuddet mod tortur er absolut, og at det derfor ikke er muligt at påberåbe sig statshemmeligheder for at begrænse staters forpligtelse til at undersøge alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; understreger, at medlemsstaternes rygte og tillid til deres løfte om at beskytte de grundlæggende rettigheder er i fare, såfremt ovenstående ikke overholdes;

20.  understreger, at straffriheden, hvad angår CIA's program, har muliggjort de fortsatte overtrædelser af de grundlæggende rettigheder i EU's og USA's terrorbekæmpelsespolitikker, hvilket tydeligt fremgår af masseovervågningen under det nationale amerikanske sikkerhedsagenturs overvågningsprogram og udført af tilsynsorganerne i forskellige medlemsstater, hvilket er ved at blive undersøgt af Parlamentet; anmoder om en revision af lovgivningen om de af EU's og medlemsstaternes agenturer, der arbejder inden for sikkerheds- og efterretningsområdet, idet der skal fokuseres på forudgående domstolskontrol og parlamentarisk kontrol samt retten til at klage over og få berigtiget oplysninger, som disse agenturer indsamler, opbevarer eller behandler;

21.  opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor fuldt ud, til at gøre dette og vedtage passende foranstaltninger for at sikre, at ofre for menneskehandel får tilstrækkelig bistand og beskyttelse, at menneskehandlere retsforfølges og idømmes effektive og afskrækkende straf, som står i forhold til overtrædelsen, og at der ligeledes indføres forebyggende foranstaltninger;

22.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og vedtage passende foranstaltninger til at sikre, at ofre for kriminalitet får tilstrækkelig bistand og beskyttelse;

23.  opfordrer til respekt for værdighed ved livets afslutning, især ved at sikre at beslutninger, der er udtrykt i livstestamenter, anerkendes og respekteres;

24.  anerkender, at seksuelle og reproduktive rettigheder er et vigtigt element i menneskers værdighed, som der skal tages hånd om i forbindelse med strukturel forskelsbehandling og kønsbestemte uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder via FRA og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder ved ikke mindst at skabe reproduktive sundhedsprogrammer og -ydelser, herunder nødvendige typer af pleje og lægemidler for frivillig familieplanlægning og sikring af mødres og nyfødtes sundhed, og ved fortsat at udvise bevågenhed over for politikker og/eller lovgivning, som kan krænke seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

Friheder

25.  understreger, at demokratiet og retsstaten bygger på respekten for de grundlæggende rettigheder og friheder, og at enhver aktion eller foranstaltning mod terrorisme eller organiseret kriminalitet og enhver form for internationalt samarbejde med dette sigte ikke må tilsidesætte de europæiske standarder for grundlæggende rettigheder, men at disse fuldt ud skal respekteres, navnlig hvad angår uskyldsformodning, retfærdig rettergang, ret til forsvar, beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger osv.; understreger behovet for stærkere demokratisk kontrol og beskyttelse og respekt for grundlæggende rettigheder inden for det grænseoverskridende samarbejde på disse områder, særlig med hensyn til politimyndighedernes stadigt mere udbredte indsamling og anvendelse af personoplysninger; opfordrer derfor til at vedtage foranstaltninger, der sikrer privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger på dette område;

26.  beklager, at strategien for den indre sikkerhed fokuserer på sikkerhed på bekostning af borgernes rettigheder, de grundlæggende rettigheder og vedtagelse af forebyggende foranstaltninger; beklager den stadig større kløft mellem de erklærede mål og den konkrete gennemførelse af politikker; mener, at Parlamentet skal spille en afgørende rolle i vurderingen og fastlæggelsen af de interne sikkerhedspolitikker, som har alvorlige konsekvenser for de grundlæggende rettigheder og friheder, som alle personer, der er bosiddende i Unionen, har, med henblik på at sikre den demokratiske overvågning af og kontrol med sikkerhedspolitikker, herunder efterretningsmæssige aktiviteter, og om nødvendigt revision af dem for at overholde menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;

27.  er bekymret over afsløringerne af den åbenbare tilsidesættelse af retten til privatlivets fred og manglende beskyttelse af personoplysninger, der er sket i forbindelse med den hemmelige masseovervågning af europæiske borgere, der er iværksat af både europæiske og ikke-europæiske stater uden en dommerkendelse fra sag til sag og uden passende parlamentarisk kontrol; fordømmer sådanne praksisser og opfordrer indtrængende disse stater til øjeblikkeligt at standse disse overtrædelser; anmoder om, at der iværksættes en fuldstændig undersøgelse af disse programmers indhold og et eventuelt internationalt samarbejde i denne forbindelse, og at de omgående revideres; understreger, at EU og medlemsstaterne skal tage stærke initiativer over for disse lande, som krænker den grundlæggende ret til privatlivets fred ved at overvåge kommunikation fra europæerne og europæiske institutionelle, politiske og økonomiske repræsentanter og aktører; er bekymret over, at efterretningstjenesterne har unddraget sig demokratisk parlamentarisk og juridisk kontrol, idet de har gennemført hemmelige programmer og operationer uden politisk godkendelse; opfordrer derfor til en hasterevision af mekanismerne til det juridiske og parlamentariske tilsyn med efterretningstjenester med henblik på at sikre, at efterretningstjenesterne er forankret i demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder som fastsat i artikel 2 i TEU; fordømmer det hemmelige samarbejde mellem private virksomheder inden for masseovervågning; understreger, at EU bør reagere mere kraftfuldt og bør opfordre til foranstaltninger på internationalt plan for at sikre, at EU-reglerne om retten til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger håndhæves og overholdes og fremme teknologier, som sikrer europæisk kommunikations fortrolige karakter;

28.  beklager dødvandet i Rådet i drøftelserne om vedtagelsen af forslaget til forordning og direktiv om beskyttelsen af personoplysninger på trods af, at Parlamentet har udtrykt støtte til strengere regler; beklager Det Europæiske Råds beslutning af 24. og 25. oktober 2013 om først at fuldføre det digitale indre marked i 2015, hvorved vedtagelsen af pakken om databeskyttelse forsinkes, og opfordrer Rådet til at fortsætte forhandlingerne om databeskyttelsesdirektivet og -forordningen med henblik på at vedtage pakken om databeskyttelse inden udgangen af denne valgperiode;

29.  mener, at EU og dets medlemsstater bør vedtage et system for beskyttelse af informanter målrettet personer, der afslører alvorlige krænkelser af grundlæggende rettigheder begået af efterretningstjenester, der har unddraget sig enhver demokratisk parlamentarisk og juridisk kontrol;

30.  understreger, at den hurtige udvikling i den digitale verden (herunder den øgede anvendelse af internettet, applikationer og sociale netværk) kræver en øget beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred for at sikre deres fortrolige karakter;

31.  glæder sig over, at et stigende antal medlemsstater respekterer retten til at stifte familie gennem ægteskab, registreret partnerskab eller registreret samliv samt adoption uden forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering og opfordrer de resterende medlemsstater til at træffe lignende foranstaltninger; glæder sig over Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols nylige dom i sagen Vallianatos m.fl. mod Grækenland, som stadfæster, at registreret samliv ikke kan udelukke par af samme køn; opfordrer Kommissionen og alle medlemsstater til at foreslå og vedtage lovgivning og politikker til bekæmpelse af homofobi, transfobi og hadforbrydelser; glæder sig over offentliggørelsen af udtalelse nr. 2/2013 fra FRA om rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad – med særlig vægt på ofrenes rettigheder; opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af direktivet om fri bevægelighed uden forskelsbehandling på grund af seksuel orientering; gentager sin opfordring til Kommissionen om at foreslå en ambitiøs forordning om gensidig anerkendelse af retsvirkningerne af civilstandsdokumenter;

32.  er yderst bekymret over antallet af selvmord blandt unge, som er ofre for homofobi; minder om resultaterne af FRA's LGBT-undersøgelse i EU, som viste, at 26 % af alle de adspurgte var blevet overfaldet eller truet med vold i hjemmet eller andetsteds, et tal, som stiger til 35 % blandt alle transseksuelle respondenter, mens 19 % af de adspurgte følte, at de trods retlig beskyttelse i EU's lovgivning blev udsat for forskelsbehandling på arbejdspladsen eller i forbindelse med jobsøgning; opfordrer derfor Kommissionen til at lade disse resultater danne grundlag for en omfattende europæisk reaktion på de problemer med grundlæggende rettigheder, som LGBT-personer oplever, i form af en EU-køreplan for ligestilling under hensyntagen til seksuel orientering og kønsidentitet, som Parlamentet og ngo'er gentagne gange har opfordret til;

33.  beklager, at procedurer for juridisk anerkendelse af køn for transpersoner stadig omfatter obligatorisk sterilisation i 14 medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå disse procedurer, så de fuldt ud respekterer transpersoners ret til værdighed og kropslig integritet; lykønsker Kommissionen med dens løfte om at arbejde i Verdenssundhedsorganisationen på at fjerne problemer med kønsidentitet fra listen over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser og sikre, at de omklassificeres som ikke-patologiske under forhandlingerne om den 11. udgave af det internationale klassifikationssystem for sygdomme (ICD-11);

34.  anerkender tanke-, samvittigheds-, religionsfriheden og retten til at tro eller ikke tro samt friheden til at praktisere den personligt valgte tro og til at skifte religion; fordømmer enhver forskelsbehandling og intolerance og mener, at sekularisme defineret som streng adskillelse af de politiske og religiøse myndigheder og statens upartiskhed er den bedste måde at sikre ikke-forskelsbehandling og lighed mellem religionerne samt mellem troende og ikke-troende; opfordrer medlemsstaterne til at beskytte religions- og trosfriheden, herunder friheden for personer uden en religion, og sikre, at disse ikke udsættes for diskrimination som følge af omfattende undtagelser for religioner fra lovgivningen om ligebehandling og ikke-diskrimination;

35.  minder om, at nationale love, der kriminaliserer blasfemi, begrænser ytringsfriheden i forbindelse med religiøs overbevisning eller andre overbevisninger, at de ofte anvendes til at forfølge, mishandle eller true personer, der tilhører religiøse eller andre mindretal, og at de kan have en alvorlig hæmmende virkning på ytringsfriheden og religions- og trosfriheden; anbefaler medlemsstaterne at afkriminalisere sådanne lovovertrædelser;

36.  beklager, at unge i nogle medlemsstater fortsat retsforfølges og idømmes fængselsstraf, fordi retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde stadig ikke i tilstrækkelig grad anerkendes, og opfordrer medlemsstaterne til at standse forfølgelsen og forskelsbehandlingen af militærnægtere af samvittighedsgrunde;

37.  minder om, at ytringsfrihed, information og medier er afgørende for at sikre demokratiet og retsstatsprincipperne, og gentager sin opfordring til Kommissionen om at foretage en gennemgang og ændre direktivet om audiovisuelle medietjenester under hensyntagen til Parlamentets anbefalinger i dets betænkning om dette emne; fordømmer på det kraftigste anvendelsen af vold, tvang eller trusler mod journalister og medier, herunder i forbindelse med videregivelse af deres kilder og oplysninger om regeringers og staters overtrædelser af de grundlæggende rettigheder; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at respektere, garantere, beskytte og fremme den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed og således afholde sig fra at anvende eller udvikle mekanismer, der truer disse frihedsrettigheder;

38.  er bekymret over virkningen af den økonomiske krise i Europa på ejerskabet til medier og udsigten til privatisering af public service-medier i visse medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne om at sikre public service-mediernes uafhængighed og opfylde deres institutionelle forpligtelse til at sikre mediepluralisme og formidle forskelligartede, præcise og pålidelige oplysninger af høj kvalitet; mener, at ejerskabet til og ledelsen af medieforetagender altid bør være gennemsigtigt og ikke koncentreret; understreger, at gennemsigtigheden af ejerskabet til medier er af afgørende betydning med henblik på at muliggøre overvågning af medieinvesteringer inden for EU og ikke-europæiske investorer med stigende indflydelse på de oplysninger, der formidles i medlemsstaterne;

39.  understreger betydningen af at respektere og beskytte flygtninges og indvandreres rettigheder og understreger, at opmærksomheden i særlig grad bør rettes mod indvandrerkvinder og -børn; udtrykker sin bekymring over de mange overtrædelser af asylretten og af forpligtelsen til at sikre beskyttelsen i tilfælde af udsendelse, udvisning og udlevering; understreger forpligtelsen til at overholde de internationale menneskerettighedskonventioner, især FN-konventionen om flygtninges retsstilling og "non-refoulement-princippet", at hjælpe personer til søs, der sætter livet på spil for at komme til EU, og sørge for modtagelsesforhold og -procedurer, der respekterer deres værdighed og grundlæggende rettigheder; opfordrer EU og medlemsstaterne til at ændre eller revidere enhver lovgivning, der gør det strafbart at hjælpe nødstedte migranter til søs; anmoder Kommissionen om at revidere Rådets direktiv 2002/90/EF, som fastlægger sanktioner i forbindelse med hjælp til ulovlig indrejse, transit og ophold, med henblik på at klarlægge, at ydelse af humanitær bistand til migranter, som er nødstedte til søs, skal hilses velkommen og ikke er en foranstaltning, som nogensinde bør føre til nogen former for sanktioner;

40.  glæder sig over færdiggørelsen af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) og opfordrer medlemsstaterne til at indføre de fornødne lovgivningsmæssige og administrative reformer til effektiv gennemførelse heraf for at sikre, at CEAS oprettes fuldt ud som planlagt, giver bedre adgang til asylproceduren for de, der søger beskyttelse, medfører mere retfærdige og hurtigere beslutninger af bedre kvalitet om asyl og sikrer værdige og anstændige forhold, både for asylansøgere og modtagere af international beskyttelse i EU; beklager imidlertid, at børn stadig kan tilbageholdes og opfordrer til, at de systematisk udelukkes fra hasteprocedurer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde strategiske retningslinjer, der er baseret på bedste praksis for at etablere fælles minimumsstandarder for modtagelse og beskyttelse af uledsagede børn; understreger, at processuelle garantier skal være tilstrækkelige og passende; opfordrer til at anvende Domstolens nylige dom om, at LGBT-asylansøgere kan udgøre en særlig social gruppe, som risikerer at blive forfulgt på grund af deres seksuelle orientering, og at eksistensen af en fængselsstraf i hjemlandet, der sanktionerer homoseksuelle aktiviteter, i sig selv kan udgøre forfølgelse;

41.  fordømmer, at et stort antal indvandrere, der forsøger at nå frem til EU, stadig dør på havet trods de forskellige og talrige tekniske midler, som medlemsstaterne og Unionen stiller til rådighed til overvågning af og kontrol med EU's ydre grænser; kræver, at EU og dets medlemsstater iværksætter anbefalingerne i resolutionen fra Europarådets Parlamentariske Forsamling af 24. april 2012 med titlen "Omkomne i Middelhavet: Hvem er ansvarlig?"(30) ; glæder sig over EU-Domstolens afgørelse, der ophævede Rådets afgørelse 2010/252/EU;

42.  understreger sårbarheden af de personer, der passerer Europas sydlige søgrænser, og opfordrer til, at der findes en bæredygtig løsning på det overordnede indvandringsspørgsmål i Middelhavet, som er i fuld overensstemmelse med princippet om non-refoulement, og opfordrer til, at medlemsstaterne og EU-institutionerne som et absolut minimum tager hensyn til FRA's nylige udtalelser om, hvordan indvandreres grundlæggende rettigheder i forbindelse med havovervågning bedst kan beskyttes;

43.  glæder sig over håndbogen om EU-lovgivning vedrørende asyl, grænser og indvandring, som FRA har udarbejdet sammen med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som et konkret bidrag til det europæiske retsvæsens aktører med henblik på at opretholde de grundlæggende rettigheder og menneskerettighederne;

44.  opfordrer EU-medlemsstaterne og Rådet til at fremskynde det arbejde, som taskforcen for Middelhavet udfører, med henblik på at sikre en markant udvidelse af redningskapaciteten til søs og iværksætte en omfattende plan for indvandring og asyl på grundlag af solidaritet og ansvarsdeling, der fokuserer på alle relevante aspekter såsom revision af de EU-love og love i medlemsstaterne, der tillader kriminalisering af humanitær hjælp til personer i havsnød, udvikling af sikre og lovlige ruter til Europa for flygtninge og indvandrere samt udvikling og samarbejde med tredjelande med henblik på at styrke demokratiet, de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet for at sikre, at tragedier, som f.eks. hændelserne på Lampedusa, ikke finder sted igen;

45.  fordømmer de voksende overgreb mod indvandreres grundlæggende rettigheder, og navnlig dem, der udvises til tredjelande, som det er blevet påvist af FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder i en særrapport, der blev offentliggjort den 24. april 2013(31) , samt i rapporten fra FRA(32) ; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt reelt at vurdere tilbagesendelsesdirektivet, tilbagetagelsesaftalerne samt Frontex' tiltag med hensyn til overholdelse af de grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til at foretage en konkret opfølgning på dens kritiske rapport om EU's tilbagetagelsesforanstaltninger og -aftaler med tredjelande fra 2011; fordømmer medlemsstaternes restriktive politikker med hensyn til udstedelse af visum til statsborgerne i visse tredjelande;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage politikker, der tilskynder til lovlig indvandring, og til at ratificere FN-konventionen om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

Lighed

47.  understreger, at principperne om menneskelig værdighed og lighed for loven samt forbud mod forskelsbehandling af enhver art hører til fundamenterne for et demokratisk samfund; mener, at EU og medlemsstaterne bør intensivere deres indsats for at fremme ligestilling, bekæmpe diskrimination og beskytte kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed, ligestilling mellem mænd og kvinder, børns rettigheder, ældres rettigheder, handicappedes rettigheder, LGBT-personers rettigheder og rettighederne for personer, de tilhører nationale mindretal;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en national lovramme til at imødegå alle former for forskelsbehandling og garantere effektiv gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivningsramme, herunder ved at indlede overtrædelsesprocedurer; beklager dødvandet i Rådets forhandlinger om forslaget til et direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og gentager endnu engang sin opfordring til Rådet om at vedtage forslaget; glæder sig over det litauiske rådsformandskabs støtte til forslaget og opfordrer andre medlemsstater til at følge dette eksempel; glæder sig i denne henseende over FRA's udtalelse nr. 1/2013om ligestillingssituationen i Den Europæiske Union ti år efter den oprindelige gennemførelse af ligestillingsdirektiverne; mener, at der ligeledes bør sættes ind overfor diskrimination på baggrund af sprog;

49.  minder om sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(33) , der opfordrer til fuld overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

50.  udtrykker bekymring over, at personer med handicap fortsat udsættes for forskelsbehandling og udstødelse, hvilket forhindrer dem i at nyde godt af deres grundlæggende rettigheder på lige fod med andre; opfordrer EU-institutionerne og EU-medlemsstaterne til at fortsætte gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap inden for deres respektive kompetenceområder; bemærker, at den videre udvikling af EU-lovgivningen og EU's politik på området for ikke-forskelsbehandling kan spille en rolle i harmoniseringen af lovgivningen med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap på tværs af EU, f.eks. vedrørende lighed for loven; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle politikker, der tildeles tilstrækkelige midler, for bedre at integrere personer med handicap og lette deres adgang til boliger, uddannelse, arbejdsmarkedet, offentlig transport og offentlige faciliteter og deres deltagelse i den politiske proces, navnlig ved at udrydde retlig og praktisk forskelsbehandling og begrænsning af deres ret til at stemme og ret til at stille op til valg; beklager, at visse personer med handicap er tvunget til at bo på specialiserede institutioner af mangel på andre fællesskabsbaserede muligheder; opfordrer medlemsstaterne til at gøre en indsats for at give handicappede bedre adgang til et selvstændigt liv;

51.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en omfattende revision af EU's lovgivning og politikker med henblik på at vurdere deres overensstemmelse med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; mener, at EU's lovgivningsprocedurer og politikudformning bør tilpasses med henblik på at sikre overholdelse og gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap; opfordrer Kommissionen til at vedtage særlige retningslinjer for konsekvensanalyser til dette formål og til at fremlægge udkastet til EU-statusrapporten om gennemførelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap i EU for Parlamentet; mener, at Parlamentet bør gennemføre regelmæssige drøftelser og fremsætte henstillinger gennem en beslutning vedrørende de fremskridt, der er gjort med hensyn til, at personer med handicap kan udøve deres rettigheder i henhold til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, herunder på grundlag af Kommissionens rapport; støtter de aktuelle initiativer om at oprette en taskforce på tværs af udvalgene i Parlamentet vedrørende gennemførelsen af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap med henblik på at sikre, at Parlamentets handlinger i forbindelse med overvågning og støtte af gennemførelsen af konventionen er sammenhængende og konsekvente;

52.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at beskytte, fremme og håndhæve børns rettigheder i forbindelse med alle interne og eksterne aktioner og politikker, der har indvirkning på dem; udtrykker bekymring over børn, der udsættes for vold og seksuel udnyttelse, og opfordrer medlemsstaterne til at fuldføre gennemførelsen af direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og FRA til at fortsætte deres bestræbelser på at vurdere, hvordan børn behandles i forbindelse med retssager; mener, at der altid bør tages hensyn til barnets tarv ved forældrenes separation eller skilsmisse, og at alle børn bør kunne have regelmæssig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre;

53.  udtrykker sin bekymring over situationen for romaer i EU og de mange tilfælde af forfølgelse, vold, stigmatisering, diskrimination, udsættelser, forflyttelser og ulovlige tvungne udsættelser, ulovlig registrering og etnisk profilering fra de retshåndhævende myndigheders side, hvilket er i strid med de grundlæggende rettigheder og EU-lovningen; gentager sin holdning i Parlamentets beslutning af 12. december 2013 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af strategier for romaernes integration(34) og opfordrer igen til en effektiv gennemførelse af nationale med henblik på at fremme reel inklusion og til en styrket og relevant indsats for at fremme integration, navnlig på områderne grundlæggende rettigheder, uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhedsydelser, og til at bekæmpe vold, hadefuld tale og forskelsbehandling af romaer; opfordrer til at standse ulovlige tvungne udsættelser, nedrivning af bosættelser, uden at der stilles alternative boliger til rådighed, udskilning af romabørn i skolerne og ulovlig anbringelse af dem i specialskoler; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til i højere grad at udnytte de EU-midler, der stilles til rådighed, til at iværksætte integrationsprojekter sammen med de lokale myndigheder, i første omgang i forbindelse med den daglige forvaltning af nyankomne i deres land;

54.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremlægge et effektivt svar på udstødelsen af romaer ved at udarbejde integrerede politikker og gennemføre foranstaltningerne i strategierne, idet der fokuseres på foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og foranstaltninger til at øge romaernes beskæftigelsesegnethed og deres adgang til arbejdsmarkedet, i samarbejde med repræsentanter for romabefolkningen, og samtidig sikre romaernes fulde deltagelse i forvaltningen, overvågningen og evalueringen af projekter, som påvirker deres samfund, samt tildele tilstrækkelige budgetmidler til dette formål og sikre, at disse midler anvendes effektivt; anmoder endvidere Kommissionen og FRA om at fremlægge fælles, sammenlignelige og pålidelige indikatorer med henblik på at overvåge medlemsstaternes fremskridt;

55.  opfordrer Kommissionen til at gribe effektivt ind over for krænkelser af romaers grundlæggende rettigheder i medlemsstaterne, navnlig ved at indlede overtrædelsesprocedurer i tilfælde af, at de nægtes adgang til og udøvelse af deres økonomiske og sociale rettigheder, ret til fri bevægelighed og ophold, ret til ligestilling og ikke-forskelsbehandling og ret til beskyttelse af personoplysninger; opfordrer Kommissionen til at oprette en mekanisme til overvågning af hadforbrydelser mod romaer og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gribe ind over for romaers manglende fødselsregistrering og fødselsattester i EU; gentager sin opfordring til en målrettet strategi for social integration af romakvinder for at undgå multidiskrimination; opfordrer til, at den europæiske ramme for de nationale strategier for romaernes integration udvikles til en fuldt udbygget europæisk strategi;

56.  understreger, at det er væsentligt, at de grundlæggende rettigheder og friheder, som nationale eller etniske, religiøse eller sproglige mindretal har, respekteres; udtrykker bekymring over, at personer, der tilhører disse minoritetssamfund i deres hverdag støder på hindringer i forbindelse med retlige anliggender, sundhedsydelser og sociale ydelser samt inden for uddannelse og kultur, og at dette er ødelæggende for deres værdighed som mennesker og EU-borgere og fører til situationer, hvor de behandles som andenklasses borgere af de nationale myndigheder i deres egne medlemsstater; mener, at sådanne mindretal har særlige behov, som adskiller sig fra andre mindretalsgruppers behov, at offentlige politikker bør være mere fokuserede, og at Unionen skal varetage disse behov på en mere hensigtsmæssig måde;

57.  mener, at der ikke findes én enkelt løsning til forbedring af situationen for sådanne mindretal i alle medlemsstaterne, men at der bør udvikles nogle fælles mål og minimumsmål for offentlige myndigheder i EU, idet der tages hensyn til de relevante internationale retsnormer og eksisterende god praksis; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres lovgivningsmæssige system garanterer, at der ikke forekommer diskrimination over for personer, der tilhører et anerkendt national mindretal, og vedtage passende foranstaltninger til at fremme en effektiv lighed baseret på relevante internationale normer og bedste praksis, herunder Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en politisk standard for beskyttelse af nationale mindretal, herunder oprindelige, traditionelle, etniske og sproglige minoritetssamfund, under hensyntagen til at de udgør mere end 10 % af den samlede EU-befolkning, med henblik på at undgå anvendelse af dobbelte standarder, der differentierer mellem kandidatlande og medlemsstater; understreger behovet for et omfattende EU-beskyttelsessystem for traditionelle nationale mindretal, regionale sproglige grupper og forfatningsdækkede regioner, der ledsages af en fungerende overvågningsmekanisme, og som bygger på eksemplet med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration; opfordrer medlemsstaterne til at indsende detaljerede oplysninger om overtrædelser af mindretals grundlæggende rettigheder, således at FRA og EU kan sikre dataindsamling og indberetning;

58.  påpeger, at positive foranstaltninger, der gennemføres med henblik på at beskytte mindretalspersoner og -grupper, idet de fremmer deres hensigtsmæssige udvikling og sikrer, at de gives lige rettigheder og behandling i forhold til resten af befolkningen på det administrative, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle område samt på andre områder, ikke bør betragtes som forskelsbehandling;

59.  fordømmer racistisk, antisemitisk, homofobisk/transfobisk og fremmedfjendsk vold og vold mod indvandrere, religiøse mindretal og etniske grupper, der har nået alarmerende niveauer, særlig på internettet, på grund af en ikke tilstrækkelig håndfast indsats fra myndighedernes side for at bekæmpe disse former for vold; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, til at gribe ind over for forskelsbehandling, sikre undersøgelse af hadefuld tale og hadforbrydelser, til at vedtage strafferetlige bestemmelser, der forbyder opfordring til enhver form for had, herunder på grund af seksuel orientering, og til at sikre, at der er effektiv beskyttelse mod racisme, antisemitisme, sintifjendtlighed, fremmedhad og homofobi, og at ofre tilbydes ordentlig støtte; opfordrer Kommissionen til at indlede en overtrædelsesprocedure over for medlemsstater, der ikke gennemfører rammeafgørelsen korrekt fra den 1. december 2014; opfordrer til en revision af rammeafgørelsen for at sikre, at den også omfatter hadefuld tale og antisemitiske handlinger, islamofobi og religiøs intolerance, sintifjendtlighed, homofobi og transfobi, og til en øget anvendelse af den; støtter fuldt ud det initiativ om en øget indsats for at bekæmpe intolerance, der blev lanceret under det irske formandskab for Rådet, og opfordrer Rådet til at fortsætte dette konstruktive arbejde;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en koordineret og omfattende foranstaltning til systematisk bekæmpelse og forebyggelse af hadforbrydelser i EU og til at gøre hadforbrydelser synlige via data, idet det sikres, at disse data er sammenlignelige for at muliggøre et overblik over situationen på EU-plan, ved at arbejde sammen med FRA om at forbedre indsamlingen og harmoniseringen af data om hadforbrydelser; fordømmer det hadefulde sprogbrug, som stigmatiserer befolkningsgrupper på grund af deres sociale, kulturelle eller religiøse oprindelse eller udenlandske herkomst, og tilskyndelse til racehad, særlig når offentlige personer foretager dette; peger på FRA's udtalelse 2/2013 om rammeafgørelsen om racisme og fremmedhad og understreger behovet for at sikre respekt for ofrenes rettigheder, navnlig i tilfælde af hadforbrydelser;

61.  opfordrer medlemsstaterne til i erkendelse af, at uddannelse er af afgørende betydning for bekæmpelsen af diskrimination, at sikre, at deres integrationsstrategier fokuserer på reform af de nationale læseplaner, så fremmedhad, racisme, sintifjendtlighed indgår i pensum, og at vise de unge allerede fra en ung alder, at dette udgør en form for diskrimination i den offentlige debat;

62.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at:

   sikre ligestilling mellem kvinder og mænd, bekæmpe og retsforfølge alle former for vold mod kvinder som en tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og samtidig sikre støtte til og beskyttelse af ofre
   ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og til at indføre et dataindsamlingssystem for at støtte parterne i konventionen ved at levere nøjagtige og sammenlignelige data om omfanget af, formerne for og konsekvenserne af vold mod kvinder
   intensivere deres indsats for at realisere målene i den europæiske ligestillingspagt (2011-2020) og til at træffe passende foranstaltninger til at håndtere alle former for direkte og indirekte diskrimination mod kvinder, navnlig kønsbestemte lønforskelle, kønsopdelingen på arbejdsmarkedet, stereotype opfattelser og alle former for vold mod kvinder, eftersom kvinder fortsat lider under multidiskrimination inden for forskellige områder af deres dagligliv på trods af den eksisterende lovgivning om bekæmpelse af diskrimination
   fremme uddannelse i ligestilling mellem kvinder og mænd, integrering af ligestillingsaspektet og tilstrækkelige overvågningsmekanismer for gennemførelse af EU's ligestillingspolitik
   styrke indsatsen for at bekæmpe menneskehandel for at udrydde seksuel udnyttelse, som især kvinder rammes af, og tvangsarbejde
   sikre en korrekt gennemførelse af de eksisterende ligestillingsdirektiver, herunder ved at indlede overtrædelsesprocedurer
   foreslå en EU-strategi for bekæmpelse af vold mod kvinder, som ville være en opfølgning på den tidligere indsats inden for dette område og opfylde de mange anmodninger fra Europa-Parlamentet; hilser i denne forbindelse Kommissionens nultolerance over for vold mod kvinder velkommen; opfordrer dog til mere handling, herunder en strategi på EU-plan for at stoppe vold mod kvinder som annonceret i Rådets konklusioner af marts 2010, der omfatter juridisk bindende instrumenter og oplysningsaktiviteter
   sætte spørgsmålet om vold mod kvinder – herunder vold i nære relationer, seksuel vold (voldtægt, sexovergreb og sexchikane), seksuel udnyttelse og skadelige traditionelle skikke såsom tvangsægteskaber og "æresforbrydelser" – øverst på dagsordenen, da kønsbaseret vold er både en konsekvens af uligheder mellem kvinder og mænd og en hindring for ligestilling og derfor ikke bør tolereres
   anvende nultolerancepolitik over for kønslemlæstelse af kvinder
   træffe foranstaltninger til at lancere projekter til bedre forening af familie- og arbejdsliv for alle generationer af kvinder, idet beslutningen om at erklære 2014 for det europæiske år for balancen mellem arbejde og familieliv hilses velkommen;

63.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til kvinders behov og bekymringer, bl.a. ved at samarbejde med civilsamfundet og ngo'er for kvinder, i forbindelse med udarbejdelsen af lovgivning og analysen af situationen for de grundlæggende rettigheder i EU; understreger vigtigheden af at overvåge og evaluere gennemførelsen af EU-lovgivning vedrørende ligestilling i medlemsstaterne;

64.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre anstændige lønninger og pensioner, reducere den kønsbestemte lønforskel og skabe flere kvalitetsjobs for kvinder samt at gøre det muligt for kvinder at drage fordel af offentlige tjenesteydelser af høj standard og forbedre velfærdsydelser;

65.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af de økonomiske og sociale årsager, som fremmer volden mod kvinder, især arbejdsløshed, lave lønninger og pensioner, mangel på boliger, fattigdom og ikke-eksisterende eller mangelfulde offentlige servicefunktioner, navnlig inden for sundhed, uddannelse og social sikkerhed;

66.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser imod krænkelser af de grundlæggende rettigheder for unge piger, specielt imod den industri, som opfatter unge piger som en seksuel genstand, og som udløser en stigning i sexhandel med unge piger inden for EU;

67.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemførelsen af nationale strategier, der vedrører respekt for og beskyttelse af kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder; insisterer på Unionens rolle i bevidstgørelsen og fremme af bedste praksis på dette område, da sundhed er en grundlæggende menneskerettighed, som er uomgængelig for at kunne udøve andre menneskerettigheder;

68.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til en retlig ramme om spørgsmålet om tværgående multidiskrimination;

69.  mener, at underrepræsentationen af kvinder i den politiske og virksomhedsmæssige beslutningsproces udgør et demokratisk underskud; opfordrer derfor medlemsstaterne til at indføre positiv særbehandling såsom lovgivning for paritetssystemer og kønskvoter;

70.  understreger, at fremskridtene inden for indsnævring af lønforskellene er meget langsomme; understreger, at gennemførelsen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er afgørende for opnåelse af ligestilling mellem mænd og kvinder; opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at revidere direktiv 2006/54/EF og fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med direktivets artikel 32 og på grundlag af artikel 157 i TEUF og følge de detaljerede henstillinger i bilaget til Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2012;

71.  understreger, at nedskæringer i det offentlige børnepasningstilbud har direkte konsekvenser for kvinders økonomiske uafhængighed; påpeger, at 28,3 % af arbejdsløshed og deltagelse i deltidsarbejde for kvinder i 2010 blev begrundet med manglende pasningsmuligheder, sammenholdt med 27,9 % i 2009; påpeger også, at erhvervsfrekvensen for kvinder med mindre børn i EU i 2010 var 12,7 % lavere end for kvinder uden børn, hvilket var en stigning på 11,5 % i forhold til 2008;

72.  beklager, at ældre kvinders grundlæggende rettigheder alt for ofte krænkes, og at der er indberettet et stort antal tilfælde af vold, fysiske overgreb, følelsesmæssigt misbrug og økonomisk udnyttelse i flere medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe yderligere foranstaltninger for at beskytte ældre kvinder mod alle former for misbrug, herunder mishandling i plejeboliger for ældre;

73.  mener, at kvinder med handicap lider under dobbelt diskrimination på grund af deres køn og deres handicap; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre og beskytte de grundlæggende rettigheder for handicappede kvinder i EU;

74.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at sætte en stopper for de kønsdiskriminerende stereotyper, der skabes af medierne, særlig i reklamer, i betragtning af den afgørende rolle, de kan spille med hensyn til at ændre de kollektive billeder af mænd og kvinder;

75.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge borgernes opmærksomhed på og kendskab til deres rettigheder stadfæstet i charteret og til at fremme et deltagelsesdemokrati ved at opretholde en løbende dialog med civilsamfundet, relevante ngo'er og kvindeorganisationer; opfordrer navnlig kvindeorganisationerne til at dele deres uvurderlige ekspertise om fastlåste stereotyper og diskrimination, da kvinder altid har været de mest sårbare ofre;

76.  opfordrer til en større inddragelse af EU-institutionerne og til en bedre dialog mellem flere interessenter om de udfordringer, som ældre står over for i forbindelse med den fulde udøvelse af deres menneskerettigheder;

Solidaritet

77.  understreger, at den finansielle og økonomiske krise og de foranstaltninger, der er truffet for at tackle situationen, har haft en større og indvirkning på de fattigste og de dårligst stillede i samfundet og ofte har ramt dem i meget alvorlig grad, hvilket afspejles i oplægget fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder med titlen "Safeguarding human rights in times of economic crisis", hvor der henvises til grupper, der er i risiko for social marginalisering såsom migranter, asylansøgere, romaer, kvinder og børn; påpeger, at en fjerdedel af befolkningen i EU28 i 2012 var i risiko for fattigdom eller social udstødelse; opfordrer til særlig opmærksomhed og passende og mere virkningsfulde og effektive foranstaltninger med henblik på at afhjælpe denne situation og bekæmpe ulighed og fattigdom; fordømmer udtalelserne fra politikere, som forsøger at gøre disse befolkningsgrupper til syndebukke; udtrykker bekymring over, at økonomiske og sociale kriser sætter grundlæggende rettigheder, retsstatsprincippet og de demokratiske værdier under pres både på nationalt og på overnationalt niveau;

78.  understreger, at sociale rettigheder er grundlæggende rettigheder, hvilket anerkendes af internationale traktater, den europæiske menneskeretskonvention, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt; understreger, at disse rettigheder skal beskyttes både ved lov og i praksis for at sikre social retfærdighed, navnlig i perioder med økonomisk krise og stram finanspolitik; understreger betydningen af retten til værdighed, erhvervsfrihed og retten til at arbejde, retten til ikke-forskelsbehandling, herunder på grundlag af nationalitet, beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse, retten til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, social sikring og social bistand, retten til sundhedsbeskyttelse, fri bevægelighed og ophold, retten til beskyttelse mod fattigdom og social udstødelse ved at sikre effektiv adgang til beskæftigelse passende boliger, uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur og social og lægelig bistand og i forbindelse med løn og sociale goder, der garanterer en anstændig levestandard for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, samt andre beskæftigelses- og arbejdsvilkår, arbejdsmarkedets parters uafhængighed og friheden til at tilslutte sig nationale eller internationale sammenslutninger til beskyttelse af arbejdstagernes økonomiske og sociale interesser og til at føre kollektive overenskomstforhandlinger;

79.  understreger, at det at være arbejdsløs, fattig eller socialt udstødt har alvorlige, for ikke at sige fatale konsekvenser for udøvelsen af de rettigheder og friheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder navnlig følgende rettigheder og friheder: retten til menneskelig værdighed (artikel 1), erhvervsfriheden og retten til at arbejde (artikel 15), retten til ikke at blive forskelsbehandlet (artikel 21), retten til beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse (artikel 30), retten til social sikring og social bistand (artikel 34), retten til sundhedsbeskyttelse (artikel 35) og retten til fri bevægelighed og opholdsret (artikel 45); påpeger endvidere, at det at være arbejdsløs, fattig eller socialt udstødt også har følger med hensyn til adgang til de basale, sociale og økonomiske tjenesteydelser osv.;

80.  minder om, at systemer, der anerkender social retfærdighed som et vigtigt princip gennemført ved hjælp af solid lovgivning, er det bedste værn mod de sociale konsekvenser af den økonomiske og finansielle krise;

81.  anbefaler, at alle medlemsstater hurtigst muligt ophæver deres resterende forbehold over for den europæiske socialpagt; mener, at Parlamentet bør fremme en permanent dialog om fremskridt i denne henseende; mener, at henvisningen til ESC i artikel 151 i TEUF bør anvendes mere effektivt, f.eks. ved at inddrage en test af sociale rettigheder i Kommissionens og Parlamentets konsekvensanalyser;

82.  opfordrer til en større indsats for at hjælpe hjemløse og skaffe dem tag over hovedet og støtte og fordømmer – navnlig mens den nuværende økonomiske og finansielle krise tvinger stadig flere personer ud i en sårbar situation på gaden – love og politikker på nationalt eller lokalt plan, der kriminaliserer disse mennesker, som har større behov for hjælp, da dette er udtryk for en slående og inhuman tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder;

83.  understreger behovet for at sikre kriseafhjælpningsforanstaltningernes forenelighed med Unionens værdier og mål, og navnlig for at sikre respekt for retsstatsprincippet i tilknytning til Unionens tiltag i de lande, der er hårdest ramt af virkningerne af krisen i euroområdet;

84.  gentager sin opfordring til Rådet om at medtage emnet "effektiv adgang for de fattigste til alle grundlæggende rettigheder" i temaområderne i den kommende flerårige ramme for FRA;

85.  beklager, at der i nogle medlemsstater fortsat findes overgangsregler om arbejdskraftens frie bevægelighed; fremhæver, at frygten for negative konsekvenser af arbejdskraftmigration er grundløs; påpeger, at beregninger viser en stigning på lang sigt på næsten 1 % i BNP i EU15-landene som følge af mobiliteten efter udvidelsen (i 2004-2009)(35) ;

86.  bemærker, at den nylige rubricering af fri bevægelighed som migration til sociale sikringssystemer ikke er baseret på faktuelle oplysninger(36) ; fremhæver, at forskelsbehandling er en stor hindring for europæiske borgeres mulighed for at udøve grundlæggende rettigheder; understreger, at EU-borgere, der er permanent bosiddende i en anden medlemsstat, har ret til ligebehandling vedrørende social sikring i henhold til forordning (EF) nr. 883/2004;

87.  understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne styrker deres arbejde med hensyn til udvikling af og garanti for arbejdstagerrettigheder og grundlæggende sociale rettigheder som et afgørende skridt i retning af at sikre, at man i EU opnår ligebehandling, anstændigt arbejde og en løn, der er til at leve af;

88.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at arbejdstagernes ret til sikre og sunde arbejdsvilkår, jf. artikel 3 i den europæiske socialpagt, er afgørende for arbejdstagernes mulighed for at leve et værdigt liv og for at sikre, at deres grundlæggende rettigheder respekteres;

89.  fremhæver betydningen af den rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller i forbindelse med overenskomstforhandlinger i forhold til at sikre, at arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og ligebehandling af arbejdstagere sikres, især hvad angår unge, kvinder, handicappede og andre socialt dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet;

Unionsborgerskab

90.  understreger, at Lissabontraktatens og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders ikrafttræden samt borgernes og civilsamfundets voksende forventninger – som den mislykkede ACTA-aftale og overvågningsskandalerne er et udtryk for – har gjort det nødvendigt at styrke og øge den demokratiske og institutionelle gennemsigtighed og åbenhed i EU, navnlig i dets institutioner, organer, kontorer og agenturer, og i dets medlemsstater; mener, at gennemsigtighed og åbenhed er nøgleprincipper, der skal styrkes yderligere og fremmes for at sikre god regeringsførelse og civilsamfundets fulde deltagelse i den EU's beslutningsproces;

91.  beklager den fastlåste situation på det interinstitutionelle plan med hensyn til revisionen af forordning (EF) nr. 1049/ 2001 om aktindsigt i dokumenter og oplysninger; opfordrer Rådet og Kommissionen til at genoptage arbejdet med at revidere denne forordning på grundlag af Parlamentets forslag for at sikre større gennemsigtighed i EU's beslutningsproces og bedre adgang for EU's borgere til dokumenter; opfordrer alle EU-institutioner, -kontorer, -organer og -agenturer til at gennemføre forordning (EF) nr. 1049/2001 fuldt ud som krævet i Lissabontraktaten og bemærker på baggrund af EU-Domstolens retspraksis og klager til Ombudsmanden, at dette ikke er tilfældet; opfordrer Rådet og Kommissionen til samtidig at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemsigtighed i forbindelse med oplysning af offentligheden om, hvordan midler, der er givet fra EU's budget til medlemsstaterne, anvendes;

92.  understreger, at retten til en god forvaltning også indebærer, at myndighederne har pligt til at informere borgerne om deres grundlæggende rettigheder og hjælpe de socialt dårligst stillede til at få forklaret deres rettigheder og støtte dem, således at de bliver overholdt;

93.  minder om, at statsborgerskab i overensstemmelse med artikel 21 i verdenserklæringen om menneskerettigheder omfatter enhver persons ret til at deltage i offentlige anliggender i det land, hvor vedkommende er bosat; minder om, at unionsborgerskabet ikke begrænser sig til retten til at stemme og stille op ved valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg eller udøvelsen af deres rettigheder, så væsentlige de end måtte være, inden for fri bevægelighed og ophold; understreger derfor, at unionsborgerskabet omfatter enhver EU-borgers mulighed for at kunne deltage aktivt og uden enhver form for forskelsbehandling i det demokratiske, politiske, sociale og kulturelle liv i den medlemsstat, hvor borgeren bor, og udøve alle sine grundlæggende politiske, civile, økonomiske, kulturelle og sociale rettigheder og friheder som anerkendt af EU;

94.  henleder opmærksomheden på behovet for at gennemføre bevidstgørelses- og oplysningskampagner for at fremme Unionens værdier og mål blandt borgerne, og opfordrer navnlig til den størst mulige udbredelse af teksten i de relevante artikler i traktaten om Den Europæiske Union og EU's charter om grundlæggende rettigheder;

95.  glæder sig over udpegelsen af 2013 til Borgernes Europaår; opfordrer dog Kommissionen til sammen med medlemsstaterne fortsat at informere EU-borgerne om deres rettigheder, så de fuldt ud kan nyde godt af deres unionsborgerskab;

96.  opfordrer medlemsstaterne til at indlede oplysningskampagner for at informere EU-borgere om deres ret til at stemme og ret til at stille op til valg; opfordrer til, at de nødvendige reformer af den europæiske valgprocedure gennemføres i alle medlemsstater med henblik på at fremme et aktivt unionsborgerskab; opfordrer medlemsstaterne til at fremme borgernes aktive deltagelse gennem borgerinitiativet og udøvelse af retten til at indgive andragender og fremsende klager til Den Europæiske Ombudsmand;

97.  minder om betydningen af Den Europæiske Ombudsmands arbejde for personers rettigheder; understreger Ombudsmandens uafhængighed er vigtig for at sikre troværdigheden af hans eller hendes arbejde, og anmoder derfor om, at ombudsmandens statut ændres, således at medlemmer af det organ, der udnævner Ombudsmanden, såvel tidligere som nuværende medlemmer, formelt udelukkes fra at være kandidater til denne stilling;

98.  understreger, at retten til fri bevægelighed og ophold for EU-borgere og deres familier samt erhvervsfrihed og retten til at arbejde, der er fastlagt i traktaterne og garanteret ved direktivet om fri bevægelighed, er en af de europæiske borgeres grundlæggende rettigheder og repræsenterer en vigtig økonomisk fordel for værtslandene, idet den bidrager til håndtering af uoverensstemmelser mellem kvalifikationer og arbejdsudbud og hjælper til at kompensere for EU's demografiske underskud; understreger, at direktivet allerede fastsætter undtagelser fra og begrænser af retten til fri bevægelighed; fordømmer ethvert forsøg på at lave om på disse regler og kræver, at enhver overtrædelse heraf fører til en sag ved EU-Domstolen;

Retlige Anliggender

99.  understreger, at en uafhængig, rimelig, effektiv, upartisk og retfærdig retspleje, der arbejder inden for rimelige frister, er afgørende for demokratiet og retsstaten og disses troværdighed; er bekymret over de mange overtrædelser, der har fundet sted i denne sammenhæng, hvilket fremgår af antallet af domsfældelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at håndhæve Domstolens afgørelser; understreger, at enhver form for straffrihed som følge af udnyttelse af en magtposition eller en indflydelsesrig stilling i forhold til personer, retlige eller politiske myndigheder ikke kan tolereres i EU;

100.  anerkender den betydning, som udenretslige og kvasiretslige institutioner, som f.eks. nationale menneskerettighedsinstitutioner, ligestillingsorganer, ombudsmandsinstitutioner og databeskyttelsesmyndigheder og andre sådanne institutioner med en menneskerettighedsdimension – som supplement til domstolene – har for domstolsadgangen; understreger i denne forbindelse, at der bør udpeges eller oprettes nationale menneskerettighedsinstitutioner i alle EU-medlemsstater med henblik på en fuldstændig akkreditering i henhold til de såkaldte Parisprincipper (principper vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners status og funktion, FN's Generalforsamlings resolution 48/134 af 20. december 1993); understreger, at kravet om fuldstændig uafhængighed også vil være til gavn for andre institutioner med en menneskerettighedsdimension;

101.  opfordrer FRA til at gennemføre en undersøgelse af de ekstraordinære love og procedurer, der er begrundet i bekæmpelsen af terrorisme, og deres overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder i samarbejde med FN's særlige rapportør på dette område; afviser enhver ekstraordinær procedure, som skaber en synlig ubalance i anklagerens og forsvarerens stilling i en retssag, som f.eks. hemmelige høringer eller domme, eller som giver regeringen særlige beføjelser til at censurere medierne eller giver mulighed for hemmelig overvågning af befolkningen; konstaterer og beklager, at terrorbekæmpelsespolitikkerne gradvist udvides til at omfatte et stigende antal forbrydelser og lovovertrædelser, som navnlig fører til mange flere hurtige retssager, ikke-tidsbestemte minimumsstraffe og en øget registrering af befolkningen;

102.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde vedrørende det strafferetlige område og gennemførelsen af køreplanen for processuelle garantier og medlemsstaterne til at indtage en mere ambitiøs holdning på dette område;

103.  hilser FRA's rapport om domstolsadgang i tilfælde af diskrimination i EU velkommen og understreger, at domstolsadgang ofte er kompliceret og besværlig; mener, at forbedringerne kunne omfatte lettere procedurer og øget støtte til dem, der søger retfærdighed;

104.  noterer sig den resultattavle for retsområdet, som Kommissionen har fastlagt, og som desværre kun omfatter civilretlige, handelsretlige og forvaltningsretlige spørgsmål, uanset den omstændighed, at Europa-Parlamentet havde anmodet om, at den også skulle omfatte strafferetlige spørgsmål, grundlæggende rettigheder og retsstatsforhold; opfordrer derfor til, at resultattavlen udvikles til også at omfatte disse områder; understreger, at resultattavlen bør indgå i den nye Københavnsmekanisme og den europæiske politikcyklus vedrørende anvendelsen af artikel 2 i TEU; understreger også, at målet om at forbedre retsvæsenets funktion ikke udelukkende kan være at forbedre en stats tiltrækningskraft for investorer og iværksættere og primært dreje sig om de retslige procedurers effektivitet, men også bør sikre retten til en retfærdig rettergang og overholdelsen af de grundlæggende rettigheder;

105.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge den faktiske gennemførelse i EU af adgangen til domstolsprøvelse i forbindelse med alle nulevende og fremtidige generationers ret til at leve i et miljø, der på tilfredsstillende vis beskytter deres helbred og velbefindende;

106.  giver udtryk for bekymring over politiseringen af forfatningsdomstolene i visse medlemsstater og minder om, at retssystemets uafhængighed er af største betydning;

o
o   o

107.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Rådets dok. 10140/11 af 18. maj 2011.
(2) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.
(3) EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.
(4) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
(5) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(6) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(7) EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
(8) EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 49.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0500.
(10) EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1026.
(11) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 405.
(12) EUT C 294 E af 3.12.2009, s. 54.
(13) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 18.
(14) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 73.
(15) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 50.
(16) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112.
(17) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 154.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0203.
(19) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 54.
(20) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0090.
(21) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 121.
(22) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0444.
(23) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0315.
(24) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 1.
(25) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0418.
(26) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0350.
(27) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 26.
(28) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0045.
(29) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.
(30) Resolution 1810 (2011) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling, vedtaget den 24. april 2012.
(31) Regional undersøgelse: forvaltningen af Den Europæiske Unions ydre grænser og dens virkning på migranters menneskerettigheder, rapport fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, François Crépeau, 24. april 2013, A/HRC/23/46.
(32) Rapport fra FRA om de grundlæggende rettigheder ved Europas sydlige søgrænser, marts 2013.
(33) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(34) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0594.
(35) "Employment and Social Developments in Europe 2011", kapitel 6: Intra-EU labour mobility and the impact of enlargement", s. 274.
(36) Se "A fact finding analysis on the impact on the Member States' social security systems of the entitlements of non-active intra-EU migrants to special non-contributory cash benefits and healthcare granted on the basis of residence", GD Beskæftigelse, endelig rapport fremlagt af ICF GHK i samarbejde med Milieu Ltd., den 14. oktober 2013.

Seneste opdatering: 30. maj 2017Juridisk meddelelse