Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0133/2014

Indgivne tekster :

Forhandlinger :

PV 10/03/2014 - 15
CRE 10/03/2014 - 15

Afstemninger :

PV 11/03/2014 - 9.24

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0202

Vedtagne tekster
PDF 187kWORD 97k
Tirsdag den 11. marts 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Gennemgang af Det Europæiske Finanstilsynssystem
P7_TA(2014)0202A7-0133/2014
Beslutning
 Bilag

Europa-Parlamentets beslutning af 11. marts 2014 med henstillinger til Kommissionen om gennemgang af Det Europæiske Finanstilsynssystem (2013/2166(INL))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici(1) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)(2) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger)(3) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)(4) ,

—  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1096/2010 af 17. november 2010 om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici's funktionsmåde(5) ,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)(6) ,

—  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) for så vidt angår samspillet med Rådets forordning (EU) nr. .../... om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter(7) ,

—  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 12. september 2013 om forslag til Rådets forordning (EU) nr. .../2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter(8) ,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget af 3. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed(9) og til sin holdning af 22. september 2010 om dette forslag(10) ,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget af 3. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger(11) og til sin holdning af 22. september 2010 om dette forslag(12) ,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget af 3. juni 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed(13) og til sin holdning af 22. september 2010 om dette forslag(14) ,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget af 18. maj 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæisk Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed(15) og sin holdning af 22. september 2010 om dette forslag(16) ,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget af 25. maj 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici(17) og sin holdning af 22. september 2010 om dette forslag(18) ,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget af 25. maj 2010 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overdragelse til Den Europæiske Centralbank af specifikke opgaver i relation til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici(19) og til sin holdning af 22. september 2010 om dette forslag(20) ,

—  der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget af 1. marts 2013 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed for regnskabsåret 2011,

—  der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget af 1. marts 2013 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger for regnskabsåret 2011,

—  der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget af 1. marts 2013 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed for regnskabsåret 2011,

—  der henviser til udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget af 5. september 2013 om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 – alle sektioner,

—  der henviser til hovedprincipperne om effektivt banktilsyn, som er vedtaget af Basel-komitéen for Banktilsyn den 13. - 14. september 2012(21) ,

—  der henviser til Rådet for Finansiel Stabilitets rapport fra oktober 2011 med titlen "Key Attributes of Effective Resolution Regimes for Financial Institutions",

—  der henviser til principper for god praksis for tilsynskollegier, som blev offentliggjort af Basel-komitéen for Banktilsyn i oktober 2010(22) ,

—  der henviser til Domstolens dom af 22. januar 2014 i sag C-270/12, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union ,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 42 og 48,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0133/2014),

A.  der henviser til, at den finansielle krise har vist, at utilstrækkelig risikostyring samt ineffektivt, uregelmæssigt og fragmenteret tilsyn med finansielle markeder har bidraget til finansiel ustabilitet og manglende forbrugerbeskyttelse inden for finansielle tjenesteydelser;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet argumenterede kraftigt for oprettelsen af de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), har sikret dem flere samordningsbeføjelser og direkte tilsyn, og mener, at de er centrale aktører med hensyn til at få skabt mere stabile og mere sikre finansielle markeder, og at Unionen har brug for et stærkere og bedre koordineret tilsyn på unionsplan;

C.  der henviser til, at oprettelsen af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) har styrket kvaliteten og konsistensen af finansielle tilsyn på det indre marked; der henviser til, at der er tale om en løbende proces, hvor medlemmerne af tilsynsrådet bør fokusere på Unionens værdier og interesser;

D.  der henviser til, at mikrotilsyn i Unionen har udviklet sig hurtigere end makrotilsyn siden oprettelsen af ESFS;

E.  der henviser til, at beføjelserne til mikro- og makroøkonomisk overvågning er koncentreret hos Den Europæiske Centralbank (ECB), der skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge interessekonflikter på grund af ECB's opgaver inden for pengepolitikken;

F.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder bør forebygge fragmentering af de finansielle markeder i Unionen;

G.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder bl.a. har til opgave at sikre konvergens samt bidrage til at øge kvaliteten af det daglige tilsyn, og at der er behov for at udvikle resultatindikatorer, der fokuserer på de lovgivningsmæssige resultater, der er opnået gennem det daglige tilsyn;

H.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder i høj grad har opfyldt deres mandat til at bidrage til lovgivningsprocedurer og til at foreslå tekniske standarder;

I.  der henviser til, at selv om forordningerne om oprettelse af de europæiske tilsynsmyndigheder næsten er identiske, har deres anvendelsesområde udviklet sig meget forskelligt;

J.  der henviser til, at Kommissionen på området for reguleringsmæssige tekniske standarder og tekniske gennemførelsesstandarder er ansvarlig for med eller uden ændringsforslag at vedtage de udkast, der er fremsat af en europæisk tilsynsmyndighed, og at den bør give en detaljeret begrundelse i tilfælde af afvigelser fra disse udkast;

K.  der henviser til, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA's) direkte tilsyn med kreditvurderingsbureauerne kan bidrage til at øge tilsynskvaliteten på dette område;

L.  der henviser til, at reguleringsmæssige tekniske standarder vedtages som delegerede retsakter og sikrer inddragelse af de europæiske tilsynsmyndigheder på områder, hvor disse råder over større teknisk ekspertise med hensyn til udformning af lovgivning på lavere niveauer;

M.  der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til punkt 2 i deres fælles forståelse om delegerede retsakter skal samarbejde under hele proceduren frem til vedtagelsen af delegerede retsakter med henblik på en tilfredsstillende udøvelse af de delegerede beføjelser og Europa-Parlamentets og Rådets effektive kontrol med disse beføjelser;

N.  der henviser til, at oprettelsen af den fælles tilsynsmekanisme var et vigtigt næste skridt mod sammenhængende tilsyn med banker i euroområdet og i de øvrige deltagende medlemsstater;

O.  der henviser til, at oprettelsen af den fælles tilsynsmekanisme har en vigtig indvirkning på den institutionelle oprettelse af mikro- og makroøkonomisk tilsyn i Unionen, hvilket skal ses i lyset af de beføjelser, der er tillagt ECB på disse områder;

P.  der henviser til, at Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) har stillet nyttige makroøkonomiske henstillinger til rådighed for lovgivningsprocessen, for så vidt angår pengemarkedsfonde, kapitalkrav, realkreditdirektivet eller symmetriske og langsigtede sikkerhedsforanstaltninger i Solvens II(23) , som der kun delvist blev taget højde for af Kommissionen og medlovgiverne;

Q.  der henviser til, at ESRB ikke har en forpligtende lovgivningsmæssig rolle, heller ikke hvad angår makroøkonomiske spørgsmål;

R.  der henviser til, at Det Rådgivende Videnskabelige Udvalg har spillet en vigtig og konstruktiv rolle i forbindelse med ESRB's dagsorden, navnlig ved at tilskynde ESRB til at fokusere på kontroversielle og grundlæggende spørgsmål;

S.  der henviser til, at medlovgiverne eller Kommissionen kunne have taget hensyn til visse af ESRB's forslag, hvis de var fremsat på et tidligere tidspunkt i lovgivningsprocessen;

T.  der henviser til, at ESRB blev oprettet under finanskrisen for at forhindre yderligere krise og fastholde finansiel stabilitet;

U.  der henviser til, at den systemiske risiko, der er forbundet med meget lave renter i en usædvanligt lang periode, aldrig er blevet nævnt i en erklæring fra ESRB;

V.  der henviser til, at pengepolitik kan have væsentlig indflydelse på prisbobler på kreditter og aktiver, og at der derfor kan opstå en interessekonflikt mellem ECB's pengepolitik og ESRB's aktiviteter;

W.  der henviser til, at ESRB efter de første forslag fra Kommissionen skulle have haft over dobbelt så mange ansatte, end det faktisk har, og at udskiftningen i kvalificeret personale skader udvalgets arbejde;

X.  der henviser til, at ESMA ikke har taget hensyn til ESRB's erklæringer om EMIR-forordningen;

Y.  der henviser til, at ESRB, der er oprettet uden for ECB, ikke har mulighed for at henvende sig til ECB i udtalelser, henstillinger eller varslinger, jf. artikel 130 i TEUF;

Z.  der henviser til, at ESRB's struktur og størrelsen på dets besluttende organ hindrer en hurtig beslutningsproces;

Aa.  der henviser til, at det i henstilling ESRB/2011/3 påpeges, at centralbankerne bør have en førende rolle på området for makroprudentielt tilsyn, og at centralbankernes repræsentanter i overensstemmelse hermed nødvendigvis bør være medlemmer af ESRB's beslutningstagende organer;

Ab.  der henviser til, at medlemsskabet af ESRB i høj grad er centreret omkring centralbankerne, som spiller en vigtig rolle, men også har lignende perspektiver;

Ac.  der henviser til, at store dele af den sektorspecifikke lovgivning, som tillægger specifikke beføjelser til de europæiske tilsynsmyndigheder, endnu ikke er trådt i kraft, hvilket gør det tilsvarende umuligt for de europæiske tilsynsmyndigheder at varetage deres opgaver;

Ad.  der henviser til, at lovgivning, der er knyttet til finansielle markeder, finansielle tjenesteydelser og finansielle produkter er stærkt fragmenteret, og mangfoldigheden af retsakter forårsager smuthuller, overlapning af rapporteringsforpligtelser, institutionel divergens og dobbeltregulering og kan afstedkomme utilsigtede konsekvenser og negative indvirkninger på realøkonomien;

Ae.  der henviser til, at USA har oprettet et føderalt tilsynsorgan for finansiel forbrugerbeskyttelse med et stærkt mandat;

Af.  der henviser til, at gennemsigtighed og uafhængighed er vigtige elementer i god forvaltningspraksis, og at det er vigtigt at øge gennemsigtigheden i de europæiske tilsynsmyndigheders arbejde og deres uafhængighed;

Ag.  der henviser til, at selv om de europæiske tilsynsmyndigheder generelt fungerer på en gennemsigtig måde i medfør af oplysningerne på deres websteder, er der behov for øget gennemsigtighed i deres arbejde og fremskridt på området for rådgivning og forslag samt yderligere oplysninger om spørgsmål, såsom taskforcer og arbejdsgrupper;

Ah.  der henviser til, at selv om Kommissionen såvel formelt som uformelt er involveret i de europæiske tilsynsmyndigheders aktiviteter, forløber dens deltagelse endnu ikke på et gennemsigtigt grundlag, og dens rolle bør tilpasses den rolle, der kendetegner Europa-Parlamentet og Rådet, således at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved de europæiske tilsynsmyndigheders uafhængighed;

Ai.  der henviser til, at interessentgruppernes bidrag til de europæiske tilsynsmyndigheders arbejde lader til at være blevet begrænset;

Aj.  der henviser til, at øget gennemsigtighed er af afgørende betydning for interessentgrupperne for at skabe velovervejede og velfungerende regler for de finansielle markeder, og at samarbejdet med markedsdeltagerne ville fungere endnu bedre, hvis disse grupper var mere gennemsigtige, for så vidt angår sammensætningen af gruppen og de opgaver, der tildeles gruppen;

Ak.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder bør støtte Kommissionen ved at stille deres ekspertise inden for finansielle tjenesteydelser til rådighed på en gennemsigtig måde;

Al.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder bør bistå Kommissionen og medlovgiverne ved at vurdere, i hvilket omfang lovgivningen opfylder de reguleringsmæssige målsætninger, og offentliggøre denne vurdering af hensyn til gennemsigtigheden; der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder bør fremkomme med formelle udtalelser om den foreslåede EU-lovgivning og vurdere holdbarheden af den dokumentation og de analyser, der er indeholdt i lovgivningsforslagets konsekvensvurdering;

Am.  der henviser til, at dommen fra Den Europæiske Unions Domstol i sag C-270/12 indikerede et potentielt udvidet anvendelsesområde for Det Europæiske Finanstilsynssystems aktiviteter i medfør af artikel 114 i TEUF sammenlignet med den hidtidige fortolkning af dommen i sag C-9/56 Meroni (24) på det tidspunkt, hvor ESFS blev oprettet, og Kommissionen bør derfor vurdere dens mulige følger under den forestående revision af ESFS;

An.  der henviser til, at ECB's tilsyn med finansielle konglomerater, som beskæftiger sig med bank- og forsikringsaktiviteter, begrænses af retsgrundlaget for de fælles tilsynsmyndigheder;

Ao.  der henviser til, at oprettelsen af fælles tilsynsmekanismer ændrer den tilgrundliggende tilsynsordning for ESFS og skaber en vis grad af asymmetri mellem de forskellige myndigheder og omfanget af deres tilsyn;

Ap.  der henviser til, at det efter de fælles tilsynsmekanismers ikrafttræden især er vigtigt at undgå tilsynsarbitrage, sikre lige vilkår, sikre et velfungerende indre marked, forebygge markedsforvridninger samt opretholde grundlæggende frihedsrettigheder;

Aq.  der henviser til, at ECB og de europæiske tilsynsmyndigheder anvender forskellige rapporteringsstandarder og -intervaller, og at indførelsen af fælles tilsynsmyndigheder kan udgøre en fare for overlapning af rapporteringskrav, hvis de nationale myndigheder ikke samarbejder tilstrækkeligt med de fælles tilsynsmyndigheder og de europæiske tilsynsmyndigheder;

Ar.   der henviser til, at retten til at foretage undersøgelser af eventuelle krænkelser af EU-lovgivningen og bindende mægling sjældent er blevet taget i brug, og at de europæiske tilsynsmyndigheder kun råder over meget begrænsede muligheder for at indlede undersøgelser af påståede overtrædelser af lovgivningen ved de nationale kompetente myndigheder;

As.  der henviser til, at beslutninger, der berører de nationale tilsynsmyndigheder, for så vidt angår mulige overtrædelser af EU-lovgivningen, træffes af de nationale tilsynsmyndigheder, der er repræsenteret i de europæiske tilsynsmyndigheders tilsynsråd;

At.   der henviser til, at der under indflydelse af de bindende mæglingsbeføjelser for de europæiske tilsynsmyndigheder blev fundet mange nyttige løsninger mellem de nationale tilsynsmyndigheder;

Au.  der henviser til, at det har været svært for de nationale repræsentanter at adskille deres rolle i henholdsvis den kompetente nationale myndighed og den europæiske beslutningsproces, hvilket udfordrer deres evne til reelt at overholde kravet om at handle uafhængigt og objektivt udelukkende i EU's interesse som helhed i overensstemmelse med artikel 42 i forordningerne for de europæiske tilsynsmyndigheder;

Av.  der henviser til, at gruppepres ikke har virket efter hensigten i den oprindelige udformning af de europæiske tilsynsmyndigheder, og at det er nødvendigt at sætte disse myndigheder i stand til at påvirke udviklingen;

Aw.  der henviser til, at visse europæiske tilsynsmyndigheder fortsat kæmper med at indsamle de nødvendige oplysninger i det nødvendige format, så de kan udføre deres arbejde, og at EBA var nødt til at gennemføre stresstests, men i visse tilfælde hverken havde de nødvendige retlige beføjelser til at indsamle de nødvendige oplysninger til disse tests eller til at kontrollere de oplysninger, der viste sig at være unøjagtige;

Ax.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder kan afholde sig fra at anmode om visse nødvendige oplysninger, da de forventer en afvisning fra deres tilsynsråd;

Ay.  der henviser til, at den nyligt vedtagne lovgivning har styrket de europæiske tilsynsmyndigheders beføjelser til at undersøge eventuelle krænkelser eller manglende overholdelse af EU-lovgivningen samt forpligtet de kompetente myndigheder til at forelægge den relevante europæiske tilsynsmyndighed alle nødvendige oplysninger, herunder om lovgivningen anvendes i henhold til EU-lovgivningen;

Az.  der henviser til, at der under oprettelsen af de fælles tilsynsmekanismer blev gjort visse fremskridt med hensyn til at tildele EBA de nødvendige beføjelser til at indsamle oplysninger direkte, men at denne kapacitet skal tildeles andre europæiske tilsynsmyndigheder;

Ba.  der henviser til, at retningslinjer har vist sig at være et nyttigt og nødvendigt instrument til at dække reguleringsmæssige lakuner i tilfælde, hvor de europæiske tilsynsmyndigheder ikke var tildelt nogen beføjelser i den sektorspecifikke lovgivning;

Bb.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder har mandat til at kontrollere medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen, men mangler ressourcerne til at vurdere den faktiske håndhævelse;

Bc.  der henviser til, at MiFID I-direktivet(25) er gennemført i samtlige medlemsstater, men at visse medlemsstater nægter at gennemføre og håndhæve forbrugerbeskyttelsesreglerne i praksis;

Bd.  der henviser til, at deltagelsen af repræsentanter for de europæiske tilsynsmyndigheder i tilsynskollegier har forbedret kollegiernes funktion, men at kollegierne kun har gjort begrænset fremskridt med henblik på at fremme tilsynskonvergensen;

Be.  der henviser til, at stemmeretten i de europæiske tilsynsmyndigheders tilsynsråd ikke er proportional med størrelsen på den relevante medlemsstat, som det for øjeblikket er tilfældet i ECB og andre europæiske agenturer;

Bf.   der henviser til, at ændringerne af EBA's oprindelige afstemningssystem, som havde vist sig at sikre retfærdig behandling af medlemsstaterne og gnidningsløse arbejdsvilkår for de europæiske tilsynsmyndigheder, var en koncession til visse medlemsstater og gjorde beslutningsprocedurerne i tilsynsrådet mere byrdefulde og tunge;

Bg.  der henviser til, at der ikke bør forekomme forskelsbehandling på grundlag af alder eller køn i forbindelse med udnævnelsen af formænd i de europæiske tilsynsmyndigheder, et embede, der bør annonceres bredt i hele Unionen;

Bh.  der henviser til, at formanden, den administrerende direktør og medlemmerne af tilsynsrådet og styrelsesudvalget bør være i stand til at handle uafhængigt og udelukkende i Unionens interesse;

Bi.   der henviser til, at visse medlemsstaters nationale tilsynsmyndigheder har haft vanskeligt ved at opfylde deres obligatoriske bidrag til de europæiske tilsynsmyndigheders budgetter;

Bj.   der henviser til, at medlemsstaternes obligatoriske bidrag er i strid med de europæiske tilsynsmyndigheders uafhængighed;

Bk.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder har oplyst, at de har haft vanskeligt ved at ansætte medarbejdere med en vis anciennitet, og at de begrænses i at opfylde deres mandat på grund af mangel på ressourcer og medarbejdere, mens de tilgængelige ressourcer ikke afspejler de opgaver, der skal udføres;

Bl.   der henviser til, at den nuværende finansiering af de europæiske tilsynsmyndigheder gennem et system med blandet finansiering ikke er fleksibel, skaber administrative byrder og udgør en trussel mod agenturernes uafhængighed;

Bm.  der henviser til, at det lovgivningsmæssige mandat til at udarbejde gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter har været en prioritet for de europæiske tilsynsmyndigheder under deres oprettelsesfase og har haft en uforholdsmæssigt stor betydning i deres arbejdsbyrde i forhold til andre ansvarsområder;

Bn.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheder ikke har været i stand til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til den centrale funktion med hensyn til at foretage økonomiske analyser af de finansielle markeder (jf. artikel 8, stk. 1, litra g), i forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010), hvilket er et væsentligt grundlag for at udarbejde regler af høj kvalitet;

Bo.  der henviser til, at det fælles mandat til at udarbejde en rapport om forbrugertendenser kræver, at alle medlemsstaterne indsamler oplysninger om disse tendenser;

Bp.  der henviser til, at EBA stadig mangler et retsgrundlag i forbindelse med betalingstjenester og direktivet om forbrugerkredit(26) et al.;

Bq.  der henviser til, at visse krav, som de europæiske tilsynsmyndigheder har fastsat over for alle markedsdeltagere, ansås for at være byrdefulde, uhensigtsmæssige og ikke proportionale med modtagernes størrelse og forretningsmodel, og at den sektorspecifikke lovgivning ikke altid sikrede tilstrækkelig fleksibilitet i anvendelsen af EU-lovgivningen;

Br.   der henviser til, at ECB har ret til at deltage i Rådets arbejdsgrupper, mens de europæiske tilsynsmyndigheder i stor udstrækning ikke deltager i den formelle beslutningsproces;

Bs.  der henviser til, at de europæiske tilsynsmyndigheders indsats, anvendelse af ressourcer og resultater på området for forbrugerbeskyttelse var uensartede og mærkbart ringe i forhold til EBA;

Bt.   der henviser til, at dårlig selskabsledelse og en svag ordning for offentliggørelse af oplysninger var betydelige medvirkende faktorer til den nuværende krise;

Bu.  der henviser til, at de nye Basel-tilsynsprincipper omfatter to nye principper om selskabsledelse, gennemsigtighed og offentliggørelse;

Bv.  der henviser til, at uhensigtsmæssigt salg, illoyal konkurrence og rent seeking-adfærd kan hæmme forbrugerne;

Bw.  der henviser til, at Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og EBA ikke stillede nogen tilbundsgående rapporter om forbrugertendenser til rådighed;

Bx.  der henviser til, at offentliggørelsen af ESRB's rapport om finansiel stabilitet, som ECB's formand Mario Draghi havde givet tilsagn om, endnu ikke er realiseret;

By.  der henviser til, at behovet for at træffe afgørelse om spørgsmål om forbrugerbeskyttelse kræver et tilsvarende ekspertiseniveau blandt medlemmerne af de europæiske tilsynsmyndigheder, selv om nogle af dem ikke har et tilsvarende mandat til det i deres medlemsstat;

Bz.  der henviser til, at de gældende beskyttelsesklausuler, som er omhandlet i artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010 begrænser mulighederne for bilæggelse af tvister i overensstemmelse med artikel 18 og 19 heri, navnlig i tilfælde med grænseoverskridende koncernafvikling i medfør af direktivet om genopretning og afvikling af banker, eftersom de endelige beslutningsbeføjelser er overladt til den medlemsstat, der har det finanspolitiske ansvar for den pågældende institution;

1.  anmoder Kommissionen om senest den 1. juli 2014 at fremsende Parlamentet lovgivningsforslag til revision af forordninger (EU) nr. 1092/2010, (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010, (EU) nr. 1095/2010 og (EU) nr. 1096/2010, hvor de detaljerede henstillinger i bilaget hertil skal følges på grundlag af de erfaringer, man har opnået siden oprettelsen af de europæiske tilsynsmyndigheder, og på grundlag af en dybdegående analyse af retsgrundlaget og de alternativer, der er disponible under artikel 114 i TEUF, herunder seneste retspraksis;

2.  bekræfter, at henstillingerne respekterer grundlæggende rettigheder og nærhedsprincippet;

3.  mener, at forslagenes finansielle følgevirkninger bør dækkes af tilstrækkelige budgetbevillinger fra Unionens budget under hensyntagen til de europæiske tilsynsmyndigheders mulighed for at fratrække gebyrer fra enheder under deres tilsyn;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de medfølgende detaljerede henstillinger til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.
(2) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.
(3) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.
(4) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.
(5) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 162.
(6) EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0371.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0372.
(9) A7-0166/2010.
(10) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 214.
(11) A7-0170/2010.
(12) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 209.
(13) A7-0169/2010.
(14) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 217.
(15) A7-0163/2010.
(16) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 212.
(17) A7-0168/2010.
(18) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 210.
(19) A7-0167/2010.
(20) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 216.
(21) http://www.bis.org/publ/bcbs230.pdf
(22) http://www.bis.org/publ/bcbs177.pdf
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(24) Sag 9/56 Meroni mod Den Høje Myndighed , 1957 og 1958, s. 133.
(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).


BILAG

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET UDBEDTE FORSLAG

Europa-Parlamentet er af den opfattelse, at den eller de lovgivningsmæssige retsakter, der skal vedtages, bør omfatte følgende:

Det Europæiske Finanstilsynssystem bør tilpasses de fælles tilsynsmekanismer yderligere på følgende måde:

–  alle de europæiske tilsynsmyndigheders mandat til bindende og ikke-bindende mægling bør styrkes, navnlig med hensyn til ECB;

–  de europæiske tilsynsmyndigheders mandat til at gennemføre bindende mægling i forbindelse med udøvelsen af tilsynsmæssig vurdering bør klarlægges;

–  de europæiske tilsynsmyndigheder bør få mulighed for at iværksætte bindende og ikke-bindende mægling på styrelsesudvalgets eget initiativ, hvis det er fastsat i den sektorspecifikke lovgivning;

–  alle de europæiske tilsynsmyndigheders beføjelser bør styrkes med henblik på at gennemføre stresstests for mindst at råde over de muligheder, der kan sammenlignes med dem, der blev givet til EBA under oprettelsen af de fælles tilsynsmekanismer;

–  det bør sikres, at de europæiske tilsynsmyndigheder, ESRB, de nationale tilsynsmyndigheder og ECB i tilfælde, hvor de medlemsstater, der deltager i de fælles tilsynsmekanismer, har adgang til de samme tilsynsoplysninger, som skal tilgængeliggøres, såfremt det er muligt, med den samme hyppighed og i et fælles format, som skal fastlægges af de europæiske tilsynsmyndigheder, men det fælles format medfører ikke nye krav om fremsendelse af data i overensstemmelse med internationale standarder, såsom IFRS, og der tillades endvidere passende overgangsperioder for den obligatoriske indførelse af det fælles format;

–  det bør sikres, at ESRB kan videreudvikles som et stærkt netværk, der sikrer konstant overvågning og analyse af systemiske risici blandt beslutningstagere, idet der udvikles en dialogkultur mellem mikrotilsyn og makroprudentielt tilsyn;

–  der bør oprettes mekanismer, som styrker ESRB's uafhængighed, samtidig med at der sikres et samspil med ECB;

–  de nødvendige operationelle ændringer af ESRB bør sikres som følge af oprettelsen af den fælles tilsynsmekanisme, herunder muligheden for at ESRB kan rette varslinger og henstillinger til ECB og den fælles tilsynsmekanisme;

–  der bør udvikles en fælles indgangsportal til dataindsamling, som skal være ansvarlig for udvælgelse, validering og overførsel af tilsynsmæssige og statistiske data;

–  ESRB's videnskabelige udvalgs rolle bør udvides;

–  der bør udnævnes en næstformand for ESRB;

–  ESRB's opgaver bør vurderes og præciseres for at undgå, at der opstår interessekonflikter mellem mikrotilsyn og tilsynsredskaber og makroøkonomisk tilsyn;

–  ESRB's styringskomités koordinerende rolle bør styrkes, og dens sammensætning bør tilpasses;

–  listen over mulige adressater for varslinger og henstillinger, som er fremsat af ESRB, bør udvides til at omfatte ECB (i dennes roller i henhold til den fælles tilsynsmekanisme) og de nationale makrotilsynsmyndigheder;

–  ESRB's henstillinger bør medtages i det europæiske semester gennem landespecifikke henstillinger og henstillinger til Unionen som helhed;

I de tilfælde, hvor erfaring har påvist nødvendigheden af revision, skal nye lovgivningsmæssige retsakter forbedre ESFS' funktionsmåde ved at:

Formænd

–  styrke de tre europæiske tilsynsmyndigheders formænds beføjelser til at træffe tekniske og operationelle beslutninger eller at anmode om oplysninger fra andre tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med mandatet fra de respektive tilsynsråd og muliggøre, at formanden tillægges flere af tilsynsrådets beføjelser;

–  give formændene beføjelser til at udstede peer reviews i henhold til artikel 30 i forordningerne om de europæiske tilsynsmyndigheder;

–  give formændene og de administrerende direktører stemmeret i tilsynsrådet;

–  sikre, at formændene for de europæiske tilsynsmyndigheder tillægges beføjelser til at udnævne formændene for de interne udvalg og arbejdsgrupper i henhold til artikel 41 i EAS-forordningerne;

–  sikre, at formændene for de europæiske tilsynsmyndigheder og ESRB formelt inviteres til ECOFIN's møder mindst to gange om året for at rapportere om deres aktiviteter og arbejdsprogram;

–  sikre, at der aktivt tilstræbes en ligelig kønsfordeling inden for rammerne af udvælgelsesprocedurerne af formænd og deres stedfortrædere, og at processen er gennemsigtig og planlagt på en måde, som giver Europa-Parlamentet mulighed for at udøve sin rolle ved sådanne procedurer;

–  sørge for med forbehold af overholdelse af princippet i førnævnte afsnit, at de europæiske tilsynsmyndigheders formænd udelukkende bør udvælges på grundlag af deres kvalifikationer, kendskab til finansieringsinstitutter og finansielle markeder samt relevant erfaring med finansielt tilsyn og finansiel regulering;

Forvaltning: organisation, beslutningstagning, uafhængighed og gennemsigtighed

–  ændre artikel 45 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010 og omdanne styrelsesudvalgene i de tre europæiske tilsynsmyndigheder til uafhængige organer med tre professionelle personer med et EU-mandat, som udnævnes af Europa-Parlamentet, formændene for de europæiske tilsynsmyndigheder og den administrerende direktør, og tildele medlemmerne af styrelsesudvalget ret til at stemme om tilsynsrådet for at sikre større uafhængighed af nationale interesser; formanden for styrelsesudvalget skal være den samme som formanden for tilsynsrådet og skal have en afgørende stemme i både styrelsesudvalget og i tilsynsrådet;

–  ændre artikel 40 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010 og ændre sammensætningen af tilsynsrådet, der skal bestå af lederne af de nationale kompetente myndigheder samt medlemmerne af styrelsesudvalget;

–  omfordele opgaverne mellem styrelsesudvalget og tilsynsrådet på en sådan måde, at tilsynsrådet vil fokusere på at yde strategisk vejledning til de europæiske tilsynsmyndigheders arbejde, vedtage tekniske standarder, generelle retningslinjer og henstillinger og beslutninger vedrørende midlertidige indgreb og andre beslutninger, som træffes af styrelsesudvalget, idet tilsynsrådet i visse tilfælde har ret til at modsætte sig styrelsesudvalgets forslag;

–  tildele de europæiske tilsynsmyndigheder en uafhængig budgetpost ligesom Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, som finansieres af bidragene fra markedsdeltagerne og Unionens budget;

–  styrke de europæiske tilsynsmyndigheders uafhængighed af Kommissionen, navnlig med hensyn til daglige aktiviteter;

–  indføre mere strømlinede beslutningsprocesser inden for tilsynsrådene for alle tre europæiske tilsynsmyndigheder;

–  forenkle afstemningsmekanismerne og genindføre de samme afstemningsregler for alle tre europæiske tilsynsmyndigheder baseret på de nuværende afstemningsregler i ESMA og EIOPA;

–  styrke og sikre de europæiske tilsynsmyndigheders uafhængighed af Kommissionen ved at indføre formelle procedurer og oplysningspligt, for så vidt angår meddelelser, juridiske udtalelser og formelle og uformelle mundtlige råd fra Kommissionen;

–  sikre, at medlemmerne af tilsynsrådet, som ikke har et mandat til forbrugerbeskyttelse i deres medlemsstat, i forbindelse med spørgsmål vedrørende forbrugerbeskyttelse ledsages af en repræsentant fra den kompetente nationale myndighed, der er ansvarlig herfor på de relevante møder i tilsynsrådene;

–  udvikle hurtige og effektive beslutningsprocedurer inden for det blandede udvalg for at sikre hurtigere beslutninger og reducere indsigelsesmulighederne;

–  styrke de europæiske tilsynsmyndigheders fleksibilitet til at beskæftige specialiseret personale til specifikke opgaver, også for begrænsede perioder;

–  forbedre gennemsigtigheden for inddragelse af interessenter og potentielle interessekonflikter og udvikle en strengere ordning for afkølingsperioder, navnlig gennem øget kontakt med detailgrupper, effektive høringer og mere gennemsigtige processer;

–  revidere systemet med interessentgrupper, herunder deres struktur, sammensætning og ressourcer, og sikre fornyet balance i sammensætningen af interessentgrupperne for at sikre, at der tages hensyn til input fra forbrugere og ikke-industrielle interessenter;

–  etablere en økonomisk analyseenhed, der skal levere en fuldt dokumenteret cost-benefit-analyse af de foreslåede tekniske gennemførelsesstandarder, reguleringsmæssige tekniske standarder og retningslinjer samt levere input til udtalelserne til Kommissionen, Parlamentet og Rådet i forbindelse med udformning af ny lovgivning samt revision af eksisterende lovgivning;

Fælles regelsæt og det indre marked

–  revidere anvendelsesområdet og listen over sektorlovgivning i artikel 1, stk. 1, i forordningerne for de europæiske tilsynsmyndigheder;

–  kræve, at Kommissionen og i påkommende tilfælde de europæiske tilsynsmyndigheder giver et rettidigt svar på parlamentsmedlemmers bemærkninger til udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, navnlig når medlemmernes synspunkter ikke afspejles i de reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissionen har vedtaget;

–  kræve, at i tilfælde, hvor Kommissionen ikke godkender forslagene til reguleringsmæssige tekniske standarder eller tekniske gennemførelsesstandarder, som er foreslået af de europæiske tilsynsmyndigheder, skal den offentliggøre dens begrundelse og en fuldt ud dokumenteret cost-benefit-analyse for at begrunde beslutningen;

–  indføre en formel kommunikationsmetode med Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence for at sikre, at lovgivningen om finansielle tjenesteydelser understøtter en loyal og bæredygtig konkurrence på det indre marked og undgår konkurrenceforvridende ubalancer som følge af lovgivningen, både med hensyn til forbrugernes adgang til detailtjenester og forskellene mellem disse tjenester i hele Unionen samt med hensyn til de professionelle modparter og engrosmarkederne;

–  give europæiske tilsynsmyndigheder mandat til at indberette tilfælde til Kommissionen, hvor den nationale lovgivning eller forskelle i national lovgivning hindrer det indre markeds funktion;

–  give de europæiske tilsynsmyndigheder mandat og beføjelser til at kortlægge prisforskelle på tværs af medlemsstater og analysere særlige markeder, hvor der kan forekomme åbenlys rent seeking-adfærd;

–  styrke de europæiske tilsynsmyndigheders mandat til at bidrage til formidling af finansielle data og markedsdisciplin ved at kræve, at de på deres websteder offentliggør oplysninger vedrørende individuelle finansieringsinstitutter, når de anser det for nødvendigt for at sikre gennemsigtigheden af de finansielle markeder;

–  præcisere, at retningslinjer til at forbedre fælles standarder for hele det indre marked i medfør af artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, i forordning (EU) nr. 1094/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010 kun kan udstedes på grundlag af den relevante bemyndigelse inden for sektorspecifik lovgivning og præcisere de relevante betragtninger, der kan sikre demokratisk legitimitet;

–  præcisere, at retningslinjerne i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordningerne for de europæiske tilsynsmyndigheder er identiske med retningslinjerne i henhold til artikel 16 heri;

–  sikre lige vilkår mellem alle finansieringsinstitutter i Unionen og kræve, at de europæiske tilsynsmyndigheder overholder proportionalitetsprincippet, navnlig med hensyn til små og mellemstore markedsdeltagere, når de udfører deres opgaver og udvikler tilsynsmetoder, -praksisser og -håndbøger;

–  kræve, at de europæiske tilsynsmyndigheder foretager konsekvensanalyser af de foreslåede foranstaltninger af mindre virksomheder og hindringer for markedsadgang inden for den finansielle sektor;

–  styrke de europæiske tilsynsmyndigheders undersøgelsesbeføjelser med hensyn til eventuelle krænkelser af EU-lovgivningen og de reguleringsmæssige tekniske standarder, de har udformet;

–  give de europæiske tilsynsmyndigheder et klart mandat inden for selskabsledelse, gennemsigtighed og offentliggørelse af oplysninger med henblik på at styrke sammenligneligheden af oplysninger i hele Unionen og markedsdisciplinen, give alle interessenter mulighed for at forstå og sammenligne risikoprofiler og -praksis samt styrke offentlighedens tillid;

–  sikre, at Parlamentet vil have mindst tre måneder til at overveje at forkaste delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter;

–  sikre obligatorisk tidlig inddragelse af de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici i forberedelsen af lovgivningsmæssige processer, der vedrører deres ekspertiseområder;

–  sikre, at Parlamentet har mulighed for at drage fordel af de europæiske tilsynsmyndigheders og ESRB's ekspertise, herunder under udformningen og tilrettelæggelsen af foreslåede tekniske standarder, og at stille spørgsmål;

Tilsynssamarbejde og -konvergens

–  styrke balancen i tilsynet med de tre sektorer ved at fremme ESMA's og EIOPA's rolle i ESFS med henblik på at undgå, at bankdriftsorienterede bestemmelser tilpasses og anvendes uhensigtsmæssigt i andre sektorer, og samtidig opretholde lige vilkår;

–  revidere de europæiske tilsynsmyndigheders peer review-model og udvikle en mere uafhængig vurderingsmodel som den, der findes inden for Den Internationale Valutafond (IMF) (FSAP);

–  indføre en hensigtsmæssig ordning, så der, når det skønnes nødvendigt, kan foretages en evaluering af tilsynspraksis i medlemsstaterne i dialog med de kompetente myndigheder i form af tilsyn på stedet og i givet fald fulgt op af henstillinger til forbedringer;

–  styrke de europæiske tilsynsmyndigheders ansvar til at udarbejde og ajourføre tilsynshåndbogen om tilsyn med finansieringsinstitutter og tildele ESMA og EIPO et tilsvarende ansvar med henblik på at forbedre et sammenhængende tilsyn og en fælles tilsynskultur i Europa;

–  sikre, at de europæiske tilsynsmyndigheders arbejde med forbrugerbeskyttelse ikke hæmmes af forskelle mellem retsgrundlagene for de europæiske tilsynsmyndigheder i deres respektive oprettelsesforordninger og de mandater, de tildeles i henhold til sektorlovgivningen;

–  præcisere, at de europæiske tilsynsmyndigheders evne til at bilægge tvister er en separat beføjelse i forhold til deres mulighed for at undersøge potentielle overtrædelser af EU-lovgivningen og kan bruges til at fremme koordineringen af tilsynsmæssig konsekvens og konvergens inden for tilsynspraksis uden yderligere beføjelser i sektorlovgivningen;

–  udvide mandatet for tilsynskollegier inden for tilsynet og forbedre de europæiske tilsynsmyndigheders rolle som førende tilsynsmyndighed inden for kollegierne;

–  i de tilfælde, hvor den fælles tilsynsmekanisme er den udpegede koordinator for det supplerende tilsyn med finansielle konglomerater, sikre, at tilsynet med det forsikringsselskab eller den koncern, der er en del af konglomeratet, som minimum giver mulighed for at inddrage de tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for forsikringsselskabet eller -koncernen;

–  kræve, at de europæiske tilsynsmyndigheder identificerer overlapning af deres mandater og fremsætter henstillinger til en samlet revision og gennemgang af lovgivningen for at fremme større sammenhæng og en strømlinet tilgang af hensyn til sammenhæng på tværs af sektorer og lovgivning, navnlig for så vidt angår regler om forbrugerbeskyttelsen, med henblik på at fremme et sammenhængende fælles regelsæt;

–  styrke de europæiske tilsynsmyndigheders og ESRB's rolle som repræsentant for EU i internationale organisationer og ved at tildele dem samme medlemsstatus som nationale tilsynsmyndigheder;

–  sikre, at de europæiske tilsynsmyndigheder i fællesskab inden for det blandede udvalg udarbejder en struktureret politik og strategi, hvor de anfører en prioriteringsliste og definerer deres respektive roller og forholdet til de nationale konkurrencemyndigheder samt hvert år udsender en fælles og horisontal rapport om forbrugerbeskyttelse;

Styrkede beføjelser

–  styrke de europæiske tilsynsmyndigheders undersøgelsesbeføjelser og øge deres ressourcer med henblik på at føre direkte tilsyn med en hensigtsmæssig gennemførelse af regler baseret på retsakter og overholdelse af andre beslutninger, der er vedtaget i henhold til Unionens juridiske ramme;

–  indføre direkte tilsyn, herunder stresstests, ved de europæiske tilsynsmyndigheder af højtintegrerede europæiske enheder eller aktiviteter og tildele ESMA og EIOPA beføjelse, mandat og ressourcer til at udføre disse aktiviteter og overvåge de relevante genopretnings- og afviklingsplaner;

–  give de europæiske tilsynsmyndigheder beføjelser og ressourcer til at udvikle foranstaltninger til at identificere nye risici for forbrugerne inden for banksektoren;

–  styrke retsgrundlaget for de europæiske tilsynsmyndigheders arbejde med forbrugerbeskyttelse ved at flytte lovgivning om forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger ind under de europæiske tilsynsmyndigheders ansvarsområde; udvide definitionen af finansieringsinstitutter for at sikre, at de samme aktiviteter er underlagt den samme forordning, og ajourføre henvisningerne til de kompetente myndigheder af hensyn til forordningerne for de europæiske tilsynsmyndigheder;

–  give de europæiske tilsynsmyndigheder mandat og beføjelser til at fastlægge standarder for national klagebehandling og indsamling af klageoplysninger;

ESRB

–  sikre, at ESRB vil være repræsenteret ved møderne i Det Økonomiske og Finansielle Udvalg;

–  sætte ESRB i stand til at udsende EU-dækkende vejledning til medlemsstaterne om makrotilsynsinstrumenter som gearingsgrad, belåningsgrad og forholdet mellem gæld og indkomst;

–  give ESRB mulighed for at udstede advarsler og henstillinger til ECB i henhold til dens rolle inden for den monetære politik samt i dens funktion som fælles tilsynsmyndighed;

–  revidere og forenkle artikel 15 i ESRB-forordningen med henblik på at lette ESRB's dataindsamling, indføre en hurtigere og lettere beslutningstagning om anmodninger om oplysninger til ESRB og sikre, at ESRB har adgang til tidssvarende data;

–  revidere ESRB's struktur for at muliggøre en hurtigere beslutningstagning og større ansvarlighed;

–  styrke ESRB's bidrag til internationale reguleringsfora for makrotilsyn;

–  udvide de analyseressourcer, som ESRB's sekretariat har adgang til, og tildele ESRB's Rådgivende Videnskabelige Udvalg flere ressourcer;

–  sikre, at ESRB vil blive hørt ved udarbejdelse af stresstestordninger af de kompetente myndigheder, herunder ECB eller de europæiske tilsynsmyndigheder;

–  sikre, at repræsentanter for ESRB inviteres med til relevante møder og drøftelser i ECB som observatører, herunder møder i udvalget for finansiel stabilitet;

–  revidere artikel 18 i ESRB-forordningen om offentliggørelse af advarsler og henstillinger med henblik på at styrke ESRB's offentlige profil og opfølgningen på dens advarsler og henstillinger;

Forud for vedtagelsen af de lovgivningsmæssige retsakter bør de følgende spørgsmål vurderes omhyggeligt ud fra den betragtning, at medlemsstaterne selv under den finansielle krises værste perioder ikke var villige til at tildele de europæiske tilsynsmyndigheder betydelige tilsynsbeføjelser:

–  om den nuværende model med tre adskilte tilsynsmyndigheder er den bedste løsning for at sikre sammenhængende tilsyn;

–  om Kommissionen har overspillet sin rolle som observatør i de europæiske tilsynsmyndigheders tilsynsråd;

–  om de europæiske tilsynsmyndigheders store afhængighed af Kommissionen i lyset af deres status som uafhængige er en hindring for udviklingen af de europæiske tilsynsmyndigheder, og om gennemsigtigheden i dette forhold derfor bør fremmes;

–  hvilke implicitte konsekvenser en etablering af de fælles tilsynsmekanismer vil have for det finansielle tilsyn i Unionen som helhed;

–  om oprettelsen af de fælles tilsynsmekanismer kræver en fuldstændig revision af de europæiske tilsynsmyndigheders opgaver og mandat, for så vidt angår banktilsyn;

–  om mangfoldigheden af og delvis overlapning med EU-lovgivningen om finansiel regulering skaber smuthuller og afvigende definitioner, og om dette kan afhjælpes ved hjælp af en omfattende europæisk finansiel kodeks;

–  om rapportering til de europæiske tilsynsmyndigheder og nationale tilsynsmyndigheder kan standardiseres, optimeres og forenkles for markedsdeltagerne;

–  hvordan de europæiske tilsynsmyndigheders nødbeføjelser bør bevares;

–  om de europæiske tilsynsmyndigheders mulighed for midlertidigt at suspendere anvendelsen af en særlig regel kan være nyttig for at forebygge utilsigtede konsekvenser som følge af usædvanlige markedsudviklinger;

–  om de europæiske tilsynsmyndigheders sammenlægningsansvar, dvs. for forbrugerbeskyttelse i stående udvalg under det blandede udvalgs ansvarsområde, kan styrke effektiviteten og minimere overlapning af opgaver;

–  om en forsikringsunion efter bankunionens model er nødvendig, og hvilke roller ESFS kan udøve i en forsikringsunion;

–  om EBA og EIOPA bør modtage yderligere ressourcer til at overvåge og fremme tilsynskonvergens med hensyn til interne modeller for kapitalkrav;

–  om det nyligt oprettede tilsynsorgan for finansiel forbrugerbeskyttelse i USA kan tjene som model for ESFS, hvad angår mandat, beføjelser og ressourcer;

–  om yderligere gebyrer fra finanssektoren kunne være en supplerende indtægtskilde for de europæiske tilsynsmyndigheder, f.eks. ved at acceptere gebyrer fra centrale modparter fra tredjelande;

–  om de europæiske tilsynsmyndigheder kan bidrage mere effektivt til at styrke finansielle færdigheder gennem tiltaget European financial Programme for International Assessment (PISA) i overensstemmelse med OECD's PISA;

–  om de tre europæiske tilsynsmyndigheder og ESRB bør udsende et fælles nyhedsbrev.

Seneste opdatering: 5. september 2017Juridisk meddelelse