Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2168(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0117/2014

Indgivne tekster :

A7-0117/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 12/03/2014 - 8.1

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0208

Vedtagne tekster
PDF 145kWORD 66k
Onsdag den 12. marts 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU
P7_TA(2014)0208A7-0117/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU (2013/2168(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til EU's og Pakistans femårsplan for deres engagement fra februar 2012(1) ,

—  der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (11855/2012) som vedtaget af Udenrigsrådet den 25. juni 2012(2) ,

—  der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi med titlen "Et sikkert Europa i en bedre verden", som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003, og til rapporten om dens gennemførelse med titlen "At skabe sikkerhed i en verden i forandring", som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008,

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer(3) , som navnlig fastsætter bestemmelse om den særlige ansporende ordning for "bæredygtig udvikling og god regeringsførelse" ("GSP Plus"),

—  der henviser til bilag VIII i ovennævnte forordning, som indeholder en liste over FN/ILO-konventioner om centrale menneske- og arbejdstagerrettigheder og konventioner om miljø og god regeringsførelse, som Pakistan har ratificeret og givet tilsagn om reelt at gennemføre,

—  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Pakistan af 11. marts 2013,

—  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2013 om nylige angreb på sundhedsarbejdere i Pakistan(4) , sin holdning af 13. september 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af hastende autonome handelspræferencer for Pakistan(5) samt sin beslutning af 15. december 2011 om kvinders situation i Afghanistan og Pakistan(6) samt til besøget i Pakistan i august 2013 af en delegation fra Underudvalget om Menneskerettigheder,

—  der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse, Ben Emmerson, af 18. september 2013 og rapporten fra FN's særlige rapportør om udenretslige, summariske eller vilkårlige henrettelser, Christof Heyns, af 13. september 2013,

—  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 68/178 af 18. december 2013 om beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0117/2014),

A.  der henviser til, at Pakistans strategiske rolle i regionen, dets forbindelser med nabolandene og forbindelserne mellem EU og Pakistan er af stor og voksende betydning for EU i betragtning af landets centrale beliggenhed i hjertet af en ustabil region, dets centrale placering i forhold til sikkerhed og udvikling i Central- og Sydasien og dets afgørende rolle i terrorbekæmpelse, ikkespredning, narkotikasmugling, menneskehandel og andre tværnationale trusler, som alle har indflydelse på EU-borgernes sikkerhed og velbefindende;

B.  der henviser til, at parlamentsvalget i maj 2013 markerede den første overdragelse af regeringsmagten fra én folkevalgt, civil regering til en anden i Pakistans nyere historie; der henviser til, at Pakistans demokratiske proces understøttes af mere udbredte sociale ændringer, herunder en voksende middelklasse i byerne og et stadig mere aktivt civilsamfund og uafhængige medier;

C.  der henviser til, at landets politiske og økonomiske fremskridt hæmmes af omsiggribende interne og regionale sikkerhedsproblemer, såsom ekstremisme, sekteriske stridigheder, selvmord og målrettede likvideringer samt lovløshed i stammeområderne, som forstærkes af de svage retshåndhævende myndigheder og det strafferetlige system;

D.  der henviser til, at Pakistan har en af verdens største andele af befolkningen uden skolegang, idet det skønnes, at 12 mio. børn ikke går i skole, og at ca. to tredjedele af de pakistanske kvinder og halvdelen af de pakistanske mænd er analfabeter; der henviser til, at landet fortsat rangerer som nr. 134 ud af 135 lande i Det Verdensøkonomiske Forums rapport om "kønsskævhed";

E.  der henviser til, at Pakistan ifølge Global Climate Risk Index er blandt de 12 lande, som er hårdest ramt af klimaforandringer i de seneste 20 år, har været ramt af alvorlige oversvømmelser og vandmangel og er direkte berørt af tilbagetrækningen af gletsjere på Himalaya- og Karakorumbjergkæderne;

F.  der henviser til, at Pakistan er et semiindustrialiseret land i den lavere mellemindkomstklasse, og at omkring en tredjedel af dets befolkning lever under fattigdomsgrænsen; der henviser til, at Pakistan er nr. 146 ud af 187 lande på 2012-indekset for menneskelig udvikling (HDI) og er rykket ned fra pladsen som nr. 145 i 2011; der henviser til, at den økonomiske situation i Pakistan er blevet forværret af flere på hinanden følgende naturkatastrofer, og at en høj grad af usikkerhed, ustabilitet og udbredt korruption i landet svækker dets økonomiske vækst og begrænser regeringens mulighed for at udvikle staten;

G.  der henviser til, at Pakistan er sårbart over for en lang række farer, især oversvømmelser og jordskælv; der henviser til, at den skrøbelige sikkerhedssituation sammen med Pakistans sociale udfordringer fungerer som en katalysator, der øger landets sårbarhed; der henviser til, at mange års katastrofer har udpint overlevelsesstrategierne i de i forvejen forarmede samfund og i alvorlig grad svækket deres modstandskraft over for fremtidige katastrofer;

H.  der henviser til, at Pakistans konstruktive medvirken er afgørende for at opnå forsoning, fred og politisk stabilitet i de omkringliggende lande, og navnlig i Afghanistan, specielt på baggrund af den planlagte tilbagetrækning af NATO's kampstyrker i 2014;

I.  der henviser til, at Pakistan er en af de største modtagere af EU's udviklingsbistand og nødhjælp, og til, at EU er Pakistans største eksportmarked;

J.  der henviser til, at Pakistan er en stadigt vigtigere partner for EU, hvad angår bekæmpelse af terrorisme, spredning af atomvåben, menneske- og narkotikasmugling og organiseret kriminalitet, samt i bestræbelserne på at sikre regional stabilitet;

K.  der henviser til, at EU og Pakistan for nylig har valgt at uddybe og udvide deres bilaterale forbindelser som eksemplificeret ved femårsplanen for parternes engagement, der blev lanceret i februar 2012, og den første strategiske dialog mellem EU og Pakistan, som blev afholdt i juni 2012;

L.  der henviser til, at formålet med EU's og Pakistans femårige engagementsplan fra 2012 er at opbygge strategiske forbindelser og skabe et partnerskab for fred og udvikling, der bygger på fælles værdier og principper;

M.  der henviser til, at Pakistan fra og med den 1. januar 2014 nu er integreret i EU's særlige generelle ordning for handelspræferencer (GSP Plus);

N.  der henviser til, at Ali Enterprises' fabrik i Karachi, som producerer jeans til det europæiske marked, i september 2012 blev ødelagt af en brand, som førte til, at 286 indespærrede arbejdstagere blev dræbt; der henviser til, at integreringen af Pakistan i GSP Plus-ordningen vil kunne sætte skub i produktionen i tekstilsektoren og gøre forbedringen af arbejdstagerrettigheder og produktionsforhold stadigt vigtigere;

1.  fremhæver betydningen af valget i maj 2013 for konsolideringen af demokratiet og det civile styre i Pakistan; tilskynder Pakistans politiske elite til at benytte dette momentum til yderligere at styrke de demokratiske institutioner, retsstatsprincippet, den civile kontrol over alle områder inden for offentlig forvaltning, specielt sikkerhedsstyrkerne og dommerstanden, fremme intern og regional sikkerhed, iværksætte forvaltningsmæssige reformer med henblik på at puste nyt liv i den økonomiske vækst, styrke gennemsigtigheden og bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og afbøde social uretfærdighed samt til at standse og rette op på alle menneskerettighedskrænkelser;

2.  er imidlertid af den opfattelse, at opbygningen af et bæredygtigt demokrati og et pluralistisk samfund – såvel som opnåelsen af større social retfærdighed, udryddelsen af dyb fattigdom og underernæring i dele af landet, forbedringen af det grundlæggende uddannelsesniveau og forberedelsen af landet på virkningerne af klimaforandringerne – vil indebære gennemgribende og vanskelige reformer af Pakistans politiske og socioøkonomiske orden, som stadig er karakteriseret ved feudalistiske strukturer, når det gælder ejendomsretten til jord og politiske tilhørsforhold, samt skævheder i prioriteringen mellem på den ene side udgifter til militæret og på den anden side velfærdsydelser, uddannelse og økonomisk udvikling såvel som et dårligt fungerende skatteopkrævningssystem, der systematisk undergraver statens mulighed for at levere offentlige goder;

3.  slutter op bag og støtter den pakistanske regerings indsats for at udvikle effektive midler til forebyggelse og overvågning af muligheden for fremtidige naturkatastrofer og for at sikre en mere effektiv koordinering af den humanitære bistand og et bedre samarbejde på dette område med lokale aktører, internationale ngo'er og fundraisere;

4.  gentager, at god regeringsførelse, ansvarlige og inkluderende institutioner, tredeling af magten og respekt for de grundlæggende rettigheder er vigtige elementer i at håndtere sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed i Pakistan; mener endvidere, at folkevalgte, civile regeringer udstyret med demokratisk legitimitet, uddelegering af magt til provinserne og et effektivt lokalstyre er de bedste midler til at dæmme op for bølgen af vold og ekstremisme, genetablere statens autoritet i de føderalt administrerede stammeområder (FATA) og sikre Pakistans suverænitet og territoriale integritet;

5.  støtter i denne forbindelse den pakistanske regerings intention om at indlede fredsdrøftelser med Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP) under forudsætning af, at dette baner vejen for en politisk og holdbar løsning på oprøret og en stabil, demokratisk orden med respekt for menneskerettighederne; appellerer imidlertid til forhandlerne om at tage hensyn til, at uddannelsesniveauet – specielt blandt kvinder – er en absolut afgørende faktor for samfundsmæssige fremskridt, og om at gøre skolegang for piger til et væsentligt element i forhandlingerne;

6.  værdsætter Pakistans vedvarende engagement i terrorbekæmpelse på begge sider af dets grænser og tilskynder myndighederne til at tage dristigere skridt for yderligere at begrænse mulighederne for rekruttering og træning af terrorister på Pakistans territorium, hvilket er et fænomen, der gør visse områder i Pakistan til et sikkert tilflugtssted for terrororganisationer, hvis mål er at destabilisere landet og regionen, og især Afghanistan;

7.  bemærker, at den pakistanske Taleban-leder, Hakimullah Mehsud, blev dræbt af en USA-styret drone den 1. november 2013, at det pakistanske parlament og den nye regering formelt har modsat sig sådanne interventioner, og at grænserne for brug af droneangreb bør fastlægges mere klart i international ret;

8.  opfordrer den pakistanske regering til at leve op til sine forpligtelser og sit ansvar på sikkerhedsområdet og forstærke indsatsen for at bekæmpe ekstremisme, terrorisme og radikalisering ved gennemførelse af strenge og kompromisløse sikkerhedsforanstaltninger og retshåndhævelse samt ved at tage fat på de uligheder og samfundsøkonomiske forhold, der kan give grobund for radikalisering af den pakistanske ungdom;

9.  noterer sig, at den pakistanske regering klart har givet udtryk for sin modstand mod USA's droneangreb på landets territorium; bifalder FN's Generalforsamlings resolution, der opfordrer til en yderligere afklaring af retsgrundlaget for brug af væbnede droner;

10.  glæder sig over Pakistans bidrag til statsopbygnings- og forsoningsprocessen i Afghanistan, herunder dets medvirken til at fremme en genoptagelse af fredsforhandlingerne; forventer, at Pakistans positive indstilling vil fortsætte i tiden op til og efter præsidentvalget i Afghanistan; udtrykker bekymring over den geopolitiske konkurrence blandt magtfulde nabolande om indflydelse i Afghanistan efter tilbagetrækningen af NATO's kamptropper;

11.  sætter sin lid til Pakistans konstruktive rolle med hensyn til at fremme stabilitet i regionen, også når det gælder NATO's og EU-medlemsstaters tilstedeværelse i Afghanistan efter 2014, ved yderligere at fremme trepartsrammen for engagement i Afghanistan over for Indien, Tyrkiet, Kina, Rusland og Det Forenede Kongerige samt ved at fremme regionalt samarbejde om bekæmpelse af menneskehandel og smugling af narkotika og varer;

12.  ser med tilfredshed på de nylige håndgribelige fremskridt i dialogen mellem Pakistan og Indien, navnlig hvad angår handel og mellemfolkelige kontakter, som er gjort mulige af begge parters konstruktive indstilling; beklager, at resultaterne af dialogen stadig er sårbare over for uforudsete hændelser, såsom de igangværende hændelser ved den kontrollinje, der adskiller de pakistansk besatte og indisk besatte dele af Kashmir; anmoder begge landes regeringer om at sikre hensigtsmæssige kommandoveje, at det militære personel holdes ansvarligt samt dialog mellem begge landes militær med henblik på at undgå lignende hændelser fremover;

13.  anerkender Pakistans legitime interesse i at opbygge strategiske, økonomiske og energimæssige forbindelser med Kina; finder det vigtigt, at tættere forbindelser mellem Pakistan og Kina forstærker den geopolitiske stabilitet i Sydasien;

14.  noterer sig Pakistans bestræbelser på at opnå fuldt medlemskab af Shanghaisamarbejdsorganisationen (SCO) som et velkomment tegn på landets ønske om at involvere sig mere i multilaterale initiativer; bemærker imidlertid, at der ikke eksisterer nogen formel samarbejdsmekanisme mellem SCO og EU og gør opmærksom på, at der er forskelle imellem deres respektive normgrundlag og syn på globale spørgsmål;

15.  er bekymret over rapporter om, at Pakistan overvejer at eksportere atomvåben til tredjelande; forventer, at EU og dets medlemsstater til trods for officielle dementier af disse rapporter gør det klart over for Pakistan, at eksport af atomvåben ikke kan accepteres; opfordrer Pakistan til som atommagt at forbyde eksport af enhver form for atomvåbenrelaterede materialer eller know-how ved lov og til aktivt at bidrage til den internationale indsats for ikkespredning; mener, at Pakistans – og Indiens – undertegnelse og ratifikation af ikkespredningstraktaten (NPT) ville demonstrere en stærk vilje til fredelig regional sameksistens og bidrage enormt til sikkerheden i hele regionen;

16.  mener, at kampen mod ekstremisme og radikalisme er direkte forbundet med stærkere demokratiske processer, og bekræfter på ny EU's stærke interesse i og fortsatte støtte til et demokratisk, sikkert og ordentligt ledet Pakistan med et uafhængigt retssystem og god regeringsførelse, der håndhæver retsstatsprincippet og menneskerettighederne, har venskabelige forbindelser med nabolandene og udøver en stabiliserende indflydelse i regionen;

17.  minder om, at forbindelserne mellem EU og Pakistan oprindeligt udvikledes inden for en ramme med fokus på udvikling og handel; værdsætter det betydelige og vedvarende bidrag fra EU's udviklingssamarbejde og humanitære arbejde og glæder sig over beslutningen om at give Pakistan mulighed for at drage fordel af GSP Plus fra og med 2014; opfordrer Pakistan til at efterleve de relevante betingelser, som er knyttet hertil, fuldt ud, og anmoder Kommissionen om at sikre nøje anvendelse af skærpet overvågning som fastsat i den nye GSP-forordning, og understreger, at samarbejde – særlig inden for uddannelses‑, demokratiopbygnings‑ og klimatilpasningsområdet – fortsat bør være det primære fokus;

18.  er overbevist om, at forbindelserne mellem EU og Pakistan er nødt til at blive mere dybtgående og mere omfattende gennem udvikling af en politisk dialog, således at der opretholdes forbindelser af gensidig interesse mellem ligeværdige partnere; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af femårsplanen for parternes engagement og indledningen af den strategiske dialog mellem EU og Pakistan, som afspejler den øgede vægt, der lægges på det politiske og sikkerhedsmæssige samarbejde, herunder på terrorbekæmpelsespolitikken, nedrustning og ikkespredning samt på migration, uddannelse og kultur; forventer dog yderligere fremskridt på alle områder i femårsplanen;

19.  tilskynder både EU og Pakistan til at samarbejde omkring gennemførelsesprocessen og løbende at følge op på fremskridtet ved at styrke dialogen mellem begge parter på lang sigt;

20.  mener, at Pakistans overgang til demokrati har skabt mulighed for, at EU kan følge en mere eksplicit politisk tilgang i de bilaterale forbindelser, og når det yder bistand; mener, at EU's støtte til Pakistan bør prioritere konsolidering af demokratiske institutioner på alle niveauer, styrkelse af den statslige kapacitet og god regeringsførelse, opbygning af effektiv retshåndhævelse og civile terrorbekæmpelsesstrukturer, herunder en uafhængig dommerstand, og styrkelse af civilsamfundene og de frie medier;

21.  glæder sig i denne forbindelse over de allerede eksisterende omfattende demokratistøtteprogrammer i forbindelse med gennemførelsen af EU's valgobservationsmissioners anbefalinger fra 2008 og 2013;

22.  anmoder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om at føre en nuanceret og flerdimensionel politik over for Pakistan, som skaber synergi mellem alle de relevante instrumenter, EU råder over, såsom politisk dialog, sikkerhedssamarbejde, handel og bistand, i overensstemmelse med EU's samlede strategi for eksterne forbindelser og med henblik på forberedelserne til det næste topmøde mellem EU og Pakistan;

23.  anmoder EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Rådet om også at sikre, at EU's politik over for Pakistan sættes ind i den rette sammenhæng og forankres i en bredere strategi for regionen og dermed konsoliderer EU's interesser i hele Syd- og Centralasien; finder det vigtigt, at EU's bilaterale forbindelser med Pakistan og nabolandene, navnlig Indien, Kina og Iran, også tjener til at drøfte og koordinere politikker vedrørende situationen i Afghanistan for at sikre en målrettet tilgang; fremhæver i denne forbindelse behovet for øget politisk samordning og dialog om regionale spørgsmål mellem EU og USA;

24.  mener, at de fremtidige forbindelser mellem EU og Pakistan også bør overvejes i sammenhæng med EU's institutionelle værktøjskasse for Unionens engagement med tredjelande, som er under stadig udvikling, navnlig i form af strategiske partnerskaber; gentager sit krav om en konceptuel forbedring af denne fremgangsmåde og om flere, forenelige benchmarks til bl.a. at vurdere, om og under hvilke omstændigheder Pakistan kan være egnet som strategisk partner for EU engang i fremtiden;

25.  gentager bestemt, at fremskridt med hensyn til de bilaterale forbindelser er knyttet til forbedringer af Pakistans resultater på menneskerettighedsområdet, navnlig hvad angår udryddelse af gældsslaveri, nedbringelse af kønsbaseret vold, fremme af kvinders og pigers rettigheder, herunder adgangen til uddannelse, sikring af ytringsfrihed og uafhængige medier, fremme af tolerance over for og beskyttelse af udsatte mindretal gennem effektiv bekæmpelse af alle former for diskrimination; erkender, at dette kræver, at der sættes en stopper for straffrihed, og at der udvikles et pålideligt rets‑ og domstolssystem på alle niveauer, som er tilgængeligt for alle;

26.  er fortsat dybt bekymret over undervisningens kvalitet og i tilknytning hertil den alarmerende situation for kvinder mange steder i Pakistan; efterlyser konkrete og synlige foranstaltninger til styrkelse af kvindernes grundlæggende rettigheder i samfundet, herunder vedtagelse af lovgivning mod vold i hjemmet og foranstaltninger til forbedring af efterforskning og retsforfølgelse i forbindelse med æresdrab og syreangreb samt en ændring af den lovgivning, der giver mulighed for straffrihed; påpeger, at der er behov for at sikre bedre adgang til uddannelse og bedre integration af kvinder på arbejdsmarkedet samt for at forbedre sundhedsplejen for mødre;

27.  gentager sin dybe bekymring over, at Pakistans blasfemilove – som kan medføre dødsstraf, og som ofte bruges som begrundelse for censur, kriminalisering, forfølgelse af og i visse tilfælde mord på medlemmer af politiske og religiøse mindretal – kan misbruges på en måde, der rammer personer inden for alle trosretninger i Pakistan; understreger, at afvisningen af at ændre eller tilbagekalde blasfemilovene skaber et miljø, hvor mindretalsgrupper til stadighed vil være udsatte; opfordrer den pakistanske regering til at indføre et moratorium for anvendelsen af disse love som et første skridt hen imod revidering og tilbagekaldelse af dem og til i fornødent omfang at efterforske og retsforfølge intimiderings-, trussels- og voldskampagner mod kristne, ahmadier og andre udsatte grupper;

28.  opfordrer specielt de pakistanske myndigheder til at pågribe og retsforfølge dem, der tilskynder til vold eller er ansvarlige for voldelige angreb på skoler eller mindretalsgrupper såsom shiamuslimer, herunder hazarasamfundet, ahmadimuslimer og kristne, og til at pålægge sikkerhedsstyrkerne aktivt at beskytte dem, der er udsat for angreb fra ekstremistiske gruppers side, til at vedtage love mod vold i hjemmet og til at gøre en ende på tvungne forsvindinger, udenretslige drab og vilkårlige tilbageholdelser, navnlig i Baluchistan;

29.  fordømmer alle angreb på kristne og andre religiøse mindretal, der bor i Pakistan, og forventer, at Pakistan intensiverer sine bestræbelser på at opretholde religions- og trosfriheden, bl.a. gennem en lempelse af den strenge blasfemilovgivning og bevægelse i retning af en afskaffelse af dødsstraffen;

30.  glæder sig over vedtagelsen i 2012 af lovforslaget om oprettelse af en national menneskerettighedskommission og opfordrer indtrængende regeringen til at oprette denne, så den kan påbegynde sit arbejde;

31.  bemærker, at EU er Pakistans største eksportpartner (22,6 % i 2012); mener, at EU's handelsrelaterede støtte til Pakistan bør bidrage til at fremme diversificering og udvikling af produktionsformerne, herunder forarbejdning, yde bistand til regional integration og teknologioverførsel, hjælpe med at fremme oprettelse og udvikling af indenlandsk produktionskapacitet og mindske indkomstulighed;

32.  minder om, at EU's GSP Plus, som Pakistan nyder godt af fra og med 2014, kun tildeles lande, der har givet et bindende tilsagn om at gennemføre internationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø samt god regeringsførelse; understreger navnlig Pakistans forpligtelser i medfør af de konventioner, der er opført i bilag VIII, og minder Kommissionen om dens forpligtelse til at overvåge, at konventionerne gennemføres effektivt; minder endvidere om, at GSP Plus vil blive trukket midlertidigt tilbage, såfremt et land "ikke overholder sine bindende tilsagn";

33.  opfordrer de pakistanske myndigheder til at tage reelle skridt i retning af at gennemføre de 36 ILO-konventioner, som landet har ratificeret, navnlig at tillade fagforeninger, forbedre arbejdsvilkår og sikkerhedsstandarder, udrydde børnearbejde og bekæmpe de værste former for udnyttelse af de tre millioner kvindelige husarbejdere;

34.  opfordrer den pakistanske regering til som lovet at tiltræde det ILO/IFC-ledede "Better Work"-program for at sætte yderligere skub i forbedringer med hensyn til arbejdstageres sundhed og sikkerhedsstandarder; opfordrer alle, der er direkte eller indirekte ansvarlige for branden på tøjfabrikken Ali Enterprises, herunder det involverede revisionsselskab, Social Accountability, og europæiske forhandlere, til endelig at betale de overlevende fra branden en fuld, langvarig og fair erstatning;

35.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til regeringen og Nationalforsamlingen i Pakistan, Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder samt medlemsstaternes regeringer.

(1) http://eeas.europa.eu/pakistan/docs/2012_feb_eu_pakistan_5_year_engagement_plan _en.pdf.
(2) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/EN/foraff/131181.pdf
(3) EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0060.
(5) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 323.
(6) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 119.

Seneste opdatering: 21. november 2017Juridisk meddelelse