Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2149(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0157/2014

Indgivne tekster :

A7-0157/2014

Forhandlinger :

PV 10/03/2014 - 22
CRE 10/03/2014 - 21

Afstemninger :

PV 12/03/2014 - 8.22
CRE 12/03/2014 - 8.22

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0229

Vedtagne tekster
PDF 181kWORD 86k
Onsdag den 12. marts 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Vurdering og fastsættelse af prioteringer for EU's forbindelser med landene i det østlige partnerskab
P7_TA(2014)0229A7-0157/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om vurdering og fastsættelse af prioriteringer for EU's forbindelser med landene i det østlige partnerskab (2013/2149(INI))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til lanceringen af det østlige partnerskab i Prag den 7. maj 2009,

—  der henviser til, at Den Parlamentariske Forsamling Euronest indledte sine aktiviteter den 3. maj 2011 i Europa-Parlamentets syvende valgperiode,

—  der henviser til oprettelsen af civilsamfundsforummet for det østlige partnerskab og dets hidtidige resultater, inklusive henstillinger og andre dokumenter udarbejdet inden for dets fem arbejdsgrupper samt i forbindelse med de årlige samlinger, dvs.: Bruxelles, Belgien, den 16.-17. november 2009, Berlin, Tyskland, den 18.-19. november 2010, Poznań, Polen, den 28.-30. november 2011, Stockholm, Sverige, den 28.-30. november 2012 og Chișinău, Moldova, den 4.-5. oktober 2013,

—  der henviser til Regionsudvalgets oprettelse af Konferencen for Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP), hvis konstituerende møde blev afholdt den 8. september 2011 i Poznań, Polen, samt de udtalelser, som CORLEAP indtil videre har udarbejdet,

—  der henviser til konklusionerne fra topmødet i Warszawa den 29.-30. oktober 2011,

—  der henviser til konklusionerne fra topmødet i Vilnius den 28.-29. november 2013,

—  der henviser til Kommissionens meddelelser af 11. marts 2003 "Det bredere europæiske naboskab: en ny ramme for forbindelserne med vores naboer i øst og syd" (COM(2003)0104 ), af 12. maj 2004 "EU's naboskabspolitik - Strategidokument" (COM(2004)0373 ), af 4. december 2006 "Styrkelse af EU's naboskabspolitik" (COM(2006)0726 ), af 5. december 2007 "En stærk europæisk naboskabspolitik" (COM(2007)0774 ), af 3. december 2008 "Østpartnerskabet" (COM(2008)0823 ) samt af 12. maj 2010 "Status over den europæiske naboskabspolitik" (COM(2010)0207 ),

—  der henviser til de fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 20. marts 2013 "Den europæiske naboskabspolitik: På vej mod et stærkere partnerskab" (JOIN(2013)0004) og af 25. maj 2011 "En ny tilgang til nabolande i forandring" (COM(2011)0303 ),

—  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 26. juli 2010 og 20. juni 2011 om den europæiske naboskabspolitik (ENP) og af 18.-19. november 2013 om det østlige partnerskab samt til konklusionerne fra Udenrigsrådet (handel) af 26. september 2011 og Det Europæiske Råd af 7. februar 2013,

—  der henviser Det Europæiske Råds konklusioner om det østlige partnerskab af 19.-20. december 2013,

—  der henviser til de fælles meddelelser fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 15. maj 2012 "Østpartnerskabet: En køreplan for efterårstopmødet 2013" (JOIN(2012)0013) og "En ny europæisk naboskabspolitik" (JOIN(2012)0014) samt de ledsagende fælles arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene af 20. marts 2013 ("Regional Reports", SWD(2013)0085 og 0086),

—  der henviser til den fælles meddelelse af 12. december 2011 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet "Menneskerettigheder og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil - en mere effektiv tilgang" (COM(2011)0886),

—  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk naboskabsinstrument 2014-2020,

—  der henviser til beslutningen fra Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 28. maj 2013 om energisikkerhed i relation til energimarkeder og harmonisering mellem de østeuropæiske partnerlande og EU-landene (2013/ C 338/03),

—  der henviser til sine beslutninger af 23. oktober 2013 "Den europæiske naboskabspolitik: på vej mod et stærkere partnerskab – EP's holdning til statusrapporterne fra 2012"(1) , af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik(2) samt af 7. april 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik – den østlige dimension(3) ,

—  der henviser til sin holdning af 11. december 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne for Unionens optræden udadtil(4) ,

—  der henviser til sin holdning af 11. december 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan(5) ,

—  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om eksterne EU-politikker til fremme af demokratisering(6) ,

—  der henviser til sine årlige beslutninger om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder særligt de seneste, der vedrører udviklingen i EU's sydlige og østlige nabolande, dvs.: beslutningen af 18. april 2012 om årsberetningen om menneskerettighederne i verden og EU's menneskerettighedspolitik, herunder virkninger for EU's strategiske menneskerettighedspolitik(7) ; beslutningen af 13. december 2012 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2011 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(8) , beslutningen af 11. december 2013 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2012 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(9) ,

—  der henviser til sine henstillinger af 29. marts 2012 til Rådet om de nærmere retningslinjer for den mulige oprettelse af en europæisk demokratifond (EED)(10) samt oprettelsen af den europæiske demokratifond i 2012 og påbegyndelsen af fondens fuldstændige aktivitetsniveau i 2013,

—  der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi(11) ,

—  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(12) ,

—  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden(13) ,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0157/2014),

A.  der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik (ENP), især det østlige partnerskab, er baseret på et fællesskab af værdier og en fælles forpligtelse i forhold til folkeretten og grundlæggende værdier samt til principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstaten, markedsøkonomi, bæredygtig udvikling og god regeringsførelse; der henviser til, at det østlige partnerskab sigter mod at udbrede, dele og fremme de værdier og principper, som EU bygger på, navnlig fred, venskab, solidaritet og velstand, for at bidrage til opbygning og konsolidering af sunde demokratier, der tilstræber bæredygtig økonomisk vækst og forvalter grænseoverskridende forbindelser, med henblik på at fremskynde partnerskabslandenes politiske associering og økonomiske integration med EU; der henviser til, at alle deltagerne på topmødet i Vilnius om det østlige partnerskab bekræftede deres tilsagn om at føre disse ledende principper ud i livet;

B.  der henviser til, at en række EU-udvidelser har bragt Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Moldova, Ukraine og Hviderusland tættere på EU, og at deres sikkerhed, stabilitet og fremgang derfor i stadigt stigende grad påvirker EU's sikkerhed, stabilitet og velstand og vice versa;

C.  der henviser til, at frihedsrettigheder, demokratiske værdier og menneskerettigheder kun kan udvikles i et egnet miljø, som er kendetegnet ved økonomisk og social stabilitet samt ved national og international sikkerhed, hvilket EU's egen historie har vist;

D.  der henviser til, at de underliggende principper og mål for ENP gælder for alle partnere, men at EU har et unikt forhold til hver enkelt partner, og at ENP's instrumenter er skræddersyet til at passe til hvert af disse forhold;

E.  der henviser til, at topmødet i Vilnius om det østlige partnerskab viste, at det er nødvendigt at tænke over EU's politikker i forhold til de østlige partnere;

F.  der henviser til, at det østlige partnerskab er rettet mod østeuropæiske lande i den forstand, som fremgår af traktaternes artikel 8 og 49; der henviser til, at det bør støtte demokratiske overgange og reformprocesser og er et udslag af ambitionerne om EU-tilnærmelse i partnerlandenes samfund;

G.  der henviser til, at landene i det østlige partnerskab har dybt forankrede ambitioner om EU-tilnærmelse og stadig er i gang med deres vanskelige overgangsproces mod et demokratisk system baseret på retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og borgerrettighederne efter i årtier at have hørt under USSR; der henviser til, at der i nogle af landene i det østlige partnerskab ikke er konsensus omkring spørgsmålet om en fremtid med EU;

H.  der henviser til, at det nuværende momentum i forbindelserne med de østlige partnere bør udnyttes til at tilskynde befolkningerne i landene i det østlige partnerskab til at stræbe efter yderligere demokratiske reformer; der henviser til, at processen med associering med EU har lige netop dette formål og bør forfølges trods det aktuelle tilbageslag i visse lande i det østlige partnerskab;

I.  der henviser til, at det østlige partnerskab bør fremme de politiske, økonomiske, geopolitisk sikkerhedsmæssige, sociale og kulturelle dimensioner af samarbejde;

J.  der henviser til, at det europæiske naboskabsinstrument er det vigtigste redskab til at yde EU's støtte og bistand til landene i det østlige partnerskab; der henviser til, at det afspejler differentiering og en "mere for mere"-tilgang og giver betydelige økonomiske incitamenter til de nabolande, som gennemgår demokratiske reformer;

K.  der henviser til, at landene i det østlige partnerskab fortsat tilstræber politisk udvikling, og at det partnerskab, som EU har tilbudt, har været baseret på deres egen politiske vilje, men har vist sig at være en utilstrækkelig drivkraft for ændringer og reformer trods tydelige ambitioner om EU-tilnærmelse hos befolkningerne i landene i det østlige partnerskab; der henviser til, at den seneste tids udvikling i landene i det østlige partnerskab og resultatet af Vilnius-topmødet fremhæver behovet for at styrke den strategiske karakter af det østlige partnerskab og gøre en øget indsats for at fremme og øge bevidstheden om de gensidige fordele ved associeringsaftaler og er en indikation af, at disse lande stadig udsættes for kraftig pression og afpresning af tredjeparter i forbindelse med deres suveræne afgørelser; der henviser til, at landene i det østlige partnerskab skal være frie og suveræne stater, således at de kan udøve deres ret til at vælge deres egen fremtid uden at blive udsat for utilbørligt eksternt pres, trusler eller intimidering; der henviser til, at det er hvert enkelt lands suveræne ret at tilslutte sig en international organisation eller alliance og fastlægge sin egen fremtid uden indblanding udefra;

L.  der henviser til, at den seneste udvikling har vist, at visse geopolitiske aktører har et forkert syn på EU's politik for det østlige partnerskab og ser den som et nulsumsspil, og at der derfor bør tages højde for den negative rolle, de spiller;

M.  der henviser til, at det østlige partnerskab på ingen måde har til formål at skade eller hæmme de bilaterale forbindelser med Den Russiske Føderation, men derimod er åbent over for at udvikle synergier med Moskva med henblik på at skabe de mest gunstige betingelser for en bæredygtig udvikling af de fælles naboer;

1.  erindrer om formålet med det østlige partnerskab, som er en styrkelse af den politiske, økonomiske og kulturelle integration af de østlige partnerlande med EU baseret på fælles værdier, interesser og forpligtelsen i forhold til folkeretten, grundlæggende værdier, god regeringsførelse og markedsøkonomi og baseret på fælles ejerskab og fælles ansvar; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af Den Parlamentariske Forsamling Euronest, civilsamfundsforummet under det østlige partnerskab og CORLEAP og det arbejde, der er udført af interessenterne i det østlige partnerskab, samt andre initiativer såsom initiativkongressen for det østlige Europa; bemærker dog, at den seneste tids udvikling i nogle af landene i det østlige partnerskab har henledt opmærksomheden på skrøbeligheden ved den politiske, økonomiske og sociale integrationsproces; understreger vigtigheden af at gå i dialog med samfundene som helhed som et redskab til at skabe forandring; tilskynder til en hyppigere og mere effektiv inddragelse af lokale og regionale myndigheder, samt af parlamenterne, ledere i erhvervslivet og civilsamfundet med henblik på at opbygge en bred opbakning til gennemførelsen af reformer, der vil kunne påvirke de nationale beslutningsprocesser;

2.  udtrykker bekymring over, at det østlige partnerskab som helhed på det seneste har været stærkt udfordret af tredjeparter, og opfordrer alle involverede deltagere til at fastholde deres forpligtelse over for og engagement i projektet;

3.  understreger, at et EU-perspektiv, herunder retten til at søge om medlemskab i henhold til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union, kan være en drivkraft for reformer i disse lande og yderligere styrke deres engagement i fælles værdier og principper, såsom demokrati, retsstaten, respekt for menneskerettighederne og god regeringsførelse, og at de lande i det østlige partnerskab, der udviser størst vilje til at uddybe forbindelserne med EU og til at igangsætte og gennemføre de nødvendige reformer på både politisk og økonomisk plan bør tages behørigt i betragtning og støttes, således at der skabes incitament til yderligere EU-integration;

4.  anerkender, at de samfund i det østlige partnerskab, som støtter integrationen med EU, nu mere end nogensinde før har brug for stærk, proaktiv og omgående støtte fra EU, som bør gives gennem forskellige kanaler og politiske sektorer fra finansiel bistand til visumlempelsesordninger;

5.  mener, at projektet om det østlige partnerskab kræver en grundig vurdering af dets effektivitet, herunder en omhyggelig evaluering af, hvad der er lykkedes, og hvad der ikke er, og ligeledes kræver yderligere overvejelser, ny fremdrift og en klar vision for vejen frem, som i lige høj grad fokuserer på politisk samarbejde og partnerskab med samfundene i landene i det østlige partnerskab og på at tilstræbe at give disse samfund et valg med hensyn til EU; opfordrer indtrængende EU til navnlig at fokusere på at investere i umiddelbare fremskridt for borgerne og i denne forbindelse at indføre visumfri ordninger, at støtte unge og fremtidige ledere og lægge større vægt på styrkelse af civilsamfundet; fremhæver energi‑, transport‑ og forskningssektorens betydning for omfanget af den europæiske integration med landene i det østlige partnerskab;

6.  mener, at resultatet af topmødet i Vilnius understreger behovet for at forbedre det østlige partnerskabs strategiske karakter; henstiller derfor, at der på fleksibel vis gøres brug af de værktøjer, som EU har til rådighed, som f.eks. makroøkonomisk bistand, lettelse af handelsordninger, projekter til forbedring af energisikkerhed og økonomisk modernisering samt hurtig gennemførelse af visumlempelse i overensstemmelse med europæiske værdier og interesser;

7.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en grønbog om fremtiden for det østlige partnerskab efter Vilnius;

8.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at lade erfaringerne fra de nylige evalueringer af det østlige partnerskab afspejle i definitionen af Unionens bilaterale og multilaterale prioriteringer samt i finansieringen via ENI;

9.  mener, at den demokratiske overgangsproces baseret på retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder er afgørende for opbygningen af et stærkt og varigt partnerskab med landene i det østlige partnerskab;

10.  understreger den vigtige rolle, som civilsamfundet spiller i overgangs- og reformprocesser samt i den politiske dialog i landene i det østlige partnerskab; opfordrer EU til at styrke samarbejdet med civilsamfundet og yde det støtte gennem en række forskellige finansieringsinstrumenter;

11.  glæder sig over tildelingerne i 2013 under integrations- og samarbejdsprogrammet for det østlige partnerskab (EaPIC-programmet, som hører under ENPI), som fordeles mellem Moldova, Georgien og Armenien som ekstra finansiering til lande i det østlige partnerskab, der gør fremskridt inden for reformer med hensyn til grundlæggende demokrati og menneskerettigheder;

12.  glæder sig over Kommissionens forslag om at tillade visumfri indrejse i Schengenområdet for borgere i Moldova; fremhæver, at visumlempelse bør være en prioritet og opfordrer til en større indsats på dette område; bemærker i denne forbindelse, at visumlempelsen kun er én af en række processer med sigte på at bringe samfundene tættere sammen, og at der er behov for en større indsats på dette område, navnlig med hensyn til at fremme samarbejdet inden for uddannelse, videnskab, kultur og sport; fremhæver, at forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, elevudveksling, lønnet og ulønnet praktik, volontørtjeneste og au pair-ansættelse er et redskab, som vil have stor indflydelse inden for uddannelse og kultur; opfordrer til en hurtig vedtagelse af dette direktiv, som vil gøre det lettere for tredjelandsborgere at få udstedt visum til længerevarende ophold og opholdstilladelser til ovennævnte formål;

13.  fremhæver betydningen af at investere i projekter for unge og fremtidige ledere ved at gøre fuld brug af stipendiemulighederne under "Erasmus+"-programmet til at fremme udveksling af studerende mellem landene i det østlige partnerskab og EU's medlemsstater, ved at fortsætte den økonomiske støtte til det europæiske universitet for humaniora, der er i eksil, samt ved at oprette et Østpartnerskabsuniversitet og et Europakollegium ved Sortehavet, som skal give mulighed for at udvikle uddannelsesprogrammer på forskellige niveauer og tilstræbe at præge fremtidige ledere fra landene i det østlige partnerskab og EU's medlemsstater samt yderligere fremme akademiske projekter og uddannelsesprojekter, som allerede har bevist deres værd på dette område, som f.eks. Europakollegiet;

14.  opfordrer indtrængende til, at der organiseres mere skoleudveksling mellem EU's medlemsstater og landene i det østlige partnerskab, og mener, at der bør stilles særlige finansielle midler til rådighed til dette formål;

15.  understreger, at det er nødvendigt at øge samarbejdet mellem unge inden for rammerne af "ungdomsvinduet for det østlige partnerskab" under programmet "Aktive unge" og derved styrke de unges aktive medborgerskab, udvikle solidaritet og fremme tolerance mellem unge; glæder sig i denne henseende over ungdomstopmødet under det østlige partnerskab, som fandt sted i oktober 2013 med henblik på at fremme politisk dialog og netværkssamarbejde med beslutningstagere og unge fra EU og landene i det østlige partnerskab;

16.  mener, at de vanskeligheder, der er forbundet med at fremme og gennemføre det østlige partnerskab, kan overvindes ved at flytte balancen i og forstærke EU's engagement, så det går videre end politisk dialog og også giver sig i kast med og udvikler den sociale, økonomiske og kulturelle sfære; opfordrer EU til at øge sin tilstedeværelse i partnerlandene ved hjælp af flere interaktive audiovisuelle midler og sociale medier på de respektive lokale sprog for at nå ud til hele samfundet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en klar kommunikationsstrategi over for befolkningen i de østlige partnerskabslande for bedre at forklare fordelene ved associeringsaftaler, herunder de vidtgående og brede frihandelsområder, som redskaber til modernisering af deres politiske systemer og økonomier;

17.  understreger, at EU og de østeuropæiske partnere står over for fælles politiske udfordringer med hensyn til at sikre en pålidelig og sikker energiforsyning; minder om, at samarbejde om energisikkerhed er klart identificeret som en prioritering under det østlige partnerskab og naboskabspolitikken; minder om, at traktaten om energifællesskabet danner grundlaget for at etablere et fuldt integreret energimarked med fokus på vækst, investeringer og en stabil rammelovgivning; mener, at yderligere fremskridt inden for integration af gas- og elnettene, herunder dobbeltrettet drift, er afgørende for at nå energifællesskabets mål; fremhæver betydningen af at fokusere mere på konsolidering og forbedring af energisektoren og effektiviteten heraf som en af de væsentligste betingelser for modernisering af økonomien, styrkelse af energisikkerheden og konkurrenceevnen samt udarbejdelse af energistrategier i overensstemmelse med forpligtelserne i Det Europæiske Energifællesskab og EU’s mål; opfordrer til videreførelse af reformerne af gas- og elektricitetsmarkedet og en passende andel af energi fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med EU's politikker og standarder; erkender, at østpartnerskabslandenes afhængighed af tredjelande og den utilstrækkelige diversificering af forsyningen komplicerer dynamikken i den europæiske integration; minder i denne forbindelse om, at projekter som South Stream øger EU's afhængighed af russisk gas, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremskynde projekter, som kan bidrage til at afhjælpe denne situation; opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre solidaritet til et grundlæggende princip i Energifællesskabet, som forventes at blive respekteret fuldt ud af alle de aktører, der er aktive på EU-markedet;

18.  opfordrer til, at der indføres en energisikkerhedsklausul i alle aftaler med landene i det østlige partnerskab for at garantere fuldstændig overholdelse af EU's lovgivning om det indre energimarked, og at der indføres en ordning for tidlig varsling i sådanne aftaler for at garantere en tidlig vurdering af potentielle risici og problemer i forbindelse med transit og energiforsyning fra tredjelande samt til etablering af fælles rammer for gensidig bistand, solidaritet og konfliktløsning;

19.  opfordrer til en mere skræddersyet tilgang til de enkelte partnerlande, også ved at der i højere grad tages højde for deres særlige geopolitiske sårbarheder, med gennemførelse af principperne om differentiering og ''mere for mere'', men med overordnet samordning; mener afgjort, at dybden og omfanget af forbindelserne med hvert enkelt partnerland bør afspejle landets egne EU-ambitioner, dets forpligtelse til fælles værdier og fremgang med hensyn til at tilpasse sig EU-retten, vurderet på grundlag af klare benchmarks og dets egne resultater; er af den opfattelse, at strukturen i det østlige partnerskab skal være fremsynet og fleksibel – både institutionelt og begrebsmæssigt – for at give alle partnere, herunder dem, der er længst fremme, et langsigtet incitament til at styrke forbindelserne med EU yderligere; mener endvidere, at det østlige partnerskab ikke kun bør fokusere på normative mål, men også nå borgerne gennem bottom up-tilgange for at forankre fordelene ved en mulig associering i den offentlige mening; minder om, at fremskridt i partnerskabet vil afhænge af fremskridt og en betydelig indsats med hensyn til respekt for menneskerettighederne, reformer af retsvæsenet, reformer af den offentlige administration, korruptionsbekæmpelse og øget borgerdeltagelse i den offentlige beslutningstagning;

20.  opfordrer Kommissionen til at se nærmere på mulighederne for at lette handelsbarrierer, hvor dette er muligt, også før undertegningen og gennemførelsen af brede og vidtrækkende frihandelsaftaler, således at samfundene og virksomhederne i de respektive lande i det østlige partnerskab kan mærke de umiddelbare økonomiske fordele ved et tættere samarbejde med EU;

21.  erkender betydningen af inddragelse for at sikre, at partnerskabet udvikler sig med alle seks partneres deltagelse; fremhæver derfor behovet for at forstærke den multilaterale dimension yderligere og opfordrer til, at der afholdes regelmæssige møder på ministerniveau inden for alle politiske områder;

22.  fremhæver i denne forbindelse, som i tilfældet med Ukraine, betydningen af, at Rådet øjeblikkeligt træffer foranstaltninger, herunder øget diplomatisk pres og indførelse af individuelle målrettede foranstaltninger, indrejseforbud, indefrysning af aktiver og ejendom for alle de ukrainske embedsmænd, lovgivere og deres sponsorer i erhvervslivet, som er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, og skærper indsatsen for at standse ukrainske virksomheders og erhvervsfolks hvidvaskning af penge og skatteunddragelse via europæiske banker;

23.  giver udtryk for sin bekymring over den manglende fælles forståelse af essensen af samarbejde mellem EU og landene i det østlige partnerskab; bemærker med bekymring, at EU ofte betragtes som donor, og partnerlandene som modtagere, men at de alle burde udfylde en dobbeltrolle; advarer om, at en sådan opfattelse i offentligheden kan skabe urealistiske forventninger i samfundene i det østlige partnerskab;

24.  finder det beklageligt, at medlemsstaterne ofte har divergerende holdninger og ikke indtager et fælles standpunkt, hvad angår forbindelserne med og udviklingen i landene i det østlige partnerskab; bemærker med bekymring den manglende forståelse mellem medlemsstaterne for den strategiske betydning af samarbejde og af en fælles holdning til visse spørgsmål; opfordrer til en omfattende gennemgang af naboskabspolitikken, navnlig hvad angår nabolandene mod øst, i lyset af de seneste begivenheder og ligeledes med hensyn til konkrete og håndgribelige foranstaltninger, især over for borgere i det østlige partnerskab;

25.  anbefaler en yderligere styrkelse af det multilaterale spor i det østlige partnerskab for at fremme et klima af samarbejde, venskab og gode naboskabsforbindelser, som vil understøtte målene om politisk associering og navnlig økonomisk integration, og tilskyndelse til multilaterale initiativer vedrørende samarbejde og fælles projekter samt, at der gøres yderligere fremskridt med grænseoverskridende og regionalt samarbejde, navnlig inden for områder såsom transport, mellemfolkelige kontakter, miljø, sikkerhed ved grænserne og energisikkerhed, og minder om den store betydning, EU tillægger Den Parlamentariske Forsamling Euronest i denne henseende; bemærker, at samarbejdet ikke desto mindre, hvor det er muligt, bør fortsætte på et bilateralt grundlag mellem EU på den ene side og partnerlandene på den anden;

26.  understreger, at der bør gøres større bestræbelser på at udveksle erfaringer med demokratiske reformer, idet der trækkes på de omfattende erfaringer, som europæiske lande har i forhold til at oprette og beskytte demokratiske systemer baseret på respekt for de grundlæggende værdier og retsstatsprincippet, navnlig fra medlemsstater, der kan bygge på såvel deres erfaringer med EU-integration som på deres tætte forbindelser med landene i det østlige partnerskab, idet de enkelte landes særegenheder anerkendes, de forventede gensidige fordele fremhæves, og der opnås en balance mellem konditionalitet og solidaritet, hvilket også vil være til gavn for EU's egen fremtidige udvikling; foreslår, at man undersøger muligheden for peer-to-peer-uddannelse, både på politisk og teknisk plan, hvilket vil skabe øget bevidsthed og viden om demokratiopbygning og om retsstatsprincippet;

27.  er af den opfattelse, at EU mere proaktivt bør tilskynde sine partnerlande til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og minder om, at EU i forbindelse med alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller de grundlæggende frihedsrettigheder selv i henhold til traktaterne kan overveje at indføre restriktive foranstaltninger eller sanktioner inden for rammerne af FUSP, herunder våbenembargo, forbud mod udførsel af udstyr, der ville kunne anvendes til intern undertrykkelse, visumrestriktioner eller rejseforbud for personer, der direkte eller indirekte er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser eller undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, eller hvis aktiviteter på anden vis undergraver demokratiet og retsstaten, samt indefrysning af aktiver og økonomiske ressourcer; understreger nødvendigheden af at sikre, at sanktionerne er selektive og målrettede, så det undgås, at den almindelige borgers tilværelse påvirkes i negativ retning;

28.  glæder sig over paraferingen af associeringsaftalerne, herunder de vidtgående og brede frihandelsaftaler, med Republikken Moldova og Georgien som en positiv afslutning på Vilnius-topmødet, men beklager, at resultatet af Vilnius-topmødet ikke fuldt ud levede op til forventningerne, og opfordrer indtrængende til, at associeringsaftalerne undertegnes snarest og i givet fald gennemføres fuldstændigt, hurtigt og effektivt med partnerlandene med henblik på at støtte moderniserings‑ og reformprocessen i disse lande, navnlig inden for områder, der vedrører konsolidering af god regeringsførelse, retsstatsprincippet, beskyttelse af menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption samt støtte til opbygning og modernisering af partnersamfundenes økonomier og erhvervsvenlig lovgivning; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at indkredse samarbejdsområder på associeringsdagsordenerne, hvor gennemførelsen allerede vil kunne påbegyndes på kort og mellemlangt sigt;

29.  tager skarpt afstand fra den konstante pression, Rusland udøver over for landene i det østlige partnerskab ved hjælp af økonomiske, politiske og militære redskaber, fordi det anser styrkede forbindelser mellem EU og landene i det østlige partnerskab for at være i modstrid med dets egne interesser; fremhæver behovet for at tage dette op i drøftelser med Rusland samt behovet for en alvorlig drøftelse i EU's medlemsstater om nye metoder til konstruktivt at inddrage Rusland i initiativer, der afspejler fælles interesser, inden for rammerne af et sikkert, stabilt og fremgangsrigt europæisk naboskab, og dermed overvinde den forældede og farlige tankegang om interessesfærer; opfordrer EU til at træffe konkrete foranstaltninger, herunder økonomisk bistand, lempelse af handelsordninger, projekter om forbedring af energisikkerhed og økonomisk modernisering, for at støtte landene i det østlige partnerskab for så vidt angår deres EU-ambitioner og til at vedtage en fælles strategi over for Rusland; opfordrer endvidere til en ærlig og åben dialog med tredjelande med henblik på at maksimere indsatsen for at udvikle synergier, som er til fordel for landene i det østlige partnerskab;

30.  minder om, at målene med samarbejdet med landene i det østlige partnerskab bør være at etablere et tættere strategisk partnerskab, at styrke de mellemfolkelige kontakter mellem EU og landene i det østlige partnerskab, at skabe netværk af sociale bånd med henblik på yderligere integration samt at støtte modernisering og en orientering mod Europa, der række videre end blot stabilisering;

31.  understreger, at det er nødvendigt at øge opmærksomheden omkring Den Europæiske Union i landene i det østlige partnerskab; understreger, at EU's delegationer i landene i det østlige partnerskab bør spille en central rolle med hensyn til at støtte EU's synlighedskampagner;

32.  tilskynder til, at der udvikles tættere forbindelser mellem partnerlandene, samt til, at stabilitet og multilaterale tillidsskabende foranstaltninger fremmes; fremhæver i denne henseende betydningen af at udvikle en reel multilateral dimension i det østlige partnerskab med henblik på at forbedre de gode naboskabsforbindelser, øge det regionale samarbejde og overvinde bilaterale uoverensstemmelser;

33.  gentager sit standpunkt om, at fastlåste konflikter hæmmer den fulde udvikling af det østlige partnerskab og forværrer had, fjendskab og spændinger mellem befolkningsgrupperne i flere af landene i det østlige partnerskab; bemærker, at det er vigtigt at nå frem til retfærdige løsninger og langvarig fred baseret på folkerettens principper; opfordrer med henblik herpå alle parter til at skabe gunstige betingelser ved at afstå fra hadefuld retorik og krigsmageri og ved at gennemføre tillidsskabende foranstaltninger til opfyldelse af humanitære, økonomiske og andre behov på alle sider af de nuværende skillelinjer; fremhæver betydningen af regionalt samarbejde og tillidsskabende initiativer mellem parterne; understreger, at det er vigtigt at styrke princippet om gode naboskabsforbindelser som et afgørende element i konfliktløsning; udtrykker bekymring for, at den indsats og de ressourcer, EU indtil videre har sat ind, ikke har været tilstrækkelige til at skabe håndfaste resultater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde tillidsopbyggende programmer i konfliktområder med henblik på at genoprette dialogen og fremme mellemfolkelige udvekslinger; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle innovative foranstaltninger og tilgange, herunder offentlige kommunikationsstrategier og overvejelse af pragmatiske initiativer og uformelle kontakter og høringer med henblik på at støtte en medborgerkultur og dialog i samfundet;

34.  er af den opfattelse, at deltagelse og involvering af både EU's og partnerlandenes civilsamfund er yderst vigtigt for at fremme politikken om det østlige partnerskab; understreger, at civilsamfundsforummet for det østlige partnerskabs deltagelse og aktive bidrag på alle niveauer af den multilaterale platform er meget velkommen og bør styrkes yderligere;

35.  er af den opfattelse, at samarbejde mellem civilsamfundsorganisationer er et godt udgangspunkt for reel mellemfolkelig kontakt, som ikke bør begrænses af statsgrænser; anbefaler et tættere samarbejde og tættere samordning mellem civilsamfundsforummet for det østlige partnerskab og dets modstykke for EU og Rusland;

36.  mener, at samarbejdsinstrumenterne bør defineres præcist under hensyntagen til de til rådighed værende instrumenter og programmer, og at de navnlig bør fokusere på uddannelse og akademisk udveksling; opfordrer til, at der stilles yderligere finansielle ressourcer til rådighed for gennemførelsen af det østlige partnerskab og for støtte til reformer, flagskibsinitiativer og projekter; opfordrer til, at alle seks partnerlande i det østlige partnerskab deltager fuldt ud i Unionens programmer;

37.  understreger, at respekt for retsstaten, herunder oprettelsen af ​​et uafhængigt og effektivt retsvæsen, og forhindring af korruption i både den private og den offentlige sektor er afgørende for beskyttelsen af de demokratiske værdier;

38.  understreger, at korruption fortsat er udbredt i landene i det østlige partnerskab, og at dette er et væsentligt problem, som skal tackles;

39.  erkender konsekvenserne af den økonomiske krise for den økonomiske udvikling i landene i det østlige partnerskab; fremhæver betydningen af at fremme økonomisk samarbejde med henblik på at drive projektet med det østlige partnerskab fremad, bl.a. ved at skabe opmærksomhed om kompleksiteten af de økonomiske problemer, fremme god regeringsførelse i den finansielle sektor og samarbejde med internationale finansielle institutioner, indføre en sektortilgang og tilskynde til lovgivning, der er befordrende for udviklingen af SMV-sektoren; fremhæver nødvendigheden af indgåelse og midlertidig anvendelse af vidtgående og brede frihandelsaftaler som det primære redskab til at styrke økonomierne i landene i det østlige partnerskab og til at muliggøre genopretning efter den finansielle krise;

40.  opfordrer til, at der gøres en større indsats for at styrke erhvervsdimensionen i det østlige partnerskab, bl.a. gennem forbedring af erhvervsklimaet i partnerlandene til fordel for lokale, regionale og europæiske SMV'er og virksomheder og fremme af erhvervspartnerskaber mellem EU og landene i det østlige partnerskab;

41.  mener desuden, at fremme af fælles aktiviteter med andre strategiske partnere og samarbejde i internationale og europæiske organisationer vil være til fordel for alle involverede parter;

42.  understreger, at det er nødvendigt at fremme sociale og kulturelle bånd og derved omsætte EU's slogan "forenet i mangfoldighed" til praksis;

43.  fremhæver betydningen af udveksling af information og kultur mellem landene i det østlige partnerskab og EU med henblik på at opbygge moderne, velinformerede samfund og fremme europæiske værdier;

44.  fremhæver, at Den Europæiske Demokratifond (EED) kan spille en vigtig rolle i landene i det østlige partnerskab ved på en hurtig, effektiv og fleksibel måde at styrke civilsamfundet og fremme retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og ved at støtte eller udvikle prodemokratiske bevægelser i lande, der endnu ikke har indført demokrati, eller som er ved at indføre det; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at støtte Den Europæiske Demokratifonds arbejde og udnytte muligheden for samarbejde og synergier fuldt ud; opfordrer i denne forbindelse indtrængende EU og dets medlemslande til at sikre, at der stilles tilstrækkelig og stabil finansiering til rådighed for EED's aktiviteter;

45.  mener, at EU for at forbedre samarbejdet mellem de østlige partnerlande bør afholde sig fra at indføre en begrænsning til ét sprog i fælles projekter, og bør fremme flersprogethed, navnlig i forbindelse med lokalregeringers initiativer, borgerretsinitiativer og uddannelsesinitiativer;

46.  fremhæver betydningen af at fremme og støtte fælles bestræbelser inden for forskning og innovation, herunder udvekslingsprogrammer for studerende, inden for virtuelle flersprogede projekter, i dialog mellem kulturer, gennem fælles filmproduktioner og fælles ressourcer til litterære oversættelser, inden for fælles forskning i arven efter nazismen og kommunismen og totalitære regimer og i fælles europæisk historie, bl.a. gennem programmet "Europa for Borgerne" og ved at fremme samarbejde med platformen for europæisk erindring og samvittighed;

47.  opfordrer til en gradvis udvikling af et fælles område for viden og innovation med henblik på at samle de forskellige dele af det eksisterende samarbejde inden for forskning og innovation;

48.  tilskynder til yderligere tilnærmelse af lovgivningen inden for alle transportområder og gennemførelse af transportinfrastrukturprojekter i de østlige partnerlandes transportnet ved hjælp af eksisterende EU-programmer og –instrumenter, samtidig med at der tilstræbes en større inddragelse af europæiske og internationale finansielle institutioner og højere prioritering af projekter, der forbedrer forbindelserne til TEN-T-hovednettet;

49.  opfordrer til forståelse for, at det østlige partnerskab er et ambitiøst program, hvis resultater muligvis bliver tydeligere på længere sigt; understreger, at selv om det østlige partnerskab kritiseres fra mange sider, afhænger initiativets succes af engagement og politisk vilje fra både EU's og de østlige partnerlandes side; bemærker endvidere, at det er afgørende, at enhver kritik af det østlige partnerskab bør være af konstruktiv art og tilsigte en forbedring af programmet, snarere end at miskreditere det;

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil, Regionsudvalget, regeringerne og parlamenterne i landene i det østlige partnerskab, OSCE og Europarådet.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0446.
(2) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 26.
(3) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 105.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0565.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0570.
(6) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 165.
(7) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 8.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0503.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0575.
(10) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 13.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0504.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274.

Seneste opdatering: 21. november 2017Juridisk meddelelse