Forslag til beslutning B6-0049/2006

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi søger efter en ordning med Rådet om en ny interinstitutionel aftale om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren. Som udgangspunkt for forhandlingen har vi Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2005 om politiske udfordringer og budgetmidler i den udvidede Union 2007-2013. Derfor støtter vi Europa-Parlamentets beslutning om Det Europæiske Råds fælles standpunkt af 15.-16. december 2005. Vi kan dog ikke støtte formuleringen om en forbedret europæisk dimension i EU's landbrugspolitik. Vi ser frem til gennemgangen af EU's udgifter og indtægter i 2008 og håber, at den fører til en mere moderne struktur for EU's budget og mindskede udgifter for den fælles landbrugspolitik.

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Den britiske konservative delegation støtter Böge-betænkningen, når den opfordrer til forkastelse af Rådets fælles holdning til det finansielle overslag 2007-2013 i dets nuværende form. Vi støtter betænkningen, når den opfordrer til et fast engagement i at iværksætte en revision af de finansielle overslag med en klar rolle for Parlamentet, og vi støtter meget stærkt opfordringen til tilstrækkelige ledsageforanstaltninger til at sikre bedre gennemførelse af og kontrol med anvendelsen af midler i medlemsstaterne.

Vi noterer imidlertid med bekymring opfordringen til Budgetudvalget om at forhandle på basis af Parlamentets holdning af 8. juni 2005, der, hvis man gik ind på det, ville forøge forpligtelsesbevillingerne med 112.474 milliarder euro i periodens løb. Derfor har vi afholdt os ved den endelige afstemning.

  Francisco Assis, Luis Manuel Capoulas Santos og Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Vi har hverken stemt for eller imod ved den endelige afstemning om de finansielle overslag for 2007-2013, fordi vi ikke er enige i beslutningens punkt 4.

Vi mener, at minimumsaftalen har været en god aftale for Europa, fordi den har gjort det muligt at holde den alvorlige krise, der truede EU, på afstand - i hvert fald for en tid.

Ordet "afviser" i pkt. 4 giver den europæiske offentlighed indtryk af, at Europa-Parlamentet ønsker at genåbne diskussionen om de finansielle forhold, hvad der i den nuværende situation ikke er muligt og slet ikke hensigtsmæssigt.

Vi forstår derfor ordet "afviser" som ensbetydende med "uenighed", hvilket selvsagt ikke betvivler den opnåede aftale.

  Gerard Batten, Graham Booth, Derek Roland Clark, Nigel Farage, Roger Knapman, Michael Henry Nattrass, Jeffrey Titford og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det kan muligvis overraske folk, at UKIP (Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti) for første gang nogensinde har stemt for en betænkning, der er åbenlyst føderalistisk i holdning. Det gør vi, fordi vedtagelsen af denne betænkning vil gøre en ende på det forlig, Tony Blair var mægler for i december. For os er forøgelsen af Det Forenede Kongeriges bidrag til EU på 63 % uacceptabel. Tilbagegivelsen af 7 milliarder af vores rabat er uacceptabel. De nuværende finansielle overslag repræsenterer en dårlig handel for Storbritannien.

Hvis denne betænkning vedtages, falder vi tilbage på artikel 272 i traktaten og årlige forhandlinger om budgettet. Selv om vi er meget uenige i grundene bag denne betænkning, er vi glade for at spille vores rolle under genåbningen af en debat om, hvordan britiske skatteyderes penge skal gives ud. Jo mere folk bliver udsat for den måde, EU fungerer på, jo mindre synes de om det.

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. - (NL) EU's måde at fungere på sætter flertallet i Europa-Parlamentet på spil ved at smide Rådets fælles holdning om de finansielle overslag 2007-2013 i papirkurven. Det er vi ikke enige i.

For det første er det medlemsstaterne, der opkræver bidragene til EU. Parlamentet spænder buen for højt, når det vil tvinge medlemsstaterne til at stille flere penge til rådighed for EU.

For det andet er der - i betragtning af subsidiaritetsprincippet - konti på EU-budgettet, som skal have meget færre eller slet ingen penge, f.eks. ekstern politik, undervisning, sociale anliggender, beskæftigelse, kultur og sundhedsvæsen. Endvidere tjener udgifterne til EU's propaganda og subsidier til proeuropæiske tænketanke intet formål.

For det tredje skal samhørigheds- og strukturfondspolitikken koncentreres om de dårligt stillede regioner i de medlemsstater, hvis bruttonationalproduktet andrager mindre end 80 % af EU's gennemsnit. Det er logisk, at dette medfører, at den strukturelle støttepolitik forskydes fra de sydlige til de østlige medlemsstater.

I borgernes interesse skal Europa-Parlamentet indtage en mere opfindsom holdning og begrænse EU til dets væsentlige opgaver. Kort sagt gøre mere med færre penge!

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi er ikke tilfredse med den ordning, som Rådet besluttede sig for den 16. december. Vi vil mindske udgifterne til landbrugspolitikken og strukturfondene samt tilføre flere midler til forskning og udvikling og til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Parlamentet har medbestemmelsesret i forbindelse med de finansielle overslag og har meddelt, at det vil føre sin egen budgetpolitik meget hårdt. Vi støtter ikke den ekspansive budgetpolitik, som Parlamentet støtter, men støtter andre forslag som at øge hensættelserne til forskning og udvikling.

Vi har på denne baggrund ikke stemt imod beslutningen i den endelige afstemning, men har hverken stemt for eller imod, eftersom vi kan støtte dele af parlamentets forslag.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) Jeg har i dag valgt hverken at stemme for eller imod, da Europa-Parlamentet stemte om sin beslutning om de finansielle overslag. I beslutningen forkaster Europa-Parlamentet Rådets aftale. Jeg er unægtelig meget skuffet over Rådets aftale, som indebærer, at mine prioritetsområder får færre ressourcer end, hvad Kommissionen foreslog. Det gælder områder som forskning, innovation, foranstaltninger mod grænseoverskridende kriminalitet, miljøforanstaltninger og strukturfondene afsat til at hjælpe små og mellemstore virksomheder.

Men Rådet har brugt forkastelig lang tid, og jeg vil ikke forhale denne proces yderligere. Det er vigtigt, at vi sikrer finansieringen af projekter og programmer for årene 2007-2013, så disse ikke skal indstilles på grund af usikkerhed og udebleven medfinansiering. Dette er ikke mindst vigtigt for de 10 nye medlemslandene. Derfor har jeg valgt ikke at stoppe de finansielle overslag, man nu er blevet enig om.

  Neena Gill (PSE), skriftlig. - (EN) De britiske medlemmer af PSE-Gruppen vil hverken stemme for eller imod ved den endelige afstemning om Böge-betænkningen af 18. januar 2006 af følgende grunde:

1. Vi er bekymrede over henvisningen til at øge landbrugspolitikken i punkt 7, hvilket er noget, vi har kæmpet imod i lang tid.

2. PSE-Gruppen fra Det Forenede Kongerige er imod første sætning i punkt 4, hvor der står, at Parlamentet "afviser Det Europæiske Råds fælles holdning". For det første mener vi, at Det Forenede Kongeriges formandskab havde en vanskelig opgave med at forsøge at nå en aftale om dette følsomme og konfliktskabende spørgsmål. Der var få, der troede, at Det Forenede Kongerige ville være i stand til at nå frem til det endelige kompromis i betragtning af de diametralt modsatte holdninger indtaget af de 25 medlemmer af EU i dette spørgsmål. For det andet mener vi ikke, at det er Parlamentets rolle at afvise Rådets holdning. Alt, hvad vi kan gøre, er at tage deres holdning til efterretning og træffe afgørelse om vores egen holdning, der kan afvige fra Rådets, men ikke forkaste den.

3. De britiske medlemmer af PSE-Gruppen støtter, hvad Parlamentet prøver at gøre med hensyn til at forbedre ansvarligheden og fleksibiliteten i budgettet for at kunne reagere på fremtidige udfordringer, som EU står over for i kraft af sin rolle som en væsentlig global aktør.

  Ana Maria Gomes (PSE), skriftlig. - (PT) I december ignorerede Rådet den ret/pligt, der tilsiger, at Europa-Parlamentet skal deltage i den fælles beslutningsprocedure, og glemte at afsætte midler til centrale politikområder i forbindelse med Lissabon-strategien og Europas rolle i verden.

Kommissionen står derfor uden midler til borgerrelaterede initiativer inden for områder som ungdom, uddannelse, forskning og kultur, til Globaliseringstilpasningsfonden og til EU's eksterne forpligtelser som f.eks. fredsmissioner og indsats mod spredning af masseødelæggelsesvåben.

Jeg har derfor stemt for at forkaste aftalen i dens nuværende form, idet jeg kræver, at der sættes forhandlinger i gang for at finde de manglende midler.

Formandskabet bør få mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om fleksibilitetsreserver, så alle de nødvendige midler kan skaffes, og om en revisionsbestemmelse, så udgiftsområderne kan blive genvurderet i 2008 - og f.eks. midler til den fælles landbrugspolitik reallokeres til områderne konkurrence og innovation - og EU's budgetmidler genovervejet.

Det drejer sig ikke om at genåbne det, der blev aftalt i Bruxelles i december, men snarere om at supplere det med de midler, der behøves for at styrke Europas samhørighed og konkurrenceevne og gøre det til en mere ansvarlig og troværdig global aktør.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Aftalen om Fællesskabets budget for 2007-2013, vedtaget i Det Europæiske Råd i december, er dybt utilfredsstillende, hvad angår finansielle midler, og utilstrækkelig, hvad angår prioriteringer og instrumenter til at imødekomme de behov og løse de økonomiske, sociale og miljømæssige problemer, som en Union, der er udvidet til 27 lande, har.

Den højt besungne "solidaritet" er nedprioriteret, og man konstaterer, at samhørighedspolitikken er reduceret fra 0,41 % af Fællesskabets bruttonationalprodukt til kun 0,37 %, selv om de økonomiske og sociale uligheder er øget som følge af udvidelsen. Der er også sket nedskæringer på det sociale område, på miljø og landbrug, samarbejde, forskning og kultur, mens områder som "konkurrenceevne", indvandrings- og grænsekontrol, sikkerhed og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er blevet finansielt styrket til skade for udviklingsbistanden.

Det viser, at de økonomisk mest udviklede lande og deres store økonomisk-finansielle koncerner har vundet til skade for de såkaldte samhørighedslande som f.eks. Portugal og arbejdstagernes interesser.

Hele "forhandlings"-processen har været kendetegnet ved en række forslag, hvor det ene var værre end det andet. Selv om Rådets aftale forkastes i denne beslutning, bekræftes Parlamentets oprindelige forhandlingsposition, hvis forslag til finansieringsmidler og prioriteringer heller ikke var tilstrækkelige.

  Joel Hasse Ferreira (PSE), skriftlig. - (PT) I den tekst, der er vedtaget om de finansielle overslag, er der to punkter, som burde være behandlet anderledes.

Det første angår den formulering, der siger, at vi "afviser" den aftale, som er opnået i Det Europæiske Råd. Man havde på en mere hensigtsmæssig måde kunnet udtrykke, at vi ikke accepterer aftalen. Det andet er, hvordan landbrugspolitikken omtales. Den måde, hvorpå visse lande takket være den fælles landbrugspolitik har modtaget de fleste midler fra Unionens budget, har vanskeliggjort den europæiske integrationsproces og hindret mere hensigtsmæssige kriterier for tildeling af midler.

For Portugal er det en god aftale, der er opnået i Rådet. Europa-Parlamentet har dog al ret til at ønske en proces indledt, som kan forbedre den.

I denne proces er der ikke sket nogen større modifikation af budgetmetodologien, ligesom man heller ikke har ændret de overordnede kriterier for tildeling af midler. Der bør fortsat udvises solidaritet med samhørighedslandene i syd og øst. Det er afgørende, at den europæiske konkurrenceevne ikke styrkes på en måde, der skader de mindre konkurrencedygtige økonomier.

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE), skriftlig. - (EN) For at gøre det meget klart, så afviser jeg ikke Rådets fælles holdning. Men Parlamentet bør som den ene gren af lovgivnings- og budgetmyndigheden kunne spille sin fulde parlamentariske rolle, når det gælder at definere politikker, reformere dem og bestemme et budget for dem. Jeg støtter derfor Parlamentets villighed til at gå ind i konstruktive forhandlinger med Rådet.

  Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Selv om det nederlandske Socialistiske Parti er tilfreds med nedskæringen af EU-budgettet, navnlig forbedringen af den nederlandske betalingssituation, er vi stadig meget kritiske, hvad angår måden, de resterende penge anvendes på. Der er stadig ikke sat en stopper for den skæve fordeling af landbrugssubsidier, der pumpes stadig meningsløst penge rundt, og der tilskyndes stadig til prestigeprojekter. At netop de virkeligt fattige medlemsstater nu er offer for budgetaftalen, er uacceptabelt.

  Cecilia Malmström (ALDE), skriftlig. - (SV) Med beslutningen forkastes Rådets aftale om de finansielle overslag. Jeg mener dog, at det er uklogt af Europa-Parlamentet at forkaste forslaget, og har derfor valgt hverken at stemme for eller imod. Vejen frem til Rådets aftale har været lang og svær, og det ville have været problematisk, hvis det til sidst ikke var lykkes Rådet at blive enig i denne sag. Parlamentet har unægtelig medbestemmelsesret i sagen og har ret til at forkaste Rådets forslag, men det ville være beklageligt, hvis langtidsbudgettet ikke blev til noget på grund af magtspil mellem institutionerne. Parlamentet skal nu tage ansvar og sammen med Rådet gøre sit bedste for at komme frem til et langtidsbudget.

Jeg synes, at det er godt, at Rådet blev enigt om de finansielle overslag, og at udgiftsniveauet ikke blev alt for højt, men jeg er samtidig kritisk over for store dele af indholdet i budgettet. Eksempelvis har budgettet den forkerte profil, så alt for mange penge bruges på landbrug og regionalstøtte.

Parlamentet vil afsætte flere penge til vigtige områder, men er fortaler for et totalt udgiftsniveau, som er urimeligt højt, og vil ligesom Rådet afsætte alt for mange penge til landbrugsudgifter og regionalstøtte. Derfor støtter jeg ikke Parlamentets holdning. En hård prioritering af EU's ressourcer er af afgørende betydning for at opnå de forandringer, som Europa har brug for.

  Toine Manders (ALDE), skriftlig. - (NL) I dag har Europa-Parlamentet vedtaget et beslutningsforslag om Europas flerårige budget. Jeg hilser Rådets opnåede kompromis fra december 2005 velkommen og betragter dette som et godt udgangspunkt for yderligere forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Efter min mening påvirker dette ikke den nederlandske regerings, dvs. finansminister Zalms, vellykkede bestræbelser. Rådets beslutning om at give Nederlandene en rabat på bidraget til EU på en milliard falder ikke ind under Parlamentets beføjelser og vil således ikke være genstand for forhandlinger. Efter min opfattelse skal Europa investere mere i viden, innovation og udøvelse af selvstændige erhverv. Det afspejles stadig utilstrækkeligt i det nuværende kompromis.

Endvidere mener jeg, at Europa-Parlamentet, ligesom ethvert nationalt parlament, skal påtage sig sit ansvar ved udarbejdelsen af budgettet. De forhandlinger, som Europa-Parlamentet indleder med Rådet, kan sammenlignes med den debat, som det nederlandske andetkammer fører med regeringen i anledning af åbningen af det nederlandske parlament i september.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det Europæiske Råd nåede til enighed om de finansielle overslag for 2007-2013 efter en hård købslåen om, hvem der skal give mindst, og hvem der skal have mest af befolkningernes penge, så den europæiske monopolkapital kan høste udbyttet og øge sin profit og sine privilegier. Samtidig lagde man fundamentet til endnu en revision af den fælles landbrugspolitik og nedskæring af landbrugsudgifterne, som vil betyde, at endnu flere små og mellemstore landmænd går til grunde.

Befolkningernes penge anvendes med den finansielle pakke, forhøjet med 110 %, til at styrke de repressive politikker og strategien fra den arbejderfjendtlige Lissabon-dagsorden, mens der skæres mere og mere ned på midlerne til landmændene.

KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet forkaster beslutningerne om de finansielle overslag for 2007-2013, fordi de rammer befolkningerne og deres rettigheder. Vi er imidlertid heller ikke enige i den begrundelse for forkastelsen, som kommer til udtryk i Europa-Parlamentets beslutningsforslag. Det er nemlig skrevet i en ånd, hvor man ikke sætter egentligt spørgsmålstegn ved EU's arbejderfjendtlige politik og militarisering, idet det kræver styrkelse af EU's "konkurrenceevne og sikkerhed" samt kontrol af udgifterne i medlemsstaterne. Det er en ånd, der begunstiger de kapitalistiske omstruktureringer, en grovere udbytning af arbejdstagerne og en styrkelse af de repressive og antidemokratiske mekanismer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Alle fælles beslutningstageres første pligt er ansvarlighed. Som det fremstår tydeligt for offentligheden, var det en kompleks proces, der førte til vedtagelsen af de finansielle overslag i december, og den viste, hvor vanskelige sådanne forhandlinger kan være, ikke mindst under de omstændigheder, der hersker i dag.

Som jeg før har haft lejlighed til at sige, mener jeg, at det endelige resultat, der blev opnået på topmødet i december, samlet set er et godt resultat og til gavn for europæiske og portugisiske interesser. Jeg mener derfor, at det nok er rimeligt at ville forbedre denne aftale, men at vi ikke bør risikere at fortabe den enighed, som vi har opnået. De interesser, der er på spil, er for vigtige til, at de væsentligste bestræbelser skal dreje sig om den institutionelle ligevægt.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt imod Det Europæiske Råds aftale om de finansielle overslag, fordi jeg mener, at den er symptomatisk for den krise, som Europa gennemgår. Der mangler indhold, ambitioner og entusiasme.

Der mangler finansielt indhold, hvis man sammenligner aftalen med de andre institutionelle partneres idéer. Det skyldes, at Det Europæiske Råds forslag mere er en fællesnævner for de forskellige medlemsstaters krav end udtryk for politisk vilje.

Der mangler ambitioner, fordi aftalen tydeligt viser, at der ikke er sammenhæng med den politik, som man før havde besluttet at føre. Europas borgere er blevet stadig mere frustrerede over de europæiske institutioners mangel på effektivitet, fordi der den ene dag træffes beslutninger, som den europæiske offentlighed får præsenteret som klare tegn på, at der sker fremskridt på områder, som har europæernes interesse, mens Rådet så dagen derpå ikke evner at vedtage finansielle overslag, der sikrer de nødvendige midler til at gennemføre disse beslutninger.

Der vækkes ikke nogen entusiasme, fordi aftalen efterlader det indtryk, at EU ikke lever op til sine forpligtelser over for kandidatlandene Bulgarien og Rumænien.

Den slags holdninger kalder man hykleri.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Resultatet af Rådets møde midt om natten i Bruxelles i december var, at både Skotland og Europa blev svigtet. Det er uacceptabelt for Parlamentet, og det glæder mig at støtte dette beslutningsforslag om at forkaste den indgåede aftale og begynde forhandlingerne om at forbedre den. Parlamentet har bidraget til at tvinge medlemsstaterne, i særdeleshed Det Forenede Kongerige, til at handle fornuftigt, men vi kan gøre det endnu bedre end den aftale, vi har fået forelagt i dag. Jeg mener, Parlamentet gør ret i at holde ud for at få et bedre kompromis, og jeg er glad for, at vi har vedtaget denne beslutning i dag, og ser frem til forhandlingerne.

Forslag til beslutning B6-0050/2006

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over Formandskonferencens beslutning om at udpege 22 medlemmer til et undersøgelsesudvalg, der får pålagt at undersøge sagen om de borgere, hvoraf hele 6.500 er irske, der blev berøvet deres opsparing på grund af krisen i forsikringsselskabet Equitable Life.

Jeg støtter det andragende, som investorerne i Equitable Life har forelagt for Parlamentets Udvalg for Andragender. Det er helt rigtigt, at deres sag nu bliver grundigt undersøgt af Parlamentets undersøgelsesudvalg.

Den irske regering bør nu udpege en undersøger, der vil repræsentere de irske borgeres interesser i denne sag og arbejde sammen med Parlamentets undersøgelsesudvalg.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Vælgere i hele Skotland har kontaktet mig, for at der kan blive gjort noget vedrørende Equitable Life, og ikke bare snakket. I dag har vi svaret på deres anmodning, og det glæder mig, at Parlamentet har taget dette afgørende skridt, når regeringen i London ikke har det. Folk fik deres opsparings- og pensionsplaner kastet ud i kaos, da Equitable Life kollapsede, og det er rimeligt, at de fortsætter med at forsøge at finde svar. Jeg ser frem til at arbejde sammen med udvalget for at komme til bunds i denne sag.

Forslag til beslutning RC-B6-0051/2006

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Et Europa, der hviler på frihed og værdier, må ikke fravige det standpunkt, at borgernes rettigheder og retsstatens principper helt utvetydigt skal beskyttes.

På det grundlag skal bekæmpelse af terrorisme foregå. Således fastholder vi vores civilisations arv, og således vinder vi bred international støtte og adskiller os fra terroristerne, fordi vi respekterer mennesket og alle dets rettigheder.

Dette midlertidige udvalg bør udføre sin opgave ved at indsamle og analysere enhver information, der måtte være relevant for at afgøre, om de oplysninger, som Washington Post har bragt og Human Rights Watch bekræftet, er sande.

Det er vigtigt at nå frem til sandheden, ikke blot fordi vedvarende tvivl giver næring til mistanker og spekulationer, men også fordi vi selvfølgelig under ingen omstændigheder kan tillade, at europæisk område benyttes til hemmelig tilbageholdelse, da det ville være dybt beskæmmende og klart i modstrid med såvel internationale menneskerettighedsbestemmelser som europæiske regler og værdier.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) I beslutningen om at nedsætte et parlamentsundersøgelsesudvalg for at undersøge påstandene om hemmelige CIA-fængsler og tortur af fanger på EU's grund eller i lande, der søger medlemskab af EU, ville der, hvis EU's medlemsstater eller kandidatlande havde involveret sig aktivt eller passivt i at drive "ikke-legale fængsler", have været tale om en overtrædelse af chartret om grundlæggende rettigheder.

Det er vigtigt, at vi kommer til bunds i denne sag. Vi må undersøge den fordomsfrit, men uden at være blinde for mulighederne. Vi vil gerne vide sandheden, ikke mere end sandheden. Hvis vi gør det, så kæmper vi virkelig mod terrorismen og også imod tortur.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for at etablere en undersøgelse fra Parlamentet af påstandene om CIA-aktiviteter i forbindelse med påståede bortførelser, "ekstraordinære udleveringer", "tilbageholdelse på hemmelige steder", isoleret tilbageholdelse, tortur, grusomhed, umenneskelig eller nedværdigende behandling af fanger på EU's territorium, herunder i nye medlemslande og kandidatlande.

I lyset af den udbredte bekymring, herunder i min valgkreds i London, er det vigtigt, at Parlamentets undersøgelse arbejder alvorligt på at vurdere sandheden af disse påstande.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Efter de afsløringer og den opstandelse, der har været omkring CIA's aktiviteter med bortførelser af borgere, flytninger af mistænkte, efterforskninger og fængsler i europæiske lande, forsøger Europa-Parlamentet at stikke Europas befolkninger blår i øjnene ved at nedsætte et midlertidigt undersøgelsesudvalg.

Der udvises en hyklerisk følsomhed over for krænkelsen af menneskerettighederne på europæisk område i et forsøg på at redde EU's ansigt. Det er dog en kendsgerning, at EU selv og medlemslandenes regeringer har indgået hemmelige aftaler med USA, de har fuldt og helt tilsluttet sig den såkaldte antiterrorkampagne og forsøger nu at optræde som chokerede, uskyldige duer.

Det er en provokation og en undervurdering af befolkningerne, når de politiske grupper i Europa-Parlamentet, hvis partier sidder på regeringsmagten og har undertegnet aftalerne, lader, som om de protesterer over deres resultater.

EU og USA er lige ansvarlige for de hemmelige tjenesters hæmningsløse aktiviteter, som blandt andre ting baner vej for terrorlovenes gennemførelse, så man kan knække den folkelige bevægelse og starte krige mod lande og befolkninger.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I konfliktsituationer, herunder den militære konflikt, som USA og dets allierede er involveret i, må vi i endnu højere grad bestræbe os på at respektere de grundlæggende værdier, de civilisationsværdier, som vi står for. Det er i ekstreme situationer, at man især skal være opmærksom. Jeg støtter derfor alle dem, der i både Europa og USA har ladet deres stemme høre imod eventuel misbrug eller krænkelse af disse værdier. Det er min utvetydige holdning, som jeg også har haft anledning til at udtrykke ved andre lejligheder.

Når det er sagt, kan jeg, hvad angår de såkaldte CIA-flyvninger, kun beklage den måde, som denne debat er forløbet på, en debat, der ofte hviler på påstande, mistanker og vage anklager, og hvor man tillægger de udsagn, der kommer fra vores allierede og fra medlemsstaternes øverste politiske ledere, den ringeste værdi.

I denne sammenhæng mener jeg, at Formandskonferencen har formået at finde en velbegrundet og frem for alt afbalanceret løsning, der er forenelig med den rolle, som Europa-Parlamentet bør indtage i dette spørgsmål. Jeg har derfor stemt for.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Påstandene om, at vores venner og kolleger, amerikanerne, har benyttet europæiske lufthavne som mellemstationer på flyvninger, der ville være ulovlige i henhold til vores lovgivning, er yderst foruroligende. Det er rigtigt, at vi i Parlamentet forsøger at kaste lys over denne skumle sag, da det er et spørgsmål, som er vigtigt for alle vores borgere. Jeg for min del tror ikke, at amerikanere har gjort sig skyldige i halvdelen af de ting, de er anklaget for, men vi vil kun kunne besvare disse påstande ved at finde frem til sandheden om sagen, og jeg ser frem til at arbejde sammen ved undersøgelsen for at gøre netop dette.

Betænkning af Cavada (A6-0003/2006)

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vores engagement i det, der i bred betydning bør forstås som den mellemøstlige fredsproces, kræver, at EU indtager en fast og entydig holdning til forsvar for demokrati, retsstat og menneskerettigheder. I det foreliggende tilfælde kræver de skridt, der er blevet taget i Libanon, vores støtte i både ord og gerning, hvilket også indebærer vores samarbejde med hensyn til alt, hvad der kan bidrage til at opklare attentatet på landets tidligere premierminister Rafiq Hariri. Jeg har derfor stemt for denne betænkning, idet jeg dog gerne vil henvise til de proceduremæssige spørgsmål, som ordføreren rejser, og som jeg mener fortjener opmærksomhed.

Betænkning af Sjöstedt (A6-0001/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over, at betænkningen om Forligsudvalgets fælles udkast til direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien er vedtaget. Det er et direktiv, der også er i Portugals interesse.

Med denne nye lovgivning styrkes miljøreglerne i flere medlemsstater, ligesom industrien pålægges større forpligtelser til at genoprette miljøet, når aktiviteterne indstilles, da den har sin del af ansvaret for at beskytte miljø og folkesundhed.

Vigtigt er det også, at der udarbejdes fortegnelser over de rådende forhold, så de nødvendige foranstaltninger kan træffes.

Lad os håbe, at praksis kommer til at afspejle intentionerne.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Dette direktiv er et vigtigt bidrag til miljølovgivningen.

Efter det prisværdige arbejde, som ordføreren og hele Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget har udført, kan jeg kun udtrykke min støtte til denne betænkning på grund af de vigtige foranstaltninger, der foreslås til at begrænse skadevirkningerne på miljøet og dermed den sundhedsbelastning, der skyldes håndtering af affald fra udvindingsindustrien.

Jeg har derfor stemt for Sjöstedt-betænkningen.

Betænkning af Maaten (A6-0415/2005)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) På EU's næsten 20.000 badesteder kan der lure bakteriologiske farer, som man ikke aner. Da en svømmer i gennemsnit sluger godt 50 ml vand, plaskende børn undertiden det 10-dobbelte, skal det være sikret, at der ikke er risiko for at blive syg. De forskellige sygdomsfremkaldende organismer kan udløse sygdomme fra kvalme til hududslæt til livstruende sygdomme. Derfor er det glædeligt, at badevandskvaliteten med EU-direktivet er blevet forbedret i de seneste år. Imidlertid er genopretningsevnen i netop mindre søer som hos os i Alperne, i min østrigske hjemegn, hurtigt overskredet. Vi kan altså ikke forlade os på lovbestemmelser, forbud og investeringer alene, vi må også kræve aktiv medvirken og en tilsvarende miljøbevidsthed fra borgerne.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) EU burde naturligvis ikke have et fælles direktiv for badevandskvalitet. Vi har stemt for betænkningen, fordi Parlamentet lyttede til vores kritik og mindsker den nuværende regulering. I betænkningen afvises også kraftfuldt de forslag til yderligere regulering, som forelå, da Parlamentet behandlede spørgsmålet sidste gang.

Det bør påpeges, at det tidligere forslag tydeligt viste, hvor svært det er med detaljerede regler, som skal gælde under vidt forskellige forhold. I lande med lange kystlinjer, store vandflader, korte badesæsoner, lave vandtemperaturer og små befolkninger bør der stilles andre krav end i lande med tætbefolkede strande, hvor mange rejser til for at bade i varmt vand i lang tid. Vi moderate glæder os over, at vores kritik er blevet hørt.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter selvsagt dette forslag, der ikke mindst har betydning for mit eget land, Portugal, hvis kystlinje er næsten lige så lang som dets landgrænse, som er rigt på floder og andre vandveje, og hvis befolkning ynder at bade og i stadig større antal dyrker forskellige former for vandsport.

Dette forslag er et meget vigtigt skridt fremad for beskyttelse af folkesundhed og miljø, eftersom de ændringer, som det indeholder, vil indebære klare forbedringer med hensyn til viden om og overvågning af badevandets kvalitet.

Forligsudvalgets tekst udfylder huller og ajourfører den gældende forordning om badevandskvalitet.

Der stilles nu højere krav i form af nye grænseværdier for, hvornår badevandskvaliteten er "tilfredsstillende", obligatorisk information og inddragelse af offentligheden og standardiseret skiltning i alle EU-lande, hvilket vil bidrage til at mindske sundhedsfaren og forebygge sygdomme og infektioner.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) Jeg har i dag valgt at stemme ja til Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forvaltning af badevandskvalitet. Mit udgangspunkt er, at dette er et spørgsmål om subsidiaritet. Det vil sige, at det bør håndteres på lokalt eller regionalt niveau i det her tilfælde. Badevand er et spørgsmål, som berører mange svenske kommuner, som har et meget stort antal badesteder. Det er derfor vigtigt, at direktivet ikke belaster kommunerne med øget bureaukrati. At jeg trods alt har stemt for, beror på, at dette direktiv indebærer mange forbedringer i forhold til det gældende direktiv om badevandskvalitet fra 1976. Dels indebærer det en forenkling, dels forbedrede forudsætninger for sundhed og miljø. Et tyndere, men mere effektivt EU bliver nødt til at se på, om spørgsmål som dette ikke burde sendes tilbage til medlemsstaterne, så de kan håndteres på nationalt eller lokalt/regionalt niveau.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det vigtigste i den løsning, der er opnået, er, at der er sket en vis ajourføring af direktivet om badevandskvalitet fra 1976, som ikke mere er tidssvarende i forhold til den videnskabelige videns udvikling og de sundhedsmæssige krav. Ifølge ordføreren skaber disse ændringsforslag mulighed for at begrænse sundhedsrisikoen for badende fra 12 til 7,5 %.

Forliget, der har været meget vanskeligt på grund af de temmelig divergerende holdninger, er endt med et tilfredsstillende, men utilstrækkeligt resultat, hvad angår de obligatoriske grænseværdier.

De største fremskridt er sket med hensyn til information af offentligheden. Man må så håbe, at oplysningerne offentliggøres i tide og er synlige for de badende.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den tekst, som Forligsudvalget er nået frem til, og som i dag er til afstemning, indeholder meget positive ændringer i forhold til det forslag, der var genstand for andenbehandling den 21. april 2005.

Forslaget om at fjerne sondringen mellem kystvande og indvande er ikke medtaget, og kvalitetskategorien "tilfredsstillende" er fastholdt i den endelige tekst, hvilket er til gavn for Portugals overordnede interesser på dette område, ligesom det svarer til WHO's seneste henstillinger.

Jeg støtter de grænseværdier, der er foreslået til fastsættelse af badevandskvaliteten, og de vurderings- og klassifikationsmetoder, der er vedtaget i denne forbindelse.

Jeg mener, at det på denne måde bliver muligt ikke blot at forbedre miljøet, men også at beskytte og informere borgerne bedre om kvaliteten af det badevand, som de benytter.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne betænkning omhandler et spørgsmål, som ikke burde være på EU's dagsorden. Det giver selvfølgelig ingen mening at sammenligne forhold og forudsætninger for badevand i Middelhavet og tusindvis af søer i lande som Sverige og Finland. Badevandsdirektivet er et eksempel på, at EU sjældent anvender subsidiaritets- eller proportionalitetsprincippet i praksis. Dette faktum er beklageligt.

Det forslag, som forligsproceduren har resulteret i, har visse fordele sammenlignet med det nuværende direktiv. F.eks. er antallet af kriterier, som medlemsstaterne skal anvende, færre. Samtidig kommer der nye absurde krav, f.eks. at EU-harmoniserede skilte skal indføres på badestederne i EU.

Vi har tiltro til, at medlemsstaterne selvstændigt kan håndtere spørgsmål, som gælder vandkvaliteten på badesteder. Vi er dermed principielt imod badevandsdirektivet og har stemt nej til Forligsudvalgets kompromis.

  Cecilia Malmström (ALDE), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt at stemme ja til Forligsudvalgets fælles udkast til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om forvaltning af badevandskvalitet. Principielt mener jeg ikke, at badevandskvalitet er et spørgsmål, som bør håndteres på EU-niveau. Det bør behandles af medlemsstaterne på nationalt eller lokalt niveau. Årsagen til min jastemme er, at forslaget indeholder betydelige forenklinger af et tidligere direktiv om badevandskvalitet fra 1976. At stemme ja til dette forslag er et led i kampen for at forenkle EU's lovgivning. Samtidig indebærer det naturligvis også forandringer i den rigtige retning, hvad angår sundhed og miljø.

For at EU skal blive mere effektivt og handlekraftigt i de store grænseoverskridende spørgsmål, er det nødvendigt, at man overlader visse politikker til medlemslandene. Dette er et sådant spørgsmål, og det skal være nærmere borgerne.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi den nye fjerde vandkvalitetskategori som indført af Rådet bliver opretholdt, og de fire kategorier bliver nu kombineret med bedre tal for den grad af giftighed, der definerer dem. Disse nye tal bør bidrage til at formindske risikoen for badendes sundhed ved at forbedre niveauerne for kategorierne.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den aftale, der gennem forlig er opnået om direktivet om forvaltning af badevandskvalitet, indeholder bestemmelser om nye kriterier for vurdering af vandkvaliteten og information af offentligheden.

For Portugal er disse strengere kriterier og bestemmelserne om information af offentligheden af stor betydning, ikke kun på grund af den portugisiske kysts udstrækning, men også i kraft af den sociale, kulturelle og økonomiske værdi, som kystområdet og dets utallige vandløb udgør for landet, hvad angår både turisme og andre sociokulturelle aktiviteter.

Der bør således træffes alle nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse sundhedsrisici. Jeg mener derfor, at dette forslag er særdeles relevant, når det drejer sig om at beskytte befolkningens sundhed og miljøet. Ændringerne indebærer klare forbedringer med hensyn til viden om og overvågning af badevandets kvalitet, idet der samtidig bevares en ønskelig balance for de omkostninger, som indførelsen af de nye kriterier vil være forbundet med.

Jeg har derfor stemt for Maaten-betænkningen.

  Margrietus van den Berg (PSE), skriftlig. - (EN) Emnet for dette beslutningsforslag, kvaliteten af badevand, er vigtigt, men bør efter min mening ud fra hensynet til subsidiaritet behandles på nationalt plan. Der er ingen ekstra værdi ved at lovgive om dette emne på europæisk niveau. Af denne grund stemmer jeg imod dette beslutningsforslag.

Betænkning af Korhola (A6-0381/2005)

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), ordfører. - (FI) Hr. formand, ærgerligt nok måtte jeg afbryde min tale, fordi tiden løb ud, og det vil jeg gerne råde bod på. Jeg vil læse det, jeg havde tænkt mig at sige, så miljøorganisationerne ikke misforstår det, jeg sagde:

Et eksempel på dette er det brev, der kom i denne uge fra de største miljøorganisationer, som giver et vildledende billede af den ret til adgang til klage og domstolsprøvelse, som de nu sandsynligvis får. De nævner, at industrilandene kan indbringe klage ved EF-Domstolen, og nu ville denne lovgivning kun bringe dem op på samme niveau. I brevet nævnes det ikke, at miljøorganisationerne i øjeblikket på ingen måde stræber efter det samme niveau som virksomheder, for hvilke der er en opfordring til, at denne beslutning berører dem "umiddelbart og individuelt", med andre ord som en interesseret part. I stedet for skulle miljøorganisationerne nu i hele Unionen og uden hensyntagen til kriterier, der berører interesserede parter, kunne vælge, hvilket område de er interesserede i. Det var vildledende, at denne vigtige detalje ikke kom med.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig meget over udkastet til forordning om at anvende bestemmelserne i Århus-konventionen på EU's institutioner og organer. Borgerne har en legitim ret til oplysninger og retfærdighed på miljøområdet, herunder fra EU.

I særdeleshed mener jeg, at definitionen af "miljøoplysning" formuleret i forslaget til forordning bør indbefatte oplysninger om, hvor langt sagerne mod medlemsstater for overtrædelse af EU's lovgivning er kommet. Alt for ofte kan EU's borgere kun opdage, at deres medlemsstat ikke respekterer de forpligtelser, den frivilligt har indgået, ved at se på Kommissionens pressemeddelelser. Det er ikke tilstrækkeligt, og der må bedre orden på dette.

Endelig beklager jeg, at det ikke lykkedes Rådet at nå til enighed om det med det just nævnte forbundne direktiv om adgang til klage og domstolsprøvelse, som blev godkendt af Parlamentet med ændringsforslag den 31. marts 2004, og jeg opfordrer Rådet og Kommissionen til at fordoble deres anstrengelser vedrørende dette initiativ.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at de ændringsforslag, der i dag er vedtaget til betænkningen om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser på Fællesskabets institutioner, er meget vigtige, fordi der lægges vægt på offentlighedens ret til oplysning om procedurerne for deltagelse i beslutningsprocessen, dvs. om, hvordan de benyttes, til adgang til oplysninger og til domstolsprøvelse på miljøområdet.

Der er således indført ændringer med hensyn til udformningen af de miljøpolitiske prioriteringer og offentlighedens inddragelse i udformningen af miljøpolitikken, og det kræves nu, at det klart skal angives, hvordan man kan at få adgang til oplysninger, herunder oplysninger om status quo med hensyn til procedurerne for overtrædelse af fællesskabslovgivningen, og at der skal tilvejebringes oplysninger ved vurdering af høringsresultater.

Det er dog ikke på alle punkter, at konventionens bestemmelser efterleves. Det gælder således med hensyn til domstolsprøvelse, eftersom der ikke er indført støttemekanismer, der kan begrænse eller fjerne tilbagevendende hindringer af økonomisk art, da domstolsprøvelse jo i de fleste tilfælde netop betinges af manglende midler hos sagsøger.

Samlet er der dog tale om et vigtigt skridt fremad for at sikre en reel deltagelse - gennem procedurer med rimelige tidsfrister - og adgang til oplysninger, der muliggør velfunderet og demokratisk deltagelse.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod visse af Parlamentets ændringsforslag om anvendelse af Århus-konventionen. Jeg er naturligvis for, at offentligheden modtager så komplette informationer som muligt, men jeg mener ikke, at disse informationer skal medføre gentagne sagsanlæg fra visse ngo'ers side, hvis repræsentativitet der fortsat er tvivl om. Den almene interesse skal, når den kan bevises, have fortrinsret over ofte egoistiske hensyn.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi mener, at Århus-konventionen udgør et værdifuldt retsligt instrument til at garantere offentlig adgang til miljøinformation og deltagelse i beslutningsprocesser. Formålet med konventionen er dermed konstruktivt. Vi har stemt nej til ændringsforslag 25. Rent principielt mener vi, at retssager skal føres ved en national domstol, som anvender gældende ret.

  Toine Manders (ALDE), skriftlig. - (NL) I et samfund, der er baseret på demokratiske værdier, synes jeg, at alle parter skal tilkendes samme rettigheder. Derunder falder således også lige, ikke-diskriminerende muligheder for adgang til domstolsprøvelse for borgere, virksomheder og ngo'er. Traktatens artikel 230, stk. 4, indeholder allerede bestemmelser herom, hvilket er tilstrækkeligt. Derfor mente jeg, at jeg måtte stemme imod ændringsforslag 19, 22, 24 og 25.

Betænkning af Jarzembowski (A6-0410/2005)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, allerede i går efter forhandlingen om liberaliseringen af havnetjenesterne var det egentlig tydeligt, at langt de fleste parlamentsmedlemmer var og er lydhøre over for de europæiske havnearbejderes berettigede argumenter, og det er selvfølgelig udmærket.

Vi kan kun håbe, at Kommissionen, som jo er noget verdensfjern, ikke vedbliver at være vred, men hvad det angår, tror jeg ikke, vi skal være for optimistiske, da vi allerede i næste måned på ny skal drøfte Bolkestein-direktivet.

Når dette er sagt, vil jeg dog lige med stor fornøjelse gøre opmærksom på, at vi ved at forkaste Jarzembowski-betænkningen i dag klart har valg princippet om "først og fremmest arbejde til vores egen befolkning". Vi har beskyttet vores egne nationale havnearbejdere mod illoyal konkurrence fra lande, som har fuldstændig anderledes arbejdsvilkår. Det glæder mig, at venstrefløjen og højrefløjen her i Parlamentet for en gangs skyld har støttet vores egen befolkning og for en gangs skyld har sat vores egne borgeres grundlæggende interesser over ideologien. Det er et eksempel, som forhåbentlig vil blive fulgt.

  Dirk Sterckx (ALDE). - (NL) Hr. formand, jeg har ikke afvist forslaget om havnedirektivet. Jeg synes, at vi skulle have ændret og forbedret Kommissionens forslag, for der forelå en afbalanceret pakke med ændringsforslag.

Vi kunne have fjernet selvserviceringen fra direktivet, som fagforeningerne bad om. Vi kunne have udarbejdet rammer for licenser og kontrakter med henblik på havnemyndighedernes udvælgelse af havnetjenesteleverandører. Vi kunne have skabt klare retsrammer for lodstjenesterne. Vi kunne have indført en klar overgangsordning for eksisterende licenser.

Et flertal i Parlamentet synes ikke, at vi skal gøre det, selv om vi nu i 10 år har diskuteret en europæisk havnepolitik, og selv om alle argumenter i mellemtiden er kendt. Jeg er ikke rede til at tænke på kort sigt og stikke hovedet i busken. Vi politikere skal gøre vores lovgivende arbejde, og det gør vi ikke i dag. Nu giver vi politikken videre til dommerne i Domstolen. De vil beslutte, hvad fri bevægelighed for tjenesteydelser betyder i vores havne. Parlamentet har i dag været kortsynet. Jeg havde en anden opfattelse.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg var Parlamentets ordfører for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om direktivet om adgang til markedet for havnetjenester, og jeg stemte naturligvis for at forkaste det - men af helt andre grunde end næsten alle andre her. Direktivet var et tilbageskridt fra den liberalisering, vi allerede havde påtaget os i Det Forenede Kongerige. Mens mange her i Parlamentet begravede hovedet i sandet over for den kendsgerning, at vi nu arbejder i en global økonomi, og at vores konkurrenter er bedre og hurtigere til at gøre tingene, end vi er, var det, der bekymrede mig, at dette ret patetiske forslag til direktiv fra den sidste Kommission, der aldrig burde have været genfremsat af den nuværende, ikke var vidtgående nok.

Der er mange grunde til, at vi bør være opmærksomme på og bekymrede for vores globale konkurrenter. At begrave hoved, hals og alt muligt andet i sandet og glemme, at vi befinder os på et globalt marked, er ikke nogen måde at håndtere denne situation på.

  James Hugh Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte mod forslaget til direktiv om adgang til markedet for havnetjenester, da jeg mener, det vil have alvorlige følger for den vigtigste havn i min valgkreds: havnen i Belfast. Ved at pålægge alle EU's havne den sædvanlige generelle løsning, vil direktivet udsætte havnen i Belfast, der håndterer 66 % af Nordirlands søhandel, for unødvendig og kommercielt restriktiv praksis, der ville skade dens økonomiske bæredygtighed.

I særdeleshed ville Belfasts igangværende investeringsprogrammer, der er afgørende for dokkernes fremtid, og som i øjeblikket er i gang, blive ramt på grund af nødvendigheden af hele tiden at indhente nye tilbud, hvilket ikke er praktisk, når man skal sikre en infrastruktur på lang sigt.

Det er ganske vist rigtigt, at visse markeder bør være åbne for konkurrence, men jeg finder det unødvendigt at anvende sådanne krav inden for denne form for markeder, der allerede er produktet af åben og kontraktmæssig konkurrence, såsom håndteringen af gods i havnen i Belfast.

Nordirland er i høj grad afhængig af vedligeholdelsen af en konkurrencedygtig og effektiv havneinfrastruktur. Efter min mening vil dette unødvendige direktiv kun sætte udviklingen i Belfast og andre havne i stå. Derfor afviser jeg totalt dette forslag, hvis virkninger vil være kvælende og indebære tilbageskridt.

  Kader Arif (PSE), skriftlig. - (FR) Vores europæiske havne er blandt de mest moderne og mest konkurrencedygtige i verden, og jeg forstår derfor ikke, at det er nødvendigt med et direktiv, som har til formål at liberalisere havnetjenesterne i Europa.

Jeg forstår heller ikke, at Kommissionen så hårdnakket vil gennemtvinge en lovgivning, som hverken skibsrederne eller de europæiske havnemyndigheder og da slet ikke havnearbejderne finder tilfredsstillende. En stædighed, der grænser til demokratisk fornægtelse, når man ved, at Kommissionen tør genfremsætte et forslag, som Parlamentets medlemmer allerede har forkastet.

Med indførelsen af selvservicering er denne tekst ikke blot en trussel mod flere tusinde arbejdstageres job i de europæiske havne, men også mod sikkerheden for varer og personer som følge af den stigende konkurrence med besætninger, som ofte ikke har nogen faglig uddannelse.

Ved at stemme for forkastelsen af denne ubillige tekst har jeg således villet forsikre dem, der forsvarer deres erhverv, om min solidaritet, og jeg opfordrer Kommissionen til omsider at tage fat på arbejdet med at sikre et højt beskæftigelsesniveau og en social harmonisering til det bedre i stedet for den systematiske, skamløse optrævling af vores medborgeres sociale landvindinger og den tøjlesløse sociale dumping.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Kommissionen vil tvinge et direktiv igennem, som Europa-Parlamentet allerede forkastede tre gange under den foregående valgperiode. Det er at fornægte demokratiet.

Der er imidlertid ingen som helst grund til at vedtage denne tekst i dag, som er en alvorlig trussel mod sikkerheden og beskæftigelsen.

Med selvserviceringen, som giver mulighed for at lade udenforstående forestå håndtering og fragt, indfører den social dumping og sætter sikkerheden over styr.

Blandt de havneansatte er der ingen, der er tilfreds med denne tekst, hverken skibsrederne, lodserne eller bådsmændene.

Men hvorfor vil man så gøre vores havne til supermarkeder ved at sælge ud af havnestrukturerne til det private, hvis ikke det er i liberalismens navn?

De europæiske havne er konkurrencedygtige, så hvis vi skal lovgive, skal det være om sikkerheden til søs, sikkerheden i sundene, arealanvendelsen og den meget kraftige koncentration af faciliteterne i Nordsøen på bekostning af Middelhavet.

Kommissionens forslag tilgodeser ikke de aktuelle behov i vores havne. Det skal forkastes.

I denne måned er det havnedirektivet, i næste måned Bolkestein-direktivet. Hvornår begynder vi at lytte til de europæiske borgere?

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte mod dette foreslåede direktiv, og jeg glæder mig over, at det er blevet afvist af Parlamentet. Denne afvisning viser, at systemet med indbyggede kontrolforanstaltninger i EU's forfatningssystem faktisk virker. Uden det valgte Europa-Parlament ville der have været virkelig fare for, at Kommissionen og de nationale ministre i Rådet, hvis de selv fik lov at bestemme det hele, ville have vedtaget denne viderværdige lov.

  Paolo Costa (ALDE), skriftlig. - (EN) ALDE-Gruppen mener, at havnetjenesterne skal dækkes af Fællesskabets lovgivningsmæssige rammer, der tager hensyn til deres særlige forhold. En sådan ramme bør også give rimelig adgang for forskellige udbydere af tjenesteydelser til aktiviteter i havnene og vil være af væsentlig værdi for udviklingen af havnene. Det vil også være en god lejlighed til at overveje den rolle, havnemyndigheden eller havnenes driftsformer spiller.

Herudover må der foretages en helt krystalklar udredning af betingelserne for fordelingen af statslig bistand, for at garantere gennemskuelighed og lige konkurrencevilkår for havnene.

Så længe man ikke har en sådan ramme, vil traktaten kunne anvendes fra sag til sag, hvilket ville føre til en situation, hvor konflikter skulle løses ved domstolene - et de facto-dommerstyre - og hvor EU's to lovgivningsmæssige arme ville blive tilsidesat.

Kommissionens forslag var ikke tilstrækkelig fuldstændigt eller klart til at få støtte i Parlamentet uden væsentlige ændringer.

Efter forkastelsen af dette forslag og af alle disse grunde opfordrer ALDE-Gruppen Kommissionen til at foretage en omfattende høring af …

(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Manuel António dos Santos (PSE), skriftlig. - (PT) EU kan kun udvikles og befæstes, hvis det hviler på værdier som solidaritet, ikke-vold, lov og orden samt et uomgængeligt krav om fredelig konfliktløsning.

Europa-Parlamentets debat om direktivet om adgang til markedet for havnetjenester foregik i et klima præget af illegitimt pres og vold, som medførte uberettigede skader på ting og personer.

De, der bryder loven og reglerne for fredeligt samvær, bør ikke belønnes for deres handlinger.

Jeg har derfor uafhængigt af direktivets saglige indhold besluttet hverken at stemme for eller imod.

  Edite Estrela og Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for at forkaste direktivforslaget, fordi vi mener, at en ureguleret og vild liberalisering af adgangen til markedet for offentlige tjenesteydelser vil skabe alvorlige problemer for sikkerhed og folkesundhed og for den givne tjenestes ydelsessikkerhed og bæredygtighed - offentlige tjenester, vel at mærke - og at det vil betyde, at den også bliver mindre effektiv.

Tre år efter Kommissionens første forslag på dette område - et forslag, der blev forkastet - står vi igen med et forslag, som det korresponderende udvalg har forkastet, hvilket sender et klart signal til plenarforsamlingen om, at der er tale om en uacceptabel tekst, der vil indebære en lang række juridiske uoverensstemmelser ikke blot med internationale bestemmelser, men også med gældende fællesskabsret - f.eks. Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 om de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser - og betyde en total deregulering af selvserviceringstjenesterne.

Budskabet rækker imidlertid videre, idet der klart tilkendegives, at et forslag, der vedrører helt forskellige havne, hvor en forceret liberalisering kan skabe økonomisk uacceptable monopoler, og et forslag, der vil få meget negative sociale konsekvenser, ikke bør kunne vedtages af de europæiske befolkningers repræsentanter.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Kommissionens direktiv om liberalisering af havnetjenester er hverken mere eller mindre end et Bolkestein-direktiv omsat til havnene. Det er kommet tilbage til Parlamentet, selv om det for et par måneder siden blev forkastet i dets tidligere, stort set identiske udformning. Ligesom Bolkestein-direktivet tilrettelægger denne tekst den sociale dumping på selve Unionens territorium. Ligesom det er det en trussel mod beskæftigelsen. Ligesom det sikrer det ingenting, hverken konkurrenceevne, vækst, effektivitet eller sikkerhed. Ene og alene liberalisering i den ukrænkelige konkurrences navn. Og pyt så med de egentlige konsekvenser.

De europæiske havne er uden tvivl ikke så konkurrencedygtige, som de kunne være. Landtransportvejene skal uden tvivl aflastes. Der er uden tvivl meget at sige om visse fagforeningers monopoler og misbrug. Men disse problemer løser man ikke ved at nedlægge job, forelægge ideologiske tekster uden først at foretage en konsekvensanalyse eller ved at åbne vores økonomier for den illoyale konkurrence på verdensplan.

Vores primære mål skal være at forsvare de europæiske arbejdstageres europæiske job, og for os i Front National de franske arbejdstageres franske job. Vores forkastelse er uigenkaldelig.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Havnedirektivet udgør et eksempel på overflødig EU-lovgivning. Vi stemte nej til betænkningen og anbefaler, at Kommissionens forslag forkastes. Vi valgte at støtte de ændringsforslag, hvis formål det er at begrænse direktivets omfang. Vi stemte dermed ja til forslag, som indebærer, at lodsningstjenester og egenhåntering skal udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Vi er kritiske over for havnedirektivet af flere grunde:

- Havnedirektivet tager ikke hensyn til subsidiaritets- eller proportionalitetsprincippet. Politiske beslutninger om lastning, lodsning og egenhåntering skal træffes på nationalt niveau.

- Direktivforslaget indebærer, at personel, som udfører samme job, kan tilhøre forskellige faglige organisationer. Dette baner vejen for arbejdsnedlæggelser og modarbejder orden og arbejdsfred inden for branchen.

- Havnedirektivet kommer næppe til at fremme konkurrencen. Havnene er virksomheder, som konkurrerer med hinanden. Havnedirektivet er et forsøg på at tvinge dem til at acceptere, at andre virksomheder skal kunne overtage dele af virksomheden mod deres vilje. Det er absurd. Ingen ville finde på at tvinge Volvo til at acceptere underleverandører, som virksomheden ikke ønsker.

Konkurrencen mellem havnevirksomheder er positiv og fører til mere effektive løsninger. Hvis en stor virksomhed i en anden branche ikke er effektiv og kundevenlig, bliver den udkonkurreret. Sådan fungerer det også i de virksomheder, som Europas havne udgør.

  Louis Grech (PSE), skriftlig. - (MT) Med dette direktiv indføres der bestemmelser og kontroller, som hverken er nødvendige eller ønskværdige.

Det foreslåede direktiv bringer livsgrundlaget for havnearbejdere i mange lande, deriblandt Malta, i fare. Dette er afgørende for os. Det foreslåede direktiv medfører en lavere kvalitet af tjenesterne, lavere sikkerhedsniveauer og flere trusler mod nuværende og fremtidige investeringer, som har til formål at forbedre infrastrukturen i en række havne.

Modsat det, som visse medlemmer af Kommissionen siger, vil dette direktiv hverken skabe nye markeder eller gøre konkurrencen mere retfærdig, og det vil endnu mindre skabe nye muligheder for arbejdstagerne. Tværtimod vil det få en negativ indvirkning på ikke bare dem, der arbejder i havnene, men også andre økonomiske sektorer.

Vi må forstå, at med udvidelsen af EU er medlemsstaternes mangfoldighed blevet større, og derfor må vi, når vi udarbejder lovgivning, passe på, at vi ikke placerer alle landene i samme båd og tager det for givet, at det, der gælder for et land, gælder for alle.

I solidaritet med arbejderne i Malta og mange andre lande stemmer jeg derfor imod dette direktiv, som skaber ulemper for arbejderne og alt i alt skaber flere problemer, end det løser.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod at forkaste teksten, og jeg ville gerne have haft lejlighed til at udtale mig om den ændrede tekst.

De stillede ændringsforslag ville have gjort det muligt at hjælpe de europæiske havne med at imødegå den internationale konkurrence.

Øjeblikkets sindsbevægelse var stærkere end hensynet til vores havnes fremtid.

Jeg vil gerne understrege havnearbejdernes uacceptable holdning. Vi ville aldrig have oplevet, at et nationalt parlament blev angrebet så voldsomt, som Europa-Parlamentet blev angrebet i går. Ved at smide med brosten, jernstænger og andet lod havnearbejderne det gå ud over Parlamentet, som er det organ i Europa, der forsvarer arbejdstagernes interesser mest indædt.

Jeg fordømmer derfor deres handlinger. Jeg forstår i et vist omfang deres bekymringer, men jeg ville aldrig bruge vold som pressionsmiddel. Det er en krænkelse af demokratiet.

Ja, det er ubegribeligt, at ikke-kvalificerede personer arbejder i vores havne, men man kan ikke hele tiden tale om økonomisk udvikling, konkurrenceevne og sociale fremskridt uden at give sig selv midlerne til at opnå det. Det er altafgørende for havnene i Hamburg, Marseille og Antwerpen at kunne tilbyde tjenester, der er mindst lige så attraktive som de tjenester, de asiatiske havne tilbyder. Det er deres overlevelse, det handler om.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vores forslag om at forkaste direktivet om havnetjenester er blevet vedtaget!

For anden gang har forsøget på at liberalisere havnetjenesterne lidt nederlag, efter at havnearbejderne er gået i aktion og siden første stund har kæmpet imod denne nye offensiv, der har medført, at parterne er kommet endnu længere fra hinanden, og som er et overgreb mod beskæftigelse med rettigheder for at placere en for den nationale udvikling strategisk sektor i hænderne på de store internationale redere.

Vi må dog fortsat være på vagt over for ethvert nyt forsøg på via EU at genfremsætte det forslag, der nu for anden gang er blevet forkastet. Vi må energisk bekæmpe nye forsøg på at liberalisere havnetjenesterne, hvad enten det sker ved, at denne sektor omfattes af det uacceptable direktivforslag om det indre marked for tjenesteydelser, eller ved, at det gennemføres trinvist, når forslaget om søtransport inden for Fællesskabet genfremsættes.

Som havnearbejderne fremhæver, er det ingen begrundelse for et fællesskabsdirektiv for denne sektor.

I denne stund skal vi fejre havnearbejdernes sejr, en sejr, der er et led i arbejdernes kamp i de forskellige lande imod EU's neoliberale politik, der for at tjene de store økonomisk-finansielle koncerner angriber arbejdernes rettigheder og landenes offentlige tjenester.

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE), skriftlig. - (EN) Havnetjenester må dækkes af en juridisk ramme, der tager hensyn til deres særlige karakter. En fællesskabsramme ville muliggøre lige adgang til aktiviteter i havnene. Desuden er der brug for en integreret politik for at lette udviklingen af de europæiske havne. Det vil også være et godt tidspunkt til grundigt at overveje den rolle, forvaltningsorganerne i havnene skal have, såvel som de måder, de opererer på.

Desuden er det afgørende nødvendigt at få fuld klarhed over reglerne for statslig bistand for at garantere gennemskuelig og fair konkurrence mellem de europæiske havne. Det er ikke acceptabelt med afgørelser fra sag til sag, hvilket vil føre til et "dommerstyre", hvor de to lovgivende organer i EU bliver holdt udenfor.

Kommissionens forslag var ikke tilstrækkelig fuldstændigt til at få støtte. I forlængelse af afvisningen af dette forslag og af alle de nævnte grunde opfordrer jeg Kommissionen til at indgå i en omfattende høringsprocedure med alle de berørte parter, og også give ordet til de parter, der indtil nu har været forsømt, og som repræsenterer efterspørgselssiden, og at foreslå en ambitiøs hvidbog om politikken for Europas havne under ét, og dette så snart som muligt.

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod betænkningen og imod dette direktiv, ligesom jeg gjorde første gang, vi fik forelagt dette forslag. Havneejerne og forvalterne af dem ønskede ikke dette direktiv. Det gjorde de ansatte og fagforeningerne heller ikke.

Det glæder mig, at medlemmerne af Parlamentet endnu en gang har afvist dette forslag, og jeg håber, at Kommissionen denne gang vil høre på vores demokratiske stemme og ikke forsøge at genfremlægge disse højst uvelkomne planer.

  Anne E. Jensen (ALDE), skriftlig. - Venstres medlemmer af Europa-Parlamentet stemte for det første ændringsforslag om at afvise Kommissionens forslag, da det er umuligt at få et tilfredsstillende resultat igennem på baggrund heraf. Der er behov for et havneservicedirektiv, men ikke i form af Kommissionens direktiv. Processen for at få lovgivet på området må starte forfra.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Nedlæggelse af job, dumping af lønnen og de sociale standarder, sænkelse af sikkerhedsstandarderne og standarderne for de faglige kvalifikationer, det er, hvad Kommissionen foreslår i den tredje udgave af direktivet om liberalisering af havnetjenester.

De flere tusinde havnearbejdere fra hele Europa, der i november 2003 demonstrerede for at gøre opmærksom på disse fejlgreb, var ikke nok til at tale folk til fornuft. Den af Kommissionen dogmeophøjede antinationale ultraliberalisme er uden undtagelser. I lighed med udkastet til en europæisk forfatning, der blev forkastet ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene, er viljen til at få spørgsmålet om havnetjenester op på den europæiske dagsorden fortsat allestedsnærværende i Bruxelles.

Direktivet om liberalisering af havnetjenester, Bolkestein-direktivets lillesøster, har udelukkende til formål at gøre det muligt at tilrettelægge konkurrencen mellem arbejdstagere ved at bruge udenlandsk, underkvalificeret arbejdskraft om bord på skibe, der alt for ofte sejler under bekvemmelighedsflag, og dette til skade for de nationale arbejdstagere.

Efter at have angrebet vores offentlige tjenester, vores tekstil-, kul- og jern- og stålindustri lader frihandelens talebanere det nu gå ud over havnearbejderne, idet de vil gennemtvinge deres antinationale filosofi, som består i at privilegere udenlandske arbejdstagere på arbejdsmarkedet. Som altid vil Front national forsvare fransk arbejde.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. - (FR) Det, Kommissionen foreslår med dette direktiv om liberalisering af havnetjenester, er hverken mere eller mindre end bekvemmelighedshavne. Det vil vi ikke have. Lige så lidt som vi vil have skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag, med skrupelløse skibsredere, der bruger underbetalt og underkvalificeret arbejdskraft.

Bruxelles' liberalisering for enhver pris på dette område er synonym med arbejdsløshed og social elendighed. I dens ultraliberale og antinationale ideologis navn har Kommissionen varslet en omkostningsnedsættelse, som er til skade for sikkerheden, beskæftigelsen og kvaliteten af tjenesterne. Ophævelsen af havnearbejdernes monopol vil ikke blot resultere i endnu en social kirkegård, men vil endvidere medføre usikkerhed i de europæiske havne og i sidste ende forringe deres konkurrenceevne.

I november 2003 blev der takket være en formidabel mobilisering af havnearbejdere og havnepersonale fra hele Europa sat en stopper for dette Bolkestein II-direktiv, hvorved åbningen af et erhverv, der uretfærdigt er blevet stemplet til fordel for underkvalificeret personale fra udviklingslandene, blev forhindret.

Endnu engang er det ønsket om at privilegere udenlandsk arbejdskraft, der slås til lyd for, og med det enden på faglighed, kompetencer, traditioner og sociale landvindinger.

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Hvis der er et emne, der kan få sindene i kog i de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at reagere, er det liberaliseringen af havnetjenesterne. I 2003 lykkedes det Kommissionen at få flere tusinde især franske, engelske, tyske, belgiske og hollandske havnearbejdere ud i gaderne for - nogle gange med vold - at demonstrere mod et direktivforslag, som betød social usikkerhed for dem og uundgåeligt ville medføre omfattende jobnedlæggelser inden for deres erhverv.

Det mest omstridte aspekt var selvserviceringen, dvs. en skibsreders mulighed for selv at forestå visse havnetjenester med eget personale og udstyr, som hidtil havde været forbeholdt havnearbejderne.

Den tekst, vi har fået forelagt i dag, er ikke gået bort fra selvserviceringsprincippet og lader således døren stå på vid gab for, at skrupelløse skibsredere, der sejler med gamle, rustne skrog, anvender underkvalificeret og underbetalt personale til aktiviteter som håndtering, lodsning, bugsering og fortøjning.

Uanset det efterstræbte mål må Europas opbygning ikke være til skade for sikkerhedsstandarderne og standarderne for faglige kvalifikationer. Endnu engang vil vores europæiske ledere, der sidder varmt og godt i deres elfenbenstårn, blive nødt til at komme med et nyt forslag eller lægge det på hylden.

  Jörg Leichtfried (PSE), skriftlig. - (DE) Det er efter min mening helt uforståeligt, hvordan Kommissionen kun knapt et år efter, at dens første direktivforslag om markedsadgang for havnetjenester faldt til jorden, kort før udløbet af sin embedsperiode den 13. oktober 2004 kunne fremlægge et nyt direktivforslag, som for det første indeholder alvorlige skærpelser og for det andet fortsat indeholder de centrale bestemmelser, som førte til, at det første forslag faldt til jorden. Efter min mening afviger direktivforslaget fra det hidtidige princip for den europæiske konkurrencepolitik, nemlig at sikre en funktionsdygtig konkurrence. Det betyder, at regulerende indgreb i et marked eller enkelte markedssegmenter kun kan forsvares, hvis der på grund af markedsstrukturelle forhold eller konkurrencebegrænsende adfærd fra markedsaktørernes side foreligger et økonomisk set ineffektivt resultat.

Jeg er meget lettet over udgangen på denne debat og over, at de vidt udbredte protester har vist deres effekt (men jeg fordømmer naturligvis skarpt udskejelserne i Strasbourg), for direktivforslaget griber ind i konkurrencen om læsningstjenesterne på havnene, selv om der med hensyn til markedsstruktur, markedsadfærd og markedsresultat ikke er noget konkurrencepolitisk behov for handling.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for at forkaste direktivet om adgang til markedet for havnetjenester, da jeg mener, at medlemsstaterne skal lovgive om den indre drift af deres egne havne, forudsat at de overholder den europæiske lovgivning om konkurrence og statslig bistand.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Ultraliberalismens og den uhæmmede frihandels voldsomme bølge, der gennem de sidste 20 år er skyllet frem og har ødelagt vores kulminer, vores stålværker, vores tekstil- og læderindustrier, vores industrier for bearbejdningsmaskiner, elektrisk køkkenudstyr og bilindustrien og har gjort vores fiskerihavne, vores vinmarker i Languedoc-Roussillon, vores fåre-, kvæg- og fjerkræavlsgårde, vores bananplantager på Antillerne, vores plantager på Réunion og vores gårde mennesketomme, og som har kastet kvinder, mænd og arbejdstagere i vores lande ud i social usikkerhed, blev brudt af det franske folks vilje ved folkeafstemningen den 29. maj 2005.

Folket vil ikke længere finde sig i optrævlingen af vores sociale beskyttelsesordninger og den præference, der tillægges den modbydelige udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft via Bolkestein-direktivet og dets lillesøster, direktivet om havnetjenester.

De europæiske parlamentsmedlemmer fra Front National har i dag, onsdag den 18. januar 2006, sikret det parlamentariske flertal, som på ny har afvist at ofre de europæiske havnearbejdere, lodserne og hele stuvnings- og håndteringspersonalet i Europa udelukkende til fordel for de multinationale selskaber, der sidder på magten, når det gælder skibsfragt.

  Seán Ó Neachtain (UEN), skriftlig. - (EN) Med hensyn til den tekst fra Kommissionen, vi har fået forelagt, deler jeg bekymringen hos mange irske interesserede, der har gjort forestillinger over for den irske regering, en bekymring, der også deles af mange andre medlemsstater. Det, der især giver anledning til bekymring, er, at Kommissionen foreslår juridiske krav, der vil have en skadelig indvirkning på det i alt væsentligt kommercielle og handelsmæssige område vedrørende de større havne, der dækkes af direktivforslaget. Derfor er det tvivlsomt, om Kommissionens forslag om obligatoriske licenser for alle indre havneaktiviteter kan virke.

Hvad angår de irske havne, har regeringens forskningsresultater (fra Ports High Level Review) vist, at der er stærk konkurrence på markedet for tjenesteydelser i selve havnene. Faktisk virker værtsmodellen særdeles godt i de større havne, hvor det er en almindelig standard, at de indre tjenester udbydes på konkurrencebasis, uden nogen enkelt dominerende leverandør. Det har været vigtigt for at lette involvering af den private sektor i leveringen af havnetjenester.

Forskningen fremhæver også den stærke konkurrence om og mellem de irske søruter. Da Irland er en ø, er øget konkurrence mellem havnene vital, men fremtidige forsøg på at finde frem til en europæisk havnepolitik må have støtte fra havnesektoren.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg har stemt imod betænkningen om liberalisering af havnetjenester, fordi man i stedet for at skabe større gennemsigtighed i investeringer og statsstøtte fokuserer på at styrke konkurrencen mellem europæiske havne. Med et licitationssystem kan de private selskaber bruge deres egne besætninger i havnene, mens de faste havnearbejdere mister deres job. Forslaget om "selvbetjening" er helt uacceptabelt!!!

Der er allerede tilstrækkelig konkurrence i vores havne, som vel at mærke hører blandt de billigste i verden. Hvis priserne falder yderligere, og konkurrence øges, vil det få negative konsekvenser både for sikkerhedsforanstaltningerne og for miljøbeskyttelsen.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte mod denne betænkning, fordi der er bestemmelser, der påvirker havnenes kommercielle aktiviteter på skadelig måde, og som også påvirker sundhed og sikkerhed for dem, der arbejder i havnene.

Jeg er ikke overbevist om, at man har gjort noget ved disse problemer.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Denne pakke er blevet eftertrykkeligt afvist af havnene, fagforeningerne og andre organer i hele Skotland. Som søfartsnation har vi allerede effektive havnetjenester, og den konkurrencemodel, Kommissionen ønsker at indføre i denne pakke, passer ikke til Skotlands behov, ej heller, tror jeg, til behovene i Europa som helhed. De protester, vi så først i denne uge, blev skæmmet af skammelig vold fra et mindretal, men det ironiske er, at de protesterede foran den eneste EU-institution, der støtter deres sag. Jeg er glad for, at vi i dag har sendt Kommissionen hjem for at tænke sig om en gang til, og håber, at Kommissionen nu vil tage hensyn til vores syn på denne sag.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for at henvise teksten til fornyet behandling i Transportudvalget, hvilket ville have gjort det muligt at omarbejde teksten med nye ændringsforslag, at gennemføre en ny høring af de forskellige fagmænd (skibsredere, lodser, bådsmænd, bugserbådspersonale og havnearbejdere) eller anmode Kommissionen om at trække teksten tilbage, men under stille og rolige forhold.

Jeg har stemt imod forkastelsen af direktivforslaget. Først og fremmest fordi forslaget med de stillede ændringsforslag ville have været et godt udgangspunkt for Parlamentets arbejde. Vi var kun ved førstebehandlingen. Mange fagmænd vil have en lovgivningsramme, og vi har behov for europæiske regler med henblik på at sikre retfærdig konkurrence, fremme investeringerne i havnene og indføre juridisk sikkerhed i sektoren.

Jeg ville heller ikke følge venstrefløjen, som ved at forkaste teksten har forkastet ændringsforslag, der stillede garantier for sikkerhed til søs, uddannelse og sociale standarder.

Endelig nægter jeg at give efter for havnearbejdernes pres. Deres demonstration i mandags var utilladelig. Mindst 12 sårede og skader for 300.000 euro i Strasbourg. Jeg beklager dybt, at man i dag kan sige, at Parlamentets medlemmer har givet efter for havnearbejderne.

  Corien Wortmann-Kool (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Jeg stemte for forkastelse af direktivet, fordi vi kun kunne stemme for eller imod det oprindelige kommissionsforslag om et nyt havnedirektiv, som på mange punkter ikke levede op til forventningerne. Ordføreren, Jarzembowski, har udarbejdet en stor og udmærket pakke af ændringsforslag, men den var der desværre ikke nok støtte til. Vi må dog videre med diskussionen om en europæisk havnepolitik i bred forstand. Derfor har jeg opfordret kommissæren til at udarbejde et oplæg, som vi forhåbentlig kan få en god diskussion om.

Forslag til beslutning RC-B6-0026/2006

  Karin Scheele (PSE). - (DE) Hr. formand, i september var jeg med i delegationen ved valget i Afghanistan, og allerede dengang sagde vi, at det på grund af de store beløb, som også EU investerer i udviklingssamarbejdet i Afghanistan, vil være nødvendigt at have en særlig parlamentarisk delegation på dette område. Jeg mener, det er meget vigtigt, at vi med vores beslutning i dag har vedtaget en sådan parlamentarisk delegation. Jeg tror, at opgaven for denne gruppe af medlemmer vil bestå i også at observere EU's politiske mål i Afghanistan, først og fremmest udviklingen i menneskerettighedssituationen og kvindernes rettigheder.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi støtter Afghanistans udvikling mod fred, stabilitet og demokrati efter Taleban-regimets fald. Men vi ser samtidig med bekymring på EU's stadigt stærkere militære rolle i landet.

Afghanistan tilhører ikke EU's nærområde, og derfor er det heller ikke EU's opgave at udstationere tropper i landet. Det er i stedet for de enkelte landes eller forsvarsorganisationernes opgave på FN's mandat, som burde gives bedre forudsætninger for at kunne handle militært i uroplagede områder rundt om i verden.

På grund af ovenstående stemmer vi hverken for eller imod i den endelige afstemning om beslutningen, men vi støtter forslaget om beskyttelse af menneskerettighederne.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Det forfærdende ved Europa-Parlamentets fælles beslutning om Afghanistan er først og fremmest, at der ikke er et eneste kritisk ord om den vestlige militærindsats. I stedet støttes NATO-indsatsen "International Security Assistance Force" (ISAF) og den såkaldte "krig mod terror" - "Operation Enduring Freedom" (OEF). De Grønnes krav om blot at kræve adskillelse af kommandostrukturerne for ISAF og OEF er helt utilstrækkeligt. ISAF og OEF opererer lokalt i tæt samarbejde.

Udvidelsen af ISAF-indsatsen i det sydlige Afghanistan til det mere åbne kampområde vil yderligere forværre krigsdeltagelsen. De europæiske styrkers stærke tilstedeværelse i Afghanistan betyder en aflastning af de amerikanske styrker og dermed besættelsesstyrkerne i Irak.

Det er desuden nødvendigt at lukke de militære støttepunkter, som er forudsætningen for styrkernes tilstedeværelse i Afghanistan. Især må det tyske forsvars militære støttepunkt Termez i Usbekistan lukkes. Termez er transitpunkt for alle tropper, som udstationeres i Afghanistan. Samarbejdet med Usbekistan er en skandale. I Usbekistan hersker et autoritært regime, som særligt har ansvaret for massakren i Andijan. Det er på høje tid at opløse troppestøttepunkterne i Afghanistan, også på baggrund af CIA-enheders bombeangreb for nylig på en pakistansk landsby, som var i strid med folkeretten.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Formålet med denne stemmeforklaring er at udtrykke, at jeg deler Europa-Parlamentets tilfredshed med de store linjer i Afghanistans demokratiseringsproces igennem de seneste år. Taleban-styret med dets gru og krænkelser af de mest elementære regler og principper om respekt for menneskerettighederne er nu lagt bagud. Der er stadig meget at gøre, men Afghanistan er i dag klart et bedre sted, end det har været i flere årtier.

Denne tilfredshed bør dog ikke få os til at overse to forhold. Dels at der som sagt endnu er meget tilbage at gøre på mange niveauer i Afghanistan, dels at det internationale samfund, herunder EU og dens medlemsstater, fortsat må fastholde deres engagement og støtte på både det materielle og det menneskelige plan, i bevidstheden om, at det er en proces, der kræver tid, men som også - som vi har set - er opmuntrende.

  Esko Seppänen og Jonas Sjöstedt (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi stemte hverken for eller imod ved den endelige afstemning om Afghanistan-beslutningsforslaget.

Vi var imod den invasion af Afghanistan, som USA anførte, og vi kræver tilbagetrækning af de af USA anførte koalitionsstyrker.

Vi mener, at disse styrker burde sammensættes af folk fra lande, der ikke har været involveret i de koalitionsstyrker, der anføres af USA, og hovedsagelig fra muslimske lande, for at lette kommunikationen med og forståelsen af det afghanske folk.

De fredsbevarende ISAF-styrker bør være under direkte kommando fra FN, uafhængigt af NATO.

Men i beslutningsforslaget noterer vi os også adskillige vigtige punkter med hensyn til behovet for at udvikle demokrati, befolkningens levestandard og ligestilling mellem kønnene, såvel som behovet for styrkelse af ordningen for udviklingsbistand til Afghanistan.

Konklusionen for os var derfor hverken at stemme for eller imod ved den endelig afstemning.

Forslag til beslutning RC-B6-0025/2006

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg er stor modstander af forskelsbehandling af homoseksuelle. Alligevel beklager jeg, at betænkningens titel var fuldstændig utilfredsstillende, og at det på visse punkter var nødvendigt at undlade at stemme.

Hvis vi skal tale om et reelt problem, nemlig forskelsbehandling, hvorfor i alverden så bruge et ord som homofobi, som er et helt malplaceret ord, der anvendes i psykologien? Fobier er andre former for angst, som anses for at være neurotiske forstyrrelser, og der skal terapi til for at afhjælpe dem: De kan ikke behandles gennem politisk kontrol, ligesom klaustrofobi og araknefobi heller ikke kan det. Ægte fobier udvikler sig ofte som følge af noget, der er sket i barndommen, og der kan være meget gode grunde til dem. Jeg frygter, at hvis vi begynder at stille folk for retten på grund af deres følelser eller fobier, vil det bare resultere i en ny form for forskelsbehandling og manipulation.

  Romano Maria La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg beklager de metoder, man har taget i brug for at udarbejde den fælles beslutning. Efter min mening var det uacceptabelt, at forhandlingerne fandt sted privat uden at inddrage den gruppe, som jeg repræsenterer. Jeg ved naturligvis godt, at alle politiske grupper er lige, men der er åbenbart nogle, som er mere lige end andre.

Min gruppe er af den faste overbevisning, at der i et demokrati ikke bør være plads til uretfærdighed eller diskrimination på baggrund af køn, race og religion. Jeg anså det dog for nødvendigt at forkaste en beslutning, som ikke er min, og som ikke mindst indeholder nogle punkter, der efter min mening ikke har ret meget at gøre med selve dokumentets formål.

Der står, at homoseksuelle bør anerkendes fuldstændigt som ofre for naziregimet. Det manglede da bare andet! Men mener man dermed, at de andre forfølgelser var mindre alvorlige? Har vi glemt de grusomheder, som de bl.a. var udsat for under de kommunistiske regimer? Der er ingen tvivl om, at vi bør sikre den enkeltes frihed til at give udtryk for sin seksualitet, men jeg mener, at det altid skal ske med respekt for de værdier og principper, som vores samfund bygger på.

En familie har altid bestået af en mor og en far - en mand og en kvinde - og jeg tror ikke, at EU ved at føre kampagner mod en hypotetisk diskrimination kan give sig selv ret til at tilsidesætte de nationale regeringer blot for at efterkomme ønskerne hos visse lobbyer, der ikke ligefrem er ædle. Når det gælder værdier, kultur og familie, må EU ikke opføre sig, som om der var tale om det indre marked, og opfordre medlemsstaterne til at legalisere homoseksuelle partnerskaber for harmoniseringens skyld og som et malplaceret forsøg på at sikre folks rettigheder, men hvor man tværtimod risikerer at underminere vores tusind år gamle samfund.

  Francesco Enrico Speroni (IND/DEM). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg stemte imod beslutningen, og i den forbindelse må jeg give den italienske minister Tremaglia ret, når han siger, at det er bøsserne - eller i det mindste dem, der støtter dem - som har flertallet i Europa.

Alle den politiske korrektheds tilhængere, som jeg er stolt af ikke at tilhøre, burde dog også overveje, hvad der er sprogligt korrekt. "Homofobi" er nemlig det modsatte af "xenofobi". Europa-Parlamentet accepterer hverken xenofober eller homofober. Hvad må borgerne så være?

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod forslaget til beslutning om homofobi i Europa, da jeg mener, det er for forenklende at behandle bekæmpelsen af homofobi som værende i bund og grund det samme som bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af seksuel orientering. Denne sammenblanding af homofobi, hvis definition er "frygten for det, der ligner", og uviljen mod homoseksualitet er kilde til misforståelser. Jeg er naturligvis for bekæmpelsen af alle former for forskelsbehandling på grund af seksuel orientering med forbehold af spørgsmålene om ægteskab og børn, angående hvilke de politiske overvejelser og samfundets efterspørgsel fortjener parallelle modningsperioder, men jeg mener, at spørgsmålet om forskelsbehandling af mennesker og frygten for dem, der ligner os, fortjener bedre end denne beslutning.

  Johannes Blokland (IND/DEM), skriftlig. - (NL) IND/DEM-Gruppens nederlandske delegation vil støtte UEN-Gruppens beslutningsforslag om homofobi. IND/DEM-Gruppens nederlandske delegation vil hverken støtte beslutningsforslagene fra PPE-DE-Gruppen, ALDE-Gruppen, Verts/ALE-Gruppen eller GUE/NGL-Gruppen, ej heller det fælles beslutningsforslag om homofrygt i EU.

Den nederlandske delegation kan tilslutte sig UEN-Gruppens beslutningsforslag, fordi det kun er i dette beslutningsforslag, at det klart siges, at politiske foranstaltninger på området diskrimination falder ind under medlemsstaternes opgaver. Subsidiaritetsprincippet bør anvendes her.

Endvidere gør vi opmærksom på, at vi afviser opfordringerne til homohad og vold mod mennesker på grundlag af deres seksuelle orientering.

Efter vores mening er politik, som går ud på at forhindre diskrimination på grund af tro, race og seksuel orientering medlemsstaternes opgave. De forskellige gruppers beslutningsforslag tager ikke hensyn til dette princip, når de udtrykkeligt kommer ind på den politiske situation i en række medlemsstater.

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) De europæiske lande synes at være ramt af en foruroligende homofob smitte.

En homofobi, der er endnu mere chokerende, da den udøves uden komplekser og hærger overalt i form af verbal eller fysisk vold, vedvarende forskelsbehandling eller indførelse af nye forskelsbehandlende foranstaltninger (det lettiske parlament har stillet et ændringsforslag til forfatningen med henblik på at forbyde indgåelsen af ægteskab mellem personer af samme køn.).

Hvad enten den er skjult eller åbenlys, hører homofobi ikke hjemme i EU.

Ikke-forskelsbehandlingen er beskyttet i teksterne (traktater, den europæiske menneskerettighedskonvention og chartret om grundlæggende rettigheder).

Den skal også beskyttes i praksis.

Derudover tjener det Europa-Parlamentet til ære, at det altid har gået forrest i denne kamp. Det har forpligtet sig til at forbedre rettighederne og mindske forskelsbehandlingen (februar 1994, september 1996, juli 2001, juni 2005).

Det skal det gøre igen i dag.

Det er beslutningens ambition. Den er utvetydig i dens fordømmelse af alle former for forskelsbehandling. Den er baseret på viljen til at ændre tingene og opfordrer til, at bestemmelserne mod forskelsbehandling suppleres i medfør af EF-traktatens artikel 13, og til, at der udarbejdes en meddelelse om hindringerne for den frie bevægelighed for homoseksuelle par, der er lovformeligt anerkendt i Unionen.

Den er et klart og nødvendigt politisk signal. Derfor stemmer jeg for den med beslutsomhed og overbevisning.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over dagens afstemning om dette spørgsmål og i særdeleshed over, at Parlamentet med overvældende flertal er gået ind for at behandle seksuelle partnere af samme køn med samme respekt som andre.

Jeg beklager meget Parlamentets uvilje mod at sige, hvad der foregår i vores egne medlemsstater. Vi ved, at hvad Parlamentet siger og gør, påvirker offentlighedens opfattelse.

Begivenheder i og udtalelser fra Polen i den seneste tid og parlamentsdebatter i Letland og Litauen har efter min mening været skammelige. Nogle af disse debatter har været rent ud hadske. En sådan adfærd går imod Europarådets konventioner og EU's traktater, så Parlamentet burde være modige nok til at sige tingene ligeud og gå imod det.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter de bestræbelser, der kommer til udtryk i dette beslutningsforslag og i andre, der har været til diskussion i Europa-Parlamentet, med hensyn til alt det, der angår en række principper, som jeg vedkender mig, og som jeg forsvarer. Vi bør afvise enhver form for had, og enhver form for forskelsbehandling i lovgivningen bør bekæmpes.

Denne beslutning indeholder imidlertid en række forslag, der går ud over det, som jeg mener ligger inden for Europa-Parlamentets beføjelser, og som jeg mener klart trænger ind på det, der bør tilhøre medlemsstaternes beføjelser. Hertil skal føjes, at der i visse politiske grupper er en tendens, som jeg ikke kan vedkende mig, og som jeg direkte vender mig imod, til at forsøge at få det vedtaget i EU's institutioner, som forkastes i deres medlemsstater. Den metode er jeg imod.

Til slut minder jeg om, at fobier som udtryk for adfærdsforstyrrelser ikke lader sig bekæmpe hverken med lovgivning eller i et parlament.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi er imod enhver form for diskrimination og vold. Der må ikke være nogen undtagelser, og der må ikke tvivles eller tøves.

Man må imidlertid ikke blande "homofobi" sammen med den frie og demokratiske debat i medlemsstaterne om civillovgivning, herunder familie- og personlovgivning. Det vil være at skabe en ramme af ideologisk tvang og pression, der er helt uforenelig med et åbent og demokratisk samfund. Man må ikke blande uenighed sammen med "fobi". Man må ikke nære eller skabe følelser af had eller intolerance. At betegne uenighed som "fobi" er i sig selv et eksempel på ekstremisme.

En stor del af beslutningen falder faktisk ikke ind under definitionen af "homofobi", der fremlægges i betragtning A, og har derfor næppe nogen relevans eller mening.

Derudover er der flere passager, hvor beslutningen kommer i konflikt med subsidiaritetsprincippet, det ledende princip og selve EU's grundlag, og det er til ringe gavn for den europæiske integration.

Derfor har jeg stemt imod.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Homofobi betyder fobi mod det, der ligner. Det er hverken en kritik eller en ondsindet holdning. En fobi er en ekstrem angstneurose i den angstfremkaldende kildes nærvær, som kræver tilpasset behandling. Befrielse for den betingede refleks, kemoterapi, analytisk behandling. Jeg har stemt imod denne beslutning, som ikke handler om homofobi.

Alle former for vold mod alle mennesker skal fordømmes. Der findes ikke forskellige kategorier af borgere. Retten til liv, retten til frihed og sikkerhed og respekten for menneskets værdighed gælder alle mennesker. Disse rettigheder stadfæstes i lovene.

Retten til respekt for privat- og familielivets fred, retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er grundlæggende rettigheder, der beskyttes i de internationale traktater. Medlemsstaterne skal respektere retten til at indgå ægteskab, som fastsætter, at mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.

EU har ikke nogen beføjelser på disse områder og kan ikke dømme de nationale forfatninger og love i medlemsstaterne, som i kraft af deres undertegnelse af den europæiske menneskerettighedskonvention er ansvarlige over for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Forslag til beslutning B6-0027/2006

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg var med til at udarbejde beslutningen om klimaændringer, og jeg deltog i topmødet i Montreal. Jeg mener ikke, at det resultat, der blev opnået på topmødet i Montreal, var nær så positivt, som vi nu i den politiske korrektheds navn føler os forpligtede til at sige, at det var. Kun en fjerdedel af alle emissioner vil være omfattet af forpligtelserne til at reducere dem, og derfor mener jeg, at det ret beset er temmelig uærligt at tale om resultater. Før eller senere må EU holde op med al den hyggesnak og se realiteterne i øjnene. Hvis tre fjerdedele af verdens producenter af drivhusgasser har lov til fortsat at øge deres emissioner, er det på tide, at vi erkender, at denne løsning er en fiasko, og begynder at træffe nogle andre politiske klimaforanstaltninger. Er det måske et spørgsmål om politisk stolthed, hvis vi ikke kan indrømme sådan noget?

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi støtter generelt beslutningen efter den 11. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer i Montreal, da parternes vilje til at påtage sig Kyoto-protokollens forpligtelser fremhæves, og da det beklages, at den amerikanske regering er så utilbøjelig til at indgå i et fornuftigt internationalt partnerskab om klimaændring.

Vi er dog imod visse punkter i den endelige beslutning, og vi beklager, at vores forslag ikke er blevet vedtaget. Særlig beklager vi, at der ikke er blevet stemt om vores forslag om hurtigst muligt at revidere de relevante fleksible mekanismer, før fællesskabsordningen for emissionshandel udvides til andre områder som f.eks. luftfart. Vi mener, at der bør gennemføres en undersøgelse af, om en sådan udvidelse vil bidrage til at imødegå klimaændringerne, og om de rige lande ikke vil blive tilgodeset på bekostning af lande og industrier under udvikling.

Vi er ligeledes imod, at man fastholder handel med forureningsrettigheder, også selv om der blot er tale om en vurdering.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) De globale klimaændringer udgør et betydeligt problem, som der er gode grunde til at behandle på internationalt niveau. Junilisten gentager imidlertid det tidligere fremførte standpunkt, at Europa-Parlamentet ikke skal overtage medlemslandenes udenrigspolitik ved at opfordre tredjelande, som endnu ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, til at gøre dette. Denne slags opfordringer kan de respektive nationale regeringer uafhængigt fremføre. Vi mener endvidere, at medlemsstaterne skal kunne indtage en national holdning i forbindelse med forhandlinger om internationale klimaspørgsmål. Vi forudsætter dog, at indgåelse af aftaler overholdes af samtlige parter.

Vi er kritiske over for forslaget om at oprette en kommunikationsstrategi på EU-niveau for at oplyse borgerne om klimaspørgsmål. EU-samarbejdet bygger på tillid mellem medlemslandene. Vi er overbeviste om, at de respektive medlemsstater kan klare at vedtage de krævede foranstaltninger for, at befolkningen skal få adgang til behørig information om klimaspørgsmål. Den stillingtagen, som vi giver udtryk for gennem denne stemmeforklaring, udgør vores principielle holdning i dette spørgsmål. Stemmeforklaringen er dermed aktuel ved fremtidige sager af tilsvarende art.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Først når det sidste træ er fældet, den sidste flod forgiftet, den sidste fisk fanget, vil I opdage, at man ikke kan spise penge. Dette visdomsord fra Cree-indianerne kunne snart blive til virkelighed.

Alt for længe har vi tankeløst stykke for stykke rystet naturens følsomme konstruktion. Først nu er vi begyndt at ofre større opmærksomhed på miljøbeskyttelsen og indlede de første vigtige fælles redningsaktioner. Men vi må intensivere vores anstrengelser.

Vi er nemlig i gang med langsomt, men sikkert at lukke for vores naturlige opvarmning, Golfstrømmen. Samtidig mister vi på grund af det ændrede vandskredsløb som følge af den globale opvarmning dagligt ca. 86 millioner t frugtbar jord, mens der samtidig bliver ca. 225.000 flere mennesker - og ørkendannelsen raser fremad med øget hast. Europa er truet af den værste klimaændring i godt 5.000 år. Når isen smelter i nord, og ørkenen breder sig i Sydeuropa, samtidig med at der optøs uhyre "kulstofreserver" i permafrostlagene og i tundraen, vil det inden for en overskuelig tid blive ret uhyggeligt.

Der ligger mange forskellige færdige løsningsforslag i diverse eksperters skuffer, og det er på tide, at vi ser nærmere på dem og gennemførelsen af dem og endelig i fællesskab trækker på samme hammel.

Betænkning af Ferreira (A6-0383/2005)

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM), skriftlig. - JuniBevægelsen har stemt for punkt 45 i betænkningen om "Miljøaspekter og bæredygtig udvikling", men ønsker, at man med indførelsen af miljøafgifter på EU-plan skal anvende minimumsdirektiver, så man kan have mere vidtgående krav i de enkelte medlemslande.

Punkt 45:

"støtter indførelsen af miljøafgifter på EU-plan; understreger, at de ligesom de øvrige markedsinstrumenter er et uundværligt redskab i en effektiv politik til forureningsbekæmpelse; opfordrer Kommissionen til at stille forslag og medlemsstaterne til at vedtage den første europæiske miljøafgift senest i 2009;"

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne betænkning, hvis emne er miljøaspekter og bæredygtig udvikling, og hvor der fremsættes nogle kritiske bemærkninger til Kommissionens holdning med henvisning til, at nogle af retningslinjerne er utilstrækkelige, og at de finansielle ressourcer er for begrænsede.

Selv om der i betænkningen ikke udtrykkes tvivl om den politik, der er årsag til miljøproblemerne, særlig prioriteringen af konkurrenceevne frem for mennesker og miljø og med profitmotivet som det ledende princip, er der dog positive aspekter. Det gælder således ønsket om mindre forurenende transportformer, om hensyntagen til skove og beskyttede områder og om at sikre fødevareforsyningen.

Vi glæder os ligeledes over, at der knyttes en forbindelse mellem fattigdom og miljø, selv om vi beklager, at det vigtigste punkt i så henseende er blevet forkastet i plenarforsamlingen, herunder konstateringen af, at liberaliseringspolitikken ikke hjælper mod fattigdom og social udstødelse, og den kritik, der er blevet fremført af de foreslåede foranstaltninger, fordi de ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at bekæmpe fattigdom, social udstødelse og stigende ulighed.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne betænkning behandler en række betydningsfulde spørgsmål inden for området bæredygtig udvikling. Junilisten mener, at der er gode grunde til EU-samarbejde i grænseoverskridende miljøanliggender. I betænkningen tages dog en række centrale politiske områder op, som bør ligge uden for EU's kompetence. Som eksempel kan nævnes følgende:

- Hvilke investeringer der skal foretages inden for kollektiv trafik eller, som det passer i foreliggende tilfælde, udvidelse af vejnettet i medlemsstaterne.

- Gældsafskrivninger til udviklingslande.

- Miljøskatter på EU-niveau.

- Om miljø skal være et emne, som indgår i grunduddannelsen i medlemsstaternes skoler.

- Skatten på arbejde i medlemslandene.

- Beskæftigelse og social integration.

Vi er stærkt kritiske over for det faktum, at EU's institutioner har en glubsk appetit på øget indflydelse. Vi har dermed valgt at stemme nej til helheden, men er positive over for enkelte afsnit, især dem, som behandler virkelige grænseoverskridende miljøproblemer.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er hævet over enhver tvivl, at bæredygtig udvikling i dag er et fundamentalt mål for EU og en global udfordring. Strategierne for bæredygtig udvikling kræver derfor en langsigtet politisk vision på højeste niveau.

Over for de sociale, miljømæssige og demokratiske udfordringer må vi agere med ansvar, ikke blot som politikere, men også som borgere. Vi må dog også bestræbe os på, at de foranstaltninger, som vi træffer, svarer til vores målsætninger om vækst og social og økonomisk udvikling, der er af afgørende betydning for vores samfunds fremtid.

I denne betænkning evalueres de fremskridt, der er gjort siden 2001, og der foreslås nye foranstaltninger. Som et led i denne proces skal vi bekræfte bæredygtig udvikling som en prioritet for Europas fremtid og fastholde vores mål om at føre Lissabon-strategien ud i livet.

Jeg har derfor stemt for Ferreira-betænkningen.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Bæredygtig udvikling må have en mere fremtrædende rolle på hele vores politiske område, og jeg er glad for, at denne betænkning giver et udgangspunkt for, hvordan vi kan nå dette, og det vil jeg gerne støtte. I mit eget land, Skotland, har vi et enestående bidrag at yde med hensyn til bæredygtig energi med vores store naturressourcer, der giver os mulighed for at blive Europas grønne kraftstation. Men dette potentiale vil ikke blive udviklet uden stærk tilskyndelse fra regeringen på alle niveauer, og vi må fordoble vores anstrengelser for at tage fat i idéerne i denne betænkning og bygge på dem.

  María Sornosa Martínez (PSE), skriftlig. - (ES) Den spanske socialdemokratiske delegation glæder sig over vedtagelsen af denne initiativbetænkning, som skal forbedre mulighederne for at opnå ægte bæredygtig udvikling.

Alligevel må jeg påpege, at vi har besluttet at stemme imod anden del af ændringsforslag 2 (punkt 15), fordi vi mener, at vandbeskyttelses- og -forvaltningspolitikken skal baseres på kriterier om fornuft og effektivitet og ikke udelukkende på vedtagelse af foranstaltninger, som skal begrænse vandforsyningen, for det kunne få negative følger af en anden art.