Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2004/0001(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0409/2005

Indgivne tekster :

A6-0409/2005

Forhandlinger :

PV 14/02/2006 - 12
PV 14/02/2006 - 14
CRE 14/02/2006 - 12
CRE 14/02/2006 - 14

Afstemninger :

PV 16/02/2006 - 6.1
CRE 16/02/2006 - 6.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0061

Forhandlinger
Tirsdag den 14. februar 2006 - Strasbourg EUT-udgave

14. Tjenesteydelser i det indre marked (fortsættelse)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er fortsættelsen af forhandlingen om betænkningen af Evelyne Gebhardt om tjenesteydelser i det indre marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacques Toubon (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil indledningsvis som nyt medlem af Parlamentet sige, at jeg under disse halvandet års forhandlinger har gjort mig klart, hvor omfattende og fremragende et arbejde, der udføres her.

Jeg vil rette en tak til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, udvalgets afdøde formand, Phillip Whitehead, udvalgets ordfører, Evelyne Gebhardt, og ordføreren for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Anne Van Lancker. Jeg vil ligeledes takke de ansvarlige fra PPE-DE-Gruppen, hvis arbejde har ført til det forslag, vi drøfter her i dag: Malcolm Harbour, PPE-DE-Gruppens skyggeordfører og koordinator, Marianne Thyssen, gruppens næstformand, og vores utrættelige sekretariat. Også Marie-Hélène Descamps og Roselyne Bachelot fra den franske delegation har ydet en prisværdig indsats.

Vi har takket være alle disse menneskers indsats gjort betydelige landvindinger, idet kompromiset er en ny tekst. Den etablerer først og fremmest det indre marked for tjenesteydelser. Med dette forslag ophæves det monopol, Domstolen har udøvet de sidste 50 år i forhold til gennemførelsen af traktatens principper. Det indre marked for tjenesteydelser hviler på gensidig tillid og indebærer et administrativt samarbejde, administrative forenklinger og ophævelsen af protektionistiske hindringer for etablering af virksomheder såvel som for leveringen af tidsbegrænsede ydelser. Forslaget omfatter tjenesteydelser af almen økonomisk interesse udelukkende for så vidt angår etableringsretten, men udelukker mange afgørende tjenester inden for bl.a. den audiovisuelle sektor, filmsektoren, spillevirksomhed, sundhedssektoren og de juridiske erhverv. Således skal Parlamentet med dette kompromis stemme om en rammelov rettet mod økonomisk vækst, nyskabelse og beskæftigelse, som er det, Europas befolkning ønsker.

Men kompromiset sikrer også respekten for vores model og nationale overenskomster. Vil direktivet indebære en ophævelse af vores sociale rettigheder? Vil det afstedkomme en udligning nedefter? Det var der en reel risiko for med Kommissionens oprindelige forslag. Det er grunden til, at vi forkastede det. Det kompromis, De nu har fået forelagt, vil modvirke social dumping, sikre nærhedsprincippet og gennemføre fri udveksling af tjenesteydelser på et pragmatisk og begrænset grundlag. Kompromiset udelukker udtrykkeligt de arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder. Social konkurrence er forbudt. Den frie etableringsret indebærer overholdelsen af en lang række nationale bestemmelser. Og den frie udveksling af tjenesteydelser er ledsaget af en garanti for, at medlemsstaterne kan håndhæve deres egne regler, når den almene interesse berettiger det. Det er et sandt kompromis, og som sådan bliver det kritiseret fra begge sider, hvilket beviser, at vi har ramt lige i midten.

Jeg håber følgelig på vegne af mine franske kolleger, at De vil støtte kompromiset og sikre det et bredt flertal. Det vil være en sejr for Europa-Parlamentet og for EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Harlem Désir (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. rådsformand, at fuldstændiggøre det indre marked er én ting og et mål, vi tilslutter os. At afvikle den europæiske sociale model er noget helt andet og en fremgangsmåde, vi modsætter os. Vi modsætter os den, fordi den er i modstrid med borgernes interesser, arbejdstagernes og de europæiske forbrugeres interesser, men også fordi den truer borgernes opbakning til det europæiske projekt.

Det oprindelige Bolkestein-direktivforslag mødte stor modstand, fordi det ville have betydet en fuldstændiggørelse af det indre marked baseret på en svækkelse af de sociale rettigheder, miljøstandarderne og forbrugerbeskyttelsen i de medlemslande, hvor de er længst fremme.

Ved at undlade at basere det indre marked på virksomhedernes indbyrdes konkurrence, men i stedet søge at basere det på en konkurrence mellem de forskellige medlemsstaters sociale systemer, gav Bolkestein-forslaget indtryk af at spille medlemsstaterne ud mod hinanden. Det skabte mistænksomhed mellem de gamle og de nye medlemmer i fuldstændig modstrid med Kommissionens opgave, som er at forene alle europæere omkring et fælles projekt. Ved at inddrage en lang række sociale tjenesteydelser og en del tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i direktivets anvendelsesområde søgte Kommissionen at overlade aktiviteter af afgørende betydning for den sociale samhørighed til markedskræfternes frie spil.

Med oprindelseslandsprincippet vendte Kommissionen sig bort fra fællesskabsmetoden, som tager sigte på en sektorbestemt harmonisering, og som altid er gået ud på at sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes gældende bestemmelser og således fremme en gensidig anerkendelse og økonomisk integration uden fare for den europæiske sociale model og - som sagt - det til tider meget høje beskyttelsesniveau i visse lande. Der er tale om en harmonisering opefter.

Med dette forslag forelagde Kommissionen for første gang en lovgivning, der i modsætning til fællesskabsmetoden ville fremme forskellene i de nationale lovgivninger og belønne de mindst krævende medlemsstater. Det er korrekt, at det ikke er den nuværende Kommission, der udarbejdede det oprindelige forslag. Ikke desto mindre er den ansvarlig for at have godtaget denne dårligt udtænkte og udarbejde tekst - De har selv sagt, hr. McCreevy, at det var Deres ansvar at trække forslaget tilbage og fremsætte et andet, der var mere i overensstemmelse med de europæiske sociale principper og kunne skabe fornyet tillid blandt borgerne.

Det er grunden til, at de franske socialister vil stemme for et ændringsforslag om forkastelse af teksten. De sagde, hr. Barroso, at Kommissionen er parat til at indføje de ændringsforslag, der kan bringe os videre i retning af et indre marked for tjenesteydelser, men De sagde ikke, hvad De vil gøre ved de ændringsforslag, der har til formål at sikre de sociale rettigheder, miljøstandarderne og forbrugernes rettigheder. De sagde heller ikke, hvad De vil gøre ved de ændringsforslag, der fjerner de sociale tjenesteydelser og visse tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fra direktivets anvendelsesområde. Hr. McCreevy har her i eftermiddag tværtimod sagt, at han ønskede at opretholde en del af tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse inden for direktivets anvendelsesområde. Det lader således til, at De ikke lytter til Parlamentet, eller at De kun hører det, der går i retning af en liberalisering.

Hr. formand, hr. Barroso, jeg vil til sidst sige, at demonstrationen her i eftermiddag tværtimod var udtryk for et ønske om et endnu mere beskyttende Europa på det sociale område. Vi vil kun stemme for kompromiset, hvis samtlige offentlige tjenesteydelser udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, oprindelseslandsprincippet ophæves og der indføres klare juridiske bestemmelser om, hvilke retsregler, der finder anvendelse. Det er desværre ikke tilfældet i det kompromis, der foreligger i øjeblikket, og vi har følgelig stillet ændringsforlag herom.

 
  
MPphoto
 
 

  Ona Juknevičienė (ALDE). - (LT) Jeg er skyggeordfører for betænkningen af Anne Van Lancker fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Jeg vil tale om reguleringen af arbejdskraftens bevægelighed i direktivet.

Hr. formand, jeg rejste udenlands for første gang i 1990, da Litauen erklærede sig uafhængigt. Tidligere ville kommunisterne ikke lade mig rejse, da min far var modstander af deres regime.

Litauen er nu blevet af med kommunisterne, og vi er med i EU.

Vi blev medlem af Fællesskabet med et ønske om at være nyttige. Vi troede, at vi ville blive ligeværdige partnere og borgere i EU. Det er desværre ikke tilfældet. De fleste af de gamle EU-borgere frygter os mere end fugleinfluenzaen. 2006 er erklæret året for arbejdstagernes frie bevægelighed i Fællesskabet, men medlemmerne ønsker overhovedet ikke at åbne dørene. Direktivet foreslår nye restriktioner.

Kommissionens tal viser, at der er en klar fordel for de lande, der har liberaliseret deres arbejdsmarkeder. Politikerne truer imidlertid folk med en invasion fra øst og ignorerer fakta. Hvorfor tolererer man ulovlige indvandrere fra det tidligere Jugoslavien i Østrig, marokkanere i Frankrig og tyrkere i Tyskland, mens slovakker, polakker og litauere i samme lande betragtes som den største trussel.

De gamle medlemmer af Fællesskabet har længe nydt godt af de nye landes markeder. Vi siger, at det er fint, fordi vi tror på gensidige fordele. Vores erhvervsliv leder også efter nye markeder og er parat til en ærlig konkurrence. De ved, at konkurrence er lig med både udvikling og vækst. De ved også, at kun et integreret og forenet Europa vil modstå globaliseringens udfordringer. Men ved vi det?

Desværre for litauerne betyder direktivforslaget, at meget lidt har ændret sig siden jerntæppets tid.

Hr. formand, Europa kan atter blive splittet, hvis dets befolkninger spilles ud mod hinanden. Et forenet Europa er et Europa, hvor alle borgere har lige rettigheder. Først og fremmest fri bevægelighed og frihed til at udveksle tjenesteydelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Luc Bennahmias (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, hr. Barroso, mine damer og herrer, jeg anmoder på vegne af Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance om, at der under afstemningen på torsdag indføjes en pause lige før den endelige afstemning.

Parlamentet og Kommissionen burde rejse en statue af hr. Bolkestein, den mest kendte europæer i 2005 og 2006, så ingen glemmer, at vi ikke vil have flere forslag af denne art fra Kommissionens hånd.

Ganske vist er det ikke det oprindelige Bolkestein-direktiv, vi behandler i dag, idet vores parlamentsudvalg har gjort et stort stykke arbejde. Men betyder det, at vi kan acceptere kompromiset? Det mener jeg ærlig talt ikke, eller det mener vi ikke. Der er stadig alt for mange uafklarede områder i denne tekst, især vedrørende kontrolmulighederne på det arbejdsretlige, miljømæssige og forbrugermæssige område. Vi kan ikke acceptere, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse såsom sociale tjenester eller socialt boligbyggeri berøres af dette direktiv.

Hvis vi ønsker at overbevise alle de borgere, der stiller sig stadig mere tvivlende over for EU's evne til at forbedre vores dagligdag, bør vi snarest skifte over til en virkelig social harmonisering opefter ved bl.a. at prioritere udarbejdelsen af et direktiv, der definerer begrebet europæisk offentlig tjenesteydelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Jonas Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand, forslaget til servicedirektivet er reaktionært. Det truer lønmodtagernes rettigheder, og det risikerer at føre til social dumping. Vi ønsker derfor, at forslaget afvises helt. Hvis det ikke sker, stemmer vi for hvert forslag, som begrænser direktivets skadevirkninger, f.eks. forslag, som fjerner oprindelseslandsprincippet, og forslag, som fritager sektorer fra direktivet.

Forslaget til kompromis mellem PSE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen fjerner vigtige ulemper fra forslaget, men der er store uklarheder tilbage, som skal afgøres ved EF-Domstolen. Der ønsker vi ikke, at lønmodtagernes rettigheder skal afgøres. Vi kan ikke acceptere, at lønmodtagernes rettigheder og lovgivning, som skal beskytte vores borgere, ofres på det frie markeds alter.

 
  
MPphoto
 
 

  Jens-Peter Bonde (IND/DEM). - Hr. formand Tak til de mange demonstranter, som i dag på værdig vis viste deres modstand mod Bolkestein-direktivet. Junibevægelsen ønsker ligesom demonstranterne at forkaste Bolkestein-direktivet. Forliget mellem PSE og PPE ændrer ikke kernen. Oprindelseslandsprincippet fjernes, men erstattes ikke af et klart værtslandsprincip. Udstationeringsdirektivet fortsætter med at give lavtlønslande ret til at undergrave vore lønninger og den danske aftalemodel. Følsomme områder udgår af direktivet, så det bliver overladt til dommerne at liberalisere og markedsgøre offentlige tjenesteydelser. Det er allerede sket inden for områderne uddannelse, sociale forhold og sundhed.

Domstolen inviteres direkte til at lovgive med ændringsforslag nr. 5, som bekræfter Domstolens principper om ikke-diskrimination, nødvendighed og proportionalitet. Det lyder godt, men de tre ord er et udtryk for, at det er dommerne i Luxembourg, som skal bestemme, om national lov kan anses for ulovlig, hvis udenlandske virksomheder ikke har den samme faktiske adgang til at byde på opgaver og levere tjenesteydelser. Junibevægelsen byder velkommen til den polske blikkenslager og alle andre udenlandske arbejdere, men til ikke-diskriminerende løn - ikke til dumpingløn. Vi ønsker fri konkurrence, men den skal også være fair, og vi foreslår derfor tjenesteydelser reguleret ved den åbne koordinationsmetode, så vore demokratier ikke gøres til ulovlige handelshindringer af dommerne i Luxembourg.

 
  
MPphoto
 
 

  Rolandas Pavilionis (UEN). - (LT) Alle er enige om, at servicedirektivet ville legalisere udvekslingen af tjenesteydelser i EU. Og hvis det blev vedtaget uden betydelige ændringer, ville det ikke være diskriminerende over for de nye lande. Jeg tænker først og fremmest på bevarelsen af oprindelseslandsprincippet. På den anden side kan dette direktiv - specielt når man tager hensyn til farerne fra de fleste af ændringsforslagene - drive langt bort fra det oprindelige forslag og blive en uoverstigelig hindring for EU's videre udvikling.

Et andet spørgsmål er rækken af tjenester. Jeg er enig i, at uddannelse i realiteten både ifølge EF-traktaten og direktivet først og fremmest er et nationalt ansvarsområde, og at EU kun finansierer generelle uddannelsesprogrammer. Men hvis der mangler et nationalt ansvar, og finansieringen af generelle europæiske uddannelsesprogrammer ikke øges, vil servicedirektivet ved blot at bekræfte de nationale myndigheders ansvar, samtidig med at det negligerer de uddannelsesmæssige tjenesteydelser, ikke medvirke til at løse problemerne med udbredelsen af uddannelse i Europa, men blot forevige dem. Det bekræftes iøvrigt af den faldende finansiering af generelle uddannelses- og kulturprogrammer for 2007-2013, der var emnet for et overtalelsesbrev fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til alle gruppeledere i Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans-Peter Martin (NI). - (DE) Hr. formand, det er en meget mærkelig forhandling, vi er vidne til i dag. Når man lytter til repræsentanterne for alle de store partier, skulle man tro, at vi virkelig har fundet en løsning - men hvilken løsning? Bjerget skælvede og fødte et bureaukratisk fantasifoster. Prøv bare at se på det, alle I, der kalder jer for socialdemokrater. Hvordan agter I helt præcist at gennemføre det, som I har udvirket? Og vi finder den samme desperate situation på den anden side. De, der virkelig tror på, at de kan skabe et mere åbent marked, har også fejlet. Hvad gør man i sådan en situation i det virkelige liv, hvor der ikke er plads til ødselhed eller gensidig beundring? Man rykker tilbage til start. Man starter helt forfra igen. Det er en tragedie for Europa, at det ikke er sket i dette tilfælde. Det er en tragedie, at De ikke har lyttet til fru Rühle. Det er dem, der faktisk går ind for den europæiske tanke, der skal tage følgerne af alle disse indbyggede problemer og af de klager, som vi vil få.

 
  
MPphoto
 
 

  Ria Oomen-Ruijten (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, EU-borgernes velstand og velfærd er baseret på de kendte friheder, nemlig fri bevægelighed for varer, personer, kapital og tjenesteydelser.

Fremme af den frie bevægelighed for tjenesteydelser passer også til rammerne for Lissabon-processen. Det er nødvendigt for at opnå vækst og skabe job. Det forslag, som vi havde fået forelagt, var imidlertid et lynskud, som ganske vist kan dræbe, men også have positive virkninger. Det så ud til at være positivt for de nye medlemsstater, men jeg advarer Dem om, at den sociale uro, som det kunne medføre, ville betyde, at vi kom fra asken i ilden, og at direktivet ikke blot ville føre til social uro, men også til mindre arbejde.

Der er dog stadig en række problemer. Jeg nævner udstationeringen. Hvad vil Kommissionen nu gøre i praksis? Da jeg kommer fra en grænseregion, ved jeg, at vi skal undgå, at udstationering vanskeliggøres eller slet ikke finder sted på grund af administrative hindringer. Vi må gøre alt for også at sætte gang i sagen om vikararbejde i Rådet. Når først alt i vikarsektoren fungerer hensigtsmæssigt, er jeg stor tilhænger af, at denne sektor også falder ind under tjenestedirektivet. Men da det stadig ikke er tilfældet, gælder det nu om at sætte gang i dette vikardirektiv.

Alt afhænger af den kontrol, der vil blive udført, nemlig kontrol med udstationering, kontrol med de selvstændige uden personale ... Hvad angår kontrollen med udstationering, ser vi nu kun på social sikring og skat, men vi kunne også foreskrive, at mindstelønnen anføres på de anvendte formularer.

Dette gør processen med tjenestedirektivet så effektiv, og jeg er glad for de kompromiser, der er indgået.

 
  
MPphoto
 
 

  Poul Nyrup Rasmussen (PSE). - Hr. formand Det kompromis, vi står med, og som vi skal stemme om på torsdag, er et helt andet servicedirektiv end Bolkestein-direktivet. Derfor kan jeg sige til Jens-Peter Bonde, at disse tusindvis af gode faglige demonstranter uden for Parlamentet i dag støtter det kompromis, der her er indgået. Det kan Jens-Peter Bonde læse i en pressemeddelelse fra generalsekretæren for Den Europæiske Fagbevægelse, John Monks. Og jeg kan sige, at jeg godt forstår hvorfor. Jeg har selv været med til at skubbe i den retning. Overenskomsterne og arbejdsretlige forhold vil blive bestemt af det enkelte land og den enkelte fagbevægelse. Det her giver flere job. Den offentlige sektor er sikret, og vi har undgået en splittelse mellem de nye medlemslande og de gamle.

På torsdag stemmer vi om en afbalanceret åbning af det indre marked. Jeg har længe sagt, at EU ikke må udvikle sig til en konkurrence mellem stater. Det har vi undgået med det kompromis, der nu foreligger. Nu får vi en konkurrence på fair og transparente vilkår, og vi får en beskyttelse af de interesser, som tjener offentligheden og tjener den enkelte borger i den offentlige sektor rundt omkring i vore samfund. Jeg synes, at det er et vigtigt kompromis, og jeg synes også, at det repræsenterer en meget afgørende udviklingstendens, som vi skal bygge videre på, uanset om det drejer sig om arbejdstidsdirektivet eller om de mange andre opgaver, vi har foran os. Også som formand for De Europæiske Socialdemokrater kan jeg derfor anbefale det kompromis, der nu foreligger. Det trækker absolut i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Cecilia Malmström (ALDE). - (SV) Hr. formand, i snart to år har vi diskuteret dette tjenesteydelsesdirektiv rundt omkring i Europa. Det er selvfølgelig udmærket, at der endelig er noget, som mennesker engagerer sig i blandt de emner, vi beskæftiger os med i Parlamentet. Nogle gange opstår der mange misforståelser, og nogle gange udnyttes disse misforståelser på en ganske usmagelig måde.

Tjenesteydelsesdirektivets formål er at fjerne alle de tusindvis af bureaukratiske forhindringer, som gør det besværligt for europæiske virksomheder, ikke mindst for de små virksomheder. Vi må ikke glemme, at det er virksomhederne, som skaber arbejdspladserne. Uden virksomheder er der ingen lønmodtagere overhovedet. Tjenesteydelsessektoren er en voksende del af vores økonomier. Der er de store muligheder for job og vækst. Vi skal åbne og reformere de europæiske økonomier, hvilket haster meget. Oprindelseslandsprincippet er listigt på den måde, at det skaber et virkeligt indre marked uden diskriminering. Dette er et stort fremskridt for borgerne og for virksomhederne. Princippet tydeliggøres og specificeres i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelses kompromis, hvor det slås fast, at det er værtlandets regler om arbejdsret, folkesundhed og sikkerhed, som gælder.

Det kompromis, som nu cirkulerer blandt de store grupper, har indført et meget uldent begreb, nemlig socialpolitik. Dette er dybt beklageligt, eftersom det åbner for protektionisme og rigtig mange forskellige juridiske tolkninger. Man hører jo, hvordan repræsentanter fra de forskellige grupper allerede tolker kompromiset. Nu virker det imidlertid, som om det kompromis er på vej til at dø, hvilket vi i så fald hilser velkomment.

Tjenesteydelsesdirektivet handler om, hvordan Europa skal klare sig i en globaliseret verden. Det handler om vækst, økonomi, beskæftigelse og valgfrihed. Siden Rom-traktaten har vi haft som mål at etablere fri bevægelighed også for tjenesteydelser - og nu er det på tide.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand, Parlamentet kapitulerer i dag og frasiger sig sin politiske rolle. Kompromiset indebærer, at begrebet om oprindelseslandsprincippet fjernes og erstattes med et politisk vakuum. Dette vakuum vil siden hen fyldes af EF-Domstolen, som til sin tid vil genindføre oprindelseslandsprincippet, eftersom den konsekvent sætter hensynet til det indre marked før alt andet. Domstolen kan ikke afsættes og ej heller stilles til ansvar. Er det demokrati?

Kun store firmaer med arméer af advokater kan hævde deres interesser med tjenesteydelsesdirektivet. Den eneste arbejdsløshed, som direktivet afhjælper, er advokaternes. Taberne bliver kommunerne, de offentligt ansatte, forbrugerne og små virksomheder. Lad os nedstemme dette direktiv! I stedet for at fremtvinge en liberalisering af alt bør vi respektere demokratisk trufne beslutninger om at bevare sektorer fra kortsigtet markedstænkning. EU kan ikke leve af økonomisk effektivitet alene. Vi behøver også demokratisk effektivitet, hvor borgerne ikke til stadighed bliver kørt over af dårlige direktiver.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, direktivet om fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfrihed er en del af EU's mere overordnede antigræsrodspolitik, der bygger på Maastricht-traktaten og på Lissabon-strategiens ratificerede mål om at skabe et indre marked med det primære formål at styrke konkurrencen, maksimere monopolernes lønsomhed ved at privatisere offentlige og almennyttige offentlige tjenesteydelser og undergrave arbejderklassernes grundlæggende sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder.

Løfterne om at forblive tro mod princippet om monopolernes fulde ansvarsforflygtigelse blev gentaget på arrogant vis i dag af formanden for Europa-Kommissionen, hr. Barroso.

Den politiske aftale mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet med pakken af ændringsforslag ændrer ikke den bagstræberiske natur i direktivet, der har oprindelseslandet som sit grundlæggende princip, med andre ord fuld ansvarsforflygtigelse for kapitalen og ødelæggelsen af tusindvis af små og mellemstore virksomheder og selvstændige. Henstillingerne om påstået respekt for arbejdstageres rettigheder er et forsøg på at indsukre den bitre pille og tage gassen af arbejdstagernes reaktioner.

Argumentet om, at liberalisering er ensbetydende med billigere tjenester for befolkningerne, holder ikke, idet dette direktiv vil betyde, at tjenesteydelserne koncentreres på færre hænder, og at monopolerne bestemmer kvaliteten og priserne i tråd med øget profit, hvorfor vi skal stemme imod direktivet. De sår vinde, og De kan være sikker på at høste orkaner.

(Formanden fratog taleren ordet)

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM). - (SV) Hr. formand, den svenske Junilisten værner om et velfungerende indre marked og har derfor en positiv indstilling til tjenesteydelsesdirektivet. Samtidigt værdsætter vi den nationale selvbestemmelse. Der skal være gode grunde til, at medlemslandene skal overlade magt og beføjelser til EU. Hvis vi accepterer oprindelseslandsprincippet, opgiver vi national suverænitet. Vi mener, at fortjenesterne ved dette princip er alt for begrænsede til, at vi skal være parate til at gøre dette. Dette princip berører først og fremmest tjenesteydelser såsom byggeri, rengøring og rådgivningsvirksomhed. Dette er vigtige sektorer, men de har ikke en afgørende indflydelse på Sveriges velstand og BNP.

Endvidere er det positivt, at det nationale tjenesteydelsesmonopol ikke kommer til at indgå i direktivet. Hvis dette skal omorganiseres, skal det ske i en demokratisk ånd, dvs. gennem en bred debat i de lande, som mener, at en sådan forandring er ønskværdig. Vi vil støtte kompromiset.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk (UEN). - (PL) Hr. formand, det fælles europæiske marked skulle bygge på tre frihedsrettigheder. Jeg taler om fri udveksling af varer og tjenesteydelser, kapitalens frie bevægelighed og personers frie bevægelighed.

I de seneste årtier har gennemførelsen af den første af disse frihedsrettigheder sat de gamle medlemsstater i stand til at få dusinvis af milliarder euro i overskud på deres handelsbalance over for lande som Polen. Det har medvirket til at sikre hundredtusindvis af job i de gamle medlemsstater.

Den anden frihedsrettighed tillod iværksættere fra de gamle medlemsstater at deltage i privatiseringen af den polske statskasses aktiver på ekstraordinært gunstige betingelser i specielt bage- og forsikringssektoren.

Når det kommer til personers frie bevægelighed - den frihed, der ville være mest gavnlig for de nye medlemsstater - mødes vi desværre af betydelige restriktioner.

Det såkaldte servicedirektiv kunne have hjulpet med at forbedre situationen. Desværre er det nuværende forslag i fru Gebhardts betænkning et langt stykke fra den version, som blev fremsat af Kommissionen, og den har meget lidt at gøre med tanken om fri udveksling af tjenesteydelser. Det er særligt overraskende, da tjenesteydelser tegner sig for næsten 70 % af EU's BNP, og da fri udveksling af tjenesteydelser utvivlsomt ville accelerere BNP's vækst i både de gamle og de nye medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Roselyne Bachelot-Narquin (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, lad os forestille os vores videre arbejde. Det er på tide at huske på, at vi befinder os i en procedure med fælles beslutningstagning. Vores kollega, Malcom Harbour har været klog nok til at afstå fra at forsøge at hente en parlamentarisk sejr hjem, der var sandsynlig, men også ville give dødsstødet til en vigtig tekst om tjenesteydelser. Den rundrejse, han foretog til de europæiske hovedstæder, bekræftede ham heri. Det kompromis, han har udarbejdet sammen med Evelyne Gebhart, der har gjort en prisværdig indsats, er det eneste mulige i Rådet og mellem Parlamentet og Rådet. Der er ikke kvalificeret flertal i Rådet for den udgave af det indre marked, som nogle ønsker. At holde fast ved denne udgave ville være en pyrrhussejr.

Vigtigt er det dog også, at vores konflikt er blevet en konflikt mellem Øst og Vest. Og det er følgelig logisk, at man i dag sætter spørgsmålstegn ved udvidelsen. Vi må ikke glemme, at en eventuel forkastelse af direktivet om tjenesteydelser vil komme efter forfatningsforliset, usikkerheden omkrig de finansielle overslag og tvivlen om Lissabon-dagsordenen.

Vi bør nu indgå i en strategi, der kan forlige de forskellige parter og bevare ønsket om en fælles fremtid i EU. Jeg mener, at det er et reelt problem, at de nye medlemsstater føler, de bliver diskrimineret på grund af de hindringer, der opstilles for den frie bevægelighed for arbejdstagere. Jeg må i al venskabelighed sige til dem, at det ikke er ved at forkaste kompromiset og følgelig på sigt direktivet om tjenesteydelser eller ved at sætte spørgsmålstegn ved direktivet om udstationering, at de vil overvinde denne diskriminering, tværtimod. Det er grunden til, at vi i forbindelse med vores arbejde under ledelse af Anne Van Lancker i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender lod artikel 24 og 25 i den oprindelige tekst udgå.

Vi må nu højtideligt opfordre til, at man ophæver moratoriet og alle begrænsninger af den frie bevægelighed for arbejdstagere fra de nye medlemsstater. Det ville også være interessant at sammenkæde disse spørgsmål under forhandlingerne om direktivet om tjenesteydelser i Rådet. Dog har behandlingen af denne tekst også anskueliggjort mange mangler i fællesskabets juridiske arsenal. Der er fra flere sider givet udtryk for en berettiget foruroligelse, som vi bør tage stilling til. Lad os befæste de resultater, vi påviseligt har opnået med denne tekst, for vores arbejde som lovgiver er først lige begyndt.

 
  
MPphoto
 
 

  Edit Herczog (PSE). - (HU) Det år jeg blev født, sagde præsident Kennedy "Ich bin ein Berliner". Dengang forstod alle ham og var enige i, at opdelingen i øst og vest var en historisk transgression. Hvis jeg i dag sagde "Ich bin ein Polish plumber" var det nok ikke alle, der ville indse, at det stadig handler om Europas enhed, og det var nok ikke alle, der ville være enige.

Servicedirektivet strækker sig ud over interesser og handler om værdier. Det handler om de fire grundlæggende frihedsrettigheder, der er fastsat i Rom-traktaten, og om lige muligheder. I det 21. århundredes Europa er det uacceptabelt at diskriminere en tjenesteudbyder på grund af oprindelse, nationalitet eller modersmål.

Et vigtigt mål er at reducere antallet af og sårbarheden hos de personer, der tvinges ud i den sorte eller den grå økonomi. Vi ønsker et bedre Europa! Vi ønsker et Europa, hvor tjenesteudbyderne nyder retssikkerhed i medlemsstaterne. Vi ønsker et bedre Europa, hvor tjenesteudbydere kan skabe europæiske job og opfylde forbrugernes behov på lovlig vis. Vi skal skabe en sikker, stabil og tydelig juridisk baggrund. Det er særligt vigtigt for de små og mellemstore virksomheder. De socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet fra de nye medlemsstater har altid gjort et nummer ud af at støtte denne fælleseuropæiske interesse. Vi har været konstruktive, og vi accepterede en total fjernelse af arbejdsmarkedslovgivningen fra direktivet. Vi erkendte, at vi i stedet for oprindelseslandet skal regulere den frie udveksling af tjenesteydelser. Vi erkendte, at direktivet ikke må være i strid med andre eksisterende europæiske retsstandarder, og at det ikke kan træde i stedet for traktaten. Vi kan ikke slække på de sikre, stabile og tydelige rammer, der oprettes. Vi kan ikke acceptere udefinerede undtagelser, fordi de vil levne plads til vilkårlige beslutninger fra medlemsstaternes side.

Vi støtter ikke en total fjernelse af offentlige tjenester af økonomisk art, men vi er parate til at foretage en individuel undersøgelse af sektorspecifikke undtagelser. Vi anerkender og glæder os over den beskyttelse, som de europæiske forbrugere kan nyde overalt og til enhver tid, men vi kan ikke acceptere, at forbrugerbeskyttelse skal begrænse den frie udveksling af tjenester. Og sidst men ikke mindst: Med udfordringen fra den globale konkurrence har Europa ikke råd til at bruge det fælles tilvejebragte BNP på administrativt opsyn.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Riis-Jørgensen (ALDE). - Hr. formand Det er en skæbnestund for Europa. På torsdag har vi to valg: Vi kan enten vise, at vi tager Europas borgere alvorligt, at vi tager forbrugernes ønsker om flere og billigere valgmuligheder alvorligt, at vi tager kravet om flere job alvorligt, og ikke mindst, at vi viser den længe efterspurgte solidaritet med vores nye medlemslande. Eller vi kan holde Europas borgere for nar ved at vedtage et servicedirektiv for enhver pris med den laveste fællesnævner. Og ved at vedtage en tekst, der intet ændrer på de nuværende protektionistiske tilstande på serviceområdet. En tekst, der end ikke bevarer status quo, men oven i købet er et skridt tilbage i forhold til i dag, fordi der skabes endnu flere hindringer for vore virksomheder.

Kommissionen, hr. McCreevy, har desværre allerede truffet sit valg og lagt sit løg i kompromiset mellem de to store grupper. Jeg havde klart forventet, at Kommissionen havde været bannerfører for et reelt indre marked for serviceydelser, som jo er selve hjørnestenen i Kommissionens højt profilerede Lissabon-proces. De store gruppers kompromis bringer under ingen omstændigheder EU tættere på borgerne, hvilket vi jo ellers gerne efterlyser. Kun et reelt indre marked for serviceydelser kan skabe de job, som vi trænger så meget til i Europa. Alt andet er falsk markedsføring.

Vi må tage klart afstand fra de skræmmekampagner, misinformationer og manipulationer, som visse kredse - også her i huset - har udbredt om social dumping og massearbejdsløshed og andre uhyrligheder. Dette er en skandale.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Flautre (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, som anført af flere talere er Kommissionens oprindelige forslag socialt risikabelt, dårligt udformet og juridisk kompliceret, kort sagt det modsatte af god lovgivning, dvs. en lovgivning, der er nyttig for EU og dets borgere.

Vi her i Parlamentet repræsenterer disse borgere. Titusindvis af disse borgere demonstrerede her i eftermiddags i Strasbourgs gader. Jeg mener, at skyggeordførerne og ordførerne har gjort en stor demokratisk indsats ved at forkaste direktivet i den form, det blev forelagt, og foreslå gennemgribende ændringer heraf.

Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance går ganske vist ind for virkeliggørelsen af et europæisk marked for tjenesteydelser, men den er ubetinget imod at lade dette marked være underlagt den indbyrdes konkurrence mellem de nationale lovgivninger, som oprindelseslandsprincippet indebærer, og som i realiteten ville have medført en harmonisering nedefter. Det er grunden til, at vi stemmer for forslaget. Vi har i øvrigt stillet ændringsforslag, der bryder med oprindelseslandsprincippet og udelukker tjenesteydelser af almen økonomisk interesse fra direktivets anvendelsesområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún (GUE/NGL). - (Taleren talte irsk)

Jeg opfordrer Dem til at forkaste direktivet om tjenesteydelser. Færgekonflikten i Irland for nylig viste, hvad fremtiden kunne bringe for arbejdstagerne og deres rettigheder under direktivet om tjenesteydelser, og ligeledes har mange af hr. McCreevys offentlige udtalelser i den seneste tid fremhævet farerne for arbejdstagernes rettigheder og kollektive aftaler.

Direktivet kommercialiserer næsten alle tjenesteydelser inden for EU. Det vil berøve millioner af mennesker offentlige tjenester af høj kvalitet. Det rammer kvinder uforholdsmæssigt hårdt, både fordi de udgør flertallet af arbejdstagerne i servicesektoren, og fordi de benytter disse tjenester, og jeg er enig i det, der er blevet fremhævet her til aften om, at afgørelserne kan ende for Domstolen. Folk demonstrerede i titusindvis i dag for at modsætte sig dette, men vi advarer regeringerne: Kampen vil blive mest intens på nationalt niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Dariusz Maciej Grabowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, EU's vækstrate har været faldende i årevis, og for nylig kom den under 2 % pr. år. Verden lader os i stikken, for når det handler om konkurrence på globalt plan, er det dem, der formår at sænke omkostningerne og priserne og skabe nye produkter, der får overtaget.

EU sakker agterud, fordi det har en dyr landbrugssektor og en fejlagtig, økonomisk bekostelig og ineffektiv tilskudspolitik for denne sektor. EU har også en dyr industrisektor. Den tynges af urimelige sociale privilegier, den fælles toldpolitik og bekostelige bureaukratiske bestemmelser. Vigtigst af alt har EU dyre tjenesteydelser. Servicesektoren skaber de fleste job, men de billigere tjenesteudbydere hindres adgang til markedet.

Forsøget på at bremse liberaliseringen af tjenesteydelser minder om forsøget på at bremse strømmen af billige forbrugsvarer fra Asien. Det er bekosteligt og ineffektivt. Det er bekosteligt, fordi det kræver et omfattende administrativt system, og det er ineffektivt, fordi det bidrager til udbredelsen af ulovlige tjenester til skade for arbejdstagerne. De personer, der forsvarer de eksisterende EU-bestemmelser om tjenesteydelser, hævder, at de kæmper for borgernes job og for at holde arbejdsløsheden nede. Jeg har følgende modargument. Tænk engang på, hvad der skete i Irland og Storbritannien. Begge lande åbnede deres markeder. Steg eller faldt arbejdsløshedsprocenten? Går arbejdsløsheden op eller ned? Der kan kun være én konklusion. Situationen på markedet for tjenesteydelser bidrog til at fremme den økonomiske udvikling.

Jeg tror, at billigere tjenesteydelser er nøglen til at fremskynde EU's udvikling. Billigere tjenesteydelser vil sænke produktions- og forbrugsomkostningerne. Markedet skal også udvides, og der skal indføres nye teknologier. Billigere tjenesteydelser er den eneste måde at løse eller i det mindste mildne problemet med at finde ressourcer til ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, spørgsmålet om EU's udfordringer i den moderne verden med global konkurrence dukker op i stort set alle Parlamentets forhandlinger.

Vi ser gerne, at Europa udvikler sig på en dynamisk måde og bliver verdens mest konkurrencedygtige økonomi i løbet af nogle få år. Det kunne Europas borgere også godt tænke sig, og de er overbevist om, at de beslutninger, vi træffer her i Parlamentet, fører os hen imod dette mål. Vi kommer imidlertid ikke til at opfylde disse forventninger, hvis ikke vi finder modet til at skabe et ægte fælles marked, der giver alle europæiske virksomheder en mulighed for at vokse, uanset hvor deres hovedkvarter måtte befinde sig. Vi får aldrig skabt de rigtige udviklingsbetingelser, hvis vi accepterer protektionistiske tiltag. Sådanne tiltag er også en form for diskrimination, og ikke kun langs skillelinjen mellem øst og vest, selv om det er her, de ses tydeligst. De har også en tilbøjelighed til at være særligt smertelige for borgerne i de nye medlemsstater.

Den europæiske økonomi skriger på udvikling, og medlemsstaternes borgere skriger på job. Det direktivforslag, vi forhandler om i dag, og som blev forberedt af den forrige Kommission, var et passende og rationelt svar på disse krav. I betragtning af at tjenesteydelserne tegner sig for 70 % af de indtægter, der genereres i EU, og skaber job til flertallet af europæerne, bør vi gøre vores yderste for at sikre, at denne sektor kan udvikles uden unødvendige bureaukratiske hindringer. Desværre er det i denne sektor, vi finder de fleste hindringer for den frie bevægelighed. Det er i strid med sund fornuft og med traktaternes bestemmelser.

Der har været stærke følelser forbundet med direktivforslaget helt fra starten. Der blev stillet en række ændringsforslag, og for nylig vedtog man en kompromisversion i forbindelse med arbejdet i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Det er et vidtrækkende kompromis. Det ændrer mærkbart tekstens betydning. Yderligere ændringer i teksten vil imidlertid betyde, at man flygter fra de udfordringer, Europa står over for.

EU vil ikke kunne konkurrere på det globale marked, hvis det paralyseres af frygten for intern konkurrence.

 
  
MPphoto
 
 

  Arlene McCarthy (PSE). - (EN) Hr. formand, min forgænger, Philip Whitehead, ville have været stolt af at tale på vegne af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Han ville have været stolt af det arbejde, vores ordfører, fru Gebhardt, har gjort, og alle de medlemmer, der har arbejdet så hårdt for at forbedre og modificere Kommissionens forslag. Han ville have ønsket at have været vidne til den modne og ansvarlige måde, hvorpå Parlamentet opbygger en enighed på vegne af vores borgere om åbningen af markedet for tjenesteydelser. Hvis vi bærer os rigtigt ad, kan vi åbne markedet, sætte gang i jobskabelse og vækst i hele EU og hjælpe Europa med at konkurrere på globalt plan med det blomstrende marked for tjenesteydelser i Indien og Kina.

Bolkestein-forslaget havde fejl, fordi det ikke erkendte, at hvis man vil have offentligheden til at støtte åbningen af markedet, må man overbevise dem om fordelene derved og forsikre dem om, at det ikke vil underminere arbejdstagernes eller forbrugernes rettigheder. Hvis man vil tilskynde borgerne til at støtte ændringer og reformer, må man forklare dem, hvad fordel de har af det i forhold til deres egne udsigter i livet. Det er Parlamentet, der taler for borgerne og tackler de problemer, alle vores borgere, virksomheder, forbrugere, arbejdstagere og arbejdsløse har.

Så lad os gøre det enkelt. Vi må gøre en ende på den latterlige diskrimination, der forhindrer vores virksomheder i at få fodfæste på det europæiske marked. Hvorfor skal en virksomhed være nødt til at ansøge om at tilslutte sig det lokale handelskammer kun for at få at vide, at der er en venteliste på fem år? Hvorfor skal en virksomhed være nødt til at oprette fire kontorer og betale et depositum på 500.000 euro? Den sorte økonomi trives i Europa i sektoren for tjenesteydelser på grund af, at disse komplicerede og kostbare barrierer tilskynder virksomhederne til at engagere sig i ulovligt arbejde, som ikke opgives til skattevæsenet. Lad os legalisere det med disse regler. Lad os slippe af med protektionismen, men beskytte forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder.

Jeg tror, at forbrugerne kan se fordelen ved valgmuligheder og konkurrence, hvis de kan være sikre på, at de, hvis noget går galt, hurtigt kan få deres ret ved en lokal domstol og ikke være nødt til at jagte en dårlig udbyder til Lissabon, Paris, Warszawa eller London for at få deres rettigheder anerkendt. Det er det, vi forsøger at nå med disse kompromiser.

De, der arbejder i servicesektoren, behøver garantier for, at deres rettigheder som arbejdstagere bliver beskyttet. Det drejer sig ikke om det gamle eller det nye Europa. Det drejer sig ikke om venstre eller højre. Borgerne forventer af os, at vi træffer det rigtige valg: at slippe af med den lammende protektionisme på det indre marked for tjenesteydelser og beskytte arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder. Jeg tror, at hvis vi bærer os rigtigt ad, vil det være en sejr for det parlamentariske demokrati og skabe arbejdspladser og vækst for kommende generationer af europæere.

Endelig vil jeg gerne bede Kommissionen om at se på muligheden for at sikre disse enkelte leveringssteder, disse såkaldte one-stop-shops, der er så vitale for levering, kontrol og overvågning af de tjenesteydelser, vi ønsker. Den bør overveje at etablere et EU-mærke eller en EU-kvalitetsgarantiordning for at give forbrugerne tillid til brugen af disse tjenesteydelser med hensyn til forbrugerrettigheder og arbejdstageres rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bronisław Geremek (ALDE). - (PL) Hr. formand, nu og da er der én blandt snesevis af Europa-Parlamentets beslutninger, der skiller sig ud som værende af afgørende betydning for EU's fremtid.

Det er tilfældet med servicedirektivet. Det var meningen, at det skulle fremme gennemførelsen af principperne bag de fire europæiske friheder. Det skal sikre, at der ikke forskelsbehandles i forbindelse med udvekslingen af tjenesteydelser noget sted i EU. Den nationale oprindelse er irrelevant, og borgerne i de gamle og de nye medlemsstater skal behandles i henhold til de samme principper. Gennemførelsen af direktivet vil fremme den økonomiske vækst og gøre den europæiske samfundsmodel mere udbredt. Gennemførelsen af økonomisk frihed vil snarere styrke end svække Europas sociale dimension.

Kompromisløsninger er helt klart et vigtigt aspekt af Parlamentets arbejde. Det gælder også i dette tilfælde, og vi skal stræbe efter et kompromis trods vores meningsforskelle. Der er imidlertid grænser for, hvor langt man kan gå, uden at servicedirektivet bliver betydningsløst.

Jeg finder det fornuftigt ikke at overgive de områder, hvor markedslogikken ikke hersker, til merkantilisme. Jeg finder også bemærkningen om, at direktivet ikke påvirker arbejdsmarkedslovgivningen, retfærdiggjort. Jeg ser imidlertid ingen grund til at medtage undtagelser fra direktivets anvendelsesområde, når de er uberettigede og ikke har noget klart retsgrundlag. Jeg mener, at en klar lovgivning er helt afgørende i sager af så afgørende strategisk betydning. Der er brug for en fornuftig beslutning med betydning for fremtiden. Frankensteins og den polske blikkenslagers genfærd skal forsvinde fra den europæiske bevidsthed og erstattes af tillid, frihed og solidaritet.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre opfordrer til en tilbagetrækning af det foreslåede Bolkestein-direktiv, og under alle omstændigheder ønsker vi at få afskaffet oprindelseslandsprincippet, der bevares under det nye navn "princippet om fri udveksling af tjenesteydelser". Den bevidste uklarhed i den nye ordlyd åbner dørene på vid gab for EF-Domstolens negative fortolkninger, som hr. kommissær McCreevy omtalte.

Vi ønsker også at få tjenesteydelser af almen økonomisk interesse udtrykkeligt fritaget fra direktivets anvendelsesområde. Vi ønsker ensartede europæiske specifikationer og forebyggelse af social dumping og illoyal konkurrence fremmet af virksomheder med en fleksibel social- og miljølovgivning. Det skrøbelige kompromis mellem den europæiske højrefløj og socialdemokraterne, der er under pres fra fagforeningernes reaktioner og demonstrationer, modererer men fjerner ikke den nyliberale filosofi og forslagets negative ladning.

Den Europæiske Venstrefløj forkaster det forklædte Bolkestein-direktiv og opfordrer til ændringsforslag, der begrænser dets negative følgevirkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Mirosław Mariusz Piotrowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand, frygten i de vesteuropæiske lande for "den polske blikkenslager" har manifesteret sig i gentagne forsøg på at svække forslaget til et servicedirektiv om liberalisering af markedet for tjenesteydelser. De mange kompromisændringsforslag, der primært er enighed om i de største politiske grupper, indikerer, at nogle af landene fra det gamle Europa med 15 medlemmer ikke ønsker at underkaste sig det princip om frie varebevægelser i EU, der er knæsat i traktaten. Hvis vi tager Storbritannien og Irland som eksempler, kan man imidlertid se, at en åbning af arbejdsmarkedet for Polen og de andre nye medlemsstater er en fordel for de nationale økonomier.

Man kan derfor konkludere, at en stærk modstand mod vedtagelsen af direktivet i dets oprindelige form skyldes en irrationel frygt grænsende til fremmedhad.

 
  
MPphoto
 
 

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, næste år kommer 50-årsdagen for Rom-traktaten, hvor Det Europæiske Økonomiske Fællesskab opfordrede til afskaffelse af hindringerne for fri bevægelighed af personer, varer, tjenesteydelser og kapital som de vigtigste mål på vejen mod at sikre et fælles eller indre marked.

Når det gælder tjenesteydelser, har vi imidlertid haft mere end 50 år med medlemsstatsprotektionisme og restriktiv praksis, lige fra komplicerede bureaukratiske forhindringer og forsinkelser til finansielle straffeforanstaltninger og til obskure kvalifikationskrav. I Østrig kan udenlandske skiinstruktører ikke udbyde tjenester i mere end 14 dage. I Belgien og Frankrig kan nødreparationer kun foretages efter en forkyndelsesfrist på otte dage, hvilket er selvmodsigende. For at ansætte midlertidige piloter og flymekanikere i et luftfartselskab i Italien kræves et depositum på 400.000 euro og oprettelse af fire kontorer. Og hver af disse forhindringer bliver uvægerligt retfærdiggjort ved at påberåbe sig det besnærende, men emotionelle forsvar, at man vil forhindre "et kapløb mod bunden". Protektionistiske medlemsstater stiller sig an som arbejdstagernes forsvarere mod social dumping. I praksis opmuntrer de en hæmningsløs sort økonomi.

Faktisk er de lande, der har tilsluttet sig EU's udvidede marked, blevet stadig stærkere. Siden 1993 har den frie bevægelighed af varer, kapital og personer givet enorme økonomiske og sociale gevinster. Næsten 70 % af arbejdsstyrken i Europa er beskæftiget i servicesektoren, der leverer 55 % af EU's bruttonationalprodukt, men i øjeblikket udgør tjenesteydelser kun 20 % af handelen mellem medlemsstater. Det ufuldstændige marked har skabt næsten 1.000 milliarder euro i velstand og 2,5 millioner ekstra arbejdspladser i Europa. Direktivet om tjenesteydelser kunne give 600.000 arbejdspladser mere.

Der er et begrænset antal tjenester - særligt sundhedstjenester - der bør have foranstaltninger, som er specifikke for den pågældende sektor. Jeg glæder mig over hr. McCreevys løfte om at stille forslag om et særligt direktiv om patientmobilitet og hele spørgsmålet om udbydelsen af grænseoverskridende sundhedstjenester. Men jeg støtter de øvrige bestemmelser i dette direktiv, der allerede er udhulet. Det er særligt vigtigt, at bureauerne for midlertidige arbejdstagere ikke bliver udelukket i betragtning af den udstrækning, hvori rekrutterings- og vikarbureauer anvendes på det moderne, fleksible arbejdsmarked. Og hvorfor er arbejdstagere inden for transport og børnepasning udelukket?

Jeg støtter helhjertet bestemmelserne i artikel 16 ...

(Formanden afbrød taleren)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson (PSE). - (SV) Hr. formand, netop nu er alles opmærksomhed rettet mod Europa-Parlamentet. Vi har alle muligheder for at sætte den politiske dagorden. Vi skal udnytte den mulighed og sætte vores præg på dette meget vigtige direktiv. Det her er ikke Bolkestein-direktivet, men et kompromis, som er ved at vokse frem, hvilket er noget helt andet.

Jeg vil give et par eksempler fra Beskæftigelsesudvalgets område. Arbejdsretten, kollektive aftaler og retten til at vedtage strejkehandlinger berøres ikke af direktivet. I fremtiden vil det blive muligt for medlemslandene at kræve, at tjenesteydelsesvirksomhederne har en repræsentant, som kan indgå kollektive aftaler, være ansvarlig ved arbejdsmiljøinspektioner osv. Almennyttige tjenesteydelser som sundheds- og sygepleje, sociale tjenesteydelser og uddannelsestjenesteydelser er undtaget fra direktivet. Vikarbureauer berøres heller ikke, og det skyldes en forventning om et separat direktiv om kun sådanne bureauer.

Når det gælder tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, er det op til medlemslandene at beslutte, om de ønsker at åbne for konkurrence, men hvis det så sker, skal det også gælde for hele det indre marked. Det her er et godt kompromis, som forener det indre markeds fortjenester med tryghed på arbejdsmarkedet og desuden beskytter de offentlige tjenesteydelser, som borgerne i vores medlemslande og regioner har adgang til i dag. En del mener, at det er et uklart kompromis. Men hvordan er det så i dag? Hvad sker der, hvis vi afviser direktivet? Hvor mange sager ligger og venter på en beslutning i EF-Domstolen i stedet for at blive afgjort ved et direktiv, hvor vi fastsætter spillereglerne? Jeg hævder, at dette direktiv ville medføre mægtig gode fremskridt! Det er tydeligere end de regelværk, som vi har i dag, og derfor bør vi stemme ja.

 
  
MPphoto
 
 

  Luigi Cocilovo (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg tror, at vi alle er helt klar over nødvendigheden af at gennemføre det indre marked for tjenesteydelser ved at fjerne forhindringer, restriktioner og protektionistisk beskyttelse. Det er et reelt og udbredt problem.

De foranstaltninger, der indledningsvis blev foreslået med Bolkestein-direktivet, var dog i modstrid med hinanden og på mange måder tvetydige og forkerte. Den grundlæggende fejl var, at man gav anledning til modstridende og negative opfattelser. På den ene side fik man det indtryk, at man ved at fremme en omfattende konkurrence stort set kun opnåede en adgangsbillet til social og demokratisk dumping. På den anden side fik mange lande og ikke mindst de nytilkomne det indtryk efter den mere end legitime modstand mod denne tvetydighed, at man ønskede at styrke eller forsvare de protektionistiske barrierer og hindringerne for tjenesteydelsernes frie bevægelighed.

Ud fra de kompromistekster, der er foreslået, mener jeg, at det i dag er muligt at rette væsentligt op på disse modsætningsforhold og mangler. Til gengæld kan det være berettiget at kritisere visse udelukkelser og undtagelser for bestemte sektorer, der virkelig har negative konsekvenser for udsigterne til en forbedret konkurrenceevne for produktionssystemerne og de økonomiske og sociale systemer i Europa, f.eks. erhvervsaktiviteter, banktjenester, forsikringstjenester og energiforsyning.

Mange mener, at det er en elefant, som risikerer at blive til en mus. Hertil vil jeg sige, at det er bedre, at det bliver en mus end en skorpion, eftersom giften i dette lille dyrs hale ikke mindst ville have skabt uligevægt i den europæiske socialmodel.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Železný (IND/DEM). - (CS) En kommerciel tv-station i EU fortalte os i dag, at EU's arbejdstagere protesterer imod servicedirektivet. I indslaget glemte man at tilføje, at der kun er tale om arbejdstagere fra de gamle medlemsstater, hvorimod arbejdstagerne i de nye medlemsstater - EU's andenklasses borgere - går ind for direktivet. Tjekkerne kan i lighed med andre indbyggere i de nye medlemsstater ikke frit arbejde i Tyskland og andre steder. Det mest latterlige er det faktum, at vi spiser subsidieret mad fra Vesten, og at vi køber vestlige varer, der frit krydser vores grænser uden importtold. Nøgleartiklen er artikel 16, der i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelses formulering omhyggeligt anerkender, at udbyderne kan komme ind under bestemmelserne i deres oprindelsesland, og som er faldet som offer for kompromiset mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet. Det er imidlertid ikke så meget et kompromis som en kastration af hele direktivet. Ansvarsforflygtigelse er ikke en måde at administrere en lov på, ifølge hvilken udbyderne skal reguleres, da det bringer dem i en usikker retlig position. Den kan kun omfatte en ikke-bindende erklæring, men der henvises flittigt til offentlighedens interesser som en grund til at begrænse tjenesteudbydernes aktiviteter. Det skaber forvirring om hele teksten, fordi første afsnit indikerer, at bestemmelseslandets lov skal være direkte gældende, mens afsnit tre kan udlægges, som om det er oprindelseslandets lov.

Hvis vi skal udskyde at udsætte vores økonomi for selv intern konkurrence inden for rammerne af EU, hvordan kan vi så forvente at konkurrere med den omkringliggende verden? Hvis ikke vi udnytter de nye medlemsstater i hastig udvikling til at presse tempoet for at opnå større effektivitet på arbejdspladsen, berøver vi os selv en af de største fordele ved EU's udvidelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Vi står over for at skulle tage en vidtrækkende beslutning, der påvirker skæbnen for en af EU's grundlæggende frihedsrettigheder, der har været en del af den europæiske lovgivning i mere end 50 år. Samtidig med at Europa lukker op for tredjelandenes økonomier, opfører EU-landene interne hindringer for den gensidige levering af tjenesteydelser. Tiden er inde til enten at vælte disse kunstige mure eller at give dem vores godkendelse, hvilket fagforeningsmedlemmerne vil bifalde. Resultatet vil vise, hvor godt EU har klaret udvidelsen. Berlinmuren er faldet, de nye medlemsstater har åbnet deres markeder for varer og tjenesteydelser fra hele Europa, og alligevel er der fortsat EU-medlemsstater, der ikke på behørig vis har gennemført EU-lovgivningen om fri udveksling af tjenesteydelser. Disse stater beskytter på hyklerisk vis deres markeder imod gensidig konkurrence i strid med EU-lovgivningen og domstolsafgørelserne. Vi konfronteres med Chiracs idiotiske fantom i form af den polske blikkenslager, der svæver over Frankrig og andre lande. Nu er tiden inde til at finde ud af, hvem der tager Lissabon-strategiens tanker og det fleksible marked alvorligt, og hvem der ikke gør det.

Jeg spekulerer på, hvad oppositionen mon vil basere deres argumenter på. De har ikke præsenteret os for nogle undersøgelser men har i stedet brugt ordføreren til at give fagforeningsmedlemmerne et forkert indtryk. Det er ganske enkelt ikke sandt, at direktivet vil forandre arbejdsmarkedslovgivningen eller ændre lovene om arbejdstagerprogrammer eller undergrave deres beskyttelse. Tværtimod viser alle undersøgelserne, at direktivet vil give os 600.000 nye job, 37 milliarder euro til økonomien og afskaffe forskelsbehandlingen. Den foreslåede udvanding af direktivet og opgivelse af oprindelseslandsprincippet er i modstrid med alles interesser, inklusive forbrugernes, og det vil også repræsentere et ideologisk slag mod begreberne deregulering og fortsat harmonisering. Vores erfaringer med varebevægelser har vist, at en sådan løsning er uigennemførlig. Medlemsstaterne ville aldrig gå med til det, og vigtigere endnu så vil det med yderligere regulering snarere end forenkling og fleksibilitet kun forsinke målet om et vellykket Europa, der opererer inden for rammerne af en global økonomi. Direktivet er således en prøve på, om vi går ind for kortsigtet national protektionisme eller en fælles europæisk velstand.

 
  
  

FORSÆDE: Luigi COCILOVO
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Weiler (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, i stedet for at gavne princippet om en bedre regulering gør dette direktiv faktisk det modsatte. Det er Dem, hr. kommissær, der må tage ansvaret for ærgrelsen eller ligefrem indignationen hos næsten alle grupper i det europæiske samfund samt for det, som De netop har hørt fra fru Roithová - at medlemmer fra øst og vest spilles ud mod hinanden. Vi taler ikke om at hæve vindebroen. Det indre marked er ikke et mål i sig selv. Derfor havde vi brug for de tre store undtagelser: direktivet om udstationering af arbejdstagere, direktivet om vikaransattes arbejdsforhold, der skal forblive en undtagelse, så længe Rådet holder det europæiske direktiv på is, og i særdeleshed direktivet om faglige kvalifikationer, som er vedtaget af alle her i Parlamentet.

Et effektivt indre marked uden hindringer, uden forskelsbehandling og med retfærdige rammebetingelser er en gevinst for Europa - for udbydere, tjenesteudbydere, forbrugere og arbejdstagere. Men det er bestemt ikke det, som dette direktiv giver os. Jeg vil rette en særlig tak til Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, der har samarbejdet med os om at fremme beskyttelse uden at falde i fælden med national snæversynethed. Løsningen er ikke at forkaste men at omdanne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand, allerførst vil jeg sige, at dette ikke drejer sig om øst og vest, for jeg kommer også fra Vesten, og jeg er stor tilhænger af tjenestedirektivet. Lad os ikke tabe formålet med direktivet af syne, nemlig at fjerne unødige hindringer for små og mellemstore virksomheder, således at de kan tilbyde deres tjenesteydelser i andre lande. Med et afsvækket direktiv, som Socialdemokraterne og nogle medlemmer af PPE-DE-Gruppen ønsker, lukker vi netop markederne endnu mere af. Beskyttelse af værdifulde sociale resultater går jeg absolut ind for, men ikke for protektionisme, nationalisme og i hvert fald ikke xenofobi.

I den globale økonomi er det vigtigt at forstærke det europæiske marked og ikke splitte og afsvække det. Markedet for tjenesteydelser byder på enorme chancer for mange. Netop inden for tjenesteydelsessektoren kan der skabes innovative job og kvalitetsjob.

Debatten er fuld af hykleri, for de gamle medlemsstater i vest frygter konkurrencen fra øst, men de glemmer også at fortælle, at virksomhederne i Vesten allerede i 15 år frit og med stor fordel har gjort forretninger i Østeuropa.

Direktivet skal vedtages med et så stort anvendelsesområde som muligt, dvs. at tjenesteydelserne af almen interesse eller tjenesteydelser af almen økonomisk interesse - og det er måske på tide at gøre det klart, hvad dette betyder - som allerede på nuværende tidspunkt tilbydes på markedet, ganske simpelt skal falde ind under det ligesom sundhedsvæsenet, vikarbureauer og hasardspil. Oprindelseslandsprincippet skal simpelthen opretholdes, selv om vi ville kalde det noget andet.

Jeg vil kun stemme for dette direktiv, hvis det fører til mere fri bevægelighed for tjenesteydelser. Hvis vi vedtager et kompromis, som netop gør markederne mindre tilgængelige, stemmer jeg ikke for det.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, hr. kommissær, dette er et gigantisk skridt for EU og et lille skridt for frihandelen. Om det bliver et skridt fremad, afhænger af afstemningen på torsdag. Undtagelserne er for mange, og princippet må ikke blive for svagt. Det er vigtigt for små virksomheder, og det er vigtigt især for små lande. Uden merværdi bliver kompromiset værdiløst. Kommissionen har derfor et specielt ansvar i det fortsatte arbejde.

Protektionisme inden for EU, som gemmer sig bag socialpolitik eller forbrugerbeskyttelse, er urimelig. Lad mig give to eksempler. Hvis man skal bygge 25 identiske villaer i Tyskland, skal man indlevere 25 tegninger til godkendelse til myndighederne og betale 25 gange, til trods for at det er nøjagtig samme villa, som skal bygges. Er det fornuftigt? Nej, det er dyrt for forbrugerne og absurd! Hvis en gruppe svenske turister begiver sig på en ferierejse til Grækenland og medbringer en dykkerinstruktør, skal vedkommende tale græsk. Ellers må han ikke arbejde med og tale til en svensk gruppe i Grækenland, til trods for at ingen i gruppen overhovedet forstår græsk. Det er virkelig idiotisk!

Vi har derfor brug for bedre regler for grænseoverskridende handel med tjenesteydelser. Vi kan forbedre det her kompromis på torsdag ved at reducere undtagelserne og også inkludere privat sundhedspleje. Vi skulle så gennemføre det, som det østrigske formandskab siger, at det søger, nemlig et ambitiøst tjenesteydelsesdirektiv, som bidrager til øget velstand for os alle.

 
  
MPphoto
 
 

  Maria Matsouka (PSE). - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer, forhandlingen om tjenesteydelser i det indre marked kunne gøres nyttig, hvis den blev koncentreret om harmonisering af ansættelsesforhold med henblik på at forbedre dem mest muligt, samt tilnærmelse af økonomiske strukturer og teknologiske muligheder.

Med dette forslag til direktiv forsøger man imidlertid under påskud af institutionelle underskud og opdukkende funktionsfejl at pålægge en strategi, der er fremmed over for sociale interesser, og som sigter på at styrke kapital yderligere og vende arbejderklassens resultater.

Europæiske socialdemokrater er i gang med et historisk slag. Ethvert forsøg på at finde kompromiser til en bedre lovgivningstekst vil ramme ved siden af målet, for hvis man tager højde for de nylige omstændigheder, er der ikke grund til at tro, at man kan opnå en lovramme, der er til fordel for arbejdstagere eller udvikling, og som kan sikre EU's sociale model.

Det bliver i sidste ende oprindelseslandprincippet, der bliver anvendt, da den pågældende artikel 16, som er det væsentlige og det grundlæggende våben i direktivet, ikke ændrer det gennemgribende, og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er i virkeligheden ikke udelukket fra direktivets anvendelsesområde.

På et tidspunkt, hvor man antager, at vi ønsker at komme tættere på borgerne ved at forenkle fællesskabslovgivningen, opfordres vi til at vedtage en tekst, der indeholder meget store tvetydigheder og selvmodsigelser, og i hvilken man ved at forsøge at gøre alle tilfredse ikke tydeliggør vigtige forhold, som i sidste ende uundgåeligt må afgøres af domstolene.

Der er ikke tid nok til yderligere tekniske undersøgelser, men hovedsagen er, at den økonomiske liberalisme, som præger hele teksten, ikke er en ensrettet vej.

 
  
MPphoto
 
 

  Diana Wallis (ALDE). - (EN) Hr. formand, der er blevet sagt så meget i dag, men det er mit håb, at hvilken form det kompromis, vi skal stemme om på torsdag, end får, så vil det udgøre et fremskridt. Jeg håber, at det vil understrege den grundlæggende frihed til at udbyde tjenesteydelser, som vi længe har haft i henhold til traktaten, og bringe den videre, og at det endelig vil virkeliggøre denne eksisterende frihed i højere grad, end det hidtil er sket. Men lad os drage én tydelig lære for fremtiden af alt dette. En sag, der er så vigtig, fortjener en grundig og langvarig forberedelse, særlig forberedelse af Europas offentlighed - de borgere, vi forsøger at repræsentere, og som vi i stort tal synes at have fået vendt imod dette forslag.

Sammenlign dette med 1992: årene med forberedelse, de mange love, den endelige generelle iver efter at byde det frie marked for varer velkommen. Sammenlign dette med den nuværende metode: et vidtrækkende forslag til direktiv, der bogstavelig talt bliver smidt på bordet ved udløbet af sidste valgperiode. Det kan ikke være den rigtige måde at gøre tingene på. Jeg håber, at vi vil lære lektien for fremtiden om et kommunikerende Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Małgorzata Handzlik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, vi drøfter i dag en af de vigtigste retsakter for Europas fremtid. Den kan føre til en ny dimension for EU, men den vil være i overensstemmelse med grundlæggernes oprindelige vision. Kritikken fra visse modstandere af dette direktiv er kun løst forbundet med udkastet. Den er faktisk et forsøg på at standse den europæiske økonomiske integration på grundlag af fire grundlæggende friheder.

Vi kan ikke være enige i hykleri og opfordringer til at begrænse virksomheders frihed til at levere tjenesteydelser og at begrænse forbrugernes frihed til at få adgang til disse tjenesteydelser alt sammen under påskud af at beskytte national suverænitet. Vi kan heller ikke tilslutte os forslaget om at gå endnu et skridt tilbage i forhold til den nuværende retsstilling og EF-Domstolens retspraksis i år ved at begrænse direktivets anvendelsesområde og fortsat give nationale administrationer fuldstændig frihed til at pålægge nye hindringer og fastholde eksisterende hindringer.

Det bekymrer os også, at man i debatten i visse medlemsstater har fokuseret på den polske blikkenslager og den lettiske eller den portugisiske byggehåndværker, selv om egentlige diskriminerende administrative barrierer faktisk er det alvorligste problem. Den indre marked er stadig plaget af opdelinger mellem det gamle EU og det nye EU. Mange medlemsstater gennemfører forskelsbehandling med hensyn til tjenesteydere fra andre medlemsstater. Denne udvikling er blevet endnu mere udpræget siden udvidelsen af EU. De diskriminerende begrænsninger, der påvirker den grænseoverskridende strøm af tjenesteydelser, betyder, at små og mellemstore virksomheder går glip af muligheder for at udvikle og skabe beskæftigelse.

EU har brug for et fornuftigt tjenesteydelsesdirektiv med et bredt anvendelsesområde, en stærk artikel 16 og især artikel 24 og 25. Et sådant direktiv ville udelukkende fjerne de administrative barrierer og ville ikke påvirke direktivet om udstationering af arbejdstagere i modsætning til, hvad alle forledes til at tro. EU har brug for et tjenesteydelsesdirektiv, der sikrer, at foranstaltningerne i Lissabon-strategien ikke blot bliver stående på papiret. En klar og utvetydig tekst er nødvendig, hvis vi skal nå dette mål.

Takket være Parlamentets arbejde er dele af teksten, der var uklare, blevet forbedret, men vi må ikke skabe nye problemer, når vi stemmer om forslaget. Direktivets oprindelige betydning og formål må ikke ofres til fordel for ofte vidtrækkende kompromiser. Protektionisme skaber ikke beskæftigelse. Protektionisme er et ondsindet kortsigtet instrument, der anvendes til at forsvare arbejderes rettigheder. Det er udtryk for de nationale bureaukratiers manglende politiske evne til at se udfordringerne i den virkelige økonomiske og politiske verden i øjnene.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand, først og fremmest vil jeg gerne komplimentere ordføreren, fru Gebhardt, fru Van Lancker og skyggeordførerne i de andre grupper for det udmærkede arbejde, de har gjort ved at søge at styrke direktivet om tjenesteydelser.

Det er indlysende for de fleste her i Parlamentet, at et kapløb mod bunden inden for et hvilket som helst område ikke vil vinde tilslutning eller opbygge tillid til det europæiske projekt hos Europas borgere. Jeg havde håbet, at hr. McCreevy her i dag ville have vist, at han havde forstået budskabet, men desværre opmuntrer hans bemærkninger med hensyn til tjenesteydelser af generel økonomisk interesse mig ikke til at tro, at det er tilfældet.

Til dem, der ønsker at stemme symbolsk mod Bolkestein af indenrigspolitiske grunde, siger jeg okay. Men vær så venlige at støtte den brede progressive majoritet i Parlamentet for at fremskaffe et "afbolkesteiniseret" direktiv ved at støtte de vigtigste kompromisændringsforslag, der med så stor omhu er blevet forhandlet på plads. Parlamentet vil frasige sig sit ansvar ved at nægte at vedtage det direktiv med ændringer, som nu tilbydes, og overlade vores marked for tjenesteydelser, vores arbejdstagerrettigheder, vores forbrugerrettigheder og vores miljørettigheder på dette område til usikre afgørelser ved Domstolen fra sag til sag. Den er ikke valgt til at give love - det er vi.

Endelig vil jeg til fru de Brún, der nu har forladt os, sige, at hvis hun ønsker at forhindre et kapløb mod bunden på serviceområdet, som ved den irske færgekonflikt, så bør hun have pligt til at stemme for de ændringsforslag, vi vil tilbyde hende her i morgen, som et første skridt - ikke det eneste skridt, men et første skridt - til at forhindre det, hun frygter.

 
  
MPphoto
 
 

  Šarūnas Birutis (ALDE). - (LT) Efter min mening er tjenesteydelsesdirektivet det vigtigste dokument, som Parlamentet kommer til at vedtage i denne mødeperiode. Hvorfor? Fordi det er en enestående indikator for ændringer i europæisk tænkemåde. Vi får at se, om EU er rede til at gennemføre det indre marked, til at liberalisere det og legitimisere EU's grundlæggende bestemmelse. Det er en skam, at erklæringerne i Lissabon-målene stadig ikke følges op af egentlige aktioner. Frygt for forandring, konkurrence og frygt for pres fra vælgerne påvirker stadig politikernes handlinger. Der er ingen grund til at true befolkningen med at ødelægge en social model. Vi skal fortælle dem om realiteterne og de ændringer, der er nødvendige, hvis EU skal være konkurrencedygtigt. Før eller senere liberaliserer vi markedet, men en forsinkelse kan være katastrofal. Og socialforsorg i EU er som vand i forbundne kolber. For øjeblikket er socialforsorg kun til rådighed i hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Kompromiser er en mulighed, og de er til en vis grad nødvendige. Jeg mener, at oprindelseslandprincippet bør bibeholdes i hovedtrækkene. Vi skal virkelig stole på hinanden.

 
  
MPphoto
 
 

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Parlamentet har sjældent været så meget i søgelyset som nu, hvor det skal træffe beslutning om dette vigtige direktiv. Kommissionen, Rådet, små og mellemstore virksomheder og fagforeninger afventer resultatet af afstemningen. Det er et glædeligt resultat af demokrati og en anerkendelse af repræsentanterne for EU-borgerne. Det kræver imidlertid et rigeligt mål af ansvarlighed. Vi skal stemme om et tjenesteydelsesdirektiv, der giver den reviderede Lissabon-strategi nyt liv og fornyet dynamisme.

Tjenesteydelsesdirektivet gavner små og mellemstore virksomheder direkte, primært ved at forenkle og gøre levering af tjenesteydelser i andre medlemsstater lettere. En fuldstændig liberalisering af markedet for tjenesteydelser er særlig vigtigt for de nye medlemsstater. Jeg kan derfor tilslutte mig, at artiklerne om anvisning af arbejdstagere genoptages i direktivet.

Jeg vil takke skyggeordføreren, hr. Malcolm Harbour, for hans arbejde. Det er lykkedes ham på grundlag af en aftale mellem højrefløjsgrupper og liberale grupper at bibeholde oprindelseslandprincippet, den såkaldte fri udveksling af tjenesteydelser, mens medlemsstaterne til gengæld kan afvise en tjenesteyder under henvisning til sundhedsbeskyttelse og miljøbevarelse.

Jeg har imidlertid et problem med det kompromisændringsforslag, der bl.a. omfatter muligheden for at indføre et forbehold af hensyn til forbrugerbeskyttelse eller socialpolitik, da dette gør det muligt for myndighederne i værtslandet til enhver tid at spærre for adgang til en tjenesteyder fra en anden medlemsstat, og derved ophæves oprindelseslandprincippet. Efter min mening har der i den offentlige debat om dette direktiv været sat for megen fokus på kritikken af oprindelseslandprincippet.

Hidtil har der været skrevet meget lidt om de betydelige fordele ved direktivet, der forenkler administrativt samarbejde og opretter et kontaktpunkt, en såkaldt kvikskranke, eller en standardformular, der fås i elektronisk format. Til sidst vil jeg takke ordføreren, Evelyn Gebhard, for hendes hårde arbejde med at udarbejde betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg (PSE). - (NL) Hr. formand, det kompromis, som nu foreligger, passer til den gode nederlandske tradition med at knytte åbne markeder til et rimeligt niveau af social beskyttelse, og derfor kan min gruppe fuldstændigt støtte det. Vores økonomiminister meddelte for nylig, at han især er bekymret over antallet af undtagelser i direktivet. Denne bekymring kan jeg ikke dele. Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg trods alt finder et par af disse undtagelser meget vigtige.

For det første er der undtagelsen for sundhedsvæsenet og andre sektorer, hvor der er ekstremt mange tvingende grunde af almen interesse. Det er sektorer, som efter min opfattelse kan reguleres meget bedre for de enkelte sektorer, og desuden er det nødvendigt, at der for tjenester af almen interesse også kommer et horisontalt rammedirektiv, hvori der tydeligt kommer til at stå, hvilke muligheder ikke-centrale myndigheder har for at pålægge den slags sektorer regler på grund af den almene interesse.

En anden sektor, som jeg vil nævne ganske kort, er vikararbejde. Det indgik vi her i Parlamentet, som De ved, hr. formand, for fire år siden også et fortræffeligt kompromis om, som fik bred støtte i Parlamentet, men som i lang tid har været fastfrosset i Rådet. Også for vikarsektoren var det direktiv, som vi dengang havde udarbejdet, og som sikrede en balance mellem beskyttelse og åbning af markeder, et meget bedre grundlag for at pålægge den pågældende sektor meget mere præcis og omhyggelig europæisk lovgivning. Jeg vil derfor bede hr. McCreevy om at overholde sine forpligtelser og udarbejde en anden lovgivning inden for områderne sundhedsvæsen og vikararbejde i stedet for lovgivningen i dette direktiv.

 
  
MPphoto
 
 

  Luisa Fernanda Rudi Ubeda (PPE-DE) . - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, i løbet af eftermiddagen er der blevet talt meget om behovet for at åbne markedet for tjenesteydelser i EU og for at fjerne hindringerne med det formål at nå, eller iværksætte, nogle af de mål, der står i Lissabon-strategien. Til dette formål er servicedirektivet et helt nødvendigt instrument.

Men hvilke krav kan vi stille til direktivet, så det opfylder de krav, vi har stillet til det? Efter min mening burde der for det første fastsættes nogle klare kriterier, der garanterer retssikkerheden for alle parter, både forbrugerne og virksomhedsejerne, og især for de små og mellemstore virksomheder, der udgør størstedelen, mellem 80 og 90 %, af EU's virksomheder. Som nævnt er det ligeledes nødvendigt, at teksten klart og tydeligt anvendes med den nødvendige retssikkerhed i alle EU-landene.

Efter min mening opfyldte den tekst, der blev vedtaget i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, disse krav. Men jeg er nødt til her at sige, at jeg på nuværende tidspunkt er i tvivl om, hvorvidt de kompromistekster, der er blevet vedtaget, opfylder disse krav til klarhed og retssikkerhed.

Endelig vil jeg gerne, hr. formand, komme med en kort bemærkning. I løbet af eftermiddagen er der nogen, der har forsøgt at sætte to modeller i Europa op mod hinanden, nemlig de, der siger, at de forsvarer - og som ophæver sig til dens eneste forsvarere - den europæiske model, og som forsøger at sætte deres holdning op imod os, der forsvarer behovet for konkurrenceevne og konkurrence.

Jeg vil gerne her sige, at den bedste socialpolitik er den, der skaber økonomisk vækst og beskæftigelse. Jeg vil også gerne sige, at den eneste fare, der kan true den europæiske sociale model, er et EU uden økonomisk vækst, der holder fast ved gamle fordomme, og som er ude af stand til at konkurrere med andre økonomier, for hvis vi ikke vokser, vil det være umuligt for os at bevare vores socialpolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Dariusz Rosati (PSE). - (PL) Hr. formand, EU er baseret på fire grundlæggende friheder. Det er fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Disse søjler i Det Europæiske Fællesskab blev aftalt i 1958, fordi det allerede dengang stod klart, at de var sine qua non for ægte europæisk integration.

Der er gået mange årtier siden dengang, men der er stadig ikke fri bevægelighed for tjenesteydelser i Europa. Hovedårsagen hertil er den politiske klasses svaghed. Politikerne har enten ikke været i stand til eller ikke villet forklare borgerne, at fri udveksling af tjenesteydelser fører til nye job og hurtigere økonomisk vækst. I stedet for at tydeliggøre betydningen af udvidelsen af EU og understrege de muligheder, som konkurrence giver, har politikerne valgt at skræmme vælgerne med spøgelserne social dumping, det såkaldte Frankenstein-direktiv og den berygtede polske blikkenslager.

Dette er baggrunden for forhandlingen i dag om tjenesteydelsesdirektivet her i Parlamentet. Vedtagelsen af direktivet vil gøre livet lettere for forbrugere og iværksættere, øge den økonomiske vækst og skabe 600.000 nye job i Europa. Desværre er direktivet under stigende angreb fra personer med en populistisk og protektionistisk overbevisning. Vi har gang på gang hørt, at en åbning af markedet for tjenesteydelser vil føre til social dumping og dårligere arbejdsforhold, men disse synspunkter er fuldstændig ubegrundede.

Et kompromis er imidlertid stadig muligt. Jeg vil minde Parlamentet om, at spørgsmål vedrørende ansættelse og arbejdsret er blevet fjernet fra direktivets anvendelsesområde, hvilket burde dæmpe fagforeningernes frygt. Tjenesteydelser af almen interesse er også blevet udelukket. Jeg tror, at det vil sikre en ligevægt mellem behovet for konkurrenceevne og behovet for at beskytte arbejdsmarkedsrettigheder. Jeg opfordrer derfor Parlamentet til at vedtage direktivet i den nuværende form. Det vil gøre det muligt at styrke konkurrencen og åbne arbejdsmarkederne. Det vil også gøre livet lettere for forbrugere og virksomheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg har to dårlige nyheder, to gode nyheder og en henstilling. Den første dårlige nyhed er, at jeg bliver ret trist på grund af den atmosfære, der omgiver debatten i Europa i dag. Det er en protektionistisk, nationalistisk, næsten racistisk og fremmedfjendsk atmosfære. For mig som proeuropæer og føderalist er protektionisme antieuropæisk.

Min anden dårlige nyhed drejer sig om Kommissionen. Jeg er en stor tilhænger af Kommissionen. Jeg støtter den altid. Men tro mig, hr. McCreevy: Lad ikke Deres embedsmænd opfordre mig til at udvande direktivet om tjenesteydelser. Det er Deres job at forsvare direktivet om tjenesteydelser, ikke at forsvare protektionisme. Deres embedsmænd ønskede ikke at gøre dette til friheden til at udbyde tjenesteydelser, men friheden til at forhindre tjenesteydelser. Lad det være sidste gang!

De gode nyheder er for det første, at jeg tror, vi får et kompromis i morgen. Jeg tror, vi vil gøre fremskridt. Vi behøver dette direktiv. Den anden gode nyhed er, at vi kunne få et bredt flertal i Parlamentet. Jeg håber, det østrigske formandskab kan skaffe et bredt flertal i Rådet.

Det sidste, jeg vil sige, har form af en anbefaling. Min beskedne henstilling er at vedtage kompromiset om artikel 16, som det står mellem PSE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen, så længe vi får tre ting ind i direktivet: for det første sundhedstjenesten, for det andet vikarbureauer og for det tredje udstationering af arbejdstagere. Disse ting er afgørende.

Jeg synes, at den måde, denne debat er forløbet på, er meget unfair. Vi ser det som et spørgsmål om det gamle mod det nye. Det er det ikke. Det drejer sig om protektionisme og liberale markeder. Jeg er bange for, at nogle af os er ved at tabe gnisten.

 
  
MPphoto
 
 

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg synes, at fru Wallis udtrykte sig meget klart ved at påpege, at Kommissionen havde arbejdet dårligt i denne sag. Ved afslutningen af sidste valgperiode sendte de os pludseligt noget lovgivning, der er magen til hele den pakke, som Delors havde forberedt med henblik på liberaliseringen af varer mellem 1988 og 1992.

Men Kommissionens forslag til direktiv drejer sig heller ikke engang om liberaliseringen af tjenesteydelser, for det centrale spørgsmål er liberalisering af arbejdsmarkedet. Det vil sige, at artikel 16 med oprindelseslandsprincippet ikke vil liberalisere tjenesteydelserne. Formålet er at liberalisere arbejdsmarkedet, for der er visse af den daværende kommissærs indrømmelser, der går imod social beskyttelse, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse.

Europa-Parlamentet har derfor stået over for en meget stor vanskelighed. Det har kostet os to års arbejde, hvor hovedordføreren, fru Gebhardt, og bl.a. ordføreren for udtalelsen, fru Van Lancker, har gjort en meget stor indsats. Men jeg synes, at Parlamentet på nuværende tidspunkt er i gang med at udarbejde et egenligt direktiv om liberalisering af tjenesteydelser. Det skal ikke blandes sammen med arbejdsmarkedsspørgsmålet, som giver anledning til så mange diskussioner for øjeblikket.

I dag vil det forslag til servicedirektiv, der formentlig bliver vedtaget på torsdag som følge af aftalen mellem de to store politiske grupper, faktisk gøre det muligt at liberalisere tjenesteydelserne i overensstemmelse med de normale procedurer. Vi skal huske, at der allerede er områder, hvor tjenesteydelserne er blevet liberaliseret. De er blevet liberaliseret i forbindelse med transport, kommunikation, audiovisuelle transmissioner og erhvervsmæssig virksomhed. Vi skal fortsætte ad denne vej.

Direktivet vil faktisk, hvis det bliver vedtaget af Rådet - og jeg håber som nævnt af hr. Stubb, at Kommissionen vedtager Europa-Parlamentets forslag - gøre det muligt at liberalisere tjenesteydelserne.

Ændringsforslagene indeholder bl.a. et forslag om, at Kommissionen inden for en frist på fem år skal stille konkrete forslag til liberalisering af tjenesteydelserne i overensstemmelse med arbejdsmarkedets parter. Hvis Kommissionen vedtager Parlamentets ændringsforslag, kunne Rådet tilslutte sig det, og det kunne blive starten på en reel liberalisering af tjenesteydelserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Konstantinos Hatzidakis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, jeg havde personligt mange forbehold over for den oprindelige tekst, som Kommissionen fremlagde for to år siden. Imidlertid er ethvert forbehold, man kunne have, ikke længere særlig vigtigt, da Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har ændret teksten en hel del, og jeg tror, at den bliver ændret endnu mere på plenarforsamlingen i morgen.

Kommissionen fremlagde først en tekst med mange overdrivelser og en hel del, der ramte ved siden af, og gjorde på denne måde idéen om at gennemføre det indre marked i EU uret. Den forsøgte med andre ord ikke på den rigtige måde at overvinde evt. administrative og lovgivningsmæssige hindringer for at fremme investeringer i denne sektor. Et korrekt mål blev gjort uret af Kommissionens politik, navnlig dens kommunikationspolitik. Det fremkaldte reaktioner fra en række samfundsgrupper, selv om OECD hævder, at man ved en rationel åbning for tjenesteydelser i medlemsstaterne kunne skabe 2.500.000 nye job og øge det europæiske BNP tilsvarende med 1,8 %. Udvalget om det Indre Marked har foretaget væsentlige indgreb både i direktivets anvendelsesområde og i arbejdstageres rettigheder, og jeg tror, at ændringsforslagene fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet og Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater er en yderligere forbedring af direktivet, og de tager fat på visse problemer med det oprindelige oprindelseslandsprincip og skaber forudsætninger for bred social og parlamentarisk enighed.

Målet for flertallet af parlamentsmedlemmerne, alle medlemsstaterne og de europæiske fagforeninger er ikke at forkaste enhver form for direktiv om tjenesteydelser, men at få et bedre direktiv om tjenesteydelser, og det tror jeg, at vi i det store og hele opnår.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernadette Vergnaud (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. Barroso, mine damer og herrer, jeg ønsker først og fremmest at tilkendegive min beundring for det arbejde, ordføreren, Evelyne Gebhardt, har udført, og som i virkeligheden har bestået i at skrive hele teksten om.

Hvordan kan vi, hr. Barroso, overbevise Dem om, at Europas borgere ikke længere ønsker et Europa med social dumping? På oprindelseslandssproget måske? Til trods for store landvindinger såsom opretholdelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere og udelukkelsen af sundhedspleje og tjenesteydelser af almen interesse har man desværre stadig ikke udelukket tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og sociale tjenester. Jeg nægter at se disse public service-funktioner underlagt markedets konkurrenceregler.

Tilsvarende ville en udelukkelse af arbejdsretten i artikel 2 være ønskelig, så vi ikke skaber en farlig konflikt. Selv om oprindelseslandsprincippet ikke længere nævnes, vil lovgiverens reelle magt med det foreslåede kompromis dog blive overdraget til Domstolen, der vil afgøre, hvilken retning den europæiske socialpolitik skal tage. Det ville have været bedre at anvende bestemmelseslandsprincippet for udøvelsen af servicevirksomhed og kun bruge oprindelseslandsprincippet for adgangen hertil.

Hvad angår de personer, der mod bedre vidende påstod, at et nej til det europæiske forfatningsudkast ville give Bolkestein-direktivet det endelige dødsstød, beviser den seneste udvikling tværtimod, at direktivet lever i bedste velgående og kræver ekstrem årvågenhed og en vedvarende kamp fra vores side.

 
  
MPphoto
 
 

  Stefano Zappalà (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, vi tager nu endnu en gang et spørgsmål op, der er vigtigt for det indre markeds gennemførelse.

Jeg var ordfører for direktivet om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som der blev stillet ca. 800 ændringsforslag til, og for direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som der blev stillet ca. 600 ændringsforslag til. I begge tilfælde samarbejdede jeg med hr. Harbour og fru Gebhardt og med mange andre parlamentsmedlemmer. Der var så stor enighed om de opnåede resultater, at forslagene blev enstemmigt vedtaget både i Parlamentet og Rådet, hvor kun to medlemsstater undlod at stemme. Jeg vil gerne endnu en gang takke hr. Harbour og fru Gebhardt.

Principperne i de to direktiver svarer til dem, der skal ligge til grund for servicedirektivet, og målsætningerne er de samme. Desværre tager man i Prodi-Kommissionens forslag hverken højde for de årsager eller det indhold, der har ført til, at Parlamentet måtte omformulere de to direktiver, ligesom vi i dag er blevet tvunget til at omformulere det pågældende direktiv.

Vi ønsker alle, at markedet også bliver åbent for beskæftigelse og ikke bare for varer og kapital, men vi mener, at det endnu en gang bør ske ved hjælp af en harmonisering af de nationale systemer og ikke ved at vende op og ned på det hele. Revisionsklausulen på højst fem år giver mulighed for en gradvis overgang.

Vi ønsker dette direktiv uden problemer og ideologiske konflikter, og derfor håber vi på en forsigtig indfaldsvinkel og løsninger, der bærer præg af politisk fornuft. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har allerede givet udtryk for en holdning, som jeg deler, og ud fra min personlige erfaring på dette område må jeg sige, at jeg ikke sætter pris på dem, der i stedet for at forsøge at finde et kompromis ønsker at forkaste forslaget og således ser bort fra traktaterne. Jeg sætter til gengæld pris på de kompromiser, som man har opnået, og jeg håber, at der også vil være et stort flertal for dette direktiv. Til sidst vil jeg gerne endnu en gang takke fru Gebhardt for det arbejde, hun har udført.

 
  
MPphoto
 
 

  Joel Hasse Ferreira (PSE). - (PT) Hr. formand, kære kolleger, denne debat er afgørende for Europas fremtid, ikke blot økonomisk og socialt, men også politisk. Jeg mener, at det kompromis, som de vigtigste politiske grupper er nået frem til, har den nødvendige balance.

Det er vigtigt, at oprindelseslandsprincippet, midlertidig beskæftigelse på sundheds- og andre sociale områder, tjenesteydelser af almen interesse og lotterier fjernes. Det er ligeledes særdeles vigtigt, at kriterierne for tjenesteydelser af almen interesse klargøres præcist, hvis de ikke helt fjernes eller fastsættes af den enkelte medlemsstat. I kompromisteksten vil jeg også gerne fremhæve, at sammenkædningen med direktivet om udstationering af arbejdstagere udgår.

Hvis vi skal videre i retning af et indre marked for tjenesteydelser, må vi som en nødvendig forudsætning sørge for at sikre fair konkurrenceforhold i alle medlemsstater. Det skal ske ved at nedbryde bureaukratiske barrierer eller urimelige tekniske hindringer, men ikke ved at forvride arbejdsmarkederne eller forringe arbejdsmarkedslovgivningen.

Et indre marked for tjenesteydelser er utvivlsomt af stor betydning for Europas økonomiske udvikling, men det skal gennemføres i respekt for de bestemmelser, der sikrer Europas sociale samhørighed. Hvis det ikke var tilfældet i direktivets oprindelige skikkelse, kan vi som medlemmer af Europa-Parlamentet nu vedtage en tekst, der på en afbalanceret og intelligent måde vil fremme et ægte europæisk marked for tjenesteydelser og samtidig sikre den sociale samhørighed i Europa.

Det kræver intelligens og mod.

 
  
MPphoto
 
 

  José Manuel García-Margallo y Marfil (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil begynde med at sige, at jeg stemmer for kompromiset, for det kan jeg meget bedre lide end det oprindelige direktiv, og jeg vil koncentrere mit indlæg om et enkelt spørgsmål, nemlig refusion af udgifter i forbindelse med en borger, der er bosiddende i én medlemsstat, for lægehjælp, han har modtaget i en anden medlemsstat.

Hvis formanden tillader mig at anvende en case, kan jeg bruge den selvstyrende region Valencia som eksempel, selv om jeg også kunne henvise til en hvilken som helst anden region, f.eks. en italiensk region.

Vi modtager flere og flere turister, der er flere og flere europæiske borgere, der erhverver en feriebolig dér, der er flere og flere borgerne, der kommer til vores region for at modtage behandling, udelukkende på grund af sundhedsydelsernes kvalitet. Dette pres er et angreb på sundhedsydelserne. Et finansielt pres, som vi kun vanskeligt kan klare.

Domstolen har ved utallige lejligheder med henvisning til EF-traktatens artikel 49 og 50 og de bestemmelser, der gennemfører disse, anerkendt, at en medlemsstat, der yder sundhedsydelser, har ret til at få refusion fra den stat, hvor borgeren er bosiddende. Men i praksis forholder det sig sådan, at denne ret ikke bliver overholdt, at den er en ren retorisk erklæring.

Kommissionen mener, at direktivet er et godt instrument til at føre denne ret ud i livet, og dette synspunkt er nedfældet i artikel 23. Jeg ved ikke p.t., hvordan det ser ud med artikel 23 eller de ændringsforslag, der har til formål at fjerne den. Jeg vil blot give udtryk for mit ønske om, at artiklen bliver bevaret i samme form, som den er formuleret af Kommissionen. Kommissæren bør heller ikke begrænse sig til at komme med en formel erklæring, hvor han endnu en gang lover, at problemet vil blive løst. Vi ønsker, at artiklen bliver vedtaget i den foreliggende form, hvilket jeg vil stemme for.

 
  
MPphoto
 
 

  Mia De Vits (PSE). - (NL) Hr. formand, efter nogles opfattelse har vi givet forkert information om direktivet. Jeg er i dag meget glad for, at vi ved hjælp af ændringsforslagene ændrede Bolkestein-direktivet gennemgribende. Mit spørgsmål lyder imidlertid, om vi med denne ændrede tekst skaber juridisk sikkerhed. Ligesom mange andre tror jeg ikke, det er tilfældet.

Kommissær McCreevy, De kunne måske overbevise os, hvis De her i dag ville sige, at De også synes, det er bedre at holde tjenesteydelser af almen økonomisk interesse uden for dette direktiv, men De sagde det modsatte. De omtaler overhovedet ikke et rammedirektiv om tjenesteydelser af almen interesse.

Endelig forholder det sig sådan, at vi i vores endelige bedømmelse også vil tage hensyn til, at dette direktiv absolut ikke er harmoniseret, tværtimod. Der er truffet beslutning om at udarbejde lovgivning på grundlag af forskellene mellem de 25 medlemsstater, og det betragter jeg ikke som en positiv integrering af markederne.

 
  
MPphoto
 
 

  József Szájer (PPE-DE). - (HU) Der er nogle, der siger, at et udvandet direktiv er bedre end ingenting. Det er imidlertid ikke sandt, da der er en grænse, ud over hvilken vi ikke længere fremmer den fri udveksling af tjenesteydelser, men skaber yderligere hindringer for den. Desværre har nogle ændringsforslag, der blev stillet i sidste uge, netop denne virkning. Hvis vi stemmer for dem, ødelægger vi det væsentlige i dette forslag.

Vi har meget at tabe, fordi EF-Domstolen i de sidste årtier gentagne gange har beskyttet tjenesteyderes rettigheder mod medlemsstaternes forsøg på begrænsninger. Hvis vi nu accepterer et direktiv fuld af nye hindringer, som er i strid med ånden og bogstavet i de grundlæggende EU-traktater, kan vi ikke regne med, at Lissabon-programmet, der har til formål at skabe beskæftigelse og ny vækst i Europa, bliver en succes, fordi vi rent faktisk begrænser dette marked i de næste 30 år.

De nye medlemsstater har allerede åbnet deres kapital- og varemarkeder for et par år siden. Det var ikke en let beslutning. Vi kunne også have sagt, at vores økonomier var for svage og ikke egnet til konkurrence. Derfor er mange af os parlamentsmedlemmer fra nye medlemsstater chokeret over, at når vi nu i fællesskab bør åbne markedet for tjenesteydelser, tøver en række gamle medlemsstater, som har en stærk økonomi.

Mine damer og herrer, nu er det Deres tur. Vil De stå ved en af de fire grundlæggende friheder i EU eller ej? Et stærkt tjenesteydelsesdirektiv ville være godt for små og mellemstore virksomheder, det ville være godt for gamle og nye medlemsstater, og det ville være godt for alle EU-borgere. Kære kolleger, lad os feje alle bestræbelser, der begrænser et frit marked for tjenesteydelser væk fra forslaget. Vi ungarere kan kun støtte et direktiv, der gør mere end at bevare princippet i Rom-traktaten vedrørende frie tjenesteydelser kun af navn.

 
  
MPphoto
 
 

  Pier Antonio Panzeri (PSE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, der er ingen tvivl om, at det direktiv, som vi drøfter, vil blive husket for sit kringlede og vanskelige forløb.

Lige siden starten har direktivet været genstand for åbenlys og kraftig kritik. Det er ikke tilfældigt, at vi selv i dag med en stor demonstration fra de europæiske fagforeningers side gøres kraftigt opmærksom på det europæiske arbejdsmarkeds behov for, at Europa får et servicedirektiv, som gennemfører det indre marked og samtidig ikke går ud over den sociale samhørighed. I Parlamentet har vi fulgt denne linje med den målsætning at bidrage til Europas udvikling og vækst i en vigtig sektor som servicesektoren, uden at vi dog glemmer den sociale dimension, som Europa skal have, og nødvendigheden af ikke at udsætte harmoniseringsprocessen på ubestemt tid.

Med de foretagne ændringer og det opnåede kompromis imødekommes størstedelen af de spørgsmål og krav, der er blevet rejst, både når det gælder arbejdsretten og det såkaldte oprindelseslandsprincip. Der er dog stadig nogle problemer, som skal løses, bl.a. med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Jeg håber, at der bliver fundet en løsning i den endelige afstemning ud fra de ændringsforslag, der er blevet stillet.

Til sidst vil jeg sige, at vi hidtil har udført et fint stykke arbejde, også takket være fru Gebhardt. Vi har ikke undladt at drøfte spørgsmålet, men har tværtimod været med til at finde nogle mulige løsninger, og vi har også til hensigt at være med på banen efter vedtagelsen ved førstebehandlingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, efter forhandlinger med personale og ledere i en snes små og mellemstore virksomheder i Hesse og med repræsentanter for fagforeninger og arbejdsgivere så det for at være ærlig sort ud for et acceptabelt tjenesteydelsesdirektiv. Efter den ensidede Bolkestein-strategi rammer det nuværende kompromis den rigtige balance mellem at afskaffe hindringer og nationale barrierer i det indre marked og behovet for social samhørighed. Tjenesteydelser af almen interesse bør ikke liberaliseres, og offentlige firmaer bør heller ikke privatiseres. Konkurrencelovgivning eller regler for statsstøtte bliver heller ikke begrænset. Frygten for, at det vil føre til social dumping og løndumping er ikke længere berettiget.

Det nye princip for fri udveksling af tjenesteydelser fastsætter, at de lande, i hvilke tjenesteydelserne leveres, kan fastholde, at deres nationale bestemmelser skal overholdes, og at overholdelsen overvåges. Dette gælder for garantier for offentlig sikkerhed og lov og orden samt miljømæssig og sundhedsmæssig beskyttelse. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender gav yderligere tilskyndelse til processen med større samarbejde, og det er vigtigt. Vi synes, at det er vigtigt, at sikkerheden på arbejdsmarkedet ikke bringes i fare, og at eksisterende ordninger fra toldaftaler opretholdes.

Direktivet om udstationering har forrang, hvilket betyder, at byggesektoren og andre følsomme sektorer i medlemsstaterne kan beskyttes, og at man kan bevare mindstelønnen. For at forhindre virksomheder i blot at registrere en postboksadresse i en anden medlemsstat er der fastsat en forbrugervenlig bestemmelse, der går ud på, at en filial kun bliver anerkendt, hvis det kan bevises, at den har passende infrastruktur og er permanent til stede.

Mange af sloganerne ved demonstrationen i dag var ikke up to date. Folk har ret til at protestere offentligt, men de får større troværdighed, hvis indholdet af deres protester er nøjagtigt. Offentligheden, Kommissionen og Rådet afventer Parlamentets afgørelse, og der er overalt en bevidsthed om, hvor stor betydning Parlamentet i virkeligheden har. Det kompromis, der er indgået mellem grupperne, er den rigtige fremgangsmåde. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har været konsekvent i dens grundlæggende hensigt, som er både at give det indre marked ny dynamisme - med Lissabon som feltråb - og at opretholde sociale standarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Lasse Lehtinen (PSE). - (FI) Hr. formand, det er bedre at acceptere det foreslåede kompromis end at forkaste det. Dette er under alle omstændigheder udgangspunktet for et fælles, levedygtigt arbejdsmarked.

Som lovgivere skal vi stræbe efter nøjagtighed og præcision. Ethvert vagt stykke i et direktiv er en potentiel sag for EF-Domstolen. Når man læser forslaget, har man på fornemmelsen, at jo bedre uddannet eller kvalificeret en person er, des mere sandsynligt er det, at hans eller hendes område falder uden for direktivets anvendelsesområde og beskyttes mod ægte konkurrence.

Europa har brug for økonomisk vækst. Vækst opnås ved at arbejde mere eller øge produktionen. Vi kan ikke gøre modstand mod social dumping ved at forhindre menneskers mobilitet, men ved at skabe et grænseoverskridende system, i hvilket enhver der bestiller tjenesteydelser, er ansvarlig for at overholde ansættelsesvilkår og -betingelser. Hvordan kan vi overveje at konkurrere med Kina eller Indien, hvis vi ikke kan rense vores medlemskabsområde for nytteløse hindringer for konkurrence?

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, EU søger hele tiden tilskyndelser til udvikling med henblik på at skabe et EU, der kan tage udfordringerne i forbindelse med det tredje årtusinde op. Hensigten med dette direktiv var at gøre EU stærkere globalt og at sætte det bedre i stand til at konkurrere med andre økonomier over hele verden. Man synes at have overset den omstændighed, at vi nu er et fællesskab med 25 lande og ikke 15. Medlemmerne af Parlamentet mener i stigende grad, at det er de nye medlemsstater, der konkurrerer mod EU, og ikke Kina eller USA.

EU synes at være bange for sig selv. De gamle medlemsstater, der slog sig sammen mod dette direktiv, har forårsaget en genopblussen af kamplysten jargon. Opdelingen mellem det gamle og nye EU er ved at blive endnu mere udpræget. Endnu en gang opdeles medlemsstaterne i bedre og værre lande. De rige lande støtter en kortsigtet politik baseret på frygt og ikke på rationelle tegn. Det er paradoksalt, at de rige lande, som hidtil har fremstillet sig selv som de største tilhængere af integration, er de lande, der modsætter sig en fuldstændig gennemførelse af bestemmelserne i traktaterne. De spreder ængstelse ved at henvise til social dumping fra de nye medlemsstaters side og til mulige trusler mod den europæiske sociale model.

Jeg tror, at de nye medlemsstater klarer sig. Den økonomiske vækst i euroområdet er næsten nul, og økonomien udvikler sig langsomt. Modstanden mod at åbne markedet for tjenesteydelser helt indebærer en risiko for at miste en væsentlig tilskyndelse, der kunne fremskynde EU's økonomiske vækst og skabe nye job. Hidtil er de nye medlemsstater blevet beskrevet som klynkehoveder. I det EU med to hastigheder, der nu er ved at opstå, skal de imidlertid udvikle måder, der kan anvendes til at reagere hurtigt på de taktiske koalitioner mod dem, som opstår mere og mere hyppigt.

Det oprindelige forslag til direktivet var en ny mulighed for EU med 25 medlemsstater. I den nuværende form, hvor man har fjernet de artikler, der forbød forskelsbehandling af firmaer, der leverer tjenesteydelser i udlandet, samt oprindelseslandsprincippet, mister det gradvis sin betydning og gennemsigtighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Muscat (PSE). - (EN) Hr. formand, jeg kommer fra en ny medlemsstat. Jeg støtter kompromiset. At gøre andet ville være socialt og politisk snæversynet. Den måde, hvorpå flertallet i Parlamentet synes at være stimlet sammen for drastisk at omtænke direktivet om tjenesteydelser, viser relevansen af denne institution. Vi ændrer et forslag, der kunne have fået katastrofale følger for vores samfund - særlig for de mest nødlidende - til et langt mere fornuftigt forslag. Vi er stadig ikke fuldt tilfredse. Vi ønsker, at offentlige tjenesteydelser klart skal udelukkes, og vi ønsker klarere garantier i andre sektorer. Ikke desto mindre må vi indrømme, at vi nu har et langt mere realistisk lovforslag. Vi fornyer vores aftale med princippet om fri bevægelighed for tjenesteydelser, og vi letter det, men vi er enige om, at de sociale rettigheder kommer først. Efter vores forkastelse af direktivet om adgang til markedet for havnetjenester viser vi for anden gang inden for relativ kort tid vores engagement i et socialt Europa. Jeg tror, at hr. Whitehead ville have været stolt af fru Gebhardt og os andre.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (FR) Hr. formand, jeg ved, at det med det emne, vi drøfter i aften, ikke er politisk korrekt at modsætte sig et kompromis, som de to politiske gruppers ledere møjsommeligt har udarbejdet. Alle, der har arbejdet på dette kompromis, omtaler det som en stor sejr, hvilket gør mig ilde til mode, for jeg bryder mig ikke om at blive holdt for nar.

Mine kolleger forsikrer mig om, at oprindelseslandsprincippet er underforstået i kompromisteksten. Den Socialdemokratiske Gruppe praler med, at de har fjernet enhver ansats hertil.

For mig som for mange andre er oprindelseslandsprincippet og den europæiske integrations historie nært forbundet. At nægte det af dogmatiske årsager ville være at fornægte det, vi møjsommeligt søger at opbygge, og det samme som at indføre et princip om generel mistillid.

Selvfølgelig kan dette princip ikke have forrang for de øvrige. Det har vi opstillet rammerne for og vil kontrollere.

Vi har præciseret, at bestemmelseslandets lovgivning finder anvendelse på alle de sociale aspekter. Fortsat at tale om et angreb mod de gældende sociale bestemmelser er således aldeles misvisende.

Vi får at vide, at vi ikke må forveksle markedsmæssige tjenester og ikke-markedsmæssige tjenester. Også her har vi gjort det, og har udvandet direktivet så meget, at det nu indeholder så mange undtagelser, at det ville være bedre at definere, hvad det finder anvendelse på, i stedet for det modsatte.

Endelig har reglerne om bestemmelseslandet vedrørende udstationering af arbejdstagere aldrig været genstand for indsigelser. Hvad ønsker man så mere? At ophæve de rettigheder, der er nedfældet i Rom-traktaten?

De bekræftes knap nok i kompromiset vedrørende artikel 16. Det er absolut ikke et fremskridt! Under disse omstændigheder er det efter min opfattelse bedre at holde sig til den udgave, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har forelagt, end at udvande direktivet så meget, at det bliver indholdsløst.

Hr. formand, jeg er ikke parat til at lade mig lede bag lyset, fordi det gavner en løsning, der under dække af at forsvare de sociale rettigheder i virkeligheden forsvarer protektionismen, og jeg vil stemme derefter.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Maňka (PSE). - (SK ) For en time siden fik vi her i Parlamentet at vide, at kun fagforeningstilhængere fra de gamle medlemsstater demonstrerede i Strasbourg mod direktivet. De fik faktisk også selskab fra kolleger fra de nye medlemsstater, og de, der lyttede indgående til dem, fandt ud af, at de ikke alle var modstandere af direktivet.

Mine damer og herrer, De husker udmærket, at vi for nylig med stort flertal forkastede et forslag, som Rådet havde accepteret, da det godkendte de finansielle overslag for 2007-2013. Dengang foretrak vi europæiske interesser frem for egennytte. Vi var i stand til at forene os i hele EU's interesse. Jeg var stolt over, at vi havde modstået forsøg på at påvirke os, og at det lykkedes os at blive enige i Parlamentet.

Et kompromis er meget vigtigt for et grundlæggende dokument som tjenesteydelsesdirektivet. Jeg synes, at ordføreren har udført et godt stykke arbejde. Efter min mening har vi opnået en række acceptable kompromiser. Derfor mener jeg, at vi skal stemme for det, der er en win-win-situation til støtte for EU, og som er den bedste løsning for både de gamle og nye medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE-DE). - (SV) Hr. formand, efter at have lyttet til debatten her i Parlamentet er der en god grund til at minde om, hvorfor vi har brug for et tjenesteydelsesdirektiv, og hvorfor vi arbejder for at få en mere åben handel med tjenesteydelser. Det afhænger af, at vi alle i grunden er enige om, at en øget handel med tjenesteydelser giver flere arbejdspladser, flere nye virksomheder, øget vækst og bedre konkurrenceevne. Når vi hører på debatten her i Parlamentet, virker det imidlertid, som om mange har glemt dette. Fri handel med tjenesteydelser er ikke noget negativt, men noget positivt. Desværre er det lykkedes modstanderne at skære ned på direktivet. Det indebærer, at vi får mindre konkurrenceevne end, hvad vi ellers kunne have fået. Det indebærer færre nye arbejdspladser og færre nye virksomheder. Det er ikke, hvad Europas borgere forventer.

Sammen med andre moderate vil jeg støtte kompromiset, ikke fordi det er, hvad vi vil have, men fordi kompromiset er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil dog understrege, at jeg ikke accepterer det fremstillede billede, nemlig at det handler om en konflikt mellem øst og vest, mellem nye og gamle medlemsstater. Det, vi har i stedet, er en skillelinje mellem dem, som ønsker, at handel med tjenesteydelser resulterer i mere europæisk integration og samarbejde, mere åbne grænser samt flere og nye arbejdspladser, og dem, som har en anden mening.

Vi vil arbejde for at tilføje privat sundhedspleje, at udstationeringsdirektivet står klart og tydeligt åbent for alle, og at vi ikke får en diskriminering af noget lands borgere. Vi vil desuden arbejde for, at vikarbureauer skal kunne indgå i dette direktiv. Jeg vil sige følgende til Kommissionen: Dette er det første skridt. De har ansvaret for at sørge for, at vi tager flere skridt i den retning, som traktaten foreskriver.

 
  
MPphoto
 
 

  Amalia Sartori (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, også jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg sammen med min delegation stemmer for dette direktiv. Vi er nemlig af den opfattelse, at direktivet repræsenterer starten på et forløb og et fremskridt, når det gælder en fuldstændig gennemførelse af det indre marked.

Ud fra dette synspunkt er det et overbevist ja. Jeg har dog et par bemærkninger til det, der er sket i de politiske grupper i det sidste halvandet år og ikke mindst i de sidste par uger, og det, der er sket i Parlamentet her i eftermiddag og i aften. Det viser - og det vil jeg gerne understrege meget klart - at der faktisk er forskel på holdningerne i de 25 medlemsstater. Nogle mener nemlig, at man kan opnå vækst og udvikling ved at satse på nytænkning, innovation, fleksibilitet og muligheden for at arbejde i et mere frit og åbent marked og ikke mindst et marked på næsten 500 millioner borgere, og andre mener tværtimod, at det, vi har opnået hidtil, bedst kan forsvares ved hjælp af lukkethed.

Heri lå den egentlige konflikt. Jeg håber således, at vi med afslutningen af denne debat også holder op med at tale om splittelse mellem gamle og nye lande, eftersom der ikke var tale om en sådan splittelse. Der var til gengæld en anden splittelse, som førte til et direktiv, der efter min mening kun er det første skridt. Alligevel stemmer jeg med overbevisning for direktivet, da jeg mener, at selv et lille fremskridt er vigtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Simon Busuttil (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, det er ganske ironisk, at vi debatterer direktivet om tjenesteydelser på valentinsdag. For direktivet om tjenesteydelser - men bestemt også for hr. Bolkestein - må det være et spørgsmål om ugengældt kærlighed.

I sidste måned forkastede vi med overvældende flertal direktivet om adgang til markedet for havnetjenester, og i denne omgang kunne vi næsten have gjort det samme, hvis ikke det var sådan, at Kommissionens forslag vil blive ændret af Parlamentet til et kompromis - måske ikke det bedste, men et kompromis, der stadig kan fungere, og som, hvad der er afgørende, holder en balance mellem vores mål om at åbne op for markedet for tjenesteydelser og vores hensigt om at tage fat på de sociale problemer, som kan retfærdiggøres. Jeg understreger "problemer, som kan retfærdiggøres", for vi ved alle nu, at dette forslag har været plaget af skrækpropaganda. For mig, der kommer fra en ny medlemsstat, giver denne skrækpropaganda en deja-vu-oplevelse. I mit land plejede modstanderne af EU-medlemskab at fremmane mareridtsscener om, at fremmedarbejdere ville invadere os og tage vores arbejdspladser. De samme ulykkesprofeter spillede samme rolle i de gamle medlemsstater, men nu ved vi, at disse dommedagsscenarier simpelthen ikke passede. De blev ikke til noget, og det vil heller ikke ske med direktivet om tjenesteydelser.

Åbningen af markedet for tjenesteydelser er en god ting, og det bør vi sige højt og tydeligt. Det er godt for erhvervslivet - i særdeleshed for de små og mellemstore virksomheder - og det er godt for arbejdspladserne. Vi har et fornuftigt kompromis. Jeg siger: "Lad os tage det".

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, det er meget sent på aftenen for en så alvorlig debat, og kommissæren må være træt. Jeg vil gerne bare sige et par enkelte ting, som måske kan sætte lidt liv i debatten eller måske gøre Dem endnu mere træt, hr. kommissær!

Ved begyndelsen af dagens debat mente jeg, at det måske bare var et ideologisk sammenstød mellem protektionisme og et forsøg på at liberalisere markedet for tjenesteydelser. Jeg indrømmer, at det var drømmerier. Desværre er det langt mere alvorligt end som så. Debatten om det udvandede direktiv begynder at ligne et sammenstød mellem nyt og gammelt.

Vi er vant til at lytte til endeløse spekulationer om, hvorfor folk i medlemsstaterne ikke forstår de pragtfulde nye europæiske idéer. Hvorfor skulle de? Jeg er medlem af Europa-Parlamentet som repræsentant for Den Tjekkiske Republik og forsvarer tjekkiske interesser. Den Tjekkiske Republik liberaliserede adgangen til sit marked fuldt ud i begyndelsen af 1990'erne. Mange traditionelle, men ineffektive virksomheder måtte lukke. Det førte til højere arbejdsløshed og store politiske tab. Er det ikke rimeligt at vente det samme af de gamle medlemsstater? Gå til en hvilken som helst tjekkisk by, der ligger et eller andet sted på den tjekkisk-østrigske grænse, og prøv at forklare en lokal udbyder af tjenesteydelser, at han eller hun ikke kan tilbyde service på samme betingelser som deres østrigske konkurrenter - og jeg understreger konkurrenter - i deres tjekkiske by. Det tror jeg ikke, De får held med. Prøv at tale om de ædle europæiske idealer og sig i samme åndedrag, at de ikke får lov til at drive deres forretning frit, hvor de ønsker det. Idéen om at åbne det indre marked var god, men dagens realitet er bare den noksom bekendte gråd over spildt mælk.

Jeg takker de tjekkiske tolke for deres tapre arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Simon Coveney (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, det er vanskeligt at yde noget virkeligt bidrag til debatten om direktivet om tjenesteydelser på to minutter. Dette direktiv forsøger at nå en forfærdelig masse på en gang. Det er grunden til, at debatten har været så kontant, og at alle grupper har haft medlemmer, der har arbejdet næsten fuldtids på dette direktiv i de sidste måneder. I denne forbindelse vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af det arbejde, som i særdeleshed hr. Harbour har gjort. Han har lagt et stort arbejde i at komme så vidt med ordlyden i dette kompromisforslag på PPE-DE-Gruppens vegne.

Men i den intense debat om specielle ændringsforslag, i særdeleshed i forbindelse med artikel 16 om friheden til at udbyde tjenesteydelser, må vi ikke miste de samlede mål for det, vi prøver at nå, af syne. Dette stadium er det første af en proces, der har til formål at etablere et direktiv, der vil fremme et mere åbent og mere effektivt indre marked for tjenesteydelser. Hvis direktivet bliver vedtaget i den rette form, kan det lette vækst, jobskabelse og forøget økonomisk aktivitet i servicesektoren.

Forholdet er det, at EU's økonomi trænger til en kickstart. Dette direktiv kan bidrage hertil. 68 % af beskæftigelsen og over 60 % af værdiskabelsen i EU kommer fra servicesektoren, og derfor er tjenesteydelser den vigtigste igangsætter af den sløve EU-økonomi. Kort sagt giver det nye kompromisdirektiv måske ikke alle politiske grupper alt, hvad de ønsker, men det vil fjerne mange barrierer for grænseoverskridende handel og tjenesteydelser og reducere det bureaukrati, erhvervslivet møder, når de forsøger at ekspandere ind i andre EU-lande. Vi har nået en balance mellem beskyttelse af arbejdsmarkedslovgivningen og de kollektive aftaler inden for EU's medlemsstater og åbning af et mere effektivt marked for tjenesteydelser via et kompromis.

Jeg håber, Parlamentet vil give Kommissionen et stærkt mandat til at gå videre med direktivet med fornyet energi efter afstemningen på torsdag, og jeg ser frem til at se en yderligere forbedret version af direktivet her i Parlamentet i en ikke for fjern fremtid.

 
  
MPphoto
 
 

  Riccardo Ventre (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, der er vist ingen tvivl om, at vedtagelsen af dette direktiv er en meget vigtig politisk begivenhed.

Hvis Parlamentet vedtager direktivet med et bredt flertal, sender vi et endnu vigtigere politisk signal, eftersom vi endnu en gang ville understrege vores rolle som mæglere i lovgivningsprocessen mellem EU-administrationen og de enkelte medlemsstater. Som mæglere er det vores pligt at tilpasse kravene om markedsliberalisering til de svageste sociale gruppers rettigheder.

Jeg mener, at PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen er nået frem til et godt kompromis, når det gælder liberaliseringen af en sektor, som vedrører en meget stor del af vores økonomi, nemlig en sektor, der i traktaten defineres som en grundlæggende frihedsrettighed. Vi kunne sikkert godt have sørget for en større liberalisering, men man kan ikke få alting med det samme.

Den femårige revisionsklausul vil gøre det muligt at forbedre teksten og at fortsætte liberaliseringsprocessen. Hvad det økonomiske aspekt angår, har vi sat os nogle ambitiøse målsætninger for vækst og beskæftigelse.

Jeg har et par bemærkninger til nogle af de ændringsforslag, der er stillet, navnlig ændringsforslag 13, 72, 73 og 86, som ikke blot udelukker forsyningspligtydelser, men også lader det være op til de enkelte medlemsstater at definere de offentlige tjenestesbegreber og -pligter, som de er underlagt.

I ændringsforslag 13 udelukkes desuden medlemsstaternes pligt til at liberalisere disse tjenester og privatisere eksisterende offentlige organer og monopoler, f.eks. lotterier. Også i ændringsforslag 17 og 80 foreslås det, at hasardspil udelukkes. Jeg tror, at vi bør se nærmere på disse ændringsforslag i den generelle debat.

 
  
MPphoto
 
 

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, kommissæren vil være lettet over, at vi er meget tæt på afslutningen. Jeg er den tredjesidste taler.

Det var i april sidste år under al ophidselsen forud for den franske folkeafstemning, at Udvalget om Industri, Forskning og Energi vedtog hr. Chatzimarkakis' udtalelse om direktivet om tjenesteydelser. Denne udtalelse udfordrede den dengang fremherskende fjendtlighed over for direktivet med de absurd overdrevne påstande om polske blikkenslagere og social dumping, som dengang blev kolporteret.

Lige fra det første direkte valgte parlament i 1979 har Parlamentet støttet et virkelig frit og åbent indre marked, sådan som der blev lagt op til det i de oprindelige traktater. Med udgangspunkt i et internt underudvalg af Økonomi- og Valutaudvalget, som jeg var stolt af at være medlem af, opstod Kængurugruppen og programmet om det indre marked i 1992 under den europæiske fælles akt fra 1985.

Jeg finder det vanskeligt at forstå eller retfærdiggøre, at tjenesteydelser blev udeladt af det foretagende. Nu har vi muligheden for at kappes med det mod og den fremsynethed, som vores forgængere udviste, og sikre os, at der bliver gennemført et virkelig fælles marked for tjenesteydelser. Fagforeningsfolk, franske nejstemmere, franske blikkenslagere: Der er virkelig ikke noget at være bange for. Ligesom et fælles marked for varer har givet nye, flere og bedre arbejdspladser, sådan vil det også gå med direktivet om tjenesteydelser, hvis vi stemmer for en stærk og liberal version. Den kan give de muligheder, alle søger, særlig i de små og mellemstore virksomheder, som et væsentligt element i en succesrig, konkurrencedygtig og velstående europæisk økonomi.

Udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, der anlagde en liberal linje, blev støttet med 34 stemmer mod seks af konservative, liberale og endog de fleste af socialdemokraterne. Jeg håber, vi kan se frem til, at hele Parlamentet vil vedtage en lige så modig og vidtskuende holdning. Adam Smith havde ret i, at frihandel virker. Et virkeligt frit og åbent marked for tjenesteydelser vil virke og skaffe flere og flere europæere tilbage på arbejdsmarkedet.

 
  
MPphoto
 
 

  Cristina Gutiérrez-Cortines (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne oprigtigt takke kommissær McCreevy og medlemmerne af min gruppe, Malcolm Harbour, fru Thyssen og andre, der har kæmpet for at forsvare direktivet, og som har kunnet se, hvordan det, vi anså som det bedste ved direktivet, forsvandt for øjnene af os.

Jeg er nødt til at sige, at vi politikere og ledere nogle gange er forud for samfundet, og det siger jeg, fordi der er to forhold ved direktivet, som interesserer mig særdeles meget, og som desværre i stort omfang ikke vil blive afspejlet. Det ene drejer sig om anerkendelse af eksamensbeviser og frihed til at arbejde for kvalificerede personer, og det andet er sundhedsspørgsmålet.

Jeg mener, at det i Europa, når man skal arbejde i et andet land, er meget lettere at arbejde i manuelle job, i job, der ikke er særligt ansete, selv om man har fine eksamensbeviser, for fagforeningsegoismen tillader ikke andre muligheder. Denne hindring har vi ikke formået at rive ned.

For det andet vil jeg gerne tale om sundhed. Direktivet indeholdt en mulighed og forpligtelse til at refundere pengene til de borgere fra ét land, der modtager lægehjælp i et andet land. Middelhavsområdet er fuld af millioner af europæere, der er taget sydpå på jagt efter solen og et andet liv, og ikke desto mindre er deres ret til at få refunderet udgifter til de sociale ydelser, de modtager, og især til sundhed, ikke anerkendt.

De befinder sig i en uvis og vanskelig situation, men ikke mindst er de blevet svigtet af politikerne. Det samme siger jeg om det private sundhedsvæsen.

Jeg støtter derfor, at det private sundhedsvæsen bliver medtaget, for vi har hundredvis af klinikker, der assisterer og hjælper de tyskere, englændere og svenskere, der befinder sig i Syden og i Middelhavsområdet. Disse borgere har ret til at tale på deres eget sprog og til at blive behandlet på deres eget sprog, til at modtage tjenesteydelsen på deres eget sprog. Denne situation findes. Samfundet har skabt den, og vi har ikke ønsket at anerkende det.

 
  
MPphoto
 
 

  Valdis Dombrovskis (PPE-DE). - (LV) Hr. formand, hr. McCreevy, mine damer og herrer, målet med tjenesteydelsesdirektivet er at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse i EU. For tiden forhindrer en lang række administrative barrierer, at EU's interne marked kan fungere effektivt. De administrative barrierer og de dermed forbundne udgifter har størst negativ virkning på SMV-sektorens mulighed for at tilbyde tjenesteydelser uden for deres eget land. Tjenesteydelsessektoren udgør ca. 70 % af EU's økonomi, og derfor ville afskaffelse af administrative barrierer i denne sektor give en betydelig fremskyndelse til dens udvikling. Ifølge en undersøgelse, som Kommissionen har foretaget, betød foranstaltninger fra 1992-2002, der blev truffet for at forbedre EU's interne arbejdsmarked og åbne EU's interne grænser, at EU's BNP steg med 1,8 %, og de skabte 2,5 millioner nye job. Dette skete hovedsagelig ved at sikre fri bevægelighed for varer og ved at liberalisere telekommunikations- og energisektoren. Kommissionens undersøgelse viser også, at et velfungerende marked for tjenesteydelser kunne føre til lige stor vækst i økonomi og beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at stemme for et stærkt tjenesteydelsesdirektiv, der omfatter oprindelseslandsprincippet, i det mindste i den udgave, som Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse stemte for, og som bibeholder de artikler i direktivet, der fastsætter tjenesteyderes rettigheder vedrørende udstationering af arbejdstagere i et land, hvor der leveres tjenesteydelser, og som også begrænser listerne over undtagelser. Hvis disse principper udelades, ville det fordreje tjenesteydelsesdirektivets betydning væsentligt, og man ville gå glip af muligheder for yderligere økonomisk vækst i EU. Nogle af Parlamentets medlemmer forsøger i høj grad at forvride tjenesteydelsesdirektivets betydning og at gennemføre en protektionistisk politik over for tjenesteydere fra de nye medlemsstater uden at tage hensyn til de økonomiske tab, dette ville betyde for EU som helhed. Afstemningen i Parlamentet vil vise, om flertallet af medlemmerne ser fremtiden for EU's økonomi som et dynamisk og åbent indre marked eller som en protektionistisk jungle med 25 medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlie McCreevy, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, vi har haft en langvarig og livlig diskussion. Man behøver bestemt ikke koffein for at holde sig vågen under en så stimulerende debat. Jeg vil gerne takke alle deltagerne for deres bidrag, som repræsenterer forskellige perspektiver.

Vi har hørt alle argumenterne for og imod forslaget. Hvad der er klart for mig er, at der trods uenigheder er stærk støtte til et direktiv om tjenesteydelser - et fælles ønske om at nå til en bred forståelse omkring, hvordan vi skal gå videre. Det er jeg glad for. Det viser den vitale rolle, som Parlamentet kan spille, når det gælder at forene de mange forskellige meninger, der kommer til udtryk her.

På basis af denne debat føler jeg mig sikker på, at Parlamentet kan føre an under opbygningen af den enighed, som forslaget behøver, hvis det skal vedtages. Vi må være ordføreren, skyggeordførerne og gruppelederne meget taknemmelige for deres konstruktive holdning.

Jeg har sagt, at Kommissionen vil tage fuldt hensyn til de ændringsforslag, som der er bred enighed om her. Jeg mener, at vi er tæt på denne enighed, i særdeleshed med hensyn til rækkevidden af forslaget og friheden til at udbyde tjenesteydelser som formuleret i artikel 16.

Det glædede mig at høre så mange sige, at de ønskede et direktiv om tjenesteydelser med ægte merværdi. Det er grunden til, at vi bør sørge for, at yderligere undtagelser fra dette direktiv bliver holdt på et minimum, og vi må være særlig opmærksomme på ordlyden af artikel 16. Der kan ikke være tale om at svigte traktatens bestemmelser eller Domstolens afgørelser.

Som svar på hr. Watsons kritik af vores bestræbelser på at bygge broer omkring artikel 16, så er det en skam, at han ikke tjekkede kilden til det udkast, han var utilfreds med. Det kom ikke fra mit kontor, men jeg er vant til at blive anklaget for mange ting - gode såvel som dårlige - som jeg ikke har noget ansvar for.

Med hensyn til substansen i dagens debat og udstationering af arbejdstagere har jeg stor sympati for dem, der er bekymrede for, hvad de ser som unødvendige administrative byrder, der pålægges arbejdstagere, der er udstationeret i en anden medlemsstat. Der er fællesskabslovgivning og retslige afgørelser fra Domstolen, der skal respekteres. Hvis De med stort flertal stemte for at slette artikel 24 og 25, vil Kommissionen hurtigt komme med vejledning om dette afgørende initiativ.

Det er vigtigt, at det budskab, der ledsager denne debat og afstemningen på torsdag, drejer sig om, at Europa bevæger sig fremad ved at foreslå en ramme for et bedre direktiv om tjenesteydelser, der vil give den tilskyndelse og skabe den tillid, der er nødvendig for erhvervslivet, de erhvervsdrivende og forbrugerne, hvis de skal drage fuld nytte af vores indre marked ved at investere i nye muligheder og udvikle og købe nye tjenesteydelser, der vil skabe vækst og flere arbejdspladser.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 10.00.

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Servicedirektivet, der bliver vedtaget i Strasbourg på torsdag, er en lejlighed til at vise de 450 millioner europæiske borgere, at Europa og navnlig Europa-Parlamentet lytter til befolkningens ønsker og bekymringer og forsøger at forene dem med en vækst- og udviklingsstrategi, som kun en harmonisering og en reel åbning af de økonomiske aktiviteter kan give.

Den tekst, der forhåbentlig bliver vedtaget på plenarmødet, bliver et udvandet dokument med gråzoner, som det er nødvendigt at skabe klarhed omkring. I en broget situation som den europæiske, hvor nye lande leder efter muligheder, og gamle lande ønsker at beskytte sig, og hvor der er små og store virksomheder og 25 forskellige lovgivningssystemer, er et kompromis den eneste udvej. Derfor ser vi med positive øjne på den indsats, som alle de politiske grupper og de berørte aktører har gjort for at nå til enighed. Det er en vigtig mulighed for Europa til at genskabe tilliden og gå efter målet om en økonomisk vækst, der ikke går ud over vores socialmodel. Det er et mål, der desværre har mistet troværdighed i de sidste par måneder. Vi har brug for vækst og for en saltvandsindsprøjtning til vores økonomi, og servicedirektivet er det første vigtige instrument, såfremt der ikke rejses tvivl om de europæiske arbejdstageres velfærd og rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL). - (PT) Kommissionen stillede forslag om direktivet til gennemførelse af det indre marked for tjenesteydelser, da dens formand var socialdemokraten Romano Prodi, og den nuværende Kommission under ledelse af Durão Barroso fastholder det.

Forslaget spiller en central rolle i kapitalismens offensiv i EU. Det afspejler de store multinationale virksomheders interesser, der vil få bedre muligheder for at udbytte arbejdstagerne og underlægge sig nye økonomiske sektorer.

Forslaget indebærer en total liberalisering af tjenesteydelserne, også de offentlige tjenester, hvilket vil få meget alvorlige følger for arbejdstagerne og for staternes suverænitet. Hvis det vedtages, vil det tjene som murbrækker, en veritabel "trojansk hest", mod lønninger, kollektive overenskomster og lønmodtagerrettigheder og mod staternes muligheder for at sørge for effektive offentlige tjenesteydelser og overvåge, hvordan de ydes.

Dette forslag lader sig ikke "reformere", sådan som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og De Europæiske Socialdemokraters Gruppe foregiver, idet de søger at bevare direktivets grundlæggende, negative elementer og samtidig prøver at redde ansigt.

Som arbejdstagerne kræver, og som vi lige fra begyndelsen har givet udtryk for, skal dette forslag forkastes.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Andrzej Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Eksistensen af hindringer på det europæiske marked for tjenesteydelser fører til højere priser, begrænset økonomisk vækst og færre nye job. Er lavere vækst, færre job og højere priser virkelig det, europæerne ønsker? Det tror jeg ikke.

Europæerne vil først og fremmest have arbejde. Hvorfor skulle politikere forhindre dette? Visse selvbestaltede forsvarere af arbejdstagere ønsker at tage saft og kraft ud af direktivet og gøre det tandløst. Man kunne indvende, at disse personer går ind for en liberalisering af markedet for tjenesteydelser eller endog er imod det. Jeg er bestemt enig i, at direktivet har indflydelse på følsomme områder. Vi kan imidlertid ikke stikke hovedet i sandet. Jeg gad vide, om modstanderne af direktivet har taget konkurrenceevnen og tjenesteyderes fremtid i betragtning, og om de i virkeligheden ønsker et indre marked. Der har været talt meget om ligestilling, men det synes at være en orwellsk ligestilling udelukkende for dem, der er "mere lige". Der har også været talt om at beskytte sociale resultater, men dette synes at betyde kun at beskytte dem i rige lande og ikke i hele Europa.

Små og mellemstore virksomheder skaber flest arbejdspladser. Tjenesteydelser giver det største bidrag til det europæiske BNP. Lad os give iværksættere en chance. Lad os give de 20 millioner arbejdsløse europæere en chance. Lad os give iværksætterånden en chance. Vi har en lejlighed til at gøre noget godt. Vi må ikke lade den gå til spilde. Derfor skal vi stemme mod de ændringsforslag, der udvander direktivet, hindrer gennemførelsen af det og er en trussel mod, at vi kan opnå de ønskede resultater. Vi skal vælge ægte frihed. Vi må ikke lade national egoisme og protektionisme skade Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Gebhardt-betænkningen om Bolkestein-direktivet er fremlagt på plenarforsamlingen i dag til forhandling og afstemning.

Dette er i hovedtræk en omarbejdelse af den skyggeagtige Bildeberg-klub, der ville pålægge den nedtromlende globalisering og reglerne for den nye verdensorden.

Som folkevalgt medlem af Parlamentet (og ikke valgt af en partimagt, der styres af personerne i den nye verdensorden) er jeg helt og holdent imod de filosofier, der er omarbejdet i det pågældende direktiv, som med koldt blod henretter flere årtiers arbejderrettigheder.

Som formand for Popular Orthodox Rally i Grækenland vil jeg opfordre alle de grupper, der angribes af direktivet, til at gøre stærkt modstand.

Jeg deltog ikke i forhandlingen, simpelthen fordi tilstedeværelsen af alle dem, der ideologisk er modstandere, legaliserer de yderliggående holdninger hos den person, der har været med til at udarbejde direktivet.

Jeg stemte imod direktivet, og jeg ønsker denne erklæring indført i protokollen.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE). - (EN) 70 % af Europas bruttonationalprodukt er nu baseret på tjenesteydelser. Den største kløft, når det gælder færdiggørelsen af det indre marked, er servicesektoren. Hvis vi kunne skabe et dynamisk indre marked for tjenesteydelser, kunne der skabes omkring 600.000 ny arbejdspladser i EU.

At fjerne de administrative og tekniske barrierer for, at virksomhederne kan virke uden for deres eget land, er derfor et ønskværdigt og vigtigt mål og åbner sektoren for fair konkurrence. Men at tvinge arbejdstagernes rettigheder, lønninger og sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger nedad er ikke en del af det at skabe en dynamisk servicesektor, og derfor vil jeg stemme for de ændringsforslag, der udelukker arbejdsmarkedslovgivningen og frie kollektive aftaler fra direktivets område.

Jeg mener også, at visse tjenesteydelser, såsom sundhedstjenester, sociale tjenester og nogle sider af uddannelse er så følsomme, at de ikke bør dækkes af denne foranstaltning.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott (IND/DEM). - (EN) Hr. McCreevy, jeg var engang faret vild på bivejene på landet på Deres egn. Da jeg spurgte en forbipasserende herre om vej, fik jeg svaret: "Tja, jeg ville ikke starte her".

Jeg vil lade dette råd gå videre til Dem, hr. kommissær: Hvis De ønsker på en gnidningsløs måde at lette fri og ubesværet bevægelse for tjenesteydelser i alle vores 25 lande, ville jeg ikke starte her.

Fordi "her" er et vagt og uforståeligt rod, som skal defineres af vores domstole. Fordi "her" er en opskrift på kaos, der skaber en situation, hvor vi har mulighed for at blive 25 forskellige systemer med love og forordninger, så virksomhederne flytter til det EU-land, der har de fleste lovgivningsmæssige fordele, og skaber en krise, hvor den eneste løsning bliver fuldstændig føderal harmonisering, og hvem ønsker det?

 
Seneste opdatering: 23. maj 2006Juridisk meddelelse