Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen i Belarus forud for præsidentvalget den 19. marts 2006.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, det vil ikke komme som nogen overraskelse for Dem, når jeg siger, at Rådet er meget bekymret over den negative udvikling i Belarus, navnlig med henblik på det forestående valg den 19. marts 2006. Rådet har på det seneste igen haft anledning til at sætte Belarus på dagsordenen, og vi har med bekymring taget til efterretning, at præsident Lukasjenkos styre går stadig mere repressivt frem, bliver stadig mere isoleret og frem for alt isolerer sig selv. Vi har naturligvis med tilfredshed taget anmodningen til OSCE og Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder om at være valgobservatører til efterretning. Det er uden tvivl et positivt skridt, som vi bestemt hilser velkommen, men vi er fortsat bekymret over, at situationen i Belarus bliver forværret, og vi må gøre os berettigede bekymringer om, hvorvidt valget vil få et demokratisk forløb.

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) diskuterede senest Belarus den 30. januar 2006, og ministrene blev enige om nye konklusioner, som sender et klart signal om, at det skal sikres, at OSCE kan varetage sin opgave som valgobservatør alle steder og uden at blive hindret heri. Rådet advarede også om muligheden for, at der kan blive truffet yderligere restriktive foranstaltninger mod ansvarlige personer, hvis præsidentvalget ikke lever op til anerkendte internationale standarder.

EU's politik over for Belarus blev senest evalueret i Rådets konklusioner den 7. november 2005. Disse konklusioner var udtryk for en balance mellem et engagement over for befolkningen og det civile samfund på den ene side og en hårdere linje over for selve styret på den anden side. De vedrørte også den højtstående repræsentant, hr. Javier Solana, som har til hensigt at udnævne en nær medarbejder til sit kontaktpunkt for Belarus.

Vi er alle bevidste om, at vi må se arbejdet med Belarus i et langsigtet perspektiv. Der er intet dristigt ved at forudsige, at valget den 19. marts 2006 ikke vil bringe nogen virkelig forandring, eller at gå ud fra denne formodning. Vi har gjort os store bestræbelser på at få vores budskab igennem forud for valget og sikre, at det bliver hørt. Det var faktisk planen, at der skulle være en fælles demarche på højt plan i starten af februar med deltagelse af repræsentanter for EU og USA, nærmere bestemt generaldirektøren for eksterne og politisk-militære forbindelser under Rådet, Robert Cooper, og U.S. Assistant Secretary of State for Europe, Dan Fried. Men myndighederne i Belarus nægtede at udstede visum til disse to dignitarer, hvormed de ville kunne have besøgt landet samtidig og gjort en sådan demarche mulig.

Det har vi ikke forsøgt at skjule vores skuffelse over, idet vi har gjort det klart, at de belarussiske myndigheder har forsømt at gribe chancen for en åben og fri dialog med verdenssamfundet. I den forbindelse vil jeg også gerne nævne, at Aleksander Milinkevitj, den belarussiske oppositionskandidat, besøgte Bruxelles den 30. januar 2006, hvor Rådet holdt sit seneste møde, og havde et uformelt møde med repræsentanter for medlemsstaterne, blandt dem mange ministre, hvor mere end halvdelen af medlemsstaterne var repræsenteret på ministerplan. Han mødtes også med hr. Solana, kommissionsformand Barroso og kommissær Ferrero-Waldner. Det var uden tvivl et tydeligt og klart signal om EU's støtte til den demokratiske proces i Belarus, selv om EU naturligvis ikke kan støtte individuelle kandidater.

Trods den kritik, som Belarus fortjener - også fra vores side - vil jeg gerne understrege, at EU's politik ikke har som mål at isolere Belarus. Vi ønsker at se et demokratisk, stabilt og økonomisk succesfuldt Belarus - og det er vores hensigt, at det skal opnå alle tre ting, ikke mindst at blive medlem af Europarådet og have ordentlige, gode og stærke forbindelser til verdenssamfundet generelt og til EU i særdeleshed. Derfor har vi præciseret, at Belarus naturligvis også kan profitere af den europæiske naboskabspolitik, hvis landet får en bæredygtig udvikling i den rigtige retning.

Vi ønsker at gøre det klart, at vi er villige til at række Belarus' befolkning hånden og hjælpe landet med at blive integreret i europæiske strukturer. Vi ønsker normale og venskabelige forbindelser til landet, men det er ikke muligt under de nuværende omstændigheder. Rådet vil ikke lukke øjnene for fortsatte krænkelser af menneskerettighederne og borgerlige frihedsrettigheder, og det vil også fortsat klart give udtryk for sin bekymring over de forværrede forhold i Belarus. For at fremme demokratiet i Belarus, er Rådet fortsat indstillet på et seriøst engagement og til samarbejde med internationale partnere. På mødet med hr. Milinkevitj, som jeg nævnte før, diskuterede vi måder, hvorpå vi kunne hjælpe det civile samfund der i kampen for demokrati, og hvilke muligheder vi har for at øve direkte indflydelse på de kredse i Belarus, som kæmper for demokrati.

Selv om valgresultatet sandsynligvis er givet på forhånd, må vi gøre os fælles bestræbelser på at opretholde EU's tilstedeværelse og indflydelse i Belarus. Som jeg allerede har sagt, er EU's engagement et langsigtet projekt, og de nuværende vanskeligheder må ikke tage modet fra os eller få os til at tabe vores mål af syne.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, kommissær Ferrero-Waldner håbede meget på at kunne drøfte situationen i Belarus med Dem. Hun har været meget involveret i Kommissionens aktiviteter i forbindelse med Belarus siden indledningen af vores embedsperiode, og jeg er overbevist om, at hun ikke vil undlade at drøfte Belarus med den russiske udenrigsminister på mødet, der afholdes i Wien i dag.

Jeg ønsker på vegne af kommissær Ferrero-Waldner og Kommissionen at understrege, at det glæder mig at have mulighed for at udveksle synspunkter om situationen i Belarus under optakten til præsidentvalget den 19. marts og om Kommissionens arbejde til støtte af demokratiseringsprocessen og det civile samfund.

Jeg ønsker at starte med at sige et par ord om den generelle situation i Belarus. Kommissionen er stadig dybt bekymret over det manglende demokrati og den manglende respekt for menneskerettigheder i Belarus. Situationen er forværret yderligere i takt med, at valget nærmer sig, og har resulteret i en alvorlig undertrykkelse af oppositionen og den uafhængige presse i løbet af de seneste par måneder.

Det glæder os, at der er inviteret en OSCE-mission med henblik på at observere præsidentvalget, og at der sandsynligvis vil blive givet tilladelse til deltagelse af en række kandidater til udfordring af præsident Lukasjenko, men det er ikke tilstrækkeligt bevis på et fungerende demokrati. På nuværende tidspunkt, hvor OSCE-observatørerne har indledt arbejdet på stedet, er det vigtigt, at EU og Kommissionen bidrager til den optimale gennemførelse af missionen. EU's vurdering og reaktion vil være baseret på rapporten fra missionen.

Med hensyn til EU's reaktion er alle klar over det utvetydige budskab, som EU har sendt til Belarus, og som blev gentaget på Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) møde den 30. januar. EU har understreget betydningen af en demokratisk valgproces og tydeligt tilkendegivet sin beslutning om at pålægge målrettede sanktioner, hvis der er tale om valgsvindel. For at der også skal indgå en positiv tone i budskabet, gentages EU's ønske om at styrke forbindelserne med Belarus under forudsætning af, at vi oplever overbevisende fremskridt i retning af demokrati.

Hvad angår Kommissionens specifikke aktioner ønsker jeg at understrege, at Kommissionen har holdt sit løfte om at spille en større rolle i forbindelse med Belarus. På grund af den belarussiske regerings undertrykkende politik og fastsættelse af begrænsninger i forbindelse med den udenlandske støtte til ngo'er har Kommissionen grebet ind og fremskyndet denne støtte til Belarus. I 2005 alene blev der tildelt op imod 8,9 millioner euro i støtte til projekter til fremme af demokrati og til fordel for det civile samfund. Der er udviklet kreative værktøjer til overvindelse af forhindringer i forhold til ydelse af støtten. Vi har dermed omdirigeret en del af vores støtte til ngo'er uden for Belarus. De 2,2 millioner euro, som vi tildelte i december til det europæiske humanvidenskabelige universitet i eksil, og vores støtte til de uafhængige medier er tydelige eksempler på denne nye fremgangsmåde.

Angående de uafhængige medier glæder det mig at kunne sige, at Kommissionen har været i forreste linje som donor. Vi startede med at støtte radioudsendelser af daglige nyheder til Belarus på både russisk og belarussisk. Den største bedrift har dog været iværksættelsen af et medieprojekt, hvortil der er afsat 2 millioner euro. Projektet omfatter radio- og tv-udsendelser, internetaktiviteter, støtte til den belarussiske uafhængige presse og uddannelse af belarussiske journalister. Gennem projektet vil der være mulighed for at udsende radio- og tv-programmer fra februar - længe inden valget. Vi mener, at dette kvalitetsprojekt, der støttes af et team fra hele Europa, og som specifikt undgår propaganda og lægger vægt på objektive nyheder og ren underholdning, vil nå ud til store dele af befolkningen.

Derudover har Kommissionen besluttet at oprette en delegation i Minsk, men desværre har de belarussiske myndigheder endnu ikke givet tilladelse. Afhængigt af de fremskridt, der opnås på området, vil vi sende en chargé d'affaires til Kiev, som ofte vil rejse til Minsk.

Endelig i mandags samlede Kommissionen alle internationale donorer, der støtter Belarus, for at planlægge fremtiden. På mødet drøftede man støtten efter valget. Mødet var et signal om, at støtte og koordination ikke vil ikke vil ophøre efter valget.

Jeg vil slutte af med at understrege, at den demokratiske proces i Belarus sandsynligvis vil være langvarig og kun vil lykkes med befolkningens støtte. Derfor skal vi fortsætte vores bestræbelser på at skabe bevidsthed i den belarussiske befolkning generelt gennem støtte til det civile samfund og kontakt mellem mennesker. Belarus står ved en skillevej, og det er derfor vigtigere end nogensinde før, at vi forener vores bestræbelser på at gennemføre en fælles strategi og at vi er klar til at reagere på udviklingen i Belarus i takt med, at den finder sted. Kommissionen er stadig helt indstillet på at gøre sin del.

  Charles Tannock, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, den 19. marts er datoen for præsidentvalget i Belarus, hvor der stadig er en chance for, at landet vil få sin rette plads i den europæiske demokratiske familie efter et frit og retfærdigt valg. Men det er ikke særlig sandsynligt, da præsident Lukasjenko siden valget i 1994 har omdannet landet til en isoleret politikstat og et falsk demokrati.

Den allerede uacceptable menneskerettighedssituation er yderligere forværret efter vedtagelsen af det antirevolutionære program, der har til formål at undertrykke oppositionen, og mange oppositionsledere er fængslet på grundlag af falske anklager om korruption eller i nogle tilfælde forsvundet, formodentlig myrdet. Hr. Lukasjenko prædiker med sin kultskabende personlighed en besynderlig panslavisk anti-vestlig nationalisme.

I henhold til uafhængige meningsmålinger har han ca. 55 % støtte. Det menes, at han vil gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at opnå det magiske tal på 77 %. Skæringsdatoen for registrering af kandidater er den 21. februar, og jeg bifalder det mod, der udvises af modkandidaten, Alexander Milinkevich. Dennes kampagne er begrænset til to gange 30 minutters tv- og radiointerviews, hvorimod hr. Lukasjenko bruger så mange midler, som han ønsker, og fremstår som statsleder i medierne dagligt, hvor han anklager sine modstandere for at være forbrydere eller vestlige lejesoldater.

Jeg opfordrer Belarus til at gøre det muligt at foretage uafhængige meningsmålinger til verifikation af resultaterne, men denne opfordring vil sandsynligvis ikke blive fulgt. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Parlamentet ikke er inviteret til at observere valget, men Formandskonferencen skal bemyndige et budget for parlamentsmedlemmernes deltagelse via OSCE. Rusland skal også mindes om at støtte demokratiet i Belarus som fuldgyldigt medlem af Europarådet, når Rusland i forvejen støtter regimet med meget billig gas til 50 amerikanske dollars pr. 1.000 m3.

Endelig bifalder jeg, som kommissær Borg nævnte, de 2 millioner euro via TACIS-programmet til uafhængige radioudsendelser i Belarus og støtte af det civile samfund.

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand, den 16. december sidste år gik det ikke-demokratisk valgte parlament i Minsk med til Lukasjenkos forslag om at fremskynde præsidentvalget til den 19. marts. Dette illustrerer den fuldstændigt egenmægtige måde, hvorpå hr. Lukasjenko opererer. Beslutningen gør det også tydeligt, at præsident Lukasjenko ikke har til hensigt at slippe kontrollen med valgprocessen. Vi må derfor for hundrede og syttende gang frygte et yderst svigagtigt forløb af den demokratiske proces i Belarus.

Oppositionen er det vigtigste offer for beslutningen. Hvordan kan den føre kampagne, når dens kandidater kommer i fængsel, som f.eks. socialdemokraten Statkevich, og når alle massemedier kontrolleres af regimet? Myndighederne gør alt for at gøre det så vanskeligt som muligt for oppositionen, og kampagneperioden mere end halveres oven i købet.

Vi må vedblive at gøre opmærksom på disse åbenlyse krænkelser af vores demokratiske værdier i dette EU-naboland. Vi må endnu en gang understrege, at Lukasjenkos politik er uacceptabel. Men vi må også gentage, at vejen til mere intensive forbindelser med EU er åben, hvis kursen ændres. Hvad kan vi ellers gøre? Det er beklageligt, at forbindelsen mellem Lukasjenko og Europa-Parlamentet er forværret så meget, at vi i modsætning til OSCE ikke er indbudt til at deltage i observatørdelegationen.

På den ene side er det et godt tegn, for det er følgen af vores konsekvente kritiske holdning til regimet i Belarus, men på den anden side må vi undre os over, hvorfor Europa-Parlamentet ikke simpelthen kan deltage i OSCE-delegationen som officiel repræsentant for EU. Vi er glade for indbydelsen til OSCE, men vi vil også understrege, at der er brug for mere end hykleri, hvad angår de internationale normer, som også Belarus har forpligtet sig til som medlem af OSCE. Vi håber derfor, at OSCE-delegationen kan gøre sit arbejde nogenlunde normalt, og vi opfordrer den belarussiske regering til at medvirke fuldt ud.

Til sidst må vi til trods for de forværrede omstændigheder - for fire år siden var jeg selv involveret i observationen, og efter min mening er situationen nu meget værre end dengang - gøre alt, og især ikke undlade at gøre noget, for at støtte oppositionen, som det denne gang er lykkedes at opstille en fælles kandidat. Jeg håber, at Parlamentet med udtalelsen i dag i hvert fald vil give oppositionen og kandidaten, Aleksander Milinkevich, moralsk støtte.

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg er enig i det, de foregående talere har sagt. Håbet om, at præsidentvalget fører til en ny begyndelse og i sidste ende til demokrati, svinder for hver dag. Præsident Lukasjenko finder hver dag nye måder at undertrykke oppositionen og de folk i landet på, som gør krav på deres ret til at være anderledestænkende. Derfor er der behov for mere hjælp udefra. Vi må heller ikke lade os gå på af, at det demokratiske engagement bliver kvalt i fødslen, for befolkningen ønsker frihed, og vi ved, hvor vanskelig et sådant engagement er, når valget - ligesom dette - bliver manipuleret, hvorfor vi må holde os for øje, at denne valgdag ikke markerer en skæringsdag - vi har tværtimod at gøre med en løbende proces.

Vi bør nøje holde øje med, hvad borgerne i Belarus gør i det små for at give udtryk for deres ønske om frihed og demokrati. Der findes et virkelig seriøst demokratisk potentiale i landet, og derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det, som Kommissionen og Rådet gør for at opbygge dette potentiale, er fuldkommen utilstrækkeligt - det går for langsomt, er for ufleksibelt og for ineffektivt! Jeg må bede Rådet om at løse den opgave, det har fået, og tilpasse reglerne om ekstern hjælp denne specielle situation, og om at gøre det så hurtigt som muligt og holde op med blot at tale om problemerne og iværksætte effektive foranstaltninger, ellers vil vi bære skylden for denne problematiske situation.

  Věra Flasarová, for GUE/NGL-Gruppen. - (CS) Mine damer og herrer, som medlem af delegationen for forbindelserne med Belarus og på vegne af Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre kan jeg ikke tilslutte mig beslutningsforslaget, og jeg vil nu forklare hvorfor. Man kan på grund af Parlamentets drøftelser forledes til at tro, at oppositionens kandidat kan vinde valget i Belarus, men vi ved, at Lukasjenko vil fortsætte som præsident. Og hvad vil der så ske? Hvilket forbindelser vil vi så have med Belarus? Vi skal huske, at Belarus ikke kun handler om Lukasjenko og personer i privilegerede positioner, men om en nation der ikke har haft en entydig negativ erfaring med regimet, da Belarus unægteligt har visse sociale goder, f.eks. gratis uddannelses- og sundhedssystem. Vi er helt klar over, hvor tætte forbindelser Belarus har med Moskva og den betydning, som udviklingen i dette lille land har for det store naboland. Det er ingen hemmelighed, at begge lande er i færd med at styrke forbindelserne mere end nogensinde. EU's strategi over for Belarus er derfor i sidste ende også en strategi over for Rusland.

  Paul Marie Coûteaux, for IND/DEM-Gruppen. - (FR) Hr. formand, som vanligt vil jeg med nogle få ord give udtryk for min uenighed i de forslag, som Rådet og Kommissionen kom med for et øjeblik siden.

Jeg synes, det er en lille smule vanskeligt også på dette område at anklage en selvstændig stat for ikke at leve op til alle punkterne i de modeller, som vi har fastsat med henblik på at anerkende en hvilken som helst regering, reelt afhængigt af, hvorvidt vi kan lide den eller ej.

Efter sammenbruddet af det sovjetiske rige blev Belarus overladt til en samling forbrydere, som helt sikkert ikke var mere lovlydige, for de tjente forskellige multinationale virksomheders interesser i en grad, hvor vi oplevede ministre sælge ud af offentlige goder så at sige stykvis for egen vindings skyld for øvrigt ofte til europæiske selskaber. Det kaldtes liberalisering. Og vi har naturligvis også oplevet, at Belarus er blevet udnyttet af nogle vestlige magter, som var lykkelige for at vende tilbage dertil, og dermed også til de baser, som landet kunne give mod det store søsterland, Rusland.

Kære kolleger, vi må dog ikke lade os forblinde af en lidt flygtig propaganda. Selv om vi i dag bliver anmodet om at fordømme myndighederne i Minsk, så er det ikke som hjælp til det belarussiske folk, men ganske enkelt for at vi på fordækt vis kan tjene som bindeled for en amerikansk strategi, som sigter mod at holde den russiske magt inden for så tætte grænser som muligt ved at fratage landet dets mest naturlige, historiske og geografiske allierede. Det er som at optræde som troldmandens lærling, som vi har set det i Ukraine i det forgangne år, og det hjælper ikke Europa, det sande Europa, som bør indlemme Rusland og alle dets allierede i dets nærområde, hvilket vil ske før eller siden.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, Belarus er en stor udfordring for EU, da det pres, vi har lagt på landet, indtil nu har været ineffektivt.

Vi skal nu træffe foranstaltninger til støtte af demokratiet i Belarus. Det vil involvere en række organisatoriske foranstaltninger. Vores overvågning af menneskerettighederne i Belarus skal være baseret på Europa-Parlamentets årlige betænkning om menneskerettigheder i verden samt oplysninger fra den særlige kommission og Rådets repræsentant for belarussiske anliggender. Europa-Parlamentets beslutninger bør være forbeholdt nye og kritiske situationer.

Vores handlinger skal være baseret på instrumentet for naboskabspolitikken eller et separat menneskerettighedsinstrument, hvis det politiske og retlige miljø er fjendtligt. Især skal EU's forpligtelse til at støtte de uafhængige medier udvikles i samarbejde med pålidelige partnere. Kommissionens seneste konkurrence har rejst tvivl, som afspejles i det seneste spørgsmål til Kommissionen i dag.

  Jan Tadeusz Masiel (NI). - (PL) Hr. formand, Belarus er et særligt land, det sidste diktatur i Europa. Det er et fattigt land. Det er også fattigt i den forstand, at landet aldrig i historien har oplevet frihed i modsætning til mange - om ikke alle - af sine naboer. Hvordan kan man opnå en form for frihed, man aldrig har kendt? Belarusserne vil ikke vide, hvad de skal stræbe efter. Belarusserne kræver ikke meget og er meget tålmodige. Hvis valgresultatet den 19. marts opnås ved hjælp af valgsvindel, vil befolkningen vente, indtil der vil være mulighed for et frit valg en gang i fremtiden.

Nu skal vi gøre alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at valget den 19. marts er frit og retfærdigt. Det er ikke godt for én person at have magten i alt for lang tid. Lad belarusserne vælge frit mellem deres nuværende præsident og Alexander Milinkevich.

  Anna Záborská (PPE-DE). - (SK) 40 år efter det, der blev kendt som den sejrrige februar i 1948, oplevede vi i Slovakiet et regime, der meget ligner det nuværende regime i Belarus. Staten blev kontrolleret af kommunistpartiet, der ikke blot undertrykte ethvert udtryk for opposition, men også ethvert udtryk for og tegn på et frit demokratisk samfund og retsstatsprincippet. Når man ikke selv har oplevet et diktatur, er det meget vanskeligt at forestille sig konsekvenserne.

Vi noterer os med bekymring, at de belarussiske myndigheder optrapper deres undertrykkende tiltag over for det civile samfund. Den voldelige lukning af den uafhængige presse og ngo'erne fortsætter.

Den 6. februar 2006 traf højesteretten i Belarus en beslutning om at lukke endnu en ngo, den belarussiske sammenslutning af børne- og ungdomsorganisationer.

Det er rimeligt, at EU lægger øget pres på Belarus. Det glæder mig, at vi ikke begrænser os til at udtrykke vores bekymring over lukningen af uafhængige medier, ngo'er, religiøse organisationer og uddannelsesinstitutioner i Belarus. Jeg bifalder især Kommissionens beslutning om at støtte spredningen af uafhængige radioudsendelser til Belarus. Radiostationen Deutsche Welle fortjener også vores ros. Jeg håber, at den oprindelige beslutning om at sende på russisk er ændret, så den belarussiske befolkning kan lytte til udsendelser på deres modersmål, som er særlig vigtigt i denne periode op til valget. Ifølge mine kontakter med repræsentanter for de demokratiske kræfter i Belarus kan udsendelser på russisk muligvis have en negativ virkning. Her inden valget skal målsætningen for de europæiske institutioner være en fælles indsats med henblik på at opnå konkrete demokratiske ændringer i landet.

  Joseph Muscat (PSE). - (MT) Mange tak. hr. formand. Jeg mener, at Europa-Parlamentet skal sende et budskab i dag, selv om det er lidt sent, for at give udtryk for vores sympati for befolkningen i Belarus. Det skal være et budskab henvendt til en befolkning, der tydeligvis ikke har friheden til at vælge en leder. Indtil nu er det valget, som vi har drøftet i Parlamentet. Jeg mener, at vi for at være korrekte hellere skal henvise til den kommende begivenhed som en forkastelig bekræftelsesproces. Det bør bemærkes, at EU i løbet af de seneste par måneder har opnået enorme fremskridt, hvad angår de praktiske foranstaltninger til gavn for befolkningen i Belarus. Jeg ønsker på vegne af delegationen for forbindelserne med Belarus at takke Rådet og Kommissionen, men der skal stadig gøres meget. Vi skal nu vise vores stærke støtte til befolkningen i Belarus, især ungdommen. Myndighederne, som ønsker at begrænse friheden, er klar over, at unge mennesker er de største fortalere for forandring. Myndighederne har endda lukket RADA, som repræsenterer unge mennesker fra Belarus i Det Europæiske Ungdomsforum. Det er en uanstændig handling. Vi ønsker at vise vores støtte til befolkningen og især ungdommen i Belarus, og vi lover at stå sammen med dem under denne styrkeprøve.

  Anne E. Jensen (ALDE). - Hr. formand, Der er vist ikke mange, der tror på, at præsidentvalget i Belarus den 19. marts kommer til at leve op til selv de mest elementære demokratiske spilleregler. Vi har al mulig grund til at vente det modsatte. Præsident Lukaschenko vil med alle midler forsvare sin position og befæste sit diktatur. Oppositionen er frataget ligeværdige muligheder for at få sendt sine politiske budskaber ud, og der tegner sig en meget vanskelig valgkamp for den fælles kandidat hr. Milinkewitsch. Vi skal støtte de demokratiske kræfter i Belarus med alle midler i forbindelse med valget. Men jeg vil især appellere om, at Belarus ikke bliver glemt efter valget! Jeg er enig med hr. Winkler i, at det vil kræve en langsigtet indsats at skabe demokrati i Belarus. Det skal vi holde fast i efter valget. Og jeg takker for kommissær Borgs tilsagn om at forfølge netop en sådan strategi.

  Jonas Sjöstedt (GUE/NGL). - (SV) Hr. formand, jeg tilhører den del af min gruppe, som mener, at gruppen burde have tilsluttet sig det fælles beslutningsforslag. Jeg beklager, at det ikke skete.

Situationen i Belarus bliver stadig værre. Forudsætningerne for et demokratisk valg er desværre meget dårlige. Oppositionen - såvel den politiske opposition som den frie fagforeningsbevægelse - forfølges systematisk. Det er meget svært for kritiske, uafhængige medier at udføre deres arbejde.

I den situation må vi gøre alt, hvad vi kan for at støtte de demokratiske kræfter og arbejde for et retfærdigt valg og for en massiv valgobservation. Der findes kun en måde at være solidarisk med Belarus på, nemlig ved at kræve, at belarusserne selv afgør deres fremtid. Der er demokrati nødvendigt.

  Inese Vaidere (UEN). - (LV) Mine damer og herrer, uhindret gennemstrømning af oplysninger fra Europa er en forudsætning for at støtte demokratiet i Belarus.

Jeg ønsker for det første at understrege, at de midler, som vi har tildelt spredningen af radioudsendelser til Belarus, indtil nu ikke har haft den ønskede virkning. Kommissionens beslutning om at tildele 2 millioner euro til det tysk/russiske konsortium for radioudsendelse til Belarus, vel vidende at den russiske tv-station allerede har en generøs aftale med den belarussiske regering, og at udsendelserne foregår på russisk, er efter min opfattelse et uacceptabelt spild af penge. Det kan i sidste ende vise sig at være en støtte for Lukasjenko-regimet.

Jeg ønsker for det andet at understrege, at EU skal støtte den demokratiske proces i Belarus.

For det tredje bør vi overveje at gøre det lettere for de almindelige belarussiske borgere, videnskabsmænd og kulturpersonligheder at opnå visa til EU og samtidig stramme op på visumkravene til repræsentanter for det regerende regime og deres pårørende.

Endelig ønsker jeg at opfordre Kommissionen og Rådet til at komme med en mere insisterende anmodning om umiddelbar løsladelse af oppositionslederen, Mikhail Marinich, der tilbageholdes af politiske årsager.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Situationen i Belarus nu, hvor der er lidt over en måned tilbage inden valget, giver ikke meget håb om, at præsidentvalget vil være demokratisk, frit eller retfærdigt.

Der er endnu ikke registreret en eneste kandidat officielt, og kun en enkelt fremtidig kandidat (den nuværende præsident Alexander Lukasjenko) er genstand for en intens valgkampagne, der er iværksat af alle statsmedierne. Presseanalyser viser, at man i Belarus er ved at få den opfattelse, at der ikke er noget alternativ til den nuværende præsident, og at et absolut flertal af borgere vil stemme på ham med den begrundelse, at kun Alexander Lukasjenko kan garantere stabilitet i et land, hvis resultater der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved. Præsidentens modstandere er tilsyneladende uduelige slyngler, den vestlige verden forstår tilsyneladende ikke situationen i Belarus og forsøger at skabe ustabilitet i landet, men det vil ikke lykkes, fordi Belarus har præsident Lukasjenko. Undertrykkelsen af de ikke-statslige medier fortsætter.

EU's støtte er i denne sammenhæng helt afgørende, men det er ikke tilstrækkeligt, det er for sent og har derfor kun ringe effekt. Er det virkelig alt, hvad EU kan gøre for at forsvare tankefrihed og pressefrihed i et naboland?

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (EN) Hr. formand, der er præsidentvalg den 19. marts i Belarus. Vi er alle enige om, at det er på tide at støtte de demokratiske kræfter i Belarus. Det skal være vores højeste prioritet at støtte et frit og demokratisk valg. Vi skal sikre, at der er fuld gennemsigtighed i forbindelse med enhver proces under valget, herunder optælling af stemmer, og lige vilkår for alle kandidater.

Lukasjenkos politik har givet anledning til alt for mange alvorlige bekymringer. Det er meget vigtigt, at Europa-Parlamentet og Europarådet er til stede under præsidentvalget. Vi skal insistere på, at de belarussiske myndigheder inviterer begge institutioner hurtigst muligt.

Situationen for borgerne i Belarus i forbindelse med mediernes uafhængighed og ytringsfrihed forværres hele tiden, og vi støtter derfor oprettelsen af radioudsendelser fra Polen, Litauen og muligvis Ukraine. Derudover er de aktioner, som regeringen i Belarus gennemfører over for Unionen af Polakker i Belarus og romanibefolkningen samt beslutningen om at forbyde den reformerede evangeliske kirke, bevis på den manglende respekt for mindretalsrettigheder samt forenings- og religionsfrihed.

  Rolandas Pavilionis (UEN). - (LT) Trods de dårlige nyheder fra Minsk er der også gode nyheder fra Vilnius. Den litauiske regering har i dag registreret det europæiske humanvidenskabelige universitet, som for nylig blev forvist fra Minsk, og universitetet har genoptaget sine aktiviteter i Vilnius. Dette er resultatet af en stor indsats fra medlemmer af Europa-Parlamentet samt repræsentanter for Kommissionen og litauiske diplomater. At der er studerende på dette universitet viser bestemt, at der er håb for fremtiden i Belarus. Samtidig har vi modtaget dårlige nyheder fra Minsk. Diktaturet intensiverer undertrykkelsen af de demokratiske civile ungdomsorganisationer, der er modstandere af regimet. Arbejdet i den belarussiske sammenslutning af børne- og ungdomsorganisationer, RADA, er forbudt efter beslutning fra regimet. Denne ungdomsorganisation har allerede vundet international anerkendelse og har til formål at udvikle forbindelserne mellem unge mennesker i Belarus og unge mennesker i de mange europæiske ungdomsorganisationer. Jeg ønsker derfor at appellere til alle mine kolleger om at støtte arbejdet på at få sat en stopper for undertrykkelsen af ungdommen og ungdomsorganisationerne i Belarus.

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (FR) Jeg vil nu tale på vegne af Rådet som afslutning på denne forhandling.

(DE) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg vil gerne starte med at gøre det helt klart - da det punkt har været nævnt under debatten - at enhver stat har ret til at give udtryk for sin bekymring over menneskerettighederne overalt i verden, og at kritik af krænkelser af menneskerettighederne ikke er det samme som at blande sig i et lands indre anliggender. Det blev senest slået fast på verdenskonferencen om menneskerettigheder i Wien i 1993. Derfor er EU - lige såvel som enhver anden stat - i sin gode ret til at beskæftige sig med menneskerettighederne i et andet land. Det gør EU, og jeg takker Parlamentet for dets engagement og de klare udmeldinger, der er kommet frem under debatten. Dermed gør De arbejdet lettere for Rådet og Kommissionen, fordi det er vigtigt, at de europæiske institutioner taler med en stemme i disse sager.

Som svar på fru Schroedters indlæg vil jeg gerne sige, at man bestemt kan sige, at de instrumenter, der er til rådighed, ikke er blevet anvendt på effektiv vis til dato. Det er noget, vi bestræber os på at forbedre, og i den forbindelse vil jeg gerne sige, at skabelsen af den europæiske naboskabspolitik som et nyt instrument for bistand til tredjelande vil forbedre situationen. Det vil vi arbejde hen imod, så det sikres, at ressourcerne bliver anvendt mere effektivt.

Jeg vil også gerne gøre opmærksom på noget andet, da flere talere har bragt det på bane under debatten, nemlig at trojkaens udenrigsministre mødes med den russiske udenrigsminister i Wien i dag - kommissær Borg nævnte det, fordi kommissær Ferrero-Waldner også deltager i mødet. På dette vigtige møde er Belarus naturligvis også på dagsordenen, for det er meget vigtigt, at Rusland kommer med klare udmeldinger om, hvor landet står i denne sag. Vi ved alle, at Rusland naturligvis har en vis indflydelse på begivenhederne i Belarus.

Noget andet, som har været nævnt under debatten, og som vi ønsker at tage meget seriøst, er det store behov for at give folk mulighed for at rejse til udlandet som led i fremme af kontakter mellem akademikere, mellem unge og mellem medlemmer af det civile samfund, og det er noget, som vi virkelig må se nærmere på. Disse mennesker sætter deres frihed på spil i kampen for demokrati, og det ville ikke være rigtigt, hvis vi ikke gjorde det muligt for dem at arbejde sammen med vores institutioner om en demokratisering i Belarus.

Præsidentvalget har været nævnt, som i sig selv er en mulighed for Belarus for at slå ind på den rette vej. Som de fleste talere har sagt, er chancerne herfor ikke ret store, og Kommissionen og Rådet bliver nødt til at gøre sig overvejelser om, hvordan de vil reagere i tilfælde af uregelmæssigheder i forbindelse med valget. Vi er naturligvis indstillet på at træffe foranstaltninger i så fald, men, uanset hvad der sker, må vi sikre, at vi ikke rammer det forkerte mål - som sanktioner så ofte gør. Vi ønsker ikke at ramme det civile samfund - det ønsker vi tværtimod at fremme - og vi vil gøre alt for, at der sker grundlæggende forandringer i Belarus på lang sigt. Det ønsker vi, og det arbejder Rådet hen imod.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg takker de ærede medlemmer af Parlamentet for alle kommentarerne, som generelt bestyrker Parlamentets engagement over for gennemførelsen af demokrati og respekt for menneskerettighederne i Belarus.

Som jeg nævnte i mine indledende bemærkninger, har Kommissionen spillet en aktiv rolle i Belarus gennem sin støtte til ngo'er og medieorganisationer og aktioner for at skabe større bevidsthed i den belarussiske befolkning i håbet om at fremme den demokratiske proces. EU har understreget betydningen af en demokratisk valgproces, og vi er villige til at styrke vores forbindelser, når og hvis vi oplever overbevisende fremskridt i retning af ægte demokrati og respekt for menneskerettigheder.

Som reaktion på hr. Wiersmas og andre medlemmers kommentarer til præsidentvalget den 19. marts beklager Kommissionen, at Europa-Parlamentet ikke er inviteret til at observere valget. Det er en meget skuffende, men ikke overraskende, beslutning på grund af situationen i landet. Vi vil nøje følge OSCE/ODIHR-missionens rapporter om valget. Parlamentsmedlemmerne kan muligvis indgå i de nationale tildelinger fra medlemsstaterne til OSCE/ODIHR-missionen.

Hvad angår det spørgsmål, som fru Schroedter og andre medlemmer rejste, ønsker jeg at gentage, at Kommissionen prøver at håndtere situationen på en ny måde gennem støtte til det europæiske humanvidenskabelige universitet i eksil og de uafhængige medier.

Hvad angår fru Záborskás kommentarer ønsker jeg at understrege, at en stor del af Kommissionens strategi er at støtte de uafhængige medier - Deutsche Welle især - i forbindelse med både russisk og belarussisk for at sikre, at de kan virke som en reel katalysator for forandring.

Hr. Muscat lagde vægt på ungdommen, og jeg takker ham for hans kommentarer og kan forsikre ham om, at Kommissionen helt bestemt fokuserer sin indsats på det civile samfund, herunder ungdommen i Belarus, som er håbet om en bedre fremtid.

Med hensyn til det spørgsmål, som fru Vaidere rejste, ønsker jeg at gøre opmærksom på, at der er drøftelser undervejs i Rådets arbejdsgrupper med henblik på at finde nogle praktiske løsninger på en fælles indsats til lempelse af visumkravene.

Hvad angår det punkt, som hr. Pavilionis nævnte, er jeg helt enig i, at vi skal støtte enhver aktion til fordel for ungdommen i Belarus og især til fordel for det europæiske humanvidenskabelige universitet i eksil.

Medieprojektet, hvortil der er afsat 2 millioner euro, involverer ikke blot partnere fra Tyskland og Rusland, men også en polsk radiostation, en litauisk radiostation, tyske og hollandske ngo'er og belarussiske journalister. Det er derfor et projekt, der involverer hele Europa. Den russiske tv-partner, RTVI, har vist sin totale uafhængighed af den russiske regering. Faktisk er RTVI styret af journalister, der er flygtet fra regeringskontrollerede medier.

Alle tv- og radioprogrammer vil blive sendt på både russisk og belarussisk. Fjernsynsprogrammer, der vises på russisk, vil have belarussiske undertekster.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 10.00.

(Mødet udsat kl. 16.50 for spørgetiden til Kommissionen og genoptaget kl. 17.30)

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand