Betænkning af Gebhardt (A6-0409/2005)

  Marta Vincenzi (PSE). - (IT) Hr. formand, jeg vil gerne understrege, at Parlamentets fælles holdning er positiv og sender de europæiske borgere det signal om politisk enhed og tillid, som de har brug for.

Jeg vil gerne pointere, at den ændrede udgave af artikel 31 vil få positive konsekvenser for et meget vigtigt område, nemlig turisttjenesterne. Her gælder det nemlig om at bane vejen for store og harmoniske strømme af indkommende turister via et omhyggeligt forløb, hvor man harmoniserer det store antal turisterhverv i de forskellige lande. Jeg vil således opfordre Kommissionen til efter en nøje gennemgang at relancere et direktiv, som mange medlemsstater hidtil ikke har gennemført - nemlig direktiv 320/1992 - så politikken med tjenesteydelser af høj kvalitet til fulde kan gennemføres, og dermed også målsætningen om en bæredygtig europæisk turisme.

  Marc Tarabella (PSE). - (FR) Hr. formand, når jeg for første gang nogensinde synes det er hensigtsmæssigt at forklare min stemme, er det både, fordi denne betænkning er vigtig - det er måske den vigtigste betænkning i denne valgperiode - og fordi min stemme afviger fra holdningen hos flertallet i min gruppe.

Jeg har dog ikke svært ved at acceptere forbedringerne - og jeg lykønsker ordføreren, fru Gebhardt - af hr. Bolkesteins oprindelige forslag. Det falder mig heller ikke svært at indrømme, at jeg ikke er tilfreds på grund af de usikkerheder, der er forbundet med artikel 16. Selv om jeg stemte for kompromisændringsforslagene til denne betænkning, kan jeg ikke støtte den, og jeg valgte til sidst at forkaste den, fordi den er et symbol på et alvorligt historisk brud med de principper, der hidtil har tilladt os at gøre fremskridt med hensyn til den europæiske integration. Solidaritet og bestemmelser viger for konkurrence mellem landene og befolkningerne i Europa. Det beklager jeg.

  Marielle De Sarnez (ALDE). - (FR) Det var et nyt direktiv, som Parlamentet vedtog i morges. Dets anvendelsesområde er blevet begrænset, oprindelseslandprincippet er endelig blevet fjernet, og arbejdsretten er blevet overholdt. Vi har omarbejdet ånden og bogstavet i det udkast, som blev forelagt, og jeg er tilfreds med dette resultat.

Den eneste EU-institution, der kan bringe denne dybe og inspirerede ændring i stand er Parlamentet. Det er utvivlsomt, fordi vi lyttede til borgernes bekymring og frygt, og det er utvivlsomt, fordi vi frem for alt bestræber os på at fremme en europæisk model med fælles værdier, og fordi vi altid foretrækker harmonisering opad frem for dumping nedad. Vi har gjort et godt stykke arbejde, og Kommissionen og Rådet er til sidst være nødt til at tage hensyn til det stærke politiske signal, som vi sender i dag, og som er et udtryk for vores ønske om at gennemføre det indre marked og samtidig bevare den europæiske sociale model. Vi vil for vores vedkommende sørge for, at det sker.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand, det er uomtvisteligt en kendsgerning, at teksten om tjenestedirektivet, som vi netop har vedtaget, er betydeligt bedre end den oprindelige version. Navnlig er oprindelseslandsprincippet, som er uacceptabelt for mig, endnu ikke fjernet helt, men dog stærkt afsvækket.

Samtidig indeholder den tekst, som vi i dag har vedtaget, også særdeles mange utydelige punkter. Der er faktisk i øjeblikket ingen, der ved, hvilke konsekvenser meget af det præcist vil få.

Jeg er f.eks. endnu ikke overbevist om, at denne tekst ikke kan føre til social dumping, og jeg er særdeles bekymret over, om der er tilstrækkelig kapacitet til at kontrollere overholdelsen. Således har de talrige og endog institutionaliserede tilfælde af misbrug ved gennemførelsen af normale EU-budgetter gjort os mistroiske, hvad angår effektiviteten af kontrollen på europæisk plan.

Jeg har således hverken stemt for eller imod, fordi dette nok er et skridt i den rigtige retning og endda et meget stort skridt, men der er stadig for mange utydelige punkter, som absolut skal fjernes fra teksten under andenbehandlingen. Jeg kan blot håbe, at jeg uden problemer kan stemme for under andenbehandlingen.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand, naturligvis er de ændringer, som er foretaget her i salen i tjenestedirektivets oprindelige tekst, udmærkede. De i hundredvis af ændringsforslag havde for øvrigt ikke været nødvendige. Den oprindelige version af direktivet institutionaliserede ganske vist den sociale dumping, men også den nuværende tekst tillader misbrug og former for social dumping, og den befæster ikke utvetydigt oprindelseslandsprincippet.

Er det ikke illustrerende, at oprettelsen af det observationsorgan, som UEN-Gruppen har anmodet om for at overvåge, at direktivet ikke fører til social dumping, blev afvist? At vi hverken stemte for eller imod er derfor en politisk advarsel om, at mit parti, Vlaams Belang, for enhver pris ligesom i sidste måned ved drøftelsen af liberaliseringen af havnetjenesterne vil modsætte sig krænkelse af princippet om, at ens eget land kommer i første række.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Årsagen til, at jeg undlod at deltage i afstemningen om Gebhardt-betænkningen om tjenesteydelsesdirektivet var, at ændringsforslag 250, der var blevet stillet af parlamentsmedlemmer fra de nye medlemsstater i PPE-DE-Gruppen, der anså disse for at være af afgørende betydning for nye medlemsstater, ikke blev vedtaget.

Formålet med ændringsforslaget var at ændre direktivet ved at erstatte artikel 24 og 25 om udstationering af arbejdstagere, der blev udtaget af Kommissionens forslag i forbindelse med afstemningen i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, med artikel 35a. Ændringsforslaget ville have forenklet procedurerne for udstationering af arbejdstagere, da direktivet om udstationering af arbejdstagere ikke indeholder bestemmelser om administrativt samarbejde mellem oprindelseslandet og bestemmelseslandet.

Det glæder mig, at direktivet blev vedtaget af Parlamentet ved førstebehandlingen. Jeg er derimod ked af, at parlamentsmedlemmerne fra de nye medlemsstater endnu en gang ikke fik tilstrækkelig opbakning.

  Véronique De Keyser (PSE). - (FR) Hr. formand, min stemme mod Gebhardt-betænkningen er ikke udtryk for manglende anerkendelse af ordførerens fremragende arbejde. Jeg mener oprigtigt, at Evelyne Gebhardt stillet over for en rædselsfuld tekst har gjort et kunststykke. Trods hendes bestræbelser var hun imidlertid ikke i stand til at dæmme op for en liberal bølge, der truer hele den europæiske samfundsstruktur. Med det ene kompromis efter det andet er denne vanskeligt tilgængelige tekst blevet ulæselig. Det står imidlertid klart for enhver, der er villige til at lukke øjnene op, at Kommissionen har opgivet et ønske om harmonisering til fordel for regulering i hvert enkelt tilfælde af, hvad der kan eller ikke kan gøres af hensyn til almenhedens interesser.

Uden et direktiv om tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse efterlader denne tekst grå områder, som vil åbne sluserne for utallige retslige indsigelser. EU fjerner sig således lidt mere fra borgerne.

  Francisco Assis, Luis Manuel Capoulas Santos, Paulo Casaca, Fausto Correia, Edite Estrela, Emanuel Jardim Fernandes, Elisa Ferreira, Ana Maria Gomes, Joel Hasse Ferreira, Jamila Madeira og Manuel António dos Santos (PSE), skriftlig. - (PT) Det tidligere Bolkestein-direktiv er blevet radikalt ændret og udgør nu et klart fremskridt hen imod gennemførelsen af et indre marked for tjenesteydelser.

Vi har derfor stemt for forslaget i denne omformulerede skikkelse, fordi vi mener, at det er et afbalanceret skridt mod et indre marked for tjenesteydelser i EU, og at udelukkelsen af tjenesteydelser af almen interesse, lotterier og væsentlige dele af sundhedsområdet gør direktivet mere afbalanceret.

I sin nuværende udformning er direktivet til fordel for den portugisiske økonomi, især fordi oprindelseslandsprincippet ikke mere benyttes. En åbning af det europæiske marked for tjenesteydelser vil kunne skabe mange arbejdspladser. Med denne tekst er der definitivt lagt afstand til den såkaldte sociale dumping.

Direktivet vil gøre det muligt at mindske urimelige bureaukratiske barrierer i de forskellige medlemsstater, selv om tjenesteydelserne skal erlægges efter reglerne i det land, hvor de leveres. Udelukkelse af midlertidig beskæftigelse og af sammenkædning med direktivet om udstationering af arbejdstagere er også vigtig for at sikre balance og social samhørighed.

Alle disse argumenter har fået os til at stemme for.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte under førstebehandlingen for forslaget til et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked som omarbejdet af Parlamentet på grundlag af det kompromis, der er forhandlet mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet. Jeg vil gerne lykønske med det store arbejde, som hr. Harbour har udført, og som sammen med min ven, hr. Toubon, fulgte sagen på vegne af PPE-DE-Gruppen. Der var et stadig større behov for at lovgive, således at det ikke blev overladt til EF-Domstolens dommere at fastsætte lovgivningen for den fjerde grundlæggende frihed i EU vedrørende tjenesteydelser.

Med kompromiset kan vi skitsere en ramme, som støtter konkurrenceevnen og udviklingen af servicevirksomhed, der udgør 70 % af BNP og har et stort potentiale, hvad angår vækst og jobskabelse, samtidig med at vi bekæmper risikoen for social dumping. Den franske præsident Jacques Chirac gjorde ret i at protestere mod den første tekst, som Prodi-Kommissionen fremlagde i januar 2004, og Parlamentet gjorde sit arbejde som medlovgiver godt. Dette er en sejr for et ansvarligt demokrati og et stort skridt hen imod gennemførelsen af en social markedsøkonomi.

  Pervenche Berès (PSE), skriftlig. - (FR) Efter mere end et års drøftelse i udvalget og i den europæiske offentlighed afsagde Parlamentet i dag sin dom over tjenesteydelsesdirektivet.

Jeg er forblevet tro mod min overbevisning og de forpligtelser, jeg har indgået over for de mange borgere, som har stillet spørgsmål til mig om dette direktiv, og derfor stemte jeg i første omgang for at forkaste direktivet ligesom hele den franske delegation i Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe. Der var ikke flertal for forkastelsen (153 mod 486 stemmer).

De franske medlemmer af PSE-Gruppen havde tre grundlæggende krav, nemlig at tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse skulle udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, at reglen om bestemmelseslandprincippet udtrykkeligt skulle medtages, og at der skulle henvises til et rammedirektiv om offentlige tjenesteydelser.

Jeg støttede derfor alle de ændringsforslag, der havde til formål at begrænse direktivets anvendelsesområde og at udelukke offentlige tjenester og sektorer, der er vigtige for den europæiske sociale model, særlig uddannelse, kultur, sundhedspleje osv., fra direktivet. Disse ændringsforslag blev også forkastet.

Da kompromiset mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet ikke opfylder mine krav med hensyn til at bevare den europæiske sociale model, stemte jeg imod teksten under den endelige afstemning.

Jeg vil også påpege, at der var en bredere støtte til ændringsforslaget om forkastelse af den ændrede tekst (215 stemmer), end resultatet af den første afstemning om tilbagetrækning af teksten lod ane.

  Emma Bonino (ALDE), skriftlig. - (IT) Jeg stemte nej til kompromiset om Bolkestein-direktivet.

Jeg stemte nej af helt andre årsager end dem, der stemte nej i venstre side af salen. Deres nej var et ideologisk nej, som i den sidste ende er et nej til Europa.

Kommissær Prodis forslag var ikke doktor Strangeloves værk, men udsprang af traktaterne og de retningslinjer, der blev udstukket i Lissabon.

Hvad er der blevet tilbage?

Den frie bevægelighed gælder ikke for forsyningspligtydelserne, så de er udelukket fra starten. Det er de finansielle tjenester selvfølgelig også. Det gælder heller ikke for de juridiske tjenester eller sundhedstjenesterne, for guds skyld ikke for de audiovisuelle tjenester og da slet ikke for skattemæssige tjenester eller selvstændige erhvervsdrivende - advokater, notarer og lignende skulle jo nødig blive fornærmede - eller for hasardspil, eftersom roulettekuglerne skal være et statsligt anliggende. Endelig holdes også transporttjenesterne uden for, når der ses bort fra - og det er måske symbolsk - liberaliseringen af begravelsestjenester.

Hvad den meget udskældte oprindelseslandsklausul angår, medtager man i teksten hverken dens princip eller innovative karakter, som reelt gælder for mange andre sektorer.

I dag er det erhvervslivets interesser, frygten for de polske blikkenslagere og hykleriet hos dem, der siger, at indvandrerne stadig vil udføre sort arbejde, som er vinderne, men det er Europa, som bliver taberen.

  Udo Bullmann, Matthias Groote, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Jo Leinen, Willi Piecyk og Mechtild Rothe (PSE), skriftlig. - DE) Bolkestein-direktivet tilsigtede social dumping og deregulering. Det er lykkedes Den Socialdemokratiske Gruppe at vende dette direktiv til præcis det modsatte.

Princippet om oprindelsesland er faldet, og adgang til markedet uden diskriminering træder i dets sted. Gældende ret er arbejdsretten på det sted, hvor tjenesteydelsen udføres.

Direktivet om udstationering af arbejdstagere gælder uden indskrænkning, og det vil være nødvendigt at forbedre det.

Vikar- og tidsbegrænset arbejde er undtaget. Vi opfordrer Rådet til ikke at blokere den europæiske lovgivning.

Direktivet gælder ikke for tjenesterne af almen interesse og kun i en del af tjenesterne af almen økonomisk interesse. Vi kræver et europæisk rammedirektiv, som separat regulerer denne vigtige sektor.

I den videre lovgivningsproces skal der bl.a. tages højde for følgende:

Arbejdstagernes grundlæggende friheder skal, som defineret i EU's "Monti-klausul", have forrang for erhvervslivets regler.

Retten til medbestemmelse og deltagelse, som byger loven, må ikke undergraves.

De legitime interesser for samfundets vel, som defineret i artikel 4, stk. 7, litra a), i overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis, skal gennemgående respekteres.

Forpligtelser, som bygger på loven, i inden- og udenlandske arbejdstageres interesse (obligatoriske bidrag til erhvervssammenslutninger, feriekasser o.s.v.) skal gælde for både udenlandske og indenlandske leverandører af tjenesteydelser.

Skinselvstændighed må ikke fremmes. Regler for offentlig licitation, som formulerer kvalitetskrav, må ikke afskaffes.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi Moderate mener, at chartret om de grundlæggende rettigheder altid skal respekteres, uanset hvilket spørgsmål eller hvilken lovgivning det drejer sig om. Vi er positive over for forfatningstraktaten, som ville have gjort dette charter retsligt bindende for samtlige EU-borgere. Vi mener ikke, at der udelukkende skal henvises til de arbejdsretslige dele af dette charter i direktivet om tjenesteydelser, og har derfor afstået fra at stemme om de problemer, hvor chartret er nævnt.

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for en radikal ændring - snarere end for en forkastelse - af forslaget til tjenesteydelsesdirektiv. Under førstebehandlingen søgte vi en balance, som jeg mener, vi i det store og hele nåede frem til. Vi ønsker at fjerne de bureaukratiske hindringer for den frie bevægelighed for tjenesteydelser på det europæiske marked, men vi ønsker ikke at skabe en situation, der vil underminere vores sociale tjenesteydelser, vores standarder for arbejdstagerrettigheder, vores bestemmelser om arbejdsbeskyttelse eller andre grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger. Vi ønsker beskyttelse, men ikke protektionisme. I det ændrede forslag er der fundet en balance, der manglede i det oprindelige forslag.

  Dorette Corbey (PSE), skriftlig. - (NL) På grundlag af artikel 16, stk. 1, litra b) og c), skal national lovgivning underkastes en test for at se, om den er i overensstemmelse med nødvendigheds- og proportionalitetsprincipperne. Det forekommer mig at være en uacceptabel krænkelse af den nationale suverænitet. Hvis min fortolkning af teksten er rigtig, skaber dette retsusikkerhed, og det lammer myndighederne. Naturligvis er det godt, hvis f.eks. miljølovgivning er proportional - men dette er altid en politisk vurdering. Det er ikke ønskeligt, at EU og Domstolen kigger med over de nationale politikeres skulder. Bortset fra stk. 1, litra b) og c) kan jeg helhjertet støtte kompromiset.

  Mia De Vits (PSE), skriftlig. - (NL) Jeg har ved den endelige afstemning stemt imod betænkningen om tjenestedirektivet, og det er der tre grunde til.

For det første er de forbedringer, som Parlamentet har foretaget af kommissionsforslaget, efter min mening ikke tilstrækkelige. Det er forkert, at en række sektorer i den offentlige tjeneste, de såkaldte tjenester af almen økonomisk interesse, stadig falder ind under anvendelsesområdet. F.eks. hører indsamling af husholdningsaffald og vanddistribution ikke hjemme i dette tjenestedirektiv. Desuden skal retten til offentlige tjenester forankres i en rammelov.

For det andet kan adskillige dele i direktivet fortolkes tvetydigt. Offentligheden har i dag en skeptisk holdning til Europa, og derfor kan vi slet ikke bruge juridisk usikkerhed i lovtekster.

For det tredje er dette ikke den rette måde til at skabe et socialt og pålideligt Europa med de samme harmoniserede spilleregler på hele det indre marked.

Det glæder mig trods alt, at adskillige følsomme sektorer såsom havnetjenester, vikarsektoren, ældreforsorg, sundhedsvæsen og børnepasning er udelukket fra tjenestedirektivets anvendelsesområde, og desuden at det, som de enkelte lande har opnået på det sociale område, stadig gælder, således at social dumping ikke er mulig. Jeg har støttet ændringsforslagene herom ligesom alle ændringsforslag, som forbedrede teksten og gjorde den tydeligere.

  Antoine Duquesne (ALDE), skriftlig. - (FR) Vedtagelsen af tjenesteydelsesdirektivet er et betydeligt fremskridt for EU. Det var trods alt muligt at bibeholde det væsentlige i det oprindelige udkast, og den vedtagne tekst vil medvirke til at fremme gennemførelsen af Lissabon-strategien, ligesom Kommissionens seneste undersøgelser viser.

Direktivet vil fremme aktiviteten i tjenesteydelsessektoren, som er en yderst vigtig kilde til beskæftigelse. Direktivet bliver et væsentligt aktiv, særlig for den belgiske økonomi, som er meget gearet til tjenesteydelser.

Ændringsforslagene fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse gjorde det muligt at reagere på offentlighedens største bekymringer ved at præcisere direktivets anvendelsesområde og gøre en ende på en langvarig fejlinformationskampagne. Det første forslag til et kompromis fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet gjorde direktivforslaget fuldstændig intetsigende. Heldigvis er det endelige kompromis, selv om det ikke er blevet modtaget med begejstring, et første skridt, hvilket er bedre end ingenting, og det tager fat på de væsentligste bekymringer hos tilhængerne af direktivet.

Det er nu op til Rådet at bekræfte og forbedre det endelige kompromis, som Parlamentet er nået frem til.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) I dag siger Europa-Parlamentet, hvad det skal sige om, hvordan vi skal skabe fri bevægelighed for tjenesteydelser i EU - en af de fire friheder, som vores fælles europæiske samarbejde bygger på. I en mere globaliseret verdensøkonomi med fortsat øget konkurrence skal den europæiske økonomi få mest ud af de områder, hvor vi er konkurrencedygtige. Tjenesteydelsessektoren er et sådant område. De kompromiser, som PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen er blevet enige om, har desværre åbnet for nye muligheder for at lovgive om mere protektionisme, som hindrer handelen med tjenesteydelser nabolandene imellem, og som udgør et specielt hårdt slag mod de nyeste medlemslande. Jeg har trods alt valgt at stemme ja til det udvandede forslag i dag, da det kan blive det første skridt mod, hvad jeg håber bliver fri bevægelighed for tjenesteydelser, som allerede er udsat for konkurrence, og som er vores fælles europæiske indre marked værdige.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at man ikke har vedtaget vores forslag om at forkaste Bolkestein-direktivet, den såkaldte Lissabon-strategis centrale element og neoliberalismens hovedvåben over for tjenesteydelserne, så de kommer til at gavne EU's økonomiske og finansielle gruppers interesser, sådan som det fremgår af de holdninger, som deres repræsentative organer, navnlig arbejdsgiverorganisationen UNICE, har tilkendegivet.

Arbejdstagernes og befolkningernes kamp har gennemtvunget nogle indrømmelser og justeringer, som vi har støttet, når de har været positive, men den forsmædelige aftale mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har skuffet forventningerne hos alle dem, der havde håbet, at Europa-Parlamentet kunne forkaste et så skadeligt forslag for medlemsstaternes arbejdstagere og befolkninger.

Vi har derfor stemt imod forslaget som helhed og mange af dets delpunkter, som vi er imod, i særdeleshed de følgende:

- liberalisering af de fleste tjenesteydelser, herunder følsomme sektorer og offentlige tjenester som vandforsyning, boliger, energiforsyning, posttjenester, forskning, almen uddannelse og erhvervsuddannelse, kulturelle tjenesteydelser og sikkerhedstjenester, hvor vores forslag om at udelukke dem fra direktivets anvendelsesområde er blevet forkastet;

- forringede ansættelsesvilkår for arbejdstagere, især midlertidigt ansatte;

- ringere beskyttelse af de rettigheder, som forbrugere, slutbrugere af offentlige tjenesteydelser og miljøet bør nyde.

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Formålet med den tekst, der er sat til afstemning, var at gennemføre et ægte indre marked for tjenesteydelser og samtidig berigtige et direktivforslag, hvis filosofi, der var baseret på konkurrence mellem medlemsstaternes sociale og skattemæssige lovgivning, ville få tragiske konsekvenser, da de forskellige sociale modeller ville blive bragt ned op et lavere plan.

Mens det første af disse mål er blevet nået, gælder det samme ikke for det andet mål. Parlamentet har ganske vist bidraget betydeligt til at ændre linjen i den oprindelige tekst ved at udelade oprindelseslandprincippet, ved at udelukke tjenesteydelser af almen interesse fra direktivet anvendelsesområde og ved at beskytte arbejdsretten.

Der er dog stadig en lang række grå områder. Sociale tjenesteydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er stadig direkte truet af uacceptabel social dumping. Det retslige tomrum i forbindelse med, at oprindelseslandprincippet udgår, varsler endvidere en ny situation, hvor det er EF-Domstolens dommere, som får magt til at fastsætte social lovgivning uden garanti for resultatet eller demokratisk kontrol.

Selv om jeg glæder mig over fremskridtene i denne sag, er det af disse yderst vigtige grunde umuligt for mig at støtte den endelige tekst, der er forelagt for Parlamentet.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Tjenesteydelsesdirektivet, som blev vedtaget i dag, er stadig uacceptabelt, fordi det kun er en dårligt forklædt kopi af det oprindelige direktiv.

Det store flertal af håndværkeres aktiviteter er stadig underlagt konkurrence på et tidspunkt, hvor denne sektor i Frankrig beskæftiger flest mennesker og skaber flest job. Selv om de alt for eksplicitte henvisninger til oprindelseslandprincippet er forsvundet, er der stadig områder, hvor dette skandaløse princip kommer til at gælde helt eller delvist. De resterende usikkerheder, grå områder og uoverensstemmelser vil give EF-Domstolen i Luxembourg magt til selv at fortolke direktivet. Den har dog altid dømt til fordel for dem, der mente, at visse standarder, og særlig sociale standarder, var en utålelig hindring for konkurrencen. Kommissionen får en undskyldning for at skubbe harmoniseringen nedad på områder, der ikke hører under dens kompetence, f.eks. social sikring og arbejdsretten.

Så, ændret eller ej, forkaster jeg Bolkestein-direktivet. Jeg afviser de absurde principper, det er baseret på. Jeg afviser social og lovgivningsmæssig dumping og den fri konkurrence, der roses til skyerne, men som er skyld i arbejdsløshed. Jeg afviser de planlagte virksomhedsflytninger og det eurokrati, som nægter at tage hensyn til, hvad befolkningen mener, således at man kan fortsætte med at pålægge dem uønskede politikker.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten deler den opfattelse, at det indre marked for tjenesteydelser ikke er færdigt. Vi hilser tjenesteydelsesdirektivet velkomment og mener, at tjenesteydelsesvirksomheder, uanset hvilket land de kommer fra, ikke skal diskrimineres i noget EU-land.

Det centrale spørgsmål i debatten om tjenesteydelsesdirektivet er, om direktivet skal styres af oprindelseslandsprincippet (artikel 16). Junilisten værdsætter såvel det indre marked som den nationale selvbestemmelse. Det grundlæggende spørgsmål er dermed følgende: Indebærer oprindelseslandsprincippet så afgørende fordele, at vi er klar til at give afkald på den nationale suverænitet? Vores svar på det spørgsmål er nej.

Oprindelseslandsprincippet er forbundet med betydningsfulde, men stærkt begrænsede områder såsom byggeri, installationsvirksomhed og rådgivningsvirksomhed. Vi hilser konkurrence inde for disse områder velkommen, men mener, at den skal ske på vilkår, som er retfærdige for samtlige parter. Vi mener, at svenske regler skal gælde på svensk territorium. Vi støtter dermed et såkaldt værtlandsprincip.

Vi har ydermere den opfattelse, at nationale monopoler på tjenesteydelser skal respekteres. Hvordan disse udformes, skal afgøres ved en bred diskussion i det respektive medlemsland.

Af ovennævnte standpunkt følger, at vi har valgt at støtte det kompromis, som PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen har stillet.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for det ændrede forslag. Jeg håber, at vedtagelsen af tjenesteydelsesdirektivet vil ryste den udbredte fejlagtige tro, at Kommissionen har det sidste ord at skulle have sagt om alt.

En tekst gennemføres ikke, som den er, blot fordi Kommissionen har foreslået den. Som følge af politiske aftaler, som var dikteret af valgomstændigheder, fik man den franske befolkning til at tro, at dette var tilfældet. Det såkaldte Bolkestein-direktiv er et symbol på folkelig manipulation. Parlamentet har i dag vist, at magten til at lovgive tilhører borgernes repræsentanter.

Kommissionens forslag var ikke godt. Vi ændrede det derfor med henblik på at finde en balance mellem de økonomiske fordele ved en liberalisering af tjenesteydelser og den absolutte nødvendighed af at forebygge enhver social dumping.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Europa-Parlamentets flertal har vedtaget det kompromisforslag, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har udarbejdet, fordi de ønsker at bevare de grundlæggende elementer i direktivforslaget om liberalisering af tjenesteydelser, i stedet for at forkaste det, sådan som vi har foreslået.

Som følge af den klare modstand mod forslagets mest negative dele og arbejdstagernes kamp for at få direktivet forkastet, har Europa-Parlamentets flertal fjernet nogle tjenesteydelser fra dets anvendelsesområde og henvist dem til senere beslutning, ligesom man ved juridiske fiksfakserier har fået kamufleret bestemmelsen om, at det er lovgivningen i tjenesteyderens oprindelsesland, der skal gælde.

Selv om de store økonomisk-finansielle gruppers ambitiøse mål ikke alle er blevet nået, er der taget et skridt hen imod mere konkurrence inden for utallige serviceområder, herunder offentlige tjenester, hvilket vil blive til skade for arbejdstagernes rettigheder og de tjenesteydelser, der ydes befolkningen. Der vil ligeledes ske nye indskrænkninger af staternes suverænitet, og EF-Domstolens vil få styrket sin rolle.

Direktivet om liberalisering af tjenesteydelser er dog endnu ikke vedtaget. Rådet, hvor den portugisiske regering har sæde, må påtage sig sit ansvar. Vi for vores vedkommende vil fortsætte kampen for at få dette direktivforslag forkastet, da det vil bringe arbejdstagernes og landets interesser i fare, hvis det vedtages.

  Jacky Henin (GUE/NGL), skriftlig. - (FR) Alt kan sammenfattes i to tal. I dag udgør tjenesteydelser i EU 70 % af merværdien, men de repræsenterer kun 20 % af handelen inden for Fællesskabet.

Da det er umuligt at flytte de fleste tjenesteydelsesvirksomheder, flytter man i stedet sultelønningerne, og Bolkestein-direktivet blev opfundet til dette formål. Hensigten med det er at begrænse lønninger mest muligt, at sænke den sociale sikring til et lavere plan, at begrænse forbrugerrettigheder og at afvikle offentlige tjenester. Det er ikke engang ultraliberalisme mere, det er total liberalisme.

Kompromisset mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet løser langtfra problemet med oprindelseslandprincippet og beskytter langtfra offentlige tjenesteydelser mod den nådesløse markedslov, og det eneste, det gør, er at give Kommissionen og EF-Domstolen rollen som endelig dommer. I betragtning af Kommissionens og EF-Domstolens ultraliberale holdning, der tillader dem at påtage sig en sådan rolle, er det det samme som at sætte ræve til at vogte et hønsehus.

At acceptere tjenesteydelsesdirektivet betyder, at man underskriver en dødsdom i Europa for beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere og offentlige tjenesteydelser.

EU-borgerne har ikke brug for et direktiv, som udbyder de sociale og skattemæssige valg, de på demokratisk vis har truffet, i konkurrence.

(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Den kompromispakke, som Den Socialdemokratiske Gruppe og den konservative gruppe er blevet enige om, skaber uklarhed. De to store grupper nægtede f.eks. at støtte en decideret udelukkelse af sociale tjenesteydelser fra direktivets anvendelsesområde på trods af den alvorlige bekymring, der er blandt mange arbejdstagere i socialsektoren. De udelukkede imidlertid sociale tjenesteydelser "såsom socialt boligbyggeri, børnepasning og familierelaterede tjenesteydelser". Denne ikke-udtømmende fortegnelse af visse tjenesteydelser skaber juridisk uklarhed, og det er umuligt at vurdere, hvilke sociale tjenesteydelser, der vil blive berørt af direktivet på andre områder end socialt boligbyggeri, børnepasning og familierelaterede tjenesteydelser.

Grupperne har i dette kompromisforslag undladt at sikre, at nøglesektorer såsom uddannelse, vand og kultur er direkte udelukket. Kompromisforslaget udgør en trussel mod forbrugernes rettigheder, idet medlemsstaterne ikke må indføre krav baseret på forbrugerbeskyttelse.

Derfor stemte jeg imod det ændrede forslag til betænkning.

  Karin Jöns (PSE), skriftlig. - (DE) Kommissionens forslag til et servicedirektiv tilstræbte social dumping og deregulering. Det glæder mig, at det er lykkedes min gruppe at vende dette direktiv til præcis det modsatte.

Princippet om oprindelsesland er opgivet, og adgang til markedet uden diskriminering træder i dets sted. Arbejdsretten på det sted, hvor serviceydelsen udføres, er den gældende ret. Desuden er det vigtigt, at direktivet om udstationering af arbejdstagere gælder uden indskrænkning, og at vikararbejde er undtaget. Nu opfordres Rådet til ikke at blokere den europæiske lovgivning yderligere.

Selv om jeg er glad for, at tjenesterne af almen interesse ikke længere er omfattet af direktivet, finder jeg det beklageligt, at tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse til dels stadig er underkastet direktivet. Vi trænger hårdt til et europæisk rammedirektiv, som separat regulerer dette vigtige område.

I den videre lovgivningsproces skal der tages højde for forskellige aspekter:

Arbejdstagernes grundlæggende friheder, som defineret i EU's "Monti-klausul", skal have forrang for erhvervslivets regler. Arbejdstagernes ret til medbestemmelse og deltagelse, som bygger på loven, må ikke undergraves.

De legitime interesser for samfundets vel, som defineret i artikel 4, stk. 7, litra a) i overensstemmelse med EF-Domstolens retspraksis, skal gennemgående respekteres.

Forpligtelser, som bygger på loven, i inden- og udenlandske arbejdstageres interesse (obligatoriske bidrag til erhvervssammenslutninger, feriekasse o.s.v.) skal gælde for både udenlandske og indenlandske leverandører af tjenesteydelser.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske Konservative kolleger har længe været ivrige tilhængere af foranstaltninger til gennemførelse af det indre marked i EU. Liberaliseringen af tjenesteydelser i det indre marked er et stort skridt hen imod dette mål og giver den velfungerende britiske serviceindustri mange nye muligheder for udvikling fremover.

Selv om vi har stemt for den endelige pakke i dag, er vi skuffede over, at vi er gået glip af muligheden for at nå til enighed om et ægte liberalt direktiv. Vi opfordrer derfor Rådet og den britiske premierminister til at tage skridt til at styrke direktivet hurtigst muligt.

Havde vi stemt imod denne ufuldkomne pakke og medvirket til dens forkastelse, ville dette have været en håndsrækning til venstrefløjen i Europa, der ud fra en ideologisk betragtning er imod liberalisering, frie markeder og økonomiske reformer. Der er et presserende behov for at liberalisere den europæiske økonomi, og vi vil fortsat argumentere herfor under andenbehandlingen af forslaget i Parlamentet.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, da jeg ikke mener, at slutresultatet er tilstrækkelig klart på en række områder. Det fremgår ikke klart, at vi har fjernet det såkaldte oprindelseslandsprincip. Det fremgår rent faktisk ikke klart, hvilken lovgivning, der vil være gældende for en virksomhed, der ønsker at tilbyde grænseoverskridende tjenesteydelser i en tidsbegrænset periode. Det fremgår heller ikke klart, hvor skillelinjen går for tjenesteydelser, der tilbydes som en offentlig tjenesteydelse af private udbydere eller underleverandører. Det glæder mig, at patientmobilitet er blevet fjernet fra direktivet - det burde aldrig have været omfattet. Kommissionens altomfattende forslag er ubetænksomt og dårligt gennemtænkt. Jeg ser frem til, at der indføres omfattende ændringer i dens næste forslag.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Siden Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000, hvor Frankrig var repræsenteret af Jacques Chirac og Lionel Jospin, og som siden er blevet formørket af arbejdet i Rådet (det indre marked) og af Berger- og Harbour-betænkningerne, der begge blev vedtaget med fuld støtte fra Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet, er de europæiske liberale, konservative og socialdemokrater de eneste, der reelt har presset på for at få gennemført det såkaldte Bolkestein-direktiv.

Hvad angår denne sag, var mødet i Det Europæiske Råd i Lissabon blot en afspejling i stor stil af en politisk klasses ideologi, der går ud på at få det indre marked for tjenesteydelser gennemført så hurtigt som muligt.

Da befolkningerne i Nederlandene og Frankrig pludselig besluttede sig til at beskytte deres sociale rettigheder ved at forkaste forfatningstraktaten, standsede de heldigvis den tidsindstillede bombe, der bestod af den uhæmmede liberalisering af tjenesteydelser.

Venstrefløjen, som blev indviklet i rodet med den liberale europæiske holdning, drukner nu i et hav af patetisk forvirring og interne selvmodsigelser.

Den ændrede udgave af tjenesteydelsesdirektivet ændrer tekstens form uden at berøre indholdet. Dette direktiv er dårligt, uanset om det er ændret eller ej, fordi den foreslåede strategi for det indre marked grundlæggende er skadelig.

Derfor forkaster vi ud fra nationale og sociale betragtninger Gebhardt-betænkningen.

  Jean-Marie Le Pen (NI), skriftlig. - (FR) Afstemningen den 29. maj 2005 om forfatningstraktaten var virkelig en politisk og social udløser.

Den rigtige plan B var faktisk tilbagetrækning af Bolkestein-direktivet, da Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet, Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance, UMP og UDF, som alle går ind for forfatningstraktaten og øget konkurrence i Europa, hvis det ikke havde været for nejet ved folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene, ikke ville have været så fast besluttet på at forkaste oprindelseslandprincippet og angrebene på kommercielle og ikke-kommercielle offentlige tjenesteydelser.

Det eneste formål med denne politiske og mediemæssige iscenesættelse er at få befolkningen til at glemme kovendingerne hos PSE, som sammen med Lionel Jospin bidrog til at liberalisere postvæsenet, det franske statslige elektricitetsselskab (EDF) og France Télécom. I denne sag mener vi, at de liberale og ærkemarxisterne eller postmarxisterne og internationalisterne er lige slemme. De er alle ansvarlige, og de er alle skyldige. Kun de nationale strukturer, som vi forsvarer, kan beskytte os mod Bolkestein-direktivet, Mittal Steel eller fjendtlige overtagelsestilbud fra multinationale selskaber eller amerikanske pensionsfonde.

Europa bliver splittet på grund af tjenesteydelsesdirektivet, mens det venter på, at den generelle aftale om handel med tjenesteydelser i WTO skal få alle til at blive enige i den fri konkurrences og det uangribelige markeds navn.

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Tjenesteydelsesdirektivet - eller det berygtede Bolkestein-direktiv - er en maskine, der producerer arbejdsløshed. Den franske folkeafstemning om forfatningstraktaten gav den franske befolkning mulighed for at få kendskab til direktivets ultraliberale filosofi, der er ødelæggende for beskæftigelsen. Trods et par kosmetiske ændringer er indholdet i dag det samme.

Begrebet oprindelseslandprincip er blevet fjernet, men det betyder ikke, at begrebet fri udveksling af tjenesteydelser er forsvundet. Det hele er en kæmpestor farce, der er beregnet på at tvinge det igennem, som de liberale, de konservative og venstrefløjen, som alle er ivrige EU-tilhængere, snedigt har udpønset sammen med deres respektive nationale regeringer i næsten to år. Hvad enten det drejer sig om Bolkestein-direktivet, tjenesteydelsesdirektivet eller Gebhardt-betænkningen, er alle disse tekster ens. De er genstand for kontroverser og kompromiser, som de politiske grupper i Parlamentet trækker i langdrag, og bør stærkt forkastes.

Vi er bestemt imod denne ultraliberale og antinationale vision for det indre marked for tjenesteydelser, hvis eneste formål i sidste ende er at ødelægge håndværksindustrien og små franske virksomheder under påskud af fri og uforvredet konkurrence.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod denne tekst, for selv om den er en forbedring af hr. Bolkesteins udkast, er den en alvorlig trussel imod den europæiske sociale model.

Oprindelseslandprincippet er kun formelt og ikke faktisk opgivet, fordi det retslige tomrum i teksten genindfører det ad bagvejen (med de facto-anvendelse af Rom-konventionen og nærhedsprincippet) og lader det være op til EF-Domstolen at tage sig af evt. voldgifter, som lovgiverne i virkeligheden skulle tage sig af ved at anvende værtslandprincippet. Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse bibeholdes inden for direktivets anvendelsesområde, hvilket truer offentlige tjenesteydelser, som allerede har lidt alvorlig skade i Europa. Afstemningerne har bekræftet en ultraliberal tilbøjelighed.

Medlemsstaterne berøves de midler, der er nødvendige til at regulere visse erhverv og effektivt at kontrollere gennemførelsen af direktiverne, f.eks. direktivet om udstationering af arbejdstagere, som er et skrøbeligt værn mod social dumping.

EU har brug for et alternativt forslag, der omfatter harmonisering opad af sociale og miljømæssige regler og forbrugerbeskyttelsesregler, og som udelukker offentlige tjenesteydelser, som kræver et beskyttende rammedirektiv.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har fortalt alle, der er villige til at lytte, at jeg går ind for et kompromis, men jeg er ikke parat til at blive gjort til grin.

Jeg kan tilslutte mig oprindelseslandprincippet. Forhandlerne fra min gruppe lovede mig, at den reviderede formulering, der slår fast, at medlemsstaterne skal overholde tjenesteydernes ret til at levere en tjenesteydelse i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat, i hvilken de er etableret, er identisk med dette princip. Hvis det er tilfældet, kan jeg stemme for kompromiset. Forhandlerne fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet hævder imidlertid højlydt og vedvarende, at det er lykkedes dem at gøre det af med dette princip, som de urigtigt anser for at være skyld i alle økonomiske og sociale dårligdomme.

At oprindelseslandprincippet er forsvundet fra artikel 16 vil føre til en retslig usikkerhed for tjenesteyderen, som vil være nødt til at spille efter gehør under tilsyn af EF-Domstolen.

Endvidere går beskyttelsesklausulerne i stk. 3 ud over retspraksis og giver det indtryk, at man kan anmode om at anvende loven i værtslandet på grundlag af et simpelt "behov" uden at afprøve forholdsmæssighed og forbud mod forskelsbehandling. Den heraf følgende usikkerhed om disse vigtige bestemmelser får mig til at forkaste visse dele af kompromisteksten vedrørende artikel 16.

(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

  Cecilia Malmström (ALDE), skriftlig. - (SV) Tjenesteydelsessektoren er vigtig, og jeg havde gerne set et større fremskridt på dette vigtige marked. Desværre er dagens afstemning et beskedent skridt, hvilket jeg beklager. En uhellig alliance mellem konservative og Socialdemokraterne baner vejen for protektionistiske zoner og juridiske tvister og begrænser markedet for tjenesteydelser. Denne udvikling vil Europas arbejdstagere og forbrugere tabe på. Jeg beklager, at vi signalerer til de nye medlemsstater, at der stadigvæk er en "vi og de"-mentalitet. Med stor tøven har jeg stemt for forslaget, som trods alt er et lille fremskridt for markedet for tjenesteydelser.

  Toine Manders (ALDE), skriftlig. - (NL) Det direktiv, som Parlamentet nu har vedtaget, forpligter medlemsstaterne til at fjerne alle mulige forhindringer, som endnu hæmmer den frie bevægelighed for tjenesteydelser. Navnlig for SMV'erne er dette et skridt fremad. Derfor har jeg stemt for kompromiset.

Bibeholdelse af oprindelseslandsprincippet betyder, at dette ikke forsvinder fra traktaten, medmindre vi benægter eksistensen af det indre marked. Jeg har tillid til, at Kommissionen og Rådet kommer med et bedre forslag som en reaktion på dette.

Jeg foretrækker, at tjenesteydelsesmarkedet liberaliseres endnu mere, og er derfor skuffet over Socialdemokraternes og De Kristelige Demokraters holdning. Kun De Liberale har lige fra begyndelsen afgivet et tydeligt signal om, at de støtter det frie marked i Europa og ønsker at liberalisere det indre marked yderligere. Både Socialdemokraterne og De Kristelige Demokrater har solgt deres sjæl for at glæde fagforeningerne på bekostning af forbrugerne! Med protektionisme sætter vi vores børns velfærd på spil.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) I 50 år har den grænseoverskridende frie udveksling af tjenesteydelser været en af de fire grundlæggende friheder i det fælles marked. Det er det, EF-Domstolen bekræftede ved at anerkende oprindelseslandprincippet. For de blinde blandt os fastsatte den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, der blev underskrevet i Marrakech i april 1994, over hele verden en fjerde måde at udveksle tjenesteydelser på i form af grænseoverskridende udveksling af tjenesteydelser, dvs. en midlertidig overgang til de sociale dumpingbetingelser i oprindelseslandprincippet.

Det er dette gamle princip, som de europæiske ledere nu foregiver at opdage, selv om dette oprindelseslandprincip har ødelagt europæiske økonomier i årtier. Hvis vi vil bevare den franskinspirerede europæiske sociale model med dens pensioner, sundhedsbeskyttelse, gratis skoler, posthuse, tog og hospitaler, kræver det, at vi ikke kun protesterer imod, at arbejdstagere betales den lavest mulige løn, som det er tilfældet i de mest socialt tilbagestående lande, men at vi også protesterer mod tanken om et marked uden toldbeskyttelse, hvilket er den egentlige grund til social dumping. Reglen med oprindelseslandprincippet er blot et symptom på denne sociale dumping. Udgangspunktet - den første defekte celle - for denne sociale cancer er tanken om det indre marked uden beskyttelse fra toldafgifter. Oprindelseslandprincippet er intet andet end en metastase.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over resultatet af denne historiske afstemning om det indre marked for tjenesteydelser. Den viser Europa-Parlamentets evne til at behandle kompleks lovgivning og tilføre vigtige forbedringer, hvor der tages hensyn til de europæiske borgeres bekymringer, og til sikre, at arbejdstagernes og forbrugernes rettigheder ikke undermineres af en ambitiøs og fremsynet lovgivning.

Ved at stemme for det ændrede servicedirektiv støttede jeg foranstaltninger, der sikrer balancen mellem en åbning af det indre marked, samtidig med at arbejdstagernes sociale rettigheder og de offentlige tjenesteydelser beskyttes.

En åbning af markedet for tjenesteydelser går ikke kun ud på at styrke de store virksomheder, men også på at skabe arbejdspladser og sprede potentielle økonomiske fordele til forbrugere og producenter, der repræsenterer ca. 30 milliarder euro. Denne lovgivning vil give små og mellemstore virksomheder mulighed for at levere grænseoverskridende tjenesteydelser og således endelig give dem mulighed for at drage fordel af den enestående regionale integration, der ligger i en union med 25 stater, uden at de behøver at indlede sig på udgiftskrævende juridisk tovtrækkeri i retten.

Europa, der står over for nye udfordringer foranlediget af de fremgangsrige markeder i tredjelande som f.eks. Indien og Kina, havde brug for at gribe denne lejlighed til at øge sit konkurrencemæssige forspring i en dynamisk og voksende sektor.

  Arlene McCarthy (PSE), skriftlig. - (EN) Som formand for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse glæder jeg mig over den historiske afstemning i dag om at åbne markedet for tjenesteydelser i hele Europa. Dette er den sidste brik i puslespillet om gennemførelsen af det indre marked. Små og mellemstore virksomheder har i for lang tid været forhindret i at gøre forretninger med andre EU-medlemsstater på grund af et grotesk bureaukrati. Med over 53 sager indbragt for EF-Domstolen, hvor virksomheder argumenterer for deres traktatmæssige ret til at levere tjenesteydelser i hele Europa, er tiden således inde til at fastsætte regler for indretningen af markedet for tjenesteydelser. Parlamentet har lyttet til borgernes bekymringer og frygt og sørget for, at den frie udveksling af tjenesteydelser ikke indebærer friheden til at underminere borgernes ansættelsesvilkår og deres rettigheder som forbrugere. Vi ønsker at bringe protektionisme til ophør og samtidig beskytte arbejdstagere og forbrugere. Vi var glade for at kunne stemme for og støtte et kompromisforslag, der sikrer denne kritiske afvejning af interesser for alle EU-borgere.

  Kartika Tamara Liotard og Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Tidligere kommissær Bolkestein var overbevist om, at gode love og gode kollektive arbejdsoverenskomster, som findes i nogle EU-medlemsstater, permanent skal konkurrere med de dårlige ordninger i andre medlemsstater. Eksisterende forskelle gøres til en konkurrencefaktor med den hensigt, at det hele tiden er de dårligste, der vinder. Denne ekstremt neoliberale foranstaltning ville ødelægge alt det, som arbejderbevægelsen har opnået gennem et århundredes kamp.

Takket være fagbevægelsens og andre organisationers massive aktion vil direktivet ikke se dagens lys i denne form. I stedet kommer der nu et utydeligt kompromis indgået af de største grupper i Parlamentet. Da Parlamentet ikke foretager tydelige valg, er der meget, som snart overlades til Domstolens fortolkning. Den kan derefter muligvis alligevel vælge det yderst omstridte oprindelseslandsprincip. Vi medlemmer af Det Socialistiske Parti i Nederlandene er ikke involverede i dette kompromis. Vi foretrækker at forkaste direktivet fuldstændigt, men så længe det ikke er trukket helt tilbage, støtter vi alle ændringsforslag, som fagbevægelsen betragter som en forbedring. I mellemtiden fortsætter den kamp, som vi fører sammen med fagbevægelsen mod alle arbejdsgiveres forsøg på at ansætte folk til en lavere løn.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Labour-Partiet stemte for det ændrede servicedirektiv, der bringer protektionismen til ophør og sikrer beskyttelsen af arbejdstagere og arbejdspladser.

Det forslag, der nu ligger på bordet, blev indgående drøftet med henblik på at nå frem til det bedste resultat for arbejdstagerne og erhvervslivet i Det Forenede Kongerige.

De britiske markeder er allerede liberaliseret for de øvrige EU-lande. Vi skal sikre, at virksomhederne, herunder de London-baserede virksomheder i min valgkreds, kan konkurrere på rimelige vilkår med resten af Det Forenede Kongerige.

Medlemmerne af Europa-Parlamentet fra Labour-Partiet har arbejdet hårdt for at sikre, at de britiske fagforeningers bekymringer over vilkår og betingelser er blevet drøftet seriøst og loyalt.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Det er og bliver vores mål at vælte servicedirektivet. I dag vedtog socialdemokrater og konservative i Parlamentet med 395 stemmer mod 215 et "kompromis", som kan beskrives som mere end rædselsfuldt. Til alle de dårlige indrømmelser, som Socialdemokraterne allerede på forhånd har gjort de konservative, kom der kort før afslutningen mere til. Således blev "socialpolitikken" og "forbrugerbeskyttelsen" ikke undtaget direktivets gyldighedsområde, sådan som friheden til at levere tjenestetydelser allerede gjaldt for "tjenesterne af almen økonomisk interesse". Dette er fuldstændig uacceptabelt.

Den vedtagne tekst er ikke kun en tilladelse til social dumping i Europa, men også et slag i ansigtet på fagforeningsfolk, sociale initiativer og alle dem, som i de seneste dage, uger og måneder er gået på gaden for at vise deres modstand mod Bolkestein-direktivet. En særlig skammelig opførsel udviste de tyske socialdemokrater, som, ganske anderledes end deres franske kolleger, urokkeligt støttede Bolkestein-direktivet og lod deres naturlige støtter i stikken.

Kampen mod direktivtet for social dumping i Europa begynder i virkeligheden først nu. I de kommende måneder vil vi mobilisere stadig mere modstand mod de planer, som Kommissionen, regeringerne og den usociale store koaltion har for Europa.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Beslutningen om, at tjenesteydere frit kan udbyde deres tjenesteydelser i alle medlemsstater uden særlige hindringer, er i forbrugernes, arbejdstagernes, tjenesteudbydernes og Europas interesse.

Markedet for tjenesteydelser rummer den europæiske økonomis største vækst- og udviklingspotentiale, og vores mål er at fremme reformer, der stimulerer økonomien, idet vi samtidig ønsker at beskytte arbejdstagernes, forbrugernes og virksomhedernes rettigheder, navnlig de små og mellemstore virksomheder, der traditionelt har vanskeligst ved at overvinde administrative, politiske og økonomiske barrierer.

Jeg støtter denne betænkning, fordi jeg går ind for ægte frihed til at etablere sig og udbyde tjenesteydelser i EU. Hvis man frit kan købe varer og tjenesteydelser i en anden medlemsstat, er der ingen begrundelse for at hindre tjenesteudbydernes fri bevægelighed, såfremt de overholder en række principper af især offentlig- og socialretlig karakter, som også er indeholdt i den vedtagne version.

Trods kompromiset - der er nødvendigt i en politisk gruppe med det ansvar, som Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har - er det et afbalanceret resultatet, der frem for alt sender et klart signal om, at Europa-Parlamentets flertal ønsker en økonomi med mere beskæftigelse og en mere effektiv, retfærdig og konkurrencedygtig økonomi.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Parlamentet har utvivlsomt i dag præget det europæiske parlamentariske demokratis historie med afstemningen om det såkaldte Bolkestein-direktiv.

Ved at forene det uforenelige - holdningen hos Frankrig og Polen, EFS og Unice og hos de progressive socialdemokrater og de ikke-dogmatiske liberale - er afstemningen et fremskridt hen imod et borgernes Europa. Den er et fremskridt hen imod et EU, der nægter at gå på kompromis med hensyn til social dumping, men som dog ikke glemmer at afskaffe de protektionistiske hindringer for fri udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden.

Parlamentet er kommet styrket ud af denne afstemning. Ikke blot har det opfyldt sin rolle som lovgiver fuldt ud ved f.eks. at gøre det af med oprindelseslandprincippet, men det har også været i stand til at undgå den fælde, som en koalition af euroskeptikere og overforsigtige nejsigere har sat, og som synes at have glemt, at vi den 1. juni 2004 fejrede den europæiske forsoning.

Ved at lægge særlig vægt på en politik til fremme af venligt samarbejde med vores venner fra de 10 nye medlemsstater har vi gjort intet mindre end at få en ny Berlinmur til at falde - denne gang i vores hoveder og forhåbentlig i lang tid.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Direktivforslaget om liberalisering af tjenesteydelser er det konkrete udtryk for en snart 50 år gammel tanke, eftersom et af EU's oprindelige mål for den europæiske integration netop også var den fri bevægelighed for tjenester.

Den vedtagne løsning er en sejr for det europæiske demokrati og bringer os ud af et dødvande, hvor vi indtil for nylig syntes at sidde uhjælpeligt fast. Var vi ikke var nået frem til denne forståelse, ville vi være i en situation, hvor ingen turde røre ved dette spørgsmål i de nærmeste år, med deraf følgende skade for den økonomiske vækst og beskæftigelsen.

Blot det, at der fjernes en række administrative og bureaukratiske barrierer, der har hindret den fri bevægelighed for personer og virksomheder, der udbyder tjenesteydelser, mere end retfærdiggør, at dette direktiv vedtages.

Det bliver særlig til gavn for de små og mellemstore virksomheder, da det vil gøre en ende på de frustrationer, som de har kunnet føle, når de har villet udøve deres erhverv i et naboland. Ofte har de skullet have sæde i bestemmelseslandet, et åbent kontor eller et filial, eller man har skullet lade sig registrere hos en eller anden administrativ myndighed, bevise, at man beherskede landets sprog, osv. osv. Med dette direktiv er alt det slut.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Den, som nøje har fulgt forhandlingen om tjenestedirektivet, må være overrasket over, at kompromiset mellem konservative og Socialdemokraterne fortolkes forskelligt. En gruppe på højrefløjen forsvarer kompromiset, fordi det "ikke krænker oprindelseslandsprincippet", mens venstrefløjen betragter det som "et definitivt brud med dette oprindelseslandsprincip".

Vi har således to klart modstridende holdninger. Dette kompromis gør det desuden ikke tydeligt, i hvilket omfang medlemsstater kan opstille strenge betingelser for, at visse tjenester kan ydes på deres område, og på den måde hindre social dumping.

Dertil kommer, at PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen har fjernet henvisningen til socialpolitik og forbrugerbeskyttelse.

Det er dog positivt, at det er lykkedes Parlamentet at udelukke en hel række tjenesteydelser fra anvendelsesområdet. Til gengæld falder tjenesteydelser af almen økonomisk interesse stadig i høj grad ind under direktivet.

Det reviderede Bolkestein-direktiv indeholder under alle omstændigheder mange juridiske utydeligheder og vil således på ny medføre mange retssager ved Domstolen. Den reviderede tekst giver absolut ikke den nødvendige gennemsigtighed og retssikkerhed.

For De Grønne var udelukkelsen af tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse og fjernelsen af oprindelseslandsprincippet i den endelige tekst afgørende punkter. Vores ønsker på dette område er ikke opfyldt. Derfor har jeg i sidste instans stemt imod.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Medlemmerne af Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod direktivet om tjenesteydelser i det indre marked, det såkaldte Bolkestein-direktiv.

Vi er imod den uværdige aftale, der er blevet indgået mellem Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet, og som støttes af Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, der stemte for det fejlslagne direktiv om "liberalisering af tjenesteydelser" på UNICE's opfordring.

De stillede ændringsforslag, som Det Europæiske Folkeparti, Den Socialdemokratiske Gruppe og De Liberale stemte for, forstærkede direktivets reaktionære karakter, idet:

a) de gør det muligt for monopolerne i servicesektoren at unddrage sig kontrol ved at vælge at etablere deres hovedsæde i lande med "et attraktivt erhvervsmiljø" - skattelettelser, lav servicestandard, billig arbejdskraft uden rettigheder, ingen kollektive overenskomster osv. med henblik på at maksimere deres indtjening;

b) de er et kraftigt slag mod offentlige/sociale tjenester (uddannelse, vandforsyning og affaldshåndtering, oplagring af farlige stoffer, posttjenester, kulturelle tjenester, sociale velfærdsydelser osv.), der privatiseres og underlægges fuld monopolistisk kontrol;

c) de bringer arbejderklassens grundlæggende arbejdsmæssige og sociale rettigheder i fare - kollektive overenskomster, forsikrings- og pensionsrettigheder, den ukrænkelige strejkeret, som arbejderklassen har tilkæmpet sig gennem en hård klassekamp;

d) de overlader køb af tjenester til monopolkapitalen med katastrofale konsekvenser for små virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende, og fastsættelsen af kvalitet og pris for tjenesteydelser overlades til en grådig kapitalmagt, der går efter enorme fortjenester.

  Diana Wallis (ALDE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod tilføjelsen af en ny betragtning 13b i servicedirektivet, fordi det er en vildledende og forkert fremstilling af den faktiske retsstilling at anføre, at forbrugeren altid vil drage fordel af den beskyttelse, der ydes i forbrugerlovgivningen i den pågældende forbrugers medlemsstat.

  Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. - (SV) I dag har Europa-Parlamentet stemt om et af de vigtigste lovgivningsmæssige emner, som vi nogensinde har håndteret - tjenesteydelsesdirektivet. Tjenesteydelsesdirektivets formål at fjerne hindringer for to af de friheder, som har været en del af EF-traktaten siden 1958 - fri etablering for leverandører af tjenesteydelser og fri bevægelighed for tjenesteydelser. Potentialet for handel med tjenesteydelser er enorm, og Sverige er et af de lande, som har mest at vinde på et velfungerende marked for tjenesteydelser.

Debatten om tjenesteydelsesdirektivet har været omfattende. Svenske og europæiske fagforbund har fremhævet, at direktivet bidrager til "social dumpning". Dette passer ikke, eftersom direktivet ikke håndterer arbejdsretslige spørgsmål. De arbejdsretslige aspekter er desuden blevet afklaret af Parlamentets beslutning.

Jeg vil have et godt tjenesteydelsesdirektiv, som fjerner administrative regler og andre handelshindringer. Jeg ønsker også at, direktivets anvendelsesområde skal være så bredt som muligt. Derfor stemte jeg for, at områder som privat sundhedspleje, vikarbureauer og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse skal omfattes af direktivet.

Dagens beslutning i Parlamentet bygger delvist på et bredt kompromis. Kompromiser er sjældent perfekte, men ofte nødvendige for at nå målet. Jeg håber, at det lykkes EU's medlemslande at træffe en beslutning om dette spørgsmål senere i år, så vi gør fremskridt i dette meget vigtige spørgsmål.

  Tatjana Ždanoka (Verts/ALE), skriftlig. - (LV) Jeg stemte imod de ændringsforslag til tjenesteydelsesdirektivet, der gik imod indførelsen af oprindelseslandsprincippet. Samtidig støtter jeg de ændringsforslag, hvor det understreges, at vi ikke må tillade en lavere servicekvalitet, at forbrugernes interesser ikke må lide skade, og at der skal tages hensyn til den offentlige sundhed. Jeg mener, at hvis oprindelseslandsprincippet ikke indføres, vil dette få betydelig indvirkning på den frie bevægelighed for tjenesteydelser i EU, idet de muligheder, som virksomheder fra de nye medlemsstater har for at konkurrere frit på det indre marked i tjenesteydelsessektoren, vil blive begrænset. Det er ikke i overensstemmelse med principperne for det indre marked at stille ubegrundede krav til en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat og at skabe ulige vilkår, og dette kan ikke tillades.

Borgerne i Letland og i de øvrige nye medlemsstater mener, at når de gamle medlemsstater i praksis udelukker deres virksomheder og arbejdstagere fra tjenesteydelsessektoren, er dette udtryk for bedrag og for manglende opfyldelse af de løfter, der blev givet til de nye medlemsstater under tiltrædelsesforhandlingerne. Den lettiske befolkning har betalt en for høj pris for tiltrædelse af EU. Letland har ødelagt sin industri og sit landbrug ved at give vestlige producenter fri adgang til dets hjemmemarked.

Jeg mener, at vi må nå til enighed om et direktiv baseret på solidaritet mellem gamle og nye EU-medlemsstater og lige rettigheder.

Betænkning af McGuinness (A6-0023/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den fremragende betænkning fra min kollega, fru McGuiness, om forslag til Rådets afgørelse om Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programperioden 2007-2013). Som led i reformen af den fælles landbrugspolitik bliver udvikling af landdistrikterne af afgørende betydning for 90 % af EU's territorium og 50 % af befolkningen. Disse retningslinjer er som helhed gode, og det glæder mig, at Parlamentet gradvis anerkender, at bjergområder har behov for særlig bistand.

Vi skal være meget årvågne med hensyn til de ressourcer, og særlig de økonomiske ressourcer, der bliver iværksat. Jeg beklager, at der ikke blev lagt større vægt på behovet for at sikre, at landdistrikterne får lige muligheder i den nuværende økonomiske og sociale konkurrence, f.eks. ved at indføre en politik med større infrastrukturarbejder såsom motorveje, højhastighedsjernbanetransport, luftfartsnettet og adgang til havne samt gennem udvikling af nye informations- og kommunikationsteknologier. EU skal sikre lige muligheder for borgere og virksomheder, uanset hvor de befinder sig på EU's territorium.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne betænkning, fordi vi er enige i de synspunkter, der fremsættes, bortset fra enkelte detaljer.

I betænkningen søges givet svar på landdistrikternes problemer, idet det betones, at de generelt befinder sig i en ugunstig situation, der kræver særlig opmærksomhed, samtidig med at der lægges vægt på, at forholdene er meget forskelligartede og varierer fra medlemsstat til medlemsstat.

Det indebærer forskellige strategier for afsidesliggende landdistrikter og ugunstigt stillede bjergområder, der lider under affolkning, og for bynære områder, som er under stigende pres fra bycentre. Jeg vil også gerne fremhæve, at der er forslag om støtte til lokale initiativer, såsom lokale landbrugsmarkeder og lokale indkøbsordninger med vægt på fødevarekvalitet, og behovet for effektiv støtte til unge landmænd for at sikre generationsfornyelsen.

Regionerne i den yderste periferi har behov for en særlig tilgang, eftersom deres landbrugsbedrifter er karakteriseret af isoleret beliggenhed, lille størrelse, begrænset diversifikation i produktionen og er påvirket af vanskelige klimaforhold.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Fællesskabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne skal tjene som grundlag for de fremtidige nationale programmer for udvikling af landdistrikterne for at skabe overensstemmelse mellem målene og de foranstaltninger, der gennemføres inden for denne vigtige europæiske sektor.

Det er overordentlig vigtigt, at strategierne udformes fuldstændigt og grundigt med henblik på at styrke de europæiske landdistrikters udvikling og forbedre befolkningens livsvilkår og miljøet.

Jeg støtter varmt både Kommissionens forslag, fordi der dér fremlægges en varieret række af målsætninger og foranstaltninger, og McGuinness-betænkningen, hvor de strategiske retningslinjer forfines på flere specifikke felter som f.eks. beskyttelse af landkulturen og bevarelse af det åbne landskab.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Europa-Parlamentets Landbrugsudvalgs behandling af de strategiske retningslinjer for udviklingen af landdistrikterne ifølge forligsproceduren indeholder mange anbefalelsesværdige forslag. Europa-Parlamentet forsøger imidlertid kontinuerligt på at anvende mere kontrol over medlemsstaternes landbrugs- og regionalpolitik. Det er vi negative over for.

Vi mener ikke, at man kan binde medlemsstaterne med et omfattende måldokument vedrørende udviklingen af landdistrikterne. Vi har en stærk tillid til, at de nationale eller regionale parlamenter i medlemslandene kan klare dette anliggende på en god og succesrig måde.

Vi har derfor stemt nej til de ændringsforslag, Europa-Parlamentet vil stille til Rådets dokument for strategiske retningslinjer for udviklingen af landdistrikterne.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den nye forordning om udvikling af landdistrikterne indebærer, at Fællesskabet vedtager strategiske retningslinjer for den kommende finansieringsperiode 2007-2013. Jeg vil gerne fremhæve udvikling af landdistrikterne, eftersom de udgør 90 % af EU's territorium og rummer 50 % af befolkningen.

Disse strategiske retningslinjer har til formål at fastlægge de områder, hvor EU-støtten skaber den største værditilvækst på EU-plan, integrere EU's prioriteringer i politikken for udvikling af landdistrikterne, sikre overensstemmelse i programmeringen med andre EU-politikker og støtte gennemførelsen af den nye fælles landbrugspolitik og den nødvendige omstrukturering i de gamle og nye medlemsstater.

Ligesom ordføreren støtter jeg dette forslag til Rådets afgørelse, idet det opfylder kravet om at give medlemsstaterne større klarhed og nærmere anvisninger med hensyn til forordningens gennemførelse. Der må derudover lægges særlig vægt på at modernisere land- og skovbruget og opmuntre de unge landmænd og deres familier til ikke at forlade landdistrikterne.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Kan landdistrikterne udvikles uden landboere? Vil der være landsbyer og landskaber i det vindyrkende Sydfrankrig, hvis vinrankerne udryddes, hvis de kooperative og private vinkældre bliver tvunget til at lukke, og hvis vindyrkernes stuehuse erstattes af boligbebyggelse?

Vil der ske en udvikling af landdistrikterne i det sydvestlige Frankrig og i Périgord-, Cévennes-, og Causses-regionerne, hvis landmænd, hyrder og fåreflokke forsvinder, og de kun erstattes med pensionister fra Storbritannien, Nederlandene og Nordeuropa?

Udvikling af landdistrikterne under den anden søjle er udelukkende et røgslør. Det er det smarte navn, der anvendes til at beskrive, at vores landbrugsproduktion forsvinder til gavn for producenter fra Brasilien, Australien eller det sydlige Stillehav med en trøstepræmie i form af beskedne job som landskabsgartnere for de overlevende medlemmer af Frankrigs og Europas landbrugssamfund.

Udvikling af landdistrikterne er et lige så hyklerisk begreb som "multifunktionelt landbrug". Det er et smertestillende middel, et lindrende middel, der anvendes til kvinder og mænd fra landet, som bevidst og uværdigt ofres i den altoverskyggende "globale aftale". I det sydlige Stillehav lægger man vægt på landbrug. I Europa lægger man vægt på det illusoriske marked for tjenesteydelser.

Da EU har begået den dumhed at sælge ud af sine landmænd, opfinder det nu en farisæisk politik for udvikling af landdistrikterne i den menneskelige og økonomiske ørken, som Bruxelles har skabt på landet.

Ny finansieringsmekanisme for udvikling inden for rammerne af Millenium-målene (RC-B6-0119/2006)

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) EU har et enestående ansvar og en enestående mulighed, hvad angår denne sag. Kun det kan opfylde de to betingelser for at indføre disse nye mekanismer, nemlig den rigtige størrelse og politisk vilje. Den forelagte tekst lever desværre ikke op til denne forventning.

Beslutningsforslaget støtter ganske vist i princippet de nye kilder til udviklingsfinansiering ved at understrege behovet for, at disse midler skal supplere traditionel offentlig støtte og ikke erstatte den. Denne holdning hos Parlamentet er imidlertid meget halvhjertet.

Der gives kun tøvende udtryk for støtten, og det centrale koncept i denne debat, en global skat til udviklingsfinansiering, forbigås i stilhed. De forskellige projekter, der er på bordet i dag, vedrørende f.eks. beskatning af finansielle transaktioner, CO2-udledninger og våbensalg nævnes ikke. Globale offentlige goder, som disse mekanismer først og fremmest skulle finansiere, omtales ikke.

Da det er et første skridt i den rigtige retning, vil jeg stemme for dette beslutningsforslag. Jeg ønsker imidlertid, at det skal tilskynde til en hurtigere og mere vidtrækkende indsats, der sigter på at gennemføre disse nye værktøjer i EU i praksis.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne debat og beslutning, hvor der ses på innovative metoder til opfyldelse af millenniumudviklingsmålene enten gennem en afgift på flybilletter eller gennem en Tobin-skat på valutatransaktioner. Jeg har nu i næsten 10 år støttet og været fortaler for sidstnævnte løsning og glæder mig over, at både Frankrig og Belgien har vedtaget den relevante lovgivning, der i øjeblikket er under behandling i Italien, hvor jeg sidste år fremlagde dokumentation for det italienske senats finans- og udenrigsudvalg om dette spørgsmål.

Uanset hvilken metode der anvendes til at skaffe midler, skal midlerne øremærkes til at hjælpe mennesker, der lever i dyb fattigdom, de 1,2 milliarder mennesker, der lever for mindre end 1 euro pr. dag, med at få adgang til bolig og uddannelse, vand og sundhedspleje på basalt niveau.

Jeg glæder mig især over punkt 7, der vil medvirke til at fremme kampagnen til bekæmpelse af fattigdom, den såkaldte Stamp Out Poverty kampagne, der ledes af David Hillman og Tobin Tax Network.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Fattigdomsbekæmpelse er en af de store udfordringer, som alle lande skal beskæftige sig med. Junilisten mener dog, at arbejdet skal finansieres af de respektive landes nationale budgetter. Om det er international bistand eller andre anbefalelsesværdige projekter, må det under ingen omstændigheder føre til, at national beskatningsret erstattes med en EU-beskatningsret Vi stemmer derfor nej til beslutningsforslaget.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har støttet denne beslutning, fordi vi læser den med størst mulig velvilje, selv om den indeholder punkter, som vi er meget forbeholdne over for.

Begrænsede og kortsigtede midler løser dog ikke opgaven med at gennemføre millenniumudviklingsmålene, nemlig at udrydde ekstrem fattigdom og sult, sikre almen grundskoleuddannelse, fremme kønsligestilling og empowerment af kvinder, sænke børne- og mødredødelighed, bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme, sikre et bæredygtigt miljø og oprette et partnerskab for udvikling.

At nå disse rimelige og nødvendige mål forudsætter en dybtgående ændring af den politik, som føres af de ledende kapitalistiske magter og de af dem beherskede internationale fora som Verdensbanken og Den Internationale Valutafond. Det forudsætter, at der gøres en ende på kapitalistisk konkurrence, liberalisering af handelen, privatiseringer, mindskelse af arbejdstagernes rettigheder og lønninger, de store økonomisk-finansielle gruppers kontrol med staternes politik og koncentration af rigdom hos nogle få på bekostning af udbytning og undertrykkelse af de mange.

Virkeliggørelse af disse mål forudsætter med andre ord omstyrtelse af selve det system - kapitalismen - der er årsagen til udbytning, ulighed, fattigdom, vold og undertrykkelse.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg underskrev denne beslutning, som efter min opfattelse indeholder en brugbar EU-mekanisme til opfyldelse af internationale udviklingsmål inden for rammerne af millenniumudviklingsmålene. Mange af mine vælgere i London mener, at det er vigtigt at opfylde disse mål.

Ytringsfrihed og respekt for religiøs tro (RC-B6-0136/2006)

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Hr. formand, jeg ønskede at henvise til beslutningen om ytringsfrihed. Jeg kunne ikke støtte beslutningen, fordi de personer, der indledningsvis sårede andre menneskers følelser, handlede arrogant. Da de blev truet med boykot af deres varer, begyndte de at undskylde og handlede således fejt. Der tages ikke afstand fra denne arrogance eller fejhed i forslaget, og det er netop baggrunden for, at jeg ikke kunne støtte beslutningen.

(Bifald)

  Francesco Enrico Speroni (IND/DEM). - (IT) Hr. formand, jeg stemte ikke for denne beslutning, da den efter min mening er yderst svag.

Jeg vil navnlig gerne understrege, at reaktionen på tegningerne - hvad enten de var fornærmende eller ej, hvilket det er op til domstolene at afgøre - ikke kun kom fra samfundets bund, sådan som det var tilfældet med urolighederne i de franske forstæder.

I dette tilfælde var der en officiel reaktion, bl.a. tilbagetrækningen af ambassadører og en officiel boykot af danske varer, dvs. europæiske varer. Dette viser - hvilket også forfatteren Oriana Fallaci har understreget flere gange - at der ikke eksisterer noget tolerant islam. Et tolerant islam ville nemlig bare have grinet af tegningerne og ladet som ingenting, og det ville bestemt ikke have reageret på denne måde.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at det kun yderst sjældent er nødvendigt at begrænse ytringsfriheden. Det skal naturligvis være ulovligt at råbe "Det brænder!" i en biograf eller at tilskynde direkte til racehad. I lyset heraf er det vanskeligt for mig at forstå baggrunden for, at lederen af det nyfascistiske British Nationalist Party, Nick Griffin, blev frikendt for tilskyndelse til racehad tidligere på måneden efter hans udtalelser om både islam og den myrdede sorte teenager Stephen Lawrence.

Jeg er imidlertid ikke sikker på, at de danske karikaturer falder ind under denne kategori. De virkede uden tvivl stødende på mange mennesker, men det betyder ikke, at de på lignende vis tilskynder til racehad. Når jeg ser, at modstanden mod deres offentliggørelse kommer fra den fundamentalistiske kristne højrefløj i Europa, bliver jeg bekymret for, om blasfemilovene støves af igen i hele Europa. Det ville have været korrekt ikke at forbyde offentliggørelsen, men at fordømme indholdet i mange af karikaturerne.

Hvad angår hr. Frattinis "adfærdskodeks" for journalister, fortjener det den modtagelse, det fik. Hvis vi skal beskytte borgernes dybt rodfæstede tro mod latterliggørelse, angreb og forhånelse, kunne dele af den britiske boulevardpresse måske begynde med at respektere min modstand mod racisme og fremmedhad, min socialisme og mit engagement i Europa.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er dybt bekymrede over, hvordan Europa-Parlamentets flertal bidrager til den internationale spænding og samtidig ignorerer den dybt provokatoriske hensigt, der ligger bag offentliggørelsen af karikaturtegningerne, sådan som hændelsernes farlige udvikling tydeligt viser.

Det er forkasteligt, at man forsøger at retfærdiggøre USA's stadig mere omfattende intervention i Mellemøsten med falske påstande om et civilisationernes sammenstød. Det er bekymrende at bevidne, hvordan EU's store magter lægger sig op ad USA's ambitioner i denne region. Det er således værd at bemærke, at initiativet til at blokere for en forhandlingsløsning i Det Internationale Atomenergiagentur vedrørende Iran er kommet fra Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige, hvilket USA længe har tilstræbt.

Til forskel fra det, som nogle ønsker, at vi skal tro, er det USA og dets allierede, især Israel, der har været årsag til trusler mod freden og til krig, aggression og besættelse. Det er dem, der militært har besat Afghanistan, Irak og Palæstina, ligesom det er USA, der har masser af baser og soldater i regionen. Der må derfor hurtigst muligt træffes forholdsregler, som går imod de stadig flere tilskyndelser til vold, og som skaber mindre spænding i de internationale relationer og sikrer freden.

  Jeanine Hennis-Plasschaert (ALDE), skriftlig. - (NL) Den nuance, der er stræbt efter, har ført til, at jeg i sidste instans ikke støttede forslaget. De fromme vendinger i nogle punkter anser jeg for fuldstændigt malplacerede. Atter opstår det indtryk, at der kan forhandles om ytringsfrihed og presse. Denne strategi hverken kan eller vil jeg støtte. Ytringsfrihed er efter min opfattelse en ubetinget ret. Jeg vil gerne citere Voltaire, som sagde: "Jeg vil bekæmpe din mening, men dø for din ret til at have den."

I det europæiske liberale samfund går religionsfriheden hånd i hånd med friheden til at kritisere en religion og især de ting, denne resulterer i. Dette skal i krystalklare vendinger gøres klart over for den protesterende islamiske verden. Den, som flygter fra ulven, bliver jo ædt af bjørnen.

Med Unionens og dens medlemsstaters skizofrene og overordentlig forsigtige holdning giver man efter for radikale muslimer med en fundamentalistisk fortolkning af koranen. Trusler og angst må aldrig nogensinde føre til, at vi sælger ud af vores frihedsrettigheder. Historien har lært os, at problemer ikke så meget opstår på grund af for mange frihedsrettigheder, men netop på grund af begrænsning af disse frihedsrettigheder.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning, da den på mange områder tilvejebringer et afbalanceret svar på den danske avis' ubetænksomme handling, da avisen bestilte karikaturer af profeten Muhammed med henblik på offentliggørelse vel vidende, at det ville blive betragtet som en stødende handling. I betænkningen anerkendes det, at reaktionen i høj grad var organiseret af politiske kræfter, der søger at skabe had mod visse vestlige regeringer, og det anerkendes, at langt de fleste muslimer ikke reagerede med vold, men med værdighed og vrede over den vold, de ikke mener, afspejler de værdier, der er indbygget i deres tro. Jeg bemærker imidlertid, at Parlamentet på ny har undladt at kritisere en af vores medlemsstater, der er blevet kritiseret af Europarådet for at ophede indvandrerdebatten. Dette har skabt et klima, hvor spændingerne forværres. Parlamentet skal indtage en konsekvent holdning over for fejltagelser inden for EU's grænser og ikke blot uden for grænserne.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er skuffet over, at denne beslutning vedrørende et vigtigt kontroversielt spørgsmål er uklar og tvetydig og ikke i tilstrækkelig grad tager stilling til baggrunden for denne polemik om "karikaturer". Ytringsfriheden bør afvejes mod en ansvarlig udøvelse af denne ret. Dette er vigtigt for mange, herunder for mine vælgere i London, som jeg har svaret personligt.

  Athansios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) De bestræbelser, som Kommissionen, Rådet og de politiske grupper, der støtter EU's politik, gør for at fremstå som vogtere af "pressefrihed og respekt for religiøs overbevisning", er en fornærmelse mod befolkningen. I virkeligheden forsøger de at skjule det politiske ansvar og de formål, som offentliggørelsen af Muhammed-karikaturerne og den omtale, de fik i de europæiske hovedstadsaviser, tjener.

Dette er ikke et tilfælde. Den gentagne offentliggørelse er knyttet til valget i Palæstina og optrapningen af den imperialistiske aggression i Iran, Syrien og i området som helhed. Alle dem, der gør deres yderste for "pressefriheden", ser bevidst bort fra den kendsgerning, at Muhammed og islam sidestilles med terrorisme i karikaturerne med det formål at forberede offentligheden på at acceptere nye krige og imperialistiske interventioner i muslimske lande. Derfor fremkaldte de massedemonstrationer og stærke reaktioner fra de mennesker, der har betalt, og stadig betaler, med deres blod for de amerikanske og europæiske imperialistiske interventioner og krige.

Der er grundlæggende tale om en konflikt mellem imperialisme og folkeslag, mellem udbytteren og de udbyttede, der uanset religion, farve og køn, må stå sammen og bekæmpe og nedbryde det imperialistiske system som helhed.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det samfund, som vi er stolte af at leve i, har frihed som selve sit grundlag. Vi ser os først og fremmest som frie og derfor også som ansvarlige.

Det essentielle i de seneste begivenheder har ikke været udøvelse af ytringsfriheden, men en uantagelig reaktion fra dem, der har påstået sig krænket. Det er legitimt at blive indigneret, men det gælder ikke enhver måde at udtrykke sin indignation på. Vi bør først og fremmest udtale os imod de angreb, som EU's medlemsstater har været genstand for. Vi afviser vold, og vi er solidariske med Danmark og de andre medlemsstater.

Når det er sagt, må det også tilføjes, at vi udmærket ved, at disse demonstrationer har været iscenesat, og at de i betydelig grad har påvirket forholdet mellem Vesten og den islamiske verden. Trods vore frihedsrettigheder, særlig ytringsfriheden, må ethvert udtryk for had og enhver tilskyndelse til racisme og fremmedhad fordømmes, og enhver frihedsrettighed udøves med ansvarlighed både nu og ellers.

Vi skal ikke vige i forsvaret for vores ret til at være frie, men vi skal heller ikke stræbe efter konfrontation. Vi skal tværtimod undgå den, fordi vi ved, at fred og sikkerhed i verden for en stor del afhænger af, at vi føler os ansvarlige.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Dette er, hvad vi er begrænset til: højst 200 ord, fordi formændene for grupperne på et begrænset møde besluttede, at forhandlingen om ytringsfrihed skulle berøves netop denne frihed.

Når man kun tillader en taler pr. gruppe, er det en fornægtelse af demokratiet lige netop nu, hvor sagen med karikaturerne er i nyhederne over hele verden og hensætter en del af verden i ild og blod.

Er det blevet sagt tilstrækkelig tit, at den tegning, der antændte gnisten, ikke afbildede andet end det, terroristerne gør, nemlig at begå deres handlinger i Allahs navn? Det er ikke en karikatur på islam, det er en karikatur på fanatisme.

Er der blevet gjort nok for at protestere imod den måde, en tegner, en avis, en nation og en regering har været sat i samme bås?

Der bliver krævet løsepenge for den presse- og ytringsfrihed, der er fundamentet for vores værdier. Ja, jeg vil skabe tættere bånd mellem vores kulturer, men jeg accepterer ikke at købslå om vores værdier. Menneskerettigheder kommer før Allahs lov eller en enhver anden guds lov.

Hvis der er sket alvorlige fejltagelser, misbrug eller tilskyndelser til had, er det op til domstolene at dømme om dem, men jeg forkaster censur. Jeg giver ingen tilladelse til at slukke de oplysningsfilosofier, som jeg gør krav på.

  Wojciech Roszkowski (UEN), skriftlig. - (PL) Krisen forårsaget af offentliggørelsen af karikaturer af Muhammed og de fanatiske muslimers ekstreme reaktion har ikke blot afsløret, at der er en stor kulturkløft mellem den vestlige civilisation og den muslimske verden, hvor princippet om kollektivt ansvar finder anvendelse, og hvor der ikke udvises respekt for religionsfrihed, men også, at det liberale demokrati er i alvorlig krise. Det liberale demokrati har ikke været i stand til at få de muslimske samfund i Europa til at respektere retsstaten eller til at få de muslimske stater til at respektere religionsfriheden. Ved at ophæve ytringsfriheden til naturlov er det derimod lykkedes at krænke muslimernes religiøse følelser. Frihed uden ansvar fører imidlertid uundgåeligt til konflikter.

Hvis vi udviser respekt for nationale og religiøse følelser, danner vi samtidig grundlag for at respektere de personer, der udtrykker disse følelser, uanset om vi er enige i disse synspunkter eller ej. Disse følelser må derfor ikke blive stødt af blasfemiske afbildinger af korset, af Muhammed eller af ofrene for Holocaust. Hr. Cohn-Bendit har ikke ret, når han påstår, at det religiøse ikke længere er religiøst i det offentlige rum. Religion vil altid adskille sig fra en politisk debat, medmindre den selvfølgelig ændrer sig fra at være en religion til at blive en ideologi. En karikatur af hr. Cohn-Bendit er ikke det samme som en karikatur af Muhammed.

Vi kan ganske enkelt ikke tvinge andre offentlige aktører til at frigøre sig fra deres religiøsitet. Ethvert forsøg herpå vil få samme følger som offentliggørelsen af Muhammed-karikaturerne. Derfor stemte jeg imod punkt 5 i beslutningen, og derfor afholder jeg mig fra at stemme om beslutningen som helhed, da punkt 5 blev vedtaget.

  Gary Titley (PSE), skriftlig. - (EN) EPLP, Labour-Partiets gruppe i Europa-Parlamentet, undlod at stemme om punkt 5 og ved den endelige afstemning om dette fælles beslutningsforslag, da vi mener, at det er et forvirrende og uklart forslag fuld af gentagelser.

Vi tror fuldt og fast på, at ytringsfriheden skal afvejes mod journalisters og andres ansvarlige udøvelse af denne ret. I denne beslutning er det ikke lykkedes at afveje disse konkurrerende målsætninger og at give en nøjagtig beskrivelse af baggrunden for den aktuelle polemik.

EPLP er i kontakt med borgere i hele Det Forenede Kongerige, der har udtrykt bekymring over for os.

Udsigterne for Bosnien-Hercegovina (RC-B6-0095/2006)

  Jaromír Kohlícek (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, Bosnien-Hercegovina er det land, hvor der er blevet gjort de mest ihærdige bestræbelser på at ødelægge den multietniske sameksistens i Balkanlandene og tilskynde til religiøse konflikter mellem befolkningsgrupper. Jeg vil gerne understrege, at dette intet har at gøre med relationer mellem lande, men snarere med relationer mellem muslimske og katolske befolkningsgrupper. Det jødiske samfund blev tvunget til at flygte ud af landet i konfliktens indledende fase, og de blev derfor aldrig inddraget i konflikten. Et andet særligt forhold er, at da staten blev oprettet, boede de fleste ortodokse i landdistrikterne, hvorimod de fleste muslimer boede i byerne. Vi bør ikke glemme dette, når vi planlægger EU-støtteprogrammer.

Jeg glæder mig derfor over beslutningens punkt 16, hvor der opfordres til øget opmærksomhed på landdistrikternes særlige behov. Det er også på høje tid at opfordre Haag-domstolen til at indlede retsforfølgelsen af de krigsforbrydere, der ikke handlede ud fra en religiøs overbevisning. I henhold til den terminologi, der anvendes her, taler vi om serberne. Vi må erkende, at end ikke Europa-Parlamentet altid har været i stand til at nå frem til en retfærdig konklusion. I nogle afsnit i beslutningen vedrørende tiårsdagen for begivenhederne i Srebrenica holdes kun den ene side ansvarlig for massemordet i strid med de påviste kendsgerninger.

Jeg glæder mig over, at de diktatoriske metoder, der er blevet anvendt af de nuværende administratorer i landet, nu er henvist til fortiden. Dette er endnu en positiv beslutning, hvor der sigtes på at støtte den økonomiske udvikling, ikke mindst gennem aftalen indgået af landene på Vestbalkan om repatriering af flygtninge og erstatning for tabt ejendom. Vi stemte således for beslutningen under forudsætning af, at visse passager i beslutningen omarbejdes.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Hvordan skal man fortolke, at Europa-Parlamentets flertal har forkastet vores gruppes ændringsforslag, hvor vi insisterer på, at "borgerne i Bosnien-Hercegovina har ret til selv at bestemme deres lands fremtid", og hvor vi anmoder om, at "alle udenlandske militære styrker trækkes tilbage (…) så hurtigt som muligt" fra landet?

Bosnien-Hercegovina er i øjeblikket et protektorat okkuperet af 7.000 NATO/EU-soldater, og som styres af FN/EU's højtstående repræsentant med så vidtgående og antidemokratiske beføjelser, at Europa-Parlamentet "opfordrer" ham til at udøve dem med "varsomhed".

Det er på denne baggrund, at Europa-Parlamentets flertal helt uantageligt blander sig i Bosnien-Hercegovinas indre forhold og udviser ligegyldighed over for dets befolkningsgruppers suveræne vilje ved at foreslå, at Rådet og Kommissionen griber ind i den igangværende forfatningsreform og indleder en forhandlingsprocedure med det mål at optage landet i EU. Der opstilles herfor der en række forudsætninger, idet det bl.a. fordres, at det stive lønfastsættelsessystem reformeres og opblødes især i den offentlige sektor, privatiseringsprocessen fremskyndes, energisektoren reformeres og liberaliseres, og jernbanernes omstrukturering og liberalisering videreføres, hvilket vi ikke finder acceptabelt.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) I Bosnien-Hercegovina har folk erfaring med forskellige slags styre. Den tyrkiske periode var til fordel for den islamiske befolkningsgruppe i den centrale og nordvestlige del, som betragter sig selv som ægte bosniere. Den østrigske periode var til fordel for den romerskkatolske befolkning i den sydvestlige del, som kalder sig selv kroater. Den jugoslaviske periode var til fordel for den ortodokse befolkning i den nordlige og østlige del, som betragter sig selv som serbere. Bosnien var opløst som forvaltningsenhed i 1920'erne, men blev på ny oprettet efter Anden Verdenskrig som et blandet område, et lille Jugoslavien i midten af den føderale stat, som skulle bidrage til integreringen af de forskellige befolkningsgrupper inden for Jugoslavien. Det mislykkedes fuldstændigt. I krigen 1992-1995 ville hver af disse grupper ensidigt gennemtvinge deres egne ønsker. Dayton var patentløsningen på fred og forsoning. Det er ganske vist en ineffektiv og kostbar struktur, men denne skyldes, at det var nødvendigt at forsone stærkt varierende ønsker. Derfor må vi ikke uden videre smide denne mangelfulde Dayton-struktur væk, men bruge den til opbygningen af en føderal struktur, hvori alle permanent kan leve sammen i fred. Befolkningen skal frit kunne vælge i stedet for, at Europa pålægger den noget.

  Athansios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU har et fælles ansvar for opløsningen af Jugoslavien, NATO-krigene og befolkningens dramatiske situation. Efter Dayton-aftalen blev Bosnien-Hercegovina okkuperet af NATO-styrker, der for nylig blev erstattet med en EU-styrke på 7.000 soldater.

NATO traf beslutning om de politiske partiers virke, og NATO's administrator fjernede landets valgte præsident. På 11 år nåede arbejdsløsheden op på 40 %, og 50 % af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, 50 % har ikke adgang til lægebehandling og medicin, og 18 % har ikke elektricitet. Over 600.000 flygtninge, navnlig serbere, er ikke vendt tilbage. Korruption, organiseret kriminalitet og den sorte børs florerer. Dette "demokrati" blev indført af imperalisterne. De omdannede Balkanlandene til protektorater, der nu forbereder sig på indlemmelse i EU.

Forslaget til beslutning udarbejdet af de politiske grupper, der støtter EU's imperialistiske politik, er baseret på grov tvang og trusler, idet landets befolkning tvinges til at acceptere forfatningsændringer dikteret af imperialisterne og til at følge deres henstillinger i den sidste fase forud for parlamentsvalget i oktober, idet den stabiliserings- og associeringsaftale, der forhandles om, i modsat fald vil blive skåret helt ind til benet.

Grækenlands Kommunistiske Parti er af den opfattelse, at befolkningen i Balkanlandene sammen med befolkningen i EU må kæmpe for at få besættelsesstyrkerne til at forlade landet.

Situationen i Belarus (RC-B6-0109/2006)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Man kan spørge sig selv, hvorfor Belarus er det land, hvis adfærd Europa-Parlamentet har vedtaget det største antal beslutninger for at fordømme. Nogle vil sige, at det er på grund af menneskerettighedssituationen.

Selv hvis det skulle forholde sig sådan, kan man undre sig over, hvorfor Europa-Parlamentet ikke med den samme entusiasme vedtager beslutninger om andre lande, med en menneskerettighedssituation, der ligner eller er værre. Er det mon, fordi Belarus hidtil har modsat sig USA's og de store EU-staters uacceptable krav og indblanding?

Er det mon, fordi Belarus til forskel fra de fleste lande i regionen har standset og tilbagerullet privatiseringerne af sin økonomis nøglesektorer og i stedet har satset på landbruget og på sin nationale produktion, hvorved det har forbedret befolkningens levevilkår og har været det eneste postsovjetiske land, der igen har nået BNP-niveauet fra 1990?

Er det mon, fordi Belarus er engageret i at opbygge en union af stater med lige rettigheder sammen med Rusland, som det har en kollektiv forsvarspagt med?

Er det mon endelig, fordi vi her nok en gang står over for dobbeltmoral dikteret af strategiske interesser og af USA's og dets europæiske allieredes ambitioner om økonomisk dominans?

  Athansios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det sjette uacceptable og krænkende forslag til beslutning i træk inden for 18 måneder er et led i EU's rabiate forsøg på at vælte den folkevalgte Lukasjenko-regering i Belarus, der nægter at indordne sig under imperialistisk barbari. I forslaget fremstilles de belarussiske bestræbelser på at begrænse udenlandsk imperialistisk indblanding, der har til formål at vælte regeringen gennem massiv finansiering af politiske agenter og medierne, som undertrykkelse af demokratiske rettigheder.

Udtalelsen om den manglende opfyldelse af "internationale standarder", som EU ikke desto mindre mener, er blevet opfyldt i de besatte lande Irak og Afghanistan, er en fornærmelse. Der tales med politisk uforskammethed om "registrerede kandidater", selv om alle ved, at kandidaten fra den "forenede opposition" blev valgt under tilstedeværelsen af den amerikanske ambassadør og andre ambassadører fra EU-landene.

Myndighederne i Belarus opfordres til at sikre "lige vilkår" for alle politiske kræfter på et tidspunkt, hvor alle partier er blevet tilladt, mens de kommunistiske partier er blevet forbudt i de "demokratiske" baltiske EU-medlemsstater, hvor 40 % af befolkningen ikke har statsborgerskab eller borgerlige rettigheder. Med andre ord forsøger tyven at overbevise alle om, at husejeren var skyld i røveriet.

Vi stemmer imod beslutningsforslaget, og vi udtrykker vores solidaritet med det belarussiske folk, der forsøger at afværge imperialistisk indblanding og vælge sin egen vej frem.

Betænkning af Kindermann (A6-0015/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den meget interessante betænkning, der er udarbejdet af min kollega, hr. Kindermann, om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi.

For tiden er der ikke taget tilstrækkelig hensyn til spørgsmålet om skoves og træers forbindelse med processer, der på en miljøvenlig måde skal skabe velfærd og sociale fremskridt i europæiske offentlige politikker. Det er på tide, at EU i høj grad støtter de projekter, der er baseret på skov- og træsektoren i relevante geografiske områder. Der skal etableres forbindelse mellem en skovbrugsstrategi og udvikling af landdistrikterne, og mens vi er ved emnet, beklager jeg, at der ikke er lagt særlig vægt på bjergområder. Endvidere skal EU som led i Lissabon-strategien gøre en større indsats for at støtte forskningsprogrammer, der vedrører anvendelse af træ, f.eks. i bygge- og energisektoren.

Endelig skal der som en forløber for handling foretages en undersøgelse om transport af træ, som er et tungt produkt, således at der skabes sammenhæng mellem skove, forbrugsområder og vej-, jernbane- og søtransportinfrastruktur.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bifalder Kindermann-betænkningen om gennemførelse af EU's skovbrugsstrategi, da der, selv om skovbrug rent faktisk ikke er omhandlet i traktaterne, er behov for en EU-handlingsplan for bæredygtig skovforvaltning, der tjener som en sammenhængende ramme for gennemførelsen af skovrelaterede foranstaltninger og som middel til samordning mellem Fællesskabets foranstaltninger og medlemsstaternes skovpolitik, der udarbejdes i tæt samarbejde med medlemsstaterne og de forskellige berørte parter.

Da jeg bor i en af de sidste store egeskove, der er tilbage i England, er jeg imidlertid bevidst om behovet for en bæredygtig skovforvaltning. Skove har mange funktioner. Skoven "Forest of Dean" tilbyder et smukt miljø og et naturligt levested, muligheder for rekreation og turisme, potentielle muligheder for arbejde og industri samt et hjem, hvor folk kan bo. Alligevel afspejles den multifunktionelle rolle i de fleste tilfælde ikke i de berørte områders økonomi eller i indbyggernes indkomster. Udviklingspolitikken for landdistrikterne er det vigtigste værktøj til gennemførelse af EU's skovbrugsstrategi på fællesskabsplan, og jeg støtter denne.

  Hélène Goudin, Nils Lundgren og Lars Wohlin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har den opfattelse, at EU ikke skal udvikle en fælles skovbrugspolitik. Dette politikområde er et meget vigtigt nationalt anliggende. Vi havde ønsket, at Europa-Parlamentet havde udtalt, at målsætningen skal være, at skovbrugspolitikken fortsat skal være et nationalt beslutningsområde. Vi fik til vis grad gehør for dette i Miljøudvalget under behandlingen af denne betænkning. Men desværre har flertallet i Europa-Parlamentet i overensstemmelse med dets sædvanlige besættelse med at gøre alt på et abnormt stort målestoksforhold udarbejdet en betænkning, som bl.a. indebærer, at den sektorspecifikke fællesskabspolitik og Lissabon-strategien får konsekvenser for skovbruget, og som anbefaler, at man gennem en "objektiv høring bør undersøge, om der er mulighed for at skabe et eget retsgrundlag for skovbrug" i EU's traktater.

Sådanne forandringer i de politiske udtalelser fra Europa-Parlamentet tager vi bestemt afstand fra. En gang for alle bør det gøres klart, at skovbrugspolitikken er et nationalt beslutningsområde og intet andet. Vi kan ikke stemme for en betænkning, som har en mere eller mindre skjult dagsorden om at indføre en skovbrugspolitik på EU-niveau, som skal drives med hensættelser fra EU's budget.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Det er på tide, at vi har fået en skovbrugsstrategi, særlig i et Frankrig, der i det 21. århundrede var i stand til at skabe en af Europas smukkeste skove i Landes-regionen, og som siden ikke har kunnet forvalte sine skove kommercielt.

Når vi ser, at de europæiske skove bliver ødelagt af brande i Portugal, Frankrig og Spanien, og når vi er afhængig af Indonesien og Brasilien for at få træ til industrien eller papirfibre og samtidig hele tiden begræder afskovningen og de dermed forbundne klimatiske og biologiske katastrofer, bliver vi mindet om, hvor nødvendig den globale politiske reaktion er. Der er behov for en vilje til at skabe en stor træsektor i Europa og særlig i Frankrig. Det kræver begunstigede investeringer, uddannede erhvervsdrivende, som ikke er ugunstigt stillet, en langsigtet politisk vision og en intelligent beskatningsstrategi.

  Formanden. - Stemmeforklaringerne er afsluttet.