Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/2188(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0031/2006

Indgivne tekster :

A6-0031/2006

Forhandlinger :

PV 14/03/2006 - 6
CRE 14/03/2006 - 6

Afstemninger :

PV 15/03/2006 - 4.8
CRE 15/03/2006 - 4.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0088

Forhandlinger
Tirsdag den 14. marts 2006 - Strasbourg EUT-udgave

6. Omstruktureringer og beskæftigelse (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Jean Louis Cottigny for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om omstruktureringerne og beskæftigelsen (2005/2188(INI)) (A6-0031/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Louis Cottigny (PSE), ordfører. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, jeg vil indledningsvis gerne takke mine kolleger, som har vist mig den tillid at lade mig udarbejde denne betænkning.

I forbindelse med udarbejdelsen har jeg først og fremmest lyttet. Jeg har mødt arbejdsmarkedets parter - arbejdstagere og arbejdsgivere - og jeg har haft møder med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, ligesom jeg har haft samtaler med kommissær Špidla og Kommissionens samarbejdspartnere.

Der er også lagt et stort arbejde i samråd med skyggeordførerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke fru Bachelot, fru McDonald, fru Schroedter og hr. Beaupuy for deres kompromisvilje og for at have udført et godt stykke arbejde af høj kvalitet.

Når der tales om omstruktureringer, har man altid indtryk af, at folk føler sig overrumplet og har følelsen af at stå over for et helt nyt fænomen. Der er imidlertid tale om et sekulært og uundgåeligt fænomen. Samfundet forandres, udvikles, moderniseres. Det er fuldt forståeligt, at samme udvikling gør sig gældende med hensyn til økonomisk virksomhed.

Menneskehedens teknologiske fremskridt har i århundreder givet anledning til omstruktureringer. Lad mig give et eksempel, som ikke støder nogen af de tilstedeværende, nemlig udviklingen fra jægere og samlere til bønder, som for vores forfædre indebar mange væsentlige omstruktureringer. Når det er sagt, medgiver jeg, at omstruktureringerne har skiftet karakter i takt med den stadig hastigere udvikling og nu også den globale dimension.

Hver eneste ny beslutning, vi træffer, kan give anledning til omstruktureringer. Jeg glæder mig derfor også over, at Kommissionen i sin meddelelse anerkender, at Unionen, som undertiden foranlediger omstruktureringer, sådan som det har været tilfældet i tekstilsektoren, også må bære sin del af ansvaret og sikre de bedst mulige ledsageforanstaltninger.

Jeg har, som De vil have bemærket, i min betænkning lagt vægt på, at omstruktureringerne er nødvendige. De er set med mine øjne forudsætningen for at bevare vores virksomheders økonomiske konkurrenceevne og dermed opretholde beskæftigelsen. Når vi undersøger disse spørgsmål, kommer vi imidlertid ikke uden om, at der er omstruktureringer, som beror på falske påskud, som dækker over blot og bar jagt på umiddelbar profit. En sådan adfærd kan med god ret betegnes som umoralsk. Det er uacceptabelt, at en arbejdstager og familiefader i vore dages Europa skal opleve at møde op en mandag morgen og konstatere, at den fabrik, hvor han har arbejdet, i weekendens løb er blevet ryddet og lukket.

Vores institutioner og arbejdsmarkedets parter har først og fremmest til opgave at forebygge, således at der så godt som muligt tages højde for omstruktureringerne, og disses konsekvenser i form af sociale omkostninger afbødes. Hvad enten omstruktureringerne er berettigede eller ej, er der ofte mennesker, som tabes i farten.

Omstruktureringer er ikke et fænomen, som berører denne eller hin medlemsstat i særdeleshed. Vi må ikke lade os forføre af de røster, der vil sætte os op imod hinanden, så snart vi her i Europa-Parlamentet berører beskæftigelsesspørgsmålet. Der er ikke to blokke, hvor de gamle medlemsstater udgør den ene og de nye medlemsstater den anden blok. Nej, der er 450 millioner europæere, som fra den ene dag til den anden, lige fra Tallinn til Lissabon, kan se sig konfronteret med denne problemstilling.

Jeg har i min betænkning søgt at definere tre indsatsområder. For det første et indsatsområde, som vedrører ledsageforanstaltninger for, hvad vi kunne betegne som virksomheder, der viser borgersind. Det drejer sig om at styrke vores værktøjer til analyse af fænomenet for at kunne komme omstruktureringerne i forkøbet, det drejer sig om øget bistand til små og mellemstore virksomheder, tilskyndelse til livslang videreuddannelse, hvilket er en rettighed for arbejdstagerne og en ubestridelig force for virksomhederne. Det drejer sig også om reform af statsstøtten for at støtte væksten, og ikke mindst drejer det sig om etablering af en globaliseringstilpasningsfond.

For det andet et indsatsområde, som tager sigte på at straffe "slyngelvirksomhederne" - ja, undskyld udtrykket - som afgjort langtfra er i overtal, men som er de mest omtalte. En sådan indsats beror på en bedre kontrol med anvendelsen af EU's fonde for at udrydde tilskudsturisme. Den indebærer endvidere, at der stilles spørgsmålstegn ved visse omstruktureringer, hvis motiver synes tvivlsomme, og den beror på overholdelse og korrekt gennemførelse af EU's acquis.

For det tredje et indsatsområde, som tager sigte på ledsageforanstaltninger for dem, som er de første, der rammes af omstruktureringerne, nemlig arbejdstagerne. Det drejer sig om at etablere permanente omskolingsenheder for i videst mulige udstrækning at afkorte den tid, der går, fra en person mister sit job, til denne finder ny beskæftigelse. Det drejer sig også om at styrke den rolle, arbejdsmarkedets parter spiller. De er vores egentlige aktiv til imødegåelse af disse fænomener. Derfor beder jeg endnu en gang mine kolleger om at overveje en revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg. Og det drejer sig om at tilskynde til arbejdstagernes besiddelse af kapitalandele i virksomheden og til etablering af en europæisk informationscentral for at sikre alle EU's borgere lige adgang til tjenesterne.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at vi efter min opfattelse, sammen med arbejdsmarkedets parter, hvis vi sætter os ud over alle politiske fordomme, kan træffe ledsageforanstaltninger i forbindelse med omstruktureringerne, som gør det muligt at vinde kampen om arbejdspladserne. Lad os have det in mente, når vi oplever, hvordan der på få sekunder på den anden side af kloden kan træffes en beslutning i et bestyrelseslokale, som knuser resultaterne af flere årtiers arbejdsindsats her hos os. Der er tale om en sag, som giver os anledning til at påvirke borgernes liv. For det er, hvad det dybest set drejer sig om, når vi går bag om alle vores tekniske termer. Det drejer sig om mænd og kvinder, som blot ønsker et lykkeligt liv. Vi bør i pagt med Fællesskabernes stiftere, som opbyggede et Europa på fredens grund, i dag bidrage til et Europa, som beror på social fred.

 
  
  

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, omstruktureringerne er af afgørende betydning, da de vil give økonomien mulighed for at udvikle sig, idet mindre produktive aktiviteter vil blive indstillet og centrale områder blive styrket. Normalt vil de nye arbejdspladser ikke være de samme, som de arbejdspladser, der er gået tabt. Der vil blive skabt flest arbejdspladser inden for servicesektoren for de højtuddannede. Arbejdspladser i industrien for de forholdsvis dårligst kvalificerede arbejdstagere vil forsvinde. Dette vil have sociale omkostninger, og det er derfor vigtigt at foregribe omstruktureringerne og sikre, at der gennemføres ledsageforanstaltninger, hvilket er et fælles ansvar for de offentlige myndigheder, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter. Meddelelsen om omstruktureringer af 31. maj 2005 er netop blevet udarbejdet med dette for øje. Kommissionen takker hr. Cottigny og alle de medlemmer, der har bidraget til udarbejdelsen af udkastet til betænkning, hvor der i princippet udtrykkes støtte til den generelle enighed, der blev opnået vedrørende spørgsmålet om omstruktureringer.

Kommissionen glæder sig over, at Parlamentet går ind for, at der ydes en betydelig støtte fra EU til at foregribe omstruktureringerne og sikre, at der træffes ledsageforanstaltninger. Der skal gøres større brug af strukturfondene til at støtte økonomiske og sociale ændringer i regionerne og til at omskole de arbejdstagere, der er blevet mest berørt af omstruktureringerne, og hjælpe dem med at få nye og bedre job. Derudover vedtog Kommissionen for nylig et forslag om at oprette en europæisk fond til globaliseringstilpasning, der allerede er blevet forelagt Parlamentet. Formålet med denne fond er at sikre den nødvendige solidaritet fremover mellem de grupper, der drager fordel af handelsliberaliseringen, og de grupper, der mister deres arbejde som følge af globaliseringen.

Kommissionen har noteret sig en række interessante synspunkter i hr. Cottignys betænkning, som den vil gå videre med. bl.a. idéen om en europæisk informationscentral for omstruktureringer, som jeg mener, er særligt interessant. Med hensyn til bedre overvågning af anvendelsen af EU-midler har Kommissionen for perioden 2007-2013 foreslået en stramning af bestemmelserne for virksomhedsflytninger og en udvidelse af støttemodtagernes ansvar for at sikre, at investeringerne giver afkast. Kommissionen foreslår også, at selskaber, der overtræder disse bestemmelser, forpligtes til at tilbagebetale den støtte, de har modtaget, og at de afskæres fra at modtage yderligere støtte fremover.

Hvis vi ønsker at forholde os positivt og konstruktivt til økonomisk og sociale forandringer, er det vigtigt at inddrage de offentlige myndigheder på europæisk, nationalt og regionalt plan. Samtidig skal især de grupper, der gennemfører disse omstruktureringer, og som skal leve med følgerne, dvs. virksomhederne og arbejdstagerne, inddrages heri. Dette er netop baggrunden for, at der i den meddelelse, der blev forelagt sidste år, også blev fokuseret på arbejdsmarkedets parter i Europa, der blev opfordret til at fortsætte deres fælles bestræbelser på at udarbejde og gennemføre forebyggende og positive omstruktureringsprocedurer. Kommissionen har også opfordret parterne til at finde metoder til at styrke de europæiske samarbejdsudvalg. I arbejdsprogrammet for de kommende år, som de europæiske partnere for nylig har givet deres opbakning til, tages der højde for begge disse spørgsmål. Kommissionen opfordrer arbejdsmarkedets partnere til at fremskynde resultaterne på dette område.

Mine damer og herrer, omstruktureringer må ikke blive et synonym for sociale forringelser og store økonomiske tab. De kan også bidrage til økonomiske og sociale fremskridt, forudsat at der er blevet taget højde herfor i god tid, således at virksomhederne kan styre disse hurtigt og effektivt, og således at de offentlige myndigheder kan bidrage med passende ledsageforanstaltninger. Jeg glæder mig over, at dette synspunkt er udtrykt indledningsvist i Parlamentets betænkning, og dette skal vise os vejen til vækst, social samhørighed og en højere levestandard.

 
  
MPphoto
 
 

  Roselyne Bachelot-Narquin, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, omstruktureringerne berører to verdener, dels den økonomiske, hvor omstruktureringer er påkrævet for at imødegå de forandringer, der følger af globaliseringen og forbrugernes krav, og dels den sociale, hvor omstruktureringerne ofte giver anledning til smerte og ængstelse for arbejdstagerne. Omstruktureringerne antager nye dimensioner, i takt med at nye magter dukker op på scenen og skaber et nyt aspekt af begrebet arbejdsdeling, som vil føre til, at Europa henvises til at udvikle servicesektoren og give afkald på fortsat at være en landbrugs- og industrimagt. De perspektiver vil vi ikke affinde os med.

Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater vender sig i denne forbindelse mod enhver tendens til at dæmonisere de uomgængelige omstruktureringer. Men vi mener, at det europæiske marked bør fremme en forskriftsmæssig ramme, som afbøder globaliseringens chokvirkninger. Det indre marked er ikke årsag til omstruktureringerne, det er modgift mod disse.

Denne europæiske model er imidlertid også en humanistisk model, og vi bør tage hensyn til de lidelser, der rammer mennesker og områder, som berøres af dette fænomen. Det spørgsmål, der rejser sig, er, hvordan vi fremmer socialt ansvarlige omstruktureringer. Hr. Cottignys betænkning giver anledning til at undersøge forskellige muligheder, og vores gruppe har ydet sit bidrag hertil.

Den første mulighed kunne være en revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg og styrkelse af den rolle, arbejdsmarkedets parter spiller, efter nøje samråd med sidstnævnte. Ordføreren har stillet et ændringsforslag herom, og det støtter vi. Andre muligheder kunne være adgang til ekspertise og udveksling af bedste praksis, hvilket er et relevant område for den åbne koordinationsmetode. Eller man kunne pege på erhvervsfaglig uddannelse. Hvad sidstnævnte angår, glæder vi os over, at den ledsagefond, hr. Barroso har foreslået, følger omskolingen af de berørte arbejdstagere og ikke anvendes til risikable redningsaktioner. Vi kunne også pege på optimering af støtten til solidaritetspolitikkerne via strukturfondene, ESF og EFRU, forudsat at disse ikke bringes i fare ved forsinkede finansielle overslag, hr. kommissær. Endelig vil jeg selvsagt gerne pege på forskning og innovation som en af de veje, vi kan gå.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Cottigny, som er gået til opgaven med åbent sind og dermed har gjort det muligt at nå frem til en række kompromiser, hvorfor vores gruppe efter al sandsynlighed vil stemme for denne betænkning, medmindre der sker noget helt uventet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, for PSE-Gruppen. - (SV) Hr. formand, jeg vil begynde med at takke ordføreren for hans åbenhed i forbindelse med denne betænkning, hvor det er lykkedes for ham at samle udvalget. Det har han gjort på aldeles udmærket vis.

Jeg deler også ordførerens holdning om, at omstrukturering ikke er noget nyt. Hvis jeg vender blikket mod min egen hjemby, kan jeg konstatere, at de store virksomheder, som var der, da jeg var barn, ikke længere findes. Det er helt nye virksomheder, der er vokset op. Derved er samfundet forandret, arbejdspladserne er af højere kvalitet i dag, end de var, da jeg var barn. Den udvikling vil fortsætte. Det nye er, at det sker så meget hurtigere i dag i den globaliserede verden, og derfor skal vi bruge omstruktureringen som et instrument.

Man kan se det som en trussel eller en mulighed, men eftersom vi har valgt retning og sagt, at vi ikke vil konkurrere med Indien og Kina med deres lave lønninger og deres arbejdsvilkår, men bevare et højt lønniveau og gode sociale vilkår, så bør omstruktureringerne være et instrument i Lissabon-processen. Men spørgsmålet er så, hvordan omstruktureringen skal gennemføres.

Vi må først og fremmest have visioner. Der er tendenser, som vi bør kunne se. Derudover må vi handle i tide, for hvis vi reagerer sent, så er det ofte alt for sent. Så må fabrikkerne lukke, for der findes ingen andre alternativer. Vi må lave ændringerne i tide.

Dernæst skal det ske med delagtighed. Arbejdsmarkedets parter og de ansatte skal være med i hele processen, så man kan være forberedt på omstruktureringen, når processen går i gang i form af kompetenceudvikling og andet.

For det tredje skal man dele erfaringer. Jeg besøgte Dublin-instituttet sidste weekend. Der er der foretaget omfattende analyser om vellykkede omstruktureringsprocesser, og der findes en stor mængde information om emnet. Jeg kan f.eks. fortælle, at allerede i dag har 75 % af de ansatte i Västervik, hvor Electrolux lukkede sidste år, fundet nyt arbejde. Der har været et samarbejde mellem virksomheden, arbejdsmarkedets parter og lokalsamfundet for at skabe nye arbejdspladser.

Lad os nu, hvor vi opretter en ny global fond, ikke glemme de gamle instrumenter, nemlig socialfonden, kompetenceudvikling og det ansvar, som findes nationalt og regionalt. Jeg er tilhænger af globaliseringsfonden, hvis den anvendes til at styrke det enkelte menneske og beskæftigelsen og ikke bevarer gamle strukturer. Men vi skal også anvende de gamle instrumenter, som f.eks. socialfonden til at øge kompetenceudviklingen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Marie Beaupuy, for ALDE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, denne betænkning er efter min opfattelse forbilledlig i mange henseender. Ikke mindst fordi den betænkning, vi har fået forelagt, gør problemstillingen klar.

Flere af Dem, heriblandt ordføreren selv, har påpeget, at problemet ikke er nyt. Det har eksisteret i årtusinder. Jeg vil blot understrege, at denne tilpasning - for omstruktureringerne er blot et aspekt af virksomhedernes tilpasninger - er påkrævet for i højere grad at kunne imødekomme de krav, vi hver især stiller som kunder og forbrugere.

Jeg skal ikke gentage de forskellige punkter, som ordføreren har omtalt i sin præsentation af emnet. Jeg vil gerne sige, at han har stillet nogle særdeles pragmatiske forslag, hvilket jeg finder forbilledligt. Jeg vil samle dem i seks kategorier. Det er fremhævet fra flere sider. Det første punkt er behovet for at arbejde forebyggende. Jeg vil i øvrigt gerne understrege, hvis nogen skulle være i tvivl, at hovedparten af omstruktureringerne hører vi intet om, for de foretages netop forebyggende.

Det andet punkt er behovet for inddragelse af arbejdsmarkedets parter, både i forhold til den enkelte virksomhed, naturligvis, men også på regionalt plan og i relationer udadtil.

Endvidere, og det er et forhold, som har været omtalt, drejer det sig om at støtte arbejdstagerne. Jeg vil imidlertid gerne påpege et helt præcist aspekt heraf, nemlig den individuelle støtte til arbejdstagerne. For det drejer sig ikke kun om global imødegåelse af udfordringerne. Der er behov for imødegåelse af den enkeltes udfordringer. Den enkelte arbejdstager bør støttes ved oplysning, bistand til jobsøgning osv.

Hvad angår virksomhederne, må vi, som De anførte, skelne mellem de svigagtige virksomheder - og det drejer sig om et fåtal - og de vigtigste virksomheder, som har behov for støtte. Jeg vil endelig nævne støtten til defavoriserede regioner.

Tak, hr. Cottigny, for den måde, De har håndteret opgaven på. Jeg vil i forlængelse af fru Bachelots udtalelse på hendes gruppes vegne sige, at der, hvad min gruppe angår, er meget stor sandsynlighed for, at vi vil støtte Deres betænkning.

Afslutningsvis vil jeg, hr. kommissær, udtrykke ønske om, at Kommissionen naturligvis lytter til Europa-Parlamentets forslag. Jeg vil samtidig udtrykke ønske om, at ikke kun EU's institutioner, men også de berørte aktører - i medlemsstaterne, i regionerne, i handelskamrene - og de professionelle aktører lytter til budskabet i denne betænkning, både efter dens ånd og bogstav, så omstruktureringerne ikke opleves som en dødsdom, men netop som et springbræt for de berørte virksomheder og arbejdstagere.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Schroedter, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, jeg er enig i, at presset i retning af omstrukturering altid ligestilles af de berørte virksomheder med et naturfænomen, som pludselig vælter ind over dem. Jeg mener ikke, at det er sådan.

Omstrukturering og modernisering er virkomheders permanente ansvar og også deres sociale ansvar over for deres ansatte. De er ansvarlige for at efteruddanne sig konstant. Jeg giver ordføreren ret på dette punkt: Efteruddannelse, videreuddannelse og udddannelse er de ansattes ret. Der er naturligvis mulighed for intern videreuddannelse i virksomhederne og også for uddannelse af fagfolk, hvilket det offentlige støtter. Det ville dog være en uskik, hvis virksomheder indtog den holdning, at det var statens opgave at gøre det, og at det skulle overtages af det offentlige.

Jeg indrømmer, at sådanne omstruktureringer i mange regioner eller også virksomhedsflytninger går hånd i hånd med en enorm arbejdsløshed i de pågældende regioner. Jeg appellerer imidlertid i sådanne situationer til instrumenter som de territoriale beskæftigelsespakker, som vi - Parlamentet og Kommissionen i fællesskab - har udarbejdet her. De var virkelig fremragende, fordi alle lokale aktører blev inddraget med dem, hvilket fremgår af undersøgelserne. De var effektive, de blev støttet af europæiske strukturfonde og havde succes. Det undrer mig virkelig, at Kommissionen ikke længere fremhæver sin støtte til sådanne territoriale beskæftigelsespakker og ikke længere benytter denne mulighed, hvilket var tilfældet tidligere.

Jeg har en bemærkning til tilpasningsfonden for globalisering: Vores gruppe støtter også en sådan fond. Men man skal være opmærksom på, at kun de virksomheder, som faktisk også selv overtager det sociale ansvar for efteruddannelse og videreuddannelse og ikke afgiver det, kan deltage i denne fond. Kun på den måde forhindres det, at denne fond bliver til en alibifunktion. Derfor skal deltagelse fra alle aktører inklusive virksomhederne i sociale planer være en forudsætning for, at det offentlige deltager.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo, for GUE/NGL-Gruppen. - (PT) Denne betænkning omhandler et af de vigtigste problemer i EU i dag, et problem, der har alvorlige følger i form af forværret arbejdsløshed, stigende økonomisk-social ulighed og store områder, hvis udvikling blokeres, og som derfor henvises til afvikling.

Vi mener, at det er meget vigtigt, at virksomhedsomstruktureringer kun finder sted, når det gælder om at bevare arbejdspladser og sikre virksomhedernes udvikling, og aldrig kun for at øge profitten på bekostning af afskedigelser eller udelukkende af finansielle eller spekulationsmæssige grunde, således som det stadig oftere sker.

Vi fastholder derfor, at der med lovgivning skal skrides ind over for sådanne omstruktureringer, hvis resultater er investeringer uden arbejdspladser og afskedigelse af arbejdstagere i tusindvis. Der må ligeledes være effektiv opfølgning og offentlig kontrol med anvendelse og bevilling af EU's midler til virkomheder, ligesom de nye forordninger må sikre, at der kun bevilges støtte under forudsætning af, at der opretholdes beskæftigelse med rettigheder og regional udvikling på mellemlang sigt. I modsat fald bør en virksomhed ikke kunne modtage nogen støtte.

Vi fastholder derfor også, at det skal sikres, at arbejdstagerne gennem deres repræsentanter, særlig de europæiske samarbejdsudvalg, har ret til at blive inddraget under hele processen, navnlig vetoret, og vi mener følgelig, at direktivet om europæiske samarbejdsudvalg bør ændres.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand, jeg har konstateret, at vi i eftermiddag skal debattere den europæiske skotøjssektor. Jeg bruger den som et eksempel på omstrukturering, for jeg bor i Northampton, der på et tidspunkt var centrum for den britiske skotøjsproduktion. I løbet af de sidste 40 år er de 7-8 store kendte navne, de arbejdskraftkrævende skotøjsfabrikker i Northampton, blevet indskrænket til kun et, mens alle byens maskinfabrikker er forsvundet. Samtidig er byen blevet dobbelt så stor, og der er dobbelt så mange arbejdssøgende, men der har ikke været noget arbejdsløshedsproblem. Ledighedsprocenten er for øjeblikket lidt lavere end det britiske gennemsnit på 5,5 %, som er det laveste i EU, når der ses bort fra Sverige og Danmark.

Hvordan klarede vi det? Hvordan omstrukturerede vi? Det skete ikke med EU-ordninger, for det begyndte alt sammen, inden Det Forenede Kongerige gik ind i EF. Der var heller ikke involveret EU-midler. Vi gjorde det selv ved at gøre vores by attraktiv for servicesektoren. Barclaycard, som er et af de største kreditkortselskaber, har f.eks. haft hovedsæde i byen i meget lang tid.

Jeg ved, at De ikke bryder Dem om denne selvhjælpsstrategi, for den egner sig ikke til EU's indblanding, regler og bestemmelser og den omfattende tilbagebetaling af et lands egne penge gennem regionale råd og udviklingsagenturer, som ikke er demokratisk valgte. Så sent som i går klagede hr. Schulz over, at de valgte medlemmer af Europa-Parlamentet ikke har så stor indflydelse som Rådet og den ikke-folkevalgte Kommission.

Så lad os droppe den reviderede Lissabon-strategi og lade medlemsstaternes nationale regeringer og lokale råd udføre det arbejde, som de er demokratisk valgt til at udføre.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand, det er ikke overraskende, at virksomhederne har behov for at tilpasse sig de nye betingelser og udfordringer som følge af den globale økonomi, øget konkurrence og sociale forandringer. Det er vores opgave at træffe passende foranstaltninger for at sikre, at sådanne forandringer sigter på styrket konkurrenceevne, samtidig med at de sociale omkostninger minimeres.

I forbindelse med overvejelserne om nye lovgivningmæssige løsninger på europæisk plan bør vi ikke blot fokusere på behovet for at forbedre de økonomiske resultater og rentabiliteten. Vi bør altid primært tage hensyn til borgernes ve og vel. Borgerne har valgt os til at repræsentere deres interesser og fremme deres situation. De tilgængelige ressourcer bør primært anvendes i de svageste regioner, og de fleste af disse ligger i de nye medlemsstater.

Med henvisning til gårsdagens debat om virksomhedsflytning og regionaludvikling vover jeg afslutningsvis at gøre opmærksom på, at mange mennesker, bl.a. medlemmer af Europa-Parlamentet, hurtigt glemte de håb, der blev vakt i de nye medlemsstater som følge af kampagnerne i førtiltrædelsesperioden. Der er også en tendens til at glemme indgåede forpligtelser i forhold til disse stater. Vi bliver nødt til at huske på, at situationen i disse lande, hvor arbejdsløsheden er på sit højeste, er særlig vanskelig.

 
  
MPphoto
 
 

  Alessandro Battilocchio (NI). - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg taler på vegne af Italiens nye socialistparti, PSI. Også i dag står vi her i Parlamentet ved en skillevej, hvor Europa skal vælge, om det ønsker at gå i retning af en markedsåbning, hvor man blindt følger konkurrencens naturlove, eller om det tværtimod skal beslutte at beskytte sine arbejdstagere mod de risici, der er forbundet med en overdreven liberalisering.

Som reformtilhænger mener jeg endnu en gang, at det rigtige må være en gylden middelvej, eftersom det er utopi at ville hindre omstruktureringerne. Det, som EU kan og skal gøre, er at forebygge dem ved hjælp af incitamenter til de små virksomheder, så de bliver så konkurrencedygtige som muligt på internationalt plan, og at sørge for foranstaltninger, der hindrer den såkaldte tilskudsturisme. Desuden skal der tilrettelægges en strategi, som med alle midler sikrer en fuldstændig og tilfredsstillende inddragelse af de menneskelige ressourcer, så man bekæmper arbejdsløshed og undgår hjerneflugt til udlandet.

Såfremt der er tale om en uundgåelig omstrukturering, skal EU desuden sikre al den nødvendige støtte for at begrænse afskedigelser og give arbejdstagerne en loyal beskyttelse. Dette skal også ske ved hjælp af ad hoc-midler, sådan som ordføreren med rette beder om.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bushill-Matthews (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, jeg var enig med kommissæren, da han ved indledningen af denne debat sagde, at omstrukturering er nødvendig, så aktiviteter, der ikke længere er produktive nok, kan skæres bort. Spørgsmålet er, hvordan omstruktureringen skal styres, og hvem der skal styre den. Jeg er også enig med kommissæren i, at det bør være op til virksomhederne selv, til arbejdsgiverne og til de berørte arbejdstagere.

Det var oprindeligt meningen, at der skulle stemmes om denne betænkning under mødeperioden i februar, men de største politiske grupper blev med god grund enige om at udsætte det i en måned for at give tid til, at den kunne forbedres. Denne ekstra tid har sandelig været nødvendig. Der er sket fremskridt, hvad angår nogle af de ændringsforslag, som nu stilles. Min kollega fru Bachelot-Narquin har gjort en stor indsats på dette område, og det takker jeg hende for. Men vi kan ikke bare nøjes med at vedtage de positive ændringsforslag, vi må også lade nogle af de oprindelige afsnit udgå. Indtil vi gør det, ville denne betænkning hovedsageligt dreje sig om at modsætte sig ændringer og fremme fagforeningernes beføjelser til at håndtere dem. Den burde dreje sig om at muliggøre ændringer og fremme arbejdstagernes beføjelser til at håndtere dem.

Ordføreren forstår nok, at jeg stadig ikke bryder mig om hans betænkning. Den kræver ikke bare forbedringer, den kræver - om jeg så må sige - omstruktureringer. Som han ved, var jeg en af dem, der stemte imod hans betænkning i udvalget, til dels for at give os mulighed for at stille yderligere ændringsforslag til denne mødeperiode, men jeg må sige, at mine kolleger fra det britiske Konservative parti og visse andre nationale delegationer, som jeg kender til, forbeholder sig retten til at stemme imod den på plenarmødet i morgen. Selv om det ikke er en lovgivningsmæssig betænkning, ville det være en skam at forkaste en betænkning om sådan et vigtigt emne. Alligevel ville det være bedre at forkaste den end at sende det fejlagtige signal, at Parlamentet er mere optaget af at forsøge at fastholde fortiden end af at hjælpe arbejdsgivere og arbejdstagere med at klare fremtidens udfordringer.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer, i forlængelse af Hutchinson-betænkningen, som vi drøftede i går aftes, rejser hr. Cottignys betænkning spørgsmålet om omstruktureringer og virksomhedsflytninger.

Jeg vil gerne takke de to ordførere for at have rejst disse socioøkonomiske spørgsmål, som af borgerne opleves som nogle af de primære kilder til angst og social usikkerhed. Det er glædeligt, at Europa-Parlamentet drøfter disse spørgsmål, for det er påtrængende nødvendigt, hr. kommissær, at Kommissionen træffer foranstaltninger. Der er tale om spørgsmål, som stiller EU over for udfordringer med hensyn til virksomhedernes økonomiske konkurrenceevne og sikring af arbejdstagernes beskæftigelse. For de europæiske arbejdstagere er virksomhedsflytninger og omstruktureringer nært forbundet og næsten synonyme størrelser, da konsekvenserne for dem er identiske, nemlig at de mister deres job efter i årevis at have arbejdet i samme branche, undertiden i samme virksomhed, og der stilles spørgsmålstegn ved deres værd på arbejdsmarkedet. Sådan burde det ikke være, for omstruktureringer er undertiden tegn på fremskridt, de er tegn på tekniske fremskridt. Omstruktureringerne har ikke samme økonomiske begrundelse som virksomhedsflytninger, og det er lovgivernes opgave at sikre løsninger, som er tilpasset de forskellige problemer.

Jeg vil gerne særligt fremhæve spørgsmålet om omstrukturering af virksomheder på grund af den teknologiske udvikling. Det er i virkeligheden det centrale spørgsmål i Cottigny-betænkningen. Det stiller EU over for en udfordring, hvad angår vores evne til at tilpasse os de stadig hyppigere forandringer og tekniske fremskridt, der kendetegner denne tid. Udfordringen består i virkeligheden i at komme disse forandringer i forkøbet. Man siger, at ledelse er et spørgsmål om at være på forkant. Tilsvarende kan man sige, at evnen til at iværksætte, til at gå i spidsen, når det gælder produktion og økonomisk konkurrenceevne, også er et spørgsmål om at være på forkant. Det drejer sig ikke om at tilpasse sig fremskridtene, men om at komme dem i forkøbet, om at udtænke dem. Hvad det angår, ligger ansvaret fuldt og helt hos virksomhederne. De skal producere, og de skal hjælpe arbejdstagerne til at være på forkant ved at sikre dem vedvarende uddannelse. Det er det centrale spørgsmål i Cottigny-betænkningen, og jeg beder Dem, mine damer og herrer, hr. kommissær, om at støtte disse forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Gabriele Zimmer (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, mange tak for det meget intensive arbejde med betænkningen, hr. Cottigny. Jeg tvivler imidlertid på, at den hensigt, som ligger til grund for betænkningen, nemlig svækkelsen af de sociale følger af omstruktureringer, kan gennemføres i praksis.

For det første sætter EU en større konkurrenceevne i den globale konkurrence som mål for økonomisk aktivitet og dermed for omstruktureringerne. Det betyder blot, at EU forsøger at søge og finde de svagere uden for EU og også at transportere taberne derhen.

For det andet burde fondene for virkelig at kunne imødegå følgerne af omstruktureringerne socialt være så store for globaliseringstaberne, at de selv ville svække konkurrenceevnen igen. Så i stedet for at eksportere vores problemer som EU bør vi stille følgende spørgsmål: omstrukturering ja, men hvordan? Vi har brug for en anden slags økonomisk aktivitet, reproduktion af samfundet, som satser på virkelig social, global bæredygtighed. Det må ikke være et mål at ville være konkurrencevinder for enhver pris og at ville tilpasse os denne. Det er egentlig den udfordring, vi står over for!

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand, smukke ord, men lad os nu skride til handling. Lad os nu gå ud og gentage alt det, vi siger herinde, i vores valgkredse i Thessalonika eller Makedonia eller Naoussa, som er en spøgelsesby, hvor virksomhedsflytninger har skabt arbejdsløshed, fattigdom, social uretfærdighed og død. Det er kendsgerningerne.

Ikea åbnede en afdeling i Athen, og 2.000 små butikker og håndværkere måtte lukke. Hvordan skal de omstrukturere? Når storkapitalen rykker frem, går de små erhvervsdrivende som bekendt under. Det er blevet en jungle, et hav, hvor de store fisk æder de små. Carrefour kommer med 20.000 m2, og alle de små butikker i området må lukke. Hvad skal vi gøre der? Hvad skal vi stille op? Hvordan skal vi hjælpe? Dette er kendsgerningerne. Vi har et stort problem. Vi har en hæmningsløs kapitalisme, som overtager det hele og begraver de svages drømme. Intet fungerer i dag. Vi har ca. 20 % arbejdsløshed i Makedonien, som engang var hele Europas byggeplads. Hvad skal vi gøre? Hvordan skal vi redde verden fra nød og fattigdom? Vi danner en ny hær af nyfattige! Og det er det, der er problemet. Det er her, De er nødt til at gribe ind og nødt til at hjælpe.

 
  
MPphoto
 
 

  Guntars Krasts (UEN). - (LV) Hr. formand, i Kommissionens forslag om omstruktureringer og beskæftigelsen konkluderes det, at foranstaltninger, der tager sigte på at modvirke forandringer og fastfryse de økonomiske strukturer, kun tjener til at udskyde problemet og ender med at forværre de negative virkninger. Desværre tager nogle af foranstaltningerne i Parlamentets betænkning om omstruktureringer imidlertid netop sigte herpå, og de kan således gøre det vanskeligt for virksomhederne at tilpasse sig markedsudviklingen.

Analysen af situationen og konklusionerne i betænkningen er i strid med de foreslåede foranstaltninger. F.eks. gøres der i betænkningen opmærksom på den europæiske økonomis langsomme vækst, virksomhedernes svage konkurrenceevne og arbejdskraftens manglende mobilitet. Det foreslås imidlertid længere fremme i betænkningen, at omstruktureringer ikke bør anvendes som et middel til at øge rentabiliteten ved hjælp af afskedigelser. Forslaget i betænkningen om en væksttilpasningsfond er endnu et eksempel på en kortsigtet tilgang. Arbejdspladser bevares bedst ved at skabe nye arbejdspladser. Dette aspekt burde også understreges i betænkningen. Således bør omstruktureringspolitikken først og fremmest være rettet mod en gennemførelse af samfundsøkonomiske modeller, der er gearet mod varige forandringer. Der bør træffes foranstaltninger, der fremmer den selvregulerende evne i medlemsstaterne og i EU som helhed. Det vil kun være muligt at finde en balance mellem vækst og høj beskæftigelse på lang sigt på denne måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Jacek Protasiewicz (PPE-DE). - (PL) Hr. formand, den stadig mere globaliserede og konkurrencebaserede økonomi er blevet hyppigt kommenteret i Parlamentet. Der er tale om en kendsgerning, og det er derfor nødvendigt, at virksomhederne indfører moderne ledelsesformer. Et vigtigt aspekt af en moderne ledelsesform er evnen til at reagere fleksibelt på nye markedsvilkår, især på nye konkurrencemæssige udfordringer. I denne situation er det ikke muligt at lede en virksomhed effektivt uden at gennemføre omkostningsanalyser og uden vilje til at gennemføre nødvendige omstruktureringer. Det er vigtigt at huske på, at konsekvenserne af forsøg på at undgå at gennemføre passende omstruktureringer altid er smertefulde for både virksomhedsejerne og arbejdstagerne. Vi bør til stadighed være opmærksom herpå under drøftelsen af hr. Cottignys betænkning om omstruktureringer og beskæftigelse.

Jeg er sikker på, at betænkningen er blevet forbedret en hel del som følge af arbejdet i Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Jeg bliver imidlertid nødt til at sige, at teksten efter min opfattelse stadig er kontroversiel, fordi der gives udtryk for en overdreven mistroisk holdning over for virksomhedsejere, der gennemfører omstruktureringer, eller som planlægger sådanne. Som medlem fra en af de nye medlemsstater er jeg særlig bekymret over forslaget om at pålægge virksomheder, der flytter alle eller dele af deres aktiviteter til de områder i regionen, hvor omkostningerne er lavere, bøder. Virksomhedsejere, der træffer sådanne afgørelser, anvender bestemt ikke "umoralske og hensynsløse fremgangsmåder ", som anført i den pågældende betænkning. Jeg mener, at præcis det modsatte er tilfældet. De viser gode ledelsesmæssige egenskaber og påtager sig et ansvar for virksomhedens fremtid. De handler således for at fremme EU's økonomiske udvikling og konkurrenceevne. Jeg gør opmærksom på, at dette er et af de grundlæggende mål i Lissabon-strategien, som vi alle prioriterer højt.

Det er heller ikke hensigtsmæssigt at reagere på følgerne af omstruktureringer ved at indføre elementer af centralplanlægning i den europæiske økonomi. Det har allerede vist sig, at denne fremgangsmåde ikke fører til de ønskede resultater, og ikke kun i de post-kommunistiske stater. Den eneste hensigtsmæssige reaktion er at forbedre kvalifikationerne, fremme livslang læring for arbejdstagerne og arbejdskraftens mobilitet. Jeg vil derfor gerne opfordre til, at der gøres en yderligere indsats på dette område, og til, at de midlertidige ordninger vedrørende begrænset adgang til arbejdsmarkederne ophæves hurtigst muligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Emine Bozkurt (PSE). - (NL) Hr. formand, ærede kolleger, jeg lykønsker hr. Cottigny med hans betænkning. I mit land, Nederlandene, er omstruktureringer og globalisering vigtige emner. Der er delte meninger om, hvordan vi skal håndtere disse ting. Socialdemokraterne, som jeg hører under, mener ikke, at unødig cirkulation af penge, fra Nederlandene til Bruxelles og tilbage igen, er den rette løsning.

Ikke alle i Nederlandene er derfor glade for den foreslåede europæiske globaliseringsfond. Alligevel vil jeg her udtale min støtte til denne fond, men jeg vil gerne tilføje, at jeg synes, vi så vidt muligt skal benytte de eksisterende ESF-strukturer. Hvorfor går jeg alligevel ind for den? Fordi borgere har brug for støtte ved håndteringen af de negative virkninger af globalisering. Hvis denne støtte ikke kan forventes af vores egne myndigheder, som f.eks. i Nederlandene for visse regioner såsom den nordlige del af landet, modtager vi gerne denne støtte fra Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Mine damer og herrer, jeg har lyttet til diskussionen med interesse, og det er mit indtryk, at der i perioden forud herfor er pågået grundige forberedelser, og at den enighed, der gives udtryk for, er meget stærk. Jeg vil gerne svare på nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet direkte eller indirekte. Med hensyn til information og høring af arbejdstagerne er dette anden fase i høringen af arbejdsmarkedets parter. Med hensyn til varetagelse af arbejdstagernes ret til at blive underrettet og hørt forud for omstruktureringsforanstaltninger er denne forpligtelse fastsat i en række fællesskabsdirektiver. Disse direktiver skal håndhæves strengt.

Jeg vil gerne understrege, at den sociale dialog i virksomhederne er af afgørende betydning, idet den er et instrument til at foregribe og forvalte omstruktureringer, og det angives således i meddelelsen, at anden fase i høringen af arbejdsmarkedets parter i Europa involverer omstrukturering af virksomheder og de europæiske samarbejdsudvalg på lige fod. Jeg håber, at arbejdsmarkedets parter nu vil arbejde intensivt på at indføre mekanismer til gennemførelse og overvågning af de principper, der for halvandet år siden blev udarbejdet vedrørende omstruktureringer, og at de vil benytte de europæiske samarbejdsudvalg som mæglere i forbindelse med forandringer på virksomhedsniveau. Efter Kommissionens opfattelse er dette en af de vigtigste opgaver. Det kan ikke helt udelukkes, at der vil blive gennemført lovgivning, men i nuværende fase vil det være mere hensigtsmæssigt og fordelagtigt at lade arbejdsmarkedets parter håndtere situationen.

Med hensyn til fællesskabsstøtte til virksomhedsflytninger vil jeg gerne understrege, at støtten fra strukturfondene ifølge gældende lovgivning indstilles, hvis der sker væsentlige ændringer i en given virksomhed, f.eks. hvis den flyttes inden for en periode på fem år efter afgørelse om og tildeling af midler. Jeg vil også nævne, at Kommissionen foreslår at forlænge denne periode til syv år i forbindelse med programmeringsperioden 2007-2013 og samtidig indføre et krav om, at udbetalt støtte skal tilbagebetales, hvis bestemmelserne i denne forordning er blevet overtrådt, og at første gang en virksomhed ikke overholder dette krav, vil den blive udelukket fra at modtage støtte fremover.

Kommissionen vedtog for nylig et forslag til forordning om oprettelse af en fond til globaliseringstilpasning. Det vil være op til Dem at drøfte dette med Rådet og beslutte, om De vil godkende forslaget. Kommissionen er fuldt ud indstillet på at drøfte vilkårene for støtte gennem fonden, og jeg har noteret mig en række synspunkter, som jeg anser for at være vigtige i denne forbindelse. Blandt disse er helt sikkert det synspunkt, at virksomhederne selv skal bidrage i forbindelse med omstruktureringer, og at strategien om at finansiere alle omkostninger med offentlige midler ikke kan støttes. Jeg vil også gerne understrege, at den støtte, der ydes gennem fonden, er direkte og kortvarig i modsætning til de mere strukturerede aktiviteter under strukturfondene, især Den Europæiske Socialfond. Dette betyder, at fonden udelukkende og udtrykkeligt er oprettet som et supplement til eksisterende instrumenter med henblik på at supplere disse på områder, hvor de ikke er effektive. Som jeg allerede har angivet, ydes der gennem Socialfonden og de øvrige strukturfonde støtte til langsigtede aktiviteter med sigte på at tilpasse regioner, sektorer og arbejdsprocesser til økonomiske og sociale forandringer i modsætning til de kortsigtede behov knyttet til bestemte, særlige situationer. Dette er en prioritet for det mål, der er fastsat for strukturfondene, dvs. konkurrencedygtighed og beskæftigelse i perioden 2007-2013.

Mine damer og herrer, den gennemgående holdning, der er kommet til udtryk under denne drøftelse, har uden tvivl været, at omstruktureringer åbner muligheder, men at de menneskelige omkostninger vil blive uacceptabelt høje, hvis omstruktureringerne ikke styres hensigtsmæssigt. Disse muligheder er en følge af den grundlæggende samfundsstruktur og den grundlæggende struktur for den moderne udvikling generelt karakteriseret ved en søgen efter stadig mere effektive og mere teknologisk avancerede løsninger på det økonomiske og sociale område. Mine damer og herrer, det er en grundlæggende komponent i EU-traktaten, at formålet med vores bestræbelser bør være at øge livskvaliteten i ordets almindelige betydning. Det er min opfattelse, at meddelelsen og den betænkning, som Parlamentet nu fremlægger, er inspirerende dokumenter og et skridt i denne retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.

 
Seneste opdatering: 8. juni 2006Juridisk meddelelse