Betænkning af Laperrouze (A6-0071/2006)

  Jan Andersson, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for ændringsforslagene om EU-koordinatorer, fordi vi mener, at en frivillig og midlertidig koordinationsfunktion kan være formålstjenlig, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende projekter.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at EU's medlemsstater bør samarbejde om grænseoverskridende anliggender, når samarbejde skaber merværdi. Transeuropæiske energinet er et sådant anliggende, og derfor stemte vi for betænkningen som helhed, da den blev debatteret i Parlamentet tidligere. Flere af de ændringsforslag, som vi stemte om i dag, er imidlertid unødvendigt bureaukratiske, og de ekstra udgifter og administrative byrder, som de ville medføre, står ikke i et rimeligt forhold til de potentielle fordele. Derfor har vi stemt imod disse ændringsforslag.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Anne Laperrouze for en klar og præcis indstilling ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet.

Jeg støtter ordføreren i, at de nye bestemmelser om indførelse af erklæringerne om europæisk interesse og muligheden for at udnævne en EU-koordinator igen skal indgå i forslaget.

Disse foranstaltninger er vigtige redskaber til gennemførelse af et egentligt indre marked for gas og elektricitet med henblik på at garantere forsyningssikkerheden.

Jeg vil derfor også gerne erindre om de holdninger, som de seneste Europæiske Råd har tilkendegivet om disse spørgsmål.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi har her en enestående mulighed for at vise borgerne, at vi er rede til at udvikle en ægte europæisk energipolitik. Vi må derfor sikre, at vi har de nødvendige redskaber og midler til at nå dette mål.

De transeuropæiske energinet vil fremme sammenkobling, interoperabilitet og udvikling af energinet i det udvidede EU og samtidig fremme effektiv udnyttelse af det indre marked.

Opbygning af det fremtidige indre marked for gas og elektricitet er nok dette beslutningsforslags mest relevante mål.

At tilpasse retningslinjerne for udformningen af EU med 25 medlemsstater, give mulighed for finansiering af projekter af fælles interesse og - ikke mindst - garantere forsyningssikkerheden gennem sammenkoblinger mellem medlemsstaterne og med nabolandene (Sydøsteuropa, Middelhavslandene, Ukraine og Belarus) er også vigtige mål, der logisk modsvarer den for de transeuropæiske landtransportnetværk vedtagne tilgang.

Jeg har derfor stemt for Anne Laperrouzes betænkning.

Betænkning af Kósáné Kovács (A6-0086/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, kampen imod sort arbejde er med sikkerhed vigtig med henblik på at modvirke negative trends på arbejdsmarkedet. Med fri bevægelighed for arbejdstagere bliver man imidlertid ikke - som håbet - herre over dette problem. Arbejdsgivere, som vil spare bidrag til sociale sikringsordninger, vil også have dette ønske fremover. Endvidere er det betænkeligt, at stadig flere virksomheder presser deres ansatte ud i proformaselvstændighed i et forsøg på at omgå lønoverenskomster og sociale minimumsstandarder. Denne udvikling skal vi have sat en stopper for.

Vi understreger til stadighed, at en forbedring af beskæftigelsessituationen er essentiel. Samtidig plæderer EU dog for, at arbejdstagerne skal være mobile og fleksible, selv om undersøgelser viser, at nye arbejdsformer såsom deltidsarbejde i realiteten betyder, at en stagnerende arbejdsmængde blot bliver fordelt på nogle flere hoveder. Vi skrider ikke energisk nok ind i forhold til denne udvikling, hvorfor jeg også stemte imod denne betænkning.

  Alexander Lambsdorff (ALDE). - (DE) Hr. formand, ALDE-Gruppen deltog i afstemningen om betænkningen (A6-0086/2006) om medlemsstaternes beskæftigelsespolitiske retningslinjer. Vi gjorde dette, fordi vi i solidaritet med vores kolleger ønskede at fremme vores gruppes interesser. Ikke desto mindre holder vi fast ved, at beskæftigelsespolitik ikke falder ind under EU's kompetenceområde. Derfor bør dette emne behandles af medlemsstaterne og ikke af os her i Strasbourg eller Bruxelles. Hvis EU vil have succes, skal man koncentrere sig om sine væsentlige opgaver. Det ligger i subsidiaritetsprincippet, som det gælder om at tage alvorligt og følge i fremtiden.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) I princippet er jeg imod denne type betænkning, hvor Parlamentet i rutinemæssige spørgsmål på et bestemt politisk område gentager allerede velkendte holdninger og bekræfter sin almindelige gode vilje. Det bidrager ikke til større tillid til Parlamentet, og det giver vind i sejlene for dem, der ønsker endnu flere EU-indgreb selv på politiske områder, i dette tilfælde beskæftigelsespolitikken, der burde overlades til de enkelte medlemsstater og underkastes konkurrence.

Alligevel har jeg valgt at stemme ja af en vigtig årsag, nemlig arbejdskraftens frie bevægelighed. De beslutninger, der har givet mulighed for overgangsbestemmelser, som forskelsbehandler arbejdstagerne fra de nye medlemsstater, er en åbenbar fravigelse af princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed og en helt skandaløs opførsel over for EU's nye medlemsstater, som har tiltrådt EU med stor entusiasme.

Erfaringer fra lande, der har haft få eller ingen overgangsbestemmelser, har helt tydeligt vist, at der ikke er behov for den slags bestemmelser, og at den "invasion", som visse politiske ledere har truet med ville ske, helt er udeblevet. Der er snarere et behov for at tiltrække flere mennesker, som vil arbejde, end at lægge hindringer i vejen for dem, der ønsker at gøre det.

Nødvendigheden af tydeligt at påpege alt dette og tydeligt at give udtryk for Parlamentets afstandstagen fra nogen form for forlængelse af den slags hindringer er for mig en meget god grund til at støtte betænkningen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kósáné Kovács' betænkning, som i dag var til afstemning, omhandler retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik og indeholder nogle overvejelser om kønnenes ligestilling og bekæmpelse af forskelsbehandling. Det spørgsmål, der for os er det væsentlige, nemlig beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder, bliver derimod ikke nævnt.

Under hensyntagen til medlemsstaternes nationale reformprogrammer og de foranstaltninger, der er foreslået for at virkeliggøre disse retningslinjer, har vi stillet ændringsforslag til betænkningen om retningslinjer, der er mere konkrete og lettere at opstille en tidsplan for, så der sikres effektiv gennemførelse af kvinders rettigheder, adgang til offentlig undervisning og uddannelse af høj kvalitet, stabil beskæftigelse med rettigheder og flere offentlige investeringer i sundhed og boliger.

Desværre har Parlamentets flertal forkastet vores forslag, hvorfor vi ikke har kunnet stemme for betænkningen, selv om vi bifalder visse ændringer, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender har foreslået. Vi har derfor undladt at stemme, hvad angår betænkningen, men har stemt imod den lovgivningsmæssige beslutning om de beskæftigelsespolitiske retningslinjer, der afspejler utvetydigt liberale økonomiske retningslinjer.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Betænkningerne fra Europa-Parlamentet om beskæftigelses- og socialpolitikkerne er en gentagelse af noget europæisk sludder, som ud over et overdrevent forbrug af papir ikke giver noget resultat.

Ud over de daglige skuffelser over Lissabon-processen er det ikke nogle ufuldstændige lappeløsninger om retningslinjerne i en afgørelse fra Rådet, som absolut var en dårlig afgørelse, der vil redde arbejdspladserne og den franske økonomi.

Det foreslåede miskmask prøver at gøre alle tilfredse. Kommissionens liberalisme bevares, mens der tages hensyn til, at de europæiske institutioner skal tillade mere kontrol af de selvdisciplinerede nationer.

For at gøre det mere attraktivt er det hele krydret med smukke intentioner, når det drejer sig om at beskytte de svageste i denne kæmpe model, som tit og ofte blandes sammen med indvandring, og hvor det drejer sig om ikke at acceptere nogen form for argumenter om dette spørgsmål.

Men det er lige nøjagtig på de punkter, at løsningen på vores problemer findes. For at vores økonomi og beskæftigelsen kan rejse sig fra asken som fugl Fønix, skal vi stoppe den indvandring, som blot har til formål at øge befolkningstallet, fremme de fødselsfremmende politikker, anvende fællesskabspræferencer og beskyttelse i Europa og nationale præferencer og beskyttelse i Frankrig.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik udgør en efter min opfattelse ganske rimelig udfordring for EU, der skal besvare en række fundamentale spørgsmål på dette område. Bestræbelserne samler sig helt rigtigt om de fra arbejdsmarkedet udstødte, nemlig de unge, de ældre og andre marginaliserede borgere, hvad enten det er i deres egne lande eller i de øvrige medlemsstater.

Der bør dog findes en balance mellem udfordringen til Fællesskabets og de nationale institutioner og ønsket om konkrete og effektive løsninger. Debatten om beskæftigelsespolitikken har nødvendigvis en europæisk dimension, der ikke må overses. Det har jeg som medlem af Europa-Parlamentet vedholdende lagt vægt på, fordi jeg mener, at der bør udvikles reformsynergier inden for Europa, og at Europa-Parlamentet er en af de mest relevante institutioner for at nå dette mål.

Betænkning af Lipietz (A6-0065/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Konkurrencens forrang er en af det indre markeds grundpiller og har begrundet liberaliseringer og privatiseringer inden for strategiske sektorer som energi, transport og kommunikation, en proces, der blev trappet op fra år 2000 med Lissabon-strategiens vedtagelse.

Det står klart, at det, der er gennemført indtil nu, ikke kun har bragt de lovede prissænkninger, forbedret adgang til tjenesteydelser af højere kvalitet eller ligefrem brudt monopoler. Det har tværtimod skabt øget arbejdsløshed som følge af omstruktureringer og fusioner i disse sektorer og tab af statslig suverænitet på strategiske områder.

Selv om det i betænkningen siges, at der skal sættes ind over for dominerende stilling og monopoler, accepteres retningslinjerne i beretning for 2004, der fokuserer på energi og telekommunikation og på at liberalisere gas- og elmarkedet, en af prioriteterne på forårstopmødet i marts 2006.

Derudover insisteres der inden for kommunikationsområdet, der allerede er temmelig liberaliseret, på konkurrence i bredbåndssektoren og på internationalisering af produktionen, hvilket vil gøre det lettere at flytte produktionen eller dele af produktionskæden ud.

Vi har derfor stemt imod.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Begrundelsen i hr. Lipietz' betænkning er meget mere lærerig end selve betænkningens tekst, som udelukkende skamroser Kommissionens "fremragende" arbejde i klapjagten på den mindste forhindring for den frie konkurrence.

I begrundelsen beklages manglen på undersøgelser om de reelle konsekvenser af Kommissionens beslutninger eller om den dogmatiske anvendelse af bestemmelserne om statsstøtte. I begrundelsen nævnes, at markedet, som for øvrigt bliver tillagt alle gode egenskaber, ikke er tilstrækkeligt til selv at gennemføre en række politiske og endog økonomiske mål. Det indikeres, at liberaliseringen af en række markeder har ført til, at de gode, gamle offentlige monopoler er blevet erstattet af private oligopoler, ved at fordelene er afskaffet, og uden at der er skabt "merværdi" for forbrugerne. Endelig understreges Kommissionens totale mangel på selvkritik, når dens uberettigede beslutninger fører til økonomiske katastrofer, som f.eks. i Rhodia-sagen.

Men det generelle indtryk er, at EU's konkurrencepolitik er udtryk for en ultraliberal doktrin, hvor Kommissionen kæmper mod "den økonomiske patriotisme", som paradoksalt nok er indført af et pedantisk bureaukrati, som hele tiden blander sig i virksomhedernes strategier eller landenes politikker. I forbindelse med den ukontrollerede globale konkurrence vil det kun skabe arbejdsløshed.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Europæisk konkurrencepolitik har regler og mål, der vil få de små og mellemstore til at gå til grunde og få de europæiske monopoler til at vokse til gigantisk størrelse ved at finansiere og privatisere dem, og ikke på grund af forbrugerinteresser, som De så hyklerisk hævder.

Ordet "konkurrenceevne" er i øvrigt synonymt med større udbytning af arbejdstagerne, med ødelæggelse af deres tilkæmpede rettigheder og nedsættelse af lønnen til arbejdskraften, når tidens krav vokser.

Konkurrencelovgivningen tjener den befolkningsfjendtlige Lissabon-strategi og har til formål at kontrollere, blokere og reducere alle former for tilskud eller statsstøtte til opfyldelse af folkets behov, som arbejdstagerne måtte have tilkæmpet sig.

Det passer ikke, at konkurrence giver lavere forbrugerpriser. Erfaringen har indtil nu vist det modsatte. Markederne er blevet delt op, virksomhederne fået højere profit, og arbejdstagerne fået højere priser.

Er det ikke også i konkurrencens navn, at de unge har fået slavelignende ansættelsesforhold, som vil sprede sig til alle arbejdstagere? Frankrigs unge har med rette rejst sig i protest, og vi er solidariske med dem. De udgør håbet om forandringer i forhold til EU's og regeringerne udnyttelsespolitik, og derfor står vi bag dem.

Betænkning af Hammerstein Mintz (A6-0056/2006)

  Alexander Stubb (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, jeg vil sige nogle få ord om hr. Hammerstein Mintz' betænkning og om stemmeadfærd. Jeg støtter åbenhed, men jeg går også ind for en vis grad af realisme. Det er helt indlysende, at Rådets møder bør være åbne, men i punkt 14 og 15 stemte Parlamentet for, at møderne i Coreper, de faste repræsentanter - dvs. EU's ambassadører - bør være åbne, og det samme gælder Forligsudvalget. Det kan vi naturligvis insistere på, men det må antages, at Rådet også har ret til at insistere på, at alle vores gruppemøder og forberedende møder og alle Formandskonferencens møder bør være åbne. Jeg støtter åbenhed, men jeg mener ikke, at det er realistisk at insistere på åbenhed for Corepers vedkommende.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. Hammerstein Mintz' betænkning om gennemsigtighed ved Rådets møder i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed. På et tidspunkt, hvor det er nødvendigt at gå i retning af et politisk Europa, er det faktisk blevet mere og mere uforståeligt, at Rådet fortsat afholder møder for lukkede døre i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed. Ud over at denne holdning er i modstrid med EU-traktatens artikel 1, stk. 2, (Maastricht-traktaten af 7. februar 1992), som fastslår princippet om åbenhed for beslutninger om Europa, er den også i modstrid med den forventning om gennemsigtighed, som borgerne har til EU's institutioner. Det vil aldrig lykkes os at mindske kløften mellem EU og befolkningen med sådanne tiltag. Rådet bør hurtigst muligt, mens vi venter på ratificeringen af en forfatningstraktat for EU, egenhændigt ændre de interne bestemmelser for at imødekomme udviklingen i retning af gennemsigtighed i dets drøftelser, når det optræder som lovgivende myndighed, og dog stadig opretholde muligheder for privat drøftelser mellem stats- og regeringscheferne.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har afholdt mig fra at stemme under afstemningen om offentlig adgang til Rådets møder, for jeg mener ikke, at det er et problem. Hvis Rådet tvinges til at arbejde overvåget af kameraer, vil resultatet være formelle meningsudvekslinger og korridoraftaler. Alle forhandlinger har krav på en vis fortrolighed.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi er af den opfattelse, at Rådets og Corepers møder skal være offentlige i de tilfælde, hvor disse organer optræder som lovgivende myndighed. Dette er et vigtigt demokratisk princip, hvis vælgerne skal kunne holde de valgte repræsentanter ansvarlige.

Desværre indeholder forslaget til betænkning en række punkter til støtte for vedtagelsen af udkastet til forfatningstraktat, som blev forkastet ved folkeafstemningerne i Frankrig og Nederlandene. Vi har forsøgt at få disse elementer fjernet fra betænkningen ved at anmode om særskilt afstemning om netop disse punkter.

Uanset resultatet af disse afstemninger vil vi imidlertid stemme for betænkningen som helhed, eftersom reformer om åbenhed i Rådets og Corepers arbejde er et prioriteret område, og vi ønsker at lægge pres på Rådet for, at det ændrer sin forretningsorden. Vi tager imidlertid kraftigt afstand fra den måde, hvorpå Europa-Parlamentets flertal i forbindelse med dette vigtige spørgsmål om åbenhed har inddraget debatten om forfatningstraktatens fremtid.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning er en følge af Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af Rådets åbenhed. Den Europæiske Ombudsmand mener, at Rådets møder i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed, ikke er åbne for offentligheden, og at Rådets afslag på anmodningen om at åbne disse møder udgør et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Denne betimelige betænkning følger efter det britiske formandskabs opfordring til større gennemsigtighed. Desuden understreges det gang på gang i offentlige meningsmålinger og erklæringer fra ngo'erne, civilsamfundet og det akademiske miljø, at det er borgernes ønske, at deres regeringer i højere grad står til regnskab, hvad angår EU-spørgsmål.

Jeg er enig i, at det er uacceptabelt, at et vigtigt EU-organ med lovgivende beføjelser fortsat mødes for lukkede døre i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed - navnlig på et tidspunkt, hvor EU betragter sig selv som en forkæmper for demokratisering og ansvarlighed. Jeg går derfor ind for, at Rådets offentlige møder udsendes i radio og tv samt over internettet, og at der udsendes officielle forhandlingsreferater fra disse lovgivningsmæssige møder.

De krævede ændringer af Rådet bør betragtes som en meget forsinket tilpasning af det til de europæiske realiteter og den institutionelle ligevægt på lovgivningsområdet.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg lykønsker min gruppefælle hr. Hammerstein Mintz med denne banebrydende betænkning, for den rammer netop det, der er årsagen til mange af de problemer, som EU står over for i dag. I Skotland, hvor jeg kommer fra, og i mange lande er den største forvirring over EU den manglende gennemsigtighed og følelsen af, at EU på en eller anden måde ikke kan holdes ansvarligt, og efter min opfattelse skyldes det alt sammen Rådets møder bag lukkede døre og ofte i nattens mulm og mørke.

For en organisation, der taler så meget om åbenhed, ser vi meget lidt af den i praksis uden for Parlamentet, og en åbning af Rådets døre ville være et stort skridt til at informere Europas borgere om, hvad der bliver gjort i deres navn. Denne betænkning er kun begyndelsen på den proces, og vi må vedblive med at forfølge denne afgørende sag.

Betænkning af Cashman (A6-0052/2006)

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Michael Cashman for den vigtige betænkning med henstillinger til Kommissionen om adgang til institutionernes tekster, som jeg støtter. Det gælder særlig forslaget om, at Kommissionen i 2006 skal forelægge Parlamentet et forslag til retsakt om "ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og generelle principper for og begrænsninger i denne aktindsigt af hensyn til offentlige eller private interesser", som bør udarbejdes i interinstitutionelle drøftelser og følge de detaljerede henstillinger.

Vi er også enige i, at de nye regler om aktindsigt bør gælde fra datoen for den ændrede forordnings ikrafttræden og således ikke bør have tilbagevirkende kraft.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Siden ratificeringen af Amsterdam-traktaten og ikrafttrædelsen af artikel 255 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er gennemsigtighed blevet et af EU's grundlæggende principper, hvis hovedformål er at styrke de europæiske institutioners demokratiske karakter.

I denne betænkning opfordres Kommissionen til at udarbejde et forslag til retsakt om ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Gennem dette forslag gøres der i betænkningen forsøg på at respektere subsidiaritetsprincippet, borgernes grundlæggende rettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, navnlig i henhold til artikel 8, samt artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder.

Jeg støtter denne betænkning fuldt ud, fordi jeg mener, at EU ikke bare har pligt til at være så åbent og gennemsigtigt som muligt over for dets borgere, men også må føre an og være et godt eksempel for såvel medlemsstaternes som tiltrædelses- og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg lykønsker hr. Cashman med denne betænkning, som jeg med glæde støttede i dag. De problemer, som mange medlemmer har haft med aktindsigt i dokumenter, har været et tema i hele Parlamentet, og det er kun rimeligt, at vi begynder at tale om det her. Jeg håber bare, at vi kommer til at opleve, at målene i denne betænkning bliver fulgt op med handling.

Betænkning af Papastamkos (A6-0051/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, i WTO er EU under pres på flere områder. På den ene side er vi nødsaget til at acceptere visse ændringer med henblik på at realisere målet om bekæmpelse af fattigdommen i de fattigste lande, og på den anden side må vi ikke gøre nogen unilaterale indrømmelser, der er for generøse. Netop AVS-landene risikerer at skyde sig selv i foden i forbindelse med deres krav om tarifnedsættelser. Dette kan imidlertid ikke være formålet med forhandlingerne, hvorfor jeg også forkaster denne betænkning.

Samtidig skal vi forhindre den truende ophævelse af importforbuddet for genetisk modificeret materiale. Her har EU mulighed for at optræde som et stærkt fællesskab på den internationale scene. I sidste ende har vi også brug for en hurtig løsning på det kinesiske toldafgiftsproblem i forbindelse med reservedele og komponenter til motorkøretøjer. Ellers vil de sidste bilproducenter også forlade Europa endegyldigt i retning mod Kina.

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den fremragende betænkning, som min kollega og ven hr. Papastamkos har udarbejdet om evaluering af Doha-runden efter WTO's ministerkonference i Hongkong i december 2005. Jeg mener, at økonomier og særligt de vestlige økonomier bør støtte udviklingsprogrammet, som indebærer en åben og retfærdig handel, der skal reducere fattigdom i verden ved at være en udviklingsfaktor både for udviklingslandene og de udviklede lande. Hvis vi ikke gør det, kommer vi til at betale meget dyrt navnlig på det politiske plan ved en forøgelse af de ekstremistiske grupper. Jeg glæder mig over, at multilateralismen indgår i denne forhandling samt den internationale handels evne til at skabe rigdom og dermed medføre social fremgang. Alle kan anerkende nytteværdien af et samlet og stærkt politisk EU i den globale kamp, hvor national egoisme har fremgang på bekostning af svækkede internationale institutioner.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) WTO forsøger nu at finde løsninger på de problemer, som aldrig havde været der uden WTO og denne organisations opfordring til, uanset omkostningerne for befolkningerne, at indføre den globale frihandelsideologi, som medfører alle former for dumping, problemer med efterligninger, vanskelig markedsadgang i de fleste lande, undtagen EU-landene, gennemsigtige støtteordninger i Europa eller skjulte alle andre steder, særligt i USA, der forvrider konkurrencen. Det globale marked er en jungle, hvor de svageste og fattigste er de primære ofre, og det eneste område, der overholder spillereglerne, Europa, er et sekundært offer. Med henblik på at sikre udviklingen i de mindst udviklede lande skal de ikke integreres i WTO-systemet, men beskyttes mod det.

I lighed med en række nobelprismodtagere i økonomi mener vi, at frihandelen kun kan komme alle til gode, når det drejer sig om lande på det samme udviklingsniveau, og at handelen mellem andre lande skal reguleres. Dette udelukker ikke gunstige handelsbetingelser for udviklingslandene. Det betyder heller ikke, at hvert område har brug for en fælles handelspolitik, der er lagt i hænderne på et overnationalt bureaukrati. Den frie handel er kort sagt ikke et mål i sig selv.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne initiativbetænkning belyser EU's dobbeltmoral i den internationale handelspolitik. Der tales meget ivrigt om nødvendigheden af, at de nye økonomier åbner deres markeder for europæiske virksomheder. Samtidig siger ordføreren, at EU's landbrug har en "multifunktionalitet", som det er nødvendigt at respektere.

Vi mener, at frihandel på lang sigt fører til en bedre verden. Der skal imidlertid tages hensyn til de forskellige landes udviklingsniveau. Hvis handel også i begyndelsen af udviklingsprocessen skal have en fattigdomsmindskende effekt, må EU ændre sin handelspolitik ved at afskaffe landbrugsstøtten og give fattige lande mulighed for at konkurrere på gode vilkår.

Eftersom betænkningen hovedsageligt indeholder negative formuleringer, stemte vi imod den under afstemningen i dag.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Med denne beslutning agter Europa-Parlamentets flertal at yde sit bidrag til liberaliseringen af verdenshandelen - med landbrugsvarer, ikke-landbrugsvarer og tjenesteydelser - i de igangværende WTO-forhandlinger, som man gerne ser afsluttet inden udgangen af 2006.

Yderligere liberalisering af handelen - hvis de nuværende modsigelser overvindes, eller hvis de holdninger svækkes, som visse af de såkaldte udviklingslande hidtil har forsvaret - vil få særdeles alvorlige følger for arbejdstagerne og befolkningerne i almindelighed.

Tjenesteydelserne er et eksempel herpå. Frem til den 28. februar skal enten EU eller USA have foreslået liberalisering af følgende områder: luft og søtransport, den audiovisuelle sektor og kulturområdet, it, undervisning, energi, miljø, telekommunikation, distribution, arkitekt- og ingeniørarbejde, postbesørgelse samt finansielle og juridiske tjenesteydelser.

Det betyder, at der på disse områder skal fjernes restriktioner for udenlandske investeringer, grænseoverskridende etablering og udbydelse af tjenesteydelser, nationalitetskrav og konkurrencebegrænsninger.

Med andre ord krav om fjernelse af mekanismer, der er afgørende for, at de økonomisk mindre (eller mere) udviklede stater kan sikre deres udvikling og imødekomme befolkningens behov, til gavn for EU's og USA's store økonomisk-finansielle gruppers umenneskelige udbytningshunger.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning om resultatet af WTO-mødet i Hongkong kommer på et afgørende tidspunkt, fordi forhandlingerne for øjeblikket er usikre. Vi stemte i dag for at sende et stærkt politisk signal til forhandlingspartnerne, herunder EU, om at indfri løfterne om en vellykket afslutning af denne runde, der er rettet mod de fattigste lande, som det blev aftalt i Doha.

Som Labour-Partiets talsmand inden for international handel stillede jeg en række ændringsforslag til denne betænkning under udvalgsbehandlingen. På det tidspunkt opfordrede jeg til, at grundlæggende offentlige tjenester (herunder vand) blev fritaget for liberalisering, og det gør jeg stadigvæk. Hvad angår punktet om NAMA, opfordrede jeg til fleksibilitet i antallet og omfanget af koefficienter, der anvendes til fastsættelse af toldnedskæringerne, så udviklingslandene får tilstrækkeligt politisk rum til at vælge, i hvilket omfang de ønsker at liberalisere. Jeg stemte for et tilsvarende ændringsforslag i dag.

Hvad angår landbrug, kunne jeg ikke, selv om jeg er enig i Kommissionens vurdering af, at forhandlingerne bør gennemføres parallelt med forhandlingerne i andre sektorer, stemme for nogle af mine kollegers opfordring til, at det aktuelle EU-tilbud bliver gjort betinget og endog muligt at trække tilbage. Jeg mener, at det aktuelle tilbud som minimum skal fastholdes.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Papastamkos-betænkningen om WTO's ministerkonference i Hongkong giver anledning til to overvejelser. For det første bør det ikke være vanskeligt at forstå, at den internationale handel rummer et enestående potentiale til at fremme udvikling og velstand. Jo flere handelstransaktioner, jo større afhængighed og samarbejde bliver der mellem staterne, og jo mere international handel, jo større bliver de forskellige landes økonomiske velstand, hvilket ikke blot medvirker til bedre levevilkår for befolkningerne, men også til større sikkerhed i verden.

For det andet er den uundgåelige konklusion, at de, der ønsker en verden med mere handel og mere retfærdig handel samt mere respekt for reglerne, vil forlade dette topmøde i skuffelse. Som 2006 går, kommer vi stadig længere bort fra målet om inden årets udgang succesfuldt at afslutte den runde, der blev indledt i 2001. Jeg mener, at EU bør påtage sig en ledende rolle med at fremme disse forhandlinger, så der opnås en aftale. Det forudsætter dog, at vi selv når frem til en aftale om frihandelens fordele og om de regler, som en sådan frihandel skal være underlagt.

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning er blevet ændret så meget, at det ikke var mig muligt at støtte den, selv om jeg er enig i noget af indholdet. Målene med "Gør fattigdom til fortid"-kampagnen og demonstrationen i Edinburgh sidste sommer er i så udstrakt grad ikke blevet nået, at det er en smerteligt forspildt chance. Vi kunne have sendt et klarere og tydeligere budskab i dag til vores regeringer og til Kommissionen. I stedet for har vi praktisk talt støttet den status quo, som jeg ikke ønsker skal fortsætte.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg besluttede at stemme imod betænkningen under den endelige afstemning.

Det hænger sammen med, at ændringsforslag 22, som fordømte Kommissionens insisteren på liberalisering af tjenesteydelser i EU, uden at der samtidig sørges for den relevante social- og miljølovgivning, blev forkastet.

Jeg er helt enig i, at der ikke skal være noget land, der tvinges til at liberalisere nogen som helst servicesektor, og at tjenester som sundhed, vanddistribution, uddannelse og audiovisuelle tjenester bør udelukkes fra liberalisering.

Denne del af ændringsforslaget blev afvist knebent med 291 stemmer for, 299 imod og 20 hverken for eller imod. Derfor har jeg ikke ønsket at stemme for ved den endelige afstemning.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) KKE stemmer imod betænkningen om evalueringen af Doha-runden, fordi den bevæger sig inden for og gentager de reaktionære arbejderfjendtlige rammer for WTO-ministerkonferencen i Hongkong og de vanvittige krav fra den europæiske kapital, som er fastlagt og gennemføres i et fremragende samarbejde med USA. EU's og USA's mål under de igangværende forhandlinger er endnu større udbytning af folket og de rigdomsskabende kilder i de kapitalistiske industrilande og i langt højere grad i ulandene og de mindre udviklede lande.

Sammen med de øvrige imperialistiske kræfter foretager EU og USA en selektiv åbning af markederne, afskaffer støtten til landbrugsprodukter - hvilket rammer de små og mellemstore landbrug - for at monopolkapitalen kan komme ind på ulandenes og de mindre udviklede landes markeder, opnå fuld kontrol over industriprodukterne, levere tjenesteydelser og gennemføre en røverisk udnyttelse af vand, energi m.m. for at opnå maksimal profit.

Betænkning af García-Margallo y Marfil (A6-0077/2006)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. García-Margallo y Marfils fremragende betænkning om den økonomiske situation i EU i forbindelse med den foreløbige rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006, som understreger de nødvendige betingelser for en varig økonomisk vækst.

Betænkningen er væsentlig for forståelsen af, hvorfor Europa er et af de områder i verden, især i de udviklede lande, hvor væksten er lavest. Overdrevent bureaukrati, som gør vores økonomi mindre fleksibel, den kendsgerning, at vi ikke har tilstrækkeligt med globale ledere, at vores små og mellemstore virksomheder har en svagere udvikling end i USA, en beskæftigelsesgrad og en gennemsnitlig arbejdstid, der er alt for lille, og endelig en svaghed i forbindelse med investeringer i faglige uddannelser, forskning og udvikling, kan forklare en stor del af den aktuelle situation.

I den globale økonomiske og sociale konkurrence, som Europa står over for, er det nødvendigt, at medlemslandene via nationale reformplaner sammen med EU skaber betingelser for at nå Lissabon-målene, som sigter mod at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Her har vi så endnu en betænkning om den økonomiske situation, med de samme gentagelser af forkerte påstande og mere af det samme i de løsninger, der foreslås. Den økonomiske og sociale situation er stadig vanskelig, med stigende ulighed, uacceptabelt stor fattigdom og arbejdsløshed samt svag og usikker økonomisk vækst.

Den finansielle del dominerer realøkonomien, ECB er nødt til at sikre tilliden ved en stram pengepolitik og en streng overholdelse af stabilitetspagten, og virksomhedernes skattebyrde fordres nedsat. Det er den rene liberalisme, som vi kun kan afvise.

I globaliseringens navn nedbryder man arbejdstagernes rettigheder og den sociale velfærd, påtvinger arbejdsmarkederne større fleksibilitet (med det nye magiske begreb "flexicurity", som CPE-loven i Frankrig er det første eksempel på), prøver at udskyde den reelle og officielle pensionsalder, fremmer liberalisering af energisektoren og ønsker tjenesteydelserne liberaliseret, hvilket alt sammen betyder deregulering af arbejdsmarkedet og social og miljømæssig dumping.

Det er til fornøjelse for de økonomiske og finansielle grupper, mens arbejdstagerne og de mindst begunstigede dele af befolkningen som sædvanlig må bære følgerne.

Derfor har vi stemt imod.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Som hvert år indeholder Europa-Parlamentets betænkning om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker i henvisningsdelen en række banaliteter og i forslagsdelen en liste over anbefalinger, som parlamentsmedlemmerne fra højre og venstre side af Europa-Parlamentet vedtager med begejstring, men som de partier, som de tilhører, vogter sig for at gennemføre, når de sidder ved magten i deres land.

Jeg vil ud over dette hykleri understrege tre punkter, som har overrasket mig, nemlig en fuldstændig mangel på henvisninger til Den Europæiske Centralbanks ubegrundede forøgelse af rentesatsen, som bidrager til stagnation i euroområdet, endvidere at betænkningen fremstiller EU som et fuldstændig homogent område, der består af lande med fuldstændig ens problemer, selv om landenes situation er blevet meget forskellig efter den seneste udvidelse, og endelig anmodningen om en europæisk lovgivning, der bør være "i overensstemmelse med vore konkurrenters lovgivning", som kan være en uacceptabel lavestbydende social og miljømæssig appel.

Hvis vi ikke allerede mente, at det er den samlede EU-politik, der i vid udstrækning er skyld i de økonomiske vanskeligheder, så har disse tre punkter været tilstrækkelige til at få os til at stemme imod.

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg kan ikke acceptere de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, som blot blåstempler EU's mangeårige liberale retningslinjer, og som er årsagen til faldende vækst, arbejdsløshed, lønmodtagernes usikre situation og forringelse af de sociale sikringsordninger.

Betænkningen støtter ingen af de retningslinjer, der kan føre til en alternativ politik, nemlig støtte til købekraften, højere lønninger, der kan øge forbruget og væksten, støtte til ambitiøse offentlige investeringer til modernisering og beskæftigelse, harmonisering af skatteområdet og de sociale standarder med højeste fællesnævner til bekæmpelse af dumping og oprettelse af en reel økonomisk styring, der kan gøres gældende over for Den Europæiske Centralbank.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) De overordnede retningslinjer for EU's økonomiske politik for 2006 indeholder alle de befolkningsfjendtlige foranstaltninger, som vil gøre alting dyrere og skabe mere arbejdsløshed, ulighed, fattigdom, usikkerhed og elendighed for arbejderklassen og de nederste befolkningslag og mere rigdom til EU-kapitalen.

De er sikret gennem de nationale reformprogrammer, så man hurtigt og præcist kan stramme den barbariske kapitalistiske løkke, som prædikes i Lissabon-strategien, om halsen på befolkningerne.

Der er flere alibier: Befolkningens aldring bruges som alibi for at sætte pensionsalderen op, energisikkerhed bruges som alibi for at privatisere energisektoren og gøre den til en handelsvare i stedet for et samfundsgode, reduktionen af underskuddene, som kræves i henhold til stabilitetspagten, bruges til at indføre "tilbageholdenhed" med hensyn til offentlige udgifter til folkets behov, og sammenkædning af lønninger og produktivitet bruges til at sikre nedsættelse af lønninger og pensioner.

Samtidig ser vi skatte- og afgiftsændringer og forenklinger af procedurerne ved oprettelse af virksomhed, fleksible ansættelsesformer, livslang læring for at tjene markedets behov og statsstøtte og forskning, som skal tjene virksomhedsejerne i stedet for samfundets behov.

Det er et nyt angreb fra EU's side på arbejderklassen og ungdommen, som kun en stærk massebevægelse kan afværge, samtidig med at den viser vejen ved at omsætte den enorme rigdom i praksis, der produceres, og som bør høstes af dem, der skaber den, nemlig arbejdstagerne og ikke udbytterne.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har støttet denne betænkning på grund af hensigten om at mindske mange af de fattigste landes udgifter til sundhedspleje og medicin. Selv om jeg støtter hensigten med ændringsforslag 3 om at mindske disse udgifter, er ændringsforslaget uhensigtsmæssigt, fordi det medfører en altomfattende grænse for al patientbeskyttelse for produkter på dette område, hvilket kunne forvride markederne på globalt plan og muligvis være til skade for yderligere udvikling.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006, hvad angår det væsentlige i de bestræbelser og henstillinger, der gives udtryk for. Vi befinder os i en situation, hvor debatten bør koncentrere sig om konkrete beslutninger, der gør det økonomiske klima mere favorabelt over for vækst, beskæftigelse, konkurrence, innovation og velstandsforøgelse, idet vi bør afstå fra at bruge vores energi på sekundære forhold eller - hvad der er lige så galt - på det, der burde være indlysende for alle.

EU's medlemsstater og deres politiske ledere har pligt til at fremme en politisk stemning til fordel for økonomiske reformer. Sandheden skal siges, og der skal vises mod og resultater. Vi skal vove at udfordre vores samfund til at investere i fremtiden og i sig selv, og vi skal kunne skabe de nødvendige betingelser for denne investering. Fremtiden er ikke nødvendigvis noget, der skal frygtes, men det virker, som om de fleste europæiske regeringer frygter den. Det er, fordi der tales imod denne frygtsomhed, og fordi der stilles en udfordring op med konkrete mål og forslag til handling - som jeg for størstedelen er enig i - at jeg støtter denne betænkning.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod García-Margallo y Marfil-betænkningen, fordi Kommissionens fælles konsoliderede forslag til et selskabsskattegrundlag støttes i den, som det fremgår af punkt 16. Kommissionens fælles konsoliderede forslag til et selskabsskattegrundlag er tydeligvis første skridt på vejen til skatteharmonisering, som er en stor, men overvejende uudsagt trussel mod irsk velstand. Jeg er også modstander af ordningen for hjemstatsbeskatning for SMV'er.

Denne harmonisering af skatter er stik imod den irske befolknings ønsker. Hvis vi får en fælles europæisk selskabsskatteordning, vil vi være foruden en af de vigtigste betingelser for opretholdelsen af vores økonomiske uafhængighed og vores nuværende velstandsniveau. Jeg opfatter dette som begyndelsen til gennemtvingelsen af en fælles europæisk skattepolitik i Irland. Jeg må råde den irske regering til at være meget opmærksom på dette område, hvor vores frihed er truet, og til at forsvare det med næb og kløer. I de irske regeringskredse lyder det gang på gang: Nej, der er ingen planer om at harmonisere skatterne, og hvis der var, ville den irske regering afvise det.

Men nu er de altså på vej, og det er på tide, at De viser Deres mod.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Selv om vi støtter hensigten med ændringsforslag 3 om at mindske mange af de fattigste landes udgifter til sundhedspleje og medicin, er ændringsforslaget uhensigtsmæssigt, fordi det medfører en altomfattende grænse for al patientbeskyttelse for produkter på dette område, hvilket kunne forvride markederne på globalt plan og muligvis være til skade for yderligere udvikling. Disse spørgsmål bør behandles i FN og WHO.

Labour-Partiet i Europa-Parlamentet fastholder sin holdning til spørgsmålet om selskabsskat, nemlig ikke at støtte en omberegning af selskabsskattegrundlaget. Selv om vi ønsker, at skattemyndighederne samarbejder bedre af hensyn til SMV'er, der er involveret i grænseoverskridende handel, erkender vi, at dette spørgsmål fortsat henhører under EU's medlemsstaters kompetenceområde.