Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2004/0223(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0157/2006

Forhandlinger :

PV 17/05/2006 - 11
CRE 17/05/2006 - 11

Afstemninger :

PV 06/07/2006 - 6.4
PV 06/07/2006 - 6.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0307

Forhandlinger
Onsdag den 17. maj 2006 - Strasbourg EUT-udgave

11. Instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde - Europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument - Stabilitetsinstrument - instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Gay Mitchell for Udviklingsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde (KOM(2004)0629 - C6-0128/2004 - 2004/0220(COD)) (A6-0109/2006),

- betænkning af Konrad Szymański for Udviklingsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om almindelige bestemmelser om oprettelse af et europæisk naboskabs- og partnerskabsinstrument (KOM(2004)0628 - C6-0129/2004 - 2004/0219(COD)) (A6-0164/2006),

- betænkning af Angelika Beer for Udenrigsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et stabilitetsinstrument (KOM(2004)0630 - C6-0251/2004 - 2004/0223(COD)) (A6-0157/2006) og

- betænkning af István Szenta-Iványi for Udenrigsudvalget om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA) (KOM(2004)0627 - C6-0047/2005 - 2004/0222(CNS)) (A6-0155/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, jeg sætter stor pris på, at Parlamentet har besluttet samlet at drøfte pakken med instrumenter til levering af udadrettet bistand til tredjelande for perioden 2007-2013.

Det er over halvandet år siden, Kommissionen stillede sine forslag. Jeg vil gerne anerkende de bestræbelser, Parlamentet og forskellige formandskaber for Rådet har gjort sig for at finde fantasirige og konstruktive løsninger på de udfordringer, vi har mødt med hensyn til disse nyskabende forslag. Den nye forenklede arkitektur var første skridt på vejen til at strømline alle instrumenter til udadrettede udgifter. Den forenkling, der blev foreslået, blev hilst velkommen både af Parlamentet og Rådet. Og kort efter at Parlamentet begyndte på sit arbejde, blev der rejst en række vigtige spørgsmål. Disse ting blev formuleret i et brev i april sidste år fra formanden for Udenrigsudvalget, hr. Brok, og ordføreren for instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde, hr. Mitchell. Der var seks spørgsmål i alt, og jeg tror, at Parlamentet er blevet stillet helt tilfreds i dem alle.

Deres første anliggende var at sikre, at instrumenterne blev vedtaget under fælles beslutningstagning i alle de tilfælde, hvor traktaten gjorde det muligt. Som reaktion herpå enedes Rådet og Kommissionen om, at stabilitetsinstrumentet skulle gå fra høring af Parlamentet til fælles beslutningstagning. Tre af de fire instrumenter er blevet til under fælles beslutningstagning. Det giver Parlamentet en hel legitim, men hidtil uset grad af lovgivningsmæssig magt over den ramme, der er sat for udadrettede udgifter.

Parlamentet ønskede også at sikre, at instrumenterne ville blive underkastet en midtvejsevaluering og have udløbsdatoer. Dette blev accepteret. Vi er også enedes om, at før man går i gang med denne evaluering, skal Parlamentet se på, hvordan dette instrument virker, for at finde frem til eventuelle dysfunktionelle situationer, som måtte være opstået, og betænkningen fra Parlamentet ville blive overvejes af Kommissionen i forbindelse med evalueringen af instrumentet. Hvis evalueringen skulle pege på problemer, der kræver vedtagelse af de relevante instrumenter og forordninger, vil Kommissionen stille de nødvendige lovforslag. Denne evaluering bør foretages i 2009, som Parlamentet har anmodet om.

Parlamentet ønskede også at adskille de finansielle rammer for forskellige geografiske regioner og tematiske sektorer. Kommissionen har leveret en opdeling af rammerne for de instrumenter, der er vedtaget ved fælles beslutningstagning, og er enig i at medtage en opdeling i forordningerne.

En af de største udfordringer har været involveringen af Parlamentet i fastsættelse af prioriteringer og udarbejdelse af strategidokumenter. For så vidt angår fastsættelsen af prioriteringer, vil de nødvendige politiske elementer blive medtaget i udkastet til forordninger. Det er gjort både hvad angår stabilitetsinstrumentet og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Desværre afspejler de fremskridt, der er gjort med hensyn til disse instrumenter, sig endnu ikke i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde.

Parlamentets fremtidige involvering i strategidokumenter dækkes nu af to erklæringer, der er vedføjet den interinstitutionelle aftale. Jeg har skrevet til hr. Brok om, hvordan disse kan virkeliggøres. Vi forestiller os en mekanisme til dialog med Parlamentet, som skal gøre det muligt for os til den tid at forelægge de udvalgte strategidokumenter, forklare vores valg og få Parlamentets synspunkter vedrørende valgene, og hvordan strategien skal gennemføres.

Endelig hvad angår instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde, ønskede Parlamentet at have en klar skelnen mellem politik over for udviklingslande og over for industrialiserede lande. Det har vi ingen vanskeligheder ved at acceptere.

Der har været stærk efterspørgsel fra Parlamentets side efter et særligt instrument til at støtte demokrati og menneskerettigheder. I januar 2006 formulerede Kommissionen sin vision for det tematiske program om demokrati og menneskerettigheder. Jeg erkender, at Parlamentet ikke er overbevist i denne sag. Jeg har lyttet til Parlamentet, og jeg forstår grundene. Derfor føler jeg mig forpligtet til at løse dette problem til Parlamentets tilfredshed som en del af den samlede aftale om instrumenterne. Det er en klar forpligtelse på Kommissionens vegne til et særskilt menneskerettighedsinstrument. Det er en holdning, Rådet deler.

Jeg vil nu gerne sige et par ord om hvert af de instrumenter, Parlamentet har fået forelagt i dag.

Instrumentet til førtiltrædelsesbistand - IPA - har Parlamentet hilst velkommen for at lægge vægten på en politisk strategi. Der har været en frugtbar dialog om forslaget til forordning med Parlamentets ordfører, hr. Szent-Iványi. Faktisk enedes Coreper den 3. maj om en kompromistekst for IPA, der tog fat på en række spørgsmål, der bekymrede Parlamentet. Kommissionen støtter helt dette kompromis, der i vid udstrækning afspejler de ændringsforslag, hr. Szent-Iványi fremsatte i sin betænkning. Det glæder mig at kunne fremsætte en formel erklæring i dag, som jeg håber også vil løse de væsentligste tilbageværende spørgsmål for Parlamentets involvering i at ophøre med at betale støtte:

"The Commission will take due account of any request made by the European Parliament to the Commission to submit a proposal to suspend or restore Community assistance, and will provide a prompt and sufficiently detailed reply thereto" (Kommissionen vil tage hensyn til enhver anmodning fra Parlamentet til Kommissionen om at forelægge et forslag om at suspendere eller genindføre bistand fra Fællesskabet, og vil give et hurtigt og tilstrækkeligt detaljeret svar herpå).

Med hensyn til stabilitetsinstrumentet vil jeg gerne takke ordføreren, fru Beer, for den centrale og positive rolle, hun indtil nu har spillet under forhandlingerne, som har håndteret følsomme institutionelle spørgsmål. Betænkningen fra Udenrigsudvalget har haft en meget positiv virkning på det politiske kompromis, man nåede frem til i Coreper, og det vil jeg gerne takke Dem for. Dette kompromis er meget fint afbalanceret. Jeg tror, det vil danne basis for en aftale mellem institutionerne.

For at tage højde for bekymringer fra Parlamentet er vi også enedes om mere politisk indhold under stabilitetsinstrumentet. Der er en styrket henvisning til respekten for menneskerettighederne i relation til kampen mod terrorisme. Kommissionen er parat til at fremsætte en politik erklæring, der yderligere understreger dette og bekræfter dens engagement i at underrette Parlamentet om særlige bistandsforanstaltninger, når de vedtages. Jeg vil skrive til Dem om kort tid og formulere nogle idéer om etableringen af et fredsskabelsespartnerskab til forbedring af den praktiske gennemførelse af civile fredsskabelsesprojekter.

For det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument har vi arbejdet intensivt med hr. Szymánski, Parlamentets ordførere og formandskabet. Som resultat heraf har vi nu en tekst, der tager fat på det, der ligger Parlamentet på sinde. En aftale om denne tekst blev nået i Coreper i sidste uge, og vi håber meget, at en aftale nu er inden for rækkevidde på dette grundlag.

For instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde er arbejdet ikke så langt fremskredent som for de andre instrumenter. Jeg er imidlertid overbevist om, at de vigtigste byggesten til et kompromis er inden for rækkevidde. Takket været ordførerens, hr. Mitchells, stringente argumenter er der enighed om, at den nye lovgivningsmæssige ordning skal bevare Parlamentets rettigheder under fælles beslutningstagning. Det er nu et spørgsmål om, hvordan man bedst kan gøre det. Kommissionen efterlyser en pragmatisk holdning, i betragtning af at vi er enige om at ville nå en ægte forenkling af bistand til tredjelande.

Lad mig mere konkret gå ind på de vigtigste ændringsforslag til hr. Mitchells betænkning. I betragtning af det samlede antal vil jeg koncentrere mig om dem, der har med opbygningen af instrumentet at gøre.

Først og fremmest går en række ændringsforslag - ændringsforslag 48, 50, 51, 54, 55, 56, 65, 66 og 67 - ud på at etablere særskilte politikfastsættende regler og en flerårig finansiel ramme, der skal vedtages med fælles beslutningstagning ud over instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde. Dette alternativ til at medtage det politiske indhold og de finansielle bestemmelser i selve forordningen strider mod målet om forenkling. Kommissionen er mere end villig til at udvide det geografiske og tematiske politiske indhold i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde for at bevare Parlamentets rettigheder. Det har vi sagt ved adskillige lejligheder. Men vi mener, at den bedste måde at gøre dette på, er ved at følge Rådets formandskabs forslag og at gøre det i en enkelt forordning.

For det andet afspejler tre ændringsforslag - ændringsforslag 4, 23 og 114 - en af de generelle ting, som Parlamentet har fremhævet, og som jeg allerede har nævnt: fortsættelsen af et instrument, der støtter demokrati og menneskerettigheder.

For det tredje er der fem ændringsforslag - ændringsforslag 1, 5, 6, 23 og 115 - der bygger på den indledende anmodning om at foretage en klar skelnen mellem samarbejde med de industrialiserede lande og med udviklingslande. De går faktisk endnu videre og foreslår at udskille samarbejdet med industrilandene fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde. Kommissionen forstår den bekymring, der ligger til grund for disse ændringsforslag. Kommissionen kunne f.eks., hvis det er en betingelse for at nå frem til et endeligt kompromis med en klar og logisk struktur, overveje en udskillelse af samarbejdet med de industrialiserede lande i et særligt instrument.

For det fjerde er der tre ændringsforslag - ændringsforslag 2, 25 og 26 - der opfordrer til ændring af det juridiske grundlag, dvs. et enkelt juridisk grundlag, artikel 179, uden artikel 181a i traktaten. Jeg ved, at den juridiske sagkundskab er uenig om dette. For Kommissionen drejer det sig om juridisk sikkerhed. Kommissionen forstår også Parlamentets argument om, at en bredere forståelse af udviklingssamarbejdet vil give den nødvendige sikkerhed. Jeg vil være parat til at genoverveje vores holdning, hvis man sikrer en bred definition af udviklingssamarbejdet på basis af artikel 179.

For det femte er der et ændringsforslag - ændringsforslag 51 om udgifter i de forskellige programmer - der giver anledning til særlig bekymring. Det er etablering af udgiftsmål for programmerne. Det vil gå imod princippet om partnerskab og ejerskab for lande, der drager fordel af ordningen, og det vil indføre stivhed i gennemførelsen af programmet.

Der er også et antal andre ændringsforslag, som det vil være nødvendigt at drøfte mere indgående. Der blev forelagt et dokument for Parlamentet, der formulerer Kommissionens holdning til hvert enkelt ændringsforslag(1). Jeg ønsker ikke at give indtryk af, at vi er langt fra hinanden vedrørende alle disse spørgsmål. Ud af 117 ændringsforslag kan Kommissionen acceptere 26 fuldt ud og 40 delvis eller i princippet. Det betyder, at halvdelen af ændringsforslagene er helt ukontroversielle.

Endelig vil jeg gerne sige et par ord om sikkerhed på det nukleare område. Det har været en vigtig del af vores tidligere arbejde, og det vil det fortsat være. Ændringen af det juridiske grundlag gjorde det nødvendigt at skabe et særligt instrument for samarbejdet om nuklear sikkerhed, som oprindelig var med i stabilitetsinstrumentet. Jeg forstår, at udkastet nu er sendt til Rådet og Parlamentet, så De kan begynde at udarbejde en udtalelse.

Jeg vil gerne slutte med at sige et par ord om vejen frem. Der er grund til optimisme med hensyn til at nå til enighed om teksten i to af de instrumenter, der er underkastet fælles beslutningstagning: stabilitetsinstrumentet og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Ligeledes håber jeg, at den erklæring, jeg fremsatte om instrumentet til førtiltrædelsesbistand er tilstrækkeligt til at gøre det muligt for Parlamentet at afgive sin udtalelse.

Hvad nu med instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde? Det er et afgørende element i opbygningen. Instrumentet dækker bistanden til Asien, Latinamerika og Sydafrika såvel som til afgørende temaprogrammer. Det er centralt for pakken og alt for vigtigt til at blive udeladt. Jeg er overbevist om, at vi kan gøre det, som det er nødvendigt at gøre for at sikre, at den fuldstændige juridiske ramme er på plads inden årets udgang.

Formandskabet har allerede gjort adskilligt med hensyn til det politiske indhold af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde. Der vil være en mulighed efter Parlamentets førstebehandling for at nå til enighed om de afgørende indholdsmæssige spørgsmål før vedtagelsen af Rådets fælles holdning. Det kunne dække visse begrænsede ændringer af opbygningen, som ikke ville underminere princippet om forenkling og de nødvendige politiske bestemmelser. Den konsensus, man nåede frem til, kunne afspejle sig i Rådets fælles holdning, som Rådets formandskab håber at vedtage i juni. Det ville i høj grad lette en rettidig aftale ved andenbehandling.

Endelig deler vi ansvaret for tilvejebringelse af effektiv bistand til vores partnere fra 1. juni 2007 og fremover. Med aftalen om det finansielle overslag og de foreløbige resultater, der er nået med hensyn til den juridiske pakke, er jeg overbevist om, at vi er tæt på at nå dette mål.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer, jeg synes, at vi i dag - netop med hensyn til de finansielle overslag og de forskellige instrumenter - har grund til en vis optimisme, og i formiddags kunne vi underskrive et vigtigt dokument. De vedtog med et meget klart flertal et vigtigt kompromis, og jeg tror også, at kommissærens tale lige før giver anledning til en optimistisk grundstemning. Jeg håber, at det vil lykkes mig som repræsentant for Rådet at bidrage til denne optimistiske grundstemning. Meget af det, som kommissæren sagde, svarer også til Rådets holdninger. Her trækker vi på samme hammel, og vi håber, at det meget snart vil lykkes os at få disse vigtige instrumenter i hus, som er emnet for vores debat i dag.

Samarbejdet over de seneste uger har ikke været let, men det har været konstruktivt, og det har vist, hvor stor overensstemmelse der i sidste ende er mellem institutionernes interesser. Jeg vil også gerne på Rådets vegne takke for dette samarbejde, som har været hårdt, men konstruktivt. Gennem dette samarbejde er det lykkedes os allerede under Parlamentets førstebehandling at nå til enighed om indholdet i tre af de fire instrumenter, nemlig førtiltrædelsesinstrumentet, naboskabsinstrumentet og stabilitetsinstrumentet. Det er ikke nogen selvfølge, når man tænker på, hvor komplekst spørgsmålet er, og det er i sig selv et vældigt fremskridt.

Jeg vil også gerne endnu en gang - kommissæren har allerede gjort det - minde om, at Rådet i forbindelse med hvert enkelt af disse instrumenter har accepteret en række ændringsforslag, og det var ikke de mindst vigtige. Det gælder ikke kun for de retsakter, som er underlagt den fælles beslutningsprocedure, men også for førtiltrædelsesinstrumentet, som er underlagt høringsproceduren. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at den pakke, der nu foreligger, var meget omstridt i Rådet, og at det kun med stort besvær og takket være en stor indsats også fra rådsformanden i COREPER lykkedes at få den igennem i en række delegationer.

Nu vil jeg kort kommentere de enkelte instrumenter. Hvert af disse instrumenter har jo som bekendt sin egen forhandlingshistorie, og jeg vil gerne begynde med de to instrumenter, som er underlagt den fælles beslutingsprocedure, nemlig naboskabsinstrumentet og stabilitetsinstrumentet. Med hensyn til naboskabsinstrumentet - og her vil jeg også gerne takke hr. Szymański for det meget konstruktive samarbejde - så glæder vi os over at kunne konstatere, at vi i vidt omfang nåede til enighed. Som repræsentant for Rådet mener jeg at kunne sige, at vi har imødekommet så godt som alle Parlamentets krav. Vi har gjort instrumentet mere fleksibelt, vi har afskaffet begrænsningen af de støtteberettigede prioriteter, vi har styrket samarbejdets konditionalitet og præciseret, at internationale aftaler, især om menneskerettighedsspørgsmål, skal overholdes. Jeg minder om den debat, vi tidligere har haft i denne forbindelse. Vi har også fået fremhævet, at vi anser civilsamfundets rolle for meget vigtig og vil støtte og fremme det.

Med hensyn til det grænseoverskridende samarbejde har vi forankret partnerskabsprinicppet og desuden understreget, at regionerne skal inddrages, som Parlamentet har krævet. Stabilitetsinstrumentet - her er en tak til fru Beer på sin plads - er, som De ved, et særligt følsomt instrument, som også kræver stor fingerspidsfornemmelse. Det befinder sig nemlig i en gråzone mellem første og anden søjle, og det giver også anledning til - det indrømmer vi også gerne som Rådets repræsentanter - alvorlige institutionelle spørgsmål. Vi er imidlertid kommet et godt stykke videre, og Rådet har bestræbt sig på at komme Parlamentet i møde i en række spørgsmål også på dette område. Vi har imødekommet Parlamentets ønske om ikke kun at fastsætte høringsproceduren, men den fælles beslutningsprocedure. Under vanskelige forhandlinger lykkedes det os at opfylde Parlamentets ønske om et bredt gyldighedsområde. Det har kommissæren også allerede nævnt.

I den forfatning, der nu foreligger, omtales også aktiviteterne inden for nedrustning, forbedret kriseforebyggende instrument, krisestyring, mediation og foranstaltninger til at tage hensyn til kvinders og børns situation i krisesituationer. Det er alt sammen krav, som vi netop har forlangt og støttet under den forrige debat i forbindelse med sammenhængen i den europæiske menneskerettighedspolitik.

Under trilogen den 10. maj lykkedes det os endelig at finde løsninger, som bl.a. tager højde for Parlamentets krav om en conditionality clause for foranstaltninger inden for terrorbekæmpelse med tilsvarende erklæringer fra Kommissionen.. Derfor kan jeg på Rådets vegne sige, at der dermed også kunne fremlægges et godt resultat. Førtilrædelsesinstrumentet - og her takker jeg hr. Szent-Iványi - er i sagens natur et særligt vigtigt instrument. Jeg behøver heller ikke forklare, hvor vigtigt det er netop for det østrigske rådsformandskab og dets prioriteter netop på dette område, fordi det netop er knyttet til EU's fremtidige udvikling. Derfor var det vigtigt for Rådet at forhandle med Europa-Parlamentet om substansen i retsakten og ligesom ved de andre instrumenter, jeg har nævnt, at tage højde for Parlamentets betænkeligheder, selv om dette instrument ikke hører under den fælles beslutningsprocedure. Vi har f.eks. lagt større vægt på kønsaspektet og det sociale sammenhold og udvidet potentielle kandidaters adgang til programmerne. Vi har også taget hensyn til Parlamentets krav om at blive inddraget i forbindelse med strategiske spørgsmål som f.eks. suspendering af IPA-midler.

Vores fælles mål er EU's fulde handleevne på hele det udenrigspolitiske område, hvilket dog endnu ikke er opnået trods disse meget glædelige fremskridt. Nu handler det om at finde holdbare løsninger for at bringe processen videre så hurtigt som muligt og omgående vedtage forslagene til retsakten, forordningsforslagene. Det må nu være Rådets, Parlamentets og Kommissionens fælles mål. Vi må tage denne målsætning alvorligt. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til endnu en gang indgående at forklare, hvorfor vi må afslutte denne proces og de forordningsforslag, der er tale om, så hurtigt som muligt.

Hvad angår naboskabs- og stabilitetsinstrumentet, så udløber de tidligere forordninger med udløbet af dette år. Her skal det lykkes os at finde en løsning, ellers er der risiko for, at vi fra næste år ikke kan finansiere samarbejdet med landene under naboskabspolitikken, som bør ligge os særligt på hjerte. Det ville heller ikke være muligt at gribe ind i forbindelse med kriser og katastrofer, hvis disse instrumenter ikke kom på plads i rette tid. Med hensyn til førtiltrædelsesinstrumentet skal der først udarbejdes og vedtages en fyldig gennemførelsesforordning, ellers kan de midler, man med besvær har forhandlet sig frem til, ikke udnyttes. Derfor bør Parlamentets afstemning finde sted senest i juni. Vi vil ikke have finansieringshuller på dette område.

Derfor vil jeg gerne på Rådets vegne appellere til Dem alle om ikke at bringe den rettidige vedtagelse af instrumenterne i fare. Dermed kommer jeg til det næste og vel også vanskeligste stikord, nemlig instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde, som jeg må indrømme giver os problemer, og som jeg kort vil kommentere. Her har Rådet vist vilje til at gå ind på nogle centrale krav fra Parlamentet. Det håber jeg er almindeligt kendt.

Der er derfor bestemt vilje til at opdele DCECI i to instrumenter, et for udvikling og et andet for økonomisk samarbejde. Dermed opfyldes vel et ganske vigtigt krav for Parlamentet. Også Parlamentets krav om - også dette har kommissæren allerede nævnt - at oprette et ekstra instrument inden for menneskerettighederne betragter vi med velvilje i Rådet. For at fuldt ud at respektere Parlamentets medbestemmelsesret har Rådet også længe været indstillet på at forhandle de vigtigste elementer i de geografiske og tematiske programmer udførligt med Parlamentet og formulere dem i fællesskab, ligesom det var tilfældet med de andre instrumenter.

Som De kan se, er Rådet indstillet på at imødekomme Parlamentet og dets ønsker et langt stykke hen ad vejen. Der er kun én ting, jeg må sige helt klart. Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde må ikke blive splittet yderligere op. Hvis det blev delt i endnu flere bestanddele, ville vores målsætning om at forenkle den samlede struktur for EU's eksterne hjælp blive helt absurd. Det ville være det stik modsatte af det, som vi har sat os for under overskriften "bedre lovgivning". Det har kommissæren allerede sagt, og jeg vil gerne for Rådets vedkommende understrege det eftertrykkeligt.

Rådet beklager derfor, at det trods forhandlingsviljen og trods viljen til en lang række indrømmelser endnu ikke er lykkedes at finde en løsning omkring dette instrument som for de tre andre instrumenter.

Vi er ikke i tvivl om, at Parlamentet ligesom Rådet ønsker at indhente dette så hurtigt som muligt. Netop for de fattigste lande på kloden ville det være uforståeligt, hvis de kom til at betale regningen for en interinstitutionel kontrovers. Derfor håber jeg, at det vil lykkes os at finde en løsning, så vi ikke står i et juridisk tomrum efter 1. januar 2007. Vi må ikke udskyde dette arbejde, og jeg vil som afslutning sige helt klart, som kommissæren også allerede har sagt, at Rådet har brug for denne enighed for også at kunne få de andre tre instrumenter endeligt i hus. For os er de indrømmelser, som vi har gjort i forbindelse med førtiltrædelsesinstrumentet, naboskabsinstrumentet og stabilitetsinstrumentet, og viljen til at overveje et separat menneskerettighedsinstrument, uløseligt forbundet med en enighed om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde. Det er et vigtigt punkt, og her er Kommissionen og Rådet helt på samme linje.

Vi har altså brug for en pakkeløsning, og til det formål har vi brug for Parlamentets kompromisvilje og gode vilje. Det skylder vi ikke kun vores partnere, men i sidste ende også den europæiske offentlighed, som forventer løsninger fra os og har meget lidt interesse og forståelse for interinstitutionelle skærmydsler, og som bestemt ville være skuffet, hvis vi fra januar 2007 ikke kunne gennemføre vores udenrigspolitik i det omfang, som vi alle i fællesskab har sat os for.

 
  
MPphoto
 
 

  Gay Mitchell (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand, før jeg går ind i substansen, vil jeg gerne udtrykke min glæde over tilstedeværelsen af Kommissionen og Rådet. Jeg påskønner særlig de bestræbelser, forskellige formandskaber har gjort sig for at finde en løsning på de tilbageværende problemer i forbindelse med det oprindelige kommissionsforslag om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde.

Når vi drøfter dette instrument, må det vigtigste for os være udviklingslandenes interesser, og i særdeleshed hvad angår den fattigste del af deres befolkning. Det er Udviklingsudvalgets sag at repræsentere deres interesser på EU-niveau og at sikre, at de fastholdes på EU's politiske dagsorden. Det er derfor, vi argumenterer for et særligt instrument, der skal dække udviklingslandenes behov, nemlig lindring af fattigdom sammen med ægte økonomisk samarbejde og bæredygtig udvikling, og ikke bare et standardinstrument for alle de lande, der ikke er dækket af noget andet instrument. Jeg mener, at dette synspunkt nu er bredt accepteret, og jeg håber, at Kommissionen nu også vil gøre det.

Det er klart, at Parlamentet deler Kommissionens ønske om større effektivitet, forenkling og fleksibilitet på det lovgivningsmæssige område, men ikke kan tillade, at dette sker på bekostning af dets egen kompetence og på bekostning af selve demokratiet. Parlamentet udøver i realiteten sin kompetence på det politiske område på tre niveauer: fastlæggelse af politiske prioriteter, hvilket betyder fælles beslutningstagning på det politikfastsættende niveau, overvågning af gennemførelsen og budgetmæssige beføjelser.

Disse tre niveauer supplerer hinanden, og Parlamentet, der er den eneste institution, som er direkte valgt af de europæiske borgere, bør stræbe efter at få større indflydelse på dem alle tre. Men vi bør ikke acceptere en forøgelse af Parlamentets beføjelser på det ene niveau på bekostning af vores nuværende beføjelser på det andet niveau. Fælles beslutningstagning står ikke til forhandling. Parlamentet kæmpede i mange år for at få det, og nu er det fastlagt i traktaten.

Det glæder mig at høre kommissærens forsikringer om fælles beslutningstagning her i dag. Må jeg sige til formandskabet, at forskellen i forhold til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde er, at det søger at erstatte 16 forordninger, vedtaget ved fælles beslutningstagning, med én forordning. Jeg er helt forbløffet over, at Kommissionen og Rådet så let kan enes om at fjerne Parlamentets rolle. Vi bør heller ikke tillade, at menneskerettighedsinstrumentet, som Parlamentet konsekvent har efterlyst, skal bruges til at få os til at give afkald på vores beføjelser med hensyn til fastlæggelse af politik. Menneskerettighederne er for vigtige til at blive brugt som et forhandlingsobjekt ved interinstitutionelle forhandlinger.

Bolden ligger nu på Kommissionens banehalvdel. Mit forslag, at gøre udviklingssamarbejdsinstrumentet til den eneste administrative og proceduremæssige forordning for udviklingssamarbejdet, giver ikke alene Kommissionen den administrative forenkling og fleksibilitet, den søger, men sikrer også, at gennemførelsen af politikken bliver taget ud af det politiske livs uforudsigelighed. Prioriteterne må ændres hurtigt i overensstemmelse med vores og vores partneres politiske dagsordener, men en regulering af proceduren vil sikre, at gennemførelsen kan fortsætte uhindret.

Som ordfører for instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde er jeg fast besluttet på at fortsætte med det intensive arbejde, der er blevet lagt i dette, og sikre, at det er på plads som en proceduremæssig forordning i god tid inden årets udgang. Nu hvor Kommissionen har erkendt, at det politiske indhold for udviklingssamarbejde skal etableres ved fælles beslutningstagning, er det på tide at fremlægge formelle lovforslag om geografiske og tematiske prioriteter, så Parlamentet og Rådet endelig kan sætte gang i lovgivningsprocessen. Både det geografiske og det tematiske indhold står Parlamentets hjerte nær og kræver en grundig debat.

Vi taler om prioriteringer fra vores samarbejde med Latinamerika, Mellemøsten, Centralasien, Det Fjerne Østen og Sydafrika, om vores prioriteter med hensyn til menneskelig og social udvikling, om bæredygtig forvaltning af naturressourcer som vand og energi, om miljøet og de ikke-statslige aktørers rolle. Disse ting kræver en fuld og ordentlig debat i Parlamentet. Eftersom vi ved, at forhandlingen om så store og følsomme spørgsmål vil blive vanskelig, og tiden nu er ved at løbe ud, vil jeg gerne underrette Rådet og Kommissionen om, at Udviklingsudvalget vil etablere arbejdsgrupper for at drøfte det politiske indhold. Det vil sætte gang i forhandlingerne i Parlamentet og med de andre institutioner, når vi først har modtaget formelle forslag.

Som jeg sagde indledningsvis, taler vi om samarbejde med hundreder af millioner af fattige i verden. De trænger til vores fortsatte støtte. Af denne grund har vi brug for et juridisk grundlag. Det er op til Kommissionen at foreslå det med tiden. Jeg glæder mig over tonen og indholdet i kommissærens indlæg i dag, men der er meget arbejde at gøre, og jeg håber, at vi snart kommer i gang med at gøre det.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański (UEN), ordfører. - (PL) Hr. formand, hvis nogen i Parlamentet ønskede at anvende en god-strisser-ond-strisser-metode over for Kommissionen og Rådet, ville det være svært at finde en bedre måde at gøre det på end ved at sætte hr. Mitchell og mig på talerlisten efter hinanden.

Da Kommissionen fremlagde sin pakke i 2004, var en ting ukontroversiel og fik ros over hele linjen, nemlig forenkling. Forenkling er den store dyd ved hele den pakke, der blev fremlagt i 2004, eftersom den gør det lettere for parter uden for EU at benytte vores retsgrundlag til ekstern bistand. Men Parlamentet mener tydeligvis, at denne forenkling ikke kan gennemføres på bekostning af en begrænsning af de politiske mål for vores eksterne bistand, og ingen af disse må gennemføres på bekostning af Parlamentets tilsynsbeføjelser. Derfor kom der 124 ændringsforslag med i min betænkning til Udenrigsudvalget.

Jeg vil gerne takke de ansvarlige i de politiske grupper for deres arbejde og engagement. Dette gælder bl.a. hr. Tannock, fru Morgantini, fru Napoletano, hr. Belder og hr. Väyrynen. Uden bistanden fra sekretariatet i Udenrigsudvalget og i den politiske gruppe, jeg tilhører, ville det ikke have været muligt for os at opnå en så klar forhandlingsposition i dag. Uden det kolossale engagement og indsatsen fra det østrigske formandskab under ledelse af ambassadør Woschnagg, uden kommissær Ferrero-Waldners engagement og uden bidraget fra hr. Brok, der som formand for Udenrigsudvalget leder vores forhandlingsdelegation, ville det realistisk set ikke have været muligt, at vi i dag overvejer at vedtage dette instrument ved førstebehandlingen, noget, der er særdeles vigtigt. Vi må huske på, at vores nuværende retsgrundlag, i form af Meda og Tacis, de vigtigste instrumenter for naboskabs- og partnerskabsbistand, udløber ved årets udgang. Vi må give vores eksterne partnere mest mulig tid til at forberede sig på denne kolossale og vigtige ændring af retsgrundlaget for ekstern bistand.

I løbet af de 18 måneders arbejde i Parlamentet har vi gjort betydelige fremskridt. For det første har vi udvidet paletten med politiske mål for finansieringsinstrumenterne inden for naboskabs- og partnerskabspolitikken, og vi har indført bestemmelser, der gør bistanden afhængig af overholdelsen af menneskerettigheder og demokratiske standarder. Vi har indført ændringer, der vil gøre det muligt at anvende naboskabspolitikken på lande som Belarus, der undgår samarbejde med EU. Vi har sikret EØS' og Schweiz' rolle vedrørende opgaverne inden for naboskabspolitikken og gjort det muligt for disse lande at deltage i gennemførelsen af EU's naboskabspolitik. Til trods for det, jeg vil betegne som den statslige karakter af naboskabspolitikken, har vi styrket de ikke-statslige organisationers rolle.

Efter at have lyttet til kommissær Ferrero-Waldners og hr. Winklers taler kan vi i dag sige, at vi takket være de interinstitutionelle aftaler står med en garanti for, at der oprettes et nyt, separat instrument for menneskerettigheder og demokrati. Instrumentet bliver fleksibelt nok til, at vi kan nå vores mål i et retligt og politisk fjendtligt miljø. Som vi alle ved, står vi hyppigt i sådanne fjendtlige situationer.

I dag peger alting i retning af vores evne til at nå et kompromis i denne meget vigtige sag, nemlig Europa-Parlamentets overvågningsrolle, både med hensyn til planlægning og gennemførelse af naboskabspolitikken. Jeg er naturligvis klar over, at ethvert kompromis er usikkert, som dette er for Parlamentet. Men jeg vil anbefale, at man stemmer for dette, for alle, der deltager i et kompromis skal huske på, at det vil give os den tilfredsstillelse, at vi har bragt denne fantastiske proces til afslutning, men det vil også være et lidt ubehageligt kompromis. Jeg er sikker på, at ingen af os er begejstrede for dette kompromis, men jeg er sikker på, at den fremherskende følelse her er tilfredshed med at være nået til enighed.

Jeg håber, at vi når frem til denne aftale inden sommerferien og endnu vigtigere inden afslutningen af det østrigske formandskab. Det østrigske formandskab har lagt en masse hårdt arbejde i denne sag, og de fortjener ros for deres arbejde. Jeg behøver næppe tilføje, at vores sydlige og østlige naboer ivrigt afventer afslutningen på vores arbejde. Endnu en gang vil jeg gerne takke alle, der har bidraget til gennemførelsen af dette projekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Angelika Beer (Verts/ALE), ordfører. - (DE) Hr. formand, fru kommissær Ferrero-Waldner, hr. Winkler, som ordfører for Udenrigsudvalget om stabilitetsinstrumentet vil jeg gerne kaste et blik tilbage og understrege, at Kommissionens idé, den såkaldte Prodi-pakke for forenklinger, var en god idé - trods alt bliver 40 instrumenter reduceret til 6 for at kunne gøre udenrigspolitikken hurtigere og mere effektiv. På denne vej ville vi gerne følges med Kommissionen, også selv om det ikke altid var uden gnidninger.

Denne dybtgående reform af Fællesskabets udenrigspolitik, som vi diskuterer i dag, kan kun ske i forbindelse med en længe påkrævet opvurdering af Europa-Parlamentet, for i betragtning af omfanget af EU's aktiviteter som global aktør vil vi ikke længere spille rollen som tilskuere til regeringsbeslutningerne. Tværtimod vil vi være aktivt med i dem.

Med denne betænkning om stabilitetsinstrumentet har jeg derfor foreslået at indføre en call back-procedure, som skal give os parlamentsmedlemmer mulighed for at standse politisk uforsvarlige initiativer allerede i planlægningsfasen. For mig er der den sammenhæng, at jo mere aktive vi er udenrigspolitisk, jo mere skal Parlamentet inddrages. Jeg vil gerne endnu en gang understrege, at Europas 450 millioner borgere også forventer denne demokratiske legitimation, og at den bliver kontrolleret. Det er vores opgave, og derfor vil der også komme nye opgaver til Udenrigsudvalget, når dette nye stabilitetsinstrument er trådt i kraft. Vi vil skulle søge informationer og efterprøve dem i en tidlig fase. Nu har vi mulighederne for det, og vi vil helt sikkert også bruge dem.

På denne baggrund var de hidtidige forhandlinger med Rådet og Kommissionen ganske vist noget træge og slæbende i starten - i 18 måneder ventede vi på konkrete forslag fra Rådet - men nu er vi i den afsluttende fase, og det er ganske glædeligt. Her vil jeg gerne takke Dem, fru Ferrero-Waldner, og alle de andre kolleger, som deltog i trilogen, især ambassadør Woschnak, men naturligvis også vores udvalgsformand Elmar Brok og alle dem, som jeg ikke kan nævne nu, og som har gjort dette arbejde lettere for os.

Jeg vil endnu en gang kort nævne de punkter, som lå os særligt på sinde, og hvor der nu er en aftale på plads. Fru Ferrero-Waldner, De har foreslået os en call back-procedure, som svarer til vores forestillinger. De har for det andet i forbindelse med review-klausulen givet os Kommissionens løfte om, at De vil tage hensyn til Parlamentets ønsker i forbindelse med disse ændringer. For det tredje er vi blevet enige om indholdsmæssige punkter. Det var meget vigtigt for os, og det vil også være meget vigtigt i den praktiske udenrigspolitik. Jeg vil f.eks. nævne vores krav om en peacebuilding commission. Med hensyn til landminer, med hensyn til kvinder og børn, med hensyn til konditionalitet for antiterrorforanstaltninger og revisionsklausulen lykkedes det os at nå til enighed.

Lad mig illustrere det. Efter tsunamien førte vi en meget samarbejdsvillig dialog, vi overvejede, hvordan man kan sammenfatte instrumenter, som i dag går i gang alle sammen på én gang, og hvordan kan hurtigere kan få nødvendig hjælp fra EU ud til folk. Jeg er meget taknemmelig for, at vi nu har Kommissionens gennemførlighedsundersøgelse om det civile fredskorps, og jeg mener, at det i forbindelse med koordinationen er vores ansvar som politikere, at de rigtige veje bliver ført sammen på en forenklet måde.

Efter de sidste to triloger aftegnede der sig også muligheder for kompromis som følge af den erklæring, vi i går fik fra Kommissionen. Jeg vil gerne vende tilbage til Deres udtalelser om terrorspørgsmålet. De sagde, at disse foranstaltninger bliver indledt på grundlag af menneskerettighederne og folkeretten. Det var en vigtig grundlæggende forudsætning for os, så terrorbekæmpelsen kan gå i den rigtige retning.

Med hensyn til koordineringen inden for peacebuilding vil jeg drøfte Deres forslag fra i går aftes med mine kolleger, som hidtil har fulgt arbejdet aktivt. Jeg vil tro, at vi også kan finde en løsning her, og at vi så vil få klarhed over, hvordan Kommissionen agter at afstemme aktiviteterne på dette område med Rådet og andre aktører.

I betragtning af tidspunktet er det usædvanligt, men vi fører i dag en principdebat. Vi befinder os i opløbsfasen, så vi i juni kan stemme om stabilitetsinstrumentet ved førstebehandlingen. Til slut vil jeg imidlertid gerne gentage, at hvis vi virkelig tager forpligtelsen på menneskerettighedsområdet alvorligt, så må De sørge for, at forslaget om et instrument for demokrati og menneskerettigheder snarest muligt bliver sendt til Parlamentet, for for os er spørgsmålet om menneskerettigheder og demokrati ikke til forhandling, og det er heller ikke noget afpresningsinstrument over for Udviklingsudvalget.

 
  
MPphoto
 
 

  Paavo Väyrynen (ALDE), stedfortræder for ordføreren. - (FI) Hr. formand, hr. Szent-Iványi er ordfører for instrumentet for førtiltrædelsesbistand, men han er ikke til stede, fordi kommissæren har sendt ham langt væk over havet for at føre tilsyn med valget i Fiji. Hr. Szent-Iványi lader hilse og beder os på hans vegne takke kommissæren for hendes tale, som er i fuld overensstemmelse med den aftale, man er nået frem til om dette spørgsmål.

En større omorganisering af finansieringen af de eksterne relationer gennemføres nu gennem de forordninger, der diskuteres nu. Tidligere finansieringsinstrumenter kombineres, og beslutningsprocesserne reformeres. Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument skal erstatte de nuværende Tacis- og Meda-systemer. Det grænseoverskridende samarbejde skal omfatte en ny ordning, der giver mulighed for en fleksibel kombination af finansieringen af eksterne forbindelser via naboskabs- og partnerskabsinstrumentet på den ene side med finansieringen på medlemsstaternes område via Den Europæiske Regionaludviklingsfond på den anden.

Hidtil har det grænseoverskridende samarbejde været meget besværligt, idet beslutningssystemerne for finansiering under Tacis inden for eksterne forbindelser og finansieringen af regionaludvikling inden for Unionen har været meget forskelligartede. Det bliver en massiv udfordring at harmonisere de administrative procedurer og forbinde dem. Den kommende gennemførelsesforordning skal udformes meget omhyggeligt, og der skal tages højde for Parlamentets synspunkter i sagen.

For alle finansielle instrumenter har vi brug for et beslutningssystem, der sikrer Parlamentets indflydelse, også efter at forordningerne er vedtaget. Forhandlingerne om dette spørgsmål er gået virkelig godt. Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa er tilfreds med, at de øvrige institutioner endelig har godkendt Parlamentets opfordring til at indføre et instrument for menneskerettigheder og demokrati.

Instrumenterne for de eksterne relationer udgør et hele, og der skal opnås enighed om alle deres bestanddele mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet. Dette kræver fleksibilitet fra alle sider, også fra Europa-Parlamentet. Ændringerne af finansieringsmekanismerne er så betydelige, at vi kan forvente problemer ved den praktiske anvendelse. Alle institutioner skal være parate til om nødvendigt at foretage ændringer af de forordninger, der nu vedtages inden for den nuværende finansieringsperiode.

Jeg var skyggeordfører for ALDE-Gruppen, ENPI-forordningen blev drøftet, og jeg vil gerne takke min kollega hr. Szymański for hans samarbejde. Jeg er særligt glad for, at den nordlige dimension og samarbejdet med vores nordlige naboer også er omfattet af forordningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Irena Belohorská (NI), ordfører for udtalelsen fra Udenrigsudvalget. - (SK) Jeg vil gerne opfordre mine kolleger til at overveje deres stilling vedrørende retsgrundlaget for den foreslåede forordning. Det er nødvendigt at bevare et dobbelt retsgrundlag og derved sikre, at Udenrigsudvalget fremover kan spille en rolle i forbindelse med udvikling og økonomisk samarbejde. Hvis artikel 179 alene udgør retsgrundlaget, vil denne proces udelukkende ligge i Udviklingsudvalgets hænder, og vores udvalg vil miste sine beføjelser. De har allerede talt om menneskerettigheder her, selv om disse hører under AFET's portefølje.

Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på, at man har fortalt mig, at et dobbelt retsgrundlag vil undergrave Europa-Parlamentets beføjelser. Dette er ukorrekt, eftersom det i artikel 25 i udtalelsen fra Parlamentets Retsudvalg klart siges, at hvis der er tale om et dobbelt retsgrundlag, vil artikel 179 og 181a føre til anvendelse af en fælles beslutningsproces, hvorved Parlamentet får større beføjelser. Hvis vi har et enkelt retsgrundlag baseret på artikel 179 alene, er der fare for, at programmer som Erasmus Mondus eller andre uddannelsesprogrammer samt studiestipendier vil forsvinde.

Artikel 179 kan ikke dække det brede spektrum af udvikling og økonomisk samarbejde. Den vil f.eks. ikke dække sektorsamarbejde på områder som transport og energi. Ikke alle typer samarbejde kan puttes ind under betegnelsen "udviklingssamarbejde". Desuden finder artikel 179 kun anvendelse på udviklingslande, og EU har ikke sin egen definition af udviklingslande, som den har lånt fra OECD. I artikel 181a taler man på den anden side om tredjelande, hvilket betyder, at definitionen er mindre restriktiv. Hvis artikel 181 falder væk, vil nogle lande automatisk være udelukket.

Mine damer og herrer, hvis vi vedtager dette direktiv med et enkelt retsgrundlag, vil det betyde, at artikel 181 ikke længere vil være med i aftalerne, og dermed giver vi carte blanche til Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Mauro Zani (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil tale om det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, som jeg har beskæftiget mig med som ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget.

Denne nye politik, der er blevet nødvendig efter den sidste store udvidelse, dækker et meget bredt geografisk område. Hovedformålet med denne politik er som bekendt indførelsen af et fælles område med fremgang og sikkerhed for at fremme den økonomiske integration og det politiske samarbejde mellem EU og dets partnerlande. Der er tale om en udfordring, som samtidig er en lejlighed til at benytte sig af de muligheder, som denne politik giver, også på udviklingsområdet, eftersom størstedelen af de lande, der nyder godt af naboskabspolitikken, netop er udviklingslande.

Naboskabs- og partnerskabsinstrumentet skaber en tæt forbindelse mellem den interne samhørighed og den eksterne samhørighed. Ud fra denne synsvinkel hænger sikkerheden således sammen med udviklingen. Derfor vil jeg gerne henlede Kommissionens og Rådets opmærksomhed på, at udviklingspolitikken bør have større betydning som instrument i EU's eksterne forbindelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (ES) Hr. formand, jeg hilser dette naboskabsinstrument, som vi snart vil vedtage, og som vi drøfter i dag, velkommen, og jeg glæder mig især over alle de ændringsforslag, der har styrket civilsamfundets vægt i naboskabspolitikken.

De talsmænd, der har talt før mig, afventer fortsat et egentligt instrument, som Kommissionen har sagt, at den vil forelægge, med henblik på at styrke menneskerettighederne og støtten til demokratiet. Men det er klart, at det naboskabsinstrument, vi drøfter nu, efter dets gang gennem Parlamentet er blevet suppleret med mange henvisninger til denne beskyttelse af menneskerettighederne og til forholdet til civilsamfundet og de ikke-statslige aktører. Jeg beder Kommissionen om at være opmærksom på dette forhold, og om at den, når den skal gennemføre denne aftale med nabolandene, husker, at mange af disse ikke er demokratiske. Den skal derfor være meget opmærksom på, at den med dette instrument ikke kan styrke ikke-demokratiske regimer, og at den skal derfor altid være meget opmærksom på disse ikke-statslige aktører.

 
  
MPphoto
 
 

  Elisabeth Schroedter (Verts/ALE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, kære kolleger, jeg vil gerne takke ordføreren for naboskabsinstrumentet, hr. Szymański, fordi han har optaget så mange af vores udvalgs idéer. Det betød en forbedring af Kommissionens forslag.

Set fra Beskæftigelsesudvalgets synspunkt kan jeg kun understrege, hvor vigtigt det er at prioritere den sociale dimension højere i forbindelse med støtten under naboskabsinstrumentet. Netop ved EU's ydre grænser har vi at gøre med enorme økonomiske forskelle. Det er kun muligt at mindske spændingerne, hvis den sociale dimension bliver støttet ligeværdigt ved tilnærmelsen til EU.

Jeg vil gerne endnu en gang fremhæve den betydning, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med naboskabsinstrumentet. At styrke og fremme dem er en absolut forudsætning for partnerskabet med disse lande. Gennemførelsen af uddannelsesinitiativer og deres rolle i samfundet i forbindelse med handlingsplanerne er vigtige successer for Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  László Surján (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (HU) Hr. formand, Budgetudvalget var glad for at kunne beskæftige sig med de finansielle aspekter af disse spørgsmål. Vi var glade for, at aktiviteterne inden for vores udenrigspolitik og naboskabspolitik fremover vil blive gennemført inden for en mere gennemsigtig og forenklet struktur.

Vi har en talemåde: et dårligt naboskab er en tyrkisk forbandelse. Det stammer fra dengang, hvor en stor del af Ungarn var besat af det ottomanske rige. Vi er interesserede i et godt naboskab, og jeg mener, at dette instrument vil bidrage til at forhindre EU i at bygge mure eller opføre en kinesisk mur omkring sig selv og i stedet tilskynde det til at hjælpe sine naboer med at få fremgang på en effektiv måde. Det vil også være en fordel for vores sikkerhedssituation.

Vi støttede tanken om, at vi i nogle situationer f.eks. kan fravige medfinansieringsbidraget, for i mange af vores nabolande vil de involverede organisationer være ude af stand til at støtte et sådant program med egne ressourcer. Jeg beder Parlamentet støtte forslaget, og jeg vil gerne takke alle for deres arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Andres Tarand (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (ET) Hr. formand, forbindelserne mellem de gamle og de nyere naboer spiller en vigtig rolle i EU's udenrigspolitik. For nylig har vi gennem medierne hørt, at finansieringen af projekterne i nogle tilfælde er ret uklar. Selv om jeg vil anbefale det arbejde, som ordføreren har udført, har jeg som ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi to kritiske bemærkninger vedrørende uklarheden i EU's udgifter.

Den første vedrører Europa-Parlamentets rolle ved forberedelsen, forvaltningen og revisionen af projekter, som var med i ændringsforslaget fra Industriudvalget, men ikke i den endelige tekst. Forslaget om at gøre partnere til juridiske enheder er heller ikke med.

Min anden bemærkning vedrører indførelsen af den nordlige dimension i udkastet med samme udgangspunkt. Den nordlige dimension er utvivlsomt et yderst vellykket skridt fra finsk side i forbindelserne mellem EU og Rusland. Dens udstrækning er imidlertid ikke blevet defineret. Ind imellem fremstilles den som en umiddelbar naboskabspolitik for medlemsstaterne - dvs. Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.

Den tredje og bedste mulighed er et godt naboskab mellem de otte medlemsstater fra Østersøområdet og Rusland, hvilket naturligvis ikke udelukker, at andre lande kan blive inddraget.

Tak, hr. formand.

 
  
MPphoto
 
 

  Barbara Kudrycka (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (PL) Hr. formand, det var helt naturligt, at medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender interesserer sig for en standardisering og forenkling af proceduren for integreret grænseforvaltning og for indvandring, asylpolitik, kriminalitetsforebyggelse og forebyggelse af menneskesmugling på den ene side og samtidig fremme retsstatsprincippet, domstolenes uafhængighed og god administrativ praksis som beskrevet i det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument.

Vi kan ikke i fællesskab bekæmpe kriminalitet eller opbygge en grænseinfrastruktur, hvis de midler, der afsættes til formålet, forsvinder i en sump af korruption eller inkompetence. Derfor vil jeg gerne understrege, at medlemmerne af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har tillid til, at den praktiske støtte til kampen mod kriminalitet og menneskesmugling vil gå hånd i hånd med støtte til et uafhængigt retssystem, forsvarlig forvaltning og borgerlige frihedsrettigheder. Det er nødvendigt for at skabe balance mellem omkostninger og fordele, og således at krav og fordele afvejes på en sådan måde, at vores naboer ikke blot er klar over omfanget af deres forpligtelser, men også får øje på de værdier, der for dem virker overbevisende og nødvendige for et bedre og mere sikkert liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (FR) Hr. formand, fru kommissær, hr. Winkler, det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument forenkler EU's eksterne støtte og styrker samarbejdet med vores naboer. Det er en god ting.

Vi skal ikke desto mindre være forsigtige med de finansielle bevillinger, der afsættes til naboskabspolitikken. Der skal tages hensyn til forskellene mellem vores naboer mod øst og naboerne mod syd, hvis reformer skrider fremad i forskelligt tempo. Vi skal sørge for, at den europæiske finansielle støtte bliver ved med at være stabil, og især at den aktuelle fordeling opretholdes.

Jeg tænker her på vores naboer i Middelhavsområdet, som inden for rammerne af Barcelona-processen har et særligt forhold til EU. Vi skal vise og bevise, at vores partnerskab fortsat er en prioritering ved at styrke vores politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (NL) Hr. formand, fru kommissær, ærede medlemmer af Rådet, konkret støtte i de kommende år af borgere på begge sider af EU's ydre grænser har vi i Regionaludviklingsudvalget, og jeg som medordfører (artikel 47), i særdeleshed arbejdet på. Denne aftale under førstebehandlingen af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) ligger nu inden for rækkevidde, som hr. Szymański sagde.

De europæiske grænseregioner tilbydes mulighed for i de kommende år også med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, omkring 700 millioner euro om året, ved de ydre grænser at gennemføre konkrete programmer over en bred skala, bl.a. folkesundhed, undervisning, økonomi, miljø osv.

Det er meget vigtigt, at vi også i samråd med Rådet har opnået overensstemmelse om gennemførelsen. Vi har især kunnet bibeholde metoden fra Interreg i regionalpolitikken. I den forbindelse har vi ført drøftelser med De Europæiske Grænseregioners Arbejdsfællesskab og det nydannede net af eksterne, østlige grænseregioner, der kaldes Neighbour. De siger, at de kan klare det, for de har fået og overtaget brugbare forslag.

Endelig har vi også opnået enighed om en overgangsordning. Forberedende foranstaltninger kan finansieres. Hvis det ikke skulle lykkes at opnå enighed med regionerne og den nationale stat ved de ydre grænser, vil vi efter den 1. juni 2010 træffe konkrete foranstaltninger for at kunne anvende pengene inden for grænserne i vores egne medlemsstater og ikke lade dem gå tabt. Således foreligger der fra 2007 et konkret, gennemførligt Euro-Middelhavs-partnerskabsinitiativ (EMPI). Jeg takker hr. Szymański og Rådet for den store indsats, de har gjort for at nå til enighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (PL) Hr. formand, jeg er meget glad for, at kommissær Ferrero-Waldner betragter det økonomiske samarbejdsinstrument som vigtigt, og jeg kan ikke se noget forkert ved at gøre det til et område, hvor den fælles beslutningsprocedure vil blive taget i anvendelse på et tidspunkt, selv om det endnu ikke er tilfældet i dag.

Som ordfører for Udvalget om International Handel om instrumentet for førtiltrædelsesbistand vil jeg gerne sige, at vi ønsker at hjælpe kandidatlandene med grænseoverskridende aktiviteter vedrørende etablering af markedsøkonomi, ikke-statslige organisationer, gennemførelse af WTO-principperne og alle akademiske udvekslinger. Samtidig har vi et fast krav om, at Kommissionen fremlægger årlige rapporter for Parlamentet, så vi kan se, hvad midlerne er øremærket til, og således at vi om nogle år kan undgå at føle os skuffede over, at de er forsvundet et sted hen, og vi ikke ved, om bistanden virkelig er nået ud til EU's kandidatlande eller ej.

 
  
MPphoto
 
 

  Gábor Harangozó (PSE), ordfører for udtalelsen fra Regionaludviklingsudvalget. - (EN) Hr. formand, først vil jeg gerne takke ordføreren, hr. Szent-Iványi, for vores positive samarbejde om udarbejdelsen af Regionaludviklingsudvalgets udtalelse om førtiltrædelsesinstrumentet. Det er min opfattelse, at denne betænkning udgør en mulighed for på alle stadier at sørge for involvering af Parlamentet i kontrollen med og forvaltningen af det nye IPA.

I denne forbindelse er det ikke nok med høringer. Faktisk bør der på grund af den budgetmæssige og politiske karakter af de spørgsmål, der står på spil, træffes foranstaltninger til en procedure med fælles beslutningstagning. Jeg mener, at den manglende synlighed med hensyn til omfanget af finansiering pr. land, pr. mål og pr. komponent bør håndteres på en klar måde, og at det nye instrument bør sikre klarhed og forudsigelighed for Unionens forpligtelser over for dets partnerlande. Desuden bør der tages passende hensyn til de særlige omstændigheder og mulige vanskeligheder for de lande, der skal drage fordel af det. Alternative gennemførelsesarrangementer bør derfor være i kraft for at undgå problemer i forbindelse med delt forvaltning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pierre Schapira (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer, jeg glæder mig igen over ændringen af retsgrundlaget for stabilitetsinstrumentet og takker Kommissionen og Rådet for at have accepteret denne ændring. Jeg glæder mig ligeledes over, at forhandlingerne med Rådet har gjort det muligt at indskrænke stabilitetsinstrumentets anvendelsesområde ved at begrænse samarbejdspolitikkerne inden for områderne fredsbevaring og terrorbekæmpelse. Kommissionens forslag om indførelse af en ikke-obligatorisk call back-mekanisme gør det imidlertid ikke muligt at dæmme op for Parlamentets manglende magt i forbindelse med den fælles beslutningstagning om det politiske indhold.

For så vidt angår Mitchell-betænkningen, glæder det mig, at Parlamentet ikke har givet efter for Kommissionen og Rådet. I morgen skal vi stemme om en tekst, som opretholder Parlamentets beføjelser og giver det mulighed for at bevare sin rolle som sideordnet lovgivningsmyndighed vedrørende den politiske retning for det nye samarbejds- og udviklingsinstrument. Der er ingen grund til at give efter, for denne magt ligger fast. Den politiske retning, vi vil have fælles beslutningstagning om, træder i stedet for de 16 forordninger, der alle var underlagt proceduren med fælles beslutningstagning. Den første kamp er kæmpet, og vi afventer nu, at Kommissionen hurtigt foreslår os et politisk indhold for at få afsluttet andenbehandlingen inden årets udgang.

Jeg er imidlertid bekymret over naboskabsinstrumentet. Dette instrument rejser de samme spørgsmål som udviklingsinstrumentet, men det svar, der er blevet givet, er et helt andet. Ligesom instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde er dette instrument underlagt proceduren med fælles beslutningstagning, men det har ikke noget politisk indhold. Ligesom instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde træder det politiske indhold, der skal defineres, i 15 ud af de 17 lande under naboskabsinstrumentet i stedet for et dusin tematiske forordninger underlagt proceduren med fælles beslutningstagning.

Parlamentet, som ønsker at bevare sine beføjelser, har selv foreslået call back-mekanismen for at kunne give sin mening til kende om naboskabsinstrumentets politiske indhold inden for rammerne af proceduren med fælles beslutningstagning, hvis der skulle opstå uoverensstemmelser med Kommissionen. Vi er valgte medlemmer af en forsamling, og vores arbejde er pr. definition politisk. Derfor vælger vi at lovgive om det mest tekniske aspekt af partnerskabet - de proceduremæssige rammer - men vi tier stille med den politiske strategi. I dag ville vi være klar til at give afkald på call back-mekanismen og give efter for Kommissionen og Rådet for at få vedtaget denne tekst under førstebehandlingen.

Hvorfor skulle vi give afkald på en fastslået ret? Hvorfor skulle vores lovgivningsbeføjelser indskrænkes, når Parlamentet vinder store lovgivningsmæssige sejre i andre sager som f.eks. havnetjenesterne, direktivet om tjenesteydelser og i morgen om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde? Jeg forstår, det er nødvendigt at nå frem til et hurtigt kompromis med Rådet og Kommissionen om dette instrument, men hvilken valgt repræsentant kan på anstændig vis stemme for at miste sine fortrinsrettigheder?

 
  
MPphoto
 
 

  Antonis Samaras (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Budgetudvalget. - (EL) Hr. formand, muligheden for at reagere på truslen mod menneskerettighederne og demokratiet er et indlysende og nødvendigt mål.

Med hensyn til forslagets indhold vil jeg på Budgetudvalgets vegne sige om stabilitetsinstrumentet, at proceduren med fælles beslutningstagning - som alle parter nu accepterer - helt sikkert er den anbefalede procedure, set med juridiske øjne.

Hvad gennemsigtighed og fleksibilitet angår, sikrer gennemsigtighed, at man undgår overlapninger inden for de forskellige aktiviteter, især i forbindelse med FUSP, mens fleksibilitet giver mulighed for at gribe ind i tide og forbedre effektiviteten.

Til sidst vil jeg sige, at jeg naturligvis ikke har nogen indvendinger mod den vejledende budgetramme, der foreslås, og jeg vil gerne erklære, at vi i Budgetudvalget via den årlige budgetprocedure vil kæmpe for at få størst muligt udbytte af stabilitetsinstrumentet.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om International Handel. - (EN) Hr. formand, jeg støtter fuldt ud målene i "Prodi-pakken" om en forenkling af strukturen i vores foranstaltninger udadtil. Som den største yder af udviklingshjælp til udviklingslandene, en afgørende handelspartner for de mindst udviklede lande og en vigtig yder af teknisk og økonomisk bistand har EU en forpligtelse til at sikre, at vores initiativer skaber merværdi og er ordentligt koordinerede og sammenhængende.

Udvalget om International Handel har tre væsentlige årsager til bekymring i forbindelse med pakkerne i almindelighed og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde i særdeleshed. For det første har vi i relation til retsgrundlaget dannet os den opfattelse, at artikel 179 var et utilstrækkeligt grundlag, og at vi havde behov for et retsgrundlag, der indbefattede samarbejde både med udviklingslande og industrialiserede lande: med andre ord medtagelse af artikel 181a. Ikke desto mindre respekterer vi Udviklingsudvalgets opfattelse, at det at få dette med i et enkelt instrument indebærer en risiko for sårbarhed i forholdet mellem udviklingsmål og industrielle mål.

Den anden ting, der bekymrer os, er den tilsyneladende nedtoning af handelens betydning i den samlede pakke. Vi ønsker, at handelsrelateret bistand skal have et klarere fokus, og spekulerer på, hvordan handelen, når der mangler et temaprogram, kan håndteres inden for de foreslåede strukturer i de nye instrumenter.

Endelig deler vi de andre udvalgs bekymring for en udhuling af den parlamentariske kontrol og mener, at Parlamentet gjorde ret i at afvise de oprindelige forslag i 2004. Det gennembrud, vi har nået over for Rådet og Kommissionen vedrørende revision og udløbsbestemmelser, bør føre til en positiv afstemning i morgen, men Parlamentet må nu fuldt ud engagere sig i at fastsætte politiske prioriteringer gennem pakken.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, først vil jeg gerne komplimentere ordføreren, hr. Szymánski, for det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument - der vil erstatte de nuværende Tacis- og Meda-programmer i 2007. Det er efter min opfattelse afgørende for budgetdisciplinen og budgetproceduren. Det vil dække Euromed-landene i Barcelona-processen og de vestlige NIS-lande, såvel som de tre kaukasiske republikker, der i øjeblikket udgør de europæiske naboskabspolitiklande, som jeg er Parlamentets ordfører for. Ligesom Rusland, der ikke er en del af den europæiske naboskabspolitik, men har adgang til de fire fælles rum, er de alle afgørende nabolande, hvis geopolitiske stabilitet og økonomiske velstand er af afgørende betydning for EU's interesser. Det er nødvendigt, at vi er omgivet af en ring af venner, der har adgang til frie markeder og sikkerhed inden for deres grænser og deler EU's værdier, særlig med hensyn til menneskerettigheder og opbygning af demokrati.

Selv om den bistand, der gives via disse dedikerede instrumenter, er generøs - med hensyn til det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument drejer det sig om en størrelsesorden på 12 milliarder euro for det næste finansielle overslag - er den mindre pr. hoved end den, der gives til EU-kandidatlandene i førtiltrædelsesprocessen. Ikke desto mindre er det et væsentligt bidrag til teknisk bistand og investering i afgørende infrastrukturprojekter, der kan supplere det arbejde, som EIB og EBGU gør.

Jeg mener også, at bistand og handelsprivilegier skal være den gulerod, der kan føjes til pisken, som består af betingelser som en del af det europæiske naboskabs- og partnerskab, for at sikre, at jo tættere disse lande nærmer sig EU's værdier, jo mere kan de belønnes i fremtiden. Det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument må forblive en del af proceduren med fælles beslutningstagning under artikel 179, med passende overvågning og tilsyn fra Parlamentet.

Jeg glæder mig også over Kommissionens indrømmelse - og jeg forstår, at Rådet også vil tilslutte sig dette - der går ud på at skabe et særligt instrument for menneskerettigheder og demokrati, der vil lette EU's højt prioriterede støtte til opbygning af større menneskerettighedsværdier, demokrati og frihed i resten af verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Miguel Ángel Martínez Martínez, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand, der er et vist ubehag i Udviklingsudvalget på grund af de vanskeligheder, der er opstået med Kommissionen og Rådet om behandlingen af udviklingssamarbejdsinstrumentet.

Vi vedtog den første Mitchell-betænkning for mere end et år siden i Udviklingsudvalget, og siden da har den været blokeret på grund af Kommissionens og Rådets smukke ord om, at de ville tage hensyn til vores argumenter og kritik i forbindelse med Kommissionens første forslag. Disse tilbud er imidlertid ikke blevet konkretiseret til trods for en vis indsats og fremgang, der dog ikke har udmøntet sig i en tekst fra Kommissionen til Parlamentet.

Vi så især tre problemer i forbindelse med forslaget. For det første var det ikke fornuftigt kun at have ét instrument til udviklingssamarbejde og samarbejde med den udviklede verden. Det bekymrede os, at man kunne overføre midler, der var afsat til udviklingen af de sydlige lande, til samarbejdet med de nordlige lande. På dette punkt ser det ud til, at Rådet og Kommissionen nærmer sig vores forslag.

Det andet rejste punkt er mere alvorligt. Vi kunne ikke acceptere, at Parlamentet mistede beføjelser, det allerede har i henhold til de 16 instrumenter, som man nu ønskede at forene i et eller to. Hele processen med opbygningen af det nye Europa har været en konstant spænding for at konsolidere de demokratiske fremskridt i de interinstitutionelle forbindelser, der fundamentalt set er blevet udmøntet i større beføjelser for Parlamentet i forbindelse med beslutningstagningsproceduren.

Det forslag, som Kommissionen forsvarer, og som stiller effektivitet og demokrati op over for hinanden, har overrasket os, for ikke at sige, at det har gjort os harmfulde. Man har ønsket at reducere Parlamentets beføjelser med den begrundelse, at de komplicerer processen og gør den mindre effektiv. Det er ikke Udviklingsudvalget hierarki, der er på spil, men derimod Parlamentets beføjelse, og på dette punkt vil vi ikke vige en tomme. Her er der ikke sket nogle objektivt målbare fremskridt.

Konfliktens tredje spørgsmål har været, at Kommissionen, og især Rådet, har forsøgt at indføre aktioner i udviklingssamarbejdet, som har med sikkerhed, terrorisme og indvandring at gøre. Nogle af disse kan være relevante. Men det er uacceptabelt, at de skal finansieres med midler, der var afsat til udviklingssamarbejdet.

Vi kan f.eks. ikke acceptere, at udgifterne til tilbagesendelse af ulovlige indvandrere bliver finansieret med instrumentet til udviklingssamarbejde. Disse programmer har brug for et særligt instrument og bør finansieres ad anden vej. På dette område kan der også anes et vist fremskridt i vores forhandling med Kommissionen og Rådet.

Hr. formand, vi skal stemme om den tekst, man har foreslået os, med et håb om, at Kommissionen ved andenbehandlingen forstår og accepterer vores argumenter, om muligt med Rådets støtte og forståelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Frithjof Schmidt, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, her i Parlamentet er der jo enighed om, at vi har hurtigt brug for en reform af instrumenterne til finansiering af udviklingssamarbejdet. På dette område findes der i dag 16 forskellige forordninger med forskellige fokuspunkter og forskellige løbetider. Den hidtidige procedure er kompliceret, uoverskuelig og uigennemsigtig.

Kommissionens forslag til en reform er imidlertid et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal gribe det an. Forenkling og effektivitet er ikke det samme som at udhule Parlamentets medbestemmelsesret, systematisk at sammenblande udviklingssamarbejde og udenrigshandelspolitik over for industrilande og skabe et uklart retsgrundlag for anvendelsen af de udviklingspolitiske midler.

Jeg har i dag, fru kommissær, hørt modstridende udtalelser - forsigtigt formuleret - fra Dem om disse tre kernepunkter. Lad os tage det som anledning til at håbe, at der er ved at ske noget i Kommissionen. Vi har brug for denne ændring, for tiden er ved at løbe fra os. Ved årsskiftet udløber mange forordninger. Vi vil komme ud i en usikker retstilstand, hvis vi ikke bliver enige.

Vi ønsker afstemningen i Parlamentet nu, så der ikke opstår det rygte, at det var Parlamentet, der trak det ud med denne aftale. Derefter må vi forhandle. Det østrigske rådsformandskab er kommet med nogle gode idéer til, hvordan et kompromis kunne se ud. Nu er det op til Kommissionen at opgive sin henholdende taktik på disse punkter, komme os i møde og forhandle et kompromis, som ikke ser forenkling og fuld medbestemmelse for Parlamentet som modsætninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Luisa Morgantini, for GUE/NGL-Grupppen. - (IT) Hr. formand, kære kolleger, selv om der blev givet udtryk for utilfredshed, vil jeg gerne rette en oprigtig tak til Kommissionen og formandskabet samt til hr. Mitchell, Udenrigsudvalget og alle medlemmerne af parlamentsudvalgene og de respektive sekretariater for det store arbejde, de har gjort for at nå frem til en aftale om fire instrumenter for foranstaltningerne udadtil. Ved hjælp af samarbejde og interinstitutionel dialog vil det lykkes os at nå til et positivt og effektivt resultat, som er i alle de pågældende aktørers interesse, navnlig aktørerne i udviklingslandene.

Hvad udviklingssamarbejdsinstrumentet angår, er der sket betydelige fremskridt med hensyn til udløbsdatoen, revisionsklausulen og andre spørgsmål. Under forhandlingsprocessen lykkedes det at overvinde forskellene.

Med denne førstebehandling afslutter vi nu den første fase, så vi hurtigst muligt kan gå videre til oprettelsen af en taskforce under Udviklingsudvalget. Det er en beslutning, som udvalget selv har truffet, og denne taskforce vil, lige så snart vi har modtaget Kommissionens formelle forslag, gøre det muligt for os at drøfte opbygning og indhold, så vi hurtigst muligt når frem til en fuldstændig aftale, idet ansvaret for eventuelle mangler så vil være alles ansvar og ikke blot en af parternes ansvar.

Man er efter vores mening nået frem til en fornuftig løsning på et af de afgørende punkter i hr. Mitchells betænkning, nemlig at holde samarbejdet med udviklingslandene og samarbejdet med de industrialiserede lande adskilt. Jeg håber virkelig, at det også lykkes os at finde en løsning med hensyn til Parlamentets beføjelser til at fastlægge de tematiske og geografiske prioriteringer. Disse prioriteringer må ikke opgives, ikke mindst når man tænker på, at det pågældende dokument erstatter 16 forordninger, som er vedtaget med den fælles beslutningsprocedure.

 
  
MPphoto
 
 

  Paul Marie Coûteaux, for IND/DEM-Gruppen. - (FR) Hr. formand, lad os udvide debatten, for alt det, vi taler om, og alle dagens indlæg forudsætter, at der findes en fælles udenrigspolitik. Det skal vi huske.

Det er imidlertid åbenbart undgået enkeltes opmærksomhed, at når franskmændene og derefter nederlænderne for et år siden sagde nej til den europæiske forfatning, var det fordi, de ikke ville give slip på deres mest dyrebare eje, nemlig deres verdensopfattelse, sådan som den kommer til udtryk i deres udenrigspolitik.

De ønsker netop ikke at få en udenrigsminister, sådan som forfatningen foreslog det, om det så var hr. Solana, og endnu mindre at give ham tjenester og bevillinger. Nej, de vil ikke have den samme udenrigspolitik som f.eks. Storbritannien, Italien og andre, der på FN's opfordring invaderer Irak uden Sikkerhedsrådets godkendelse og dermed lader hånt om folkeretten og selve idéen om folkeretten.

De vil ikke have en supermagt, der anvender bortførelser, deportationer og tortur, som USA, hvilket vi har set med den famøse affære om CIA's angiveligt hemmelige fly, og dette med stiltiende samtykke fra vores myndigheder, navnlig fra hr. Solana, som bestemt ikke lader os glemme, at han var NATO's generalsekretær. Hvis hr. Solana vil forsvare menneskerettighederne, jamen så må han fordømme Washington og deres europæiske håndlangere, som ved deres tavshed er medskyldige i bortførelser og tortur, i stedet for at yppe kiv med de sydlige lande, der er for lidt afrettede efter hans smag, eller som måske er for tæt knyttet til Frankrig.

Vi vil stemme imod disse bevillinger og disse finansielle overslag, som er dødbringende for Europa og den europæiske værdighed.

 
  
  

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Eoin Ryan, for UEN-Gruppen. - (EN) Fru formand, jeg vil gerne komplimentere min kollega, hr. Mitchell, for det arbejde, han har gjort på denne betænkning. Der er en række ting, jeg gerne vil fremhæve i dag.

Jeg mener, det er afgørende, at Parlamentet bevarer sine beføjelser under den fælles beslutningstagning vedrørende strategiske prioriteringer og geografiske og tematiske bistandsprogrammer. Det må også gælde for den flerårige finansielle ramme. Det er afgørende, at vi ikke tillader Kommissionen at indføre et enkelt instrument i disse tilfælde. Jeg mener, at omfanget af EU's udviklingsbistand i overensstemmelse med millenniumudviklingsmålene bør begrænses til kun at gælde udviklingslandene.

Med hensyn til finansiering af bistand mener jeg, at den budgetmæssige støtte skal godkendes af Revisionsretten og modtagerlandenes parlament. Enhver suspension af bistand skal besluttes af Ministerrådet med kvalificeret flertal efter Parlamentet, men vi må sikre, at enhver økonomisk bistand og hjælp til afvikling af gæld bliver organiseret på en sådan måde, at vi sikrer, at visse korrupte afrikanske ledere, uden at nævne navne, ikke kan genopruste for at støtte deres yderst tvivlsomme regimer.

EU er verdens største yder af bistand og er ansvarlig for 55 % af al udviklingsbistand. Desværre er meget af den bistand ikke til meget nytte for udviklingslandene, medmindre vi også får handelen til at arbejde for dem. Jeg foreslår en væsentlig udvidelse af bistanden til handel, som skal sigte imod at hjælpe udviklingslandene til at hjælpe sig selv ved at sætte dem i stand til at realisere markedsmæssige muligheder.

Jeg mener, at det er af afgørende betydning, at Parlamentet ikke mister de lovgivningsmæssige beføjelser, det har sammen med Rådet vedrørende spørgsmålet om udviklingsbistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (ET) Fru formand, fru kommissær, hr. Winkler, som skyggeordfører for Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater støtter jeg Parlamentets indsats for at finde en rolle for sig selv som en aktiv fælles partner inden for områder, der omfatter strategiske udenrigspolitiske valg. Jeg var positivt overrasket over fru Ferrero-Waldners bemærkninger i dag om, at Kommissionen er enig i både gennemførelsen af revisionsklausulen og i Europa-Parlamentets ret til deltagelse med hensyn til stabiliseringsinstrumentet.

Det er vigtigt, at disse dokumenter skaber en direkte forbindelse mellem nødhjælpsstøtte, EU's udviklingssamarbejde og gennemførelsen af menneskerettighedspolitikken. Målsætningen om at etablere en gensidig additionalitet mellem den bistand, der kanaliseres gennem stabiliseringsinstrumentet og bistanden inden for rammerne af de tre resterende udenrigsinstrumenter fortjener også anerkendelse. Vi har således mulighed for at skabe et integreret strategisk EU-program, der forbinder de vigtigste politiske instrumenter med elementer af det nye stabiliseringsinstrument.

Jeg er glad for, at Rådet og nu Kommissionen har støttet Udenrigsudvalgets anmodning om et særskilt "instrument for menneskerettigheder og demokrati". Med perspektivet om dette instruments gennemførelse opstår der en mulighed for at indgå aftaler om de resterende tre udenrigspolitiske instrumenter.

Dagens budskab er det, at Europa-Parlamentet har opstillet et mål om i betydelig grad at øge dets ret til deltagelse i de nævnte emner. Nu forventer vi også, at Kommissionen tilbyder lovgivningsinitiativer til realisering af de pågældende ulandsbistandsinstrumenter.

Gennemførelsen af disse instrumenter vedrørende alle tredjelande og de samme kriterier er imidlertid et langt vanskeligere spørgsmål. Her er det helt nødvendigt, at EU's integrerede udenrigs- og sikkerhedspolitik gennemføres i praksis og ikke kun i teorien. Denne politik skal koordineres på en mere bestemt og effektiv måde, hvis der skal skabes de nødvendige generelt etablerede rammer for en reaktion på krisesituationer.

Mange tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Margrietus van den Berg (PSE). - (NL) Fru formand, for halvandet år siden fremsatte Kommissionen nye forslag om de finansielle instrumenter til udenrigspolitikken, herunder udviklingssamarbejde, med det formål at forenkle og rationalisere. Det er jeg fuldstændig enig i. Den måde, hvorpå Kommissionen ville gøre det, ville imidlertid betyde, at Europa-Parlamentet, selv om det nu - med 16 forordninger - har ret til fælles beslutningsprocedure, snart kun skulle have en rådgivende rolle på udviklingssamarbejdsområdet.

Europa-Parlamentet ønsker medbestemmelse om udformningen af politikken, når det gælder tematiske og geografiske programmer, og om fordelingen af pengene over prioriteterne. Og dernæst ønsker Kommissionen - dette er et andet spørgsmål vedrørende dette instrument - at skære økonomisk samarbejde med ikke-udviklingslande og udviklingssamarbejde over én kam ved at anvende et dobbelt retsgrundlag. Det er og bliver uacceptabelt for Europa-Parlamentet.

Vi mener, at vi nu har spildt 18 måneder på grund af mangel på nye forslag fra Kommissionen. Men det er endnu ikke for sent. Udviklingsudvalget er rede til på grundlag af Mitchell-betænkningen at oprette en taskforce, og vi er rede til at skynde os, på én betingelse, nemlig at Kommissionen de kommende uger fremsætter forslag.

For det første et justeret instrument, udelukkende til udviklingshjælp og med udelukkende artikel 179 som grundlag, altså begrænset til officielle udviklingsudgifter. For det andet særskilte forslag om tematiske og geografiske programmer. Vi er rede til at begrænse antallet af ordninger, men vi vil kunne være med til at bestemme politikkens hovedtræk. For det tredje ønsker vi finansielle prioriteter, enten gennem flerårige finansrammer eller gennem optagelse af en meget ringe procentsats i de geografiske og tematiske forslag. Vi foreslår 50 % af al EU's officielle udviklingsstøtte (ODA) til millenniummålene og inden for disse en fordobling af de nuværende udgifter til grundlæggende skolegang og grundlæggende sundhedspleje.

Det er nu op til Kommissionen at beslutte, om den vil gøre forretninger, eller om vi sammen skal fortsætte med at blokere det hele. Så blokerer vi for forenkling og rationalisering, og dermed er vi tilbage ved disse 16 instrumenter og alt det umulige mikromanagement, som de medfører. For at fattigdommen skal kunne bekæmpes troværdigt og effektivt, anmoder jeg Rådet og Kommissionen om at acceptere vores tilbud. Jeg takker det østrigske formandskab for den indsats, som det hidtil har gjort på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie Anne Isler Béguin (Verts/ALE). - (FR) Fru formand, giver Unionen med sine forskellige finansielle instrumenter sig selv tilstrækkelige midler til at varetage sine udenrigspolitikker helt og fuldt? I et Europa, der skuffer, er det euroskepticismen, der stiger. At skuffe sine partnere er det samme som at risikere, at de vender sig bort fra Unionen. Jeg håber, at naboskabsinstrumentet bliver effektivt og giver den forventede regionale stabilitet.

Har Unionen ved f.eks. at inddrage landene i det sydlige Kaukasus i sin naboskabspolitik taget højde for de berørte befolkningers forventninger? Jeg taler om en underregion, jeg kender godt. Med sine grænser til Rusland, Tyrkiet og Iran befinder den sig i dag i centrum for den europæiske og internationale debat. Ved at garantere sikkerheden dér, garanterer vi også vores egen sikkerhed. Nabolandene har i denne forbindelse brug for omfattende midler for at kunne iværksætte de aktionsplaner, de er i færd med at udarbejde, og man kan kun beklage, at EU og Parlamentet ikke deltager i forhandlingerne. Men det vigtige er, at dette instrument, naboskabspolitikken, ledsager disse lande i deres demokratiske proces, og at Unionen kan fungere som en veritabel aktør i forbindelse med den fredelige løsning af konflikter, i det sydlige Kaukasus' tilfælde de såkaldt fastfrosne konflikter i Nagorno-Karabakh og Abkasien, samt i forbindelse med fredsplanerne for Sydossetien. Disse lande har af egen fri vilje vendt sig mod vores europæiske værdier, og de skal bestyrkes i deres aktioner.

Da vi i dag skal gøre mere og gøre det bedre med de til rådighed stående midler - hvilket ser ud til at være nøgleordet for dagens arbejde - skal jeg derfor opfordre Kommissionen til ikke at tage fejl i forbindelse med fordelingen af de magre til rådighed stående midler og investere i projekter, hvis grundlæggende principper er varig fred og regional stabilitet, respekt for menneskerettighederne og demokratiet og bæredygtig udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger (GUE/NGL). - (DE) Fru formand, dette stabilitetsinstrument er en meget interessant model, men der er et helt centralt problem ved det. Det er så at sige et forsøg på at gå ud over det, der er fastsat i Nice-traktaten - nemlig at der ikke findes noget selvstændigt militærbudget - og indføre noget ad bagdøren. Det mener jeg er meget problematisk. Det formuleres imidlertid meget åbent i dette dokument, at de nye finansieringsinstrumenter i væsentlig grad skal "bidrage til EU's udvikling som global player." Det er forholdsvis åbent formuleret, at det især handler om militærudgifter.

I Nice-traktaten står der, at et selvstændigt militærbudget ikke er muligt, og det bør man faktisk holde sig til. I stedet afprøver og udvider man stykke for stykke finansieringsmuligheder ad bagdøren. Et andet problem er, at dette finansieringsinstrument er så ubestemt. Det kan nemlig bruges til at finansiere både civile og militære projekter. Jeg vil opfordre Dem til at sige helt åbent, at De ønsker at finansiere militære indsatser, og at gøre det helt åbent, så kan man behandle det politisk. På denne måde er det meget problematisk.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Fru formand, vi får hele tiden at vide, at vi skal lytte til folket, ikke mindst af den græske formand her til formiddag. Lad os gøre det og erkende, at folket, når man spørger dem direkte, siger nej til forfatningen, ikke mindst fordi de ser med forfærdelse på bevillingen af flere og flere af deres penge til førtiltrædelsen og endog førkandidatlande, hvoraf nogle er underudviklede. Her er det afgørende, at man skiller udviklede lande fra udviklingslande, og at disse midler ikke skal bruges til europæiske lande alene. Så EU bør tænke på tredjeverdenslandene uden for EU, hvor Unionens midler ville gøre mere gavn.

Faktisk fører EU's aktiviteter ofte til fattigdom i den tredje verden, hvilket er grunden til, at mit parti ønsker at lægge denne bistand tilbage i hænderne på medlemsstaterne alene. Så sent som i går stemte Parlamentet for at tillade EU's flåder at fiske i Sao Tome og Principes samt Angolas farvande. Vi ved alle, hvad der så sker. EU's flåder overfisker farvandene, så de lokale går bankerot, og fiskebestandene ødelægges mange år frem. Hvor meget er de ydre forbindelser så værd?

I går gav vi EU's flåder tilladelse til at fiske i Marokkos farvande og afviste specifikt forslag om, at medlemsstaterne skulle kunne forbyde deres flåder at fiske i Vestsaharas farvande. Halvdelen af dette ulykkelige lands befolkning lever i flygtningelejre i Algeriet på grund af Marokkos militære magtovertagelse. Se, det er politisk og ucivil usikkerhed! Sådan bringes Vestsahara til tiggerstaven i stedet for at blive hjulpet. Men der bor kun 300.000 mennesker der. De har givet afkald på vold i modsætning til visse andre lande, der modtager midler fra EU, så verden glemmer dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Mieczysław Edmund Janowski (UEN). - (PL) Fru formand, jeg vil gerne udtrykke min beundring over for ordføreren hr. Szymański og de øvrige ordførere. Jeg vil også gerne fremhæve nogle få sager vedrørende det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument. Vi taler i dag om et instrument, der er en del af værktøjerne til oprettelse af partnerskaber og naborelationer mellem EU og tredjelande. Men er midlerne, der vist kun udgør 1,5 % af EU's udgifter, tilstrækkelige? Vil disse midler virkelig sætte os i stand til at fremme demokratiets udbredelse, respekten for menneskerettigheder og opbygningen af det civile samfund?

Med en sådan model skal man være særligt opmærksom på at anvende objektive kriterier for fordelingen af midlerne. Gennemførelsesbestemmelserne bliver også vigtige. Vi har ikke megen tid. Det er godt, at Rusland nævnes i punkt 9 i begrundelsen. Det er imidlertid en skam, at der ikke blev lagt samme vægt på Ukraine. Endelig vil jeg sige, at det finansielle instrument giver EU - der er hjemsted for knap 7 % af verdens befolkning - mulighed for at bidrage til den globale stabilitet og sikkerhed samt til nedbringelse af fattigdommen. Det er gavnligt for os alle og vil være en europæisk merværdi.

 
  
MPphoto
 
 

  Giorgos Dimitrakopoulos (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. formand for Rådet, fru kommissær, jeg vil allerførst understrege betydningen af den forhandling, vi har i dag, både på grund af emnet, og fordi det er en forhandling, der er baseret på en meget bred enighed.

Vi er alle bekendt med, at det signal, vi sender til tredjelandene i dag ved at drøfte dette emne i Europa-Parlamentet, er vigtigt, uanset hvilken relation disse lande har til EU.

Jeg vil naturligvis komplimentere alle ordførerne, og især hr. Szent-Iványi, hvis betænkning jeg har beskæftiget mig mest med, både fordi han har været meget samarbejdsvillig gennem hele processen i Udenrigsudvalget, og for de forslag, han er kommet med. Og den kendsgerning alene, at vi vedrørende hr. Iványis betænkning har en indbyrdes aftale her i Europa-Parlamentet og med Kommissionen og med Det Europæiske Råd, finder jeg meget vigtigt.

Det er ligeledes vigtigt, at førtiltrædelseshjælpen naturligvis gives til de to kandidatlande, Kroatien og Tyrkiet, men også til lande, der på længere sigt kan se frem til optagelse, som f.eks. landene på det vestlige Balkan.

Endelig er jeg meget glad for, at vi er nået frem til en aftale om det efter min opfattelse alvorlige spørgsmål om retsgrundlaget for artikel 181. Jeg mener således, at den aftale, der er indgået om høring af Parlamentet, er vigtig, og jeg tror, den vil blive gennemført på den bedst mulige måde.

 
  
MPphoto
 
 

  Ana Maria Gomes (PSE). - (EN) Fru formand, idéen om, at seks forordninger, der ikke er underlagt fælles beslutningstagning, og som drejer sig om mange detaljerede emner, kan integreres til én enkelt forordning og karakteriseres som en del af en bestræbelse på at få bedre lovgivning, er uacceptabel for min gruppe.

Tror Kommissionen og Rådet virkelig, at man får bedre lovgivning ved at skære Parlamentet helt ud af proceduren? Hvordan kan man bringe EU tættere på borgerne samtidig med, at man forsøger at tage beføjelser fra den eneste direkte valgte EU-institution, hvis medlemmer har den tætteste kontakt til EU's borgere? Parlamentet kan ikke opgive sin kompetence og sin overvågningsrolle. Vi har brug for at opretholde et demokratisk tilsyn og at bygge på vores ansvar for udvikling og foranstaltninger udadtil.

Der er syv måneder, til forordningerne om foranstaltninger udadtil skal træde i kraft. Lad os se Kommissionen følge sine ord op med penge og give Parlamentet tilstrækkelig tid til at lovgive i forbindelse med de forslag, som - lad os huske på det - Kommissionen er desperat efter, men endnu ikke formelt har stillet.

Kommissionen og Rådet bør høre efter. Parlamentet lader sig ikke afpresse, når det gælder menneskerettigheds- og demokratiinstrumentet. Desuden ville en opgivelse af fælles beslutningstagning være et farligt tilbageskridt for udviklingen af EU. Parlamentet vil ikke tillade, at dette sker.

 
  
MPphoto
 
 

  Gisela Kallenbach (Verts/ALE). - (DE) Fru formand, det glæder mig, at de nye programmer under IPA skal have en klar politisk retning. Det glæder mig, at man har taget ved lære af erfaringerne. Midlerne skal nu anvendes mere resultatorienteret, effektivt og fleksibelt.

Vi ved, at den gradvise europæiske integration er den drivende kraft i forandringsprocesserne i landene på det vestlige Balkan, men også i Tyrkiet. Det er i Parlamentets interesse at blive inddraget i formuleringen af rammebestemmelserne, vurderingen af resultaterne og konklusionerne i rette tid. Vi vil tage Kommissionens løfter i denne retning meget alvorligt. Det gælder også for naboskabspolitikken. Vi må presse på for at sikre, at klar overholdelse af den internationale lovgivning og konventionerne er en lige så stor selvfølge som vores solidaritet. Dermed styrker vi ikke bare en solid økonomisk udvikling, men bidrager især til at styrke civilsamfundet som grobund for den europæiske integration.

 
  
MPphoto
 
 

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Fru formand, sidste år så vi millioner af unge, der marcherede for at gøre fattigdom til historie. De bekymrer sig om fattigdom. Den har også betydning for os.

Sidste år så vi også Europas befolkning - Frankrig og Nederlandene - afvise forfatningen, fordi EU for dem var for langt fra det, der optog dem. Nu har vi en chance for at forene deres bekymring for fattigdommen og vores for forbindelse med Europas befolkning.

Parlamentet er det punkt, hvor der er forbindelse, gennemskuelighed og ansvarlighed. Det er derfor, den fælles beslutningstagning er så vigtig. Det er derfor, gennemskuelighed er så vigtig. Det er derfor, ansvarlighed er så vigtig. Det er derfor, at det ikke nytter at erstatte 16 instrumenter med fælles beslutningstagning med et. At erstatte instrumenter for aids, tuberkulose og malaria, politikker vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed, foranstaltninger for bæredygtig forvaltning af skove - herunder dem i udviklingslandene, politikker vedrørende konsolidering af demokrati og lov og orden, respekt for menneskerettighederne, fremme af ligestilling mellem kønnene i udviklingslandene, decentraliseret samarbejde, samfinansiering med andre ngo'er, fødevarebistand og fødevareforvaltning, udviklingssamarbejdet med Sydafrika, med Latinamerika, med Asien - det er tåbeligt! Hvem i Kommissionen har fundet på dette? Jeg tror ikke, at kommissæren har noget at gøre med det. Vi må være ansvarlige. Vi må rapportere tilbage til vores befolkning. Vores befolkning forventer, at vi fortæller dem, hvad vi gør med deres penge, og det kan vi ikke gøre, hvis der kun er ét udviklingssamarbejdsinstrument, som skal dække hele det politiske spektrum.

Vi må formulere en politik. Formålet med parlamenter er at formulere en politik, at gennemføre og føre tilsyn med gennemførelsen og at gøre rede for pengene. Det er det, parlamenter er til for, og vi kan ikke undvige vores ansvar. Jeg tror ikke, at nogen i Kommissionen skal forestille sig, at Parlamentets medlemmer vil afskaffe deres pligter.

Jeg komplimenterer hr. Mitchell for en udmærket betænkning.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Marianne Mikko (PSE). - (ET) Fru formand, mine damer og herrer, i vores repræsentanters ændringsforslag til instrumentet for naboskabspolitikken lægges der med rette vægt på europæiske værdier. Det er godt, at instrumentet giver mulighed for at gå uden om regeringer. Desværre bliver de geopolitiske prioriteter ikke defineret. EU's endelige målsætning med disse ikke ubetydelige beløb er ikke nærmere angivet.

Der er mange antydninger. Det er klart, at Rusland ud over instrumentet for naboskabspolitikken har særskilte rammer og en nordlig dimension. Med andre ord erkender EU automatisk eksistensen af et russisk indflydelsesområde.

I øjeblikket er Moldova kastebold for den russiske bjørn. Kreml lukker for gasrørledningerne og udtørrer landets største kilde til eksportindtægter, nemlig vinindustrien. Dermed afprøver Moskva ikke kun Moldovas, Georgiens og Ukraines ukuelighed men også, om EU har nogen som helst udenrigspolitisk rygrad. Derfor skal vi bruge skatteborgernes penge som et redskab til at feje de sidste spor af den kolde krig til side i dette forenede Europa. I stabilitetens interesser skal der fokuseres flere finansielle ressourcer på at demokratisere områderne i det tidligere Sovjetunionen.

Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Elmar Brok (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, jeg vil gerne takke Rådet og Kommissionen for de vellykkede forhandlinger, som vi har ført om en række instrumenter, som hører under Udenrigsudvalgets ansvarsområde. Jeg vil også gerne takke de tre ordførere, hvoraf de to har behandlet medbestemmelsesområder, fordi de har gennemført procedurerne sådan, som man gennemfører medbestemmelsesprocedurer, hvilket fører til, at vi med sikkerhed kan afslutte sagen ved førstebehandlingen i juni, hvis menneskerettighedsinstrumentet kommer til.

Jeg vil gerne sige, at det ikke er antallet af forordninger, der afgør Parlamentets rettigheder, men deres indhold. Vi har efter min opfattelse opnået meget på de tre områder, som hører under mit udvalg, med medbestemmelse ved stabilitetsinstrumentet, med de muligheder, der er opstået med den finansielle regulering, med opdeling af midlerne og styrket politisk indhold. Review-klausulen, som skal opfyldes endnu i dette Parlament af denne Kommission, løftet om at gøre den til en lovgivningsmæssig proces, muligheden for en mid-term review på det indholdsmæssige område med Europa-Parlamentets medbestemmelse - det er kun nogle punkter, som giver os større muligheder i forhold til, hvad vi har haft tidligere.

Det er vigtigt, at der er få, overskuelige regler, for det giver gennemsigtighed. Med de 30 regler, vi hidtil har haft, var der ikke et øje, der kunne finde ud af det, heller ikke vi. Derfor mener jeg, at dette er en bedre vej, som forhåbentlig vil virke. Vi kan være stolte af vores arbejde. EU bruger fire gange så mange penge på ekstern hjælp som USA. Derfor bør vi anstrenge os for at forbedre hjælpen og forhandle nogle regler på plads, så den hurtigt kan blive gennemført. Det er et spørgsmål om udførelsen. Der skal fokuseres mere på den europæiske politik ved anvendelsen af instrumenterne. Netop dette punkt vil Parlamentet lægge stor vægt på ved kontrollen af Kommissionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Fru formand, det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument er vigtigt for de nye medlemsstater, herunder Litauen. Grænsen til vores nabolande er næsten 1.000 km. Vi er meget ivrige efter, at demokrati, menneskerettigheder, økonomisk velstand og større offentlig velfærd skal slå rod bag denne grænse i Rusland og Belarus. Med en omskrivning af den tidligere tyske udenrigsminister, Hans-Dietrich Genschers, ord kan vi sige, at borgerne i EU aldrig vil være trygge og tilfredse, hvis der hinsides Unionens grænser lever mennesker, som er økonomisk tilbagestående og mangler rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Jeg vil gerne understrege, at dokumentet også giver mulighed for at benytte økonomiske ressourcer til de lande, der er tilbøjelige til at fastfryse samarbejdet med EU. Vi må koordinere disse muligheder med et projekt om at skabe en europæiske demokratisk fond til støtte for de civile samfund, som det er blevet foreslået af Litauens præsident, Valdas Adamkus, samt af tyske socialdemokrater og medlemmer af Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær, hr. formand for Rådet, det er i EU's interesse at tilnærme nabostaterne, især de sydøsteuropæiske stater, til EU's standarder. Det giver stabilitet i den pågældende region, og det giver stabilitet for hele EU.

Vores hidtidige programmer er langt hen ad vejen blevet anvendt med stor succes. Vi kunne nævne en lang række eksempler, især fra Balkan. Derfor glæder det mig, at Kommissionen er begyndt at udvikle nye programmer for perioden efter 2007 sammen med Parlamentet. Det er nødvendigt at gøre det, fordi det netop er i begge parters interesse. Det er imidlertid også i Parlamentets og alles interesse at sørge for, at midlerne under disse programmer så også bliver anvendt optimalt. Jeg kan af egen erfaring fortælle Dem, at der er for mange projekter, hvor der er for mange diskussioner og for lidt konkret handling og hjælp. Der er for mange projekter, som bliver gennemført parallelt og overlapper hinanden, og nogle gange konkurrerer projekterne med USA og andre stater. Der finder i hvert fald ikke nogen koordinering sted.

Min anmodning til Kommissionen består derfor af tre punkter. For det første bør man skaffe sig et overblik over de igangværende projekter og dernæst bevare dette overblik og sørge for en koordineret anvendelse af midlerne og koordinering mellem projekterne. For det andet bør man kun godkende projekter, hvis de virkelig tilbyder en praktisk hjælp, som sikrer en forbedring af standarderne. For det tredje skal udbetalingen af midlerne være knyttet til, at der opnås resultater.

Det glæder mig, at kommissæren har erklæret, at vi vil gennemføre en kontrol i 2009, som skal vise, hvor vi er godt i gang, og hvor der er mangler. Alt i alt handler det om, at vi kan garantere, at EU's penge bliver brugt optimalt til gavn for sikkerhed og stabilitet i hele regionen.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexandra Dobolyi (PSE). - (HU) Fru formand, for at udvide de mange fordele ved det økonomiske og politiske samarbejde til nabolandene har EU oprettet den såkaldte europæiske naboskabspolitik. Gennem anvendelsen af de nye og ofte mere fleksible europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrumenter, som Kommissionen foreslår, vil EU have en direkte eller indirekte indflydelse på ca. 400 millioner borgere i 17 eksterne lande. Det nye finansielle instrument er meget vigtigt, og det vil få en betydelig merværdi ved udviklingen og formidlingen af grænseoverskridende og regionalt samarbejde, det vil styrke retsordenen, og det vil fremme god regeringsførelse.

Vi er kommet igennem en lang forhandlingsproces, og selv om Kommissionen har lagt meget arbejde i dette emne, finder jeg fortsat ikke dets fremgangsmåde over for Parlamentet helt imødekommende med hensyn til de fire instrumenter. Kommissionen og Rådet er opmærksomme på det faktum, at Parlamentet glæder sig over en procedureforenkling, men Parlamentet accepterer ikke en reducering af sin kontrollerende rolle af hensyn til forenkling - hverken med hensyn til den eksterne repræsentation af EU eller dets budget.

 
  
MPphoto
 
 

  Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Fru formand, det løfte, som kommissær Ferrero-Waldner har givet i dag om, at Kommissionen er parat til at stille forslag om et særskilt finansielt instrument til forsvar af demokratiet og menneskerettighederne, er allerede en positiv udvikling. Vi afventer Kommissionens forslag, som vil have sit helt eget retsgrundlag. Kommissionens forslag bør dog ikke være på bekostning af Europa-Parlamentets lovgivningsbeføjelser og især ikke dets beføjelser på budgetområdet, især når vi taler om spørgsmål, der hænger direkte sammen med EU's udenrigspolitik. Vi ved jo alle, at de europæiske borgere kræver styrkelse af Europa-Parlamentets beføjelser, ikke svækkelse.

Jeg vil gerne nævne og påpege over for fru Ferrero-Waldner, at der i det nye finansielle program for demokrati og menneskerettigheder, som hun vil forelægge - og dette er et særlig vigtigt og følsomt spørgsmål - også bør indgå finansiel støtte til centre for rehabilitering af torturofre, både i og uden for EU. Kommissionen har indtil i dag været den største finansielle bidragsyder til disse centre, og deres fortsatte drift udgør et grundlæggende humanitært ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Libor Rouček (PSE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer, det er en vigtig dag for Europa i dag. Vi har endelig vedtaget de finansielle overslag for 2007-2013, hvilket også er godt nyt for kandidatlandene og landene på det vestlige Balkan. Disse lande vil nu få en bedre fornemmelse af de tilgængelige ressourcer under førtiltrædelsesinstrumentet (IPA). Jeg glæder mig meget over etableringen af IPA. Jeg er overbevist om, at det vil fremme kvaliteten og skabe mere fleksible individuelle politikker i førtiltrædelsesperioden, og det vil også muliggøre et grænseoverskridende og regionalt samarbejde mellem de lande, der forbereder sig på en tiltrædelse, og de nuværende EU-medlemmer, hvilket jeg finder meget vigtigt. Ligesom de foregående talere kunne jeg imidlertid godt have ønsket en større inddragelse af Parlamentet i formuleringen og udarbejdelsen af individuelle strategier og inden for områder som f.eks. beslutninger om suspension af bistand.

 
  
MPphoto
 
 

  Riitta Myller (PSE). - (FI) Fru formand, det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument er faktisk meget velset. Europa-Parlamentet har gennem lang tid udtrykt ønske om, at samarbejdet mellem EU og dets naboer gøres lettere. I praksis har det været meget problematisk, at EU's egne Interreg-programmer og de programmer, der gennemføres i naboregionerne, har været fuldstændigt adskilte, og at det har været umuligt at realisere fælles projekter på begge sider af grænserne.

Selv om vi nu introducerer det étsteds-princip, vi har ønsket os så længe i naboskabs- og partnerskabspolitikken, bliver det udfordrende at føre det ud i livet. Vi må huske på, at de ydre grænseregioner er forskellige. Der skal ikke blot tages hensyn til befolkningsgrundlaget men også til de politiske behov ved den regionale fordeling af ressourcerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Hans Winkler, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer, jeg vil gøre det kort, fordi det allerede er så sent. Mit indtryk af denne debat er, at der her er fælles bestræbelser, en fælles interesse i at få afsluttet forhandlingerne om alle instrumenterne så hurtigt som muligt. Rådsformandskabet har allerede i et brev til ordførerne Mitchell og van den Berg udtrykt vilje til at begynde med samtalerne allerede i næste uge, og jeg konstaterer med taknemmelighed, at fru Morgantini i sit indlæg talte om nødvendigheden af disse samtaler. Det vil vi gøre i en positiv ånd.

Her vil jeg gerne rette en særlig tak til hr. Brok, som sagde det, som jeg for rådsformand allerede har forsøgt at sige i udvalget, nemlig at Rådet naturligvis ikke er ude på at beskære Parlamentets rettigheder. Vi har - også af hensyn til vores troværdighed over for vores partnere - ingen intention om at forsøge at beskære Parlamentets rettigheder og muligheder for at medvirke. Tværtimod. For os handler det om troværdigheden og om at forbedre effektiviteten. Derfor er det ikke nødvendigt at tælle instrumenterne og måle dem på, hvor effektive vi er. Det er meget vigtigere, at vi kommer videre med indholdet.

Jeg takker alle for viljen til at samarbejde med formandskabet, og jeg vil til sidst gerne citere fra det brev, jeg nævnte:

"I can assure you that the Presidency and the Council are fully committed to finalising a compromise on the DCECI before the summer break and will not spare any efforts as far as working time and personnel capacities are concerned" (Jeg kan forsikre Dem for, at formandskabet og Rådet er fuldt ud engagerede i at færdiggøre et kompromis om instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde inden sommerferien og ikke vil sky nogen anstrengelse, hvad angår arbejdstid og personalekapacitet).

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. formand for Rådet, først og fremmest vil jeg gerne sige, at dette var en meget intens debat om meget vigtige instrumenter. Jeg mener, at De har set, at vi har været meget åbne. Men jeg må også korrigere en misforståelse ved at sige, at vi helt klart ikke modsætter os fælles beslutningstagning. Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde er helt igennem underlagt fælles beslutningstagning. Lad mig klart sige, at vi ikke ønsker at afskaffe fælles beslutningstagning. Dette er en fuldstændig misforståelse og en ukorrekt fortolkning.

Vi mener, at det er muligt at arbejde på det grundlag, vi har. Kommissionen har accepteret, at tilføjelse af yderligere politisk indhold til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde meget tæt bør følge det politiske indhold i de 16 nuværende forordninger, for så vidt de stadig afspejler nuværende realiteter og politiske prioriteter. Men lad os ikke bevare den nuværende struktur som den eneste referenceramme. Det er unødvendigt kompliceret. Vi siger, at de politiske bestemmelser i disse forordninger udmærket kan overføres til og om nødvendigt tilpasses hovedforordningen vedrørende instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde.

Jeg erindrer, at De altid ønsker hurtig og effektiv gennemførelse. Hvordan kan vi gøre det, hvis vi gør tingene endnu mere komplicerede? Jeg kunne ikke være mere enig med hr. Brok. Det er ikke antallet af forordninger, men indholdet i forordningerne, der muliggør fælles beslutningstagning.

Et andet mindre punkt vedrørende anmodningen om nye forslag fra Kommissionen: På dette stadium af drøftelserne og i betragtning af det påtrængende behov for hurtigt at nå til enighed mener Kommissionen, at det er nødvendigt at bruge formandens forslag som grundlag. Alle elementerne er allerede på bordet. Jeg mener, de på en meget fair måde afspejler, hvad Kommissionen selv ville have foreslået, da vi var tæt involverede i udviklingen af dem. Desuden forbereder Rådet også selv sin holdning på basis af disse forslag, så det er også i Parlamentets interesse at arbejde ud fra dette grundlag, at give input og følgelig at etablere grundlaget for en forhandlet fælles holdning. Lad mig også gentage vores ønske om at komme videre, men nu må vi virkelig begynde at forhandle.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen om Mitchell-betænkningen finder sted i morgen kl. 12.00. Afstemningen om de andre betænkninger finder sted i juni.

Bilag - Kommissionens holdning

 
  
  

Betænkning af Mitchell (A6-0109/2006)

Kommissionen kan acceptere følgende ændringsforslag:

7, 8, 9, 11, 13, 14, 19, 24, 29, 34, 41, 42, 44, 45, 46, 76, 77, 78, 80, 82, 88, 92, 99, 102, 113, 117

Kommissionen kan acceptere følgende ændringsforslag dog i en ændret formulering:

17, 30, 31, 33, 36, 37, 38, 40, 62, 64, 86, 90, 100, 101, 105

Kommissionen kan principielt acceptere følgende ændringsforslag:

16, 18, 27, 28, 61, 87, 104

Kommissionen kan delvist acceptere følgende ændringsforslag:

3, 10, 22, 25, 26, 32, 39, 43, 53, 56, 57, 60, 63, 70, 71, 73, 79, 93

Kommissionen kan ikke acceptere følgende ændringsforslag:

1, 2, 4, 5, 6, 12, 15, 20, 21, 23, 35, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 54, 55, 58, 59, 65, 66, 67, 68, 69, 72, 74, 75, 81, 83, 84, 85, 89, 91, 94, 95, 96, 97, 98, 103, 106, 107, 108, 109, 110, 111, 112, 114, 115, 116

 
  

(1) Kommissionens holdning til Parlamentets ændringsforslag i Mitchell-betænkningen: se bilag.

Seneste opdatering: 26. juli 2006Juridisk meddelelse