Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/2193(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0147/2006

Forhandlinger :

PV 18/05/2006 - 4
CRE 18/05/2006 - 4

Afstemninger :

PV 18/05/2006 - 5.9
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0223

Forhandlinger
Torsdag den 18. maj 2006 - Strasbourg EUT-udgave

6. Stemmeforklaringer
PV
  

Betænkning af Krehl (A6-0175/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Denne betænkning afspejler Europa-Parlamentets holdning til Fællesskabets strategiske retningslinjer for samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013. Som suppleant i Regionaludviklingsudvalget og fast medlem af Transport- og Turismeudvalget og skyggeordfører for denne betænkning i det sidste af udvalgene har jeg konsekvent talt for nødvendigheden af at decentralisere økonomisk vækst og konkurrencedygtighed i Europa og føre det ud i alle regioner, især den mindre velstående.

Jeg mener ligeledes, at disse regioner kun vil kunne yde et afgørende bidrag til bæredygtig beskæftigelse og økonomisk vækst i EU, hvis der sker en styrkelse af de eksisterende finansielle foranstaltninger, der specifikt er indført for at afbøde de negative følger for regionerne i den yderste periferis økonomi af spredt beliggenhed, lille areal og stor afstand fra det europæiske kontinent. Det er med andre ord min opfattelse, at en bedre og mere effektiv Union fordrer bedre politik og flere ressourcer, der i et økonomisk bæredygtigt perspektiv kan bidrage til økonomisk og regional samhørighed, der er samhørighedspolitikkens højeste mål og også indskrevet i traktaterne.

Jeg har derfor stemt for Constanze Angela Krehls betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kommissionens forslag til Fællesskabets strategiske retningslinjer for 2007-2013 – ud fra hvilke medlemsstaterne skal udforme deres operationelle programmer – viser tydeligt, at samhørighedspolitikken underordnes "Lissabon-strategiens" finansiering til gavn for de store europæiske arbejdsgiveres interesser.

Målene i denne pseudo-"samhørighedspolitik" er bl.a. konkurrencedygtighed, privatisering, indskrænkning af den offentlige sektor og statens rolle i økonomien, offentlige-private partnerskaber, støtte til nyligt privatiserede sektorers infrastruktur og et fleksibelt arbejdsmarked.

Følgerne af en ændret prioritering i fondene – hvor "økonomisk og social samhørighed" bliver sekundær – er større, end de ved første øjekast tager sig ud, selv om der udtrykkes nogle bekymringer om, hvor vidt det bliver til skade for "samhørigheden ".

Oprindelig indeholdt betænkningen en utvetydig forkastelse af idéen om, at mindst 60 % af strukturfondenes midler til konvergensregionerne (75 % for de øvrige) skulle gå til at finansiere "Lissabon-strategiens" mål, men nu accepteres dette kriterium, efter at Europa-Parlamentets har vedtaget den interinstitutionelle aftale.

Vi har derfor stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Jeg er valgt i en fransk region, som i særlig grad er ramt af arbejdsløshed og virksomhedsflytning, nemlig Nord-Pas de Calais, og jeg tilslutter mig derfor naturligvis også den ambition, der kommer til udtryk i betænkningen, hvad angår at støtte vækst og beskæftigelse. Den europæiske regionaludviklingspolitik gør det imidlertid ikke muligt at opfylde målene.

Fransk Hainaut mistede allerede i 2000 den støtte fra strukturfondene, der udbetales til mål 1-regioner. I perioden 2007-2013 vil EU's udgifter til regionaludvikling stige med 31 %, men som følge af den ikke-forberedte udvidelse vil den del, der går til de franske regioner, falde yderligere.

Først og fremmest sættes Bruxelles-politikken og det grænseløse Europa ikke under debat. Alt imens vores virksomheder og landbrugere omklamres og underlægges direktiver af stadig mere begrænsende karakter, udsættes de for uhæmmet konkurrence fra lande som Kina, som udøver regulær social dumping.

For næsten et år siden sagde det franske og det nederlandske folk nej til et sådant Europa med økonomisk stagnation og social tilbagegang. Det forudsætter et andet Europa, baseret på nationernes suverænitet og frit samarbejde, hvis vores lande skal kunne opnå virkelig økonomisk og social vækst.

 
  
MPphoto
 
 

  Bairbre de Brún, Kartika Tamara Liotard, Jonas Sjöstedt og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Krehl-betænkningen om Fællesskabets strategiske retningslinjer, fordi den vil medvirke til at føje en mere social og miljømæssig side til Kommissionens foreslåede strategiske retningslinjer, og fordi den støtter et sundt partnerskab mellem alle parter og styrker det civile samfund.

Denne stemme er imidlertid ikke ensbetydende med, at jeg accepterer hvert et ord i betænkningen. Jeg er meget bekymret over medtagelsen i fr. Krehls betænkning af en opfordring til Kommissionen om at fremme partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor samt over den manglende tilstedeværelse af en konkret afvisning af øremærkning og tænkningen bag denne tilgang.

 
  
  

Betænkning af Mitchell (A6-0109/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi finder det bekymrende, at man ønsker at samle midler og retningslinjer i ét instrument for udviklingslandene og for de industrialiserede lande med overgangsøkonomi sammen med den påfølgende regulering i overensstemmelse med deres geopolitiske og økonomiske "roller". Vi er særlig bekymrede over den alt for store vægt, som ordføreren lægger på den økonomiske og handelsmæssige dimension i forordningen.

Man fremmer således en udviklingspolitik, hvor EU's økonomiske og geostrategiske interesser overordnes de befolkningers og landes interesser, som man etablerer forbindelser med. Der foreslås ydermere et "samarbejde med (…) de internationale finansieringsinstitutioner", hvilket viser støtte til den reform- og strukturtilpasningspolitik, som de søger at gennemføre, og som eksempelvis indebærer plyndring af mange landes naturressourcer og rigdomme, udbytning af arbejdskraften og privatisering af essentielle goder og tjenesteydelser som vand, sundhed og socialsikring.

På mere eller mere kamufleret facon forsøger man at eksportere og intensivere den kapitalistiske udbytning og den aktuelle neoliberalistiske model under dække af "konsolidering af retsstaten" og "god regeringsførelse".

Den samlede mængde prioriteringer og generelle principper får os til at nære de allerstørste bekymringer og forbehold over for de "forenklede forordninger", der skal følge.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Denne betænkning om EU's finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde har været genstand for megen debat. Som ordfører for Udvalget om International Handel har jeg samarbejdet med kolleger om at sikre, at den fremtidige udformning af dette instrument kommer til at afspejle Europa-Parlamentets gradvise fremgang i årenes løb med hensyn til fattigdomslempelse og empowerment.

Jeg mener, at Parlamentet gjorde ret i at forkaste det oprindelige forslag fra 2004, der forhindrede Parlamentet i at opstille prioriteter og tildele midler til konkrete programmer. Vi gjorde også ret i at forkaste et løbende instrument, der ville forhindre Parlamentet i en regelmæssig fuld medbestemmelse ved udvælgelsen af mål, omfang og metoder for de forskellige instrumenter. Jeg er glad for, at vi har gjort fremskridt med hensyn til revisions- og udløbsklausuler for at give plads til bedre ændringer og rapporteringer.

Jeg mener bestemt, at Europa-Parlamentet som den lovgivende myndighed fortsat skal spille en rolle både med hensyn til opstilling af prioriteter og i form af en tilbagekaldelsesordning. Vores borgere, der har givet os mandat til at opstille politikker og kontrollere den udøvende instans, forventer det af os.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den konkrete følge af afstemningen om denne betænkning, er at meningsforskellene mellem Parlamentet – i skikkelse af Udviklingsudvalget – og Kommissionen om de finansielle instrumenter for samarbejde og økonomisk udvikling består. Det er derfor vigtigt, at vi ser på, hvad vi mener er denne diskussions endelige resultat.

Snarere end, om der er ét eller to instrumenter, for så vidt det drejer sig om industrialiserede lande eller ej, er det centrale spørgsmål, at EU skal være bevidst om sine finansielle begrænsninger – der er mere end åbenbare i den næste finansielle ramme – og derfor må definere klare prioriteter og handlingskriterier. Da det ikke er kan lade sig gøre at sætte ind overalt, må der identificeres nogle prioriterede regioner og programmer. Det er det afgørende spørgsmål; ikke programmernes antal. Hertil skal føjes, at det internationale samarbejde ikke er en konkurrence mellem mulige verdensmagter. Det skal først og fremmest være udtryk for en udenrigspolitik, der afspejler værdier, principper og prioriteter.

 
  
  

Betænkning af Berend (A6-0123/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Hr. formand, jeg stemte imod hr. Berends betænkning, selv om den var fremragende. Jeg stemte imod den, fordi vi, samtidig med at vi har udvidet Solidaritetsfondens anvendelsesområde - der nu omfatter alt fra industrielle katastrofer til terrorangreb - har indskrænket dens regionale anvendelsesområde, og især udvidede vi det ikke til at omfatte områder i potentielle medlemsstater, i regioner, der grænser op til de nuværende medlemsstater.

Vi har udelukket hele det vestlige Balkan, hvilket efter min mening er meget beklageligt, for hvis Donau går over sine bredder, vil Solidaritetsfonden hjælpe Rumænien og Ungarn, men ikke Serbien og Vojvodina. Det er helt uacceptabelt og i strid med det vedvarende krav om at betragte de tilgrænsende regioner på det vestlige Balkan som potentielle medlemsstater. Dette er en konkret situation, hvor egoismen allerede har sejret.

 
  
MPphoto
 
 

  Francisco Assis, Luis Manuel Capoulas Santos, Paulo Casaca, Fausto Correia, Edite Estrela, Emanuel Jardim Fernandes, Elisa Ferreira, Ana Maria Gomes, Joel Hasse Ferreira, Jamila Madeira, Manuel António dos Santos og Sérgio Sousa Pinto (PSE), skriftlig. - (PT) De portugisiske medlemmer af De Europæiske Socialdemokraters Gruppe har undladt at stemme ved afstemningen om betænkningen om EU's Solidaritetsfond, fordi betænkningen, selv om den er et særdeles vigtigt instrument for den europæiske solidaritetspolitik, ikke har gennemgået de nødvendige reformer, der kunne gøre det mere effektivt og operationsdygtigt i forhold til sine mål.

Derudover ydes der i betænkningen – selv om den medtager forslag om, at også tørke skal omfattes, deriblandt forslag, som vi selv har stillet – ikke tilstrækkelig opmærksomhed til fænomener som ekstrem tørke og høje temperaturer, naturkatastrofer, der har hærget flere europæiske lande især i den sydlige del af kontinentet, og som er katastrofer, der udvikler sig langsomt og derfor sjældent lader sig erkende inden for et kort tidsrum.

Endvidere finder vi det klart utilfredsstillende, at regionalkriteriet er fjernet fra forordningens genstandsområde, for i stedet blot at optræde som et politisk kriterium. Denne ændring er et tab for målet om at genoprette den økonomiske, sociale og regionale samhørighed i de berørte områder ved hjælp af dette instrument.

Vi vil dog alligevel gerne fremhæve, at der er sket visse indholdsmæssige fremskridt og dermed også i anerkendelsen af, at der er tale om en problematik af en særlig karakter.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den glimrende betænkning, der er udarbejdet af min kollega Rolf Berend, om forslag, til førstebehandling, til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond. Det var efterhånden påtrængende nødvendigt at gennemføre en reform af den fond, der blev oprettet i 2002, og som alene har kompetence i forbindelse med naturkatastrofer, for at udvide anvendelsesområdet, forenkle anvendelsen set i lyset af de omhandlede nødsituationer og, sidst men ikke mindst, undgå misbrug. I betragtning af den markante udvikling på klima-, industri- og teknologiområdet, men også terrorisme, sundhedsrisici osv. var det en uomgængelig nødvendighed, at der fra EU's side blev stillet et værktøj til rådighed for borgerne og medlemsstaterne, som gjorde det muligt at imødegå en katastrofesituation, som en medlemsstat på egen hånd ikke kunne magte. Reformen af Solidaritetsfonden er et uundværligt sikkerhedselement i vor tids risikosamfund.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at nogle af vores forslag ikke er blevet vedtaget. Det gælder særlig:

- bevarelse af regionale katastrofers støtteberettigelse under Solidaritetsfonden og

- muligheden for højere niveauer af finansiel bistand fra Solidaritetsfonden – 75 % snarere end 50 % af de samlede støtteberettigede omkostninger – til "samhørighedslande" og "konvergensregioner".

Jeg vil gerne fremhæve, at Europa-Parlamentet samme dag vedtog i Quecedo-betænkningen, at "det fortsat bør være muligt at gøre brug af Solidaritetsfonden i tilfælde af katastrofer, der – selv om de er alvorlige – ikke når det omfang, der som minimum kræves, og at der også kan ydes bistand under særlige omstændigheder i tilfælde, hvor størstedelen af befolkningen i en bestemt region er blevet ramt af en katastrofe, der vil have alvorlige, langvarige indvirkninger på deres levevilkår".

Denne modsigelse mellem indholdet i de vedtagne beslutninger – lovgivningsmæssig og ikke – er virkelig tankevækkende.

Når det drejer sig om at udtrykke de gode intentioner – som i Quecedo-betænkningen – vedtager Parlamentets flertal noget, som det selv siger nej til, når det skal føres ud i virkeligheden og finansieres – som i Berend-betænkningen. Hermed forkaster det Solidaritetsfondens regionale dimension og tilgodeser de lande, der har flertal i Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har undladt at stemme ved afstemningen om betænkningen om EU's Solidaritetsfond, fordi jeg mener, at revisionen af dette instrument ikke har været tilstrækkelig gennemgribende til, at det kan anvendes ved de naturkatastrofer, der uforudsigeligt og uden varsel har hærget EU's territorium.

Denne revision burde have taget hensyn til de meget alvorlige hændelser, som vi har været udsat for, lige fra brande, der har ødelagt hele skove, og tørke, der har varet i flere år, til voldsomme regnskyl, der har hærget flere regioner i Europa.

Vi har i stedet fået en revision, der ikke har indeholdt de nødvendige reformer, der kunne gøre instrumentet mere effektivt og operationsdygtigt.

Selv om jeg glæder mig over, at instrumentet nu også omfatter tørke, mener jeg, at der ikke er ydet nok opmærksomhed til dette langsomt udviklende fænomen, der vanskeligt lader sig erkende over et kort tidsrum. Ekstrem tørke har altså foreløbig ramt Frankrig, Italien, Spanien og Portugal.

Ved at lægge vægt på det politiske og ikke det regionale kriterium mister man muligheden for gennem dette instrument at genoprette den økonomiske, sociale og regionale samhørighed i de berørte områder.

 
  
  

Betænkning af Chichester (A6-0134/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter denne betænkning. EU har alt for længe været uopmærksom på behovet for en fælles energipolitik. Vi har brugt milliarder på fødevareforsyningssikkerhed via den fælles landbrugspolitik, men vi har ikke brugt noget på energiforsyningssikkerhed, hvilket betyder, at europæerne i tilfælde af en fremtidig krise kan risikere at skulle sidde i mørket og spise rå grøntsager.

Nylige begivenheder i Rusland - og andre steder - viser energisikkerhedens store betydning. Den skal blive et centralt element af vores udenrigspolitik i samarbejde med verdens andre store forbrugere som f.eks. USA, Japan, Kina eller Indien.

Samtidig skal vi holde op med at binde vores hænder bag på ryggen. En tidevandsdæmning på tværs af Severns flodudmunding i min egen valgkreds ville kunne dække op til 10 % af Storbritanniens energibehov med en vedvarende grøn ordning uden CO2-emissioner. Alligevel kan denne ordning med dens enorme positive fordele blive blokeret af det, der står med småt i direktivet om levesteder, hvilket giver plads til det usikre alternativ atomkraft, der er uendeligt meget mere forurenende over for verdens levesteder. Der findes fortsat gårde i Storbritannien, der har restriktioner vedrørende flytning af besætninger på grund af Tjernobyl-katastrofen for to årtier siden!

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Den tanke, der ligger til grund for energifællesskabstraktaten, er positiv. Det drejer sig om at hjælpe landene i Sydøsteuropa, som har store vanskeligheder på dette område. Imidlertid lider denne traktat efter vores opfattelse under to alvorlige mangler.

For det første indebærer traktaterne ikke tildeling af kompetence til EU på energiområdet, og slet ikke så omfattende kompetencer, hvorfor Kommissionen har benyttet sig af konkurrencepolitikkens bestemmelser for at tillægge sig disse.

For det andet tager energifællesskabstraktaten sigte på at skabe et indre energimarked mellem EU og ni andre lande, selv om man inden for EU allerede har oplevet denne politiks begrænsninger. Offentlige monopoler erstattes gradvis af monopoler eller kvasimonopoler, som sætter spørgsmålstegn ved offentlige tjenester. Elektricitetspriserne stiger, også i lande, hvis elektricitetsproduktion kun i ringe grad er knyttet til oliepriserne. Der er på kort sigt risiko for knaphed som følge af en politik, der prioriterer deregulering, når det gælder forsyningssikkerhed, og sådan kunne vi blive ved.

Der var andre måder, hvorpå vi kunne hjælpe vores europæiske naboer med at dække deres energibehov uden at oprette et omstridt institutionelt og politisk system inden for EU som sådan. Som sædvanlig har den europabegejstrede ideologi imidlertid sejret.

 
  
  

Betænkning af Howitt (A6-0158/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE). - (FI) Hr. formand, EU's menneskerettighedspolitik skal være uafhængig og modig, og vi kan ikke ignorere krænkelser af menneskerettighederne af hensyn til f.eks. økonomiske interesser. Der kan ikke gives afkald på menneskerettighederne, og de kan ikke omregnes i penge.

Jeg har gentagne gange udtrykt bekymring over EU's stigende energiafhængighed. Det er ikke i sig selv nogen fare, men der opstår vanskeligheder, hvis afhængigheden er ensidig. EU's afhængighed af især russiske energiressourcer synes at stige. Den stiger til et niveau, der kunne betragtes som bekymrende, både hvad angår forsyningssikkerhed og især af politiske årsager. Jeg havde gerne set, at vi havde haft mod til at sige, at der var en risiko, og havde draget de nødvendige konklusioner.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min kollega hr. Howitts betænkning om menneskerettighederne i verden 2005 og EU's politik på dette område. I en tid, hvor de afgørende sejre på menneskerettighedsområdet udsættes for konstante og snigende angreb, spiller EU en afgørende rolle som et humanistisk kulturområde, der er under opbygning. Der påhviler i den forbindelse Europa-Parlamentet, som repræsenterer EU's borgere, et stort og tungt ansvar. Først og fremmest inden for Unionen, hvor vi skal sikre, at medlemsstaterne ratificerer og gennemfører de vigtigste internationale traktater om menneskerettighederne. Endvidere skal Unionen, som et område med fred og demokrati, fortsat stå som garant for menneskerettighederne i verden og sikre, at vores erklæringer, beroende på vores værdier, følges op i alle europæiske politikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Med min støtte til denne betænkning er jeg udmærket klar over, at EU beskyldes for at yde øjentjeneri til menneskerettigheder, for at ignorere misbrug hos vigtige handelspartnere, for at argumentere for FN-reformer, som det ikke gennemfører, samt for at ignorere internationale juridiske forpligtelser derhjemme, samtidig med at det prædiker dem uden for EU's grænser.

Det er hyklerisk, at Colombia får handelsfordele for arbejdstagerrettigheder, når landet har verdens højeste mordfrekvens for fagforeningsrepræsentanter, og at EU's tjenestemænd i Zimbabwe er uvidende om centrale EU-menneskerettighedsretningslinjer.

Det er endnu værre, at EU's regeringer ikke gør, som de prædiker. Ni lande inklusive Irland, Tyskland og Portugal nægter at underskrive FN's valgfri protokol til konventionen om forbud mod tortur. 11 lande har ikke underskrevet Europarådets konvention om en indsats mod menneskehandel. Syv lande overvejer undtagelser fra Den Internationale Straffedomstols jurisdiktion.

Jeg støtter fuldt ud konklusionerne fra min kollega hr. Richard Howitt samt hans opfordring om en samlet EU-menneskerettighedsrapport med en årlig liste over lande, der giver anledning til særlig bekymring, om indførelse af en glidende skala af sanktioner over for misbrugende lande, om gennemførelse af menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU's internationale aftaler samt om indførelse af menneskerettighedskonsekvensanalyser for EU's aktioner uden for EU's grænser.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Fremme af menneskerettighederne er et yderst vigtigt spørgsmål, som bør tages i betragtning inden for alle politikområder. Vi mener, at menneskerettighederne er universelle, og at man bør kæmpe for, at disse respekteres i alle lande. Europa-Parlamentet bruger imidlertid denne betænkning til at fremme EU's positioner.

Vi er imod flere punkter i betænkningen, bl.a. ordlyden om, at man vil øge Europa-Parlamentets magt, og har derfor stemt imod betænkningen. Naturligvis fordømmer vi alle krænkelser af menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om denne betænkning indeholder punkter, som vi støtter – f.eks. behovet for at beskytte det sahariske folks grundlæggende rettigheder og en retfærdig og varig løsning på konflikten i Vestsahara, der anerkender det sahariske folks ret til selvbestemmelse i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets resolutioner, særlig nr. 1495 – er den i lighed med de tidligere år en øvelse i hykleri og tjener som pressionsmiddel og til politisk indblanding, idet "vennerne" friholdes, mens de "andre", som USA og EU har udset som mål, kritiseres.

Det er en øvelse, som vi ikke ønsker at deltage i.

Endnu en gang afviser Europa-Parlamentets flertal således at fordømme de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, der er begået i Irak, at bemærke, at krigen i Irak er ulovlig og imod folkeretten og FN's charter, og at opfordre FN til at igangsætte en grundig undersøgelse af brugen af forbudte våben som hvid fosfor under indtagelsen af Falluja og anvendelsen af "kollektiv afstraffelse" imod det irakiske folk.

Europa-Parlamentets flertal spenderer således heller ikke så meget som ét ord på at fordømme den israelske regering for besættelsen og undertrykkelsen af Palæstina.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Denne betænkning vil lige så lidt som de foregående om samme emne forbedre menneskerettighedssituationen i verden. Dens virkelige mål ligger et andet sted. Den har til formål at øge EU's beføjelser på det udenrigspolitiske område.

Når det påpeges, "hvor kraftig en indvirkning EU kan have på menneskerettighederne, når det taler med én stemme", især i FN, og når der stilles forslag til styrkelse af denne "indvirkning", ligger hr. Howitts betænkning i forlængelse af den strategi, der tager sigte på gradvis at berøve medlemsstaterne deres suverænitet på det udenrigspolitiske område til fordel for de europæiske institutioner. Det er ambitionen i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, FUSP, som bl.a. tager sigte på at berøve Frankrig det permanente sæde i FN's Sikkerhedsråd.

På den anden side indebærer punkt 97, som indeholder krav om, at de europæiske regeringer indtager en endnu mere forsonlig holdning til ikke-europæisk indvandring, at menneskerettighedssituationen bringes i fare i vores egne lande. Der bliver således i vores byer stadig flere områder, hvor retsløsheden hersker, hvilket er en af konsekvenserne af den ukontrollerede indvandring, vores nationer har oplevet de seneste 30 år.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for min kollega hr. Richard Howitts betænkning om menneskerettighederne i verden. Jeg stemte i særdeleshed for ændringsforslag 10 om menneskerettighedskrænkelser i Vestsahara, der var en fri afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Det er beklageligt, at Parlamentet, da det stemte i dag, forkastede et ændringsforslag fra min gruppe, hvor de grove overtrædelser af menneskerettighederne i Irak fordømmes, og hvor der mindes om, "at krigen i Irak er ulovlig og i modstrid med folkeretten og De Forenede Nationers charter". Et flertal i Parlamentet, som har stemt ved navneopråb, forkastede også kravet om, at FN skulle indlede en undersøgelse "af de menneskerettighedskrænkelser, der er foretaget af "den internationale koalition", navnlig anvendelsen af forbudte våben som f.eks. anvendelsen af fosfor i kampene omkring Falluja og anvendelsen af "kollektiv afstraffelse" mod den irakiske befolkning, hvilket udtrykkeligt er forbudt i internationale konventioner". Denne afstemning kan betragtes som symbolsk for de dobbelte standarder, der findes i betænkningen om menneskerettighederne. Krænkelser af menneskerettigheder i stater, som EU står i venskabelig forbindelse med, kritiseres ikke tilstrækkeligt eller slet ikke. En følge af dette er, at de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne i Tyrkiet ikke nævnes. De begrænsninger af retten til at nægte at gøre militærtjeneste, der er indført rundt omkring i verden, hvidvaskes ganske enkelt, og ifølge betænkningen om menneskerettighederne fører hverken NATO eller EU's medlemsstater krig eller deltager i krigsførelse. Det er imidlertid opløftende, at et ændringsforslag om Vestsahara, hvor Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre fordømte "de fortsatte menneskerettighedskrænkelser mod den vestsahariske befolkning" og anmodede om "beskyttelse af befolkningen i Vestsahara", blev vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den ekstraordinære rolle, som EU som helhed og medlemsstaterne spiller hver for sig som fortalere for menneskerettighederne verden over, er en af de ting, vi som europæere og verdensborgere kan være stolte af. Slutresultatet er jo positivt.

Traditionelt har Europa-Parlamentet hvert år udarbejdet en formelig liste over krænkelser af menneskerettighederne i verden, men har haft sværere ved at opfylde sin forpligtelse til at overvåge og kontrollere fællesskabsinstitutionernes egne aktiviteter. Parlamentet gør ret i at have konstant fokus på krænkelser af menneskerettighederne, men dets primære forpligtelse er at vurdere, om vores indsats med at bekæmpe disse krænkelser nu også bærer frugt.

Jeg glæder mig derfor over den nye tilgang, men jeg tror, at den først bliver virkelig effektiv, når den ledsages af en reel vurdering af EU's internationale menneskerettighedsindsats på såvel kort som mellemlang og lang sigt. Konsekvensen af vores indsats er den centrale faktor for, om den har værdi. I politik er gode intentioner ikke kun for lidt; de kan også være for meget.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine kolleger fra det britiske Konservative parti støtter de højeste menneskerettighedsstandarder i verden. Spørgsmålet om et absolut forbud mod dødsstraf er imidlertid fortsat et samvittighedsspørgsmål for de enkelte medlemmer af Europa-Parlamentet. Ikke desto mindre fordømmer vi alle den malplacerede og overdrevne brug af dødsstraf i lande som f.eks. Kina og Iran.

Vi mener, at spørgsmål om krænkelser af internationale menneskerettigheder ikke skal håndteres af Den Internationale Straffedomstol men indkaldes af FN's ad hoc tribunaler.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Udenrigsudvalgets betænkning om "menneskerettighederne i verden " er et kynisk udtryk for EU's imperialistiske politik. I betænkningen bestræber man sig på at præsentere EU som en global formynder og menneskerettighedsforkæmper, en "eksportør" af demokrati til verden.

Mennesker i det tidligere Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Palæstina osv. oplevede på nærmeste hold EU's respekt for og hengivenhed over for menneskerettigheder og demokrati. EU, USA og NATO har badet disse lande i blod i menneskerettighedernes navn.

EU bruger menneskerettighederne og deres selektive, såkaldte beskyttelse som et påskud, der giver det ret til at intervenere i hver en afkrog af verden. Gennem det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder finansierer det "farvede revolutioner" og alle mulige underdanige ngo'er med henblik på at undertvinge og undergrave regeringer i lande, som ikke efterkommer dets strategiske mål.

Henvisningen i betænkningen til fattigdom, miljø, arbejdsrettigheder osv. er en forhånelse af folkets jamren under imperialistisk herredømme og kapitalistisk udnyttelse.

Grækenlands Kommunistiske Parti stemte imod betænkningen og fordømmer EU's krænkende hykleri og den selektive brug af menneskerettighederne som et middel til imperialistisk pres og endog til udløsning af krige mod befolkninger.

 
  
  

Betænkning af Elles (A6-0154/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard James Ashworth (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine kolleger fra det britiske Konservative parti glæder os over meget af indholdet af denne betænkning. Vi støtter vægten på kvalitet for pengene og forslagene om cost-benefit-undersøgelser, og vi er enige i, at Kommissionen skal have større visioner med hensyn til økonomiske reformer.

Der er nogle områder af denne betænkning, som vi ikke kan støtte - f.eks. FUSP-teksten og henvisningerne til den nye dagsorden for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det er områder, hvor det Konservative parti gennem lang tid har været modstander af en overgang til fællesskabsmetoden.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) I dag har de svenske konservative stemt for hr. Elles' betænkning om 2007-budgettet: Kommissionens meddelelse om den årlige politikstrategi for 2007. Vi er dog kritiske over for betænkningens påstand om, at oprettelsen af globaliseringsfonden vil være et vigtigt fremskridt for EU.

Desuden afviser vi betænkningens forslag om, at EU på sigt bør have sine egne midler i stedet for at forlade sig på medlemsstaternes bidrag. Vores grundholdning er, at det er medlemsstaterne, som skal fastsætte, hvilke ressourcer EU disponerer over. Enhver form for EU-skat er en afvigelse fra det princip.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning om budgetretningslinjerne for 2007 – den første i den finansielle ramme for 2007-2013 – indeholder de mest bekymrende bemærkninger om aftalen om de finansielle overslag.

Desværre, men ikke overraskende, viser retningslinjerne for 2007, hvordan EU's politik bliver også på budgetområdet: kapitalistisk konkurrence, liberaliseringer, indblanding, militarisering og sikkerhedsmani.

Derfor, men ikke overraskende, har Europa-Parlamentets flertal forkastet, at "Lissabon-strategien i det store og hele har været mislykket, hvad angår de erklærede mål om en gennemsnitlig økonomisk vækst på 3 %, fuld beskæftigelse gennem skabelse af 20 millioner nye arbejdspladser".

Det har ligeledes forkastet, at denne "strategi" er "det vigtigste redskab i EU til at fremme liberalisering og privatisering af offentlige forsyningsvirksomheder, fleksibilitet på og tilpasning af arbejdsmarkederne, løntilbageholdenhed og åbning for private interesser på det store område for tilvejebringelse af social sikkerhed, herunder pension og sundhed".

Også i styringen af Fællesskabets programmer og agenturer fastholdes politikken med lavest mulige omkostninger (virkelig?) og fremme af "eksternalisering" og "kontraktualisering" med en sådan iver, at selv enheder, der støtter EU's propagandaindsats risikerer at blive lukket eller privatiseret.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, der omhandler Kommissionens strategiske prioriteter for 2007. Opstillingen af klare prioriteter er blevet vigtigere i forbindelse med budgetposten vedrørende foranstaltninger over for tredjelande i lyset af nedskæringerne på omkring 20 % af de tildelte midler. Handelsdimensionen påvirker i højere grad en nogensinde tidligere budgettets hjemlige politiske prioriteter. Hvis Doha-udviklingsrunden afsluttes med succes, vil den betingede aftale om en definitiv eliminering af alle former for landbrugseksportstøtte i 2013 resultere i gradvise årlige besparelser på EU's budget i størrelsesordenen 3.500-4.500 millioner euro fra 2013 afhængig af de interne priser og verdensmarkedspriserne.

Som ordfører for en kommende betænkning om handelsrelateret bistand og som ordfører for de årlige strategiske prioriteter har jeg opfordret til større gennemsigtighed i finansieringen af den såkaldte "Barroso-milliard", der er bevilget til støtte af udviklingslandenes handelskapacitet. Dette tilsagn bør ikke omfatte kosmetisk ommærkning af midler til infrastrukturen. Kommissionen skal forpligte sig til at udarbejde en årlig rapport om støtte til handel for at give Parlamentet mulighed for at kontrollere disse midler og forvisse sig om, at der virkelig er tale om ekstra midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den situation, der beskrives i denne betænkning, viser, hvordan alle manglerne i de finansielle overslag 2007 - 2013 har medført yderligere og unødvendige vanskeligheder for EU's virksomhed.

Først og fremmest kan den gabende kløft mellem EU's budget og EU's øgede forpligtelser kun få negative følger for EU's handlemuligheder og derfor også for EU's image hos borgerne. Derudover må man konstatere, at det på grund af de indtrufne forsinkelser er et dokument, der ikke giver et kvantitativt indtryk af prioriteterne. Uden tal er det temmelig vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang de foreslåede aktiviteter kan gennemføres.

Vi har altså at gøre med en dobbelt virkelighed. På grund af omstændighederne måtte det blive på den måde. Deraf må vi drage den nødvendige lektie for fremtiden, og den er, at vi først må blive enige om, hvad der er Unionens store mål og hensigter, og hvilken politik der skal føres, så vi i tide kan nå frem til en aftale om de hertil påkrævede midler.

 
  
  

Betænkning af Capoulas Santos (A6-0152/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) I betænkningen foreslås en forsikringsordning for landbrugere, som i fællesskab finansieres af landbrugerne, medlemsstaterne og EU inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Det stiller vi os tvivlsomme over for.

Vi svenske socialdemokrater modsætter os nye instrumenter og mere finansiering til landbrugssektoren. Da den fælles landbrugspolitik inden for EU får et stort finansielt råderum i budgettet, bør sektoren selv kunne finansiere støtte til landbrugere, som rammes af naturkatastrofer. Desuden er der ikke budgetmæssigt råderum til øgede bevillinger.

Derfor stemte vi imod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I et EU med 25 medlemsstater er der i betænkningen et alt for ensidigt fokus på problemer i Middelhavsområdet. Inden for EU findes på en række forskellige problemer som følge af naturens luner såsom oversvømmelse i Centraleuropa samt storm og frost i Nordeuropa. Alligevel tages skovbrande i Sydeuropa stadig op i Europa-Parlamentet som et problem, som skal løses på EU-plan. Men vi mener, at de berørte medlemsstater og ingen andre har ansvaret for at iværksætte foranstaltninger på dette område. Hvis man derimod fritager medlemsstaterne for ansvaret for at iværksætte foranstaltninger og skabe forebyggelsessystemer for at forhindre denne slags katastrofer, så øges risiciene. Inden for forsikringsterminologien kaldes det for moral hazard.

Betænkningen opremser en række forskellige foranstaltninger på EU-niveau med forbundne udgifter til følge, som vil kræve betydelige budgetstigninger. Vi modsætter os et særligt EU-program til beskyttelse af skoven, da vi mener, at det er medlemsstaternes ansvar. Betænkningens idé om oplysningskampagner på EU-plan med henblik på at fremme en holdningsændring over for brugen af ild (punkt 23) er et af flere eksempler på, at idérigdommen ved udarbejdelsen af betænkningen helt har mistet kontakt med virkeligheden.

Vi har derfor stemt nej til betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Landbrugs- og skovbrugsproduktion er tæt forbundet med naturen og konstant udsat for den. Derfor kræves der en erstatningsordning for især små og mellemstore bedrifter, der, medmindre de modtager erstatning fra EU og staten, ikke kan fortsætte deres aktiviteter, fordi de ud over følgerne af EU's landbrugsfjendtlige politik må håndtere klimatrusler, som det er tilfældet i mit land, Grækenland, i Thrakien- og Thessalien-området, hvor produktionen er blevet ødelagt af oversvømmelser, og de står over for et akut overlevelsesproblem.

Alligevel kan vi ikke se bort fra, at hyppigheden af uforudsete naturfænomener og risikoen for landbrugernes overlevelse er en følge af den røveriske udplyndring af naturrigdomme og kommercialiseringen af miljøet, en politik, der er årsagen, og som desværre fremmes af EU med tragiske følger.

Hvis denne filosofi om ikke at undersøge årsagen og om at gribe ind ved at yde erstatning fortsætter, vil følgerne af det skæbnesvangre klimatiske fænomen inden længe være så alvorlige, at det bliver umuligt at yde erstatning til de ramte mennesker, selv om den udgør en stor del af Fællesskabets og de nationale midler.

En revision af denne politik er derfor den bedste måde at forebygge og beskytte imod naturkatastrofer på.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Som det var tilfældet med Estrela-betænkningen, mener jeg ikke, at der er praktisk eller finansielt belæg for at oprette et agentur for tørke og oversvømmelser. Der er et uopsætteligt behov for andre former for miljømæssige indsatser vedrørende oversvømmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Efter naturkatastrofer over næsten hele Europa har vi siden Solidaritetsfondens oprettelse i 2002 kunnet konstatere dens utilstrækkelig på grund af disse fænomeners uforudsigelighed. Således er landbrugets sårbarhed over for klimaet blevet meget tydeligt i de senere år under den ekstreme tørke i Portugal, Spanien, Italien og Frankrig.

På baggrund heraf og for at forebygge lignende situationer i fremtiden foreslår ordføreren en ny tilgang til beskyttelsen af befolkningen og landbrugerne for bedre at værne dem mod de ødelæggende følger. Jeg finder det således af største vigtighed, at der indføres et katastrofeforvaltningssystem, et risikostyringssystem og et stabiliseringssystem for at håndtere sådanne krisesituationer.

Endelig er uddannelse med henblik på forebyggelse også af største betydning i disse tilfælde. Inden for rammerne af civilbeskyttelsesordningen, Forest Focus-programmet, politikken for udvikling af landdistrikter har vi de nødvendige tiltag med hensyn til at skabe forståelse i befolkningen og uddannelse og oplysning af de eksperter, der er ansvarlige for krisestyringen i disse situationer. Alle foranstaltninger – både de eksisterende og de her foreslåede – skal derfor tages i anvendelse.

Af disse grunde har jeg stemt for Luís Manuel Capoulas Santos' betænkning.

 
  
  

Betænkning af Galeote Quecedo (A6-0147/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Michl Ebner (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, selv om det ikke hører med til stemmeforklaringerne, vil jeg benytte lejligheden til at takke Dem for Deres dygtige måde at føre forsædet på her i Parlamentet. De har sikkert bemærket, at vi er mange, der støtter Dem i den henseende.

Jeg stemte med stor overbevisning for hr. Galeote Quecedos betænkning, og det var ikke mindst på grund af artikel 18 og artikel 32. I artikel 18 henvises der til bedste praksis, og det understreges, at de erfaringer, man har opnået på såvel nationalt som regionalt plan, bør udbredes og bruges i andre lande. I den forbindelse mener jeg, at vi virkelig kunne give et stort bidrag til de andre lande, f.eks. i form af det frivillige arbejde, som brandmænd udfører. Det er en aktivitet, som også kunne udføres i andre regioner og andre lande. Derfor håber jeg stærkt, at vi går i den retning.

Artikel 32 omhandler derimod fjernelsen af de administrative hindringer, ikke mindst i grænseregionerne, som har særlige behov. Det er jeg helt enig i.

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for denne betænkning, fordi følgende problematikker erkendes:

1. Den "særlige karakter af naturkatastroferne i Middelhavsområdet".

2. Den nødvendige tilpasning af Fællesskabets instrumenter vedrørende forebyggelse, forskning, risikostyring, civilbeskyttelse og solidaritet.

3. Behovet for at gennemføre en omfattende undersøgelse af de områder, der er mest sårbare over for brande og langvarig tørke.

4. Behovet for en passende tilpasning af fremtidige strategier for fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi samt de dårligst stillede konvergensregioner.

5. Behovet for at oprette et program til beskyttelse af skove mod brand med henblik på at fremme en styrket og samordnet paneuropæisk indsats for forebyggelse og risikostyring ved skovbrande som supplement til de eksisterende nationale instrumenter.

6. Behovet for at oprette et europæisk overvågningscenter for tørke og ørkendannelse som en del af aktiviteterne i det syvende rammeprogram for forskning (2007-2013).

7. Behovet for at opmuntre medlemsstaterne til at gennemføre deres planer for udvikling af landdistrikterne og heri medtage forslag til løsning af problemer med faldende befolkningstal, lavt omskolingsniveau, afvandring, skovrydning og opsplitning af jorderne.

Jeg stemte for betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi glæder os over, at flere af de forslag, som vi har stillet, er blevet vedtaget, herunder:

- bevarelse af Solidaritetsfondens anvendelsesområde, der fortsat skal dække indgreb i forbindelse med katastrofer, som, på trods af at de er omfattende, falder under den fastsatte skadesgrænse, men som har alvorlige og vedvarende eftervirkninger for borgernes livsbetingelser i et givet område, med mulighed for at yde ekstraordinær bistand i sådanne tilfælde,

- eksistensen af et bredt netværk af små og mellemstore landbrugsbedrifter og en landbrugspolitik, som fremmer mere bæredygtige produktionsmetoder, navnlig hvad angår brugen af vand og jord, er en grundlæggende forudsætning for at bekæmpe følgerne af tørke og skovbrande,

- den holdning, at det inden for den nye finansielle ramme for 2007-2013 er vigtigt at etablere et fællesskabsprogram til beskyttelse mod skovbrande med henblik på at fremme oplysningskampagner, risikoforebyggelse og styringsforanstaltninger i forbindelse med skovbrande, som tildeles tilstrækkelige finansielle midler, og som supplerer landbrugs- og strukturpolitikken, under hensyntagen til de særlige kendetegn for skovene i Middelhavsområdet.

Vi har derfor stemt for betænkning, selv om vi beklager, at andre af vores forslag ikke er blevet vedtaget, hvilket ville have styrket betænkningen, hvad angår foranstaltninger til støtte for landbrugere ramt af katastrofer.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Følgende punkter er blevet vedtaget på plenarmødet:

1. Anerkendelse af den særlige karakter af naturkatastroferne i Middelhavsområdet.

2. Oprettelse af et fællesskabsprogram for beskyttelse mod skovbrande.

3. Vurdering af muligheden for at oprette en landbrugskatastrofefond.

4. Bevarelse af regionale katastrofer som støtteberettigede under Solidaritetsfonden;

5. Tilpasning af Solidaritetsfonden, hvad angår tidsfrister og støtteberettigede aktioner, til særlige naturkatastrofer som tørke og skovbrand.

6. Særlig opmærksomhed om de dårligst stillede regioner ved naturkatastrofer.

Det skal bemærkes, at der på forslag fra medlemmer fra central- og nordeuropæiske medlemsstater, og på trods vores stemmer imod, er sket nedtoning af fremhævelsen af den særlige karakter, som skovene i Middelhavsområdet har, og som det tidligere var lykkedes os at få medtaget.

Det er endnu et eksempel på, at magt går for ret, eller på, hvordan antallet af medlemmer fra de forskellige lande, med hovedvægt på central- og nordeuropæiske medlemsstater, bestemmer i dette "føderalistiske" parlament og ikke varetager Middelhavslandenes interesser, hvor mere end 90 % af skovbrandene forekommer.

 
  
  

Betænkning af Estrela (A6-0149/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg støtter Edite Estrelas betænkning. Den indeholder ikke nogen tekniske fornyelser med hensyn til styring og forebyggelse af naturkatastrofer, men derimod en vigtig opgørelse over forhåndenværende muligheder og viden.

Jeg støtter særlig forslagene om at udarbejde direktiver om forebyggelse og forvaltning af brande og tørke, som jeg mener kan blive af stor betydning for langtidsplanlægning og mere effektiv reaktion på naturkatastrofer.

Jeg støtter ligeledes forslaget om at etablere et europæisk observatorium for tørke, ørkendannelse og andre følger af klimaændringer, der vil kunne spille en vigtig rolle for analyser og samordning af bedste praksis inden for civilbeskyttelse.

Denne betænkning omhandler særlig problemet om skovbrande, men der er også omtale af oversvømmelser, hvorfor den har særlig betydning for Portugal og de øvrige middelhavslande.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi finder det helt afgørende, at der i den næste finansielle ramme for 2007-2013 etableres et fællesskabsprogram til beskyttelse mod skovbrande med henblik på at fremme oplysningskampagner, risikoforebyggelse og styringsforanstaltninger i forbindelse med skovbrande. Dette program skal tildeles tilstrækkelige finansielle midler og supplere landbrugs- og strukturpolitikken under hensyntagen til de særlige kendetegn for skovene i Middelhavsområdet.

Vi går derfor ind for, at Solidaritetsfonden, hvad angår frister og støtteberettigede tiltag, særlig skal rette sig imod naturkatastrofer, der er karakteristiske for Middelhavsområdet, herunder tørke og skovbrande.

Derudover bør det fortsat være muligt at gøre brug af Solidaritetsfonden i tilfælde af katastrofer, der – selv om de er alvorlige – ikke når det omfang, der som minimum kræves, og at der også kan ydes bistand under særlige omstændigheder i tilfælde, hvor størstedelen af befolkningen i en bestemt region er blevet ramt af en katastrofe, der vil have alvorlige, langvarige indvirkninger på deres levevilkår.

Selv om betænkningen ikke giver svar på alle disse spørgsmål, har vi stemt for den, fordi den er et positivt bidrag, om ende utilstrækkeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) I betænkningen behandler ordføreren naturkatastrofer ud fra et miljøperspektiv. Det foreslås bl.a., at der oprettes et europæisk overvågningscenter. Vi mener, at grænseoverskridende miljøproblemer skal behandles på EU-plan. Det er imidlertid yderst tvivlsomt, hvorvidt naturkatastrofer er grænseoverskridende. Floder, der går over sine breder, skal måske håndteres på EU-plan, men der findes allerede i dag et floddirektiv, som regulerer håndteringen af den slags problemer. Hvad angår brande, mener vi, at det er op til hver enkelt medlemsstat at skabe de nødvendige strukturer for at forhindre disse og deres skadesvirkning. Hvis EU skal bidrage med penge, hver gang en naturkatastrofe indtræffer, mindskes incitamentet naturligvis til at forebygge. Det fører til, at der indtræffer flere og alvorligere katastrofer fremover, hvilket naturligvis er meget negativt for miljøet og dyrt for skatteborgerne.

Ordføreren ønsker, at EU skal opfordre medlemsstaterne til at oprette nationale skovfonde til forebyggelse af naturkatastrofer. Det, mener vi, er medlemsstaternes ansvar, og de bør derfor selv afgøre, om det er nødvendigt eller ej.

Af ovennævnte årsager har vi stemt imod betænkningen ved dagens afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Estrela-betænkningen om de miljømæssige aspekter af naturkatastrofer men imod oprettelsen af et særligt agentur for tørke og oversvømmelser. Jeg mener ikke, at der er nogen grund til at oprette et sådant agentur endsige noget budget til det.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Naturkatastrofer er kriser, der kan opstå, når det skal være, og uden varsel. Vi må derfor træffe foranstaltninger for at forebygge dem. Det er på baggrund af katastrofer af denne karakter, som mit eget land, Portugal, og andre af EU's medlemsstater har været udsat for, at jeg ligesom ordføreren kræver effektive forebyggelsesforanstaltninger i form af forskning og teknologisk udvikling og etablering af et europæisk observatorium for tørke og ørkendannelse.

Denne slags fænomener har følger, der berører de ramte befolkningers tilværelse i en uoverskuelig periode. Derfor bør Solidaritetsfondens instrumenter også omfatte ekstrem tørke og tage hensyn til alle civilbeskyttelsens nødvendige aspekter. I denne sammenhæng er befolkningens forståelse helt afgørende, men staterne bør også vise indbyrdes solidaritet og om nødvendigt handle i fællesskab i indsatsen over for disse hændelser og de alvorlige følger, som de har for de ramte befolkningers livsvilkår.

Jeg har derfor stemt for Edite Estrelas betænkning.

 
  
  

Betænkninger af Galeote Quecedo (A6-0147/2006), Estrela (A6-0149/2006), Berend (A6-0123/2006) og Capoulas Santos (A6-0152/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Elementer som konsekvente bestræbelser med henblik på alle former for forebyggelse og med dette sigte gennemførelse af en teknologisk forsknings- og udviklingsindsats, bevidstgørelse af offentligheden, koordinering af nødhjælpen og indsættelse af en civil styrke i tilfælde af naturkatastrofer er helt uomgængelige og bør planlægges og etableres hurtigst muligt.

Jeg er til gengæld imod enhver tanke om at oprette et observationsorgan. En sådan struktur vil nemt komme til at koste mange penge med ringe udbytte. Først og fremmest vil de midler, der anvendes for at sikre et sådant observationsorgans virke, gå fra de helt nødvendige midler til indsatsen på stedet. Det er i øvrigt altid nemt at oprette observationsorganer, men næsten umuligt at få dem nedlagt!

 
  
  

Betænkninger af Galeote Quecedo (A6-0147/2006) og Berend (A6-0123/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder (IND/DEM), skriftlig. - (NL) Jeg beklager, at jeg ikke kunne godkende Berend- og Galeote-betænkningerne. Jeg understreger, at grunden til det ikke er, at jeg er imod indbyrdes solidaritet mellem medlemsstater i tilfælde af katastrofer.

De to betænkninger har til fælles, at de i høj grad sigter mod at skabe EU-rammer, hvor forebyggelse, bekæmpelse og håndtering af en (natur)katastrofe spiller en hovedrolle. Dette kunne være berettiget, hvis alle medlemsstater i mere eller mindre samme omfang konfronteres med denne problematik. Det er langtfra altid tilfældet. Derfor bør en EU-indsats begrænses til supplerende aktioner, som medlemsstaterne ikke selv kan betale.

EU kommer bedre til sin ret, hvis EU-initiativer koncentreres om grænseoverskridende katastrofer, der er uundgåelige, eller som man ikke kan forsikre sig mod, og hvis konsekvenser er for store til, at medlemsstater har kapacitet til at klare dem. Af den grund kunne jeg godt have godkendt et begrænset supplerende instrument, som kan bruges, hvis det er berettiget.

Ikke desto mindre gør disse forslag med rette opmærksom på betydningen af at handle forebyggende. Jeg håber og forventer, at både medlemsstaterne og EU med alle disponible midler vil begrænse risiciene for en katastrofe til et minimum. Forebyggelse er jo altid bedre end helbredelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Det fremgår af betænkningerne, at der oprettes en række fonde, og at der i højere grad gøres brug af strukturfondene og Solidaritetsfonden til at finansiere EU's foranstaltninger til forebyggelse af naturkatastrofer og håndtering af konsekvenserne heraf. Det foreslås bl.a., at der oprettes et europæisk overvågningscenter for tørke og ørkendannelse, en europæisk brand- eller skovfond og en katastrofefond inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik samt intensive oplysningskampagner om holdbart vandforbrug. Det foreslås også, at Solidaritetsfonden udvides til at håndtere kriser som vedrører folkesundhed, terrorhandlinger og teknologiske katastrofer.

Junilisten hilser international solidaritet velkommen, når et land rammes af katastrofer. EU skal dog ikke anvende disse katastrofer som et påskud for at udøve sin magt og udvikle en fælles politik på området eller oprette yderligere institutioner. Hvis man fritager medlemsstaterne for ansvaret for at vedtage foranstaltninger og skabe systemer til at forebygge denne slags katastrofer, så øges risiciene. Inden for forsikringsterminologien kaldes det for moral hazard.

Vi har derfor stemt nej til begge betænkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer, det glæder mig, at vi drøfter koordineringen af løsninger på naturkatastrofer og samarbejdet om disse ting. Jeg er naturligvis tilfreds med, at der i betænkningen foreslås en informations- og uddannelseskampagne og forebyggelse af sådanne begivenheder. Jeg er sikker på, at hjælpen hovedsageligt vil være rettet mod højrisikoområder, og at det er nødvendigt at beskytte miljøet og de naturlige ressourcer. Jeg er overbevist om, at et sådant samarbejde bør være frivilligt, og jeg går ind for, at de enkelte lande bestræber sig på at forbedre koordinering og kommunikation af information væsentligt. Jeg er imidlertid af den klare opfattelse, at bidrag til de enkelte agenturer og til oprettelse af europæiske organer bør være frivillige og ikke obligatoriske. Derfor støttede jeg ikke vedtagelsen af punkt 31, og jeg undlod at stemme på betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Markus Pieper (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, der hersker ingen tvivl om, at vi i Europa må stå sammen i kampen mod de negative følger af naturkatastrofer, og i den forbindelse afhænger de ramte regioner af de tilgrænsende medlemsstaters solidaritet. Der skal også være europæiske programmer, som kan hjælpe i krisesituationer. Betænkningen indeholder en lang række eksempler på, hvordan det kan gøres.

Derfor må vi sige ja til europæisk krisehjælp, men forebyggelsen af katastrofer er hovedsageligt medlemsstaternes ansvar, og det bør vi ikke fritage dem fra ved at overføre det til det europæiske plan. Det samme gælder organisering af indsatsen i forbindelse med krisesituationer, der er kendt som europæisk civilbeskyttelse. Der er ikke brug for nye myndigheder, hvad angår civilbeskyttelse og forebyggelse af katastrofer. De ville føre til overlapninger og spild af penge i administrative systemer.

Derfor er det indlysende, at nabostater i Europa må hjælpe hinanden, når katastrofen indtræffer. Det, Europa kan gøre, er at hjælpe med programmer, der fremmer bedre koordinering og lettelse af materielle behov. Nye europæiske myndigheder ville imidlertid gøre mere skade end gavn, og disse betænkninger ændrer ikke på det faktum, at dette stadig er noget, vi må drøfte.

 
Seneste opdatering: 26. juli 2006Juridisk meddelelse