Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/2082(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0131/2006

Forhandlinger :

PV 31/05/2006 - 13
CRE 31/05/2006 - 13

Afstemninger :

PV 01/06/2006 - 7.12
CRE 01/06/2006 - 7.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0239

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 31. maj 2006 - Bruxelles EUT-udgave

13. Transatlantisk partnerskabsaftale - Transatlantiske økonomiske forbindelser (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

- betænkning af Elmar Brok for Udenrigsudvalget om forbedring af forbindelserne mellem EU og USA inden for rammerne af en transatlantisk partnerskabsaftale (2005/2056(INI)) (A6-0173/2006) og

- betænkning af Erika Mann for Udvalget om International Handel om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA (2005/2082(INI)) (A6-0131/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Elmar Brok (PPE-DE), ordfører. - (DE) Fru formand, fru formand for Rådet, mine damer og herrer kommissærer! Jeg tror - også af de årsager, vi diskuterede før - at det transatlantiske forhold er af overordentlig stor betydning.

Det er et spørgsmål, som har med NATO's fungeren at gøre, som fortsat er uerstattelig for Europas kollektive sikkerhed. Der er modsætninger i de store økonomiske spørgsmål og handelsspørgsmål, men der er også overensstemmelser. Dette transatlantiske fællesskab er også et værdifællesskab, trods alle diskussioner om enkeltspørgsmål. Imidlertid er der endnu en vis divergens.

Jeg synes, det var bemærkelsesværdigt, at den russiske udenrigsminister Lavrov for 14 dage siden efter eget ønske var på besøg i Udenrigsudvalget og foreslog at udvide partnerskabs- og kooperationsaftalen med Rusland til næste år og etablere intensiverede institutionelle forbindelser mellem de russiske institutioner og EU's institutioner, inklusive parlamenterne.

EU har traktater med næsten alle i denne verden, ligesom USA har det. Der findes bare ingen traktater mellem USA og EU. Det vil få konsekvenser på et eller andet tidspunkt. Når jeg ser på forberedelserne til topmødet, som skrider frem med Rådets og Kommissionens gode bestræbelser, så vil det igen blive en diskussion om mange enkeltpunkter, som man bliver enige om eller ikke bliver enige om, men det store billede mangler, der mangler en ramme, det kan finde sted inden for. En ramme, som også vil sætte os i stand til at inddrage den amerikanske kongres. For hvis man kender den amerikanske politik inden for handel, økonomi og udenrigspolitik, så ved man, at det ikke er nok at tale med regeringen.

Derfor bør vi finde traktatsmæssige løsninger, som gør det muligt at udvide den transatlantiske erklæring til en transatlantisk partnerskabsaftale. En sådan aftale ville være en ramme - det kommer fru Mann nærmere ind på senere i forbindelse med den økonomiske politik - som ville betyde, at man hurtigere kunne nå til enighed i forbindelse med spændinger og interessemodsætninger. Det mener jeg er uhyre vigtigt af de grunde, jeg nævnte før.

NATO kan nemlig ikke længere bære alt dette alene, heller ikke i den offentlige bevidsthed, så der inden 2015 kan opstå et transatlantic market med inddragelse af alle de problemer, det indebærer, som har med socialpolitikken at gøre og med nødvendigheden af at sikre det multilaterale. En bilateral forbindelse må ikke ødelægge den multilaterale model som f.eks. WTO - bare så jeg ikke bliver misforstået.

Dette kan imidlertid få os til at nå frem til en community of actions for globalt og regionalt samarbejde på grundlag af fælles værdier, af fælles interesse i det og på fælles værdigrundlag.

Iran-spøgsmålet er sådan et spørgsmål, hvor vi kun kan opnå noget, hvis vi gør det i fællesskab, så vi på fredelig vis kan hindre nogen i at fremstille atombomber. Også i Mellemøsten, hvor fælles interesse og værdier hænger sammen, må vi finde frem til fredelige løsninger. Det kan vi kun inden for rammerne af denne dialog, som går ud over NATO-dialogen. Transatlantic Legislators Dialogue, som i øjeblikket går noget trægt, kunne udvides til en Transatlantic Assembly. Det lyder nok som fantasteri og drømme i dag, men jeg mener, det er nødvendigt at opnå det på denne måde.

Hvis det skal bringes til at fungere, bør Europa-Parlamentet som første skridt oprette et early warning system i Washington, og omvendt, så man på denne måde kan blive gjort opmærksom på lovgivning i en tidlig fase. Europa-Parlamentets ordførere skal kunne tale med de relevante partnere i den amerikanske kongres for at fremme tingene. På den måde kan der opnås konsensus allerede i forberedelsesfasen, og man slipper for ærgrelse bagefter, som f.eks. konsekvensen af tidligere domme har ført med sig.

Jeg mener, at vi bør ytre os kritisk. USA har i forbindelse med Den Internationale Domstol, klimaændringerne, Irak-spørgmålet og andre emner indtaget en holdning, som vi må diskutere kritisk med den nuværende regering. Men denne kritik i enkeltsager, på enkelte punkter eller med en given regering må ikke være anledning til, at det transatlantiske skel bliver bredere. Derfor bør Rådet, Kommissionen og den amerikanske regering langt om længe finde styrken til at gå ud over de daglige forretninger og give dette partnerskab et bredere og dybere grundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  Erika Mann (PSE), ordfører. - (DE) Fru formand! Goddag til alle kollegerne og naturligvis til Kommissionen og Rådet! Jeg har som så ofte før den store fornøjelse at udarbejde betænkningen for Udvalget om International Handel, og jeg koncentrerer mig derfor mest om udenrigshandelen og de økonomiske emner.

Ligesom tidligere er jeg også enig med min kollega Elmar Brok. Vi har arbejdet sammen i mange år - som mange kolleger i Parlamentet - og vi har også altid fået stor støtte fra Parlamentet, hvilket jeg gerne vil takke varmt for.

Når vi ser på de økonomiske forbindelser og handelsforbindelserne, så indeholder min betænkning især én central idé. Kommissionen mener jo også, at vi skal tage udgangspunkt i realiteterne. Vi har allerede et transatlantisk marked. Det findes. Men ofte lægger vi slet ikke mærke til det. Vi taler altid om, hvad vi skal skabe, og så ser vi helt fokuseret på de handelsbarrierer, vi har, og disse handelsbarrierer optager også pressen hver dag, men de positive ting, vi har opnået, ser vi ofte slet ikke mere. Derfor er budskabet i denne betænkning: Lad os for en gangs skyld se på virkeligheden. Hvor meget handel fungerer der egentlig mellem EU og USA? Hvilke investeringer finder der sted? Og hvilket handelsvolumen findes der blandt de europæisk-amerikanske virksomheder? Og se, det tal er gigantisk. Det vil jeg slet ikke trætte Dem med nu, men det er gigantisk.

Antallet af arbejdspladser, som er afhængige af det, er virkelig ekstremt højt. Bare dem vi kender på begge sider - der er mange, mange flere, for mange data er slet ikke registreret - udgør 7 millioner. Et eksempel, som jeg altid nævner, er vores berømte flagskib Airbus på europæisk side eller Boeing på amerikansk side. Vi er altid så stolte og tror, at det er en rent europæisk eller en rent amerikansk virksomhed. Det er ikke tilfældet. De to virksomheders gensidige afhængighed udgør omkring 40 %. Det er et godt eksempel. Gå til MTU! Jeg har haft den fornøjelse at se det i min egen valgkreds. Her kan man f.eks. se, når flyene bliver repareret - båndene kører så at sige parallelt - så en Airbus, så en Boeing. Men det er kun et eksempel.

På grundlag af kendskabet til realiteten, på grundlag af den nye transatlantiske dagsorden fra 1995, på grundlag af den økonomiske dagsorden, som vi har haft siden 1998, og som er blevet bekræftet på alle topmøder, i alle Europa-Parlamentets beslutninger, i Kommissionens arbejdsprogram, i den lovgivningsdialog, som fandt sted for et par uger siden i Wien mellem vores kolleger fra Parlamentet og amerikanerne, bør vi derfor gå et skridt videre, kun et lille skridt, vi skal ikke vende op og ned på verden, men dog sige: Lad os nu langt om længe fjerne de barrierer, som er problematiske!

I forbindelse med disse barrierer handler det ikke, som mange tror - Attac har skabt lidt røre her - om en frihandelszone, det handler om at fjerne de tekniske barrierer, som vi har praktiseret det gennem mange år. Samtidig holder vi fast i vores standarder. Vi holder fast i vores forsigtighedsprincip. Vi holder fast i at opretholde det indre markeds regler.

EU's og medlemsstaternes suverænitet berøres ikke. Og det er heller ikke noget naivt forslag, fordi vi ved, at der naturligvis fortsat vil være handelsmæssige uoverensstemmelser. Det er normalt, det er naturligt. Det er de to største handelsblokke, der findes. Naturligvis vil interesserne støde sammen. Sådan skal det også være. Vi har jo også uoverensstemmelser i EU, uden at vi af den grund går i panik hver gang. Det er normalt. Nogle af dem kan vi løse inden for WTO's rammer, nogle kan vi ikke løse. Hamon-spørgsmålet har vi ikke kunnet løse i mange år, og så må vi betale for det.

På den amerikanske side er der også problemer. Amerikanerne har f.eks. vanskeligheder ved at anerkende upasteuriseret mælk, fordi de betragter det som et sundhedsproblem. Og deres forsigtighedsprincip? Nå godt, sådan er det. Det lever vi med! Men der er mange andre barrierer, som vi skal fjerne. Det beder jeg om i denne betænkning.

Der er et punkt, som jeg vil tale om om et øjeblik. Jeg vil gerne udtrykkeligt takke mine kolleger i udvalget, alle ordførerne, alle skyggeordførerne, Kommissionen, der som altid har samarbejdet fremragende med mig og alle kollegerne, men naturligvis også Rådet, ngo'erne, tænketankene, fagforeningerne, virksomhederne og alle dem, der har været involveret, samt min egen gruppe. Min egen gruppe har på visse steder - jeg henviser til Gruppen De Grønne - nogle problemer med hensyn til begrebet barrierefri, fordi det altid lyder, som om det var en frihandelszone. Derfor foreslår jeg delt afstemning i morgen. Jeg vil foreslå, at vi simpelthen tager disse begreber og de tal, der står i dem, ud. Det håber jeg, at jeg kan få Parlamentets støtte til. Så kan alle ånde lettet op, og vi har et fornuftigt grundlag. Jeg håber, at vi så også kan få støtte fra hele Parlamentet.

Fru formand, jeg ved, at De er nervøs. Alligevel har jeg lige to punkter mere, som jeg må nævne. Med hensyn til bioetanol vil jeg komme med en mundtlig tilføjelse. Jeg har glemt at anføre bioetanol og biodiesel. Derfor vil jeg i morgen sige: og diesel. Også her håber jeg på Deres støtte. Og det var sådan set det hele. Foreløbig hjertelig tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Ursula Plassnik, formand for Rådet. - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Der findes nok ingen anden partner i verden, som EU's forbindelser er så tætte og intensive til, som til USA. Derfor er et velfungerende, bæredygtigt net af forbindelser naturligvis også et vigtigt og centralt anliggende for ethvert formandskab.

I tilbageblik var 2005 generelt set præget af en positiv udvikling i relationerne. I en række spørgsmål har vi opnået anselige fremskridt, og vi fører en dialog, som ofte finder sted allerede forud for fastlæggelsen af politikken for at opnå en indbyrdes tilnærmelse af holdningerne.

Hvis vi f.eks. tager spørgsmålet om fremme af demokrati, kan vi sætte et meget tæt samarbejde omkring præsidentvalget i Belarus på plussiden. Op til valget udtalte vi os hele tiden i fællesskab for en fair og fri afvikling af valget. Vi opfordrede til at beskytte oppositionen, og vi afstemte vores strategier til støtte af demokratiske kræfter. Også efter valget - som ikke var fair og frit - afstemte vi vores aktioner med hensyn til indførelse af rejsebegrænsninger og målrettede finansielle sanktioner mod regeringsmedlemmer og andre ledende personligheder.

Med hensyn til fremme af demokratiet gælder noget lignende for Ukraine, hvor vi har et tæt samarbejde med USA om at styrke de demokratiske og markedsøkonomiske strukturer.

Et andet eksempel på et meget tæt og vellykket fortsat samarbejde er det vestlige Balkan. Her er vi enige om det nødvendige europæiske eller euro-atlantiske perspektiv for staterne på det vestlige Balkan. Vi afstemmer vores holdinger til statusdialogerne om Kosovo inden for rammerne af Kosovo-kontaktgruppen. Vi går ind for en fortsat international tilstedeværelse, og vi er overbevist om, at et tæt, ligeværdigt samarbejde mellem EU og NATO er helt nødvendigt på det sikkerhedspolitiske område.

Andre eksempler er f.eks. fredsprocessen i Mellemøsten, hvor vi løbende koordinerer vores holding inden for kvartetten meget tæt på grundlag af køreplanen - et spørgsmål, som er særligt vigtigt netop i betragtning af valget og de nye regeringer, både i Israel og hos palæstinenserne.

Jeg vil gerne komme med en kort bemærkning om Iran. I morgen finder der et møde sted i Wien på udenrigsministerniveau. Deltagerne er EU-3, Javier Solana, Kina, Rusland og USA. På dette møde skal der lægges sidste hånd på et tilbud til Iran, og dette tilbud skal gøre det muligt for Iran at anvende atomenergi udelukkende til fredelige formål. Samtidig skal der være absolut vished om, at Iran ikke anvender eller udvikler kerneenergi til noget andet formål.

I dag har vi med interesse hørt, at min amerikanske kollega Condoleezza Rice har talt om muligheden for - jeg citerer - "nye og positive forbindelser mellem USA og Iran." Det betragter vi som et vigtigt signal, og vi håber, at det vil lykkes os med amerikansk deltagelse at opbygge et nyt kooperativt forhold til Iran. Den direkte dialog mellem Washington og Teheran ville være af central betydning i denne forbindelse.

Stabilitet og sikkerhed, fred og velstand er også med hensyn til Irak, Afghanistan, Haiti, Sudan og Den Demokratiske Republik Congo de øverste fælles mål for det transatlantiske samarbejde. Med hensyn til retlige og indre anliggender er det under det østrigske formandskab lykkedes at involvere USA i gennemførelsen af den udenrigspolitiske strategi.

En række vigtige udfordringer, som opstår ved forskellige aspekter af generelle politiske spørgsmål, fortjener fortsat vores særlige opmærksomhed, f.eks. den humanitære folkeret, terrorbekæmpelse eller samarbejde om krisehåndtering. Der er spørgsmål, hvor vi er klart uenige, det skal ikke skjules, og det bliver også taget op i denne brede dialog.

Guantánamo - som vi netop har diskuteret - er et af disse punkter. Alligevel er det vigtigt at nævne i denne sammenhæng, at den dialog mellem folkeretseksperter, der er blevet indledt under vores formandskab, har til formål i fællesskab at nå frem til holdninger, som er i overensstemmelse med vores fælles værdigrundlag.

Et andet kontroversielt emne, som vi igen og igen sætter på dagsordenen for formelle møder mellem EU og USA, er Visa-Waiver-programmet eller Den Internationale Straffedomstol. I mange multilaterale spørgsmål er vi enige og arbejder side ved side, men Den Internationale Straffedomstol er et af de punkter, hvor der er forskellige opfattelser.

Vi er også kritiske over for USA's forsøg på at indgå aftaler i henhold til artikel 98 i Rom-statutten med tredjelande, for de modarbejder målet om at give Den Internationale Straffedomstols kompetence universel gyldighed.

Lad mig i denne forbindelse også nævne et positivt aspekt, nemlig at USA har tilladt forfølgelse af krigsforbrydelser i Sudan.

En vigtig komponent, som allerede er blevet nævnt, er de økonomiske forbindelser. I betragtning af det store omfang af de økonomiske forbindelser og den gensidige afhængighed skal en positiv videreudvikling af vores økonomiske forbindelser prioriteres højt. Vi er hinandens vigtigste handelspartnere.

To tredjedele af de direkte investeringer i EU kommer fra USA, og de gensidige investeringer beløber sig til 1.500 milliarder euro. Den gensidige handel udgør omkring en milliard euro pr. dag. I betragtning af vores fælles andel af verdensproduktionen har EU og USA et særligt ansvar på verdensplan. Derfor er det nødvendigt, at vi også samarbejder tæt om økonomiske spørgsmål og i fællesskab bestræber os på gradvist at fjerne handelsbarriererne. Jeg er sikker på, at Kommissionen vil komme nærmere ind på det.

Siden topmødet sidste år har vi opnået meget med hensyn til gennemførelsen af det fælles arbejdsprogram, f.eks. det første møde i Regulatory Cooperation Forum, som bl.a. beskæftiger sig med at mindske eller fjerne handelshindringer, som f.eks. skyldes forskellige sikkerhedsbestemmelser for biler eller andre varer.

Desuden arbejder vi på en fælles strategi til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Vi hilser også Europa-Parlamentets forslag og anbefalinger velkommen, som de kommer til udtryk i hr. Broks og fru Manns betænkninger. Betænkningerne viser os jo også meget tydeligt, at vi alle trækker på samme hammel. Det fremgår også tydeligt af disse betænkninger, at De lægger lige så stor vægt på at forbedre de transatlantiske forbindelser som Rådet og Kommissionen.

I denne forbindelse vil jeg også gerne nævne, at der for kort tid siden fandt et møde sted i Wien i den Transatlantic Legislators Dialogue, som er en vigtig komponent i disse relationer. Til det konkrete spørgsmål om den transatlantiske partnerskabsaftale, som nævnes i denne betænkning, vil jeg sige, at vi ikke mener, at tiden er moden til dette. Formandskabet anbefaler derfor, at vi foreløbig bygger videre på det eksisterende konkrete samarbejde. Den nye transatlantiske dagsorden fra 1995 er fortsat den gældende og aktuelle ramme for vores relationer.

Fra USA's side har vi fået klare signaler om, at man er noget forbeholden over for en yderligere formalisering af forbindelserne. Derfor har vi foretrukket at koncentrere os om indhold og konkrete resultater og arbejder nu for en bedre udnyttelse af de hidtidige strukturer.

De regelmæssige formelle møder på højt embedsmandsniveau suppleres af talrige andre kontakter og aftaler inden for alle områder af fælles interesse. De har ført til, at den politiske dialog er blevet mere strategisk og samtidig mere substantiel. På mange områder, som nævnes i Europa-Parlamentets betænkninger, har vi allerede et tæt samarbejde. Der findes altså et community of actions.

Rådet og Kommissionen er i øjeblikket ved at forberede det næste topmøde i Wien i juni 2006. Vores mål for topmødet er at opretholde den seneste dynamik i de transatlantiske forbindelser. Vi vil imidlertid også give nye impulser til det videre samarbejde frem til det næste topmøde, og i denne forbindelse er det vigtigt for os at formidle intensiteten, vigtigheden og nytten af det transatlantiske partnerskab bedre til europæerne. Derfor har vi besluttet at koncentrere os om en topmødeerklæring, som er så præcis, fremtidsorienteret og indholdsmæssigt klar som muligt, og supplere dem med en fremskridtsberetning for det politiske og økonomiske område.

På topmødet vil vi imidlertid også nævne vores prioriteter for fremtiden. Det er bl.a. et styrket samarbejde inden for fremme af fred, demokrati og menneskerettigheder i hele verden, en ny dialog om energisikkerhed, indgåelse af en aftale om lufttrafik og en koncentration om at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande. Europa og USA er uadskilleligt forbundet med hinanden, ikke kun historisk, men også gennem fælles værdier. De globale udfordringer kan vi kun imødegå i fællesskab.

Vores mange fælles økonomiske og politiske interesser samt sikkerhedsinteresser er langt større end de forskelle, som også må findes blandt partnere. Når alt kommer til alt, er vi uundværlige partnere for hinanden, som i fællesskab må løfte et globalt ansvar.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand Jeg vil indlede med at tale om min opfattelse af forbindelserne mellem EU og USA set ud fra et perspektiv om eksterne forbindelser. Kommissær Mandelson vil bagefter supplere med de økonomiske og handelsmæssige forbindelser. Derfor vil jeg fokusere på hr. Broks betænkning.

Som det fremgår tydeligt af denne glimrende betænkning, har forbindelserne mellem EU og USA ændret sig enormt i løbet af det seneste år. Efter præsident Bushs besøg i Bruxelles og topmødet i 2005 er de spændinger, som vi oplevede i 2003 og 2004, blevet afløst af en ny ånd af konstruktivt engagement.

Topmødet i 2005 mundede ud i otte erklæringer om en lang række spørgsmål, som var styrende for vores samarbejde. Erklæringen om fremme af demokrati viser, hvor langt vi er nået i vores samarbejde om udenrigspolitik. Selv om der fra tid til anden er uenigheder - som vi lige har set det, og som rådsformanden netop har sagt - tager vi nu initiativet og er mere proaktive i vores tilgang i stedet for først at reagere i sidste øjeblik.

Der er grænser for, hvor langt vi kan nå i vores indsats for at udbrede demokratiske principper, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet - som hr. Brok fremhæver i sit beslutningsforslag. Uden det pågældende lands fulde engagement kan demokratiet ikke fastholdes. Men når engagementet er der, gør vores koordinerede indsats en forskel, f.eks. - som det allerede er blevet nævnt - i Ukraine, hvor vi støttede reformprocessen, i Belarus, hvor vores fælles holdning til de manglende reformer sendte et klart budskab til styret, og i fredsprocessen i Mellemøsten, hvor koordinering er afgørende, og hvor den fungerer ganske godt.

Jeg har personligt været meget engageret i koordineringen af vores holdning sammen med USA. I beslutningsforslaget nævnes nødvendigheden af, at bistanden koordineres bedre. Jeg er særligt tilfreds med, at kvartetten godtog EU's forslag om en midlertidig international mekanisme til kanalisering af bidrag til dækning af den palæstinensiske befolknings grundlæggende sundhedsmæssige og sociale behov. Vi arbejder på det grundlag, og jeg håber, at vi er klar inden månedens udgang.

Før jeg giver ordet til hr. Mandelson, vil jeg nævne fire spørgsmål, som fremhæves i beslutningen.

Det første er energi. Både EU og USA står over for rekordhøje oliepriser og øget afhængighed af udenlandske leverancer af fossile brændstoffer. Som tendenserne er for øjeblikket, må EU importere 70 % af sin energi i 2030 sammenlignet med 50 % i dag. USA har et tilsvarende problem. Derfor må vi finde en helhedsløsning på dette problem, der også involverer vores vigtigste partnere. På topmødet mellem EU og USA i næste måned forsøger vi at indlede et strategisk samarbejde om energi, der omfatter energiforsyningssikkerhed - herunder spredning af forsyningsveje, styrkelse af markedsreglerne, beskyttelse af infrastruktur, fremme af alternative energikilder og ikke mindst energieffektivitet. Løsningen er at øge forudsigeligheden ved at skabe de rigtige markedsbetingelser og retlige rammer i både producent- og transitlande. Det er dette budskab, som vi vil tage med på topmødet mellem EU og USA, men også på G8-topmødet og til andre internationale partnere.

Det andet spørgsmål er visa. Kommissionens prioriterer det meget højt at få løst problemet med USA's ikke-gensidige anvendelse af visumpligt. Det er desværre ikke sandsynligt, at vi når frem til en løsning på kort sigt, men vi vil vedblive med at presse på for, at der sker fremskridt, og vi vil igen tage spørgsmålet op med præsident Bush på topmødet. Sidste gang blev problemet fremhævet, og vi håbede, at tingene ville gå hurtigere. I juli 2006 offentliggør vi den anden rapport om gensidighed med hensyn til visa, hvor muligheden for at træffe specifikke foranstaltninger som følge af manglende fremskridt muligvis bliver behandlet.

Det tredje spørgsmål, jeg vil nævne, er Kina. Som hr. Brok så rigtigt påpeger i sin beslutning, må vi koordinere vores strategi over for tredjelande, navnlig Kina, effektivt. Vi har samme strategi, nemlig at hjælpe Kina med at opnå demokrati og integrere sig fuldt ud i verdensøkonomien og på verdensmarkedet. For to år siden tog vi skridt til at koordinere vores holdninger bedre ved at indlede en dialog mellem EU og USA om Østasien. Den har vist sig at være et meget nyttigt forum for diskussion af forbindelserne med Kina.

Jeg vil også sige noget om den transatlantiske partnerskabsaftale. Jeg ved, at hr. Broks udvalg er meget engageret i dette, og jeg kan fuldt ud tilslutte mig ønsket om at se de transatlantiske forbindelser vokse sig stærkere og stærkere. Som bekendt har jeg altid været åben over for at undersøge fordelene og ulemperne ved et kontraktforhold til USA. Det er jo underligt, at vi ikke har mere formelle forbindelser med vores vigtigste partner. Som rådsformanden allerede har sagt, er det et spørgsmål, hvorvidt en formel aftale virkelig ville tilføre vores forbindelser særlig meget merværdi i dag. Det vigtigste er, at EU og USA i fællesskab arbejder for vores fælles strategiske sag. Det kræver især politisk vilje, men også gensidig forståelse. Jeg mener f.eks. ikke, at en traktat ville have gjort det muligt for os at slå bro over de uenigheder, der prægede vores forbindelser i 2003 og 2004, som var politiske. På nuværende tidspunkt er der hverken i den amerikanske regering eller medlemsstaterne politisk vilje til sådan en aftale. Det kan imidlertid ændre sig i fremtiden. Hvis holdningerne ændrer sig, eller hvis det bliver klart, at der alligevel er en institutionel hindring i vejen for tættere samarbejde, kunne det være på tide at gå videre.

Til sidst vil jeg nævne den vigtige rolle, som Parlamentet spiller for de transatlantiske forbindelser. Som De ved, har jeg altid støttet interparlamentariske udvekslinger stærkt. Jeg er overbevist om, at disse forbindelser styrkes meget af båndene mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres. Jeg opfordrer Dem på det stærkeste til fortsat at styrke disse bånd. Jeg takker Dem for det, der allerede er gjort i dialogen mellem lovgivere, og for det, der bliver gjort forud for topmødet.

 
  
  

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil takke Erika Mann for at have ført denne meget imponerende betænkning gennem Parlamentet med den effektivitet, det engagement og den vægt på detaljerne, der er så karakteristisk for hende. Den kommer på et meget velvalgt tidspunkt.

Det, at den meget omfattende betænkning om de transatlantiske økonomiske forbindelser indeholder bidrag fra seks af Parlamentets udvalg, og at den egentlig kræver, at mindst det samme antal kommissærer var til stede for at diskutere alle emnerne i den, viser, hvor dybe og indviklede de økonomiske forbindelser mellem EU og USA er.

Disse forbindelser opererer faktisk på to planer. På det ene plan kræves der stabilt lederskab for at fremme yderligere konvergens af vores fælles økonomiske regler og lovgivningsrammer - det kræver vores virksomheder, vores job og vores konkurrenceevne. På det andet plan afhænger det, der sker i resten af verden også af, hvorvidt og hvordan EU og USA er i stand til at reagere på begivenheder sammen.

Ingen politisk forbindelse i vor tid har større betydning for den globale økonomi end det transatlantiske partnerskab. Reaktionen på Kinas og Indiens fremgang, globaliseringens pres, de aktuelle udfordringer på energiområdet, den måde, som multilaterale institutioner fungerer på, og klimaændringer afhænger alt sammen af Europas og USA's evne til at samarbejde effektivt.

Det er allermest tydeligt i de igangværende WTO-forhandlinger. Min kollega Rob Portman og jeg har heldigvis været lige målrettede, og jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Susan Schwab, som er den nye amerikanske handelsrepræsentant. Jeg håber, at senatet godkender hende snart.

Det er ingen hemmelighed, at jeg mener, at EU og USA bør koordinere vores holdninger i Doha-runden bedre. Advarselsklokkerne ringer for Doha-udviklingsdagsordenen. Advarselslamperne blinker, for hvis hullerne ikke lukkes i de kommende uger, vil der være alvorlige institutionelle, lovgivningsmæssige og politiske hindringer i vejen for at afslutte denne runde.

USA står inden længe i valgets tegn, forhandlingsmandatet inden for handel udløber, og der er også begrænsninger på grund af valg i andre dele af verden - f.eks. i Brasilien. Doha-rundens vindue lukkes hurtigt. Europa er rede til at forhandle videre, vi har givet udtryk for vores fleksibilitet, og ingen sektorer er tabu for os. Vi forventer, at vores partnere udtrykker samme grad af målbevidsthed og åbenhed.

Jeg vil sige nogle få ord om Erika Manns betænkning. Det glæder mig, at de arbejdsprogrammer, der blev vedtaget i november sidste år om at gennemføre det økonomiske initiativ mellem EU og USA, støttes stærkt i den. I den statusrapport, som vi forelægger på det kommende topmøde den 21. juni, kan vi notere nogle gode resultater. EU's og USA's handlingsstrategi for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande vil blive godkendt. Den vil indeholde en række konkrete samarbejdsforanstaltninger, navnlig mellem vores toldmyndigheder og ambassader i udvalgte tredjelande.

Også hvad angår forummet på højt niveau for forskrifter, er jeg tilfreds med, at vi efter to møder i Bruxelles og Washington i løbet af meget kort tid nu helt klart har etableret forummet som det sted, hvor lovgivere fra EU og USA kan udveksle bedste praksis. Vi håber stærkt, at virksomheder på begge sider af Atlanterhavet inden længe mærker fordelene ved øget samarbejde.

Det forventes, at den længe ventede lufttrafikaftale og aftalen om sikkerhed inden for civil luftfart undertegnes i andet halvår af i år. Hvad angår lufttrafikaftalen, må vi vedblive med at lægge pres på den amerikanske regering, for at den fortsætter ændringerne af beslutningsproceduren og modstår kongressens protektionistiske pres. Parlamentets støtte til at forfølge dette mål vil være meget værdifuld for os.

Jeg glæder mig over Deres fortsatte interesse for en mere visionær og strategisk tilgangsvinkel - jeg mener faktisk, at der er plads til visioner i politik. Jeg bemærker, at De opfordrer til, at der på topmødet mellem EU og USA i 2006 udarbejdes en ny transatlantisk partnerskabsaftale, som munder ud i et transatlantisk marked uden hindringer inden 2015. Efter min opfattelse har det økonomiske initiativ mellem EU og USA vist, at vi opnår det, og at vi nærmer os lidt efter lidt.

Den rigtige tilgang er sandsynligvis støt at gøre fremskridt med anliggender af fælles interesse og at vise vores borgere konkrete resultater - f.eks. hvad angår intellektuelle ejendomsrettigheder og lovgivningsmæssigt samarbejde. Vi må gøre os fortjent til vores accept af den tilgang, som jeg ved støttes i betænkningen. Jeg er overbevist om, at denne pragmatiske tilgang vil blive støttet, for i virkeligheden er der hverken i den amerikanske regering eller kongres nogen vilje til en revolutionerende ordning mellem EU og USA. Hvad angår spørgsmål som investeringer og offentlige indkøb, som De med rette betegner som områder med enormt potentiale - og det har de absolut - har USA hidtil ikke vist nogen interesse for at nedbryde bilaterale barrierer.

På investeringssiden kræver Dubai Ports-opgivelsen forsigtig håndtering. Vi har nu i det mindste oprettet en kontaktgruppe, som skal beskæftige sig med både gamle og nye problemer, og vi har foreslået den amerikanske regering at inddrage et investeringsafsnit i topmødeerklæringen om betydningen af et åbent transatlantisk investeringsklima. Dette skulle gerne være et stærkt signal til den amerikanske kongres, som for øjeblikket debatterer Shelby-lovforslaget om stramning af Exon-Florio-loven. Også i denne forbindelse vil vi sætte stor pris på Deres hjælp foruden den amerikanske kongres'.

Til sidst vil jeg gerne påpege, at vi har haft et meget godt første halvår af 2006, hvor vi har afklaret nogle store handelstvister mellem EU og USA om Foreign Sales Corporations, om Byrd, om telekommunikationssanktionerne - og jeg håber, at vi kan holde dampen oppe på andre områder. For øjeblikket undersøger jeg især to andre tvister for at finde ud af, om de kan løses hurtigt. FSC og Byrd viser, at WTO's tvistbilæggelsessystem fungerer, og at tilgængeligheden af WTO-kompatible sanktioner kan være en effektiv metode til at sikre, at USA retter sig efter WTO-afgørelser. I betragtning af WTO-systemets gode resultater mener jeg ikke, at der for øjeblikket er behov for den type formaliseret tvistbilæggelsesmekanisme for bilateral handel, som De foreslår i Deres betænkning, men jeg vil ikke afvise idéen fuldstændig. Jeg kan forsikre Dem for, at vi vil udnytte alle vores uformelle kanaler til USA og gøre alt for at undgå at følge den dyre og tidskrævende vej til Genève, når det kan lade sig gøre.

Endelig vil jeg sige, at den transatlantiske forbindelse alt for ofte tages for givet. Lige nu er det, vi har brug for, et fornyet engagement for at få den til at fungere bedre. Jeg takker for betænkningen, som endnu en gang med rette har fremhævet dette behov.

 
  
MPphoto
 
 

  Gunnar Hökmark (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget. - (SV) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske fru Mann med et vellykket arbejde med betænkningen.

Betænkningen indeholder et mål, som jeg særligt gerne vil understrege: Målet om senest i 2010 at opnå et fælles transatlantisk kapitalmarked. Det er nemlig et mål, som til gengæld viser vejen fremad på andre områder. Allerede i dag kan vi se, at den transatlantiske økonomi defineres og fungerer takket være de direkte investeringer og det løbende samarbejde mellem virksomheder og forskning, som bærer handelen oppe. Det er intensiteten i investeringerne og mængden af virksomhedsopkøb i begge retninger, som er grundlag for en omfattende handel over Atlanten, men det er også vigtigt med et højt niveau inden for forskning og innovation. Det må være den bedste måde at forberede sig og bidrage til globaliseringen på og skabe en stærk global økonomi, ikke kun for os selv, men også for resten af verden.

I betænkningen rejser der også et antal andre punkter, f.eks. betydningen af at gøre det lettere for virksomheder på begge sider af Atlanten blive noteret på de forskellige børser, at fremme og åbne op for virksomhedsinvesteringer i samme udstrækning i begge retninger, at give reassurandører samme muligheder, at skabe et reelt fælles transatlantisk kapitalmarked. Får vi det, vil vi også kunne opnå andre mål for samarbejdet over Atlanten.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek (ALDE), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. - (EN) Hr. formand! Erika Manns betænkning er et bevis for ikke bare hendes evner som ordfører, men også for de transatlantiske økonomiske forbindelsers grundlæggende styrke. På vegne af Udvalget om Industri har jeg tre meget vigtige bemærkninger.

For det første nævnte kommissæren, at vi på energiområdet må have et samarbejde om effektivitet, forsyning og bæredygtighed.

For det andet arbejder vores udvalg i forbindelse med forskning - som er overordentligt vigtig - med syvende rammeprogram. Lige så vigtigt er samarbejdet med institutionerne i USA og med industrien. Der kan gøres meget for at øge samarbejdet på dette område.

For det tredje har vi diskuteret oprettelsen af et organ til forbedring af diskussionerne mellem industrierne. Vi ville gerne oprette noget, der svarer til den meget succesfulde klageret mellem Iran og USA, som let og elegant løser tusindvis af tvister. Vi vil gerne have noget lignende i fremtiden.

Til sidst vil jeg gerne have lov til at understrege parlamentariske udvekslingers betydning for, at der iværksættes diskussioner, og for, at disse tre overordentligt vigtige emner bringes i fokus.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Hélène Descamps (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget. - (FR) Hr. formand! Som led i transatlantiske økonomiske forbindelser er det vigtigt at anerkende kultur- og uddannelsessektorens rolle og særlige egenskaber. Det glæder os derfor at se, at ordføreren har taget hele udtalelsen fra Kultur- og Uddannelsesudvalget i betragtning.

Den "kulturelle nøgle" kan faktisk bidrage til at styrke vores forbindelser og fremme gensidig forståelse mellem europæere og amerikanere. Derfor burde etableringen af en dialog, der er helliget kultur og uddannelse, fremme regelmæssig udveksling af god praksis og erfaringer på områder såsom bekæmpelse af piratkopiering, kulturelle aktørers mobilitet eller udvikling af kulturel turisme.

Vedrørende uddannelse skal denne dialog fokusere på styrkelse af gensidig anerkendelse af erhvervskvalifikationer, men også på gensidig udveksling af forskere og universitetslærere og -studerende. Vi bør derfor nævne, at den kommende fornyelse af samarbejdsprogrammet mellem de to kontinenter inden for højere uddannelse og erhvervsuddannelse også vil være til stor gavn. På den anden side fører den audiovisuelle sektors særlige kendetegn til transatlantiske udvekslinger, som respekterer den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa.

I den forbindelse og som konklusion beklager vi alligevel, at USA ikke valgte at følge EU og stemme for Unesco-konventionen.

Til sidst vil jeg lykønske Erika Mann med den høje kvalitet af hendes arbejde og takke hende, fordi hun lyttede omhyggeligt.

 
  
MPphoto
 
 

  Johannes Blokland (IND/DEM), ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. - (NL) Hr. formand! Da den gensidige tillid mellem USA og EU er kommet under pres i de seneste år, vil jeg gerne fremhæve to ting, der skal på plads for at genopbygge tilliden.

Vi skal ikke acceptere de visumkrav, som USA stiller til nogle EU-borgere. Kommissionsformand Barroso gjorde ret i at anmode USA om at ophæve visumkravene til borgerne fra de 10 nye medlemsstater. Det er principielt urimeligt at udsætte EU-borgere for en sådan forskelsbehandling.

I de kommende uger vil det midlertidige undersøgelsesudvalg om påståede CIA-lejre diskutere udkastet til sin foreløbige beretning. Noget tyder på, at der har været uregelmæssigheder i behandlingen af mistænkte, men hidtil foreligger der ingen konkrete beviser. Dette midlertidige undersøgelsesudvalg vil fortsætte sine aktiviteter for om muligt at levere overbevisende beviser. I dette lys vil Parlamentet forud for topmødet være nødt til at insistere på et betydeligt samarbejde. Jeg vil gerne bede om Deres støtte til punkt 11 i udtalelsen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, der er stillet som ændringsforslag 34.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner, for PPE-DE-Gruppen. - (SV) Hr. formand! Jeg vil takke fru Mann for en fremragende betænkning og et tæt og godt samarbejde i den periode, vi har arbejdet med den.

Som Europas vigtigste handelspartner er USA uden tvivl i en klasse for sig, hvilket vi ofte glemmer. I den offentlige debat fokuseres der mest på de få problemer, som findes i vores handelsrelationer. Der tales om krise og konflikt mellem Europa og USA. Politisk kan det indimellem være sandt, men økonomisk set er virkeligheden lige modsat.

Jeg tør måske endda hviske, at vores handel har gennemgået en revolution. I dag ligger handelsudbyttet helt oppe på fantastiske 1 milliard euro om dagen. Den dybeste form for grænseoverskridende økonomisk integration er gensidige udenlandske direkte investeringer. De er øget markant og er i dag nået op på 1,5 trillioner euro. Det er mere end blot tal. Selv om vi ikke tænker på det, giver det os nye muligheder i hverdagen. Det nuværende marked har f.eks. skabt næsten 7 millioner arbejdspladser i Europa. Det giver os flere og flere tjenester og bedre produkter.

Den transatlantiske handel er desuden en del af verdensøkonomiens motor. Hvis vores forbindelser viser svaghedstegn, får det konsekvenser for hele verden. Handel med hinanden er derfor ikke et alternativ til handel med fattigere lande. Det er tværtimod en forudsætning og gør alle i hele verden rigere. Det må vi ikke tage for givet. Vi skal arbejde videre med og integrere vores økonomier. Derfor håber jeg, at vi sammen med USA kan virkeliggøre idéen om et transatlantisk marked uden hindringer inden 2015.

I går fik jeg en e-mail fra den venstreorienterede antiglobaliseringsbevægelse. De opfordrede mig og alle andre parlamentsmedlemmer til at stemme imod denne betænkning. Deres argument var, at hvis denne betænkning bliver vedtaget med et flertal i Parlamentet, så vil den åbne op for en accelereret proces med øget frihandel mellem USA og Europa. Jeg håber, at de har ret, og netop derfor vil jeg sammen med de svenske konservative stemme for betænkningen og for et transatlantisk frihandelsområde.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Tak for den rekordstore mængde tid, De har tildelt mig, og som følge af hvilken jeg vil gå lige til sagen og først sige, at min gruppe støtter hr. Broks betænkning samt de kompromiser vi har fundet frem til i Udenrigsudvalget. Jeg sætter pris på hans arbejde, da jeg finder det vigtigt, at de to store grupper mere eller mindre indtager samme holdning til et så vigtigt emne som vores forhold til USA. Vi finder det yderst vigtigt, at USA og EU har mange fælles interesser på ikke mindst det økonomiske område, og vi kan ikke kraftigt nok understrege betydningen af disse økonomiske interesser. De omfatter også de ledsagende risici i betragtning af forskellene i EU's og USA's finanspolitik. På dette område skal vi bestemt forsøge at styrke samarbejdet med USA, og fru Manns betænkning indeholder mange initiativer i den retning, hvilket jeg finder meget værdifuldt.

Af samme grund kan man ikke benægte det faktum, at vi på mange områder har en forskellig opfattelse af tingene. Det er noget, der kommer meget fint til udtryk i hr. Broks betænkning. Vi er begge uafhængige partnere i partnerskabet. Jeg støtter også tanken om at skabe et mere kontraktmæssigt forhold og partnerskab, hvor det i tilfælde af problemer er muligt at have åbne og ærlige drøftelser - ikke mindst på det parlamentariske plan. Mit spørgsmål går udelukkende på, om USA vil anerkende EU i et sådant omfang, at det er villigt til at indgå et sådant kontraktmæssigt forhold.

I de kommende år skal vi forsøge at udvikle en frisk politik på en række områder inklusive energipolitik i lyset af de energimæssige problemer, vi oplever, og hvor amerikanerne og europæerne har en række fælles interesser. Jeg går ind for et dybere forhold samt for, at vores samarbejde skal foregå på føderalt niveau.

Jeg kunne fortsætte med dette vigtige emne i timevis, men jeg er nødt til at slutte her.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Lambsdorff, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Ethvert partnerskab har sine højdepunkter og lavpunkter, sine styrker og svagheder. Det vigtigste er, at grundlaget er i orden, og trods alle meningsforskelle og frustrationen hos USA's venner over visse politikker fra den nuværende regerings side, så er grundlaget i orden. Som rådsformanden sagde, så er den økonomiske udveksling stærk, der finder kontakter sted people to people, og også politisk er der intensiv kontakt gennem forskellige dialogformater og ad hoc-samarbejde i talrige netværk.

Det gensidige samarbejde kan imidlertid forbedres yderligere, men nye transatlantiske dagsorden var et godt initiativ, men den er ikke blevet til et virkeligt fundament, og den skal tilføres nyt liv. Derfor støtter Den Liberale Gruppe forslaget i Brok-betænkningen om en transatlantisk partnerskabsaftale og Erika Manns vision om det transatlantiske marked.

En aftale vil imidlertid kun tilføre ekstra værdi, hvis den bliver fyldt med liv. Det betyder, at også den amerikanske side - særligt i kongressen - må mønstre et ægte commitment for den. Der er helt klart behov for fremskridt i betragtning af de aktuelle og langsigtede udfordringer, som vi står over for. Som store demokratier kan vi ikke tillade os ikke at udnytte vores fælles potentiale fuldt ud. Derfor kan en partnerskabsaftale være et skridt i den rigtige retning. Lad os tage dette skridt! I øvrigt glæder det mig, at vi fører denne debat i Bruxelles og ikke i Strasbourg.

 
  
MPphoto
 
 

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru formand for Rådet, fru næstformand i Kommissionen! Jeg vil koncentrere mig om Brok-betænkningen. Vi vil have klar tale med hensyn til Den Internationale Straffedomstol eller spørgsmålet om fødevaresikkerhed i betænkningen. Jeg tror, det er vigtigt at sikre, at den europæiske holdning bliver taget til efterretning på en passende måde.

I forbindelse med det transatlantiske partnerskab, som skal træde i kraft i 2007, er det imidlertid vigtigt, at den nuværende amerikanske regering er blevet en lame duck. Derfor er det tvivlsomt, om det giver nogen mening at fastlægge en sådan aftale med den nuværende regering.

Endelig vil jeg gerne nævne et punkt i forbindelse med miljøpolitikken, som spiller en særlig vigtig rolle for min gruppe. Jeg vil gerne anbefale alle kollegerne den nye dokumentarfilm af Al Gore, som med An Inconvenient Truth gør vores venner i USA opmærksom på en meget, meget vigtig problematik, som også burde spille en større rolle her i betænkningen, nemlig den globale opvarmning, som angår os alle. Jeg vil citere Al Gore, som har sagt:

(EN) "Jeg mener endog, at der er mulighed for, at selv hr. Bush og hr. Cheney i løbet af de næste to år vil blive tvunget til at ændre holdning til denne krise."

 
  
MPphoto
 
 

  Helmuth Markov, for GUE/NGL-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Min gruppe går ind for at styrke handelssamarbejdet med USA, ligesom vi støtter en udvidet vareudveksling med Afrika, Sydamerika eller Australien. Men fru Mann kræver i sin betænkning ordret "et transatlantisk marked uden skranker", og det er en frihandelszone.

Handel må ikke blot være et instrument til at opnå stor indtjening, den er et af instrumenterne til at sikre befolkningens forsyning med varer og tjenesteydelser, til at skabe arbejdspladser, til at fremme den samfundsmæssige udvikling og velstand. Derfor må det først undersøges, om den potentielle partner overholder internationalt aftalte standarder, f.eks. om social sikkerhed og arbejdsforhold, miljøbeskyttelse og beskyttelse af menneskerettighederne, og om partneren accepterer de institutioner, der er oprettet til dette formål, eller ej.

Tre små eksempler. For det første er der f.eks. grundlæggende forskellige opfattelser af gmo eller hormonbehandlet kød. Borgerne i EU ønsker det ikke. I USA er det derimod helt lovligt at handle med det.

For det andet er offentlige tjenesteydelser og omfattende sociale sikringssystemer en elementær del af den politiske kultur i EU, mens man har en anden opfattelse i USA. Jeg vil gerne spørge Dem, hvordan disse vigtige interesser for borgerne og EU skal bevares i et integreret økonomisk område.

For det tredje, er det så konkurrenceforvridende eller ej, når USA ikke underskriver Kyoto-protokollen? Naturligvis er det det! Fordi man så kan producere billigere på miljøets bekostning. Og WTO's afgørelser om f.eks. subsidier til bomuldseksporten benægtes ganske simpelt af USA.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Parlamentet vedtog for nylig Agnoletto-betænkningen, som klart siger, at EU skal optage en menneskerettighedsklausul i alle aftaler med tredjelande. USA fører krige, som er i strid med folkeretten, f.eks. i Irak, og anerkender ikke Den Internationale Straffedomstol, holder krigsfanger under umenneskelige forhold i fængsler som f.eks. i Guantánamo.

Jeg mener, at Parlamentet gør sig selv absolut utroværdigt, hvis det arbejder for en frihandelszone, før USA har opfyldt de internationalt aftalte standarder og normer.

 
  
MPphoto
 
 

  Bastiaan Belder, for IND/DEM-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Som Parlamentets ordfører for forholdet mellem EU og Folkerepublikken Kina glæder jeg mig i mit dokumentudkast over det amerikanske forslag om en strategisk dialog med EU om Kinas fredelige fremgang. Da det foregår på globalt plan, er det både i Europa og i USA en kilde til ærgrelser, der ikke udelukkende skyldes handelskonflikter eller håndhævelsen af menneskerettigheder i Kina.

Jeg ser derfor punkt 8, 9 og 21 i den aktuelle betænkning af hr. Brok som en kærkommen hjælpende hånd, da de hver især fremmer en transatlantisk tilgang til forholdet med Kina. Det vil i særdeleshed medvirke til at opløse den farlige spænding omkring Taiwan og fremme spørgsmålet om Tibet. Så sent som her til morgen fortalte Dalai Lama mig, at han personligt mener, at det tibetanske spørgsmål skal hastebehandles på transatlantisk niveau.

Jeg tror, at vi ved at kombinere de transatlantiske kræfter vil kunne overtale Kina til at være en reel aktør i det internationale system.

 
  
MPphoto
 
 

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Planen om at styrke det ønskede samarbejde med USA er beskrevet på en meget afbalanceret måde i betænkningerne af hr. Brok og fru Mann. Frihandel, en lovgivningsmæssig dialog og et tættere samarbejde om sikkerhed og forsvar er naturligvis de vigtigste indsatsområder. Jeg vil gerne lykønske begge ordførere.

Nu vil jeg gerne fremføre nogle korte politiske kommentarer. Hvis vi i Europa vil undgå rollen som yngste partner, har vi ikke råd til at sakke længere og længere agterud i økonomiske og militære anliggender. Jeg må sige, at jeg er overrasket over klagerne over amerikansk ensidighed, da vores forsvarsudgifter er 2/3 af USA's. Det bekymrer mig, at Europa kun har 25 % af USA's mobile forsvarspotentiale, og at vi har en forældet struktur af NATO-baser i Europa, der tilmed risikerer at blive nedtrappet til fordel for vage europæiske projekter.

Europa bliver ikke en global aktør, hvis vi mister vores evne til at skabe et strategisk politisk partnerskab med USA. Vi kan ikke erstatte USA med en anden og bedre partner i dette partnerskab. Der er kun et muligt alternativ for et Europa med en aftagende økonomi, skrantende offentlige finanser og tragiske demografiske tal. Dette alternativ er en marginalisering og isolering på kanten af en verden, der kæmper sig fremad - undertiden hensynsløst og nogle gange tilmed med fjendtlighed over for os selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Ryszard Czarnecki (NI). - (PL) Hr. formand! I dag forhandler vi om en af EU's vigtigste partnere og den udfordring, som vores forhold til denne partner udgør. Her i mødesalen hører vi ofte en stærk kritik og fordømmelse af USA samt langt sjældnere opfordringer om at afstå fra at dømme vores største allierede. Vi bør undgå begge ekstremer. Europa har brug for USA, og USA har brug for Europa. Det siger jeg på baggrund af en hastig vækst i Asiens rolle samt en stigning i Latinamerikas og Afrikas demografiske og politiske rolle.

Sygelig antiamerikanisme er en katastrofe, men det er lige så katastrofalt at blive berøvet retten til at stille spørgsmål til vores venner om f.eks. Guantánamo. Vi skal også tålmodigt forklare Washington, at hvis vi foretager en ganske vist langsom tilbagetrækning fra interventionisme og protektionisme på det handelsmæssige område, så skal USA gøre det samme af balancemæssige hensyn.

Forbindelserne mellem EU og USA bør i den nærmeste fremtid tage form af et ægte partnerskab og en strategisk alliance, men det vil kun ske, hvis ikke vi ligger under for en af de to stereotyper, hvor vi enten opfatter Europa som læreren eller som den amerikanske klient.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en varm tak til hr. Brok og fru Mann for deres konstruktive bidrag til dialogen, som de har præsenteret i dag.

Som det også fremgår af den relevante statistik, som jeg af tidshensyn vil undlade at komme ind på, er de økonomiske forbindelser mellem EU og USA kendetegnet af symmetri og stærk gensidig afhængighed. De kriser, der opstår fra tid til anden, er efter min opfattelse resultatet af det - indtil videre - ubesvarede spørgsmål, hvordan denne gensidige afhængighed forvaltes. Den gensidige afhængighed drejer sig ikke kun om fortiden, men vedrører også de nye globale økonomiske og sociale udfordringer, herunder de såkaldte millenniummål.

For at kunne imødegå de globale udfordringer kræver det, at man flytter de bilaterale relationer fra det plan, hvor de er nu, hvor det handler om erklæringer, til sammenhængende, gennemsigtige og stabile institutionelle rammer og til en mere harmoniseret, bilateral reguleringssammenhæng. Et transatlantisk marked uden barrierer er et realistisk mål, som blot skal baseres på en ny, samlet reguleringsstruktur.

Udvidelsen og intensiveringen af det snævre samarbejde mellem EU og USA forventes at skabe en positiv, afsmittende virkning på samtlige de problemer, der udgør udfordringerne i den moderne globale dagsorden.

Jeg kan blandt andre ting nævne fremme af fælles principper og værdier som demokrati, retsstat, forsvar af de grundlæggende rettigheder og friheder, et bredere syn på den globale handelsorden, effektiv international miljøbeskyttelse, bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet og indførelsen af en ny finansiel arkitektur.

Hvis samhørigheden i relationerne mellem EU og USA splittes, vil det derimod forstærke den internationale usikkerhed og have negative følger for det globale samarbejde, freden, stabiliteten og sikkerheden, både den politiske og den økonomiske.

Som kommissær Mandelson også sagde, er gennemførelsen af Doha-rundens forhandlinger et forsøg, der sætter de tætte forbindelser mellem EU og USA på prøve.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Vi skal uddybe både de økonomiske og de politiske forbindelser mellem EU og USA og udarbejde en ny transatlantisk partnerskabsaftale, der træder i kraft fra 2007.

Jeg vil specielt fremhæve betydningen af en politisk dialog mellem Europa-Parlamentet og USA's kongres. Forud for alle topmøder mellem EU og USA bør der være et møde i den transatlantiske lovgivningsdialog, der behandler politiske, økonomiske, kulturelle og sociale spørgsmål. Målet skal være, at den transatlantiske lovgivningsdialog bliver en af de vigtigste platforme for EU's udenrigspolitiske beslutningsproces.

USA's hegemoniske rolle i starten af det 21. århundrede kræver, at EU udviser autonomi og et sandt partnerskab i de transatlantiske forbindelser, og at vi åbent stiller spørgsmål og søger efter en fælles politisk platform. De mest presserende spørgsmål er fortsat behovet for at overtale USA til at deltage i reformen af FN og til at respektere menneskerettigheder og borgernes friheder i kampen mod terror. Disse spørgsmål skal tages op på det næste topmøde mellem EU og USA.

Jeg vil også fremhæve visumspørgsmålet. EU skal ikke tolerere en situation, hvor borgerne fra nogle medlemsstater skal have et visum for at opholde sig i USA. De relevante EU-institutioner skal tage spørgsmålet om en ophævelse af USA's visumrestriktioner over for alle EU's borgere op i deres kontakter med de amerikanske myndigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (EN) Hr. formand! Begge betænkninger, og især Erika Manns, viser, hvor stærk forbindelsen mellem EU og USA er, og de fremhæver samtidig den lange række områder, hvorpå der kan være vanskeligheder og misforståelser. Det er et godt tidspunkt at understrege, hvor stærkt denne forbindelse er, og i hvilket omfang den går langt ud over den nuværende regering og problemerne med netop den regering og netop det lederskab, som nogle af os ikke bryder os om. Den er dybere end det, og den går meget længere end det. Den går længere end den voldsomme politiske debat, som vi muligvis får. Netop fordi forbindelsen er stærk, giver den os mulighed for at være ærlige over for den anden part.

Forbindelsen trænger imidlertid til en virkelig ny struktur. Som det nævnes i betænkningerne, må vi have en ny struktur til at beskytte denne forbindelse mod storme udefra og til at gøre den mere solid, end den er nu. Det kræver engagement fra Kommissionens side. Vi ser ikke noget engagement i at finde denne nye struktur, og jeg mener, at det er Kommissionens opgave at udvikle den og arbejde i den retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Lucas (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil takke Erika Mann for alt hendes arbejde med denne betænkning og for hendes vilje til og åbenhed over for i det mindste at overveje andre perspektiver og synspunkter. Alligevel har jeg nogle forbehold.

For det første er det i hvert fald usikkert, hvorvidt det for øjeblikket er det rette tidspunkt, politisk set, for at fremme en politik for noget, der i bund og grund er et bilateralt frihandelsområde. Vi befinder os i en tid, hvor det multilaterale system er i krise. Derfor er vi nødt til at overveje, hvilket politisk signal vi sender ved at gøre det.

For det andet bekymrer det mig, at vores fokus på enormt kontroversielle ting såsom investeringsliberalisering, offentlige indkøb og tjenesteydelser i et planlagt transatlantisk frihandelsområde kunne få andre lande til at opfatte det sådan, at EU og USA lægger op til at overføre forhandlingerne til det globale plan. Som bekendt er de blevet anfægtet meget voldsomt inden for rammerne af WTO.

Og til sidst er der, hvad angår lovgivning og harmonisering, til trods for ændringsforslag og fin retorik om det modsatte risiko for, at vi ser en sænkning - og ikke en hævning - af hårdt tilkæmpede miljø-, sundheds- og forbrugerstandarder.

 
  
MPphoto
 
 

  Mirosław Mariusz Piotrowski (IND/DEM). - (PL) Hr. formand! I forbindelse med den nye transatlantiske partnerskabsaftale vil jeg gerne gøre særligt opmærksom på den aktuelle kontrovers mellem EU og USA om strategier og metoder i forbindelse med den globale terrorbekæmpelse.

Kontroversen har som et indirekte resultat formindsket begge partneres effektivitet. Den globale terrorisme er et nyt fænomen, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af, men som har stor rækkevidde og store operationelle kapaciteter. Den har tilmed været sammenlignet med kommunismen, idet den truer alle. I stedet for at udpege en mystisk undersøgelseskommission uden reelle beføjelser bør vi etablere et ordentligt samarbejde mellem EU's medlemsstater og USA og dermed også dets efterretningstjeneste.

Der er behov for klare principper, en samordnet indsats og gensidig tillid for at bekæmpe terrorismen og dermed yde en reel beskyttelse af menneskerettighederne i den moderne verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Selv om forslaget til beslutning med god grund påpeger behovet for stabile institutionelle rammer for transatlantiske forbindelser, mener jeg, at denne forhandling ikke kun skal handle om strukturer. Det er først og fremmest vigtigt, at der på begge sider af verdenshavet er en vilje til at samarbejde og til i fællesskab at tage fat på de aktuelle problemer.

Med hensyn til kampen mod terrorismen har vi her i Europa-Parlamentet allerede - og det med rette - haft stor fokus på Guantánamo og CIA's påståede ulovlige praksis i Europa. Det siger sig selv, at terrorbekæmpelsen skal foregå på et sikkert retsgrundlag.

Man må imidlertid også sige, at nogle grupper her i Parlamentet ikke så meget interesserer sig for terroristers eller påståede terroristers rettigheder som for grundlæggende antiamerikanisme. Hvis disse grupper f.eks. lige så aktivt fordømte menneskerettighedskrænkelserne i Cuba, kunne der være gjort langt større fremskridt på nuværende tidspunkt. Her taler vi om folk, der ikke kun er blevet anklaget for terrorisme, men som også er bag tremmer på grund af deres politiske synspunkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Antonio López-Istúriz White (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Transatlantiske forbindelser er vigtige, hvis USA og EU skal have held til at løse deres fælles udfordringer.

Begge parter er helt indstillet på at kæmpe for en sikker international orden. Til dette formål må vi prioritere en effektiv terrorbekæmpelse. Stillet over for diktatur og manglende frihed er vi nødt til at have en stærk og solid alliance med vores naturlige partner, USA. Det er den eneste alliance, der har skabt og fortsat vil skabe resultater.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at bifalde meddelelsen fra USA's udenrigsminister om, at Washington deltager i de multilaterale forhandlinger om det iranske atomprogram. Hvis Teheran opgiver sine uranberigningsaktiviteter, skal Iran fuldstændigt og bevisligt indstille alle sine uranberignings- og uranoparbejdningsaktiviteter.

Vi har brug for et fuldt samarbejde uden den hykleriske demagogi i form af letkøbt antiamerikanisme. Behovet for at intensivere forbindelserne med USA og oprette en associeringsaftale som foreslået i Broks betænkning er af afgørende betydning.

Vi skal forbedre vores forbindelser, samtidig med at vi bevarer en kritisk holdning og undersøger nye muligheder for en større fælles og koordineret indsats på internationalt plan samt en større integration af vores markeder, hvilket vil gavne borgerne.

EU har kurs mod fiasko, hvis det stiller sig i opposition til USA i stedet for at betragte landet som vores naturlige allierede. Det er nødvendigt på grund af vores fælles værdier - demokrati, respekt for menneskerettigheder og individuelle frihedsrettigheder samt fremme af fred og kollektiv sikkerhed.

Vi håber endvidere, at det næste topmøde mellem USA og EU, der afholdes i Wien i juni måned, vil give et klart incitament til at intensivere vores forbindelser også på det økonomiske område.

Oprettelsen af et atlantisk område med velstand er vigtig for at sikre, at vores borgere fortsat nyder godt af den økonomiske velfærd, som Europa og USA giver dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand! Partnerskabet mellem USA og Europa er et vanskeligt, men nødvendigt partnerskab. Det er nødvendigt, som hr. Barroso en gang erklærede, at tale med USA i øjenhøjde. Nu giver det ikke meget mening at forlange af USA, at det skal gå i knæ, for at vi kan tale med hinanden i øjenhøjde. Vi må blive stærkere, vi må udnytte vores potentiale fuldt ud - økonomisk, men naturligvis også udenrigspolitisk.

Udenrigspolitisk vil jeg gerne nævne to spørgsmål, hvor der efter min mening er en meget positiv udvikling. Det ene er Mellemøsten og den finansielle støtte. Jeg ved, fru kommissær, at De har været meget aktiv i baggrunden i denne forbindelse, så vi kan nå en fornuftig, pragmatisk løsning. Det glæder mig meget, at Europa her har fundet en løsning sammen med USA.

Det andet spørgsmål er Iran. Jeg ønsker Dem ikke bare held og lykke med samtalerne, fru udenrigsminister, jeg håber også, at De vil kunne overbevise på dette felt. Vi må fastholde vores standpunkt, men USA må også tale direkte med Iran. Frem for alt er der ikke plads til militære eventyr. Det er to områder, hvor jeg håber, at vi kan tale med USA som virkelig selvstændig, selvsikker partner.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand! Jeg er ikke i tvivl om, at hvis den kære hr. Brok havde hørt det sidste fordrag af den største nulevende filosof, Chomski, ville han have udtrykt sig anderledes i sin betænkning. Chomski sagde, at Amerika dør af mangel på demokrati, og der er faktisk mangel på demokrati og relationer. Lad mig bevise det. Enhver amerikansk borger kan rejse hvor som helst i Europa uden visum. Kan enhver europæisk borger rejse til Amerika uden visum? Som svar vil jeg minde Dem om, at, da medlemmer af Europa-Parlamentet tog til Amerika for at kontrollere CIA-flyvningerne, ville de amerikanske kongresmedlemmer ikke tage imod dem. Amerika har ikke undertegnet Kyoto-protokollen og er ved at forgifte atmosfæren. Amerika underlægger sig ikke Den Internationale Straffedomstol i Haag, men nøjes med at sende dommere.

Jeg kan slet ikke acceptere, at Europa er et tog med et amerikansk lokomotiv og en amerikansk lokomotivfører. Her begår vi en stor fejltagelse. Vi vil gerne have et ligeværdigt forhold. Vi kan ikke få lov til at have en europæisk hær. Vi har NATO med en amerikansk hærfører. Selv vores børser følger Dow Jones. Vi har ikke vores egen politik. Vi styres af Amerika. Vi ønsker et ligeværdigt forhold, ikke et amerikansk overherredømme, der hæmmer Europas kurs mod mere demokrati.

 
  
MPphoto
 
 

  Ashley Mote (NI). - (EN) Hr. formand! Ingen har nævnt Galileo - EU's direkte konkurrent til amerikanernes GPS-system - hvor kineserne har en post på 20 %, en beslutning, som kan destabilisere fremtidig våbenproduktion og true fredens opretholdelse.

Galileo er et enormt ambitiøst og dyrt forsøg fra EU's side på at rivalisere med USA som en fuldt udviklet global magt og rummagt, hvorfor skulle man ellers efterligne GPS? EU har ingen retlig beføjelse til at indføre sit eget rumprogram - det afhang af ratifikationen af den forfejlede forfatning. Men den slags detaljer bliver ignoreret.

EU ønsker egne satellitter som led i fremtidige militæroperationer, og det er ikke rede til at vente. Eftersom alle fremtidige krigsvåben bliver styret via satellit, er det indlysende, at Europa kommer til at hjælpe Kina med at opruste. Kan USA med de forpligtelser, som det har over for Japan, Taiwan og Sydøstasien, være andet end forsigtig over for nogle, der medvirker til at opruste Kina?

 
  
MPphoto
 
 

  Benoît Hamon (PSE). - (FR) Hr. formand! Det er indlysende, at USA og EU skal styrke deres dialog og samarbejde på det økonomiske, erhvervsmæssige, lovgivningsmæssige eller endog sociale område ved at fremme anstændigt arbejde, ligesom fagforeninger på begge sider af Atlanten ønsker.

Spørgsmålet er derfor ikke, om de transatlantiske forbindelser bør styrkes, men hvordan de kan styrkes. Set ud fra dette synspunkt synes jeg ikke, at svaret nødvendigvis er oprettelse af et transatlantisk marked uden hindringer inden 2015. Er alle hindringer for det transatlantiske marked uønskede? Nej. Ønsker vi at åbne det europæiske marked for genetisk modificerede organismer (gmo'er) eller for oksekød fra kvæg, der er opdrættet på hormoner? Nej. Jeg ønsker derfor, at den transatlantiske dagsorden baseres på praktisk forskning af almen europæisk interesse og ikke på betingelsesløs tilslutning til frihandelsdoktrinen som et mål i sig selv.

Jeg tvivler også på, om det nødvendigvis er det rette tidspunkt at foreslå et bilateralt initiativ af dette omfang, når vores amerikanske partner truer den globale makroøkonomiske stabilitet ved at lade dets handels- og budgetunderskud at skride, samtidig med at det offentligt stiller spørgsmålstegn ved fortjenesten ved og principperne for multilateralisme eller modsætter sig initiativer såsom Kyoto-protokollen eller Den Internationale Straffedomstol. Jeg ønsker, at fru Manns udmærkede betænkning bliver ændret i lyset af dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Ursula Plassnik, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg føler mig styrket i planen om at tage spørgsmål op på den forestående topmøde, som vedrører vores fælles fremtid, herunder samarbejdet om fremme af demokrati og menneskerettigheder, frihed og velstand i verden, men også spørgsmål, som vedrører de globale udfordringer, vi står over for, nemlig klimaændringen, kampen mod terror, ikkespredning af masseødelæggelsesvåben, desuden spørgsmålet om energisikkerhed, som i stigende grad optager os på begge sider af Atlanten, og som også har været genstand for det intensive arbejde i Rådet i dette halvår; aftalen om lufttrafik nævnte jeg i indledningen. Med hensyn til de internationale spørgsmål blev det nævnt, at der er blevet opnået en række fremskridt i de seneste måneder. Her handler det om at komme videre skridt for skridt. Jeg takker også Kommissionen for det tætte samarbejde.

Jeg vil slutte med en tak til ordførerne og til alle dem, som har arbejdet med på denne betænkning, og som regelmæssigt deltager i debatten om vores transatlantiske forbindelser. Det er centrale forbindelser for EU, for os alle, hvor vi må undgå at indtage en ensidig holding. Det gælder tværtimod om at tage de foreliggende irritationer og alle åbne punkter op i en dialog mellem partnere. Disse punkter må imidlertid ikke overskygge det, som forbinder os med hinanden, hvor dybt og bæredygtigt det fælles værdifællesskab er, ligesom arbejdet til fordel for de spørgsmål i verden, som er vigtige for os.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg takker medlemmerne for denne glimrende debat om en central og vigtig forbindelse, der uden tvivl vil komme til at dreje sig om, hvor meget mere vores samarbejde kan udvikle sig, hvad angår udenrigspolitik, fremme af demokrati, øget samarbejde på energiområdet og forbedring af vækst og konkurrenceevne i vores økonomier. Jeg vil kort besvare nogle få spørgsmål.

Vi har bestemt planer om at undertegne en ny aftale om højere uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder iværksættelse af et innovativt transatlantisk program for grader.

Hvad angår turisme - som også blev nævnt - ville udvekslingerne blive fremmet ved, at programmet for visumfrihed udvides til at omfatte alle vores medlemsstater.

Hvad angår miljø, ønsker vi at genoptage vores dialog med USA, navnlig ved at genoptage dialogen på højt plan om miljøet, herunder spørgsmålet om klimaændringer. Vores samarbejde om energi vil også berøre klimaændringsspørgsmål set ud fra et synspunkt om energieffektivitet. Men vores overordnede dialog skal være bredere end som så.

Af hensyn til dem, der ikke har været her fra begyndelsen, vil jeg vende tilbage til spørgsmålene om visumfrihed og gensidighed med hensyn til visa. Ikke nok med at disse spørgsmål jævnligt bliver nævnt, de indgår også i dialogen, og de bliver helt bestemt taget op med præsident Bush igen.

Hvad angår fortegnelser over passagernavne og EF-Domstolens dom for nylig i forbindelse med to sager, som Europa-Parlamentet havde indbragt, respekterer vi Domstolens dom og analyse, og vi vil rette os fuldt ud efter den. Vi vil samarbejde med Parlamentet, Rådet og de nationale databeskyttelsesmyndigheder for at sikre, at dommen overholdes fuldt ud. Vi har kun fire måneder til at finde et nyt retsgrundlag, men jeg håber, at vi kan samarbejde på en sådan måde, at der ikke vil ske nogen sænkning af beskyttelsesstandarderne eller afbrydelse af transatlantisk lufttrafik, og at der opretholdes et højt sikkerhedsniveau.

Endelig ser vi frem til en vellykket iværksættelse af Galileo-satellitnavigationssystemet, hvor samarbejde med tredjelande er nødvendigt og nyttigt, og hvor vi håber, at et samarbejde med USA vil give yderligere fordele for vores virksomheder og borgere.

Vi takker de to ordførere mange gange, og vi takker Parlamentet for dets indsats og engagement. Det giver os utvivlsomt mere styrke.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil også takke ordførerne for to fremragende betænkninger og blot sige to ting.

Den første er, at til trods for al den opmærksomhed, som uenigheder i handelsanliggender mellem USA og EU til tider får, er det værd at huske på, at 98 % af vores handel foregår gnidningsløst. Når der er tvister, reagerer begge parter hurtigt, ikke altid med omgående succes, men hurtigt for at løse problemerne i mindelighed og hurtigt. Det er noget, som vi bør lægge mærke til og glæde os over uden at være selvtilfredse.

Min anden bemærkning er, at der i Erika Manns betænkning faktisk ikke bliver opfordret til et fælles frihandelsområde, så de, der modsætter sig det, sigter mod det forkerte mål. Det, der opfordres til i betænkningen, er et område uden hindringer, et transatlantisk marked uden hindringer mellem Europa og USA. Det kan vi gå ind for og tilskynde til. Som jeg sagde før, mener jeg ikke, at det vil betyde, at en eller anden form for revolutionerende detaljeret ordning støttes. Men sagen er, at denne handels- og investeringsforbindelse mellem os er kolossalt meget værd, hvad angår folks job, levebrød og fremtid. Det er ikke længere så meget told, der lægger hindringer i vejen for vækst i denne forbindelse, det er ikke-toldmæssige hindringer, lovgivningsmæssige barrierer, forskelle på standarder og licens og alt det andet. Der er en slags bål af barrierer, som der kan sættes ild til. Dette er meget ædle og korrekte økonomiske mål, som vi kan tage fat på. Det er årsagen til, at jeg så varmt anbefaler denne betænkning og vil bestræbe mig på, at mine tjenestegrene og jeg arbejder med respekt for ånden i den.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl 11.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

 
  
MPphoto
 
 

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Med hensyn til det næste topmøde mellem EU og USA vil jeg gerne lykønske ordførerne og understrege behovet for at forbedre forbindelserne mellem de to samfund.

I dag er der behov for en fælles handling inden for områder af fælles interesse og med fælles værdier og trusler, for at føje en ny, effektiv og repræsentativ dimension til vores fælles politiske og økonomiske forbindelser og gøre fælles sag over for terrortruslen.

Globale problemer kræver en global og øjeblikkelig indsats. Prioriteterne fra FN-topmødet i 2005 og udarbejdelsen af en handlingsplan mod terrorisme bør blive vores mål og vores motivation for et samarbejde, og de bør fremskynde reformer af både NATO's og FN's strukturer med særlig vægt på reformen af FN's Sikkerhedsråd.

Tilbagegangen af "den vestlige verdens fjende" i Østeuropa og uenighed blandt medlemsstaterne om interventionen i Irak giver anledning til et hyppigt stillet spørgsmål i både USA og Europa, nemlig om NATO fortsat tjener et nyttigt formål. Truslen fra terrorismen kan udgøre et grundlag for alliancens eksistens, men denne udfordring kræver oprettelsen af nye politiske og militære strukturer og et samarbejde om EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at udarbejde en fælles strategi for at sikre forsyninger af energi og råvarer ved at sprede vores energikilder, produktion og transport, og med henblik på at intensivere den politiske dialog om vedvarende energikilder.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik