Betænkning af Chatzimarkakis (A6-0180/2006)

  Avril Doyle (PPE-DE), skriftlig. - (EN) I lyset af betænkningens stemte jeg for den, men jeg tilslutter mig ikke henvisningen til skatte- og afgiftsharmonisering i en ellers fremragende betænkning. Da vi kun havde en enkelt afstemning, kunne jeg ikke give udtryk for min bekymring over "harmoniserings"-forslaget adskilt fra den endelige afstemning.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Jorgo Chatzimarkakis for den fremragende og aktuelle betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013), som jeg støtter. Det gælder særlig bestræbelserne for at orientere rammeprogrammet mod de potentielle ansøgere, altså de direkte støttemodtagere.

Den potentielle ansøger bør før indgivelse af ansøgning kunne opnå tilstrækkelig information om de støtteformer, som rammeprogrammet omfatter.

Jeg er også enig med ordføreren, når han mener, at der bør findes en one stop shop-løsning for rammeprogrammet, der kan lette kontakten med de berørte parter.

Jeg støtter ligeledes ordføreren i, at ansøgningsproceduren bør forenkles.

Endelig vil jeg gerne påpege, hvor vigtigt dette rammeprogram er for SMV'erne i EU's forskellige regioner, ikke mindst regionerne i den yderste periferi, som dette vigtige rammeprogram må kunne hjælpe med at overvinde de alvorlige begrænsninger, der hæmmer deres udvikling, sådan som det fremgår af EF-traktatens artikel 299, stk. 2.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter indholdet i denne betænkning, men jeg mener ikke, at ændringsforslag 21 fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, hvori Kommissionen opfordres til at identificere foranstaltninger til samordning af medlemsstaters skattepolitik og skattesystemer er på sin plads i en betænkning, der har til formål at fremme innovation og konkurrenceevne; tværtimod er det kun ved at fremme en større følelse af konkurrence mellem SMV'er og andre virksomheder rundt om i EU med hensyn til de forskellige skattetryk og andre variable markedsforhold, at et virkelig konkurrencebetonet og innovativt marked kan blive en realitet for alle europæiske virksomheder.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) er centrale for økonomien i de europæiske lande, og det er dem, der i virkeligheden skaber arbejdspladser og velstand. Derfor kan vi kun rose ordførerens indsats for at lægge vægt på dem i dette rammeprogram for konkurrenceevne og innovation. Stillet over for den nuværende skrappe globale økonomiske konkurrence er det ofte en, om end lille, teknologisk udvikling, der gør det muligt for SMV'er at overleve, og som altid er bekostelig, og som man løbende skal arbejde sig hen imod.

Derfor ønsker vi, at små organisationers adgang til dette program bliver mere end blot et fromt håb. Oplysninger om den støtte, de kan anmode om, skal være målrettet effektivt mod små virksomheder, og ikke kun de virksomheder, der har midler til at finansiere særlige tjenester i forbindelse med ansøgningen om tilskud. Reglerne for deltagelse i disse programmer skal være enkle og gennemsigtige og må ikke medføre, at SMV'er får uoverkommelige udgifter til udarbejdelse af rapporter. Der skal sikres overensstemmelse og komplementaritet med andre EU-programmer og særlig med det syvende rammeprogram for forskning og udvikling. Kravet om bedre fællesskabslovgivning, der er enklere og i bedre overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, skal ikke længere, som det har været tilfældet i de sidste 20 år, være det slogan, der gentages om og om igen, men aldrig anvendes. Vi skal se, hvordan det ser ud, når vi anvender det.

Betænkning af Schröder (A6-0151/2006)

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud alle initiativer, der har til formål at fremme udvikling og vækst inden for udviklingslandenes SMV-sektor. Men vi kunne ikke støtte denne betænkning, fordi gennemførelsen af EU's praksis og politikker i mange tilfælde har ført til fattigdom i udviklingslandene. UKIP tror fuldt og fast på, at udviklingslandene ville være bedre tjent med aftaler med enkelte nationalstater.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Der hersker ingen tvivl om, at små og mellemstore virksomheder spiller en meget stor rolle for landes økonomi. I udviklingslandene, hvor der ikke findes store virksomheder, er det naturligvis vigtigere at sørge for, at det findes institutionelle rammer, som gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at fungere. Det er imidlertid ikke Europa-Parlamentets opgave at diktere, hvilke forhold der skal gælde i udviklingslandene. Hver stat, såvel i EU som i resten af verden, har ret til at eje og udforme sin egen udvikling. Derfor har jeg i dag stemt imod denne betænkning.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Konstante økonomiske problemer i udviklingslande, særlig i Afrika, forhindrer vækst og er i værste fald årsag til krig og sult. Ud over globalisering skyldes problemet primært korruption, som er udbredt både på landsplan og lokalt. Denne svøbe er forbundet med manglende tilsyn og uretmæssig brug af faktisk ret omfattende international bistand.

Ligesom os skal deres familier kunne leve af deres arbejde. Landbrug, håndværk og industrien skal fortsat kunne holde stand, samtidig med at beskæftigelsen i den tertiære sektor skal vokse inden for en sund samfundsramme, der muliggør en retfærdig økonomisk og social cirkel. Dette håb må ikke være et påskud for en falsk naiv diskussion. Ja, vi vil gerne og skal støtte små og mellemstore virksomheder i udviklingslande, men så længe samarbejde er synonymt med korruption, er det umuligt at hjælpe disse lande med at tage ansvar for deres befolknings velfærd.

En omdefinition af styret og betinget samarbejde må ikke være et påskud for at pakke nogen ind i vat, men for at slå sig ned og udvikle en ansvarsfølelse. Dette nye samarbejde vil give de unge i disse lande fornyet håb, således at de ikke ender som illegale indvandrere, der skyller op på kysten af et Europa, der allerede er oversvømmet af arbejdsløshed.

Betænkning af Grossetête (A6-0171/2006)

  Vittorio Agnoletto (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand! Vedrørende afstemningen om lægemidler til pædiatrisk brug vil jeg gøre opmærksom på, at efter den forlængelse på seks måneder af patentet, som multinationale medicinalselskaber blev bevilget under førstebehandlingen, er det efter min mening at gå for langt at udvide den overgangsperiode, i hvilken der kan ansøges om et supplerende beskyttelsescertifikat, fra to til fem år.

Derfor stemte jeg imod ændringsforslag 18, også fordi fordelene for den pædiatriske del af befolkningen ikke kan dokumenteres videnskabeligt. Endvidere kan det, hvis dette ændringsforslag vedtages, tilskynde til forskning i pædiatriske indikationer til lægemidler, der fremstilles til voksne, hvilket er i strid med et af målene med forordningen.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Kommissionens forslag vil afhjælpe et problem for folkesundheden, der længe har været mærkbart i EU, og hvis praktiske følger i visse tilfælde har været afhængighed af den farmaceutiske industri i USA eller Asien.

Særlige lægemidler til børn i stedet for den sædvanligt anvendte dosisreduktion modsvarer bedre børnenes stofskifte og vil have en hurtigere og mere effektiv virkning.

Kravet om, at der skal iværksættes et "risikostyringssystem" for denne type lægemidler, før de markedsføres, er en yderst vigtig foranstaltning, der vil gøre det muligt at undgå eller i hvert fald mindske risici og sikre behandlingens effektivitet hos en så sårbar gruppe som den pædiatriske befolkningsgruppe.

Ordføreren har bestræbt sig på at sikre, at der udarbejdes de nødvendige undersøgelser, så disse lægemidler kan anvendes til børn, men uden at udvikling af samme produkt til voksne hindres eller sinkes. Det skal også i visse tilfælde være muligt at indgive ansøgning om udsættelse af den "pædiatriske undersøgelsesplan", uden at markedsføring af samme produkt for voksne forsinkes.

Jeg støtter således Kommissionens forslag og Françoise Grossetêtes betænkning.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Takket være vedtagelsen af denne henstilling vedrørende lægemidler til pædiatrisk brug og aftalen mellem Parlamentet og Rådet kan børn fremover nyde godt af lægemidler, der passer til deres særlige sygdom i stedet for at få ordineret små doser lægemidler, som er beregnet til voksne.

Jeg tror, at vi her har forsøgt at kombinere alle de betingelser, der er nødvendige for en fornuftig indførelse i EU af medicinformer specielt til børn. Det drejer sig om bestemmelser for støtte til innovations- og forskningsincitamenter til laboratorier (særlig med seks måneders supplerende beskyttelse til beskyttelsescertifikatet), udarbejdelse af en liste over behov i forbindelse med pædiatrisk behandling, krav om at udvikle en pædiatrisk form for nye lægemidler, foranstaltninger, der skal sikre, at medicinalprodukter, efter at de er udviklet, distribueres i alle medlemsstater, eller særlige undtagelser, som skal sikre, at udviklingen af pædiatriske produkter ikke hindrer udviklingen af lægemidler til voksne.

Dette er et konkret eksempel på merværdien ved en fællesskabsforordning. En enkelt medlemsstat ville aldrig have midler til alene at fremme en sådan politik i forbindelse med visse lægemidler.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Françoise Grossetêtes indstilling ved andenbehandling om lægemidler til pædiatrisk brug, fordi jeg mener, at lægemidler udviklet med særligt henblik på børn bør fremmes i betragtning af barnestofskiftets specifikke natur.

En pædiatrisk udvalg under Det Europæiske Lægemiddelagentur skal sikre overvågning af den videnskabelige forskning på dette område og særlig søge at begrænse de videnskabelige forsøg til det mest nødvendige.

Betænkning af Niebler (A6-0165/2006)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Som ved førstebehandlingen af dette spørgsmål stemmer Junilisten af principielle årsager nej til betænkningen. Vi støtter fuldt ud, at kvinder og mænd skal behandles lige i arbejdslivet. Det er et centralt område, som internationale organisationer såsom ILO behandler på en fortjenstfuld måde. Vi mener ikke, at EU skal regulere denne type spørgsmål i vidtgående betænkninger, som har karakter af et politisk program. Arbejdstidsbestemmelser, forældreorlov og andre betydningsfulde nationale spørgsmål skal EU ikke kontrollere. Det tager medlemsstaterne sig med fordel af selv i overensstemmelse med allerede indgåede internationale aftaler.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Når vi ved, at kvinder i samme job som mænd tjener 11 % mindre end en mand, er der ikke tvivl om, at vi skal øge opmærksomheden yderligere på den indsats, som hver enkelt af os skal gøre ikke for at få indført ligeberettigelse og lighed mellem mænd og kvinder med magt, hvilket ville være latterligt, men for at opnå en tilstand af retfærdighed og social ligevægt.

Der vil ikke blive gjort fremskridt på dette område ved hjælp af en vanvittig feminisme eller tvungne foranstaltninger, som med magt forsøger at påtvinge kvinders tilstedeværelse, hvad enten det er i repræsentative organer eller i ledelsen, alt for ofte som bekendt uden hensyn til deres kompetence eller kvaliteter.

Lad os vise lidt fornuft ved at sørge for, at kvinder fremmes i samfundet, særlig ved at gøre det muligt for dem at få et reelt valg mellem arbejdsliv og familieliv og gøre det muligt for dem at forene kravene på arbejdsmarkedet og i forbindelse med børn. Desværre har alt for mange kvinder i dag ikke mulighed for dette.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er yderst beklageligt at måtte konstatere, at der på arbejdsmarkedet hersker meget stor ulighed mellem mænd og kvinder i flere henseender som eksempelvis løn, adgang til beskæftigelse, faglig uddannelse, arbejdsbetingelser og karriereudvikling.

Jeg har stemt for denne betænkning, fordi den udgør et klart skridt fremad for gennemførelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Jeg støtter også betænkningen, fordi den afspejler det behov, der er for flere initiativer til fremme af bedre muligheder for at forene arbejdsliv og familieliv.

Ved at samle flere initiativer om ligebehandling i ét dokument forenkles den gældende lovgivning, ligesom beskyttelsesniveauet moderniseres, når der desuden tages højde for udviklingen i Domstolens retspraksis.

Jeg beklager dog, at ligebehandling stadig er en drøm, der skal virkeliggøres, selv om det er befæstet i EU-traktaten og flere direktiver, for det er faktisk blot et upræcist politisk princip, hvis gennemførelse lader meget tilbage at ønske.

Betænkning af Hennicot-Schoepges (A6-0168/2006)

  Gyula Hegyi (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for betænkningen om det europæiske år for interkulturel dialog, og jeg er tilfreds med indholdet.

Det er dog et aspekt ved interkulturel dialog, der bør fremhæves: I mange tilfælde omtaler vi os selv som "Europa" og "europæere", idet vi glemmer, at en meget stor del af det østlige Europa, herunder Europas største nation Rusland, ikke er medlem af EU. Vi deler den samme europæiske kulturarv, men vi ved stort set intet om hinandens moderne kunst og kultur. Der er reportager i massemedierne, falske billeder og dårlige klichéer om hverdagen i disse lande. Vi bør bruge mulighederne med det europæiske år for interkulturel dialog til at få det sande billede af den rige kultur i Rusland og Ukraine og i de tidligere jugoslaviske republikker. Ved at indbyde unge kunstnere, studerende og journalister og tilskynde til kulturudveksling mellem medlemsstaterne og nationerne i det østlige Europa vil vi styrke vores fælles europæiske identitet.

  Tomáš Zatloukal (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Ligesom de fleste af Dem har jeg også været dybt chokeret over antallet af racerelaterede mord, der er sket i en række europæiske lande for nylig. De er eksempler på det groveste og mest afskyelige udtryk for racisme og fremmedhad. Der er imidlertid andre former, som ikke er så synlige og dog skader mange flere mennesker. Jeg vil gerne tro, at de foranstaltninger, der er planlagt i forbindelse med det europæiske år for interkulturel dialog, og første og fremmest selve den interkulturelle dialog, vil medvirke til at dæmpe den nationalistiske stemning over hele EU. Jeg synes, at 2008 er det rigtige tidspunkt til at gøre dette, da EU på det tidspunkt er blevet udvidet til 27 medlemsstater. Det er imidlertid nødvendigt at skabe initiativer baseret på praktiske og bæredygtige projekter, der fortsætter selv efter 2008. Derfor betragter jeg den betænkning, vi lige har vedtaget, som et skridt i den rigtige retning.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Min kollega fra min gruppe, hr. Dillen, vil om kort tid gøre opmærksom på en tysk undersøgelse i Frankfurter Allgemeine Zeitung, der viser, at mange indvandrere ikke har vilje til at tilpasse sig. Det er en tendens, som også afspejles i mange andre meningsmålinger. I henhold til en østrigsk undersøgelse er f.eks. hele 45 % af muslimerne fjendtligt indstillet over for tanken om integration. Ville det derfor ikke være bedre, hvis det officielle Europa sendte et andet budskab ved at gøre 2008 til året for respekt for europæiske normer og værdier? Med den tidligere europæiske kapitulation over for trusler efter offentliggørelsen af de danske tegninger, som folk stadig har i frisk erindring, nærer jeg ikke meget håb, særlig ikke hvis jeg minder mig selv om den meningsmåling, der blev foretaget i Det Forenede Kongerige for Sunday Times, som viser, at 40 % af muslimerne i Storbritannien går ind for at indføre sharialovgivning.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Mine kolleger og jeg har stemt imod Hennicot-Schoepges-betænkningen, fordi det såkaldte europæiske år for interkulturel dialog, et initiativ, som for øvrigt vil koste os 10 millioner euro, er endnu et eksempel på, hvordan det officielle Europa er blind over for den virkelighed, som befolkningen rent faktisk oplever. Denne virkelighed er, at Europa tager imod et stadigt stigende antal muslimer, som ikke blot nægter at tilpasse sig fælles europæiske værdier, men som også ønsker at påtvinge os deres egen verdensopfattelse og livsstil.

F.eks. tror den tyske offentlighed ikke længere på dialog med en religion, der nægter at acceptere grundlæggende værdier såsom ligestilling mellem kønnene. Tyskerne har fået nok af æresdrab, omfattende vold i skoler og burkaer på gaderne. En nylig meningsmåling udført for Frankfurter Allgemeine Zeitung viste, at over 71 % af tyskerne synes, at islam er intolerant, og at 91 % af tyskerne sidestiller islam med vold mod kvinder. Det officielle Europa ville gøre ret i at tage disse signaler lidt mere alvorligt.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt for betænkningen om det europæiske år for interkulturel dialog. Kulturelt udbytte er naturligvis berigende og vigtigt for at øge forståelsen mellem borgerne.

Det findes imidlertid detaljer i betænkningen, som vi er skeptiske over for. Vi tror ikke, at dage, uger og år ud fra det ene eller andet formål har nogen praktisk betydning for borgerne. Sådanne initiativer kan dog måske være en slags mål for institutionernes indsats. Som altid er vi skeptiske over for centralt udarbejdede kampagner og meningspåvirkning og bemærker, at betænkningen skærper Kommissionens forslag på dette område. En nejstemme vil betyde flere penge til EU's institutioner og til PR-kampagner.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten mener, at hele idéen med det europæiske år er unødvendig og ikke er noget, som EU's skatteydere skal finansiere.

At afsætte 10 millioner euro til det europæiske år for interkulturel dialog er helt forkasteligt, og det er vanskeligt, ja måske endda umuligt, at se formålet hermed.

Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg vil endda, utrolig nok, øge EU's del af bidraget fra 50 % til 80 % til nationale begivenheder og initiativer af denne type (ændringsforslag 33).

Jeg stemmer nej til betænkningen i sin helhed.

  Marine Le Pen (NI), skriftlig. - (FR) Hvordan kan man have kulturel udveksling med hinanden, hvis man ikke ved, hvem man er? De erkender, at "den religiøse identitet er en vigtig del af vores identitet - selv for ikke-religiøse medborgere", men nægter at anerkende vores kristne rødder i Deres forfatningstraktat, som heldigvis for os er død og begravet. Hvad taler vi så om? I ændringsforslag 9 tales der om "interkulturel dannelse", men det er en selvmodsigelse, for ellers betyder dannelse ikke længere noget. Når man tilføjer fine, højtravende ord ender det ofte med, at de ikke betyder noget.

Resultatet af Deres strategi er relativisme og forræderi. De ønsker at fremme det europæiske år for interkulturel dialog ved De Olympiske Lege i Beijing og således være et reservehjul for et kommunistisk diktatur (ændringsforslag 38). Hvilken skændsel! De vil vel uden tvivl tale om interkulturel dialog med Tibet? Dette initiativ diskvalificerer i sig selv Deres forslag.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer for betænkningen, da hovedformålet om at bekæmpe diskrimination er meget positivt og nødvendigt. Jeg stemmer derimod imod en stigning i budgettet samt ændringsforslag 18, som er særlig uheldigt med det nykolonialistiske ønske om at eksportere holdninger og værdier.

Betænkning af Sonik (A6-0068/2006)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det kan ikke fastslås for tit, at lovgivningen, medlemsstaterne og EU må prioritere børns rettigheder meget højt, og det gælder selvfølgelig særlig i dag, hvor vi fejrer den internationale børnedag. Børnene er vores fremtid, og de udgør omkring en femtedel af EU's befolkning.

Jeg støtter vedtagelsen af denne rammeafgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn, og de ændringer, som ordføreren foreslår.

Det er et afgørende skridt hen imod et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne om beskyttelsen af børn. Det har derudover et dobbelt formål:

- at forbedre adgangen til oplysninger om forbud (især via tvungen optagelse af forbud i strafferegistret) og

- som at gøre det obligatorisk at håndhæve dem.

Derved kan det forebygges, at en person, der er blevet dømt for pædofili i en medlemsstat, og som i denne medlemsstat har fået forbud mod at udøve aktiviteter, der kan indebære kontakt med børn, kan omgå et sådant forbud ved at flytte til en anden medlemsstat.

En rettighedsfortabelse, der idømmes i én medlemsstat, vil således få retsvirkning i de øvrige medlemsstater, og dermed udvides anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse også på forbud.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg støtter stærkt initiativet fra Kongeriget Belgien som en uundværlig faktor for effektivt samarbejde mellem medlemsstater om beskyttelse af børn mod seksuelt misbrug.

Man kan i det mindste sige, at dette initiativ udfylder et hul, et tomrum - hvad er det, jeg siger! - den kløft, der eksisterer på nuværende tidspunkt.

Tænk på - og Belgien indser til fulde det alvorlige i sagen på et tidspunkt med den forfærdelige afsløring af Fourniret-sagen - at på det tidspunkt, hvor en person dømmes i en medlemsstat for pædofile handlinger og i dette land pålægges et forbud mod at fortsætte med aktiviteter, som kan tænkes at bringe denne person i kontakt med børn, behøver han blot at flytte til en anden medlemsstat for at undgå dette forbud.

For tiden er der derfor ingen garanti for, at en rettighedsfrakendelse, der er udstedt i én medlemsstat, har retslig virkning i den anden medlemsstat. I betragtning af den rystende situation var det på tide at indføre et system, der pålægger bopælslandet for den person, der er dømt for seksualforbrydelser mod børn, at anerkende forbud, der er udstedt i udlandet og at anvende dem i deres eget land.

Jeg er overbevist om, at denne tekst vil redde børn fra den værste rædsel.

Forslag til beslutning B6-0301/2006

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter dette beslutningsforslag Kommissionens og Rådets engagement i at have forbindelser til Palæstinas lovligt valgte regering, selv om dens politik er anderledes, end vi kunne ønske os. Man får ikke noget godt ud af at drive Palæstina ud i økonomisk kaos og ruin. Europas politik bør tjene som eksempel for USA og andre for, hvordan vi bør gribe tingene an fremover.

Jeg stemte imidlertid ikke for at medtage stykke 9 i beslutningen. Selv om jeg tidligere har støttet og fortsat vil støtte krav om, at en videre udbygning af bosættelserne straks skal bringes til ophør - eller snarere at de helt skal afvikles - og at der ikke skal bygges videre på muren, mener jeg ikke, at det passer ind her, hvor vi i bund og grund taler om et helt andet spørgsmål.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Mens den seneste udvikling i Israel viser positive tegn, især valgresultatet for et parti, der klart står for vilje til at føre dialog og indgå aftaler, kan det samme ikke siges om Den Palæstinensiske Myndighed, hvor resultatet af et valg, der ud fra et legalitetssynspunkt var regulært nok, er dobbelt bekymrende. For det første fordi det skaffede en politisk gruppe til magten, der ikke anerkender Israels ret til at eksistere og derfor heller ikke accepterer den helt afgørende forudsætning for en fredsproces. For det andet viser det, at den befolkning, der befinder sig under Den Palæstinensiske Myndigheds jurisdiktion, med sin stemmeafgivning ikke har prioriteret en forhandlingsløsning på denne årgamle konflikt.

På denne baggrund er det meget vigtigt, at EU og hele Kvartetten når til enighed om, hvilke skidt der så skal tages. Vi må vise fasthed over for Den Palæstinensiske Myndigheds regering, men åbenhed over for præsident Mahmoud Abbas og hans initiativer om en bred aftale som den eneste acceptable løsning, der består i fredelig sameksistens mellem to stater.

I betragtning af EU's betydelige rolle som donor, må vi håbe og forvente, at "Europa" på denne eksterne front formår at påvirke situationen i positiv retning.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative stemte imod stykke 9, eftersom ordet "fordømmer" ikke findes i nogen anden del af teksten, f.eks. vedrørende Hamas' støtte til de seneste terrorangreb. Desuden hænger spørgsmålet om bosættelserne og Østjerusalems kontroversielle status ikke direkte sammen med den humanitære krise i de palæstinensiske områder.

Endelig er sikkerhedshegnet, der har ført til betydeligt færre selvmordsbombeangreb ind i selve Israel begået af terrorister, ikke nødvendigvis den endelige grænse mellem de to stater. Det er allerede blevet flyttet efter ordre fra den israelske højesteret for at imødekomme lokale palæstinenseres behov. Dets endelige forløb vil være betinget af, at fredsprocessen slutter med en forhandlingsløsning.

Forslag til beslutning B6-0295/2006

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Vi er på ingen måde i tvivl om, at der skal føres en hård og ubønhørlig kamp mod terrorismen. Den hverken kan eller må dog under nogen omstændigheder få os til ar svigte eller forråde de værdier og principper, som vores civilisation bygger på.

Jeg deler bekymringerne om forholdene i Guantánamo-fangelejren, og jeg tilslutter mig og Parlamentets anmodning om at de bringes til ophør, og at fangelejren lukkes.

Tilfangetagelsen og den fortsatte tilbageholdelse under de forhold, som fangerne er underlagt, er imod Genève-konventionen og anden international humanitær ret.

Hvilke foranstaltninger, der end træffes om disse fanger, skal det ske i fuld respekt for menneskerettighederne og retsstatens principper. Alle fanger skal modtage en formel sigtelse for de forbrydelser, som de tillægges, og skal gives en retfærdig og offentlig rettergang ved en kompetent, uafhængig og upartisk domstol. Ved domfældelse skal de selvsagt idømmes en straf, der afspejler de frygtelige handlingers alvor og umenneskelighed, som de måtte have begået.

Jeg håber, at det kommende transatlantiske topmøde i Wien benyttes som anledning til at lægge pres på USA for at lukke Guantánamo og finde en mere retfærdig og hurtig løsning på de omkring 500 fangers forhold.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg bekræfter det, som jeg sagde i oktober 2004 om denne sag. Vi vender os i afsky mod terrorismen og udtrykker vores dybe medfølelse over de forfærdelige lidelser, som ofrene og deres familier har været udsat for. Vi tøver ikke et øjeblik med at fastslå, at det er den største aktuelle trussel mod demokratierne, der står over for et uhyrligt barbarisk angreb på de grundlæggende rettigheder. Det er tragedierne den 11. september og den 11. marts frygtelige og uudslettelige eksempler på.

Ligeledes uden tøven bekræfter vi dog samtidig, at Vesten bør fastholde den højest mulige moralske status i denne kamp og levere uomstødelige beviser på de værdier, som vi forsvarer. På denne baggrund ønsker vi de tilfælde opklaret, hvor der er sket overtrædelse af menneskerettighederne, de grundlæggende rettigheder og de universelle konventioner, som vi har tilsluttet os. Vi fastholder, at de civilisationsværdier, som vi står for, skal respekteres.

Jeg har derfor støttet, at afstemningen udsættes, så vi kan træffe en afklaret afgørelse på et bedre oplyst grundlag om to uger i Strasbourg.

Betænkning af Brok (A6-0173/2006)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Det venskabelige forhold, som vi helt naturligt har til USA, betyder ikke, at vi hænger efter dem for at forsvare interesser, som ikke er vores interesser. Det kunne de godt tænke sig. Det gør vi ikke.

Vores interesse er at have en europæisk valuta, hvis der skal være en valuta i den form, som skiller sig ud som referencevaluta i forhold til dollaren og ikke omvendt. Det er, at udviklingslande skal opleve en afbalanceret udvikling, omend i ly af forsigtig protektionisme. Det var at have NATO som modsætning til Warszawa-pagten, men efter at Warszawa-pagten er forsvundet, er NATO's legitimitet som et redskab for USA's dominans ikke længere berettiget. Det er ikke at tage del i alle de krige, som vi ikke er nødt til at intervenere i. Det er, at Latinamerika i kraft af dets forbindelser med Portugal og Spanien ikke er USA's baggård.

At sige alt dette, er ikke at sige, at man er USA's fjende, men det er at være patriotisk og bekymret for sit eget land.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Nyt partnerskab? EU lover USA genoprustning og tæt militært samarbejde.

Europa-Parlamentet har i dag med et stort flertal stemt for et nyt transatlantisk partnerskab, og det udtrykte samtidig sin særlige støtte til et tæt militært samarbejde mellem EU og USA, men der er ikke fremsat nogen virkelig kritik af den fortsatte besættelse af Irak eller af den eskalerende krig i Afghanistan. CIA's torturflyvninger og benyttelsen af amerikanske militærbaser i Europa til krigene i Mellemøsten må ikke forstyrre det nye partnerskab, og heller ikke den fortsatte stationering af amerikanske atomvåben i EU's medlemsstater er et diskussionspunkt på det kommende topmøde mellem EU og USA i Wien.

Det erklærede europæisk-amerikanske våbenbroderskab kulminerer med løftet om at "øge Europas militære kapacitet" for at "etablere bedre partnerskabsforbindelser mellem EU og USA på det politiske og militære område". Dette løfte er et entydigt tilsagn om også i fremtiden at ville føre krig side om side med USA og om fortsat støtte til dem, der allerede bliver udkæmpet. Ikke desto mindre er det egentlige mål for dem, der er ansvarlige for EU's militærpolitik, at intervenere militært overalt i verden helt uafhængigt af NATO og uden hjælp fra USA - således som det er tilfældet i Congo nu. Parlamentet har for længst fraveget det koncept, der baserer på et civilt Europa.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) USA er EU' største og bedste allierede. Enhver diskussion om forholdet mellem de to sider af Atlanten må tage sit udgangspunkt i denne præmis, hvortil bør føjes to centrale overvejelser. Det forhold, at vi er potentielle konkurrenter på diverse områder gør os ikke mindre allierede, og at vi er de bedste allierede, gør os ikke ens. Vi er forskellige aktører, med projekter, hensigter og interesser, der ikke altid er sammenfaldende, men vi er partnere med det samme samfundssyn og med det samme begreb om et humant fællesskab.

De seneste år er der opstået vanskeligheder, der dog i de fleste tilfælde har kunnet løses. Den opfattelse, at det er USA, der har skabt en intern splittelse i Europa, er forkert. Faktum er, at EU selv ikke er en enhed med kun ét syn på de udenrigspolitiske vilkår. Lad os derfor koncentrere os om det, der fremmer vores forhold, og lade de ideologiske fordomme vige, der er så tydelige i en vis opposition mod enhver form for tilnærmelse mellem de to sider af Atlanten.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg selv og mine kolleger fra det britiske Konservative parti støtter stærke transatlantiske forbindelser, både politisk og økonomisk. Men spørgsmålet om et absolut forbud mod dødsstraf er fortsat et samvittighedsspørgsmål for de enkelte MEP'er. Ikke desto mindre fordømmer vi alle enhver uhensigtsmæssig og overdreven brug af dødsstraf i lande som Kina og Iran.

Vi mener ikke, at spørgsmål om forbrydelser mod den internationale humanitære lovgivning skal behandles ved Den Internationale Straffedomstol, men derimod af FN ved ad hoc-domstole.

Desuden tror vi ikke, at en umiddelbar lukning af Guantánamo-fængslet er ønskeligt eller praktisk muligt, idet krigen mod terror fortsat er en prioritet for både USA og EU. Men på længere sigt vil det være i USA's interesse at lukke det.

Betænkning af Erika Mann (A6-0131/2006)

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil gerne lykønske min kollega, Erika Mann, med hendes betænkning om de økonomiske forbindelser mellem EU og USA. Men samtidig vil jeg gerne fremsætte et forbehold. Jeg har altid indtaget den holdning, at det er lige så vigtigt om ikke vigtigere at uddybe Unionen som at udvide den. Her opfordres til at oprette et frihandelsområde med USA inden 2015. Det er jeg principielt ikke imod. Det afhænger af udviklingen på andre områder. Jeg har ikke kæmpet for at beskytte Unionens sociale dimension, som er af vital betydning for almindelige europæere, for at give køb på den ad bagdøren gennem oprettelsen af et gigantisk frihandelsområde. Jeg har altid fortalt modstandere af progressive kræfter og fagbevægelsen inden for NAFTA's generalforsamling, at de tog fejl. De bør ikke modsætte sig en tæt økonomisk integration med Mexico og Canada, som uvægerligt vil ledsage globaliseringen, men snarere kræve en demokratisering gennem oprettelse af en parlamentarisk forsamling for NAFTA med henblik på at fremme den sociale dimension.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Fru Manns betænkning er meget kritisk over for USA's politik, som efter hendes smag er for optaget af nationale interesser. Jeg respekterer denne holdning, selv om jeg ikke deler den, men jeg kunne godt tænke mig at se en tilsvarende grad af krav og indignation, når Parlamentet drøfter EU's forbindelser med lande, der stadig findes koncentrations- og tvangsarbejdslejre.

For at vende tilbage til sagens kerne har jeg ingen indvendinger imod at styrke det økonomiske samarbejde mellem USA og Europa, hvis det var til gensidig gavn for begge parter. På den anden side tjener det i den forbindelse ikke noget formål at skabe et transatlantisk marked uden hindringer, et ægte indre marked efter europæisk model, med sin del af lovgivningsmæssige harmoniseringer og med mulighed for udvidelse på hele det amerikanske kontinent. Vi taler ikke længere om et frihandelsområde, men om fuldstændig økonomisk integration. Før politisk integration?

Denne betænkning er symptomatisk for et Europa, der nægter at pålægge respekt for medlemsstaternes interesser, samtidig med at det forsøger at integrere dem, slutte dem sammen og få dem til at forsvinde i en vældig global masse.

Det kan vi kun forkaste.

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Et frihandelsområde er et område uden hindringer, særlig toldbarrierer. Det er et fælles marked, næsten ligesom det europæiske marked. Det transatlantiske frihandelsområde er derfor et fælles marked fra Warszawa til San Francisco, fra Helsinki til Patagonien og fra Malta til det nordlige Canada. Selv om den europæiske befolkning forestilller sig, at den politiske debat drejer sig om forfatningstraktatens fremtid, er virkeligheden ret enkel. Det drejer sig om fra 2010-2015, dvs. på fem år, om at opbygge et politisk og økonomisk organ bestående af op til 45 lande af de 193 lande i verden.

I stilhed markerer fru Manns betænkning en overgang fra europæisk integration til en politisk integration, der omfatter en fjerdedel af verden. Det ville betyde et parlament med 45 lande, en fælles handelsdomstol og begyndelsen til en fælles lovgivning.

Efter 90 år er Paul Valérys forudsigelse om, at Europa stiler efter at blive ledet af et amerikansk udvalg ved at blive til virkelighed.

Farvel Europa, goddag Verden! Fru Mann er kommet med to meddelelser: den europæiske tankes død og en verdensorganisations fødsel.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De transatlantiske forbindelser dækker et bredere felt end blot de økonomiske forbindelser, og som vi må være opmærksomme på, når vi behandler dette spørgsmål. EU og USA spiller en enestående rolle i verdenshandelen. Af den årsag mener jeg, at denne debat må omfatte tre fundamentale punkter.

Det første er loyalitet. De økonomiske forbindelser mellem de to bør hvile på tillid, overholdelse af aftaler og beskyttelse af de amerikanske og europæiske økonomiske aktørers rettigheder, både de forskellige producenter og forbrugerne.

Det andet er det internationale samarbejde. Trods indlysende og oplagte grunde til uenighed og konkurrence, burde det være muligt at finde en forståelse, der fremmer en mere retfærdig, gennemsigtig og udviklingsorienteret verdenshandel.

Det sidste er fællesskabet om både bestræbelser og løsninger, hvad angår de væsentligste udfordringer i verden, som begge parter står over for. Det gælder ikke blot økonomien (f.eks. energispørgsmålet, økonomiske magters vækst som Kina og Indien samt fattigdom i verden), men også på bl.a. sikkerhedsområdet.

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg vil her forklare, hvorfor jeg stemte imod fru Manns betænkning om transatlantiske økonomiske forbindelser mellem USA og EU.

Generelt set dækker betænkningen alt for mange fuldstændig forskellige områder, som efter min mening burde gøres til genstand for særskilte betænkninger. Jeg mener derfor, at betænkningens indhold skulle have været bedre målrettet.

Betænkningen kunne endvidere få tragiske konsekvenser for Europa. Den åbner ganske vist døren for et frihandelsområde mellem USA og EU, hvilket ville øge risikoen for, at USA's bearbejdningsmodel for landbruget trænger ind i Europa.

Dette er imod et princip, jeg som socialist føler, at jeg har pligt til at forsvare, nemlig et socialt Europa baseret på solidaritetsprincipper.

Betænkning af Langen (A6-0191/2006)

  Zsolt László Becsey (PPE-DE). - (HU) Hr. formand! Jeg stemte til sidst for Langen-betænkningen, men kun fordi vi også har godkendt det mundtlige ændringsforslag fra fru Starkevičiūtė. Med hensyn til ændringsforslag 2 og 16 stemte jeg anderledes end flertallet i min gruppe. Det ene drejer sig om et inflationskriterium og det andet om Kommissionens afgørelse vedrørende Litauen.

Jeg vil gerne sige, at grunden hertil er, at selv den måde, som Parlamentet behandler dette emne, uden en seriøs debat, er oprørende. Det er oprørende, at Kommissionen træffer en strategisk beslutning, og for første gang godkender den nogen af hensyn til udvidelsen af euroområdet.

Kommissionen har truffet en strategisk beslutning, fordi den ikke engang forelagde det for os til drøftelse. Dette er uacceptabelt, særlig når Kommissionen har gjort det på grundlag af tvivlsomme inflationsrelatede kriterier og andre kriterier, og den drager et land, der har ydet mange ofre, til ansvar for kriterier, som 4-5 medlemsstater løbende undlader at overholde.

Jeg tror, at hele denne procedure skader ikke kun Parlamentets troværdighed, men også EU's og euroområdets troværdighed i de lande, der blev optaget i 2004, eller som bliver optaget i fremtiden. Derfor har både Kommissionen og den del af Parlamentet, der ikke ønskede en længere drøftelse om Kommissionens unilaterale beslutning, et meget stort ansvar.

  Vytautas Landsbergis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Kommissionens beslutning om at holde Litauen uden for euroområdet og de dertil hørende muligheder for hurtig integration med lande, der er nået længere, var baseret på en formel skrivelse vedrørende den litauiske økonomis brud på inflationsgrænsen, endda med en minimal og omdiskuteret margen.

Regeringen i Vilnius blev væltet i går på grund af byrden fra større fejltagelser og fiaskoer end manglende opmærksomhed og omhu for at holde inflationsprogrammet på den rigtige side af grænsen og undgå risikoen for at få negative nul komma nul. Det skal ikke kun holde linjen på den europæiske scene, navnlig som et nyt og ikke stort land.

Her må jeg desværre sige, at en ulige behandling af medlemsstater er tydelig på højere niveauer i EU-forvaltningen, herunder også Kommissionen. Da to store medlemsstater ikke overholdt stabilitetspagten - og det var ikke med en lille margen som i Litauens tilfælde - blev disse store lande ikke bebrejdet eller straffet, men tværtimod belønnet. Den økonomiske fejlforvaltning blev ikke ændret - loven blev ændret, så den var i overensstemmelse med fejlforvaltningen. I vores tilfælde straffede Kommissionen ikke vores tidligere regering, men skubbede i stedet hele nationen til side.

Desuden skete der noget slemt med EU's østgrænse, efter at Rusland brød præsident Putins bindende underskrift ved 2003-topmødet, hvor man lovede at indgå aftaler med Estland og Letland meget snart. Rusland afviste endda et dokument, der allerede var ratificeret af det estiske parlament. EU's holdning var ret så skammelig: I stedet for at bakke op om sin medlemsstat, strøg EU i stedet Rusland med hårene og lod igen Estland klare Big Brother alene.

Jeg vil gerne have mit land, Litauen, ind i både euroområdet, men også det fælles europæiske område for energisikkerhed. Med hensyn til euroområdet har Europa-Parlamentet vedtaget nogle positive udtalelser i ændringsforslag, der er kritiske over for Kommissionen, og derfor skiftede jeg mening og stemte for hr. Langens betænkning.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Den fælles europæiske valuta kan meget vel bidrage til at opbygge en fælles europæisk identitet, og dermed burde man uden tvivl byde Den Slovenske Republik velkommen til euroområdet.

Men euroen må under ingen omstændigheder blive benyttet til at føre politik med historiske symboler. Når f.eks. Slovenien insisterer på, at østrigske symboler som fyrsterne af Kärntens kroningssten skal pryde landets euromønter, så er der tale om en provokation, som kan fortolkes som historiske territorialkrav fra Laibachs side, også kendt som Ljubljana.

Da der allerede har været problemer med tyrkiske mønter, bør vi efter min opfattelse skærpe vores egne krav med hensyn til udformningen af euromønterne. Derfor har jeg stemt imod hr. Langens betænkning.

  Jan Andersson, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Hvad angår ændringsforslag 9, så har Sverige ved en folkeafstemning i år 2003 sagt nej til at indføre euroen som valuta. Dermed er spørgsmålet afgjort for Sveriges vedkommende inden for den nærmeste fremtid.

Vi mener, at EU ikke skal teste det svenske folks opfattelse ved at tage stilling for eller imod en eventuel undtagelsesklausul.

  David Casa (PPE-DE), skriftlig. - (MT) Vedtagelsen af eurovalutaen bør være baseret på bestemte kriterier. Det tidspunkt, hvor et land skal opfylde tiltrædelseskriterier, samt konvergensperioden bør fastsættes. Det tidsrum, et land tilbringer i ERM II-mekanismen, skal fastsættes. Der skal også fastsættes en konvergenssats.

Vedtagelsen af euroen bør lette konvergeringen af landenes økonomi. De fleste af disse økonomier er bundet til andre EU-landes økonomier.

Fordelene ved optagelse er gennemsigtighed i grænseoverskridende priser, øget konkurrenceevne til fordel for forbrugeren, afskaffelse af transaktionsomkostninger og ingen risiko til gengæld.

EU skal sikre, at de kriterier, der anvendes, for at et land kan blive optaget i euroområdet, er de samme for alle, og at vurderingen af kriterierne er gennemsigtig.

Vi skal være forsigtige og ikke gå i fælden med at anvende optagelse i euroområdet som et middel til at udkæmpe andre slag, som er fuldstændig irrelevante. Optagelse i euroområdet bør baseres på Maastricht-kriterierne og bør ikke få andre konsekvenser. Vi skal sikre, at de beslutninger, vi træffer i den forbindelse vedrørende visse lande, ikke bidrager til at styrke de euroskeptikere, som anvender EU's beslutninger til at undermine dets resultater.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) Ved afstemningen om euroen har jeg undladt at stemme om, hvorvidt den svenske folkeafstemning skal betragtes som en undtagelse. Begæringen er fremsat ud fra den fejlagtige forestilling om, at Sverige bliver tvunget til at acceptere den fælles valuta i strid med resultatet af folkeafstemningen. Det er naturligvis ikke tilfældet. Derimod går begæringen for langt, da den bygger på en urimelig tanke om, at enkelte lande gennem folkeafstemning kan fravælge dele af de fælles traktater. En konsekvent anvendelse af et sådant princip er helt sikkert utænkelig.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over Langen-betænkningen, men fra et britisk perspektiv gør den mig skrækslagen. Vores manglende deltagelse i den fælles valuta koster os allerede milliarder i indadrettede investeringer og 10 tusinder af arbejdspladser. De 10 nye medlemsstater er allerede ivrige efter at komme med, idet de stemte for ved separate og enstemmigt positive folkeafstemninger inden tiltrædelsen. Det bliver en trist dag for Storbritannien, dets befolkning og økonomi, når lande som Slovenien og Litauen, Estland og Malta indfører euroen, mens Storbritannien kigger på fra sidelinjen, holdt uden for verdens mest succesfulde valuta, kastet frem og tilbage af en eurogruppe, der træffer beslutninger af vital betydning for vores økonomi, men uden input fra vores side og ligegyldig over for vores interesser.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Her er en ny fase af EU's vilde flugt, nemlig nye medlemsstaters medlemskab af den fælles valuta. Langen-betænkningen forsøger at finde en ny balance mellem dogmatisk tilslutning til Maastricht-kriterierne og stabilitetspagten, ros til euroen og hensyn til sund fornuft vedrørende, hvorvidt landene er parate til at blive optaget, eller endog euroområdets kapacitet til at klare en udvidelse, som vil øge forskelligartetheden og følgelig problemerne i euroområdet.

Den fælles valuta har et betydeligt ansvar for ringe vækst i de lande, som har vedtaget den (uhensigtsmæssige rentesatser og ufordelagtige valutakurser). Det er ikke nødvendigt at trække nye ofre ind i denne situation. Gad vide, om borgerne i disse lande, som først for nylig rystede kommunismens åg af sig, er klar over det uigenkaldelige tab af suverænitet, der følger med vedtagelsen af euroen? Er de først og fremmest klar over, at tabet af deres nationale valuta blev fastsat i tiltrædelsestraktaten? Vi skal ikke fokusere på at informere dem om det praktiske i forbindelse med overgangen til euroen i deres land, men i stedet om at høre dem igen ved hjælp af en folkeafstemning om tabet af deres valuta.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte for ændringsforslag 9, da jeg mener, at Sverige bør kræve undtagelse efter euroafstemningen i Sverige i 2003. Derimod mener jeg, at det er op til Sverige at ansøge om undtagelsen. EU bør ikke automatisk betragte Sveriges nej som en undtagelsesklausul.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Jeg har stemt for Langen-betænkningen om udvidelsen af euroområdet, fordi jeg mener, at Kommissionen skal holde fast ved kriterierne for medlemskab af euroområdet. Kun på den måde kan euroområdet fortsat berettige den tillid, vi har til det.

Min gruppe mener, at Slovenien og Litauen i princippet er klar til euroen. Disse landes optagelse i euroområdet vil være til gavn for hele den europæiske økonomi. Den handledygtighed, med hvilken de har gennemført økonomiske reformer i de seneste år, burde være et incitament for alle eurolande.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Ingen betvivler, at enhver medlemsstat, der ønsker at blive medlem af euroområdet, skal opfylde Maastricht-kriterierne som fastsat i EF-traktaten. Europa-Parlamentet har altid udtalt, at det mener, at disse kriterier nøje skal overholdes uden undtagelser.

Selv om Økonomi- og Valutaudvalget i sin betænkning har valgt ikke at fokusere på henstillinger angående specifikke landes forberedelsesgrad, er forholdet det, at denne afstemning først og fremmest er kommet til at dreje sig om den negative bedømmelse af Litauen. Landet opfylder alle konvergenskriterierne, men afviger en smule, fordi inflationen i de seneste 12 måneder har været en anelse over den fastsatte grænse. Det har fået mig til at tilslutte mig og stemme for ændringsforslag 2 med anmodning om en klar og udtømmende redegørelse for beregningerne angående inflationskriterierne, og med opfordring til Kommissionen om at ajourføre sin beretning om Litauen, så det hurtigere kan blive medlem af euroområdet.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg undlader at stemme ved afstemningen om, hvordan lande teknisk set skal gennemføre en overgang til euroen. Jeg stemmer imidlertid imod de forslag, som har til formål at øge bekæmpelsen af inflationen og tilsidesætte andre mål. Jeg stemmer ja til betænkningen på grund af den massive kritik af Litauens behandling.

  Sahra Wagenknecht (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Jeg stemte hverken for eller imod, da jeg mener, at der bør gælde de samme kriterier for alle EU's medlemsstater, og at udvidelsen af euroområdet ikke må være forbundet med strengere kriterier for nye medlemsstater. Den kendsgerning, at jeg hverken stemte for eller imod, ændrer dog intet ved min grundlæggende kritik af stabilitetspagten, som er et fuldkommen uegnet instrument til at løse EU's økonomiske og sociale problemer og kun gavner koncernerne og de formuende. Vi har ikke brug for en pagt, som ensidigt favoriserer prisstabilitet, men for en social- og beskæftigelsespagt, som dækker befolkningens behov. At tiltræde euroområdet under de nuværende betingelser vil gavne menneskene i de nye medlemsstater lige så lidt som i de gamle - det vil snarere skade dem.

Betænkning af Grech (A6-0188/2006)

  Jan Andersson, Anna Hedh, Ewa Hedkvist Petersen, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater er imod Parlamentets mødeperioder i Strasbourg og stiller os tvivlende over for, at Parlamentet har afsat en betydelig post til at købe bygninger i Strasbourg for. Dette spørgsmål er især kontroversielt, da det stadig undersøges, om der har været uregelmæssigheder i sagen om Parlamentets bygninger i Strasbourg.

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for betænkningen om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2007. Vi værdsætter ambitionerne om en streng behandling af forvaltningens forslag.

Vores godkendelse indebærer ikke, at vi støtter budgettets retning på alle områder. Vi er f.eks. som tidligere skeptiske over for, at Europa-Parlamentets informationsvirksomhed synes at overtage medlemsstaternes og de politiske gruppers rolle. Vi mener ikke, at det er berettiget at bygge et Europa-hus i Bruxelles, eller at Europa-Parlamentet skal købe bygningerne i Strasbourg.

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Denne betænkning havde kunnet indeholde meget mere af almen interesse, når det gælder Europa-Parlamentets budget. Betænkningen burde klargøre, at Europa-Parlamentets budget under ingen omstændigheder skal dække underskud i parlamentsmedlemmernes pensionsfond. På samme måde burde betænkningen have indeholdt en udtalelse om, at parlamentsmedlemmernes generøse rejseerstatningssystem skal reformeres, og at kun faktiske rejseudgifter og intet andet skal udbetales til dem for deres rejser.

Betænkningen indeholder bl.a. en udtalelse om en stigning af bevillingen på 4 millioner euro til de politiske grupper og de europæiske partier. Det kan jeg ikke støtte, hvilket er en af årsagerne til, at jeg vælger at stemme nej til betænkningen i sin helhed.

  Mairead McGuinness (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at angrebene i stykke 46 er malplacerede, eftersom EU's institutioner og medlemsstater har indgået aftaler vedrørende supplerende sprogs status og deres brug som arbejdssprog i disse institutioner, navnlig det irske sprog. Der er indført økonomiske foranstaltninger til finansiering af disse initiativer, og det bør vi anerkende, som det sig hør og bør.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) De, som stemmer imod punkt 4 (50 millioner euro til indkøb af bygningerne i Strasbourg og 25 millioner euro til propaganda), påvirker ikke budgettet, men forsøger blot at hemmeligholde sløseriet for vælgerne. Jeg stemmer dog nej til betænkningen, da jeg ikke ønsker, at pengene skal sløses væk.

Betænkning af Markov (A6-0179/2006)

  Zbigniew Zaleski (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som skyggeordfører vil jeg gerne sige, at den oprindelige præmis i hr. Markovs betænkning var, at samhandel havde skabt fattigdom. Det er en holdning, som vi i vores politiske gruppe aldrig vil kunne acceptere. For os er samhandel et af de vigtige våben i kampen mod fattigdom.

Vi har et socialt ansvar over for de fattigste lande. Vi mener, at får at nå millenniumudviklingsmålene må vi skabe et samhandelsmiljø, hvor udviklingslandene har reel adgang til de udviklede landes markeder. Vi mener, at der findes en sammenhæng mellem et lands velstand og dets økonomiske frihed. Vi støtter bistandsprogrammer, men de skal være effektive. De skal kædes sammen med det økonomiske og sociale klima i modtagerlandene, og de skal sigte mod at forbedre et demokratisk styre.

(PL) Formålet med at forbinde handel og udvikling er at gavne befolkningen, og særlig de fattige. I stedet for at bruge store summer på direkte bistand kan det være bedre at styrke fattige lande gennem økonomisk samarbejde, herunder handel og udveksling af varer, tjenesteydelser og kvalifikationer, således at de kan skabe deres egen velstand. Gradvis liberalisering i den nuværende økonomiske differentieringsfase er en følsom idé. Pludselig liberalisering er ikke blevet til virkelighed, f.eks. i Kinas tilfælde. Selv om tonen i betænkningen er meget socialt orienteret, indeholder den mange forslag, som konstruktivt vil fremme udvikling gennem fri og retfærdig international handel. Trods forbeholdene fra medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har jeg som skyggeordfører foreslået at godkende betænkningen, for hvis aktørerne på dette område anvender den ansvarligt og fornuftigt, kan den bidrage til at udligne forskellene i levestandard og hæve standarderne i de fattigste lande.

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg er glad for at kunne tilslutte mig den tidligere taler, som allerede har fremsat nogle meget velbegrundede pointer om Markov-betænkningen. Jeg vil tilføje, at jeg også mener, at opfordringen til den storstilede annullering af udviklingslandes gæld ikke vil få den store virkning, ikke bidrager særlig meget til en løsning og endog kunne få den modsatte virkning, fordi den allerede begrænsede kontrol af disse udviklingslande, af ledelsen af disse lande, der foretages af organisationer såsom IMF og andre internationale institutioner, ville blive meget mere vanskelig, ja, endog umulig. Jeg tror, at det kun er de meget korrupte, uduelige og ødsle afrikanske ledere og andre ledere, der ville få gavn af det, og som ville blive endnu rigere. Jeg ved, at jeg risikerer at blive genstand for løftede pegefingre fra personer såsom Louis Michel, Bob Geldof og Bono, men jeg fastholder - og det er den rene og skære sandhed - at den store tragedie i mange udviklingslande, særlig i det sorte Afrika, er, at de udplyndres og berøves af deres egne ledere. Jeg tror, at det er den første konklusion, vi er nødt til at drage, før vi kan begynde at give fattige mennesker ægte bistand.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne betænkning, hvori man diskuterer den rolle, som handelspolitikken har spillet og vil kunne spille i retning af udvikling og bekæmpelse af fattigdom, idet man samtidig tager hensyn til den komplekse sammenhæng mellem disse to.

De mest fremtrædende aspekter af betænkningen er fokuseret på det forhold, at mens der har været en generel stigning i BNP pr. indbygger på verdensplan, har antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, også været stigende. I betænkningen giver man derfor udtryk for, at der er behov for radikale ændringer, både i de udviklede lande og i udviklingslandene med henblik på at afhjælpe problemerne bag denne evigt voksende fattigdom.

Derfor er budskabet ganske klart: Når vi kigger på liberaliseringens fordele, må vi ikke glemme den konkrete virkelighed med forskellene i velstandsniveauet i verden af i dag.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Handel er et vigtigt redskab til udvikling og fattigdomsreduktion, men det kan kun lade sig gøre at opnå reelle fremskridt for disse mål, hvis der indføres retfærdige regler på internationalt plan. Det synes imidlertid ikke at være nogen let opgave at sikre, at handelspolitikken bidrager til løsning af fattigdomsproblemet.

Åbning af grænserne for den internationale handel er af overordentlig betydning for samfundenes udvikling, men det har kunnet konstateres, at de fattige lande ikke altid formår at beskytte sig imod de negative følger eller udnytte mulighederne.

Jeg mener derfor, at mindre tilpasninger af WTO-forhandlingerne, hvad angår miljø, landbrug, råstoffer, offentlige tjenesteydelser og sundhed samt industrialisering, vil betyde, at disse befolkninger kan drage større fordele af handelen.

Vi bør fortsat søge at fremme støtte udvikling og demokrati i udviklingslandene, så landenes befolkninger kan få værdige og rimelige arbejdsforhold og vækstmuligheder.

  Anders Wijkman (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Globaliseringen indeholder en række muligheder, ikke mindst for at mindske fattigdommen. Handel og teknisk samarbejde bidrager til at forstærke de fattige landes økonomi. Samtidig er der risici og problemer. De fattigste lande mangler ofte forudsætninger for at deltage i det økonomiske samarbejde på grund af manglende kapacitet m.m. og risikerer at halte endnu mere bagefter.

Desuden kendetegnes miljølovgivningen på internationalt niveau - som i mange fattige lande - af store mangler, hvilket betyder, at affaldsprodukter, plyndring og uholdbar udnyttelse af forskellige naturressourcer såsom skov og fiskeressourcer øges hurtigt og forstærkes i kraft af den hurtigt voksende handel. Man skal snarest tage fat på disse problemer, hvis ikke globaliseringens fordele skal vendes til ulemper.

Betænkning af Vidal-Quadras (A6-0160/2006)

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gene benytte lejligheden til at forklare, hvorfor jeg ikke kunne stemme for Vidal-Quadras-betænkningen. Allerede i 1997 vedtog EU at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder til 12 % inden 2010. Det lader dog til, at vi i bedste fald når en stigning på 8 %. På baggrund af disse tal er det tvivlsomt, om vi kan nå det fastsatte mål - at nedbringe det nuværende energiforbrug med en femtedel inden 2020.

I stedet for løbende at forhøje midlerne til EU's atomforskningsprogram, burde vi efter min mening hellere lade disse penge komme områder med fremtidsperspektiver som vedvarende energikilder og energieffektivitet til gode.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Grønbogen om energieffektivitet tjener som grundlag for Kommissionens handlingsplan, et særdeles vigtigt dokument, der spiller en afgørende rolle for indsatsen mod klimaforandringer, miljøforurening, misbrug af naturressourcerne og energiforsyningssikkerhed.

Ordføreren nævner nogle meget vigtige strategiske faktorer, hvis vi skal nå målet om at reducere EU's energiforbrug med 20 % inden 2020, som Kommissionen foreslår.

Oplysning, uddannelse og motivering af befolkningen til at ændre forbrugsvaner, øget brug af kraft-varme-teknologier, den offentlige sektors eksemplariske anvendelse af renere transport og effektiv belysning samt energibesparelseskontrakter er enkle foranstaltninger, der kan betyde store energibesparelser.

Ordføreren lægger endvidere særlig vægt på energimarkedets ustabile karakter og på de seneste olieprisstigninger, der gør, at den aktuelle situation afviger fra den, som gjaldt, da Kommissionen udarbejdede grønbogen.

Jeg støtter derfor Alejo Vidal-Quadras' betænkning.

  Bairbre de Brún, Ole Krarup, Jonas Sjöstedt og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi er modstandere af en liberalisering af energimarkederne. Vi mener ikke, at det er vigtigt for at styrke konkurrenceevnen, håndtere energipriserne og styrke forsyningssikkerheden og energieffektiviteten. Men vi har besluttet at stemme for betænkningen, eftersom den indeholder nogle positive forslag vedrørende energieffektivitet, besparelser og adgang til energi for dårligt stillede medborgere.

Betænkning af Járóka (A6-0148/2006)

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen handler om romakvindernes situation i EU og den komplekse og mangesidede diskrimination, som romakvinder udsættes for i EU's medlemsstater. Junilisten værner om romakvindernes mulighed for bedre at kunne beskytte deres reproduktive og seksuelle sundhed.

Junilistens grundlæggende holdning er, at både ligestillingsspørgsmål og etnisk diskrimination bør prioriteres højt, da der mangler handling på begge områder. Det betyder dog ikke, at det er EU's opgave. Junilisten er overbevist om, at dette arbejde bedst sker på nationalt niveau.

Medlemsstaterne udviser stor mangfoldighed i kultur og traditioner. Derfor tror vi, at man på nationalt niveau kan have en mere pluralistisk og fleksibel fremgangsmåde i arbejdet med at realisere målet om lige muligheder for kvinder og mænd.

Jeg har dermed valgt at stemme nej til betænkningen i dens helhed.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg selv og mine kolleger fra det britiske Konservative parti er stærke tilhængere af lige muligheder for alle kvinder, herunder romakvinder over hele Europa.

Vi har imidlertid hverken stemt for eller imod denne betænkning i dag, idet vi ikke er tilhængere af oprettelsen af nye EU-agenturer og -institutter (som beskrevet i stykke 1), som vil medføre yderligere byrder på skatteyderne og øge bureaukratiet uden nogen bevislige fordele for de borgere, de formodes at gavne.

Betænkning af De Keyser (A6-0159/2006)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har afstået fra at deltage i afstemningen om betænkningen om kvinders situation i væbnede konflikter. Vi er naturligvis lige så oprørte som ordføreren over krigens rædsler og de menneskelige lidelser, som krig og terrorisme forårsager.

Betænkningens udgangspunkt fører imidlertid til det ejendommelige ræsonnement om, at gruppen af mænds og gruppen af kvinders lidelse såvel som skyld og ansvar gradueres for at passe på kravet om, at kvinder skal opdeles i kvoter i forskellige sammenhænge. I forsøget på at forhindre konflikter og stoppe terrorisme skal det netop være målet, og de bedste metoder til at nå dertil skal anvendes. Betænkningens mange forslag, om end de er lovlige, risikerer at flytte fokus fra målet om fredsarbejde til disse former. Kvotering af kvinder i fredsbevarende og fredsskabende grupper og fredsforhandlinger risikerer at modvirke målet om at forhindre lidelse.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Véronique De Keysers betænkning, fordi den giver en god diagnose af situationen anskuet i en tredelt optik: kvinder som krigsofre, kvinder som fredsstiftere og kvinder og krig.

Af betænkningen fremgår det også, at kvinder trods alle de europæiske og internationale organisationers resolutioner ikke inddrages i forebyggelse og løsning af konflikter eller i de fredsbevarende operationer osv. Henstillingen om at udarbejde praktiske handlingsplaner til at udpege eksisterende begrænsninger er derfor fuldt berettiget.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg selv og mine kolleger fra det britiske Konservative parti er varme tilhængere af at yde støtte til ofre for seksuelt misbrug og andre forbrydelser under og efter konflikter. Vi støtter de foranstaltninger, der skitseres i denne betænkning, herunder retsforfølgelse af de skyldige i folkedrab og krigsforbrydelser samt andre forbrydelser, der nævnes i denne betænkning.

Vi har imidlertid stemt hverken for eller i mod denne betænkning i dag, fordi vi ikke støtter princippet om tilfældige kvoter af mænd eller kvinder på noget område, herunder det, der foreslås i denne betænkning. Princippet om kvoter er efter vores mening nedværdigende for kvinder.

  Ole Krarup (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Selv om betænkningen som helhed er progressiv hvad angår kvinders situation under væbnede konflikter og deres rolle ved genopbygningen og den demokratiske proces i lande efter konflikter, har vi besluttet at stemme hverken for eller imod på grund af de stykker, hvori der udtrykkes støtte til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Militariseringen af EU bliver fremmet under dække af kvinders deployering i væbnede konflikter.

Hovedelementerne i fru De Keysers betænkning, som virkelig vedrører kvinder i væbnede konflikter, er som helhed gode, men ordføreren har ikke været i stand til at adskille betænkningens egentlige emne og generelle holdninger til EU's militærpolitik fra hinanden. Der er ikke mindre end syv positive henvisninger til den aktuelle ESFP, hvilket forringer betænkningen og gør det umuligt for mig at stemme for den. På et punkt går betænkningen så vidt som til at tilskynde EU "til at udvise større opmærksomhed over for tilstedeværelse, forberedelse, uddannelse og udrustning af politistyrker i sine militære missioner, eftersom politienhederne er det vigtigste middel til at garantere sikkerheden for den civile befolkning, navnlig kvinder og børn". Hvad ideologien bag den angivelige "humanitære intervention" helt nøjagtigt har at gøre i denne betænkning, forbliver en hemmelighed, som kun Europa-Parlamentets store partier kender, der betingelsesløst slår til lyd for EU's militarisering. Kvinders deployering i væbnede konflikter skal benyttes som påskud til at skabe konsensus for militariseringen af EU, og derfor har jeg stemt nej til fru De Keysers betænkning. Det er den forkerte tilgang at give stadig flere penge ud på rustningsforskning og på at bevæbne EU til tænderne, så EU bliver i stand til at føre krig. Ethvert forsøg på at benytte angivelige humanitære motiver til at legitimere militariseringen af EU må afvises.

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg har som ordfører på dette område i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU haft anledning til at beskæftige mig med rehabilitering efter konflikter.

I den sammenhæng blev der lang stor vægt på lighed mellem kønnene i forebyggelse og læsning af konflikter og på, at inddrage kvinderne i den politiske beslutningsproces og i udformningen af konfliktløsningsstrategier.

Jeg vil gerne bekræfte, at der bør ydes alt mulig støtte til kvindeige kombattanter, flygtninge og ofre for fysisk vold, krækelser og seksuelt misbrug. Vi må fastholde vores engagement og stå bi med størst mulig solidaritet over for disse chokerende handlinger.

Jeg beklager, at ordføreren benytter kvinders lidelser i konfliktsituationer som anledning til at pånøde og udbrede sin opfattelse af "seksuel og reproduktiv sundhed", herunder fremme af abort, der ganske givet ikke accepteres af alle medlemsstater. Som jeg allerede har sagt, stemmer jeg ikke for en tekst, der ikke tydeliggør dette begreb, og som dvider det ud over forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme, deriblandt hiv/aids og sikring af gode forhold for kvinder ved gravidet, fødsel og barsel.

  Jonas Sjöstedt og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Selv om betænkningen som helhed er progressiv hvad angår kvinders situation under væbnede konflikter og deres rolle ved genopbygningen og den demokratiske proces i lande efter konflikter, har vi besluttet at stemme hverken for eller imod på grund af de stykker, hvori der udtrykkes støtte til den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.