Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2004/0165(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0220/2006

Forhandlinger :

PV 04/07/2006 - 5
CRE 04/07/2006 - 5

Afstemninger :

PV 04/07/2006 - 6.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0285

Forhandlinger
Tirsdag den 4. juli 2006 - Strasbourg EUT-udgave

7. Stemmeforklaringer
PV
  

Betænkning af Cavada (A6-0215/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand! Ulovlig indvandring til Europa og den dermed forbundne kriminalitet bliver i stigende grad til et akut problem i lyset af regelrette migrationsstorme. Vi kan kun skåne disse ulovlige indvandrere for at omkomme på rejsen eller friste en tilværelse under slavelignende forhold i EU, hvis vi driver et relevant oplysningsarbejde i oprindelseslandene og konsekvent sender ulovlige indvandrere tilbage. Det er tidens tegn, hvilket vi også bør konkludere af Cavada-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Her er der tale om afgørende foranstaltninger mod menneskesmugling. Menneskesmuglere tjener i dag lige så store penge som narkodealere. EU har vedtaget mange foranstaltninger i kampen mod menneskesmugling, men det er ikke tilstrækkeligt. Derfor glæder det mig, at EU nu har indledt forhandlinger med FN og har underskrevet en tillægsprotokol, som sikrer, at der fremover samarbejdes ud over EU med andre stater i kampen mod menneskesmugling.

Jeg har derfor støttet EU's underskrivelse af tillægsprotokollen, fordi der dermed skabes endnu et våben i kampen mod menneskesmugling og dermed også mod organiseret kriminalitet.

 
  
  

Betænkning af Cavada (A6-0214/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Det handler om det andet område, nemlig om menneskehandel. Også her har EU underskrevet en tillægsprotokoll. Menneskehandel er også en af den moderne tids store forbrydelser, hvormed der opnås millionfortjenester på enkelte menneskers bekostning.

EU træffer egnede foranstaltninger, men er ikke i stand til at klare problemet alene. Derfor er det nødvendigt at søge tilstrækkeligt samarbejde ud over EU. Med FN's protokol har vi fået et nyt folkeretligt instrument til at træffe mere velegnede foranstaltninger end hidtil for alle berørte stater i kampen mod menneskehandel. Dermed udfører vi på den ene side en humanitær handling, og på den anden side bekæmper vi internationalt organiseret kriminalitet med et meget effektivt tillægsinstrument.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Menneskehandel har antaget et helt alarmerende omfang. Det antages, at omkring 700.000 mennesker bliver ofre for denne forbrydelse hvert år.

Det er et grænseoverskridende fænomen, der nødvendiggør en samordnet indsats fra det internationale samfunds side, som skal koordineres mellem de forskellige aktører. Der må etableres et effektivt samarbejde inden for bekæmpelse af organiseret kriminalitet gennem harmonisering af de forskellige nationale retssystemers definitioner på lovovertrædelser, gensidig retshjælp og fælles undersøgelser.

Det internationale samfund har taget et stort skridt fremad med vedtagelsen af De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, ratificeret af 121 lande samt EU, der er det første juridisk bindende instrument på området til bekæmpelse af kriminelle netværk.

Jeg glæder mig over, at Portugal er et af disse lande, og håber, at de syv medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret konventionen, vil gøre det snarest muligt.

Jeg bifalder protokollens konklusion, der indeholder strenge foranstaltninger til bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, ved at beskytte dem mod slaveri, seksuel udnyttelse og ulovlig beskæftigelse. Den indeholder også bestemmelser, der skal sikre ofrene både retshjælp og materiel støtte, og om foranstaltninger med henblik på fysisk og psykisk rehabilitering.

 
  
MPphoto
 
 

  Véronique Mathieu (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Over 800.000 mennesker berøres af menneskehandel hvert år. Denne form for smugling, der er forbundet med den organiserede kriminalitet, er lige så lukrativ som international handel med våben og narkotika. Menneskehandel, som sigter mod seksuel eller økonomisk udnyttelse, er en moderne form for slaveri, som krænker de grundlæggende rettigheder til den menneskelige værdighed. Det er vanskeligt og kostbart at komme denne plage til livs, for netværkerne er ofte internationale, og smuglerne drager fordel af de forskellige nationale love og manglerne i samordningssystemet.

Jeg har stemt for Rådets forslag om indgåelse af to supplerende protokoller til FN-konventionen om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, da de styrker koordineringen og harmoniseringen af procedurerne.

Selv om der er konstateret fremskridt med hensyn til forebyggelse og retsforfølgelse af smuglerne, er det fortsat afgørende, at beskyttelsen af ofrene skærpes. Ofrenes status som offer og de dermed forbundne rettigheder skal anerkendes og anvendes bedre, og der skal systematisk tilbydes juridisk, materiel og psykologisk bistand og udstedes midlertidige opholdstilladelser eller tilbydes støtte til hjemsendelse. De ofre, der har haft mod til at angive deres smuglere, skal ydes særlig beskyttelse, for alt for ofte lever de i evig angst for repressalier.

 
  
  

Betænkning af Blokland (A6-0231/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Hvert år markedsføres der ca. 800.000 t bilbatterier, 190.000 t industribatterier og -akkumulatorer og 160.000 t bærbare batterier i EU. Men disse batterier indeholder tungmetaller (kviksølv, bly og cadmium), som er skadelige for miljøet og menneskets sundhed.

For øjeblikket har imidlertid kun seks medlemsstater indført en national ordning for indsamling og genvinding af de udtjente batterier. Blandt disse finder man Belgien, hvis indsamlingsrate nærmer sig de 60 %!

Jeg er for det direktiv, vi skal stemme om, som netop har til formål at indføre en sådan ordning i hele EU inden 2008.

Enkelte af de foreslåede foranstaltninger fortjener især vores støtte, nemlig det generelle forbud mod markedsføring af batterier eller akkumulatorer, som indeholder en for stor mængde tungmetaller, definitionen af indsamlings- og genvindingsprocenter, forpligtelsen til at angive den reelle levetid på mærkatet med henblik på forbrugeroplysning og støtte til forskning i mere miljøvenlige batterier og nye genvindingsteknikker.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Eftersom næsten halvdelen af alle bærbare batterier, der sælges i EU-15, endte med at blive brændt eller bortskaffet på lossepladser i 2002, er denne betænkning et vigtigt stykke miljølovgivning.

Hovedpunkterne i betænkningen dækker de vigtigste foranstaltninger til mindskelse af skadevirkningerne ved batteriaffald.

I betænkningen kræves det, at medlemsstaterne skal sikre, at producenterne udformer udstyr på en sådan måde, at brugte batterier og akkumulatorer let kan tages ud, og at udstyret ledsages af en vejledning, der også indeholder forbrugeroplysninger. Producenterne vil nu skulle finansiere alle nettoudgifter til indsamling, behandling og genbrug af brugte batterier og akkumulatorer, uanset hvornår disse er blevet markedsført. Kapacitetsmærkningen af alle bærbare batterier, bilbatterier og akkumulatorer vil blive indført senest 12 måneder efter direktivets gennemførelsesdato.

Jeg er enig i, at man i betænkningen bør fremme forskning, der skal gøre batterierne mindre skadelige for miljøet og fremme udviklingen af nye genbrugsteknologier, og at der bør fastsættes et genbrugsmål på 50 % for ikke-skadelige batterier.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Kræver de gode borgere dybt inde i det mørkeste East Anglia et direktiv, der gør genbrug af batterier obligatorisk? Nej. Jeg tror, at de færreste overhovedet har overvejet det, og selv om de bliver opmærksomme på dette seneste eksempel på overdrevet nidkærhed fra EU-lovgivernes side, vil de alligevel smide de flade batterier fra deres transistorradioer i skraldespanden.

I præamblen til dette direktiv hedder det: "Det er ønskværdigt at harmonisere de nationale foranstaltninger vedrørende batterier og akkumulatorer". Hvem har besluttet, at det er "ønskværdigt"? Det er da et besynderligt udtryk at bruge i denne sammenhæng. En kvinde kan være "ønskværdig", men endnu et sæt dumme regler til harmonisering af vores håndtering af batterier og akkumulatorer - jeg tror det ikke.

Men med denne lovgivning lægges hele den økonomiske byrde for indførelsen af disse nye genbrugs- og bortskaffelsesfaciliteter over på producenten. I en verden ved sine fulde fem, dvs. en verden uden EU, bliver køberen af et produkt ansvarlig for, at det bortskaffes på forsvarlig vis. "Producenten-skal-betale-for-bortskaffelsen-princippet" er en del af EU-tankegangen.

Hold op med at opfinde nye metoder til at øge udgifterne ved fremstilling af alting. Virksomhederne har ikke råd til at betale disse ekstraudgifter.

 
  
  

Betænkning af Silva Peneda (A6-0220/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning støtter Rådets fælles holdning af den 12. juni 2006 om Den Europæiske Socialfond for 2007-2013. Den fælles holdning omfatter nogle positive, men utilstrækkelige aspekter, og andre, som vi er imod.

Blandt de positive aspekter fremhæver vi social integration og lighed mellem kønnene, men de er utilstrækkelige, især hvad angår fremme af arbejdets kvalitet og en stærkere indsats for at mindske indkomstforskelle og social ulighed med henblik på at indfri målet om reel økonomisk og social samhørighed.

Det er en holdning, der fortsat begrænser gennemførelsesomfanget til politikker snævert forbundne med den europæiske beskæftigelsesstrategis og Lissabon-strategiens retningslinjer og henstillinger, der som bekendt har medvirket til at uddybe ulighederne og fremme deregulering af arbejdsmarkedet.

Medlemsstaterne skal dog definere deres prioriteter og finansieringsområder, hvorfor der er et vist manøvrerum, som landene kan udnytte til at gennemføre rigtige foranstaltninger.

Vi har derfor undladt at stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Thomas Mann, (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg har stemt for hr. Silva Penedas betænkning. Tre fjerdedele af ændringsforslagene fra Beskæftigelses- og Socialudvalget blev først accepteret af Rådet med kvalificeret flertal og derefter også af Kommissionen. Igen har det østrigske formandskabs gode arbejde givet resultater, idet formandskabet arbejdede afgørende for kompromiset. Det har fyldt begrebet "flexicurity" med liv - at satse på fleksible arbejdsmarkeder og social sikkerhed samtidig og medtage folk i beskæftigelse og arbejdsløse.

ESF bidrager til det økonomiske og sociale sammenhold og er kompatibelt med den nye Lissabon-strategi. Den fremmer beskæftigelsesevnen ved at opbygge lokale partnerskaber og beskæftigelesselskaber, især i struktursvage områder. Den hjælper med til at bekæmpe ungdoms- og langtidsarbejdsløsheden, at udligne manglen på kvalificeret arbejdskraft og at reducere social udstødelse og diskriminering.

Jeg glæder mig over viljen til at inddrage arbejdsmarkedets parter mere i udformning og gennemførelse af projekter. ESF skal udvikle sig til et kvalitetsmærke, som ikke erstatter nationale programmer, men supplerer dem effektivt. Den yder vigtige bidrag til at klare udfordringerne fra globaliseringen og den demografiske udvikling og til at fremskynde meget nødvendige reformer af medlemsstaternes økonomiske og sociale politik.

 
  
  

Betænkning af Fava (A6-0225/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I den seneste programmeringsperiode og nu i den udvidede Union har der været en fornemmelse af den voksende betydning af at beskytte miljøet, samtidig med at man sikrer økonomisk vækst, forbedrer handicappedes adgang til offentligt finansierede faciliteter, der skal sikre ligebehandling og afskaffe diskrimination af enhver art.

I denne betænkning har man især fokuseret på at give flere ugunstigt stillede og underudviklede regioner mulighed for at indhente de mere udviklede. Den regionale konkurrenceevne og beskæftigelsesmålet er ligeledes fortsat et centralt aspekt af regionalpolitikken, og mange af de tilgængelige ressourcer vil blive koncentreret om disse prioriteringer.

Parlamentet har ved forhandlingerne samarbejdet med både formandskabet og Kommissionen, og et af Parlamentets største resultater var, at man opnåede en betydelig forøgelse af de økonomiske ressourcer, der afsættes til territorial samhørighed, et vigtigt mål i forbindelse med udvidelsen.

Parlamentet har ikke kun haft succes på ovennævnte områder, men dets stemme er også blevet hørt i forbindelse med partnerskabsaspektet. I henhold til hovedforordningen vil det være ønskeligt, at det civile samfund og ngo'erne inddrages i højere grad. Kommissionen vil fremsætte en erklæring om organiserede kriminelles misbrug af strukturfondene.

 
  
  

Betænkning af Hatzidakis (A6-0224/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Hatzidakis-henstillingen om generelle bestemmelser for strukturfondene, da det glæder mig at se, at den nye generation af programmer vil kunne starte i begyndelsen af 2007, hvilket er væsentligt for kontinuiteten af aktionerne i medlemsstaterne.

Jeg beklager imidlertid, at de beløb, der er sat af til strukturpolitikken i perioden 2007-2013, som følge af aftalen om de finansielle overslag ligger under Parlamentets og Kommissionens oprindelige krav.

Mere specifikt hvad angår forordningerne, kan Parlamentet glæde sig over, at Rådet har efterkommet flere af dets krav, navnlig kravet om større hensyntagen til de handicappede og om bæredygtig udvikling.

De nye forordninger vil gøre det muligt at fortsætte EU's samhørighedspolitik, som sigter mod at udvikle de fattigste områder og forbedre hele Unionens konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Vedtagelsen i dag af lovgivningspakken om samhørighed, navnlig forslaget til forordning om generelle bestemmelser for fondene, er af allerstørste betydning for, at EU's medlemsstater og regioner kan færdiggøre de nationale referencerammer og operative programmer og begynde at anvende de europæiske fonde fra den 1. januar 2007.

Som resultat af de frugtbare forhandlinger med Rådet medtager forslaget til forordning næsten alle de væsentlige punkter, som Europa-Parlamentet havde rejst i den foreløbige betænkning, der blev vedtaget i 2005.

Det skal beklages, at det beløb, som Kommissionen oprindelig foreslog - og som havde Europa-Parlamentets utvetydige støtte - for specifikt at finansiere integrationen af regionerne i den yderste periferi i det indre marked og kompensere for deres særlige begrænsninger, ikke er blevet fastholdt.

Ud over en tillægsfinansiering til regionerne i den yderste periferi er der dog fastsat en højeste medfinansieringsrate på 85 % af de berettigede omkostninger.

Meget vigtigt er der blevet vedtaget en særlig og mere fordelagtig overgangsordning for indfasningen af det nye regional konkurrenceevne- og beskæftigelsesmål for Den Autonome Region Madeira.

Jeg stemmer derfor for denne henstilling.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Selv om jeg beklager, at Europa-Parlamentet den 17. maj i år validerede de kommende finansielle overslag for perioden 2007-2013, må vi i dag forlige os med de magre bevillinger, den indebærer, med henblik på at definere strukturfondenes rolle og vægt i de kommende år.

I denne forbindelse glæder jeg mig over den nye opbygningsmæssige gennemsigtighed af den europæiske regionalpolitik, som navnlig er rettet mod tre nye, mere sammenhængende og lettere identificerbare mål.

Jeg glæder mig desuden over, at den markante nedgang i de bevillinger, som EU for fremtiden råder over, ikke har katastrofale konsekvenser for de yderste randområder, hvis specifikke handicap og forsinkede udvikling gør, at støtten fra Fællesskabets solidaritetsinstrumenter er altafgørende.

De yderste randområder kan således fortsat modtage støtte under målet om konvergens, konkurrenceevne og territorialt samarbejde (tidligere mål 1). Den specifikke ekstrabevilling på 35 euro pr. indbygger vil desuden gøre det muligt delvist at imødekomme deres behov. Endelig vil målet om europæisk territorialt samarbejde give de yderste randområder mulighed for at videreføre det allerede udførte arbejde med at udvikle synergier med nabostaterne i Det Indiske Ocean og Vestindien.

Af alle disse grunde har jeg stemt for Hatzidakis-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Den fælles holdning, der blev vedtaget i dag, er udtryk for den interinstitutionelle aftale om de finansieringsrammen for 2007-2013, hvor strukturfondene reduceres med 28 milliarder euro i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, en reduktion fra 0,41 % af Fællesskabets BNI til 0,37 % i den kommende finansieringsramme, hvilket bringer egentlig økonomisk og social samhørighed, reel konvergens og fællesskabets omfordelingseffekt i fare.

Der kan konstateres et afgørende skift i strukturfondenes mål, hvor konkurrenceevne og erhvervsinteresser prioriteres over samhørighed i overensstemmelse med den neoliberale Lissabon-dagsorden. Fondenes centrale mål er således offentlig-private partnerskaber, kommercialisering af viden og forskning samt arbejdskraftens tilpasning og mobilitet.

N+2-reglen er fastholdt, og der er fra Rådets side ingen garanti for, at de midler, der er skåret væk, eller som ikke anvendes, fortsat kun vil blive brugt på dette område.

Jeg vil også gerne fremhæve, at de indrømmelser, som Rådet gav i december 2005, hvad angår støtteberettigelseskriterier for samhørighedslandene til gengæld for beskårne midler, nu udstrækkes til de øvrige medlemsstater.

Derfor stemmer vi imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) For Frankrig er forøgelsen af strukturfondene, som i perioden 2007-2013 kommer til at udgøre 35,7 % af EU's budget, dvs. 307,9 milliarder euro, et bedrag af tre grunde.

Mens over 16 % af budgetindtægterne i Bruxelles kommer fra de franske skatteydere, bliver den andel af de europæiske regionale udgifter, der går til Frankrig, mindre og mindre og er gået fra 10 % i 1994 til mindre end 8 % i dag. Det betyder, at de franske Hainaut-kantoner, som ikke desto mindre er ramt af massiv arbejdsløshed, ikke har været berettiget til støtte fra strukturfondene under mål 1 i de seneste seks år.

På den anden side sker forøgelsen af regionalbudgettet på bekostning af den fælles landbrugspolitik, under hvilken Frankrig fortsat er det største modtagerland.

Den europæiske regionalpolitik er især et økonomisk bedrag. Strukturfondene i Frankrig er primært rettet mod de industriområder, der er i tilbagegang, og mod omstillingen af landdistrikterne, dvs. ofrene for Bruxelles-politikken, som bærer et tungt ansvar for vores landbrugs ruin og ødelæggelsen af hele sektorer af vores industri.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Jeg stemte hverken for eller imod den ændrede Hatzidakis-betænkning, fordi Parlamentet med denne betænkning faktisk går på kompromis med sine grundlæggende holdninger i alle større spørgsmål og tilslutter sig Rådets fælles holdning, som svækker politikken for regional og social samhørighed.

Det drejer sig konkret om følgende:

- Der sker en væsentlig reduktion af de tilgængelige midler fra 0,41 % for perioden 2000-2006 til 0,37 % for perioden 2007-2013. Midlerne er blevet reduceret med 28 millioner euro i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, som for Parlamentet var mindstekravet til finansiel støtte til samhørighed og miljø.

- Parlamentet opgiver sit standpunkt vedrørende genanvendelse, til regionalpolitiske formål, af de midler, der går tabt på grund af den strenge anvendelse af n+2-reglen. På denne måde vil de tabte midler, som forventes at være store beløb, vende tilbage til de rigeste medlemsstaters nationale budgetter, hvilket rammer de fattigste lande og regioner.

- Man accepterer en klart svækket finansiel støtte både til de 16 regioner, der bliver ofre for den såkaldte "statistiske konvergens", herunder tre græske regerionger (Attika, det centrale Makedonien og Vestmakedonien), og til de 12 regioner med "naturlig konvergens", herunder to græske (det græske fastland og øerne i det sydlige Ægæerhav).

- Man godtager en udvidelse af n+2-reglen til projekter under Samhørighedsfonden, hvilket vil give flere vanskeligheder og tab.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163)

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Midlerne fra disse fonde bør udelukkende gå til de allerfattigste dele af Europa. Som det ser ud i dag, går pengene til regioner, der relativt set er rige. Det er ikke acceptabelt.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Τoussas (GUE/NGL), skriftlig - (EL) Rammeafgørelsen om strukturfondene udnyttes af EU og centrumhøjre- og centrumvenstreregeringerne til at fremskynde målsætningerne i den arbejderfjendtlige Lissabon-strategi, styrke konkurrenceevnen og øge kapitalens profit, hvilket gennemføres ved hjælp af kapitalistiske omstruktureringer og ved at ramme arbejdstagernes lønmæssige og sociale rettigheder.

Strukturfondenes midler ledes ud til sektorer, som tjener kapitalens profit, og samtidig giver man nogle småpenge for at dæmme op for folkets skuffelse og manipulere arbejderbevægelsen.

Samtidig med at de sociale og regionale skævheder øges i EU, mindskes strukturfondenes andel af budgettet for perioden 2007- 2013 fra 0,41 % til 0,37 %. Samtidig udnyttes EU's udvidelse og bystatistikken til at fjerne regioner med store økonomiske problemer og infrastrukturelle mangler fra støttemulighederne.

KKE's gruppe i Europa-Parlamentet stemmer imod rammeafgørelsen.

 
  
  

Betænkning af Andria (A6-0226/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I Rådets fælles holdning om den nye forordning om Samhørighedsfonden er overførsler fra fonden ligesom i den tidligere finansieringsramme fortsat gjort afhængige af, om stabilitetspagten og de nominelle Maastricht-konvergenskriterier opfyldes. Det indebærer, at et samhørighedsland med et lavere økonomisk udviklingsniveau straffes dobbelt. Hvis det er i krise og ikke opfylder stabilitetspagtens krav, risikerer det ydermere at blive frataget samhørighedsmidlerne. Det er en helt uacceptabel form for afpresning.

Vi er også klart imod, at N+2-reglen (N+3-reglen) udtrækkes til Samhørighedsfonden i betragtning af denne fonds særlige karakter og mål. Det skal erindres, at denne regel, som Tyskland fik indført i den tidligere finansieringsramme 2000-2006 for de øvrige strukturfonde, medfører, at midler, der ikke er anvendt inden to (tre) år, skal trækkes tilbage, hvilket direkte modarbejder strukturfondenes udgiftsmål. Denne nye sammenkædning kan få endnu større effekt i Samhørighedsfonden, der finansierer store projekter, med betydelige gennemførelses- og finansieringsvanskeligheder til følge.

 
  
MPphoto
 
 

  James Nicholson (PPE-DE), skriftlig. - (EN) I dag havde vi forhandlingen om struktur- og samhørighedsfondene og det grænseoverskridende samarbejde. Hvad sidstnævnte angår har vi gennem mange år gjort os erfaringer i Nordirland, og det har virket. Men det har ikke været tilfældet på det seneste. ICBAN - en af de ældste finansieringsorganer er kommet ud af balance ved den seneste ændring. ICBAN's bestyrelse har 20 medlemmer, hvoraf kun tre nu kommer fra det unionistiske samfund. Dette organ er ikke længere i balance og diskriminerer nu imod det unionistiske samfund. Det har ikke længere støtte fra unionisterne i området. Dette organ har ansvaret for at bruge 25 millioner i de kommende år. Det er en uacceptabel situation, som må bringes til ophør. Hvis denne diskrimination fortsætter, må ICBAN's midler fastfryses, indtil den totale retfærdighed er genoprettet.

 
  
  

Betænkning af Hatzidakis (A6-0224/2006) og betænkning af Andria (A6-0226/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har stemt for to betænkninger, hvis formål er at reformere EU's strukturpolitik. Det arbejde, som er påbegyndt for at reformere dette politiske område, er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Generelt set er vi dog tilhængere af en mere restriktiv holdning til EU's regionalstøtte. Vi støtter ikke regionalbidrag, som anvendes til at finansiere boliger eller turistaktiviteter. Vi støtter heller ikke det forslag om forskning, der går ud på at sprede et og samme forskningsområde på forskellige uddannelsespladser i stedet for at koncentrere det på færre steder.

 
  
  

Betænkning af Wortmann-Kool (A6-0217/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Ian Hudghton (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for ændringsforslaget fra Verts/ALE-Gruppen, hvorved man søgte at indføre retningslinjer for retfærdig konkurrence, sociale standarder og arbejdsmarkedsstandarder samt miljøbeskyttelse for trampfart. I disse ændringsforslag forsøgte man også at tage hensyn til den særlige situation for små og mellemstore skibsredere.

Desværre blev disse ændringsforslag forkastet. Den resulterende betænkning går alt i alt imod Kommissionens forslag, der har til formål at afvikle karteller inden for søtransport. Derfor stemte jeg imod den endelige betænkning, fordi Kommissionens oprindelige forslag efter min mening var bedre egnet til at nedbringe priserne på søtransport uden at bringe tjenesternes regelmæssighed i fare.

 
  
MPphoto
 
 

  Fernand Le Rachinel (NI), skriftlig. - (FR) Søtransport udgør ca. 45 % af EU's udenrigshandel i værdi og ca. 75 % i mængde. Anvendelsen af de generelle konkurrenceregler på international trampfart og cabotagesejlads er i virkeligheden ikke noget problem, for disse aktiviteter er allerede liberaliseret og fungerer med udgangspunkt i loyal konkurrence.

Kun fjernelsen af den fritagelse for konkurrencereglerne, som linjekonferencerne blev tildelt i 1986, har reelt været genstand for intense drøftelser blandt alle sektorens aktører. I den forbindelse er løsningsforslagene i min egen og i fru Wortmann-Kools betænkning efter min mening perfekt afbalancerede og tilgodeser de interesser, der står på spil.

Der findes i dag intet bevis for, at linjekonferencerne skulle have behov for beskyttelse mod konkurrencen for at kunne levere deres tjenesteydelser.

Derudover - og det for at bevare retssikkerheden i søfartssektoren - har det vist sig at være nødvendigt at opstille retningslinjer, som burde give operatørerne mulighed for at tilpasse sig den ny lovgivningsramme og bidrage til at sikre en glidende overgang til en konkurrencepræget ordning. Hvis alle de forholdsregler, Parlamentet har opstillet i denne sag, respekteres, er der ingen tvivl om, at søtransporten vinder ved det.

 
  
  

Betænkning af Lamassoure (A6-0223/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg stemte imod Lamassoure-betænkningen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter. Jeg stemte på denne måde sammen med de øvrige medlemmer fra det tjekkiske civildemokratiske parti (ODS). Jeg er fast overbevist om, at den reform af EU's ordning om egne indtægter, som Rådet og Kommissionen er blevet enige om, er et fornuftigt kompromis, som Parlamentet ikke burde have torpederet. Tværtimod ville Parlamentet have gjort klogt i at vise sin støtte til et sådant fremskridt. Frem for alt er vi glade for, at der ikke bliver indført nogen europæisk skat inden for en overskuelig fremtid. Generelt fungerer det nuværende system, og det sikrer ordentlig finansiering af EU. Der er derfor ikke nogen egentlig grund til at kaste det over bord for at erstatte det med et nyt system. Jeg kan derfor ikke acceptere den kritiske holdning i Lamassoure-betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  James Hugh Allister (NI), skriftlig. - (EN) Selv når den britiske rabat regnes med, vil EU ifølge beregningerne koste Det Forenede Kongerige 4.298 millioner engelske pund i 2006. Eftersom nettoudgiften har ligget i denne størrelsesorden hvert eneste år, er det svimlende beløb, vi har hældt i det sorte hul, der hedder EU. Og til hvilken nytte? Tænk på de konkrete ændringer af infrastrukturen, som dette enorme beløb kunne have betydet, hvis det var blevet brugt indenlands på Det Forenede Kongeriges faktiske behov siden 1973.

Selv om der nu er 25 medlemsstater, vil Det Forenede Kongerige i år bidrage med en ottendedel (12,4 %) af de samlede budgetindtægter på 83 milliarder engelske pund til finansiering af EU i 2006. Det er intet under, at euroskeptikerne bliver flere og flere. På et tidspunkt med akut pres på vores sundhedssektor og den vitale uddannelsessektor er det forfærdende, at vi spilder så mange af skatteydernes penge på en falleret politisk union. Når nu Blair er gået med til at opgive den britiske rabat lidt efter lidt, og de faktiske udgifter til udvidelsen bliver stadig større, kan situationen kun blive værre.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den fremragende betænkning fra min kollega, hr. Lamassoure, om forslag til Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. For at fortsætte opbygningen af et politisk EU er det ved at være nødvendigt at reformere dets budgetramme. Den smertefulde indgåelse af en aftale om de finansielle overslag for perioden 2007-2013 på Det Europæiske Råds møde i december 2005 og Kommissionens forslag gør ikke Unionens finansiering mere gennemsigtig, og man har en fornemmelse af, at man fjerner sig fra princippet om budgetretfærdighed, som er det aktuelle fundament for medlemsstaternes bidrag til Unionens drift. Forhandlingerne om Unionens egne indtægter med udsigten til et føderalt Europa som baggrundstæppe bliver sandsynligvis et af de mest brydsomme politiske spørgsmål, der skal behandles i fremtiden. I lyset af den aktuelle mangel på europæiske finanser og manglen på finanser hos de største nettobidragsydere spørger jeg imidlertid mig selv, om ikke tiden er inde til at sætte et stort europæisk investeringslån i værk for at finansiere alle de store infrastrukturer (rummet, motorvejene, højhastighedsjernbanenettet, kommunikationsteknologierne, havnene, lufthavnene osv.), der er nødvendige for økonomisk udvikling og social fremgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi har i dag stemt imod hr. Lamassoures betænkning om Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. Det er vigtigt, at der skabes en mere effektiv og gennemsigtig budgetprocedure for Unionen. Vi afviser dog enhver tanke om, at EU i fremtiden skal beskatte f.eks. energi, moms eller virksomheders overskud.

 
  
MPphoto
 
 

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt hverken at stemme for eller imod, når der skal stemmes om betænkningen om Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.

I takt med at problemer og muligheder bliver mere og mere grænseoverskridende, bliver EU et vigtigere og vigtigere forum til at løse disse problemer og på bedste måde udnytte disse muligheder. Samtidig med at processen "bedre lovgivning" forhåbentlig kan eliminere en hel del spørgsmål, som efter min mening hører til på nationalt og derfor ikke på regionalt niveau, ser jeg, at de fleste områder, som er så vigtige for Europas borgere, skal håndteres i fællesskab.

Det handler bl.a. om miljø, forskning, udvikling og energi, hvor vi kan skabe mere bæredygtige omgivelser med flere job og langsigtet vækst. Derfor er jeg i princippet for et nyt finansieringssystem for Fællesskabet. Derimod mener jeg ikke, at dagens bidrag fra medlemsstaterne, som beror mere på evnen til at forhandle rabatter end til at spejle de behov, landene ser i EU, skal erstattes med et nyt finansieringssystem for EU, som omfatter en primær energi-, moms- eller skattebaseret indtægt, som Kommissionen foreslår. Det betyder ikke større retfærdighed. Store dele af den betænkning, vi stemmer om, støtter jeg imidlertid. Øget gennemsigtighed og en forenkling er selvfølgelig velkomne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Ud over den politiske aftale om de finansielle overslag for perioden 2007-2013 har de forhandlinger, der prægede Rådets møder den 15. og 16. december 2005, bekræftet behovet for at få ændret ordningen for EU's egne indtægter.

Mens den europæiske konstruktion ser ud til at være gået i stå, navnlig på grund af en tendens til national egoisme og afstand mellem befolkningerne og Fællesskabets institutioner, har uigennemsigtigheden af disse lange forhandlinger frem og tilbage og de enkelte medlemsstaters ønske om kun at se budgetspørgsmålet ud fra deres egne interesser påvist, at det haster med at få indført en klar og gennemsigtig ordning for EU's egne indtægter, som i videst muligt omfang frigør Unionen fra de aktuelle nationale budgettilfældigheder.

Det er et krav, at Europa-Parlamentet, folkenes repræsentant, deltager i denne proces. Lamassoure-betænkningen, som i dag er under afstemning, rummer flere af disse aspekter, og dens konklusioner, som stemmer overens med en stor del af ovennævnte bekymringer, går i den rigtige retning, nemlig i retning af et Europa, som er herre over sine finansielle midler og er tættere på borgerne.

Selv om jeg gerne havde set, at muligheden for en europæisk selskabsskat som ny egen indtægt for Unionen allerede nu blev nævnt, har jeg stemt for denne tekst.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Lamassoure-betænkningen handler grundlæggende om, at EU skal have omfattende egne indtægter, som er på højde med Unionens forhåbninger, og som ikke er afhængige af bidrag fra medlemsstaterne. Dette skal naturligvis ske inden 2008 og uden at afvente afslutningen på den flerårige budgetprogrammering. Af alt dette kan man udlede, at Parlamentet vil have en europæisk skat, og det hurtigst muligt.

Hvad tænker det på? Det er et ægte demokratisk holdop. De spilleregler, der først lige er blevet opstillet for de kommende seks år, vil blive ændret om knap to år! Lige efter de forventede regeringsskift i flere medlemsstater, navnlig der, hvor befolkningerne har forkastet forfatningen. Man forsøger nu på empirisk vis at skabe en stat uden at sige det. For når man taler om retten til at opkræve skatter, taler man om en stat, uden forfatning, uden legitimitet, men alligevel en stat med beføjelser til at kræve høje skatter af skatteyderne, som kommer oven i medlemsstaternes beføjelser på skatteområdet.

EU har haft reelle egne indtægter, som hang sammen med Unionens kompetencer på handelsområdet, nemlig toldafgifterne, men lige siden EU blev stiftet, har det bestræbt sig på at ophæve dem. Jamen så indfør dem dog igen! EU vil udvise god fornuft ved at beskytte de europæiske økonomier mod den illoyale konkurrence og ved at øge sine egne indtægter.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Rådet har, hvad angår ordningen for de egne indtægter for 2007-2013, besluttet at fastholde den britiske check (undtagen for udvidelsesudgifterne) og give de øvrige nettobidragydere - Tyskland, Østrig, Holland og Sverige - tilsvarende privilegier ved at reducere momsbidragstaksten og de direkte BNI-bidrag og øge tilbageholdelsen af de traditionelle egne indtægter, hvortil kommer "checks" under struktur- og landdistriktsudviklingsfondene.

Disse reduktioner skal betales af de øvrige medlemsstater, heriblandt samhørighedslandene, der straffes dobbelt, fordi de skal betale større bidrag til fællesskabsbudgettet, men vil modtage mindre fra struktur- og samhørighedsfondene.

Det er uretfærdigt og uacceptabelt - og grund nok til at, vi stemmer imod.

Der er så forslag om at indføre en ny ordning for de egne indtægter baseret på europæiske skatter, hvilket vi modsætter os.

Vi mener, at en retfærdig ordning for de egne indtægter må baseres på BNI og medlemsstaternes relative velstand, så budgetbidraget bliver det samme for alle EU's medlemsstaters borgere. Solidaritet og omfordeling vil derefter ske over udgifterne med henblik på at indfri målet om reel konvergens og økonomisk og social samhørighed.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte hverken for eller imod Lamassoure-betænkningen om egne indtægter, selv om den indeholdt mange gode idéer til forbedring af det nuværende system. Jeg var ikke enig i ordførerens synspunkter om Det Forenede Kongeriges rabat. Jeg er fortsat overbevist om, at den er velbegrundet under det nuværende system, og at der skal gennemføres yderligere reformer, inden der foretages yderligere ændringer af Det Forenede Kongeriges rabat.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez (NI), skriftlig. - (FR) Et samlet budget på under 1.000 milliarder euro i perioden 2007-2013 er naturligvis en uholdbar situation, når USA's budget for blot et år er på 2.500 milliarder dollars.

For at få lidt spillerum uden at øge budgettet skaffer Kommissionen i første omgang lidt efter lidt den fælles landbrugspolitik og bønderne af vejen med henblik på at bjærge de fleste af landbrugsbudgettets 45 milliarder om året. Det har ligget til grund for de europæiske forhandleres besynderlige holdning, da de den 30. juni 2006 i WTO i kulissen accepterede at sænke vores toldafgifter med 50 % og dermed overlod fødevaremonopolet til Brasilien. Men det grundlæggende problem er uforandret. Enhver ved, at Bruxelles-Europa fra 2014 vil være nødsaget til at øge sit budget og oprette en europæisk skat.

Bag det tekniske røgslør indeholder Lamassoure-betænkningens egne indtægter således det politiske spørgsmål, som nu har stået i stampe siden 1951, fra det fælles marked til den fælles mønt, om den empiriske dannelse af en politisk stat. Det, euroen ikke har gjort, det, det ikke lykkedes forfatningen at gøre, fordi befolkningerne var vågne, det skal skatten gøre fra 2014-2019. Så er skatteyderne advaret.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) I diskussionen om EU's budget har man hidtil udelukkende koncentreret sig om løbende at forhøje budgettet og søge efter nye indtægtskilder. I stedet for straks at råbe på en EU-skat skulle man hellere se nærmere på udgiftsstrukturen. Nu som før forsvinder milliarder fra vores fælles budget i sorte kanaler eller bliver smidt ud af vinduet til ingen nytte.

Vi har derfor brug for for det første en top-bedrageribekæmpelse, for det andet en begrænsning af forvaltningsudgifterne f.eks. ved at spare et hjemsted for Parlamentet og afregne udlæg efter de faktiske udgifter, og for det tredje er der mulighed for at spare milliarder på udvidelser, som vores borgere ikke ønsker.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) I lyset af den meget tekniske betænkning fra min kollega, hr. Lamassoure, om Unionens egne indtægter synes jeg, det er vigtigt at minde om den idé, Belgien og Guy Verhofstadt fremsatte for nogle år siden, om at give Unionen reel finansiel uafhængighed via det, man kaldte indførelsen af en europæisk skat.

Endnu en skat? Bestemt ikke. Men man betaler det, man skal betale til Europa, til Europa, i stedet for at betale det til nationalstaten, hvilket muliggør direkte finansiering fra de europæiske borgere i lighed med de amerikanske borgere og den føderale stat. Et projekt, der rent finansielt ville være fuldstændig neutralt for de europæiske borgere, men som rent symbolsk ville være hårdt, for samtlige borgere ville så blive opmærksomme på, hvor stor en del af deres skatter der går til den europæiske konstruktion. Jeg skal i forbifarten minde om, at Europa hver dag koster alle de europæiske borgere 26 cent.

Selv om projektet har fået en god modtagelse i visse medlemsstater (Østrig, Luxembourg), vægrer andre sig stadig for et instrument, som ikke desto mindre skulle bringe Europa tættere på europæerne. Det ville også gøre det muligt at få os ud af den sterile debat mellem de nettobetalende og de nettomodtagende stater. Så ville Europa uden tvivl få midler, der står mål med de europæiske ambitioner.

 
  
MPphoto
 
 

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Fællesskabets nuværende finansieringsmetode er passé og har i de seneste år mere og mere vist sine mangler.

De seneste budgetdebatter har været en ydmygende øvelse, hvor man næsten linje for linje har diskuteret, hvem der er nettobidragyder, og hvem der ikke er. Den nuværende ordning med dens mange undtagelser og fravigelser er blevet uigennemskuelig og alt for kompleks.

EU har således et akut behov for at reformere sit finansieringssystem.

Jeg glæder mig derfor over, at det i forhandlingerne om de seneste finansielle overslag (2007-2013) lykkedes Europa-Parlamentet at indføre en midtvejsevaluering 2008/2009, der bliver en enestående mulighed for at foretage en dybgående revurdering af ordningen for de egne indtægter.

Ligesom betænkningens ordfører, Alain Lamassoure, går jeg ind for en finansieringsordning af fællesskabsbudgettet, der er gennemsigtig, retfærdig og rimelig, og som giver EU en finansieringsramme, der modsvarer Unionens aktuelle prioriteter og legitime ambitioner.

Rettesnoren for enhver fremtidig reform må være at øge EU's finansielle uafhængighed i forhold til medlemsstaternes nuværende overførsler og styrke budgettets europæiske karakter for derved at undgå, at debatterne i fremtiden igen bliver kampplads for visse medlemsstaters nationale interesser.

 
  
  

Betænkning af Muscat (A6-0170/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) De fem største multinationale ikke-finansvirksomheder på top 7-listen siden 1990 rådede i 2003 over aktiver på ca. 1.280 milliarder dollar, dvs. mere end 3 % af verdens BNP. Den største multinationale finansvirksomhed, Citibank, havde alene det samme antal aktiver, hvilket tydeligt viser den vægt, som finanssektoren har i realøkonomien.

Når der tales om konsolidering af sektoren for finansielle tjenesteydelser, er formålet derfor at konsolidere det indre marked for finansielle tjenesteydelser og integrere finansmarkederne for at fjerne de sidste barrierer for kapitalens fri bevægelighed og fremme fusioner og overtagelser af virksomheder især inden for banksektoren, så de kan konkurrere på det globaliserede marked.

Vi er imod denne tendens, der kommer til udtryk i Europa-Parlamentets beslutning, og som euroen er et redskab for, og hvis mål fremgår af aktionsplanen for de finansielle tjenesteydelser.

Den fremadskridende underlægning af realøkonomien under den finanssektoren har ikke blot betydet tab af mange job, men har også virket som en parasit på realøkonomien ved at bortlede produktive investeringer, ligesom den har befordret finansielle og derpå økonomiske kriser på grund af de finansielle markeders store flygtighed og de spekulationsbobler, som skabes. Denne kasinoøkonomi har kun betydet større profitter til de store børsmæglere og især til bankerne.

Vi har derfor stemt imod.

 
  
  

Betænkning af Szejna (A6-0229/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Malcolm Harbour (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative stemte hverken for eller imod ved den endelige afstemning om denne betænkning. Vi støtter mange af forslagene i Szejna-betænkningen om den seneste udvikling og udsigter i relation til selskabsret, navnlig behovet for at anvende bedre reguleringsprincipper, nødvendigheden af at tage højde for SMV'ernes behov samt betydningen af at udvikle en bedste praksis, hvor man respekterer medlemsstaternes forskellige traditioner og systemer. Vi støtter ligeledes mange af de detaljerede forslag til forbedring af gennemsigtigheden og interessenternes rettigheder.

Men den indeholder en række forslag, som vi ikke kan støtte, eftersom de vil medføre yderligere EU-lovgivning på områder, hvor der ikke vil være påviselige fordele for udviklingen af et effektivt indre marked for finansielle tjenesteydelser. Vi støtter også, at der skabes fordele for virksomheder, hvor medarbejderne inddrages i beslutningstagningen på arbejdspladsen, men afviser indførelsen af en ensartet lovbestemt model for medarbejderdeltagelse. Derfor stemte vi imod stk. 3 og betragtning F.

 
  
  

Betænkning af Lucas (A6-0201/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne forklare min stemmeafgivelse i forbindelse med Lucas-betænkningen, som i lighed med de andre medlemmer fra det tjekkiske civildemokratiske parti (ODS) var en stemme imod. Der er sket en hastig udvikling i lufttransporten i de seneste 40 år, som har ført til et fald på over 40 % i emissioner og støj. Der er ikke noget videnskabeligt bevis for, at vi har brug for så overdreven regulering som foreslået i Lucas-betænkningen. Hvis man forhøjer brændstofafgifterne, vil det forringe de europæiske luftfartselskabers konkurrenceevne og betyde stigende priser for forbrugerne. Hvis man svækker luftfartens konkurrenceevne, vil det yderligere forværre EU's position på verdensmarkedet. Dette er ganske enkelt endnu et eksempel på den nuværende mode for miljøbekymringer, og derfor har vi stemt imod.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Evans (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg stemte for Lucas-betænkningen om mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten. Det er vigtigt, at alle brancher påtager sig deres ansvar, også luftfartsbranchen.

Men vi skal sikre, at de foranstaltninger, vi foreslår, er både fornuftige og praktiske. Bare at hæve skatter og afgifter vil ikke i sig selv nedbringe emissionerne. Luftfarten kan heller ikke handle emissioner med sig selv: Det skal ske i samarbejde med andre brancher.

Naturligvis rejser flere og flere ad luftvejen, fordi det ikke længere kun er en rejseform for middelklassen og de rige. Alene i Det Forenede Kongerige rejser 30 millioner mennesker - dvs. halvdelen af befolkningen - f.eks. med fly mindst en gang om året. Disse mennesker glædede sig alle over de europæiske initiativer, hvor man tilskyndede til oprettelse af lavprisflyselskaber og tvang de største selskaber til at sænke deres billetpriser. Den europæiske befolkning støtter således ikke målsætningen hos nogle af kollegerne her i Parlamentet, som ønsker at forbyde lavprisselskaber eller tvinge dem ud af markedet.

Den samme befolkning er imidlertid også bekymret over klimaforandringerne. De ønsker et retfærdigt og fornuftigt afgiftssystem og foranstaltninger, der gennemføres i et samarbejde mellem myndighederne og erhvervslivet. Alle disse foranstaltninger skal overvejes i sammenhæng med behovene og ønskerne hos forbrugerne, og på en måde så man sikrer, at miljøhensynene står allerøverst på dagsordenen.

 
  
MPphoto
 
 

  Liam Aylward (UEN), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over Kommissionens meddelelse fra september 2005, hvor man begynder at undersøge, hvordan man mest effektivt kan håndtere den internationale stigning i drivhusgasemissioner på 73 % mellem 1990 og 2003.

Udvidelsen af EU's ordning for handel med emissioner til luftfartsektoren er måske den bedste metode til at begrænse disse emissioner og sikre, at luftfarten i lighed med alle andre sektorer bidrager til at reducere de skadelige drivhusgasser.

Det vigtigste spørgsmål fremover er at undersøge effektiviteten af de tekniske designændringer, der skal sikre politikken dens fulde potentiale i retning af at skabe miljømæssig og økonomisk effektivitet, samtidig med at man lægger særlig vægt på situationen i Irland og andre isolerede områder, der er særligt afhængige af lufttransporttjenester, både hovedstadsregioner og regionale områder.

Desuden skal indvirkningen på priserne og tildelingen af emissionsrettigheder undersøges nærmere. I lyset af de geografiske forhold i Irland er flyvning en central bestanddel af vores infrastruktur, idet lufttransporttjenester er af vital betydning af økonomiske og sociale årsager. Derfor er konkurrence mellem de forskellige operatører på markedet for lufttransport en nødvendighed for Irlands økonomiske konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Vi moderate ønsker, at luftfarten indlemmes i den europæiske emissionshandelsordning. Dette er en effektiv og fair måde at internalisere de miljøomkostninger på, som luftfarten forårsager, i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler.

Vi beklager, at den svenske regering har valgt at indføre en særløsning for flyskatter i Sverige. Dette forvrider konkurrencen og svækker Sveriges konkurrenceevne, samtidig med at det betyder små eller ingen miljøgevinster, jf. indførelsen af handel med emissionsrettigheder for luftfarten.

At der i betænkningen tales for indførelsen af en separat ordning for handel med emissionsrettigheder, gør, at vi moderate ikke kan støtte den. Med en separat ordning risikerer vi at få en mindre samlet reduktion af udslip af drivhusgasser og desuden betydeligt højere omkostninger end nødvendigt. Vi moderate mener, at handel med emissionsrettigheder skal indføres, men på den rigtige måde.

At prisen på flyvninger er reduceret drastisk i Europa, er egentlig noget positivt, som skaber velstand, bevægelsesfrihed og kontakter mellem mennesker. Vi beklager, at ordføreren og Parlamentets flertal synes at være af den modsatte opfattelse. Derfor er vi heller ikke enige i betænkningens krav til yderligere skatteforhøjelser af forskellige slags på flyvninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Evans, Mary Honeyball og Linda McAvan (PSE), skriftlig. - (EN) Labour-medlemmerne af Europa-Parlamentet støtter fuldt ud indsatsen for at bekæmpe flyvningens indvirkning på klimaforandringerne. Vi støtter princippet om, at emissioner fra lufttransport skal medtages i ordningen for handel med emissioner og beder Kommissionen fremlægge nogle praktisk gennemførlige forslag. Vi stemte hverken for eller imod nogle af punkterne i betænkningen, som var selvmodsigende, eller hvis konsekvenser ikke var prissat fuldt ud eller helt gennemarbejdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning om mindskelse af klimapåvirkningerne fra luftfarten. Luftfart er en af de hastigst voksende kilder til drivhusgas.

Jeg er næsten fuldkommen enig med ordføreren i, at dette vigtige tema skal tages op. Alligevel er nogle af hendes forslag, f.eks. en umiddelbar indførelse af brændstofafgift eller moms på alle flyvninger inden for EU eller oprettelse af en særlig ordning for handel med emissioner inden for luftfarten, hverken blevet prissat eller konsekvensvurderet.

Samtidig betyder problemerne med min egen region South-West Englands perifere beliggenhed, at man bør være særligt opmærksom på de mest isolerede områder, såsom Cornwall og Isles of Scilly i min region. For Gibraltars vedkommende er der opstået et særligt kompleks bestående af geografisk og politisk isolation som følge af de spanske myndigheders holdning. Derfor ser jeg frem til, at Kommissionen bruger denne betænkning som grundlag for udarbejdelse af prissatte og gennemførlige forslag til konkrete foranstaltninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Ja, luftfarten bidrager til klimaændringerne. Flybrændstoffets effektivitet er blevet bedre og bedre i de seneste 40 år, men på samme tid er det samlede forbrug af brændstof vokset som følge af en voldsom stigning i lufttrafikken. Vi skal undgå, at luftfartens emissioner på lang sigt kommer til at få omfattende indvirkninger på klimaændringerne.

Der findes ingen hurtig teknisk løsning. Derfor er det afgørende at integrere luftfartens indvirkning i EU-ordningen for handel med emissioner og samtidig satse på forskning, forbedring af forvaltningen af lufttrafikken og beskatning af energiprodukter.

Men dette nye afsnit i bekæmpelsen af klimaændringerne må ikke gennemføres for enhver pris.

Den ordning, der bliver indført, må ikke straffe vores europæiske luftfartsselskaber på det internationale marked, og vi skal undgå enhver form for illoyal konkurrence med de øvrige transportformer.

De valg, Kommissionen om kort tid træffer i sit lovforslag, er således af afgørende betydning. De forskellige muligheder skal vurderes nøje.

Jeg kræver, at Kommissionen stiller rationelle løsningsforslag både i økonomisk og miljømæssig henseende. Vi skal for enhver pris undgå at indføre en skadelig ordning, hvor bureaukratiets vægt tvinger vores luftfart til at give op på det internationale marked.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Jackson og Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske Konservative har stemt for denne betænkning, fordi vi erkender den betydning, som emissioner fra luftfarten kan have på klimaforandringerne. De tegner sig for omkring 4 % af CO2-emissionerne i EU, og lufttrafikken ventes at blive fordoblet i 2020 sammenlignet med 2003.

Vi går ind for at medtage emissioner fra luftfarten i ordningen for emissionshandel, enten ved at udvide den nuværende ordning eller evt. ved at indføre en mere begrænset ordning. Dette vil give flyselskaberne mulighed for at samarbejde med de nationale myndigheder og EU om at anvende regler, der opfylder deres målsætning om indførelse af de højest mulige miljøstandarder uden at straffe de EU-rejsende unødigt, og hvis de anvendes på flyvninger til og fra EU, vil selskaberne ikke skulle betale mere end deres konkurrenter uden for EU. En hvilken som helst EU-ordning vil i sidste ende fungere bedst som led i et globalt system.

Vi går ikke ind for at indførelse af en brændstofafgift eller for at inddrage luftfart under momssystemet. Vi ønsker ikke at skade EU's luftfartsbranche og befolkningens berettigede forventninger om billigere lufttransport.

Vi håber, at Kommissionen vil tage ved lære af sine tidligere fejltagelser inden for ordningen med emissionshandel, og at den vil indføre en ordning for emissionshandel for luftfarten som et pilotprojekt.

 
  
MPphoto
 
 

  Caroline Lucas (Verts/ALE), skriftlig. - (PT) I dag er luftfarten det mest benyttede middel til at tilbagelægge lange afstande, hvilket medfører alvorlige indvirkninger på miljøet, ikke mindst i form af drivhusgasemissioner.

Jeg mener, at opkrævning af afgifter for udledte emissioner og handel med emissionstilladelser er en hensigtsmæssig måde at imødegå dette problem på. Derudover finder jeg det positivt, at dette forslag omfatter fly såvel inden for som til og fra EU, og at der indføres et fælles europæisk luftrum, der vil gøre det muligt at reducere luftruterne.

Jeg mener dog, at der bør tages hensyn til isolerede og fjernt liggende regioner, der er vanskeligt tilgængelige og derfor afhængige af luftfart.

Jeg støtter derfor kun denne betænkning, fordi der er blevet vedtaget en ændring om, at der skal tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi og de fjerntliggende regioner. Det ville være til alvorlig skade for disse regioner, hvis de nye luftfartsafgifter blev gennemført ensartet i hele det europæiske område.

 
  
MPphoto
 
 

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Luftfart er det mest benyttede middel til at tilbagelægge lange afstande, men luftfartens emissioner går imod det globale mål om at reducere emissionerne.

Jeg mener, at de foranstaltninger, der foreslås i denne betænkning, især opkrævning af afgifter for udledte emissioner og handel med emissionstilladelser, er en hensigtsmæssig måde at imødegå problemet med luftfartens miljøpåvirkning på.

Det er også meget vigtigt, at forslaget omfatter såvel alle interne fly som alle fly til og fra EU for ikke at skabe markedsubalancer. Det indebærer ligeledes, at der indføres et fælles europæisk luftrum, som vil gøre det muligt at reducere luftruterne, der kan blive mere direkte og derved færre drivhusgasemissioner.

Der er dog en detalje, der bør tages hensyn til, nemlig de særlige forhold for de isolerede og fjernt liggende regioner. Jeg støtter derfor denne betænkning, fordi der er blevet vedtaget en ændring om, at der skal tages særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi og de fjerntliggende regioner, som det ville være til alvorlig skade for, hvis de nye luftfartsafgifter blev gennemført ensartet i hele det europæiske område. Disse regioner er vanskeligt tilgængelige, og transporttiden er lang, hvorfor de er meget afhængige af luftfart.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for Lucas-betænkningen om klimapåvirkningerne fra luftfarten. Jeg støtter fuldt ud indsatsen for at bekæmpe flyvningens betydning for klimaforandringerne. Jeg støtter også princippet om, at emissioner fra lufttransport skal medtages i ordningen for handel med emissioner, og beder Kommissionen fremlægge et praktisk gennemførligt forslag. Jeg stemte hverken for eller imod en række punkter, ganske enkelt fordi jeg ikke mener, at konsekvenserne af de pågældende forslag er blevet evalueret til bunds. Jeg stemte f.eks. hverken for eller imod opfordringen til momsfritagelse for lufttransport, fordi det ikke er klart, hvorvidt det vil bidrage til at afhjælpe klimaforandringerne eller blot vil være til skade for mindre velhavende rejsende.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud indsatsen for at bekæmpe luftfartens klimapåvirkning. Jeg støtter princippet om, at emissioner fra lufttransport skal medtages i ordningen for handel med emissioner, og støtter opfordringen til Kommissionen om at fremlægge nogle praktisk gennemførlige forslag. Jeg stemte hverken for eller imod nogle af punkterne i betænkningen, som var selvmodsigende, eller hvis konsekvenser ikke var prissat fuldt ud eller helt gennemarbejdet.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) For over et år siden underskrev jeg sammen med 13 af mine belgiske kolleger i Europa-Parlamentet et carte blanche i La Libre Belgique, som anmodede de 25 stats- og regeringschefer om at gå ud over målene i Kyoto-protokollen.

Blandt de stillede forslag var der et, det vigtigste, om at indlemme emissionerne fra luftfartssektoren og søtransporten i de kommende planer om klimabeskyttelse.

I lyset heraf glæder jeg mig i dag over den ambitiøse afstemning om Lucas-betænkningen, som fastsætter en lang række foranstaltninger til bekæmpelse af luftfartens miljøpåvirkning, og især ophævelsen af momsfritagelsen for brændstof til lufttransportsektoren.

Den aktuelle situation er bekymrende. Emissionerne fra luftfarten ødelægger en tredjedel af de magre resultater fra kampen mod drivhusgasser. Lad mig sige det helt klart. Det handler ikke om at indføre voldsomme afgifter, men om at sætte en stopper for en forvridning, som ikke i tilstrækkelig grad opfordrer luftfarten til at investere i nye teknologier, og som vores miljø er det største offer for. Jordens opvarmning er det 21. århundredes største udfordring, og Europa skal fortsætte med at gå forrest!

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er enig i hovedtrækkene i denne betænkning, men jeg mener, at der fortsat er betydelige problemer med resultatet af dagens afstemning: for det første at konsekvenserne af forslagene stort set ikke er prissat og rammer skævt; for det andet at lufttransport bør medtages i ordningen for handel med emissioner, men at der ikke bør være tale om en særlig ordning, der kører sideløbende med denne ordning. Dette vil undergrave det nuværende system for emissionshandel.

Nogle dele af denne betænkning var i modstrid med de meget anvendelige forslag fra Kommissionen og gav således kun meget lidt mening.

 
  
MPphoto
 
 

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Selv om målet om at mindske klimapåvirkningerne fra luftfarten, navnlig mindskelsen af CO2-emissioner, er yderst anbefalelsesværdigt, er det efter min opfattelse af største vigtighed, at Parlamentet tager højde for situationen i Unionens yderste randområder.

Ophævelsen af den momsfritagelse, der for øjeblikket gælder for luftfarten, og indførelsen af en afgift på flybrændstof, hvis en sådan virkelig en dag bliver overvejet, ville få katastrofale konsekvenser for økonomien i de mest isolerede områder og for deres befolkningers mobilitet.

Det er bl.a. tilfældet med øområderne, som hverken har adgang til resten af Unionen pr. vej eller jernbane. Det er i endnu højere grad tilfældet med de yderste randområder, hvor personbefordringen udelukkende sker med lufttransport.

Jeg vil gerne takke Parlamentets medlemmer for at have vedtaget mit ændringsforslag, hvori jeg anmoder om, at fællesskabslovgivningen lægger særlig vægt på de mest isolerede territorier, som er stærkt afhængige af lufttransport, især de yderste ø- og randområder, hvor alternativerne til lufttransport er ekstremt begrænsede eller ikke-eksisterende.

 
  
MPphoto
 
 

  Glenis Willmott (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støtter fuldt ud foranstaltninger til bekæmpelse af luftfartens klimapåvirkninger inden for ordningen for emissionshandel, og jeg beder Kommissionen fremlægge praktisk gennemførlige forslag.

Jeg stemte hverken for eller imod nogle af punkterne i betænkningen, som var selvmodsigende, eller hvis konsekvenser ikke var prissat fuldt ud eller helt gennemarbejdet.

 
  
  

Betænkning af Lamassoure (A6-223/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Korholas aldeles glimrende betænkning om det kompromis, der blev opnået med Rådet om Parlamentets og Rådets forslag til en forordning om informationsudveksling, offentlig deltagelse og domstolsadgang i miljøsager. Det glæder mig, at man har anvendt kløgt i forbindelse med dette vanskelige emne, hvis juridiske kompleksitet har betydet en markant forsinkelse at dets politiske vedtagelse. Den gennemsigtighed, der er opnået i de programmer, som er finansieret af Den Europæiske Investeringsbank, er fremragende. Ngo'ernes rolle er med rette blevet defineret i dette lovforslag ved at referere til "ansvarlige" ngo'er. Det kompromis, som Parlamentets delegation under ledelse af hr. Vidal-Quadras opnåede, er grundlæggende tilfredsstillende og velafbalanceret. En vedtagelse under tredjebehandlingen er i sidste ende en succes for Parlamentet.

 
Seneste opdatering: 31. august 2006Juridisk meddelelse