Betænkning af Konrad (A6-0209/2006)

  Christoph Konrad (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi stiller med min betænkning et vigtigt forslag til bekæmpelse af momssvig i EU, hvorved de europæiske skatteydere årligt bliver bedraget for ca. 60 milliarder euro. Jeg betragter min betænkning som et vigtigt skridt i bekæmpelsen af dette svig, bl.a. indeholder den et forslag om reverse charge-procedure, som også vil være praktikabel for nationalstaterne. Det er noget, der skal diskuteres. Nu er det Rådets og Kommissionens tur til at tage det næste træk, efter at Parlamentet har taget dette skridt i stor enighed - hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Betænkning af Zimmer (A6-0211/2006)

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Partnerskabet mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling, som beror på fælles værdier og indebærer gensidige fordele, bør for begge parter være en anledning til at samarbejde om at fremme demokrati og menneskerettigheder, men også bekæmpe fattigdom og trusler mod fred og stabilitet.

Jeg støtter den fremgangsmåde, Kommissionen foreslår, nemlig at støtte landene i dette område, som allerede bevæger sig i retning af regional integration takket være CARICOM, CARFORUM og CSME.

De vestindiske lande, som generelt er små og økonomisk sårbare, har ydet en stor indsats, hvad angår økonomisk differentiering, omstrukturering og reformer, og de bør nu med europæisk bistand kunne drage nytte af globaliseringens muligheder og samtidig undgå dens faldgruber.

Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentets medlemmer for at have vedtaget mit ændringsforslag, som understreger behovet for, at de franske oversøiske departementer i området (Fransk Guyana, Guadeloupe og Martinique) inddrages i den fremtidige politiske dialog om samarbejdet mellem EU og Vestindien, da de klart spiller en rolle som EU's brohoved i denne del af verden.

Betænkning af Hughes (A6-0218/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Nålestiksskader opstår, når huden tilfældigt bliver gennemstukket af en nål, der kan være forurenet med blod fra en patient. Forurenede nåle kan overføre mere end 20 farlige blodbårne patogener, herunder hepatitis B, hepatitis C og hiv. De fleste af disse skader går ud over sygeplejersker og læger, men andet medicinsk personale har også betydelig risiko, og det samme gælder hjælpepersonale såsom rengøringsassistenter og vaskeripersonale og andre perifere arbejdstagende.

Jeg glæder mig over denne betænkning, som skitserer de forebyggende initiativer, der bør tages inden for sundheds- og veterinærområdet for at beskytte arbejdstagere mod skader forårsaget af nåle og andre skarpe medicinske instrumenter. Det indbefatter skriftlige instruktioner på arbejdsstedet og oplæring for alle arbejdstagere, særlig dem, der udfører kannulation.

Effektiv reaktion og opfølgning på uheld eller episoder skitseres også i betænkningen, herunder hurtig profylakse efter at skaden er sket. Desuden skal alle arbejdstagere, der kan komme i kontakt med nåle og andre skarpe medicinske genstande, tilbydes vaccination mod hepatitis B.

Betænkning af Szymanski (A6-0164/2006)

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL). - (CS) Hr. formand! Tillid er en smuk ting, men tillid kan ikke være betingelsesløs. Selv om vi i dag har stemt om en række finansieringspakker, er stabilitetsinstrumentet den mindst gennemsigtige pakke. Spørgsmålets kompleksitet fremgår klart af instrumentets målsætninger. En så bred definition kan dække stort set alt, f.eks. retfærdiggørelse af ikke-indblanding i tilfælde af et højrefløjskup som f.eks. general Francos kup. For to dage siden sagde hr. Giertych, at i henhold til den anden del af instrumentets målsætninger, ville det endog have været muligt at støtte general Franco med EU-midler. Han understregede, at han kun havde til hensigt at forny og konsolidere traditionelle katolske værdier i Spanien. Selv om dokumentet ikke indeholder nogen tal, har Kommissionen lovet, at disse vil blive fremlagt snart. I øjeblikket er der kun én ting at sige, nemlig at Parlamentet er helt ude i tovene. Parlamentets Udenrigsudvalg understregede også dette under trepartsmødet mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen og krævede en ændring af situationen. Parlamentet bør ikke give nogen carte blanche. Visse dele af betænkningen er problematiske, uklare og uden tvivl åbne for misbrug. Jeg stemte derfor imod nærværende forslag.

  Emanuel Jardim Fernandes (PSE), skriftlig. - (PT) Ligesom ordføreren mener jeg, at Kommissionens forslag om at forenkle forvaltningen af EU's eksterne bistand "giver god mening". Med henblik på at skabe større effektivitet skal omkring 30 eksisterende instrumenter reduceres til seks, hvoriblandt det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI).

Jeg støtter mange af betænkningens ændringsforslag, herunder om at styrke Parlamentets rolle i programmeringen og overvågningen af de programmer, som udarbejdes inden for rammerne af ENPI, civilsamfundets organisationers rolle i høringsproceduren og de lokale og regionale myndigheders samt civilsamfundets rolle som partnere.

Jeg beklager imidlertid, at ENPI's anvendelsesområde ikke også omfatter naboskabet til regionerne i den yderste periferi som f.eks. Kap Verde. Det gælder så meget mere, som Kommissionens forslag til strategien for en bæredygtig udvikling i regionerne i den yderste periferi indeholder en handlingsplan for et styrket partnerskab til fremme af disse regioners samarbejde med deres nabolande, et redskab til at gennemføre en af Kommissionens seks prioriterede aktionsområder, som er at indsætte disse regioner i deres regionale sammenhæng.

Jeg har dog alligevel stemt for betænkningen.

Betænkning af Beer (A6-0157/2006)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Som ordfører for rapporten fra Udvalget om International Handel om denne betænkning om eksterne aktioner til fordel for finansiel, økonomisk og teknisk bistand til tredjelande på vej ud af en krise var det vigtigt for mig at sikre, at stabilitetsinstrumentet skulle give virkelig merværdi og udgøre en effektiv, øjeblikkelig og integreret reaktion.

Selv om der i begyndelsen var bekymring for retsgrundlaget for dette instrument, blev man efterhånden enige om, at det skulle baseres både på udviklingssamarbejde og på økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde. Jeg støtter kollegerne i Udviklingsudvalget i deres bekymring for, at medtagelsen af fredsbevarende foranstaltninger i dette instrument ikke bør tære stærkt på udviklingsbudgettet.

Hvad der er vigtigst er, at aftalen mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet om denne betænkning afspejler Parlamentets initiativ til en genforhandlingsbestemmelse, som vil tillade modificering og bedre rapportering - et vigtigt hensyn, eftersom instrumentet er nyt og vidtrækkende.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det såkaldte stabilitetsinstrument er en del af en bredere pakke med finansielle midler (udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde, førtiltrædelseshjælp, nabo- og partnerskab), hvor formålet er at danne et integreret instrument til at føre EU's imperialistiske politik i ansøgerlandene, landene i det nærmeste område, i det bredere område og i hele verden. Ved at yde "økonomisk bistand" til tredjelande får EU ret til at intervenere i disse under påskud af at afhjælpe situationer med destabilisering, "kriser" og "begyndende kriser", situationer, der udgør "risici" for retsstaten, lov og orden, beskyttelse af "menneskerettighederne" og fremme af de folkeretlige principper, herunder støtte til "særlige nationale og internationale straffedomstole"!

Denne finansielle støtte skal samtidig anvendes som middel til at presse tredjelande til at tilpasse sig EU's imperialistiske mål og til åbent at intervenere i selvstændige landes indre anliggender ved at undergrave regeringer og støtte EU's udvalgte, efter at man har indført en mulighed for at anvende støtten til at styrke civilsamfundet, herunder foranstaltninger til fremme af uafhængige og professionelle medier.

KKE stemmer imod betænkningen, fordi den tilgodeser styrer og på visse punkter gør Kommissionens forordningsforslag endnu mere reaktionært.

Betænkning af Corbett (A6-0237/2006)

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Hr. formand! Imod mit råd har Parlamentet vedtaget det ændringsforslag, der er stillet af hr. Radwan på vegne af PPE-DE-Gruppen til min betænkning om komitologi.

I sin udtalelse i aftes under debatten indtog Kommissionen den holdning, at dette ændringsforslag effektivt underminerer og saboterer de aftaler, vi har forhandlet på plads. Det kan naturligvis have været hr. Radwans hensigt - det ved jeg ikke - men ændringsforslaget henviser til et beslutningsforslag vedtaget af Parlamentet, der lægger op til vedtagelse af tidsbegrænsende klausuler om delegering af lovgivningen, som systematisk gælder for al lovgivning, som vi vedtager inden for den finansielle servicesektor.

Men jeg vil opfordre Kommissionen til ikke at overreagere. Hvor meget jeg end beklager det vedtagne ændringsforslag, var det kun et ændringsforslag til en betragtning, hvor vi henviser til et tidligere beslutningsforslag om dette. Vi genbekræfter ikke som parlament vores tilslutning til beslutningen. Denne nuance bør gøre det muligt for Kommissionen at acceptere vores tekst og mene, at den aftale, vi har indgået, stadig gælder.

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg vil gerne vende tilbage til Corbett-betænkningen. Jeg kan kun formode, at min anmodning om en stemmeforklaring ikke blev modtaget som følge af den forvirring, der opstod, da nogle af medlemmerne forlod mødesalen. Jeg vil gerne knytte et par bemærkninger til komitologispørgsmålet. I lighed med mine kolleger i ODS, det tjekkiske borgerdemokratiske parti, stemte jeg imod denne betænkning. Dette gjorde jeg, fordi vi mener, at spørgsmålet er kontroversielt, for så vidt som der overføres mere magt fra medlemsstaterne til Kommissionen. Vi mener, at vælgerne i Frankrig og Nederlandene gav EU-institutionerne klar besked om deres holdning til overdragelse af disse beføjelser til Kommissionen. Vi mener ikke, at deres beslutning bør omgås ad bagvejen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) I 1993 fik Parlamentet og Rådet tildelt lovgivningsmæssige beføjelser på (næsten) lige fod under en ny procedure om fælles beslutningstagning. Parlamentet indtog den holdning, at lovgivning i henhold til fælles beslutningstagning, hvor Rådet og Parlamentet i fællesskab kan delegere gennemførelsesforanstaltninger, indebar, at de begge burde være involverede i at definere procedurerne vedrørende udøvelsen af delegerede beføjelser, og at de skulle have samme rettigheder med hensyn til tilbagetagelse. Rådet argumenterede imidlertid for, at artikel 202 i EF-traktaten stadig stod ved magt, og heri står der, at Rådet (alene) definerer systemet for gennemførelsesbestemmelser.

Det afgørende fremskridt for Parlamentet, som nu er muligt som et resultat af forhandlinger med Rådet og Kommissionen, er, at Parlamentet vil være i stand til at blokere for vedtagelse af "lovgivningslignende" gennemførelsesforanstaltninger, som det er imod. Hvis det gør det, kan Kommissionen fremsætte et nyt forslag eller fremlægge et udkast til lovgivning.

Jeg glæder mig over denne betænkning, da den udvider Parlamentets beføjelser og sætter det i stand til at være en endnu mere effektiv og demokratisk institution.

Betænkning af Corbett (A6-0236/2006)

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Skal vi glæde os over eller være bekymrede over den aftale, der er indgået mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen?

Vi kan glæde os over, at der, om end i beskedent omfang, lægges bånd på denne urimelige og for et demokrati ganske uhørte magt, som stort set gør det muligt for tjenestemændene i Bruxelles at ændre lovgivningsmæssige forskrifter uden lovgiverens medvirken.

Der er imidlertid også gode grunde til at være bekymret. For det første, må vi endnu en gang påpege den grundlæggende mangel, når det gælder opbygningen af de europæiske institutioner. Den institution, som har mindst legitimitet, nemlig Kommissionen, har de videste beføjelser. For det andet resulterer aftalen ikke i nogen forenkling af EU's regelværk. Initiativet vedrørende bedre lovgivning, som Europa-Parlamentet drøftede i juni, for jeg ved ikke hvilken gang - det ømtålelige spørgsmål om "eurokrati" - er tydeligvis blot tomme ord. For det tredje er denne aftale at betragte som en, ganske vist delvis, men ganske konkret gennemførelse af en bestemmelse i forfatningen for Europa, og denne forfatning er, som det er gentaget til bevidstløshed her i Europa-Parlamentet, ugyldig, eftersom to europæiske nationer massivt har forkastet den ved folkeafstemning.

Det mest effektive middel til at lægge bånd på Kommissionen er en revision af traktaterne for at opbygge et nationernes Europa, som kan klare sig uden denne institution i dens nuværende form.

Betænkning af Alvaro (A6-0196/2006)

  Alexander Alvaro (ALDE), skriftlig. - (EN) ALDE-Gruppen føler sig desværre tvunget til at afholde sig fra at stemme ved den endelige afstemning om denne betænkning. Da ALDE-Gruppens anmodning om at udsætte afstemningen ikke er blevet imødekommet, føler vi, at vedtagelse af denne betænkning er forhastet, så længe spørgsmålene i forbindelse med den nylige SWIFT-skandale ikke er blevet løst. Det foreliggende lovforslag må vedtages på basis af en international aftale om Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge (FATF), som både EU og USA har underskrevet. USA's holdning må gøres mere klar, før EU begynder at opfylde sin del af aftalen. Oplysninger fra Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker er ligeledes en forudsætning for vedtagelse.

I betragtning af den voksende bekymring om borgerrettigheder og beskyttelse af personlige data for EU's borgere føler ALDE-Gruppen, at der er behov for yderligere forsikringer på dette område. Vi har noteret os, at der i de seneste år er blevet truffet en lang række sikkerhedsforanstaltninger, mens foranstaltninger til styrkelse af borgerrettigheder og beskyttelse af privatlivet er blevet standset, og beslutningstagning på dette område stort set finder sted uden nogen meningsfuld parlamentarisk gennemgang eller juridisk overvågning. Tilfældet med SWIFT sår tvivl om tilstrækkeligheden af databeskyttelsesinstrumenterne i EU. Der må først holdes en debat om de grundlæggende ting.

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I løbet af det seneste årti har der været et voldsomt stignende antal terrorhandlinger, og kampen mod denne plage er følgelig blevet en af de vigtigste prioriteter i Europa og i verden.

Forslaget indgår i en række foranstaltninger, som Unionen har truffet for at hindre terroristers adgang til finansielle og andre økonomiske ressourcer. Formålet er at overføre særhenstilling VII om elektroniske pengeoverførsler fra arbejdsgruppen om finansielle initiativer til fællesskabslovgivning.

Det retter sig imod de myndigheder, der er ansvarlige for kampen mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, og indeholder regler om betalingsformidleres oplysningspligt om indbetalers forhold i forbindelse med overførselstjenester.

Det bliver et nyttigt og effektivt redskab, når det gælder forebyggelse, undersøgelse, efterforskning og retsforfølgning af terrorister og andre kriminelle, og efterspore deres aktiver.

Jeg støtter de foreslåede undtagelsesbestemmelser, der skal tage hensyn til de nationale betalingssystemers særlige karakteristika.

Jeg støtter endvidere Mihael Brejc' synspunkt om udløbsklausulen efter fem år fra forordningens ikrafttrædelse, hvorefter forordningen udløber, hvis den ikke har vist sin nytte, og jeg støtter også det kompromis, der er opnået mellem ham og ordføreren.

  Lena Ek (ALDE), skriftlig. - (EN) Vi afstår fra at stemme om denne betænkning, da den stiller Parlamentet over for et uløseligt dilemma. På den ene side gennemfører den en international traktat, og at stemme imod den vil simpelthen styrke Kommissionens stilling. På den anden side kan vi ikke støtte den stadige indførelse af mere lovgivning, der griber ind i privatlivet, uden yderligere beviser for, at en massiv overvågning af uskyldige borgere forøger sikkerheden eller medvirker til at forhindre terroraktioner. Det er blevet påvist, at de pengestrømme, der finansierer terrorisme, i stigende grad er gået under jorden, så der gøres brug af kontanter og overførsel af penge ved hjælp af kurerer.

Desuden er det sådan, at ligegyldig hvilke foranstaltninger, der træffes til at beskytte privatlivet, vil myndighedernes fristelse til at bruge dem til andre formål være stor, og indtil nu har ingen oprettet et register, hvorfra der ikke siver informationer ud.

Vi er også dybt bekymrede over virkningen på ngo'ernes støtte til demokrati og menneskerettigheder under udemokratiske regimer. Et omfattende register vil utvivlsomt skade deres aktiviteter, selv om vi hører, at det ikke vil blive brugt på den måde.

Idet vi afholder os fra at stemme, opfordrer vi også Parlamentet til at begynde at drøfte en sammenhængende politik om beskyttelse af privatlivets fred og borgerrettighederne. Den nuværende kurs, hvor frihedsrettighederne bliver beskåret skridt for skridt, må lægges om.

Betænkning af GräBle (A6-0057/2006)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Ændringen af finansforordningen har til formål at forenkle og gøre dens bestemmelser mere gennemsigtige, hvad angår eksterne kontrakter og tilskud, fordi tekstens mangel på klarhed og struktur gør den vanskeligt at forstå for potentielle brugere.

Denne bureaukratiske samling bestemmelser, som kun beherskes i Kommissionens generaldirektorater, indebærer lange procedurer med høje omkostninger for dem, der ansøger om tilskud eller byder på indkøbsaftaler, hvilket udelukker mange mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder samt mindre sammenslutninger, institutter og ngo'er.

Derudover har Kommissionen skønsbeføjelser i denne procedurer, og kun ganske få virksomheder og sammenslutninger - altid de samme - behersker disse teknikker. Det betyder i yderste instans politiske valg om, hvem der skal støttes.

Som Domstolen har fastslået, er den foretagne revision ikke tilstrækkelig til at mindske den administrative byrde og forenkle procedurerne for hverken Kommissionen eller de potentielle brugere. Europa-Parlamentets forslag forbedrer denne situation, men lægger ikke op til den globale revision, som finansforordningen vitterlig trænger til på disse områder.

Betænkning af Gaubert (A6-0186/2006)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har i sagen om gensidig information vedrørende asyl og indvandring tidligere stillet nogle spørgsmål til kommissær Frattini, fordi jeg spekulerer på, hvilken reel merværdi denne ordning har i bekæmpelsen af ulovlig indvandring. Jeg siger ikke, at det er forkert, men jeg tror ikke, det hjælper en pind.

Det virkelige problem er jo, at Italiens, Spaniens og Belgiens legaliseringspolitik har ført til en tilstrømning af i hundredtusindvis af nye økonomiske lykkejægere, som på grund af vores politik med åbne grænser uden problemer spreder sig over hele Europa. Hvis EU virkelig agter at gøre noget ved problemet med ulovlig indvandring, må man begynde ved begyndelsen. En fuldstændig afvisning af de overordentlig skadelige legaliseringer er selvfølgelig det eneste middel til at neutralisere denne politiks kraftige tiltrækning, øjeblikkeligt fulgt af en konsekvent tilbagesendelsespolitik over for alle ulovlige og kriminelle udlændinge.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Vi bør fastlægge en virkelig fælles asyl- og indvandringspolitik. Det er afgørende for Unionen at etablere procedurer for udveksling af information medlemsstaterne imellem.

Hvis medlemsstaterne får bedre kendskab til hinandens lovgivning og jævnligt udveksler oplysninger om bedste praksis, vil de bedre kunne udpege de områder, inden for hvilke der er behov for europæisk lovgivning, og dermed nå frem til en aftale, som er acceptabel for alle.

Det ville være forenklet og forfejlet at sige, at dette instrument kunne gøre det muligt for medlemsstaterne at forbyde lovliggørelser. Under særlige nationale forhold er denne foranstaltning påkrævet. Udveksling af oplysninger om sådanne foranstaltninger ville imidlertid skabe større forståelse herfor. I øvrigt kan en skærpelse af indsatsen til bekæmpelse af illegal indvandring medføre, at strømmene rettes mod en anden medlemsstat. Der bør følgelig også gives meddelelse om en sådan skærpelse.

Forslag til beslutning om ændring af protokollen om privilegier og immuniteter (B6-0275/2006/rev)

  Bruno Gollnisch (NI). - (FR) Hr. formand! Det er helt berettiget, når hr. Gargani anmoder om, at Europa-Parlamentet høres i forbindelse med revision af protokollen om privilegier og immuniteter. Det er ligeledes helt berettiget, når han i sin betænkning anmoder om, at Europa-Parlamentet tillægges ret til at indbringe en sag for Domstolen, såfremt medlemsstaterne ikke respekterer parlamentsmedlemmernes privilegier og immuniteter, som er fastlagt for at beskytte Europa-Parlamentets rettigheder og navnlig beskytte parlamentsmedlemmerne mod søgsmål, som en fjendtlig udøvende magt via anklagemyndigheden kunne føle sig fristet til at anlægge. Dette findes ikke mindst berettiget set i lyset af det tilfælde af embedsmisbrug - ja, ordvalget er ikke overdrevet - vi har været vidne til fra den franske kassationsrets side i sagen mod vores tidligere kollega hr. Marchiani.

Retsudvalget bør imidlertid, hr. formand, selv respektere primærretten, og det bør således ikke undersøge en forespørgsel om beskyttelse af parlamentarisk immunitet på klart fejlagtigt retsgrundlag, i det konkrete tilfælde artikel 9, når det korrekte retsgrundlag er artikel 10. Det bør anvende samme retspraksis, når det drejer sig om at forsvare ytringsfriheden, hvor der klart er tale om fumus persecutionis, hvilket var tilfældet i min sag. Endelig bør Europa-Parlamentets juridiske tjenester, og det skal være min afsluttende bemærkning, ikke søge, når en sag er indbragt for Domstolen, at begrænse rækkevidden af Europa-Parlamentets beslutninger eller endog de artikler, der indgår i Europa-Parlamentets forretningsorden.

Forslag til beslutning - Økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa (B6-0383/2006)

  Alexander Alvaro, Wolf Klinz, Silvana Koch-Mehrin, Holger Krahmer, Alexander Lambsdorff og Willem Schuth (ALDE), skriftlig. - (DE) De Frie Demokraters medlemmer af Parlamentet har stemt imod forslaget til beslutning om de økonomiske og sociale konsekvenser af virksomhedsomlægninger i Europa, da vi er overbevist om, at virksomhederne i Europas markedsøkonomier bør beslutte, hvor deres produktionssteder skal placeres, uden politisk pres. På vores fælles marked spiller konkurrence - også regionerne imellem - en afgørende rolle for den videre udvikling af det europæiske virksomhedslandskab og dets selvrensende evne. Politisk pres hindrer i sidste ende markedet i at fungere og bør derfor ikke anvendes som et middel til at afholde virksomheder fra at handle i overensstemmelse med deres egne beslutninger.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt imod denne beslutning af følgende grunde:

- Der udtrykkes ingen form for solidaritet med de ansatte på Opel/GM, herunder de mere end 1.700 (og deres familier) på Opels fabrik i Azambuja i Portugal, hvis arbejdspladser er truet af GM's ledelse, der er ligeglad med de mulige økonomiske, sociale og regionale konsekvenser. Det var et krav fra højrefløjen, som Den Socialdemokratiske Gruppe har accepteret ved at tilslutte sig den fælles beslutning.

- Virksomhederne har ret til at træffe ledelsesbeslutninger med henblik på at sikre deres økonomiske vækst uanset deres mulige sociale konsekvenser.

- Der er ingen omtale af de økonomiske og sociale konsekvenser af omstruktureringer, der almindeligvis udelukkende foretages for at nedbringe omkostningerne og maksimere profitten uden hensyn til faktorer som økonomisk levedygtighed eller produktivitet, ofte uden at overholde kontraktuelle forpligtelser, mens man kræmmeragtigt udnytter offentlig støtte på lokalt, nationalt eller europæisk plan og efterlader et spor efter sig i form af arbejdsløshed og svækkede lokale økonomier. Alene sidste år medførte omstruktureringer mere end en halv million arbejdsløse i EU.

- Beslutningen lever langtfra op til de resultater, der blev opnået i marts i år om konsekvenserne af udflytninger og omstruktureringer for beskæftigelse og regional udvikling.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det er rigtigt, at værksætterånd og virksomhedernes rolle er afgørende for økonomisk vækst og udvikling, og at de store økonomiske forandringer, som vi oplever, betyder, at mange virksomheder bliver nødt til at omstrukturere. Der er dog i denne sammenhæng to meget vigtige forhold, som ikke bør tabes af syne. Det er dels virksomhedernes sociale ansvar, dels deres pligt til at overholder aftale og respektere kontrakter, ikke mindst, når der er bevilget støtte og ydet begunstigelser med henblik på en bestemt aktivitet. Jeg støtter derfor de overvejelser, bestræbelser og forslag, som denne beslutning rummer.

Jeg mener dog, at etableringen af en europæisk globaliseringstilpasningsfond bør tjene som en påmindelse om problemets rette dimensioner og nødvendigheden af at finde vidtrækkende løsninger. Den igangværende omstrukturering af det europæiske erhvervsliv, navnlig industrien, vil forhåbentlig få positive følger, men der vil også komme negative følger på de sociale område, især i den første fase. Europa, regeringerne og Fællesskabets institutioner, har pligt til at forberede denne meget nære fremtid. Ud over dette grundlag må vi også diskutere andre løsninger og investere i andre mekanismer.

Betænkning af Fava (A6-0213/2006)

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Når vi stemmer for denne betænkning, tror jeg, at vi må bifalde det, der måske er en positiv kendsgerning, nemlig at Europa-Parlamentet holder op med hele tiden at skyde skylden på USA og i stedet begynder at se på, om EU og medlemsstaterne har overholdt reglerne. Når det gælder de ulovligheder og det misbrug, der har fundet sted, f.eks. med hensyn til overførslen af personoplysninger og flypassageroplysninger, har vi nemlig i virkeligheden dækket os ind bag USA's ulovligheder og lagt skjul på, at vi ikke selv var i stand til at overholde vores egne bestemmelser.

Det er på tide, at vi påtager os vores ansvar, og jeg tror, at hr. Favas betænkning er det første skridt i den retning.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg stemte imod Fava-betænkningen, fordi den er et typisk eksempel på venstreorienteret forudindtagethed. Det midlertidige udvalgs beslutninger stod på forhånd fast. Der skulle blot findes nogle beviser.

Der er ikke fundet nogen beviser på tortur eller andre ulovlige CIA-aktiviteter i EU. Formodninger og fingerpeg fremstilles i denne betænkning således systematisk som kendsgerninger. Det er intellektuelt uhæderligt.

Det kendetegner en bestemt mentalitet, som findes i Europa-Parlamentet. Det må dog for en gangs skyld åbent siges her, at en række medlemmer faktisk ikke ønsker, at der gøres noget ved terrorismen.

  Petr Duchoň (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykke min bitre skuffelse over vedtagelsen af Fava-betænkningen. Der er fire grunde hertil. For det første er betænkningen baseret på ensidige, generelle oplysninger og ikke på præcise faktiske oplysninger, der er blevet kontrolleret af forskellige kilder.

For det andet er der en lang række uoverensstemmelser i betænkningen. Hvis der forelå uomstødelige faktiske oplysninger, der påviste, at CIA har brugt europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger, burde ordet "påståede" ikke fremgå af titlen. Ordførerens brug af ordet "påståede" i betænkningens titel er på den anden side udtryk for en stiltiende anerkendelse af, at udvalget ikke har været i stand til at bevise, at der er foregået noget ulovligt, på trods af alle de bestræbelser, der er blevet gjort af medlemmerne af det midlertidige udvalg og andre berørte parter..

For det tredje er det muligt, at det med tiden vil vise sig. at en række af de handlinger, der har været genstand for mistanke, rent faktisk var ulovlige, eller måske vil der dukke nye sager frem. I lyset af terrorbekæmpelsens omfang og kompleksitet bør dette ikke komme som en overraskende. Det primære er, at der vil være tale om detaljer og ikke om fejl i systemet. De personer, der mener, at deres rettigheder er blevet krænket, kan gå igennem de behørige, velfungerende kanaler, hvis de ønsker at håndhæve disse rettigheder og kræve erstatning.

Endelig skal vi for det fjerde se nøje på, hvor meget tid Parlamentet afser til at undersøge et påstået problem, og hvor meget tid der afses til behandling af det reelle terrorproblem. Med vedtagelsen af hr. Favas betænkning risikerer vi, at der opstår tvivl om, hvorvidt vi er i stand til at vurdere individuelle problemers relative betydning, og om, hvorvidt vi vil være i stand til at håndtere disse problemer på en hensigtsmæssig måde.

  Hynek Fajmon (PPE-DE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Parlamentsmedlemmerne fra ODS, det tjekkiske borgerdemokratiske parti, valgte i dag under plenarmødet at stemme imod hr. Favas interimsbetænkning om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger. Vi mener, at betænkningen er baseret på den nuværende bølge af antiamerikanske holdninger, der ikke tager hensyn til den alvorlige internationale terrortrussel. USA og dets allierede, herunder Den Tjekkiske Republik, har i løbet af de sidste fem år gjort deres yderste for at bekæmpe denne skrækkelige trussel. Vi har siden 2001 været vidne til en række terrorangreb i USA, Det Forenede Kongerige, Spanien og en række andre lande. Der er tale om en meget konkret fare, og nødvendigheden af at bekæmpe denne ignoreres fuldstændig i Fava-betænkningen. Der ses ligeledes i betænkningen fuldstændig bort fra den kendsgerning, at det er lykkedes os at mindske den internationale terrorisme betragteligt og således øge de europæiske borgeres sikkerhed som følge af de tiltag, der blev vedtaget i fællesskab af USA og dets allierede fra en række europæiske lande. Betænkningen fokuserer i stedet på en række ubegrundede sager, hvor de amerikanske og dets allieredes sikkerhedstjenester skulle have opført sig tvivlsomt, og der drages omfattende konklusioner på grundlag af disse sager. Parlamentsmedlemmerne fra ODS, det tjekkiske borgerdemokratiske parti, kan ikke støtte denne holdning med deres stemmer.

  Jas Gawronski (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Selv om nogle af vores ændringsforslag er blevet godkendt, er Fava-betænkningen, som vi har stemt om i dag, stadig tendentiøs, ensidig og præget af fordomme, ligesom den tager sigte på at støtte teorier, der ikke er nogen som helst beviser for.

Det er en tekst med et ensidigt indhold, som endda står i modsætning til den italienske regerings holdning. Den italienske premierminister Romano Prodi har med en officiel pressemeddelelse modsagt hr. Fava, når det gælder Abu Omar-sagen. Selv om hr. Fava forkastede mit ændringsforslag om, at der ikke var nogen beviser for den italienske regerings og efterretningstjenestes inddragelse, bekræftede premierministerens kontor i går aftes sin tillid til efterretningstjenesten.

Hr. Favas holdning viser, at den italienske venstrefløj er i ond tro. Den ønsker ikke at opgive tidligere tiders antiamerikanisme og brugen af EU-institutionerne for at angribe sine modstandere.

  James Hugh Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod at udstrække Fava-udvalgets mandat til at fortsætte undersøgelsen af såkaldt "ekstraordinær overførsel", for indtil nu har det ikke frembragt væsentlige vidnesbyrd, der kan retfærdiggøre fortsættelse af det. Snarere benyttes det som medium for rabiat antiamerikanisme, der beskæftiger sig med udvalgt sladder, samtidig med at det opererer ud fra en antagelse om, at CIA er skyldig.

  Gerard Batten, Roger Knapman og Thomas Wise (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti har stemt for ændringsforslag 13, men understreger, at EU's højkommissær og EU's høje repræsentant ikke har nogen beføjelser til at forlange oplysninger om disse sager fra medlemsstaterne. Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti afviser denne myndighed og modsætter sig oprettelsen af begge stillinger og glæder sig derfor over anerkendelsen af en begrænsning af deres beføjelser.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder positive elementer, der bekræfter det, som vi længe har vidst og sagt, nemlig, at CIA, eller andre amerikanske instanser har været "direkte ansvarlige for ulovlig pågribelse, udsendelse, bortførelse og tilbageholdelse" af borgere - eufemistisk betegnet "ekstraordinær overførelse" - og for overførsel af borgere til tredjelande for at blive afhørt og udsat for tortur, hvilket brutalt krænker folkeretten og menneskerettighederne.

Blandt betænkningens andre vigtige punkter er, at det må anses for "usandsynligt", at europæiske regeringer ikke har haft kendskab til disse kriminelle aktiviteter, og "fuldstændig usandsynligt", at der har kunnet foregå flere hundrede flyvninger gennem en række medlemsstaters luftrum, uden at de kompetente myndigheder har foretaget sig noget.

Betænkningen bør kunne medvirke til at afmystificere den virkelige betydning af den "forebyggende krig" og den "kamp mod terror", som USA og dets allierede bruger som dække for deres aggression imod befolkninger og staters suverænitet, under krænkelse af folkeretten og menneskerettighederne.

Betænkningen bør endvidere kunne medvirke til at afsløre sandheden og drage de ansvarlige til ansvar, herunder om indholdet i de aftaler, som NATO samt EU og EUA har indgået på dette felt, og til, at de nationale parlamenter kan gennemføre deres egne undersøgelser.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, da jeg mener, at det er et vigtigt praktisk fremskridt på den vej, hvor Parlamentet nu er villig til at konfrontere alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne inden for sine grænser og i sit forhold til USA. Vi kan ikke blot acceptere forsikringer fra venlige regeringer om forbud mod tortur og grusom og nedværdigende behandling. Vi har et ansvar for at sikre, at vi og vores allierede handler inden for rammerne af international lovgivning. Politisk set må vi nu se på, om EU og dets medlemsstater har de nødvendige instrumenter til at forfølge sandheden om, hvad der sker på vores territorium og i vores navn, og fastsætte passende sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte vores borgere og fastboende. Jeg glæder mig over det flertal, der er i Parlamentet for at fortsætte arbejdet i dette midlertidige udvalg.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte ikke for det forslag til beslutning, der er udarbejdet af Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger.

Først og fremmest finder jeg nedsættelsen af det midlertidige udvalg ganske overflødig, i betragtning af at Europarådet har foretaget en undersøgelse af sagen i henhold til artikel 52 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Hvorfor denne overflødige gentagelse af arbejdet? Hvorfor trænge sig ind på Europarådets kompetencer og ansvarsområder?

Hvorfor give en premierminister, uagtet at han kommer fra et af de mindre lande, i opdrag at udarbejde en større betænkning om samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og Europarådet, hvis man ved førstgivne lejlighed spilder vores tid med at udarbejde et beslutningsforslag, hvis eneste formål tilsyneladende er at bære ved til en instinktiv antiamerikanisme?

Jeg tilslutter mig mindretalsudtalelsen, i hvilken der gives udtryk for, at det midlertidige udvalg er overflødigt, og at det ikke bør videreføre et arbejde, som hidtil ikke har ført til bevis for de påståede krænkelser af fællesskabsretten og folkeretten fra medlemsstaters side.

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Under forhandlingen på plenarmødet i går om de amerikanske hemmelige transporter og hemmelige fangelejre hørte vi to stærkt modstridende opfattelser. Nogle regeringer underordner menneskers frihedsrettigheder under kampen mod enhver, der afviger, og som derfor kunne mistænkes for terrorisme. Den, som tænker sådan, nærer den illusion, at frihed og demokrati kan beskyttes ved at blive begrænset eller endda afskaffet. Denne strømning føler sig nært forbundet med USA og især med den nuværende amerikanske regeringspolitik, som har ført til besættelsen af Iran og Afghanistan og til tolerance af den uudholdelige situation i de af Israel besatte palæstinensiske områder.

Denne fremgangsmåde afviser jeg fuldstændigt. Man kan ikke bekæmpe terrorisme, hvis man blot øger grobunden for den i stedet for så vidt muligt at fjerne denne. En sådan fremgangsmåde frembringer kun stadig flere fortvivlede mennesker, som kan sympatisere med terroristiske hidsigpropper, som siger, at de kender den bedste løsning til at forbedre levevilkårene.

Det er en grov krænkelse af menneskerettighederne, som udspiller sig her for vores øjne. Menneskers individuelle friheder tæller åbenbart ikke længere i bekæmpelsen af terrorisme. EU-medlemsstaterne skal erkende deres medvirken hertil.

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) De britiske Labour-medlemmer af Europa-Parlamentet vil stemmer for Fava-betænkningen, fordi vi mener, at det fortsat er vigtigt, at Parlamentet undersøger den påståede udnyttelse af europæiske lande fra CIA's side til påståede illegale transporter og tilbageholdelse af fanger.

Interimsbetænkningen er vigtig af to grunde. For det første er medlemmer af Parlamentet i modsætning til medlemmer af Rådet direkte valgt og ansvarlige over for vælgerne. Vi undersøger alle mulige spørgsmål på deres vegne, og vi kan ikke se bort fra påstande om, at medlemsstaterne måske har overtrådt deres traktatlige forpligtelse i henhold til artikel 6 i EU-traktaten, der skitserer de grundlæggende principper om demokrati, menneskerettigheder og respekt for lov og orden. Parlamentet er det eneste organ, der kan indføre sanktioner mod medlemsstater, der overtræder disse traktatlige forpligtelser. Parlamentets betænkning er også vigtig, da udvalget i modsætning til Europarådet har været i stand til at indkalde vidner til at vidne for sig. Udvalget har hørt stærke personlige vidnesbyrd, der udgjorde et overbevisende bevismateriale i betænkningen.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Interimsbetænkningen om CIA's aktiviteter med bortførelser, transport, forhør og tortur i europæiske lande bekræfter de afsløringer, der er gjort af organisationer og medierne.

Den opstandelse, der er skabt, har tvunget konservative socialistiske kræfter til at nedsætte et undersøgelsesudvalg, der skal erkende velkendte omstændigheder, så de fremstår som "uskyldige duer" i befolkningens øjne og således opbygger en illusion om EU's rolle.

KKE's medlemmer af Parlamentet har hverken stemt for eller imod, da vi nægter at deltage i det absurde teater, der foregår i Europa-Parlamentet, fordi: der i Athen blev undertegnet en aftale mellem EU og USA, som gav CIA lov til ustraffet at udføre sine aktiviteter, og nu "protesterer" de kræfter, som støtter den, over dens resultater.

Medlemsstaternes regeringer - centrumhøjreregeringer og centrumvenstreregeringer - kendte til og har deltaget i CIA's udskejelser, og parlamentsmedlemmerne fra de partier, som støtter dem, og hvoraf mange har vidst, hvad der foregik, lader som om de fordømmer situationen. De holder alle for nar.

Konservative og socialdemokrater har tilsluttet sig USA's "antiterrorkampagne", har accepteret "forebyggende krig" og massakren på folkets frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder, og nu vasker de deres hænder.

En betænkning fra Europa-Parlamentet kan ikke vaske det politiske ansvar af de partier, som støtter imperialismen. Man kan ikke narre folket til at tro, at USA's og EU's terroristiske aktiviteter vil stoppe. De vil blive intensiveret, samtidig med at den folkelige antiimperialistiske bevægelse hele tiden styrkes, og styrkeforholdet ændrer sig.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Der bør ikke tages let på de forhold, som denne betænkning omtaler. Såvel menneskerettighederne som indsatsen imod terrorisme og forbindelserne med vores vigtigste allierede fortjener særlig opmærksomhed og overvejelse. Det fremgår af denne interimsbetænkning, at der er en række uafklarede spørgsmål og mistanker samt modstridende udtalelser fra diverse instanser. Det er derfor forståeligt, at udvalgets arbejde fortsætter, og ikke rimeligt at fremsætte uunderbyggede opfattelser som konklusioner.

Alvorligere er det, at afvisningen af visse ændringer, hvis formål var at få medtaget relevante forhold i betænkningen, der modsiger nogle af anklagerne og antydningerne, afslører en vilje til at stille sig fjendtlig over for en allieret, der er større end viljen til at finde frem til sandheden. Jeg agter ikke at medvirke til denne udlægning af Europa-Parlamentets rolle eller EU's eksterne forbindelser. Jeg mener, at såvel de europæiske lande som vores allierede kan begå fejl og udføre retsstridige handlinger, der bør kendes og straffes, men jeg går ikke med til at anklage uden at undersøge og til at dømme uden beviser.

  Charles Tannock (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Mine britiske konservative kolleger og jeg er ude af stand til at støtte Fava-betænkningen, fordi vi mener, at den er rig på påstande og fattig på nye vidnesbyrd eller beviser. Vi var imod dette Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger fra begyndelsen og mener, at det er spild af penge, som gentager, hvad senator Marty har gjort i Europarådet.

Desuden er der ikke noget som helst bevis for eksistensen af CIA-fangelejre, hverken i Rumænien eller Polen, og jeg tror heller ikke, at der har været en systematisk politik fra USA's side om ekstraordinære overførsler for at torturere bortførte i tredjelande.

  John Whittaker (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti (Det Forenede Kongeriges delegation i IND/DEM-Gruppen) stemte for ændringsforslag 13, fordi det understreger, at EU's højkommissær og høje repræsentant ikke har nogen beføjelser til at anmode medlemsstaternes regeringer om oplysninger af den art, der er nævnt.

Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti satte sig imod oprettelsen af disse poster og anerkender ikke deres autoritet. Vi glæder os derfor over ændringsforslag 13, for så vidt som det anerkender nogle begrænsninger i deres beføjelser.

Forslag til beslutning - Amerikanske efterretningstjenesters overvågning af SWIFT-bankoverførsler (B6-0386/2006)

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, kære kolleger! Når der foretages bankoverførsler i udlandet, er der i virkeligheden tale om handelstransaktioner, og de personoplysninger, der følger af sådanne transaktioner, må ikke systematisk anvendes til sikkerhedsformål.

Jeg vil gerne bekræfte, at jeg stemmer for denne betænkning, og jeg vil understrege, at der ikke kun er tale om et problem med data, som ulovligt overføres til et tredjeland, men også om et problem med data, der er indsamlet til handelsformål, og som i stedet bruges til sikkerhedsformål.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er der i dette tilfælde tale om en almindeligt udbredt overvågning, som er i modstrid med EU-direktiverne og medlemsstaternes lovgivning, og også af sidstnævnte årsag støtter vi SWIFT-betænkningen.

  Gérard Deprez og Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Vi har stemt for det beslutningsforslag, der blev stillet af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, og forkastet det fælles beslutningsforslag om SWIFT-sagen som helhed, da det ikke er tilstrækkeligt afbalanceret, hvilket ændringsforslag ikke kan rette op på.

Vi ved alle, hvor vanskeligt det er at trække grænsen mellem den afgørende prioritering af bekæmpelsen af terrorisme og den lige så grundlæggende respekt for vores individuelle frihedsrettigheder. Udviklingen giver til stadighed debatten ny næring, hvad enten det drejer sig om vilkårene for de tilbageholdte i Guantánamo, sagen om de hemmelige CIA-fly, interneringscentre i Europa eller nu SWIFT-sagen. Det er vanskeligt at trække grænsen, men debatten er afgørende i en verden, hvor terrorismen ikke kender grænser.

Der er indledt en undersøgelse i Belgien for at fastslå enhver mulig omgåelse af vores forskrifter for databeskyttelse. Efter vores opfattelse vil en hævnlysten beslutning som denne - som i sin form er direkte antiamerikansk, hvad angår realiteten lydefri (punkt 4 og 13 er højdepunktet - efterretningstjenesterne burde offentliggøre deres operationer!) og i flere tilfælde ulæselig - næppe forbedre vores renommé blandt de europæiske borgere. Der var andre måder, hvorpå vi kunne give udtryk for vores ønske om at kaste lys over en eventuel krænkelse, samtidig med at vi understregede vores grundfæstede vilje til at bekæmpe tilhængere af en ideologi, som lader hånt om vores værdier.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om denne beslutning indeholder punkter, som vi er uenige i, mener vi, at den kan medvirke til at vise, hvori den såkaldte kamp mod terror virkelig består, og den sikkerhedsorientering, der karakteriserer den.

Med sit program til sporing af finansiering af terroraktiviteter (Terrorist Finance Tracking Program) har USA gennem en hemmelig aftale fået adgang til alle de finansielle oplysninger i SWIFT (Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunications), der er et samarbejde mellem mere end 8.000 banker og institutioner i 200 lande, heriblandt Den Europæiske Centralbank.

USA har på den måde fået adgang til millioner af oplysninger om borgeres og virksomheders overførsler og transaktioner over hele verden. Adgangen til disse oplysninger er opnået med overtrædelse af lovbestemte procedurer for databeskyttelse og uden noget retsgrundlag, hvilket krænker rettigheder, friheder og garantier samt staternes suveræne beføjelser, hvad angår beskyttelse af deres borgere.

Sandheden må bringes for en dag, og de ansvarlige må drages til ansvar for denne uacceptable situation, navnlig Den Europæiske Centralbanks delagtighed heri.

Det er ikke et isoleret tilfælde, men endnu en top af isbjerget, hvad angår den virkelige betydning af den sikkerhedsorientering, der bringer borgernes rettigheder, friheder og garantier i fare.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Overvågningen af flere millioner menneskers bankoverførsler fra USA med EU's og medlemslandenes regeringers samtykke afslører, hvor omfattende den såkaldte antiterrorkampagne er, og hvilke mål den har. Den indgår i imperialisternes globale, samlede registrering, så de kan kontrollere, presse og terrorisere alle, der går imod dem.

Den afslører, hvilken rolle banksystemet, private og statslige virksomheder i de kapitalistiske lande og ECB spiller, idet de tilsidesætter selv deres egne regler til fordel for systemets overordnede interesser.

Beslutningsforslag og henvisninger til "beskyttelsen af privatlivets fred" og "balance mellem kampen mod terror og menneskerettighederne" fra konservative og socialdemokratiske partier, der styrer EU og regeringerne, er et monument over hykleriet.

Det er de samme, der har undertegnet disse aftaler. Det er også en provokation, at de samme tidspunkt, på det samme møde, vedtog en betænkning og et forslag til en forordning om registrering af alle EU-borgeres bankoverførsler.

KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet har hverken stemt for eller imod, da vi nægter at deltage i forsøget på at skabe illusioner om EU og ophøje EU og de kræfter, der støtter EU. KKE vil bidrage til yderligere afsløringer af EU's rolle, som ligegyldigt hvor følsom og demokratisk det forsøger at fremstå, vil træffe hårdere befolkningsfjendtlige og antidemokratiske foranstaltninger, mens den folkelige modstand vokser.

Betænkning af Lambrinidis (A6-0190/2006)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Selv om der i Lambrinidis-betænkningen står, at integration i princippet er en proces, der går i begge retninger, mærker jeg egentlig ikke ret meget eller intet til det i den vedtagne tekst. Tværtimod var det igen den samme historie om temmelig mange rettigheder og meget få pligter.

De europæiske medlemsstater opfordres på ny til at udøve positiv diskrimination af indvandrere. Det betyder således, at indfødte mennesker skal stilles ugunstigt eller diskrimineres. Indvandrerne skal desuden have alle politiske rettigheder, uden at der overhovedet stilles spørgsmål om, hvorvidt de er rede til at blive integreret. Der henvises endda til et princip om, at visse af de fremmedes kulturelle og religiøse sædvaner ikke må udgøre en hindring for at nyde godt af rettigheder eller bliver erklæret for integreret i samfundet. Og det selv om vi jo alle udmærket ved, at det, man i tilslørede vendinger kalder islams såkaldte kulturelle og religiøse sædvaner - for det er dem, det drejer sig om - faktisk er fuldstændig i modstrid med de resultater og rettigheder, som vores europæiske demokratier har opnået.

Af alle disse og mange flere grunde har jeg selvfølgelig ikke stemt for denne betænkning.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Hr. formand! Jeg har stemt imod Lambrinidis-betænkningen, fordi den overhovedet ikke løser problemerne. Den er tværtimod selv en del af problemet. Alene den kendsgerning, at den f.eks. taler om, at de 40 millioner udlændinge i EU kan betragtes som en 26. medlemsstat, siger faktisk nok. For hundrede og syttende gang gøres Europas vælgere til syndebukke og opfordres der i forblommede hentydninger til endnu en begrænsning af ytringsfriheden.

Betænkningen opfordrer til indførelse af stemmeret til udlændinge og til positiv diskriminering, med andre ord til diskriminering af europæere til fordel for udlændinge. Ikke blot viser praksis, at sådanne verdensfjerne foranstaltninger ikke virker, men der er heller ingen demokratisk opbakning til dem. En sådan betænkning er det hundrede og syttende eksempel på det demokratiske underskud i Europa og på europæisk indblanding, som kun gør europæernes tillid til EU mindre.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Skulle nogen savne bevis for den europæisksindede politiske pseudoelites sammenbrud, den mentale forvirring, i hvilken den er gerådet, dens mangel på holdepunkter og måden, hvorpå den vender værdierne på hovedet, ja, så ligger det her i form af hr. Lambrinidis' betænkning. Han foreslår ganske enkelt en udbredt, institutionaliseret favorisering af ikke-europæere, forskelsbehandling af europæerne på deres egen jord, ledsaget, i finansiel henseende, af en slags Marshall-plan for, hvad han betegner som Unionens 26. medlemsstat, og, i politisk henseende, af ensidig tildeling af rettigheder, som kun tilkommer statsborgere. Hverken mere eller mindre.

Åbn dog øjnene, hr. Lambrinidis! Officiel anerkendelse af 40 millioner indvandrere fra ikke-europæiske lande er ensbetydende med at åbne dørene på vid gab. Medlemsstaterne afsætter allerede nu hvert år flere hundrede milliarder euro til såkaldte integrationspolitikker, som alle er notorisk fejlslagne, bekostelige for samfundene og en hæmsko for økonomierne. Glem ikke de interetniske konflikter i Det Forenede Kongerige. Glem ikke, hvorfor Theo Van Gogh mistede livet. Glem ikke urolighederne i Frankrig, hvor de unge højlydt gav udtryk for deres had til vores institutioner, vores værdier, ja, alt det, vi står for. De multikulturelle samfund, De ønsker at skabe, er højeksplosive.

Arbejdsløshed, sociale problemer og boligproblemer er virkeligheden for millioner af europæere. Det er dem, vi i første instans må tænke på.

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Mine britiske konservative kolleger og jeg glæder os over den brede tilgang i Lambridinis' betænkning og støtter de mange positive og afbalancerede elementer i denne betænkning til støtte for integration af indvandrere i det europæiske samfund.

Men vi vil gerne endnu en gang fremhæve, at man må være meget opmærksom på at sikre, at princippet om subsidiaritet bliver respekteret fuldt ud inden for alle politiske aspekter af dette vigtige område.

Derudover mener vi, at asylpolitikken må forblive under de nationale regeringers kompetence, og tror ikke på en paneuropæisk tilgang som nævnt i betragtning L.

Af disse grunde har vi besluttet at afholde os fra at stemme om betænkningen.

  Carl Lang (NI), skriftlig. - (FR) Vi har i dag omkring 50 millioner indvandrere i Europa, hvoraf hovedparten kommer fra Afrika eller Asien, og antallet stiger med 1-2 millioner om året. Den opblussende etniske vold, islamisering af flere af vores byer og den fornyede debat om vores sociale sikringssystemer, som ikke kan løfte opgaven i forbindelse med de nyankomne, er nogle af de alvorligste konsekvenser af denne indvandring. Assimilationen vanskeliggøres ikke mindst af, at indvandrerne kommer fra kulturer, som er helt forskellige fra vores.

Den integration, ordføreren foreslår, vil langtfra løse problemerne, men tværtimod forværre dem. I Frankrig lagde tre ugers uroligheder i november 2005 snesevis af bygninger, som var opført som led i denne politik, i aske. Det gælder medborgerhuse, idrætshaller, skoler osv. Andre forslag, såsom forslaget om at "tilskynde indvandrere til at deltage i det politiske liv", eller med andre ord give dem stemmeret, sådan som hr. Sarkozy ønsker det i Frankrig, vil yderligere nedbryde vores samfund.

Frem for at bruge milliarder på en sådan pseudointegration, burde vores regeringer for det første sammen med hjemlandene definere en virkelig samarbejdspolitik beroende på gensidighed, og for det andet burde man iværksætte en omfattende familiepolitik for at sikre vores nationers varige beståen.

  Sérgio Marques (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Jeg takker Stavros Lambrinidis for hans fremragende betænkning om strategier og midler til integration af indvandrere i EU, som jeg støtter.

I denne sammenhæng vil jeg gerne fremhæve behovet for at sikre, at de eksisterende fællesskabsdirektiver på integrationsområdet gennemføres effektivt.

Til det formål er det meget vigtigt, at EU overvåger både gennemførelsen af integrationsrelaterede direktiver i national lovgivning og effektiviteten af de administrative procedurer for gennemførelse i praksis af den pågældende lovgivning i indvandrernes dagligdag.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om jeg støtter ordførerens bestræbelser, er jeg ikke enig i alle de forslag, som han stiller for at løse et af de centrale problemer, som indvandringen medfører, nemlig indvandrernes integration.

Jeg vil blot nævne nogle enkelte eksempler. Sammenblandingen af indvandring fra tiltrædelseslande (særlig førhen) og fra andre lande er en analysefejl, der slår igennem i konklusionerne. Der er en fejl i præmisserne for den opfattelse, at de over 40 millioner borgere fra tredjelande gør indvandrerne til "EU's 26. medlemsstat (og den femtestørste målt i befolkningstal)". Endelig er forslaget - som især Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre mener må være en nødvendig følge - om, at staterne skal tildele indvandrerne statsborgerskab, uden at det erindres, at der gælder forskellige bestemmelser og begrundelser herfor, et forenklet svar på et komplekst spørgsmål.

Der er problemer med at integrere visse indvandrergrupper i EU, hvilket synes at vise, at ingen europæisk model fungerer helt effektivt. Integrationen er en gensidig proces. Den skal fremmes af modtagerlandet (af det offentlige og af borgerne), og indvandrerne skal ville den. Den manglende erkendelse heraf giver plads for ekstremister på begge sider.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Indvandring er et alt for alvorligt emne til blot at overlade det til analyseinstitutterne eller udelukkende udråbe det til et væsentligt emne i forbindelse med valg til de nationale parlamenter. Indvandringen er en realitet. Mere end 40 millioner mennesker lever inden for EU's grænser, og Unionen synes at have svært ved at koordinere sin indsats. EU bør hurtigst muligt definere en sammenhængende og effektiv indvandringspolitik. Det finske formandskab agter at sætte skub i denne ømtålelige sag ved at bryde den barriere, kravet om enstemmighed i Ministerrådet udgør, idet der blokeres for ethvert fremskridt med hensyn til det afgørende retlige samarbejde og politisamarbejdet, for at bekæmpe menneskehandel og illegal indvandring.

Jeg håber oprigtigt, det finske ønske snart udmøntes i praksis, og der således defineres en human, fælles politik vedrørende retten til asyl eller samarbejde mellem de 25 lande om tildeling af kvoter pr. land. Integration af indvandrerne er en anden udfordring, vi må tage op. Som det understreges i Lambrinidis-betænkningen, er der vigtige opgaver, der skal løses, for at integrationen lykkes i vores Europa med 25 medlemsstater, især hvad angår adgang til beskæftigelse, ikke-forskelsbehandling, uddannelse af kvinderne, sprogundervisning og deltagelse i det politiske liv. Kan vi klare den udfordring, er vi kommet den sociale fred nærmere!

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Den europæiske indvandringspolitik kan ikke begrænses til bekæmpelse af illegal indvandring. Det er påtrængende nødvendigt at iværksætte en europæisk politik vedrørende integration af tredjelandsstatsborgere.

Kommissionens meddelelse om en fælles dagsorden for integration er således et vigtigt skridt i den rigtige retning. Og oprettelsen af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere peger klart i samme retning. Indvandrerne bør direkte kunne nyde gavn af denne fond. Den bør således åbne mulighed for indvandrernes mere aktive deltagelse i det uddannelsesmæssige, kulturelle og politiske liv på alle niveauer.

Vi bør fremme udveksling af bedste praksis, hvad angår medlemsstaternes integrationspolitikker for derigennem at bane vejen for en egentlig europæisk integrationspolitik.

Jeg støtter i øvrigt ordførerens forslag om at indføre hurtige og humane procedurer for indrømmelse af status som fastboende udlænding, for familiesammenføring og for naturalisering af fastboende indvandrere.

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) EU behandler udelukkende migrationsspørgsmålet inden for rammerne af Lissabon-strategien for at øge sin økonomiske konkurrenceevne, dvs. med det formål at øge den europæiske kapitals profit. Derfor er erklæringerne om indvandrernes sociale integration ikke andet end pæne ord uden nogen praktisk modvægt i form af en løsning på de skærpede problemer. Det er provokerende hykleri, når indvandrere i hele EU er genstand for den groveste udnyttelse fra kapitalens side med dårligt lønnet arbejde i usikre ansættelsesforhold, hvor de ikke har adgang til grundlæggende sociale og politiske rettigheder, og er permanente gidsler inden for medlemsstaternes og EU's reaktionære institutionelle rammer, hvor millioner indvandrere holdes ulovligt fanget.

KKE støtter indvandrernes retfærdige krav om legalisering, om afskaffelse af sort arbejde uden forsikring, om højere løn og betaling, lige løn for lige arbejde, bedre offentlige og gratis sundheds- og uddannelsestjenester med fulde politiske rettigheder for alle. Vejen til løsningen på deres problemer går via deres integration i arbejderbevægelsen, dens modstand og videre kampe mod EU's og regeringernes arbejderfjendtlige politik, som er skyld i lokale arbejderes og migrantarbejderes fattigdom og ulykke i EU og hele verden.

Betænkning af Carlotti (A6-0210/2006)

  Nirj Deva (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg og mine britiske konservative kolleger glæder os over den brede tilgang i Carlotti-betænkningen og støtter de mange positive og afbalancerede elementer i denne betænkning.

Men vi er imod idéen om at integrere migrationsspørgsmålet i EU's ydre politikker, som der står i punkt 6. Vi tror ikke, at en fælles strategi er den bedste måde, hvorpå man kan håndtere dette spørgsmål. Vi mener, at politikken på dette område må forblive under de nationale regeringers kompetence, og tror ikke på en paneuropæisk tilgang til indvandringspolitikken.

  Bruno Gollnisch (NI), skriftlig. - (FR) Fru Carlottis største fejl, og den genfindes i alle Europa-Parlamentets betænkninger om dette emne, består i at betragte indvandring, som til lejligheden er omdøbt til "personers frie bevægelighed", som en menneskerettighed. Nej, vi har ikke alle en umistelig ret til at tage ophold, så længe det skal være, i et hvilket som helst land efter eget valg. Staterne bør kunne afgøre, hvem der kan få adgang til deres territorium, og hvem der kan blive der og hvor længe.

Ordførerens forudfattede mening, som næsten har religiøs karakter, fører således til de forkerte løsninger. Der er helt åbenlyst en forbindelse mellem udvikling og migration. Hundredtusindvis af mennesker tvinges til at forlade deres land på grund af fattigdom, og det er åbenlyst, at der, som Den Nationale Front i årevis har foreslået, bør iværksættes udviklingspolitikker, som gør det muligt at fastholde disse mennesker i deres hjemlande ved at give dem mulighed for et værdigt liv der.

Et af midlerne er at foranstalte indvandrernes tilbagevenden til hjemlandene, således at disse lande kan nyde gavn af den erfaring og de kompetencer, de pågældende har erhvervet under deres ophold i EU. Det er den eneste løsningsmodel, som helt lades ude af betragtning i fru Carlottis betænkning. Derfor stemmer vi imod betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Betænkningen indeholder punkter, som vi støtter, men ikke nogen kritik af den indvandringspolitik, der føres i EU, eller påpegning af de bagvedliggende årsager til millioner af mænds og kvinders migration over hele verden.

Der er ingen kritik af EU's indvandringspolitik, hvis primære formål er at udbytte billig arbejdskraft uden rettigheder, samtidig med at der gennemføres undertrykkende foranstaltninger for at kriminalisere indvandrere, mænd og kvinder, der blot ønsker ret til et liv - adgang til ernæring, sundhed, vand, bolig, uddannelse og kultur - og ret til arbejde og ret til en indkomst.

Betænkningen omtaler heller ikke migrationernes bagvedliggende årsager, der har deres rod i dybtgående uligheder, der i øvrigt skærpes. Disse uligheder skabes af den neoliberale og militaristiske politik, kernen i den kapitalistiske globalisering. Det er liberaliserings- og privatiseringspolitik, hvis formål er at samle rigdom og ejendom i de store økonomisk-finansielle grupper, hvor staterne søges gjort til redskab for at pleje deres interesser, uden at behøve ty til indblanding og krig for at gennemtvinge deres ønsker.

  Martine Roure (PSE), skriftlig. - (FR) Her umiddelbart før konferencen i Rabat er det påtrængende nødvendigt at erindre om, at EU's samarbejde med indvandrernes hjemlande ikke kan begrænses til at bistå dem med at forstærke grænserne.

Vi bør indlede en dialog med henblik på at tage fat i de grundlæggende årsager til, at mennesker krydser oceaner og sætter livet på spil for at søge et bedre liv i Europa. Vi bør åbne mulighed for fælles udvikling, som i højere grad er rettet mod befolkningen, for at mindske fattigdommen og ulighederne, som er de primære årsager til udvandring. Etablering af en europæisk fond for fælles udvikling vil varigt sikre dette princip.

Endelig er der grund til at erindre om, at migration bør åbne muligheder for hjemlandene. Vi kan tilskynde indvandrerne til investeringer i hjemlandene og således optimere deres betydning for landenes udvikling.

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer for denne betænkning, da den ikke er lovstiftende og kommer med mange gode forslag. Den lægger vægt på ligestilling, rettigheder for asylansøgere og hjælp til integration og samarbejde. Jeg er dog imod forslagene i betænkningen, som giver øget magt i EU over migrationspolitikken, da det ville have en dårlig indflydelse både praktisk og demokratisk. Jeg er imod de ineffektive nye fonde, som foreslås, og som EU ikke vil kunne administrere ordentligt. Jeg er desuden imod det omkostningsrige forslag om at betale løndifferencen til mennesker med en høj indtægt, som flytter tilbage.

Betænkning af Schmidt (A6-0207/2006)

  Jean-Claude Fruteau (PSE), skriftlig. - (FR) Med hr. Schmidts betænkning har Europa-Parlamentet ønsket at give udtryk for behovet for en egentlig europæisk politisk ramme for fair handel.

Det er helt afgørende. Den aktuelle, stadig stærkere tendens til åbning af markederne på globalt plan lægger et alvorligt pres på de forskellige landbrugsmodeller overalt i verden og deres økonomiske, økologiske og sociale bæredygtighed. Ved at tvinge landmændene til at producere til stadig lavere priser, bringer man dem i vanskeligheder ved at undergrave deres indkomster og bidrager til at forværre arbejdsvilkårene for landbrugsarbejderne og forværre indvirkningen på miljøet.

Fair handel kan og bør bidrage til at frembringe et alternativ til denne situation, hvor laveste fællesnævner foretrækkes, hvorved man undergraver millenniumudviklingsmålene. Kommissionen bør set i dette perspektiv sende et klart politisk signal til fordel for et handelssystem, som sikrer producenterne anstændige indkomster og bidrager til at fjerne enhver fristelse til social og miljømæssig dumping. Produkter, som er et resultat af retfærdig handel, har i stigende grad de europæiske forbrugeres bevågenhed, hvilket kun kan anspore til et sådant initiativ.

Selv om jeg beklager, at Europa-Parlamentet ikke var parat til at argumentere for særlige tarifmæssige foranstaltninger (en differentieret tilgang i lighed med det generelle toldpræferencearrangement, GSP+) til fordel for produkter, som er et resultat af retfærdig handel, stemmer jeg for Schmidt-betænkningen.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning er udtryk for de bedste hensigter, men den når den ikke ind til problemets rod.

Det er utvivlsomt afgørende, at producenten får en rimelig indkomst - der kan dække produktionsomkostningerne og sikre en bæredygtig tilværelse - og deltager i markedsføringsprocessen, for at nævne to af de mange positive punkter i denne betænkning.

Det bør dog ikke skjule, hvor meget de generelle retningslinjer for den såkaldte retfærdige handel kommer i konflikt med den liberaliseringspolitik i verdenshandelen, som navnlig WTO søger at fremme (for ikke at tale om de bilaterale frihandelsaftaler, som USA og EU så ivrigt opmuntrer til), og hvis sigte er at tilpasse de økonomiske mindre udviklede landes produktionssystemer til de "nordlige" landes store økonomisk-finansielle gruppers behov.

Der skal i stedet føres en politik, der respekterer befolkningernes ret til at udnytte naturressourcerne og udvikle de produktive og økonomiske muligheder i deres lande for at forbedre deres levevilkår, og som opmuntrer til samarbejde til gensidig fordel og sikrer fødevaresuverænitet samt offentlig kontrol og ejendomsretten til naturressourcerne og økonomiens strategiske sektorer.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig over denne afbalancerede betænkning, der udforsker de måder, som den voksende popularitet og det voksende antal fair trade-produkter i EU kan bidrage med til vores forsøg på at gøre en ende på social uretfærdighed og hæve produktionsstandarderne i udviklingslandene.

Jeg har støtte til et antal af konklusionerne i denne betænkning, nemlig at der bør være tilstrækkelig forbrugerinformation, en fair producentpris og gennemskuelighed gennem forsyningskæden. Jeg har forsøgt at ændre betænkningen for at sikre, at produktionsbetingelserne medtænkes fuldt ud i idéen om fair trade gennem nødvendigheden af at respektere ILO's otte kernekonventioner.

Jeg har også fremsat et ændringsforslag, der opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med den internationale fair trade-bevægelse og støtte klare og bredt anvendelige kriterier, som forbrugergarantiordninger kan vurderes i forhold til, så vi styrker forbrugernes tillid til sådanne ordninger. I betragtning af at der findes adskillige nationale ordninger, som anerkendes af forbrugerne, vil jeg ikke i øjeblikket støtte et fair trade-mærke for hele EU. Men jeg mener, at denne mulighed bør overvejes i tilfælde af, at en spredning af standarder og mærker fører til forvirring blandt forbrugerne.

Aids, tid til handling (B6-0375/2006)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som bekendt er der mere end 65 millioner hiv-positive mennesker i verden, ca. 25 millioner er døde, og ca. 15 millioner børn er blevet forældreløse på grund af aids. Situationen er særlig alvorlig i udviklingslandene, hvor over 95 % af de ca. 40 millioner hiv-smittede lever, heraf mere end 70 % i Afrika syd for Sahara.

Her vil jeg gerne sætte særlig fokus på kvinderne, der udgør over halvdelen af aids-patienterne i verden og 60 % af de hiv-smittede, fordi de er to til fire gange mere modtagelige for sygdommen end mænd.

Selv om jeg gerne fremhæver FN's Generalforsamlings erklæring fra den 2. juni 2006, særlig dens henstillinger om at fremme adgang til lægemidler for alle, hvilket indbefatter produktion af generisk antiretroviral medicin og andre yderst nødvendige lægemidler til at behandle aids-betingede infektioner, beklager jeg, at erklæringen ikke indeholder nogen globale mål eller tidsplaner for behandling, ressourcer og forebyggelse og heller ikke engang en handlingsplan for at muliggøre målet om inden 2010 at tilbyde alle hiv-ramte universel adgang...

(Indlægget forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 137)