Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2193(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0252/2006

Indgivne tekster :

A6-0252/2006

Forhandlinger :

PV 07/09/2006 - 4
CRE 07/09/2006 - 4

Afstemninger :

PV 07/09/2006 - 7.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2006)0354

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 7. september 2006 - Strasbourg EUT-udgave

4. Brug af passagerlisteoplysninger - Aftale med USA om passagerlisteoplysninger (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om

redegørelse fra Kommissionen om brug af passagerlisteoplysninger

og

betænkning af Sophia in 't Veld for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender med forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om forhandlingerne om en aftale med Amerikas Forenede Stater om anvendelse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge og bekæmpe terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet, herunder organiseret kriminalitet (2006/2193(INI)) (A6-0252/2006).

 
  
MPphoto
 
 

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som De ved, har EF-Domstolen udtalt, at Rådets og Kommissionens beslutning om videregivelse af passagerlisteoplysninger til USA's told- og grænsekontrolmyndighed har til formål at beskytte den offentlige sikkerhed og vedrører offentlige aktiviteter, der hører under strafferetten. Disse aktiviteter falder derfor ikke ind under EU's databeskyttelsesdirektiv og artikel 95 i traktaten om Den Europæiske Union, selv om de data, der behandles, oprindeligt var beregnet til levering af kommercielle tjenesteydelser.

Overordnet betragtet understreger situationen vedrørende retsgrundlag behovet for et fælles system af retsgrundlag for retfærdighed, frihed og sikkerhed. Det er det, jeg kalder overdragelse af den såkaldte tredje søjle til det fællesskabsretlige samarbejde. Jeg har derfor opfordret Rådet (retlige og indre anliggender) til at sørge for, at der etableres en klar juridisk ramme for retfærdighed, frihed og sikkerhed ved at fremme brugen af den såkaldte passerelle-bestemmelse, artikel 42. Jeg ved, at Parlamentet deler Kommissionens holdning på dette meget vigtige område, som jeg agter at tage op igen under det uformelle rådsmøde i Tampere om et par dage.

Jeg mener, at denne nye aftale, som der føres forhandlinger om med USA i øjeblikket, skal have samme indhold og samme grad af beskyttelsesforanstaltninger, hvad angår retssikkerhed for luftfartsselskaber, respekt for menneskerettigheder, især beskyttelse af privatlivets fred, og de formål, som passagerlisteoplysningerne kan bruges til. Den kunne desuden integrere gældende forpligtelser, som det anbefales i det udkast til henstilling, der er vedlagt den annullerede kommissionsbeslutning, og som USA i øjeblikket er i færd med at gennemføre.

Som De ved, fastlægges der med disse forpligtelser regler og procedurer, som effektivt begrænser de amerikanske myndigheders brug af passagerlisteoplysninger. For ikke at bringe den offentlige sikkerhed i fare bør vi gøre alt for at sikre, at denne aftale erstatter den nugældende, når den udløber, og senest den 30. september. Kommissionen gør sit yderste for at få indledt forhandlinger med USA så snart som muligt. I henhold til den procedure, der fastlægges i artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Union, ledes forhandlingerne af Rådets formandskab med hjælp fra Kommissionen. Forhandlingerne er planlagt til at starte i morgen i Bruxelles. Formandskabet, der som sagt leder forhandlingerne, har sendt et udkast til de amerikanske myndigheder.

Jeg er klar over, at De har anmodet formandskabet om at stille udkastet til aftalen til rådighed for Dem. Personligt støtter jeg Deres anmodning, og jeg kan forsikre Dem om, at Kommissionen på sin side har til hensigt at opfylde sine forpligtelser i henhold til rammeaftalen mellem vores to institutioner, og jeg vil derfor holde Parlamentet orienteret om forløbet af forhandlingerne. Faktisk er det min hensigt at aflægge hyppige rapporter til Parlamentet om forløbet, og som det formentlig vil være Dem bekendt, skal jeg deltage i et møde i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i næste uge, den 12. september.

Slutteligt vil jeg gerne minde om, at hvis der ikke er en ny aftale på plads den 1. oktober, vil luftfartsselskaber, der flyver fra Europa til USA, risikere klagemål fra borgere som følge af medlemsstaternes divergerende lovgivninger om videregivelse af passagerlisteoplysninger til USA. Det er derfor af yderste vigtighed at sikre retssikkerheden ved at indgå en aftale på europæisk plan pr. 1. oktober, samtidig med at vi fortsat sikrer både et højt sikkerhedsniveau og beskyttelse af privatlivets fred for borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Sophia in 't Veld (ALDE), ordfører. - (EN) Hr. formand! Dagens forhandling handler om aftalen med USA om passagerlisteoplysninger. Ingen kan imidlertid være i tvivl om, at dette emne kun kan drøftes i en større sammenhæng, især set i lyset af de oplysninger, vi modtog i aftes, om, at præsident Bush endelig har indrømmet, at der faktisk eksisterer hemmelige CIA-interneringslejre. Sagen skal ses i en større sammenhæng, der omfatter de metoder, der bruges til bekæmpelse af terrorisme - de metoder, som vi i Europa gerne vil bruge til bekæmpelse af terrorisme, og de metoder, som vores ven og allierede, USA, bruger.

Eksemplet med CIA's interneringslejre og hemmelige flyvninger og eksemplet med aftalen om passagerlisteoplysninger viser tydeligt det presserende behov for, at Europa taler med én stemme. Vi har voldsomt brug for en fælles europæisk politik på området. Jeg hilser kommissær Frattinis udtalelser velkomne, for efter min mening er en fælles EU-politik ikke noget, der planlægges af en håndfuld ministre bag lukkede døre på uformelle møder. En EU-politik udarbejdes ved en ordentlig demokratisk proces, der omfatter parlamentarisk kontrol, dvs. ved fælles beslutningstagning sammen med Parlamentet. De har derfor min fulde støtte til forslaget om passerelle-bestemmelsen. Jeg håber, at regeringerne nu også vil indse, hvor meget det haster.

Spørgsmålet om selve passagerlisteoplysningerne kan opdeles i tre faser. Den ene er den kortsigtede genforhandling af den gældende aftale, hvilket haster meget og skal være gennemført ved månedens udgang. Jeg har hørt rygter, der tyder på, at USA ikke har travlt med at nå til en aftale og måske i sidste ende vil foretrække bilaterale aftaler. Derfor er det meget vigtigt, at alle europæiske lande og EU's institutioner holder sammen og aftaler en fælles holdning.

Den meget mere imødekommende holdning, som Rådet og Kommissionen har indtaget i denne uge, hilser jeg i høj grad velkommen. Det er den bedste vej frem. Hvis forhandlingerne ender uden en aftale, vil konsekvenserne være fuldstændigt katastrofale for EU og for beskyttelsen af borgernes personlige data.

Hvad aftalens indhold angår, lader det til, at vi alle er enige om, at det helst skal forblive uændret. Vi havde gerne set, at aftalen var blevet forbedret, men USA ville det anderledes. Jeg mener derfor, at det bedste, vi kan opnå i øjeblikket, er samme aftale, men på et nyt retsgrundlag.

Under forhandlingerne bør De imidlertid insistere på, at forpligtelserne i den nugældende aftale øjeblikkeligt bliver ført ud i livet, eftersom evalueringer har vist, at selv om der er en aftale, bliver den ikke fuldt og korrekt håndhævet. Jeg vil især pege på skiftet fra et pull-system til et push-system, hvilket skulle være sket for længst, information til passagerer, som er et centralt punkt, men som tilsyneladende stadig ikke finder sted, samt formålsbegrænsning, som er et vanskeligere emne, men også et emne af ganske afgørende vigtighed. Jeg håber, De kan sørge for, at forpligtelserne bliver en integreret del af aftalen i stedet for en form for tillæg uden retskraft.

På mellemlang og lang sigt - dvs. revisionen efter 2007 - håber vi meget, at passerelle-bestemmelsen til den tid vil være vedtaget, at Parlamentet har sikret sig fælles beslutningstagning, og at alt vil blive håndteret ifølge en ordentlig demokratisk proces. Til den tid vil Parlamentet insistere på proportionalitet, dvs. at der bør udveksles oplysninger begge veje, for vi ønsker alle en mere sikker verden og at bekæmpe den plage, som terrorisme er, men det bør gå begge veje. Vi bør ikke udveksle flere oplysninger, end hvad der er strengt nødvendigt for at nå vores mål. Det siger sig selv, at der skal iværksættes tilstrækkelig beskyttelse af personlige data og proceduremæssige kontrolforanstaltninger. Det står helt klart.

Et af forslagene i betænkningen, som Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender heldigvis støttede, er, at vi indleder en parlamentarisk transatlantisk dialog. Det er min opfattelse, at det er vigtigt at få bilagt uoverensstemmelsen med USA. Vi er nødt til at være fælles om at bekæmpe terrorisme. Det går ikke, at vi kalder amerikanerne "cowboys", og de kalder os "kujoner", og vi er dybt splittede.

Samtidig cirkulerer der forslag til en europæisk politik for passagerlisteoplysninger. Det er meget uheldigt, at vi kun har hørt om det gennem medierne. Vi har hørt, at idéen blev fremført under et uformelt møde i London for et par uger siden. Det er ikke den rigtige måde at gøre det på. Hvis der skal indføres sådan en politik, foretrækker vi, at den bliver fremført her i Parlamentet.

Sluttelig vil jeg gerne indtrængende opfordre Rådet til at vedtage passende foranstaltninger for databeskyttelse under den tredje søjle ud fra de principper, vores ordfører, fru Roure, har fremlagt.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Vi stiller os solidarisk bag indsatsen om at forebygge og bekæmpe terrorisme, da det er en trussel, hvis virkeliggørelse nogle af vores medlemsstater allerede har mærket, og som hviler over os hele tiden. Vi vil samarbejde med alle verdens stater i forbindelse med bekæmpelsen af terror, ikke mindst med USA.

En af vores borgeres største bekymringer lige nu er deres sikkerhed, og jo mere forenet Unionen står i denne indsats, jo mere effektiv kan den blive. Derfor er en aftale mellem Unionen og USA at foretrække frem for 25 bilaterale aftaler. Det giver Unionen en stærkere position, ikke blot med at forebygge og bekæmpe terror, men også når det drejer sig om at forsvare de grundlæggende rettigheder.

Vi må sørge for, at der ikke bliver noget juridisk tomrum på europæisk plan efter den 1. oktober 2006, hvad angår overførslen af passageroplysninger. Kommissær Frattini har truffet det rette valg efter Domstolens afgørelse ved at forkaste den eksisterende aftale og samtidig åbne forhandlinger om en ny aftale med USA. Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater har utvetydigt støttet Kommissionens anmodning til Rådet om at få mandat til at genoptage forhandlingerne. Vi ved, at det handler om en kortfristet aftale, der skal dække den forkastede aftales resterende tid, og om en langfristet aftale, hvis indhold kan og bør overvejes allerede nu.

Hvad angår de fremtidige forhandlinger, vil jeg gerne fremhæve eksemplet med aftalerne med Australien og Canada, som vi finder acceptable ud fra et proportionalitetsprincip, og hvor der er fastsat korrekte grænser for omfang, tid og datamængde, og hvor der findes kontrol ved juridisk myndighed.

Jeg støtter derfor tanken om allerede i år at iværksætte en dialog mellem EU, USA, Canada og Australien med henblik på i fællesskab at udarbejde en evaluering for 2007 og fastsætte en global standard for overførsel af PNR-oplysninger.

Jeg bifalder også kommissær Frattinis ønske om at videreføre et nært samarbejde med Europa-Parlamentet. Jeg håber, at dette ønske giver sig udtryk i konkret handling og ikke blot har retorisk karakter, og at Rådet følger hans eksempel.

 
  
MPphoto
 
 

  Martine Roure, for PSE-Gruppen. - (FR) Hr. Formand! På vegne af min gruppe vil jeg naturligvis gerne starte med at give min fulde støtte til fru in 't Velds betænkning.

Vi ønsker en totrinsstrategi, som skal indeholde indgåelsen af en midlertid aftale inden den 30. september med henblik på at garantere kontinuitet og ikke skabe problemer for europæere, som rejser til USA, og desuden forhandlinger om en ny og mere velfunderet aftale, under evalueringen, som efter planen skal begynde i 2007. Derfor er det nødvendigt med to trin.

Den aftale, der skal være på plads inden månedens udgang, skal imidlertid ikke hastes igennem. Hr. Frattini foreslår, at vi beholder ordlyden og kun ændrer lovgrundlaget herfor som angivet af Domstolen. Det kan vi acceptere, men kun på to betingelser. For det første skal Parlamentet informeres om alle igangværende forhandlinger med amerikanerne og have mulighed for at give politisk input hertil. Dertil kommer, at de nationale parlamenter også skal holdes orienteret. For det andet skal vi have sikkerhed for, at alle forpligtelser rent faktisk bliver efterkommet og gennemført af de amerikanske myndigheder. Her refererer jeg specifikt til muligheden for at skifte fra pull-system til push-systemet som fastsat i forpligtelse nr. 13 og for at indføre klageprocedurer i tilfælde af misbrug, som det blev bestemt i de indgåede aftaler med Australien og Canada. På længere sigt skal den nye 2007-aftale give europæiske borgere den samme form for beskyttelse af deres privatliv, som de er garanteret i Europa, og det er absolut et minimumskrav.

Endelig stillede hr. Frattini under det uformelle møde i London adskillige praktiske forslag til et europæisk PNR-system og et biometrisk system, som skal anvendes på frivillig basis. Jeg kunne godt tænke mig at få en præcis status på mødet, hvor man forhandlede om vigtige forslag, som Parlamentet ikke var blevet informeret om. Hvad angår et eventuelt PNR-system, er det temmelig evident, at vi ikke vil kunne acceptere nogen forslag, som tillader en omgåelse af Fællesskabets lovgivning og af nationale lovgivninger om beskyttelse af EU-borgeres personlige data. Vi vil heller ikke kunne acceptere en procedure, der omgår de nationale parlamenters rolle og demokratiske funktion på dette område. Desuden vil jeg godt understrege, at Kommissionens forslag vedrørende disse spørgsmål ikke kan accepteres, uden at der træffes en rammebeslutning om beskyttelse af personlige data under den tredje søjle. Fru in 't Veld påpegede, at det er et aspekt, som vi fortsat vil fokusere på.

 
  
MPphoto
 
 

  Sarah Ludford, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er svært at se, at der for tiden er brug for passagerlisteoplysninger i USA til de formål, der var årsagen til, at den oprindelige aftale blev indgået - dvs. til brug for told- og grænsekontrolmyndigheden - eftersom CAPS II- og Secure Flight-programmet er døde.

For 10 dage siden beklagede den amerikanske minister for national sikkerhed Michael Chertoff sig i en artikel over, at hans hænder er bundet, og at han bliver forhindret i at benytte alle til rådighed stående ressourcer. Han ønsker at analysere passagerlisteoplysninger i forbindelse med aktuelle efterretningsoplysninger for at kunne identificere højrisikorejsende, som udgør en "unavngiven trussel", og rutinemæssigt at kunne dele oplysningerne med andre amerikanske sikkerhedsmyndigheder såsom immigrationsmyndighederne samt med FBI og ikke mindst "vores allierede i London". Så vi behøver ikke et europæisk system for passagerlisteoplysninger - vi får det ad bagvejen.

Michael Chertoffs vision handler om dataanalyse og profilering baseret på tidligere og formodet fremtidig adfærd for potentielle terrorister og modeller af typiske terrorister. Hermed er vi langt ud over en simpel kontrol af, om folk er opført på lister over mistænkte, hvor APIS-data, dvs. navn, fødselsdato, nationalitet og pasnummer, er tilstrækkeligt. Vi er endnu ikke begyndt at håndtere de hermed forbundne risici, så vi har brug for en vældig god forklaring på, hvad passagerlisteoplysningerne bruges til i USA, og hvilke profileringsteknikker der anvendes. Vi har brug for strenge og juridisk bindende formåls- og adgangsbegrænsende bestemmelser.

Lignende bekymringer opstår i forbindelse med EU's planer for europæiske passagerlisteoplysninger og såkaldt positiv profilering. Med EU's APIS-direktiv fra 2004 gav regeringer sig selv lov til at bruge personlige data i forbindelse med retshåndhævelse "i henhold til national ret og underlagt bestemmelserne om databeskyttelse i direktiv 95/46/EF". Domstolens afgørelse vedrørende den amerikanske aftale om passagerlisteoplysninger må da have slået fast, at direktiv 95/46/EF ikke kan udgøre retsgrundlaget for data, der benyttes i sikkerhedsøjemed. Der er derfor behov for foranstaltninger under den tredje søjle. Har Kommissionen overvejet dette?

Jeg er enig med kommissær Frattini og fru in 't Veld om behovet for en sammenhængende EU-politik. Hvis man betragter sagen om passagerlisteoplysninger, SWIFT-skandalen eller CIA's hemmelige flyvninger, tegner der sig et billede af et splittet Europa. Medlemsstater løber omkring som hovedløse kyllinger, ofre for USA's del og hersk-politik. Vi er ikke engang en troværdig partner. Vi ratificerer ikke aftaler som Europol-protokollerne, der ville gøre det muligt at samarbejde med FBI. Vi er ineffektive og dysfunktionelle, og vi svigter borgerne. Vi er nødt til at gøre op med denne manglende sammenhæng og nå frem til en klar og stærk EU-kompetence, men det skal være en politik, der beskytter privatlivets fred. Kan vi stole på Kommissionen på dette område?

 
  
MPphoto
 
 

  Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg tror, at langt de fleste af Parlamentets medlemmer ikke er imod at øge sikkerheden, hvor det er nødvendigt, og de er heller ikke fjendtligt indstillet over for USA eller et fornuftigt samarbejde på de områder, hvor vi allerede har samarbejdet med USA tidligere og bliver nødt til at gøre det i fremtiden også.

Attentaterne i større europæiske byer har lært os - som de har gjort før - at EU og USA er nødt til at samarbejde, ikke mindst omkring sikkerhedsspørgsmål, men - og det er den grundlæggende kritik, som de fleste medlemmer af Parlamentet vil rejse - aftalen om videregivelse af passageroplysninger som led i kampen mod terror skal give mening og være kohærent. Det kan det, som Parlamentet har fået forelagt, bestemt ikke beskrives som.

Medlemmer fra forskellige grupper har allerede henvist til de helt grundlæggende problemer med aftalen. Det drejer sig for det første om formålet med oplysningerne og for det andet om det retsgrundlag, som bliver lagt til grund for videregivelsen af oplysningerne. Min gruppe er ikke alene om at sætte spørgsmålstegn ved begge. Oplysningerne bør udelukkende anvendes til bekæmpelse af terrorisme og ikke til noget andet formål, og i retlig henseende er det i højeste grad problematisk ikke at ligestille EU's borgere med USA's borgere. Det er uacceptabelt, at vores borgere skal have færre rettigheder end USA's borgere.

Der er behov for en afbalanceret og konsistent aftale, som garanterer, at oplysningerne bliver beskyttet og anvendt målrettet til bekæmpelse af terror og terrorisme. Vi må ikke sætte politiske mål over grundlæggende rettigheder. Alle borgere i EU har en kerne af grundlæggende rettigheder, som vi ikke giver køb på, og vi ser med stor bekymring på, hvordan de langsomt bliver undergravet.

 
  
MPphoto
 
 

  Giusto Catania, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Forhandlingerne begynder i morgen, og det paradoksale er, at vi ikke engang kender grundlaget for disse forhandlinger. Europa-Parlamentet er udelukket fra forhandlingerne om et spørgsmål, som berører alle de europæiske borgere. Dette er netop sagens første paradoks. Min gruppe er stærkt enig i de ting, som fru in 't Veld foreslår, navnlig nødvendigheden af at gå over til et push-system, når det gælder en kortsigtet aftale, og nødvendigheden af at undgå en direkte overførsel til retsmyndighederne, når der er tale om en aftale på mellemlang sigt.

Jeg forstår godt, at det er nødvendigt at bruge den aftale, som Domstolen afviste, som grundlag, også fordi USA forlanger endnu mere af Europa. Vi er dog også nødt til at tænke over det absurde i nogle af de forslag, der er medtaget i den aftale, som Domstolen afviste. Her tænker jeg på de 34 oplysninger, som skal overføres til USA, når vi udmærket ved, at langt størstedelen af disse oplysninger er overflødige. De amerikanske myndigheder siger selv, at de kun bruger 7-8 af dem. Derfor bør vi også overveje nødvendigheden af at indføre en reel og juridisk bindende beskyttelse af passageroplysninger. Institutionerne har nemlig pligt til at beskytte de europæiske borgeres personoplysninger.

En systematisk kontrol med borgerne i terrorbekæmpelsens navn er en autoritær forvridning af retsstaten, og paradoksalt nok er vi på den måde netop med til at sørge for, at terroristerne når deres mål. En systematisk kontrol af borgerne er et resultat af den samme autoritære holdning som CIA's hemmelige fængsler, som Bush endelig besluttede sig for at afsløre for verden i går i stedet for at blive ved med at lægge skjul på noget, der er tydeligt. Lad os håbe, at også de europæiske lande holder op med at forsøge at overgå USA. Vi bør undgå at have samme holdning til dette spørgsmål og at være mere yderliggående end USA, når det gælder om at kontrollere borgerne under påskud af denne falske krig mod terrorisme.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Gerard Batten, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Ifølge betænkningen vil aftalen mellem EU og USA på dette område blive "standarden, både for europæisk lovgivning og globalt". Jamen, sikke dog en standard at have! Den har allerede bragt os i forlegenhed. EF-Domstolen har annulleret den oprindelige aftale, og alligevel er der ingen anden forskel mellem den og erstatningsaftalen end retsgrundlaget.

Parlamentet rejste tvivl om den oprindelige aftale mellem USA og EU, fordi vi mente, at retsgrundlaget var forkert, og var uenige i indholdet. Men på trods af, at Parlamentet tilsyneladende vandt sagen ved EF-Domstolen, er der ikke ændret noget af betydning. Retsgrundlaget vil blive ændret, men eftersom EF-Domstolen ikke har udtalt sig om indholdet, er der ikke sket nogen reel ændring, bortset fra, naturligvis, at EF-Domstolen ikke vil have jurisdiktion over den nye aftale.

Det er tydeligt, at Rådet vil fortsætte arbejdet med aftalen i dens oprindelige form og kun ændre retsgrundlaget, alt imens det fortsætter med at ignorere Parlamentet. Hvorfor giver Parlamentet sig endnu en gang af med meningsløs aktivitet ved at skrive, debattere og stemme om denne betænkning? Den vil jo blive ignoreret af Rådet.

Det var interne slåskampe mellem europæiske institutioner, der førte til førtidig ophævelse af den oprindelige aftale. Hele denne proces afslører EU's kaotiske natur. Det viser endnu en gang tydeligt, at det ville være betydeligt bedre for Det Forenede Kongerige at arrangere disse internationale aftaler og ordninger på bilateralt niveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Hr. formand! Bekymringen over europæernes borgerlige frihedsrettigheder, som fremgår af forhandlingen, er naturligvis rørende og også berettiget. Jeg vil dog benytte dette forum til at sige, at jeg ikke hører dette fundamentale forsvar for de borgerlige frihedsrettigheder, når f.eks. telefonerne hos demokratisk valgte parlamentsmedlemmer fra mit parti i mit eget land Belgien åbent aflyttes af sikkerhedstjenesten. Det var for nylig tilfældet med telefonen hos vores gruppeleder i det flamske parlament, Filip De Winter.

Når vel at mærke valgte parlamentsmedlemmers borgerlige frihedsrettigheder og privatliv krænkes i EU's hjerte, i Bruxelles, hører jeg desværre ikke alle de kolleger, som her står på spring for at kritisere den store stygge satan i Washington. Lad os derfor ikke spille forurettede.

Naturligvis skal europæeres og passagerers rettigheder så vidt muligt fortsat garanteres, men den, som efter de forpurrede terrorangreb i sommer stadig tvivler om nytten af meget strengere kontrolforanstaltninger inden for den internationale flytrafik, er faktisk næsten skamløst naiv. Det er desværre den pris, vi må betale for større sikkerhed og mere frihed.

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Nu hvor vi har fået EF-Domstolens dom, handler det om at undgå det tomrum, der følger af, at der ikke er nogen aftale, fordi konsekvenserne ville være negative, ikke kun for luftfartsselskaberne, men også for passagererne. Det kan endda resultere i, at fly får forbud mod at lande, og det vil under alle omstændigheder medføre længere ventetider for passagerer, som rejser til USA, da de nu skal levere oplysningerne i lufthavnen.

Derfor støtter vi - og jeg personligt - at kommissær Frattini går ind i disse forhandlinger med et ændret retsgrundlag i overensstemmelse med EF-Domstolens dom, men med den tidligere aftales indhold, der dækker netop det, som vi foreslog dengang, og som er blevet indarbejdet.

Til alle dem, som ikke har læst aftalen, kan jeg sige, at den indeholder en reduktion af oplysningerne til 34 kategorier, en formålsbegrænsning, en oplysningspligt over for rejsende, et krav om, at oplysningerne kun overføres til en myndighed, nemlig ministeriet for intern sikkerhed, en evalueringsret og også en ret til at indgive klage og anlægge sag samt en informationspligt over for EU, hvis der er mistanke om terror - dvs. at den giver os større sikkerhed, og det bør vi frem for alt udnytte.

Derfor er det efter min mening nu nødvendigt at støtte kommissær Frattini og tilskynde ham til at indlede forhandlingerne, hvor han naturligvis også bør kræve de punkter opfyldt, som ikke er blevet indfriet fuldt ud endnu - det er klart. Men af hensyn til EU's borgeres sikkerhed, af hensyn til passagererne og luftfartsselskaberne må vi helt grundlæggende ikke ende med ikke at have en aftale.

 
  
MPphoto
 
 

  Stavros Lambrinidis (PSE). - (EL) Hr. formand! Spørgsmålet om overførsel af europæiske borgeres personlige data via PNR er naturligvis noget, der har optaget Parlamentet meget. Da terrorbekæmpelse og grundlæggende rettigheder er spørgsmål, der bør behandles med alvor, vil vi gerne vide, hvad præcist det uformelle møde midt på sommeren i London mellem visse af medlemsstaternes ministre, og som Kommissionen også deltog i, gik ud på. Tilsyneladende blev der på mødet foreslået nye alvorlige antiterrorforanstaltninger. Under hvilken jurisdiktion? Hvem indkaldte til dette møde? Hvem gav de ivrige deltagere tilladelse til herefter at udsende en pressemeddelelse med de såkaldte nye, påkrævede europæiske foranstaltninger?

For det andet vil vi, hvad angår selve PNR-aftalen, bede Dem, hr. næstformand, opfylde Deres klare løfte om at informere os om indholdet af aftalen, og om der er væsentlige ændringer og især, om USA's frivillige forpligtelser gøres bindende. Det, De sagde til os, var: "they could become binding", og ikke: "they will become binding".

USA har i den seneste tid givet stærkt indtryk af, at landet undgår forhandling og truer med ikke at ville underskrive en bilateral aftale, men i stedet vælge endnu værre bilaterale PNR-aftaler med medlemsstaterne. De afpresser os faktisk. Hvorfor tolererer De afpresning fra et land, som for nylig indrømmede, at det har drevet hemmelige fængsler over hele verden og krænket alle folkeretlige bestemmelser?

Endelig vil vi bede Dem, hr. næstformand, oplyse os om baggrunden for den europæiske PNR, som De tilsyneladende drøftede i London. Hvad betyder det? Hvorfor er det nødvendigt? Hvorfor er det rimeligt? Er det en effektiv foranstaltning, når Amerika stadig nægter at give os oplysninger om, hvorvidt det var nødvendigt eller effektivt at anvende PNR med Amerika? Hvordan ville det have stoppet de britiske og danske borgere, som i dag anklages for at være potentielle terrorister? Hvordan kunne det have afværget 11. september og terroranslagene i London og Madrid?

Europa-Parlamentet har således et akut behov for information. Ingen her benægter, at en antiterrorpolitik og et antiterrorsamarbejde er nødvendigt. Men loven er utvetydig: I et demokrati skal foranstaltningerne være nødvendige, effektive og stå i et rimeligt forhold til truslen. Landenes parlamenter og Europa-Parlamentet bør have et ord at skulle have sagt.

 
  
MPphoto
 
 

  Alexander Alvaro (ALDE). - (DE) Hr. formand! Jeg tror, at Rådet - som ikke er til stede, selv om Kommissionen er repræsenteret ved næstformanden - efterhånden vil opdage, at Parlamentet, der taler med én stemme på tværs af grupperne, bestemt ser - i større eller mindre grad - et behov for forhandlinger mellem EU og USA på lige fod om bestemmelser af databeskyttelsesretlig karakter og samtidig kræver, at sådanne forhandlinger bør finde sted. Det burde give de andre institutioner noget at tænke over.

EF-Domstolens dom har ikke bragt os ret meget videre. Den siger ganske vist, at vi valgte det forkerte retsgrundlag, men den fortæller os ikke, hvordan vi kunne have gjort det bedre. Det er heller ikke en domstols opgave. Det er vores opgave at holde øje med, hvordan vi bærer os ad.

Jeg vil gerne sige noget om de ting, vi skal gøre for at få det gennemført. Jeg tror, at vi vil ende med at stå med en masse problemer, hvis vi fortsætter på denne måde. Bortset fra at vi hellere ville gøre det på EU-plan frem for at lade nationalstaterne gøre det på egen hånd, tvivler jeg på, at vi rent faktisk har kompetencen til at gøre det. Det er jeg ærlig talt ikke sikker på. Og hvis vi har, rejser spørgsmålet sig, om vi kan gøre det inden for gennemførelsesfristen.

Uanset om vi vælger enten den tredje søjle eller en kombination af anden og tredje søjle for at fremskynde denne proces, så vil vi støde ind i problemer med gennemførelsen, i hvert fald i de fleste medlemsstater. Vi vil få problemer med deres forfatninger, det kan jeg sige for Tysklands vedkommende, og jeg er overbevist om, at de fleste medlemsstater vil støde ind i andre forfatningsretlige forhindringer, når aftalen skal gennemføres. Derfor skal de nødvendige forudsætninger først være på plads i de enkelte medlemsstater.

Derudover vil vi få databeskyttelsesretlige problemer, fordi EU - bortset fra den første søjle - ikke har nogen effektiv databeskyttelse, hvilket er ensbetydende med, at det er medlemsstaterne, der skal skabe de databeskyttelsesretlige og lovgivningsmæssige forudsætninger.

Jeg frygter altså, at ikrafttrædelsen vil blive forsinket, idet nogle sager vil blive prøvet enten ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller ved EF-Domstolen selv - hvis det er retligt muligt, hvilket vil afhænge af retsgrundlaget - eller ved de nationale forfatningsdomstole, og derfor bør vi nu være yderst omhyggelige i forhold til de formelle aspekter og lægge det indholdsmæssige lidt til side for ikke at blamere os yderligere, for det kan vi ikke tillade os på den internationale scene, og slet ikke i relation til dette spørgsmål.

Afslutningsvis vil jeg gerne minde om den økonomiske skade, der ville opstå, hvis USA fremsatte trusler for at forhindre vores fly i at lande dér, hvis vi ikke underskriver aftalen, og jeg vil også gerne spørge, hvorfor ingen inden for EU har turdet gøre vores partnere på den anden side af Atlanten opmærksom på det.

 
  
MPphoto
 
 

  Sylvia-Yvonne Kaufmann (GUE/NGL). - (DE) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Det skal siges højt og tydeligt, at Parlamentet med rette lagde sag an om PNR-aftalen. EF-Domstolen har allerede udtalt, at det retsgrundlag, aftalen byggede på, var forkert, og det er derfor beklageligt, at den ikke har udtalt sig om aftalens indhold. Jeg mener, at direktivet om opbevaring af data kunne lide samme skæbne.

Efter domsafsigelsen skal eller må der nu hurtigt vedtages en ny aftale, så alle 25 medlemsstater bliver fri for at skulle træffe bilaterale aftaler med USA enkeltvis, hvilket bestemt ikke ville være tjenligt med henblik på en høj grad - og frem for alt ensartet - beskyttelse af de europæiske borgere.

På så kort tid kan man naturligvis ikke udarbejde en helt ny aftale, men der er ting, som skal gøres, hvis vi skal have den tilsigtede kortfristede etårige aftale. EU må efter min opfattelse insistere på, at USA endelig indfrier de løfter, de er kommet med gentagne gange, idet USA's forpligtelseserklæringer skal medtages i aftaleteksten.

Praksis i de seneste to år har jo vist, at USA ikke tager disse forpligtelser særligt seriøst, ja, de bliver ganske enkelt ignoreret. Det gælder navnlig formålsbegrænsningsprincippet vedrørende oplysningerne, og det er i høj grad i EU's borgeres interesse, at PNR-oplysningerne ikke må videregives vilkårligt af told- og indvandringsmyndighederne i USA.

 
  
MPphoto
 
 

  Ιoannis Varvitsiotis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen! Det var trist, at EF-Domstolen ikke udtalte sig om substansen i det spørgsmål, den var blevet forelagt af Europa-Parlamentet, og således har bragt os i den komplicerede situation, vi befinder os i i dag.

Vi skal nu finde frem til en løsning under tidspris, da over 100.000 europæiske rejsende om ugen risikerer ikke at kunne komme til USA, hvis der ikke er fundet en løsning inden den 30. september.

Jeg forstår, at de seneste begivenheder i London har skabt øget interesse i flere medlemsstater omkring udlevering af data. Jeg vil dog gerne understrege, at det siger sig selv, at vi har det samme mål, nemlig at garantere den offentlige sikkerhed. Den metode, vi vælger til at nå dette mål, vil imidlertid også bestemme kvaliteten af vores samfund og vise, hvor moden vores civilisation er.

Det bør tilstræbes, at de data, som kræves udleveret, begrænses til de helt nødvendige og under ingen omstændigheder omfatter følsomme persondata. Under alle omstændigheder bør der i et så alvorligt spørgsmål imidlertid være et tæt samarbejde mellem institutionerne med aktiv - og jeg gentager: aktiv deltagelse af Europa-Parlamentet og navnlig Udvalget om Borgernes Rettigheder. Og det gælder på alle forhandlingsplaner.

Vi accepterer hr. Frattinis udtalelser om, at han vil holde os underrettet, selv om det ikke er tilstrækkeligt. Man kan ikke blive ved med at bede Europa-Parlamentet godkende beslutninger, der allerede er truffet. Europa-Parlamentet har pligt til at deltage aktivt i alle disse følsomme spørgsmål.

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at vi stemmer for det synspunkt, der kommer til udtryk i vores kollegas betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Edith Mastenbroek (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg støtter fuldstændig vores ordfører fru in 't Velds holdning. Det er kun naturligt, at vi som medlemmer af Europa-Parlamentet søger at beskytte vores borgeres rettigheder, idet vi bekæmper terrorisme. De to ting udelukker ikke hinanden, tværtimod supplerer de hinanden. Men jeg støtter også vores andre kritikpunkter. Det er klart, at der er behov for fuld parlamentarisk medindflydelse og fri, åben og gennemskuelig debat. Hvis vi ikke engang kan respektere de demokratiske principper, når vi skal træffe beslutninger om borgernes fundamentale rettigheder, hvornår kan vi så?

Men vi er nødt til at se i øjnene, at selv om alle disse ting er, som vi siger i Holland, "vidt åbne døre, der ikke behøver blive sparket ind," så er sagen om passagerlisteoplysninger ved at udvikle sig til noget af en farce. Det virker på en eller anden måde utroligt vanskeligt at løse problemerne og sikre passende beskyttelse af borgernes rettigheder. Hvordan kan det være? Er det hr. Frattinis skyld? Skyldes det Rådet? Efter passagerlisteoplysningerne, SWIFT, CIA-skandalen og diverse andre problemer i den senere tid finder jeg det meget lidt sandsynligt, at vi kan overbevise den siddende amerikanske regering om at tage hensyn til vores meget enkle og logiske krav.

Måske bør vi ændre vores taktik i Parlamentet. Måske skulle vi tage sagen op direkte med den amerikanske Kongres - jeg har langt større tiltro til vores demokratiske kolleger på den anden side af dammen. Jeg håber på en fælles samling af Europa-Parlamentet og USA's Kongres, eftersom jeg føler mig overbevist om, at amerikanske parlamentarikere er mere modtagelige for logik end Bush-regeringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato (ALDE). - (IT) Hr. formand, hr. næstformand i Kommissionen, mine damer og herrer! Jeg er ret pessimistisk med hensyn til resultatet af denne aftale. Jeg er enig i de ting, der blev sagt - navnlig af ordføreren, fru in 't Veld - men problemet er, at vi, nemlig EU og Kommissionen - har opgivet vores forhandlingsbeføjelser, og derfor er der grund til pessimisme.

Vi gav afkald på vores forhandlingsbeføjelser for fire år siden, da man i halvandet år helt ulovligt overførte passageroplysninger til USA. Der blev indgået en aftale, som viste sig at være ulovlig, og som faktisk kun tjente til at anerkende ulovligheden og ændre en meget lille smule af den. I virkeligheden ville vi have nogle enorme forhandlingsbeføjelser, for det gælder bare om at beslutte, om vi i Europa ønsker, at man overholder vores lovgivning på europæisk jord. Det er et retsstatsprincip. Med denne kendsgerning i ryggen kunne vi gå til forhandling med USA. Hvis vi giver afkald på den, er det klart, at USA kan sige: "Nå, men hvis der ikke bliver indgået en aftale inden en måned, gør vi, som det passer os." Der er bare den lille detalje, at hvis vi beslutter det, kan de ikke gøre, som det passer dem.

Den tankegang, at man risikerer et stop for luftfartsselskabernes flyvninger til USA, er helt forkert set ud fra et juridisk synspunkt. Vores lovgivning om beskyttelse af privatlivets fred giver ikke beskyttelse ud fra et luftfartsselskabs nationalitet, men ud fra det land, hvor personoplysningerne indhentes. Oplysninger, som er indhentet til kommercielle formål, må ikke systematisk bruges til sikkerhedsformål, hverken i USA eller i Europa. Det kunne vi ikke engang gøre, selv om vi skulle ønske at bruge vores oplysninger på denne måde.

Hvis vi begynder at håndhæve vores lovgivning, vil vi således også få forhandlingsbeføjelser til at indgå en aftale med USA. En sådan aftale betyder, at man udelukkende skal overføre de relevante sikkerhedsoplysninger og ikke nogle fuldstændigt irrelevante oplysninger, sådan som det er tilfældet i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Αthanasios Pafilis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Hver gang vi drøfter beskyttelse af persondata, ligner det absurd teater. Hvorfor? EF-Domstolen har annulleret beslutningen, men både i betænkningen og fra Kommissionens side foreslås den samme aftale, nøjagtig den samme, som er blevet annulleret.

For det andet fordømmer man overførslen af oplysninger om mange millioner borgeres transaktioner via SWIFT, og samtidig vedtager det samme plenum i Europa-Parlamentet en betænkning, der gør denne overførsel lovlig.

For det tredje fordømmes de hemmelig fængsler af de folk, der var med i regeringerne og underskrev aftaler med USA og nu kommer til Europa-Parlamentet og protesterer.

For det fjerde drøfter man beskyttelse af persondata og demokratiske rettigheder, samtidig med at Parlamentet godkender oprettelsen af en gigantisk elektronisk database med biometriske data, nemlig Shengen II-systemet osv.

Konklusionen er, at jo mere vi taler om beskyttelse af individets rettigheder og friheder, desto mere ødelægges de af EU. Dette er en hån mod befolkningerne. Den såkaldte antiterrorkampagne har kun et formål, nemlig at terrorisere folket og få det til at bøje nakken, men vi tror ikke på, at det vil lykkes i sidste ende!

 
  
MPphoto
 
 

  Charlotte Cederschiöld (PPE-DE). - (SV) Hr. Formand, hr. kommissær! Kampen mod terrorismen er vokset. Efter det, som er sket, er det selvfølgelig nødvendigt, men vi skal tage kampen op uden at underminere grundlæggende demokratiske idéer og værdier. Det er vigtigt at have strenge sikkerhedsrutiner, men at gå over grænsen og miste balancen mellem terrorbekæmpelse og respekt for grundlæggende rettigheder gavner ingen af os på lang sigt.

Efter EF-Domstolens beslutning i maj om at ophæve PNR-aftalen får vi nu en ny aftale med samme indhold, desværre uden bidrag fra Parlamentet, hvilket indebærer, at borgerne ikke kan påvirke anliggender, som gælder overvågningen af dem eller en systematisk kortlægning af deres adfærd.

Den enkeltes friheder burde beskyttes bedre i den nye aftale. Amerikanske myndigheder burde fremsætte en anmodning fra sag til sag i følge push-systemet. Retsbeskyttelse for europæiske borgere ligger under de amerikanske borgeres retsbeskyttelse. Derfor opfordrer jeg Franco Frattini til at forsøge at gøre politisk nyskabelse til sit mål i den nødvendige grænseoverskridende dialog. Ellers kommer der aldrig fremskridt på dette punkt.

EU og USA kan mindske kløften mellem deres respektive holdninger. Det har diskussionen mellem de parlamentariske grupper eller den mellemparlamentariske dialog og diskussionen mellem vores delegation for forbindelserne med De Forenede Stater og deres tilsvarende delegation tidligere vist. Lad dialogen i stigende grad bidrage til en kvalitetsstigning også indholdsmæssigt. Det er vigtigt med Parlamentets deltagelse i denne proces.

Afslutningsvis vil jeg lykønske Sophia in 't Veld med det klare og tydelige budskab. Hun har sagt det, som skulle siges. Jeg støtter virkelig hendes opfordring til medlemsstaterne om at holde sammen og ikke indgå bilaterale aftaler. Europa skal tale med én stemme.

 
  
MPphoto
 
 

  Michael Cashman (PSE). - (EN) Hr. formand! Det har været en interessant forhandling, og jeg ville egentlig bare knytte en realistisk bemærkning til den. Vi skal huske, at vi ikke diskuterer rejser inden for EU, vi diskuterer rejser til USA. Vi diskuterer rejser gennem amerikansk luftrum.

Jeg tror, en aftale er af afgørende vigtighed, hvis vi ønsker at beskytte fundamentale rettigheder i EU. Men hvis vi skal opnå en aftale, skal vi være villige til at forhandle, vi skal flytte os. Vi er nødt til at erkende, at hvis der slet ikke er nogen aftale, vil amerikanerne helt lovligt kunne gøre det, de har gjort i andre tilfælde, nemlig sige til hver enkelt passager, der rejser til USA: "Vi vil have, at du skriver under på, at du giver afkald på dine datarettigheder, dvs. at oplysninger om dig kan blive overført til USA." Jeg vil gerne sige, at hvis det sker, vil enhver forestilling om databeskyttelse på EU-plan gå helt og aldeles tabt.

Desuden vil jeg gerne sige, at det ikke er USA, der er problemet. Et angreb på USA, et angreb i Tyskland, et angreb i Danmark, et angreb i Madrid, et angreb i Det Forenede Kongerige, eller forsøg på angreb, er angreb på hver enkelt af os, eftersom vi har fælles værdier. USA vil gerne gøre verden til et mere sikkert sted. Vi er nødt til at arbejde sammen med USA om at få det til at ske. Det er ikke USA, der er problemet, det er terrorisme og ekstremisme, der er problemet. Min kollega hr. Coelho fremdrog nogle fremragende eksempler på forhandlinger og aftaler, der er i kraft i dag. Vi bør kigge på de aftaler, vi bør efterligne dem, og vi bør give borgerne deres fundamentale rettigheder og deres fundamentale friheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Wolfgang Kreissl-Dörfler (PSE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Videregivelse af passagerlisteoplysninger til tredjelande er et af de mest følsomme spørgsmål, som EU har skullet forholde sig til, for hvordan beskytter vi folk mod vold begået af terrorister uden at bringe deres grundlæggende rettigheder og privatlivets fred i fare? Det betyder i dette konkrete tilfælde, at hvis EU indgår en aftale om videregivelse af personlige oplysninger om passagerer, så skal en tilstrækkelig beskyttelse af disse oplysninger være en elementær bestanddel af en sådan aftale. Det var ikke tilfældet med den indgåede aftale, og for mig at se er det heller ikke tilfældet med den nye.

Der skal naturligvis udveksles informationer i kampen mod organiseret kriminalitet og terrorisme, ingen tvivl om det. Men der skal være retligt bindende regler for, hvem der kan få adgang til disse oplysninger, hvor og hvordan de kan få det. Derfor skal denne aftale med USA genforhandles i sin helhed i det kommende år.

For det er nemlig også klart, at hvis overførslen af PNR-oplysninger virkelig skal føre til større beskyttelse mod terrorattentater, så kan denne foranstaltning ikke være begrænset til flyvninger til USA, Canada eller Australien. Der vil være behov for en international aftale, som forbedrer sikkerheden for lufttrafikken globalt og samtidig indeholder retligt bindende regler for databeskyttelse. Her kan EU gå foran. Kun på den måde kan vi sikre rejsefriheden som et enestående kendetegn for vores samfund uden at pålægge unødige restriktioner.

Jeg har lige en bemærkning til Rådet. Efter Rådets og Kommissionens pinlige optræden i udvalget i mandags finder jeg det særdeles beklageligt, at Rådet ikke er til stede i dag, for det er jo netop under dets formandskab, at disse ting skal forhandles på plads. Det er pinligt for Rådet!

 
  
MPphoto
 
 

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke alle dem, der gav et vigtigt bidrag til denne forhandling, men først er der et spørgsmål, som jeg gerne vil henlede Deres alle sammens opmærksomhed på, og det vil jeg gøre på den ærlige måde, som Parlamentet fortjener.

I nogle af talerne hørte jeg noget, som ærligt talt er en fejlfortolkning af Domstolens dom, som faktisk gjorde aftalen til et problem. Der var nogle, der omtalte denne dom som en sejr. Med denne dom afviste man aftalen - sådan var der lige præcis nogle, som sagde.

Mine damer og herrer, dommen var et stort nederlag for Fællesskabets interesse, og den var et stort nederlag for Parlamentet og Kommissionen. Med dommen fastslog man nemlig, at dette spørgsmål ikke hører ind under Fællesskabets kompetence, at det ikke er et spørgsmål, som Kommissionen kan forhandle om - det skal da også siges, at det er formandskabet, som fører forhandlingerne - og at direktivet om privatlivets fred ikke gælder for dette spørgsmål, hr. Cappato. Direktivet gælder ikke, og hvad enten vi synes om det eller ej, er vi nødt til at følge denne dom, selv om det var et nederlag for os alle sammen. Man kan ærligt talt ikke sige, at vi kan være taknemmelige for den dom, som gjorde, at aftalen blev afvist. Dommen er, sådan som hr. Alvaro sagde, et tilbageskridt for Fællesskabets interesser.

Dette er vores udgangspunkt, og det er det, som vi kan bevæge os ud fra. Eftersom det drejer sig om en aftale, der skal indgås hurtigt, dvs. inden den 30. september, hvorefter vi skal forhandle os frem til en anden aftale med USA inden 2007, er vi nødt til at følge den realistiske, fornuftige og pragmatiske tankegang, som hr. Cashman gav udtryk for lige før.

Det egentlige problem er, at hvis ikke der bliver indgået en sådan aftale, bliver millioner af europæiske borgere nødt til at finde sig i få ringere garantier for deres personoplysningers beskyttelse, hvis de gerne vil fortsætte med at flyve til USA. De bliver tvunget til at gøre dette med en individuel erklæring, og så mister Europa enhver beføjelse til at give dem et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Dette er det egentlige problem, nemlig at vi ikke kan anklage USA for noget, for vi har alle sammen forsøgt at gøre vores pligt.

Domstolen kom med en fortolkning. Personligt er jeg utilfreds med denne fortolkning, men det er min pligt at respektere den og at sørge for, at den bliver fulgt. Jeg må også helt ærligt sige, at hvis der bliver indgået en aftale, bliver beskyttelsen af borgernes personlige rettigheder i det mindste ikke udelukkende overladt til et enkelt luftfartsselskabs forgodtbefindende. Bilaterale forhandlinger mellem USA og de enkelte luftfartsselskaber vil nemlig mindske sikkerhedsniveauet og bestemt ikke gøre det større. Det er en realistisk tankegang, som vi må tage udgangspunkt i.

Min anden bemærkning er - og også her er jeg enig med hr. Cashman og hr. Coelho - at vores problem bestemt ikke skyldes USA, men terroristerne. Terrortruslen er konkret. Det, der fandt sted i London her i sommer, var ikke et halvhemmeligt eller halvuformelt møde mellem indenrigsministrene og Kommissionen.

Vi fik at vide, hvad der kunne ske i Det Forenede Kongerige - det vil jeg komme tilbage til senere i min information til Parlamentet - og vi måtte med bekymring konstatere, at der var tale om en klar og reel trussel. Eftersom politiet og sikkerhedstjenesterne i Danmark indledte en større aktion for blot et par dage siden, kan vi se, at der er tale om en reel trussel og en reel fare på EU's område.

Hvad har vi brug for? Vi har brug for et større samarbejde med hinanden, dvs. mellem EU's medlemsstater, og vi har brug for et større samarbejde mellem EU-institutionerne. Derfor sagde jeg i min indledende tale, at Parlamentet vil blive informeret - politisk informeret - også selv om det på grund af "retsgrundlaget" (og det sætter jeg med vilje i anførselstegn) ikke institutionelt og juridisk set kan deltage i beslutningen. Kommissionen vil under alle omstændigheder holde Parlamentet politisk informeret. Vi har også brug for et større samarbejde med USA.

Som det er nu, skal vi samarbejde mere og ikke mindre, men det skal naturligvis være på helt lige fod. EU insisterer stolt på dette princip, og jeg er også enig med fru Roure, som nævnte de nationale parlamenter.

Mine damer og herrer, hvis det lykkes os at afslutte forhandlingerne - der skal to til at forhandle, og vi begynder i morgen, så jeg kan ikke sige, om de bliver afsluttet, men jeg håber det - er det nemlig under alle omstændigheder nødvendigt, at den træder i kraft med det samme, også mens vi venter på de ratificeringsprocedurer, som vil tage tid i nogle lande, sådan som hr. Alvaro sagde. Eftersom vi i aftalerne vil kræve en bestemmelse om, at de træder i kraft med det samme, da de ellers ikke ville være til nogen nytte, er det rimeligt, at de nationale parlamenter allerede nu får samme information, som vi giver Europa-Parlamentet. Mange af dem vil nemlig blive bedt om at handle, lige så snart den midlertidige og umiddelbare gennemførelse er begyndt. Det er også et spørgsmål om samarbejde, og det er Kommissionen som bekendt principielt enig i.

Min tredje og sidste bemærkning drejer sig om, hvilke målsætninger vi skal arbejde med i de kommende dage og de kommende uger?

Den første målsætning er, at vi skal overbevise Rådet om - hvilket vi vil begynde at gøre på rådsmødet i næste måned - at det skal vedtage rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger. Det er et løfte, som jeg har givet, og som Parlamentet støttede. Jeg vil endnu en gang appellere til Rådet om, at nogle af landene opgiver deres forbehold, når ministrene på det næste rådsmøde i de kommende uger endnu en gang skal drøfte rammeafgørelsen, og at man endelig udarbejder et dokument, der viser EU's vilje til at sikre beskyttelsen af borgernes personoplysninger.

Den anden målsætning, som vi skal nå i løbet af meget kort tid, er indførelsen af det, ordføreren - som jeg gerne vil takke - kaldte for push-systemet. Jeg kan give nogle nærmere oplysninger i den forbindelse. Nogle af de selskaber, der leverer tekniske tjenesteydelser til de store europæiske luftfartsselskaber, har allerede præsenteret de tekniske løsninger, der er til rådighed, når det gælder push-systemet. Nogle af dem - jeg vil blot nævne nogle få, nemlig British Airways, Air France, Iberia, Lufthansa, Alitalia og KLM, dvs. næsten alle sammen - har forelagt nogle konkrete forslag for den amerikanske regerings relevante kontorer. Ifølge de aftaler, som vi også har indgået med USA, kunne push-systemet begynde at fungere i løbet af et par uger, uden at der er behov for ændringer. Teknisk set er der allerede et forslag på bordet, og i nogle tilfælde er det også blevet formaliseret. Det er de nyeste informationer, jeg råder over, og de viser, at vi netop går i den retning, som vi alle ønsker.

Et andet punkt er "positive profiling". Fru Roure bad om en generel information om mødet i London. Den vil jeg med glæde give til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i næste uge, hvor jeg vil gå meget mere i detaljer. "Positive profiling" er et initiativ, der hverken er opstået i går eller i dag, men for et par måneder siden. Det er et initiativ, der tager sigte på opnåelsen af hurtigere grænsekontrolprocedurer i lufthavnene. Det vedrører to aspekter, og et af dem er, at det udelukkende er forbeholdt internationale flyvninger. Det omfatter ikke udvekslingen af oplysninger for flyvninger internt i Europa, da vi så ville få uovervindelige problemer med den frie bevægelighed, Schengen-området osv. Systemet gælder for internationale flyvninger fra EU, til EU og via EU, og det er kun for rejsende, som på frivillig og individuel basis accepterer at udlevere deres oplysninger, navnlig biometriske data. Til gengæld nyder de godt af et automatisk identifikationssystem, som naturligvis kræver mindre tid ved paskontrollen. Dette sker på frivillig og individuel basis og ved hjælp af biometriske data.

Hvorfor overvejer vi et sådant system? Det gør vi for at undgå det, der blev sagt om "negative profiling", dvs. udvælgelse på etnisk eller religiøs baggrund. Vi kan naturligvis ikke acceptere et sådant system, men vi kan godt forestille os - sådan som Rådet bad om - at vi alle sammen på frivillig basis kan give vores egne biometriske data til en database, som sikrer fortroligheden af dem, og til gengæld komme hurtigere om bord. Tænk på dem, som flyver tit. Det er et system, som vi er ved at undersøge, og vi regner med at kunne fremlægge et forslag i løbet af nogle få måneder, måske inden årets udgang.

Til sidst vil jeg sige, at jeg ser frem til at fortælle Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, hvad der blev sagt i London om procedurerne til at forbedre metoderne til detektion af sprængstoffer, navnlig flydende sprængstoffer, brugen af internettet, "positive profiling" og meget andet.

 
  
  

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

Formanden. - Forhandlingen under ét er afsluttet. Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik