Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Nikolaos Sifunakis for Kultur- og Uddannelsesudvalget om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund (2006/2050(INI) (A6-0260/2006).

  Νikolaos Sifunakis (PSE), ordfører. - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Dagen i dag er en vigtig dag, både for mig personligt, for mine kolleger og for Kultur og for Uddannelsesudvalget, fordi jeg efter ca. et helt års arbejde har den glæde i dag her i plenum at fremlægge min betænkning om beskyttelse af Europas natur- og kulturarv og arkitektoniske arv i landdistrikter og øsamfund.

I århundreder er det lykkedes beboerne i Europas landdistrikter og på Europas øer med enkle materialer og redskaber og bundet af de grundlæggende regler i den menneskelige målestok og miljøets betingelser at skabe en bygningsmæssig kulturarv af stor æstetisk værdi.

Denne beskedne arv, som vi har pligt til at beskytte og forbedre, ikke kun af kulturelle, men også af udviklingsmæssige årsager, er i mange europæiske lande, med regeringernes ansvar, blevet væsentligt ændret på grund af den sociale og teknologiske udvikling, en uhæmmet økonomisk udnyttelse og overdreven udvikling, som dels har ført til forringelse af stedet og ødelæggelse af den fantastiske balance mellem natur og bebyggede områder, især på øerne, hvor målestokken er mindre, dels til ødelæggelse af meget givtig landbrugsjord.

Formålet med min betænkning er at formulere konkrete forslag til beskyttelse, forbedring og langsigtet forvaltning af denne kulturarv i Europas landdistrikter og øsamfund til gavn for alle europæiske borgeres livskvalitet.

Forslagene i betænkningen er henvendt til EU, medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og de europæiske borgere, der opfordres til at træffe konkrete foranstaltninger til at bevare og forbedre den. Da jeg har begrænset tid, vil jeg nøjes med at nævne nogle enkelte:

For det første er EU nødt til at have en global kulturarvsstrategi. Dette vil man opnå, såfremt Kommissionen under udarbejdelsen af sine lovgivningsforslag foretager grundige undersøgelser af den foreslåede lovgivnings konsekvenser for kulturen, kulturarven og især den folkelige arkitekturarv, som folkets håndværkere har skabt gennem århundreder. På denne måde vil aktiviteter, der er gavnlige for kulturarven, blive inddraget i alle EU's politikker.

Da EF-programmerne på kulturområdet ikke yder tilstrækkelig finansiering, må der søges ekstra midler til bevaring af kulturarven inden for andre EF-redskaber: inden for den fælles landbrugspolitik, strukturfondene og fællesskabsinitiativerne LEADER, URBAN og INTERREG, som ifølge planerne for den næste budgetperiode skal indgå i de nye finansieringsredskaber for politisk samhørighed og den fælles landbrugspolitik.

Medlemsstaterne bør også gøre brug af EF-fondene og tilskynde til alternativ bæredygtig turisme, som kan være med til at beskytte og forbedre den arkitektoniske arv i de samfund, der har bevaret størstedelen af deres form og udseende.

Programmet "Kultur" har med sit begrænsede budget også i stor udstrækning støttet projekter til fremme af kulturarven, men har dog ikke finansieret restaureringsprojekter.

Der er imidlertid også andre aktiviteter, som vil kunne finansieres under det nye program "Kultur 2007".

Der kunne bl.a. inden for rammerne af programmets flerårige samarbejdsprojekter oprettes et netværk af vigtige bevaringsværdige samfund i forskellige medlemsstater med højst 1.000 indbyggere.

Disse samfund kunne gennemføre aktiviteter af kulturel art efter det enkelte områdes traditioner, så man styrker samarbejdet mellem de bevaringsværdige arkitektoniske og kulturelle samfund i Europa og give dem mulighed for at udvikle deres lokale særpræg, skikke, sædvaner og traditioner.

Derudover opfordres Kommissionen også til at oprette en ny europæisk institution for små bevaringsværdige traditionelle samfund svarende til kulturhovedstadsinstitutionen, hvor der hvert år vælges en eller to interessante samfund, hvor der gennemføres genetablerings- og restaureringsaktiviteter og kulturelle begivenheder gennem hele året.

Med det formål at fremhæve de arkitektonisk bevaringsværdige samfund i Europa foreslår vi desuden, at der som led i EU's kulturarvspris indføres en ny kategori med en pris til den bedste samlede genetablering af et traditionelt samfund.

Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Europas bebygningsmæssige miljø, der består af flere kategorier af forskellige arkitektoniske former og tider, undergår væsentlige forandringer på grund af den kvælende overudvikling og eksistensen af uforenelige strukturer, der ikke harmonerer med de særlige historiske og arkitektoniske karakteristika i det pågældende område.

Derfor bør medlemsstaterne give incitamenter til hel eller delvis nedrivning af disse bygninger, og samtidig er det nødvendigt, at man ikke med fællesskabsmidler støtter projekter, der påviseligt medfører ødelæggelse og forandring af væsentlige elementer af kulturarven.

Endelig foreslås det i betænkningen, at EU indfører et "europæisk kulturarvsår", hvis formål skal være at bevidstgøre de europæiske borgere om kulturarvens betydning, uafhængigt af den europæiske, nationale og lokale dimension.

Til sidst vil jeg rette en særlig tak til Kulturudvalgets sekretariat, de eksperter, der har samarbejdet med mig, og naturligvis mine kolleger i Kulturudvalget.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne lægge ud med at udtrykke min og min kollega hr. Figel's taknemmelighed over for ordføreren og Kultur- og Uddannelsesudvalget for deres konstruktive bidrag til udarbejdelsen af denne glimrende betænkning. I betænkningen understreges bekymringerne over den betydning, der er knyttet til kulturarv. Det er bekymringer, som fuldt ud deles af Kommissionen.

Der er stadig meget, der skal gøres på dette område. Men Kommissionen har allerede vist sit engagement gennem det aktuelle Kultur 2000-program og andre europæiske programmer og finansielle instrumenter. Flere af de forhold, der peges på i betænkningen, har Kommissionen allerede taget med i betragtning. Det er imidlertid en meget nyttig betænkning, som giver os lejlighed til endnu en gang at understrege behovet for at benytte alle eksisterende muligheder til at beskytte natur- og arkitekturarven.

Inden for rammerne af traktaten opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at benytte alle de muligheder, de europæiske finansielle instrumenter - strukturfondene, f.eks. - giver for at investere i kulturarvsprojekter. Disse investeringer er tydeligvis vigtige midler til at skabe nye ansættelsesmuligheder og økonomisk vækst. Derved bidrager de til regional udvikling og fornyelse.

I denne forbindelse overvåger Kommissionen, og i særdeleshed min kollega hr. Figel's tjenestegrene, alle europæiske programmer og sikrer, at der med de finansielle instrumenter tages højde for kulturelle aspekter i deres målsætning. Som følge heraf har vi i de seneste par år set en tydelig forbedring. Denne udvikling glæder mig meget, og jeg kunne fremlægge eksempler på medlemsstater såsom Grækenland og Portugal, der har grebet de muligheder, Fællesskabets støtterammer tilbyder, og indført operationelle kulturarvsprogrammer.

Kommissionen tilskynder også til samarbejde mellem medlemsstater inden for kultur og kulturarv gennem Kultur 2000-programmet. Denne indsats vil i den nære fremtid blive videreført gennem det kulturprogram 2007-2013, der blev stillet forslag om for nylig.

Takket være det sunde samarbejde mellem de tre institutioner - og jeg vil gerne benytte lejligheden til, igen på hr. Figel's vegne, at takke ordføreren, hr. Graça Moura - vil dette nye program for 2007-2013 forhåbentlig blive vedtaget før årets udgang. I denne sammenhæng kunne partnerskaber som dem, der foreslås i betænkningen, komme i betragtning til finansiering inden så længe.

Som det også anerkendes i betænkningen, er Kommissionen meget aktiv i sine bestræbelser på at forøge kendskabet til kulturarvens betydning gennem initiativer som den europæiske kulturarvspris og det fælles initiativ sammen med Europarådet om bygningskulturens dag. I fremtiden kunne vi overveje, hvordan virkefeltet kan udvides, og hvordan Parlamentets bekymringer bedre kan afspejles i initiativerne.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at denne betænkning bliver diskuteret på det helt rigtige tidspunkt. Det nye kulturprogram står over for at blive vedtaget, Kommissionen overvejer sine initiativer for det kommende år, og mange forhold er til diskussion. Betænkningen bliver bestemt ikke mindre interessant i den sammenhæng.

  Vasco Graça Moura, for PPE-DE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Hvis betydningen af de europæiske landdistrikters og øsamfunds kulturarv skal anerkendes, må vi tilsidesætte de blotte principerklæringer, som de politisk ansvarlige så gerne fremsætter, og snarest muligt vedtage foranstaltninger, der kan beskytte, genoprette og fremme den.

Ud over den kulturelle interesse, som dette har, er det værd at fremhæve den indlysende menneskelige, sociale og økonomiske interesse i at tage disse tanker alvorligt. I hr. Sifunakis' betænkning opstilles en række politiske prioriteringer for at nå disse mål. Det drejer sig eksempelvis om en systematisk undersøgelse af denne kulturarv og anerkendelse af dens variation og mangfoldighed, udarbejdelse af en lovgivningsmæssig ramme for at sikre dens beskyttelse, herunder incitamenter til bevarelse af traditionelle bygningsværker, økonomisk bistand, fortsættelse af traditionelle metoder inden for landbrug og håndværk, bevarelse af traditionelle erhverv og lokalt knowhow, genopretning af naturlige og menneskelige habitatområder, uddannelse af håndværkere og indførelse af nye metoder og teknikker samt fremme af initiativer inden for fællesskabsprogrammernes rammer med henblik på at udarbejde en liste over europæisk kulturarv og bevare alle de materielle og abstrakte værdier, der udgør denne arv. Betænkningen omfatter således vældig mange aspekter, givetvis også flere end dem, som jeg her har fået nævnt.

At bevare landdistrikternes og øsamfundenes kulturarv efter disse linjer indebærer også at imødegå den tendens til affolkning af mange af de her berørte områder og danne vækstcentre, der sikrer beskæftigelsen og skaber velstand og bæredygtig udvikling. Myndighederne i mit eget land, Portugal, lægger vægt på, at kulturarvspolitikken for landdistrikterne følger tre hovedakser: bæredygtig ligevægt mellem befolkning og miljø, integreret indsats fra de forskellige myndigheders side i nært samvirke med de lokale befolkninger og permanent dialog med befolkningerne som den part, der har det egentlige kendskab til sine behov.

Nogle af de nævnte punkter har Kommissionen allerede fremlagt forslag om for perioden fra 2007 til 2013, og man må håbe, at en velstruktureret politik for landdistrikternes og øsamfundenes kulturarv vil kunne medvirke til at ændre de negative tendenser, der viser sig for tiden. Krakow-chartret fra 2000 indeholder principper, der er fuldt anvendelige på dette felt, idet de hviler på værdipluralisme og kulturarvens mangfoldighed af interesser. Historiske byer og bebyggelser i sammenhæng med deres omgivelser repræsenterer således en væsentlig del af vores universelle kulturarv og må ses som et hele, med bygninger, rum og mennesker, der normalt indgår i den vedvarende udvikling og forandring.

  Christa Prets, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Der hersker ingen tvivl om, at bevarelsen og beskyttelsen af den europæiske kulturarv er meget vigtig og også en stor opgave, og det er jo ikke uden grund, at der findes forskellige konventioner, f.eks. under UNESCO og Europarådet, som dokumenterer disse bestræbelser og også viser den positive udvikling, der er opnået.

Under diskussionen om beskyttelsen af kulturarven, som primært er koncentreret omkring bevarelsen af fortidens kulturelle frembringelser, må man huske på, at kultur er en dynamisk og alsidig proces, og kulturpolitik skal ganske vist beskæftige sig med bevarelse og konservering af kulturarven, men også være ansvarlig for opbygning af kulturelle netværk for moderne kultur og kunststrømninger, som danner grundlag for fremtidens kulturarv.

Det er meget vigtigt at bevidstgøre borgerne om deres eget lands og Europas kulturelle skatte, og et europæisk kulturarvsår kan bestemt sætte fokus på en del af dem og på deres betydning. De støttemidler, som EU stiller til rådighed - i form af strukturfonde, Urban, Leader, Interreg osv. - kan og skal i højere grad bruges på kulturarven, men ansvaret for det ligger hos medlemsstaterne, og det er dem, der skal gøres bevidst om, at investeringer i kulturarven har en positiv effekt på livskvaliteten i regionerne og naturligvis på turismen. Det er med disse interesser i tankerne, at vi må gå i gang med arbejdet.

Jeg er ikke enig i, at vi trækker så kraftigt på budgettet for Kultur 2000 og dets efterfølger, Kultur 2007, for et beløb på 400 millioner euro til 27 lande i syv år giver ikke råderum nok til både moderne kunst og strukturelle investeringer. Vi bør benytte ressourcerne til at gøre folk bevidste om emnet gennem seminarer og tildeling af forskningsopgaver, ved at få afklaret, i hvilket omfang der udveksles erfaringer og informationer, og hvordan status ser ud i de andre lande vedrørende planlægningsprojekter om beskyttelse af regioner. Det kan - og bør - dette program gøre.

Kulturarven kan, som krævet, opfattes som en udelelig helhed. Men i fremtiden må den også altid gå hånd i hånd med det moderne.

  Helga Trüpel, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær Frattini, mine damer og herrer! Også jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg ser det som noget helt grundlæggende, at europæisk kulturpolitik ikke kun er ensbetydende med at beskytte kulturarven og understrege den kulturelle mangfoldighed, men naturligvis også at fremme - også offensivt - moderne kunst, og at styrken ved europæisk kulturpolitik helt uomgængelig må ligge i at betragte disse ting som en helhed.

Alligevel mener jeg, at denne betænkning er vigtig, fordi der gøres et forsøg på at bevidstgøre omkring mangfoldigheden i den europæiske kultur og den europæiske kulturarv. Alle, som har haft lejlighed til at rejse i Europa, hvad enten det er til øer som Madeira, De Kanariske Øer, Cypern eller Malta, eller besøge landdistrikter i Toscana, Skotland, Letland, Finland, Polen eller Provence, ved, hvor smuk og mangfoldig denne europæiske kulturarv er, og hvor let det er at overbevise folk om at værne om den.

Derfor er det en politisk forpligtelse at værne om denne kulturelle skat - ikke kun på europæisk plan med forskellige programmer, men også på nationalt plan. Jeg finder det også utrolig vigtigt, at vi i dette arbejde omkring Europas kulturelle mangfoldighed ikke kun har kulturprogrammet 2007 for øje, men virkelig ser det som en tværgående opgave og som en netværkspolitik, der også omfatter landbrugspolitik og strukturpolitik, at vi bør udnytte de forskellige programmer som Urban, Leader, Interreg, fordi vi må gøre det klart, at det ikke kun er en vigtig kulturpolitisk opgave, men også handler om at kvalificere mennesker - f.eks. som restauratorer - og om en ny udvikling i landdistrikterne. Så er det i bedste forstand en virkelig alsidig politik for de forskellige europæiske programmer.

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Hr. Sifunakis' betænkning har stor betydning, fordi den henleder opmærksomheden på behovet for at tage grundlaget for national kultur op til behandling, dvs. traditionel kultur, der stadig eksisterer, især i landdistrikter og øsamfund.

Til dato har størstedelen af EU's indsats, herunder Parlamentets og Kommissionens, handlet om at etablere en universel europæisk kultur - en kultur for alle. Det er endnu ikke lykkedes for nogen at få gennemført denne doktrin, og det vil heller aldrig ske, for kultur vokser frem fra det værdisæt, der udvikles mellem mennesker, når de samler sig i nationale grupper. Kultur binder nationer sammen, men er også med til at definere en nation i forhold til andre ved dens skønhed, mangfoldighed, kulturelle særpræg og traditioner, der binder folk sammen, og som ofte kaldes nationens arv.

Her i EU skal vi derfor fremme sproglig mangfoldighed, for sprog er grundlaget for kultur, også popkultur, som er grundlaget for national kultur. Vi skal også beskytte de historiske mindesmærker og åndelige værdier, der er ved at forsvinde, herunder folklore, håndværk og erhverv, der er ved at uddø, efterhånden som civilisation og teknologi vinder frem, og masseproduktion tager over.

Bevarelse af individuelle kulturers mangfoldighed, landskabers skønhed og menneskers naturlige miljøer åbner mulighed for, at folk kan udvikle sig intellektuelt, og for større åbenhed over for verden omkring os. Det er en mulighed for forståelse, gensidig respekt og naturlig integration gennem værdier i stedet for gennem den dominerende økonomiske og kulturelle magts indflydelse.

  Thomas Wise, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg har ikke mødt mange mennesker, som ikke går ind for beskyttelse af natur-, arkitektur- og kulturarv. Faktisk falder min valgkreds, Østengland, ind under forslaget som landdistrikt. Naturligvis forudsat at der kan sættes en stopper for nogle af de misforståede og uholdbare udviklingsplaner, som John Prescott, vores vicepremierminister, er fremkommet med.

Storbritannien er en ø med sin egen omfattende natur- og arkitekturarv. Men selv om den foreliggende betænkning tilsyneladende indeholder ædle hensigter, truer den Britanniens arv. Betænkningens forslag har det specifikke formål at indordne Britanniens særegne og forskelligartede kultur under den føderale eventyrforestilling om en fælles europæisk kultur. Beklageligvis opfatter mange parlamentsmedlemmer kultur udelukkende som et redskab til at fremme europæisk integration og forfølge en vrangforestilling af et projekt kaldet "Europas Forenede Stater". Hvorfor kan folk her ikke forstå, at der hverken eksisterer en fælles europæisk kultur, historie eller arv, lige så lidt som der eksisterer en fælles arkitektur eller et fælles sprog? Europa er et kontinent, det består af enestående nationale stater med meget forskellig historie og arv. Det er jo dét, der gør Europa så interessant og tillokkende.

At nå denne betænknings erklærede mål, nemlig at overbevise Europas borgere om, at de deler den samme kultur, ville kun kunne ske ved hjælp af løgne. Det er dét, der skræmmer mig. Den politiske elite nu til dags synes ikke at have skrupler over den slags bedrag. Vi har set skiftende britiske regeringer tilsyneladende overlagt og med held holde den britiske offentlighed i uvidenhed om "projekt Europa". Det må erkendes, at EU's integrationsprogram udgør en af de største trusler mod ethvert europæisk lands arv, vi har set i årtier. Desværre kan man i betænkninger som denne ikke indse deres store indre uoverensstemmelse.

  Luca Romagnoli (NI). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at hensigterne i hr. Sifunakis' betænkning er gode, selv om det, der står i det første punkt om den europæiske identitet efter min mening bør ændres, så man anerkender, at de europæiske borgere allerede deler den samme kulturmosaik. Hvis der er noget, de ikke forstår, er det snarere nogle af de forvirrende måder, som EU arbejder på, og som alt for ofte blot tager sigte på at regulere og harmonisere.

Måske ville det være mere passende at omtale vores kulturarv, naturarv og arkitektoniske arv som arkitektur, landskab og historiske og landskabsmæssige værdier. Tilsammen beskriver disse ord bedre den integration, som man skal forsøge at finde i samspillet mellem det naturlige landskab og det menneskeskabte landskab. Denne arv spiller så afgjort en vigtig rolle, når det gælder udbredelsen af social, økonomisk og miljømæssig velfærd, navnlig i de områder af Europa, hvor ikke det ikke bare er landskabet, der er skrøbeligt, men også den socioøkonomiske og demografiske struktur. Jeg ville også gerne have haft en mere præcis definition af konceptet "små traditionelle samfund". Ordet "traditionelle" er for vagt og risikerer at føre til en manglende differentiering i den måde, som ressourcer og midler bruges på.

Landsamfundene er ikke bare en del af vores fælles historie, de er også værdiernes vigtige vugge og en kilde til sociale forbindelser, der ofte er meget mere harmoniske end dem, vi ser i bysamfundene, og som desuden er absolut nødvendige for beskyttelsen af kulturen og miljøet.

Denne kulturarv er ikke blot truet, sådan som ordføreren advarer os om, for mange steder i Europa er dens funktionelle overlevelse endda i fare. Foruden de instrumenter, der tager sigte på bevaring og beskyttelse af landskabet og kulturerne, burde EU sammen med medlemsstaterne sørge for nogle passende politikker for at bekæmpe affolkningen af landområderne og ikke mindst af bjergområderne. Ellers risikerer vi at skulle investere penge i at genoprette forladte arkitektoniske værker, male gamle huse, som ingen længere vil bo i, og reparere brostensveje, som ingen længere vil køre på.

  Manolis Mavrommatis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær! Først vil jeg gerne komplimentere min landsmand, Nikos Sifunakis, for hans fremragende arbejde. Hr. kommissær! Kulturarv er et vigtigt element i de europæiske befolkningers identitet og historiske udvikling.

Derfor er beskyttelsen og bevarelsen af den særlig vigtig for den kommende generations uddannelse og for respekten for den europæiske identitet, samtidig med at den lokale dimension, ud over den europæiske, er en grundlæggende værdi for de europæiske borgere. Vi kan alle konstatere, at fokus er på storbyerne, hvor man finder de kendteste monumenter.

Det er dog en kendsgerning, at de europæiske landdistrikter, der udgør 90 % af det europæiske område, rammes af affolkning og økonomisk stagnation. Derfor bør man især være opmærksom på at beskytte og forbedre den fysiske og arkitektoniske kulturarv i øområderne og de øvrige landbrugsområder i Europa, da disse områder i høj grad har bevaret deres karakteristika intakt.

Med respekt for det traditionelle landbrugsområde, samtidig med at man bevarer balancen mellem befolkning og miljø, bør alle de faktorer, der mobiliseres på kulturområdet, være rettet mod at bevare og fremme Europas kulturarv samt styrke borgernes bevidsthed om kulturarvens betydning.

Genopretning og bevaring af glemte monumenter i medlemsstaternes randområder kunne også bidrage til udvikling af landbrugsturisme og på længere sigt bidrage til at øge befolkningstallet i landdistrikterne.

Endelig er anerkendelsen af den fælles kulturarv og dens bevarelse en vigtig gave, som vi giver i arv til kommende generationer.

  Maria Badia i Cutchet (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil indlede med at lykønske ordføreren med denne betænkning, hr. Sifunakis, med hans indsats, der understreger den europæiske kultur-, arkitektur- og kulturarvs særlige karakter og betydning, som giver så stort udbytte, såvel samfundsmæssigt og socialt som miljømæssigt og økonomisk.

Den hurtige vækst af byområderne, den sociale og teknologiske fremgang, de moderne dyrkningsmetoder og den økonomiske og urbanistiske udvikling betyder store udfordringer for landbo- og øsamfundene, der, som det er blevet sagt her, udgør størstedelen af det udvidede EU's område.

På et tidspunkt, hvor afvandringen fra landet, affolkningen og den økonomiske krise på den ene side og brandene og udbredelsen af naturkatastroferne på den anden side klart understreger det tvingende behov for professionelle landbrugere, der dyrker og plejer vores miljø og overvåger vores områders og vores landskabers bæredygtighed og fremtid, kommer denne betænkning således på et meget belejligt tidspunkt, fordi den påpeger behovet for at udvikle en effektiv politik, der især er baseret på en bæredygtig balance mellem befolkningen og miljøet og på en integreret tilgang i de traditionelle landbrugsområder, især landbodistrikterne.

Udformningen af en lovgivningsramme til bevarelse af kulturarven, bevilling af den nødvendige finansiering af dens genoprettelse, uddannelse af specialister i naturbevarelse og støtte til håndværkere og leverandører af traditionelle materialer er alle forslag, der går i den rigtige retning.

I denne henseende vil jeg gerne understrege, at fremme af internationale møder, hvor man kan beskrive og udveksle erfaringer og god praksis for landskabsbevarelse og beskyttelse af kulturarven i EU, ville være et meget positivt element ved denne politik på europæisk plan.

  Bernat Joan i Marí (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil allerførst gerne hilse denne fortræffelige betænkning velkommen og takke ordføreren for hans arbejde. Bevarelse af naturmiljøet er et af EU's hovedmål. Vores nuværende og fremtidige opgave er også at fastlægge et mål for bevarelse af Europas arkitektur- og kulturarv, og dét er særligt vigtigt for små øsamfund.

Det er særdeles vigtigt at bevare naturværdier, men i små økosystemer er miljøet, menneskers bebyggelser og kulturarv tæt forbundet med hinanden. Jeg kommer fra Ibiza, en ø, som lider under effekten af bygningen af to uforholdsmæssigt store hovedveje. På grund af disse arbejder er adskillige betydningsfulde kulturarvselementer blevet ødelagt. Arkæologiske fundsteder og traditionelle hjem er blevet ødelagt, for at disse hovedveje har kunnet bygges.

Dette forhold er gentagne gange blevet fordømt af civilsamfundets organisationer, og jeg har selv fordømt det over for Kommissionen og her i salen. Hvis Parlamentet og de europæiske institutioner som helhed tager hensyn til de forslag, hr. Sifunakis' betænkning indeholder, vil denne form for skader kunne undgås, og små øsamfund, landdistrikter og kulturarv ville kunne bevares på forsvarlig vis. Dette er vores hovedmål nu.

  Janusz Wojciechowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til og taknemmelighed over hr. Sifunakis' betænkning og tilslutte mig alle de rosende ord, der er sagt om den i dag.

Parlamentet har udtrykt sin bekymring over den arkitektoniske kulturarv i Europas landdistrikter gennem denne betænkning. Det er en vigtig arv, der desværre ofte glemmes og sjældent værdsættes. Vi lever i en verden i hastig forandring. Landdistrikter, der stort set ikke har forandret sig i århundreder, har gennemgået en drastisk forvandling de seneste 10 år. Landbrugets produktionsmetoder og redskaber er forandret, landbrugsarbejdet er ændret radikalt, og arkitekturen på landet har også ændret sig.

Indtil 1960'erne var bygninger på landet i Polen hovedsageligt lavet af træ. Så fulgte en periode med hastig sanering. De nye huse var måske nok mere komfortable, men de var ikke altid pænere end de gamle. Den traditionelle landlige arkitektur forsvandt hurtigt, og i dag er der meget lidt tilbage. Derfor er der også så meget mere grund til, at vi gør alt, hvad vi kan, for at bevare denne arv.

I hr. Sifunakis' betænkning understreges vigtigheden af disse spørgsmål og peges der på specifikke initiativer, der kan støtte bevaringen af værdifuld arkitektur i europæiske landdistrikter. Den er et skridt i den rigtige retning, og den kommer lige i rette tid, mens der stadig findes noget, der kan bevares til fremtidige generationer.

  Andreas Mölzer (NI). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er ikke nogen hemmelighed, at vi lever i en tid præget af hurtige økonomiske og samfundsmæssige forandringer, som i stigende grad får os til at søge efter stabilitet, sikkerhed og orientering. Denne sikkerhed kan vi bl.a. finde i vores åndelige, kulturelle og arkitektoniske arv, hvilket borgernes voksende interesse for denne arv og den stigende bevidsthed omkring og respekt for den vidner om.

Netop denne respekt må få os til at forhindre, at denne åndelige, kulturelle og arkitektoniske arv nogensinde bliver ødelagt igen - bevidst ødelagt - som det skete i infernoet af to verdenskrige i det 20. århundrede, således som det blev tilstræbt og planlagt i Østeuropa under den reelt eksisterende socialisme, stalinismen og kommunismen, og som det desværre også praktiseres i vore dage af den brutale modernisme, som den politiske venstrefløj støtter.

Jeg mener heller ikke, at Europas historiske arv og kulturarv, navnlig landdistrikternes, udelukkende må betragtes ud fra økonomiske aspekter, og den må heller ikke blot tjene turisterhvervets interesser.

Det er efter min mening hensigtsmæssigt at udvide projekter som "Den Europæiske Kulturhovedstad" til landdistrikter. Jeg betragter Sibiu, tidligere kendt under navnet Hermannstadt, i Transsilvanien, som der var en fotoudstilling om i Parlamentet i går, som et eksempel på, i hvilken grad EU kan fremme og støtte kulturarven.

  Ljudmila Novak (PPE-DE). - (SL) Hr. formand! Bevarelsen af den arkitektoniske kulturarv i landdistrikter og øområder er ensbetydende med bevarelse af mangfoldigheden i europæisk kultur og individuelle nationers rødder. En nation, der ødelægger denne arv, skærer sine historiske bånd over og river sig selv op med rode.

Indsatsen for at opnå stadig større samhørighed har ført til, at nye vækstområder i europæiske byer bliver mere og mere ens. Det er derfor, det er så vigtigt for hver enkelt nation at bevare de karakteristika, der giver nationen sin særegne identitet.

Der er ingen tvivl om, at den mest originale kultur- og naturarv findes i landområderne. Den skal vedligeholdes, ellers bliver den forsømt og forfalden. Det er en af vores største udfordringer, eftersom restaurering af fredede bygninger og kerneområder på landet koster mange penge og tager lang tid. Men samtidig er disse bygninger ikke særlig velegnede til moderne levevilkår, hvilket er grunden til, at mange ejere ser kulturarv som en byrde i stedet for en kilde til glæde og stolthed. På samme måde forsvinder vores gamle håndværk, fordi de ikke kan fungere som indtægtskilde.

Hvis vi kun betragter kultur- og naturarv ud fra en penge- og profit-målestok, får vi ikke andet ud af det end udgifter. Vi er nødt til konstant at finde en balance mellem bevaring og yderligere udvikling.

Jeg støtter forslaget om et europæisk kulturarvsår, fordi det vil forøge borgernes bevidsthed om vigtigheden af kulturarven. Men jeg støtter også forslaget om, at vi øremærker midler fra strukturfondene til bevaring af natur- og kulturarven i mindre landsbyer, for det vil vække fornyet interesse for restaurering hos ejerne og i lokalsamfundene. Derved vil de også kunne se mulighederne for udvikling og nye job.

Perler er små og svære at finde. Mindre samfund fortjener også en mulighed for at modtage incitamenter og midler.

  Antonio López-Istúriz White (PPE-DE). - (ES) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil begynde med at lykønske ordføreren, hr. Sifunakis, med den fremragende betænkning, han har udarbejdet. Takket være denne betænkning kan vi afholde en særdeles interessant forhandling, for den understreger endnu en gang noget, der for mig og mange andre af de tilstedeværende er blevet helt essentielt i EU, især i de seneste år, for vi er endelig blevet klar over den indvirkning, som økarakteren har på udviklingen af øområderne.

Jeg glæder mig derfor over den særlige omtale i dagens betænkning af beskyttelse og fremme af de europæiske øområders natur-, arkitektur- og kulturarv. I denne henseende gør det forhold, at ordføreren kommer fra øen Kreta, den minoiske civilisations vugge, den ældste i Europa, eller det, at jeg kommer fra øgruppen Balearerne, hvor Naveta des Tudons er beliggende, og som også anses for at være Europas ældste eksempel på byggeri, fra ca. 1.500 år før Kristus, os særlig opmærksomme på behovet for at opfordre EU til at træffe foranstaltninger til beskyttelse og genoprettelse af den europæiske kulturarv.

I denne henseende arbejder Balearernes lokalregering med at udarbejde og iværksætte politikker til bæredygtig udvikling, der er baseret på konvergensen med målene for turistaktiviteternes bæredygtighed og konkurrenceevne, især til beskyttelse og forbedring af natur-, arkitektur- og kulturarven. Det er den vej, vi skal følge, en vej, der involverer et civilsamfund, der er opmærksom på øområdernes særlige skrøbelighed, og som har en stor miljøbevidsthed.

Det er, som det anføres i betænkningen, et godt udgangspunkt til nu at begynde en fælles udveksling af erfaringer på dette vigtige område vedrørende beskyttelse af den europæiske kulturarv, et spørgsmål, der er særdeles vigtigt, ikke kun fordi det berører mennesket, men også fordi det udgør et vigtigt element i de europæiske regioners identitet og historiske udvikling.

  Giuseppe Castiglione (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Med Maastricht-traktaten blev EU til befolkningernes Europa og fik sin egen kulturelle identitet med respekt for regionale og lokale forskelle, der i modsætning til den stadig større kulturglobalisering udgør vores fælles arvs sande grundlæggende rigdom. Landdistrikterne og øsamfundene udgør denne arvs vugge med deres traditioner, deres arkitektur, deres lokale håndværk og de naturlige og menneskeskabte landskabers skønhed.

Derfor er det vigtigt, at vi beskytter denne omfattende arv og udarbejder en lokaludviklingsplan, der sørger for og tilskynder til, at vi får det bedste ud af kulturen og miljøressourcerne, så de bliver til et vækstinstrument i en økonomi, der i dag er i en vanskelig situation. Dette er først og fremmest ensbetydende med en samlet forbedring af landdistrikternes betingelser, hvor man - foruden restaurering og bevaring af arkitekturen både ud fra et monumentalt og landskabsmæssigt synspunkt - også tager hensyn til de mennesker, som bor i de små landsbyer i landdistrikterne.

Det betyder, at vi skal bekæmpe affolkningen af landområderne, fremme de unges uddannelse, bevare de lokale håndværk og den traditionelle landbrugspraksis, give nyt liv til gamle fag og nye erhverv, også ved at finansiere forskning og brug af nye teknologier, og sikre landskabets vedligeholdelse, hvor man ikke bare bevarer de grønne områder, men også og ikke mindst bruger de lokale og træ- og plantesorter, så man ikke ændrer stedets kultur.

Vi skal give de mennesker, som bor i disse områder, alle de nødvendige instrumenter, så de kan fortsætte deres traditioner i deres byer og landsbyer og på deres øer. Vi skal styrke og forbedre de programmer, der er udarbejdet til dette formål. Det er nødvendigt, at EU's overordnede strategi for kulturarven virkelig bliver et tværgående element i de andre politikker, ligesom det er tilfældet med et bæredygtigt miljø, og alle politikker bør i den henseende integreres med hinanden.

Jeg er overbevist om, at en harmonisk, rationel, sammenhængende, koordineret og ikke mindst mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, også på det finansielle plan, vil gøre det muligt for os at tackle denne dobbelte udfordring. At bevare den lokale og regionale kulturarv er ensbetydende med en harmonisk socioøkonomisk udvikling i landdistrikterne.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand, jeg vil gerne starte med at rette en hjertelig tak til alle dem, der ydede et vigtigt bidrag til disse forhandlinger, det være sig i form af idéer og af virkeligt interessante forslag, og jeg agter at informere hr. Figel' udførligt om dem. Jeg vil godt koncentrere mig om to ting her, nemlig det punkt, som omhandler finansieringen af Kultur 2000-projektet og dernæst det forslag, som ordføreren specifikt stillede om at gøre 2009 til det europæiske kulturarvsår.

Med hensyn til det første punkt, som De ved meget mere om end jeg, står Kultur 2000-projektet, som har et budget på 167 millioner euro, nu til at få allokeret 400 millioner euro. Budgettet er således blevet øget væsentligt takket være Parlamentets arbejde og politiske støtte.

Med hensyn til det andet punkt om det europæiske år tager Kommissionen det stillede forslag yderst seriøst, og vi vil vurdere det ud fra vores mål og prioriteringsplaner for de næste par år. Dette forslag fortjener at blive analyseret grundigt. Jeg vil også godt benytte lejligheden til at påpege, at hr. Figel' for nylig stillede et vigtigt forslag om at gøre 2008 til "Det Europæiske År for Interkulturel Dialog", som Kommissionen vedtog. Jeg håber, at Parlamentets holdning hertil vil ligge på linje med dette.

Som sagt vil jeg informere hr. Figel' om resultatet af forhandlingerne, som blev opnået i en ånd præget af konstruktivt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i dag kl. 12.00.

(Mødet udsat kl. 11.55 for afstemningstiden og genoptaget kl. 12.00)

Skriftlige erklæringer (artikel 142)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Næsten 90 % af det udvidede EU består af landbrugsland, herunder nationalparker med sjældent dyre- og planteliv samt historiske ruiner, der tilhører Europas kulturarv.

Til trods herfor tager mange politiske løsninger for landområder ikke områdernes specifikke særpræg og reelle behov i betragtning i tilstrækkelig grad. Landområder udgør f.eks. 85 % af Slovakiet og er hjem for 48 % af befolkningen. Men der er tendens til, at de unge forlader landområderne, befolkningstætheden på landet er faldet, vores kulturarv er truet, og høj arbejdsløshed er et stort problem.

Denne betænkning er højaktuel, fordi den nuværende situation analyseres her, og der gøres forsøg på at finde løsninger til støtte for landdistrikter og øer i Europa. Den beskæftiger sig også med fremtiden for små traditionelle samfund med befolkningstal på under 1.000. Den fokuserer på hjælp til mikrovirksomheder, unge landbrugere, traditionelle håndværk og erhverv, lokale skikke og traditioner, hvilket hjælper til at skabe job og sikre et bedre og mere attraktivt liv på landet.

Kulturarv trænger til mere opmærksomhed og især flere penge. EU bør iværksætte et bredt initiativ til bevarelse af kulturarven og sørge for, at alle politikker omfatter bestemmelser om støtte. Jeg hilser initiativet bag de europæiske kulturarvsdage velkommen, og det samme gælder udvekslingen af erfaringer på området gennem internationale konferencer.

Ved at tage betænkningen op til forhandling bekræfter Parlamentet, at det tager bæredygtig udvikling i Europas landområder alvorligt.

  John Attard-Montalto (PSE). - (EN) Hr. formand! Eftersom Malta og Gozo er den mindste nation i EU, er det kun naturligt at referere til deres arkitektur og kulturarv på en holistisk måde. Det er umuligt at bevare den enorme arkitektur- og kulturarv kun med de begrænsede ressourcer, vi har til rådighed. Vi er derfor nødt til at bede EU om hjælp. Få ved, at de ældste fritstående bygninger i verden er fundet på Malta. Desuagtet er der behov for øjeblikkelig hjælp til disse. Det måske mest imponerende tempelkompleks Ggantija på Gozo er der et overhængende behov for øjeblikkelig professionel hjælp til. Valletta, der er en af Europas smukkeste kulturelle hovedstæder, er stadig katastrofalt dårligt vedligeholdt. Det er halvtreds år siden, Anden Verdenskrig sluttede, men hovedstaden har stadig ar efter krigen - især ruinerne af det engang så storslåede operahus. Jeg appellerer til regeringerne i Tyskland og Italien om at udvise den goodwill at genopbygge operahuset, som blev ødelagt under luftbombardementer, og derved forøge Vallettas arkitektoniske værdi og bidrage til dens kulturarv.

FORSÆDE: Pierre MOSCOVICI
Næstformand