Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kathy Sinnott for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed (KOM(2006)0329 - C6-0238/2006 - 2006/0106(CNS)) (A6-0398/2006).

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne indledningsvis takke for den store indsats, der er blevet ydet af medlemmerne i de udvalg, der har været involveret i behandlingen af Kommissionens forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed. Jeg vil navnlig gerne takke fru Sinnott for hendes indsats i forbindelse med dette vigtige initiativ. Jeg vil også gerne takke det østrigske formandskab for den konference, som blev arrangeret under det østrigske formandskab, der også bidrog til dette spørgsmål.

Kommissionen begyndte at støtte tiltag til forebyggelse af personskader under det tidligere EU-program til forebyggelse af personskader og har videreført støtten under det nuværende program for folkesundhed. Som bekendt er personskader næst efter hjerte-kar-sygdomme, kræft og luftvejssygdomme den fjerde mest almindelige dødsårsag i medlemsstaterne. Hvert år dør ca. 235.000 EU-borgere som følge af en ulykke eller vold. Over 50 millioner borgere søger lægebehandling for personskader, og heraf indlægges 6,8 millioner Man mener, at forsætlige eller uforsætlige personskader er den vigtigste årsag til kroniske handicap hos yngre mennesker, som mister leveår i god sundhedstilstand og dermed lider store tab, For personer over 65 år er ulykker og personskader også en vigtig årsag til dødsfald og invaliditet og er ofte årsag til en forværring af helbredet med dødelig udgang.

Områder, der hidtil har været mindre fokus på, er bl.a. ulykker i hjemmet, i fritiden og i forbindelse med dyrkning af sport såvel som sårbare befolkningsgrupper som f.eks. børn, unge og ældre. Forskningen viser, at over 50 % af de alvorlige ulykker kan forebygges, og at det er realistisk at sætte sig som mål at mindske antallet af ulykker med en fjerdedel i løbet af de næste 10 år. Det er naturligvis meget afgørende, at vi råder over pålidelige oplysninger i Europa, hvis vi skal planlægge tiltag. Oplysninger om personskader er også af afgørende betydning for evalueringen af resultatet af alle vores anstrengelser og tiltag.

Kommissionen har redegjort for en EU-handlingsplan om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed i sin meddelelse om aktioner for et sikrere Europa. Medlemsstaterne opfordres til at udarbejde tilsvarende nationale planer for forebyggelse af personskader. Disse planer kunne danne grundlag for tiltag, der inddrager relevante partnere og aktører. De bør også fastlægge institutionernes forpligtelser og være baseret på god praksis og fremme af sikkerhed.

Rådets henstilling om forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed er første skridt hen imod en fælles indsats fra Kommissionens og medlemsstaternes side for et sikrere Europa med henblik på at reducere de individuelle og samfundsmæssige byrder som følge af personskader. Vi kan skabe hurtigere og mere effektive resultater gennem en sådan fælles tilgang og ved at tage ved lære af hinandens erfaringer. Vi håber og tror, at situationen i medlemsstaterne med hensyn til ulykker og personskader vil blive væsentligt forbedret i de kommende år.

Jeg takker på ny ordføreren og udvalget og glæder mig til en meget interessant debat.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), ordfører. - (EN) Hr. formand! Personskader kan tage eller ændre et liv på et splitsekund. Der kan være tale om ulykker eller skader påført af andre eller af personen selv. Personskader er årsag til en kvart millioner dødsfald og 6,5 millioner hospitalsindlæggelser hvert år. Når vi taler om et spørgsmål, der er så udbredt og alvorligt som skader, der kan forebygges, er udfordringen at redde liv og beskytte helbredet. Det var derfor både en udfordring og et privilegium at udarbejde betænkningen.

I denne betænkning, hvor der navnlig fokuseres på indsamling af personskadedata, har jeg understreget, at vi har brug for en bedre datakvalitet, hvis vi skal fremme sikkerhed og forebygge skader. Oplysninger om antallet af trafikdræbte kan ikke bruges i forebyggelsesøjemed. Vi bliver nødt til at kende skadefaktoren. Var det køretøjets tilstand eller type? Var offeret føreren, en passager eller en fodgænger? Spillede alkohol, fart eller ugunstige vejrforhold ind? Hvordan var vejens beskaffenhed? Denne form for analyse af alle personskader er nødvendig, hvis vi skal redde liv. Vi kan ikke forvente, at vi kan undersøge de enkelte personskader i detaljer, men vi bør og skal udvikle et dataindsamlingssystem, hvor de skadefaktorer, der ligger til grund for alle dødelige og alvorligt invaliderende personskader, undersøges nøje med henblik på en mere effektiv forebyggelse fremover.

Dette er min tilgang i betænkningen, som fik fuld opbakning i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Det kan måske forekomme vanskeligt at indsamle sådanne oplysninger, men vi har rent faktisk allerede adgang til en lang række oplysninger. Forsikringsselskaberne har detaljerede oplysninger om ulykker. Politiet har oplysninger om vold og selvpåført skade. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvem der er eksperter inden for rapportering af personskader og samarbejde med dem for at få oplysninger, der kan danne grundlag for en undersøgelse af, hvordan vi reelt forebygger personskader og fremmer sikkerheden.

Ifølge Kommissionens forslag skal der tages højde for systemet til overvågning af personskader og sikkerhed i alle fremtidige sundhedsprogrammer. Således vil systemet helt sikkert blive finansieret, uanset om det er effektivt eller nyttigt. Vi mener, at initiativet til en reel forebyggelse af personskader og fremme af sikkerhed er så vigtigt, at det bør indtage en særskilt plads i sundhedsprogrammerne. Vi bliver nødt til at overveje dette spørgsmål nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af selve sundhedsprogrammerne. Dette betyder, at denne specifikke henstilling ikke bør knyttes til sundhedsprogrammerne, men at den bør overvejes parallelt hermed. Udvalget om Miljø slettede derfor alle henvisninger til sundhedsprogrammer i dokumentet.

Kommissionen fastlagde syv prioriterede områder. Vi tilføjede personskader og sikkerhed på arbejdspladsen, og vi har også peget på vold i hjemmet mod kvinder og børn. Jeg foreslår, at vi udtager ændringsforslag 4, som vi skal stemme om særskilt i morgen. Ordlyden er følgende: "Vold i hjemmet mod kvinder er hovedårsagen til dødsfald og invaliditet hos kvinder i alderen 16-44 år". Vold i hjemmet mod kvinder og børn er helt klart en forbrydelse, og jeg støtter fuldt ud de ændringsforslag, hvor dette understreges. En henstilling om at tilvejebringe oplysninger af bedre kvalitet må ikke indeholde urigtige oplysninger. Den statistik, der ligger til grund for ændringsforslaget vedrørende hovedårsagen, er ikke korrekt. Så sent som i oktober fremgik det af en Eurostat-publikation, at transportulykker og selvmord var hovedårsagen til dødsfald hos kvinder i denne aldersgruppe.

Da vi ønsker at gøre overvågningen af personskader mere omfattende, henviser vi også til risikofyldt adfærd, narkotika og alkohol, kønsaspektet og sociale og miljømæssige faktorer. Vi fokuserer også på selvpåført skade, idet der er tale om et stigende fænomen. Vi har også føjet unge, ældre, handicappede og kvinder til listen over højrisikogrupper. Listen er ikke udtømmende.

Jeg støtter ændringsforslagene om skader forårsaget af nåle og skader på sundhedspersonale. Vi kender løsningen. De er lette at forebygge og således fuldstændig utilgivelige.

Personskader er helt sikkert en tung økonomisk byrde. Jeg mener imidlertid, at vi bør fokusere på de tilskadekomne og deres familier. Efter min opfattelse er den værdi, vi tillægger det enkelte menneske, af afgørende betydning for forebyggelsen af personskader og fremme af sikkerhed. Hvis man står med et mesterværk fra renæssancen, håndterer man det langt mere forsigtigt end en plakat fra et tidsskrift. Vi er nødt til at fokusere på den menneskelige værdi.

Der vil nødvendigvis forekomme personskader - vi kan ikke forhindre alle personskader - men hvis vi får en bedre forståelse for skadefaktorerne, der således kan føre til sikrere produkter og praksis, kan vi reducere antallet af skader. Antallet af skader vil dog ikke blive mærkbart reduceret, før vi erkender, at alle mennesker er vigtige, og at det er et stort tab for os alle, hvis bare én person dør eller invalideres. Når vi har forstået dette, vil vi behandle andre og os selv som de mesterværker, vi er, og vi vil erkende vores fælles ansvar for hinandens sikkerhed. Dette er baggrunden for ændringsforslag 21, og derfor understreger jeg over for Kommissionen, at disse tragiske personskader langtfra kun handler om den økonomiske byrde.

  Antonios Trakatellis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! For otte år siden havde jeg den ære at være ordfører for et program for forebyggelse af personskader i fritiden. De mange personskader, der indikerede, at vi havde et alvorligt problem, gjorde dengang indtryk på mig.

Jeg vil gerne understrege, at fru Sinnotts betænkning er fremragende. Jeg bidrog også hertil med mine egne ændringsforslag om en fremtidig indførelse af en fællesskabsordning, et system til "registrering af personskader", der kan bidrage til udformningen af nationale politikker til forebyggelse af personskader, da den systematiske dataindsamling vil afsløre årsagerne til disse personskader, dvs. de såkaldte skadefaktorer. Jeg mener, at de hovedårsager, som ordføreren angiver, udelukkende bør ses i sammenhæng med en effektiv forebyggelse af personskader. Jeg foreslår, at vi især ser på problemet med de ældre, hvoriblandt vi finde de fleste ofre, og personskader som følge af vold mod kvinder, som jeg mener, udgør en stor gruppe, og naturligvis trafikulykker, bilulykker, sportsulykker samt ulykker forårsaget af varer og tjenesteydelser.

For at øge effektiviteten og reducere omkostningerne, mener jeg, at det er nødvendigt at integrere de eksisterende programmer og infrastrukturer (databanker osv.), da Kommissionen allerede har programmer, der dækker dette område. Kommissionen bør således tage højde for visse data i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Parlamentet. Med denne ordning kan der indsamles nærmere oplysninger fra medlemsstaterne på grundlag af deres nationale systemer til overvågning af personskader, således at der bliver let adgang til oplysninger og bedste praksis.

Jeg vil afslutningsvis påpege, at de tusinder af dødsfald og de økonomiske tab forbundet med personskader er et åbent sår for EU. Det vil ikke hele nemt, men vi kan på et senere tidspunkt indføre en fællesskabsordning til indsamling af data, der vil hjælpe os med at forebygge sådanne personskader effektivt.

  Edite Estrela, for PSE-Gruppen. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tallene viser, at borgerne bør advares om følgerne af risikofyldt adfærd. Hvor mange trafikulykker skyldes ikke alkohol eller narkotikamisbrug? Hvor mange alvorlige skader på børn skyldes ikke voksnes uforsvarlighed? Når børn indtager giftige produkter som f.eks. rengøringsmidler eller medicin. Hvert år dør ca. 235.000 europæere af skader som følge af ulykker eller af vold, hvilket svarer til mere end 600 dødsofre om dagen alene i EU. Det er forfærdende tal, ikke blot som udtryk for menneskelige lidelser og tragedier, men også for de sociale og økonomiske omkostninger, der følger med.

Det er en kendsgerning, at ulykker og skader medfører store menneskelige omkostninger – tidlig død, leveår med handicap – men også mange omkostninger i form af sundhedsudgifter og produktionsstab. Skaderne kan dog undgås, men så skal der vælges en sundere livsstil, og livsbetingelserne gøres sikrere. Det er bedre at forebygge end at helbrede.

Risikoen for skader er ikke lige fordelt på alle medlemsstater og alle sociale grupper. Risikofaktorerne hænger også sammen med forhold i hjemmet og på arbejdspladsen. Ligeledes skal alder og køn tages i betragtning. Jeg har derfor stillet et ændringsforslag, så kønsaspektet indarbejdes i alle områder, herunder sundhedspolitikkerne. Til det formål bør der gennemføres kønsbestemte kvantitative undersøgelser, og tildeles midler ved hjælp af princippet om kønsbestemt budgettering, fordi – som det er blevet nævnt – vold i hjemmet, vold mod kvinder, er en af hovedårsagerne til skader, der i første omgang rammer kvinder, men dernæst hele samfundet.

  Marios Matsakis, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand, hr. kommissær! For det første vil jeg gerne lykønske fru Sinnott med hendes fremragende betænkning, der fortjener vores fulde støtte. Emnet for dette forslag til lovgivningsmæssig beslutning er uden tvivl meget vigtigt, da det vedrører over 200.000 for tidlige dødsfald årligt og flere millioner personskader i de 25 medlemsstater. Nogle af disse personskader er forfærdelige, og mange resulterer i, at tusindvis af mennesker skamferes eller invalideres for livstid.

De to vigtigste aspekter af forebyggelsen af utilsigtede personskader er identificering og vurdering af risikofaktorerne og behørig kommunikation og gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger. Fru Sinnott påpeger med rette, at Rådets rapport, ud over indsamlingen af personskadedata gennem oprettelse af et overvågningssystem, skal forbedres gennem øget fokus på fremme af sikkerhed og højnelse af offentlighedens bevidsthed om risiciene. Jeg vil blot koncentrere mig om en af de mange alvorlige risikofaktorer, nemlig alkohol og trafiksikkerhed.

Der kan gøres meget på dette område med hensyn til forebyggelse. Det er meget farligt for føreren at indtage spiritus, da alkohol undertrykker vores højere hjernefunktion, hvilket medfører en svækkelse af opfattelsesevnen, langsomme reflekser, forstyrrelse af koordinationen af bevægelsesmusklerne og en ringe forståelse for farer. Alkohol har således gennem årene forårsaget millioner af trafikdræbte globalt. Vi forstår alligevel stadig ikke helt, at det er nødvendigt at træffe langt mere drastiske foranstaltninger til bekæmpelse af spirituskørsel, enten fordi vi er uvidende, eller, hvad der er mere sandsynligt, på grund af alkoholindustriens meget ihærdige lobbyarbejde. Vi foranlediges i stedet til at tro, at det er sikkert at indtage alkohol under visse grænser, dvs. 50 mg pr. 100 ml blod i de fleste EU-lande.

Det mener jeg, er helt forkert. Der er ikke nogen sikker grænse for alkohol og kørsel. Enhver indtagelse af alkohol, uanset hvor lille den er, berører hjerneaktiviteten i et vist omfang. Selv om en fører med et alkoholniveau i blodet på 20, 30 eller 40 mg/100 ml måske har ret til at køre bil ifølge loven, er der langt større risiko for, at han/hun bliver involveret i en ulykke, end en fører, der ikke har alkohol i blodet overhovedet.

Vores offentlige uddannelsessystemer samt vores retssystemer giver bilisterne en falsk sikkerhedsfølelse, idet de foranlediger dem til at tro, at de er sikre på vejene, så længe de ikke drikker overdrevent. Dette er meget forkert, og vi er nødt til at rette op på denne situation ved at fremme en politik, der helt forbyder bilister at indtage alkohol. Først da kan vi håbe på en betydelig reduktion i antallet af alkoholrelaterede dødsfald i trafikken. Men - og der er desværre altid et "men" i politik - hvor mange af os er rede til at kæmpe for en lovgivning, der forbyder bilister at indtage alkohol, og hvor mange af os vil overleve politisk, hvis vi kommer i direkte konflikt med de alkoholrelaterede industrier ved at støtte et forbud mod indtagelse af alkohol for bilister?

Til slut vil jeg gerne påpege, at et vigtigt budskab vedrørende forebyggelse af personskader til borgerne denne jul er, at alkohol er en dræber på vejene, i små såvel som store mængder, og at det eneste sikre alkoholniveau, når man kører bil, er nul alkohol.

  Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne slutte mig til dem, der støtter Rådets henstillinger. Jeg vil også gerne takke ordføreren for udarbejdelsen af Parlamentets betænkning om dette spørgsmål.

Den vigtigste baggrund for udarbejdelsen af denne betænkning er blevet nævnt flere gange i aften. 600 personer dør hver dag som følge af ulykker og personskader, hvilket svarer til en kvart millioner dødsfald hvert år. På den ene side udtrykker disse tal familiernes sorg og tab. På den anden side må vi ikke glemme, at ulykker og vold inden for det økonomiske og sociale liv også er en stor økonomisk byrde for staten.

I mange medlemsstater skal hospitalerne nøje overveje behandlingens effektivitet, f.eks. i forbindelse med behandling af kræftpatienter. Behandlingen af ofre for ulykker og vold er meget omkostningskrævende, men disse begivenheder kan forebygges. I EU hospitaliseres syv millioner mennesker hvert år, og hele 65 millioner kræver lægebehandling. Disse statistikker er udtryk for og afspejler de berørte parters enorme lidelser.

Jeg mener derfor, at forslaget om fælles procedurer i EU-medlemsstaterne med det formål at nedbringe antallet af ulykker og reducere volden er meget effektivt. Præcise statistikker, der afspejler forskellene mellem medlemsstaterne, vil hjælpe os med at identificere forebyggelsesmetoderne mere præcist. Hvis vi ved, at personer over 65 år udgør 16 % af befolkningen i EU og rammes af 40 % af dødsulykkerne, bør vi iværksætte en række oplysningskampagner eller indføre beskyttelsesordninger rettet mod mennesker i denne specifikke aldersgruppe. Unge er en anden vigtig gruppe, som vi bør fokusere på i forbindelse med forebyggelse af ulykker og vold. Sportsskader forekommer ganske hyppigt under trænerens overvågning og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Vi skal respektere vores helbred og andres helbred. Vi bør i fællesskab gøre indsigelse mod den vold, som vi dagligt udsættes for via fjernsynet, film og spil for børn, der ofte tilskynder til denne uønskede adfærd i samfundet.

  Horst Schnellhardt (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Kommissionens bestræbelser på at nedbringe det store antal ulykker og tilskadekomne og forbedre situationen i medlemsstaterne markant er bestemt glædelige, og det har ordføreren jo også sagt en del om. Men tror vi virkelig, at disse foranstaltninger vil resultere i færre ulykker i disse lande? Jeg tror, at det stik modsatte vil være tilfældet. Med disse foranstaltninger binder man midler i disse lande, som kunne bruges på netop disse foranstaltninger.

Jeg vil gerne komme med en bemærkning til de udgifter, som bliver nævnt gang på gang. Jeg er naturligvis foruroliget over antallet af tilskadekomne. I dag læste jeg i forbindelse med Reach, hvor meget vi kunne nedbringe sundhedsudgifterne, hvis vi formåede at forbedre denne situation. Tallene er selvfølgelig korrekte, men vi vil aldrig nå dem. Det eneste, vi vil opnå med dette dokument, er bureaukrati, selv om vi alle hævder, at EU forkaster bureaukrati og ønsker at mindske det. EU's medlemsstater står godt rustet til at håndtere dette problem. De udarbejder deres egne statistikker, de træffer de nødvendige foranstaltninger, de kender situationen lokalt langt bedre, end vi gør i Bruxelles eller Strasbourg. Vi narrer os selv, hvis vi tror, at vores statistikker kan fortælle medlemsstaterne noget, de ikke ved i forvejen. Det er den forkerte vej at gå. Hvis vi tager bilkørsel som eksempel, så kan vi da ikke øve indflydelse på bilisternes adfærd på Sicilien eller i Finland fra Bruxelles. Det kan man kun gøre gennem foranstaltninger lokalt, og derfor skal sådanne foranstaltninger kun træffes på grundlag af subsidiaritetsprincippet. Jeg vil gerne sætte det lidt på spidsen. Hvis nogen fortalte mig i dag, at mange kommer til skade, når de hænger gardiner op, fordi de falder ned ad stigen, så ville jeg sige, at man i nogle lande traditionelt ikke bruger gardiner, hvorfor man ikke oplever disse ulykker. Hvordan skal man så lave sammenligninger? Sådan forholder det sig også med mange andre ting. Jeg mener altså, at vi slår ind på en forkert kurs her. Vi bør genoverveje disse foranstaltninger og fokusere på bilaterale tiltag, som virkelig vil føre til en nedbringelse af ulykkerne, hvilket ikke vil være tilfældet med dette forslag.

  Markos Kyprianou, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke medlemmerne for en meget interessant debat. Som de fleste af medlemmerne er jeg også frustreret over, at der stadig er så mange forebyggelige årsager til personskader, dødsfald og dårligt helbred, og at vi kan gøre langt mere på dette område. Jeg mener, at disse bidrag er et skridt i den rigtige retning, der fremmer disse bestræbelser. Jeg ved, at Parlamentet har været konsekvent og proaktivt med hensyn til forebyggelse af personskader, og debatten i dag viser dets interesse for dette spørgsmål.

For os, og for mig personligt, er det vigtigste mål og udgangspunktet for min politik - mennesker - sådan er det. I vore dage bliver vi imidlertid også nødt til at erkende, at det ikke er alle beslutningstagere, der udelukkende har dette for øje. Hvis vi er i stand til at ledsage disse argumenter af finansielle og økonomiske argumenter, bliver det derfor nemmere at nå dette mål. Disse argumenter fremmer rent faktisk sagen, også selv om de ikke er den vigtigste prioritet eller det vigtigste hensyn. Ud over de menneskelige lidelser, ud over den smerte, ud over de sociale virkninger, der er forbundet med personskader, er de også et alvorligt økonomisk problem for medlemsstaterne, og det er derfor også nødvendigt at investere ud fra denne betragtning.

Med hensyn til Kommissionens holdning til de forskellige ændringsforslag kan Kommissionen acceptere en lang række af ændringsforslagene fuldt ud, f.eks. ændringsforslag 5, 18, 21, og delvis acceptere ændringsforslag 7, 11, 15, 16 og 17. Den fuldstændige liste over Kommissionens holdning til de enkelte ændringsforslag stilles til Parlamentets rådighed, og jeg går ud fra, at den vil blive bilagt mødereferatet⁽¹⁾.

Vi kan ikke acceptere ændringsforslaget om udelukkelse af finansieringsordningerne under folkesundhedsprogrammet, da vi ikke har noget alternativ, og vi kan ikke acceptere et ændringsforslag om støtte gennem samhørighedsfonden og strukturfondene af retlige årsager. Under disse omstændigheder bliver vi derfor nødt til at fastholde finansieringen gennem folkesundhedsprogrammet.

Hovedformålet med dette forslag er naturligvis spørgsmålet om oplysninger. Uden de rigtige oplysninger vil vi ikke kunne fastlægge strategier, ikke kunne fastsætte målsætninger og ikke vide, om vi når vores målsætninger. De fleste medlemsstater har brug for hjælp, hvilket fremgår af resultaterne og af de oplysninger, som vi har til rådighed, og dette forslag er baseret på traktaten og politikkerne til supplering af og støtte for medlemsstaternes bestræbelser og derudover på en koordinering af medlemsstaternes forskellige politikker. Det er rigtigt, at vi råder over forskellige spredte oplysninger, men vi har brug for at samle disse, således at vi kan lære af hinandens erfaringer og vise, at EU er solidarisk, at EU samarbejder, og at vi kan lære af hinandens erfaringer og hjælpe hinanden, således at de enkelte medlemsstater ikke behøver at gennemgå denne læreproces på bekostning af liv, på bekostning af de europæiske borgeres sundhed. Dette er udfordringen, og jeg mener, at vi kan drage stor fordel af denne mulighed for udveksling af bedste praksis og oplysninger og for et tæt samarbejde. Det er hensigten med dette forslag, og jeg takker på ny fru Sinnott og Parlamentet for deres støtte til vores forslag.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen kl. 11.30.

Bilag - Kommissionens holdning

Betænkning af Sinnott (A6-0398/2006)

Kommissionen kan acceptere ændringsforslag 5, 18 og 21.

Ændringsforslag 7, 11, 15, 16 og 17 kan delvist accepteres.

Kommissionen kan ikke acceptere ændringsforslag 1, 2, 3, 4, 6, 8, 9, 10, 12, 13, 14, 19, 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30.