Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B6-0650/2006

Indgivne tekster :

B6-0650/2006

Forhandlinger :

PV 12/12/2006 - 19
CRE 12/12/2006 - 19

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


Forhandlinger
Tirsdag den 12. december 2006 - Strasbourg EUT-udgave

19. Den Europæiske Unions årlige rapport om menneskerettighederne (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om Den Europæiske Unions årlige rapport.

 
  
MPphoto
 
 

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg har fornøjelsen af i dag at præsentere Dem for Den Europæiske Unions årlige rapport om menneskerettighederne. Den første rapport om menneskerettighederne blev offentliggjort i 1999, da Finland ligesom denne gang var med til at udarbejde rapporten i sin rolle som det land, der har EU-formandskabet. Formålet med rapporten er ikke ændret siden da. Den beskæftiger sig på enestående vis med EU's menneskerettighedspolitik og de ting, der er blevet opnået inden for rammerne af den. Den rapport, der nu er færdig, vedrører de handlinger og politiske tiltag, EU har gennemført i perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006, som havde til formål at fremme en universel respekt for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.

Rapporten efterfølger syv tidligere årlige rapporter, som er blevet offentliggjort mellem 1999 og 2005, i overensstemmelse med den erklæring, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 1998. Den blev offentliggjort på 50-årsdagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder, og den opfordrede EU til at intensivere sit arbejde for menneskerettighederne. Den opfordrede også EU til at udfærdige en årlig rapport om menneskerettighederne.

Rapporten om menneskerettighederne giver et overblik over det arbejde, EU's institutioner har udført for at fremme menneskerettigheder og demokrati. EU's udenrigspolitik og interne standpunkter bliver også undersøgt. Desuden er der en separat sektion, der omhandler undersøgelsen af Europa-Parlamentets foranstaltninger for at fremme menneskerettigheder og demokrati. Heldigvis tager Europa-Parlamentet spørgsmål om menneskerettigheder op og sørger for, at de også får den opmærksomhed, de fortjener, i andre EU-institutioner.

Rapporten fremhæver de vigtigste hovedpunkter i EU's menneskerettighedspolitik, så som mainstreaming af menneskerettighederne. I praksis har mainstreaming betydet, at man har forøget samspillet mellem menneskeretseksperter og nationale tænketanke og ført menneskerettighedsaspekter ind i forskellige områder af EU's aktiviteter, så som krisestyring og våbeneksport. EU har udviklet måder at behandle særlige problemer så som kvinder, sikkerhed og børn i forbindelse med væbnede konflikter. Den personlige repræsentant for generalsekretæren/den højtstående repræsentant har været aktivt involveret i at integrere menneskerettighederne i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og i at øge opmærksomheden omkring EU's retningslinjer for menneskerettigheder.

EU har vedtaget specielle retningslinjer for visse spørgsmål og har på den måde defineret prioriteterne inden for sin menneskerettighedspolitik. Unionen er modstander af dødsstraf under alle omstændigheder og har sat fokus på enkeltsager, hvor mindstekravene under international lov ikke er blevet opfyldt. I løbet af rapporteringsperioden har Unionen særlig rettet opmærksomheden mod lande, hvor indstillingen til anvendelse af dødsstraf har været under forandring.

EU har opfordret forskellige lande til at tilslutte sig den internationale konvention mod tortur og således forstærke bestræbelserne på at få afskaffet brugen af den.

Endvidere har Unionen udpeget nogle bestemte lande, hvor den har til hensigt at forbedre menneskerettighedssituationen ved at forsøge på forskellig vis at lindre lidelserne for de børn, der er fanget i væbnede konflikter. Det har været vigtigt at fremhæve dette emne i multilaterale internationale fora og gøre EU bedre rustet til at behandle problemet inden for operationer under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik.

Med hensyn til EU's retningslinjer for beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, har Unionen iværksat globale kampagner for ytringsfrihed og kvinders menneskerettigheder. Da menneskerettighedsforkæmpere meget ofte selv kommer under angreb, har deres rettigheder stadig en høj prioritet hos EU.

Rådet anerkender Europa-Parlamentets centrale rolle i vores fælles bestræbelser på at forsvare og fremme gennemførelsen af menneskerettighederne. Sakharov-prisen, der årligt tildeles personer, der forsvarer tankefriheden, spiller her en central rolle. I årenes løb har Parlamentet vist anerkendelse for betydningsfulde personers indsats, så som Nelson Mandela og Kofi Annan. Vi er glade for, at årets Sakharov-pris er gået til oppositionslederen i Belarus, Aljaksandr Milinkievitj. Der er grund til at tro, at den internationalt anerkendte æresbevisning vil opmuntre hr. Milinkievitj og andre til at fortsætte deres vigtige arbejde for at styrke de demokratiske kræfter i Belarus.

I løbet af den periode, rapporten gennemgår, dvs. mellem sommeren 2005 og sommeren 2006, foregik der en større omstrukturering inden for FN. Forhandlingerne om oprettelsen af FN's Menneskerettighedsråd, og senere hen den første forsamling i det nye råd, skabte væsentlige rammer for EU's virksomhed inden for multilateral menneskerettighedspolitik. EU's målsætning var hele tiden at skabe et råd, som ville give menneskerettighederne den status, som de var blevet garanteret i FN-pagten. Selv om vi ikke fik alle de ting, vi havde arbejdet på, med i den endelige tekst, der blev vedtaget i marts 2006, tror Unionen ikke desto mindre på, at oprettelsen af FN's Menneskerettighedsråd bliver et væsentligt element i styrkelsen af FN's menneskerettighedssystem. Det er også et stort skridt fremad i FN's reformproces i det hele taget.

At fremme menneskerettigheder, demokrati og udvikling af retssikkerhed er yderst vigtigt i kampen mod terrorisme og forskellige ekstremistiske bevægelser. I erklæringer fremsat i diverse FN- og andre fora har EU gentaget synspunktet om, at respekt for menneskerettighederne er afgørende for arbejdet med at bekæmpe terrorisme. Formandskabet har gentagne gange understreget, at en effektiv indsats mod terrorisme og beskyttelsen af menneskerettighederne er målsætninger, der supplerer og understøtter hinanden.

Politisk dialog er ubestrideligt et centralt værktøj til styrkelse af menneskerettighederne. Mainstreaming af menneskerettighederne har inkluderet et forsøg på at garantere en konsekvent behandling af menneskerettighedsaspekter i kontakten mellem EU og tredjelande på forskellige niveauer. Det gælder også lande, som EU har ført en særlig menneskerettighedsdialog med, så som Kina og Rusland. Dette års menneskerettighedsrapport understreger for første gang EU's forpligtelse til at forstærke dialogen mellem forskellige kulturer både inden for Unionen og med tredjelande.

Ofrene for overtrædelser af menneskerettighederne og menneskerettighedsforkæmperne over hele verden forventer meget af EU, og med god grund. EU kan, som et fællesskab baseret på værdier, forventes at arbejde meget målrettet for at fremme menneskerettigheder og demokrati. Denne rapport hjælper os med at bedømme, hvor godt Unionen har formået at leve op til udfordringen.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg bifalder i høj grad offentliggørelsen af den årlige rapport om menneskerettighederne for 2006. Det er faktisk første gang, at udarbejdelsen af rapporten har været en fælles indsats. Vi har kæmpet for en fælles indsats. Sidste år havde vi en forhandling i Parlamentet, hvor jeg nævnte, at det ville glæde mig meget, hvis vi kunne udarbejde betænkningen sammen. Jeg ville gerne have udarbejdet et af forordene. Desværre ser det ud til at være for sent, men Kommissionen burde efter min opfattelse have været mere synlig.

Det er tilsyneladende en tilbagevendende begivenhed at holde et særligt møde om menneskerettigheder og demokrati inden jul. Det er en god tradition, det er en nobel tradition at drøfte, hvad der er gennemført, og hvad den nye udvikling indebærer.

Den årlige rapport for 2006 er igen i år en værdifuld gennemgang af den kombinerede indsats fra alle, der arbejder på at fremme og beskytte menneskerettighederne i verden, samt en evaluering af den positive måde, hvorpå EU samarbejder med henblik på at opnå resultater.

Forhandlingen er en god lejlighed til kort at fremhæve nogle af aktiviteterne i 2006.

For det første var integrationen af menneskerettigheder i udenrigspolitikken en af prioriteterne på EU's prioriteringsliste i 2006 takket være det østrigske og finske formandskab. Det er helt klart meget positivt at opleve, at alle aktører inden for EU er mere og mere engageret i dette meget vigtige aspekt af vores politik. Vi skal dog ikke glemme, at mainstreaming eller - som jeg også betegner det - integration af menneskerettigheder i alle politikker ikke er et mål i sig selv, men en strategi til at opfylde overordnede målsætninger. Disse målsætninger har for EU et klart grundlag i vores traktat, som forpligter os til at udvikle og konsolidere demokrati, retsstatsprincippet, respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder gennem vores forskellige udenrigspolitikker. I denne sammenhæng glæder det os især, at spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati er integreret i retsakterne i alle de nye finansielle instrumenter under det finansielle overslag for 2007-2013.

For det andet er integration en løbende proces. Vi skal konstant opretholde vores indsats og indføre nye værktøjer. Det glæder mig i denne sammenhæng at kunne informere Dem om, at Kommissionen sidst i juni reviderede mandaterne for delegationslederne som opfølgning på hr. Agnolettos betænkning. Disse mandater omfatter nu helt specifikt spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati og medfører derfor større prioritering af rapportering og handling i denne forbindelse.

Ligeledes har vi inden for konteksten af "menneskerettighedsklausuler" i vores aftaler været vidne til oprettelsen af de nye fora for dialog eller udveksling af synspunkter med tredjelandene. Der er flere lejligheder til at drøfte fremme af og respekt for menneskerettigheder - lige fra Argentina og Bangladesh til Indien, Jordan, Marokko, Turkmenistan og Vietnam. Og disse fora er oprettet ud over de institutionaliserede dialoger og høringer om menneskerettigheder, der allerede finder sted, og hvor der ofte rejses spørgsmål om menneskerettigheder.

Sidst, men ikke mindst, inkluderer Kommissionen fortsat klausulen om grundlæggende elementer som menneskerettigheder og demokrati i forhandlingen om vores nye bilaterale partnerskabs- og samarbejdsaftaler. Det gælder f.eks. aftalen med seks af staterne i Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien. Der forberedes ligeledes forhandlinger om en aftale med Kina, og Kommissionen er stadig fuldt ud indstillet på at inddrage klausulen i overensstemmelse med vores almindelige praksis.

For det tredje skal vi i forbindelse med integrationen af menneskerettighedsspørgsmål i alle vores politikker også fokusere på nogle specifikke aspekter af menneskerettighedspolitikken. Kommissionen har illustreret dette i to meddelelser, den ene med titlen "Køreplan for ligestilling mellem mænd og kvinder" og den anden med titlen "Mod en EU-strategi for børns rettigheder".

2006 har endvidere været karakteriseret af store ændringer inden for FN's Menneskerettighedskommission med oprettelsen af et nyt menneskerettighedsråd. Selv om der indledningsvis var god grund til optimisme, f.eks. som følge af den aktive deltagelse af ngo'er i forhandlingerne eller ønsket om at komme videre efter fiaskoen med forgængeren - Menneskerettighedskommissionen - giver den overordnede situation i slutningen af året anledning til bekymring, ikke mindst på grund af de skuffende tegn på politisering af dette nye forum. EU skal øge indsatsen og forstærke samarbejdet med en række aktører i Genève for at overbevise dem om, at det internationale samfund har brug for et effektivt menneskerettighedsråd. Vi kan stadig få dette nye organ til at fungere og opnå resultater. Vi skal bevare håbet om, at det ekstraordinære møde om Darfur vil give positive resultater.

Jeg kan ikke afslutte mit indlæg uden endnu en gang at udtrykke min egen og Kommissionens glæde over afstemningen tidligere i dag om forslaget vedrørende den nye forordning om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder. Dette instrument vil gøre det lettere for Kommissionen at prioritere under gennemførelsen af forordningens målsætninger og sikring af anvendelsesområdet.

Vi ved imidlertid alle, at foranstaltninger til fremme af menneskerettigheder og demokrati skal være så globale, talrige, flerstrengede og vidtrækkende som muligt. Der skal også tages højde for det stigende antal af personer, hvis menneskerettigheder krænkes. Men den forøgede komplementaritet med de forskellige værktøjer, som omfatter alt fra politisk dialog og diplomatiske demarcher til forskellige instrumenter for finansielt og teknisk samarbejde, herunder både geografiske og tematiske programmer, bifaldes i høj grad.

Endelig imødeser vi udviklingen af mere integrerede strategier til fremme af menneskerettigheder og demokrati under det nye instrument. Der er fortsat ofte tale om menneskerettigheder og demokrati, som om det er to separate spørgsmål, men menneskerettigheder er efter vores opfattelse grundlaget for demokrati, og demokrati er en forudsætning for udvikling og beskyttelse af menneskerettighederne. Vi skal derfor ikke skabe kunstige afgrænsninger. Under alle omstændigheder er dette er et godt grundlag for at fortsætte vores arbejde i det kommende år.

 
  
MPphoto
 
 

  Gerardo Galeote, for PPE-DE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Fru Lehtomäki har sat spørgsmålstegn ved Sakharov-prisen, og jeg vil gerne sige, at Kvinder i Hvidt var en gruppe forsvarsløse kvinder, hustruer, mødre og døtre af politiske dissidenter i Cuba, som kommer fra forskellige cubanske byer, og som fredeligt og stille og med en enorm indsats mødes om søndagen og går rundt i Havannas gader klædt i hvidt som sidste søndag, hvor de blev mødt med chikane, trusler og fornærmelser fra nogle, der ønskede at fejre menneskerettighedsdagen på denne måde. Det er absurd, at jeg i dag er nødt til at sige, at disse kvinder ikke er farlige kontrarevolutionære terrorister finansieret af CIA, men blot kvinder, der ikke vil finde sig i uretfærdigheden og krænkelsen af deres mest grundlæggende rettigheder som mennesker.

Det er derfor også latterligt, at det cubanske styre fortsat ikke tillader nogle af dets repræsentanter at forlade landet for at modtage den Sakharov-pris, som Europa-Parlamentet tildelte dem sidste år.

Vi ved ikke, hvad der er kommet ud af den indsats, som formanden for Parlamentet lovede her for et år siden, men hvis han har gjort noget, springer hans resultater sandelig i øjnene.

Derfor glæder jeg mig over fru Flautres og hr. Broks initiativ om at sende en delegation til øen. Jeg har ingen indvendinger imod, at delegationen også benytter rejsen til at holde møder med landets myndigheder og på denne måde mærke det skiftende politiske klima.

Jeg beder dog om, at Europa-Parlamentets tjenestegrene straks og uden forsinkelse igangsætter formaliteterne for at ansøge om de pågældende indrejsetilladelser til landet. Og jeg beder Kommissionen og Rådet om at lægge pres på for at få dem udstedt.

Hvis svaret bliver positivt, hvilket jeg håber, kan vi give udtryk for en minimal, men effektiv grad af solidaritet. Hvis svaret bliver negativt, hr. formand, er det i sig selv udtryk for de nuværende cubanske lederes holdning, hvilket de europæiske institutioner burde skrive sig bag øret.

 
  
MPphoto
 
 

  Elena Valenciano Martínez-Orozco, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! På vegne af Europa-Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne takke Rådet, fordi det for andet år i træk er kommet her for at forelægge sin årlige rapport om menneskerettighederne på decembermødet, som Europa-Parlamentet netop helliger menneskerettighederne.

Jeg glæder mig naturligvis over Rådets arbejde i denne ottende rapport, og jeg lykønsker det i særdeleshed med afsnittet om Europa-Parlamentets optræden. Det ser ud til, at de begynder at lytte til os.

Jeg er også enig i Rådets vurdering af, hvor vigtigt det er at fastholde konsistensen i Fællesskabets handlinger. Dette princip, der er værdifuldt inden for alle områder, er særlig vigtigt, når vi behandler menneskerettighederne.

EU skal ikke alene optræde konsistent, men skal være et eksempel til efterfølgelse i forbindelse med overholdelsen af dets internationale forpligtelser. Vi har en moralsk forpligtelse til at stå fast på forsvaret af vores værdier og sætte menneskerettighederne, retsstaten og den internationale legalitet i centrum for vores handlinger, især på et tidspunkt, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved nogle af disse principper, endda nogle gange af demokratiske regeringer.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi ikke kan tillade krænkelser af menneskerettighederne inden for EU, og vi skal handle beslutsomt for at modvirke den tilbagegang, der i et vist omfang er fundet sted i forbindelse med beskyttelses- og garantiinstrumenterne.

Jeg savner en større forpligtelse fra Rådet i forbindelse med denne bekymring, og jeg benytter lejligheden til at rette den omtale, som rapporten kommer med om Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger, da Rådet har blandet den efterforskning, der foretages af Europarådet, sammen med den efterforskning, vi foretager her i Parlamentet.

Sammenhængen mellem menneskerettighederne i forbindelse med EU's udenrigspolitik og dets indenrigspolitik bliver større og større, og et eksempel herpå er den voksende forbindelse mellem sikkerhed, udviklingssamarbejde og menneskerettigheder.

EU bør påtage sig sit ansvar som global aktør, og derfor skal EU stå fast og tale med én stemme på den internationale arena.

En større synlighed og en mere beslutsom optræden fra EU's side i forbindelse med langvarige konflikter, f.eks. Palæstina-konflikten eller krisen i Darfur, vil utvivlsomt være et europæisk bidrag til de menneskerettigheder, vi alle forsvarer her i dag.

 
  
MPphoto
 
 

  Elizabeth Lynne, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil være taknemmelig, hvis De vil lægge min tid til den tid, som jeg fik tildelt tidligere, så vi på vegne af ALDE-Gruppen kan få to minutter. Jeg beklager, at hr. Cappato ikke er til stede. Han måtte melde afbud af private årsager, og jeg taler derfor på vegne af gruppen.

Jeg ønsker at takke Rådet og Kommissionen for deres store indsats, og det glæder mig, at vi ikke blot udarbejder en liste over de lande, hvor menneskerettighederne krænkes. Det glæder mig, at der er et område, som er tildelt Parlamentet denne gang. Det er dog problematisk, når vi taler om menneskerettigheder i underudvalget, at få at vide, at vi ikke må fokusere på krænkelser af menneskerettighederne inden for EU. Jeg er klar over, at området dækkes af Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender, men vi må kunne finde en måde, hvorpå vi kan samarbejde i Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender og underudvalget om menneskerettigheder.

Der er et område, hvor vi skal være mere proaktive, og det er i relation til anvendelsen af klyngebomber. Jeg ved, at mange mener, at det er et forsvarsspørgsmål, men det er efter min opfattelse også et menneskerettighedsspørgsmål. Selv om klyngebomber ikke er dækket af traktaten om landminer fra 1997, har de stadig meget ødelæggende konsekvenser for befolkningen. Jeg ønsker at opfordre Rådet og Kommissionen til at tilslutte sig den mere og mere udbredte holdning om, at klyngebomber skal forbydes totalt, og jeg håber, at rygterne om at Kommissionen vil mindske støtten til minerydning, er usande, da det helt klart er et menneskerettighedsspørgsmål, hvis befolkningen ikke kan bevæge sig frit omkring.

Et andet punkt, der vækker bekymring, og som er nævnt i rapporten - og det glæder mig meget - er den fortsatte eksistens af fangelejren i Guantánamo Bay, og det er et spørgsmål, som vi har rejst mange gange i løbet af det seneste år. Kan Rådet forsikre Parlamentet om, at det vil øge presset på den amerikanske regering for at få fangelejren lukket én gang for alle, som netop er det, Parlamentet har opfordret til? Endvidere glæder det mig, at spørgsmålet om menneskehandel har rangeret højt på EU's dagsorden, men der skal lægges pres på de medlemsstater, som ikke allerede har tiltrådt Europarådets konvention om bekæmpelse af menneskehandel.

Endelig vil jeg nævne, at det glæder mig, at der er et afsnit i rapporten om handicappedes rettigheder. Det er meget på sin plads, da det er i morgen, som alle ved, at FN's konvention om handicappedes rettigheder undertegnes. Lad os håbe, at den bliver ratificeret hurtigt.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! I søndags døde den tidligere chilenske diktator, Augusto Pinochet, pudsigt nok nøjagtigt 58 år efter, at verdens ledere i 1948 vedtog den internationale menneskerettighedserklæring.

Vi siger ofte, at EU er et projekt, der bygger på værdier, og at respekten for og fremme af menneskerettighederne er de vigtigste. Vi er mange, der mener, at det bør være sådan. Kampen for menneskerettighederne har i stadigt større omfang at gøre med tværgående aspekter så som fremme af demokratiet, ordentlig regeringsførelse, konfliktforebyggelse, krisestyring, humanitær ret osv. Det er således vigtigt at understrege disse rettigheders almengyldighed og udelelighed.

Netop derfor er det så trist at konstatere den frygtelige tilbagegang for visse principper og værdier. Nærmere bestemt bør vi huske, hvor nødvendigt det er at tackle og korrigere den indvirkning, som EU's interne politikker, f.eks. bekæmpelse af terrorismen eller forvaltning af indvandringen, har på menneskerettighederne i tredjelande.

På den anden side er det vigtigt at erkende, at Rådet gør en stor indsats for at sikre gennemsigtighed i de dialoger om menneskerettigheder, som EU har med Kina, Iran og Rusland, men det er bekymrende, at der fortsat anvendes forskellige målestokke, når vi skal vurdere kendsgerninger og holdninger, afhængig om det land, der begår dem, er en mulig økonomisk allieret, hvilket også vækker bekymring, når vi skal vurdere opfyldelsen af demokratiklausulerne i visse associeringsaftaler.

Endelig bør EU tage seriøst fat på at håndtere den alvorlige legitimitets- og troværdighedskrise, som ses i forbindelse med vores forsvar af menneskerettighederne, især efter de beklagelige episoder med samarbejde eller stiltiende accept i forbindelse med ulovlige anholdelser og udleveringer, hvilket i nogle tilfælde er fuldstændigt det samme som at forsvare tortur.

 
  
MPphoto
 
 

  Hanna Foltyn-Kubicka, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Et vigtigt element af EU's aktiviteter i det kommende år bør være dets fortsatte støtte til kampen for demokrati i Belarus. Initiativer såsom bistand til studerende, der er ofre for undertrykkelse, samt finansiering af uafhængige uddannelsesinstitutioner eller radiotransmissioner er udmærkede idéer, men der kan gøres mere.

Omkring 20 % af belarusserne ser EuroNews, og 40 % har adgang til internettet. Det er muligheder, som vi skal udnytte. Der bør oprettes en målrettet internettjeneste for disse mennesker. Der bør også laves en række programmer inden for rammerne af EuroNews, der om muligt skal transmitteres på belarussisk.

Jeg vil bede Kommissionen om at overveje dette forslag inden for rammerne af det europæiske finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan, der blev vedtaget i dag. Det er yderst vigtigt fortsat at lægge pres på Lukasjenko-regimet med alle mulige midler. Jeg er overbevist om, at dette pres en dag vil betyde, at Europa-Parlamentet en dag kan modtage præsidenten for et demokratisk land frem for lederen af en belarussisk opposition.

 
  
MPphoto
 
 

  Kathy Sinnott, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! I rapporten er der mange positive henvisninger til EU, f.eks. henvises der til EU's indsats for at fremme menneskerettigheder og demokrati. I rapporten er der imidlertid flere åbenlyse udeladelser - flere end jeg kan nævne - så jeg vil begrænse mig til spørgsmålet om Kina. Kina er det eneste land i verden, som har en større selvmordsrate for kvinder end for mænd. Ca. 500 kvinder begår selvmord i Kina hver dag, og alligevel er der i rapporten ikke et ord om Kinas etbarnspolitik, som fratager kvinder retten til at træffe egne valg. Rapporten indeholder heller intet om handicappedes forhold i Kina.

Jeg mødtes med en handicapgruppe, da jeg besøgte Kina sidste år, og alt tyder på, at personer med handicap som Downs syndrom ganske enkelt elimineres inden eller efter fødslen. I Kina udstøder regeringen og samfundet børn, hvis forældre er i fængsel, og disse har ofte - faktisk som regel - en endnu dårligere chance for at overleve end deres forældre i fængslet. Og forældrene kan være fængslet for hvad som helst.

Når der er så væsentlige udeladelser i rapporten, og man samtidig indleder venlige handelsforhandlinger med Kina, så kan man risikere at signalere, at disse forhold er acceptable.

 
  
MPphoto
 
 

  Simon Coveney (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I dag har Parlamentet fokuseret på menneskerettigheder med denne forhandling og offentliggørelsen af Sakharov-prisen tidligere, og det bifalder jeg.

Rådets rapport omhandler EU's eksterne og interne politikker, EU's bilaterale menneskerettighedspolitik med hensyn til tredjelande og de foranstaltninger, der er truffet til oprettelse af de multilaterale fora, samt en analyse af en række tematiske spørgsmål.

Hvad angår udarbejdelsen af rapporten, er jeg stadig ikke overbevist om, at Rådet har konsulteret Parlamentet og ikke mindst Underudvalget om Menneskerettigheder i tilstrækkeligt omfang. Sidste år blev det finske formandskab i forbindelse med Parlamentets årlige rapport opfordret til at konsultere Parlamentet aktivt i udarbejdelsen af sin egen årlige rapport. Parlamentet har dog ikke været konsulteret så meget, som vi havde håbet på.

Som aftalt sidste år støtter Parlamentet idéen om en fælles EU-rapport om menneskerettigheder, der er udarbejdet af de tre institutioner for at undgå unødvendigt arbejde. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis der er øget konsultation mellem Rådet og Parlamentet. Ideelt set bør Rådet fremlægge et udkast for det relevante udvalg, så vi kan udveksle synspunkter om teksten inden den endelige vedtagelse.

Jeg er ordfører for Europa-Parlamentets årlige rapport for 2006, og jeg vil fortsat opfordre Rådet til at fremlægge en vidtrækkende tværinstitutionel rapport. Jeg ønsker at opretholde det snævre fokus fra sidste års rapport for konstruktivt at kunne vurdere og kritisere de tre institutioners tiltag inden for menneskerettighedsområdet.

I dag blev Sakharov-prisen tildelt en enestående kandidat. Han er leder af oppositionspartiet i Belarus, og det er vores pligt fortsat at støtte ham. Jeg ønsker at opfordre Rådet og Kommissionen til fortsat at profilere Sakharov-prisen generelt. Det er i denne sammenhæng beklageligt, at de to sidste prismodtagere, Aung San Suu Kyi fra Burma og "Kvinder i hvidt" fra Cuba, ikke har kunnet komme til Parlamentet for at få overrakt prisen. Jeg håber, at det vil lykkes Parlamentet at sende en delegation til begge disse lande for at overrække priserne.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg taler i dag her i Europa-Parlamentet på 25-årsdagen for indførelsen af militær undtagelsestilstand i mit hjemland, Polen. Undtagelsestilstanden medførte vold, arrestationer og fængsling af tusindvis af mennesker. Jeg talte om det i Parlamentet i går, og nu gentager jeg meget passende mine ord nogle få dage efter, at general Augusto Pinochet, der var en af verdens mest grusomme diktatorer i anden halvdel af det 20. århundrede, er død.

EU's årlige rapport om menneskerettigheder er et af dets vigtigste dokumenter. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle med hensyn til udformningen af EU's menneskerettighedspolitik. Jeg synes, at arbejdet med denne rapport fremover skal koordineres bedre med Europa-Parlamentets arbejde på dette område. Jeg tænker specielt på koordineringen af arbejdet med denne rapport med aktiviteterne i Underudvalget om Menneskerettigheder i Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg.

Jeg vil gerne henlede Deres opmærksomhed på spørgsmålet om at koordinere EU-medlemsstaternes menneskerettighedspolitik med alle EU-institutionerne. Der skal være en bedre koordinering af arbejdet på dette område, så vi kan undgå overlapninger mellem menneskerettighedspolitikker på europæisk plan og de enkelte medlemsstaters politikker. Menneskerettighedssituationen uden for EU skal overvåges på en systematisk og gennemsigtig måde, så der kan træffes passende foranstaltninger over for de lande, der krænker disse rettigheder.

Menneskerettighedspolitikker skal synkroniseres og kædes sammen med alle de finansielle instrumenter, der er indeholdt i EU's budget. En menneskerettighedsklausul skal medtages i alle de aftaler, som EU underskriver med andre lande.

Til slut vil jeg gerne understrege betydningen af Europa-Parlamentets delegationer til lande, hvor der finder menneskerettighedskrænkelser sted. Jeg vil specielt understrege betydningen af Europa-Parlamentets mission til Cuba i den forandringsperiode, som landet i øjeblikket befinder sig i.

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Det britiske antarktiske territorium, det britiske territorium i Det Indiske Ocean, De Britiske Jomfruøer, Caymanøerne, Gibraltar, Montserrat, Pitcairn Islands, St. Helena, Sydgeorgien og Sydsandwichøerne, Turks- og Caicosøerne og baseområderne Akrotiri og Dhekelia i Cypern. Ovennævnte - 14 i alt - betegnes som en del af det britiske territorium, tidligere de områder, hvor Det Forenede Kongerige udøvede overhøjhed. Alle områder undtagen ét ligger uden for EU. Områderne er kolonier fra det 21. århundrede, som er lokaliseret rundt om i verden på strategiske steder. De bebos af mange tusinde indbyggere. Der er ingen folkevalgte regeringer, og næsten ingen af de pågældende områder har et folkevalgt parlament med lovgivningskompetence. Områderne er ikke repræsenteret i FN. Dronningen af England er statsoverhoved, og de fleste områder ledes af en guvernør eller en administrator udpeget af den britiske regering. Områderne hører under britisk overherredømme og den britiske hær. Alligevel er der ligesom tidligere ikke et ord om disse områder i rapporten om menneskerettigheder og demokrati, der er på 250 sider. Jeg ønsker at spørge formanden og kommissær Ferrero-Waldner om, hvorfor det forholder sig således, og jeg afventer deres svar med stor interesse.

 
  
MPphoto
 
 

  Eoin Ryan (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker også at takke Kommissionen. Det er en meget væsentlig forhandling, som repræsenterer alt, hvad EU og Parlamentet står for.

Det er en udmærket rapport, men det er kun en rapport. Det, vi ofte har brug for i situationer som denne, er handling. Jeg ville ønske, at alle ville spørge sig selv, om vi har gjort alt, hvad vi overhovedet kan, for at sætte en stopper for de omfattende krænkelser af menneskerettighederne i Darfur, som fortsat finder sted. Over 200.000 personer har mistet livet, og to en halv million personer er fordrevet. Det bliver ved og ved.

Jeg tror ikke, at vi ærligt kan sige, at vi har gjort alt, hvad vi kan, og at vi har lagt hele Parlamentets vægt bag diplomatiske initiativer for at sætte en stopper for krænkelserne af menneskerettighederne og lægge pres på den sudanesiske regering for at få den til at ændre forholdene. Regeringen leger katten efter musen, mens mange tusind mennesker dør.

Det er en udmærket rapport, som jeg støtter. Men da vi drøfter spørgsmålet om menneskerettigheder og EU's holdning hertil, mener jeg ikke, at vi gør nok for at stoppe regeringens handlinger i Darfur.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil starte med at takke det finske formandskab for den store indsats på menneskerettighedsområdet og for at deltage i mødet i dag. En af vores målsætninger har været at omdanne dette delmøde til et årligt møde om menneskerettigheder. I dag er Sakharov-prisen blevet tildelt Aleksandr Milinkievitj, det finske formandskab har udfyldt sin rolle, og jeg tror ikke, at andre formandskaber kan leve op til dette formandskab.

Samtidig ønsker jeg at takke formandskabet for at behandle en række punkter, som jeg har foreslået som tidligere ordfører for menneskerettigheder. Der er flere henvisninger til Europa-Parlamentet i år, og Parlamentet har været mere involveret. Jeg ser frem til en udvikling af denne involvering i fremtiden. Rapportens liste over lande, hvorpå der skal fokuseres, er i tråd med mit eget forslag til en liste over europæiske lande. Listen har vakt bekymring, og nogle har sat spørgsmålstegn ved den, men den er vedtaget. Det ønsker jeg også at takke formandskabet for.

Jeg kunne have ønsket, at der var lagt mere vægt på virkning og gennemførelse af EU's retningslinjer om menneskerettigheder - der var blot en enkelt side ud af 260 sider - men jeg hilser gennemsigtigheden i relation til listen over demarcher for forskellige lande meget velkommen. Jeg vil imidlertid minde formandskabet om min betænkning, der indeholder et forslag fra Parlamentet om, at en gruppe parlamentsmedlemmer skal konsulteres om de pågældende demarcher i al fortrolighed, ligesom de konsulteres om sikkerhedsspørgsmål. Jeg vil anmode formandskabet om at tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse.

Jeg vil slutte af med at minde både dette formandskab og fremtidige formandskaber samt Kommissionen om nødvendigheden af at foretage konsekvensanalyser og ikke blot fokusere på det direkte arbejde til fremme af menneskerettigheder, men også på betydningen for menneskerettighederne af andre eksterne politikker, især politikkerne om handel og udvikling, således at vi kan integrere menneskerettighederne i alle aspekter af EU's arbejde. Det handler ikke blot om en rapport, men hvad den pågældende rapport repræsenterer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Tadeusz Masiel (UEN). - (PL) Hr. formand! EU gør meget for menneskerettigheder i verden, og det er vi stolte over. Nogle gange er det imidlertid, som om vi glemmer menneskerettighederne i selve EU. Jeg tænker her på retten til religiøs tro og retten til selvbestemmelse. Mennesket er til dels en religiøs skabning, og opretholdelsen af menneskerettigheder omfatter respekt for denne religiøse natur. Der er lande i EU, der er mere følsomme end andre i religiøse anliggender. Jeg har undertiden indtrykket af, at respekten for ateisme er vigtigere for os end respekten for den religiøse tro.

Et andet spørgsmål er retten til at afgøre sin egen fremtid. Det er mit indtryk, at flertallet af europæerne ikke ønsker Tyrkiet som medlem af EU. Til trods herfor forhandler vi med dette land. Efter min mening udgør det en trussel om ikke mod EU-borgernes religiøse identitet så mod deres kulturelle identitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Paula Lehtomäki, formand for Rådet. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak for den gode forhandling, hvor vi har modtaget kritik af udarbejdelsesproceduren fra flere parlamentsmedlemmers side. Denne kritik tager vi selvfølgelig til efterretning, og fremover vil vi også forsøge at forbedre vores høringsprocedurer med Europa-Parlamentet. Muligvis fordi denne rapport er baseret på en beslutning i Det Europæiske Råd fra 1998, foregår udarbejdelsen også i Rådets regi. Vi kan dog naturligvis godt forbedre den måde, vi gør tingene på i den henseende. Man må også huske på, at rapporten ikke forsøger at dække alle de mulige menneskerettighedsproblemer, der eksisterer i verden, men hovedsageligt fokuserer på en præsentation af det menneskerettighedsarbejde, som EU's institutioner deltager i.

Som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, har hovedprioriteten i den senere tid ligget på mainstreaming af menneskerettighederne som et element i andre politiske områder, og naturligvis er styrkelsen af EU's eksterne aktiviteter en meget vigtig del af det, så menneskerettighederne kan blive fuldstændig integreret i de eksterne relationer og udviklingssamarbejdet, og så vi f.eks. klart ser forbindelsen mellem menneskerettigheder og sikkerhed.

Sidste år skete der et betydeligt fremskridt, da vi nåede til enighed om oprettelsen af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Det vil i høj grad også styrke menneskerettighedsarbejdet inden for EU. Kommissæren nævnte det faktum, at man er nået til enighed om det europæiske instrument for menneskerettigheder. Jeg takker Parlamentet varmt for dets samarbejde. Dette instrument vil uden tvivl medvirke til, at menneskerettighedsarbejdet i EU kan effektiviseres.

Man må huske på, at menneskerettighedsarbejde ikke kun handler om nutidige, synlige emner, men frem for alt er et samvittighedsfuldt arbejde over et langt stykke tid, som også kræver tålmodighed for at skabe resultater.

Denne debat rejste også det næsten filosofiske spørgsmål, om vi har gjort alt, hvad vi kan for at forbedre menneskerettighedssituationen. Det handler ofte om at finde den rette balance mellem overtalelse og drastisk handling og finde den rette balance mellem opmuntring og restriktive foranstaltninger. Det er klart, at dialog normalt avler bedre resultater end afbrydelse af forbindelserne.

Det er vigtigt at vise, at EU anvender samme normer i sit humanitære arbejde med alle partnere. Desværre må vi uden tvivl også huske på, at selv om vi har gjort alt, hvad vi kan, er vores ressourcer måske alligevel utilstrækkelige til at forbedre situationen i hele verden. Der er således rigeligt med udfordringer inden for menneskerettighedssektoren, og denne debat vil sikkert tjene som et godt grundlag for, at EU's institutioner kan fortsætte deres arbejde.

 
  
MPphoto
 
 

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Da der ikke er meget tid til rådighed, vil jeg besvare specifikke spørgsmål. Jeg vil starte med "Kvinder i hvidt", som hr. Galeote nævnte. Forslaget om en delegation af repræsentanter fra Parlamentet til "Kvinder i hvidt" er en god idé, og vi håber og vil gøre vores bedste for at sikre, at en EU-delegation kan møde en repræsentant for den cubanske regering.

Cuba har under det europæiske initiativ til fremme af demokrati og menneskerettigheder været et af de lande, der er prioriteret under kampagne 3 med henblik på at fremme den demokratiske proces. Vi skal gøre en indsats for at føre denne proces videre. Vi har endvidere fortsat anmodet om, at de politiske fanger frigives, og at den aktive undertrykkelse af medlemmer af den politiske opposition og menneskerettighedsaktivister ophører.

Et andet medlem spurgte om, hvad EU og Kommissionen foretager sig i Palæstina. Hvis man betragter menneskers sikkerhed - dvs. frihed fra begær og frihed fra frygt - som grundlaget for menneskelig værdighed, er der ingen, som har gjort mere end os for at hjælpe palæstinenserne med de grundlæggende tjenesteydelser som f.eks. sundhed og energi og for i det mindste at opretholde disse grundlæggende tjenesteydelser under meget vanskelige omstændigheder gennem den midlertidige internationale mekanisme samt yderligere foranstaltninger. Vi har især støttet to valg - præsident- og parlamentsvalget - og vi har endvidere sendt observatører ud med henblik på at observere de pågældende valg for at skabe et grundlag for demokrati.

Grundlæggende indgår menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i alle vores handlingsplaner under den europæiske naboskabspolitik. Menneskerettigheder indgår ikke blot i handlingsplanerne og politikken, men tiltagene gennemføres også, og vi forsøger at overvåge gennemførelsen heraf.

Hvad angår Kina vil jeg blot sige, at integrationen af menneskerettigheder, en afgørende klausul i den nye aftale, som skal forhandles med Kina, forhåbentlig i fremtiden vil styrke den menneskerettighedsdialog, der har været i gang i 11 år, og dermed demonstrere vores faste tro på principperne om menneskerettigheder og demokrati i EU's udenrigspolitik.

Som alle har oplevet i dag i forbindelse med modtageren af Sakharov-prisen, gør vi en stor indsats for at opbygge et demokratisk samfund i Belarus. Den 21. november lancerede vi et uofficielt dokument, hvori vi viser den belarussiske befolkning, hvad de kunne opleve, hvis regimet blev ændret, og hvis demokratiseringsprocessen, menneskerettighederne og retsstatsprincippet blev fremmet.

Disse er blot et par eksempler, men jeg ved, at der ikke er meget tid, og jeg kan derfor ikke besvare alle Parlamentets spørgsmål. Jeg takker for forhandlingen. Den har givet os alle mulighed for at være med. Jeg håber, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet næste år vil være klar til at samarbejde om en fælles rapport om menneskerettigheder.

 
  
  

FORSÆDE: Manuel António DOS SANTOS
Næstformand

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Med al respekt er det en vigtig del af forhandlingerne at få svar på vores spørgsmål. Jeg stillede et meget vigtigt spørgsmål om menneskerettigheder og demokrati i de britiske kolonier. Jeg har ikke fået noget svar.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag kl. 11.00.

 
  

(1) Se protokollen.

Seneste opdatering: 6. marts 2007Juridisk meddelelse