Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen) (9751/7/2006 - C6-0317/2006 - 2003/0168(COD)) (Ordfører: Diana Wallis) (A6-0481/2006).

  Diana Wallis (ALDE), ordfører. - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Rom II har været en lang rejse for os alle, og selv om vi havde håbet, at rejsen nu var slut, befinder vi os sandsynligvis blot på endnu en mellemstation.

Jeg vil starte med at understrege, at det glæder os, at den fælles holdning omfattede nogle af vores forslag fra førstebehandlingen. Hr. kommissær, jeg ønsker endvidere at understrege, at vi tillægger forordningen stor betydning, idet den vil udgøre grundplanet eller køreplanen, som igen vil skabe klarlæggelse og sikkerhed i forbindelse med retsafgørelser på det civilretlige område i Europa. Vi har brug for forordningen, og Parlamentet ønsker at vedtage forordningen, men den skal gennemføres på den rigtige måde. Den skal passe til de forventninger og behov, som eksisterer hos de personer, vi repræsenterer. Det er ikke blot en teoretisk akademisk øvelse. Vi foretager politiske valg om afbalancering af parternes rettigheder og forventninger.

Jeg beklager, at vi endnu ikke er nået til enighed. Jeg mener stadig, at det burde have været muligt med lidt mere engagement og støtte. Det er muligvis, fordi begge de øvrige institutioner ikke er vant til, at Parlamentet har medbestemmelse på dette område - jeg beklager, men det er noget, som de må vænne sig til!

Jeg ønsker endvidere at takke alle mine kolleger fra de politiske grupper i Retsudvalget, som har holdt sammen med mig på denne lange rejse og støttet en fælles holdning, der med den store mødeprocent i mødesalen i dag tydeligt vil blive afspejlet i afstemningen.

Jeg ønsker at nævne de punkter, der adskiller os. Vi har altid understreget, at vi foretrækker generelle regler med så få undtagelser som muligt. Hvis der skal være undtagelser, skal de være veldefinerede. Vi har derfor accepteret holdningen om produktansvar. Der er dog stadig problemer i forhold til illoyal konkurrence og miljøet.

Hvad angår illoyal konkurrence skal vi også forholde os til kommissær Kroes' forslag. De to forslag skal fungere sammen, og det gør de ikke på nuværende tidspunkt. Vi har forsøgt at præsentere en mere acceptabel formulering, som jeg desværre ikke tror vil overleve dagens afstemning, og jeg vil derfor opfordre alle kolleger til at støtte udeladelsen. Lad os tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse under forliget og gøre arbejdet ordentligt.

Det er det samme med miljøet. Jeg erkender og respekterer, at mange vil foretrække separate regler på dette område, men det bør ikke være regler blot for overskriftens skyld. Det bør være regler, som klart og tydeligt refererer til de pågældende omstændigheder. Da vi allerede har adskillige mulige formuleringer, mener jeg stadig, at det sikreste valg er generelle regler, og det vil jeg indtrængende opfordre medlemmerne til at støtte. Det vil også give os mulighed for at forkaste forslaget om separate regler i dag og tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse under forliget.

Jeg ønsker at nævne de to vigtigste spørgsmål for Parlamentet. Det første spørgsmål omhandler injurier. Jeg vil gerne understrege, at vi alle er klar over, at det er et uhyre vanskeligt spørgsmål. Det lykkedes os imidlertid at opnå et stort flertal ved førstebehandlingen, og vi vil formentlig opleve et lignende mønster i dag. At Kommissionen valgte at udelade dette spørgsmål, inden vi kunne tage det op til fornyet overvejelse, var mildt sagt en skuffelse. Kommissionens begrundelse, som var et forslag om revision hvert andet år - der blev forkastet - er uacceptabel. Vi ved, at vi vil blive forfulgt af flere og flere spørgsmål omkring medier og kommunikation på dette område. Vi kan måske ikke håndtere spørgsmålet fuldt ud på nuværende tidspunkt, men vi skal snart behandle Bruxelles I igen, og det er af afgørende betydning, at retlig kompetence og anvendelige retsregler følger med. Ødelægger vi så muligheden for at behandle spørgsmålet endnu en gang? Udeladelse vil muligvis være den eneste løsning, men Parlamentet ønsker at yde endnu en indsats for at se, om vi ikke kan løse problemet.

Jeg vil nu nævne det spørgsmål, som mine kolleger har været meget ihærdige fortalere for (og det er jeg meget taknemmelig over), nemlig de alvorlige konsekvenser af trafikulykker. Hr. kommissær, vi har forsikringsbranchens støtte, støtte fra advokaterne, støtte fra ofrene og støtte fra de europæiske borgere, som vi repræsenterer, men vi kan alligevel ikke overbevise Kommissionen eller Rådet om sagens alvor.

Så sent som i sidste uge blev jeg konfronteret med en meget højtstående embedsmand i justitsministeriet, som mente at det, vi forsøger at opnå, svarer til at anvende tysk lovgivning for at pålægge ansvaret for en færdselsulykke, der fandt sted i Det Forenede Kongerige, hvor vi som bekendt kører i den "forkerte" side af vejen. Mener man virkelig, at vi er så dumme? Jeg ville ønske, at man ville gøre sig den ulejlighed at læse og forstå vores forslag, som blot er det accepterede princip om restitutio in integrum - at bringe borgerne tilbage til udgangspositionen inden hændelsen. Der burde ikke være noget frygtindgydende i det. Faktisk ville det være en ulogisk tilgang til problemet, hvis en dommer i ofrets hjemland kunne behandle sagen i henhold til direktiverne om ansvarsforsikringer for motorkøretøjer og Bruxelles I og derefter være nødt til at følge en fremmed og udenlandsk lov, hvad angår erstatning. Det ville helt klart være ulogisk - og det er situationen på nuværende tidspunkt. Man bør venligst sætte sig ind i det, vi foreslår, og erkende, at der på grund af EU-borgernes stigende mobilitet på Europas veje skal fokuseres på dette spørgsmål, hellere før end siden, og at det er helt uacceptabelt med en bestemmelse om revision hvert fjerde år.

Mit sidste håb er, at vores forhandlinger vil have bragt spørgsmålet om privat international ret op igen i justitsministerierne og ekspertudvalgene, og at vi kan få gang i en offentlig, politisk og gennemsigtig debat. Alt, hvad vi beder om, er i virkeligheden, at De bærer over med os lidt længere, således at EU-institutionerne sammen kan opnå et fornuftigt resultat.

FORSÆDE: Gérard ONESTA
Næstformand

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (FR) Hr. formand! Indledningsvis vil jeg gerne takke fru Wallis for den foreliggende betænkning. Som bekendt har dette forslag været drøftet i tre og et halvt år, og efter at Europa-Parlamentet og Rådet under første- og andenbehandlingen har foretaget forbedringer, er projektet nu modent, om jeg så må sige. For det første fordi man i erhvervskredse og blandt jurister venter utålmodigt på denne forordning, som er afgørende for retssikkerheden, og for det andet fordi der er tale om en tekst, som er af største vigtighed for oprettelsen af et europæisk retligt område og et velfungerende indre marked. Derfor betegner afstemningen her i Europa-Parlamentet et afgørende skridt fremad i denne sag.

Den bedste løsning ville efter min opfattelse være at undgå forligsproceduren. Skulle det ikke være muligt, vil det være vigtigt for Kommissionen, at alle forudsætninger er opfyldt efter Deres afstemning, for at den kan vedtage en tilfredsstillende tekst. Jeg har stadigvæk tiltro til, at det med Europa-Parlamentets støtte vil være muligt at opnå et positivt resultat.

Som De, fru Wallis, beklager jeg, at Rådets fælles holdning ikke indeholder særlige bestemmelser om ærekrænkelse. Vi accepterede kun modstræbende, at denne bestemmelse blev slettet. Hvorfor? Fordi det ikke er muligt at opnå noget kompromis om en tekst. Tillad mig at erindre om, at der var en halv snes forskellige forslag på bordet under Rådets møde i april 2006. Ingen af dem har nogen chance for at blive gennemført, sandsynligvis hverken nu eller senere.

De ved også, at revisionsklausulen ikke kan vedtages. Jeg er overbevist om, at vi ikke bør genåbne Pandoras æske ved at acceptere en bestemmelse, der ikke kan opnås nogen som helst enighed om institutionerne imellem, sådan som også flere medlemmer af Retsudvalget har understreget. Et andet vigtigt aspekt er, at antallet af internationale tvister på dette felt er stærkt begrænset. Som De måske ved, har endog de sammenslutninger, som repræsenterer pressen, i sidste instans accepteret, at denne bestemmelse udelades, hvilket fremgår af et notat, jeg modtog for nogle dage siden.

De har berørt andre væsentlige forhold. Det gælder således ophævelsen af andre særlige regler vedrørende konkurrence og miljø. Jeg finder det oprigtigt talt vanskeligt at acceptere, at de særlige regler på disse områder ophæves. Særlige regler er ikke altid velegnede til enhver situation, men når det gælder konkurrenceanliggender, er den særlige regel helt grundlæggende for mig, eftersom den præciserer den alment gældende regel om afgrænsning af det berørte marked. Jeg glæder mig således over, at ordføreren for en vigtig politisk gruppe nu går ind for at bevare en sådan særlig regel og støtter den affattelse, der er foreslået. Når det gælder miljøet, har den særlige regel til formål at undgå miljømæssig dumping, og i den aktuelle politiske kontekst står Kommissionen som garant for et højt niveau, hvad angår miljøbeskyttelsen. Rom II kan efter min opfattelse bidrage hertil.

Hvad angår Rådet, har flertallet af de medlemsstater, som har kodificeret den internationale privatret, som bekendt særlige regler på de to anførte områder, og Rådet går ikke kun ind for at bevare de to særlige regler, men har også tilføjet andre betragtninger i lighed med Kommissionen. Vi har samme opfattelse, nemlig at særlige regler er påkrævet for at styrke retssikkerheden.

Når det gælder trafikulykker, deler jeg Europa-Parlamentets ønske om at forbedre vilkårene for ofre for trafikulykker. Det er i øvrigt et af de mål, der forfølges med forslaget. I dag stiller Retsudvalget forslag om en ny bestemmelse, ifølge hvilken dommeren skal sikre fuldstændig skadeserstatning. Tanken er interessant, men jeg betragter det som harmonisering af medlemsstaternes materielle civilretlige bestemmelser og ikke et spørgsmål om international privatret. Rom II er efter min opfattelse ikke nogen velegnet ramme for en sådan harmonisering, men jeg kan bekræfte, at jeg finder det interessant inden for en anden kontekst, hvor der er tale om materiel harmonisering, at søge en løsning på det problem, der rejses af Retsudvalget og Europa-Parlamentet. Hvorvidt den alment gældende regel kan føre til tilfredsstillende løsninger på dette område, eller der er behov for en ny særlig regel, ser jeg gerne undersøgt nærmere, hvilket der i øvrigt også lægges op til ved ændringsforslag 26 om rapporten om gennemførelsen.

Det rejser hurtigt et andet spørgsmål, nemlig anvendelse af fremmed ret. Spørgsmålet er omhandlet i ændringsforslag 12 og 21, og det er et afgørende element i forbindelse med Haag-programmet. Jeg må imidlertid gentage, at Rom II ikke er den rette ramme for sådanne forskrifter, som bør finde anvendelse på alle handelsretlige og civilretlige anliggender. Jeg kan love, at jeg på et mere generelt plan nærmere vil undersøge de foranstaltninger, som kan fremme anvendelsen af fremmed ret. Det samme gælder direktivet om princippet om oprindelsesland. Direktivet om tjenesteydelser sikrer allerede, at de instrumenter, som fastlægges ved Rom II og Rom I, finder anvendelse, og følgelig mener jeg ikke, den forskrift, der foreslås i ændringsforslag 24, er påkrævet. Ikke fordi det ikke kan være påkrævet at præcisere dette princip, men fordi der i forvejen findes en garanti.

  Rainer Wieland, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Min tak gælder også fru Wallis, der allerede har været inde på væsentlige ting.

Vi har hørt meget om borgernes Europa denne uge. Når man læser dette dokuments overskrift, foranlediges man til at antage, at mange borgere igen vil stå af og sige, at forpligtelser uden for kontrakt er et vanskeligt emne. Men det er den europæiske klassiker. Det er det, størstedelen af europæiske bilister allerede har spekuleret på: Jeg kommer fra land A, er undervejs i land B og kommer ud for et uheld med en bilist fra land C, der måske desuden kører med en passager fra land D. Det er sådanne situationer, vi normalt oplever, og vi er i gang med at arbejde videre hen imod et borgernes Europa med dette dokument. Nødvendigheden af at regulere sådanne ting tiltager i takt med, at mobiliteten øges, og grænsernes betydning aftager. Her er der stadig meget, der kan forbedres. Det handler altså om borgernes Europa.

Der er også nogle i dag, der har været inde på andre retsområder, som helt sikkert forekommer sjældnere end trafikulykker, nemlig ansvar for kriminelle handlinger, unfair konkurrence og de komplicerede miljøområder.

Min gruppe er tilhænger af, at vi holder Parlamentets spillerum så åbent som muligt under tredjebehandlingen, under forligsproceduren. Efter vores mening er der stadig god plads til at formulere forskrifterne mere sagligt korrekt. Jeg vil også gerne udtrykkeligt bekræfte, hvad fru Wallis allerede har sagt: Det er en ny realitet, at Parlamentet har medbestemmelsesret her. Det bliver også en ny realitet, at vi, når resultatet af tredjebehandlingen foreligger, er meget opmærksomme på de ting, der måske ikke fandt retligt, men politisk flertal her i Parlamentet under andenbehandlingen, og undersøger, om der måske kan tages højde for disse parlamentsønsker. Vi har al mulig ret til at være spændte på, hvad der kommer ud af tredjebehandlingen. Vi går ind for, at spillerummet for et borgernes Europa forbliver åbent.

  Manuel Medina Ortega, for PSE-Gruppen. - (ES) Hr. formand! Vi behandler en meget vanskelig tekst, der har været genstand for en række ændringsforslag i Europa-Parlamentets Retsudvalg, og i den forbindelse beskriver udvalget vores holdning til de synspunkter, som Rådet har givet udtryk for.

Jeg synes, at ordføreren har gjort en god indsats, men i Retsudvalget blev holdningerne vedtaget af en gruppe, der har flertal i udvalget, men ikke i plenarforsamlingen, hvorfor Den Socialdemokratiske Gruppe giver udtryk for sin uenighed i flere af de ændringsforslag, der er vedtaget af Retsudvalget.

Jeg tænker især på fjernelsen af henvisningen til "de særlige regler" vedrørende f.eks. fjernsyn uden grænser, elektronisk handel m.m. Jeg tænker også på spørgsmålet om miljøskader. I dag er miljøskader af så stor betydning, at det forekommer umuligt, at der findes en lovgivning, der ikke tager hensyn til dette specielle aspekt.

Der er også et andet aspekt, nemlig spørgsmålet om illoyal konkurrence. Illoyal konkurrence fortjener også en form for detaljeret lovgivning. Det er ikke nok med en generel erklæring, eftersom det berører mange aspekter ved det indre marked.

Kort sagt er vi enige i de fleste af de ændringsforslag, som ordføreren har stillet, men vi er uenige i flere af de ændringsforslag, der er blevet vedtaget i Retsudvalget, og som afspejler et flertal, som jeg vil betegne som tilfældigt, og som sandsynligvis ikke afspejler holdningen her i Parlamentet. Jeg synes under alle omstændigheder, at vi skal undersøge spørgsmålet omhyggeligt under forligsprocessen afhængig af resultatet af de afstemninger, der skal finde sted her.

I betragtning af, at forskellige politiske grupper har stillet forskellige ændringsforslag til flere af de ændringsforslag, der er vedtaget af Retsudvalget, vil det, indtil vi kender afstemningsresultaterne i morgen, være lidt vanskeligt at vide, hvordan Parlamentets endelige tekst bliver.

  Toomas Savi, for ALDE-Gruppen. - (ET) Hr. formand, fru Wallis, hr. kommissær!

Under processen med lovforslaget planlagde mine kolleger og jeg at stille et forslag til ændring af Rom II-forordningen. Desværre gik det ikke som planlagt. Derfor ønsker jeg at præsentere indholdet af forslaget for Dem nu.

I henhold til de generelle regler i forordningen skal loven i det land, hvor skaden er sket, finde anvendelse i tilfælde af forpligtelser uden for kontrakt. Artikel 9 indeholder imidlertid en undtagelse, hvorved loven i det land, hvori de kollektive kampskridt er iværksat, skal finde anvendelse. Jeg vil henstille til, at artikel 9 udelades af forslaget.

I undtagelsen i artikel 9 tages der ikke højde for alle parter i beskæftigelsesforhold og det kan medføre, at små og mellemstore virksomheder, der yder tjenester i udlandet, risikerer at stå i en meget ugunstig situation.

På grund af eventuelle kollektive kampskridt kan virksomhederne ikke opfylde deres kontraktlige forpligtelser og vil være tvunget til at hjemsende deres ansatte, kompensere for skader, der er forvoldt, og betale en kontraktlig bøde, hvorved den forventede indtægt ikke opnås. De skader, som er forvoldt af de kollektive kampskridt, sker dermed i det land, hvor virksomheden er beliggende, og ikke i det land, hvor de kollektive kampskridt er iværksat.

Der burde efter min opfattelse være foretaget en analyse af virkningerne af gennemførelsen af artikel 9 i EU-lovgivningen, inden artiklen blev indført.

  Eva Lichtenberger, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Bag den abstrakte titel "Rom II" gemmer sig spørgsmål, som vedrører borgerne meget direkte og i meget massivt omfang. Derfor var diskussionen i udvalget om de forskellige emner også meget indgående. Jeg vil gerne komme ind på tre af emnerne.

Det første handler om miljøbeskyttelse i forbindelse med grænseoverskridende skader. Inden for miljøbeskyttelse viser der sig generelt den fatale tendens, at man ofte forsøger at ignorere naboens problemer - også selv om man selv har forårsaget dem - med en hensynsløs adfærd. Vi må desværre konstatere, at det gang på gang sker, at man ikke tager hånd om tingene, og at der bliver bygget ligefrem forurenende anlæg meget tæt på grænserne. Vi har forsøgt at finde en regel, ifølge hvilken ofrene for disse miljøproblemer nyder maksimal beskyttelse, og miljødumping - som kommissæren også nævnte - ikke kan finde sted.

Desværre har Det Europæiske Folkeparti og De Liberale besluttet sig for ikke at stemme for og dermed banet vejen for et tilbageskridt, som efter min mening er fatal. Jeg håber her på Rådets og Kommissionens støtte, så vi kan komme på rette vej.

Med hensyn til beskyttelse mod ærekrænkelser i pressen er det lykkedes at finde et kompromis, der - efter min mening - beskytter og støtter pressefriheden. Denne grundlæggende værdi for EU skal vi overholde og sætte i centrum for vores handlinger. Det er nemmest at beskytte denne værdi, hvis man også kan diskutere de retslige følger i det pågældende land, hvor avisen eller mediet hører hjemme.

Spørgsmålet om trafikulykker - som efter min mening er særligt vigtigt - er noget, som potentielt berører alle mennesker. Vi har fundet et kompromis, og jeg håber, vi når til et gennembrud i forhandlingerne med de øvrige organer.

Borgerne kan forvente, at vi tager hensyn til deres behov i dagligdagen og sætter fokus på ofrenes interesser. Det forventer europæerne af os!

  Barbara Kudrycka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Jeg vil starte med at takke ordføreren. Hun har arbejdet hårdt for at sikre, at denne vanskelige og tekniske betænkning så vidt muligt afspejler Parlamentets ændringsforslag efter førstebehandlingen. Det er uhyre vigtigt, især hvad angår artiklen om ærekrænkelser, som er af særlig interesse for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

Jeg er klar over de politiske vanskeligheder, som gør det usædvanlig problematisk at nå til enighed med Rådet vedrørende artiklen om ærekrænkelser. Det vil imidlertid være klogt at erindre, at Parlamentets holdning til spørgsmålet under førstebehandlingen var meget tydelig. Den løsning, der blev foreslået under førstebehandlingen, var efter min opfattelse den bedste mulighed for at nå frem til et kompromis vedrørende interesserne for de skadelidte og udgiverne. Kommissionen og Rådet afviste i Kommissionens ændrede udtalelse og Rådets ændrede holdning forslaget om at inkludere bestemmelser om anvendelse af lovgivning i forbindelse med ærekrænkelser i forordningen. Som angivet i udtalelsen ved førstebehandlingen mener Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender dog, at spørgsmålet ikke skal udelades. Parlamentets forslag under førstebehandlingen er fornuftigt og i tråd med Domstolens retspraksis.

Jeg vil kort berøre de resterende spørgsmål. Det skal erindres, at regler om konflikter med loven som regel reguleres på en særlig måde, og hvis disse regler kædes sammen med lovgivning om det fælles marked, kan der opstå problemer på grund af manglende overensstemmelse. Udeladelserne om urimelig konkurrence og miljøbeskyttelse, der medfører at disse områder dækkes af særlige bestemmelser, skaber unødvendige komplikationer i den europæiske privatret og er i strid med de generelle bestræbelser på deregulering og forenkling af vores lovgivning.

Jeg vil slutte af med at gøre opmærksom på, at EU nu har mulighed for at skabe grundlaget for et fælles civilretligt system. Arbejdet med Rom I- og Rom III-forordningerne er i gang. Jeg håber, at vi næsten har færdiggjort arbejdet med Rom II også. Arbejdet om fælles referencerammer er også i gang. Jeg håber, at alle disse projekter vil være et positivt bidrag til fremme af gennemførelsen det indre marked inden for vores fantastiske europæiske projekt.

  Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker at starte med at takke ordføreren, fru Wallis, for betænkningen om et så vigtigt spørgsmål om europæisk integration i fremtiden. Det er et vigtigt skridt i retning af udviklingen af et fælles område for frihed, sikkerhed og retfærdighed i Europa.

Når vi drøfter forslaget til forordning i dag, skal vi være opmærksomme på behovet for overensstemmelse mellem de gældende bestemmelser og de efterfølgende bestemmelser. Det er vigtigt at sikre, at sidstnævnte ikke pålægger ekstra byrder eller hindrer den effektive gennemførelse af det indre marked. Bestemmelserne skal derimod virke fremmende på udviklingen. Hr. Medina Ortega har allerede henvist til flere specifikke spørgsmål, herunder de spørgsmål som omhandler miljøbeskyttelse og konkurrence.

Jeg ønsker at understrege, hvor vigtigt det er at sikre, at spørgsmål vedrørende gældende lov overvejes i tilstrækkelig grad, både af partier og domstole, således at den retlige sikkerhed beskyttes. Det vil være nødvendigt med standardisering i nogle tilfælde, herunder i forbindelse med spørgsmål om ærekrænkelser, krænkelser af privatlivets fred og individets rettigheder og fastlæggelse af kompensation i tilfælde af personskade.

Vi skal støtte Parlamentets holdning under førstebehandlingen for at sikre, at forordningen dækker situationer, hvor der eventuelt er en tættere forbindelse med det land, hvor udgivelsen eller formidlingen af oplysninger kan anses for hjemmehørende, f.eks. i relation til oplysninger om ærekrænkelse. Dette opnås med en enkelt bestemmelse, som gælder for alle udgivelser, herunder udgivelser på internettet.

Holdningen vedrørende anvendelse af skadelidtes nationale lov for at fastlægge erstatning i tilfælde af ulykker med personskade, skal også støttes. En sådan tilgang vil fremme den frie bevægelighed for personer inden for det indre marked. Det vil også forhindre en uretfærdig byrde på de sociale sikrings- og bistandsordninger i det land, hvor skadelidte er bosat.

  Piia-Noora Kauppi (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker først og fremmest at takke fru Wallis for hendes velovervejede betænkning og fremragende samarbejde som ALDE-Gruppens koordinator i Retsudvalget.

EU vil med Rom II-forordningen etablere et sammenhængende retsgrundlag, hvad angår forholdet mellem international-privatretlige regler og andre EU-instrumenter. Forordningen skal fremme og ikke hæmme den hensigtsmæssige gennemførelse af det indre marked, især den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Det er meget beklageligt, at drøftelserne med Rådet endnu ikke har givet resultater, men jeg er helt sikker på, at fru Wallis fortsat vil rejse disse spørgsmål i både ALDE-Udvalget og Parlamentet.

Jeg ønsker at rejse to spørgsmål. For det første bør spørgsmålet om krænkelse af privatlivets fred og rettigheder relateret til personlighed, herunder injurier, ikke indgå i anvendelsesområdet for Rom II-forordningen. På grund af manglende regler til beskyttelse af redaktionel uafhængighed vil udeladelse være den eneste løsning, som ikke vil underminere pressefrihed. Det er beklageligt, at Rådet ikke støttede dette ændringsforslag ved førstebehandlingen.

Det andet spørgsmål vedrører principper - ligesom det første spørgsmål - især i forbindelse med artikel 9 i forslaget om kollektive kampskridt og gældende lovgivning, hvormed der skabes specifikke vanskeligheder for den europæiske maritime industri og skibsindustri. Den svenske regering foreslog denne artikel i foråret 2006 med henvisning til Domstolens afgørelse sag C-18/02. Denne sag vedrører spørgsmål om jurisdiktion og valg af lovgivning, når et skib, der sejler under ét medlemsstats flag, boykottes i en anden medlemsstat.

Skibe, der sejler, anløber typisk havne i forskellige lande. Hvis man skal regulere kollektive kampskridt med lovgivningen for de forskellige havne, der anløbes under en rejse, vil de gældende regler altid variere, dvs. forskellige regler vil danne grundlag for lovgyldigheden af de kollektive kampskridt, der iværksættes over for et skib. Det vil være både upraktisk og skabe stor usikkerhed. Normalt reguleres alle interne forhold på et skib i henhold til loven i det land, hvis flag det pågældende skib sejler under. Vi skal derfor ikke overdrage beføjelserne til fagforeningerne, som helt klart vil benytte disse bestemmelser til at afpresse vores speditører og hæmme den europæiske skibsindustris konkurrenceevne.

  Antolín Sánchez Presedo (PSE) . - (ES) Hr. formand! Hr. kommissær, mine damer og herrer, overtrædelse af konkurrencereglerne har eller kan få forskellige virkninger i flere medlemsstater. Hvis retsmyndighederne eventuelt anvender kriteriet om at inddrage lige så mange lovgivninger, som der er berørte lande, kan det komplicere anlæg af erstatningssøgsmål, vanskeliggøre sagsanlæggene og svække konkurrencen.

Som ordfører for betænkningen om anlæg af private søgsmål om erstatningskrav på baggrund af disse, synes jeg, at de fortjener en særskilt behandling, og jeg minder om, at Kommissionen har forbeholdt sig ret til at forelægge forslag, når den igangværende høring er overstået.

Det ændringsforslag, som jeg stillede sammen med fru Berger, og som ordføreren er enig i - hvilket jeg takker hende for - henleder opmærksomheden på denne situation og foreslår, at man giver den sagsøger, som anlægger sagen ved sagsøgtes værneting ret til at vælge lovvalgsregler i forbindelse med sit krav. At åbne for forlig vil gøre det muligt at komme mere i dybden med spørgsmålet og præcisere en passende behandling.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted om et kort øjeblik, kl. 12.00.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  John Attard-Montalto (PSE). - (EN) I lyset af den progressive bevægelse af mennesker, varer og oplysninger på tværs af grænserne er det uhyre vigtigt at fastlægge en fælles identifikation af den lov, der finder anvendelse på forpligtelser uden for kontrakt. Imidlertid er der tilsyneladende forskel på Kommissionens forslag og Retsudvalgets holdning.

Det springende punkt i forbindelse med lovgivningen er, om den kan eksistere side om side med de eksisterende nationale love, eller om den kan erstatte nogle af disse. Retsudvalget mener, at det, der foreslås, ikke vil mindske betydningen af de nationale love, men derimod fremme lovene.

Der skal være en klar skelnen mellem de pågældende love, og når der først er generel enighed om mere ensartethed, skal lovgivningen være altomfattende, og det er vigtigt, at der ikke er mulighed for tvetydighed i den gældende lov.

Det forholder sig tydeligvis således, at der er en fejl i Rom-konventionen af 1980, som blev videreført i Bruxelles, og selv om den gældende lov om forpligtelser uden for kontrakt er håndteret tilfredsstillende, skal de relevante disputter stadig afklares.

Det andet vigtige punkt vedrører indholdet. Der er tilsyneladende forskellige tilgange til de forpligtelser uden for kontrakt, som skal være omfattet af lovgivningen. F.eks. hører miljøspørgsmål under national lovgivning, hvorimod det oprindelige forslag har et bredere anvendelsesområde.