Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2112(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0449/2006

Forhandlinger :

PV 17/01/2007 - 12
CRE 17/01/2007 - 12

Afstemninger :

PV 18/01/2007 - 9.9
CRE 18/01/2007 - 9.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0009

Forhandlinger
Torsdag den 18. januar 2007 - Strasbourg EUT-udgave

10. Stemmeforklaringer
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er stemmeforklaringer.

 
  
  

Betænkning af Ribeiro e Castro (A6-0469/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for vores portugisiske kollega José Ribeiro e Castros glimrende betænkning om forslag til lovgivningsmæssig beslutning om forslag til Rådets afgørelse om ændring af Cotonou-aftalen, som blev indgået i marts 2000 mellem gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-staterne) og Den Europæiske Union, i forbindelse med den revision, der foretages hvert femte år.

Den nye procedure for den politiske dialog, styrkelsen af parlamenternes rolle, henvisningen til Den Internationale Straffedomstol, det regionale samarbejde, henvisningen til millenniumudviklingsmålene og samarbejdet om bekæmpelse af masseødelæggelsesvåben gør denne revision vigtigere, end man skulle tro. Endvidere er der takket være det kompromis, der blev fundet i Det Fælles Råd AVS-EU i juni 2006, indgået en finansieringsaftale, ifølge hvilken der afsættes 26 milliarder euro til perioden 2008-2013, hvilket lover godt for EU's rolle som en af AVS-staternes partnere.

 
  
  

Betænkning af Jarzembowski (A6-0475/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte i alt væsentligt for hr. Jarzembowskis udmærkede betænkning om indstilling ved andenbehandling af ændring af direktiv fra 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner og ændring af direktiv fra 2001 om jernbaneinfrastruktur (tredje jernbanepakke). Det er vigtigt at indføre øget konkurrence inden for jernbanepersonbefordringen i forlængelse af det, der helt berettiget er sket på godsområdet. Det er en forudsætning for at kunne udvide tjenesterne til en rimelig pris.

Imidlertid gik jeg i lighed med min politiske gruppe, UMP, ikke ind for liberalisereringstakten for medlemsstaternes interne trafik, da den er for voldsom til at åbne mulighed for, at de traditionelle operatører kan forberede sig på konkurrencen. Jeg håber, Europa-Parlamentet under forligsproceduren finder frem til et acceptabelt kompromis, som hurtigt kan føre denne sektor fra planøkonomi til social markedsøkonomi. Udvikling af jernbanepersonbefordringen til rimelig pris, i øvrigt i lighed med godstransporten, er en nødvendig forudsætning for, at det indre marked i økonomisk henseende fungerer, udvikles og er konkurrencedygtigt, hvilket skaber velfærd og udgør en samfundsmæssig nødvendighed for borgerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemmer for Jarzembowski-betænkningen om udvikling af Fællesskabets jernbaner. Jernbanenettet i den del af Det Forenede Kongerige, hvor jeg kommer fra, er af afgørende betydning for forbindelsen til London og resten af Det Forenede Kongerige, især fra Devon og Cornwall, hvor vejene er smalle og trafikerede, hvor der er risiko for flaskehalse flere steder, og hvor lufthavnen er lille. Imidlertid trues området af kysterosion og den stigende vandstand, som til slut vil afskære forbindelsen i Dawlish i Devon.

Jeg bifalder hr. Barrots vilje til at undersøge, hvordan Kommissionen kan hjælpe i denne sammenhæng, og hvis det lykkes, vil det være en meget praktisk demonstration af de fastlagte principper.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Traktatens bestemmelser om transportsektoren omhandler international transport, adgangsbetingelser for transportvirksomheder, som ikke er hjemmehørende i en medlemsstat, og endelig transportaktiviteter inden for det indre marked. Hvorfor skulle EU beskæftige sig med lokal, regional eller national transport inden for et enkelt land, såfremt strukturen ikke påvirker samhandelen inden for det indre marked? Jarzembowski-betænkningen går for vidt i bestræbelserne for at få gennemført en altomfattende liberalisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Endnu en gang oplever vi, at den ultraliberale ideologi, der forfægtes i Bruxelles, gør sig gældende i forbindelse med den tredje jernbanepakke.

Det drejer sig om at sætte fart i liberaliseringen af den internationale personbefordring med jernbane frem til 2010 og den nationale trafik frem til 2017.

Accepterer man, at målet kan hellige midlerne, må man beklage, at det er beskedne midler og forholdsregler, der bringes på banen i denne sag for at undgå, at virksomheder og ansatte inden for jernbanesektoren, som i øjeblikket er beskyttet ved at være en del af den offentlige sektor, udleveres til uhæmmet konkurrence på det globale jernbanemarked.

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet synes ikke at have uddraget nogen lære af privatiseringen af de britiske jernbaner i 1993, som indebar en mangedobling af antallet af togulykker, forsinkelser, forringelse af infrastrukturerne, takstforhøjelser og afskedigelse af togpersonale, idet sidstnævnte berørte omkring 50 % af samtlige ansatte. I dag er der således i Storbritannien mange, som kæmper for renationalisering af jernbanerne.

Der må ikke eksistere et sådant Europa. Der må ikke skabes et Europa på bekostning af sikkerheden, beskæftigelsen og de faglige kvalifikationer. Vi afviser en sådan tankegang, som er unational og ødelæggende for den nationale beskæftigelse, og som systematisk sikrer udenlandske aktører forrang.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi beklager, at Europa-Parlamentets flertal har stemt imod vores forslag om at forkaste et direktiv, hvis eneste formål er at fremme liberalisering og privatisering af personbefordringen med jernbane mellem EU's medlemsstater.

Selv om visse af Parlamentets mere graverende ændringsforslag ikke har fået det nødvendige flertal til at kunne vedtages – f.eks. om allerede nu at fastsætte 2017 som frist for liberalisering af den nationale godstransport – har Parlamentets flertal med de portugisiske socialdemokraters og borgerliges stemmer endnu en gang støttet liberaliseringen af jernbanerne i EU, nu i den tredje lovgivningspakke.

Denne liberalisering er et led i den såkaldte Lissabon-strategis neoliberale retningslinjer, hvis formål på sigt er at privatisere denne og andre offentlige tjenester, hvor det må beklages, at den portugisiske regering har gentaget sin "støtte til liberaliseringen af jernbanetransporten", som det fremgår af dens erklæring af 24. juli 2006.

Vi for vores del vil fortsat forsvare de offentlige jernbaner, en sektor af strategisk betydning for Portugals socioøkonomiske udvikling, og arbejdstagernes og befolkningernes rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) I forlængelse af vedtagelsen af den anden jernbanepakke, som vedrørte godstransport, foreslår Kommissionen intet mindre end total liberalisering af alle internationale og nationale personbefordringstjenester senest i henholdsvis 2010 og 2017.

Denne tiltagende ultraliberalisme gør sig gældende, samtidig med at der stilles spørgsmålstegn ved, om liberaliseringen af jernbanegodstransporten er levedygtig i Frankrig. I december 2006 fastslog de franske statsbaner, SNCF, at der til trods for europæiske foranstaltninger til reduktion af landevejstrafikken havde været tale om et mængdemæssigt voldsomt fald i jernbanegodstransporten.

Hvilke konsekvenser får den tredje jernbanepakke? Vi styrer direkte imod en, i øvrigt forventelig, fiasko i økonomisk og social henseende. De europæiske ledere burde have været forberedt herpå, om ikke andet ved at erindre sig de katastrofale erfaringer, man gjorde i forbindelse med liberaliseringen af de britiske jernbaner i 1993. Lad os ikke begå de samme fejl ved at give en unational tankegang forrang på bekostning af den nationale beskæftigelse, og lad os bevare de forenede franske jernbaner.

Ved liberaliseringen af jernbanerne sættes sikkerheden på spil. Vi får for mange private aktører inden for samme jernbanenet. Sikkerheden bør altid have forrang frem for blot og bar forrentning af investeret kapital. Jernbanerne spiller en afgørende rolle og bør set i lyset heraf fortsat være en offentlig tjeneste, som naturligvis skal være levedygtig, men først og fremmest sikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Noëlle Lienemann (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for tilbagetrækning af denne betænkning, da det er påtrængende nødvendigt at bringe liberaliseringen og dereguleringen af offentlige tjenester til ophør, især når det gælder passagerbefordringen. EU bør i øvrigt, når man ikke ønsker at gennemføre en offentlig undersøgelse af forholdene, være klar over de negative konsekvenser af den politik, der føres, og borgernes stigende modstand.

Vi kan ikke acceptere nogen som helst yderligere åbning for konkurrence, så længe der ikke foreligger et rammedirektiv om offentlige tjenester, som yder sikkerhed for lige rettigheder regionerne imellem og behørig fysisk planlægning, takstpolitikker, som sikrer hårdt tiltrængte udligninger, og de fornødne fremtidige investeringer, som sikrer moderne infrastrukturer af høj kvalitet.

Alt tyder på, at sikkerheden og betjeningen med jernbaneforbindelser, især hvor en sådan tjeneste er mindre rentabel, vil være nedadgående i Europa. Dette vil være i strid med målsætningen om effektivt at bekæmpe drivhuseffekten og vil bidrage til øget ulighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Det er forkert, at Europa pålægger alle medlemsstater, hvordan de skal tilrettelægge deres nationale jernbaner. Det er udmærket, at konkurrence på jernbanerne i Tyskland resulterer i bedre service, lavere priser og ordentlig sikkerhed, men dette behøver ikke falde heldigt ud for jernbanenettet i Belgien.

I mange lande er der grund til utilfredshed over jernbanernes service. Derfor ønsker jeg en undersøgelse af fordelene og ulemperne ved konkurrence inden for jernbanerne. Gode og dårlige erfaringer med privatisering af jernbaner skal vurderes for at finde ud af, hvilke former for liberalisering der fungerer, og hvilke der ikke gør det.

Ingen beder om den slags liberalisering i dag, hverken fagforeningerne, forbrugerorganisationerne eller sammenslutningen af europæiske jernbaneselskaber. Jeg ville gerne have haft, at denne betænkning som planlagt var behandlet sammen med Erik Meijers betænkning, således at der kunne aftales ordentlige procedurer for, at medlemsstater får lov at tildele et bestemt selskab dele af nettet inden for rammerne af kontrakter om offentlige tjenesteydelser. Dette ville muliggøre, at én tjenesteyder fik en koncession for en vis periode, men med en nøje defineret liste med krav om optimal service, sikkerhed og miljøbeskyttelse.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg besluttede at stemme for forkastelse af Rådets fælles holdning, som støttes af Jarzembowski-betænkningen. Den fælles holdning godkender i virkeligheden tidsplanen for liberalisering af den internationale personbefordring senest i 2010.

Jeg er afgjort modstander af denne liberalisering, som, i modsætning til hvad de glødende tilhængere af markedskræfternes frie spil hævder, ikke vil skabe en bedre og billigere tjeneste. Liberaliseringen bringer de offentlige tjenester, der ydes i medlemsstaterne, i fare. Langt størsteparten af brugerne, som nu betegnes kunder, vil opleve takststigninger og tjenester af ringere kvalitet. Landdistrikterne bliver endnu en gang de store tabere i denne proces.

Ydermere bringer liberaliseringen jernbanevirksomhederne i de små medlemsstater i fare og vil have negativ indvirkning på jernbanepersonalets arbejds- og beskæftigelsesvilkår overalt i EU.

Jeg har således med det formål at forsvare de offentlige tjenester, brugerne og jernbanepersonalet overalt i EU stemt for forkastelse af den fælles holdning og imod de ændringsforslag, som støtter en sådan liberalisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Gensidige principper skal respekteres, og muligheden for at føre passagerer over nationale grænser er vigtig. Medlemslandene skal dog selv have lov til at bestemme, om den nationale togtrafik skal privatiseres. Privatiserede jernbaner, som ikke integreres med de respektive landes baner, har ofte fungeret dårligt og ofte ført til øgede omkostninger for skatteyderne (f.eks. i Storbritannien).

Derfor vælger jeg at støtte Rådets fælles holdning, som er mindre vidtrækkende, og stemmer altså nej til Parlamentets ændringsforslag.

 
  
  

Betænkning af Savary (A6-0480/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for hr. Savarys glimrende betænkning, som omhandler indstilling ved andenbehandling om vedtagelse af direktiv om certificering af lokomotivførere på jernbanenettet i Fællesskabet.

Jeg deler den anskuelse, at der bør skelnes mellem ordningen for lokomotivførere og ordningen for andet togpersonale. Det er endvidere vigtigt, at der hurtigt etableres en europæisk certificeringsproces for lokomotivførere, således at certificeringen er på plads, samtidig med at jernbanegodstransporten udvikler sig på et konkurrencepræget marked i takt med den økonomiske liberalisering af denne sektor. Disse hensyn sikrer kvaliteten og dermed sikkerheden. Jeg håber, Det Europæiske Råd vil vide at tage højde herfor.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Selv om det er vigtigt, hvordan togpersonalet – særlig lokoførerne – skal certificeres, indgår dette spørgsmål som led i den liberalisering af jernbanerne, som EU's institutioner, både Rådet (regeringerne), Kommissionen og Europa-Parlamentets flertal, ønsker at fremme, idet sidstnævnte udviser den største iver.

Trods enkelte positive forslag, hvad angår arbejdstagernes rettigheder og tekniske aspekter, er det vigtigt at have for øje, at disse foranstaltninger er et led i den igangværende privatiseringsbølge og ikke har serviceforbedring som formål.

Dertil kommer en række uafklarede spørgsmål. Det gælder de store transnationale virksomheders mulighed for at "importere" deres ansatte til at operere i et givet land, og hvordan disse i "den fri adgangs" og "konkurrenceevnens" navn skal konkurrere med de lokalt ansatte, hvilket kan betyde ugunstige aftaler for arbejdstagerne og opmuntre til "social dumping". Det gælder sikkerheden for, at disse arbejdstageres erhvervede rettigheder overholdes, og det gælder endvidere, at det er Kommissionen og agenturet, der definerer den model og de krav, som medlemsstaterne skal følge, og ikke omvendt, dvs. under hensyntagen til nationale love og bestemmelser, som de øvrige medlemsstater anerkender.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Passagerer skal have gode rettigheder, men her bliver der tale om overdreven detailregulering på EU-plan. Forslaget ligger på et niveau, som er langt under gældende svensk godtgørelsesret. Parlamentets forsøg på ud over de internationale transporter - hvor det er logisk, at EU blander sig - også at inkludere strengt lokale eller nationale transporter er unødig overregulering. Desuden er der risiko for, at disse regler kommer til at betyde et nedadgående pres på de svenske godtgørelsesbetingelser, hvilket vil kunne forringe passagerernes muligheder for at tage en taxa eller en bus, hvis toget er forsinket.

 
  
  

Betænkning af Sterckx (A6-0479/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg støttede ændringsforslag 65, fordi dette spørgsmål ikke behandles tilstrækkeligt i Rådets fælles holdning. Det er nødvendigt løbende at tilpasse jernbanestationer og rullende materiel for at sikre adgang for handicappede og bevægelseshæmmede personer. Den gradvise forbedring af eksisterende infrastrukturer og rullende materiel er helt nødvendig på grund af holdbarheden deraf. Der er endvidere et stort antal potentielle passagerer, som vil kunne benytte sig af jernbanetransport, hvis der var adgang dertil.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning bør analyseres i sammenhæng med EU's jernbanepolitik – for hvilken Kommissionen allerede har fremlagt tre lovgivningspakker over de senere år – hvis eneste formål er at færdiggøre den teknisk-juridiske ramme for en trinvist gennemført total liberalisering af jernbanerne, dvs. deres overdragelse til de store private interesser, hvilket vil betyde, at medlemsstaternes strategiske offentlige virksomheder opløses.

Dette forslag til forordning om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser indgår og skal forstås i denne sammenhæng. Betænkningen sigter derudover på at udvide direktivets anvendelsesområde, så det ikke blot omfatter internationale, men også nationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser, definere passagerinformationer og erstatninger på grund af forsinkelse, ulykke eller død og sikre, at dette transportmiddel kan benyttes af handicappede.

Med andre ord defineres passagerernes rettigheder inden for rammerne af en række tiltag, der underminerer deres grundlæggende rettigheder til offentlig transport af høj kvalitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen på grund af den stigende anvendelse af passagertransport i EU. Endvidere skal jernbaneoperatørerne være underlagt enkle regler og forpligtelser, selv om der etableres en helt klart mere bæredygtig jernbanestruktur, især gennem den finansielle støtte til transeuropæiske net. Især "forsvinder" passagerernes rettigheder ofte i forhandlingerne om mere praktiske transportoperationer. Derudover er passagererne på grund af monopolproblemet i relation til bestemte jernbaneforbindelser, f.eks. jernbaneforbindelsen til Kanaltunnelen (CTRL), afhængige af et enkelt selskab. I lyset af det stigende antal internationale jernbanepassagerer forestiller jeg mig, at visse selskaber/operatører stadig har brug for styring fra tilsynsmyndighederne for at sikre en ensartet og retfærdig tilgang.

 
  
MPphoto
 
 

  Evangelia Tzampazi (PSE), skriftlig. - (EN) Hvad angår indstillingen ved andenbehandlingen om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om internationale jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (Sterckx-betænkningen) ønsker jeg at klarlægge, at medlemmerne af PSE-Gruppens græske delegation (Arnaoutakis Stavros, Beglitis Panagiotis, Matsouka Maria, Lambrinidis Stavros og Tzampazi Evangelia) undlod at stemme om ændringsforslag 59 og 69, ifølge hvilke: "Alle tog, inklusive internationale tog og højhastighedstog, skal give passagererne mulighed for mod betaling at medtage barnevogne, kørestole, cykler og sportsudstyr i multirum, der er specielt beregnet til dette".

Selv om vi er enige i gennemførelsen af dette parameter med hensyn til de øvrige redskaber, hvad angår kørestole, skal det imidlertid tages med i betragtning, at kørestole ikke blot er et redskab for en handicappet person, men faktisk fungerer som en del af den handicappedes krop. Ud fra denne betragtning bør der ikke opkræves yderligere betaling for disse personers transport.

Vi undlod derfor fra at stemme om ændringsforslag 59 og 69, hvorved vi støtter handicappede personers ret til at rejse uden at betale ekstra.

 
  
  

Betænkninger af Jarzembowski (A6-0475/2006), Savary (A6-0480/2006) og Sterckx (A6-0479/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Gilles Savary (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg glæder mig over, at Europa-Parlamentet har handlet fornuftigt og afvist liberaliseringen af jernbanenettet og de nationale jernbanenet.

Personligt ser jeg meget positivt på liberaliseringen af nettene, og jeg hører afgjort til dem, som støtter opbygningen af et Europa uden grænser på jernbaneområdet, hvilket rent faktisk forudsætter, at de nationale monopoler brydes. Når dette er sagt, må jeg tilføje, at den måde, hvorpå Kommissionen foreslår denne liberalisering gennemført, efter min opfattelse er uacceptabel. Der er udelukkende tale om en kamp på frister og datoer, hvilket naturligvis vil bevirke, at jernbanesektoren koncentreres på nogle få store selskaber, mens mange nationale virksomheder forsvinder. Vi vil se et slagsmål om de mest rentable markedssegmenter, altså højhastighedsstrækningerne, og sandsynligvis bliver det meget vanskeligt at få finansieret budgetposter, som vedrører fysisk planlægning.

Jernbaneforbindelser omfatter også regionaltog og fjerntrafik, som ofte er underskudsgivende, og som finansieres af det, der i dag udgør den internationale fjerntrafik. Det bekymrer mig meget, at man ikke for alvor har taget hensyn til dette aspekt. Hvordan får man finansieret de små jernbanelinjer, som ofte er særdeles nyttige, når man, hvad angår finansiering og fortjenstmarginer, vil udsulte jernbanevirksomhederne ved at åbne for international konkurrence? Det er et spørgsmål, vi skylder at besvare. Vi har frist indtil 2010, og jeg håber personligt, at finansieringen af offentlige tjenester og budgetposter vedrørende fysisk planlægning snart bliver sat på dagsordenen her i Europa-Parlamentet.

 
  
MPphoto
 
 

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Mens besparelserne fortsætter, og både jernbanernes regionale tjenester og internationale forbindelser hele tiden forringes, kræver alle politiske strømninger nu, at jernbanerne overtager mere passagerbefordring og mere fragttransport ved at bruge samme fremgangsmåde som ved fragttransport ad landevej og lavprisselskaber inden for luftfarten. De adskiller forvaltningen af skinnerne og udførelsen af tjenesteydelserne og håber, at private selskaber fører til lavere priser, kundevenlig optræden og tiltrækning af flere kunder. Jeg tror ikke, at denne fremgangsmåde i sidste instans vil føre til, hvad man nu forventer. Der vil blive fokuseret på at nedbringe omkostningerne gennem lukning af ruter, udtynde tjenesteydelserne, forhøje taksterne og slippe af med de mange tabgivende kunder.

Hr. Jarzembowskis liberaliseringsplaner kompenseres utilstrækkeligt af hr. Savarys og hr. Sterckx' betænkninger. Savary-betænkningen er presserende for at mindske de tekniske problemer, der er opstået siden elektrificeringen, med grænseoverskridende tog. Sterckx-betænkningen afviser muligheden for at tvinge jernbaneselskaberne til at gøre grænseoverskridende tjenesteydelser bedre tilgængelige og opretholde disse. Kun for handicappede betyder det en forbedring.

 
  
  

Betænkning af Wallis (A6-0481/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for fru Wallis' glimrende betænkning, som omhandler indstilling ved andenbehandling med henblik på vedtagelse af forordningen om forpligtelser uden for kontraktforhold.

Sædvanligvis vil forpligtelser uden for kontraktforhold være omfattet af loven i det land, hvor skaden eller tabet er lidt. Følger man denne betænkning, åbnes der imidlertid mulighed for, eksempelvis hvor der er tale om personskade som følge af en trafikulykke, at lade loven i skadelidtes land finde anvendelse. Med denne holdning bliver det muligt, uagtet de komplekse situationer, at sætte personerne i en situation, hvor de er stillet på samme måde som før ulykken. Tilbage står at finde et kompromis, hvad angår godtgørelse i forbindelse med skader som følge af ærekrænkelser fra mediernes side. Europa-Parlamentet ønsker, at loven i det land, mediet primært er rettet mod, bør finde anvendelse, eller, hvis det er tydeligt, at dette kriterium ikke lader sig anvende, loven i det land, hvori den redaktionelle kontrol udøves. Kompromisarbejdet bliver ikke nemt.

 
  
MPphoto
 
 

  Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Wallis-betænkningen, A6-0481/06, indeholder forslag om lovvalg i forbindelse med sager om krænkelse af privatlivets fred og individets rettigheder, ifølge hvilke sagen skal afgøres i det land, hvor skaden er sket. Vi stemmer imod disse forslag, da de vil betyde indskrænkninger for den svenske lovgivning om ytrings- og pressefrihed, fordi f.eks. en svensk avis vil kunne blive sagsøgt i andre lande på grundlag af andre lovgivninger end den, der gælder i det land, avisen udgives i.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Den såkaldte Rom II-forordning udmærker sig ved at ville lette behandlingen af grænseoverskridende tvister ved at lade en række situationer være omfattet af hovedreglen, ifølge hvilken forpligtelser uden for kontraktforhold er omfattet af loven i det land, hvor skaden eller tabet er lidt.

Vi støtter således harmoniseringen af lovvalgsreglerne, idet det er den eneste måde, hvorpå vi kan styrke retssikkerheden. Det forudsætter dog, at reglerne er klare og præcise, hvilket langtfra altid er tilfældet.

Hvad angår spørgsmålet om trafikulykker, men også når der er tale om ærekrænkelser eller krænkelse af privatlivets fred fra skrevne eller audiovisuelle mediers side, peger de foreslåede forskrifter i retning af beskyttelse af ofrene især ved at gøre det nemmere for disse at opnå skadeserstatning.

Pressefriheden og ytringsfriheden bør sikres, men disse friheder må ikke i urimelig grad begrænse de implicerede personers rettigheder.

Denne betænkning fastsætter garantier ved vedtagelse af standardforskrifter med hensyn til lovvalg. Vi stemmer for.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Rom II-betænkningen, som Europa-Parlamentet har stemt for i dag, indeholder to punkter, som er i strid med den svenske lovgivning om pressefrihed. Desværre var det ikke muligt at stemme nej til de ændringsforslag, som indeholdt de aktuelle punkter, eftersom de indgik i en større blok. Jeg valgte at stemme for betænkningen, men er modstander af ændringsforslag 9 og 19, punkt 7a.

 
  
  

Dødsdomme over lægepersonalet i Libyen (B6-0024/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Димитър Стоянов (ITS). – Аз гласувах "за" това предложение, но пред себе си имам един текст, който е изпълнен с тежък изказ. В него няма нищо, което реално да се казва. Тази резолюция трябваше да бъде приета преди осъждането на българските медицински сестри на смърт, а не сега постфактум. И защо, когато бяха осъдени, висшите представители на Съюза се правеха, че са паднали от небето и че за осем години те не са разбрали, че има такова нещо. Или може би им беше по-лесно да си затварят очите, защото европейските държави въртят една много хубава търговия с Либия.

Искам да Ви кажа, уважаеми колеги, че ние сме изправени съвсем очевидно пред един тежък диктаторски режим. И с такъв режим единственият начин, по който може да се справяш, е с решителност, твърдост и непоколебимост. Затова аз настоявам, всички европейски държави да прекратят незабавно търговските си отношения с Либия, което ще бъде оказване на истински натиск върху тази тоталитарна държава.

В заключение, бих искал да кажа, че ако това не стане, това ще означава, че в Европа се е открил нов вид програма - "петрол срещу човешки животи".

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for beslutningsforslaget for at støtte de personer, som de umenneskelige libyske myndigheder har behandlet så uretfærdigt. Jeg tager imidlertid afstand fra kravet i beslutningsforslaget om et globalt forbud imod dødsstraf. Dødsstraf kan efter min opfattelse være relevant og nødvendig i nogle situationer, hvor der er fuldt ud pålidelige og retfærdige retlige processer med alle appelmuligheder. Det findes helt tydeligt ikke i Libyen.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for beslutningsforslaget, som er stillet af de politiske grupper, som fordømmer den dom, der er afsagt af den libyske straffedomstol. Domstolen fandt fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge skyldige og dømte dem til døden for forsætligt at have indsprøjtet hiv-virus i næsten 500 børn. Beslutningsforslaget giver mig anledning til at gentage min stærke modstand mod dødsstraf. Afskaffelse af dødsstraf bidrager til at fremme respekten for menneskets værdighed og fremme beskyttelsen af menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi har stemt for denne beslutning, fordi vi er imod dødsstraf. Derfor tager vi også afstand fra den libyske domstols afgørelse om, at fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinesisk læge skal henrettes ved skydning, og bekræftelsen af denne dom den 19 december 2006.

Vi udtrykker ligeledes vores dybe bekymring over de argumenter, der lå til grund for de tiltaltes dom, og den behandling, som de blev udsat for, mens de var i varetægtsfængsel.

Vi gentager vores modstand mod dødsstraf og påpeger, at dens afskaffelse styrker den menneskelige værdighed og fremmer menneskerettighedernes gradvise udvikling, hvorfor vi ønsker dødsstraffen afskaffet over hele verden.

Vi tilslutter os også opfordringen til de kompetente libyske myndigheder om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at ændre og annullere dødsdommen og bane vejen for en snarlig løsning af sagen på et humanitært grundlag.

 
  
MPphoto
 
 

  Joseph Muscat (PSE), skriftlig. - (MT) Jeg stemmer for beslutningen, fordi den i store træk afspejler min holdning til dødsstraf uanset omstændighederne.

Det vil efter min opfattelse være meget kedeligt, hvis de mange års indsats, som mange lande har ydet, herunder Malta, for at mindske afstanden mellem Libyen og det internationale samfund, har været forgæves. Denne sag viser, at det er nødvendigt at etablere en bedre dialog mellem de to parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Den proces, hvor fem bulgarske sygeplejersker og en palæstinensisk læge er blevet dømt til døden, er bevis på, at visse stater ikke tøver med at tage udenlandske statsborgere som gidsler.

Hvor meget vi end undersøger sagen, peger alting på, at de dødsdømte ikke er skyldige i det, som de anklages for. Alligevel er sagerne blevet ført. Den eneste forklaring er, at disse udenlandske statsborgere bruges til indenrigs- og (eller) udenrigspolitiske formål.

I et land, der ikke er et demokrati eller blot en retsstat, kan det ikke overraske. Endvidere forholder det sig nu sådan, at fem af de dømte siden 1. januar er EU-borgere, hvorfor vi må gøre, hvad vi kan for at forsvare retfærdighed og respekt for almindelige retsprincipper i denne sag.

Libyen, der i dag er en stat af den art, som landet hele tiden har været, men med en af realpolitiske hensyn anderledes adfærd, må forstå, at vi ikke acceptewrer, at disse dømte bruges som gidsler i Libyens politiske spil.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De libyske myndigheders dødsdom over de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge er barbarisk og forværrer den tragedie, som kendetegner disse personers uretfærdige fængsling i de sidste otte år. Vi har været blandt de største fortalere for frigivelsen af sygeplejerskerne og lægen.

Desværre og stik imod mine råd har De Grønne og den yderste venstrefløj insisteret på at inkludere et punkt i beslutningen om det bredere principielle spørgsmål om modstand imod dødsstraf. Selv om mange af os stemte imod dette punkt, er det stadig en del af den tekst, som vi ellers har støttet fuldt ud. Mange af de konservative medlemmer, herunder undertegnede, er ikke principielt modstandere af dødsstraf. Tværtimod ønsker vi at få genindført dødsstraf under visse meget særlige og strengt kontrollerede omstændigheder. Vi ønsker derfor at gøre det klart, at vores støtte til denne fremragende beslutning på ingen måde betyder, at vi tilslutter os punkt 2.

 
  
  

Betænkning af Romeva i Rueda (A6-0439/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker at takke min kollega, hr. Romeva i Rueda, for årsberetningen. Jeg var for over 10 år siden ansvarlig for den første årsberetning om dette emne i Udenrigsudvalgets daværende underudvalg om sikkerhed og afvæbning.

Et af spørgsmålene på det pågældende tidspunkt omhandlede det mislykkede forsøg på at oprette et fælles europæisk våbenmarked, som medførte en situation, hvor opdelte nationale markeder tilskyndede til eksport. Dette i sig selv betød, at de europæiske våben havnede i forkerte og meget ufornuftige hænder, og, som vi desværre har oplevet for ganske nylig, er vores egne våben kommet i de forkerte hænder i Irak.

Et andet spørgsmål var det manglende retsgrundlag for vores adfærdskodeks for våbeneksport, til dels fordi visse medlemsstater ikke ønsker, at deres sælgere hæmmes af de globale våbenmarkeder.

Hr. Romeva i Ruedas betænkning viser, at vi stadig slås med samme problemer. Jo længere vi venter med at finde en løsning, jo mere ulykke vil våbenmarkedet medføre globalt, og jo mere vil det koste os i ineffektivitet, flygtninge og asylansøgere, som er en følge af de unaturlige katastrofer, som vi i sidste ende har ansvaret for.

 
  
MPphoto
 
 

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Initiativbetænkningen om Rådets syvende og ottende årsberetning om Den Europæiske Unions adfærdskodeks for våbeneksport er netop vedtaget med stort flertal. Jeg vil gerne komplimentere ordføreren, som har leveret et stykke arbejde af høj kvalitet og formået at skabe enighed om denne tekst.

I betænkningen understreges det, at der er behov for at få vedtaget adfærdskodeksen som fælles holdning, dels for at styrke dens retsvirkning, hvad angår kontrol med våbeneksporten, og dels for at opnå harmonisering af landenes nationale lovgivning på området.

Betænkningen indeholder samtidig en opfordring til, at EU og medlemsstaterne støtter vedtagelsen af en international traktat om våbeneksport i FN, hvilket jeg finder fornuftigt.

Ydermere omfatter betænkningen nogle nødvendige præciseringer vedrørende indholdet og rækkevidden af adfærdskodeksen og et helt berettiget forslag om at anvende respekten for menneskerettighederne som et generelt kriterium i forbindelse med våbeneksport.

EU bør, i højere grad end på noget andet tidspunkt, gøre sit yderste for at fremstå som en ansvarlig global aktør, som er anerkendt for sin indsats for ikkespredning af våben. Våben er kilden til talrige konflikter og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for betænkningen. Jeg bifalder især Parlamentets ønske om, at EU skal fremme udarbejdelsen af en international traktat om våbenhandel. Vi anerkender, at udgifter til våben vil være en afvigelse fra opfyldelsen af Millennium-målsætningerne. Ingen lande skal kunne tjene på ulykke og krænkelser af menneskerettighederne, som vi f.eks. oplever det i Darfur. Lande, der kender til diplomati, bør ikke tjene på at bidrage til konflikten. Som det er fastsat i betænkningen, skal vi finde bedre metoder til at sikre, at det endelige anvendelsesformål i forbindelse med vores licensordninger rent faktisk også opretholdes, og at de pågældende våben ikke omdirigeres til regimer eller oppositionsgrupper til umenneskelige formål.

Jeg bifalder endvidere henvisningen til eksportkreditgarantier, men ønsker at betænkningen var mere vidtrækkende på dette område. Medlemsstaterne skal ikke undertegne våbensalg. Dette repræsenterer som minimum konkurrenceforvridning og kan føre til korruption. Men det kan desværre også øge tilbagebetalingerne af gæld og - som vi har oplevet i Tanzania for nylig - gøre det vanskeligere for fattige lande at investere i sundhed, uddannelse og reel bæredygtig udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Overvågningen af våbeneksport skal varetages af de respektive medlemslande gennem deres nationale lovgivning samt i FN-regi. Jeg modsætter mig afgjort planerne om evt. at oprette et EU-agentur for kontrol af våbeneksport. Betænkningen handler om at skabe en bindende adfærdskodeks for våbeneksport i EU-regi. Det foreslås, at et nyt EU-organ for kontrol af medlemslandenes eksport bliver indført. Uanset hvilket principielt syn man anlægger i denne sag, er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om dette fører til en mere restriktiv politik, hvilket er formålet. Samtidig presser Det Europæiske Forsvarsagentur på for en yderligere samordning og liberalisering af medlemslandenes eksportpolitik. Jeg mener, at FN, med tanke på dets erfaring, viden og globale rækkevidde, er bedst egnet til at udøve pres på det globale nedrustningsarbejde og sikre, at den bedst mulige adfærdskodeks efterleves.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Våbenindustrien er ikke pr. definition mere beskidt eller mere korrupt, men dens adfærd har særlig let ved at blive det.

Jeg mener derfor, at vi må underkaste de offentlige og private aktørers adfærd nøje overvågning, så lovgivningsmæssigt og andet pres kan få fornøden effekt.

Jeg har længe ment, at adfærdskodeksen skal være juridisk bindende, hvilket jeg fastholder.

Så er der endelig Kina. Vi har denne debat hvert eneste år. Kina giver ingen som helst sikkerhed for – tværtimod – at det militære materiel benyttes i overensstemmelse med vores betingelser. Det alene ville være et tilstrækkeligt argument. Hertil kommer, at denne internationale aktørs stadig større betydning, indebærer, at vi bør søge at gøre landet til en partner i bestræbelserne for en mindre voldelig og konfliktpræget verden. Det opnår vi ikke ved at give efter af økonomiske grunde. I visse tilfælde kan det være den rette vej, men her er det ikke.

Til slut beklager jeg, at betænkningen er udtryk for, at det, der ikke bør blandes sammen, alligevel bliver det, ved at Kina, Colombia, Etiopien, Eritrea, Indonesien, Nepal og Israel behandles under ét.

 
  
MPphoto
 
 

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om meget af indholdet i Romeva-betænkningen ikke er kontroversielt, understreges behovet for en retligt bindende adfærdskodeks for europæisk våbentransport i betænkningen samt en udvidelse af EU's beføjelser. Vi bør i stedet fokusere på en international traktat med særligt fokus på de lande, der fortsat forsyner terrorister og oprørere, og som tilsyneladende slipper uden om den kritik, der altid rettes mod de vestlige demokratier. Vi har derfor undladt at stemme for beslutningsforslaget.

 
  
  

Betænkning af Hedkvist Petersen (A6-0449/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Philip Bradbourn (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De konservative medlemmer finder, at trafiksikkerhed er et meget vigtigt spørgsmål, men kan ikke støtte betænkningen, fordi den indeholder et forslag om fælles foranstaltninger for hele EU gennem harmoniseringsprocesser frem for regeringssamarbejde om et begrænset antal tværnationale EU-foranstaltninger. Geografiske hensyn, tradition og kultur spiller også ind, og da Det Forenede Kongerige allerede er blandt de lande, der har den største trafiksikkerhed, ser vi ingen grund til, at mange af foranstaltningerne skal træffes på EU-plan.

 
  
MPphoto
 
 

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt imod denne betænkning og imod en række ændringsforslag, da Europa-Parlamentet handler i modstrid med subsidiaritetsprincippet, når man vil kræve, at politiet overalt i Europa håndhæver de samme forskrifter. Disses effektivitet er i øvrigt langtfra godtgjort.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Ewa Hedkvist Petersens betænkning påviser de fremskridt, der er sket, hvad angår trafiksikkerhed og nedbringelse af antallet af trafikulykker. Antallet af trafikdræbte i Europa er således reduceret med 17,5 % i perioden 2001-2005. Det kan vi kun glæde os over. Men det er klart, at det ikke er tilstrækkeligt, eftersom der stadigvæk registreres 40.000 trafikdræbte hvert år i EU.

De mange forslag, der her stilles vedrørende trafiksikkerheden, er, forbavsende nok, ikke udelukkende af strafferetlig karakter, sådan som det er tilfældet i Frankrig. De drejer sig især om uddannelse, bilparkens kvalitet og vejinfrastrukturernes stand. Vi tilslutter os disse forslag.

I Frankrig falder antallet af trafikdræbte ganske vist år for år, men samtidig vokser vreden blandt dem, som frakendes førerbeviset. Ud over "frygten for patruljevognen" er der indført utallige automatiske straffeforanstaltninger ved overskridelse af hastighedsgrænserne, selv ved en overskridelse på 1 km/t.

Ud af 36 millioner førere har 3,5 millioner mistet et eller flere point, svarende til at de har fået et eller flere klip, og næsten 70.000 er blevet frakendt førerbeviset. Det er ubetinget målet at opnå trafiksikkerhed, men denne klapjagt på bilisterne må ophøre.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det europæiske handlingsprogram for trafiksikkerhed, vedtaget i 2003, har som formål at halvere antallet af trafikofre inden 2010, hvilket betyder højst 25.000 omkomne pr. år. Selv om tallet er gået ned mellem 2001 og 2005, forudses det, at målet ikke vil kunne nås.

Indsatsen mod trafikulykker må foregå på flere fronter: oplysning af trafikanter, forbedring af vejenes og køretøjernes kvalitet samt afskrækkende foranstaltninger, integreret i en global strategi for transportsektoren.

Til det formål skal der sættes ind med foranstaltninger på følgende områder: oplysning i skolerne og i køreundervisningen, med brug af nye undervisningsmetoder og fremme af borgernes samfundssind, kontrol af trafikanterne og af køretøjernes stand, af forebyggende og oplysende karakter og ikke udskrivning af bøder, bedre vejkvalitet og relevant og forståelig skiltning samt indsats over for biltrafikken, der er vokset betydeligt på bekostning af den offentlige transport. Det er derfor meget vigtigt at integrere denne problematik i en egentlig strategi for transportsektoren, der fremmer brug af offentlig transport.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Jeg stemmer nej til betænkningen, da jeg mener, den er baseret på et forkert ræsonnement om, hvilket politisk niveau der er ansvarligt for trafiksikkerhedsanliggender. Junilisten mener, at det primært er medlemsstaterne, som har det politiske ansvar for, hvilke lovgivningsforanstaltninger der skal vedtages for at forbedre trafiksikkerheden. Øget trafiksikkerhed kan opnås ved, at medlemslandene kopierer de strategier, som har vist sig at være vellykkede i forskellige EU-lande. Europa-Parlamentets holdninger er muligvis prisværdige, men de tilfører yderst lidt i denne forbindelse.

Betænkningen indeholder en række forslag, som ikke tager tilstrækkeligt hensyn til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Blandt disse kan nævnes forslaget om, at børn i alderen 3-18 år kontinuerligt skal modtage trafikundervisning via en særskilt EU-handlingsplan, at Kommissionen skal gennemføre informationskampagner mod træthed ved rattet i medlemsstaterne, og at Kommissionen desuden skal undersøge konsekvenserne af træthed ved rattet i trafikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Schlyter (Verts/ALE), skriftlig. - (SV) Hastighedsbegrænsninger er et nationalt anliggende, som er forbundet med mange faktorer og derfor skal afgøres på nationalt plan. Hvor gerne jeg end - af miljø- eller sikkerhedsmæssige årsager - vil bestemme, at tyskerne ikke skal have deres Autobahn, ville det være kontraproduktivt at påtvinge dem det udefra. Det ville i stedet svække de politiske kræfter i Tyskland, som kæmper for samme sag.

En promille på 0,5 er for høj og kan under ingen omstændigheder accepteres.

At vedtage krav om kørelys på EU-niveau er lige så dumt som at tvinge Storbritannien til at indføre højrekørsel. Hvis man sparer 5.000 liv, så burde det være let at gennemføre på nationalt niveau. Jeg stemmer dog for en opfordring til medlemsstaterne om at forhindre lastbilers farlige køreadfærd, da man her respekterer de nationale parlamenters rettigheder. Det er desuden en miljøgevinst, at man ikke tillader lastbiler at konkurrere med tog med manglende sikkerhed.

 
  
MPphoto
 
 

  Gary Titley (PSE), skriftlig. - (EN) Parlamentets Labour-medlemmer bifalder princippet i betænkningen, som har til formål at halvere antallet af dødsulykker på EU's veje inden udgangen af 2010. Betænkningen indeholder positive aspekter, f.eks. fremhævelsen af de mere og mere markante forskelle i trafiksikkerheden blandt visse medlemsstater. I betænkningen fremmes også et forstærket samarbejde mellem interessenterne samt udveksling af bedste praksis.

Tiltagene med henblik på at indføre trafiksikkerhedsinitiativer som f.eks. anvendelse af kørelys i dagtimerne og harmoniserede grænseværdier for alkoholkoncentration i blodet vil ikke medføre nogen større forbedring af EU's trafiksikkerhed. Medlemsstaterne skal frem for at fastsætte andre grænseværdier for alkoholkoncentration i blodet fokusere på håndhævelse af de love, der allerede er gældende, og straffe de personer, der overtræder disse love, behørigt. Vi har derfor besluttet at undlade at stemme om denne betænkning.

 
  
  

Betænkning af Záborská (A6-0478/2006)

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg glæder mig over, at det er blevet vedtaget, at integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd betyder, at de politiske processer skal reorganiseres, styrkes, udvikles og evalueres, så ligestilling mellem mænd og kvinder kan integreres i alle politikker, på alle niveauer og i alle faser af dem, der normalt definerer disse politikker. Det skal dog ske uden at undergrave integreringen af ligestilling mellem kønnene i specifikke politikker rettet mod at råde bod på situationer, der er opstået som en konsekvens af manglende ligestilling mellem mænd og kvinder.

Specifikke ligestillingspolitikker og integrering af ligestillingsaspektet er sideordnede strategier, der supplerer hinanden og skal følges ad for at nå målet om ligestilling mellem kvinder og mænd, således som det fremgår af den vedtagne beslutning.

I de enkelte medlemsstater må der skabes betingelser for, at der kan blive reel ligestilling på de forskellige områder og ikke kun på de politiske poster. Vi glæder os derfor over, at plenarforsamlingen har forkastet et forslag om at indføre en obligatorisk kvoteordning for de politiske partiers lister til alle kollektive organer.

 
  
MPphoto
 
 

  Lissy Gröner (PSE), skriftlig. - (DE) Denne betænkning er en videreførelse og vurdering af Europa-Parlamentets politik for integrering af ligestillingsaspektet af 26. februar 2003 (betænkning A5-0060/2003), hvor Lissy Gröner var ordfører.

I den nu foreliggende betænkning "integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet" berøres delområder af betænkningen fra 2003, de hidtidige bestræbelser vurderes, og der peges på fremtidsperspektiver for gennemførelse af integreringen af ligestillingen mellem kvinder og mænd. På grund af PPE-DE-Gruppens afstemning er væsentlige passager blevet udtaget fra den betænkning, der blev enstemmigt vedtaget i Kvindeudvalget. Som eksempel kan nævnes understregningen af den rolle, arbejdsgruppen på højt plan, kønsbudgettering og personalepolitik spiller. Jeg er af den overbevisning, at Záborská-betænkningen på væsentlige områder er et tilbageskridt i forhold til dokumentet fra 2003. Derfor stemmer jeg mod betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Lydia Schenardi (ITS), skriftlig. - (FR) Der er behov for en integreret tilgang til spørgsmålet om ligestilling mellem kvinder og mænd, ikke mindst når det gælder beskæftigelsen. Anderledes stiller sagen sig imidlertid, når det gælder iværksættelse og gennemførelse af ligestillingen på autoritær vis og som en tvungen foranstaltning.

Det er desværre ikke desto mindre, hvad fru Záborská foreslår i sin betænkning. Hun beder os med henvisning til kvinders værdighed og ligestilling om at stemme for en obligatorisk kvoteordning for de politiske partiers opstillingslister. Vi bør efter min opfattelse ikke lade os friste af tanker om "kvinder for enhver pris". Det vil ikke fremme kvindernes sag, og det vil på sigt have en negativ indvirkning. Kvinderne måtte ipso facto tåle en formodning om manglende kompetence og manglende legitimitet, uanset deres kvaliteter.

Der er rent faktisk behov for at fremme kvinders adgang til visse stillinger eller funktioner, som kvinder hidtil har været udelukket fra, eller hvor de har været underrepræsenteret, men lad os ikke forfalde til ekstremer og demagogi, som kun vil skade kvinderne.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I forbindelse med at der nu gøres status efter to års parlamentarisk arbejde i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, vil jeg gerne takke formanden for gruppen på højt plan og Europa-Parlamentets formand, hr. Borrell, som har forstået at støtte vores arbejde på glimrende vis med både klarsyn og diplomati, ligesom jeg gerne vil takke vores næstformand fru Kaufmann, der har været meget lydhør over for arbejdet i denne gruppe, som har været et yderst vigtigt redskab for at sikre tværgående synergi.

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling har, som fastlagt ved Europa-Parlamentets forretningsorden, kompetence til at føre kontrol med alle forhold vedrørende ligestilling her i Europa-Parlamentet, herunder lovgivning om ligestillingspolitikken, budgettet, oplysningspolitikken, hvor denne vedrører kvinder, og iværksættelse af og kontrol med indsatsen for at integrere ligestillingsaspektet i alle sektorer, hvilket også indbefatter personalepolitik, hvor udvalgets arbejde supplerer administrationens.

Jeg vil endvidere gerne understrege, at jeg i høj grad værdsætter alle kollegernes årvågenhed. Det gælder ikke mindst fru Gröner, som var katalysator for denne dynamiske proces og i sin betænkning understregede, at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling er det primære organ i Europa-Parlamentet, når det drejer sig om opgaver vedrørende kvinders rettigheder, lige muligheder og en integreret indsats. Jeg håber, dette stærke samarbejde fortsat må være en inspirationskilde i vores arbejde.

 
Seneste opdatering: 23. marts 2007Juridisk meddelelse