Hvordan forklarer Rådet sin afgørelse om at fordoble de afgiftsfri indførsler for folk, der vender tilbage til EU fra et land uden for EU? Er det enig i, at en sådan fordobling øger den illoyale konkurrence med EU's detailhandlere, svækker staternes indtægter i EU's medlemsstater, gør det vanskeligere for medlemsstaternes regeringer at anvende afgiftsforanstaltninger til at reducere forbruget af tobak og alkohol og fremmer indkøb i lufthavne og/eller i fly, hvilket absolut ikke bidrager til flysikkerheden, men styrker et grotesk og ineffektivt salgssted, som ikke ville eksistere, hvis der ikke var denne utilbørlige afgiftsfritagelse?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Den 28. november 2006 opnåede Rådet politisk enighed om forslag til direktiv om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande.

Rådet besluttede at forhøje den nuværende tærskel, der blev fastlagt i 1994, fra 175 euro til 300 euro for rejsende ad landvejen, herunder de indre vandveje, og til 430 euro for fly- og sørejsende. Rådet er af den opfattelse, at tærsklen bør tilpasses udviklingen i den monetære værdi. På grund af den planlagte afskaffelse af de specifikke kvantitative lofter for parfume, kaffe og te vil disse varer også ligge under denne grænse i fremtiden. Hvis tærsklen ikke blev forhøjet, ville rejsende kunne medtage færre told- og afgiftsfri varer end hidtil.

Ændringen af direktivet giver også medlemsstaterne større fleksibilitet og mindsker den administrative byrde i forbindelse med rutinekontroller og navnlig afgiftsberegning ved små mængder. I de rejsendes interesse skal varer af begrænset værdi ikke længere angives.

Hvad tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer angår, skal jeg henvise til, at disse produkter er underlagt kvantitative begrænsninger, hvorfor forhøjelsen af tærsklen ikke berører dem. For at støtte medlemsstaternes sundhedspolitik skal disse tværtimod have mulighed for at anvende lavere kvantitative lofter for indførsel af tobaksvarer.

Da Tyskland blev genforenet, blev det besluttet, at regeringen skulle have sæde i Berlin, og at man skulle finde andre anvendelser for bygningerne i Bonn. Har formandskabet studeret oplysningerne om besparelserne og de indhøstede erfaringer sammen med den øvrige del af Rådet for at stimulere en fornuftig debat om Europa-Parlamentets Strasbourg-Bruxelles-dilemma?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Formandskabet har ikke drøftet spørgsmålet om regeringssædet i Rådet.

Vejen ud af forfatningskrisen bør have form af et samlet integrationsprojekt, der vil gøre Unionens samlede indsats såvel indadtil som udadtil politisk vedkommende og synligt for borgerne. Hvordan kan vi tale om en sammenhængende, effektiv og konkurrencedygtig Union på verdensplan uden på forhånd at have fastlagt Unionens samlede politiske kurs? Har man skabt en forbindelse mellem forfatningskrisen i Unionen og det dialektiske forhold mellem tilnærmelse og udvidelse? Bør grænserne, hvad angår Unionens politiske og økonomiske geografi, ikke defineres? Agter det tyske formandskab at foreslå en plan, der vil sætte det europæiske civilsamfund i centrum for legitimiteten af den udveksling, der foregår på internationalt plan?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Det ærede parlamentsmedlems spørgsmål vedrører hovedsagelig to punkter, nemlig det han kalder forfatningskrisen og udvidelsen.

Med hensyn til det første punkt henvises det ærede parlamentsmedlem til stats- og regeringschefernes erklæring fra mødet i december 2006, hvorefter EU følger to spor, dvs. bedst udnytter mulighederne i de eksisterende traktater for at opnå konkrete resultater, og samtidig arbejder på at bane vejen for en fortsættelse af reformprocessen. Som bebudet i december har det finske formandskab overdraget resultaterne af sine drøftelser med medlemsstaterne om forfatningstraktaten til det tyske formandskab som led i dets forberedelser til den rapport, der skal fremlægges i første halvdel af 2007. Rapporten skal komme med bud på mulige fremtidige udviklinger, og den vil også tjene som grundlag for yderligere beslutninger om, hvordan EU's reformproces skal se ud.

Jeg kan besvare det andet punkt i det ærede medlems spørgsmål vedrørende udvidelsen mere kortfattet. For det første understregede stats- og regeringscheferne i december ved på ny at opnå konsensus om udvidelsen, at EU vil opfylde sine løfter over for lande, som befinder sig i udvidelsesprocessen. For det andet - og det er lige så vigtigt - slog de fast, at den europæiske integration kun kan lykkes i takt med, at udvidelsen af EU skrider frem, hvis EU's organer fortsat fungerer effektivt og EU's politik bliver videreudviklet og finansieret på bæredygtig vis.

Der er ved kongeligt dekret 1316/2001 indført en særlig nedsættelse af den normale billetpris ved fly- og skibstransport for indbyggerne på De Kanariske Øer og De Baleariske Øer (der ydes for tiden en rabat på 43 % af den normale billetpris, som i 2007 forhøjes til 50 %). Denne foranstaltning skal kompensere for de ulemper, der er forbundet med at bo på øer.

De Baleariske Øers regionalregering forsøger nu at opnå samme rabat for de fastboende indvandrere på øerne. Der henvises her til princippet om "lige forpligtelser, lige rettigheder", idet de fastboende indvandrere er forpligtet til at bidrage til dækningen af de offentlige udgifter, men derimod ikke har nogen ret til at få del i rabatten på billetpriserne inden for den normale fly- og skibstransport. For at skabe en virkelig integrationspolitik er det nødvendigt at begunstige de fastboende tredjelandsstatsborgere med de samme incitamenter som spanske statsborgere eller EU-statsborgere. På denne måde kan man opnå en effektiv og reel integration af disse borgere baseret på solidaritet og lighed.

Mener Rådet, at man bør inddrage de europæiske institutioner i denne problematik, eftersom der er tale om et integrationspolitisk spørgsmål, som hænger sammen med menneskerettigheder, demokrati og retsstat? Kan Rådet forpligte eller råde den spanske regering til at ændre det nævnte dekret med henblik på at sikre alle fastboende samme rettigheder, uanset om de er statsborgere i en medlemsstat eller i et tredjeland?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet har ikke drøftet spørgsmålet, da det ikke falder ind under Rådets kompetenceområde.

I december 2003 vedtog Parlamentet en betænkning af Uma Aaltonen på grundlag af et andragende indgivet af Louise McVay, en britisk borger med MS (multipel sklerose). Betænkningen identificerede forskellene - og den generelle utilstrækkelighed - i niveauet for behandling og pleje af personer med MS i EU. Gennemsnitligt har kun 28 % af MS-patienterne adgang til livsnødvendige sygdomsmodificerende lægemidler, selv om megen dokumentation peger på, at behandlinger af høj standard har en positiv virkning på MS-patienters liv og i sidste ende på medlemsstaternes udgifter til de sociale sikringsordninger. Parlamentet har opfordret til, at der indføres en kodeks for god praksis inden for MS-patienters rettigheder og livskvalitet, som skal omfatte afgørende emner vedrørende beskæftigelse og jobbevarelse, en fælles forskningsdagsorden og en meningsfuld inddragelse af MS-patienterne. European Multiple Sclerosis Platform har udarbejdet et udkast til en kodeks. Hvad vil det tyske formandskab foretage sig for at støtte og gennemføre en sådan kodeks?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet takker det ærede medlem for sin interesse for sagen.

Rådet har endnu ikke drøftet en sådan kodeks for god praksis, men Fællesskabets handlingsprogram inden for sundhed (2003-2008) åbner mulighed for at gennemføre foranstaltninger og programmer med henblik på fastlæggelse af indikatorer for neurodegenerative hjernesygdomme, forstyrrelser i nervesystemets udvikling og ikkepsykiske hjernesygdomme, herunder multipel sklerose. Kommissionen støtter EMSP's (European Multiple Sclerosis Platform) projekt "MS-Information Dividend", som starter i år.

Rådet har opnået politisk enighed om Fællesskabets andet handlingsprogram inden for sundhed, og formandskabet håber at kunne opnå enighed med Europa-Parlamentet under andenbehandlingen. Som led i programmet skal der være mulighed for at fremme udveksling af viden og bedste praksis, indsamle og analysere sundhedsrelaterede data samt formidle informationer om sundhedsspørgsmål.

Desuden rummer det syvende rammeprogram for forskning også muligheder for sundhedsforskning inden for neurodegenerative sygdomme.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt et konkret forslag om multipel sklerose, og formandskabet har ingen planer om særlige tiltag fra Rådets side på området.

Rådet har taget skridt til midlertidigt at ophæve Belarus' adgang til Fællesskabets generelle præferenceordning. Efter min mening strider indførelsen af denne type økonomiske sanktioner imod dokumentet med titlen "What the European Union could bring to Belarus", som blev forelagt den 21. november 2006 af B. Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. Derfor er de foranstaltninger, EU har truffet over for Belarus, usammenhængende og svært forudsigelige.

Har Rådet i forbindelse med undersøgelsen af initiativer med henblik på indførelse af økonomiske sanktioner over for Belarus overvejet følgende aspekter:

de økonomiske konsekvenser for de af EU's medlemsstater, som har handelsforbindelser med Belarus, herunder primært Litauen, Polen og Letland?

muligheden for, at Rusland vælger ikke at hæve prisen på gas til Belarus eller nedtoner sine trusler, hvilket ville give Rusland mulighed for at opnå støtte blandt den belarussiske befolkning og fremstille EU's politik som værende fjendtlig over for Belarus eller endda udformet men henblik på isolering af Belarus?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Den 21. december 2006 vedtog Rådet forordning 1933/2006/EF om midlertidig tilbagetrækning af Republikken Belarus' adgang til generelle toldpræferencer⁽¹⁾. Det skal dog understreges, at denne foranstaltning ikke er tænkt som en sanktion, men som en ophævelse af præferenceordninger som følge af Belarus' manglende overholdelse af internationale arbejdsstandarder, navnlig retten til foreningsfrihed.

Rådet er sig de mulige økonomiske konsekvenser bevidst, som tilbagetrækningen af adgangen til generelle toldpræferencer og en tilbagevenden til de generelle toldsatser kan få for bestemte medlemsstater. Det skal dog siges, at disse økonomiske konsekvenser vil være begrænset, da størstedelen af varer indført fra Belarus til EU hidtil ikke har været genstand for GSP-toldpræferencer. Det handler også om at bevare EU's troværdighed og om sammenhæng med hensyn til anvendelsen af Unionens beslutninger og om at respektere dens grundlæggende værdier.

Tilbagetrækningen af adgangen til generelle toldpræferencer træder dog ikke i kraft med det samme, men først seks måneder efter at afgørelsen er truffet, og da også kun, hvis det ikke før dette tidspunkt kan konstateres, at Belarus har afhjulpet de konstaterede mangler, og der således træffes beslutning om, at de forhold, som førte til denne forordning, ikke længere er til stede. Det giver de belarussiske myndigheder endnu en mulighed for at opfylde de relevante internationale standarder. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) vil fortsætte sin evaluering heraf på bestyrelsens 298. møde i marts 2007 og på den 96. Internationale Arbejdskonference i juni 2007, og den vil særligt se på de seneste lovændringer, som den belarussiske regering har fremlagt. Kommissionen har over for Rådet forpligtet sig til at rapportere om den aktuelle udvikling i Belarus efter ILO's bestyrelsesmøde i Genève i marts 2007.

Hvad den sidste del af spørgsmålet angår, så har tilbagetrækningen af adgangen til generelle toldpræferencer ikke ændret ved Ruslands beslutsomhed med hensyn til at forhøje gaspriserne over for Belarus, og Rådet har ikke konstateret, at man fra russisk side skulle forsøge at fremstille EU's politik som værende fjendtlig.

Tilbagetrækningen af adgangen til generelle toldpræferencer står ikke i noget modsætningsforhold til non-paperet "What the European Union could bring to Belarus", ifølge hvilket EU ikke kan normalisere og udbygge sine forbindelser til Belarus, så længe de belarussiske myndigheder fortsat krænker demokratiske værdier og det belarussiske folks grundlæggende rettigheder.

Hvad er Rådets holdning til, at individuelle medlemsstater forhandler deres egne bilaterale lufttransportaftaler - i betragtning af de manglende fremskridt i Open Skies-forhandlingerne?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Forhandlingerne om lufttransportaftalen mellem EU og USA blev afsluttet i november 2005. Herefter har EU ventet i over et år på resultatet af den amerikanske regerings interne procedurer, som skulle føre til udarbejdelse af regler for udenlandsk ejerskab af amerikanske luftfartsselskaber.

På sit møde den 12. december 2006 fik Rådet imidlertid at vide, at det amerikanske transportministerium havde trukket den bekendtgørelse om en regelændring vedrørende udvidede muligheder for ejerskab af amerikanske luftfartsselskaber tilbage, som allerede var blevet offentliggjort i november 2005. Rådet gav udtryk for sin dybe skuffelse og sin beklagelse over denne beslutning og bekræftede fortsat at ville arbejde for, at der for første gang i historien bliver indgået en omfattende lufttransportaftale mellem EU og USA, som vil øge retssikkerheden og erstatte de eksisterende bilaterale aftaler. Med dette for øje og efter forslag fra USA anmodede Rådet Kommissionen om at indlede drøftelser med USA så hurtigt som muligt for at finde frem til elementer, som kunne udligne interesserne.

Forbindelserne mellem EU og USA på området behandles kun under den nævnte lufttransportaftale mellem EU og USA, og parterne tager ikke muligheden for at indgå bilaterale lufttransportaftaler mellem EU's medlemsstater og USA i betragtning.

I anledning af den betænkning om gennemførelse af Euro 5-forordningen, der den 13. december 2006 vedtoges i Europa-Parlamentets plenarforsamling, henviser jeg til, at der er fastsat følgende grænseværdier for personbilers og lette lastbilers kuldioxidemissioner: (NOx): 180 mg/km fra 2009 og siden 80 mg/km fra 2014, mens der i USA er fastsat en grænseværdi på 44 mg/km, der gradvist skal gennemføres fra 2004 til 2007. Det er for nylig lykkedes den europæiske automobilindustri at fremstille biler, der opfylder de amerikanske specifikationer.

Bør vi ikke, når vi overvejer tekniske tekster og specifikationer, tage hensyn til, hvad vore konkurrenter foretager sig på internationalt plan, og ikke kun måle forbedringerne i forhold til det, vi selv har opnået, men også ud fra det, der sker på internationalt plan, især hvad angår innovation og miljømæssig bæredygtighed?

Mener Rådet ikke, at vi, hvad angår specifikationerne for biler, bør træffe mere afgørende foranstaltninger og ligesom vore konkurrenter vedtage strengere grænseværdier for emission af forurenende stoffer?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Det ærede parlamentsmedlem fremhæver, at der for øjeblikket gælder strengere grænseværdier for kuldioxidemissioner i USA end i EU. På grund af forskellige testmetoder er grænseværdierne dog ikke umiddelbart sammenlignelige.

Med grænseværdierne "Euro 5" og "Euro 6", som blev vedtaget for nylig, bliver der opnået en markant nedbringelse af kuldioxidemissionerne i Europa. For at overholde kravene i Europa fremtvinger man - ligesom i USA - den bedst mulige rensning af udstødningsgas fra dieselbiler.

USA har indtil nu for øvrigt kun haft et lille marked for dieselbiler, og den teknik, som er nødvendig for at overholde den amerikanske grænseværdi, er derfor også kun installeret i nogle få dieselbiler i den øverste mellemklasse. I Europa har biler udstyret med de mest moderne dieselmotorer inden for alle segmenter en væsentligt større markedsandel end i USA, hvilket især bidrager til at nedbringe CO2-udslippet fra motorkøretøjer i EU. Problematikken omkring CO2-emissionerne vil blive taget op i Kommissionens forestående meddelelse om en ændret EU-strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra motorkøretøjer, som Rådet vil beskæftige sig indgående med.

Over for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa i Genève vil EU slå til lyd for en yderligere harmonisering af kravene til motorkøretøjer.

Den kasakhiske forretningsmand og politiker Rakhat Aliyev ønsker at investere i den belgiske fodboldklub Excelsior Mouscron. Aliyev har ikke noget uplettet omdømme. Ifølge Human Rights Watch er han korrupt og har gjort sig skyldig i magtmisbrug.

Som følge af professionel fodbolds samfundsmæssige betydning og dens tiltrækningskraft er det absolut ikke ønskeligt, at suspekte pengemænd får indflydelse på ledelsen af professionelle fodboldklubber.

Er Rådet enigt i, at det er ønskeligt, at Europol undersøger denne og tilsvarende sager for at undgå, at professionelle sportsklubber kommer i hænderne på suspekte og uhæderlige investorer?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Det ærede parlamentsmedlem gøres opmærksom på, at en lang række forudsætninger skal være opfyldt, før Europol kan gribe ind i forbindelse med formodede kriminelle handlinger. Frem for alt skal handlingerne falde ind under Europol-mandatet (jf. Europol-konventionens artikel 2, stk. 1). Gør de ikke det, falder sagen udelukkende ind under de nationale politimyndigheders kompetenceområde. For øvrigt foretager Europol selv ingen strafferetlig efterforskning, men bistår i stedet for medlemsstaterne i sager vedrørende grænseoverskridende organiseret kriminalitet i form af udveksling og analyse af informationer.

Efter at Polen fik opstillet to betingelser for indledelsen af forhandlinger om en ny samarbejdsaftale mellem EU og Rusland - vedrørende energicharteret (som Rusland nægter at ratificere) og embargoen med politiske undertoner mod polske fødevarer (med trusler om udvidelse til alle EU-produkter) - har vi bemærket, at man har bestræbt sig på kun at tale om "kød", fokusere på dette spørgsmål og give tilsagn om, at fremtidige afgørelser kun vil omfatte dette emne. EU's højtstående repræsentant for FUSP, Javier Solana, har ifølge pressebureauet Interfax erklæret, at man har gjort betydelige fremskridt i retning af en udelukkelse af energispørgsmålet fra Polens krav. Er denne tilkendegivelse uovervejet, eller afspejler den et bevidst valg fra Det Europæiske Råds side - om at lade de russiske repræsentanters ønsker gå forud for den europæiske befolknings behov for energisikkerhed?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet kan forsikre det ærede parlamentsmedlem om, at forsyningssikkerheden udgør en af de vigtigste prioriteringer i EU's energipolitik, hvilket afspejles i de mange tiltag, hvormed man som led i denne politik forfølger en målsætning om at forbedre forsyningssikkerheden i EU, f.eks. gennem diversificering af forsyningskilder og transportruter, diversificering af energikilder, større energieffektivitet, en ekstern energipolitik, optimering af et velfungerende indre marked for energi og tiltag med henblik på at skabe gennemskuelighed.

Målet med at sikre forsyningssikkerheden i EU er også en nøglefaktor i EU's energiforbindelser til Rusland. Rådet er overbevist om, at Fællesskabets interesse i forsyningssikkerhed tjenes bedst, hvis der er stabile energiforbindelser til Rusland til gavn for begge parter - forbindelser, som er gennemskuelige og pålidelige.

Rådet (23.-24. marts 2006) erklærede, at en forøgelse af forsyningssikkerheden også omfatter en sikring af fælles operationelle tilgange til krisesituationer i en ånd af solidaritet og under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet. Endvidere skal der mindes om, at principperne i energichartret blev støttet udtrykkeligt i G8-erklæringen fra 2006 om forsyningssikkerhed.

Rådet kan forsikre det ærede parlamentsmedlem om, at der ikke er blevet og ikke vil blive skyet nogen anstrengelser for at finde et kompromis med hensyn til spørgsmålet om at indarbejde de pågældende henvisninger til energichartertraktaten i forhandlingsretningslinjerne.

Hvad de andre aspekter af spørgsmålet angår, kommenterer Rådet ikke presseerklæringer.

USA fastholder stadigvæk sin selektive visumpligt for statsborgere fra 10 EU-medlemsstater. Grækenland er det eneste land blandt de 15 gamle EU-medlemsstater, for hvilket der stadigvæk gælder en visumordning for de af landets statsborgere, der ønsker at rejse til USA i arbejds medfør eller som turister. Til trods for udstedelsen af nye og mere sikre pas, som er ens for hele Den Europæiske Union, fastholder USA fortsat sin visumordning, der kun gælder for nogle stater.

Som det i øvrigt også understreges i Europa-Parlamentets beslutning (P6_TA(2006)0238), der vedtoges den 1. juni 2006, trækker de visumkrav, der på nuværende tidspunkt er gældende for borgerne i 10 af EU-medlemsstaterne, forskelsbehandlingen mellem EU-borgerne i langdrag og er udtryk for en manglende tillid til EU's egne visumordninger (punkt K og 37).

Hvad agter Rådet at gøre for at fremme Europa-Parlamentets beslutning P6_TA(2006)0238 og få USA til at ophæve visumkravet, der kun gælder for nogle EU-borgere?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Som det fremgår af nummer 37 i Europa-Parlamentets beslutning af 1. juni 2006 om forbedring af forbindelserne mellem EU og USA inden for rammerne af en transatlantisk partnerskabsaftale, pålægger USA fortsat ensidigt borgere fra flere medlemsstater visumpligt.

Principperne om gensidighed og solidaritet er stadigvæk centrale aspekter i EU's fælles visumpolitik. På alle kontaktniveauer med USA arbejder EU fortsat aktivt hen imod betingelsesløs gensidighed med hensyn til visumfrihed mellem USA og EU.

Det præciserede EU også på topmødet mellem EU og USA i Wien den 21. juni 2006. I erklæringen fra topmødet blev der henvist til, at der skal gøres håndgribelige fremskridt med henblik på, at alle EU-borgere og alle USA's borgere får mulighed for visumfri indrejse til USA henholdsvis EU som led i bestræbelserne på at fremme de økonomiske og sociale fordele gennem øget rejseaktivitet, uden derved at bringe grænsernes sikkerhed i fare.

Det forventes, at Kommissionen i tilknytning til Rådets forordning 851/2005/EF⁽¹⁾ om gensidighedsmekanismen, som gennem egnede foranstaltninger har til formål at få tredjelande til at sikre gensidighed, vil fremlægge sin tredje beretning om gensidighed med hensyn til visumfritagelse i slutningen af marts 2007. Formandskabet håber, at det på den baggrund vil være muligt at gøre fremskridt på området på EU's og USA's justits- og indenrigsministres møde og på det forestående topmøde mellem EU og USA i april 2007.

I avisen "Neues Volksblatt" af 16 december 2006 er der en artikel om det rystende resultat af en undersøgelse foretaget af Gesellschaft für Anlagen- und Reaktorsicherheit (GRS), som viser, at befolkningen i tilfælde af en kernenedsmeltning ved det bayerske atomkraftværk Isar I, vil være helt ubeskyttet mod radioaktiv forgiftning.

Har Rådet kendskab til problemerne med atomkraftværket Isar I? Hvilke foranstaltninger vil der blive truffet for at beskytte befolkningen? Hvad agter Rådet at gøre for at mindske den risiko, der udgår fra dette atomkraftværk? Hvilke lovbestemmelser gælder her?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet kommenterer ikke presseforlydender.

Rådet har dog gentagne gange understreget vigtigheden af høje sikkerhedsstandarder på det nukleare område og af et højt miljøbeskyttelsesniveau. Rådet vil gerne gentage, at den nukleare sikkerhed ligger det særdeles meget på sinde, og at det uforbeholdent støtter, at der bliver opnået en høj grad af nuklear sikkerhed i hele EU generelt.

Alle, som driver atomkraftværker, skal overholde Fællesskabets og de nationale sikkerhedsbestemmelser. De nationale myndigheder, som er ansvarlige for sikkerhed og strålingsbeskyttelse, har ansvaret for, at de nødvendige kontroller bliver gennemført. Navnlig blev der med Rådets direktiv 96/29/Euratom fastsat grundlæggende sikkerhedsstandarder til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling. Dette direktiv udgør grundlaget for bestemmelserne om strålingsbeskyttelse.

Vil Rådet redegøre for, hvilke planer der er blevet udarbejdet med henblik på en eventuel influenzapandemi i EU?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet vil gerne takke det ærede medlem for hans interesse for dette vigtige emne. Siden 2005 har EU gjort betydelige fremskridt med henblik på at intensivere beredskabsplanlægningen i tilfælde af en influenzapandemi.

I hele Europa bliver beredskabsplanlægningen i tilfælde af en pandemi for øjeblikket grebet an med stort politisk engagement. Alle medlemsstater råder nu over nationale influenzaberedskabsplaner, som ikke længere befinder sig i udarbejdelsesfasen, men i implementeringsfasen. På EU-plan findes der ligeledes retningslinjer for beredskabsplanlægningen i tilfælde af en pandemi (f.eks. meddelelse fra Kommissionen om planlægning af beredskab og indsats over for pandemisk influenza i Det Europæiske Fællesskab⁽¹⁾). De fleste EU-lande råder over systemer til påvisning og undersøgelse af første tilfælde af pandemisk influenza. I november 2005 blev der afholdt en simuleringsøvelse vedrørende pandemi omfattende hele EU, som alle medlemsstater deltog i, for at teste de nationale planer og varslingssystemer. Endnu en øvelse er under forberedelse.

Både på EU-plan og i de enkelte nationalstater er der investeret betydelige beløb i forskning vedrørende influenzavaccine og -virostatica. På internationalt plan afholder EU og Verdenssundhedsorganisationen regelmæssigt workshopper i hele EU om beredskabsplanlægning i tilfælde af pandemier.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) evaluerer og vurderer løbende medlemsstaternes beredskabsplaner og kommer med anbefalinger til forbedringer.

Medlemsstaterne og Kommissionen har gennem en fælles indsats og med bistand fra EU's agenturer som ECDC gjort store fremskridt med henblik på at forberede EU på en pandemi.

Jeg har erfaret, at Rådets webside, som viser offentligheden direkte streaming af nogle af dets drøftelser, er med til at gøre Rådet mere moderne og åbent. Men jeg har bemærket, at det kræver microsoftteknologi at bruge det, hvilket betyder, at det udelukker de mennesker, som bruger et operativsystem, som Microsoft har valgt ikke at udvikle software til. F.eks. udelukker det det voksende antal folk, som ser video på mobiltelefoner, og folk, som anvender Unix-operativsystemer. Det understreges, at der er masser af alternative systemer, hvoraf nogle er gratis, og at det faktisk er morsomt, at den ene del af EU har straffet Microsoft for at være et monopol, idet sagen drejede sig om, at Microsoft monopoliserer softwaremarkedet for videoafspilning. Vil Rådet skaffe et alternativ?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådets videostreaming-projekt er nyt. Det har kørt siden september 2006, men bliver videreudviklet i mange henseender og kan således stadigvæk forbedres. Det er et led i Rådets bredere indsats for at åbne sit arbejde for offentligheden. Projektet har til formål at give internetbrugere mulighed for at følge offentlige aktiviteter i Rådet - herunder dets offentlige forhandlinger - direkte eller som optagelse. Projektet tager sigte på åbenhed og tilgængelighed for europæiske (og andre) borgere, og det er således ikke hensigten at udelukke nogen.

Rådets it-tjenester arbejder i den forbindelse for øjeblikket med kompatibiliteten med andre systemer, herunder open source-software. Brugere med open source-software kan allerede i dag følge videotransmissionerne fra Rådets offentlige aktiviteter på internettet ved hjælp af open source-programmer som VLC Media Player, der kan hentes gratis på internettet, og som kører på forskellige platforme som MS Windows og en række open source-operativsystemer.

I svaret på mundtlig forespørgsel H-0995/06⁽¹⁾ anerkender Rådet Israels ret til at forsvare sine indbyggere, men erindrer også om, at Rådet gentagne gange har konstateret, at Israel er forpligtet til at udøve denne ret i overensstemmelse med folkeretten. Men Rådet berører slet ikke spørgsmålet om delvis ophævelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Usbekistan den 3. oktober 2005 efter krænkelser af menneskerettighederne og international ret i landet.

Hvordan begrunder Rådet afgørelsen om at ophæve aftalen med Usbekistan, samtidig med at frihandelsaftalen med Israel bevares, til trods for at Rådet nu har erkendt, at Israels handlinger ikke er i overensstemmelse med folkeretten?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet kan virkelig ikke se, at dets svar på det ærede medlems mundtlige forespørgsel H-0995/06 i den forbindelse giver anledning til at diskutere en fuldstændig eller delvis suspendering af partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Usbekistan den 3. oktober 2005 eller en suspendering af opfyldelsen af kontraktlige aftaler over for et andet land yderligere. Rådet er af den opfattelse, at den israelsk-palæstinensiske konflikt på ingen måde kan sammenlignes med den i Usbekistan.

Det fremgår af formandskabets arbejdsprogram, at EU-forfatningen er et af de arbejdsområder, der vil blive prioriteret højt under det nuværende formandskab. EU-forfatningen burde være død og begravet på baggrund af, at to lande har stemt nej til den ved folkeafstemninger. Formandskabets udtalelser tyder imidlertid på, at det indtager en helt anden holdning i dette spørgsmål. Det er afgørende - ikke mindst ud fra et demokratisk synspunkt - at befolkningen i EU's medlemsstater får klar og tydelig besked om, hvilke planer formandskabet har, for så vidt angår arbejdet med forfatningen.

Hvilke dele af forfatningen vil formandskabet bevare? Vil formandskabet foreslå, at specifikke afsnit udgår af eller indføjes i den forfatning, som det franske og nederlandske folk sagde nej til? Finder formandskabet ikke, at det er demokratisk tvivlsomt at fortsætte arbejdet på at skabe en EU-forfatning, når samtlige lande skal være enige om traktatændringer, og befolkningen i to EU-stater allerede har sagt nej tak til EU-forfatningen?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Punktet er blevet optaget i formandskabets arbejdsprogram på baggrund af en opfordring fra Rådet fra juni 2006 til det tyske formandskab om at fremlægge en rapport i første halvdel af 2007. Rådet har bedt om en rapport indeholdende en evaluering af de fremskridt, der er gjort vedrørende drøftelserne om forfatningstraktaten, og med bud på mulige udviklinger.

Som led i forberedelsen af denne rapport har formandskabet for øjeblikket bl.a. en række uformelle drøftelser med repræsentanter fra alle medlemsstater, og det er på nuværende tidspunkt derfor ikke i stand til at udtale sig om rapportens indhold, og det ønsker heller ikke på nogen måde at foregribe eventuelle anbefalinger heri eller foranstaltninger, der vil skulle træffes på baggrund heraf.

Kan Rådet oplyse, hvordan det ser de politiske og økonomiske forbindelser mellem EU og Serbien udvikle sig i år på baggrund af resultaterne af det seneste parlamentsvalg i Serbien?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet kan på nuværende tidspunkt ikke sige med sikkerhed, hvordan de politiske og økonomiske forbindelser mellem EU og Serbien vil udvikle sig i år, da de bl.a. vil afhænge af bestemte udviklinger i Serbien og regionen på Vestbalkan som helhed, der er vanskelige at forudsige. Resultatet af valget den 21. januar 2007 åbner op for en mulighed for at danne en koalitionsregering i Serbien, som virkelig går ind for de nødvendige reformer og styrer landet i retning af EU, hvilket bl.a. også vil indebære et konstruktivt samarbejde med Den Internationale Straffedomstol for det tidligere Jugoslavien. Hvis en sådan regering blev dannet og traf de fornødne foranstaltninger hurtigt, ville det bidrage væsentligt til at fremme forbindelserne mellem EU og Serbien i det kommende år. Hvis forudsætningerne er til stede, kunne forhandlingerne om stabiliserings- og associeringsaftalen blive genoptaget. Forhandlingerne mellem partierne i den såkaldte demokratiske blok om en koalitionsregering er dog først lige begyndt, og udgangen på disse er endnu uvis. Ifølge forfatningen er fristen for at danne en ny regering den 25. maj.

Kan Det Europæiske Råd redegøre for de eventuelle nye programmer til støtte for øget anvendelse af vedvarende energi i Europa, som det påtænker at fremlægge under det tyske formandskab?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Som det uden tvivl vil være det ærede parlamentsmedlem bekendt, præsenterede Kommissionen sin nye "energipolitiske pakke" den 10. januar 2007. Heri⁽¹⁾ analyserer Kommissionen den hidtidige udvikling og den nuværende situation vedrørende vedvarende energiformer i Fællesskabet og præsenterer sine planer og planlagte forlag for at fremme anvendelsen (og udviklingen) af vedvarende energikilder yderligere.

Som svar på det ærede parlamentsmedlems spørgsmål kan Rådet bekræfte, at det på sit forestående forårstopmøde den 8.-9. marts 2007 formodentlig vil beskæftige sig særligt med de prioriterede foranstaltninger og målsætninger, som Kommissionen har foreslået i kapitel 4 i sin meddelelse "En energipolitik for Europa". Uden at ville foregribe Rådets endelige konklusioner om emnet, kan man gå ud fra, at de også vil vedrøre de foranstaltninger og mål, som Kommissionen har foreslået med henblik på fremme af vedvarende energi.

Hvad de mulige foranstaltninger til yderligere fremme af vedvarende energi angår, har Kommissionen allerede annonceret at ville fremlægge et omfattende forslag, som omfatter alle vedvarende energiformer. Rådet tillægger emnet stor betydning og er overbevist om, at lovforslag fra Kommissionen vil blive vedtaget hurtigt.

Vil Det Europæiske Råd tage sine forbindelser med Etiopiens regering op til overvejelse nu, hvor den etiopiske regering går til kraftigt angreb mod pressefriheden, hvilket har ført til retsforfølgelse i Etiopien af 14 journalister, der anklages for statsundergravende virksomhed?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet følger nøje situationen i Etiopien, hvad menneskerettighederne og borgernes grundlæggende rettigheder angår, særligt efter valget den 15. maj 2005 og de begivenheder, der fulgte efter.

EU's diplomatiske repræsentanter i Addis Abeba har nævnt respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincipperne generelt som hovedemner i den politiske dialog, der føres med Etiopien under Cotonou-aftalens artikel 8. De har i den forbindelse gentagne gange, i nogle tilfælde direkte over for premierminister Meles, givet udtryk for EU's bekymring over menneskerettighedssituationen i Etiopien og særligt over arrestationerne af oppositionsledere, avisudgivere og journalister samt repræsentanter for det civile samfunds organisationer. EU's repræsentanter har appelleret til den etiopiske regering om at sætte en stopper for sikkerhedsstyrkernes chikane af oppositionen og det civile samfunds organisationer og lade de private medier arbejde i fred. Særligt med henblik på mediernes situation har EU givet udtryk for sin bekymring over pressefriheden og det store antal arresterede journalister.

EU vil fortsat følge situationen i Etiopien nøje og tage relevante spørgsmål op med den etiopiske regering. EU vil fortsat presse på for, at de arresteredes rettigheder bliver respekteret, og at enhver krænkelse af menneskerettighederne bliver bragt til ophør.

Konfliktdiamanter er diamanter, som sælges med det formål at finansiere væbnede konflikter og krige, og de har bl.a. givet næring til de krige, som har hærget Angola, Den Demokratiske Republik Congo (DRC), Liberia og Sierra Leone. Selv om flere af disse krige nu er endt, er problemet med konfliktdiamanter stadig uløst, idet der fortsat sælges sådanne diamanter fra Côte d'Ivoire på det internationale diamantmarked. Der blev i 2003 under den såkaldte Kimberley-proces indført en international certificeringsordning, der gør det ulovligt at handle med konfliktdiamanter.

Kan Rådet redegøre for de fremskridt, der indtil nu er gjort med Kimberley-processen inden for EU, samt oplyse, om formandskabet eventuelt har opstillet nogen mål i den henseende, samt om det har truffet foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkeligt med økonomiske midler til, at Kimberley-processen kan fortsætte sit arbejde inden for ansvarlig diamanthandel?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Et af målene med EU's strategi for Afrika, som Rådet vedtog på sit møde i december 2005, er at sikre, at Afrikas rigdom kommer dets borgere til gode og ikke ansporer konflikter. Støtte til Kimberley-processen er en måde at nå dette mål på. Den har reduceret handelen med konfliktdiamanter til et meget lavt niveau (skønsmæssigt 0,2 % af den årlige produktion på verdensplan).

Certificeringsordningen under Kimberley-processen kommer til anvendelse i kraft af Rådets forordning (EF) nr. 2368/2002⁽¹⁾, som fastlægger et fællesskabssystem for certificering og import- og eksportkontrol for uslebne diamanter.

Lige siden processen blev sat i værk i Kimberley i Sydafrika i 2000 har Fællesskabet støttet den aktivt. Det spillede en fremtrædende rolle i forbindelse med skabelsen af revisionsmekanismen for interne kontroller. Derudover har Fællesskabet med succes slået til lyd for en nødvendig styrkelse af denne mekanisme. I 2007 spiller det en central rolle, da Kommissionen har formandskabet for processen i år. EU må i den periode vise, at den besidder de nødvendige lederevner til at gennemføre anbefalingerne vedtaget på plenarmødet i slutningen af 2006. De mål for 2007, som Kommissionen har defineret med nøgleordene "konsolidering og hurtig reaktion", støtter Rådet fuldt ud.

Det er i høj grad takket være Kimberley-processen, at der i vid udstrækning er blevet dæmmet op for ulovlig handel med uslebne diamanter. På grund af den vellykkede anvendelse er importen af diamanter udvundet på lovlig vis steget betydeligt, hvilket lande, som kan dokumentere, at de overholder certificeringsordningen, har profiteret af. Det er Sierra Leone et eksempel på, hvor diamantindustrien nu er en af de vigtigste brancher, hvad beskæftigelsen angår.

I forhold til en række andre lande spiller Kimberley-processen fortsat en vigtig rolle for bekæmpelse af ulovlig import. I overensstemmelse med FN-sanktionerne er det gennem fælles holdninger under FUSP og i kraft af EF-forordninger forbudt at indføre uslebne diamanter fra Côte d'Ivoire og Liberia til noget land i EU. Sanktionerne bliver evalueret regelmæssigt. I Liberias tilfælde har FN's Sikkerhedsråd hilst de fremskridt velkommen, der er gjort i forbindelse med indførelsen af de påkrævede interne kontroller, så minimumskravene bliver opfyldt. Der vil blive foretaget en yderligere evaluering inden for de kommende seks måneder.

Rimelig økonomisk og teknisk bistand er grundlaget for en effektiv Kimberley-proces. De deltagende parter skal bevilge tilstrækkelige midler inden for deres respektive geografiske område. På sidste års plenarmøde 6.-9. november 2006 i Gaborone i Botswana blev det diskuteret, om og i hvilket omfang de deltagende parter og diamantindustrien kan tilbyde bestemte deltagende parter og observatører støtte ud over det, der er ydet hidtil. Det vedrører særligt opbygning af ekspertise inden for vurdering af uslebne diamanter og gennemførelse af interne kontroller samt muligheder for at deltage i kontrolbesøg. Der er allerede gennemført forskellige enkeltforanstaltninger eller taget initiativ hertil, f.eks. af belgierne.

Kan Rådet oplyse, hvordan det vil fremme en positiv udvikling i de politiske og økonomiske forbindelser mellem EU og Canada i de kommende måneder?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Der er planer om at afholde et topmøde mellem EU og Canada under det tyske formandskab. Emnerne vil formodentlig være koncentreret om international sikkerhed, krisestyring, energispørgsmål/klimaændringer og handelsspørgsmål. EU og Canada arbejder sammen i bestræbelserne på at løse de store udenrigspolitiske udfordringer, f.eks. i Afghanistan, på Balkan og i Sudan/Darfur. Canada deltager allerede i forskellige EU-krisestyringsoperationer. Dette samarbejde kunne intensiveres yderligere. På grund af Canadas status som en af de største energiproducenter i verden ville en strategisk diskussion om klimabeskyttelse og energispørgsmål være yderst relevant. På det økonomiske område er de centrale emner det fælles engagement for Doha-udviklingsdagsordenen, skridt med henblik på at intensivere handelsforbindelserne og en mulig genoptagelse af forhandlingerne om en aftale til fremme af handel og investeringer mellem EU og Canada. Ophævelsen af visumpligten for alle EU-borgere ved indrejse til Canada er et vigtigt mål. Det spørgsmål bliver drøftet regelmæssigt med Canada.

Udgør klippeøen Imia i det østlige Ægæerhavet en del af EU's område

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet har gentagne gange opfordret ansøgerlandet Tyrkiet til at vise, at landet utvetydigt engagerer sig i gode relationer til nabostaterne og i at løse alle stridigheder med fredelige midler i henhold til FN's charter. Disse punkter udgør også en del af forhandlingsrammen og er blandt de kortfristede prioriteringer i det reviderede tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet, som EU systematisk tager op på møderne med Tyrkiet inden for rammerne af den politiske dialog. De vil naturligvis også fortsat blive overvåget nøje og i givet fald taget op på alle planer, da gode relationer til nabostaterne hører til de krav, som Tyrkiet skal opfylde for at kunne tiltræde EU, og da landets fremskridt med henblik på tiltrædelse vil blive vurderet på baggrund heraf.

Planlægger Rådet at fjerne mobiltelefonroaming i EU?

EU's borgere forstår ikke, hvorfor der opretholdes kunstige grænser for kommunikation. Roamingudgifter er en hindring for konversation i grænseområder mellem borgere, der bevæger sig rundt i EU. Roamingudgifter har negative økonomiske følger for både erhvervsliv og private. Roaming kan hverken retfærdiggøres økonomisk eller teknisk.

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Som det vil være det ærede parlamentsmedlem bekendt, behandler Parlamentet og Rådet for øjeblikket et forslag fra Kommissionen om roamingtakster for mobiltelefoni⁽¹⁾. Selv om tidligere foranstaltninger fra Kommissionen til en vis grad har ført til takstnedsættelser og større gennemskuelighed blandt operatørerne, så er forskellen på de internationale roamingtakster stadigvæk meget stor, og forbrugerne savner ofte gennemsigtighed i taksterne. Rådet er derfor enig med Kommissionen i, at der må lovgivning til for at løse problemet.

Det er det tyske formandskabs plan at holde tæt kontakt til Kommissionen og Parlamentets ordførere, hr. Rübig og hr. Muscat. Rådet ønsker i samarbejde med Parlamentet at opnå et tilfredsstillende resultat så hurtigt som muligt.

Rådet har ved flere lejligheder udtalt, at den kommende forordning skal være let at gennemføre og uangribelig i retlig henseende, så den hurtigt bliver effektiv og fører til en væsentlig reduktion af roamingtaksterne for detailkunderne. Den skal basere på principperne om gennemskuelighed, bedre lovgivning og forbrugerbeskyttelse og samtidig sikre, at operatørerne har den nødvendige fleksibilitet til at udvikle innovative nye tjenester og fortsat kan være konkurrencedygtige på lang sigt. Rådet håber, at Parlamentet kan tilslutte sig disse målsætninger.

Forbundsrepublikken Tysklands udenrigsminister, Steinmayer, og justitsministeren, Zypries, har for nylig erklæret, at det tyske formandskab har til hensigt i Ministerrådet at vedtage en lov om, at det skal være strafbart at benægte holocaust i samtlige EU-medlemsstater.

Dette initiativ samt tilsvarende initiativer på nationalt plan, som f.eks. for nylig i Italien, har givet anledning til reaktioner fra historieforskere.

Hvor går grænsen mellem den nødvendige værnen om de historiske erindringer og beskyttelsen af den grundlæggende ret til ytringsfrihed? Kan EU sætte politiske grænser for menneskerettighederne og regulere de historiske hændelser ved lov, hvor dramatiske og uomtvistelige de end måtte være? Har Rådet forudberegnet, hvilke følger det vil kunne få for vores europæiske demokratiske kultur, at der i EU vedtages sådan en lov, der vil kunne bruges som præcedens i andre tilfælde?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Racisme og fremmedhad er efter Rådets opfattelse direkte krænkelser af principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og grundlæggende frihedsrettigheder samt af retsstatsprincippet. Disse værdier udgør fundamentet for EU, og de er uomgængelige for en fredelig sameksistens i Unionen. Rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad tager derfor ikke sigte på at opdele de enkelte grundlæggende rettigheder efter værdi, men på at bringe dem i harmoni med hinanden.

Forslaget tager hensyn til de høje krav, som medlemsstaterne og EU på forskellig vis stiller til indskrænkninger af de nationale og de europæiske grundlæggende rettigheder, idet det udtrykkeligt ikke skal berøre pligterne forankret i EU-traktatens artikel 6 til at respektere de grundlæggende rettigheder og de grundlæggende retsprincipper, herunder ytrings- og foreningsfriheden. Det vil også indrømme medlemsstaterne den nødvendige plads til at fortsætte deres forfatningsmæssige traditioner.

Rådet går ud fra, at den planlagte rammeafgørelse ikke vil få nogen negativ effekt på den demokratiske udvikling i Europa. Det kan snarere forventes, at den vil få en positiv indflydelse på klimaet for sameksistens i EU.

I de senere uger har situationen i Libanon igen tilspidset sig i faretruende grad, hvilket har ført til en ukontrollabel krise i selve landet og truer stabiliteten i hele området. Den 24. januar udtrykte Kommissionens formand José Manuel Barroso og kommissæren for eksterne forbindelser og den europæiske naboskabspolitik Benita Ferrero-Waldner deres politiske vilje til at understøtte genopbygningen af landet (EU's samlede bidrag er siden krigens begyndelse i juli 2006 nået op på 522 millioner) samt til at fremme de nødvendige reformer, som landets regering skal gennemføre (handlingsplanen EU-Libanon).

Hvordan vurderer det tyske formandskab politikken internt i landet samt i området generelt? Hvad er situationen i det sydlige Libanon, og hvilken rolle skal formandskabet spille i tilfælde af en generel krigspræget krise i landet? Agter formandskabet at tage konkrete initiativer i Libanon for at afhjælpe krisen?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Selv om situationen i Libanon fortsat er spændt, hersker der nu igen en vis grad af ro. Vi følger fortsat situationen i landet som helhed, herunder i det sydlige Libanon.

I Rådets seneste konklusioner (af 22. januar 2007) understregede EU, at det er af største betydning for Libanons stabilitet og videre udvikling og også i alle libaneseres interesse, at der bliver fundet en løsning på den nuværende fastlåste politiske situation. Denne løsning bør udelukkende søges opnået gennem dialog og i fuld respekt for Libanons demokratiske institutioner og landets suverænitet, territoriale integritet og uafhængighed. Vi hilser udsigterne til en dialog mellem parterne velkommen og værdsætter i den forbindelse Den Arabiske Ligas generalsekretærs mæglingsbestræbelser.

De mere end 2 milliarder euro, som EU og medlemsstaterne gav tilsagn om på Paris III-konferencen, og de 8.000 fredsbevarende styrker er udtryk for vores fortsatte engagement til fordel for Libanon.

USA's regering har under påberåbelse af den illegale indvandring fra landene i Mellem- og Sydamerika besluttet at bygge en 1.125 km lang mur til over 6 milliarder dollars, der skal strække sig over størsteparten af grænsen mellem USA og Mexico, hvilket er en krænkelse af de internationale konventioner om menneskerettigheder. Denne reaktionære handling har vakt røre blandt de økonomiske flygtninge og masseorganisationerne i USA og vakt stor harme i Latinamerikas befolkninger og generelt på internationalt plan. Planen er blevet kraftigt kritiseret på det 16. iberoamerikanske topmøde, fordi denne skammelige afgørelse fra USA's regering udgør en grov krænkelse af menneskerettighederne. De drastisk undertrykkende foranstaltninger ved grænsen mellem USA og Mexico har medført, at langt flere er blevet ramt, eftersom omkring 10 millioner økonomiske flygtninge ikke er blevet officielt anerkendt af de amerikanske myndigheder, selv om de har levet og arbejdet i dette land i mange år.

Fordømmer Rådet denne uacceptable og antidemokratiske handling fra USA's side?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Mexico rejste spørgsmålet som led i den politiske dialog på Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Mexicos sjette møde i oktober 2006. Rådet har dog ikke drøftet det endnu.

Der blev i Estland for nylig vedtaget en lov, der blev sat i kraft på rekordtid: "loven om beskyttelse af soldatergrave", der i realiteten tager sigte på at ødelægge de sovjetiske mindesmærker og fjerne resterne af de sovjetiske soldater, der faldt i kampen imod nazismen. Denne lov, der er et forsøg på historisk retfærdiggørelse af dem, der gennem de estiske SS-enheder samarbejdede med nazisterne, er allerede blevet fordømt af mange fremtrædende personligheder og organisationer i Europa, såsom Modstandsfolkenes Internationale Forbund/Antifascistisk Forbund (FIR). Få dage senere blev der i det estiske parlament indledt en drøftelse af et lovforslag, der skal forbyde offentlig brug af symboler for kommunismen og arbejderbevægelsen, såsom hammer og segl.

Fordømmer Rådet denne pronazistiske og samtidig antikommunistiske kurs, som de estiske myndigheder følger? Er Rådet enigt i forbuddet mod kommunistiske symboler fra Estland, samtidig med at de kommunistiske partier er lovligt aktive og er repræsenteret i parlamenterne i mange EU-lande? Hvilke foranstaltninger vil Rådet træffe for at få de estiske myndigheder til at holde op med at overtræde de grundlæggende demokratiske rettigheder, idet de kriminaliserer ytringsfriheden og friheden til at udveksle synspunkter og være politisk aktiv?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Da spørgsmålet ikke falder ind under Rådets kompetenceområde, har Rådet ikke drøftet det.

Hvad agter Rådet i løbet af de kommende seks måneder at gøre for at løse Mellemøstkrisen, navnlig for så vidt angår de interne stridigheder i Den Palæstinensiske Myndighed?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Forbundskansler Angela Merkel, formand for EU i første halvår af 2007, gjorde det fuldstændig klart i sin tale til Europa-Parlamentets plenarforsamling den 17. januar 2007, at det tyske formandskab prioriterer Mellemøsten meget højt, og denne holdning blev gentaget af udenrigsminister Steinmeier, da han mødtes med Udenrigsudvalget den 23. januar 2007. Desuden har Rådet klart givet udtryk for et ønske om at løse op for den nuværende hårdknude i fredsprocessen og bidrage til at mindske spændingerne i hele regionen. Endvidere har EU bekræftet at være fast besluttet på at spille en aktiv rolle i Mellemøstkvartettens bestræbelser på at opnå en omfattende løsning på den israelsk-arabiske konflikt.

Rådet støtter fortsat de bestræbelser på at opnå enhed blandt palæstinenserne, der er blevet gjort under præsident Abbas og med støtte fra Kongeriget Saudi-Arabien og andre partnere i regionen. Takket være disse bestræbelser blev der den 8. februar i Mekka indgået en aftale om at danne en national samlingsregering. Rådet har på sin side erklæret sig villig til at samarbejde med en retmæssig palæstinensisk regering, som står samlet om en platform i overensstemmelse med kvartettens principper.

Rådet har krævet, at alle volds- og terrorhandlinger indstilles omgående og betingelsesløst, og at våbenhvilen konsolideres i Gazastriben og udvides til Vestbredden. Det har opfordret Israel til at afstå fra enhver handling, som kunne bringe bæredygtigheden af en aftalt tostatsløsning i fare, herunder bosættelser i og omkring Østjerusalem og i Jordandalen. Desuden har Rådet gentagne gange understreget vigtigheden af, at aftalen om bevægelsesfrihed og adgang bliver gennemført i fuldt omfang, og at Israel bør udbetale alle palæstinensiske skatte- og toldindtægter, som landet har opkrævet og tilbageholder for øjeblikket.

Vil Rådet i forlængelse af kommissær Ferrero-Waldners svar på forespørgsel E-1518/06 oplyse, om det planlagte besøg af EU-ambassadørernes trojka i den indonesiske hovedstad Jakarta med henblik på at undersøge situationen i Puncak Jaya i Vestpapua har fundet sted, hvad trojkaens mandat i bekræftende fald var, og hvilke resultater der primært kom ud af besøget?

Hvad var konklusionerne af de drøftelser på ministerplan, der afholdtes i marts 2006 med den indonesiske udenrigsminister vedrørende spørgsmålet om selvstyre i Papua og andre provinser? Hvilken udvikling er der siden da sket i disse sager?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

På grund af den vanskelige situation i området har EU-ambassadørtrojkaen endnu ikke besøgt Vestpapua, selv om missionslederne i Jakarta har beskæftiget sig aktivt med spørgsmålet. En blandet gruppes besøg på ambassaderådsplan har været under forberedelse siden slutningen af januar 2007. Eksperter/specialister inden for politik, økonomi og udvikling vil deltage i besøget, som har til formål at undersøge situationen i området på stedet og få førstehåndsinformation fra guvernørerne, andre politiske instanser og ikkeregeringsrepræsentanter for det civile samfund. Besøget skal bidrage til, at EU kan foretage en aktuel og omfattende vurdering af situationen i Vestpapuas provinser, herunder det lokale behov for EU-bistand.

Som led i den regelmæssige politiske dialog med den indonesiske regering rejser EU dette spørgsmål gang på gang, bl.a. på EU-trojkaens årlige ministermøde med Indonesien. EU gentager regelmæssigt sit krav om en varig løsning for Vestpapua gennem gennemførelse af den særlige lov om selvstyre, overdragelse af ansvar på det sociale område, inden for økonomi, sundhed og uddannelse til urbefolkningen og løsning af konflikter om naturressourcer i overensstemmelse med retfærdigheds- og retsstatsprincipperne.

Overtrædelsen af enhver form for lov og ret i Guantánamo har Pentagons fulde velsignelse. Dette fremgår af Pentagons håndbog om retsforfølgning af tilbageholdte i Guantánamo, som tillader fængsling, dom og eventuel henrettelse af anklagede på grundlag af vidneafhøringer og vidneforklaringer, der er indhentet under tvang eller tortur inden den 30. december 2005 og under forudsætning af, at de skønnes troværdige af en dommer. Ifølge håndbogen vil de terrormistænktes forsvarsadvokater heller ikke have ret til at afsløre fortrolige oplysninger under processen, hvis de ikke først er blevet undersøgt af regeringen. Håndbogen, der allerede er sendt til Kongressen, følger den lov, der vedtoges sidste efterår, om oprettelse af militærdomstole for de terrormistænkte, som tidligere var blevet forkastet af USA's Højesteret.

Fordømmer Rådet den nye håndbog fra Pentagon, der er en grov overtrædelse af den menneskelige værdighed og folkeretten? Hvilke initiativer agter Rådet at tage for at få lukket Guantánamo-basen?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

EU og USA fører en intensiv dialog om folkeretten og bekæmpelse af terrorisme. Dialogens betydning blev fremhævet i erklæringen fra topmødet mellem EU og USA i 2006⁽¹⁾: "I overensstemmelse med vores fælles værdier vil vi drage omsorg for, at de foranstaltninger, der træffes med henblik på at bekæmpe terrorisme, er i fuld overensstemmelse med vores internationale forpligtelser, herunder med menneskerettighedsretten, flygtningeretten og den humanitære folkeret. Vi tillægger den igangværende intensive dialog om vores fælles bekæmpelse af terrorisme og om vores nationale og internationale retlige forpligtelser stor betydning."

Også spørgsmålet vedrørende Guantánamo-fangernes status, rettigheder og behandling er genstand for dialogen mellem EU og USA. Et af formålene med dialogen er at finde frem til måder, hvorpå den internationale terrorisme kan bekæmpes effektivt uden at krænke folkeretten. For et land, der sætter frihed, retsstatsprincipper og et retssamfunds garantier så højt, som USA gør det, er Guantánamo et fremmedlegeme, og EU er af den opfattelse, at USA's regering bør tage skridt til at få lukket Guantánamo så hurtigt som muligt.

I retningslinjerne for en EU-politik over for tredjelande med hensyn til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf⁽²⁾ er det fastlagt, at et lands nationale retssystem skal garantere, "at forklaringer afgivet som følge af tortur og mishandling ikke må benyttes som bevis i en sag, undtagen mod en person anklaget for tortur som bevis for, at forklaringen er afgivet".

Rådet har sammenfattet EU's holdning i sine konklusioner af 11. december 2006⁽³⁾: "EU går fortsat stærkt ind for et absolut forbud mod tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Dette er udgangspunktet for vore egne handlinger, og vi tager vore bekymringer op med tredjelande."

Rådet gentager i den forbindelse, at menneskerettighederne, flygtningeretten og den humanitære folkeret skal overholdes og opretholdes i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme. Rådet vil fortsat nøje følge udviklingen med hensyn til menneskerettighederne i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og træffe passende foranstaltninger til beskyttelse heraf. Hemmelige detentionscentre, hvor tilbageholdte holdes i et retligt tomrum, er ikke i overensstemmelse med den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedsret.

Opiumproduktionen stiger i Afghanistan. Hvilke foranstaltninger agter Rådet på den baggrund at træffe for at mindske afghanske landmænds afhængighed af opiumdyrkning?

Hvilke forhandlinger foregår der mellem EU og USA for at sikre en koordineret tilgang til problemet med opiumproduktion?

På hvilke punkter er der enighed og på hvilke uenighed mellem EU og USA om strategier for at tage hånd om dette problem? Hvilke foranstaltninger er nødvendige for at sikre kompensation til landmænd og udvikling af alternative indkomstkilder for lokalsamfund, der indtil nu har været afhængige af valmueproduktion?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

Rådet tager stigningen i opiumproduktionen i Afghanistan yderst alvorligt.

Narkotika fra Afghanistan har stadigvæk allerhøjeste prioritet for EU som led i bekæmpelsen af den internationale narkotikahandel. EU slår stærkt til lyd for foranstaltninger til bekæmpelse af narkotika i Afghanistan. Derfor støtter EU Afghanistans nationale strategi for narkotikakontrol. Der er her tale om en afbalanceret strategi, som udgør et egnet grundlag for at håndtere narkotikaproblemet på lang sigt.

EU fortsætter gennemførelsen af sit papir vedrørende praktiske foranstaltninger til bekæmpelse af narkotikadyrkning i og narkotikasmugling fra Afghanistan, som Rådet vedtog i maj 2006. I den forbindelse yder vi målrettet bistand. Rådet holdt møde herom med Afghanistan mandag, den 29. januar 2007 for at drøfte vores samarbejde inden for narkotikabekæmpelse.

I relation til alle aspekter af sin bistand til den afghanske regering kan EU forlade sig på det regelmæssige og tætte samarbejde med USA og andre internationale partnere. Det seneste møde blev afholdt tirsdag, den 30. januar 2007 i Berlin, hvor medlemmerne af Joint Coordination and Monitoring Board, et centralt styringsorgan bestående af politiske direktører etableret med henblik på at gennemføre aftalen "Afghanistan Compact", mødtes. Desuden finder der regelmæssigt bilaterale samtaler sted mellem EU og USA.

Kun gennem en langsigtet bæredygtig udvikling kan der skabes varig alternativ beskæftigelse til valmuebønderne. Det har vist sig i områder som Nangarhar. Her er det på baggrund af en velfungerende forvaltning og sikre omgivelser lykkedes at reducere valmuedyrkning varigt. I EU-strategien bliver bekæmpelse af narkotikasmugling, grænsekontroller og alternativ udvikling prioriteret højt. Størstedelen af bistanden fra Fællesskabet og medlemsstaterne går til alternativ udvikling og til udviklingsprogrammer i landdistrikter.

Tilbagetagelsesaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation indeholder klare bestemmelser om forpligtelser og procedurer i forbindelse med tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse. Selv om Kommissionen mener, at de målsætninger, som Rådet fastsatte i sine forhandlingsdirektiver, er nået, og at udkastet til tilbagetagelsesaftale er acceptabelt for Fællesskabet, er Europa-Parlamentet bekymret over manglen på gennemførelsesbestemmelser til aftalen.

Hvad agter Rådet at gøre for at få fastlagt bestemmelser til sikring af en vellykket gennemførelse af aftalen?

Vil tilbagetagelsesaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Rusland være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (KOM(2005)0391 - 2005/0167(COD)), som vil foreligge om kort tid, og som er omfattet af den fælles beslutningsprocedure?

Hvilke foranstaltninger agter Rådet at tage i brug for at sikre en fuldstændig og betingelsesløs gennemførelse af aftalen? Hvilke krav vil der i gennemførelsesbestemmelserne til aftalen blive fastsat for at sikre overholdelse af menneskerettighederne i alle tilbagetagelsesprocedurens faser? Hvilken rolle regner Rådet med, at Europa-Parlamentet vil komme til at spille i forbindelse med aftalens gennemførelse?

(DE) Formandskabets svar, som ikke i sig selv er bindende for Rådet eller dets medlemmer, blev ikke fremlagt mundtligt under spørgetiden (spørgsmål til Rådet) på Europa-Parlamentets møde i Strasbourg i februar 2007.

På grundlag af et kommissionsforslag har Rådet vedtaget en beslutning om at underskrive tilbagetagelsesaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderation. Aftalen blev underskrevet den 2. maj 2006.

Retsgrundlaget for Rådets beslutningsforslag om indgåelse af tilbagetagelsesaftalen er EU-traktatens artikel 63, stk. 3, litra b, jf. EU-traktatens artikel 300, stk. 2, underafsnit 1, 1. punktum. Den procedure, som skal finde anvendelse i henhold til traktaten i et sådant tilfælde, indebærer, at Europa-Parlamentet skal høres, og der forventes en udtalelse fra Parlamentet i denne sag.

Det ærede parlamentsmedlem gøres opmærksom på, at der i forbindelse med tilbagetagelsesaftalen skal nedsættes et blandet udvalg (artikel 19), som har til opgave at overvåge aftalens anvendelse, sørge for dens gennemførelse og foreslå ændringer.

For øjeblikket bliver kommissionsforslaget til et direktiv om fælles procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold⁽¹⁾ behandlet af Europa-Parlamentet og Rådet.

Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen træffe for at beskytte det europæiske indre marked og de enkelte medlemsstaters markeder imod aggressive overtagelser og fusioner, især fra tredjelande, inden for banksektoren?

(EN) Kommissionen vedtog den 12. september 2006 et forslag om procedurer og vurderingskriterier for fusioner og overtagelser i banksektoren. Hensigten med dette forslag er at yde retlig beskyttelse og opnå klarhed og gennemsigtighed i den vurderingsproces, hvor de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat skal undersøge den planlagte overtagelse, og hvor initiativtageren kan komme fra samme medlemsstat, en anden medlemsstat eller et tredjeland.

Der er i ovennævnte forslag ikke taget højde for specifik beskyttelse af enheder i banksektoren imod aggressive overtagelser og fusioner. Der findes beskyttelsesklausuler, som finder anvendelse på alle potentielle købere, og som har til formål at sikre kontinuerlig fornuftig og forsigtig forvaltning af de pågældende enheder.

Aggressive overtagelser og fusioner er en del af markederne i dag. Ligesom en europæisk enhed kan byde på en enhed i et tredjeland, kan en enhed fra et tredjeland byde på en europæisk enhed. Kommissionen kan ikke fremme eller modvirke overtagelser, men Kommissionen kan arbejde på at fastlægge et mere robust retsgrundlag, inden for hvilket markedsdeltagerne kan realisere deres erhvervsrelaterede beslutninger.

Det er endvidere vigtigt at bemærke, at Verdenshandelsorganisationens princip om ikkediskrimination, den såkaldte mestbegunstigelsesklausul, som er fastsat i artikel II i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, indebærer, at EU og medlemsstaterne skal behandle alle WTO-medlemmer på samme måde, hvad angår betingelser for markedsadgang, som er relevante for handel med tjenesteydelser. Heri indgår oprettelsen eller konsolideringen af handelsmæssig tilstedeværelse gennem tværnationale investeringer i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Kommissionen ønsker endvidere at fremhæve, at kapitalinteresser og overtagelser i finansieringsinstitutter er kapitalbevægelser inden for betydningen i artikel 56 ff. i EF-traktaten. I henhold til artikel 56 er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt.

På møder mellem delegationer fra Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg og de kinesiske myndigheder blev det klart, at der ikke findes tilstrækkelig information om EU's politik på området finansielle tjenesteydelser. Mangelen på koordinering med hensyn til fastlæggelse af en fælles strategi for de personer, der repræsenterer EU's finansielle tjenester, kom tydeligt til udtryk på mødet med repræsentanterne for EU's medlemsstater på Kommissionens repræsentationskontor i Beijing.

Hvad kan Kommissionen gøre for at forbedre EU's koordinering og repræsentation i Kina med hensyn til behovet for at regulere finansmarkeder på globalt niveau?

(EN) I relation til markederne, der i stigende grad er globaliseret, er det nødvendigt at forbedre adgangen til omfattende markeder i tredjelande og fremme den forskriftsmæssige overensstemmelse med og finansielle stabilitet for disse markeder. Udviklingen af Kommissionens eksterne dimension var derfor fastsat som en af prioriteterne i Kommissionens hvidbog om politikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010). Kommissionens forskriftsmæssige dialog med Kina er en del af denne strategi.

Kommissionen indledte i 2005 en dialog på højt plan om finansielle tjenesteydelser med finansministeriet og de kinesiske tilsynsmyndigheder. Der blev afholdt to møder på højt plan i 2005 og 2006, og der er afholdt møder i to tekniske undergrupper inden for regnskab og forsikring i 2006. Kommissionen rapporterer til alle institutioner og andre interesserede parter om resultaterne af dialogerne med alle tredjelandene.

For yderligere at fremme koordination og effektivitet vil Kommissionens delegation i Beijing fra starten af 2007 være permanent repræsenteret af en ekspert i retlige anliggender og det indre marked (i relation til finansielle tjenesteydelser). Eksperten vil hovedsageligt beskæftige sig med spørgsmål om finansielle tjenesteydelser samt yde en indsats for at fremme EU's retsgrundlag og hjælpe virksomheder for finansielle tjenesteydelser med at opnå bedre adgang til markedet i Kina. Kommissionen har til hensigt at intensivere sine finansielle forbindelser vedrørende finansielle tjenesteydelser med Kina snarest.

Den 20. december 2006 besluttede EU-Rådet at suspendere den generelle præferenceordning i forhold til Belarus. Denne sanktion blev indført, fordi Belarus ikke har overholdt de forpligtelser, landet har påtaget sig inden for rammernes af Den Internationale Arbejdsorganisation, hvad angår fagforeningsaktiviteter. Det er tvivlsomt, om det er med sådanne foranstaltninger, EU vil nå sit mål. Tværtimod vil disse sanktioner hovedsagelig ramme Belarus' befolkning og ikke det autoritære regimes ledere. Ifølge specialisterne går landet glip af 44 % af sin eksport, hvilket rammer 130 000 arbejdstagere i tekstilindustrien.

Belarus' økonomi har som bekendt også lige været udsat for et alvorligt angreb fra russisk side. Vil Kommission således ikke være indstillet på at tage situationen op til fornyet overvejelse på baggrund af disse oplysninger?

(EN) Den generelle toldpræferenceordning er et af EU's vigtigste instrumenter til at imødekomme behovet hos udviklingslandene og fremme bæredygtig udvikling og god forvaltningsskik. Gennem den generelle toldpræferenceordning tilbyder EU unilateralt præferenceadgang til EU-markedet, samtidig med at udviklingslandene opfordres til bl.a. at overholde vigtige internationale standarder forbundet med arbejdstagernes rettigheder.

Fortsat ydelse af præferencefordele til lande, der overtræder bestemmelserne i toldpræferenceordningen ved alvorligt og systematisk at krænke menneskerettigheder og overtræde internationale arbejdskonventioner, vil imidlertid ikke tilskynde andre lande til at opfylde disse standarder. Derfor giver forordningen om den generelle toldpræferenceordning mulighed for en midlertidig suspendering af præferenceordningen i tilfælde af manglende overholdelse af arbejdstagernes rettigheder som beskrevet i Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner angivet i forordningen om den generelle toldpræferenceordning. Der er fastsat en detaljeret procedure i kapitel III i forordningen om den generelle toldpræferenceordning, som skal følges i tilfælde af overtrædelse.

I henhold til denne procedure og på grundlag af en fælles klage fra internationale og europæiske fagforeninger iværksatte Kommissionen en undersøgelse af situationen i Belarus i 2003. Undersøgelsen bekræftede, at der var tale om alvorlige og systematiske overtrædelser af arbejdstagernes rettigheder i Belarus. Disse resultater er bekræftet af Den Internationale Arbejdsorganisation. Den Internationale Arbejdsorganisation og forskellige interessenter har endvidere bekræftet, at Belarus i den fire år lange tilbageholdelsesperiode, herunder evaluerings- og overvågningsperioden, ikke har fået løst problemerne.

Hvis der ikke reageres på resultaterne af undersøgelsen, er der ikke blot tale om overtrædelse af kravene i den generelle toldpræferenceordning, men også tilsidesættelse af arbejdstagernes vigtigste rettigheder i Belarus.

Den 12. december 2006 besluttede EU-medlemsstaterne i lyset af denne situation at vedtage afgørelsen om den midlertidige suspendering af toldpræferenceordningen i forhold til Belarus. Afgørelsen om suspendering af toldpræferenceordningen vil træde i kraft blot seks måneder efter Rådets vedtagelse, dvs. i juni 2007.

Suspenderingen af den generelle toldpræferenceordning i forhold til Belarus er ikke en pålæggelse af økonomiske sanktioner, men en suspendering af en positiv unilateral handelsfordel, der er tildelt Belarus, og som er forbundet med opfyldelse af visse betingelser.

Den generelle toldpræferenceordning for produkter fra Belarus kan genetableres, hvis Belarus opfylder de internationalt fastsatte standarder, som vil sikre grundlæggende rettigheder for arbejdstagere, og hvis overholdelse EU lægger stor vægt på. De økonomiske konsekvenser af suspenderingen af den generelle toldpræferenceordning skal ikke overvurderes. Det er kun 12 % af Belarus' eksport til EU, som drager fordel af den generelle toldpræferenceordning. Suspendering af den generelle toldpræferenceordning sætter ikke en stopper for Belarus' eksport til EU, men genetablerer blot standardafgifterne for ordningen i relation til de mest begunstigede nationer.

EU holder øje med processen for de interne reformer i Belarus samtidig med samarbejdet med Den Internationale Arbejdsorganisation. Hvis overtrædelserne af arbejdstagernes rettigheder hører op, vil EU revurdere sin holdning.

Efter bl.a. stort pres fra Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedtog Kommissionen den 12. oktober 2006 at lægge anti-dumpingtold på import af frosne jordbær fra Kina, foreløbig for en periode på 6 måneder. Beslutningen blev taget på baggrund af krisen på EU's bærfrugtmarked, som blev fremhævet i en detaljeret rapport fra Kommissionens særlige mission.

Den fornuftige beslutning, som Kommissionen har taget, kan forbedre situationen på bærfrugtmarkedet, men kun hvis Kommissionen forlænger anvendelsesperioden for anti-dumpingtolden, og ikke fjerner den igen efter de første 6 måneder. Hvis tolden blev fjernet, ville dumpingen blive genoptaget på det europæiske marked med fornyet styrke, hvilket ville betyde et stop for jordbærproduktion i Europa, navnlig i de nye medlemsstater.

I mellemtiden forlyder det, at Kommissionen er kommet under stærkt pres fra indflydelsesrige lobbyer, der arbejder for fri import af kinesiske jordbær til EU og dermed for en fjernelse af anti-dumpingtolden.

Er Kommissionen under pres fra lobbyister for ikke at forlænge anti-dumpingtolden på import af jordbær fra Kina, og i bekræftende fald fra hvilke firmaer eller organisationer? Har Kommissionen til hensigt at forlænge anti-dumpingtolden ud over de indledende 6 måneder, og hvornår vil der blive taget beslutning herom?

(EN) Kommissionen er helt klar over situationen for polske producenter af frosne jordbær og betydningen heraf for Polen.

Anti-dumpingtolden på frosne jordbær fra Kina blev iværksat i januar 2006, og Kommissionens foreløbige konklusion var, at de relevante krav var opfyldt, og at der dermed var begrundelse for at vedtage foreløbige anti-dumpingforanstaltninger i oktober 2006.

Der er truffet anti-dumpingforanstaltninger efter en streng og begrænsende retlig proces, som netop har til formål at beskytte Kommissionen imod unødvendigt pres eller lobbyisme og forsvare EU's interesser. Kommissionen baserer som altid sine forslag på de verificerede oplysninger i sagen. Alle interesserede parter har under undersøgelsen naturligvis haft mulighed for at blive hørt og fremlægge materiale.

Enhver konkurrenceforvridende handling fra tredjelandenes side skal håndteres på en hensigtsmæssig måde. I henhold til EU-retten kræves der ikke desto mindre en omhyggelig analyse af, hvorvidt foranstaltninger er eller ikke er i EU's almindelige interesse.

Kommissionen modtog en række kommentarer, da de foreløbige foranstaltninger var truffet, herunder fra de virksomheder, der anvender frosne jordbær (marmelade- og yoghurtproducenter). Kommissionen har i forbindelse med undersøgelsen af EU's interesser overvejet, hvorvidt gennemførelsen af endelige foranstaltninger vil have en stærkt negativ virkning på marmelade- og yoghurtproducenter.

Kommissionen har endvidere bemærket, at priserne i 2006 nu er steget sammenlignet med 2005.

Den polske fryseindustri er informeret om undersøgelsen og har haft mulighed for at kommentere sagen. Kommentarerne gennemgås i øjeblikket.

Hr. Wojciechowski vil have forståelse for, at Kommissionen på dette trin ikke kan udtale sig om den endelige afgørelse i denne sag. Der vil blive truffet en afgørelse senest den 19. april 2007.

Som bekendt består den fællesskabslovgivning, der bestemmer markedsordningerne for landbrugsprodukter, af et sammensurium af forordninger og direktiver, der ofte skaber forvirring i medlemsstaterne, når de skal gennemføre dem. Kommissionens hensigter om at foretage en forenkling af fællesskabslovgivningen bør derfor hilses velkommen, idet den hermed bidrager til at lette de administrative byrder og omkostningerne ved gennemførelsen af Fællesskabets landbrugspolitik.

Det ville dog ikke være ønskeligt, at Kommissionen under påskud af forenkling skred til mere drastiske og gennemgribende interventioner i de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter i forbindelse med denne forenkling.

Hvordan vil Kommissionen kunne garantere, at de gældende foranstaltninger for de enkelte markedsordninger forbliver urørte, og at der ikke vil blive foretaget "korrigerende" skridt under påskud af forenkling? Hvordan vil de fælles markedsordninger for vin, frugt og grøntsager, der er til revision, samt ordningerne for de biologiske produkter, der er under udvikling, komme til at indgå i denne proces?

(EN) Kommissionen er enig med hr. Gklavakis i, at projektet vedrørende den fælles markedsordning - som foreslået til Rådet i december 2006 - ikke skal anvendes til "drastiske og gennemgribende interventioner", som hr. Gklavakis formulerer det, i de fælles markedsordninger.

Forslaget er en teknisk forenkling, som betyder at der ikke stilles ændringsforslag om politikkerne i denne sammenhæng.

Hvor det skønnes, at politikken for visse sektorer skal forenkles, især i frugt-, grøntsags- og vinsektorerne, er de relevante forslag fra Kommissionen behandlet individuelt og i uafhængige retsakter.

Kommissionen vil ikke acceptere politiske ændringer i sammenhæng med de fælles markedsordninger og vil derfor ikke acceptere sådanne ændringsforslag fra medlemsstaterne.

Kommissionen er overbevist om, at medlemsstaterne vil følge denne strategi.

Efter den seneste revision af den fælles markedsordning faldt tobaksproduktionen i Grækenland samlet med 75 %, og det ser ud til, at visse sorter ikke længere vil blive dyrket, selv om producenterne ikke råder over alternative løsninger med skift til andre afgrøder.

Muligheden for en differentieret behandling af sorterne ville hjælpe medlemsstaterne til at forvalte metoden for udbetaling af enkeltstøtten inden for rammerne af den fælles markedsordning, idet de hovedsagelig støtter de traditionelle og kommercielle sorter.

Kan Kommissionen oplyse, hvordan sorten Basmas, der dyrkes i familiebedrifter i Trakien, og de anatolske tobakssorter generelt, som ofte udgør en monoafgrøde på grund af de særlige jordbundsforhold, vil kunne fritages for nedsættelsen på 50 % af den direkte fællesskabsstøtte i 2009, som vil få alvorlige økonomiske og sociale virkninger i produktionsområderne.

Det vides i øvrigt, at Kommissionen ikke havde forberedt undersøgelser af virkningerne af den nye markedsordning.

(EN) Rådet har fastlagt rammerne for gennemførelse af reformen i tobakssektoren. Der er ikke planlagt en differentiering af den afkoblede støtte som fra 2010. Desuden vil en udelukkelse af Basmas-producenter fra minimeret afkoblet støtte i 2010 betyde en differentiering af afkoblet støtte efter tobakssort. Det er imidlertid ikke gennemførligt. Som ordet indikerer, betyder afkobling, at der ikke er nogen forbindelse mellem ydelsen af støtte og produktionen af et bestemt produkt.

Rådet har fastlagt, at der skal ydes en betydelig støtte på 484 millioner euro til tobaksproducerende regioner til omstruktureringsformål. 50 % af den økonomiske støtte til tobak vil blive anvendt til omstruktureringsprogrammer i tobaksproducerende regioner for at styrke samhørigheden i de pågældende regioner. Disse programmer kan f.eks. anvendes til forbedring af infrastrukturer eller som hjælp til at skabe alternative økonomiske aktiviteter og beskæftigelsesmuligheder.

I 2003 foretog Kommissionens tjenestegrene en udførlig og udvidet konsekvensanalyse af tobaksordningen. Tre forskellige politiske tiltag og virkningen heraf på tobakssektoren blev evalueret og beskrevet i detaljer i evalueringsrapporten⁽¹⁾.

Overførslen af 50% af den direkte støtte til tobak til den såkaldte anden søjle fra 2010 og fremover, der er blevet besluttet med forordning (EF) nr. 864/2004⁽¹⁾, vil medføre et katastrofalt indkomsttab for tobaksproducenterne, der vil få minimale - om overhovedet nogen - midler fra den anden søjle, idet løveparten vil gå til entreprenører, der er aktive inden for de områder, der modtager støtte under den anden søjle. Overførslen af så stor en andel til anden søjle sker kun for tobak under påskud af den antirygekampagne, der fejlagtigt sidestilles med antitobak-politikken, og derved bliver hele byrden ved foranstaltningerne væltet over på tobaksproducenterne, som måske er de fattigste landbrugere i EU.

Agter Kommissionen at tage forordningen op til fornyet overvejelse, så den frakoblede støtte ydes i fuldt omfang til de støtteberettigede tobaksproducenter også efter 2010?

(EN) I 2004 besluttede Rådet, at der fra 2010 og fremover vil blive tildelt 484 millioner euro til omstruktureringsforanstaltninger til udvikling af landdistrikter. For at afhjælpe denne udvikling besluttede Rådet at tildele halvdelen af den historiske finansielle ramme for tobak. Den anden halvdel vil fortsat blive anvendt som afkoblet indkomststøtte. Hvad angår medlemsstaterne, f.eks. Grækenland, hvor det i tråd med subsidiaritetsprincippet blev besluttet fuldt ud at afkoble støtten under overgangsperioden, vil det betyde, at afkoblede udbetalinger vil blive mindsket fra 2010.

Foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter i de tobaksproducerende regioner kan f.eks. bruges til at støtte alternative økonomiske aktiviteter og beskæftigelsesmuligheder. Tobaksproducenter har ligesom landmænd og selvstændigt erhvervsdrivende adgang til og mulighed for at drage fordel af disse foranstaltninger.

Derudover vil Kommissionen fremlægge en rapport til Rådet inden 31. december 2009 om gennemførelsen af reformen, som om nødvendigt vil være ledsaget af relevante forslag.

På nuværende tidspunkt kan tobaksproducenter, der modtager afkoblet indkomststøtte, som ikke er forbundet med produktionen af et bestemt produkt, skifte over til andre landbrugsmæssige økonomiske aktiviteter og forberede sig på situationen i 2010.

Er Kommissionen klar over, hvor vrede og frustrerede de irske landmænd er over de krav, der stilles i forbindelse med krydsoverholdelse, navnlig over uanmeldte inspektionsbesøg af embedsmænd fra Landbrugsministeriet?

Kan Kommissionen - ud over trøstende ord - garantere, at der i år vil blive taget skridt til reelt at mindske regelbyrden for landmændene?

(EN) Reglerne om forudgående meddelelse af inspektionsbesøg blev ikke indført ved indførelsen af krydsoverholdelse. Disse regler har været gældende siden indførelsen af det integrerede system for forvaltning og kontrol af berettigelsen af visse anvendelser og generelt ikke i sammenhæng med krydsoverholdelse. I nogle tilfælde er der i den specifikke lovgivning om krydsoverholdelse regler om uanmeldte inspektionsbesøg som i tilfældet med kontrol af identifikation og registrering af dyr. I dette tilfælde er formålet at sikre effektiviteten af inspektionsbesøgene, f.eks. ved at kontrollere, at dyrene ikke er flyttet eller mærket efter meddelelse af tidspunktet for kontrolbesøget.

Mairead McGuinnes nævnte endvidere Kommissionens arbejde om forenkling. Arbejdet har høj prioritet for Kommissionen, der ønsker at henvise til handlingsplanen om forenkling af den fælles landbrugspolitik, som blev fremlagt på konferencen om forenkling i oktober 2006, og som efter Kommissionens opfattelse vil give bedre resultater end blot trøstende ord. Hvad angår krydsoverholdelse især er forenkling en væsentlig faktor i udarbejdelsen af rapporten om krydsoverholdelse, som skal fremlægges for Rådet i foråret 2007.

Artikel 4 i Kommissionens udkast til forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter begrænser i form af "generelle principper" (artikel 4) anvendelse af eksterne input af enhver form til bl.a. "minerale gødningsstoffer med lav opløselighed".

Betyder det, at hvis forordningen vedtages som foreslået, vil anvendelsen af gødningsstoffer med høj opløselighed, der for øjeblikket er tilladt og bruges i vidt omfang af økologiske landbrugere som f.eks.: rå potassiumsalt (f.eks. kainit, syvinite, osv.), potassiumsulfat, evt. indeholdende magnesiumsalt, magnesiumsulfat (f.eks. kieserit), calciumchlorid (opløsning Foliarbehandling af æbletræer efter konstatering af kalkmangel), sporelementer, sodiumchlorid nu blive forbudt?

Vil det samme finde anvendelse for højtopløselige syntetiske (ikke udvundet ved fysiske processer) gødningsstoffer, der er tilladt under de gældende regler?

Mener Kommissionen, at udkastet til forordning, dersom det vedtages som foreslået, vil gøre det muligt at tillade begrænsede undtagelser, når de detaljerede gennemførelsesforanstaltninger vedtages i forbindelse med komitologiprocedurerne?

(EN) Det er korrekt, at principperne, hvorpå fremtidige økologiske produktionsregler skal være baseret, er skitseret i udkastet til forordningen. Først og fremmest skal økologisk produktion være baseret på relevant mærkning og forvaltning af biologiske processer og økologiske systemer, hvorved anvendelsen af eksterne input begrænses. I nogle få usædvanlige tilfælde kan input være nødvendige. I disse tilfælde bør de pågældende input komme fra økologisk produktion eller være naturlige eller naturligt afledte eller, hvis det pågældende input er gødning, have en lav opløselighed. Og endelig, når intet af dette kan lade sig gøre, er der en meget begrænset mulighed for at anvende kemisk syntetiske input.

Hvad angår spørgsmål 1 og 2 om, hvorvidt produkter og stoffer, der på nuværende tidspunkt er tilladt i økologisk landbrug, vil blive forbudt, ønsker Kommissionen at oplyse hr. Corbett om, at det vil det ikke, medmindre der på et senere tidspunkt træffes en specifik beslutning om at fjerne dem fra listen. Som angivet i artikel 11, stk. 3, litra c, i udkastet til forordningen i den version, som blev drøftet på mødet i Det Europæiske Råd (landbrug) i december 2006, vil kunstgødning, der anvendes til formål, som svarer til formålene beskrevet i stk. 1 i denne artikel, fortsat være tilladt efter vedtagelsen af forordningen. Kommissionen mener, at dette omfatter kunstgødning, der på nuværende tidspunkt er angivet i bilag II til den gældende forordning om økologisk landbrug (forordning 2092/91).

Vedrørende spørgsmål 3 om "undtagelser" er det en mulighed. I henhold til artikel 16 i udkastet til forordningen er der fastsat en mekanisme, hvorved der kan ydes fleksibilitet i forbindelse med særlige produktionsregler i en række veldefinerede tilfælde. Enhver undtagelse skal dog være i overensstemmelse med forordningens generelle målsætninger.

Stadig flere medlemsstater offentliggør oplysninger om modtagerne af EU's landbrugsstøtte. De data, der er offentliggjort, viser et klart mønster, nemlig at støtten hovedsagelig går til store bedrifter, EU's industrielle landbrugssektor og velstående godsejere. Internationale bryggerier, vinproducenter, mejerikoncerner og kendte sukkervirksomheder hører til de største modtagere af landbrugsstøtte.

Vil Kommissionen aktivt arbejde på, at midtvejsevalueringen af langtidsbudgettet ændrer dette forhold radikalt? Er Kommissionen positivt indstillet til tanken om at fastlægge en øvre grænse for, hvilke beløb der kan udbetales i landbrugsstøtte til en enkelt modtager for dermed at hindre, at der udbetales milliardbeløb til f.eks. storforetagender inden for mejeri- og sukkersektoren?

(EN) I lyset af det europæiske åbenhedsinitiativ er der i den senere tid fokuseret mere på fordelingen af den direkte landbrugsstøtte i den fælles landbrugspolitik og de uligheder og den ineffektivitet, som disse bevillinger kan medføre.

Forslaget om at begrænse den direkte landbrugsstøtte til de største bedrifter er ikke en ny problemstilling, og Kommissionen vil undersøge spørgsmålet nærmere, for det første i forbindelse med sundhedschecket, hvor idéen om udjævning vil blive vurderet, for det andet i forbindelse med årsberetningen for 2008/2009, hvor den generelle ordning for direkte støtte vil blive gennemgået.

Alle disse spørgsmål vil blive drøftet for at give EU's landmænd en langsigtet vision med relevante og afbalancerede politikker i stabile rammer.

Irske landmænd betaler i år 5 % af deres præmiebetalinger til den irske regering som led i den frivillige gradueringsordning.

Er Europa-Kommissionen opmærksom på, at værdien af præmiebetalingerne til landmændene med tiden udhules af inflationen? Vil Kommissionen som følge heraf forpligte sig til ikke at ændre reglerne for den frivillige gradueringsordning fra nu af og indtil 2013?

(EN) Det er vigtigt at skelne mellem obligatorisk og frivillig graduering. Obligatorisk graduering har været gennemført i alle medlemsstaterne siden 2005 og er resultatet af reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003. Derudover er der stillet forslag om frivillig graduering, som vil give medlemsstaterne mulighed for yderligere graduering ud over de obligatoriske 5 % om året. Rådet afventer Parlamentets udtalelse inden vedtagelse af udkastet til forordningen. Hurtig vedtagelse af forordningen vil give de medlemsstater, der ønsker at benytte sig af mekanismen, mulighed for at inkorporere de genererede midler i deres nye programmer for udvikling af landdistrikter og implementere disse hurtigst muligt. Så vidt Kommissionen er orienteret, har Irland ingen intention om at indføre frivillig graduering på nuværende tidspunkt.

Spørgsmålet om graduering vil sandsynligvis blive behandlet inden for rammerne af det såkaldte "sundhedscheck" i 2008. Det er et vigtigt værktøj, ikke blot med henblik på at generere de nødvendige midler til udvikling af landdistrikter, men også med henblik på at sikre at de midler, der er til rådighed, anvendes så effektivt som muligt.

Den udbredte tørke, der denne vinter har ramt landene i Middelhavsområdet, især mit hjemland Grækenland, skaber alvorlig bekymring blandt indbyggerne i landdistrikterne, især landbrugerne. Hvilke omgående og langsigtede foranstaltninger agter Kommissionen at træffe til imødegåelse af dette tørkeproblem og for at sikre landbrugsbedrifternes overlevelse?

(EN) Kommissionen mener, at forebyggelse er bedre end genoprettelse, bl.a. i forhold til langvarige tørker. Kommissionen er rede til at samfinansiere forebyggelsesforanstaltninger under politikken om udvikling af landdistrikter. På kort sigt opfordres medlemsstaterne til at træffe sådanne foranstaltninger i deres programmer for perioden 2007-2013. Derudover kan medlemsstaterne inden for rammerne af udviklingen af landdistrikter træffe specifikke foranstaltninger til genopretning af potentialet for skov- eller landbrugsproduktion. Endvidere kan medlemsstaterne under disse programmer anmode om, at en "alvorlig naturkatastrofe" anerkendes som force majeure for at kunne afvige fra visse betingelser, nemlig betingelserne for "miljøvenlige" foranstaltninger. Endelig har medlemsstaterne også mulighed for at kompensere landmændene gennem statsstøtte.

Kommissionen behandler i øjeblikket spørgsmålene om tørke og vandmangel og vil snarest foretage en dybtgående analyse. Kommissionen har til hensigt i midten af 2007 at fremlægge en meddelelse baseret på de endelige resultater. Meddelelsen vil indeholde oplysninger om de foranstaltninger, der skal træffes for at afhjælpe tørke og vandmangel.

Frugt- og grøntsagssektoren er en dynamisk, men samtidig meget følsom sektor, der konstant er udsat for kriser og pres fra en voksende konkurrence udefra. Den fælles markedsordning for frugt og grøntsager og reformen af den, som blev præsenteret af Kommissionen den 24. januar 2007, undlader at behandle vigtige reguleringsspørgsmål vedrørende den måde, EU-markedet fungerer på. Det drejer sig om de mekanismer, der regulerer den direkte adgang for tredjelandes produkter til EU-markedet, grænsekontrol med disse produkter og de ikkehandelsmæssige hindringer, som vore produkter er udsat for i forbindelse med adgangen til de pågældende tredjelandes markeder.

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at iværksætte for at sikre princippet om EU-præference og forbedre kontrollen med de produkter, der importeres fra tredjelande?

Agter Kommissionen at forlange eller bestræbe sig på at opnå en større grad af gensidighed i behandlingen af frugt- og grøntsagsimporten?

(EN) De vigtigste målsætninger i den foreslåede reform af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager er at forbedre konkurrenceevnen, beskytte producenterne imod kriser, øge forbruget, forstærke miljøbeskyttelsen og forenkle reglerne.

Hvad angår WTO-aspekterne af forslaget foreslår Kommissionen at stoppe eksportrestitutionerne for frugt og grøntsager, da eksportrestitutionernes betydning for denne sektor er blevet mindre i løbet af året, og styrke aspektet af den grønne boks i relation til støtte og samtidig opretholde dele af importsystemet, f.eks. beskyttelsesklausulen og ordningen med indgangspriser.

Vedrørende ikketoldmæssige foranstaltninger er WTO-medlemmerne bundet af aftalerne om tekniske handelshindringer og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, der har til formål at sikre at tekniske foranstaltninger og sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger ikke benyttes som skjulte og ubegrundede handelshindringer. I henhold til EU-lovgivningen er produkter, der er importeret til EU, dækket af samme eller tilsvarende krav. Disse love sikrer - på samme måde, som de finder anvendelse på produkter fra EU - at importerede produkter er sikre, afsættelige og ikke udgør en plantesundhedsmæssig risiko.

Den fælles markedsordning for frugt og grøntsager dækker udelukkende de krav, der er forbundet med markedsføringsstandarder, som bl.a. omfatter minimumskvalitetskrav, klassificeringsregler og specifikke mærkningskrav. Disse regler er identiske med de internationale regler, der er fastsat af FN's Økonomiske Kommission for Europa, og de finder anvendelse på alle produkter inden for EU samt på import- og eksportplan. Der foretages kontrol af medlemsstaterne, og forslaget vil give Kommissionen - sammen med medlemsstaterne - mulighed for at ændre de eksisterende regler om kontrol, hvor det er nødvendigt. Medlemsstaterne rapporterer til Kommissionen om de af tredjelandenes frugter og grøntsager, der ikke er i overensstemmelse med EU's markedsføringsstandarder. Der er i øjeblikket ingen problematiske situationer, hvor det er nødvendigt at træffe specifikke foranstaltninger.

På eksportsiden er der i henhold til EU-ordningen fastsat en plantesundhedsstatus, der gør det muligt at give garantier for mange, men bestemt ikke for alle plantesygdomme i forhold til planteprodukter, der eksporteres til tredjelande. Imidlertid kan tredjelandene kræve - og kræver ofte - garantier for sygdomme, der ikke er dækket af EU-lovgivningen. Medlemsstaterne skal i disse tilfælde stadig opfylde importkravene for tredjelande.

Sundheds- og plantesundhedsforanstaltningerne i forbindelse med tredjelande kan have stor betydning for EU's eksport. Kommissionen analyserer disse sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger sammen med medlemsstaterne for at vurdere, hvorvidt de er videnskabeligt bevist, og hvis det ikke er tilfældet, træffes der relevante foranstaltninger.

Gensidighedsprincippet kan i denne sammenhæng udelukkende anvendes administrativt, men EU kan ikke handle med sundhedsstandarderne. En anden plantesundhedsstatus i eksport- og importlandene betyder ofte, at samme plantesundhedsforanstaltninger ikke kan træffes i begge retninger.

Netop i denne sammenhæng er Kommissionen i færd med at udvikle et nyt initiativ, der har til formål at forbedre markedsadgangen i frugt- og grøntsagssektoren i forhold til Kina. Initiativet har netop til formål at identificere spørgsmål, hvor medlemsstaterne har offensive interesser, og styrke forhandlingspositionen ved at tale med én stemme.

Kommissionen har drøftet initiativet med medlemsstaterne, og det vil involvere oprettelsen af specifikke arbejdsgrupper med eksperter fra Kommissionen og medlemsstaterne, som skal mødes i Bruxelles og fremlægge teknisk input til fremme af forhandlingerne i Beijing.

Initiativet kan udvides til at omfatte andre tredjelande, hvor EU har en eksportinteresse.

Den omstruktureringsstøtte, der blev indført med reformen af markedsordningen for sukker, anvendes i praksis for lidt, hvilket medfører, at der må påregnes et voksende sukkeroverskud i EU. Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel har truet med en lineær nedskæring af kvoterne, hvis sektoren ikke frivilligt afstår fra flere sukkerkvoter. Det vil få betragtelige negative konsekvenser, også for konkurrencedygtige sukkerroearealer i EU.

Der er bedre muligheder for at styre sukkerproduktionen i EU. Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at udnytte det fulde WTO-eksportbudget på 1,4 millioner ton sukker.

Desuden kan der ske en midlertidig nedskæring af kvoterne, som det var tilfældet i marts 2006. Derudover anmoder jeg indtrængende landbrugskommissæren om at afstå fra at gennemføre den varslede yderligere toldfrie sukkerimport.

Hvilke foranstaltninger påtænker Kommissionen at træffe for at modvirke faren for opbygning af et overskud af sukker, og med hvilken begrundelse?

(EN) Som hr. Deß er klar over, er Kommissionen ikke fuldt ud tilfreds med de opnåede fremskridt i relation til omstruktureringen af den europæiske markedsordning for sukker. Hvis denne omstrukturering ikke gennemføres, vil markedssituationen forværres i løbet af de næste tre produktionsår på grund af overforsyning og nedadgående pres på priserne.

Kommissionen må derfor drage to konklusioner:

For det første er omstruktureringen planlagt til at fungere med nedskæring i to trin. Det første trin består af såkaldt forebyggende tilbagetrækning af sukker produceret under kvoten. I denne sammenhæng vil sukkermængder over 88 % af kvoten blive trukket tilbage for at forhindre et enormt sukkeroverskud i løbet af produktionsåret 2007/2008. Det betyder, at producenter, som producerer op til 88 % af deres kvote, vil være underlagt tilbagetrækning. Hvis det er nødvendigt, vil denne forebyggende nedskæring blive fulgt op af en klassisk tilbagetrækning som fastsat i artikel 19 i den grundlæggende forordning 318/2006, dvs. at en separat procentdel af den mængde sukker, der er produceret under kvoten, om nødvendigt vil blive trukket tilbage. I februar 2007 vil Kommissionen fremlægge et udkast til Kommissionens forordning om fastsættelse af den forebyggende tilbagetrækning for forvaltningsudvalget. Den yderligere tilbagetrækning vil blive defineret senere i oktober 2007, hvor Kommissionen har flere oplysninger om høsten og produktionen af sukker.

For det andet skal Kommissionen analysere situationen med hensyn til omstruktureringsfonden, som skal være mere effektiv, og sikre, at industrien frafalder en tilstrækkelig kvote i de kommende år. Formålet skal være at undgå en lineær nedskæring i slutningen af omstruktureringsperioden til ulempe for hele sektorens bæredygtighed.

Den 30. december 2006 udtalte Fischer Boel til Financial Times, at der fra 2013 vil ske en stigning i antallet af deltidslandbrugere. De "vil bo på landet, men have behov for indtægter fra andre kilder end landbruget" for at kunne opveje nedskæringen af støttemidlerne, som i øjeblikket beløber sig til 43 milliarder EUR.

2013 er en vigtig etape for den fremtidige landbrugspolitik, som skal tage højde for udviklingen i landbrugets metoder og tilpasse sig behovene i det udvidede Europa. Det er derfor ikke acceptabelt, at der på denne måde sættes spørgsmålstegn ved erhvervet som landbruger.

Denne form for udtalelse er en provokation mod landbrugerne!

Hvad har fået kommissæren til at udtale sig på denne måde, når intet er afgjort endnu? Er det i det nuværende klima præget af skepsis over for Europa hensigtsmæssigt at komme med denne slags udmeldinger?

(EN) Den fælles landbrugspolitik er en integreret del af den europæiske dagsorden. Målsætningerne for den fælles landbrugspolitik i dag blev hovedsageligt formuleret i lyset af reformerne af Agenda 2000 og 2003, og det er disse målsætninger og det europæiske landbrug, som Kommissionen forsvarer i dag.

Reformen i 2003 bestod af en række "rendezvous-klausuler", der omfatter et "sundhedscheck" til sikring af, at den fælles landbrugspolitik fungerer, som den skal, og opfylder forventningerne og behovene i Europa. Hvor det er relevant, kan dette sundhedscheck endvidere være en mulighed for at gennemføre forenkling, men bestemt ikke - og Kommissionen har allerede fremlagt sine synspunkter hertil - en dybtgående reform, hvormed målsætningerne, som alle har undertegnet i 2003, kan drages i tvivl.

EU har siden oktober 2002 og Bruxelles-aftalen haft en klar finansieringsramme indtil 2013 som bekræftet af aftalen om de finansielle overslag for 2007-2013. Denne finansieringsramme skal overholdes, som Kommissionen tydeligt har understreget.

Det forholder sig imidlertid anderledes for finansieringsrammens budgetpost 2013. Den budgetmæssige midtvejsevaluering, der er planlagt til 2008-2009, vil danne grundlag for fremtiden for det europæiske landbrug efter 2013 ud fra et budgetmæssigt synspunkt. Det er klart, at det samlede budget for den fælles landbrugspolitik vil blive meget grundigt undersøgt. Nogle medlemsstater er allerede gået så vidt som til at offentliggøre deres ønske om at mindske udgifterne til den fælles landbrugspolitik, især under den første søjle, for perioden 2013. Vi skal naturligvis derfor have realistiske forventninger til de midler, som vil være til rådighed for landbruget i forhold til budgetpost 2013.

De gradvise ændringer i landbrugsmarkederne, også i global sammenhæng, har i årevis resulteret i, at landmændene har ledt efter andre indkomstkilder end den indkomst, som de opnår fra salget af de råmaterialer, der er fremstillet på deres bedrifter. Den stabile udvikling af forarbejdningsvirksomheder på de pågældende bedrifter er et godt eksempel. Producenter henter ikke længere deres indkomst udelukkende fra handel med varer, men også fra merværdien af forarbejdningen af disse varer. Det er blot et eksempel på den eventuelle diversificering af økonomiske aktiviteter i landdistrikterne, som også omfatter udviklingen af ikkelandbrugsaktiviteter på eller andre steder end bedrifterne.

Diversificeringen af økonomiske aktiviteter i landdistrikterne er et vigtigt element af EU's politik om udvikling af landdistrikter, som er forstærket i forordningen om udvikling af landdistrikter i perioden 2007-2013 vedtaget af Rådet i juni 2005. Denne politik vil spille en afgørende rolle i opretholdelsen af kvalitetslandbrug og vitalitet for Europas landdistrikter.

EU generelt har derfor en forpligtelse til at vurdere og forudse ændringer for at kunne støtte de europæiske landmænd i deres tilpasningsproces gennem etablering af det nødvendige stabile retsgrundlag og en langsigtet politisk orientering ud over 2013.

Det hævdes generelt, at Kommissionen prioriterer liberaliseringen af handelen inden for rammerne af WTO på bekostning af EU's landbrugssektors interesser. Hvilke kommentarer har Kommissionen til denne kritik?

(EN) I Doha-runden er det den ambitiøse reform af FLP⁽¹⁾ fra 2003, der blev gennemført med sektorreformer vedtaget i 2004 og 2005, som fastsætter begrænsningerne for Kommissionens forhandlingsmandat i WTO⁽²⁾-forhandlingerne.

Kommissionen har altid tydeligt understreget, at målet var at nå frem til en afbalanceret aftale i Doha-runden.

Der skal i den endelige aftale være en rimelig balance mellem dels de forskellige sektorer i forhandlingerne og dels de tre søjler for forhandlingerne om landbrug - markedsadgang, indenlandsk støtte og eksportkonkurrence - uden at glemme de geografiske betegnelser og ikkehandelsmæssige hensyn.

Kan Kommissionen oplyse, om de irske myndigheder i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 320/2006⁽¹⁾ kan kræve, at virksomheder (f.eks. Greencore), der skal modtage støtte i forbindelse med den midlertidige strukturomlægningsfond, går videre end de lovfæstede minimumskrav, der er fastlagt af fællesskabsretten, i forbindelse med kompensation til tidligere sukkerarbejdere? Kan Kommissionen oplyse, om den har modtaget nogen korrespondance fra de irske myndigheder vedrørende dette bestemte punkt? I bekræftende fald, hvori består denne korrespondance, og hvad er resultatet deraf?

Kan Kommissionen oplyse, hvilke medlemsstater har gennemført eller planlægger at gennemføres sådanne krav over for virksomheder, der modtager støtte fra den midlertidige strukturomlægningsfond?

(EN) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 kan medlemsstaterne stille krav, der er langt mere vidtrækkende end de lovpligtige minimumskrav for omplacering af den pågældende arbejdsstyrke, til virksomheder, som ønsker at ansøge om støtte til strukturomlægning, .

I forordning 968/2006 om de nærmere bestemmelser for gennemførelsen er det fastsat, at medlemsstaterne skal meddele deres beslutning om de specifikke krav til fordel for arbejdsstyrken til de pågældende parter senest 45 dage efter modtagelsen af et eksemplar af indbydelsen til konsultationerne med sukkerroeavlerne.

Ved beslutning om berettigelsen for ansøgning om omstruktureringsstøtte skal medlemsstaterne verificere, at der er taget fuldt ud højde for de specifikke krav.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder er ikke forpligtet til at meddele deres beslutning om de specifikke krav til Kommissionen.

Hverken myndighederne i Irland eller myndighederne i de øvrige medlemsstater har indtil nu kontaktet Kommissionen vedrørende dette spørgsmål.

I tidsrummet mellem 1. maj og 31. oktober 2004 indsendte Den Tjekkiske Republik ca. 30 ansøgninger om beskyttelse af geografiske betegnelser, hvoraf Kommissionen foreløbig kun har behandlet én, nemlig ansøgningen vedrørende registrering af navnet Štramberské uši (Stramberg-ører"). I denne forbindelse skal det erindres, at Kommissionen lovede (selv om det ikke var et løfte, der var let at holde), at ansøgningerne om registrering ville blive behandlet inden for den tolvmåneders tidsfrist, der var fastlagt i artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006⁽¹⁾.

Hvordan er det muligt, at Kommissionen endnu ikke har indledt behandlingen af og ej heller har anlagt sag vedrørende fem tjekkiske ansøgninger (angående Březnický ležák (pilsner), Starobrněnské pivo (øl), Znojemské pivo (øl), Jihočeskou Nivu (skimmelost) og Jihočeskou zlatou Nivu (skimmelost)), selv om de relevante ansøgninger blev indsendt for omtrent 2 ½ år siden?

Hvad vil Kommissionen svare på det argument, at en undladelse af behandling af ansøgninger udgør en undladelse af at handle i henhold til artikel 232 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, en undladelse, som kan blive genstand for en klage ved EU-Domstolen?

Medens Den Tjekkiske Republik svarer og reagerer prompte på eventuelle udtalelser eller bemærkninger fra Kommissionen, tager det ofte måneder (undertiden over et år) for Kommissionen at behandle og evaluere de svar, den modtager. Ifølge de modtagne oplysninger afventer den tjekkiske side for øjeblikket en udtalelse fra Kommissionen vedrørende 16 ansøgninger. Agter Kommissionen at tage nogen praktiske skridt med henblik på at fremskynde behandlingen af ansøgningerne, især for så vidt angår den uacceptable lange tid, det tager at reagere på svar (ikke blot) fra tjekkisk side?

(EN) Dette spørgsmål omhandler behandlingen af ansøgninger om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser. Som påpeget i drøftelserne om Graefe zu Baringdorf-betænkningen på plenarmødet i marts 2006 er godkendelse af ansøgningerne en langvarig og detaljeret proces.

Hvad angår Tjekkiet har Kommissionen modtaget i alt 31 ansøgninger om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser ud over tre navne, der er registreret i medfør af tiltrædelsestraktaten. Alle dokumenter behandles. Efter yderligere spørgsmål trak ansøgerne fem ansøgninger tilbage. Undersøgelsen blev afsluttet med positivt resultat for 11 ansøgninger i slutningen af januar 2007. Seks af disse ansøgninger er offentliggjort, og de fem øvrige vil blive offentliggjort snarest. Undersøgelsen er stadig i gang eller netop afsluttet for fem af ansøgningerne. Hvad angår de 10 øvrige ansøgninger er det trods udveksling af skrivelser nødvendigt med yderligere drøftelser med de tjekkiske myndigheder.

Hvilke beskæftigelsesmuligheder er der ifølge Kommissionen, for at den nuværende sociale situation i EU kan forenes med den massive tilstrømning af indvandrere til EU?

(EN) Kommissionen fremlagde sin vurdering af forbindelsen mellem indvandringspolitikken, den sociale situation og demografiske tendens i Kommissionens politikplan for lovlig migration⁽¹⁾, som blev vedtaget den 21. december 2005. Punkt 1.2. i politikplanen indeholder følgende resumé heraf:

Med hensyn til økonomisk indvandring kan den nuværende situation og udsigterne på arbejdsmarkederne i EU generelt betegnes som et “behovsscenario”. Nogle medlemsstater lider allerede af betydelig mangel på arbejdskraft og færdigheder i visse økonomiske sektorer, som ikke kan dækkes på det nationale arbejdsmarked. Dette fænomen er udbredt og berører hele spekteret af kvalifikationer - fra ufaglærte arbejdere til højtuddannede akademikere.

Eurostats prognoser viser, at i EU vil "befolkningstilvæksten frem til 2025 hovedsagelig skyldes nettomigration, idet det samlede antal døde vil overstige antallet af fødsler fra og med 2010. Virkningen af nettomigrationen vil ikke længere opveje det naturlige fald efter 2025". Det vil få alvorlige følger for antallet af beskæftigede i EU-25, idet "den erhvervsaktive befolknings andel (...) af den samlede befolkning forventes at falde kraftigt fra 67,2 % i 2004 til 56,7 % i 2050, hvilket er et fald på 52 millioner (...)". Det samlede befolkningstal forventes at falde fra 2025, mens antallet af personer i den erhvervsaktive alder vil falde fra 2011. Nogle medlemsstater (Tyskland, Ungarn, Italien og Letland) oplever allerede et fald i den erhvervsaktive befolkning, mens det i andre vil ske senere (Irland fra 2035). Disse demografiske tendenser vil ikke ramme alle medlemsstater i samme grad, men der er tale om trends, som bør takles på en koordineret og effektiv måde.

Indvandring er på lang sigt ikke i sig selv en løsning på de faldende fødselstal og en aldrende befolkning, men det er et af de anvendelige redskaber som led i en bredere politik. Af hensyn til den lave beskæftigelse og høje arbejdsløshed i mange EU-lande må man prioritere bestræbelser for at få flere EU-borgere og lovligt bosiddende indvandrere i arbejde for at opfylde målsætningerne i den nye Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, især retningslinjerne for beskæftigelse. På kort til mellemlang sigt kan indvandring af arbejdskraft - som led i Lissabon-strategiens omfattende pakke af foranstaltninger for at gøre EU’s økonomi mere konkurrencedygtig – yde et positivt bidrag til at imødegå virkningerne af denne demografiske udvikling, og indvandring vil blive afgørende for at dække de nuværende og kommende behov på arbejdsmarkedet og dermed sikre økonomisk bæredygtighed og vækst.

Kommissionen har på grundlag af ovenstående vurdering anerkendt behovet for at udvikle en EU-politik om adgangen for migranter, der kommer på grund af arbejde, og fremlagt realistiske forslag til en omfattende fælles politik, der dækker adgangsbestemmelser for visse kategorier af migranter, som alle medlemsstaterne har brug for, oplysnings- og integrationsinitiativer, der helt specifikt er rettet imod økonomiske migranter og deres pårørende, samt foranstaltninger for at fremme cirkuleringen af forskere og tilbyde erhvervs- og sprogundervisning i oprindelseslandene. Bestemmelserne i politikplanen vil blive gennemført i løbet af de kommende år (2006-2009) efter en nøjagtig køreplan.

Hvad angår de fælles regler for adgang for økonomiske migranter blev det i den offentlige høring, der fulgte efter offentliggørelsen af grønbogen om en EU-metode til at styre økonomisk migration⁽²⁾, dels fremhævet, at der ikke har været tilstrækkelig støtte fra medlemsstaterne til at fastlægge et fælles retsgrundlag for adgangen for økonomiske migranter, og dels at der er en fælles interesse i at tiltrække bestemte kategorier af arbejdstagere fra tredjelande. I henhold til politikplanen skal der derfor udarbejdes fire specifikke direktiver om indrejse- og opholdsvilkår for højt kvalificerede arbejdstagere (planlagt til fremlæggelse i september 2007), sæsonarbejdere (2008), lønnede praktikanter (2008) og virksomhedsinternt udstationerede (2009). I september 2007 vil Kommissionen endvidere præsentere et rammedirektiv om bl.a. de samfundsøkonomiske rettigheder, der skal anerkendes for alle indvandrere i arbejde, uanset hvilken medlemsstat de kommer fra.

Vedrørende disse fremtidige forslag skal det understreges, at Kommissionen anerkender, at antallet af tredjelandsstatsborgere, der skal have adgang til en EU-medlemsstat med henblik på ansættelse, fortsat er op til den pågældende medlemsstat.

EU's nye luftfartssikkerhedsbestemmelser indført den 6. november 2006, som gælder for hele EU, Island, Norge og Schweiz, omfatter bestemmelser, der tager sigte på at bevare passagerernes mulighed for afgiftsfrit eller til såkaldte travel value-priser at indkøbe væsker og væskelignende substanser i transitområder og om bord på fly. Disse bestemmelser er vigtige, især for lufthavnene i EU, hvor denne handel er en betydningsfuld indtægtskilde. I de nye bestemmelser skelnes der imidlertid mellem EU-lufthavne og -luftfartsselskaber og lufthavne og selskaber henhørende under andre jurisdiktioner. EU-lufthavne og -luftfartsselskaber kan i henhold til de nye forskrifter påberåbe sig undtagelsesbestemmelser ved salg af flydende produkter, geleer, tandpasta og lign., mens dette ikke gælder for lufthavne i og luftfartsselskaber fra tredjelande og EØS. Denne skelnen synes at være diskriminerende handelspraksis.

Kan Kommissionen gøre nærmere rede for retsgrundlaget for denne skelnen mellem EU-lufthavne og -luftfartsselskaber og andre landes lufthavne og selskaber i de nye bestemmelser?

(FR) Det ærede parlamentsmedlem bedes henholde sig til Kommissionens svar på mundtlig forespørgsel af Martin (H-1022/06) under spørgetiden på Europa-Parlamentets plenarmøde den 12. december 2006.

Er Kommissionen klar over, at den voksende luftforurening er ledsaget af en vækst i forekomsten af børneastma? Der har på det seneste været rapporter om at luftforureningen i visse dele af London er to en halv gang så høj som det årlige gennemsnitsniveau, Verdenssundhedsorganisationen anbefaler. Forekomsten af astma er i vækst i hele EU, og en del tyder på, at luftvejslidelser i barndommen hænger sammen med, om børnene bor i forurenede områder. I betragtning af denne vækst i luftforurening og astma, hvad foretager Kommissionen sig da i den henseende?

(EN) Astmaanfald forværres af mange faktorer som f.eks. genetisk disposition, luftforurening og livsstilsfaktorer og især gennem børns og gravide kvinders udsættelse for tobaksrøg.

Tackling af astma og luftvejssygdomme er en af søjlerne i Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en tematisk strategi for luftforurening fra 2003 og handlingsplanen om miljø og sundhed fra 2004. Begrænsning af udsættelsen for små partikler og ozon som de største udendørs problemer i relation til børns luftvejssymptomer behandles i den tematiske strategi for luftforurening fra 2005⁽¹⁾.

Børn bør ikke udsættes for passiv rygning. Lovgivningen om tobak omfatter en liste med 14 sundhedsadvarsler om rygning under graviditet og rygning, når der er børn til stede. Kommissionen er endvidere ved at færdiggøre en grønbog om røgfrie omgivelser.

Fuld gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning om luftforurening, f.eks. integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening⁽²⁾, nationale emissionslofter⁽³⁾ og luftkvalitet⁽⁴⁾, er nødvendig for at sikre bedre luftkvalitet for vores børn. Men vi skal opnå endnu bedre resultater. Rådet og Parlamentet fastlagde for nylig nye standarder for emissioner fra køretøjer - EURO 5/6⁽⁵⁾, som dramatisk vil begrænse emissionerne af fine partikler fra biler. I denne sammenhæng vil Kommissionen i 2007 stille forslag om en EURO VI-standard for tunge køretøjer samt en ændring af direktivet om nationale emissionslofter til begrænsning af de nationale emissionslofter for partikler og ozon-prækursorer.

Med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa⁽⁶⁾, der i øjeblikket er underkastet den fælles beslutningsprocedure, indføres yderligere miljømæssige målsætninger i forhold til fine partikler.

Hvor mange medlemsstater har endnu ikke fremlagt nationale tildelingsplaner i overensstemmelse med kravene i EU's emissionshandelsordning?

(EN) Alle medlemsstater, undtagen Bulgarien, Cypern og Danmark, har den 18. januar 2006 fremlagt nationale tildelingsplaner for handelsperioden 2008-2012. Frankrig trak tildelingsplanerne tilbage i november 2006, men fremlagde dem endnu en gang i slutningen af december 2006. Cypern trak sine nationale tildelingsplaner tilbage den 16. januar 2007. Bulgarien og Danmark har offentliggjort udkast med henblik på nationale høringer. Førnævnte har også fremlagt tildelingsplaner for 2007.

Det er efter Kommissionens opfattelse meget vigtigt, at de resterende medlemsstater fremlægger anden fase af tildelingsplanerne hurtigst muligt. Kommissionen har på et tidligt tidspunkt sendt skrivelser til medlemsstaterne for at henlede opmærksomheden på landenes forpligtelser, og Kommissionen indledte overtrædelsesprocedurer den 12. oktober 2006 over for de otte medlemsstater, der stadig ikke har fremlagt de endelige tildelingsplaner på det pågældende tidspunkt i henhold til artikel 226 i EF-traktaten. Den 12. december 2006 blev der sendt endelige advarsler til Østrig, Danmark, Ungarn og Italien. Østrig, Ungarn og Italien har fremlagt deres tildelingsplaner i mellemtiden. Hvis Danmark ikke fremlægger tildelingsplanerne rettidigt, vil Kommissionen indlede overtrædelsesprocedurer. Hvad angår Cypern har Kommissionen indledt overtrædelsesprocedurer.

I Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer (KOM(2006)0708 endel.) slår Kommissionen til lyd for integration af de mere "fleksible" former for beskæftigelse i den nationale arbejdsret. Den understreger, at fuld beskæftigelse og arbejdsretlig regulering af beskæftigelsesforhold hører fortiden til og kan betragtes som forældet.

Imidlertid fremgår det af grønbogen, at 60% af jobskabelsen siden 2000 udgøres af deltidsstillinger, og at andelen af beskæftigede, hvis ansættelsesforhold afviger fra standardkontrakten, er steget til næsten 40% af arbejdsstyrken i EU. Seks år efter ansættelsesforholdets påbegyndelse havde 20% af denne gruppe, der ikke havde nogen standardkontrakt, dog ikke længere beskæftigelse, og en tilsvarende høj andel befandt sig stadig i et sådant ansættelsesforhold af ringe kvalitet og med tilsvarende ringe social beskyttelse.

Er det det, Kommissionen ønsker at stille arbejdstagerne i Den Europæiske Union i udsigt? Skal de påtage sig deltidsarbejde, som ikke er omfattet af fuldstændig social beskyttelse?

(EN) I Kommissionens grønbog "Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer" identificeres bl.a. de vigtigste udfordringer for arbejdsretten, som endnu ikke har resulteret i hensigtsmæssige tiltag, og som afspejler et klart underskud mellem retsgrundlaget og de kontraktlige rammer på den ene side og arbejdslivets realiteter på den anden.

Kontraktlig alsidighed giver virksomhederne mulighed for at tilpasse sig markedets skiftende behov og giver arbejdstagerne bedre mulighed for at træffe valg i forbindelse med arbejdstid og forene arbejds- og familielivet. De vigtigste elementer af kvalitet på arbejdspladsen er ikke til stede for alle, der er ansat med kontrakter, som ikke er standardkontrakter. Det kan medføre segmentering af arbejdsmarkedet med alle de negative konsekvenser, som det har for indkomst, karrieremuligheder og motivation for de berørte arbejdstagere.

Den åbne høring iværksat i sammenhæng med grønbogen giver medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og andre relevante parter mulighed for at overveje den rolle, som arbejdsretten kan spille for at fremme dagsordenen for "flexicurity" med henblik på at skabe et arbejdsmarked, der er mere retfærdigt, åbent og rummeligt, og som bidrager til fremme af Europas konkurrenceevne.

Vil Kommissionen på baggrund af, at der ikke er blevet fundet tilfælde af kogalskab i Irland hos kvæg, der er yngre end 40 måneder, være rede til at forhøje den nugældende aldersgrænse på 30 måneder for obligatorisk kontrol for kogalskab? Desuden bedes den fremlægge oplysninger om forekomsten af kogalskab hos kvæg, der er yngre end 36 måneder, i andre medlemsstater.

Råder Kommissionen i betragtning af, at forbrugerne nyder en god beskyttelse under de nuværende bestemmelser, herunder bestemmelserne om sporbarhed, over oplysninger, som viser, at en slækkelse af den nugældende 30-måneders regel ville udgøre en risiko for forbrugernes sundhed?

(EN) Der har i løbet af de senere år været et betydeligt fald i forekomsten af kogalskab i EU på grund af gennemførelsen af stringente foranstaltninger til mindskelse af risikoen på EU-plan.

I 2006 vedtog Parlamentet og Rådet en revision af forordning (EF) nr. 999/2001. Ifølge disse nye regler kan medlemsstater, som kan påvise, at deres epidemiologiske situation er forbedret, og at de eksisterende foranstaltninger er effektive, anmode Kommissionen om en revision af deres årlige overvågningsprogrammer, som kan omfatte en revision af aldersgrænsen på 30 måneder for kontrol af kvæg for kogalskab.

Kontrolresultaterne viser, at der er rapporteret om forekomst af kogalskab i kvæg, der er yngre end 36 måneder, i Polen, Portugal, Spanien, Det Forenede Kongerige og Tyskland. Imidlertid forekommer kogalskab hos unge dyr tilsyneladende sjældent i medlemsstaterne, da den overordnede prævalens viser en nedadgående tendens. Alle detaljer vedrørende disse forekomster kan ses i årsberetningerne om overvågning af smitsom spongiform encephalopati og kontrol, som Kommissionen offentliggør hvert år, og som er til rådighed på hjemmesiden for Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse⁽¹⁾.

Angående fru Harkins sidste spørgsmål, der er forbundet med fremtidige ændringsforslag, ønsker Kommissionen at understrege, at enhver tilpasning til foranstaltninger om kogalskab i fremtiden på ingen måde vil påvirke Kommissionens grundlæggende målsætninger for bekæmpelse af kogalskab og beskyttelse af EU-borgerne. Disse målsætninger har altid haft og vil altid have førsteprioritet. De vigtigste formål med det nuværende program til kontrol af kvæg vil være at følge udviklingen af prævalensraten for kogalskab og overvåge effektiviteten af de eksisterende kontrolforanstaltninger, f.eks. forbuddet i forbindelse med foder. Fjernelsen af specificeret risikomateriale er dog den vigtigste foranstaltning til beskyttelse af forbrugerne. En stigning i aldersgrænsen for programmet til kontrol af kvæg vil udelukkende blive godkendt for medlemsstater, hvor der er påvist en positiv tendens, og efter en relevant videnskabelig undersøgelse af de eventuelle risici.

I et tidligere skriftligt svar på mit spørgsmål (stillet i forbindelse med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU - 12. møde, den 20.-23. november 2006) understregede Kommissionen, at når man havde at gøre med kriminelle bander, der var specialiserede i menneskehandel, "var det vigtigt, at alle stater hurtigst muligt ratificerede de relevante protokoller i De Forenede Nationers konvention om transnational organiseret kriminalitet for have et effektivt værktøj som grundlag for en fælles indsats". Da vigtige lande som f.eks. Spanien, Portugal, Malta, Senegal og Mauretanien er blandt de lande, der allerede har ratificeret, hvordan kan det da være, at Kommissionen er forhindret i at have et effektivt værktøj til en fælles indsats klar til brug?

(EN) Selv om det er sandt, at en række betydningsfulde lande allerede har ratificeret protokollerne til De Forenede Nationers konvention om transnational organiseret kriminalitet, er der nogle vigtige kilde- eller transitlande som f.eks. Marokko, Elfenbenskysten, Togo eller Guinea-Bissau, som endnu ikke har ratificeret konventionen.

I den nylige Ouagadougou-handlingsplan, der blev iværksat af EU og de afrikanske lande i Tripoli den 22.-23. november 2006, er det således udtrykkeligt fastsat, at landene skal vedtage og revidere lovgivning, politikker og programmer til gennemførelse af konventionen og protokollen og andre relevante regionale og internationale retlige instrumenter. EU skal derfor opfordre de partnerlande i Afrika, der endnu ikke har ratificeret protokollen, til at gennemføre ratifikationen.

Derudover skal bestemmelserne i protokollen - og handlingsplanen - gennemføres fuldt ud, hvis der skal ske en seriøs ændring i forhold til menneskehandel. Derfor vil Kommissionen inden for rammerne af de løbende nationale dialoger (f.eks. ledere af missionerne, den årlige revision af artikel V i bilag IV i Cotonou-aftalen, høringer om gennemførelsen af handlingsplanerne i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, hvor disse er iværksat) og regionale dialoger (Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, ledere af missionerne, trojkaen for Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, den årlige revision, høringer om artikel 13 osv.) insistere på effektiv gennemførelse af disse instrumenter og vil overveje at yde støtte til partnere inden for rammerne af de relevante tematiske eller geografiske finansielle støtteinstrumenter for at hjælpe partnerlandene med at opbygge kapacitet i denne sammenhæng.

Kommissionen er ved mange lejligheder blevet gjort opmærksom på de potentielt livstruende arbejdsrisici, personalet i sundhedssektoren løber på grund af skader forårsaget af kontaminerede nåle.

Der sker hvert år i Europa over 1 millioner nålestikskader, og de gældende EU-direktiver om arbejdstagernes sikkerhed har tydeligvis ikke klaret at beskytte Europas sygeplejersker, læger og andre arbejdstagere inden for sundhedssektoren.

Den 6. juli vedtog Parlamentet med stort flertal en formel beslutning, hvori det anmodede Kommissionen om at fremsætte et lovforslag inden tre måneder efter vedtagelsen om en forbedring af direktivet om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (2000/54/EF⁽¹⁾), således at det kom til at omfatte nogle specifikke bestemmelser om forebyggelse af nålestikskader hos personalet inden for sundhedssektoren. Da der nu er gået fire måneder siden beslutningens vedtagelse, opfordrer jeg Kommissionen indtrængende til at meddele, hvornår det ønskede lovforslag vil blive forelagt Parlamentet, således at det hurtigt kan blive ført ud i livet for at sikre, at personalet inden for sundhedssektoren modtager den konsekvente og effektive beskyttelse, som det for længst burde have modtaget.

(FR) Kommissionen har vurderet Parlamentets beslutning af 6. juli 2006 om beskyttelse af arbejdstagerne i sundhedssektoren i EU mod blodoverførte infektioner som følge af nålestikskader.

I henhold til traktatens artikel 138 vedtog Kommissionen den 13. december 2006 et dokument om høring af arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau om dette emne⁽²⁾. Dette dokument sigter mod i første omgang at indhente udtalelser fra arbejdsmarkedets parter om den mulige udformning af et eventuelt initiativ med henblik på at øge beskyttelsen af arbejdstagerne i sundhedssektoren i EU mod blodoverførte infektioner som følge af nålestikskader. Arbejdsmarkedets parter har en frist på seks uger til at delagtiggøre Kommissionen i deres holdninger.

Såfremt Kommissionen efter denne høring vurderer, at det er ønskeligt med en fællesskabsforanstaltning, hører den arbejdsmarkedets parter for anden gang om indholdet af det planlagte forslag. Arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse eller om nødvendigt en henstilling til Kommissionen.

I London bliver 5 % af parkeringsbøderne og andre bøder udstedt til køretøjer med udenlandske nummerplader, hvoraf de fleste er fra andre EU-lande, og disse bøder beløber sig til ca. EUR 32 millioner om året. De gældende EU-bestemmelser, databeskyttelse og et svagt samarbejde gør det vanskeligt for de lokale myndigheder i London at opkræve parkeringsbøderne, bompengene (afgiften for at benytte gaderne i det centrale London) og alle ikkekriminelle færdselsforseelser for udenlandsk indregistrerede køretøjer. Er Kommissionen opmærksom på denne situation, og hvad er Kommissionens planer for at hjælpe de lokale myndigheder med den grænseoverskridende håndhævelse?

(EN) Kommissionen er klar over de vanskeligheder, som de nationale myndigheder oplever, når de forsøger at opkræve bøder, der involverer køretøjer, som er registreret i en anden EU-medlemsstat end den medlemsstat, hvor bøden blev udstedt.

Kommissionen ønsker i denne sammenhæng at henlede hr. Evans' opmærksomhed på Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA⁽¹⁾ af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe. Rammeafgørelsen har til formål at fremme tværnational anerkendelse og håndhævelse i EU af afgørelser inden for rammerne af artikel 1 i rammeafgørelsen, i henhold til hvilken der udstedes en bødestraf efter domfældelse for udførelse af en strafbar handling. I denne sammenhæng nævnes i artikel 5, § 1, specifikt "overtrædelse af bestemmelser i færdselslovgivningen" som en af kategorierne for lovovertrædelser, hvor den udøvende myndighed ikke har ret til at verificere dobbelt strafbarhed. Forpligtelsen til at udstede en bødestraf, der hører under rammeafgørelsens anvendelsesområde, er ikke absolut, idet forpligtelsen omfatter begrundelser for manglende udstedelse eller anerkendelse af udstedelsesstaterne.

I henhold til artikel 20 skal medlemsstaterne implementere rammeafgørelsens forpligtelser i deres nationale retssystemer inden 22. marts 2007. Kommissionen er derfor endnu ikke i stand til at vurdere, om dette instrument vil være tilstrækkeligt til at udelukke de nuværende hindringer for håndhævelsen af bødestraffe for køretøjer, der er registreret i udlandet.

Kommissionen er endvidere i færd med at udarbejde et retligt instrument til fremme af tværnational håndhævelse af lovgivningen inden for færdselssikkerhed. Det nødvendige forslag vil blive stillet i sommeren 2007. På dette tidspunkt er der endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt parkeringsbøder skal indgå i forslaget.

Medicon Valley Academy, dvs. biogruppen omkring Øresund, har sammen med lægemiddelindstriforeningerne i Sverige og Danmark overtalt forskellige berørte aktører til at foreslå Ørestad som hjemsted for et sekretariat, der skal samordne det nye EU-initiativ for fremme af innovative lægemidler fra 2007. Det passer godt sammen med den prioritering, som sundhed og bioteknologi har både i Sverige og i Danmark, at placere sekretariatet for dette ambitiøse europæiske initiativ i Ørestad, der ligger tæt på Øresundsbroen og Kastrup.

Mit spørgsmål til Kommissionen er, hvordan den vil vælge, i hvilket land dette sekretariat skal ligge? Jeg mener, at det ville have stor betydning for Øresundsregionen, som jo har en højteknologisk profil, og at det i høj grad ville bidrag til udviklingen af denne region, hvis sekretariatet placeres i Ørestad.

(EN) Efter Kommissionens opfattelse er det meget vigtigt, at spørgsmålet om hjemsted ikke forsinker vedtagelsen og iværksættelsen af det fælles teknologiinitiativ. Rådet vil træffe den endelige beslutning om hjemstedet. En praktisk løsning vil være at placere hjemstedet i Bruxelles.

I sit svar på min forespørgsel H-1037/06⁽¹⁾ kommer Kommissionen med nogle vurderinger og svar på hypotetiske spørgsmål vedrørende anvendelsen af traktatens artikel 49 og direktiverne 2000/78/EF⁽²⁾ og 2004/38/EF⁽³⁾, men den svarer ikke på det spørgsmål, som jeg stillede, og som sluttede på følgende vis:

"Mener Kommissionen ikke, at denne praksis er menneskeligt og socialt stødende og i strid med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i Nice, samt at der omgående bør træffes foranstaltninger på europæisk plan i henhold til EF-traktatens artikel 13, som giver mulighed for at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af alder?"

Kan Kommissionen besvare det stillede spørgsmål eller forklare, hvorfor den ikke besvarer det, hvis den vælger at lade være?

(FR) At forbyde børn adgang til nogle hoteller i EU kan være en begrænsning af princippet om ikkeforskelsbehandling på grund af alder som fastlagt i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Denne artikel fastlægger, at "Enhver forskelsbehandling på grund af (...) alder, (...) er forbudt." Medlemsstaterne skal sikre sig, at dette princip respekteres fuldt ud i de situationer, som fremgår af EU-rettens anvendelsesområde.

Det skal bemærkes, at i henhold til chartrets artikel 52, stk. 1, som er underlagt princippet om proportionalitet, kan der kun indføres begrænsninger i princippet, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

Det er således nødvendigt i hvert enkelt tilfælde og i henhold til, hvilken form for foranstaltning og hvilke konkrete omstændigheder der er tale om, at undersøge, om sådanne forbud falder inden for EU-rettens anvendelsesområde, og om de kan begrundes objektivt med henvisning til især beskyttelse af andres rettigheder og friheder og proportionalitetsprincippet.

Hvad angår behovet for lovgivning på området, baseret på EF-traktatens artikel 13, skal det bemærkes, at direktiv 2000/78/EF, som forbyder forskelsbehandling på grund af alder, ikke finder anvendelse på adgang til hoteltjenester.

(EN) I mellemtiden har Kommissionen på sin hjemmeside offentliggjort resultaterne af kortlægningen af gældende nationale lovforanstaltninger og deres betydning for at håndtere forskelsbehandling - ud over ansættelses- og beskæftigelsesområdet - på grund af sex, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering⁽⁴⁾.

Kommissionen er i færd med at studere resultaterne og vurdere gennemførligheden af mulige nye initiativer til at supplere den nuværende ramme for bekæmpelse af forskelsbehandling.

Hvad er Kommissionens argumenter for at åbne nye toldkontingenter for tunfiskefileter til fordel for tredjelande, når konservesindustrien i EU allerede kan forsyne sig selv med toldfri tun fra AVS-landene og landene i Andespagten og mellemamerika (i dag GSP Plus)?

Er Kommissionen klar over, hvilken betydning disse nye toldindrømmelser vil kunne få, ikke kun for EU's fiskeindustri, men også for de tuneksporterende AVS-lande, hvis økonomi er baseret på eksport af tunfiskefileter til EU uden betaling af told takket være de præferentielle Lomé- og Conotou-aftaler?

(EN) EU's forarbejdningsindustri forsøger i stigende grad at mindske produktionsomkostningerne ved at importere tunfiskefileter i stedet for hele frosne tunfisk. Denne vigtige tendens har medført et stigende behov for tunfiskefileter, som ikke kan dækkes udelukkende af fangsten i Europa og importen af tunfiskefileter fra AVS⁽¹⁾-landene og modtagerne i den generelle toldpræferenceordning. Som følge deraf - og efter omfattende høringer med medlemsstaterne og industrien - har Kommissionen foreslået en stigning i autonome toldkontingenter fra 4.000 t til 5.500 t med 6 % afgift for resten af 2006, som blev vedtaget af Rådet den 20. november 2006⁽²⁾.

EU's forarbejdningsvirksomheder har signaleret et endnu større behov for tun i den nærmeste fremtid. Derfor vil det være nødvendigt for Kommissionen at undersøge muligheden for en yderligere stigning i toldkontingentet for tunfiskefileter i perioden 2007-2009 i overensstemmelse med den faktiske efterspørgsel, hvor der tages behørigt hensyn til de involverede samfundsøkonomiske aspekter.

Kan Kommissionen oplyse, hvorvidt en del af en nuværende EU-medlemsstat, som erklærer sin uafhængighed, automatisk ville opnå EU-medlemskab?

Hvilken fremgangsmåde ville den løsrevne stat skulle anvende for at blive medlem, hvis der ikke er tale om automatisk medlemskab?

Ville en sådan løsrivelse få konsekvenser for den eksisterende medlemsstats medlemskab?

Hvilke økonomiske konsekvenser - f.eks. for så vidt angår strukturfonde - ville der være for henholdsvis den eksisterende medlemsstat og den nye stat?

(FR) De spørgsmål, som det ærede parlamentsmedlem stiller, rejser utallige spørgsmål, som henhører under international lov. Kommissionen har ikke for vane at udtale sig i sager, der, som tingene forholder sig, er hypotetiske.

Repræsentanten for Kommissionen i Skotland, Neil Mitchison, udtalte til avisen The Scotsman, at Skotland efter sin uafhængighed ikke automatisk bliver medlem af EU, og at der først skal føres forhandlinger om betingelserne for EU-medlemskab.

Neil Mitchison baserer efter al sandsynlighed sin udtalelse på folkeretten, hvorefter kernestaten ("core state"), i det foreliggende tilfælde England, efter en adskillelse bliver fortsættelsesstaten for den tidligere stat, i dette tilfælde Det Forenede Kongerige, mens den nye stat, her Skotland, må ansøge om medlemskab af den internationale organisation. Flere folkeretseksperter mener, at Tjekkiet egentlig havde kunnet gøre krav på status som kernestat, da Tjekkiet på tidspunktet for adskillelsen havde den største befolkning og også var den økonomisk stærkeste. Juridisk formelt blev det en adskillelse med to nye stater.

Hvilke betingelser skal et uafhængigt Flandern ifølge Kommissionen opfylde for at blive betragtet som Belgiens kernestat?

(FR) De spørgsmål, som det ærede parlamentsmedlem stiller, rejser utallige spørgsmål, som henhører under international lov. Kommissionen har ikke for vane at udtale sig i sager, der, som tingene forholder sig, er hypotetiske.

Den polske lovgivning om principperne for udviklingspolitikken af 6. december 2006, som vedrører anvendelsen af strukturfondsmidler, har givet anledning til en omfattende debat om dens overensstemmelse med fællesskabsretten. Loven vil medføre, at der indføres regeringstilsyn med selvstyrende forvaltningsenheder, som permanent bliver underlagt formanden for vojvoden. Regeringens repræsentanter i regionerne – i vojvoden - vil i praksis få vetoret, dvs. ret til når som helt at standse igangværende projekter eller foretage undersøgelser af dem, hvilket indebærer en stor risiko for, at projekterne blokeres, eller at udbetalingerne forsinkes, eller at midlerne går til de regioner, hvor forvaltningsmyndighederne har en tæt tilknytning til regeringspartiet. En centraliseret beslutningsproces i spørgsmål, som vedrører de enkelte regioners udvikling, synes at gå imod tendensen i EU til, at disse beslutninger skal decentraliseres.

Er denne form for vetoret for vojvoder ikke i strid med fællesskabsretten? Hvis det er tilfældet, hvilken konkret retsakt inden for fællesskabsretten?

(EN) Kommissionen ønsker at oplyse fru Geringer de Oedenberg om, at Kommissionen, efter at forskellige institutioner har rejst spørgsmål derom, har undersøgt, hvorvidt den polske lovgivning om principperne for udviklingspolitikken ("loven"), vedtaget af den polske regering den 6. december 2006, er i overensstemmelse med Rådets forordning 1083/2006 ("den generelle forordning") om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden⁽¹⁾ og artikel 249 i EF-traktaten, hvori den retlige form for udarbejdelse af forordninger som kilder til EU-retten er beskrevet.

Ifølge artikel 249 i EF-traktaten karakteriseres forordninger af deres direkte anvendelse i medlemsstaternes retsorden. Hvis der er en konflikt mellem en bestemmelse i den nationale retsorden og bestemmelserne i en forordning, er forordningen gældende. En medlemsstat kan ikke vedtage bestemmelser, der ikke er i overensstemmelse med forordningens bestemmelser.

Undersøgelsen blev forelagt de polske myndigheder ved skrivelse af 22. december fra Generaldirektoratet for Regionalpolitik til hr. Gesicka, minister med ansvar for regionaludvikling.

I henhold til artikel 28, stk. 3, i loven har vojvoden ret til at føre tilsyn med udvælgelsen af projekter (udvalgt i åbne konkurrencer) og har endvidere vetoret ved dokumenterede uregelmæssigheder i udvælgelsesproceduren. Kommissionen mener ikke, at vojvodens tilsyns- og vetoret er i overensstemmelse med den generelle forordning (bl.a. artikel 58, artikel 59, stk. 1, litra a, og artikel 60). Med vetoretten krænkes rettighederne for forvaltningsmyndighederne og regionerne, hvad angår de regionale operationelle programmer, i henhold til den generelle forordning. Definitionen på dokumenterede uregelmæssigheder skal også fortolkes og forklares omhyggeligt i forhold til de uregelmæssigheder, der er defineret i artikel 2, stk. 7, i den generelle forordning.

Kommissionen mener, at vojvoden i henhold til artikel 28, stk. 3, i loven ikke hører under myndighedssystemet (forvaltnings- og revisionsmyndigheder og certificerende myndigheder) som fastlagt i den generelle forordning. Tilsynsrettigheder bør i princippet ligge hos de certificerende myndigheder og revisionsmyndighederne (artikel 61 og 62) samt hos tilsynsmyndighederne (artikel 63-65). Derfor overvåges forvaltningsmyndigheden af disse tre institutioner, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Den omstændighed, at den polske premierminister i overensstemmelse med sine beføjelser har besluttet at suspendere vojvodens vetoret og kun anvende denne efter tilladelse fra ministeren selv, ændrer dog ikke på den omstændighed, at vetoretten ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-lovgivningen.

Regeringen i Skopje vedtog for nylig, idet den overtrådte den midlertidige overenskomst med Grækenland, at omdøbe denne bys lufthavn til "Alexander Den Store" og dermed opkalde den efter den store græske hærfører og kulturformidler.

Den græske civile luftfartsmyndighed og det græske flyvevåben har imidlertid indregistreret Hrisoupolis lufthavn (ved Kavala) hos Organisationen for International Civil Luftfart ICAO (samt allerede for 15 år siden hos enhver anden international organisation) under dette navn. Resultatet er, at der nu er skabt store risici for flyvesikkerheden, da to til hinanden grænsende FIR (flyveinformationsregioner) vil bruge det samme navn til to lufthavne, der ligger tæt på hinanden.

Hvordan har Kommissionen reageret for at få FYROM (der ønsker optagelse i EU) til at begribe, at denne afgørelse bringer tusinder af passagerers sikkerhed i fare?

(EN) Kommissionen ønsker at informere Parlamentet om, at indregistreringen af en lufthavn er et spørgsmål, der hører under internationale regler fastsat af Organisationen for International Civil Luftfart.

Hvad angår hr. Karatzaferis' spørgsmål om, hvorvidt luftfartssikkerheden kan være påvirket af den beslutning, som regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien har truffet, kan Kommissionen oplyse, at enhver lufthavn ifølge reglerne fastsat af Organisationen for International Civil Luftfart har en specifik indregistreringskode, som gør lufthavnen unik, og som har til formål at undgå ulykker i luften.

I forbindelse med lufthavnene ved Kavala og Skopje har Organisationen for International Civil Luftfart informeret Kommissionen om, at de respektive koder er LGKV og LWSK.

Den unikke genkendelse af en lufthavn sikres yderligere af Den Internationale Luftfartssammenslutning, der anvender sit eget kodesystem, hvor hver lufthavn har sin egen kode, i lighed med metoden benyttet af Organisationen for International Civil Luftfart.

Kommissionen satte i sin evalueringsrapport 2006 om Tyrkiet alvorligt spørgsmålstegn ved de kompensationskommissioner, der skal godtgøre de familier i det sydøstlige Tyrkiet, der er ramt af følgerne af krigen. Udbetalingerne sker alt for langsomt, og beløbene er alt for lave. Mange potentielle støtteberettigede falder uden for loven på grund af de mange betingelser, og de pålægges også en stor bevisbyrde. Dette bekræftes af menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der anmoder Tyrkiet om at udsætte deres arbejde, indtil deres arbejdsmåde er gennemgået grundigt. Den 14. december 2006 gik Human Rights Watch i gang med en grundig gennemgang af den eksisterende kompensationsmetode og meddelte dette til den tyrkiske regering.

Er Kommissionen enig i analysen fra Human Rights Watch som beskrevet i notatet af 14. december 2006?

Vil Kommissionen kræve af den tyrkiske regering, at arbejdet i disse kommissioner i det mindste udsættes?

(EN) Kommissionen er bekendt med den rapport, som blev offentliggjort af Human Rights Watch i december 2006. Rapporten indeholder værdifulde oplysninger, der bekræfter Kommissionens vurdering af situationen for internt fordrevne personer i Tyrkiet som beskrevet i evalueringsrapporten fra 2006.

I rapporten understregede Kommissionen, at der er sket fremskridt, især med hensyn til kompensationsloven for tab på grund af terrorhandlinger. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol traf i 2006 den afgørelse, at loven skal indeholde en bestemmelse om erstatning til personer, der blev nægtet adgang til deres ejendele i egen bolig. I evalueringsrapporten rejses der imidlertid også spørgsmål om gennemførelsen af loven, især hvad angår metoderne for kompensationskommissioner og deres omfattende skønsmæssig beføjelser.

Siden offentliggørelsen af evalueringsrapporten har Kommissionen modtaget oplysninger om yderligere fremskridt i forhold til spørgsmålet. Den 13. december 2006 blev loven om kompensation ændret. I henhold til ændringerne blev tidsfristen for færdigbehandling af ansøgningerne forlænget med et år. Det er en velkommen udvikling, idet et stort antal ansøgninger endnu ikke er gennemgået.

Der er endvidere truffet administrative foranstaltninger til fremme af lovens gennemførelse. Indenrigsministeriet har oprettet et koordinationsorgan til sikring af, at der træffes mere ensartede beslutninger af de lokale kompensationskommissioner.

Kommissionen vil fortsat holde øje med situationen.

Hver gang Den Europæiske Centralbank forhøjer renterne, ser man i Grækenland, at bankerne automatisk forhøjer de variable renter på boliglån og forbrugslån samt kreditkort tilsvarende. Enkelte banker forhøjer dog renterne på indeståender tilsvarende. Som Kommissionen i øvrigt allerede bemærkede i sit svar på min tidligere forespørgsel om dette emne (E-2737/05), bør sagen undersøges. Kommissionen meddelte i sit svar, at den den 13. juni 2005 havde besluttet at foretage sektorspecifikke undersøgelser på området for detailbankforretninger. Kommissionen forventer, at undersøgelserne vil give et billede af, hvorvidt konkurrencen er effektiv i EU, og hvorvidt markederne er tilstrækkelig konkurrenceprægede, så forbrugerne kan drage de fulde fordele heraf.

Hvad er resultaterne af denne undersøgelse for Grækenlands vedkommende? Kan Kommissionen forelægge oplysninger herom? Er det blevet bekræftet, at der er stor afvigelse mellem renter på lån og renter på indeståender? Hvis ja, hvad skyldes dette?

(EN) Kommissionen ønsker at henlede hr. Papadimoulis' opmærksomhed på Kommissionens svar på forespørgsel E-4554/06⁽¹⁾, hvori der også henvises til den store forskel i Grækenland mellem renter på indeståender og renter på lån.

I juli 2005 iværksatte Kommissionen en sektorspecifik undersøgelse på området for detailbankforretninger. Den første foreløbige rapport⁽²⁾ vedrørende betalingskort blev offentliggjort den 12. april 2006. Den 17. juli 2006 blev endnu en foreløbig rapport⁽³⁾ offentliggjort, som bl.a. omhandlede konkurrencen i forbindelse med løbende konti og dermed forbundne tjenesteydelser. Efter at have taget resultaterne af de to situationsrapporter og kommentarerne fra alle interessenter i betragtning offentliggjorde Kommissionen den 31. januar 2007 en endelig rapport og vurderede i en meddelelse⁽⁴⁾, hvilke relevante foranstaltninger der kunne træffes på grundlag af rapportens resultater.

Den anden situationsrapport omfatter en analyse af fordelingen af renter og forskellen mellem renter på indeståender og renter på lån, også kendt som formidlingsmarginer. Resultaterne af denne undersøgelse bekræfter, at bankerne i Grækenland har de højeste formidlingsmarginer i euroområdet. Højere formidlingsmarginer er dog ikke bevis på sammenbrud på det græske bankmarked. Der er en række faktorer, som kan forklare denne situation, herunder determinanter for konjunktursvingninger og efterspørgsel (herunder eventuelle risikopræmier), institutionelle faktorer som f.eks. regulering og beskatning samt omfanget af markedsintegration og konkurrence inden for den pågældende banksektor.

Nogle af Kommissionens nyere undersøgelser har vist, at mellemskole- og gymnasieelever i de 25 medlemsstater er utilbøjelige til at ville studere naturvidenskaber på universitetet men vælger andre studieretninger med det resultat, at antallet af studenter ved de naturvidenskabelige fakulteter, såsom fysik, gradvist falder. Ifølge Eurobarometer finder over 80 % af alle voksne europæere, at de unge burde interessere sig for at studere naturvidenskaber for at bevare verdens velstand i fremtiden. Til trods for dette er kun 15 % af de voksne europæere tilfredse med undervisningsniveauet i naturvidenskabelige fag i skolerne. Kommissionen tog i 2006 et initiativ og oprettede en ekspertgruppe, der skulle undersøge, hvilke foranstaltninger der burde træffes på fællesskabsniveau for at styrke undervisningen i naturvidenskabelige fag i grundskolen og gymnasiet.

Hvad er hovedårsagerne til, at eleverne fravælger naturvidenskaberne og vender sig mod andre videnskaber, og hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe på fællesskabsplan, så eleverne ledes i retning af naturvidenskaber, hvorved man også fremmer den forskning og innovation, som Europa i dag har behov for?

(EN) Kommissionen deler hr. Mavrommatis' bekymring om den faldende interesse for naturvidenskaber og teknologi på skoler og universiteter. Dette fald i interessen opleves, samtidig med at Europa oplever stigende efterspørgsel efter kvalificerede menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi og mangel på kvalificeret arbejdskraft på områder som f.eks. informations- og kommunikationsteknologi (som det er fremhævet i den seneste rapport⁽¹⁾ fra projektgruppen for informations- og kommunikationsteknologi). Det er endnu mere kritisk på grund af den betydning, som videnskab og teknologi har for den europæiske konkurrenceevne. Grundlæggende viden om videnskab og teknologi er nødvendig for borgere for at deltage effektivt i drøftelserne af mange af de vigtige etiske og sociale spørgsmål, som rejses i forbindelse med Europa, mens it-færdigheder er en forudsætning for integration og adgang til bedre arbejdspladser.

Af alle disse årsager er fremme af naturvidenskaber og bedre kønsfordeling en prioritet i arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" og en af fem europæiske benchmarks for uddannelse fastsat af Rådet som led i dette arbejdsprogram. Matematik, videnskab og teknologi er også blandt de otte vigtigste kompetencer for livslang læring som fastsat i den nye henstilling fra Europa-Parlamentet og Rådet⁽²⁾. Rådet har i den pågældende benchmark fastsat to målsætninger: Opnåelse af en stigning på mindst 15 % i antallet af færdiguddannede på disse områder inden udgangen af 2010 og samtidig genoprettelse af ubalancen mellem kvinder og mænd. Den første målsætning er allerede opnået inden udgangen af tidsfristen, hvorimod der i forbindelse med den anden målsætning kun har været beskedne fremskridt. Slovakiet, Polen og Italien er de EU-medlemsstater med den største vækst af færdiguddannede inden for matematik, videnskab og teknologi. De lande, der klarer sig bedst, er Irland, Frankrig og Det Forenede Kongerige⁽³⁾, hvorimod Portugal, Estland og Cypern har den bedste kønsfordeling. Alligevel forholder det sig tilsyneladende således, at antallet af færdiguddannede inden for bestemte fag, f.eks. fysik, er faldet i perioden 2000-2003.

Nyere forskning viser, at utilfredsheden med fysik- og kemiundervisningen i grundskolen, også hos meget dygtige elever, kan være påvirket af mangelfuld forståelse af videnskab generelt og manglende viden om forskere og karrieremuligheder og den måde, hvorpå videnskab påvirker værdier og interesser. Uddannelsesmæssigt indhold og undervisningskvalitet kan påvirke disse holdninger. Derfor yder Kommissionen en indsats for at fremme samarbejdet mellem industrien og uddannelsesinstitutionerne og hjælpe de involverede i uddannelsesinstitutionerne med at forbedre indholdet og formen af undervisningen samt undervisningsmetoder inden for videnskab og teknologi - fra grundskole- til universitetsplan. Kommissionen har i denne sammenhæng foretaget en undersøgelse af videnskabsundervisningen i skoler i Europa⁽⁴⁾ i de 30 lande, der deltager i Eurydice-netværket for at fremme gensidig læring og udveksling af bedste praksis. Undersøgelsen har til formål at identificere succesfaktorer for fremme af udarbejdelse af politikker og gennemførelse af reformer inden for videnskabslæring og -undervisning. Derudover er Kommissionen i færd med at udarbejde en meddelelse om en langsigtet strategi for it-færdigheder som opfølgning på henstillingerne fra projektgruppen for IKT, især med hensyn til bevidstgørelse og oplysning af forældre, lærere og elever om beskæftigelsesmuligheder for uddannelser inden for videnskab, teknologi og IKT.

Under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration ydes der støtte til forskning i videnskabsuddannelse, forbindelserne mellem formel og uformel videnskabsuddannelse og mellem uddannelse og karriere. Ekspertholdet, som hr. Mavrommatis nævner, vil undersøge, hvilke erfaringer der er opnået gennem eksisterende europæiske initiativer til fremme af mere effektiv videnskabsundervisning, som tager udgangspunkt i grundskolen.

Der er investeret millioner af euro i form af TEN-finansiering og EIB-finansiering i jernbaneforbindelsen under Kanalen mellem Sydøstengland og Nordfrankrig. Eurostar, der har monopol på togbetjeningen, har for nylig meddelt, at forbindelsen mellem Ashford og Bruxelles vil blive nedlagt i november. Er Kommissionen enig i med mig i, at andre selskaber nu bør have lov til og bør opmuntres til at byde ind på denne forbindelse?

Er Kommissionen desuden - i betragtning af Eurostars hastige beslutning og manglende høring af alle berørte parter - enig i, at der er behov for en undersøgelse af den manglende gennemsigtighed i Eurostars beslutninger, og i, at det har været forkert at indrømme Eurostar en monopolstilling som eneste selskab, der tilbyder gående en transportforbindelse mellem det sydlige Kent og Bruxelles?

Eurostars beslutning betyder, at borgerne i et opland på rundt regnet 5 millioner mennesker henvises til at rejse med fly eller til at foretage en ubekvem rejse med bil til den internationale station i Ebbsfleet. Alle disse faktorer er uforenelige med ønsket om en miljømæssigt bæredygtig transportpolitik, de afslører, at der mangler økonomisk konkurrence, og hæmmer udviklingen i det sydlige Kent og i East Sussex. Vil Kommissionen på denne baggrund indvillige i at deltage i en høring i Europa-Parlamentet, som alle relevante aktører vil blive indbudt til?

(FR) Kommissionen forstår det ærede parlamentsmedlems ønske om, at Eurostars betjening af strækningen Ashford-Bruxelles skal fortsætte, hvilket ville gøre det muligt at opretholde det eksisterende tilbud om togtransport gennem tunnellen under Kanalen til indbyggerne i denne region.

Indtil forslaget til direktiv om en liberalisering af markedet for international befordring af jernbanepassagerer er vedtaget og gennemført, er de pågældende medlemsstater imidlertid ikke forpligtet til at åbne op for konkurrence på Eurostar-strækningen.

Hvad angår gennemsigtigheden, er det god praksis for transportfirmaerne på forhånd at informere kunderne om ændringer i tidsplanen såvel som om beslutninger om at nedlægge tjenester og alternative rejseforslag.

Kommissionen har ikke til opgave at gribe ind i de beslutninger, som jernbaneselskaberne træffer om trafikken. Den er ikke desto mindre rede til at deltage i en høring i Parlamentet, såfremt Parlamentet ønsker det.

I tilfælde af en kernesmeltning i det bayerske atomkraftværk Isar 1 vil befolkningen i vid udstrækning blive udsat for en radioaktiv bestråling uden nogen form for beskyttelse, fordi vigtige barrierer, der skulle bremse radioaktiviteten, sandsynligvis vil bryde sammen inden for ganske kort tid. Det er resultatet af en undersøgelse, som selskabet for anlægs- og reaktorsikkerhed (GRS) har gennemført og præsenteret på EUROSAFE-mødet i Paris.

Er Kommissionen bekendt med problematikken omkring atomkraftværket Isar 1? Hvilke foranstaltninger træffes der for at beskytte befolkningen? Hvilke planer har Kommissionen for at mindske risikoen i forbindelse med dette atomkraftværk? I henhold til Euratom-traktatens artikel 35 og 36 får Kommissionen meddelelse om den aktuelle radioaktivitetsmængde, som befolkningen udsættes for. Det ligger også inden for Kommissionens ansvarsområde at sikre, at sekundær ret som direktiv 96/92/Euratom omsættes korrekt. I henhold til Euratom-traktatens artikel 38 har Kommissionen ret til at pålægge medlemsstaterne at træffe alle nødvendige forholdsregler for at undgå en overskridelse af de grundlægende normer. Hvordan kan disse retsprincipper blive gennemført af Kommissionen?

(EN) Gesellschaft für Anlagen- und Reaktorsicherheit mbH (GRS) er en forskningsorganisation med videnskabelig-teknisk ekspertise, som yder tværfaglig viden, avancerede metoder og kvalificerede data til vurdering og forbedring af sikkerheden på tekniske faciliteter samt yderligere udvikling af beskyttelsen af borgerne og miljøet imod tekniske farer og risici. Organisationens konklusioner bør føre til en reaktion fra de tyske tilsynsmyndigheders side.

Da der ikke findes bindende EU-lovgivning om sikkerheden for nukleare anlæg, har Kommissionen kun adgang til oplysninger baseret på velviljen fra sikkerhedsmyndighederne og operatørerne.

Trods afgørelsen fra EU-domstolen af 10. december 2002 i sag C-29/99, hvori det anerkendes, at Det Europæiske Atomenergifællesskab har en lovgivningsmæssig kompetence til at sikre beskyttelsen af borgerne i relation til nukleare anlæg, var det på grund af manglen på kvalificeret flertal umuligt for Rådet at nå videre med den såkaldte "nukleare pakke"⁽¹⁾.

Kommissionen vedtog imidlertid den 10. januar 2007 en pakke med foranstaltninger inden for energi, som omfattede en strategisk EU-energioversigt og Kommissionens meddelelse om et vejledende kerneenergiprogram fremlagt under artikel 40 i Euratom-traktaten. I det vejledende kerneenergiprogram beskrives den nuværende status og potentielle fremtidige status for kerneenergisektoren i EU. Kerneenergiprogrammet giver mulighed for at drøfte kerneenergi inden for konteksten af den løbende energipolitiske debat i EU. Dokumentet har til formål at fremme en gennemsigtig og objektiv debat om den fremtidige rolle for kerneenergi i sammensætningen af energiforbruget for de pågældende medlemsstater.

I det nye vejledende kerneenergiprogram fokuseres der på anerkendelse af fælles referenceniveauer for gennemførelse i EU. Programmet omfatter et forslag til oprettelse af an gruppe på højt plan om nuklear sikkerhed og beskyttelse for at opnå progressiv udvikling af fælles forståelse og muligvis fælles europæiske regler for nuklear sikkerhed og beskyttelse. Forslaget vil blive vurderet af Det Europæiske Råd i marts 2007.

I tilfælde af en eventuel ulykke eller hændelse vil den pågældende medlemsstat alligevel blive pålagt at orientere Kommissionen gennem fællesskabssystemet til udveksling af presserende radiologiske informationer. Kommissionen er indstillet på at reagere i overensstemmelse med oplysningerne i et sådant tilfælde. Derudover finder bestemmelserne i afsnit IX i grundlæggende sikkerhedsnormer for EU (Rådets direktiv 96/29/Euratom) for forberedelse af intervention og gennemførelse anvendelse.

Hvilke skridt tager Kommissionen for at fremme væksten i den europæiske biobrændstofindustri?

(EN) Kommissionen fører aktivt en politik til fremme af anvendelsen af biobrændstoffer som alternativ til benzin og diesel inden for transportsektoren. I direktiv 2003/30/EF⁽¹⁾ om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport er der fastsat referenceværdier for minimumsandelen af biobrændstoffer, som medlemsstaterne skal markedsføre. Disse referenceværdier var 2 % for 2005 og 5,75 % for 2010.

Kommissionen har netop vedtaget en køreplan for vedvarende energi⁽²⁾ den 10. januar 2007, hvori en bindende målsætning for vedvarende energi foreslås i sammensætningen af energiforbruget i EU på 20 % inden udgangen af 2020 og en minimumsmålsætning for biobrændstoffer på 10 % inden udgangen af 2020.

Den 31. januar 2007 vedtog Kommissionen et forslag til ændring af direktiv 98/70/EF⁽³⁾, hvori der bl.a. er fastsat en forpligtelse for leverandører af brændstof til vejtransport om at meddele og progressivt nedbringe vugge-til-grav-emissionerne af drivhusgasser fra det brændstof, de leverer.

Det reviderede direktiv vil bidrage væsentligt til fremme af udviklingen og markedsføringen af brændstoffer med mindre emission af drivhusgasser, f.eks. biobrændstoffer. Politikken om biobrændstoffer støttes endvidere i den fælles landbrugspolitik, især efter reformen i 2003. Selv om landmændene ikke kan dyrke fødevareafgrøder på udtagne landbrugsarealer, kan de anvende disse arealer til ikkefødevareafgrøder, herunder biobrændstoffer. Der ydes endvidere støtte på 45 euro pr. hektar for energiafgrøder.

Derudover er der målrettet støtte til forskning og udvikling, især inden for anden generations biobrændstoffer, som har en endnu bedre miljømæssig ydeevne end de biobrændstoffer, der er til rådighed på nuværende tidspunkt. Støtten ydes bl.a. gennem det syvende rammeprogram for forskning og udvikling⁽⁴⁾ og programmet for tiltag på energiområdet⁽⁵⁾.

Genopbygningen af Irak har hidtil kostet ca. 35 milliarder USD. Disse midler stammer både fra USA og fra irakiske olieindtægter. Medierne har rapporteret, at mere end 80 % af genopbygningskontrakterne er gået til amerikanske selskaber i 2003 og 2004. Det drejer sig selskaber, der har haft tætte forbindelser til Bush-regeringen. Resten af kontrakterne blev givet til virksomheder fra lande, der var på USA’s side under invasionen af Irak. Det er kun en meget lille del af kontrakterne, der er blevet givet til irakiske virksomheder. Dette betyder, at udenlandske virksomheder i dag har meget stor indflydelse på genopbygningen af Irak.

Er Kommissionen i besiddelse af oplysninger om, hvordan kontrakterne i forbindelse med genopbygningen af Irak er blevet tildelt efter 2004, hvilke europæiske virksomheder der på nuværende tidspunkt driver virksomhed i Irak, og hvorvidt der findes nogen mekanismer til overvågning af og kontrol med de europæiske virksomheder, der i dag driver virksomhed i Irak?

(EN) Anvendelsen af amerikanske midler til genopbygningen af Irak hører udelukkende under de pågældende amerikanske organers ansvarsområde. De er derfor ikke forpligtet til at rapportere til de øvrige organer, herunder EU. Der er derfor ingen EU-mekanisme til overvågning af anvendelsen af amerikanske midler til genopbygningen af Irak, herunder den eventuelle involvering af europæiske organer i Irak.

EU-støtten til genopbygningen er hovedsageligt kanaliseret igennem Den Internationale Genopbygningsfond for Irak, som forvaltes i fællesskab af FN's udviklingsgruppe og Verdensbanken og gennem forskellige FN-organer. FN-organerne har modtaget i alt 429,4 millioner euro fra EU's budgetmidler, og Verdensbanken har modtaget 120 millioner euro.

I slutningen af januar 2007 er 110 projekter godkendt og finansieret af trustfonden under FN's udviklingsgruppe. Disse projekter gennemføres af 16 forskellige gennemførelsesorganer. 14 projekter er finansieret af Verdensbankens trustfond og hovedsageligt gennemført af irakiske ministerier og lokale myndigheder. Det skal bemærkes, at disse projekter gennemføres i overensstemmelse med FN's og Verdensbankens regler, da det drejer sig om trustfonde med mange donorer.

Den samlede værdi og antallet af kontrakter, der er tildelt hvert land, samt oprindelseslande og leverandørernes navne er kendt og offentliggjort på hjemmesiden⁽¹⁾ for Den Internationale Genopbygningsfond for Irak. Gennemførelsen af de tildelte kontrakter overvåges af FN-organerne.

Telenettet på De Baleariske Øer bryder med jævne mellemrum sammen på grund af den befolkningstilvækst, som opstår i forbindelse med tilstrømning af turister. Dette i kombination med manglen på basisstationer for mobiltelefoni på øerne skaber et kommunikationsproblem, som ikke bør forekomme i det 21. århundrede. Samtidig frygter de kommunale myndigheder og deres borgere på Balearerne for de sundhedsmæssige konsekvenser af den elektromagnetiske stråling fra de mobilantennemaster, som vil skulle opstilles i disse kommuner, hvis de nævnte sammenbrud skal forhindres.

Eftersom mobiltelefoni ikke længere er en luksus, men en nødvendighed for borgerne, og eftersom problemet vokser i takt med den store tilstrømning af gæster fra andre EU-lande, vil Kommissionen da kunne give alle borgerne i de berørte områder en garanti for, at de har ret til at råde over kvalitetsinfrastrukturer? Er Kommissionen klar over de problemer, som visse turistområder har med sammenbrud af telenet og dårlig mobildækning, og som forværres i visse sæsoner?

Da der findes undersøgelser, heraf nogle, som Kommissionen har medfinansieret, som viser, at ikkeioniserende elektromagnetisk stråling ikke er farlig, vil Kommissionen da overveje at yde en eller anden form for teknisk rådgivning til de lokale myndigheder eller befolkningen som helhed?

(EN) De rejste spørgsmål er dækket af EU's retsgrundlag for elektronisk kommunikation i to sammenhænge. For det første i forbindelse med abonnenters rettigheder, hvor det i artikel 20 i direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) er fastsat, at medlemsstaterne skal sikre, at kontrakter for brugere, der abonnerer på tjenester, som giver tilslutning og/eller adgang til det offentlige telefonnet, bl.a. indeholder en specifikation af tjenestekvalitet samt eventuelle kompensations- og tilbagebetalingsregler, såfremt tjenesternes kontraktfæstede kvalitetsniveau ikke opfyldes. Endvidere er det i artikel 22 i forsyningspligtdirektivet fastsat, at de nationale tilsynsmyndigheder har mulighed for at kræve af virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, at de offentliggør sammenlignelige, fyldestgørende og ajourførte oplysninger for slutbrugerne om deres tjenesters kvalitet.

For det andet i forbindelse med udviklingen af infrastruktur, hvor det i artikel 11 og 12 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) er fastsat, at de relevante myndigheder under behandlingen af ansøgninger om tilladelse til at installere faciliteter skal handle på grundlag af transparente og offentligt tilgængelige procedurer, som følges uden diskrimination og udsættelse, og at de nationale tilsynsmyndigheder skal fremme delt brug af disse faciliteter, hvis en virksomhed har opnået tilladelse til at installere faciliteter.

Selv om Kommissionen forstår hr. López-Istúriz Whites bekymring om kvaliteten af mobiltelefonnet, især i turistområder, er der ingen krav om specifikke kvalitetsniveauer i EU's retsgrundlag for kommunikationstjenester. Medlemsstaterne kan dog anmode om oplysninger om kvalitetstjenester som angivet ovenfor.

Hvad angår muligheden for at yde teknisk rådgivning i relation til udsættelse for elektromagnetiske felter har Kommissionen kendskab til et rådgivende organ i Spanien, SATI (Servicio de Asesoramiento Técnico e Información), som yder teknisk rådgivning til kommunerne.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger den iværksætter eller påtænker at iværksætte i Europa for at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er i løbet af arbejdslivet at få oprettet og opbygget sin pension?

(EN) Ifølge EF-traktaten skal EU fremme et højt socialsikringsniveau. Medlemsstaterne har imidlertid det overordnede ansvar for egne socialsikringsordninger. EU's rolle er at støtte og organisere udvekslingen af politikker. I henhold til EF-traktaten skal der også være fri bevægelighed for arbejdstagere, og EU griber på dette grundlag ind for at koordinere medlemsstaternes socialsikringsordninger. Inden for de obligatoriske pensionsordninger skal EU-reglerne sikre, at mobile arbejdstagere kan samle perioder med arbejde i forskellige medlemsstater. Kommissionen har også for nylig udarbejdet et forslag til et direktiv om overførsel af supplerende pensionsrettigheder⁽¹⁾, som, hvis det vedtages, vil hjælpe mobile arbejdstagere med at optjene supplerende pensionsrettigheder.

Kommissionen har ofte fremhævet betydningen af optjening af supplerende pensionsrettigheder for bæredygtigheden af de europæiske pensionsordninger som resultat af den stigende levealder i Europa. I Kommissionens arbejdsdokument om tilstrækkelige og bæredygtige pensioner⁽²⁾ undersøges forbindelsen mellem demografiske ændringer og pensioner. I dokumentet understreges det, at optjening af supplerende pensionsrettigheder først og fremmest kan opnås gennem deltagelse i obligatoriske ordninger via forsikret arbejde og dernæst gennem stigende pensionsopsparinger - enten individuelle eller som led i erhvervstilknyttede pensionsordninger. Derudover er det i forslaget om en fælles rapport om social sikring og social integration 2007⁽³⁾, som skal vedtages af Rådet i februar 2007, anført, at aldring medfører, at passende pensioner i stigende grad forudsætter, at der er flere mennesker i arbejde - og at de arbejder længere. I rapporten understreges det endvidere, at der er behov for supplerende pensionsopsparinger og udvidelse af dækningen af supplerende pensionsordninger.

Kommissionen vil som led i den åbne koordinationsmetode fortsat fremme optjening af pensionsrettigheder i obligatoriske ordninger og forøgelse af pensionsopsparinger samt styrke pensionsordningernes overordnede bæredygtighed.

Den 14. marts 2006 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning baseret på initiativbetænkning udarbejdet af Marios Matsakis om Fællesskabets strategi vedrørende kviksølv (A6-0044/2006; 2005/2050(INI); beslutning P6_TA(2006)0078). I denne strategi foreslås det, at den vedtagne ramme af grundlæggende principper vedrørende anvendelse af kviksølv bør suppleres med en gradvis tilføjelse af lovfæstede normer, der omfatter mange områder, hvor kviksølv bruges. Hvilke foranstaltninger træffer Kommissionen med henblik på at udarbejde den relevante lovgivning, og findes der en tidsplan for disses forelæggelse for Europa-Parlamentet? Som tandlæge vil jeg også gerne vide, hvor langt man er kommet med udarbejdelsen af lovgivningen om betingelserne vedrørende anvendelse af tandlægeaffald og eventuelt indførelse af restriktioner af eller forbud mod anvendelse af kviksølv som ingrediens i den amalgam, der anvendes til tandfyldningsmateriale af tandlægerne?

(EN) Kommissionen har allerede vedtaget to lovforslag om gennemførelsen af EU's strategi for kviksølv, nemlig forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår restriktioner for markedsføringen af visse måleinstrumenter med indhold af kviksølv⁽¹⁾ og forslaget til en forordning om eksportforbud og sikker oplagring af metallisk kviksølv⁽²⁾.

Inden Kommissionen foreslår yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger, vil den under hensyntagen til den videnbaserede strategi omhyggeligt undersøge alle eksisterende anvendelser af kviksølv. Behovet for at træffe yderligere retlige foranstaltninger vil blive vurderet på grundlag af undersøgelsen. Kommissionen kan ikke på nuværende tidspunkt angive en tidshorisont.

Hvad angår det specifikke spørgsmål om kviksølv i amalgam fremlagde Kommissionen for nylig spørgsmål om sikkerheden vedrørende tandlægers anvendelse af amalgam og alternative tandfyldningsmaterialer til patienter og brugere af Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici. Kommissionen fremlagde endvidere spørgsmål om miljørisici og indirekte sundhedsrisici i forbindelse med anvendelsen af kviksølv i amalgam til Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici. Disse komitéer forventes at fremlægge deres svar inden udgangen af 2007, hvorefter Kommissionen kan overveje, om der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til risikostyring.

Vedrørende foranstaltning 4 i Fællesskabets strategi for kviksølv, som omhandler affald fra tandfyldningsamalgam, vil der - idet nogle medlemsstater endnu ikke har fremlagt deres synspunkter for Kommissionen - blive truffet en beslutning om, hvilke skridt der skal tages, når der er flere oplysninger til rådighed.

Eftersom Den Europæiske Union har formandskabet i Kimberley-processen i 2007, hvilke skridt tager Kommissionen for at sikre, at konfliktdiamanter (bloddiamanter) holdes ude fra diamanthandelen? Vil den f.eks. kræve, at alle sektorer inden for diamanthandelen gennemfører systemer til at spore diamanter fra minen til detailhandleren? Vil den sørge for at oprette et system til kontrol med industriens overholdelse af reglerne, og vil den forbedre nøjagtigheden af EU's statistikker om handlen med rådiamanter?

(EN) Kommissionen har overtaget formandskabet i Kimberley-processen i et år fra den 1. januar 2007 og lagt planer for bekæmpelse af konfliktdiamanter gennem handlingsprogrammet for Kimberley-processen i 2007.

Kommissionens mål er at sikre kontinuitet gennem konsolidering ved at styrke de vigtigste elementer af Kimberley-processen, f.eks. overvågning og gennemsigtighed, og forbedre Kimberley-processens kapacitet til at mobilisere internationale tiltag og reagere hurtigt og effektivt på eventuelle kriser samt forebygge den ulovlige handel med konfliktdiamanter, f.eks. i forbindelse med Elfenbenskysten.

Kommissionen vil især støtte gennemsigtighed og nøjagtighed i forhold til statistikker og fra 2007 sikre offentliggørelse af statistiske oplysninger samt tiltag til styrkelse af bestræbelser på at øge den analytiske ekspertise i arbejdet med statistikker.

I henhold til Kimberley-processen skal deltagerne anvende et internt kontrolsystem, der er oprettet med henblik på at eliminere tilstedeværelsen af konfliktdiamanter i handelen med diamanter. Kommissionen vil under formandskabet for Kimberley-processen og i tråd med beslutningen truffet under Gaborone-mødet i november 2006 optrappe indsatsen for at styrke den interne kontrol. Kommissionen vil endvidere støtte yderligere overvejelse af etablering af ordninger til kontrol af industriens overholdelse af reglerne (selvregulering) med det formål at sikre, at den nationale gennemførelse af Kimberley-processens regler yder tilsvarende beskyttelse imod ulovlig handel med konfliktdiamanter. Det supplerende forhold mellem kravene om rådiamanter i henhold til Kimberley-processen og industriens garantier, der også finder anvendelse på detailniveau, vil blive gennemgået som led i dette tiltag.

Derudover vil spørgsmålet om rådiamanter og andre råmaterialer blive drøftet på G8-topmødet i 2007 i Heiligendamm (Tyskland), også i sammenhæng med økonomisk og social udvikling i Afrika. Der er størst fokus på kontrol og certificering af ressourcer i lande, hvor de eventuelt finansierer militære konflikter. EU er aktivt involveret i forberedelserne af topmødet og vil forsvare løsninger, der garanterer bæredygtig handel med rådiamanter.

Hvordan har Kommissionen til hensigt at gennemføre kravet om, at der inden for alle sektorer for handel med diamanter indføres relevante ordninger til sporing af diamanter fra mine til den endelige forhandler? Hvordan har Kommissionen til hensigt at sikre, at diamantselskaberne indfører gennemskuelige og ansvarlige foranstaltninger til sporing af diamanterne, og at deres garantiordninger verificeres af uafhængige inspektører? Hvilke skridt har Kommissionen til hensigt at tage for at sikre, at man som led i Kimberley-processen i 2007 prioriterer udarbejdelsen en forsvarlig ordning til kontrol med sektorens overholdelse af de gældende bestemmelser? Har Kommissionen til hensigt gennem passende finansiering at fremme en reel gennemførelse af ordningen? Har Kommissionen til hensigt at gøre EU's statistikker over handelen med uslebne diamanter mere nøjagtige og sikre en rettidig og reel analyse af disse statistikker med det formål at afdække enhver form for handel med konfliktdiamanter?

(EN) Kommissionen ønsker at henlede opmærksomheden på en gennemgang af Kimberley-processen fra 2006 foretaget af 71 regeringer og ngo'er i samarbejde med FN, hvori det blev konkluderet, at processen har været bemærkelsesværdigt vellykket i forbindelse med begrænsning af den eventuelle handel med konfliktdiamanter, som nu udgør mellem 0,1 og højst 0,2 % af den samlede handel.

Hovedformålene med EU's formandskab i Kimberley-processen i 2007 er at sikre kontinuitet gennem konsolidering ved at styrke de vigtigste elementer af Kimberley-processen, f.eks. overvågning og gennemsigtighed, og forbedre Kimberley-processens kapacitet til at mobilisere internationale tiltag og reagere hurtigt og effektivt på eventuelle kriser samt forebygge den ulovlige handel med konfliktdiamanter.

I henhold til Kimberley-processen skal deltagerne anvende et internt kontrolsystem, der er oprettet med henblik på at spore rådiamanter fra miner til eksport. I forbindelse med Kimberley-processen optrappes endvidere indsatsen gennem forskning i den videnskabelige bæredygtighed for at sikre sporbarheden af diamanter baseret på deres kemiske egenskaber som en eventuel supplerende beskyttelsesforanstaltning ud over den interne kontrol. Derudover har industrien iværksat en supplerende garantiordning, der også finder anvendelse på detailleddet.

Kommissionen har fastsat gennemførelsesordningerne i EU gennem forordning (EF) nr. 2368/2002, hvorved der skabes mulighed for selvregulering inden for industrien gennem medlemskab af industrisammenslutninger og adfærdskodekser samt stikprøver og uafhængige revisioner. Andre lande - uden for EU - har egne nationale gennemførelsesordninger.

Kommissionen vil under formandskabet i Kimberley-processen optrappe indsatsen for at styrke den interne kontrol og støtte yderligere overvejelse af etablering af ordninger til kontrol af industriens overholdelse af reglerne (selvregulering) med det formål at sikre, at den nationale gennemførelse af Kimberley-processens regler yder tilsvarende beskyttelse imod ulovlig handel med konfliktdiamanter.

Kommissionen ønsker at understrege, at Kimberley-processen er en unik ordning, der er finansieret gennem forpligtelser og bidrag fra deltagerne, og at denne fleksible finansieringsordning har sikret Kimberley-processens positive resultater indtil nu. Kommissionen prioriterer yderligere mobilisering af ressourcer fra deltagerne, industrien og ngo'erne for at sikre finansieringen af fremtidige aktioner forbundet med Kimberley-processen.

Endvidere er der i forbindelse med Kimberley-processen ydet en ekstra indsats for at støtte mobiliseringen af teknisk støtte i relation til diamantsektoren som supplement til Kimberley-processen som retligt instrument.

EU's statistikker over handelen med rådiamanter er underkastet kontinuerlig verificering og forbedring gennem en dialogproces med vores handelspartnere. Kimberley-processen omfatter en årlig analyse af produktions- og handelsdata fra deltagerne til identifikation af eventuelle uregelmæssigheder, som skal undersøges yderligere. Kommissionen vil fortsat støtte gennemsigtighed og nøjagtighed i forhold til statistikker og fra 2007 sikre offentliggørelse af statistiske oplysninger.

Vil Kommissionen overveje at indføre en forordning, som gør det obligatorisk for luftfartsselskaberne ikke blot at annoncere med deres billetpriser, men også offentliggøre afgifterne og eventuelle ekstraomkostninger, som måtte finde anvendelse, således at forbrugerne får oplysninger om den reelle pris og ikke blot prisen i overskriften?

(FR) Kommissionen stillede den 18. juli 2006 et forslag om at revidere den tredje luftfartspakke (forordning (EØF) nr. 2407/92, 2408/92 og 2409/92), som fastlægger bestemmelser for licensbetingelser, markedsadgang og tariffer.

I dette forslag har Kommissionen, samtidig med at den har fastholdt den overordnede regel om fri prisdannelse, foreslået, at "Luftfartsselskaber, der opererer inden for Fællesskabet, skal forelægge offentligheden fyldestgørende information om deres flybilletpriser og rater samt de tilknyttede betingelser." På den måde får forbrugeren kendskab til den reelle pris (billetprisen plus de forskellige gebyrer og afgifter).

Forslaget ligger nu til behandling i Parlamentet og i Rådet.

Ordningen med Europaskoler blev oprettet for at give især børn af tjenestemænd fra de forskellige EU-medlemsstater mulighed for at få en skoleuddannelse på deres modersmål. Formålet var at sikre en ordning, som giver børnene mulighed for at kunne skifte fra deres hjemlands undervisningssystem til det europæiske system og tilbage igen og for også at kunne få adgang til deres hjemlands universiteter. De irske universiteter anerkender den europæiske studentereksamen, men er Kommissionen klar over, at karaktererne ved den europæiske studentereksamen devalueres med op til 25 % af nogle irske universiteter til trods for, at de irske myndigheder i marts 2000 ratificerede aftalen om vedtægten for Europaskolerne, som giver indehavere af den europæiske studentereksamen samme rettigheder som indehavere af det irske afgangsbevis?

Mener Kommissionen på denne baggrund, at den nuværende adgangsordning for indehavere af den europæiske studentereksamen til nogle irske universiteter er retfærdig, at ordningen på passende vis afspejler de krav om sammenlignelighed, der stilles i OECD's PISA-undersøgelse fra 2003, og at den er forenelig med de forpligtelser, som Irland har indgået med ovennævnte aftale?

(EN) Anerkendelsen af akademiske kvalifikationer er af afgørende betydning for den frie bevægelighed for borgerne i Europa.

Adgangen til irske universiteter og særlige universitetsstudier afgøres af de studerendes karakterer i deres afgangsbeviser og i dette tilfælde det irske afgangsbevis. Derfor skal de studerende først opfylde bestemte minimumsadgangskrav og derefter for at få adgang til et særligt studieforløb opnå et specificeret antal points beregnet på grundlag af karaktererne af afgangsbeviserne. Pointkravene varierer alt efter hvilket studie man ønsker at komme ind på. Studier med stor søgning kræver højere points.

Hvis der forefindes andre eksamener end afgangseksamen, som f.eks. den europæiske studentereksamen, afgør universiteterne, hvor stor betydning afgangsbeviset skal have og grundlaget for beregning af points til adgangen til et særligt studie. En række forældre har givet udtryk for bekymring over den måde, hvorpå irske universiteter behandler ansøgninger fra studerende med den europæiske studentereksamen, og hævder, at behandlingen ikke er rimelig. Det store problem er tilsyneladende adgangen til eftertragtede studier.

Kommissionen forstår, at de irske myndigheder endnu ikke har truffet en afgørelse om argumentationen fra forældregruppen, men at myndighederne har truffet en række foranstaltninger til at gøre universiteterne opmærksom på problemstillingen formuleret af forældrene og andre. Som følge heraf har to universiteter foretaget nogle ændringer af deres adgangskrav. Og efter anmodning fra det irske ministerium for uddannelse og videnskab har sammenslutningen for irske universiteter (et repræsentativt organ med syv irske universiteter) besluttet at foretage en grundig undersøgelse af spørgsmålet. Ministeriet har sørget for, at alle de nødvendige statistiske og andre oplysninger om den europæiske studentereksamen fremsendes til sammenslutningen. Resultaterne af undersøgelsen afventes.

Endvidere besluttede Europaskolernes Øverste Råd på mødet i januar 2007 at iværksætte en ekstern undersøgelse af den europæiske studentereksamen. Resultaterne af undersøgelsen forventes i marts 2008.

Kommissionen vil fortsat have fokus på dette spørgsmål.

Er Kommissionen bekendt med den tragiske hændelse i oktober 2006, hvor to små britiske børn døde af kulilteforgiftning på grund af en defekt vandvarmer på deres hotel på Korfu? Har den nogen planer om et EU-initiativ til løsning af problemet med hotellers sikkerhed generelt og kulilteforgiftning, navnlig på offentlige steder såsom hoteller og arbejdspladser?

(EN) Kommissionen er bekendt med den tragiske sag om kulilteforgiftning, som fru McAvan henviser til.

Sikkerheden på hoteller hører under medlemsstaternes kompetenceområde. Det omfatter sikkerheden i relation til installationer som f.eks. varmtvandsbeholdere. Medlemsstaterne skal sikre, at man ikke går på kompromis med beskyttelsen af sådanne installationer. Bl.a. skal producenter, der markedsfører dette udstyr, fremlægge brugs- og vedligeholdelsesanvisninger⁽¹⁾.

Hoteller skal betragtes som arbejdspladser, og arbejdsgiverne skal sikre de ansattes sikkerhed i forbindelse med enhver aktivitet, der involverer farlige stoffer. Arbejdsgivere skal træffe alle nødvendige forebyggelsesforanstaltninger for ansatte, der kan være udsat for risici forårsaget af kemiske agenser, herunder kuldioxid⁽²⁾.

Kommissionen har drøftet spørgsmålet om hotelsikkerhed - især hvad angår brandsikkerhed - med medlemsstaterne i en længere periode, men der er endnu ikke dokumentation til understøttelse af iværksættelse af tiltag på EU-plan frem for effektiv håndhævelse af de nationale regler.

Ifølge forlydender i pressen ønsker Kommissionen at begrænse produktionen af biler på fabrikken i Żeranie i Warszawa til 150 000 køretøjer om året samt produktionen af komponenter til eksport. Fabrikken har hidtil undgået lukning og gennemgår nu en omstruktureringsproces. En begrænsning af produktionen af komponenter og motorkøretøjer kan betyde, at fabrikken må lukke.

Ønsker Kommissionen, at fabrikken skal lukke som resultat af bestræbelserne for at øge konkurrencen?

(EN) Kommissionen konkluderede den 20. december 2006, at omstruktureringsstøtten til Fabryka Samochodów Osobowych S.A. ("FSO") var forenelig med EF-traktatens regler om statsstøtte under forudsætning af, at visse betingelser var opfyldt⁽¹⁾.

Beslutningen er truffet under hensyntagen til EU's retningslinjer om statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder⁽²⁾, ifølge hvilke støtte kan godkendes, hvis tre betingelser er opfyldt:

Der skal foreligge en troværdig omstruktureringsplan, hvormed virksomheden kan få genoprettet bæredygtighed på lang sigt. Kun under disse omstændigheder vil støtten bidrage til opretholdelse af arbejdspladser på et bæredygtigt niveau i EU.

Støtten skal være begrænset til et minimum, og

der skal træffes foranstaltninger til begrænsning af skaden for konkurrenterne og de arbejdstagere, der er ansat i andre medlemsstater.

I dette tilfælde fandt Kommissionen, at støtten var begrænset til det nødvendige minimum, og at omstruktureringsplanen for FSO var tilstrækkelig til at genoprette virksomhedens bæredygtighed på lang sigt. Kommissionen mener imidlertid også, at støtten uden de relevante beskyttelsesforanstaltninger kunne have medført unødvendig konkurrencefordrejning. Sektoren for bilproduktion har overskydende kapacitet. Støtten til FSO vil forhindre, at virksomheden tvinges væk fra markedet, men kan medføre risiko for at vanskelighederne og tilpasningsbyrden overføres til andre virksomheder og arbejdstagere i andre medlemsstater. En betingelse for godkendelse af støtten er derfor, at FSO skal begrænse sin årlige bilproduktion til 150.000 enheder indtil februar 2011.

Produktionsloftet er fastsat på et niveau, der på grundlag af oplysningerne fra de polske myndigheder vil give FSO mulighed for at skabe tilstrækkelig indtjening til at genoprette bæredygtighed på lang sigt. Det skaber dermed en balance mellem Polens interesse i at sikre arbejdspladserne i FSO og EU's generelle interesse i at bevare lige vilkår for alle konkurrenter på dette meget konkurrenceprægede marked.

Ifølge nylige erklæringer fra lederen af Det Europæiske Grænseagentur (Frontex), Laitinen, i Financial Times er der alvorlige problemer med at få ansat personale i agenturet, hvilket medfører risiko for, at programmerne for beskyttelse af især Den Europæiske Unions sydlige grænser imod illegal indvandring ikke vil kunne gennemføres.

Hvilke programmer er der allerede blevet udarbejdet af Frontex for Grækenland, og hvor stor er den dermed forbundne fællesskabsfinansiering for 2007?

Hvordan vurderer Kommissionen de græske myndigheders samarbejde med de ansvarlige fællesskabsinstanser med henblik på imødegåelse af den illegale indvandring i betragtning af, at Grækenland har vidtstrakte ydre grænser og skal modstå et voksende indvandringspres ved de østlige grænser?

(EN) Det skal bemærkes, at Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser ikke opretter individuelle programmer for medlemsstaterne, men fokuserer de operationelle aktiviteter på de tre forskellige former for ydre grænser (lande-, luft- og søgrænser), hovedsageligt baseret på risikovurdering. Der er derfor ingen specifikke programmer for Grækenland.

Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser er et uafhængigt agentur i forhold til Kommissionen som fastsat i forordning 2007/2004⁽¹⁾, hvori agenturets mandat er defineret. Agenturet har i sit arbejdsprogram for 2007 meddelt, at følgende fælles operationer, som eventuelt omfatter operationer langs de græske dele af den ydre grænse, vil blive iværksat:

For så vidt angår de maritime grænser planlægges 6-8 fælles indsatser i geografiske områder baseret på risikoanalyser. Der vil sandsynligvis blive gennemført en fælles indsats i Middelhavsområdet.

Agenturet vil derudover lancere et fælles europæisk kystpatruljenetværk inden udgangen af maj 2007 for alle medlemsstater langs den sydlige maritime grænse, og der vil blive iværksat 2-3 pilotprojekter. Der er afsat et samlet beløb på 8.165.000 euro til disse aktiviteter i agenturets budget.

For så vidt angår landegrænserne planlægges 5-7 fælles indsatser i geografiske områder baseret på risikoanalyser af ruter for ulovlig indvandring. Derudover vil der blive iværksat 3-4 pilotprojekter. Der er afsat et samlet beløb på 2.200.000 euro til disse aktiviteter i agenturets budget.

For så vidt angår grænserne i lufthavne planlægges 6-8 fælles operationer i løbet af året og 2-3 pilotprojekter. Der er afsat et samlet beløb på 1.800.000 euro til disse aktiviteter i agenturets budget.

Den generelle arbejdsplan vil blive omsat i konkrete operationer i løbet af året, og det er derfor ikke muligt på dette tidspunkt at pege på de specifikke operationelle aktiviteter, som Grækenland vil deltage i. Af sikkerhedsgrunde er det endvidere ikke muligt at fremlægge detaljerede oplysninger om de planlagte operationer.

Det er ikke Kommissionens opgave at evaluere samarbejdet mellem myndighederne i medlemsstaterne og de forskellige relevante EU-institutioner og agenturer inden for området ulovlig indvandring.

Hvornår har Kommissionen sidst undersøgt, i hvilken udstrækning medlemsstaterne sikrer adgang til bredbånd for både virksomheder og husholdninger i alle medlemsstater?

Hvilke specifikke initiativer agter Kommissionen at tage for at udviske skillelinjen mellem land og by, som fortsat er et stort problem i visse medlemsstater?

Agter Kommissionen at udvikle nye strategier, således at medlemsstater med lakuner på dette område tilskyndes til at afhjælpe denne situation?

(EN) Kommissionen har indhentet de sidste oplysninger om bredbåndsadgang med henvisning til januar 2006. Disse oplysninger er baseret på en undersøgelse af telecom-operatører i 25 lande plus Norge og Island. Resultaterne viser, at Dygital Subscriber Line, den mest anvendte teknologi i Europa, er til rådighed for 84 % af befolkningen - med stor spredning i medlemsstaterne. Dækningen i landdistrikterne er imidlertid lavere og når i gennemsnit op på 66 % af befolkningen. Forskellen mellem national dækning og dækning i landdistrikterne kaldes "bredbåndskløften".

Disse oplysninger skal ikke forveksles med oplysninger om bredbåndsabonnementer, som indsamles tre gange om året. I juli 2006 abonnerede 15 % af befolkningen i EU-25 på bredbånd, men kun 7 % af befolkningen i landdistrikterne.

I meddelelsen "Bredbånd til hele EU⁽¹⁾" offentliggjort i marts 2006 er der forslag om anvendelsen af forskellige instrumenter:

Regulering: Medlemsstaterne gennemfører regelsættet for elektronisk kommunikation fuldt ud for at fremme åbne markeder og lette adgangen til og konkurrencen på markederne i landdistrikterne.

Finansiering: Anvendelsen af statsstøtte fremmes i ugunstigt stillede områder og landdistrikter i fuld overensstemmelse med reglerne for statsstøtte. Starten af den næste programmeringsperiode for samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikterne er en oplagt lejlighed for regionerne og landdistrikterne til at investere i bredbånd og fremme vækst og beskæftigelse.

Udvikling af offentlige serviceydelser på nettet: Foranstaltninger rettet mod bedre adgang til og muligheder for offentlige tjenesteydelser på nettet (eforvaltning, esundhed, uddannelse) vil forhindre affolkning og virksomhedsflytninger fra disse områder og forbedre livskvaliteten.

Udveksling af bedste praksis: Kommissionen⁽²⁾ er i færd med at organisere en konference om udjævning af bredbåndskløften, der skal afholdes den 14.-15. maj 2007⁽³⁾. Formålet med konferencen er at fremme udveksling af bedste praksis samt styrke synergien mellem forskellige politiske områder.

Den regelmæssige indsamling af oplysninger om bredbåndsadgang har vist kløften mellem landene og identificeret de strukturelt tilbagestående områder. I meddelelsen om udjævning af bredbåndskløften og opfølgningen heraf opfordres alle medlemsstater til at revidere deres nationale bredbåndsstrategier ved at indføre klare og tydelige målsætninger og konkrete aktioner. Kommissionen har ligeledes lanceret det ambitiøse initiativ om regioner i økonomisk udvikling inden for rammerne af strukturfondsprogrammeringen, der har til formål at oprette netværk i landdistrikterne og byerne, herunder både konvergens- og konkurrenceregioner, vedrørende en række temaer som f.eks. informations- og kommunikationsteknologi.

Søfartsulykker forekommer stadig hyppigere. Sammenstødet mellem det hurtiggående passagerskib "Sejesta Jet" og et tankskib uden for Messinas havn, der kostede fire passagerer livet; hændelsen med containerskibet "Napoli", der på grund af en revne var nødt til at kaste anker ud for kysten ved Devon i Det Forenede Kongerige og andre søfartsulykker bevidner, at der er alvorlige strukturelle mangler, lemfældig vedligeholdelse og reparation af skader på skibe, som skibsejere bærer et betragteligt ansvar for, idet de søger at maksimere deres overskud. Intensiveringen af søfolkenes arbejde og det pres, som skibsrederne - med havnemyndighedernes accept - udøver på søfolkene for at få dem til at arbejde i 12-16 timer om dagen uden fri i 4-12 måneder i træk, hvilket er en overtrædelse af søfolkenes internationale arbejdskonventioner, er yderligere en årsag til søfartsulykker. Der er således tale om grov overtrædelse af de internationale bestemmelser om sikkerhed af menneskeliv til søs og miljøbeskyttelse for at presse fortjenesten i vejret for skibsejere og virksomheder, der er aktive inden for søtransport.

Hvad er Kommissionens vurdering af skibsejernes ansvar, og hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at beskytte menneskeliv til søs?

(FR) Kommissionens svar, som følger herunder, foregriber naturligvis på ingen måde resultaterne af den igangværende undersøgelse af de to ulykker, som det ærede parlamentsmedlem nævner.

Kommissionen lægger den største vægt på at højne kvaliteten i handelsflåden. Denne målsætning går hånd i hånd med dens politik om søtransportens konkurrenceevne.

Kommissionen deltager på den ene side direkte i at forbedre indholdet i bestemmelserne om sikkerhed for skibsfartøjer og om arbejdsvilkårene for søfolk, og på den anden side i at følge op på, at de gennemføres. Kommissionens indsats foregår både på internationalt plan (Den Internationale Søfartsorganisations og Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner) og på EU-plan. Vi minder f.eks. om den tredje pakke med foranstaltninger om sikkerhed til søs, som Parlamentet skal stemme om i april 2007.

Disse bestemmelser retter sig mod alle led i søtransportkæden. Ikke kun skibsejere, men også speditører, klassifikationsselskaber, forsikringsselskaber, flagstaten, den stat, der modtager skibsfartøjerne i sine havne, osv.

Efter ulykker som dem, det ærede parlamentsmedlem nævner, kan skibsejerne blive gjort ansvarlige. Det er vigtigt, at de bestemmelser, der finder anvendelse, både bidrager til at forebygge skader og til at sikre, at de bliver udbedret. I den forbindelse har Fællesskabet på Kommissionens initiativ vedtaget et system af sanktioner, som, når det drejer sig om forurening til søs, kan være strafferetlige sanktioner. Sideløbende hermed har Kommissionen i den ovennævnte tredje pakke foreslået at indføre bestemmelser på fællesskabsniveau om erstatningsansvar, som sikrer, at ofrene holdes skadesløse.

Aftalen mellem EU og Den Russiske Føderation om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarige ophold blev samtidig med aftalen om tilbagetagelse formelt paraferet den 4. april 2006 i Moskva.

Hvad vil konsekvenserne af gennemførelsen af aftalen om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarige ophold blive for de 900 000 indbyggere i Kaliningrad-området i Den Russiske Føderation samt for de personlige kontakter og kontakter til universiteter og ngo'er mellem Kaliningrad-enklaven og EU-medlemsstaterne Polen og Litauen?

(EN) Aftalen mellem EU og Den Russiske Føderation om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarige ophold, der blev undertegnet den 25. maj 2006, omfatter ikke ophævelse af visumgebyret for russiske borgere, der bor i Kaliningrad, og som rejser til nabolandene i EU. Derfor vil nabolandene efter ikrafttrædelse af aftalen være nødt til at opkræve 35 euro for visa, der er udstedt til russiske statsborgere, undtagen til borgere, hvor visumgebyret er frafaldet eller reduceret i overensstemmelse med aftalen mellem EU og Den Russiske Føderation om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarige ophold eller andre EU-regler. Der er et klart behov for en fælles ordning for alle Schengen-medlemsstaterne om visumgebyrer og undtagelser for at undgå visum-shopping.

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at aftalen mellem EU og Rusland indeholder en bestemmelse om ophævelse af visumgebyret for mange af de russiske borgere, der har legitime begrundelser for at foretage hyppige rejser, f.eks. i relation til nære slægtninge eller for studerende, handicappede personer eller personer, der rejser af humanitære årsager, eller personer, der rejser for at deltage i sportsarrangementer, kultur- og kunstaktiviteter. Den gældende Schengen-aftale giver derudover medlemsstaterne mulighed for at frafalde eller reducere visumgebyret i enkelte tilfælde, hvor denne foranstaltning tjener til fremme af kulturinteresser, udenrigspolitik, udviklingspolitik eller andre områder af væsentlig offentlig interesse eller humanitære årsager.

Derudover er visumgebyret fra 1. januar 2007 fuldt ud frafaldet for børn under seks år, studerende og ledsagende lærere, der rejser i uddannelsesøjemed, og forskere, som opfylder visse betingelser.

Der er endvidere andre fleksible punkter i aftalen mellem EU og Rusland om lettelse af udstedelsen af visa til kortvarige ophold, som kan mindske anvendelsen af visumgebyret på 35 euro, især den stigende anvendelse af visa udstedt til flere indrejser, som er gyldige i et år og endda i maksimalt fem år i særlige tilfælde.

I forordningen er der også regler om lokal grænsetrafik, der giver medlemsstaterne mulighed for at indgå bilaterale aftaler, forudsat at der er udstedt en gebyrfri tilladelse til grænsetrafik til rejser inden for grænseområdet, som kan foretages i en afstand af op til 50 km fra grænsen.

Efter Kommissionens opfattelse vil kombinationen af disse mange forskellige foranstaltninger bidrage til at opretholde status quo for de fleste russiske statsborgere, der bor i Kaliningrad, i forhold til personlige kontakter til statsborgere i nabomedlemsstaterne under hensyntagen til den omstændighed, at visa udstedt af disse lande skal være gældende for rejser i hele Schengen-området, når Litauen og Polen har undertegnet og gennemført Schengen-aftalen fuldt ud. Kommissionen er imidlertid villig til at undersøge andre muligheder, der er i overensstemmelse med EU's regler på dette område.

Kommissionen har afvist at behandle en sag, der er registreret som EMPL/E/3 MC/ek D(2005) 29782, og henlagt den under referencenummer EMPL/E/3 MC/ek D(2006) 13375, med den begrundelse, at der ikke foregik nogen almindelig administrativ praksis, der var i uoverensstemmelse med Fællesskabets lovgivning. Denne beslutning strider imod konklusionerne i SOLVIT's rapport 16481/05 af 26. oktober 2005, der bygger på dommene i sag C-66/85 (Lawrie-Blum, punkt 17) og sag C-109/04 (Kranemann, punkt 15). Adskillige EU-borgere har klaget over at være blevet udsat for forskelsbehandling af myndighederne i Melun i regionen Ile-de-France, departementet Seine et Marne, som bevidst skal have overtrådt EF-traktatens artikel 39 og bestemmelserne i bilag XII i tiltrædelsestraktaten for Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, navnlig artikel 2, stk. 2.

Kan Kommissionen give en juridisk fremstilling af, hvor groft fællesskabslovgivningen skal overtrædes af medlemsstaterne, før en sag kan betragtes som en almindelig pågående praksis, der bør undersøges af Kommissionen?

Vil Kommissionen se på spørgsmålet om Meluns myndigheders mulige overtrædelse af princippet om arbejdstagernes frie bevægelighed, navnlig set i lyset af at den franske regering agter at foretage en delvis åbning af landets arbejdsmarked efter den 1. maj 2006?

(FR) Det ærede parlamentsmedlem henviser til et brev fra en polsk statsborger, som anmelder et forhold, som han skulle have været offer for. Anmelderen angiver, at han har arbejdet i Frankrig mellem december 2003 og juni 2005 i en sammenhængende periode på 18 måneder i medfør af tre på hinanden følgende lærlingekontrakter. Ved udløbet af den sidste kontrakt fandt han en anden stilling i en fransk virksomhed. Den pågældende polske statsborger fastholder i sit brev, at han havde ret til fri adgang til det franske arbejdsmarked på grundlag af tiltrædelsestraktatens bilag XII, artikel 2, stk. 2, som fastslår, at "polske statsborgere, der (...) har lovlig beskæftigelse i en af de nuværende medlemsstater, og hvis arbejdstilladelse i den pågældende medlemsstat er udstedt for en uafbrudt periode på mindst 12 måneder, har adgang til arbejdsmarkedet i denne medlemsstat".

De franske myndigheder har imidlertid nægtet ham fri adgang til arbejdsmarkedet og har ikke udstedt arbejdstilladelse til ham. Den polske statsborgers situation er blevet forelagt SOLVIT⁽¹⁾, uden at dette netværk har haft held til at løse omtalte sag. Den polske statsborger henvendte sig derfor til Kommissionen i december 2005.

Kommissionen har analyseret sagen indgående. På grundlag af de informationer, der blev givet i december 2005, vurderede Kommissionen, at betingelsen i tiltrædelsestraktatens bilag XII, artikel 2, var opfyldt. Kommissionen meddelte denne holdning i sit første brev, som det ærede parlamentsmedlem henviser til. Dernæst sendte den polske statsborger nogle supplerende oplysninger, hvori Kommissionen kunne konstatere, at de tre lærlingekontrakter blev indgået inden for rammerne af en bilateral aftale mellem Frankrig og Polen. Det fremgår, at den pågældende polske statsborger i henhold til denne aftale inden påbegyndelse af lærlingeopholdene i Frankrig skulle forpligte sig til ikke at tage anden beskæftigelse end den, der var fastlagt i henhold til betingelserne for hans adgang til Frankrig. På trods af denne forpligtelse søgte han anden beskæftigelse i Frankrig med henvisning til tiltrædelsestraktatens bilag XII. I lyset af disse nye oplysninger konkluderede Kommissionen, at det ikke kunne slås fast, at den pågældende polske statsborger havde haft adgang til det franske arbejdsmarked i en uafbrudt periode på mindst 12 måneder i henhold til tiltrædelsestraktatens bilag XII.

Inden for rammerne af den skønsmæssige beføjelse, som Kommissionen har i henhold til traktaten⁽²⁾, besluttede den, at den ikke var forpligtet til at følge op på denne sag, for det var ikke bevist, at der foregik nogen almindelig og vedvarende administrativ praksis, der var i uoverensstemmelse med Fællesskabets lovgivning.

Kommissionen medsendte imidlertid i sit seneste brev til den pågældende polske statsborger nogle oplysninger, som kunne være nyttige, såfremt han skulle ønske at anlægge sag på nationalt niveau.

Hvad angår den anden fase af overgangsperioderne, har Frankrig besluttet at fortsætte med at anvende nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler indtil udløbet af en femårsperiode efter tiltrædelsen (dvs. indtil udgangen af april 2009). Dette medfører i praksis, at gennemførelsen af fællesskabsretten om polske statsborgeres adgang til det franske arbejdsmarked vil blive forsinket yderligere tre år, og at Frankrig har ret til at anvende den nationale lovgivning om adgang til arbejdsmarkedet. I den forbindelse har Frankrig også angivet, at det planlagde at liberalisere adgangen til arbejdsmarkedet i visse sektorer, hvor procedurerne for arbejdstilladelse skulle blive forenklet. I henhold til tiltrædelsestraktaten er Frankrig imidlertid forpligtet til at overholde den såkaldte "standstill-klausul" og princippet om fællesskabspræference.

Kommissionen er rede til at undersøge enhver ny oplysning, som det ærede parlamentsmedlem måtte ligge inde med, for at fastslå, om der er tale om en eventuel overtrædelse af fællesskabsretten.