Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Torsdag den 15. februar 2007 - StrasbourgEUT-udgave
BILAG (Skriftlige svar) - Spørgsmål til Kommissionen

Spørgsmål nr. 78 af Philip Bushill-Matthews (H-1071/06 )  
 Om: Bekæmpelse af ulovlig indvandring fra Afrika
H-1071/06
 

I et tidligere skriftligt svar på mit spørgsmål (stillet i forbindelse med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU - 12. møde, den 20.-23. november 2006) understregede Kommissionen, at når man havde at gøre med kriminelle bander, der var specialiserede i menneskehandel, "var det vigtigt, at alle stater hurtigst muligt ratificerede de relevante protokoller i De Forenede Nationers konvention om transnational organiseret kriminalitet for have et effektivt værktøj som grundlag for en fælles indsats". Da vigtige lande som f.eks. Spanien, Portugal, Malta, Senegal og Mauretanien er blandt de lande, der allerede har ratificeret, hvordan kan det da være, at Kommissionen er forhindret i at have et effektivt værktøj til en fælles indsats klar til brug?

 
  
 

(EN) Selv om det er sandt, at en række betydningsfulde lande allerede har ratificeret protokollerne til De Forenede Nationers konvention om transnational organiseret kriminalitet, er der nogle vigtige kilde- eller transitlande som f.eks. Marokko, Elfenbenskysten, Togo eller Guinea-Bissau, som endnu ikke har ratificeret konventionen.

I den nylige Ouagadougou-handlingsplan, der blev iværksat af EU og de afrikanske lande i Tripoli den 22.-23. november 2006, er det således udtrykkeligt fastsat, at landene skal vedtage og revidere lovgivning, politikker og programmer til gennemførelse af konventionen og protokollen og andre relevante regionale og internationale retlige instrumenter. EU skal derfor opfordre de partnerlande i Afrika, der endnu ikke har ratificeret protokollen, til at gennemføre ratifikationen.

Derudover skal bestemmelserne i protokollen - og handlingsplanen - gennemføres fuldt ud, hvis der skal ske en seriøs ændring i forhold til menneskehandel. Derfor vil Kommissionen inden for rammerne af de løbende nationale dialoger (f.eks. ledere af missionerne, den årlige revision af artikel V i bilag IV i Cotonou-aftalen, høringer om gennemførelsen af handlingsplanerne i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik, hvor disse er iværksat) og regionale dialoger (Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, ledere af missionerne, trojkaen for Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, den årlige revision, høringer om artikel 13 osv.) insistere på effektiv gennemførelse af disse instrumenter og vil overveje at yde støtte til partnere inden for rammerne af de relevante tematiske eller geografiske finansielle støtteinstrumenter for at hjælpe partnerlandene med at opbygge kapacitet i denne sammenhæng.

 
Seneste opdatering: 18. april 2007Juridisk meddelelse