Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2519(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B6-0052/2007

Forhandlinger :

PV 15/02/2007 - 10.2
CRE 15/02/2007 - 10.2

Afstemninger :

PV 15/02/2007 - 11.2
CRE 15/02/2007 - 11.2

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0056

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Torsdag den 15. februar 2007 - Strasbourg EUT-udgave

10.2. Den humanitære situation for flygtninge fra Irak (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling om seks beslutningsforslag om den humanitære situation for flygtninge fra Irak(1).

 
  
MPphoto
 
 

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), forslagsstiller. - (DE) Hr. formand! Vi har her en virkelig god beslutning om situationen for flygtningene fra Irak foran os. Dog går beslutningen uden om det centrale punkt, nemlig årsagerne til befolkningens flugt i og fra Irak. Den centrale årsag er besættelsen af Irak, og det især den måde, hvorpå Irak er besat af amerikanske tropper, britiske tropper og tropper fra andre EU-lande. De, der fører en sådan besættelsespolitik, skal ikke undre sig over, at den skaber flygtninge.

Trods Tysklands restriktive asylpolitik udgør irakere nu den største gruppe af asylansøgere i Tyskland. Ifølge UNHCR er 1,7 millioner mennesker på flugt i Irak. 2 millioner opholder sig i nabolandene. Disse mennesker flygter, fordi der er en krigssituation. Bloomberg School of Public Health og John Hopkins-universitetet har offentliggjort en undersøgelse - den blev publiceret i New York Times og Washington Post - ifølge hvilken antallet af mennesker, der er døde i perioden marts 2003 til juli 2006 som følge af invasionen og følgerne heraf ud over den normale dødelighed, ligger på ca. 650.000 irakere. 600.000 skal ifølge undersøgelsen være døde som følge af direkte vold, 50.000 af sygdomme og andre årsager. Det hedder desuden i undersøgelsen, at 31 % af ofrene er blevet slået ihjel af koalitionstropper eller som følge af luftangreb efter invasionens ophør. Risikoen for en voldsom død er ifølge John Hopkins-universitetet 58 gange højere end før invasionen.

Disse tal viser, at besættelsen af Irak er forkert og langt om længe skal bringes til ophør. Den fælles støtte til krigen, som ydes af en række EU-lande, herunder Tyskland, skal langt om længe ophøre. Så vil der rent faktisk ske det, at der ikke længere er så mange mennesker, der må flygte, som det er tilfældet i øjeblikket, og som det meget rigtigt står i beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Nicholson of Winterbourne (ALDE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Jeg takker mine kolleger for at tage fat på denne vigtige forhandling. Jeg kan ikke tilslutte mig det synspunkt, den foregående taler fremsatte, og som ikke blev drøftet under vores udformning af betænkningen. Jeg vil gerne sige, at det, vi kan gøre i Kommissionen, Rådet og Parlamentet, er noget andet.

Der er enorme antal af irakiske flygtninge i Jordan, Syrien og andre nabostater, men i næsten hvert eneste af disse lande får flygtningene ikke lov til at arbejde. Deres børn forhindres i at gå i skole. Deres forældre og børn formenes adgang til sundhedspleje. De er i en fortvivlet forfatning, og de får ingen statsstøtte, hvilket de ville få, hvis de var i en EU-medlemsstat som flygtninge.

Inden for landets grænser er der enorme antal IDP'er - internt fordrevne mennesker - som heller ikke har arbejde eller mad, og som befinder sig langt fra deres hjem. De er blevet forflyttet hovedsagelig på grund af religiøs og etnisk udrensning, en af de sørgeligste krige at bekæmpe internt, som vi kender det så godt fra Europas historie. Shia-muslimerne flygter fra sunni-muslimerne, sunni-muslimerne flygter fra shia-muslimerne, og mange andre flygter på grund af de mange forskellige opstande, der er i gang.

Jeg foreslår derfor, at Kommissionen, som har arbejdet vældig meget med dette spørgsmål, erklærer Irak en nødsituation. Jeg beder Rådet, som også har arbejdet utroligt hårdt med den irakiske regering, om at drøfte dette med Kommissionen og f.eks. med andre G8-lande.

Irak er på en måde blevet lagt til side. Folk har været usikre på, hvad de skulle gøre, men i dag, nu, er det irakiske folk igen i en tilsvarende krisesituation som under Saddam Husseins langvarige diktatur, hvorunder mange flere flygtede, og mange flere blev dræbt. Men sådan er det nu. De har brug for vores hjælp.

Jeg beder indtrængende Kommissionen og Rådet om at erklære Irak i en nødsituation, at mobilisere donorfinansiering og bruge denne i overensstemmelse hermed: skaffe boliger inden for landets grænser, hjælp udenfor. Der er meget, vi kan gøre, men vi er nødt til at betragte situationen ud fra forskellige vinkler.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), forslagsstiller. - (EN) Hr. formand! Denne uheldige forhandling tager den åh-så-forudsigelige katastrofe til efterretning, som har plaget det irakiske folk siden koalitionens ulovlige invasion. Den viser også den dobbeltmoral, der gør sig gældende hos regeringerne i vores egne medlemsstater, især desværre hos min egen i London, snarere end i Edinburgh, hvor jeg hellere så den forekomme.

Finansminister Gordon Brown blev spurgt, hvor mange midler der skulle bevilges til den militære aktion, og hans svar var "så mange som nødvendigt". Jeg er bange for, at den finansielle bevilling til den humanitære støtte er skammeligt lille.

Som vi har hørt, anslår FN, at 1,8 millioner mennesker er blevet tvangsforflyttet i Irak, og at 2 millioner er flygtet fra dette ulykkelige land. Det er mere end befolkningen i flere af vores medlemsstater.

Premierminister Blair er bekymret over international terrorisme - han taler om den tit nok. Det kan også have god grund til! Med sin politik har han direkte skabt det bedste rekrutteringsgrundlag, al-Qaeda overhovedet kunne ønske sig.

Så hvad kan vi gøre nu? Når vi i aften selvfølgelig skal gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen, inden vi flyver hjem herfra, så lad os tænke på, at dette er premierminister Blairs arv til Europa og den globale politik. Vi kan, som vi har hørt det, gøre det bedre ved at holde fast på vores principper og grave dybt i vores budgetter.

FN's Flygtningehøjkommissariats og Det Internationale Røde Kors' indsats er alvorligt underfinansieret. Iraks nabolande er i en fortvivlet situation og har hårdt brug for hjælp. Dette forslag indeholder en række punkter, som jeg anbefaler til Parlamentet.

Vi skabte ikke denne katastrofe, men vi er i stand til at råde bod på virkningerne af den. Ved at gøre det håber jeg, at vi kan gå foran som et godt eksempel, hvor det i så høj grad er slået fejl for så mange af regeringerne i vores medlemsstater.

 
  
MPphoto
 
 

  Paulo Casaca (PSE), forslagsstiller. - (PT) Hr. formand! Den tekst, som vi i dag foreslår vedtaget i Europa-Parlamentet, afspejler nøje en situation, som vi kun kan karakterisere som en menneskelig katastrofe af ufatteligt omfang. Jeg vil gerne takke FN's flygtningehøjkommissær, António Guterres, for at have gjort opmærksom på den ulykkelige hændelse, der fandt sted 7. februar.

Jeg vil også gerne takke de svenske myndigheder for den i europæisk sammenhæng enestående indsats, som de yder for at imødegå denne humanitære katastrofe. Jeg vil særlig takke de ægyptiske myndigheder, fordi Ægypten er blandt de lande, der ikke grænser op til Irak, der har gjort mest for at tage imod disse flygtninge, og jeg vil inderligt anmode de ægyptiske myndigheder om fortsat at lade flygtningene komme dertil og give dem gode modtagelsesvilkår.

Frem for alt vil jeg dog gerne appellere til Kommissionen og Rådet - som hr. Posselt, der er her i dag, også med rette har sagt - om at åbne øjnene, om at tage til Irak og se, hvad der foregår. En sådan katastrofe kan ikke lade sig gøre, uden at der er nogen, der står bag, ligesom det skete i Rwanda og på Balkan. Vi kan ikke længere vende ryggen til. Vi må tage til Irak, og vi må forstå, hvad der foregår. Jeg er derfor stolt over at kunne sige, at jeg har været der for nylig. Jeg har udarbejdet en betænkning, og jeg opfordrer alle medlemmerne til at se den på internettet.

 
  
MPphoto
 
 

  Ryszard Czarnecki (UEN), forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Jeg ønsker ikke at tale om politik. Hr. Casaca har netop genopfrisket den politiske kontekst omkring invasionen i Irak og dens konsekvenser. Han kan meget vel have ret.

Jeg vil hellere fokusere på emner, der måske ikke er så vigtige for journalister eller politikere som os selv, men som sandsynligvis er langt vigtigere for dem, der for tiden oplever hårde tider i Irak, nemlig flygtningene. Efter min opfattelse er de tilgrundliggende årsager til begivenheder på det politiske plan af sekundær betydning. Det, der er virkelig vigtigt, er, hvad vi rent faktisk kan gøre. Jeg er ganske overbevist om, at vi i øjeblikket opfattes som hjælpeløse af resten af verden. Jeg er også ganske overbevist om, at EU ikke er i stand til reelt at hjælpe disse mennesker. Hvad angår USA, er det endog i højere grad tilfældet, og det er virkelig tragisk.

Der synes at være to aspekter af situationen i Irak. Der er ofrene for angreb i form af de hundreder og tusinder af mennesker, som vi ser på vores tv-skærme. De udgør de nyheder, vi bliver bombarderet med. Vi hører imidlertid meget lidt om det andet aspekt af situationen i Irak, nemlig de titusinder af flygtninge. EU må absolut ikke fremstå som hjælpeløs i denne henseende, og jeg er enig med de tidligere talere, som refererede til de skandinaviske landes initiativer og til Egyptens rolle. Det er alt sammen sandt.

Vi skal udforme en klar og beslutsom udtalelse, der viser, at vi ikke kun er interesseret i det første aspekt, nemlig ofrene for de angreb, vi ser på tv. Vi skal gøre det kendt, at vi som europæere, som europæiske politikere er lige så bekymrede for flygtningene. Flygtningeproblemet er sandsynligvis et af de pinligste emner for dem, der startede denne krig, og for dem, der fortsætter den, også selv om de handler i den bedste mening. En reaktion er derfor nødvendig, og det er, hvad Parlamentet nu tager hånd om. Jeg er taknemmelig for de kloge ord, som andre talere i dag har fremført.

 
  
MPphoto
 
 

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE), forslagsstiller. - (FI) Hr. formand! Det forudsiges, at omstændigheder i lighed med dem, der ligger bag det irakiske flygtningeproblem, kun vil blive mere almindelige under forskellige konflikter i fremtiden. Situationen har antaget borgerkrigslignende tilstande. Især den kristne minoritet er blevet skydeskive, og mange kristne er blevet dræbt. De irakiske sikkerhedsstyrker har været ude af stand til at beskytte de kristne, uanset holdningen hos regeringen.

F.eks. har Tyrkiet, Jordan og Libanon påtaget sig at anbringe flygtninge midlertidigt. I disse lande har FN's flygtningeagentur ikke været i stand til at give ankommende irakere flygtningestatus under den nuværende konflikt, fordi situationen ikke falder ind under kriterierne i henhold til Genève-konventionen. Den nuværende regering i Irak forfølger ikke kristne, men problemet er, at det gør sekter inden for landets grænser, og regeringen kan ikke gøre noget ved det.

Kristne fra Irak kan derfor ikke opnå flygtningestatus i henhold til internationale aftaler, selv om der ikke hersker tvivl om, at de har behov for midlertidig beskyttelse. For at beskytte asylansøgerne har FN's Flygtningehøjkommissariat dog heller ikke truffet en negativ beslutning, hvad ansøgerne angår, fordi værtslandet ellers ville kunne sende dem tilbage til Irak. Den situation ønsker UNHCR at undgå. Det er derfor af afgørende betydning, at det internationale samfund reagerer på agenturets appel om mere international støtte. For at hjælpe flygtningene er international bistand nødvendig for at undgå, at Iraks nabolande, som kæmper med enorme antal flygtninge, lukker deres grænser for irakerne. Den seneste nyhed om, at USA accepterer flere flygtninge, er et skridt i den rigtige retning, og det er afgørende, for USA er tidligere løbet fra sit ansvar på dette område. Vi har brug for flere af den slags nyheder. Af EU-landene fortjener Sverige især at blive nævnt.

Den irakiske flygtningesituation er aldeles fortvivlende. Der er mangel på alt: mad, medicin, sundhedspleje og brændstof. Jeg hørte beretninger om faktiske eksempler herpå, da den menneskerettighedsorganisation, som jeg står i spidsen for, mødte en gruppe kristne flygtninge fra Irak i Tyrkiet sidste efterår.

Det afgørende for bistanden til irakerne er imidlertid at indføre omfattende reformer til fremme af retfærdighed og lovgivning i hele Irak. Den irakiske regering skal ligeledes gøre alt, hvad den kan, for at få draget dem, der er skyldige i kriminalitet og overtrædelser af menneskerettigheder, til ansvar. Det er ubetinget nødvendigt, hvis uroen og volden mod minoriteter skal ophøre.

 
  
MPphoto
 
 

  Bernd Posselt, for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg støtter den foreliggende beslutning, ikke mindst fordi den i det mindste i et par bisætninger kæmper for rettighederne for de forfulgte og truede kristne i Irak.

Vi må forestille os, at det kristne samfund i det nuværende Irak formentlig er blandt de ældste i verden. Samfundet har overlevet i 1.300 år i overvejende muslimske omgivelser - det må man også sige henvendt til muslimerne - men i dag, i en tid med massiv vestlig tilstedeværelse i Irak, er det truet. Det hænger sammen med, at Irak blev dannet som en kunstig stat efter Første Verdenskrig, og at landet er ved at falde fra hinanden i dag, og at delene forsøger at homogenisere sig med en nationalistisk selvforvisning, og at mindretallene derved naturligvis er særligt truede.

Der er en hæderlig undtagelse, nemlig den kurdiske del, og det skal fremhæves. Men jeg appellerer til shiitter og sunnitter om at fortsætte deres forgængeres store tolerante tradition og igen yde det kristne samfund i Irak den beskyttelse, det har nydt dér i over 1.000 år. Jeg appellerer især til Kommissionen om at arbejde indgående for de kristnes rettigheder, for hvem skal gøre det, hvis ikke vi?

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Scheele, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Flygtningehøjkommissariatet rettede den 8. januar en indtrængende finansieringsappel til donorlandene om et nyt bistandsprogram på 60 millioner amerikanske dollars.

Målet for bistanden er at hjælpe hundredtusinder af mennesker, der er fordrevne på grund af Irak-konflikten, uanset deres trosretning. De massive flugtbevægelser er følgerne af en krig, der blev indledt mod det internationale samfunds vilje, og det er nu dette samfund, der skal bære og finansiere de skrækkelige følger.

Lige nu finder den største længerevarende eksodus siden fordrivelsen af palæstinenserne i 1948 sted. Hver ottende iraker er på flugt. Alene i 2006 flygtede en halv million mennesker fra deres eget land, og hver måned stiger tallet med 50.000. 1,7 millioner irakere er p.t. rodløse i Irak, og UNHCR regner med, at tallet vil ligge på 2,3 millioner i slutningen af 2007. Jo længere konflikten varer, jo vanskeligere bliver situationen for de fordrevne og for de samfund, der hjælper og vil hjælpe dem.

Vi opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte Flygtningehøjkommissariatet finansielt og politisk i dets arbejde med at beskytte flygtningene, uanset deres trosretning.

 
  
MPphoto
 
 

  Marco Cappato, for ALDE-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! De oplyste tal stemmer mere eller mindre overens. Der er efterhånden omkring 4 millioner flygtninge, hvoraf ca. halvdelen befinder sig uden for Irak og den anden halvdel i Irak.

Der er på alle måder tale om en humanitær katastrofe af næsten hidtil usete dimensioner, og derfor må vi ikke gå glip af den lejlighed, som Genève-konferencen den 17. april 2007 giver os. EU skal forberede sig grundigt og møde stærkt op ved at sikre en politisk tilstedeværelse på højeste plan, og EU skal på forhånd have truffet beslutning om et passende finansielt bidrag. I modsat fald risikerer vi en total fiasko. Det er et punkt, som vi alle sammen skal være enige om uanset konfliktens politiske årsager. Det er således nødvendigt, at vi i størst mulig grad står sammen om at løse et spørgsmål, der risikerer at eksplodere i hænderne på os og få katastrofale konsekvenser.

Hvad årsagerne angår, tror jeg - det er naturligvis ikke det, vi snakker om i vores beslutning, jeg vil blot gøre Rådets og Kommissionens repræsentanter opmærksomme på dette - at når det gælder de daglige katastrofer i Irak, ville det måske være rigtigt at overveje muligheden for at indbringe spørgsmålet for Den Internationale Straffedomstol, eftersom der er tale om systematiske og daglige forbrydelser mod menneskeheden. Dette kunne måske også være med til at fjerne årsagerne til denne humanitære katastrofe.

 
  
MPphoto
 
 

  Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også fokusere på de kristne assyrere, som nu søger tilflugt hovedsageligt i Syrien og Jordan. Iraks kristne samfund hører til blandt verdens ældste og taler aramæisk, Kristus' sprog. De led frygteligt under folkedrabet i Armenien i 1915 og igen under det irakiske Hashemit-monarki som følge af deres samarbejde med englænderne under Første Verdenskrig. De led igen under Saddam Hussein, da han var i krig med kurderne. I dag er der kun 6-8.000 tilbage, som hovedsagelig bor på Nineveh-sletten.

Så mange som 60.000 kristne assyrere, eller måske endnu flere, er flygtet siden begyndelsen på den opstand, som fulgte efter invasionen i 2003 anført af USA. Deres flugt accellererede i august 2004, efter at islamiske terrorister startede deres bombekampagne mod kristne kirker, idet islamisterne anklagede dem for at samarbejde med de allierede alene i kraft af, at de praktiserede den kristne tro.

I april sidste år stemte Parlamentet for, at assyrerne på basis af paragraf 5 i den irakiske forfatning skal have lov til at oprette en forbundsregion, hvor de kan praktisere deres egen, unikke levevis, i frihed og sikkerhed for indblanding udefra. Jeg opfordrer igen Parlamentet, Kommissionen og det tyske formandskabs særlige observatør for menneskerettigheder til at overveje denne løsning som en mulighed.

 
  
MPphoto
 
 

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Hver dag hører vi om blodige eksplosioner i Irak, og antallet af ofre vokser støt. Men vi får ikke nok informationer om en anden tragedie - den smertelige skæbne at blive flygtning har berørt 4 millioner irakere. Næsten én ud af seks indbyggere i landet er blevet tvunget til at forlade sit hjem, antallet af flygtninge stiger, og deres situation er forfærdelig. FN-organisationen forsøger at hjælpe, men uden held, for det internationale samfund har endnu ikke fattet situationens alvor. Sveriges initiativ med hensyn til at give flygtningestatus til 9.000 irakere er rosværdigt. Ikke mange EU-lande, især ikke de nye, har indtil nu besluttet sig til at følge dette eksempel. Et særligt ansvar hviler imidlertid på USA, som, hvad enten man vil eller ej, har skabt den nuværende situation, hvor Irak graver sig stadigt dybere ned i den sump, hvor den plagede nation splittes af interne og eksterne konflikter.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Marios Matsakis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Saddam Husseins tilsynekomst i den postkoloniale, urolige periode i Irak betød et styre med trusler, forfølgelse og mord på borgere. Den ulovlige militære invasion i og besættelse af Irak foretaget i 2003 af hr. Bush og hans britiske bulldog, hr. Blair, har påført det irakiske folk en ulykke af uhørt omfang.

På tre år er det lykkedes for Bush-Blair-duoen at opnå, hvad det igennem 30 år ikke lykkedes for folk som Saddam Hussein, dvs. at få landet helt i knæ, med hundredtusindvis af uskyldige, civile dødsofre, med total lovløshed, med omfattende ødelæggelser af landets infrastruktur og med millioner af interne og eksterne flygtninge. USA og Storbritannien kunne tilsammen bruge mere end ettusinde milliarder dollars om året på deres krigsmaskiner i Irak, som i høj grad var årsag til problemet i første omgang, men nu forventer de, at det internationale samfund skal tage sig af det enorme, humanitære problem med de irakiske flygtninge. I stedet for, at USA og Storbritannien tager sig af de irakiske flygtninge og alle de dermed forbundne, nødvendige omkostninger, forventer de, at nabolandene og de europæiske lande gør det. Fair nok: Vi må ikke afvige fra den regel, der siger, at de, der forårsager en katastrofe, meget sjældent betaler for den.

 
  
MPphoto
 
 

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne begynde med at lykønske det tyske formandskab og byde dets repræsentant under dagens forhandling hjerteligt velkommen. Jeg er glad for, at den tyske ombudsmand er her i dag.

Ifølge data fra FN har næsten 2 millioner mennesker forladt Irak i de seneste år på grund af fare for deres liv, kaos og vanskelige økonomiske betingelser. Vi er vidne til en stor tragedie med flygtninge, der flygter fra Irak til nabolandene. Der er 1 million af dem i Syrien, omkring 750.000 i Jordan, mere end 100.000 i Egypten, 40.000 i Libanon og mange flere spredt rundt omkring i andre lande. De palæstinensere, der er i Irak, befinder sig i en særligt vanskelig situation. I sin erklæring den 2. februar 2007 krævede Human Rights Watch, at Syrien straks skulle åbne sine grænser for palæstinenserne, som i øjeblikket er i fare i Irak.

FN kræver et bidrag på 60 millioner amerikanske dollars til en fond til hjælp for irakiske flygtninge. Verden kan ikke forholde sig ligegyldigt over for deres skæbne. USA's beslutning i dag om at give asyl i USA til 7.000 irakere næste år er et skridt i den rigtige retning, og det er også USA's beslutning om at bidrage med 18 millioner amerikanske dollars til hjælpeprogrammet for irakiske flygtninge.

Dette er imidlertid stadig kun dråber i et hav af behov. EU må og skal spille en førende rolle i den konference, der skal holdes i Genève den 17. april 2007. Den må og skal yde økonomisk støtte for at afbøde flygtningenes forhold og være med til at løse denne krise.

 
  
MPphoto
 
 

  Ján Figeľ, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke min tak til stillerne af dette forslag til beslutning og til de grupper og enkeltpersoner, der har præsenteret deres synspunkter. Der har været stærk fokus på det overhængende behov for solidaritet med dette folk, som er i stor nød. Kommissionen er også ekstremt bekymret over den humanitære situation i Irak og de menneskelige lidelser som følge af de fortsatte voldshandlinger i landet, de mange forflytninger i og uden for Irak og den indvirkning, dette har på hele regionen.

I de sidste få måneder har Kommissionen fortsat overvåget situationen og holdt tæt kontakt til andre nøglespillere på den internationale scene, især til Røde Kors og FN.

Som De har nævnt, har vi de samme tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat: 1,8 millioner mennesker er nu internt fordrevne, og 2 millioner irakere er allerede flygtet til nabolande. Som hr. Smith sagde, så er det næsten fire millioner mennesker.

En præcis vurdering af behovet i Irak har imidlertid indtil nu været umuliggjort på grund af problemerne med at få adgang til de berørte befolkningsgrupper som følge af sikkerhedssituationen.

FN afholder en konference i Genève i april, hvilket også har været nævnt her, og med den forventes der skabt større klarhed over situationen omkring de interne og eksterne forflytninger, virkningerne heraf og behovene i den forbindelse. Kommissionen vil deltage aktivt i den konference. Jeg er sikker på, at hr. Cappato udtrykte et vigtigt synspunkt med sin opfordring til at møde op dér sammen med Rådet og medlemsstaterne.

I mellemtiden har Kommissionen på baggrund af oplysninger fra partnere blandt de internationale hjælpeorganisationer besluttet at bevilge 10,2 millioner euro som humanitær bistand til ofrene for krisen i Irak gennem sit Generaldirektorat for Humanitær Bistand (ECHO).

Som meddelt her i formiddag af min kollega hr. Michel vil der blive foreslået en foreløbig finansieringspakke på 6,2 millioner euro, som skal fokusere på de mest sårbare grupper og afhjælpe de humanitære behov hos de flygtninge, som er flygtet til lande, som f.eks. Syrien, Libanon og Jordan. Hjælpen vil omfatte basal sundhedspleje og uddannelse så vel som målrettet uddeling af fødevarer og de nødvendigste husholdningsartikler. Der forudses også beskyttelsesforanstaltninger, især støtte til FN's Flygtningehøjkommissariats system til registrering af flygtninge, som er vigtigt for at definere de mest sårbare grupper og vurdere deres specifikke behov.

Endnu en foreløbig finansieringspakke på fire millioner euro er under forberedelse til brug for mennesker i nød i Irak. Den er baseret på en omhyggelig vurdering af prioriteringsmæssige behov og fysiske vilkår for levering af bistand i, hvad der sikkerhedsmæssigt er et yderst ustabilt miljø, hvilket De jo kan forestille Dem.

Humanitær hjælp vil blive fordelt uhildet og uden diskrimination med fokus på dem, der er udsat for de største risici. Kommissionen vil overveje yderligere beslutninger om finansiering, når nye behov opstår, eller når det bliver muligt at nå frem til grupper, der behøver hjælp, men som man i øjeblikket ikke kan nå frem til.

Kommissionen vil også fortsat nøje overvåge situationen og tage specifikke spørgsmål op under sine faste møder med tredjelande og Iraks regering, herunder ministeriet for tvangsforflyttelse og indvandring.

Hvis situationen yderligere forværres i de kommende måneder, vil Kommissionen undersøge situationen i lyset af de kriterier, der er vedtaget i det midlertidige beskyttelsesdirektiv, for at beslutte, om der skal fremsættes en anmodning til Rådet om at aktivere den midlertidige beskyttelsesmekanisme for de irakiske asylansøgere. Dette kan give dem omgående beskyttelse, mens man samtidig kan sørge for finansiel bistand til deres faktiske modtagelse såvel som træffe foranstaltninger til en senere fordeling af asylansøgere blandt medlemsstaterne.

Kommissionen vil også, i tæt samarbejde med FN's Flygtningehøjkommissariat, undersøge muligheden for en koordineret indsats i EU-medlemsstaterne for at genhuse flygtninge fra regionen. En sådan genhusningsindsats ville kunne målrettes mod særligt sårbare kategorier, som f.eks. kvinder i fare og uledsagede, mindreårige børn.

Jeg ønsker at takke medlemmerne for deres beslutning og støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet

Afstemningen vil finde sted efter forhandlingerne.

 
  

(1)Se protollen.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik