Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Mandag den 23. april 2007 - Strasbourg EUT-udgave

23. Grønbogen om erstatningssøgsmål (forhandling)
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Antolína Sáncheza Presedo for Økonomi- og Valutaudvalget om grønbogen om erstatningssøgsmål for overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler (2006/2207(INI)) (A6-0133/2007).

 
  
MPphoto
 
 

  Antolín Sánchez Presedo (PSE), ordfører. - (ES) Hr. formand! Kommissær Kroes, mine damer og herrer, den økonomiske frihed, det indre markeds funktion og bæredygtigheden i den europæiske udvikling er nært knyttet til konkurrencepolitikken. Siden undertegnelsen af Rom-traktaten for 50 år siden er den hele tiden vokset i betydning. Konkurrence er en indikator for europæisk vitalitet og excellence, en central politik til opfyldelse af Lissabon-strategien og opnåelse af EU's mål.

De konkurrencebegrænsende overtrædelser ændrer det ærlige spil, de påvirker handelsstrømmene mellem medlemsstaterne og formindsker tilliden til reglerne, ligesom de bremser EU's dynamik og resultater. Det er vigtigt at råde over afskrækkende og reaktive midler.

Overtrædelserne er især blevet behandlet ved hjælp af offentlige søgsmål af administrativ karakter. Centraliseringen af anvendelsen af stk. 3), i artikel 81 ved hjælp af Kommissionens a priori-kontrol, der er blevet opblødt med undtagelsesforordninger siden 1980'erne, blev offer for sin egen succes. Efterspørgslen efter mere og bedre konkurrence afslørede dens økonomiske ineffektivitet og juridiske utilstrækkelighed.

De private søgsmåls rolle blev understreget af EF-Domstolen, da dommen Courage mod Crehan fra 2001 anerkendte muligheden for, at enhver person kan gøre sine krav gældende over for de nationale jurisdiktionelle organer for de skader, som lovovertræderen har forvoldt.

Moderniseringen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 brød Kommissionens monopol og anerkendte et mere åbent system, der kan anvendes decentralt af de administrative myndigheder, der indgår i netværket af europæiske konkurrencemyndigheder, og også direkte af de nationale domsmyndigheder.

Muligheden for private søgsmål er ikke noget eksotisk, men derimod en tilbagevenden til den klassiske retspraksis om, at fællesskabsretten pålægger staterne og borgerne nogle forpligtelser og medfører vertikale og horisontale virkninger, der er underlagt retsbeskyttelse. Anvendelsen heraf i medlemsstaterne afslører - i henhold til en undersøgelse bestilt af Kommissionen - en overraskende mangfoldighed og total underudvikling - til forskel fra USA, hvor ni ud af 10 sager om anvendelse anlægges ved retten. Ordføreren er positivt stemt over for Kommissionens offentliggørelse af en grønbog med det formål at identificere hindringerne for udøvelsen af private søgsmål og finde svar, så disse hindringer kan fjernes.

I et avanceret konkurrencesystem bør offentlig påtale af lovovertrædernes straffrihed suppleres med private søgsmål mod straffrihed og sikkerhed for skadesløsholdelse for de skader, som deres adfærd har forvoldt ofrene. At fremme udøvelsen af private søgsmål vil gøre konkurrencereglerne mere effektive. Det kan begrundes af såvel hensynet til effektiviteten som retfærdigheden. Pålæggelse af bøder er utilstrækkeligt, hvis det ikke ledsages af private søgsmål, der forhindrer, at lovovertræderen nyder fordele på bekostning af konkurrenterne på grund af overtrædelsen, og giver ofrene for de forvoldte skader erstatning. Det fremgår af betænkningen, at offentlig påtale og private søgsmål udgør to grundpiller med det komplementære formål at beskytte markedsdisciplinen i det offentliges interesse samt beskytte deltagernes private interesser.

De administrative og retlige myndigheders anvendelse af fællesskabsretten på konkurrenceområdet bør ikke føre til, at den ikke anvendes ensartet. En afgørelse må ikke variere afhængig af den myndighed, der træffer den. Det er et centralt punkt. Det er nødvendigt at bevare den gældende fællesskabsret og effektiviteten i programmerne om bødenedsættelsesordninger, koordinere de offentlige og de private søgsmål og styrke samarbejdet mellem alle konkurrencemyndighederne.

Betænkningen foreslår en fællesskabsmodel i overensstemmelse med EU's juridiske kultur, som tager højde for medlemsstaternes juridiske traditioner. Den afviser en glidning mod den nordamerikanske model, da den ikke er enig i hensigtsmæssigheden i nævnte models besynderlige karakteristika så som muligheden for domstole bestående af ikkefagfolk - de såkaldte class actions - fastsættelse af tredobbelte skadeserstatninger, strenge krav til aktindsigt og systemet med advokaternes honorarer eller sagsomkostningerne.

Vi skal kompensere for disse ubalancer og sikre, at overtræderen påtager sig sit ansvar, uden at ødelægge retsplejeprincippet om parternes ligestilling eller kunstigt at tilskynde til sagsanlæg. Det drejer sig om at opmuntre til en rationel anvendelse af søgsmålsretten og ikke til juridisk aktivisme, og ikke mindst at fremme en mindelig og tidlig konfliktløsning.

En EU-beføjelse er en beføjelse, der udelukkende henhører under EU. De nationale administrative og retslige procedurer ændrer ikke dette forhold, og de bør ikke hindre, at der findes fælles sanktionsretningslinjer i henhold til principperne om den bedste lovgivning.

Jeg slutter med at takke ordføreren for Retsudvalget, hr. Doom, for hans værdifulde samarbejde, bistanden fra de stedfortrædende ordførere og bidragene fra de medlemmer, der har stillet ændringsforslag.

Jeg værdsætter den konstante og eksemplariske dialog med Kommissionen under udarbejdelsen af betænkningen, og jeg opfordrer kommissæren til at blive ved med at komme med beviser på sin forpligtelse i den næste hvidbog.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er her i aften for at drøfte et spørgsmål af grundlæggende betydning, nemlig rettigheder.

Domstolen har truffet en klar afgørelse, nemlig at retten til at kræve erstatning er nødvendig for at sikre overholdelsen af EU's konkurrenceregler. Forbrugerne og erhvervskunderne gør imidlertid ikke brug af deres rettigheder. Der ydes ikke erstatning for skader, idet samfundet og økonomien absorberer tabet. Det er ganske enkelt en realitet. Det er helt klart uretfærdigt og i strid med fællesskabsretten og med vores fælles målsætninger om konkurrencedygtighed. Kommissionen - og efter min opfattelse de fleste medlemmer af Europa-Parlamentet - vil ikke acceptere denne situation.

Der redegøres for problemerne i vores grønbog. Hvis vi skal finde passende løsninger, er vi nødt til at anvende en meget omhyggelig og velovervejet tilgang, hvor der tages udgangspunkt i europæiske retlige traditioner, og som udvikles gennem dialog med aktører, herunder navnlig med Parlamentet. Derfor vil Kommissionen fremlægge en hvidbog ledsaget af en konsekvensanalyse omkring nytår med henblik på en yderligere drøftelse af spørgsmålet.

Hr. Sánchez Presedos betænkning indeholder en lang række relevante bidrag til denne proces. Jeg lykønsker ordføreren af hele mit hjerte og takker skyggeordførerne og Økonomi- og Valutaudvalget for deres indsats. Jeg takker også hr. Doorn og medlemmerne af Retsudvalget for deres bidrag. Vi vil overveje alle Parlamentets henstillinger nøje under udarbejdelsen af hvidbogen.

Jeg er opmærksom på, at nogle er bange for, at vi får en amerikansk søgsmålskultur, hvis vi gør det nemmere at anlægge private erstatningssøgsmål. Vi vil helt sikkert tage højde for dette aspekt under udarbejdelsen af hvidbogen. I dag er ofrene imidlertid dårligt stillet. Vi er nødt til at finde nøje afbalancerede europæiske løsninger. Fælles løsninger, der er i fuld overensstemmelse med subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet, bør kun udvikles, når nationale regler ikke garanterer, at der reelt kan rejses erstatningskrav.

Det er også blevet hævdet, at flere private søgsmål vil medføre yderligere omkostninger for virksomhederne. Der blev fremført lignende argumenter for mange år siden i forbindelse med indførelsen af forureneren betaler-princippet på miljøområdet. Kendsgerningerne i dag er, at karteller og andre ulovlige dannelser medfører enorme, om end skjulte, omkostninger. Empiriske undersøgelser har vist, at internationale karteller øger priserne med over 20 %. Kommissionen har for nylig truffet afgørelser i kartelsager vedrørende syntetisk gummi, gasisolerede afbryderanlæg og akrylglas. Alle disse karteller øgede virksomhedernes inputomkostninger og skadede den europæiske konkurrencedygtighed. Det er på tide at indføre lovovertræderen betaler-princippet på konkurrenceområdet. Vi må ikke glemme, at mens nogle industrier er nødt til at forurene til en vis grad, hvis de skal fungere, er det ikke nødvendigt at overtræde reglerne på konkurrenceområdet, og der er ikke nogen undskyldning herfor. Lovovertræderne bryder sig muligvis ikke om at betale erstatning for de skader, som de forårsager, men de bør ganske enkelt ikke overtræde reglerne i første omgang. Det er deres valg.

Jeg mener, at det er værd at kæmpe for at sikre, at virksomhederne og forbrugerne ikke står tilbage som ofre for visse selskabers ulovlige adfærd. Jeg håber, at Parlamentet vil sende et stærkt budskab til støtte for denne målsætning i denne uge. Vi vil drøfte spørgsmålet i detaljer på et senere tidspunkt på grundlag af en afbalanceret og velovervejet hvidbog, som vil blive underlagt Parlamentets strenge og meget værdifulde kontrol.

 
  
MPphoto
 
 

  Bert Doorn (PPE-DE), ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (NL) Hr. formand! Jeg tror, det nu er tredje gang, jeg står i Europa-Parlamentet og deltager i forhandlinger om konkurrenceretlige spørgsmål her hen under midnat. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men påfaldende er det. Tydeligvis forbindes emnet i en eller anden forstand med nattens mulm og mørke.

Jeg vil som ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget gerne fremføre et par bemærkninger. Det grundlæggende spørgsmål er, om borgere og virksomheder, som påføres skade som følge af overtrædelse af kartelretten, har ret til erstatning. Det bør de efter min opfattelse have, og samme holdning indtager Retsudvalget. Vi mener, at de pågældende i sådanne tilfælde bør have ret til erstatning i medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fastlægge en procedure herfor. Hvordan de udformer den, er op til dem. I nogle medlemsstater vil myndighederne først skulle konstatere, at der rent faktisk er tale om en lovovertrædelse. I andre medlemsstater vil proceduren være en anden, men alt vil ske i overensstemmelse med medlemsstaternes procedurer. Spørgsmålet er nemlig også, om EU overhovedet kan pålægge medlemsstaterne sådanne procedurer. Man kan måske overbevise medlemsstaterne om, at de bør indføre procedurer af den art, men noget andet er, om man kan pålægge dem procedurer. Det kan vi have vores tvivl om. Det drejer sig jo i dette tilfælde ikke om kartelret, men om civilret. Civilretten henhører i lighed med strafferetten under medlemsstaternes kompetence, og EU kan ikke gribe ind på dette område. Derfor har vi vores tvivl om, hvilket retsgrundlag man kunne påberåbe sig i forbindelse med sådanne fællesskabsretlige foranstaltninger for at indføre de omhandlede procedurer.

Det samme gælder i virkeligheden alle andre spørgsmål og bemærkninger i grønbogen, som vedrører bevisførelse, eksempelvis udpegning af eksperter, eller fælles søgsmål. Det er alt sammen forhold, som henhører under den nationale civilret, og EU kan rent faktisk ikke fastsætte lovbestemmelser herom. Det er Retsudvalgets væsentligste bemærkninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Jonathan Evans, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kommissæren påpegede under sin redegørelse, at hun håbede, at Parlamentet ville bakke kraftigt op om tiltag på dette område. Jeg vil gerne gøre det klart på vegne af min gruppe, at vi glæder os over offentliggørelsen af grønbogen, og vi ser frem til offentliggørelsen af hvidbogen. Vi mener ikke, at borgernes rettigheder på dette område anvendes korrekt, og vi ønsker bestemt at sikre, at der gøres mere på dette område end i dag.

Som påpeget af kommissæren er vi imidlertid nødt til at sikre en fin balance, ikke mindst af de årsager, som hr. Doorn har redegjort for, og på baggrund af udfaldet af høringen organiseret af hr. Sánchez Presedo, hvor vi brugte en halv dag på at overveje disse vanskelige spørgsmål.

Jeg betragter personligt i høj grad fremskridt på dette område som en integreret del af hele Kommissionens dagsorden for modernisering af konkurrencepolitikken, og ingen bør derfor være i tvivl om, at vi støtter yderlige tiltag fra Kommissionens side.

Som kommissæren påpegede, er såvel medlemsstaternes regeringer som erhvervslivet imidlertid stærkt opsat på at undgå amerikanske tilstande. Det er ikke tilstrækkeligt blot at sige, at "vi ikke vil indføre de samme foranstaltninger som i USA", navnlig når hr. Sánchez Presedo efter endog meget nøje overvejelse af spørgsmålet i sin betænkning fremlægger en række forslag til løsning af så at sige alle disse problemer gennem ændring af bevisbyrden, indførelse af skadeserstatninger, der har karakter af straffesanktion - i det mindste i forbindelse med karteller - og sagsanlæg uden omkostninger, sammenblanding mellem EU's beføjelser og nationale beføjelser, ændring af oplysningskravene og vurdering af sagsomkostningerne uden hensyntagen til principperne om subsidiaritet og proportionalitet og et eventuelt retsgrundlag.

Når folk spørger, hvorfor vi er bekymret over denne betænkning, er det således fordi der er tale om et overpyntet juletræ. Vi går ind for en åbning på dette område, men vi går bestemt ikke ind for at fremme en proces, der kan føre til amerikanske tilstande, hvilket er imod Kommissionens ønsker og imod de ønsker, der er blevet udtrykt af alle de medlemmer, der har været involveret i udarbejdelsen af denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Ieke van den Burg, for PSE-Gruppen. (NL) Hr. formand! Den Socialdemokratiske Gruppe hilser det initiativ, kommissæren har taget med denne grønbog, velkommen. Det er netop baggrunden for, at vi anbefaler, at man på visse punkter ikke allerede nu siger, at mulighederne ikke skal undersøges nærmere. Vi ønsker, at Kommissionen får vide rammer til at undersøge forskellige forhold på behørig vis og i forlængelse heraf udarbejde konsekvensanalyser for at se, hvilken indvirkning de får. Jeg kan godt forestille mig, at vi også når til den konklusion med hensyn til grønbogen, at det ikke er den mest farbare vej, og at der er forskellige forhold, som vi ikke ser nogen grund til at behandle nærmere eller konkretisere. Vi vil imidlertid helst ikke på nuværende tidspunkt træffe en afgørelse herom. Derfor opfordrer vi Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater til at tage nogle af disse punkter op til fornyet overvejelse eller måske finde en formulering, som i lidt højere grad lader det stå åbent, hvad konklusionen bliver, således at Kommissionen under alle omstændigheder får mulighed for at undersøge det nærmere. Vi vil så også se kritisk på vores egne ændringsforslag. Jeg vil hermed gerne opfordre Dem til endnu en gang at se nærmere herpå i morgen.

Personligt vil jeg også gerne behandle spørgsmålet fra en nederlandsk synsvinkel. Vi oplever nemlig i øjeblikket en ganske spændende debat om dette emne i Nederlandene. Nu oplever borgerne omsider, hvad konkurrenceret på europæisk plan indebærer, og hvordan vi bekæmper karteldannelserne. Vi har således for nylig haft en sag i Nederlandene, hvor kommissæren pålagde ølbryggerierne høje bøder. Det er naturligvis et emne, alle i Nederlandene mener, de kan tale med om. Det var et ganske sigende eksempel. Karteldannelsen drejede sig nemlig om prisaftaler ølbryggerierne imellem, hvilket også har stor indflydelse på hotel- og restaurationsbranchen, og som følge heraf havde slutbrugerne naturligvis betalt en alt for høj pris for deres øl. Det var allerede et samtaleemne i Nederlandene, også i forbindelse med indførelsen af euroen. Eksemplet viste imidlertid endnu en gang, at de bøder, der uddeles, først tilgår Kommissionen, hvorefter de kanaliseres tilbage til medlemsstaterne og ikke direkte ender hos forbrugerne. Erhvervsdrivende inden for hotel- og restaurationsbranchen vil måske anlægge sag mod de omhandlede ølbryggerier for at se, om de kan få dækket noget af deres tab, men det får forbrugeren, slutbrugeren, ingen glæde af. I så henseende er det et ganske interessant eksempel for at se, hvordan man kommer videre. Det er nemlig slutbrugeren, det går ud over, når der dannes sådanne karteller. Eksemplet er sigende efter min opfattelse. Jeg vil derfor gerne opfordre Europa-Parlamentet til at holde døren åben og undersøge, hvordan vi kan sikre, at forbrugeren, slutbrugeren, i højere grad får gavn af kartelpolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Sharon Bowles, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Under de indledende drøftelser af Kommissionens grønbog følte jeg mig som en ny tids Kassandra, der spåede om alskens ulykker. Måske klarede jeg mig bedre end Kassandra, idet De, fru kommissær, og ordføreren tog nogle af mine bekymringer - jeg tøver med at kalde dem "forudsigelser" - alvorligt. Mine bekymringer er afspejlet i nærværende betænkning, om end måske kun ganske svagt, måske for svagt ifølge nogle af mine kolleger. Jeg støtter således, at De for mulighed for at undersøge valgmulighederne for både opfølgende og selvstændige sagsanlæg. Jeg deler visionen om gensidig anerkendelse af afgørelser, men jeg vil gerne præcisere, at det må komme senere, ikke her og nu.

Mine vigtigste resterende forbehold vedrører spørgsmålet om, hvor stor guleroden skal være for at få systemet i gang, navnlig med hensyn til selvstændige sagsanlæg. Jeg gør opmærksom på, at der netop er blevet offentliggjort en rapport i Det Forenede Kongerige om dette spørgsmål. Hvis guleroden er for stor i forhold til forbrugeren, advokaterne eller de konkurrerende selskaber, er jeg imidlertid bange for, at vi, uanset hvordan vi udformer vores regler, risikerer at blive skubbet i retning af nogle af de værste eksempler på erstatningssøgsmål, som vi hører om fra USA. Jeg siger "skubbet", fordi det er det, der sker. Ingen går i denne retning frivilligt. Idet sejrherren kan arbejde på hele EU's territorium, er vi nødt til at sikre en hårfin balance.

Jeg mener også, at det er vigtigt at sikre, at søgsmålene er velbegrundede, og at vi ikke kommer til at opleve afpresningssøgsmål i stil med dem, der anlægges i USA. Jeg er enig i, at det vil være vanskeligt at sikre den rette balance, og der skal tages hensyn til de forskellige nationale traditioner og retspraksis, men hvis det lykkedes os, får vi et meget nyttigt og meget værdifuldt redskab. Jeg ser også frem til hvidbogen, men jeg vil gerne advare om, at jeg måske ikke har lagt mine Kassandra-klæder væk endnu.

 
  
MPphoto
 
 

  Pervenche Berès (PSE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær, De har en vanskelig opgave foran Dem, for jeg kan se, at holdningerne er meget delte. På den ene side vil De få støtte fra en række forbrugerorganisationer, som vil hilse Deres forslag velkommen. På den anden side, vil der være mange interessegrupper, som vil pege på risiciene ved en sådan tilgang på det konkurrenceretlige område.

Eftersom De ikke desto mindre fremsætter et initiativ på et af Deres områder vedrørende bekæmpelse af karteldannelse, handler De på et plan, hvor Kommissionens passivitet uden tvivl vil blive anfægtet i mindre grad end i andre sammenhænge. Jeg tænker navnlig på den måde, som Kommissionen vurderer et givet fusionsforslag på.

I forbindelse med karteldannelse er der på en måde større muligheder for en bredere aftale mellem medlemsstaterne og de offentlige aktører. Den grundlæggende idé er derfor at supplere den offentlige indsats med en privat indsats. Vi befinder os stadig kun i den indledende fase, og vi kan tydeligt se, at vejen vil være fuld af forhindringer. Der er dem, der som hr. Doorn forestiller sig, at Kommissionen ikke behøver at udtale sig om initiativer på dette område, fordi det alt sammen vil komme til at henhøre under medlemsstaternes civilret. Så er der dem - jeg tror, at alle aftenens talere har givet udtryk for holdninger i stil hermed - der er bekymret for, at potentialet for et sådant initiativ vil blive misbrugt, og når vi taler om misbrug på dette område, falder alles tanker på misbruget i det amerikanske system, hvor ofrene, som forsvaret hævder at hjælpe, reelt - hvis jeg må være så fri - er en pengemaskine for de juridiske erhverv. Der er naturligvis ingen i Parlamentet, som ønsker at se den europæiske konkurrenceret udvikle sig i en sådan retning.

De har bekendtgjort, at der senere vil komme en hvidbog og en konsekvensanalyse. Vi vil endnu en gang undersøge Deres forslag med henblik på at støtte Dem i ønsket om gennem disse forslag at gøre konkurrenceretten bedre i stand til at lette europæernes bekymringer og imødekomme deres normale forventninger til en retfærdig anvendelse af konkurrenceretten.

Endnu engang vil alt - og jeg er ikke den første person, der her til aften har nævnt det - der kan involvere os i et misbrug af procedurer, som er med til at tilføre penge til erhverv, der i øvrigt finder mange andre måder at sikre deres omsætning på, imidlertid ikke få vores støtte. Det er i denne ånd af åbenhed og med dette ønske, som vi ofte oplever i Parlamentet, om at beskytte forbrugernes rettigheder, at vi vil støtte og undersøge Deres forslag.

 
  
MPphoto
 
 

  Diana Wallis (ALDE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hendes initiativ og ordføreren for hans betænkning. Jeg vil gerne fokusere på mulige forbrugeraktioner, såkaldt kollektive eller repræsentative søgsmål. Virksomhederne bør ikke opfatte disse som den store bussemand, hvilket ofte er tilfældet. Hvis vi ønsker oplyste og ansvarlige forbrugere, der ikke har brug for overdreven statslig beskyttelse, er følgen af en tilgang, hvor forbrugerne behandles som voksne mennesker, at vi må give dem mulighed for at anlægge kollektive erstatningssøgsmål. Hvorfor skal det egentlig kun være op til staten at gribe ind over for konkurrencebegrænsende adfærd? Det er forbrugeren, der lider tab som følge af konkurrencebegrænsende adfærd, og som ofte ikke får oprejsning eller erstatning.

Det er ikke et overraskende forslag, da Domstolen allerede har anerkendt retten til at anlægge søgsmål. Vores opgave er at gøre det nemmere, at give ofrene adgang til retssystemet og sikre en retfærdig fordeling af erstatningen, der ikke kun skal tilgå en privilegeret lille gruppe.

Denne tilgang bør anvendes over for oplyste forbrugere, der skal have reel magt gennem en øget adgang til retssystemet og til at klage. Dette vil rent faktisk bidrage til at forbedre det indre markeds funktion. Forbrugerne er ofte de bedste til at bedømme, hvad der er konkurrencebegrænsende adfærd. Vi bør ikke være bange for at udnytte denne evne i almenvellets interesse.

Alle har gjort det fuldstændig klart, at vi ikke ønsker kollektive søgsmål ("class actions"), som dem vi ser i USA, og vi har således her en enestående mulighed for at udforme europæiske regler med udgangspunkt i de europæiske værdier, som vores samfund og retssystemet bygger på.

 
  
MPphoto
 
 

  Neelie Kroes, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand, mine damer og herrer! For over 40 år siden afsagde Domstolen en dom i sagen van Gend & Loos, der sikrede de europæiske markedsaktører og borgerne de nødvendige rettigheder til at spille en afgørende rolle i vores europæiske projekt. De retlige vilkår, som ofrene for overtrædelser af kartel- og monopolreglerne er underlagt i øjeblikket, er ikke acceptable. Jeg har forstået, at der er bred enighed herom. Jeg vil gerne takke for den stimulerende debat her i aften om, hvordan vi gradvis kan forbedre dette retlige miljø, og jeg ser frem til Parlamentets afstemning om betænkningen. Så langt, så godt.

Jeg ønsker nu at kommentere et par af de punkter, der er blevet rejst under aftenens debat. Hr. Doorn kom ind på retsgrundlaget. Det er vigtigt og helt tydeligt. Tillad mig at sige, at det er alt for tidligt at drøfte retsgrundlaget med udgangspunkt i en grønbog og på et tidspunkt, hvor der endnu ikke foreligger et forslag fra Kommissionen. Traktaten indeholder passende, specifikke og generelle retsgrundlag for foranstaltninger på dette område. Det kan vi vist blive enige om. Det er imidlertid kun muligt at fastlægge et relevant retsgrundlag og således den relevante procedure på grundlag af karakteren af, målsætningerne for og omfanget af de individuelle foranstaltninger, der muligvis vil blive planlagt gennemført efter udarbejdelsen af hvidbogen. Jeg vil imidlertid overveje, i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt at behandle de forskelle retsgrundlag i den kommende hvidbog. Der er således stadig noget at tage fat på.

Jeg er opmærksom på, at det er nødvendigt at tage hensyn til nationale procedureregler. Det er helt sikkert. Det er en helt klar advarsel. Med hensyn til egentlig lovgivning har vi allerede harmoniserede europæiske konkurrenceregler, og af naturlige årsager har overtrædelser af kartel- og monopolreglerne grænseoverskridende indvirkning, da de berører vores indre marked, som vi ønsker at beskytte. Jeg mener, at det er hensigtsmæssigt at sikre lige adgang til erstatningssøgsmål i hele det indre marked.

Kommissionen kan udelukkende søge at harmonisere medlemsstaternes procedureregler, hvis de ikke reelt sikrer de materielle rettigheder, der er fastsat i traktaten. Foreslåede foranstaltninger skal være i fuld overensstemmelse med principperne om subsidiaritet, proportionalitet og nødvendighed. Som allerede nævnt vil hvidbogen blive ledsaget af en konsekvensanalyse.

Hr. Evans påpegede, at vi bør undgå at fremme en søgsmålskultur og risikoen for uberettigede krav. Kommissionen fremmer en konkurrencekultur, der er i overensstemmelse med vores nuværende europæiske retskultur. Vi agter at tilstræbe en velovervejet og afbalanceret tilgang, da vi også lægger stor vægt på ikke at åbne op for de urimelige tilstande, der hersker inden for visse retsområder. Vi bør imidlertid ikke lade os styre af frygten. Ingen af den amerikanske kartel- og monopollovgivnings primære kendetegn er foreslået som en valgmulighed i grønbogen.

Mange af de medlemmer, der ønsker at gøre det nemmere at anlægge erstatningssøgsmål, f.eks. fru Bowles, understregede, at vi skal undgå at give de skadelidte fortrinsstilling. De anerkendte imidlertid samtidig, at ofrene i kartel- og monopolsager imidlertid er dårligere stillet i dag, og at der derfor skal gribes ind. Kommissionen tilstræber en velovervejet tilgang, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som er udviklet efter høring af de berørte parter.

Fru Wallis kom ind på kollektive erstatningssøgsmål. I lyset af sagsomkostningerne vil den enkelte forbruger sandsynligvis ikke fremsætte små erstatningskrav over for overtræderne af konkurrencereglerne. Vi bør således se på mulighederne for kollektiv bilæggelse af tvister, som hun ganske rigtigt påpegede. I grønbogen behandles spørgsmålet om repræsentative søgsmål anlagt af forbrugerorganisationer. Lad os således gøre det klart - og jeg gentager - opt out-søgsmål ("opt-out class actions"), som dem vi ser i USA, er ikke på dagsordenen, og de kommer ikke på min dagsorden.

I forbindelse med disse opt out-søgsmål repræsenterer advokaterne en uidentificeret kreds af personer, og de plejer primært egne interesser. I forbindelse med repræsentative søgsmål har advokaterne ingen særskilte interesser, der adskiller sig fra deres skadelidte klienters interesser. Kommissionen mener således, at forbrugernes interesser i højere grad fremmes gennem repræsentative søgsmål end gennem opt out-søgsmål, og jeg håber, at dette også vil berolige fru Berès.

Parlamentets inddragelse er et tegn på vigtigheden af debatten lanceret med denne grønbog, og den giver håb, da vi alle er klar over, at der skal gribes ind på dette område. Dæmonen ligger helt sikkert i detaljen.

Jeg vil gerne slutte af med to vigtige budskaber. For det første håber jeg, at Parlamentet vil sende et stærkt signal om, at den nuværende situation ikke er acceptabel, og det er sket. Det handler om rettigheder, og Parlamentet har konsekvent bakket op om rettigheder i alle politikker og inden for alle europæiske samarbejdsområder. Vi er nødt til at give de europæiske borgere og de europæiske virksomheder mulighed for at gøre brug af deres rettigheder i henhold til EU's konkurrenceregler. På dette område har EU mulighed for at vise, at det spiller en rolle for borgerne og virksomhederne i dagligdagen.

For det andet vil vi få mulighed for at indføre forbedringer og samtidig undgå de kendte faldgruber gennem samarbejde og dialog, gennem idéer og konstruktiv kritik. Jeg glæder mig til at gå videre i denne proces i forbindelse med offentliggørelsen af hvidbogen ved årsskiftet.

Tak for en interessant debat og en særlig tak til ordføreren, der har arbejdet hårdt med dette vigtige spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 12.00.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik