Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0017/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 42 af Alain Hutchinson (H-0212/07)

Om: Afpresning af de ansatte på VW Forest - omvendt virksomhedsudflytning

Ved at lade den fortsatte drift af VW Forest være betinget af en forlængelse af arbejdstiden uden lønforhøjelse og større fleksibilitet har WV Forests ledelse truet arbejdstagerne på deres job. Sidstnævnte havde valget mellem at acceptere betingelserne eller se fabrikken lukke. I sin beslutning af 14 marts 2006 om virksomhedsudflytning og regionaludvikling kræver Europa-Parlamentet, at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af denne form for afpresning på beskæftigelsen, der kan betegnes som "omvendt udflytning", eftersom den indebærer en forringelse af arbejdsbetingelserne, uden at virksomhedens aktiviteter udflyttes.

Kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger, den vil fremsætte forslag om for at forhindre sådanne omvendte udflytninger, der indebærer en forringelse af arbejdsbetingelserne, uden at virksomhedens aktiviteter udflyttes?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! I henhold til den gældende fællesskabslovgivning udtaler Kommissionen sig om landenes beslutninger, og den griber kun ind mellem arbejdsmarkedets parter i tilfælde af krænkelser af fællesskabslovgivningen.

EU kan ikke desto mindre bidrage til ændringer og omstruktureringer og til at sikre, at de gennemføres på ansvarlig vis gennem strukturfondene og i særdeleshed Den Europæiske Socialfond. Kommissionen har også haft en politisk dialog vedrørende forummet for omstrukturering med henblik på at forbedre erfaringsudvekslingen, og den har prøvet og testet tilgangene mellem de vigtigste aktører og i særdeleshed mellem regeringer, arbejdsmarkedets parter og regionerne.

EU har også retlige rammer for information og høring af arbejdstagerne. Jeg nævner dette, fordi der er en række foranstaltninger, der gælder for godkendelse og forvaltning af omstrukturering - i særdeleshed direktiverne om kollektive afskedigelser, virksomhedsudflytninger og europæiske samarbejdsudvalg samt direktivet om de generelle rammer for information og høring af arbejdstagerne.

Det er helt afgørende at sikre overholdelse af fællesskabslovgivningen med hensyn til information og høring af arbejdstagerne. Jeg vil imidlertid understrege, at det primært er medlemsstaternes opgave at sørge for at håndhæve fællesskabslovgivningen.

Kommissionen respekterer fuldt ud princippet om autonomi for arbejdsmarkedets parter og fremhæver den sociale dialogs store betydning for at løse spørgsmål vedrørende organiseret arbejdskraft og arbejdsmarkedsrelationer. I denne henseende spiller de europæiske samarbejdsudvalg en vigtig rolle med at støtte en social dialog på nationalt plan og på fællesskabsplan.

I 2003 vedtog arbejdsmarkedets parter referenceprincipper på fællesskabsniveau for forvaltning af ændringer og den sociale effekt af ændringer. Kommissionen støtter arbejdsmarkedets parter i bestræbelserne på at fremme og indføre disse principper i hele EU.

  Alain Hutchinson (PSE). - (FR) Hr. formand! Jeg takker hr. Špidla for hans svar. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg stillede dette spørgsmål i en lidt speciel forbindelse, nemlig begivenhederne hos Volkswagen. Men det, der er sket hos Volkswagen, sker hver dag i EU. Virksomhedsudflytninger er almindeligt udbredt i dag. Vi hører kun om de største udflytninger, men det foregår hele tiden. For nylig besluttede Opel i Belgien at afskedige tusinder af arbejdere. Dette er resultatet af en meget, meget aggressiv økonomisk politik.

De husker sikkert, hr. kommissær, at vi her i Parlamentet med et meget stort flertal vedtog en beslutning om virksomhedsudflytninger, som ikke har til formål at forhindre dem, for det kan vi ikke, men at sikre, at offentlige penge ikke bliver brugt til at fremme dem. Når jeg siger offentlige penge, tænker jeg hovedsagelig på strukturfondsmidler.

Jeg vil spørge Dem, om det er muligt at få en liste over virksomheder, der foretager udflytninger, med angivelse af de sanktioner, de evt. er blevet pålagt.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Jeg har noteret mig Deres spørgsmål, hr. Hutchinson. Jeg kan naturligvis ikke give Dem de nødvendige oplysninger her og nu, men jeg vil bede mine tjenestemænd om at indhente de ønskede oplysninger inden for en rimelig tidsfrist. Mange tak.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand! Lad mig stille spørgsmålet i mere generelle vendinger, hr. kommissær. De sagde i Deres indledende svar, at De som kommissær er EU-lovenes og -traktaternes vogter. Jeg er udmærket klar over, at den rolle pålægger Dem visse forpligtelser, men De er selvfølgelig også initiativtager til love. Jeg vil derfor gerne vide, om det ifølge Dem vil være gavnligt, hvis Kommissionen endelig opgiver processen med at lave love for store virksomheder, for økonomiske beslutningstagere og for alle, der skaffer sig store overskud fra erhvervsudøvelse, og i stedet også begynder at lave love for arbejdstagerne for at sikre, at noget sådant bliver mindre hyppigt forekommende fremover.

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Kommissionen kan selvfølgelig tage initiativet til nye love inden for rammerne af dets beføjelser, og det gør den under alle omstændigheder.

Jeg vil gerne nævne forhandlingen om optisk stråling, der nu er afsluttet med succes, fordi det er et typisk eksempel på beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Der er andre sådanne direktiver, der enten er til forhandling i øjeblikket, eller som allerede er færdiggjorte. Under alle omstændigheder finder jeg det vigtigt aktivt at udnytte det område, der er blevet åbnet gennem muligheden for en social lovgivning.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Lukningen af fabrikker behandles ofte som et resultat af globalisering. Det er normalt. Vi i de nye EU-medlemsstater fik forklaret, at vi var uvidende om, hvad man burde gøre: Vi skulle outsource vores tekstilfabrikker til tredjelande, og så ville vi ikke have nogen problemer.

Min pointe er: Hvad med den bredere sammenhæng? Verden er en klode, og hvis vi flytter alt et andet sted hen, kommer der så ikke noget tilbage til os? Hvad er vores tankegang? Bør vi ikke have en fælles produktionsproces? Bør vi ikke investere i produktionsbrancher, som vi ikke med tiden er nødt til at outsource?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand! Efter min mening hører den drøftelse, De har startet, fru Budreikaitė, mere ind under overskriften omstrukturering end under overskriften virksomhedsudflytninger.

Jeg vil gerne nævne nogle vigtige undersøgelser, der viser, at udflytninger i ordets traditionelle betydning tegner sig for mindre end 2 % af de årlige ændringer i EU's beskæftigelse. Det er med andre ord ikke en stor størrelse sammenlignet med den samlede bevægelse af arbejdstagere. På den anden side gælder de 2 % for EU som helhed, hvilket betyder, at det vedrører titusindvis af mennesker, og det er en betydelig størrelse.

Deres spørgsmål handler om omstrukturering. Verden er i konstant forandring, og mange virksomheder omstrukturerer. I dette tilfælde indtager Kommissionen en målrettet tilgang. Sagen behandles også af omstruktureringsforummet, der løser spørgsmål om, hvordan man bedst håndterer omstrukturering set ud fra et socialt og økonomisk perspektiv, og det omfatter søgning efter perspektiver.

Jeg vil gerne pointere, at nogle ting ikke er, som de umiddelbart ser ud til at være. Skønt tekstilindustrien f.eks. har gennemgået en omfattende omstrukturering, har en række firmaer - specielt i Sverige, men også i andre dele af verden - fundet deres plads i tekstilsektoren, specielt med produktionen af tøjtyper, der fra et teknisk synspunkt er meget krævende at arbejde med.

Samtidig er der opstået mange åbninger inden for miljøvarer, maskiner osv. Under alle omstændigheder kan jeg ikke på nuværende tidspunkt tilbyde konkrete forslag og idéer. Jeg kan kun påpege, at der på den ene side er virksomheder og brancher i tilbagegang, mens der på den anden side er sektorer af disse brancher, der udvikler sig hastigt, og at der tilmed opstår nye områder som f.eks. miljøteknologi.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 43 af Ignasi Guardans Cambó (H-0244/07)

Om: Risiko for vilkårlighed og inkonsekvent anvendelse af de nye bestemmelser om luftfartssikkerhed

Den 6. november 2006 trådte forordning (EF) nr. 1546/2006(1) om ændring af forordning (EF) nr. 622/2003(2) om luftfartssikkerhed i kraft. Det bilag, som indeholder de nye sikkerhedsbestemmelser, er hemmeligt, og der findes ikke præcise angivelser af, hvordan de nye sikkerhedsforanstaltninger skal anvendes. Har Kommissionen taget højde for de risici, som dette hemmelighedskræmmeri kan medføre i form af afvigende fortolkninger ved gennemførelsen af foranstaltningerne, ikke blot mellem medlemsstaterne indbyrdes, men også mellem lufthavnene i samme medlemsstat?

Har Kommissionen udarbejdet en undersøgelse af gennemførelsen af disse foranstaltninger i lufthavnene i EU?

Hvilke skridt vil Kommissionen tage for at undgå en uensartet gennemførelse i de europæiske lufthavne, som vil kunne undergrave de europæiske passagerers rettigheder?

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil indlede med at takke medlemmet for at have rejst spørgsmålet om dette meget interessante emne, for vi er alle sammen flyrejsende, og vi støder meget ofte på disse forordninger.

Da jeg kiggede i Europa-Parlamentets arkiv, bemærkede jeg, at der har været flere mundtlige forespørgsler om EU's begrænsninger på de væsker, som passagerer må medbringe i fly. Kommissionen gav Parlamentet et tilbundsgående svar på plenarmødet den 12. februar.

Som De ved, er jeg ikke den kommissær, der har ekspertviden på dette felt, og derfor vil jeg tillade mig at antyde, at de svar, som mine mere kyndige kolleger allerede har givet på dette spørgsmål, er tilstrækkelige. Men som opsummering af svarene på tidligere spørgsmål skal det siges, at medlemsstaterne anvender reglerne om væsker korrekt og ensartet over hele Fællesskabet til trods for, at lovgivningen er klassificeret som "EU restricted" i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2320/2002. Ansvaret for at anvende reglerne ligger hos medlemsstaterne, og Kommissionen overvåger dette gennem regelmæssige inspektioner.

Hvis medlemmet alligevel ønsker yderligere oplysninger om dette spørgsmål, vil jeg foreslå, at han rejser sine spørgsmål under debatten om luftfartssikkerhed. Denne debat finder tilfældigvis sted i aften, og min kollega, hr. Barrot, som er næstformand i Kommissionen og ansvarlig for transport, vil være til stede.

  Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (EN) Hr. formand! Kommissærens kollega undgår dette spørgsmål og vil hverken svare i aften eller på noget andet tidspunkt.

Den Kommission, som De og de øvrige kommissærer tilhører, vedtog en hemmelig forordning, som pålægger borgerne restriktioner og skaber en vilkårlig situation. Når borgerne tager i lufthavnen, er de som skolebørn foran en autoritær skoleinspektør, som de er nødt til at adlyde. Vi står over for anvendelsen af en hemmelig forordning og har ingen chance for at klage. Følgerne er, at der er forskellige fortolkninger af forordningen over hele Europa. Noget, der er forbudt i en lufthavn, er tilladt i en anden. Derfor opnåede De ikke det resultat, som var målet for den Kommission, som De og de øvrige kommissærer tilhører. De må naturligvis have tiltro til Deres kolleger i Kommissionen, men De er lige så ansvarlig.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg sagde i mit indledende svar, er jeg selv flypassager, så jeg har ofte blandede følelser, men det ændrer ikke på det overordnede billede. Hvorfor er det for det første nødvendigt at have hemmelige forordninger? Reglerne om luftfartssikkerhed, herunder de, der er vedtaget i forordning (EF) nr. 1546/2006, er ikke offentligt tilgængelige, fordi potentielle terrorister kunne bruge oplysningerne til deres formål.

Kommissionens lovgivning om luftfartssikkerhed er klassificeret som "EU restricted" i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom. Hvordan skal vores lufthavne og luftfartsselskaber anvende forordninger - der er direkte anvendelige regler - som er hemmelige? Forordningerne om luftfartssikkerhed er henvendt til den kompetente myndighed i hver enkelt medlemsstat. De har i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2320/2002 en forpligtelse til at videreformidle oplysningerne til de berørte parter i et "behov for at vide"-omfang i overensstemmelse med de nationale regler om formidling af følsomme oplysninger. Således vil sikkerhedspersonalet i lufthavne få klar besked om deres forpligtelser, ikke fra Den Europæiske Unions Tidende, men fra den kompetente nationale myndighed.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! De har allerede indikeret, hr. kommissær, at Deres kollega, hr. kommissær Barrot, vil give os svar til rette tid. Jeg må imidlertid atter pointere, at der nu er gået seks måneder, siden de nye regler blev introduceret. Ikke én gang i løbet af disse seks måneder har der været beretninger om, at disse foranstaltninger har forhindret eller vanskeliggjort en terrorhandling. På den anden side har vi dag efter dag fået hundredvis af rapporter om europæiske statsborgere, der føler sig forurettet. Der er noget galt her. Kan De stille os en revision og tilbagetrækning af disse foranstaltninger i udsigt, eller kan De videregive denne anmodning til hr. kommissær Barrot?

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Ja, jeg mener, at det er en succes i sig selv, at der ikke er rapporteret om nogen terrorforsøg, for hvis man ikke må medbringe mere væske end 100 ml - som ifølge eksperterne ikke er tilstrækkeligt til at frembringe eksplosive materialer - vil terroristerne sandsynligvis ikke forsøge at overtræde denne forordning. Det kunne altså forklare, hvorfor der ikke er rapporteret om nogen terrorforsøg.

Hvad angår klager, kan jeg bekræfte dette, for jeg har mange gange i lufthavnen lyttet til diskussioner og skænderier mellem sikkerhedspersonale og passagerer, men jeg har på fornemmelsen og erfaring for, at denne situation er blevet mere afslappet, og at det nu glidere lettere, end det gjorde, da forordningerne lige var indført.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Hr. formand! Vi er alle eksperter i situationen i de europæiske lufthavne. I visse EU-lufthavne udføres standardsikkerhedsprocedurerne høfligt, hurtigt og belejligt, mens der i andre lufthavne er lange køer, og alle rejsende betragtes som potentielle terrorister.

Måske kunne Kommissionen udarbejde retningslinjer og henstillinger med eksempler på bedste praksis for, hvordan de rejsende skal behandles høfligt og sikkert.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg har haft tilsvarende oplevelser med, at sikkerhedspersonale har opført sig uciviliseret uden for EU. Jeg mener dog ikke, at EU, Kommissionen eller nogen anden EU-institution kan få indflydelse på, hvordan lande uden for EU opfører sig.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 44 af Jacek Protasiewicz (H-0265/07)

Om: Anvendelse af statsstøtteregler på støtte til beskæftigelse af handicappede

Agter Kommissionen i betragtning af de erfaringer, der til dato er indhøstet med medlemsstaternes gennemførelse af foranstaltninger til støtte for beskæftigelse af handicappede i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2204/2002(3), og med henvisning til Kommissionens planlagte ændringer af lovgivningen om statsstøtte (handlingsplan for statsstøtte) fremover at ændre reglerne for tilsyn med støtte til beskæftigelse af sådanne arbejdstagere samt kravene for programmer, der er fritaget fra obligatorisk anmeldelse ved gruppefritagelsesforordninger, og, i tråd med fællesmarkedsprincipper, at indføre foranstaltninger, i henhold til hvilke de ekstraudgifter, der er forbundet med beskæftigelse af handicappede, fastsættes efter en enhedssats?

Mener Kommissionen, at den støtte, der i øjeblikket ydes til arbejdsgivere, der beskæftiger handicappede, i fremtiden bør behandles som statsstøtte?

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! De erfaringer, der er indhøstet fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 2204/2002, anvender Kommissionen for øjeblikket til at fastsætte reviderede regler om støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere i forbindelse med udarbejdelsen af en ny forordning fra Kommissionen, som vil revidere, konsolidere, forenkle og harmonisere de eksisterende gruppefritagelsesforordninger.

Denne nye forordning, som indgår i gennemførelsen af handlingsplanen om statsstøtte, vil erstatte de eksisterende instrumenter, herunder forordning (EF) nr. 2204/2002. Kommissionen vedtog netop i dag et første udkast til forordningen. Det vil give Kommissionen mulighed for at høre medlemsstaterne og lytte til andre interessenters, herunder Europa-Parlamentets, synspunkter i de kommende måneder i overensstemmelse med proceduren i Rådets forordning (EF) Nr. 994/98 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte.

Gruppefritagelsesforordninger finder kun anvendelse på foranstaltninger, der udgør statsstøtte i den i EF-traktatens artikel 87 anførte betydning. At forordning (EF) nr. 2204/2002 indeholder bestemmelser om støtte til beskæftigelse af handicappede arbejdstagere, betyder ikke, at alle statslige foranstaltninger, der begunstiger handicappede arbejdstagere, skal betragtes som statsstøtte. Som det fremgår af betragtning 6 i forordning (EF) nr. 2204/2002, udgør visse statslige foranstaltninger, der begunstiger handicappede arbejdstagere, ikke statsstøtte, f.eks. fordi de er generelle. Den slags foranstaltninger vil heller ikke blive betragtet som statsstøtte i fremtiden.

Formålet med gruppefritagelsen er at sikre, at medlemsstaterne ikke er forpligtede til at give Kommissionen meddelelse om disse statslige foranstaltninger, som ganske vist udgør statsstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 88, så længe den pågældende støtteforanstaltning opfylder en række betingelser, som er anført i forordningerne.

  Jacek Protasiewicz, (PPE-DE) . - (PL) Hr. formand, hr. kommissær! Mange tak! Problemet er den manglende retssikkerhed i nogle medlemsstater inklusive mit eget land, hvilket betyder, at antallet af virksomheder, der er interesserede i at ansætte handicappede er faldet voldsomt efter Polens EU-medlemskab på grund af tvivl om, hvorvidt man overskrider det tilladelige statsstøtteniveau.

Derfor vil jeg atter spørge om dette. Jeg går ind for aktivitet, så beskæftigelsen af handicappede, uanset hvor de bor, eller hvilken branche de arbejder i, ikke af Kommissionen betragtes som offentlig støtte men blot som en anden form for hjælp til folk, der ellers fortsat ville befinde sig på grænsen til at blive socialt aktive.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Statsstøtteforanstaltninger, der begunstiger handicappede arbejdstagere, vil ligesom alle andre støtteforanstaltninger kun blive betragtet som statsstøtte, hvis de opfylder alle betingelserne i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Dette indebærer bl.a., at hvis støtten ydes til handicappede personer og ikke til virksomheder, er foranstaltningen ikke statsstøtte. Tilsvarende er enhver foranstaltning, der begunstiger handicappede arbejdstagere, som ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, f.eks. fordi den betragtes som de minimis-støtte, ikke i strid med traktatens bestemmelser.

Anden del

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 45 af Martin Dimitrov (H-0219/07)

Om: Ændring af direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer

Kommissionen foreslår en ændring af direktiv 92/84/EØF(4) om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (KOM(2006)0486 - C6-0319/2006 - 2006/0165(CNS)). Forslaget stilles på baggrund af den omstændighed, at minimumssatserne siden 1992 ikke er blevet korrigeret for inflationen, der er på 31%.

Det er væsentligt at understrege, at minimumssatserne i de 15 år, hvor de har eksisteret, ikke har ført til en tilnærmelse af punktafgiftssatserne på EU-plan. De høje afgifter på alkoholiske drikke er den væsentligste årsag og hovedincitamentet til smugleri, især i Østeuropa. F.eks. blev der i Bulgarien indført en afgift på den hjemlige produktion af den bulgarske spiritus rakia, der vakte alvorlig utilfredshed i offentligheden.

Kommissionen bedes på denne baggrund besvare følgende: Er Kommissionen ikke af den opfattelse, at der i betragtning af de store indkomstforskelle inden for EU, især efter de to seneste udvidelser, ikke bør gælde minimumssatser for afgifter på alkoholiske produkter?

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil informere medlemmet om, at jeg mener, at minimumssatserne for afgifter på alkoholholdige produkter bør fortsætte. Som jeg sagde i min pressemeddelelse, da forslaget blev forelagt den 8. september 2006, er minimumssatserne hjørnestenen i EU's punktafgiftssystem, som i 1992 blev aftalt som det minimum, der er nødvendigt for, at det indre marked kan fungere. Det er nødvendigt at forhøje dem for at retablere deres værdi fra 1992.

Jeg er enig i, at der kræves en større tilnærmelse af punktafgiftssatserne i de forskellige medlemsstater for at begrænse konkurrenceforvridning og svig. Men som medlemmet ved, kan intet ændres uden alle medlemsstaternes samtykke. Men at konkludere, som medlemmet gør det, at dette er en grund til at afskaffe minimumssatser, synes ikke at være den rigtige løsning i betragtning af behovet for en vis harmonisering i det indre marked, og derfor er det ikke noget realistisk forslag.

Jeg har flere oplysninger om dette spørgsmål. På rådsmødet var der stor modstand blandt mange nye medlemsstater, som erklærede, at de ikke havde noget at gøre med udgangspunktet i 1993, hvor de ikke var medlem af EU. Derfor stillede vi sammen med formandskabet et kompromisforslag. I kompromisforslaget var udgangspunktet ændret til den 1. maj 2004, dvs. den dato, hvor de 10 nye medlemsstater tiltrådte. Det førte straks til en meget lavere inflationsrate: I stedet for 31 % er den nye foreslåede rate kun 4,5 %. Sådan var det nye forslag, men en medlemsstat nedlagde også veto mod det, nemlig Den Tjekkiske Republik.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Det er ikke et indlæg til forretningsordenen, men jeg spekulerer på, om spørgsmål nr. 46 vil blive besvaret i dag, for hvis det ikke er tilfældet, vil jeg gerne stille et tillægsspørgsmål til netop dette spørgsmål.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 46 er trukket tilbage.

  Мартин Димитров (PPE-DE). – Господин Ковач, уважаеми г-н Председател, не съм доволен от Вашия отговор. Оставам с впечатлението, че Вие сте решили да увеличите всички нива на акцизите. Вече има Ваши предложения за по-високи акцизи върху алкохолните продукти и върху дизела. Нивата на доходи в страни като България и Румъния са повече от десет пъти по-ниски в сравнение със „старите" страни-членки на Европейския съюз. Това създава непропорционално по-висока данъчна тежест и сериозни стимули за неплащане на данъци и „сива" икономика. Така че тези идеи за увеличение на акцизното облагане ще доведат до още по-сериозни протести, протести които вече са факт в България. Имаше митинги, имаше подписки срещу увеличението на акцизното облагане. Предложенията, които Вие сте внесли, не са обосновани. Не виждам икономическата логика зад тях. Те ще доведат единствено до още по-високи стимули за неплащане на данъци. Например, вземете предвид, че за 15 години акцизните ставки върху алкохолните продукти не са довели до сближаване на нивата. За 15 години. Така че това, което правите няма да има ефект.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg er af den opfattelse, at Kommissionen er opmærksom på problemerne i de nye medlemsstater. Før de tiltrådte EU, måtte de acceptere den gældende fællesskabsret, og de måtte anvende minimumssatser, selv om de fik visse undtagelser. Nu er det temmelig vanskeligt for de nye medlemsstater, herunder Bulgarien, at forhøje minimumspunktafgiftssatserne på alkoholholdige drikkevarer.

Derfor stillede vi Rådet et forslag, som var generelt og uden nogen specifikke tal. På baggrund af en beslutning i Rådet blev vi enige om, at alle medlemsstater - uanset om de var nye eller gamle - der har vanskeligt ved at forhøje punktafgiftssatserne, kan anmode om en undtagelse. Bulgarien og Rumænien var ikke medlemmer af EU på det tidspunkt, men dette gælder naturligvis også for dem. Hvis Bulgarien derfor har vanskeligheder med at overholde de bestemmelser, der blev vedtaget på det tidspunkt, kan det anmode om en undtagelse, og jeg er sikker på, at Kommissionen vil støtte den.

  Formanden. - Efter at have talt med hr. Rossa vil jeg undtagelsesvist tillade tre supplerende spørsgmål.

  John Purvis (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Hr. kommissær, De og jeg har diskuteret dette problem mange gange tidligere, men De medgiver nok, at den enorme forskel på punktafgiftssatserne på alkoholholdige drikkevarer og andre punktafgiftsbelagte varer rundt omkring i Europa er en af de største hindringer for, at der kan skabes et ægte indre marked i Europa.

Er De enig i, at en forhøjelse med en hvilken som helst procentdel af minimumssatserne for punktafgifter, der i nogle lande er nul, ender med en forhøjelse på nul, så forskellen bliver endnu større? Sigter De ikke efter et uopnåeligt mål, og ville det ikke være bedst helt at afskaffe minimumssatser og give det frie marked mulighed for at handle frit med handelsvarer og varer til personlig brug?

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvis jeg forstod Dem ret, hr. Purvis, drejer Deres forslag eller idé sig ikke bare om alkoholholdige drikkevarer, men om alle punktafgifter. Men selv om De ikke mente det, ville det få indflydelse på punktafgifterne på energi og tobaksvarer, hvis vi besluttede at afskaffe minimumssatsen på alkoholholdige drikkevarer.

Jeg mener ikke, at det er nogen løsning, for hvis der ikke var nogen minimumssats, ville det tilskynde nogle medlemsstater til at vælge meget lave eller slet ingen punktafgifter. Det ville til gengæld skabe mere smugleri og mere grænsehandel, hvilket uden tvivl ville føre til yderligere forvridning af det indre marked. Jeg forstår logikken i Deres tankegang, men jeg mener ikke, at det ville løse problemet. Tværtimod ville det skabe yderligere forvridninger på det indre marked.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand! Jeg tror ikke, at en lav punktafgift eller fraværet af en punktafgift vil øge mængden af smuglergods. Det er netop de høje punktafgifter, der gør det muligt for smuglergods at flyde fra østlandene, hvor der ikke findes sådanne punktafgifter, og hvor alkohol er billig.

Hvis vi taler i bred forstand om punktafgifter på brændstof og andre produkter, vil en sænkning af punktafgifterne hjælpe økonomien med at vokse og blive mere konkurrencedygtig.

Jeg tager et bredere emne op. Jeg vil nemlig spørge, om vi, mens vi diskuterer punktafgifter på alkohol, ikke skulle overveje, hvordan offentligheden kan opdrages til at bruge mindre af dette produkt? For i øjeblikket er der et kraftigt alkoholforbrug blandt specielt unge mennesker.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Der er forskellige hensyn at tage i forbindelse med punktafgifter på alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer, f.eks. sundhedshensyn. Mange medlemsstater ønsker ikke en lav punktafgiftssats af sundhedshensyn, og jeg forstår deres synspunkt.

Om energi vil jeg sige, at hvis vi ikke forhøjer punktafgiftssatsen på visse energiprodukter som brændstof, ville det føre til et højere brændstofforbrug, som igen ville føre til mere forurening og øget risiko for klimaændringer. Derfor spiller punktafgifter en vigtig rolle for ikke blot at forbedre det indre markedet, men også for andre områder såsom sundhed, klimaændringer og miljøfaktorer. Hvis vi har en punktafgift, er det helt naturligt at fastsætte en minimumssats, som medlemmerne ikke kan gå under.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg ønskede at stille et spørgsmål vedrørende spørgsmål nr. 46, og jeg vil i forbindelse med skatteforhold spørge kommissær Kovács om følgende: Hvilke planer eller beføjelser har Kommissionen for at kunne tvinge et land som f.eks. Irland til at forhøje sit selskabsskattegrundlag? Jeg antager, at Deres svar vil være, at De ikke har nogen. Jeg vil imidlertid sætte pris på, at De redegjorde for de beføjelser og planer, som Kommissionen har for at tvinge Irland til at forhøje selskabsskatten.

  László Kovács, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Spørgsmålet har intet at gøre med det, vi drøfter, men det glæder mig at høre Deres spørgsmål og få lejlighed til at besvare dem.

For det første vil jeg påpege, at Kommissionen ikke kunne drømme om at forhøje eller harmonisere selskabsskatten - det har vi overhovedet ingen planer om. Det, vi har planer om, og som vi allerede har stillet et generelt forslag om - ikke engang et lovgivningsforslag - er en harmonisering af skattegrundlaget, dvs. beregningen af skattegrundlaget, som for øjeblikket er forskellig i alle medlemsstater. Vi har 27 forskellige måder at beregne skattegrundlaget på, hvilket medfører enorme konsekvensomkostninger og administrative byrder for virksomhederne. Den manglende konsolidering og gennemsigtighed gør det meget vanskeligt, eller meningsløst, at sammenligne selskabsskatten i Irland, som er 12,5 %, med selskabsskatten i Frankrig, som er over 30 %, fordi vi ikke kan sammenligne de to skattegrundlag.

Vi har ikke noget ønske om at harmonisere skattesatserne, kun metoden til beregning af skattegrundlaget, og vi har bestemt ingen beføjelser til at tvinge noget igennem. Hvis det foreliggende lovgivningsforslag i henhold til vores tidsplan bliver vedtaget enstemmigt i begyndelsen af 2008, skal Irland og alle de andre medlemsstater naturligvis overholde det. Hvis der ikke er enighed - og jeg tror, at der i hvert fald i begyndelsen ikke vil være enighed - kan vi gøre det, at vi forelægger et nyt forslag, ikke for alle 27 medlemsstater, men bare for dem, der vil være med. Det er det, vi kalder udvidet samarbejde. Udvidet samarbejde er frivilligt. Kun de medlemsstater, der er enige i formålet med tiltaget, vil deltage, og Irland vil efter min bedste overbevisning ikke være blandt de lande, der vil deltage.

Jeg tror imidlertid, at efter et stykke tid, når de positive erfaringer er velkendte, vil selv de medlemsstater, der for øjeblikket er modvillige, og som ikke vil være med ved det udvidede samarbejdes begyndelse, deltage, for en af betingelserne for udvidet samarbejde er at lade en dør stå åben for andre medlemsstater, som måske ønsker at være med på et senere tidspunkt.

  Carl Schlyter (Verts/ALE). - (SV) Hr. formand! Jeg anmodede om at få ordet vedrørende spørgsmål 45, dvs. inden hr. De Rossa fik ordet. Jeg fik dog ikke chancen for at stille mit spørgsmål til hr. Kovács vedrørende det spørgsmål, som vi faktisk drøftede, nemlig spørgsmål 45 om punktafgiftssatserne for alkohol.

  Formanden. - Som De ved, tillader Præsidiet kun to supplerende spørgsmål. Jeg har undtagelsesvist tilladt tre, da hr. De Rossa skulle have talt om et andet spørgsmål, der i mellemtiden var trukket tilbage. Kommissær Kovács indvilligede elskværdigt i at besvare hr. De Rossas spørgsmål.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 47 af Gianluca Susta (H-0216/07)

Om: Europaskoler - indmeldelser

Der er nu åbent for indmeldelser til Europaskolerne i Bruxelles for næste skoleår. Indmeldelserne forvaltes af den centrale indmeldelsesmyndighed (Central Enrolment Authority).

Denne myndighed er i virkeligheden en tom skal, da den ikke råder over hverken personale eller finansielle midler. Navnlig indsamler den ikke alle de data, der er nødvendige for en effektiv kontrol

af oplysningerne vedrørende aktuelle og fremtidige indmeldelser (f.eks. mangler antallet af de søskende, der vil blive indskrevet i de kommende år). Desuden er oplysningskampagnen mangelfuld, og bl.a. modtager familierne ikke nogen kvittering for, at indmeldelserne er modtaget.

Mener Kommissionen ikke, at manglende professionalitet i skolernes generalsekretariat, sammen med forsømmelighed i de kompetente tjenestegrene i Generaldirektoratet for Personale og Administration, endnu en gang risikerer at underminere Det Øverste Råds forhåbninger om at sikre en gennemsigtig og upartisk indmeldelsesproces og navnlig bringer enhver fremtidig forbedring af indmeldelsespolitikken i fare?

Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at træffe for at sikre, at processen med indmeldelser på Berkendael-skolen ikke bliver en fiasko?

Hvad agter Kommissionen at gøre for at sikre, at afgørelser vedrørende indmeldelser, begyndende med de aktuelle indmeldelser, kan indbringes for Europaskolernes klagenævn af uanset hvilken retlig årsag?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Spørgsmålet om Europaskolerne er et af de mest komplicerede inden for mit sagsområde, hr. Susta.

Europaskolernes Øverste Råd har oprettet en central indmeldelsesmyndighed for at håndtere den meget vanskelige situation, som værtslandet har skabt med hensyn til tilbuddet om en grund til den fjerde skole i Bruxelles. Kommissionen har hele tiden arbejdet for en klar og objektiv indmeldelsespolitik med den nødvendige grad af fleksibilitet og med mulighed for, at forældrene kan appellere.

Kommissionen har også regelmæssigt holdt forældrene og deres repræsentanter underrettet i skoleårets løb. Derfor deler Kommissionen ikke det ærede medlems mening, at den har forsømt sit ansvar.

Som det klart fastslås af Det Øverste Råd i dets meddelelse fra januar 2007, vil indmeldelsespolitikken for 2007-2008 kun gælde for dette skoleår. Indmeldelsespolitikken for næste år vil blive baseret på en grundig analyse og nøje overvågning af situationen under og efter første år, hvor Europaskolen i Berkendael er i gang. Politikken vil også tage hensyn til de relevante elementer og de fremskridt, eleverne i de forskellige Europaskoler i Bruxelles har gjort i løbet af skoleåret 2007- 2008.

Generalsekretæren for Europaskolerne har udarbejdet klare procedurer for individuel appel og har fremlagt et forslag for Det Øverste Råd, der skal godkendes ved dets møde i april for at give forældrene mulighed for at appellere under den igangværende indmeldelseskampagne. Et forslag om at modificere de generelle regler for Europaskolerne for at udstrække Klagenævnets beføjelser til afgørelser i forbindelse med indmeldelser blev drøftet i det blandede pædagogiske udvalg i marts 2007, i det administrative og finansielle udvalg fra den 19. til den 21. marts 2007 og i den centrale indmeldelsesmyndighed den 28. marts, før det blev forelagt for Det Øverste Råd den 17. april.

Forud for forelæggelse af forslaget for Det Øverste Råd, anmodede Kommissionen om, at der blev truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fristerne for svar på appellerne er forenelige med tidsplanen for begyndelsen af næste skoleår. Kommissionen er glad for, at Det Øverste Råd den 17. og 18. april vedtog en midlertidig bestemmelse, og at der er blevet sat kortere frister for klager fra forældre. Under mødet insisterede Kommissionen ikke desto mindre på, at der så snart som muligt bliver foretaget en evaluering af ændringerne af procedurerne og af de nødvendige midler, som Klagenævnet har til rådighed, for at imødekomme de krav, der har at gøre med udvidelsen af dets beføjelser.

  Lapo Pistelli (ALDE), stedfortræder for spørgeren. - (IT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissær Kallas.

Jeg vil spørge kommissæren, om Kommissionen - såfremt de fleste forældre til de elever, der nu burde gå på Berkendael-skolen, ikke siger ja til at indskrive deres børn i den midlertidige skole - for enhver pris agter at føre en politik, der går ud på at fylde Berkendael-skolen? Har man overvejet nogen alternativer? Er det f.eks. muligt - sådan som forældresammenslutningerne har bedt om - at acceptere ansøgningerne om en begrænset adgang til de historiske skoler i Bruxelles? Hvis ja, på hvilke betingelser kunne disse skoler da vælges?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! For det første må jeg sige, hr. Pistelli, at problemet med skolerne i Bruxelles er meget kompliceret på grund af den store forøgelse af antallet af elever i de seneste år. Alle de vigtigste skoler er overfyldt, så som De sandsynligvis ved, har de belgiske myndigheder udpeget en placering til den næste skole i Laeken. Berkendael er en midlertidig placering. Indtil nu har jeg ingen oplysninger om, at forældrene har nægtet at acceptere placeringen i Berkendael. Jeg ved, at der har været diskussioner, men som De ved, er Europaskolerne en selvstændig enhed, der styres af et øverste råd, hvor alle medlemsstater er repræsenteret. Alle alternative beliggenheder og alle forslag vedrørende skolernes infrastruktur er afhængig af de belgiske myndigheder, for hvem spørgsmålet om de europæiske institutioners sociale infrastruktur er blevet mere og mere vanskeligt.

  Richard Seeber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Er De klar over, hr. kommissær, at det bliver stadigt vanskeligere for forældre, der ikke arbejder for EU-institutionerne, at melde deres børn ind i Europaskolerne? Det skaber en slags ghettomentalitet og øger modstanden mod disse skoler blandt borgerne i Bruxelles.

I lyset af den meget ringe offentlige transport vil jeg også spørge, hvordan nogen kan have fået den idé at placere den fjerde skole i Laeken. De skolebusser, der skal indsættes, skal transportere elever tværs gennem hele byen, hvilket vil spilde en stor del af børnenes tid. Hvorfor kunne man ikke have fundet en bedre placering i samarbejde med de belgiske myndigheder?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Vi har prøvet at arbejde med de belgiske myndigheder for at finde alle mulige beliggenheder, hr. Seeber. Der er ikke mange grunde i Bruxelles, der lever op til alle de nødvendige krav til denne komplicerede opgave. Indtil nu har det ligget i hænderne på de belgiske myndigheder. De stiller forslag om yderligere grunde og midlertidige adresser, og det kan vi ikke lave meget om på. Vi har forsøgt at finde andre løsninger sammen med Det Øverste Råd, men indtil videre bliver det fastsat af de belgiske myndigheder.

Med hensyn til kategori 3 og en mulig ghetto af europæiske embedsmænd i skoler af kategori 3 - jeg bruger et særligt sprog, som er mig velkendt - drejer det sig om elever, der ikke er børn af ansatte i de europæiske institutioner. Børn af ansatte i andre internationale institutioner befinder sig i hvad man kalder kategori 2. Katogori 3 involverer fripladser, der bliver givet til børn af andre forældre, for så vidt der er plads. Som jeg har sagt, bliver det mere og mere kompliceret at give forældre, der arbejder i vores institutioner, de nødvendige pladser i vores børneinstitutioner og skoler. Naturligvis må vi i henhold til regler og bestemmelser give vores eget personale en fortrinsstilling - for børn af dem, der arbejder i de europæiske institutioner. Men jeg er helt enig med Dem i, at der er et problem, og vi må finde måder at udvikle det europæiske skolesystem på. Der er nogle ekstra idéer om, hvordan vi gør systemet mere fleksibelt og udvikler andre typer af skoler, hvoraf den mest lovende er skoler af type 3, der faktisk er en form for Europaskoler. Under visse betingelser kan disse skoler give den europæiske studentereksamen. Det er den mest lovende del af projektet, og vi kan ikke klare os uden det. Systemet befinder sig i et alvorligt dødvande, men dette forslag blev vedtaget af medlemsstaterne på et rådsmøde med repræsentanter for undervisningsministrene, som jeg også tog del i.

Den grundlæggende idé findes derfor, og vi må have mange flere Europaskoler, som kan give den europæiske studentereksamen som en særlig form for eksamen, og det må være et langt mere åbent system.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg benytter mig lejligheden til at spørge, om børn med forskellige indlæringsvanskeligheder kan blive optaget i skolen, under hensyntagen til deres særlige problemer, og om elever, der allerede går i skoler, hvor man taler mindre udbredte sprog som f.eks. græsk, kan optages. Hvorfor tages der ikke hensyn til indlæringsvanskeligheder, som der gør i lovgivningen i de lande, de kommer fra?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand, fru Panayotopoulos-Cassiotou! Grundlæggende ja. Der findes et system for, hvordan man skal klare børn med indlæringsvanskeligheder, men jeg kender ikke noget præcist til det. Vi har håndteret nogle enkelte tilfælde, hvor der har været store vanskeligheder ved at tilpasse systemet til det behov, børn med visse problemer har, men der findes et system, og Det Øverste Råd, Generalsekretariatet og Administrationen for Europaskolerne forsøger at tilpasse skolerne til de behov, børn med særlige problemer har.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 48 af Proinsias De Rossa (H-0247/07)

Om: Omstrukturering af Eurydice

Er Kommissionen klar over konsekvenserne for europæisk politik, når de forskningsfærdigheder og den ekspertise, der er blevet akkumuleret inden for europæisk uddannelsespolitik og -programmer, forsvinder som følge af beslutningen om, at Eurydice-kontorets nuværende professionelle personale skal erstattes med personale, der rekrutteres gennem en generel udvælgelsesprocedure, som hverken er rettet mod eller udformet til at lægge vægt på de erfaringer, som det nuværende Eurydice-kontors personale eller andet personale med direkte sammenlignelige erfaringer og færdigheder på dette område besidder? Vil Kommissionen foreslå skridt - og i givet fald hvilke - til at undgå det meningsløse tab af disse værdifulde ressourcer, som uundgåeligt vil blive følgen af dette initiativ?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! I februar ændrede Kommissionen afgørelsen, der opretter et Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, hr. De Rossa. Denne ændring forlængede forvaltningsorganets mandat til 2015 og bemyndigede det til at drive informationsnetværket om uddannelse i Europa - Eurydice - frem til 2008. Afgørelsen blev truffet, efter at man havde hørt den positive udtalelse fra Europa-Parlamentet og Rådets forvaltningsorganudvalg.

Et privat organ driver i øjeblikket programmet på basis af en kontrakt med Kommissionen, der udløber ved årets udgang. Kommissionen har ingen særlige vanskeligheder ved at rekruttere det nuværende personale, men personalepolitikken i forvaltningsorganet må i særdeleshed sikre, at udvælgelsesproceduren for kontraktansatte er gennemskuelig og giver lige behandling til alle kandidater, der er interesserede. Derfor har agenturet gjort det personale, der arbejder med Eurydice opmærksom på, at udvælgelsesprocessen for kontraktansatte for nylig er blevet sat i gang af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO). Hvis de deltager i denne udvælgelsesprocedure og får succes, vil agenturet kunne tilbyde dem kontraktansættelse.

Derudover indbefatter EPSO-udvælgelsesproceduren en række profiler. Hvis de består EPSO-udvælgelsesprocessen, vil den særlige erfaring, som det personale, der i øjeblikket arbejder med Eurydice, har, blive taget i betragtning ved rekruttering. Desuden har agenturet allerede forpligtet sig til at vente på resultaterne af EPSO-udvælgelsen, før man vælger de kontraktansatte, der vil blive brug for til Eurydice.

  Proinsias De Rossa (PSE). - (EN) Hr. formand! Kommissæren vil forstå bekymringen hos dem, der i øjeblikket er beskæftiget ved Eurydice-enheden, og som frygter, at de vil miste deres arbejde som et resultat af den rekrutteringsprocedure, der indføres. Det var faktisk meningen, at EPSO skulle være en mere generel rekrutteringsprocedure og ikke kun beregnet til netop dette agentur, og her har vi et personale, der er erfarne, har en masse ekspertise, og som enheden kan miste som følge af den procedure, der er blevet indført, fordi de, der får plads i panelet som resultat af EPSO-proceduren, naturligvis skal konkurrere med dem, der allerede befinder sig på stedet og har erfaringen og ekspertisen.

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Medlemmerne har sagt, hr. De Rossa, at disse mennesker mister deres arbejde på grund af en udvælgelsesprocedure. Det er ikke tilfældet. Kontrakten mellem den europæiske institution og det private organ vil udløbe, og funktionerne bliver overtaget af et europæiske organ, så det er en anden proces, og det er virkelig umuligt at overføre folk fra et privat organ til EU's personale uden de normale procedurer. De må forstå, at man i de europæiske institutioner har mennesker, som arbejder på fuldtid eller deltid, op til 40.000 mennesker, og reglerne for rekruttering af dem er meget strenge og følges nøje og overvåges af de ansattes fagforeninger, så Kommissionen er forpligtet til at følge disse regler til punkt og prikke. Reglerne siger, at alle skal behandles ens, og for at rekruttere folk udefra, må proceduren underkastes klare forordninger og regler for personalet, så det er grundlaget.

Vi havde disse problemer, da vi under de administrative reformer overførte folk fra forskellige typer af kontrakter til modellen med kontraktansatte, der blev vedtaget som en del af den administrative reform. Men det virkede udmærket, så jeg tror, at disse mennesker har alle muligheder for at fortsætte med deres arbejde, men de må gennemgå de nødvendige procedurer, og det er EPSO's udvælgelsesprocedure

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 49 af Leopold Józef Rutowicz (H-0251/07)

Om: Forvaltning af EU-midler

De midler, der er øremærket til driften af Parlamentets bygninger i Strasbourg (IPE-0, IPE-1 og IPE-2, også kendt som WIC- og SDM-Bygningerne), kunne anvendes til andre formål, der er til større gavn for samfundet, f.eks. videnskabelig forskning. Parlamentets administration skønner, at overbetalingen i forbindelse med lejen af disse bygninger beløber sig til mindst 32 millioner EUR i løbet af den 25-årige lejeperiode, hvilket har skabt stor kontrovers (A6-0280/2006, Ferber-rapporten).

Hvilke planer er der lagt for at sikre, at EU-midler forvaltes på en sådan måde, at udgifterne til leje af bygninger begrænses, og at bygningerne udnyttes mere hensigtsmæssigt, således at de administrative udgifter reduceres?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Spørgsmålet drejer sig om finansiering af bygningspolitikken, hr. Rutowicz. Naturligvis er Kommissionen alene ansvarlig for sine egne bygninger, og kan ikke kommentere andre institutioners planer. For så vidt Kommissionen angår, gør vi os alle mulige bestræbelser for at sikre, at finansieringen af lokaler til Kommissionens personale bliver forvaltet skønsomt for at minimere de administrative omkostninger på dette område.

Kommissionen følger nøje ejendomsmarkedet i Bruxelles og Luxembourg og har vist sig som en succesrig forhandler om de finansielle betingelser for sine bygninger. Kommissionen analyserer omkostningseffektiviteten ved de forskellige muligheder - køb eller leje. Kommissionen har fastlagt en decentraliseringspolitik ved at anbringe nogle af sine kontorer og generaldirektorater uden for de europæiske hovedsæder i Bruxelles og Luxembourg. Derved opnår man ikke alene, at priserne for disse decentraliserede bygninger er lavere end for tilsvarende bygninger i det europæiske hovedsæde, men der er også mindre pres på ejendomspriserne her. Og hvad der er meget vigtigt, Kommissionen er særlig opmærksom på bygningseffektivitet ved at sikre fleksibilitet af udstyret og ved at anvende den størst mulige del af arealet. Spild af plads reduceres til et minimum. Ordningen for miljøstyring og miljørevision blev iværksat i 2002 for at forbedre resultaterne med hensyn til forbruget af energi, ressourcer og kontrol med udledninger fra bygningerne.

I øjeblikket er Kommissionen ved at udvikle en ny livscyklusmetode til beregning af omkostningerne for at vurdere den tekniske kvalitet af bygningerne, herunder energieffektivitet. Den forventes at blive anvendt fra september 2008. Alle de mindre effektive bygninger bliver gradvis erstattet af bygninger af bedre kvalitet og til lavere omkostninger.

Mange tak, fordi De har forklaret Parlamentets bygningspolitik, men som jeg har sagt, det her er Kommissionen, og vi kommenterer ikke andre institutioners planer for deres bygninger.

  Leopold Józef Rutowicz (UEN). - (PL) Hr. formand! Det vigtige for os er, at disse besparelser ikke kun findes i Kommissionen men overalt, for der er enorme underskud i finansieringen af forskellige videnskabelige programmer og forskningsprogrammer, der alle vil give et godt udbytte i fremtiden.

I mellemtiden er de penge, der spildes på forskellige ubenyttede bygninger, et tab for os alle - Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Mener kommissæren, at vi blot skulle analysere den generelle situation for de ejendomme, som EU ejer, og så gennemføre en strategisk handlingsplan for en mere effektiv anvendelse af disse bygninger og med tiden få noget ud af det?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg kan kun sige, hr. Rutowicz, at vi har god udveksling af oplysninger og samarbejde mellem de relevante tjenestegrene i Kommissionen, når det drejer sig om bygningspolitik og de relevante tjenester inden for Parlamentet. Vi forsøger i det mindste fra Kommissionens side at komme til at drøfte problemer såsom hvordan vi kan anbringe alle vores tjenestegrene sammen med Parlamentet i Bruxelles. Naturligvis må udgangspunktet være effektivitet og den mest rationelle anvendelse af budgettets ressourcer.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi vedtog et direktiv om certificering af bygninger til energieffektivitet, hr. kommissær. Ved De, om nogen af EU's bygninger allerede har et skilt ved indgangen, der indikerer dets energieffektivitetsniveau?

  Siim Kallas, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg fattede nok ikke alle nuancerne i Deres spørgsmål, men det må siges, at set fra Kommissionens synspunkt har seks af vores bygninger fået gode karakterer af forskellige certifikationsagenturer med hensyn til miljømæssige krav og energieffektivitet. Naturligvis har vi mere end 60 bygninger til rådighed i Bruxelles og nogle af dem er meget gamle og bør erstattes, men seks bygninger er blevet anbefalet for deres energieffektivitet. Vi sammenligner også reduktionerne af CO2 i bygningerne, hvilket viser, at de nye bygninger er meget gode.

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 50.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 51 af Claude Moraes (H-0180/07)

Om: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Kan Kommissionen forklare, hvordan de operationelle programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling vil tage hensyn til ugunstigt stillede gruppers behov? Vil Kommissionen sikre, at de fattigere gruppers særlige problemer prioriteres i forbindelse med vurderingen af disse operationelle programmer?

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Vedrørende dette første spørgsmål, hr. Moraes, så findes der faktisk i Fællesskabets Strategiske Retningslinjer for samhørighedspolitikken for 2007-2013 en artikel, der sikrer ligestilling mellem mænd og kvinder og generelt ikkediskrimination. Denne bestemmelse fastslår klart, at medlemsstaterne skal tage passende skridt for at forhindre enhver diskrimination på ethvert stadium af forvaltningen eller etableringen af de europæiske strukturfonde.

Under forhandlingerne og overvågningen af programmet og diverse projekter lægger Kommissionen særlig vægt på at sikre, at dette generelle princip om ikkediskrimination fuldt ud bliver respekteret. Kommissionens regler for implementering indeholder også en forpligtelse for medlemsstater og regioner til at rapportere om implementeringen af de operationelle programmer, også med hensyn til respekten og indsatsen for at fremme princippet om lige muligheder inden for rammerne af de årlige og endelige reformer af gennemførelsen.

Med hensyn til den del af spørgsmålet, der drejer sig om de mindre begunstigede områder, lande og regioner, indtager samhørighedspolitikken en stærk og proaktiv tilgang til fattigdomsproblemet, der bestemt er større i disse mindre begunstigede lande og regioner. Gennem allokeringsmetoden muliggør denne politik, at disse mindre begunstigede regioner og lande kan få relativt større finansielle ressourcer. Under udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne understreger vi også vækst og jobskabelse, idet vi støtter investeringer.

I særdeleshed inden for Den Europæiske Socialfond støtter vi meget præcise aktioner, der sigter mod at styrke den sociale inddragelse af mindre begunstigede med henblik på bæredygtig integration og beskæftigelse af dem. For perioden 2007-2013 har vi også foretaget en kategorisering af investeringerne, som vi bruger til at overvåge udarbejdelsen af programmer. Så vil vi også overvåge gennemførelsen. Under kategoriseringen af udgifter er der også adskillige kategorier, der har at gøre med diskrimination. F.eks. har vi allerede programmer, foranstaltninger som allerede er synlige nu til at forbedre adgangen til beskæftigelse og forøge den bæredygtige deltagelse og fremgang for kvinder inden for en ramme på 2,7 milliarder euro, der skal investeres i hele Europa. Med henblik på de særlige aktioner til forøgelse af vandrende arbejdstageres deltagelse i beskæftigelsen, drejer det sig om 1,9 milliarder euro.

Der er også en kategori til forbedring af social inddragelse af mindre begunstigede, særlig fornyet beskæftigelse af mindre begunstigede. Vi ser allerede i dag, at der i medlemsstaterne under ét vil blive investeret næsten 8 milliarder euro i de kommende år i denne kategori for at tage fat på de problemer, De nævnte i Deres spørgsmål.

  Claude Moraes (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg er særlig glad for kommissærens svar på spørgsmålet om mindre begunstigede områder. Jeg vil specielt gerne spørge hende om den europæiske regionale udviklingsfonds betalinger til min egen valgkreds, London, og nogle af de mindre begunstigede områder dér. Jeg skrev for nylig til kommissæren om dette, og jeg vil gerne vide, om hun kan være så venlig at forklare, hvordan en beslutning om at ophæve udbetalingen til projekter i London måske kan omgøres, og forsikre mig, at hvis Kommissionens revisorer er tilfredse, så kan det ske snart. Jeg ønsker ikke at bringe hende i forlegenhed, hvis hun ikke kan huske brevet, men jeg skrev faktisk til hende for nylig og vil gerne have et svar enten nu eller i nærmeste fremtid.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne kort sige, hr. Moraes, at med hensyn til London håber vi at nå en løsning sammen med myndighederne meget snart. Jeg håber, at suspensionen snart vil blive ophævet, så snart alle de ændringer, vi forventer fra myndighederne, er foretaget. Jeg tager Deres bekymring for de mindre begunstigede områder i London til mig. For to år siden besøgte jeg et af de særlige programmer for mindre begunstigede og indvandrere i London. Jeg håber, at vi snart vil kunne afhjælpe Deres bekymring.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær! Et af de største problemer for de dårligt stillede grupper er manglen på ordentlige sanitære forhold. Hvad er efter Deres mening den sandsynlige effekt på de dårligt stillede områder af udviklingerne efter strategien for vandpolitik og rensningsanlæg?

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg kan ikke i dag sige Dem præcis, hvor meget der vil gå til rensning af vandet i mindre begunstigede områder, hr. Rübig, men en af prioriteterne under det første mål for den europæiske politik - regioners tilgængelighed - tager også fat på miljøspørgsmål. Blandt miljøspørgsmålene er der også spørgsmål om adgang til vand samt de mange forskellige vandproblemer. Hvis De er interesseret, er jeg sikker på, at jeg sandsynligvis om et par uger kan give Dem mere præcise oplysninger om, hvor stor en del af midlerne, der vil gå til den slags investeringer, men det står højt på vores prioriteringsliste. I øjeblikket kan jeg kun sige dette.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 52 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0182/07)

Om: Regionalpolitik for øområder

Udnævnelsen af 2007 som "Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle" influerer på EU's regionalpolitik. For at kunne opnå lige muligheder behøver øområder, bjergegne, højtbeliggende områder og tyndt befolkede områder såsom de græske øer mere fleksible kriterier, hvad angår betingelserne for at komme i betragtning for foranstaltninger, og visse områder, der står over for særlige problemer (f.eks. adgangsvanskeligheder, klimaforhold, beskæftigelse betinget af særlige økonomiske forhold) kræver særbehandling inden for rammerne af regionalpolitikken.

Hvordan vurderer Kommissionen Unionens hidtidige behandling af disse områder? Hvordan forklarer Kommissionen den omstændighed, at disse områder fortsat er ufordelagtigt stillede i sammenligning med de spektakulære fremskridt, der er gjort i andre fastlandsområder og tætbefolkede områder?

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Så vidt jeg forstår, fru Panayotopoulos-Cassiotou, drejer spørgsmålet sig om lige muligheder og øområder.

Som De ved, er det politikkens vigtigste formål at reducere de socio-økonomiske uligheder mellem regionerne, og det gør vi ved bevilling af de finansielle ressourcer, vi har til rådighed til regionerne på basis af deres relative velstand. Men vi ser også på, hvad slags investeringer, der er behov for. Vi støtter investeringer, der vil fremme vækst, hvad angår de mindre begunstigede områder, såsom øer, for at tage fat på det, der bekymrer dem. For perioden 2007-2013 har vi anerkendt den særlige situation, som visse områder befinder sig i - ikke kun øer, men også tyndt befolkede områder og bjergområder. Vi har foreslået særlige bestemmelser, herunder en højere medfinansieringsrate, men der er også ekstra bevillinger til mange af disse mindre begunstigede områder.

Vi har også medtaget et særligt kapitel i vores strategiske retningslinjer for at fokusere medlemsstaternes opmærksomhed på den territoriale dimension af samhørighedspolitikken, og heri har vi understreget og betonet betydningen af disse territoriale enheder, der lider under forskellige former for handicap. På dette stadium af forhandlingerne med medlemsstaterne sikrer vi også, at medlemsstaterne tager passende hensyn til de særlige begrænsninger, der findes i disse områder og på disse øer, særligt når det gælder at udarbejde de operationelle programmer og vedtage foranstaltninger for de næste 10 år.

Vi har allerede foretaget en foreløbig vurdering af de programmer, Kommissionen har fremlagt til forhandling, for at se, i hvilken udstrækning øerne kan drage fordel heraf i fremtiden. Indtil nu har Kommissionen øremærket 3,6 milliarder euro til øerne. Der er også en særlig bevilling til de mest fjerntliggende regioner, som også er øer, og den bliver på 3,8 milliarder euro. Vi er også sammen med de kolleger, der er ansvarlige for observationscentret for EU's fysiske og funktionelle udvikling, ESPON, i Luxembourg, enedes om at arbejde på bedre indikatorer for disse mindre begunstigede områder, for at vi kan få bedre opdaterede informationer om dem.

Også inden for andre sagsområder, særlig kommissær Kroes', der har ansvaret for statslig bistand, har vi bedt om særbehandling for de små øer med hensyn til støtte til igangsættelse af virksomheder. Man tilbyder disse øer en bonus på 5 %.

I den anden del af Deres spørgsmål hedder det, at disse områder stadig er mindre begunstigede i forhold til andre områder. Jeg må sige, at den måde, disse områder har klaret sig på indtil nu, ikke udelukkende har været negativ. Vi har en række studier, der klart viser, at mange af disse områder, i særdeleshed øer, snarere lider under deres størrelse og demografiske forhold end under deres særlige beliggenhed. Mange områder har oplevet væsentlige forbedringer. Madeira, De Kanariske øer og også områder i Grækenland, såsom Notio Aigaio, har faktisk forbedret deres relative stilling på udmærket måde.

Jeg ville give et langt svar, fordi mange mennesker kommer til os med de samme bekymringer om disse mindre begunstigede områder. De ligger os alle meget på sinde. Vi er virkelig optaget af situationen i disse regioner, og vi kan også se nogle resultater. Når det er sagt, ved jeg, at der stadig er lang vej at gå, og vi har brug for samarbejde fra Dem på dette område.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil takke kommissæren for hendes svar, men jeg vil gerne insistere på, at man for at sikre ensartet vækst i hele Europa især bør sørge for at udarbejde programmer, som skaber vækst for områder, der bliver ved at være ugunstigt stillede. Ud over Madeira, som De nævnte før, er der andre øer, som ikke har nogen skibsforbindelser til et centralt område. Indeholder Deres program særlige bestemmelser og bedre incitamenter, så disse regioner bliver udvalgt?

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Vi forhandler nu også de nationale såvel som de operationelle programmer med Grækenland, fru Panayotopoulos-Cassiotou. Hvad vi ser der er, at myndighederne nu også foreslår specielt at prioritere tilgængelighed, især for øer, så jeg håber, at man inden for det operationelle program, der beskæftiger sig med de græske øer, også vil prioritere hjælp til at gøre øerne mere tilgængelige. Vi er udmærket bekendt med problemerne med adgang til øerne. Det er vi opmærksomme på, og når der foreligger et forslag, vil vi reagere positivt også på dette for også at arbejde sammen med Dem om dette.

Jeg ved ikke, om De har nogen mere præcise anmodninger om oplysninger i forbindelse med et særligt område. Hvis det er tilfældet, vil vi med glæde senere tage imod oplysninger om de særlige problemer, De henviser til.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! De globale turistdestinationer kan ikke bruges som et pålideligt sammenligningsgrundlag. Vi taler om øgrupper i Europa, vi taler om øområder i Grækenland, der er afskåret fra fastlandet, afskåret fra Europas centrum. Tænk bare, hvor mange ekstra omkostninger der kommer på et produkt, når det skal transporteres fra en lille ø i Det Ægæiske Hav til det centrale europæiske marked. Regionalpolitikken og samhørighedspolitikken for øområderne er ikke nok. Der er brug for en separat territorial dagsorden for øområderne i Europa. Det er mit forslag.

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvis De kommer med et sådant forslag, tager jeg det til mig, men lad mig også sige, at en væsentlig del af de græske øer, så vidt jeg husker, stadig henhører under konvergensmålet. Med hensyn til om finansiering kan komme i betragtning, er alt muligt, så det skulle vi ikke have nogen problemer med.

Lad mig også sige, som jeg gjorde i begyndelsen, at vi med hensyn til øerne også har vedtaget højere medfinansieringsrater, så der er nogle yderligere faciliteter eller foranstaltninger, der også kan hjælpe øerne, men jeg er åben for drøftelser om øerne. Vi kan fortsætte debatten senere.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 53 af Glenis Willmott (H-0185/07)

Om: Udbredelse af viden om anvendelse af EU-støtte i regionerne

I Det Forenede Kongerige er der, hvilket sikkert også er tilfældet i andre europæiske lande, meget lidt viden om og anerkendelse af de forskellige måder, hvorpå EU-penge er blevet anvendt til at skabe vækst i mindre velstående regioner. EU-støttede projekter i regionerne er nogle af de mest synlige fordele af et EU-medlemskab, og derfor bør de europæiske borgere i højere grad gøres opmærksomme på den rolle, som EU spiller for at forbedre deres hverdag.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at sikre, at de regioner, der modtager støtte fra strukturfondene, også promoverer og oplyser om finansieringskilden? Har Kommissionen til hensigt at oprette en central database, der for hver enkelt region skulle indeholde informationer om EU-støtte og således gøre det muligt for borgerne at se præcist, hvor pengene investeres i deres region, og som således kan bringe EU tættere på folket?

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er et spørgsmål, som jeg finder meget vigtigt for fremtiden. Vi har også indført nogle ændringer af vores forordninger, af vores tilgang, for at få større synlighed. Denne politik er baseret på princippet om delt forvaltning, og inden for dette delte ansvar sammen med medlemsstaterne er det faktisk op til disse at sikre passende oplysning og offentlighed om bidrag fra strukturfondene.

Vi har også i forordningen for perioden 2007-13 indført et krav, der på en måde konsoliderer og styrker de krav, vi har i dag i vores forordning. Der står tydeligt, at der for hvert operationelt program skal være en leder, og for ethvert sådant program skal der være en kommunikationsplan. Vi har også indføjet minimumskrav til denne type operationel plan om kommunikation i forordningen. Forpligtelsen til at informere berører også slutmodtagerne, der må informere offentligheden ved at sætte et stort skilt op under gennemførelsen af store projekter, der også er forbundet med fysiske investeringer og køb af fysisk materiel. Der er også et krav om at have en permanent plade med oplysninger og forklaringer for offentligheden om europæisk deltagelse i projektet. Det gælder også uddannelsesprojekter, hvor deltagerne skal informeres om, at der er involveret EU-midler.

Vi har også indført et helt nyt element her gennem en forordning. Vi vil også have en publikation med en liste over modtagere såvel som de beløb, de modtager i offentlig støtte. Så der skal være nationale databaser, som skal være tilgængelige for offentligheden, og så vil Kommissionen også etablere en hjemmeside og her have links til disse databaser. Alt dette skal være på plads ved begyndelsen af næste år.

Der vil også være databaser oprettet af både Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling med informationer på programniveau - ikke på projektniveau, hvilket angår medlemsstaterne, men på programniveau. Det vil blive klassificeret efter land og region. Det vil også indeholde en beskrivelse af de operationelle programmer. Så der bliver helt sikkert adgang til informationer. Det er helt klart.

Vi påbegyndte erfaringsudvekslingen mellem alle de berørte kommunikationsfolk i november og december sidste år, men vi vil fortsætte og komme op på fuld fart ved udgangen af dette år. Så ved udgangen af dette år skal vi have det første store møde med kommunikationsfolkene fra alle de operationelle programmer bare for at dele bedste praksis og udveksle informationer om de kommunikationsaktiviteter, som vil have udviklet sig til den tid. Jeg håber, at vi gennem disse bestræbelser og nye forordninger vil være i stand til at gøre denne politik endnu mere synlig for borgerne. Vi håber også, at denne forøgede gennemskuelighed vil have en positiv indvirkning på kvaliteten af politikken og forvaltningen deraf.

  Glenis Willmott (PSE). - (EN) Hr. formand, fru kommissær! For at EU kan få stærkere bånd til sine borgere, er det ikke nok, at borgerne er opmærksomme på, at der strømmer EU-midler til deres region. EU's borgere har også behov for at være mere involverede i EU-finansieringsprocessen og den måde, EU's penge bliver anvendt på for at nå fælles politiske mål. Gennemskuelighed og ansvarlighed er essentielle krav, når det gælder at sikre, at EU's borgere er involverede i den politiske proces i Europa. Hvilke foranstaltninger er der indført for at sikre, at ikke kun medlemsstaterne, men også Kommissionen arbejder så gennemskueligt som muligt, når det gælder at distribuere penge fra EU via strukturfondene? Borgerne bør kunne forarbejde informationer om, hvem der får midler fra EU, hvor meget og til hvilke formål. Findes disse oplysninger?

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det er netop, hvad jeg prøvede at sige, hr. Willmott. Vi har nu disse nye initiativer om gennemskuelighed, så der bliver nationale hjemmesider, hvor medlemsstaterne og regionerne skal fremlægge og offentliggøre oplysninger om de endelige modtagere og de beløb, der er bevilget til dem. Kommissionen - alle de generaldirektorater, der er ansvarlige for strukturfondene - skal oprette et direkte link fra vores hjemmeside til de nationale hjemmesider med disse oplysninger. Vi vil også selv fremskaffe informationer om de operationelle programmer, som vil blive lagt på nettet. Der vil foregå flere aktiviteter gennem disse informationsmedarbejdere på stedet i regionerne i medlemsstaterne.

Jeg håber, at vi på denne måde kan nå ud til flere borgere med oplysningerne, men også at vi kan forøge gennemskueligheden og kvaliteten af programmet og projekterne.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 54 af Lambert van Nistelrooij (H-0195/07)

Om: De Nederlandske Antillers status og strukturfondene

I artikel 299 i traktaten om Den Europæiske Union henvises der til regionerne i den yderste periferi i EU. Øerne Sint Maarten og Curaçao, som i øjeblikket udgør en del af De Nederlandske Antiller, har i 2005 tilkendegivet, at de pr. 1. juli 2007 vil få særstatus i Kongeriget Nederlandene i lighed med Aruba. De andre tre øer, Saba, Sint-Eustachius og Bonaire, vil få en status i lighed med en nederlandsk kommune og vil få valgret til Europa-Parlamentet.

Det ser nu ud til, at nogle af disse øers myndigheder undersøger muligheden for at få status som en region i den yderste periferi. Herved bliver de pågældende øer en fuldgyldig del af EU.

Har Kommissionen kendskab til, hvilke af øerne i De Nederlandske Antiller der opfylder betingelserne for at få status som en region i den yderste periferi? Hvilke følger har dette efter Kommissionens opfattelse i så fald for tildelingen af midler fra EU's strukturfonde?

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Mine tjenestemænd og jeg har samarbejdet med den nederlandske regering i adskillige måneder om denne sag, i særdeleshed med udenrigsministeren. Så vidt jeg ved, er der en procedure, som jeg er sikker på, hr. van Nistelrooij kender, men så vidt vi ved i dag, er der stadig en intern drøftelse i den nederlandske regering, og der er endnu ikke blevet stillet forslag over for Rådet om at ændre traktaten, for denne proces vil kræve en traktatændring, og først på dette stadium vil Kommissionen blive anmodet om at fremsætte sin udtalelse.

Men i mellemtiden, inden Rådet har spurgt os, og inden hele processen er gået i gang, har vi arbejdet sammen med det nederlandske udenrigsministerium og givet dem informationer om, hvad dette ville betyde, hvilke plusser og minusser der skal tages hensyn til, hvad følgerne vil blive for disse territorier, hvis de bliver nye regioner i den yderste periferi, og jeg håber, at de oplysninger, som Kommissionen har givet indtil nu, kan hjælpe den nederlandske regering med at træffe en beslutning.

Ikke desto mindre kan hele processen først foregå, når Rådet får ansøgningen fra den nederlandske regering, og, som jeg har sagt, først da kan Kommissionen formelt foretage en vurdering af følgerne.

Hvad jeg kan sige i dag, er, at de tre øer, vi taler om, har en meget lille befolkning - kun 30.000. Så med hensyn til at forøge de udfordringer, fondene står over for, er det ikke meget. Men vi ved alle, at budgetrammen er blevet fastlagt for årene op til 2013, så alle yderligere midler skal forhandles og besluttes af i særdeleshed Rådet. Det vil højst sandsynligt være en del af hele processen med budgetændringer, men vi er i øjeblikket stadig langt fra dette stadium.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, fru Hübner! Det drejer sig naturligvis om et ønske fra De Nederlandske Antiller selv. Det kunne måske føre til en tilpasning af traktaten. Det kunne også give disse øer muligheder, hvad angår beskæftigelse, uddannelse osv.

Mit spørgsmål til Dem er, om De sammen med de nederlandske myndigheder vil undersøge sagen yderligere. Der er evalueringsoplysninger til rådighed, f.eks. om Guadeloupe, Martinique og lignende områder. Vil De samarbejde om dette, således at der til sin tid kan træffes en optimal beslutning?

  Danuta Hübner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg sagde, hr. van Nistelrooij, fik vi en henvendelse fra regeringerne, så vi gav alle de oplysninger, der var brug for. Vi kan gøre det samme for øerne, hvis vi bliver bedt om det af nogen, der behøver disse oplysninger. Det kan vi bestemt gøre, men hvis øerne skulle ændre status, og traktatændringen skulle finde sted, ville EU's lovgivning gælde og ville blive gennemført i disse territorier, herunder alle de forordninger, der har at gøre med den europæiske regionalpolitik. I mellemtiden kan vi, som jeg har sagt, give alle de oplysninger, der er brug for.

  Formanden. - De spørgsmål, som på grund af manglende tid ikke er besvaret, bliver besvaret skriftligt (se bilag).

Spørgetiden til Kommissionen er afsluttet.