Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Kartika Tamara Liotard for Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer (2006/2210(INI)) (A6-0054/2007).
Kartika Tamara Liotard (GUE/NGL), ordfører. - (NL) Hr. formand, mine damer og herrer, som stadig er til stede på dette sene tidspunkt! Jeg tror, det er på et sådant tidspunkt, at den kvalitative del af Parlamentet skiller sig ud fra den kvantitative del. Det er sådan, vi skal se på det.
Det har taget Kommissionen fem år at udarbejde en strategi for bæredygtig anvendelse af naturressourcer. Det er lang tid. Det er derfor særdeles skuffende, at Kommissionen har stillet et så lidet ambitiøst forslag. Kommissionen har ganske vist klart identificeret problemet, nemlig at vi, hvis vi fortsætter på den nuværende måde, uigenkaldeligt i nær fremtid konfronteres med udpining af vores ressourcer og dermed med en alvorlig trussel mod vores økonomi og vores livskvalitet.
Kommissionen undlader imidlertid dernæst at fremlægge konkrete handlingspunkter. Den opfordrer til mere forskning og flere oplysninger. Det er udmærket, men det kan vi ikke vente på i årevis. Ligesom klimaændring er problemet med naturressourcerne i øjeblikket akut, og vi er nødt til at træffe konkrete foranstaltninger nu. Når man læser forslaget, ser det imidlertid ikke ud, som om Kommissionen har en fornemmelse af, at det haster. Det tilskynder heller ikke rigtigt borgerne til at tænke over denne problematik, selv om det jo i sidste instans er dem, der skal gøre det.
Kernen i problemet er simpel. Vores økologiske fodaftryk, dvs. vores forbrugs indvirkning på miljøet, er meget større, end hvad jorden kan klare. Jeg vil give et tydeligt eksempel. Hvis denne barnesko er det økologiske fodaftryk, som vi burde have for at få en god balance i vores naturressourcer, er denne store herresko det forbrug, som vi i øjeblikket har. De kan se, at denne virkelig er alt for stor. Dette er altså et illustrerende eksempel på, hvad vi i øjeblikket gør.
Jeg vil være helt ærlig, hr. kommissær. I første instans var Parlamentets Miljøudvalg tilbøjeligt til at sende hele dokumentet tilbage til Dem og lade Kommissionen gøre hjemmearbejdet om igen. Dette forekom mig imidlertid ikke at være særlig konstruktivt, og desuden har vi ikke tid til at vente fem år endnu på handling. Jeg besluttede derfor at bestræbe mig på at stille et ordentligt forslag, og jeg har opfordret alle mine kolleger til at hjælpe mig med det. Jeg kan sige Dem, at de har haft nogle forbløffende brainstorminger. Sammen har vi kunnet fremlægge en lang række idéer til forbedring af Kommissionens dokument, og det tog os ikke mere end tre til fire måneder. Jeg takker mine kolleger, for de har virkelig gjort et stort stykke arbejde. På grund af alle disse gode ændringsforslag er betænkningens layout imidlertid ikke særlig pænt, men jeg håber, at signalet er tydeligt. Parlamentet ønsker konkrete foranstaltninger og ikke udsættelse.
Jeg vil nævne en række forslag. Mit første forslag vedrører landbruget. Landbrug er ikke optaget i temastrategien, hvilket efter min mening er temmelig bizart, når man tager i betragtning, at landbrugssektoren er en af de største brugere og forbrugere af naturressourcer. Her går denne sektor derfor glip af en stor chance. Jeg har forstået, at årsagen hertil er, at Generaldirektoratet for Landbrug og Generaldirektoratet for Miljø ikke kunne opnå enighed herom. Det er imidlertid uacceptabelt, at indbyrdes småskænderi mellem europæiske tjenestemænd fører til, at strategien ikke får bred opbakning.
Jeg foreslår endvidere, at europæiske landbrugssubsidier kobles direkte til bæredygtighed. F.eks. skal der ikke længere gives subsidier til majs, hvis der i stor målestok finder kunstig vanding sted og altså vandspild, men der skal derimod gives subsidier til en landbrugsbedrift, som gør en indsats for at anvende alternative energikilder såsom vindenergi. Foruden landbrug er der også andre sektorer, der med urette ikke er involverede i strategien, f.eks. transport, fiskeri og byggeri. Også på disse områder skal vi gribe ind. Kort sagt, det skal være en strategi for alle politiske områder.
Strategiens struktur begynder i høj grad hos forbrugerne og producenterne. Endvidere har vi stillet forslag om livscyklusvurderinger, en prioriteringsliste over truede naturressourcer, skattemæssige incitamenter, information, inddragelse af ngo'er og eksperter, anvendelse af alternativ genanvendelse og genbrug. Kort sagt, det er faktisk for meget til at nævne her.
Jeg foreslår, at EU generelt skal stræbe efter en halvering af brugen af ressourcer hen imod 2030. Dette er ikke science fiction, men virkelig nødvendigt. Selvfølgelig skal europæisk politik ikke forhindre medlemsstaterne i at præstere endnu bedre. Ved at lade den bedst præsterende medlemsstat virke som et godt eksempel for en anden medlemsstat, kan dette fremmes yderligere.
Under kommissær Dimas' seneste besøg i Miljøudvalget glædede det mig at høre ham tale om betydningen af naturressourcer. Jeg sendte ham også et brev, hvori jeg anmoder om hans medvirken. Jeg har derfor forhåbninger om, at denne kommissær går ind for en mere ambitiøs politik, end det fremgår af det nuværende kommissionsdokument. Hvis det er rigtigt, kan en kritisk betænkning fra Parlamentet kun være velkommen for ham.
Formanden. - Jeg kan forsikre fru Liotard for, at Parlamentet lyttede så opmærksomt til hende, som det er i stand til på dette tidspunkt.
Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EL) Hr. formand, mine damer og herrer! Først og fremmest vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for den opmærksomhed, det har udvist for denne strategi. Jeg vil takke fru Liotard og skyggeordførerne, som har stået for udarbejdelsen af den betænkning, vi behandler i dag. Den indeholder mange konstruktive og nyttige punkter, som giver os anledning til overvejelser om mulige fremtidige foranstaltninger, som vi kan bygge videre på.
Udnyttelsen af naturressourcer er af kolossal betydning både for miljøet og for vores økonomiske vækst. Udviklingen er temmelig foruroligende, og konsekvenserne er mærkbare med et vedvarende tab af biodiversitet, emissioner af drivhusgasser, forringelser af vand-, luft- og jordkvaliteten, men også væsentlige økonomiske omkostninger.
Der er ingen tvivl om, at den måde, vi udnytter naturressourcerne på, er en trussel mod de økosystemer, som er grundlaget for vores livskvalitet og velfærd. Derfor er vi nødt til at tilpasse vores økonomiske aktiviteter til, hvad kloden kan bære.
Dette er formålet med strategien for naturressourcer, som er resultatet af en intens, men særdeles givtig dialog - ofte præget af uoverensstemmelser - som har varet over fem år. Strategien indeholder dels en model for miljøpolitikken, der fokuserer på naturressourcerne, dels en mere langsigtet ramme for reduktion af miljøkonsekvenserne af udnyttelsen af naturressourcerne i en økonomi under udvikling. Den tager ligeledes sigte på at gøre udnyttelsen af naturressourcer mere effektiv.
Det er meget ambitiøse mål, men de er realistiske. Det er allerede lykkedes Europa at stabilisere udnyttelsen af naturressourcerne inden for visse økonomiske sektorer. Vi er imidlertid sakket bagud i forhold til andre lande som f.eks. Japan, hvis udnyttelse af naturressourcerne er langt mere effektiv end Europas. Strategien fremmer produkter, teknologier og forbrugsmodeller, der er mere effektive i udnyttelsen af naturressourcer og mindre forurenende.
Der er allerede iværksat nye initiativer til gennemførelse af strategien. Jeg vil tillade mig at nævne tre eksempler: For det første er Kommissionen ved at opbygge et datacenter, hvor der kan indhentes oplysninger til brug ved politikudformningen, og dette vil være med til at give en større indsigt i anvendelsen af ressourcerne og konsekvenserne af forskellige økonomiske aktiviteter.
For det andet vil Kommissionen måle de fremskridt, der sker med hensyn til at forbedre miljøbeskyttelsen og bevare naturressourcerne, og til dette formål søge at udvikle en ny generation af indikatorer. Der er allerede indført mange kvantitative indikatorer, der vedrører udnyttelsen af naturressourcer, f.eks. inden for energi og klimaændringer. Fastsættelse af strenge kvalitative mål for atmosfærisk luft og vand og mål for recirkulering af affald bidrager til at nå målene for strategien vedrørende naturressourcer. Ved hjælp af denne strategi bliver vi i stand til at udarbejde det overordnede kvantitative mål for bevarelse af naturressourcer i vores økonomi.
For det tredje skal udnyttelsen af naturressourcer baseret på den samlede livscyklus indgå i alle vores politikker. Vi er nødt til at tage højde for miljøvirkningerne af naturressourcerne fra vugge til grav, så virkningerne ikke blot flyttes fra den ene fase af livscyklussen til en anden eller til andre lande. Når vi f.eks. importerer forarbejdet metal til Europa, må vi ikke ignorere udvindingens miljøvirkninger i tredjelande. De naturressourcer, vi udnytter i Europa, kommer faktisk i stigende grad fra ulande. Biobrændsel er et andet meget typisk eksempel.
Der er således tale om en global udfordring, og vi er nødt til at tage et ansvar. I samarbejde med FN's miljøprogram nedsætter vi et internationalt panel for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer, som vil begynde at vurdere konsekvenserne for kloden af udnyttelsen af naturressourcer og foreslå foranstaltninger. Det nye internationale panels arbejdsprogram omfatter allerede emner som miljøkrav til produktion af biobrændsel og gennemførelse af foranstaltninger på globalt plan til fremme af genbrugssamfundet. Hvis dette panel kan opnå de samme resultater, som der er opnået i det internationale panel for klimaændringer, vil vi i vidt omgang nå vores mål.
Fundamentet er allerede lagt. På grundlag af Deres grundige behandling og de forslag, De har stillet, forpligter Kommissionen sig til at sikre en vellykket gennemførelse af strategien for naturressourcerne. På længere sigt leder denne strategi frem til en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og kan danne sammenligningsgrundlag for andre politikker. Dette er blot den første etape i en længere proces. Lad os samarbejde nu med konkrete aktiviteter, så gennemførelsen bliver en del af udviklingen af vores politikker inden for alle områder af økonomien.
Avril Doyle, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Kommissæren siger, at disse mål er ambitiøse. Det mener jeg ikke, hr. kommissær! Kommissionens betænkning blev udsat for en masse kritik, da Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed første gang drøftede den i oktober, da dette dokument er alvorligt begrænset i sine ambitioner efter at have været undervejs i fem år. I bedste fald kan det beskrives som et fornuftigt basisdokument, ud fra hvilket man kan starte drøftelsen, men det mangler konkrete mål og, som jeg har sagt, enhver form for ambition. Det kan sandsynligvis tilskrives de territoriale stridigheder mellem Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Generaldirektoratet for Miljø - gæt, hvem der vandt! Strategien for Generaldirektoratet for Miljø er stort set blevet begrænset til informationsindsamling og tager slet ikke hånd om visse centrale problematiske sektorer såsom - ikke overraskende - landbrug, skovbrug, transport og mange andre.
Skønt visse nye initiativer nævnes, såsom datacentret for naturressourcer, et højt placeret forum og et internationalt panel, er den foreslåede tidshorisont på 25 år helt uacceptabel. I modsætning hertil har ordføreren, fru Liotard, arbejdet hårdt for at få noget substans ind i forslaget. Hun påpeger korrekt, at Kommissionens meddelelse ikke svarer til de krav, der er fastlagt i den sjette miljøhandlingsplan med hensyn til konkrete mål og tidsplaner. Betænkningen opfordrer Kommissionen til at erstatte denne manglende strategi med ambitiøse forslag, herunder klare mål og bindende tidsfrister.
Jeg glæder mig over den vægt, der bliver lagt på en integreret politisk tilgang og den eksterne virkning af EU's politik om bæredygtige ressourcer. Det eneste problem er, at ordføreren kan have gjort sit arbejde for godt. Der er så bred en konsensus om hendes betænkning i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, at praktisk taget alle ændringsforslag, der blev stillet, blev vedtaget, hvilket gjorde betænkningen noget lang og bevirkede, at den stedvis gentog sig selv. Efter min opfattelse svækker dette budskabet. Af denne grund har jeg på afstemningslisten for min gruppe angivet en nejstemme ved visse punkter, som gentager punkter, der er nævnt andre steder i betænkningen.
Gyula Hegyi, for PSE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Vi har arvet naturressourcer fra naturen eller Skaberen, men vi er ansvarlige for dem med henblik på de kommende generationer. Vi hører i stigende grad forskellige oplysninger om truslen mod balancen i naturen. To tredjedele af de økosystemer, menneskene er afhængige af, bliver svækket. Europas behov for naturressourcer er steget med næsten 70 % siden begyndelsen af 1960'erne. Denne farlige tendens må standses.
Vi ønsker økonomisk vækst, for mange mennesker lider stadig nød, men uden at forøge brugen af naturressourcer og med mindre indvirkning på miljøet. Denne løsrivelse af den økonomiske vækst fra den stigende brug af naturressourcer er det vigtigste budskab i denne betænkning. Den strategi, som Kommissionen foreslår, er temmelig svag og har ingen frister eller mål. Det er derfor, jeg har stillet ca. 25 ændringsforslag for PSE-Gruppen. Jeg er glad for, at de alle med undtagelse af ét er blevet godkendt af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
Mine medparlamentsmedlemmer og jeg har foreslået konkrete mål for at forbedre vores forpligtelser for fremtiden. Jeg foreslår specifikke mål omkring fødevarer, boliger og transportsektoren. I en markedsøkonomi er beskatning det rette redskab til at regulere anvendelsen af ressourcer. Det er derfor, det er så vigtigt at etablere et europæisk økobeskatningssystem. Denne betænkning bør efterfølges af særlige forordninger og direktiver, der skal standse det selvdestruktive overforbrug af naturressourcer.
Mojca Drčar Murko, for ALDE-Gruppen. - (SL) Hr. formand! Større effektivitet ved brugen af energi og råstoffer er målet for den temastrategi, vi diskuterer her. Denne strategi er formentlig den vigtigste strategi inden for den sjette miljøhandlingsplan. Hovedformålet er at forebygge den unødvendig frådsen med vedvarende og ikkevedvarende kilder, som truer den økologiske balance.
Produkters livscyklus er en filosofi, der indtager en særlig plads blandt foranstaltningerne til begrænsning af et overdrevet forbrug. Der er mulighed for en betydelig forøgelse af mængden af produkter, der kanaliseres tilbage til økonomien ved afslutningen af deres livscyklus, og at genbruge dem. I denne henseende hænger strategien tæt sammen med revisionen af EU-lovgivningen om affaldsforvaltning.
De ambitiøse mål, som vi ønsker inden for denne temastrategi, er ikke urealistiske. Prioriteringerne inden for den politiske debat om en økonomisk anvendelse af naturressourcer har rent faktisk allerede gjort borgerne mere villige til at deltage i et nyttigt genbrug af affaldet. Vores byer er f.eks. potentielle råstofminer. På samme måde som vi udvinder malm fra minerne, kan vi bruge avancerede affaldsindsamlings- og sorteringsmetoder til at udvinde jern, zink, kobber og plastik, og ved denne proces vil vi bruge tre gange mindre energi, end vi ville bruge til at producere dem med nye råmaterialer. Denne minedrift i byerne er en lovende mulighed for at gøre den moderne by til et givtigt forråd af genbrugsmaterialer. Og det er ikke den eneste metode, der fører til en betydelig forbedring af effektiviteten ved brugen af naturressourcer.
Wiesław Stefan Kuc, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Der er næsten et halvt århundrede siden, den første betænkning blev forelagt i Rom. Siden da er mængden af naturressourcer faldet, men vi har gjort store teknologiske fremskridt og lært at udnytte råmaterialer og energi mere effektivt og udnytte ressourcer, som vi ikke ville have drømt om for 50 år siden. Har vi gjort alt det, vores viden, teknologi og erfaring sætter os i stand til? Bestemt ikke. Det viser denne betænkning også klart.
Jeg går fuldt og helt ind for betænkningen, men jeg kan også se, at EU gør en hel del, langt mere end andre lande, for at beskytte jorden, luften og vandet. Den gør meget for at genbruge og genanvende sine råstoffer. Men vi er nødt til at intensivere vores bestræbelser i retning af en bedre udnyttelse af industriaffald, hvilket ikke kun vil mindske miljøforureningen, men også gøre vores udnyttelse af naturressourcerne mere effektiv.
Satu Hassi, for Verts/ALE-Gruppen. - (FI) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke ordføreren, Kartika Liotard, for hendes fremragende arbejde. I vore dage lever menneskeheden af et økologisk kreditkort, hvor der er overtræk på miljøkontoen. Menneskeheden som sådan bruger 25 % mere end det bæredygtige niveau af naturressourcer, hvilket betyder, at vi bruger vores børns kapital. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur oversteg forbruget af naturressourcer i Europa Europas egen biokapacitet helt tilbage i 1960'erne. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil vi i 2050 bruge det dobbelte af vores bæredygtige naturressourcer. Behovet for at reducere emissionerne til klimaet er kun en del af den mere overordnede udfordring med at bruge naturressourcerne mere økonomisk og klogt.
Hvis vores brug af naturressourcer skal bringes ned på et bæredygtigt niveau, hvor vi samtidig giver udviklingslandene mulighed for at slippe ud af fattigdommen, skal de rige lande som os selv over en periode på 50 år forøge forholdet mellem den opnåede fremgang og forbruget af naturressourcer med 10. Dette lyder som science fiction, men tager man det gradvis, kræver det kun en forbedring på 5 % om året. Vi har kunnet gøre noget tilsvarende med hensyn til at forbedre arbejdskraftens produktivitet, så hvorfor ikke forbedre produktiviteten af naturressourcerne? Dette århundrede skal være det århundrede, hvor vi forbedrer naturressourcernes produktivitet, forholdet mellem den opnåede fremgang og anvendelsen af naturressourcerne.
Som alle allerede har sagt, er den strategi, som Kommissionen har fremlagt, alt for løs, fordi den mangler konkrete mål og frister, selv om disse kræves i henhold til det sjette miljøhandlingsprogram. Videngrundlaget til at udarbejde dem findes. Vi har brug for klare mål og tidsfrister inden næste år, herunder sektordækkende handlingsprogrammer.
Den billigste måde at forbedre produktiviteten af anvendelsen af naturressourcerne på er at ophæve støtteordninger, der skader miljøet. Det skal ske straks. Kartika Liotards konklusion om, at vi har brug for mere kvalitet og mindre mængder kan også være et motto for vores brug af naturressourcer.
Irena Belohorská (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg vil gerne takke med at takke ordføreren for hendes fremragende arbejde og for hendes stillingtagen i dette spørgsmål. Jeg kan fuldt ud støtte alle punkterne i hendes betænkning om en temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Det forhold, at Kommissionen har arbejdet på dette dokument i fem år, er bevis på problemets alvor.
Kommissionens dokument indeholder ikke nogen specifikke tidsplaner og heller nogen beskrivelse af de metoder, der skal anvendes. Vi må erkende, at vi har en verdensomspændende vandkrise, navnlig med hensyn til drikkevand, samt med global opvarmning og truslen mod biodiversiteten, hvor Europas økologiske fodspor er dobbelt så stort som vores biologiske kapacitet, og hvert år dør mennesker af sygdomme, der skyldes et forurenet miljø. Dette kræver en mere proaktiv og radikal fremgangsmåde.
Jeg er enig i forslaget til en fuldstændig reform af tilskudssystemet. Tilskudsaktiviteter, som har negative følger for miljøet, må indskrænkes og standses, navnlig inden for landbruget. Hvis Kommissionen hævder, at man ikke har tilstrækkeligt gode indikatorer til indføre specifikke tidsplaner, nævner ordføreren adskillige i sin betænkning, f.eks. bruttonationalproduktet, indenlandsk forbrug af materialer osv.
Hvis vi ønsker at reducere vores afhængighed af naturressourcer, er jeg enig i, at inden 2012 skal 12 % af energien i EU stamme fra vedvarende kilder, og inden 2008 skal der gennemføres en specifik politik og specifikke foranstaltninger for de 20 vigtigste materialer, der har de største virkninger.
Riitta Myller (PSE). - (FI) Hr. formand! Kommissær Dimas eksempel var udmærket, for når produktionen af bioenergi sættes i vejret, skal det ske på et bæredygtigt grundlag og navnlig på globalt plan, selv om problemet med denne strategi f.eks. er, at landbruget og skovbruget ikke er omfattet af den.
Dette er en af de sidste temastrategier, der udgør en del af det sjette miljøhandlingsprogram. Det er allerede blevet anført her, at der er opstillet kvantitative og kvalitative mål inden for det sjette miljøhandlingsprogram for EU's miljøpolitik, og at de ikke er nævnt i Kommissionens forslag. Desuden har det inden for denne strategi for naturressourcer ikke været muligt at opfylde målsætningen om at sikre, at brugen af naturressourcer og deres virkninger ikke må overstige miljøets bæreevne.
Det sjette miljøhandlingsprogram skulle have været revideret for et år siden, og det er af vital betydning, at vi foretager en revision af et så analytisk program som dette, nu hvor vi er nået så langt i diskussionen om temastrategier. Derfor vil jeg gerne spørge kommissær Dimas, hvornår Kommissionen vil revidere det sjette miljøhandlingsprogram.
Evangelia Tzampazi (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne takke fru Liotard for hendes omfattende og gennemførte betænkning. De klimaændringer og den energikrise, som EU befinder sig midt i, gør det tvingende nødvendigt at handle på fællesskabsplan og udarbejde en velstruktureret strategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, som i hvert fald er i overensstemmelse med de krav, som er fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram.
Jeg vil gerne understrege, at der er behov for en strategi, som tager sigte på en mere effektiv udnyttelse af naturressourcerne og en bedre forvaltning af disse og bedre forvaltning af affald med det formål at indføre mere bæredygtige produktionsmetoder og forbrugsstandarder, og som på den ene side adskiller udnyttelse af ressourcer og produktion af affald fra den økonomiske udviklingstakt og på den anden side sikrer, at udnyttelsen ikke belaster miljøet mere, end det kan bære. Jeg tror, kommissæren har ret i, at fundamentet allerede er lagt.
Formanden. - Før jeg giver ordet til hr. Dimas, vil jeg gerne sige til fru Liotard, at jeg har undersøgt forretningsordenen, og at det ikke er nødvendigt, at hun vedlægger de to sko, som hun f.eks. har brugt under protokollens udarbejdelse. Dem må hun gerne beholde.
Stavros Dimas, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Det var faktisk skoaftryk, ikke fodaftryk!
Hr. formand, mine damer og herrer! For det første, lad mig takke Dem for Deres konstruktive bemærkninger i betænkningen og i debatten i aften. Vi er alle enige om, at det nuværende forbrug af naturressourcer ikke er bæredygtigt. Faktisk er en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne en fælles udfordring for os alle som politikere, som virksomheder og som borgere både i Europa og globalt.
Parlamentet har en afgørende rolle i at lede dette projekt og mobilisere den nødvendige offentlige støtte. I dag, mere end et år efter vedtagelsen af meddelelsen, har vi allerede gjort nogle fremskridt. Medlemsstaterne har tilsluttet sig strategien, og den bliver et globalt benchmark, der f.eks. fremmes af OECD.
Vi er ved at udvikle og komme videre med gennemførelsen på en åben, gennemskuelig og engageret måde. Deres betænkning og dagens drøftelser vil nu blive taget med i betragtning ved fremtidige aktioner.
Anvendelsen af en politik for naturressourcer er nært forbundet med den måde, hvorpå vi producerer og forbruger vores varer. Den kommende handlingsplan om bæredygtigt forbrug og produktion vil fokusere på økodesign af produkter, på at gøre indkøb grønnere og på foranstaltninger, der kan hjælpe forbrugerne med at træffe bedre valg.
Aktionerne vil begynde med fødevarer, boligsektoren og transport, de sektorer, der har den stærkeste indvirkning på miljøet. Der vil også blive gjort noget ved Deres andre prioriteter. Vi vil fremme en tilgang, der er baseret på bedste praksis, innovative og miljøeffektive løsninger og anvendelsen af økonomiske instrumenter. For bare en måned siden offentliggjorde Kommissionen en grønbog om anvendelsen af markedsbaserede instrumenter i energi- og miljøpolitikken, og jeg har lovet at se ud over bruttonationalproduktet, når vi vurderer de økonomiske, sociale og miljømæssige fremskridt i vores samfund.
Endelig forstår jeg fuldt ud de af Dem, som ønsker at se mere handling og hurtigere, og jeg takker Parlamentet for dets proaktive rolle her.
Jeg har også megen sympati for opfordringer til at få mere præcise mål. Som jeg tidligere har understreget, har vi allerede fået indført en række ambitiøse mål for anvendelsen af ressourcer, f.eks. det generelle mål for strategien om at fjerne de negative miljømæssige virkninger fra væksten på europæisk og globalt plan. Det må vist siges at være et meget ambitiøst mål, og det har fået formel tilslutning af Kommissionen og Rådet.
Vi vil vurdere nødvendigheden af at fastsætte et generelt mål for ressourceeffektivitet inden for rammerne af den revision af ressourcestrategien, der efter planen skal finde sted i 2010. Ressourcestrategien er et stort fremskridt, som tager fat på den miljømæssige virkning inden for rammerne af produkternes samlede levetid.
Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.
Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.30.
Skriftlig erklæring (artikel 142)
András Gyürk (PPE-DE), skriftlig. - (HU) Trods de stadig flere beviser på, at naturlige energikilder er blevet udnyttet irrationelt og overdrevet, og at hverdagen er blevet en del af bekymringerne over det naturlige miljøs bæredygtighed, savner menneskeheden, og navnlig de politiske ledere, i dag en klar fornemmelse af, hvordan problemet skal løses.
Det politiske begreb bæredygtig udvikling er for generelt til at kunne føre til konkrete resultater, og hvad mere er, forsøger man samtidig at beskytte det naturlige miljø og løse det komplekse problem med retfærdighed mellem generationer og nationer. Metoder til at måle miljøet (f.eks. livscyklusanalyser) og indikatorer (f.eks. økologiske fodspor) er belastet af metodologiske problemer og ofte er modstridende.
Uden at ville sætte spørgsmålstegn ved det nyttige i at udforme en ensartet, kompleks og klar videnbase om naturlige energikilder og et sæt indikatorer til måling af udnyttelsen af energikilder er det vigtigt at understrege, at selv i mangel på sådanne kan mange foranstaltninger tages i anvendelse.
Det er uheldigt, at hverken Kommissionens forslag og den ledsagende betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed indeholder noget som helst om den vigtige rolle, som markedet og markedsorienterede bestemmelser kan spille for en effektiv udnyttelse af naturlige energikilder. Det ville være en fejl at glemme, at forordningen om CO2-emissioner - trods regeringens uundgåelige overtildeling i den første tildelingsperiode - fungerede tilfredsstillende. Det ville være en fejl ikke at anerkende, at talrige løsninger, der beskytter de naturlige energikilder (f.eks. den bredere fordeling af vedvarende energikilder), begrænses netop på grund af manglen på et ensartet og ubegrænset konkurrencebetonet marked i Europa.