Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelser fra Rådet og Kommissionen om transatlantiske forbindelser.
Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! "Sammen kan EU og USA udrette overordentlig meget til gavn for verden." Dette citat har jeg hentet fra den europæiske sikkerhedsstrategi.
At styrke det transatlantiske fællesskab yderligere og udvide vores forbindelser til USA - det er et centralt element i vores formandskab. Det gælder såvel for politik og økonomi som for energiforsyningssikkerhed og klimabeskyttelse. Det skal også være budskabet fra topmødet mellem EU og USA, som finder sted den 30. april i Washington.
Det er godt, at vi i dag - få dage før topmødet - udveksler synspunkter og sender dette vigtige signal fra Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet spiller en aktiv rolle i de transatlantiske relationer. Jeg vil her blot nævne Transatlantic Legislators Dialogue, som er en vigtig del i netværket af bilaterale forbindelser, som knytter de to sider af Atlanterhavet sammen på mange forskellige niveauer. Jeg vil gerne takke Dem, hr. formand, og hele Parlamentet for dette engagement.
For EU er USA fortsat en partner, som vi plejer meget tætte og mangfoldige forbindelser med. Det transatlantiske forhold står på et solidt grundlag, et grundlag, som består af fælles historiske erfaringer, meget ens interesser og især i fælles værdier - frihed, demokrati, retsstat og tolerance. Erfaringerne har vist, at dette grundlag - som lejlighedsvis bliver sat på en hård prøve - kan holde til en hel del. Så meget desto vigtigere er det, at de transatlantiske forbindelser løbende bliver fornyet og indrettet på fremtidens behov. Konkret fælles handling er efter min opfattelse den mest bæredygtige måde at underbygge betydningen af det transatlantiske partnerskab på, også for fremtiden.
Det transatlantiske partnerskab er ikke begrænset til bilaterale spørgsmål, men har også en stærk global dimension. Der findes næppe den krise - fra Afghanistan over Iran til Kosovo - hvor de transatlantiske partnere ikke forsøger at finde løsningsmodeller i fællesskab. Mens vi langt hen ad vejen er enige om analysen af de centrale risici og udfordringer og om de grundlæggende mål for vores politik, har der været og er der fortsat forskellige opfattelser i EU og USA med hensyn til prioriteringen, instrumenterne og metoderne. Det vil der også være fremover, og det ville være urealistisk at forvente, at vi altid skulle være helt enige.
Vi undgår ikke de vanskelige spørgsmål, men fører en intensiv dialog med USA netop om disse spørgsmål. I denne forbindelse vil vi ikke give køb på vores holdning om, at foranstaltninger til bekæmpelse af terror skal være fuldt ud i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser, herunder menneskerettighederne, flygtningeretten og den humanitære folkeret og skal træffes på grundlag af vores fælles værdier. Europa-Parlament har ved flere lejligheder udtalt sig meget klart om disse spørgsmål, og vi vil også blive ved med at tage det op i dialogen med vores amerikanske partnere.
Det afgørende er, at vi ikke lader os splitte i disse spørgsmål, for et tæt partnerskab mellem EU og USA er nødvendigt for begge parter. Det skal også være budskabet fra det forestående topmøde mellem EU og USA, som finder sted den 30. april i Washington.
Ud over samarbejdet om politiske og sikkerhedspolitiske spørgsmål vil styrkelsen af den transatlantiske økonomi og intensiveringen af samarbejdet om klimabeskyttelse og energipolitik være centrale spørgsmål.
I forbindelse med dette topmøde vil vi underskrive luftfartsaftalen mellem EU og USA, som er endnu et vigtigt skridt til at liberalisere de transatlantiske markeder. Det vil være til gavn for borgerne og virksomhederne.
I denne forbindelse mener jeg også, at vores borgeres mobilitet er en vigtig faktor. Som De ved, skal borgerne i 12 EU-stater stadig have visum, også til korte ophold i USA. Formandskabet arbejder i forhold til USA intensivt på at opnå, at alle EU-borgere fremover kan nyde godt af US Visa Waiver Programme. Det vil også blive taget op på topmødet. Det vil jeg gerne understrege endnu en gang ved denne lejlighed, for der har i de seneste dage været en vis irritation i nogle medlemsstater over, at formandskabet måske ikke ville gøre dette. Jeg understreger udtrykkeligt efter aftale med de efterfølgende formandskaber: Vi vil have alle medlemsstater med i US Visa Waiver Programme.
USA og EU er allerede i dag de økonomiske områder i verden, som er tættest forbundet med hinanden. Vi tror - og jeg ved, at mange af Dem har samme opfattelse - at potentialet for økonomisk samarbejde langtfra er udtømt. De forskellige reguleringsmodeller i EU og USA skaber unødvendige transaktionsomkostninger, og der er hårdt brug for at fortsætte arbejdet med at fjerne ikketoldmæssige handelshindringer. Derfor vil vi på topmødet mellem EU og USA lancere et initiativ til styrkelse af den transatlantiske økonomi. Kernen i initiativet er en gensidig politisk forpligtelse til at uddybe samarbejdet med henblik på at opnå regulatorisk konvergens og en yderligere intensivering af den økonomiske sammenknytning. Med dette initiativ vil vi forsøge at give ny dynamik til samarbejdet på en række områder, f.eks. investeringsbetingelser, regulering af det finansielle marked, nye industriteknologier og intellektuel ejendomsret.
Vi forventer, at vi kan lave en ambitiøs pakke, som kan være en ny drivkraft for det transatlantiske økonomiske samarbejde.
Jeg vil gerne understrege, at dette initiativ udtrykkeligt ikke er rettet mod multilaterale bestræbelser for at opnå handelslettelser. Det skal tværtimod supplere disse bestræbelser og bidrage til at opnå en positiv afslutning på Doha-runden.
Et andet centralt punkt på topmødet vil være spørgsmålet om energisikkerhed og klimabeskyttelse - transatlantiske spørgsmål, som efter formandskabets opfattelse er helt centrale fremtidsspørgsmål. På forårstopmødet den 8.-9. marts aftalte vi vidtgående målsætninger for klimabeskyttelsen og vedtog en energihandlingsplan. I lyset af disse beslutninger vil vi bruge topmødet mellem EU og USA til at intensivere vores samarbejde med USA på disse områder.
I denne kreds behøver jeg ikke at understrege, at der netop med hensyn til klimabeskyttelsen i de sidste år og årtier har været forskellige holdninger i EU og USA, også af helt principiel karakter. Jeg tror imidlertid ikke, det er forkert at antage, at der er kommet bevægelse i sagerne i denne forbindelse i USA. Især i forbindelse med spørgsmål om forsknings- og teknologisamarbejde er der også på amerikansk side stor interesse for at intensivere samarbejde med EU. Vores mål må være at forene kræfterne og gøre innovationscykluserne for nye metoder og teknologier radikalt kortere, ikke mindst, fordi der også er tale om et vigtigt fremtidigt marked. Når det gælder dette spørgsmål, må de transatlantiske partnere i deres egen interesse påtage sig en lederrolle. Det siger jeg også med henblik på det europæiske forskningslandskab og Parlamentets indflydelsesrige rolle på dette område. Jeg er overbevist om, at energiforsyningssikkerhed og klimabeskyttelse er et af det 21. århundredes transatlantiske projekter!
En fredelig og stabil udvikling i alle dele af verden er en grundlæggende forudsætning for sikkerhed og velstand i Europa og Amerika. Derfor vil vi ikke mindst bruge topmødet mellem EU og USA til at sende et signal om så vidtgående enighed som muligt om de udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål.
I mellemøstkonflikten har vi med genoplivningen af kvartetten - her vil jeg være meget forsigtig - i det mindste åbnet døren et lille stykke for en løsning. Over for Iran og dets atomprogram er det lykkedes os at bevare enigheden i det internationale samfund, hvilket efter min mening er en grundlæggende forudsætning for, at vi alligevel kan nå frem til en mindelig løsning med Iran. I forbindelse med den civile og militære stabilisering af Afghanistan arbejder vi tæt sammen med NATO og USA. Vi vil intensivere dette samarbejde yderligere især inden for uddannelse af politiet. Det samme gælder for den planlagte ESFP-mission i Kosovo.
Dette er kun et brøkdel af de internationale spørgsmål, som kræver et tæt transatlantisk samarbejde.
Lad mig til slut komme tilbage til den europæiske sikkerhedsstrategi. Dér står der: "Intet land er i stand til at løse nutidens komplicerede problemer på egen hånd." Det gælder for EU, og det gælder for USA. Kun hvis det lykkes os at forene Europas og Amerikas vægt, erfaringer og muligheder og mobilisere de bedste kræfter og idéer, vil vi finde bæredygtige svar for vores fælles fremtid og fremtiden for de generationer, der kommer efter os.
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (DE) Først vil jeg gerne undskylde min kollega fru Ferrero-Waldners fravær. Hun måtte rejse til den tidligere præsident for Den Russiske Føderation Boris Jeltsins begravelse.
Hr. formand, ærede Parlament! Topmødet mellem EU og USA den 30. april er en ny chance for at styrke de politiske og økonomiske bånd med USA. Lad mig derfor kort forklare målene for dette topmøde.
For det første vil vi arbejde for en transatlantisk økonomisk konvergens. Med 40 % af verdens totale handelsvolumen hører de økonomiske forbindelser mellem USA og EU til verdens vigtigste. Alligevel har de brug for nye politiske impulser. Fjernelse af handels- og investeringshindringer ville være en stor gevinst for vores forbrugere og erhvervsliv.
Kommissionen hilser derfor fremstødet fra forbundskansler Merkel velkommen, som har udtalt sig til fordel for et nyt og ambitiøst økonomisk partnerskab mellem EU og USA. Lovgivningsorganerne og reguleringsinstanserne bør involveres i det, og topmødedeltagerne bør overtage den vigtige kontrol- og ledelsesopgave.
På topmødet vil vi udpege konkrete politiske områder, hvor vi kan opnå bæredygtige fremskridt. Det omfatter bl.a. reguleringssamarbejde om produkter, energi, innovation, finansielle markeder og investeringer.
For det andet vil vi inden for udenrigspolitikken drøfte en række centrale områder, hvor vi har sammenfaldende interesser med USA. I Kosovo og Afghanistan vil vi fortsat samarbejde tæt i bestræbelserne for at opnå stabilitet, velstand og retssamfund.
Som medlemmer af mellemøstkvartetten arbejder EU og USA konstruktivt sammen for at genoplive en politisk proces mellem de israelske og palæstinensiske regeringsledere. Vores vilje til at forhandle med den nationale enhedsregering for at støtte den vil ikke kun afhænge af denne regerings politik, men også af, om den handler efter kvartettens principper.
Kommissionen spiller en særlig rolle i forbindelse med udviklingen af en international hjælpemekanisme for den palæstinensiske befolkning, som skal støtte befolkningen og forbedre regeringsførelsen på stedet.
Et andet højdepunkt på topmødet er underskrivelsen af luftfartsaftalen mellem EU og USA, som blev indgået for nylig, og som er historisk og åben. Aftalen vil på begge sider af Atlanten skabe store økonomiske fordele, som skønnes at have en værdi af 12 milliarder euro, og omkring 80.000 nye arbejdspladser. Samtidig vil vi bekræfte vores engagement i andet trin af forhandlingerne om en omfattende aftale om lufttrafiktjenester, som yderligere vil udvide de økonomiske fordele ved liberaliseringen af denne vigtige sektor.
Forberedelserne til topmødet er endnu ikke afsluttet, og et centralt spørgsmål i denne forbindelse er klimaændring og energi. Vores mål er at forpligte USA på en politik, som bygger på en målsætning om markedsmekanismer og ren teknologi samt på en global model. Arbejdet på europæisk side bygger i denne forbindelse på den europæiske enighed, der blev opnået på Det Europæiske Råd den 9. marts 2007, og som fastsætter, at vi må handle globalt for at mindske udledningen af drivhusgas.
På det forestående topmøde bør samarbejdet mellem Europa og USA på dette område styrkes. Jeg håber, at der med erklæringen fra det transatlantiske topmøde bliver forberedt klare standpunkter for G8 og for FN's klimakonference på Bali i december 2007. Desuden vil vi tale om spørgsmål vedrørende energiforsyningssikkerhed og energieffektivitet og finde frem til fælles mål for udviklingen af ren teknologi og anvendelsen af denne på kort og mellemlang sigt.
Hvad visumpolitikken angår, vil vi på topmødet mellem EU og USA opfordre præsident Bush til at arbejde for, at alle EU-borgere kan rejse ind i USA uden visum. Der kræves ikke længere visum af USA-borgere ved indrejse i EU. Vi ville hilse det meget velkommen, hvis USA ville udvide ophævelsen af denne visumpligt til alle EU-medlemsstater og dermed ophæve de facto-diskrimineringen af EU-borgere.
Desuden vil vi opfordre USA til at tilslutte sig en løsning på spørgsmålet om udlevering af oplysninger om flypassagerer til USA, som lever op til de højeste krav til databeskyttelse. Denne nye ramme skal afløse den nuværende overgangsordning.
Ikke mindst vil vi naturligvis bekræfte nødvendigheden af et tættere samarbejde om bekæmpelsen af terror med henvisning til den forpligtelse, vi har påtaget os til at sørge for, at disse bestræbelser skal være i overensstemmelse med vores forpligtelser i henhold til international ret. Dette er af afgørende betydning for troværdigheden af fælles foranstaltninger på dette område.
(Bifald)
Joseph Daul, for PPE-DE-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. kommissær, hr. minister og repræsentant for formandskabet for Rådet, mine damer og herrer! Eftersom jeg blev født for 60 år siden i Alsace, er jeg ud af en generation, som kan bevidne, hvor megen tak europæerne skylder amerikanerne, da jeg selv har oplevet det.
De meget stærke transatlantiske forbindelser, som forener vores to kontinenter, er baseret på millioner af personlige historier som min. De har bidraget til at forme vores historie og vores fælles værdier.
Under den nylige fejring af Rom-traktatens 50-årsdag omtalte PPE-DE-Gruppen varmt USA's nøgleposition i oprettelsen af det, der skulle blive til Den Europæiske Union. For uden støtte fra Marshall-planen, uden den afgørende rolle, som USA og Canada spillede i NATO, ville genopbygningen af Europa uden tvivl ikke have været mulig. Selv i vanskelige tider har vi altid troet på den vitale betydning af det transatlantiske partnerskab, et partnerskab baseret på dialog og respekt.
I Europa-Parlamentet er det vores gruppe, som er den mest afgjorte fortaler for snævre transatlantiske forbindelser. Det er grunden til, at jeg gerne ville have, at den første rejse uden for Unionen gik til Washington. Europa-Parlamentet skal knytte stærkere forbindelser til Kongressen og USA's regering for at samarbejde mere proaktivt om emner af fælles interesse. Og jeg vil gerne her foreslå, at parlamentsformanden inviterer den nye formand for Repræsentanternes Hus til at tale på en plenarforsamling.
Jeg var glad for at høre, at den amerikanske Kongres ligesom os har nedsat et midlertidigt udvalg om klimaspørgsmål. Jeg håber, at de to udvalg vil få et nært samarbejde.
Etableringen af et fælles transatlantisk marked inden 2015 er en af vores prioriteter. Vi skal rydde op i regeljunglen, fremme konkurrencen og harmonisere de tekniske standarder på begge sider af Atlanten. Giv os en bindende køreplan med en nøjagtig tidsplan, som har 2015 som skæringsdato for åbningen af et transatlantisk marked uden barrierer.
Europa-Parlamentet skal involveres dybt i denne proces, men som de venner, vi er, har vi også pligt til at tale åbent og ærligt til hinanden og udtrykke kritik om nødvendigt.
Som præsident Kennedy bemærkede i 1963, skal vi ikke underkende vores uoverensstemmelser, men vi må også interessere os for, hvordan vi løser vores uoverensstemmelser. Jeg vil også gerne understrege, hvor bekymret jeg er ved risikoen for, at strengere amerikanske grænsekontroller skal blive til skjulte handelsbarrierer.
Vi skal fortsat være agtpågivende uden at skade den åbne samhandel. På samme måde skaber den amerikanske lovgivning om beskyttelse af persondata stadig tvivl om, hvorvidt beskyttelsen af privatlivets fred og borgernes rettigheder respekteres fuldt ud.
Europa er fast besluttet på at kæmpe imod terror og organiseret kriminalitet, men denne kamp skal støtte sig på det rigtige retsgrundlag. Respekten for de grundlæggende rettigheder vil kun styrke vores aktivitet og vores indflydelse i verden.
Vi deler også forpligtelsen til at skabe betingelser for stabilitet, fred og fremgang i EU's nabolande. Vi har allerede haft et positivt samarbejde i Belarus, Ukraine og Kosovo. Men vi skal også gøre vores indflydelse gældende i Afrika. Det er en moralsk og historisk pligt at give nyt håb til jordens fattigste mennesker.
Folkemordet i Darfur eller voldsherredømmet i Zimbabwe viser, at vi ikke står mål med udfordringerne. Vi skal også overtale andre nationer som f.eks. Kina, Indien, Brasilien eller Sydafrika til at støtte vores bestræbelser i udviklingslandene.
Desuden skal vi gøre Doha-aftalen til en succes, for det er en udviklingscyklus for de fattigste lande. Europa og USA skal hurtigst muligt sikre en global aftale.
Endelig tror vores gruppe på mulighederne for en sikrere verden. Spredningen af atomvåben har gjort verden til et farligere sted at være. Vi støtter en forhandlingsløsning for det iranske atomprogram. Europæere og amerikanere har fælles rødder, som i stort omfang har formet vores verden. Vi skal bevare vores position i en verden med mange poler, og som Jean Monnet sagde, forsvarer amerikanerne og europæerne i fællesskab en fælles civilisation.
(Bifald)
Jan Marinus Wiersma, for PSE-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Jeg tror, vi alle kan konstatere, at vinden blæser fra en anden kant i Washington, og det betyder chancer, også for samarbejdet med EU. Først og fremmest er der selvfølgelig det demokratiske flertals sejr i begge Kongressens kamre, hvilket vi endnu en gang vil lykønske dem med. Men også i Bush-regeringen er der tale om forandringer. Tonen er ændret, og hvad vi kan konstatere, er, at udenrigsministeriets og Condoleezza Rices indflydelse er øget stærkt. Der søges i højere grad samarbejde, og det må vi benytte os af.
I sidste uge var jeg med delegationen i Washington, hvor der er ved at ske en mærkbar ændring. Først og fremmest er der mere støtte til noget, som altid har været meget vigtigt for os, nemlig en effektiv multilateralisme. Støtten hertil vokser, og man søger også øget samarbejde med EU på dette område. Man er klar over, at Irak-metoden er en fiasko, og at vi søger andre måder at samarbejde på, når det gælder løsning af sikkerhedsproblemer.
Afghanistan nævnes af mange som et eksempel. Vi tror, at EU og lande i EU kan samarbejde med amerikanerne inden for rammerne af NATO om projekter, som både gælder sikkerhed og genopbygning. Også her er der en debat i gang om missilforsvar. Vi lagde mærke til, at der i højere grad søges en dialog med europæerne, men også med russerne. Vi er dog stadig kritiske, hvad angår resultatet af denne proces.
Et andet vigtigt punkt, som vi tog op, er Mellemøsten-konflikten. Vi vil endnu en gang understrege - og vi håber også, at formandskabet lader dette spille en rolle - at vi skal sikre, at den nye nationale samlingsregering i Palæstina ikke bliver stående ude i kulden, og vi søger efter muligheder for at støtte denne nye udvikling.
Hvad vi også lagde mærke til, er, at navnlig demokraterne søger en ny social dagsorden for USA, hvori der lægges stor vægt på problemet med sundhedsvæsenet, men hvori også Doha undersøges. Hvad kan vi gøre i fællesskab for at sikre, at miljø og arbejdsvilkår også spiller en vigtig rolle i handelsdrøftelserne?
Vi havde selvfølgelig også kritik, bl.a. når det gælder overførsel af fanger, hemmelige fangelejre og aftaler om beskyttelse af oplysninger. Det er ting, som vi fortsat skal lægge vægt på. Alt i alt, når man tager det hele i betragtning, er der en vigtig dagsorden for samarbejde, også på grundlag af de fælles værdier, som er nævnt her.
Til sidst har jeg lige et lille punkt. Forhåbentlig kan formandskabet også tage Wolfowitz-sagen op på topmødet, hvis det er nødvendigt, for efter vores opfattelse er det uholdbart, at den mand fortsætter som direktør for Verdensbanken i betragtning af dennes vigtige rolle i kampen mod korruption.
(Bifald fra venstre)
Graham Watson, for ALDE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Efter den 11. september skrev Le Monde: "Nous sommes tous Américains". Tiderne har ændret sig.
Af økonomiske, miljømæssige og etiske grunde har den amerikanske regering vraget det værdier, som vi har respekteret USA for. Udfordringen for EU's medlemsstater består i at modstå den amerikanske bevægelse i retning af unilateralisme, både inden for handelspolitik, vedrørende Kyoto eller med hensyn til folkeretten. Dette vil kræve en åben, ærlig og undertiden spændt transatlantisk dialog om spørgsmål som ordningen for visumfritagelse, udvisning og "åben himmel", som vores medlemsstater hidtil har modsat sig. Men præsident Bush har mindst lige så stor succes med sin "del-og-hersk"-politik over for Europa som præsident Putin.
Topmødet er et tidspunkt for nogle drøje sandheder. Afskaffelsen af lovbestemte hindringer og harmoniseringen af standarder mellem verdens største handelspartnere skal være vores topprioritet. Men det må ikke ske på bekostning af en vellykket Doha-runde, inden hr. Bushs mandat udløber den 1. juli.
Vi skal også bruge topmødet til at gennemtvinge anerkendelsen af den største sikkerhedstrussel i moderne tid - klimaforandringerne - og få amerikanerne til at acceptere en stabilisering og en reduktion af drivhusgasudledningerne. FN's Sikkerhedsråd diskuterede emnet første gang i sidste uge, hvilket understreger situationens alvor.
Men vi må også insistere på, at administrationen præciserer sin stilling til påstande om tortur, hemmelige fængsler og ekstraordinær udlevering i forbindelse med krigen mod terror. Det er ikke bare det rigtige, men det er det eneste, der kan genoprette USA rygte.
På længere sigt kan kun en mere omfattende demokratisk undersøgelse med deltagelse af Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres og Senatet, måske under et transatlantisk Schengen-lignende system, styrke vores strategiske forhold og hindre den form for juridisk tomrum, vi oplever med passageroplysninger eller SWIFT-betalingstransaktioner.
Succes i krigen mod terror skal være baseret på en ligevægt mellem frihed og sikkerhed, uden at vi ofrer vores borgerlige frihedsrettigheder.
Kaoset i Irak er bevis på, hvad der sker, hvis ikke vi rammer den ligevægt. USA og Den Europæiske Union bør bidrage til at reparere skaderne og udvise solidaritet med Iraks to millioner flygtninge. Amerikanerne har taget imod præcis 466 irakiske flygtninge siden 2003. Vi ved, at de ikke ønsker at anerkende en flygtningestrøm, der er et symptom på deres fiasko, men vi har brug for et entydigt og omfattende bistandsbudget og en aftale om fordeling af byrden af asylansøgere.
Endelig må vores forhandlere ikke være bange for at tage initiativet. Paul Wolfowitz har undergravet Verdensbankens moralske autoritet. Vores budskab til dem må være, at tiden er inde til, at han går af.
Sammenfattende skylder jeg en amerikansk digter, Ralph Waldo Emerson, tanken om, at der ikke findes historie, kun biografi. Europas ledere skal huske på, at de vil blive vurderet som enkeltpersoner for det mod, som de mønstrer i Washington.
Angelika Beer, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! I morgen vil vi enstemmigt og i fællesskab vedtage en beslutning, som fordømmer de russiske statsstyrkers brutale fremfærd mod demonstranterne. Vi forventer, at der vil blive talt lige så klart under topmødet mellem EU og USA. Naturligvis ønsker vi nye økonomiske forbindelser, en styrkelse af de transatlantiske forbindelser på et nyt grundlag. Men dette grundlag skal bestå af klare værdier, demokratiske værdier, som EU selv har forpligtet sig til at forsvare.
Vi har brug for en bro efter det, der er sket i Guantánamo med tortur og fængsling af uskyldige, og denne bro kan kun være, at vi opfordrer USA's regering til fremover at lade sin politik følge det demokratiske grundlag. Når vi - som i de seneste uger, men også fremover - taler om et moratorium for dødsstraf, så gør vi det ikke kun for at redde de potentielle ofre i Iran fra en sådan død, vi forventer også, at amerikanerne tilslutter sig et moratorium for dødsstraf.
Når vi taler om terrorbekæmpelse, så forventer vi ligeledes, at de grundlæggende værdier bliver defineret på ny i fællesskab, og at den parlamentariske kontrol bliver udvidet i de nationale parlamenter såvel som i Europa-Parlamentet. Det, som vi har oplevet, kan vi nemlig ikke acceptere som virkelig terrorbekæmpelse, fordi vi på den måde begrænser Europas, menneskenes og samfundenes grundlæggende frihedsrettigheder.
Jeg har en appel til begge parter, hvad Afghanistan og Kosovo angår: Vi har brug for dette strategiskift i Afghanistan, ikke kun som en floskel, men også i praksis. Operationen Enduring Freedom har ikke noget juridisk grundlag længere og må ændres. Vi europæere må imidlertid også tage flere penge op af lommen, hvis vi overhovedet skal skabe mulighed for en fredelig udvikling i Afghanistan inden for narkobekæmpelse, uddannelse og støtte til de demokratiske borgere i Afghanistan, især kvinderne.
Det gælder også for Kosovo. Vi kan ikke vente på, at amerikanerne løser denne knude for os. Jeg appellerer endnu en gang til EU og til udenrigsministrene om at slippe Kosovo fri i uafhængighed nu for at undgå endnu en krig.
Hvad Iran angår, er det på tide at tage afsked med det regime change, som Bush stadig vil have. Det er den eneste mulighed for at forhindre den næste krig gennem forhandlinger. Jeg håber, at EU vil tage klart stilling i dette spørgsmål!
Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand! Hvad kan vi egentlig vente os af det transatlantiske økonomiske partnerskab?
Ifølge fru Merkel drejede det sig hverken om frihandel eller fællesmarked, men om markedsregulering, beskyttelse af patenter, harmonisering af regler og samarbejde for at styrke den globale økonomiske styring. Hendes statssekretær, hr. Würmeling, var mere direkte, da han erklærede, at målet var at opnå et transatlantisk marked uden barrierer. Kansleren havde selv først antydet, at erfaringen fra det indre marked kunne tjene som model for dette nye område.
Men er det nødvendigt at minde om, hvilken definition på det indre marked hr. McCreevy, kommissæren med ansvar for opfølgning på det, gav? Som han understregede, er det indre marked langtfra den mest fremskredne øvelse i deregulering i Europas senere historie. Er det mon denne erfaring, vi skal gentage i en større atlantisk målestok?
Spørgsmålet fortjener så meget desto mere at blive stillet, eftersom dette projekt allerede har en tumultarisk forhistorie. Det var i marts 1998, at kommissær Leon Brittan, som på dette tidspunkt var det liberale Europas galionsfigur, lancerede forslaget om et New Transatlantic Market, som var en efterligning af den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA. Samtidig forhandlede man i OECD i største hemmelighed om forslaget til en multilateral investeringsaftale, MAI, som allerede sigtede mod at drive jagt på enhver form for lovgivning, der af investorerne blev opfattet som en hindring for deres mere og mere snirklede finansielle transaktioner.
De to forslag skabte en sådan opstand i den europæiske opinion, at de skulle have været opgivet. Men siden er lobbyer som Transatlantic Business Dialogue blevet ved med at sætte dette strategiske forslag på dagsordenen i en ny udgave. Sidste års vedtagelse af de amerikanske regnskabsstandarder og New Yorks børs' nylige overtagelse af de europæiske Euronext-børser følger denne foruroligende tendens.
Langt fra at være det konstruktive samarbejde, man forsøger at sælge til os, drejer det sig kort og godt om en større front i kampen om udformningen af Europas fremtid. Både dets samfundsmodel og dets demokratiske identitet står på spil. Jeg minder om, at den betænkning, som Parlamentet vedtog i den forbindelse i juni sidste år, beklagede, "at forholdet mellem EU og USA i høj grad overskygges af politiske konflikter, og at det ofte er karakteriseret ved retorik".
Vil vi skulle tie stille om krigen i Irak eller om Guantánamo i Transatlantic Business Dialogue's fælles værdiers navn? Om dødsstraffen eller Den Internationale Straffedomstol? Om Kyoto eller gmo'erne? Om persondataene, SWIFT-sagen eller CIA's flyvninger? Selv om den proces, der skal føre til en ny europæisk traktat, er indledt, er forbindelserne mellem EU og USA et så altafgørende anliggende, at de skal behandles i fuld åbenhed.
Godfrey Bloom, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på den meget korte tid, jeg er blevet tildelt, fremsætte en eller to bemærkninger og måske komme med en advarsel. I de sidste par år har jeg set, at man har udviklet en afhængighed af politiske spilfægterier her, og det skal vi være meget påpasselige med at undgå i vores forbindelser med USA. Indvirkningen af lovgivning er f.eks. fuldstændig global. Alt, hvad vi gør, har en global dimension. Den store vækst i BNP foregår langs Stillehavet og i Indien og Kina for slet ikke at tale om andre dele af Stillehavsområdet og Japan, så vi skal passe meget på ikke at brænde vores broer i forhold til USA, som også har et meget kraftigt protektionistisk element i sit samfund. Som briterne ved, er USA Det Forenede Kongeriges største handels- og investeringsparter og har været det i årevis. Det er en skam, at briterne er blevet tvunget til at opgive det imperiske mål, som vi naturligvis deler med USA, og som gav os en særlig fordel her. Men det får vente til en anden god gang.
Frank Vanhecke, for ITS-Gruppen. - (NL) Hr. formand! Som de fleste her håber jeg, at topmødet den 30. april og det nye transatlantiske partnerskab bliver en succes. Men vi må naturligvis sige, at dette nye partnerskab skal være baseret på gensidighed og respekt for gensidige, væsentlige interesser. Således skal amerikanerne, det amerikanske diplomati, f.eks. lære, at Tyrkiet ikke er et europæisk land og heller ikke kan blive medlem af EU, uanset hvilke interesser USA har i den sag.
I april vil der i Washington blive talt om vores handelsforbindelser med USA, om energi og om klimaændringer, men jeg tror også, det er en god lejlighed til at tænke videre over den fælles kamp, som vi må føre mod den internationale terrorisme og især mod den islamiske fundamentalisme, der vinder frem. Lad os ikke glemme, at denne kamp er baseret på de vestlige værdier, som vi deler, og at det er disse vestlige værdier, som den islamiske fundamentalisme og terrorismen retter skytset mod, hvilket alt for ofte glemmes, også her i Parlamentet.
USA's udenrigspolitik giver meget ofte anledning til kritik, men det er ikke særlig konstruktivt at kritisere så ensidigt og negativt her i Parlamentet. Jeg tænker f.eks. på de ensidige aktiviteter og de ensidige konklusioner i det midlertidige udvalg om CIA-aktiviteter i Europa og på spørgsmålet om personlige oplysninger. Lad os for guds skyld ikke tage fejl af vores fjender. Hvad angår USA, har vi ganske vist mange misforståelser og forskellige opfattelser. USA er dog ikke en fjende, men en forbundsfælle.
Brian Crowley, thar ceann an Ghrúpa UEN. - A Uachtaráin, tá an gaol eacnamaíochta idir an tAontas Eorpach agus Meiriceá ar an ngaol eacnamaíochta is tábhachtaí ar domhan. Is dhá chóras pholaitiúla sinn, le haidhm láidir a chinntíonn caomhnú agus cur chun cinn an daonlathais ar fud an domhain. Bíonn ár naimhde ag iarraidh aird a tharraingt ar an difríocht pholaitiúil atá idir an dá réimeas. Ní mór dóibh cuimhneamh, áfach, go bhfuil i bhfad níos mó nithe comónta eadrainn ná mar atá difríochtaí.
Vi mener navnlig, at forbindelserne mellem Europa og USA med hensyn til indsatsen på den globale scene, er endnu vigtigere nu for at komme videre, trods de vanskeligheder og meningsforskelle, vi tidligere har haft.
Bare tag et kig på verden. I Afghanistan skal vi ikke kun samarbejde med USA for at sikre stabiliseringen af situationen der, ikke bare for landets egen skyld, men også fordi 90 % af den heroin, der bruges i Europa i øjeblikket, kommer fra Afghanistan. I Sydamerika skal vi også gøre en fælles indsats for at sikre, at der kan findes alternative afgrøder til landbrugerne, fordi der kommer kolossale mængder af kokain derfra.
Hvis vi ser nøjere på Darfur, kan vi se, at det internationale samfund undlader at handle og reagere på det folkemord, der foregår der. Det påhviler os i Europa at få USA med til at handle mere og gøre det mere konsekvent. I dag er det verdens malariadag, og her gælder det også, at de foranstaltninger, vi kan gennemføre i fællesskab, batter langt mere end dem, vi kan gennemføre hver for sig.
Vigtigst af alt er dog foranstaltningerne inden for verdenshandelen, hvor vi skal forsøge at sikre et retfærdigt og mere lige samfund for alle. Jeg opfordrer Kommissionen og andre til ikke længere at ophæve vores aftaler med andre lande for at beskytte og hjælpe de fattigste lande i verden. I fællesskab kan vi opnå mere end det, der skiller os, og på den måde kan vi komme ud over vores politiske meningsforskelle om de ubetydelige spørgsmål.
Roger Helmer (NI). - (EN) Hr. formand! Her i Parlamentet elsker vi at prale over vores grønne resultater og kritisere USA og præsident Bush for deres hærværk på miljøet. Når alt kommer til alt, har vi underskrevet Kyoto-protokollen, og det har de ikke.
Lad os lige kigge på realiteterne. Rent faktisk har USA underskrevet Kyoto-protokollen, men de har ikke ratificeret den. Her i Europa har vi ratificeret den, men vi leverer ikke resultater. Selv om Kommissionen har brugt de sidste 10 år på at forsøge at pynte på Kyoto-tallene, ser det stadig ud til, at måske kun to medlemsstater rent faktisk vil kunne opfylde Kyoto-målene.
Vi siger, at USA er den største forurener i verden, men kun fordi det er verdens største økonomi. Siden Kyoto blev indført, har udviklingen inden for CO2-emissioner i USA været bedre end i Europa! Jeg vil gentage det for hr. Graham Watson, at udviklingen med hensyn til emissionerne i USA de senere år har været bedre end for EU. Energiintensiteten i den amerikanske økonomi svarer til vores egen og set ud fra de aktuelle tendenser vil den amerikanske økonomi være grønnere end den europæiske i 2010. USA har et omfattende program for biobrændsel. De investerer i grøn teknologi, og deres AP6-partnerskab omfatter Kina og Indien, uden hvem ingen globale programmer kan blive en succes. Kommissær Špidla opfordrer USA til at anlægge en global indfaldsvinkel, men det har man allerede gjort.
Det er på tide, at vi her i Parlamentet holder inde med vores moralske belæringer og begyndte at behandle vores amerikanske allierede med mere høflighed og respekt.
José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Jeg synes, at det er vigtigt, at vi undgår enhver form for ideologisk snak i forbindelse med denne forhandling om de transatlantiske transaktioner.
Jeg ved ikke, om Verdensbankens formand, som det står i den forhandlede fælles beslutning, skal trække sig tilbage eller ej, men jeg synes under alle omstændigheder, at det er vigtigt, at EU begynder at tænke strategisk og optræder som en moden spiller på den internationale arena. Jeg ved, at kommissær Ferrero bruger alle sine kræfter - og det siger ikke så lidt - på området.
Efter min mening må dette ikke få os til at glemme, at de transatlantiske bånd ikke er en del af EU's genetiske kode, og at det er USA, der - måske fordi vi ikke selv har været i stand til det - har været garant for sikkerheden i Europa, og i dag er der på sikkerhedsområdet ikke noget alternativ til de transatlantiske bånd.
Hr. formand, jeg er af den opfattelse, at vi, hvis vi ønsker, at EU skal blive en europæisk magt, ikke kan gøre dette i opposition til USA. Vi skal derimod gøre det sammen med USA, som to partnere, der respekterer hinanden, som deler en række værdier, og som har det samme verdensbillede.
Det betyder naturligvis ikke, at vi skal underskrive en blankocheck, og EU skal stå fast på sine principper i forbindelse med dødsstraf, Den Internationale Straffedomstol, Kyoto-protokollen og de love, der har grænseoverskridende virkninger.
Det betyder også, at USA skal lære at respektere EU, som i dag er en stabilitetsfaktor i verden, og som skal spille en vigtig rolle, når den gør sin indflydelse gældende i mange regioner.
Hr. formand, kommissæren sagde ved en anden lejlighed her i salen, at det, for at EU kan nå sine mål og målsætninger - herunder ønsket om, at menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder bliver respekteret i alle dele af verden - var helt afgørende at samarbejde med USA, ligesom USA's mål kun kunne nås ved at samarbejde med EU.
Hvis EU og USA samarbejder, vil det, hr. formand, gå bedre med fremgangen, stabiliteten og sikkerheden i verden, og jeg synes, at det er de mål, som dette transatlantiske topmøde skal bidrage til, og som vi skal samarbejde om.
Poul Nyrup Rasmussen (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissæren og hr. Gloser for deres erklæringer om forholdet mellem USA og EU.
Jeg har en følelse af, at USA's holdning og strategi gradvist og langsomt er ved at ændre sig fra unilateralisme til multilateralisme. For bare seks dage siden, besøgte jeg selv, min gode kollega hr. Wiersma, næstformand i vores gruppe, og andre kolleger den amerikanske Kongres og Senatet, og det er helt klart, at der er en holdningsændring på vej. Dette giver Den Europæiske Union en ny mulighed.
Jeg har tre overvejelser, jeg gerne vil dele med Dem. For det første mener jeg, at det er en forudsætning for fremskridt i WTO-forhandlingerne, at vi på en eller anden måde får indarbejdet "dagsordenen om rimelige arbejdsforhold". Vi må se det i øjnene: Det er ikke muligt at opnå nye og betydelige fremskridt uden dette.
For det andet er tiden inde til at erkende, at finansmarkederne og den seneste udvikling med hensyn til hedgefonde og de meget store og magtfulde private kapitalfonde ikke er fuldt ud forenelige med Lissabon-målsætningerne og vores langsigtede behov for investeringer og finansiering. Denne bemærkning kommer ikke kun fra Europa, men også i stigende grad fra Det Demokratiske Parti, som har flertal i den amerikanske Kongres og Senatet. Derfor håber vi, at dette signal bliver tydeligt, og at spørgsmålet vil blive drøftet på det kommende G8-møde i Heiligendamm.
For det tredje vedrørende Mellemøsten. Her må vi ikke være naive og forvente større ændringer i den amerikanske politik inden for de kommende to uger. Det vil imidlertid være umagen værd at intensivere vores dialog med vores amerikanske venner og kolleger og insistere på at bakke den palæstinensiske samlingsregering op. Hvis denne regering falder, vil Hamas vinde, og det er der ingen, der ønsker.
(Bifald fra venstre)
Sarah Ludford (ALDE). - (EN) Hr. formand! Under Parlamentets besøg i Washington sidste uge lærte vi mere om kontraktgruppen på højt niveau om sikkerhed, end vi gjorde i Bruxelles. Gudskelov for kulturen med informationsfrihed i USA! Vi hørte også om de nye transatlantiske drøftelser på embedsmandsplan om retsgrundlaget for udlevering. Kongresmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet skal ikke bare holdes underrettet, men også inddrages i debatten.
Taktikken i den globale krig mod terror er slået fejl ifølge Scotland Yards leder af terrorbekæmpelse. Han sagde i går, at al-Qaeda ikke bare har overlevet seks års angreb, men også har fået ny dynamik.
Vi skal bestemt forsøge at opbygge et fælles, transatlantisk område med retfærdighed og rejsemuligheder, der er kendetegnet af en maksimal informationsudveksling. Men vi må insistere på en maksimal sikring af og respekt for de grundlæggende rettigheder. Hvis de udvekslede oplysninger er baseret på tvivlsomme profileringsmetoder eller datasøgning, eller hvis de er plettet af tortur, hvor stor værdi har de da? Som en af embedsmændene i Washington sagde på den forfriskende direkte amerikanske måde: "affald ind, affald ud". De potentielle skader for den enkelte er kolossale.
Vi er nødt til at øge samarbejdet mellem den amerikanske Kongres og Europa-Parlamentet for at få indført en højere grad af demokratisk ansvarlighed samt det ønskede mål om et transatlantisk område i stil med Schengen.
Konrad Szymański (UEN). - (PL) Hr. formand! Af alle Europas vigtigste politiske og økonomiske problemer kan ikke et eneste løses uden dialog og samarbejde med USA. Kun et fælles europæisk-atlantisk marked kan sætte os i stand til at konkurrere med Kina og Indien. Kun et amerikansk-europæisk samarbejde vil sætte os i stand til at dæmme op for sikkerhedstruslen fra Iran, som i dag udgør den største trussel mod verdensfreden, en atommagt og en svoren fjende af vestlig civilisation. Kun i fællesskab kan vi hindre Korea i ukontrolleret aggression. Og for nu at holde fast i proportionerne vil vi kun i fællesskab kunne hindre Rusland i at udnytte sin militære og energimæssige magt over for Europa og nabolandene. I dag har vi mulighed for at handle mere pragmatisk. Det er ikke kun et spørgsmål om et regeringsskifte i Washington, men også i Paris og Berlin. Jeg lever i håbet om, at det vil lykkes for os, og at den europæiske identitet aldrig igen vil blive reduceret til en billig og skadelig pseudokonfrontation med USA i lyset af disse alvorlige trusler mod vores sikkerhed og værdier.
Johannes Voggenhuber (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Partnerskab bygger på gensidig respekt, og den begynder med gensidig agtelse af ret og fælles værdier. Der er nok en og anden besværgelse af den transatlantiske harmoni i dagens debat, som ville udløse stor undren og manglende forståelse i Østrig i øjeblikket.
Der er to hændelser i Østrig, som optager og foruroliger offentligheden. En stor bank, som er blevet opkøbt af en amerikansk fond, bliver fra den ene dag til den anden tvunget til at opsige sine kunder, hvis de er af cubansk oprindelse, og det sker uden varsel og uden anden begrundelse end deres nationalitet - i strid med folkeretten, med europæisk ret, med østrigsk strafferet. En stor oliekoncern skal tvinges til at indstille sine forretninger med Iran - i strid med østrigsk ret, i strid med europæisk ret, i strid med folkeretten.
Det undrer mig meget, at dette afgørende spørgsmål ikke bliver nævnt i denne debat. Hvis vores partnere anerkender vores retsorden og vores værdier, så er vi partnere. Ellers er der tale om et forhold mellem en overordnet og en underordnet. Kommissionens reaktion på disse to hændelser i Østrig, som vækker stor opstandelse og uro, er ikke egnet til at give offentligheden tillid til dens evne og vilje til at beskytte og håndhæve europæisk ret. Det er imidlertid grundlaget for partnerskab.
(Bifald)
Miguel Portas (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! I en af Bagdads bydele er den amerikanske hær i gang med at bygge en mur, der i sikkerhedens navn adskiller irakere fra irakere. Det gør den trods indbyggernes protester og kritik fra selve premierministeren. Bush-regeringen elsker mure og placerer dem i Baghdad, i Palæstina og langs USA's grænse til Mexico. Europæerne kan kun se anderledes på tingene. Det var i Berlin, at den mur faldt, der skulle have været den sidste.
De euro-atlantiske forbindelser må derfor sætte politik øverst på dagsordenen. For den økonomiske liberalismes Europa drejer politik sig om handel, også selv om dollarens forringelse, miljødumping ved ikke at ratificere Kyoto-protokollen og forskellige sociale rettigheder viser, hvor farligt et eventyr det er blindt at rive kapitalbevægelsernes barrierer ned i en verden af mure.
Bastiaan Belder (IND/DEM). - (NL) Hr. formand! EU og USA står i dag begge over for enorme problemer i den globale politik. Først og fremmest er der den overalt lurende fare for den islamiske terrorisme. Hvad er mere indlysende end sammen at gøre front mod fælles trusler? Så enkelt har det imidlertid ikke været i årevis inden for de transatlantiske forbindelser. Det er for simpelt, at Europa retter en anklagende finger mod USA. Ustandseligt dukker der stereotype antiamerikanske reflekser op inden for EU. De truer gang på gang med at lamme det transatlantiske samarbejde. Dette drejer sig vel at mærke om intet mindre end en nødvendig overlevelsesstrategi.
Jeg ønsker derfor Rådet og Kommissionen held og lykke med at skabe et godt transatlantisk arbejdsklima. Disse bestræbelser fra vores side stemmer ikke med den amerikanske opfattelse, nemlig at vi er uregerlige, eksotiske europæere. Hvis de transatlantiske kræfter forenes, resulterer det under alle omstændigheder i en konstruktiv arbejdsforbindelse. Det er jo det, det gælder om på alle transatlantiske topmøder.
Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Forud for invasionen af Irak havde EU chancen for at forlade USA's betænkelige kølvand og påtage sig en selvstændig formidlerrolle, som var båret af fornuft. Senest i forbindelse med CIA-overflyvningerne og de hemmelige torturfængsler skulle man have distanceret sig klart fra George Bush og Co.'s menneskeforagtende og folkeretsstridige handlinger og have fordømt disse, i stedet for at forsøge at lade de europæiske skatteydere betale for USA's krigspolitik.
Med den planlagte skærpelse af sanktionerne mod Iran ville man endnu en gang blindt følge instrukserne fra Washington. I den islamiske verdens øjne kunne det kun i endnu højere grad gøre os til et fjendebillede. Det ses tydeligt af de hidtidige terrorangreb og de seneste trusler mod Tyskland og Østrig. Den møjsommeligt tilstræbte formidlerrolle bliver uden betænkeligheder kastet over bord, velsagtens for at berede jorden for topmødet mellem EU og USA. Så meget for vores selvstændige og selvbevidste udenrigspolitik.
Igen og igen har USA vist, at de ikke er særligt interesserede i en partner som EU, men at man tværtimod ønsker at svække EU med overbelastning med interne problemer og kriseregioner ved grænserne, som f.eks. ville opstå med Tyrkiets tiltrædelse. Stridigheder skal gøre EU ude af stand til at handle. Her passer de planlagte raketforsvarssystemer perfekt ind i billedet.
Politiske magter har ingen venner, men interesser. USA forsøger benhårdt at sætte sine egne interesser igennem, også på de angivelige europæiske venners bekostning.
Jana Bobošíková (NI). - (CS) Hr. formand! Jeg bakker fuldt op om aftalen om økonomisk partnerskab mellem Unionen og USA.
Fælles standarder og regler for erhvervsliv og finansverdenen forenkler ikke bare samhandelen, men sparer også milliarder af dollars og euro. Jeg mener, at afskaffelsen af visumpligten for EU-borgere er en indlysende del af en sådan aftale.
De transatlantiske relationer kan imidlertid ikke indskrænkes til blot at omfatte visumspørgsmål og samhandel. Vi må udarbejde forskellige metoder til løsning af situationen i Irak og samarbejder om at udvikle energikilder, der ikke forurener planeten, og som vil føre til en vedvarende og bæredygtig udvikling.
Mine damer og herrer, jeg mener helt klart, at æraen med skarp rivaliseren mellem EU og USA er overstået. At tage boksehandskerne på i en ring bygget på et fundament af vores fælles værdier frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet bibringer ikke EU-borgerne nogen merværdi.
Efter min mening haster det langt mere med en fælles reaktion over for udfordringen fra Indien og Kina, som begynder at distancere os med hensyn til økonomisk og politisk udvikling. Disse magter er baseret på andre miljø- og samfundsmæssige værdier end vores. EU og USA har sociale systemer baseret på tidligere erfaringer.
Vi står over for den vanskelige opgave med at sikre, at konkurrenceevne i vores fælles kulturelle model og vores borgeres levestandard opretholdes i det lange løb og ikke sænkes. Derfor mener jeg, at den største udfordring inden for de transatlantiske forbindelser består i at forsvare positionen for den førende kultur på planeten. Tak.
Charles Tannock (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Det næste topmøde mellem EU og USA bliver historisk, og jeg støtter fuldt ud det tyske formandskabs initiativ til et omfattende økonomisk partnerskab mellem EU og USA, som nu tegner sig for omkring 40 % af verdenshandelen, og navnlig kansler Merkels ambitiøse mål om et transatlantisk marked uden hindringer i 2015 gennem gensidig anerkendelse af ensartede standarder for forskellige brancher og tjenester, navnlig inden for den finansielle sektor.
Nogle her i Parlamentet vil beklageligvis kalde dette en transatlantisk "rivaliseren" snarere end et "partnerskab", fordi de anser EU for at være i konkurrence med USA. Hvis det forholder sig sådan, er USA helt klart ved at vinde. De sunde, langsigtede udsigter for den amerikanske økonomi baseret på det frie initiativ står i skarp kontrast til EU's gradvise nedsynkning i overreguleringens hav, hvilket vi er nødt til at rette op på, inden det er for sent. Relationerne mellem EU og USA er i lighed med relationerne mellem EU og Indien - og jeg glæder mig i særlig grad over Indiens præsident Kalams besøg her i Parlamentet senere på dagen - er et partnerskab bygget på vores fælles værdier demokrati, menneskerettigheder, frihed og sikkerhed.
På verdensplan vil vi være USA taknemmelige, fordi de er villige til at løfte en uforholdsmæssig stor del af byrden i kampen mod den globale terror, med deres kompromisløse holdning til Irans udvikling af atomvåben, som nu kræver en tilsvarende reaktion fra EU's regeringer. USA har ført an i kravet om sanktioner mod Sudan på grund af folkedrabet i Darfur og har modsat sig våbeneksport til Kina. USA hjælper også med at gøre Europa sikrere gennem indsættelse af missiler og etablering af missilskjold, og landet samarbejder nu med EU om at forsvare kvartettens principper for en varig fred mellem arabere og israelere. Dets kontakter med lande som Georgien, Moldova, Belarus og Ukraine i et forsøg på at løse fastfrosne konflikter er ligeledes særdeles velkomne.
Endelig må vi i fællesskab opfordre Rusland til at opføre sig som en pålidelig energileverandør og til at overholde sine forpligtelser vedrørende demokrati og menneskerettigheder.
FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTT Næstformand
Erika Mann (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil kommentere nogle få aspekter, som vedrører idéen om det transatlantiske marked. Når man lytter til medlemmerne, mærker man hele tiden, at forholdet mellem Europa og USA står i et mærkeligt spændingsforhold - på den ene side permanente frustrationer og på den anden side permanent entusiasme, hvad forventningerne angår. Det er ikke noget sundt grundlag. Vi har brug for en sund realisme. Derfor vil jeg gerne udtrykkeligt ønske det tyske formandskab tillykke, fordi det har taget idéen om det transatlantiske marked op. Det har Europa-Parlamentet jo formuleret i mange beslutninger, og vi har gennem mange år arbejdet intensivt for det sammen med den amerikanske side - og naturligvis med mange rådsformandskaber og Kommissionen. Derfor vil jeg gerne takke alle dem, som har medvirket til det.
Denne sunde realisme har vi brug for i fremtiden. Vi har brug for en model, et regulatorisk miljø, hvor begge parter i højere grad samarbejder økonomisk, samarbejder og ser ind i fremtiden, men hvor det ikke handler om kohærens, men om, at de to økonomiske områder ligesom samfundene fortsat udvikler sig i deres egen selvbestemmelse. Der vil også være stridigheder fremover, det hører alt sammen med. Vi er ikke et fælles økonomisk område, vi er forskellige på mange områder. Men denne sunde pragmatisme, den har vi brug for, og jeg håber, at de kommende rådsformandskaber og Kommissionen vil medvirke kraftigt til at udvikle den inden for de forskellige områder.
Man ser også, at det ikke kun gælder økonomien. I mange dialoger, fra forbrugerbeskyttelse til fagforeninger, har denne model igen og igen fundet tilslutning. Det har et bredt grundlag i samfundet. Jeg plæderer for, at parlamentsmedlemmerne også bliver inddraget i samarbejdet i fornuftigt omfang, ellers kan De naturligvis ikke udvikle en sådan fremtidsorienteret model. Bekymringen for, at dette kunne skade udviklingslandene, som nogle medlemmer har givet udtryk for, er efter min mening ubegrundet. Det er noget vrøvl. Tværtimod vil vi med dette samarbejde hjælpe udviklingslandene, ikke splitte dem.
Sophia in 't Veld (ALDE). - (NL) Hr. formand! EU er med rette kritisk, når det gælder den metode, som Bush-regeringen anvender i kampen mod terrorisme. Men det er ikke antiamerikanisme, således som nogle tomme og billige bebrejdelser lyder her i salen, for i USA selv er holdningen til Bush-regeringen og den måde, hvorpå menneskerettighederne krænkes groft, betydeligt mere kritisk end her i Europa. Det er dog ikke nok at klage over, at USA pålægger Europa sin politik eller udtrykke vores modvilje. I stedet for at brokke os og klage er EU omsider nødt til at tale med én stemme, for kun da kan vi gennemtvinge vores egne principper. Vi skal være en stærk og troværdig samtalepartner for USA, for at protestere med 27 pibestemmer gør overhovedet ikke indtryk. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at skandalerne om CIA's overførsel af fanger, SWIFT-skandalen, illegal aflytning og FBI's misbrug af National Security Letters (nationale sikkerhedsbreve) ikke kritiseres af europæerne, men af USA selv.
Endelig går jeg ind for samarbejde med amerikanerne, ikke i hemmelige, udemokratiske små grupper såsom arbejdsgruppen på højt plan, men simpelthen i en demokratisk procedure.
Mario Borghezio (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det tyske formandskab har skabt et bedre klima i de transatlantiske forbindelser og gjort en kraftig indsats mod terrorisme. Alt dette er f.eks. i strid med politikken i en medlemsstat, nemlig Prodi-D'Alema-regeringens udenrigspolitik, som er en tvivlsom og yderst farlig politik, og som måske ligefrem er en selvmordspolitik. Det er en regering, der positivt indstillet over for Hizbollah og i dialog med Hamas, for ikke at tale om regeringens støtte til Hugo Chávez og Evo Morales eller de tvivlsomme forhandlinger med Taleban om løsladelsen af en journalist. Alt dette strider imod forbedringen af de transatlantiske forbindelser og gør også den europæiske politik uklar.
Efter min mening er det befolkningernes Europa, som vi gerne vil repræsentere, bestemt ikke ensbetydende med, at vi skal være underlagt USA på alle områder, f.eks. når det gælder gmo, handelspolitik og Tyrkiet-spørgsmålet, som vi vil opfordre USA til at overveje nærmere. Jeg mener til gengæld, at forbindelserne mellem Europa og USA skal medtages i en politik, hvor der er fuld solidaritet, gensidig tillid og loyalitet. Dette er i tråd med Edmund Burkes visioner, for det, som han har givet os, er de dybtfølte værdier, som vi har til fælles med det ægte USA, der har dybe rødder, og som er forankret i sine traditioner og i sine historiske, religiøse og kulturelle værdier.
Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr. formand! Det er ikke længe siden, præsident Bush sagde direkte henvendt til Europa: "De, der ikke er med mig, er imod mig". Ikke engang Hitler sagde sådan!
Har vi allerede glemt denne afpresning og kommer løbende for at bede om samarbejde? Har Kongressen haft en lignende afstemning om os? Kan vi virkelig have glemt denne persons, dette folks adfærd med de hemmelige flyvninger over Europa? Hvad er det for et samarbejde, vi ønsker for industrien og økonomien i Europa, når Amerika er så skånselsløs? Vores industrier følger reglerne i Kyoto-protokollen, de amerikanske gør ikke. Hvordan kan der blive samarbejde? Hvordan kan der blive samarbejde, når vi har en dyr valuta og ikke kan eksportere noget, men amerikanerne godt kan eksportere?
Hvis vi vil have et samarbejde, i en transatlantisk handel, er vi nødt til at tilpasse de to valutaer til hinanden. Vi kan ikke tillade os denne luksus. Det eneste, der sælges i hele verden, er amerikanske produkter. Hvis vi virkelig vil se drømmene om Europa, om frihed, demokrati og internationale relationer realiseret, må vi kræve Wolfowitz' og Bushs afgang.
Jonathan Evans (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som formand for den transatlantiske dialog mellem lovgivende forsamlinger (TLD) havde jeg torsdag i sidste uge æren af at anføre Parlamentets delegation ved briefingen af Kongressen i Washington om resultaterne af arbejdet i Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger. Vi fik en markant reaktion fra formanden for underudvalget vedrørende internationale organisationer, kongresmedlem Delahunt fra Massachusetts, som ikke bare gav os sin støtte, men også takkede Parlamentet for dets arbejde med dette spørgsmål.
Det var første gang, et sådant møde blev afholdt, i dette tilfælde med Udvalget om Borgerlige Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender, inden for rammerne af TLD og i den amerikanske Kongres. Som vores ordfører, hr. Fava, fortalte vores amerikanske kolleger, tjente det Kongressen til ære, at den var det første parlamentariske organ, der bad Parlamentets udvalg om at videregive og diskutere resultaterne af dets arbejde. Vores kritik har også været rettet mod de europæiske regeringer og nationale parlamenter, som hidtil ikke har efterfulgt Kongressens eksempel.
Som jeg fortalte Kongressen, er vi allierede med de fælles værdier frihed, demokrati og retsstatsprincippet, men når vi søger at fremme disse værdier andre steder i verden, skal vi sikre, at vi også opretholder dem i vores egne lande. Jeg håber, at dette initiativ fra Kongressens side inden for rammerne af TLD vil blive taget op af andre udvalg her i Parlamentet i de kommende uger og måneder.
I den kommende weekend skal jeg anføre en lille delegation fra Parlamentet, som skal til Washington og føre drøftelser på højt niveau sideløbende med mandagens topmøde mellem EU og USA. Jeg ved, at Rådet og Kommission prioriterer en betydelig forbedring af dybden og regelmæssigheden af dialogen mellem de transatlantiske lovgivende organer. Under forberedelserne til dette topmøde har man lanceret en række forskellige idéer. Vi må vente til mandag med at se, hvor mange der kommer igennem. Men det er vigtigt, at man i topmødeerklæringen klart giver udtryk for behovet for en tættere dialog.
Jeg vil slutte med at sige, at det er værd at bemærke, at de tre "præsidenter", hr. Barroso, hr. Bush og fru Merkel, vil afholde en formel briefing med TransAtlantic Business Dialogue og administrerende direktører for globale selskaber, men endnu ikke har planlagt et sådant møde med lovgivende organer fra hverken USA eller EU. Jeg håber, at de vil rette op på denne fejl ved kommende topmøder.
Formanden. - Held og lykke med Deres delegation, hr. Evans.
Hannes Swoboda (PSE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg husker stadig en af kommissionsformand Barrosos første taler, hvor han sagde, at vi skulle møde USA i øjenhøjde. Det synes jeg er helt rigtigt! Vi har brug for et økonomisk partnerskab. Jeg går helt klart ind for at etablere et fælles marked, som også anerkender de almindelige internationale regler, f.eks. WTO's regler.
Men som det allerede er blevet nævnt, er det ikke acceptabelt, at USA - i hvert fald Bush-regeringen - lejlighedsvis og i den seneste tid endda ofte forsøger på trods af FN-beslutninger og andre regler at lægge pres på Europa og foreskrive Europa, hvordan det skal forholde sig.
Der findes en konkret sag i Østrig, som allerede er blevet nævnt. De nye ejere af en stor østrigsk bank - BAWAG - tvinges til at afbryde alle forretningsforbindelser med cubanere. Det er en skandale! Det er ikke den amerikanske regering, der skal bestemme, hvordan europæiske banker skal agere, ligesom vi ikke skal bestemme, hvordan amerikanske banker skal agere. Jeg forventer, at Kommissionen eller Rådet tager klar stilling til denne sag!
I en anden sag har jeg i denne forbindelse fået et helt klart svar fra Kommissionen. Rådssekretariatets svar var noget vagt. Her bør man indtage en entydig holdning netop for ikke at bære ved til antiamerikanske følelser, men i stedet bevare et positivt og korrekt forhold mellem Europa og USA.
I øvrigt mener jeg, at hr. Wolfowitz skal træde tilbage. Når man kæmper mod korruption, må man holde sin sti ren! Også det bør USA og EU ordne i fællesskab.
(Bifald fra venstre)
Anneli Jäätteenmäki (ALDE). - (FI) Hr. formand! Det er udmærket, at man på begge sider af Atlanten erkender, at samarbejdets broer skal genopbygges. Et fælles værdisæt og en fælles historie har hidtil udgjort grundlaget for de transatlantiske forbindelser. Vi må imidlertid erkende, at vi ikke kan overleve på tidligere tiders bedrifter og resultater.
Under og efter Anden Verdenskrig var vi forenet gennem et fælles syn på menneskerettigheder. I dag må vi nok spørge, hvad der er sket med dette fælles syn. Hvis kampen mod terror skal blive en succes, må vi ikke ofre borgernes rettigheder og grundlæggende rettigheder, og jeg håber, at man også vil drøfte dette ved topmødet.
Valget til Kongressen sidste efterår varslede en ny stemning, og jeg mener, at forslaget om, at Nancy Pelosi inviteres til at tale her i Parlamentet, er værd at støtte. Det vil styrke samarbejdets broer mellem Europa-Parlamentet og Kongressen.
Miloslav Ransdorf (GUE/NGL). - (CS) Tak, hr. formand! Den nuværende situation i Irak viser, at den amerikanske filosof Santayana havde ret, da han sagde, at de, der ikke har lært af historien, er dømt til at gentage den.
Da det drejede sig om at angribe Irak, nægtede nogle lande som Frankrig, Tyskland og Belgien at tage del i det dristige projekt. Dengang opdelte forsvarsminister Rumsfeld Europa i det nye og det gamle Europa og anlagde et mørkt syn på lande som Frankrig og Tyskland. I realiteten var de lande, der støttede angrebet på Irak, landene i det gamle Europa. Det var de lande, der rent faktisk var tilhængere af traditionerne med kolonikrige og den stærkes magtbrynde.
Jeg mener, at det nye Europa er baseret på tanker om tolerance, dialog og gensidig forståelse mellem civilisationer, uden at man taber vores kontinents store resultater af syne. I dag føler jeg, at mens EU er fornuftens og den menneskelige værdigheds stemme i verden, må vi håbe, at USA også vil tilslutte sig fornuftens og den menneskelige værdigheds stemme efter landets næste præsidentvalg.
Paul Marie Coûteaux (IND/DEM). - (FR) Hr. formand! Det, vi har hørt siden i morges om de såkaldte transatlantiske forbindelser - et ganske vildledende udtryk, for vores hovedstæder opretholder yderst forskellige forbindelser til USA - beroliger os ikke.
I virkeligheden skjuler dette udtryk dårligt et afhængighedsforhold, som desuden synes at blive større og større. Overalt giver vi efter. Hvad enten det drejer sig om overførslen af persondata af diverse årsager, om de overraskende afgivelser af suverænitet, som er skammelige for hele Europa, nemlig CIA's hemmelige fængsler og andre sager i samme genre, som for øvrigt er alt for hurtigt glemt, om vores velvilje til at acceptere selve begrebet internationalt fællesskab, som næppe betyder andet end imperiemagten og dens håndlangere, eller om det generelt set drejer sig om den plads, vi i øvrigt kender alt for lidt til, som USA's ambassade optager i Unionens centrale organer, så skjuler disse relationer dårligt de forskellige interesser, principper og syn på verden.
Jeg opfordrer medlemsstaterne til at gøre det, som Frankrig forsøger at gøre, ganske vist med vekslende succes, nemlig at vise en smule mere værdighed og uafhængig tankegang over for Washington, til hele Europas bedste.
Alexander Radwan (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg taler her især for Økonomi- og Valutaudvalget. Her drejer det sig om de finansielle markeder. Når det gælder de finansielle markeder, har vi jo fra europæisk side længe været en del af et internationalt og transatlantisk fletværk. Derfor taler jeg til dels også som praktiker om et projekt inden for det europæisk-amerikanske samarbejde på det økonomiske område, som vi hilser velkommen og støtter.
Her findes der nogle vilkår og erfaringer, særligt på lovgivningsområdet. Som stikord vil jeg nævne Basel II og AFAS. Jeg henvender mig især også til Rådet, hr. Gloser. Her skal vi være opmærksomme på, at der lægges tilstrækkelig vægt på Parlamentets rettigheder og på Europas rettigheder, så vi kan fastlægge reglerne i en ligeberettiget dialog med amerikanerne. I forbindelse med Basel II oplevede vi jo, at amerikanerne til sidst besluttede ikke at gennemføre denne pakke.
Det drejer sig om reguleringsspørgsmålet. Hvor anvendes hvilken regulering? Tag f.eks. Sarbanes-Oxley. Vi har flere gange spurgt Kommissionen, hvad konsekvenserne af inkluderingen af newest stock exchange i Euronext er. Får vi den amerikanske regulering? Kommissionen har hidtil sagt, at det afgøres af kapitalmarkedet.
BAWAG er et aktuelt eksempel, hvor den amerikanske regulering går direkte ind på det europæiske marked for at regulere det uafhængigt af de europæiske bestemmelser. Det må Kommissionen klart vende sig imod og spørge, hvad de har tænkt sig. Det gælder naturligvis også for Rådet, hr. Gloser. Her er stikordet SWIFT. Også her har den amerikanske regulering fortrængt de europæiske bestemmelser.
Jeg opfordrer Kommissionen til langt om længe at gøre noget på hedge fond-området. Amerikanerne går ind i dette område. Vi har nationale diskussioner. Det et et globalt spørgsmål, det bliver fremmet, og Kommissionen tier stålsat. Den ansvarlige kommissær siger jævnligt: Det er markedet!
Når internationale kooperationer vokser sammen, så skal man især også være opmærksom på, at den parlamentariske kontrol ikke bliver sat ud af spillet i denne forbindelse. Det siger jeg især med henblik på Rådet. Med udgangspunkt i diskussionerne om komitologi og den demokratifjendtlige adfærd i udenrigsministerierne i Europa vil jeg insistere på, at Parlamentet fremover bliver inddraget i god tid i sådanne projekter og ikke bliver stillet over for et fait accompli.
Martine Roure (PSE). - (FR) Hr. formand! Udvalget om Borgernes Rettigheder sendte i sidste uge en delegation, som viste sig at være svært nyttig, for at tage fat på spørgsmålene om visumfritagelse og databeskyttelse, f.eks. om forhandling af en PNR-aftale og naturligvis også de problemer, som SWIFT skaber. Det er beklageligt, at vi blev nødt til at rejse til Washington for at få svar på de spørgsmål, som vi havde stillet vores institutioner uden resultat.
For Europa-Parlamentet er det afgørende at skelne mellem forhandlingerne om visumfritagelse og forhandlingerne om PNR. De medlemsstater, som er udelukket fra visumfritagelse, er udsat for afpresning. Hvad disse to emner angår, kan ingen bilateral forhandling accepteres. Kun aftaler på EU-plan kan komme i betragtning. De amerikanske borgere er beskyttet af den europæiske lovgivning om databeskyttelse, men den amerikanske lovgivning udelukker europæerne og giver dem ingen klagemulighed.
Så efter min mening må Europa foreslå en forhandling om en global aftale om udveksling og beskyttelse af persondata med USA. Vi skylder os selv at beskytte vores borgeres data.
Jerzy Buzek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! I dag svinger EU's medlemsstater mellem to yderpunkter: afstandtagen og distance i forhold til USA eller helhjertet støtte, hvor de europæiske interesser tilsidesættes. Ingen af disse er den rigtige vej. Svaret på det evige spørgsmål - mere konkurrence eller mere samarbejde med USA - er indlysende. I vore dage er et velfunderet og klogt samarbejde den eneste vej frem for både USA og EU.
Lad os starte med et helhjertet og entydigt samarbejde inden for erhvervsliv og teknologi. Der er ingen grund til at gentage forskning, som allerede er udført på den anden side af Atlanten - vi er f.eks. længere fremme inden for vedvarende energikilder, mens USA er foran inden for rene kulteknologier.
Lad os åbne vores markeder fuldstændig for hinanden og for teknologiudveksling. Lad os etablere et bredere samarbejde inden for det syvende europæiske rammeprogram og det amerikanske National Science Foundation. Vi skal ikke konkurrere så stædigt om olie- og gasmarkederne. Lad os være enige om at handle i fællesskab. Diversificering er vigtig for begge sider af Atlanten.
Andrzej Jan Szejna (PSE). - (PL) Hr. formand! Forbindelserne mellem to vigtige verdensmagter som USA og EU har altid givet anledning til store følelser, ikke blot på grund af deres betydning for den internationale orden, men også på grund af deres kompleksitet og den række af spørgsmål, som de vedrører.
Alle de spørgsmål, der tages op i beslutningsforslaget, skal anses for vigtige og bør drøftes grundigt på det kommende topmøde. Begge partneres engagement i det fælles samarbejde om at styrke det transatlantiske marked er et meget positivt aspekt. Jeg er også enig i, at disse forbindelser har behov for ny dynamik, og en af måderne at opnå dette på er ved at ajourføre den nye dagsorden.
Vi lever i en tid med kraftigt forøget international konkurrence fra lande som Kina, Indien og Rusland. Derfor er en forbedring af vores handels- og erhvervssamarbejde gennem indførelse af en fælles metodologi og ved at undgå juridiske forskelle en fordel for den økonomiske udvikling i både EU og USA.
Jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på en stor anstødssten i forholdet mellem EU og USA, nemlig missilskjoldet. Vi skal have det afklaret offentligt, hvorvidt spørgsmålet om missilskjoldet skal være genstand for en fælles politisk beslutning mellem NATO og EU inden for rammerne af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Selv om jeg er enig i, at vi skal støtte USA i deres kamp mod terror og bestræbelser på at varetage sikkerheden i verden, betyder det ikke, at vi må tillade, at der opstår nye skillelinjer i Europa. Og sådanne skillelinjer findes fortsat i Den Europæiske Union, f.eks. inden for visumordningen. Der diskrimineres fortsat mod borgerne i de nye medlemsstater og Grækenland, når disse skal til USA. Jeg opfordrer til, at man respekterer principperne om loyalt samarbejde og ikkediskriminering.
Bogdan Klich (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! I adskillige år har vi nu krævet, at USA afskaffer visumrestriktionerne for borgere fra visse medlemsstater. Men de manglende fremskridt har skabt forståelig frustration i de berørte lande, herunder Polen. Den amerikanske visumpolitik bør ikke føre til første- og andenrangs borgere i Europa ved at give den ene gruppe lov til at rejse til USA uden visum, mens andre er tvunget til at vente tålmodigt i kø på deres visa.
Siden december sidste år har USA imidlertid vist vilje til at foretage ændringer i sit visumfritagelsesprogram. Vi har hørt dette både fra Kongressen og fra udenrigsministeriet og ministeriet for indre sikkerhed. Vi skal udnytte muligheden og på det kommende topmøde opfordre USA til at indføre konkrete foranstaltninger og indføre visumfritagelse for alle EU-borgere. Jeg appellerer til formandskabet og Kommissionen om at gøre dette. Samtidig skal vi sikre, at udvekslingen af personoplysninger for rejsende til USA ikke sker i strid med reglerne om beskyttelse af personoplysninger.
Helmut Kuhne (PSE). - (DE) Hr. formand! Hr. formand for Rådet, jeg henviser endnu en gang specifikt til Deres udtalelse om, at kravet om udvidelse af visa waiver programme til at omfatte alle EU-borgere vil blive fremsat på topmødet. Det er en meget vigtig udtalelse, for hvis det kommer i stand, kan alle EU-borgere her mærke de praktiske konsekvenser af europæisk politik, og den omtalte splittelse, som hersker mellem vores borgere i denne sag, kan ophæves.
Med hensyn til sikkerhedspolitikken kan vi europæere være stolte at, at den politiske model, som vi har lanceret - kombinationen af diplomati, pres og tilbud til Iran - nu er blevet den fælles politik for EU og USA, og at det var denne model, der forenede verdenssamfundet. Andre modeller ville have splittet verdenssamfundet.
Men hvis der er en fælles politik, så opstår der naturligvis et spørgsmål med hensyn til raketforsvarsprogrammet, som er blevet nævnt flere gange. Hvis vi er overbevist om, at denne fælles model er hensigtsmæssig, så skal følgende spørgsmål afklares, før man kan diskutere stationeringen og hvem der skal deltage i det: Hvis det er muligt med fredelige midler og ad forhandlingens vej at få Iran til at afstå fra atomoprustning, hvorfor er det så overhovedet nødvendigt at træffe afgørelse om stationeringen nu? Jeg har hidtil ikke hørt noget fra nogen af deltagerne i denne sikkerhedspolitiske diskussion, som kunne bidrage til at opklare dette spørgsmål. Det ville glæde mig meget, hvis dette spørgsmål også blev sat på dagsordenen.
Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Som fru Merkel har sagt, har vi brug for et nyt, ambitiøst økonomisk partnerskab mellem USA og EU, men det skal gå hånd i hånd med et nyt, ambitiøst miljøpartnerskab.
På det seneste møde for G8's miljøministre erklærede man sig enig i den ekspertvurderede videnskabelige rapport fra 2.500 videnskabsfolk fra hele verden om, at menneskeskabte klimaforandringer bliver stadig mere udtalte, og at klimaforandringerne ikke kun har konsekvenser for det naturlige miljø, men også for økonomisk vækst og udvikling, det globale fattigdomsniveau, international sikkerhed og energiforsyningen. Man erklærede enstemmigt, at klimaforandringerne kræver "umiddelbar handling" og "hurtige og beslutsomme politiske svar". Der var imidlertid mindre enighed, desværre, men ikke overraskende, om, hvad de politiske svar bør bestå i. I punkt 16 i vores beslutningsforslag bemærker vi skuffelsen over, at USA har afvist at arbejde videre med spørgsmål som emissionsmål og indførelsen af globale ordninger for CO2-handel.
Men med Stern-rapporten, de seneste valg i USA, IPCC-rapporten og det voksende krav fra borgere på begge sider mener jeg, at den transatlantiske dialog og samarbejdet om klimaforandringer bliver styrket, og at det vil og skal føre til en aftale for perioden efter Kyoto i 2012, der også omfatter USA.
Adrian Severin (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg kommer fra en del af Europa, hvor USA har været opfattet og stadig opfattes som en europæisk magt.
Der findes ikke det globale problem, fra Mellemøsten og Balkan til energi og klimaforandringer, der ikke kunne løses, hvis Den Europæiske Union og USA arbejdede sammen. Dette bør være hovedprincippet, som den transatlantiske dialog baseres på.
De demokratiske principper og retorikken hos USA og Den Europæiske Union er ofte forskellige, men de er simpelthen to dialekter af samme sprog, og dette sprog er rodfæstet i de samme grundværdier. Vi skal bygge videre på dette, og ved topmødet skal vi insistere på, at vores amerikanske venner vender tilbage til princippet om "sammen, når det er muligt, alene, når det er nødvendigt" og giver afkald på princippet om "alene, når det er muligt, sammen, når det er nødvendigt".
Et af problemerne med den transatlantiske dialog er, at vi ikke taler med én stemme. Et tilsvarende problem er, at vi ikke ofte nok erkender, at der findes forskellige tankegange i USA. Vi er nødt til at opmuntre dem, der ønsker at vende tilbage til realismen, og fraråde fortsættelsen af den nykonservative unilateralisme.
Hvis dette skal lykkes for os, må vi handle for at afskaffe asymmetrier og forskelle med hensyn til udgifterne til forskning, teknologiske forbedringer og sikkerhed.
Endelig må vi rose det tyske formandskabs ambitiøse tanker om et transatlantisk partnerskab. Tiden er inde til at arbejde for et transatlantisk frihandelsområde, der kan bane vejen for et institutionaliseret transatlantisk samarbejde. Vi har brug for mere partnerskab og mindre rivaliseren.
Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Som bekendt er EU og USA førende aktører inden for den globale handelspolitik. Som medlem af Udvalget om International Handel vil jeg gerne sige, at forståelse og gnidningsløse og funktionelle relationer mellem de to parter ikke kun skaber bilaterale positive resultater. Det spredes til hele det multilaterale handelssystem og påvirker hele den globale handelsbalance, ikke med politisk magt, men med gensidig økonomisk afhængighed.
Jo stærkere den handelspolitiske konvergens bliver, desto mere synlig bliver dens effekt på det internationale økonomiske og politiske samarbejde. De, der taler imod det multilaterale handelssystem under WTO, giver kun mulighed for en opsplittelse af det globale handelssystem og levner ikke noget andet valg end bilateralisme.
Ville den disciplin, der findes inden for WTO, acceptere et liberaliseret europæisk-atlantisk stormarked, som i dag omfatter 40 % af verdenshandelen? Hvad ville konsekvenserne være for de øvrige lande, især ulandene?
Richard Falbr (PSE). - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Gennem hele deres historie har tjekkiske brandmænd været i konflikt med to begreber i amerikansk udenrigspolitik, nemlig principperne om fyrtårnet og korsfareren. Monroe-doktrinen fra 1823 og Roosevelts akter fra 1904, med andre ord retten til at intervenere og de faktiske interventioner i Vestindien - Haiti, Panama, Den Dominikanske Republik, Cuba og Guatemala - er meningsfyldte illustrationer af en mere end 100 år gammel doktrin, der nu er blevet genoplivet. Siden det betydningsfulde NATO-topmøde i Washington under bombningerne af Serbien har det været klart, at USA kan fortsætte uden Sikkerhedsrådet og NATO.
Globaliseringen af den militære intervention er kommet frem sideløbende med den økonomiske globalisering. Bush-administrationen er således gået hundrede år tilbage i tiden. Dette kan ikke fortsætte. USA må i stedet mindes om, at "folkeretten ikke hører til i skraldespanden, at tortur ikke er et instrument, der giver troværdige resultater, og at demokrati ikke kan eksporteres ved hjælp af bajonetter."
Jeg siger ja til transatlantiske forbindelser, men på lige vilkår, uden den form for servil adfærd, som nogle af de nye medlemsstater typisk udviser.
Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! I Italien fejrer vi i dag den nationale befrielsesdag og diktaturets og krigens afslutning. Vi kunne dog ikke mindes den 25. april 1945, hvis ikke tusinder af unge amerikanere også havde ofret deres liv. Uden USA's indsats havde Europa ikke kunnet besejre nazismen og heller ikke kommunismen.
Når vi taler om de transatlantiske forbindelser, må vi heller ikke glemme dem, der kæmpede for vores frihed, fordi de tror på vores vestlige samfunds grundlæggende værdier. Derfor skal forbindelserne med verdens største demokrati være et nøgleelement i Europas politik, både når det gælder sikkerhed, bekæmpelse af terrorisme, bekæmpelse af narkotikahandel, vores stræben efter energisikkerhed og spørgsmålet om klimaændringer.
I denne sammenhæng bør Europa støtte Angela Merkels forslag om at indføre et transatlantisk frihandelsområde. Jeg er ligeledes af den opfattelse, at den kommende oprettelse af en europæisk hær ikke må komme i konflikt med NATO, der er et nyttigt instrument for FN og for vores alle sammens sikkerhed.
Ligesom Europa har brug for USA, kan USA heller ikke undvære et stærkt Europa, der er en loyal, troværdig og pålidelig dialogpartner og en vigtig hovedaktør, når det gælder om at forsvare de fælles værdier, som vores demokratier bygger på, og som USA's demokrati bygger på.
Günter Gloser, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I betragtning af det sene tidspunkt vil jeg fatte mig i korthed, men jeg vil også takke Dem varmt for den engagerede og åbne debat.
Der er kommet et vigtigt punkt frem, nemlig at det er bedre at tale med hinanden end om hinanden. Den måde, som der finder kontakter sted på mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og den amerikanske kongres, viser, at man kun kan lære af hinanden og komme til at forstå hinanden bedre, hvis man taler med hinanden.
De transatlantiske forbindelser har været vigtige tidligere, og de er også vigtige i fremtiden, især i betragtning af de udfordringer, som vi i fællesskab har konstateret i EU - spørgsmålet om energi og klimaændring, men også f.eks. kampen mod den internationale terrorisme. Forholdet til andre store økonomiske aktører viser, at vi kun kan gøre alt dette i fællesskab og ikke imod hinanden. Fru Mann sagde, at hverken åben entusiasme eller frustration hjælper noget i denne forbindelse. De talte om pragmatisme. Det er den rigtige vej. Pragmatisme er vigtig i en stadig dialog med USA.
Der er blevet nævnt nogle kritiske punkter, f.eks. sikkerhedsaspekter for USA, men også aspekter for EU, f.eks. standarderne for databeskyttelse, spørgsmålet om passageroplysninger og spørgsmålet om SWIFT. Disse spørgsmål bliver også taget åbent op. Der bliver ikke krøbet uden om. Kommissionen og formandskabet sagde i sin tid udtrykkeligt, at alt dette skal aftales med amerikanerne. Jeg vil også endnu en gang understrege visumfriheden. Der må ikke finde forskelsbehandling sted inden for EU i spørgsmålet om, hvem der kan rejse til USA uden at skulle have visum. Denne mulighed skal gælde for borgerne i alle EU's medlemsstater, for vi optræder samlet i EU over for USA.
Jeg vil også kommentere nogle kritiske bemærkninger. Jeg tror, at det er lykkedes for EU at komme fri af unilateralismen i visse internationale konflikter og gå over til multilateralisme. Således er det lykkedes for EU i forbindelse med initiativerne vedrørende Iran også at inddrage USA - også i partnerskab og efter aftale med Kina og Rusland. På denne måde er der taget vigtige skridt. Jeg ved, at parlamentsmedlemmer aldrig kan være tilfredse med det, der hidtil er blevet opnået med hensyn til Mellemøsten. Men efter konflikten mellem Libanon og Israel har der været en intensiv kampagne i gang for at mobilisere mellemøstkvartetten igen. Her er det et vigtigt bidrag at tage fat på disse ting sammen med USA. Jeg håber, at dette fælles topmøde mellem EU og USA vil føre til, at der dannes et bæredygtigt grundlag for, at man fremover også kan drøfte kritiske emner. Man skal ikke altid tro, at et forbund eller en relation er blevet dårligere, bare fordi man diskuterer med hinanden.
Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Denne diskussion gik naturligvis i dybden, og jeg vil tillade mig at tale lidt længere end sædvanligt. Der blev nævnt mange interessante modeller, og jeg mener, at det ville være godt at komme med de relevante svar.
Jeg glæder mig over Parlamentets opfattelse af, at vi sammen med USA bør bestræbe os på at finde multilaterale løsninger på fælles udfordringer. Det er jeg helt enig i. Jeg vil gerne forsikre Dem om, at vi arbejder intensivt på at sikre, at der i erklæringen i forbindelse med topmødet mellem EU og USA klart og tydeligt bliver givet udtryk for vores fælles vilje til at styrke FN og give organisationen de midler, den har brug for for at kunne løse sine opgaver.
På topmødet mellem EU og USA vil vi desuden opfordre USA til at ty til FN for at finde en løsning på kriser som i Iran, Sudan og Afghanistan og naturligvis til at følge modellen med mellemøstkvartetten i forbindelse med fredsprocessen i Mellemøsten.
Et andet eksempel er klimaændringen, som vi kun kan imødegå effektivt på multilateralt niveau. På topmødet vil vi forsøge at få USA's støtte til, at der kan indledes forhandlinger om en global ramme under de samtaler, som FN har taget initiativ til, og som skal indledes på Bali i Indonesien i december.
Kommissionen har til stadighed støttet de enkelte formandskabers bestræbelser for at gøre det klart over for USA, at vi må bekende os fuldt ud til folkeretten i humanitære spørgsmål og på menneskerettighedsområdet. Jeg vil gerne minde om, at det på topmødet i 2006 lykkedes EU at få præsident Bush til at erklære, at han ønsker Guantánamo lukket, og at de tilbageværende indsatte enten skal stilles for en domstol eller løslades. De anliggender, som De har givet udtryk for, var en af hovedårsagerne til at indlede dialogen mellem EU's trojka og det amerikanske udenrigsministeriums juridiske rådgiver.
Jeg hilser også idéen om en styrket dialog mellem medlemmerne af Europa-Parlamentet og de amerikanske folkevalgte velkommen. Dialogen mellem parlamentsmedlemmerne på begge sider er en vigtig søjle i forbindelserne mellem EU og USA. Kommissionen har til stadighed bestræbt sig på at involvere lovgivningsorganerne mere i de transatlantiske relationer, og den har til dette formål etableret den transatlantiske dialog mellem lovgivningsorganerne. Medlemmerne af disse organer ville kunne styrke deres position yderligere, hvis man organiserede de årlige TLD-møder umiddelbart før topmøderne mellem EU og USA, ligesom det er tilfældet i den transatlantiske økonomiske dialog.
Som sædvanlig har Kommissionen også i år forsøgt at få vores amerikanske værter til at inddrage de lovgivende organer i arrangementerne i forbindelse med topmødet. Så vidt jeg ved, vil USA efter de nuværende planer invitere TLD-repræsentanterne til en briefing af gruppen af højtstående embedsmænd fra EU og USA om eftermiddagen efter topmødet.
I den nye politiske aftale om fremme af de økonomiske forbindelser planlægger vi at give en politisk personlighed på begge sider til opgave at fremme topmødeprocessen mellem USA og EU. Vi foreslår USA, at disse såkaldte kontaktpartnere bliver rådgivet af en lille uformel gruppe, som består af udvalgte personligheder fra lovgivende organer, økonomiske organisationer og forbrugerorganisationer.
Vores fælles mål for udvikling og udnyttelse af miljøvenlig energi indeholder på mellemlang sigt følgende områder og vil udelukkende blive koncentreret om disse: Fremme af meget emissionsfattig udnyttelse af kul, udvikling og anvendelse af vedvarende energikilder, særligt biobrændstoffer, fremme af energieffektiviteten. Inden for hvert enkelt af disse områder vil vi arbejde for at fastsætte kvalificerbare mål både for EU og for USA. EU vil arbejde på grundlag af den solide politiske platform, som blev aftalt på Det Europæiske Råds møde den 9. maj.
Hvad angår visumspørgsmålet må jeg understrege, at den amerikanske regerings løfte om at reformere systemet er positivt. Det er imidlertid for tidligt at tage stilling til reformen af USA's visumprogram. Vi må afvente den endelige tekst. Denne skulle kunne blive vedtaget af den amerikanske kongres inden sommer. Først da vil Kommissionen være i stand til at vurdere, om det nye program er et fremskridt med hensyn til større gensidighed mellem EU og USA.
Vores holdning har været klar fra begyndelsen. Alle EU-borgere skal kunne rejse ind i USA uden visum, ligesom USA's borgere allerede i dag kan rejse ind i EU uden visum. Vi har gentagne gange taget dette spørgsmål op over for USA på alle niveauer og krævet, at visumfriheden bliver udvidet til at omfatte alle EU-medlemsstater, så der sikres ligebehandling af alle EU-borgere.
Forhandlingerne om spørgsmålet om flypassageroplysninger blev indledt i Washington den 26. februar. Vi forventer at afslutte dem i slutningen af juli, dvs. inden den nuværende aftale om flypassageroplysninger udløber. I sidste uge blev der igen ført konstruktive samtaler med USA. Det kan næstformand Frattini give Dem detaljerede oplysninger om.
Også i forbindelse med SWIFT har vi planer om at sørge for lignende sikkerhedsforanstaltninger, som sikrer, at databeskyttelse for europæiske borgere er sikret på passende vis i USA. Sammen med USA arbejder vi fortsat på at aftale en række generelle principper for databeskyttelse på længere sigt. Dialogen på ekspertniveau har hidtil været positiv. Vi er dog endnu ikke kommet så langt, at vi kan gå over til forhandlinger om en formel aftale.
Spørgsmålet om raketskjoldet blev også nævnt. Jeg tilslutter mig, hvad Javier Solana sagde til Parlamentet om dette spørgsmål den 29. marts, nemlig at EU ikke er en forsvarsalliance, og at suveræniteten på dette område i henhold til traktaterne ligger hos medlemsstaterne. Det betyder imidlertid ikke, at EU er helt uberørt af denne sag. I betragtning af at EU har en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en sikkerheds- og forsvarspolitik, og at det muligvis kan påvirke spørgsmål af fælles interesse som f.eks. relationerne mellem EU og Rusland, synes jeg, det er vigtigt, at der bliver fundet en lejlighed til at drøfte dette spørgsmål på EU-niveau.
Spørgsmålet om BAWAG er interessant, men Kommissionen har endnu ingen oplysninger om, at BAWAG faktisk har gennemført sådanne foranstaltninger. Hvis BAWAG havde truffet en sådan beslutning, skulle Kommissionen have været underrettet om det. Efter vores retsforskrifter er det ikke muligt at acceptere en sådan ekstraterritorialitet. Sagen er endnu uklar, men generelt tillader EU's bestemmelser ikke sådanne foranstaltninger og en sådan ekstraterritorialitet.
Når man taler om økonomiske kontakter, er det ikke ensbetydende med ren deregulering, men med en effektiv regulering af de fælles sammenhænge, så vi virkelig kan udnytte det økonomiske potentiale på begge sider af Atlanten.
Jeg er helt sikker på - og det kom også klart til udtryk under debatten - at relationerne og de fælles berøringspunkter mellem USA og EU er meget vigtige, og at der ikke findes vigtigere relationer for Europa. Der findes næsten ikke det vigtige spørgsmål, som Europa og USA ikke er involveret i sammen. Det betyder - og det er også blevet sagt klart - at vi skal møde USA i øjenhøjde og føre en virkelig rationel dialog, hvor vi ikke må glemme vores fælles europæiske værdier.
Formanden. - Hr. kommissær, tak for Deres bestræbelser på at forkorte, hvad der tydeligvis var en meget længere tale.
Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted senere i dag.
Skriftlig erklæring (artikel 142)
Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det tyske formandskab for EU blev indledt med fru Merkels besøg i USA for igen at præsentere forslaget om et strategisk partnerskab mellem EU, Tyskland og USA for et "delt lederskab i verden", og dét på et tidspunkt, hvor Bush-regeringen er i store vanskeligheder og synes at stå stadig mere isoleret.
Hvad angår rivaliseringen/forbrødringen mellem de store kapitalistiske magter i Europa - med Tyskland i spidsen - og USA, kan den aktuelle situation karakteriseres ved forsøget på at relancere de såkaldte transatlantiske forbindelser. Det topmøde, der skal finde sted den 30. april, bliver resultatet af de bestræbelser, der udfoldes for at overvinde eller og nedtone divergenserne og samstemme dagsorden på de to sider af Atlanterhavet, politisk, økonomisk og militært.
En af de prioriteter, som Merkel vil have sat højt på den omfattende dagsorden, er styrkelse af det såkaldte nye transatlantiske økonomiske parrtnerskab, hvis formå er at skabe et grænseløst transatlantisk marked i de kommende år.
Disse bestræbelser - som Merkel og hendes borgerlige-socialdemokratiske koalitionsregering står bag - sker i en situation, hvor USA udbygger sit militære apparat i Europa, med nye militærbaser og planer om at opstille antimissilsystemer, der betyder nye trusler for freden.