Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2005/0227(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0031/2007

Indgivne tekster :

A6-0031/2007

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 25/04/2007 - 11.1
CRE 25/04/2007 - 11.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0144

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 25. april 2007 - Strasbourg EUT-udgave

11.1. Lægemidler til avanceret terapi (afstemning)
PV
  

Betænkning af Mikolášik (A6-0031/2007)

Før afstemningen

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), ordfører. - (EN) Hr. formand! I min egenskab af ordfører vil jeg gerne benytte lejligheden til at komme med en præcisering ved fremlæggelse af denne betænkning.

Jeg ønsker at fordømme og på det kraftigste protestere mod adfærden hos nogle af de andre skyggeordførere, som ved at forbigå ordføreren og fremstille blok et som et såkaldt kompromis med Rådet undergraver Parlamentets rolle.

Der er otte politiske grupper her i Parlamentet, men kun tre grupper - PSE, ALDE og GUE/NGL - er blevet enige om disse mere end 70 ændringsforslag. Rådet har ikke meddelt os, at Coreper has accepteret denne pakke. Derfor opfordrer jeg Dem til at forkaste blok et og støtte blok to, som er resultatet af det arbejde, der er udført i Parlamentets udvalg.

Men samtidig vil jeg gerne klart sige, at jeg vil lytte til Parlamentets stemme, og som hovedordfører vil jeg give forslaget min fulde støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Dagmar Roth-Behrendt (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot gerne understrege, at jeg selv og medlemmer fra nogle af de andre politiske grupper benyttede vores demokratiske ret til at indgive ændringsforslag i tide. Jeg vil gerne understrege, at alle ændringsforslagene i blok et afspejler afstemningerne i udvalget og er i overensstemmelse med en aftale, som blev opnået ved en teknisk trilog med ordføreren, som derefter besluttede ikke at fortsætte trilogen. Vi har ikke overskredet vores beføjelser i forhold til nogen af disse punkter, og jeg vil foreslå, at vi går videre til afstemningen. Jeg respekterer altid de gældende demokratiske procedurer her.

(Bifald)

 
  
  

Før afstemningen om ændringsforslag 66

 
  
MPphoto
 
 

  Hartmut Nassauer (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg mener ikke, at ændringsforslag 66 er omfattet af kompromisforslaget, og jeg ville være taknemmelig, hvis vi kunne stemme særskilt om det.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Ændringsforslag 66 er ifølge den analyse, der er foretaget, dækket af ændringsforslag 127, som omhandler undtagelser for hospitalerne. Vi mener således, at alt har været under afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Alejo Vidal-Quadras (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Af hensyn til afstemningen vil jeg gerne bede Dem om, at De, når De meddeler, at afstemningen ved navneopråb begynder, giver os lidt mere tid, før De slutter afstemningen, for der er nogle kolleger, der har svært ved at følge med i Deres høje tempo.

(Bifald)

Jeg beder Dem derfor om at give os et par sekunder mere mellem indledningen og afslutningen af afstemningen. Mange tak!

 
  
  

Før afstemningen om Kommissionens ændrede forslag

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE), ordfører. - (FR) Hr. formand! Ifølge min afstemningsliste skulle vi også have stemt om ændringsforslag 24, 35, 44, 45, 61, 62 ad to omgange og 66, hvilket ikke er sket. Jeg beder Dem derfor være så venlig at sætte dem under afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Disse ændringsforslag, hr. ordfører, blev omfattet af den første blok.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik