Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2006/2240(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

A6-0068/2007

Forhandlinger :

PV 23/05/2007 - 4
CRE 23/05/2007 - 4

Afstemninger :

PV 23/05/2007 - 5.11
CRE 23/05/2007 - 5.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2007)0206

Fuldstændigt Forhandlingsreferat
Onsdag den 23. maj 2007 - Strasbourg EUT-udgave

6. Stemmeforklaringer
PV
  

Betænkning af Mauro (A6-0169/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg støtter hr. Mauros betænkning. Jeg savner imidlertid i Kommissionens dokument og i betænkningen, at EU's tilskud bliver bundet til foranstaltninger til beskyttelse mod støj fra jernbaner og vejtrafik. Med alle de udvidelsesforanstaltninger, der er nødvendige, må man også tage hensyn til de berørte naboer, både af hensyn til sundheden og af hensyn til accepten.

Derfor kræver jeg i denne forbindelse, at bestemmelserne om støjbeskyttelse for skinnekøretøjer så hurtigt som muligt bliver ændret til lavere maksimumsværdier, og at der gives støtte både til foranstaltninger til beskyttelse mod støj og til udbygning af de transeuropæiske net.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt imod Mauro-betænkningen, fordi trafikmængden i Europa vokser voldsomt, og overfyldte veje og permanente køer varsler om et truende trafikkollaps. Selv om vi allerede for mange år siden vedtog projekter inden for de transeuropæiske trafiknet, halter vi gevaldigt bagefter med at gennemføre dem. Europamagistralen ligner f.eks. stadig et kludetæppe.

Vi må altså sørge for, at togtrafikken bliver mere attraktiv, og det gælder efter min mening ikke kun i den transnationale kontekst, men også i stigende grad for nærtrafikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Forslaget til forordning om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske transport- og energinet indebærer godt nok, at Fællesskabets samfinansiering øges, men den ligger alligevel under det oprindeligt foreslåede for både transport- og energinettene på grund af den dårlige aftale om de finansielle overslag for 2007-2013.

Der er imidlertid en anden meget vigtig side af denne sag. De "transeuropæiske net" gennemføres med finansiering fra Fællesskabet og medlemsstaterne, altså med klart offentlig finansiering, for - som det fremgår af punkt 1 i Rådets fælles holdning - at befæste det indre marked, idet "integrerede energi- og transportnet med stor kapacitet er en hjørnesten i EU's indre marked, at en bedre udnyttelse af eksisterende net og færdiggørelse af de manglende forbindelser vil øge effektiviteten og konkurrenceevnen". Det er med andre ord gennemførelsen af det indre marked, der er kernen i disse projekter, med markedsåbning og overdragelse af et lands økonomiske nøglesektorer til private interesser, når de offentlige investeringer er foretaget, selvfølgelig.

Da det drejer sig om sektorer, der er af strategisk betydning for et hvilket som helst lands udvikling, fastholder vi, at de skal forblive en del af den offentlige sektor, og afviser deres privatisering.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Min gruppe ønskede at få vores ændringsforslag indarbejdet i denne betænkning, hvilket ville have styrket Parlamentets beføjelser over fremtidige budgetter for transeuropæiske energi- og transportnet, men det lykkedes ikke. Men det er fortsat vigtigt, at Parlamentet holder øje med dette investeringsområde, eftersom det er et soleklart eksempel på "EU-merværdi". EU har nedbrudt hindringer over hele Europa i mange år, men alligevel findes der fortsat så mange infrastrukturmæssige hindringer, som vi må undersøge. Skotland har især meget at bidrage med til Europas energibehov, men vi har behov for de nødvendige forbindelser for at kunne yde dette bidrag, og jeg vil undersøge alle muligheder for at skaffe EU-finansiering til forbindelser, der kan maksimere Skotlands potentiale med hensyn til grøn energi.

 
  
  

Betænkning af Rübig (A6-0155/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Gyula Hegyi (PSE). - (HU) Hr. formand! Jeg mener, at dette har været en af de vigtigste afstemninger, i hvert tilfælde set fra borgernes synspunkt. Almindelige borgere ved kun lidt om EU-lovgivningen. De er mere interesserede i at finde ud af, hvad EU-medlemskabet betyder for deres hverdag.

Når grænserne falder væk, når man kan rejse fra land til land uden pas, opstår spørgsmålet: Hvorfor skal vi betale ekstra strafafgifter for at tale i telefon på tværs af grænserne? Jeg mener, at det bedste ville være, hvis Parlamentet besluttede at afskaffe alle roamingafgifter fuldstændig og erklære, at alle mobiltakster inden for EU skal være ens.

Jeg indrømmer imidlertid, at dette ville have været vanskeligt at gennemføre i første omgang, og jeg glæder mig derfor over, at vi er nået frem til en gradvis reduktion af roamingafgifterne. Der bor 10 millioner mennesker i Ungarn, og 9,5 millioner af dem bruger mobiltelefoner. Efter min mening var det kolossalt vigtigt at stemme for dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Ivo Strejček (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Jeg stemte mod forslagene om roamingafgifter af følgende grunde. For det første er disse foranstaltninger ikke af økonomisk, men snarere af politisk art. De er udtryk for protektionisme og den nye form for europæisk kommercialisme. For det andet strider de mod princippet om udbud og efterspørgsel. For det tredje, selv om jeg ikke forventer, at mobiloperatørerne vil udligne prisfaldene ved at hæve priserne på hjemmemarkedet, vil de formentlig skære ned på investeringerne i udvikling og næsten helt sikkert bryde tendensen med faldende priser på indlandstelefoni.

Det mest bekymrende aspekt for EU er, at investorerne vil miste tilliden, når de ser, at reguleringsmyndighederne flytter målstregen midt under løbet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Det er rart til en forandring at hilse en EU-retsakt velkommen. Den tvungne nedsættelse af roamingafgifter for mobiltelefoni er en fordel for forbrugerne over hele Europa. Selv om prisen stadig er høj med 0,35 britiske pund i minuttet for at foretage et opkald og 0,17 britiske pund i minuttet for at modtage et opkald, er det planen, at de skal falde yderligere over de kommende tre år. Nu skal der indføres prisnedsættelser for SMS- og e-mail-trafik.

 
  
MPphoto
 
 

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP's medlemmer af Parlamentet har som alle medlemmer af Parlamentet interesse i en nedsættelse af roamingafgifterne for mobiltelefoni. Derfor vil UKIP's medlemmer af Parlamentet ikke stemme ved afstemningen om Rübig-betænkningen. UKIP finder det moralsk forkert, at medlemmerne af Europa-Parlamentet stemmer for en betænkning, der kan føre til personlig berigelse. Desuden er vi aldrig tilhængere af EU-lovgivning.

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig i høj grad over den nye aftale om roamingafgifter for mobiltelefoni. Labours medlemmer af Europa-Parlamentet har i to år arbejdet på at få indført disse foranstaltninger, som er en virkelig triumf for de europæiske forbrugere, som ikke kunne være opnået uden EU. Alt for længe har mobilselskaberne opkrævet skammelige summer af mennesker, der brugte deres mobiltelefoner andre steder i EU.

Det er en skam, at De Konservatives medlemmer af Europa-Parlamentet tog mobilselskabernes parti, modsatte sig indførelsen af forbrugerbeskyttelse og argumenterede for endnu højere afgifter.

 
  
MPphoto
 
 

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for hr. Rübigs betænkning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet, da holdningerne i denne betænkning vil gøre det muligt at forbedre de europæiske forbrugeres situation væsentligt. Mange europæere, herunder indbyggerne i grænseområdet Nord-Pas-de-Calais, rejser ofte udenlands af arbejdsmæssige og personlige grunde, og de nuværende takster for at foretage og modtage opkald på deres mobiltelefoner er for høje og uberettigede.

Rübig-betænkningen retter op på en situation, som er til skade for mobiliteten. Jeg går derfor ind for de faste takster i denne betænkning. De priser pr. minut, som er blevet vedtaget, er fuldt ud tilfredsstillende og meget lavere end de nuværende takster. Vi ville imidlertid have foretrukket endnu lavere takster, som kunne have tilskyndet europæerne til at bevæge sig rundt i Europa.

Ud over væsentligt reducerede takster er det fremsatte krav om gennemsigtighed et vigtigt princip. Den Socialdemokratiske Gruppe ønskede også større gennemsigtighed i forbindelse med prisen på opkald og opnåede, at europæerne fremover ved, hvor meget et opkald, der modtages eller foretages fra udlandet, vil koste dem.

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Paul Rübigs betænkning (A6-0155/2007) om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet, fordi jeg mener, at den foreløbige aftale mellem Parlamentet og Rådets formandskab om forordningsteksten, hvor Den Socialdemokratiske Gruppes medlemmer spillede en afgørende rolle, udgør en stor sejr for forbrugerne.

Jeg mener, at disse foranstaltninger vil blive af afgørende betydning for informationssamfundets fremtid, hvor der kan spares milliarder af euro til gavn for forbrugernes interesser. Sænkning af roamingomkostningerne vil medvirke til at nedbryde de grænser, der stadig findes i det indre marked og styrke Europas konkurrenceevne.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det hedder i betænkningen, at det vigtigste formål med denne forordning er "oprettelse af et velfungerende europæisk indre marked for telekommunikation", fordi, som det siges i betænkningen, "selvreguleringen ikke fungerer".

Det er interessant at konstatere, at man i dette tilfælde erkender, at markedet ikke fungerer, hvorfor det er nødvendigt at regulere priserne. Der foreslås derfor en regulering af engros- og detailpriserne, herunder indførelse af en reguleret detailtakst (eurotakst), der obligatorisk skal tilbydes af alle operatører, for at opnå en betydelig sænkning af roamingomkostningerne. Branchens store virksomheder har dog stadig mulighed for at hjembringe betydelig profit. Alligevel er der fordele for forbrugerne: billigere internationale samtaler, hvis omkostninger ikke må væltes over på de nationale markeder, og mulighed for at vælge bedre operatør og tarif.

Dette er endnu et tilfælde, der tydeligt viser, at "markedet" ikke beskytter brugerne og forbrugerne, og at der derfor er behov for regulering. Det er på høje tid, at Kommissionen og medlemsstaterne erkender, at det også gælder på mange andre områder, til gavn for forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Der er tidspunkter, som er yderst sjældne her i Parlamentet, hvor medlemmerne bliver bedt om at stemme om en tekst, som virkelig er til gavn for europæerne, og hvor EU for en gangs skyld tilfører merværdi.

Det var tilfældet for et par år siden med grænseoverskridende bankoverførsler i euroområdet. Det blev fastsat i EU-lovgivning, at prisen for sådanne bankoverførsler skulle være den samme som for nationale overførsler. Dette var meget logisk og normalt, da den fælles valuta lige var blevet indført.

Det er tilfældet i dag med forordningen om roamingtakster for mobiltelefoni. Selv om den ligesom ethvert kompromis har mangler, bliver det med denne tekst muligt at kontrollere de hæmmende takster, som operatørerne fastsætter for international kommunikation i EU. Endvidere giver den revisionsklausul, som fastlægges om 18 måneder, forhåbentlig mulighed for at gå videre med beskyttelsen af forbrugerne.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen indeholder mange konkrete forslag i forbindelse med formålet om at forbedre forbrugernes situation. Junilisten bifalder disse forslag, som gavner borgerne med hensyn til forbrugerinformation og let tilgængelig information om taksterne.

Roamingafgifterne er som bekendt urimeligt høje i dag. Men inden man tager politiske foranstaltninger, bør det klarlægges, hvilke markedssvigt der er skyld i misforholdene. Er det et spørgsmål om utilstrækkelig konkurrence gennem såkaldt implicit collusion? I så fald er det helt forkert at indføre takstregulering, da det slet ikke løser problemet. At foreslå en behandling uden først at have stillet en diagnose er urimeligt. Forskerne på området bør finde ud af, hvilke markedssvigt vi står over for, inden der bliver vedtaget populistiske foranstaltninger.

I det lange løb gavner den frie konkurrence og ikke takstregulering forbrugerne mest. At lade politikerne fastsætte taksterne i stedet for markedet er næsten aldrig en god løsning på lang sigt.

Forslaget vil desuden efter min mening ramme den del af befolkningen, som af økonomiske eller andre årsager sjældent rejser udenlands.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg stemmer for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (KOM(2006)0382 - C6-02442006 - 2006/0133(COD)).

Hr. Rübig pegede med fuld ret på behovet for at finde løsninger, der vil give EU-borgerne mulighed for at bruge mobiltelefoner til at ringe hjem fra udlandet. Der findes i øjeblikket ikke noget indre marked for mobiltelefoni, og dette udgør en hindring for den daglige brug af telefoner i udlandet.

Jeg er enig i formlen, hvor man fastsætter maksimale engros- og detailtakster. Det er meget vigtigt at reducere de urimeligt høje roamingafgifter, at forklare brugerne, hvordan de skal aktivere de nye takster og informere dem om datoen, hvor ovennævnte lovgivning træder i kraft.

Et andet positivt initiativ er, at alle kunder, der ikke vælger en bestemt takst inden tre måneder, efter at forordningen træder i kraft, automatisk kommer ind under den regulerede EU-takst, og at mobiloperatørerne skal informere deres kunder om roamingafgifterne for udgående og indgående opkald for de forskellige takster.

 
  
MPphoto
 
 

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det var med tungt hjerte, at jeg stemte for betænkningen om roaming på offentlige mobiltelefonnet, da den er i strid med mine vigtigste politiske overbevisninger. Jeg betragter enhver takstfastsættelse fra lovgiverens side som en utilbørlig intervention i markedsøkonomien og som et levn fra en anden tidsalder, der ikke bør genoplives.

Gennemførelsen af den således fastsatte eurotakst vil skabe store problemer for operatørerne fra de små medlemsstater, som får svært ved at finansiere de investeringer, der er nødvendige for at opfylde de nye roamingbetingelser. De langsigtede virkninger af denne forordning kan endog blive en stigning i nationale kommunikationstakster, hvilket ville virke mod hensigten og være katastrofalt for velfungerende nationale økonomier.

Jeg går ind for gennemsigtig prisfastsættelse og en nedsættelse af roamingtakster i den fri konkurrences ånd, men en sådan nedsættelse skal ikke opnås ved hjælp af fastsættelse af detailpriser og på bekostning af nationale kommunikationstakster.

Det glæder mig også, at man har bevaret tilvalgsprincippet i dette kompromis, selv om et tilvalg uden betingelser eller tidsgrænser ville have været at foretrække.

Det er en trøst, at denne forordning kun har en levetid på tre år.

 
  
MPphoto
 
 

  Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Betænkningen indeholder mange konkrete forslag i forbindelse med formålet om at forbedre forbrugernes situation. Junilisten bifalder disse forslag, som gavner borgerne med hensyn til forbrugerinformation og let tilgængelig information om taksterne.

Roamingafgifterne er som bekendt urimeligt høje i dag. Men inden man tager politiske foranstaltninger, bør det klarlægges, hvilke markedssvigt der er skyld i misforholdene. Er det et spørgsmål om utilstrækkelig konkurrence gennem såkaldt implicit collusion? I så fald er det helt forkert at indføre takstregulering, da det slet ikke løser problemet. At foreslå en behandling uden først at have stillet en diagnose er urimeligt. Forskerne på området bør finde ud af, hvilke markedssvigt vi står over for, inden der bliver vedtaget populistiske foranstaltninger.

I det lange løb er det den frie konkurrence og ikke takstregulering, som gavner forbrugerne mest. At lade politikerne fastsætte taksterne i stedet for markedet er næsten aldrig en god langsigtet løsning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne kompromisaftale ved førstebehandlingen. Dette er en vigtig sejr, der er til gavn for forbrugerne, som vil kunne nyde godt af lavere roamingafgifter til sommer.

 
  
MPphoto
 
 

  Claude Moraes (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for betænkningen om forslaget om regulering af roaming på offentlige mobilnet, som vil føre til lavere priser for millioner af roamingkunder. Initiativet vil hjælpe kolossalt mange kunder, der er ofre for uforholdsmæssigt høje roamingafgifter.

Forordningen vil sikre, at de priser, der skal betales for international roaming ved rejser inden for EU, ikke bliver uforholdsmæssigt meget højere end taksterne for opkald foretaget i brugerens eget land. Forbrugerne opnår lavere priser på opkald i det land, de besøger, når de ringer hjem eller til en anden EU-medlemsstat. Forbrugerne vil også kunne opnå betydelige besparelser, når de modtager opkald.

 
  
MPphoto
 
 

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe har stemt for Rübig-betænkningen om roaming, fordi der efter pres fra Europa-Parlamentet blev indgået et tilfredsstillende kompromis til gavn for de europæiske forbrugere.

Der er naturligvis lang vej igen, før vi får gennemsigtige takster, udvidet anvendelsesområde og yderligere nedsættelse af de ukontrollerede takster, som mobiltelefonselskaberne opkræver.

Vi er også nødt til at fremskynde proceduren for Telekommunikationsrådet, så forordningen kan blive vedtaget hurtigst muligt, og forbrugerne kan få gavn af de bestemmelser, som indføres allerede i sommer.

Denne forordning bør danne forbillede. Der kræves også en lovramme inden for andre områder, hvor det frie markeds regler har vist sig utilstrækkelige, og kartellerne dominerer.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro (PPE-DE), skriftlig. - (PT) De hidtil praktiserede roamingpriser har været dyre for de brugere, der bevæger sig mellem flere lande, og de udgør en hindring for et ægte indre marked.

På grund af den transnationale natur af disse tjenesters kontraktuelle forhold, har medlemsstaterne vist ringe evne til at løse dette problem, og det har heller ikke kunnet lade sig gøre at finde en løsning ved branchens selvregulering, selv om det havde været ønskeligt.

De europæiske forbrugere fortjener en rimeligere og mere gennemsigtig behandling, og der er derfor behov for en lovgivningmæssig ændring på europæisk plan, der hindrer misbrug, skaber gennemsigtighed og balance på markedet, muliggør smidigere bevægelighed og kommukation og medvirker til øget økonomisk dynamik.

Selv om de maksimale samtaletakster er langt fra det, som Parlamentet oprindelig ønskede, mener jeg, at de er et første skridt i den rigtige retning, og at der skabes den klarhed og forudsigelighed, som markedet i den grad har savnet.

Jeg håber, at operatørerne ikke reagerer på de manglende indtægter med ubegrundede prisforhøjelser af de indenlandske samtaler, men benytter denne anledning til øge deres indtjening ved at skaffe flere kunder og forbedre deres tjenesteydelser nationalt og internationalt.

 
  
MPphoto
 
 

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Ved at støtte forordningen om roaming på offentlige mobiltelefonnet her til frokost har Parlamentet lige vedtaget en lovgivning, som millioner af forbrugere har ventet på, både arbejdstagere og turister, der er stærkt irriteret over de urimelige priser på grænseoverskridende opkald, der foretages eller modtages i det globale system for mobiltelefoni, og det har fået støtte fra Kommissionen, som er ophavsmand til dette lovforslag.

Og selv om min liberale filosofi ikke passer særlig godt til intervention i markedspriserne, er jeg frem for alt imod laisser faire og en slap holdning, samt at der oprettes karteller i en bestemt økonomisk sektor.

Denne EU-lov er et betydeligt fremskridt med hensyn til beskyttelse af forbrugerne, som vil opleve, at deres telefonregning falder voldsomt med ca. 70 %. Et andet fremskridt er den valgfrihed, som operatørerne kan tilbyde kunderne, nemlig at de kan vælge mellem den fastsatte takst og en fast takst, som også omfatter sms'er og mms'er. Jeg beklager imidlertid en ting, nemlig at denne nedsættelse af roamingtakster ikke kommer til at gælde i sommer.

Europæerne må trøste sig med dette ønske, som de tre EU-institutioner klart har givet udtryk for, om at forsøge at vinde dem tilbage og at fuldføre den vigtigste opgave, som er at gennemføre love, der ændrer deres dagligdag til det bedre.

 
  
MPphoto
 
 

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) I dag undlod jeg at stemme i spørgsmålet om roaming. Alle, der har været i udlandet, ved, at det er meget dyrt at ringe og modtage samtaler, men der er risici forbundet med, at EU fastsætter et loft for taksterne. Jeg kan acceptere en regulering på grossistniveau, altså f.eks. i forholdet mellem Telia og en virksomhed i Spanien, men jeg accepterer ikke, at man fastsætter et loft for forbrugernes takster. Der er ikke et loft uden et gulv. Hvis loftet fastsættes til 49 cent, er det givetvis det, som virksomhederne vil opkræve. Virksomhedernes overskud bliver mindre, da de tidligere har haft indtægter, som kunne anvendes til at konkurrere på den nationale arena. Hvis overskuddet forsvinder, kan det betyde, at virksomhederne må forhøje de nationale takster. Så har EU i stedet svækket den udsatte forbruger, som man hele tiden hævder at ville beskytte. Mobilmarkedet er et relativt nyt marked, og i Sverige har markedet så småt tilpasset sig, og taksterne er faldet markant. Hvis man kun havde øget systemets gennemsigtighed, arbejdet for bedre tekniske løsninger og indført de informationssystemer, som omtales i forslaget, havde det formentlig været nok til at presse taksterne. Roamingtaksterne er faldet kraftigt, ganske vist ujævnt fordelt over Europa, men det er alligevel et tegn på, at markedet regulerer sig selv.

 
  
MPphoto
 
 

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne foranstaltning, fordi så mange europæiske borgere påvirkes af roamingafgifter, der er højere end nødvendigt. De lavere udgifter for så mange mennesker og virksomheder er et meget nyttigt bidrag til folks private pengepung og til erhvervslivet. Markedet for mobiltelefoni skal sikre, at branchen har den maksimale effektivitet, og samtidig finde den rette balance med hensyn til forbrugernes interesser.

 
  
MPphoto
 
 

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for betænkningen om forslaget til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om roaming på offentlige mobiltelefonnet i Fællesskabet og om ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Da vi vedtog Lissabon-dagsordenen, var det vores mål at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi. Derfor skal vi sikre, at markedet for mobilteknologi i EU er et dynamisk marked uden indre hindringer.

I øjeblikket har omkring 80 % af EU-borgerne en mobiltelefon, men roamingafgifterne på mobiltelefoni er så høje, at de begrænser efterspørgslen på denne tjeneste. Men mobiltelefoni er ikke begrænset til talekommunikation, men består også af andre typer af nye generationer af kommunikation såsom GPS, Wi-Fi og fjernadgang til internettet. Det er meget avancerede teknologier, som er særligt vigtige som bidrag til at fremme en videnbaseret økonomi.

Derfor har vi ikke råd til, at brugen af disse tjenester og udviklingen hæmmes af eksorbitante prisbarrierer.

 
  
MPphoto
 
 

  Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - (EN) UKIP's medlemmer af Parlamentet har som alle medlemmer af Parlamentet interesse i en nedsættelse af roamingafgifterne for mobiltelefoni. Derfor vil UKIP's medlemmer af Parlamentet ikke stemme ved afstemningen om Rübig-betænkningen. UKIP finder det moralsk forkert, at medlemmerne af Europa-Parlamentet stemmer for en betænkning, der kan føre til personlig berigelse. Desuden er vi aldrig tilhængere af EU-lovgivning.

 
  
  

Betænkning af Lulling (A6-0148/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Hr. formand, mine damer og herrer! Indførelsen af punktafgifter på alkohol og alkoholiske drikke i 1992 var starten på forsøgene på at koordinere afgifterne ved oprettelsen af det fælles marked. Dette var og er en kompleks proces.

Hidtil har det været en delvis succes med koordinering af indirekte skatter, hvor man fastsætter minimumsniveauer for alkohol, alkoholiske drikke, tobak og brændstof. Men i virkeligheden er skattepolitikken fortsat medlemsstaternes kompetence.

En forhøjelse af punktafgifterne baseret på EU's inflationsindekser for 1993-2006 er ikke logisk. Hvorfor skal denne inflationstakt anvendes på lande, der er kommet med i EU efter 2004?

Der er heller ingen begrundelse for en fuldstændig afskaffelse af punktafgifter, fordi de kun give små indtægter til medlemsstaterne. Når man forfølger målet med indførelsen af punktafgifter, bør man i analogi hermed også afskaffe punktafgifterne på tobak og brændstof.

Jeg støtter fastholdelsen af status quo, hvor man ikke ændrer ved punktafgifterne og giver medlemsstaterne mulighed for fortsat at fastlægge deres eget beskatningsniveau baseret på subsidiaritetsprincippet. Dette gælder så meget desto mere, fordi der blandt medlemsstaterne heller ikke findes nogen fælles aftale om at afskaffe punktafgifterne.

 
  
MPphoto
 
 

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har, som ordføreren jo selv ønskede, stemt imod Lulling-betænkningen, fordi skatterne skal hæves igen. Denne gang trækker man det gamle argument af stalden om, at der ellers ville ske konkurrenceforvridninger. Det er ellers nu påvist, at de mindstesatser, der blev indført i 1992 - som eksperterne i øvrigt havde forudsagt - kun har øget kløften mellem satserne i medlemsstaterne. Nogle er blevet ved med at forhøje satserne og ønsker nu, at de andre bliver tvunget til at følge efter.

Hvis man gennemfører dette forslag, tror jeg borgerne ville opfatte det som endnu en molbohistorie fra Bruxelles.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater havde helst set, at Parlamentet stillede sig bag Kommissionens oprindelige forslag om en forhøjelse af minimumssatserne med hensyn til inflationen siden 1993.

Da det var forventet, at afstemningen ville blive meget lige, valgte vi at støtte ændringsforslagene om en forhøjelse af minimumssatserne med hensyn til inflationen siden udvidelsen i 2004.

Vi ser positivt på, at betænkningen nu er sendt tilbage til udvalget, og håber, at udvalget denne gang indser, at afgiftssatser for alkohol er nødvendige for at mindske alkoholens skadelige virkning i EU.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Det er glædeligt, at Parlamentets flertal har forkastet denne betænkning. Vi har stemt imod at gennemtvinge punktafgiftssatser på overnationalt niveau, fordi det ville have indskrænket medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet og deres politiske manøvrerum via skatter og budget.

Hovedformålet med punktafgifter, der i dag udgør en betydelig del af mange medlemsstaters indtægter, er at begrænse forbruget, som tilfældet er med afgifterne på alkohol og alkoholiske drikke, der skal beskytte folkesundheden.

Ud over disse afgifters direkte virkning på aktiviteter i landbruget og en væsentlig del af industrien, bør de være primært være genstand for national beslutning, der tager hensyn til forbrugerpræferencer, hvad navnlig angår traditionelle produkter, og varierende socialt betinget forbrug af alkoholiske drikke samt forskellige modeller for anvendelse af afgiftsinstrumenterne som f.eks. i Portugal, hvor det er vigtigt at fastholde den aktuelle minimumstakst på nul euro, hvilket også er blevet accepteret i plenarforsamlingen.

Vi har også modsat os Kommissionens forslag om at hæve minimumskravene og ordførerens tanke om et maksimumskrav.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Som det bemærkes i betænkningen, resulterede direktivet fra 1992 om punktafgifter ikke i en tilnærmelse af disse satser mellem medlemsstaterne, og det bidrog heller ikke til at løse de såkaldte problemer med konkurrenceforvridning. Hvis den var konsekvent, burde Kommissionen i overensstemmelse med dens mål om bedre lovgivning selv opfordre til at ophæve denne tekst.

Sandheden er, at det udelukkende er medlemsstaternes ansvar at fastsætte både direkte og indirekte skatter på deres område i overensstemmelse med de nationale budgetmæssige, økonomiske og sociale krav, og der er rent faktisk kun et ideologisk mål med Kommissionens ønske om skattemæssig harmonisering.

Jeg vil slutte med at sige, at det er ret paradoksalt, at de, der går ind for afskaffelse af grænsekontroller, fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser og fri konkurrence, er de første, der beklager sig, når denne ophævelse og fri bevægelighed tilskynder europæere til at anvende konkurrence til deres fordel.

 
  
MPphoto
 
 

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi har stemt imod denne betænkning, da den ikke kommer ind på de målkonflikter, som er det centrale i problemet. Det handler i bund og grund om, at medlemsstaternes ret til at træffe beslutning i et så centralt spørgsmål som alkoholpolitikken står i konflikt med både kravet om et frit indre marked og medlemsstaternes ret til selvstændigt at træffe beslutning om sine skattesystemer. Alkohol er ikke en ligegyldig vare, det indre marked er EU's hjerte, og beskatningsretten er en af den suveræne stats vigtigste aktiver.

Ordføreren har slet ikke forsøgt at analysere og løse disse målkonflikter. Eksperter og politiske repræsentanter med indsigt i emnet bør derfor behandle spørgsmålet seriøst, inden Parlamentet præsenteres for nye forslag.

 
  
  

Betænkning af Vergnaud (A6-0173/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Jeg har stemt for den realistiske holdning i Vergnaud-betænkningen, eftersom det er indlysende, at der vil opstå konflikter mellem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols beslutninger og de nationale regeringers beføjelser, når domstolen forsvarer patienters ret til behandling i et andet land end deres eget, hvis deres helbred ellers ville være i alvorlig fare, eller hvis deres liv er på spil.

Som vi ved, blev sundhedstjenester udelukket fra EU's kompetenceområde i direktivet om tjenesteydelser i det indre marked, således at sundhedstjenester udelukkende forblev nationalstaternes ansvarsområde. Patientmobiliteten i Europa vil selvklart øges. Patienterne vil naturligvis kræve adgang til pleje, der omfatter de nyeste behandlingstilbud. Det vil ikke være begrænset til arbejdere, der arbejder i et andet land, det kan også omfatte patienter, som i udlandet opsøger behandlingstilbud af høj kvalitet, der af objektive årsager ikke er tilgængelige i hjemlandet, og som så rejser udenlands for at opnå sådanne behandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Jim Allister (NI), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at levering af sundhedstjenester af høj kvalitet til alle er medlemsstaternes enekompetence, og stemte derfor imod Vergnaud-betænkningen og forsøget på at genindsætte sundhedstjenester i tjenesteydelsesdirektivet.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme imod denne betænkning, bl.a. fordi vi mener, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvilke sundhedstjenester man kan kræve forhåndsbesked om. Vi mener, at et system med planlagt pleje, hvor man efter en lægeundersøgelse hurtigt kan få forhåndsbesked, vil være ønskværdigt for patienterne, og det skal være et system, som giver lige adgang til grænseoverskridende sundhedstjenester for alle og ikke kun for dem, som har råd til selv at betale og siden afventer godtgørelse. Vi har stemt for ændringsforslag, som anbefaler politiske beslutninger frem for domstolspraksis, selv om vi er tvivlsomme over for, at alle politiske initiativer skal forelægges til fælles beslutningstagning i Parlamentet. Vi har også stemt for en formulering, som henviser til etableringsfrihed, men understreger, at vi ikke mener, at det nødvendigvis giver adgang til offentlige midler.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for Vergnaud-betænkningen.

Afstemningen om denne betænkning på plenarforsamlingen har bekræftet sundhedstjenesters særlige karakter, og at de derfor er udelukket fra direktivet om tjenesteydelser. Afstemningen har gjort det muligt at undgå, at der sættes spørgsmålstegn ved lige adgang til sundhedspleje og sociale sikringssystemers økonomiske levedygtighed.

Efter min mening skal de drøftelser, der er indledt på fællesskabsniveau, fremover være koncentreret om den retlige usikkerhed, der er en følge af EF-Domstolens retspraksis, og om de områder, på hvilke EU har pligt til at skabe merværdi.

For mit vedkommende er et direktiv om sundhedstjenester, som er i overensstemmelse med målet om et rammedirektiv om tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, det eneste redskab, der kan gøre det muligt for EU at tilføre merværdi og genetablere europæernes tillid på et område, som er af afgørende betydning for deres liv.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) På linje med Kommissionens meddelelser om sundhedspleje er det på sin vis også denne betænknings formål, at sundhedstjenesterne skal blive en del af det indre marked for tjenesteydelser, hvilket sker i form af et nyt forslag til et særskilt direktiv om sundhedstjenester. Vi har derfor stemt imod denne betænkning. Vi glæder os dog over, at forslaget om, at direktivet om liberalisering af tjenesteydelser også skal omfatte sundhedstjenester, er blevet forkastet.

Universel adgang til sundhedstjenester af høj kvalitet er en grundlæggende ret for alle borgere, der bør garanteres af de eksisterende nationale socialsikringssystemer i EU. Sundhedstjenester er et offentligt gode, og det er den enkelte medlemsstats offentlige myndigheders grundlæggende opgave at sikre lige adgang for alle til sundhedstjenester af høj kvalitet med passende offentlig finansiering. Vi modsætter os derfor, at der indføres et liberaliseret indre marked for sundhedstjenester, og den aktuelle tendens til at reducere eller privatisere sundhedstjenesterne eller i stadig større udstrækning at lade dem blive omfattet af lovgivningen for det indre marked eller af konkurrencebestemmelser.

 
  
MPphoto
 
 

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) Sundhedstjenester er ikke som andre tjenester. De må derfor under ingen omstændigheder gøres til genstand for de europæiske konkurrenceregler, statsstøtte, offentlige kontrakter eller det indre marked. Især organiseringen og finansieringen af dem skal udelukkende være medlemsstaternes ansvar.

Trods den forudsigelige forkastelse af det punkt, der opfordrer til, at sundhedstjenester skal være omfattet af Bolkestein-direktivet, mener vi, at teksten i denne betænkning stadigvæk er farlig. Det foreslås i betænkningen at tilskynde fagfolk i sundhedssektoren til at være mobile med risiko for, at der i visse lande bliver mangel på sådanne fagfolk og dermed behandling af borgerne. Det foreslås også uden kontrol at fremme patientmobiliteten, hvilket kan undergrave kvaliteten af behandlingen, føre til mætning af infrastrukturen og bringe ligevægten i de sociale sikringssystemer i fare.

Målet om adgang for alle europæere til EU-sundhedspleje af høj kvalitet kan under ingen omstændigheder nås med et EU-direktiv, der er baseret på EF-Domstolens retspraksis, der afsiger kendelse om nogle få omtvistede grænseoverskridende sager. Dette mål kan kun nås, hvis der er garanti for, at Bruxelles aldrig vil kunne lovgive på dette område.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning i den ændrede udgave, fordi jeg mener, at den stadig udsætter vores nationale sundhedstjenester for en risiko for snigende liberalisering og retlig usikkerhed. Jeg glæder mig over, at Parlamentet fastholdt, at sundhedstjenester skal holdes uden for tjenesteydelsesdirektivets dækningsområde. Men nu nægter vi tilsyneladende at opstille grænser for markedets rolle i forhold til medlemsstaternes ret til at bestemme metoden, finansieringen og omfanget af de sundhedstjenester, de tilbyder. Medmindre vi vedtager en tydelig lovgivningsmæssig ramme, som helst skal være baseret på en traktatændring, tilskynder vi aktivt EF-Domstolen til at bestemme, hvad der er lægelig behandling, og hvad der ikke er, og hvorvidt det skal godtgøres eller kræver forudgående tilladelse. Som ordfører for forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af socialsikringssystemerne vil jeg gerne gøre det klart for nogle her i Parlamentet, at godtgørelsessystemet ikke er nyt: Det har været der i mere end 30 år og har vist sig at være af uvurderlig betydning for tusindvis af borgere, men dets dækningsområde og funktion skal fastlægges af Parlamentet og regeringerne - ikke af Domstolen - så jeg beklager, at ændringsforslag 24 fra De Liberale blev vedtaget.

 
  
MPphoto
 
 

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Denne betænkning viser ønsket om at tilsidesætte indholdet i direktivet om tjenesteydelser, fra hvis anvendelsesområde sundhedstjenester med rette blev udelukket. Sundhedstjenester er ikke kommercielle tjenesteydelser, men tjenesteydelser, som er vigtige for den ældre del af befolkningen. Sundhed skal undslippe de ultraliberale gribbes ønsker og den europæiske føderale ideologi, i henhold til hvilken man vil harmonisere alt nedad. Spørgsmålet om at udelukke sundhedstjenester er medlemsstaternes ansvar, og det skal det blive ved med at være.

Dernæst er det foruroligende at konstatere, at den uldne Lissabon-strategi stadig nævnes som en forudsætning, når vi længe har vidst, at den er et symbol på ultraeuropæisk ineffektivitet. Endvidere kan man i betragtning af forskellene mellem medlemsstaterne sige, at det universelle i en såkaldt europæisk social model er en utopi. Endelig er det, hvis man opretter en retlig ramme på dette område, det samme som at gennemføre et marked for sundhedstjenester, der ligner det indre marked, eller i det mindste som at lægge grunden til et sådant marked.

Det er vores pligt at forhindre, at kvaliteten af sundhedstjenester sættes på spil, at bevare lægeetiske regler og at sikre streng kontrol i forbindelse med godkendelse og refusion af behandling på nationalt niveau og på ministerniveau.

 
  
MPphoto
 
 

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Betænkningen om følgerne af at udelukke sundhedstjenester fra Bolkestein-direktivet under påskud af at beskytte patienter og ansatte i sundhedssektoren fremmer kommercialiseringen og den videre privatisering af en udvalgt sektor for kapitalen, hvor den kan skabe profit.

KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet har ikke lagt skjul på vores modstand mod Bolkestein-direktivet, og vi har kæmpet sammen med arbejdstagerne for at få det trukket tilbage.

Betænkningen går ud fra, at de nationale sundhedssystemer vil være utilstrækkelige, og at sundhedstjenester ikke vil være gratis. Derfor vil man efterhånden reducere de sundhedsydelser, der dækkes af sygesikringerne, til laveste fællesnævner ved hjælp af sundhedskortet. Man foreslår nomadisk beskæftigelse for arbejdstagerne og undervurderer behovet for alsidig videnskabelig viden, der kommer af uddannelse og erhvervelse af kvalifikationer. Desuden tvinges selvstændige til at have en ulykkesforsikring, hvorved statens ansvar for læge- og hospitalspraksis lægges over på det enkelte individ. Patientens valg af behandling gøres også til et personligt ansvar via informationsnetværk, som erstatter statens forpligtelse.

Derfor stemmer KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet imod. Sundhed er et samfundsgode, og arbejdstagerne er nødt til at udvide kampen mod dets kommercialisering og kræve tidssvarende, gratis, udelukkende statsdrevne, nationale sundhedssystemer, som lever op til arbejdstagernes nutidige behov.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om konsekvenserne af at holde sundhedstjenester uden for tjenesteydelsesdirektivet. Det glæder mig især, at man i betænkningen beder Kommissionen om at foreslå "et egnet instrument" til at kodificere Domstolens retspraksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Trods den strid, som denne betænkning har givet anledning til, men som i tide er blevet bilagt, mener jeg, at betænkningen, som den nu foreligger, bekræfter gældende rettigheder og medvirker til at fremme patientmobiliteten, hvilket netop var formålet.

Ud fra kendskabet til medlemsstaternes forskellige ordninger og dette spørgsmåls særlige betydning, er det forståeligt, at denne debat må være præget af en vis forsigtighed. I alle tilfælde er det vigtigst at sørge for, at mulighederne for patientmobilitet er klare og gennemførlige.

Sundhed er af allerstørste betydning for borgerne, og det vil være forkert gennem fællesskabslovgivning at tvinge medlemsstaterne til løsninger, der undergraver de regler, som borgerne og deres politiske beslutningstagere er blevet enige om. Det er dog ikke til hinder for, at der i et frit område som EU, hvor der er tradition for mobilitet på forskellige felter, indføres bestemmelser, der gør denne mulighed lettere.

Jeg mener derfor, at det opnåede resultat er godt og til gavn for borgernes interesser og rettigheder.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Den Europæiske politik vedrørende sundhedsvæsen må ikke nøjes med at opstille regler for patientmobilitet eller skabe et harmoniseret marked. Vi vil ikke have en politik med to hastigheder, således at de, der kan tillade sig det, rejser for at få den bedste behandling.

Dette er uheldigt, for det underminerer den sociale og territoriale sammenhæng og undergraver solidariteten. Sundhedsvæsenet er - ligesom andre sociale tjenesteydelser af almen interesse - ofte en del af den nationale ordning for social beskyttelse, som over for borgerne garanterer, at deres grundlæggende rettigheder sikres.

Af disse grunde udelukkede Parlamentet sidste år sundhedstjenesteydelserne fra tjenestedirektivet. Dette må vi ikke gøre om i dag!

Den netop vedtagne tekst, som undersøger virkningen og konsekvenserne af denne udelukkelse, opfordrer Kommissionen til at udvikle et egnet instrument til at kodificere retspraksis, hvad angår mobile patienters og sundhedsprofessionelles rettigheder og pligter. Dette går efter min mening ikke tilstrækkelig vidt.

At lade udelukkende retspraksis danne grundlag for en politik afsvækker dette områdes betydning i et socialt Europa. Sundhed er en grundlæggende rettighed. Alle har ret til at rejse til et andet land for at få den bedste behandling. Alle sundhedsprofessionelle og de pågældende medlemsstater har pligt til at behandle alle patienter lige.

 
  
MPphoto
 
 

  Marc Tarabella (PSE), skriftlig. - (FR) Under afstemningen om forslaget til Vergnaud-betænkningen i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse støttede medlemmer fra højrefløjen et ændringsforslag, der sigtede på at genindføre sundhedstjenester i direktivet om tjenesteydelser. Med denne afstemning brød Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater et tidligere kompromis med Den Socialdemokratiske Gruppe, der beskyttede sundhedstjenester ved at holde dem uden for anvendelsesområdet for direktivet om tjenesteydelser.

Heldigvis besluttede medlemmerne af PPE-DE-Gruppen under afstemningen på plenarforsamlingen at holde fast ved dette kompromis og at respektere sundhedspleje ved at nægte at gøre den til en handelsvare. Ved afslutningen af denne afstemning sejrede Den Socialdemokratiske Gruppes vilje til at beskytte EU-borgernes adgang til sundhedstjenester af høj kvalitet til en rimelig pris.

 
  
  

Betænkning af Pleguezuelos Aguilar (A6-0150/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Corbett (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg glæder mig i høj grad over, at landbruget fra næste år ikke længere bliver den største udgiftspost på EU-budgettet, men at det i stedet bliver de forskellige strukturfonde. Dette er en velkommen omfordeling af ressourcerne - naturligvis under forudsætning af, at de omfordelte midler bruges rigtigt! Også her vil jeg udtrykke forsigtig glæde over den gradvise overgang fra decideret strukturfinansiering til udvikling af innovation og virksomheder i vores mindre gunstigt stillede regioner.

Strukturfinansiering skal være mere end blot en overførsel af ressourcer fra de mere fremgangsrige medlemsstater til de mindre - hvis det var nok, kunne det ske blot ved at justere budgetbidragene og rabatterne. Strukturfinansieringen skal skabe merværdi og være en ægte europæisk politik i egen ret, hvor man hjælper mindre gunstigt stillede regioner snarere end medlemsstaterne med at udvikle transnationale forbindelser og bidrager til at sikre, at alle kan nyde godt af det indre marked i Europa.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Idet vi erindrer om, at betænkningen skulle have til formål at bidrage til debatten om samhørighedspolitikkens fremtid i EU, vil vi ikke undlade at give udtryk for vores uenighed med væsentlige punkter i den, eksempelvis:

- at tildeling af midler under samhørighedspolitikken bestemmes af fællesskabsfastsatte produktivitetskriterier som yderligere et redskab til at udøve pres over for medlemsstaterne, hvad angår udformningen af deres økonomi- og socialpolitik,

- at der indføres obligatoriske rammer for, hvordan strukturmidlerne skal anvendes på fællesskabs- eller medlemsstatsniveau, således at der f.eks. skal bruges "mindst 20 % af strukturfondene til at fremme forskning, udvikling og innovation fra næste programmeringsperiode",

- at strukturfondene anvendes til finansiering af private investeringer særlig gennem de såkaldte offentlig-private partnerskaber,

- og der benyttes nye samhørighedsindikatorer - beskæftigelse, forskelle i BNP mellem naboregioner, decentrering og tilgængelighed, infrastrukturen og transport, forskning og innovation, almen uddannelse og erhvervsuddannelse samt diversificeringsgraden i produktionsleddet - uden at det sikres, at BNP pr. indbygger fortsat anvendes som grundlæggende støtteberettigelsesindikator under EU's samhørighedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) I denne betænkning sættes der med rette fokus på samhørighedspolitikkens nøglerolle med hensyn til at støtte det interne marked gennem den handels- og jobmæssige udveksling, der er opstået i kraft af projekter, som har nydt godt af samfinansiering af EU. Vi bør også huske på den rolle, som samhørighedspolitikken har spillet med hensyn til at højne EU's profil over for dens borgere og skabe støtte for den i regioner, som har høstet særligt stor fordel af samhørighedspolitikken.

Det fortjener støtte at opfordre Kommissionen og Rådet til at vurdere, om det er gennemførligt at afsætte mindst 20 % af strukturfondene til forskning, udvikling og innovation. Forslaget om at overdrage funktionen som teknologisk initiativtager til lokalt og regionalt niveau fortjener også opmærksomhed, da det vil gøre det lettere for virksomhederne at innovere, hvis der er adgang til EU-programmer og -assistance.

Med sin opfordring til i højere grad at øge offentlighedens opmærksomhed om projekter, der er støttet af strukturfondene, ønsker Francisca Pleguezuelos Aguilar at gøre vores borgere mere bevidste om fordelene ved samhørighedspolitikken.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Samhørighedstanken, der har været til stede siden Rom-traktaten, er et af EU's bærende elementer. Den betyder i sin essens, at nogles udvikling er alles udvikling.

Denne både generøse og realistiske tanke er blevet afprøvet gennem årene og fundet rigtig, og det er den stadig, såvel for de stater, der for nylig er tiltrådt, som for dem, der har været medlemmer i længere tid. Jeg mener derfor ligesom ordføreren og de fleste ansvarlige europæiske politikere, at samhørighed er en værdi, der skal fremmes og fastholdes. Jeg mener ligeledes, at den skal ajourføres. Det, der for 10 eller 15 år siden ikke blev regnet for samhørighedsmål, fordi dcr var større mangler eller forskelle, falder i dag klart inden for i en voksende og mere konkurrencedygtig økonomi. Da det forholder sig sådan, skal samhørighed dels medvirke til at fremme kompetencer inden for forskning og udvikling, dels støtte det, der er mest konkurrencedygtigt på hvert enkelt område.

Samhørighed er ikke ensartethed. Samhørighed er først og fremmest investering i at få mest muligt ud af forskelligheden og sikre, at denne investering er bæredygtig og holdbar, så der skabes en harmonisk udvikling.

 
  
MPphoto
 
 

  Alyn Smith (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Hr. formand! Jeg var glad for at kunne stemme for denne initiativbetænkning om strukturfondenes betydning for samhørigheden i EU, eftersom vi i Skotland har stor erfaring med at bruge fondene til udvikling af vores perifere områder og genopbygning af vores bycentre. Når de nye fonde tages i brug, har vi en ekspertise, som vi nu bruger over hele Europa til at hjælpe vores nye kolleger, når de skal udforme deres programmer, og vi har naturligvis fortsat stor interesse i dette spørgsmål, så derfor glæder det mig, at denne betænkning opnåede flertal i dag.

 
  
  

Betænkning af Martin David (A6-0088/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil rose min kollega David Martin for hans alt for rammende betænkning, som jeg stemmer for. EU har et ansvar for at sikre, at udviklingslandene har mulighed for at deltage i og nyde godt af den globale økonomi. Det drejer sig ikke kun om et mere retfærdigt og åbent samhandelssystem. Til trods for kolossale fremskridt i markedsadgangen, herunder Kommissionens Alt undtagen våben-initiativ, er de mindst udviklede landes andel af verdenshandelen blevet halveret gennem de seneste 40 år fra 1,9 % til 1 %.

Der er behov for støtte til samhandel for at skabe de rette betingelser og infrastrukturen til at fremme væksten, men denne støtte skal styres af modtagerne, så den kan indpasses i deres egne nationale udviklingsplaner.

Det glæder mig, at Det Forenede Kongerige går i spidsen og bidrager med sin andel af de 2 milliarder euro i støtte til handelsbudgettet, som EU's medlemsstaterne lovede i Gleneagles inden 2010. Vi kan kun udrydde fattigdommen i den tredje verden ved at give virksomhederne, især dem, der beskæftiger sig med retfærdig handel, mulighed for at levere det anstændige arbejde, der er så hårdt brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Efter vores opfattelse hverken kan eller bør EU's "støtte" ses som led i "åbning af handelen", som ordføreren foreslår, eller som "et af de mest effektive redskaber til at skabe økonomisk vækst" for de fattigste lande, og det af to årsager. Det er for det første, fordi støtten gøres betinget af, at disse lande tilpasser deres "interne politik" og sørger for en "reel forbedring af kapaciteten til god forvaltningsskik" til fordel for de magtfulde multinationale i EU og USA. Disse landes udvikling gøres altså afhængig af "støtte", idet man udnytter deres strukturelle svagheder, der historisk stammer fra kolonialismen, til fordel for EU's kapital. De påtvinges produktion tik eksport, især af varer med ringe værditilvækst og ringe finansiel tilbageførsel, og hvis priser ikke står mål med produktionsomkostningerne, som tilfældet er for mange landbrugsvarer, så landene også nødes til at hæve deres toldgrænser for varer udefra.

Det er for det andet, fordi denne tilgang skaber et hierarki mellem landene, så den afstand, der adskiller de såkaldte rige og fattige lande bliver endnu større, med konsekvenser både internt i EU's medlemsstater og i de såkaldte tredjelande, ...

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Som ordfører stemte jeg med glæde for min betænkning. Der kom kun en håndfuld ændringsforslag til afstemningen i plenum, hvoraf nogle tilføjede noget til betænkningen eller ændrede formuleringerne i positiv retning, mens andre imidlertid ændrede betænkningens fokus for meget, hvilket betød, at jeg ikke kunne støtte nogle af ændringsforslagene.

 
  
MPphoto
 
 

  Jean-Claude Martinez (ITS), skriftlig. - (FR) Vi er alle enige om målene om endelig at få landene i Syd ud af fattigdommen, selv om der stadig ikke træffes de rigtige foranstaltninger for det sorte Afrika og dermed mener jeg at være fælles om vand, fødevarer, grundlæggende medicin og uddannelse.

International handel er nødvendig som et redskab til bekæmpelse af fattigdom, men den er ikke tilstrækkelig. Måske er den tilstrækkelig på lang sigt, men som Keynes sagde: "på lang sigt er vi alle døde".

Der er derfor behov for momentum og innovation ikke mindst gennem opfindelse af en ny toldteknologi med fradragsberettigede toldafgifter i form af en toldkredit, importøren tilbyder eksportøren, og som kan fratrækkes ved køb fra økonomien i importlandet, og som svarer til den toldafgift, som kreditten beregnes af. Der vil blive ydet støtte til denne toldkredit til landene i Syd i lighed med den matching credit og sparing credit, der allerede eksisterer i international beskatning.

På denne måde ville fattige lande ikke længere miste den dyrebare indtægt fra toldafgifter.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det hedder ganske rigtigt i betænkningen, at "åbning af handelen er et af de mest effektive redskaber til at skabe økonomisk vækst, hvilket er tvingende nødvendigt for at bekæmpe fattigdom og fremme fattigdomsfokuseret vækst i økonomien og beskæftigelsen, ligesom den er en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling verden over". Deraf følger dog ikke - og det er heller ikke min opfattelse - at det er nok at liberalisere handelen, og straks vil der blomstre stabile demokratier op i frie og mangfoldige samfund. Det er ikke tilfældet, som den aktuelle virkelighed demonstrerer, og som Kina ikke er det eneste eksempel på. Omvendt - og det er tilfældet - findes der ikke frie, mangfoldige og demokratiske samfund, der ikke i al væsentligt er åbne over for handel.

Det er denne grundtanke - og ikke dens fejlagtige og fuldstændig uliberale udgave - der bør være retningsgivende for EU, når det gælder handelsstøtte.

Vores internationale engagement må rette sig mod at gøre verden stadig mere åben for handel, men uden at det skal indebære, at sårbare økonomier og markeder ikke kan beskyttes.

 
  
  

Betænkning af Sturdy (A6-0084/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Trods betænkningens "politisk korrekte" sprogbrug lader det sig ikke gøre at skjule EU's virkelige hensigter med de økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA'er) med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).

Det, som EU vil med ØPA'erne, er at få mest muligt ud af de igangværende WTO-forhandlinger på områder, hvor det hidtil ikke er lykkedes, altså få det listet ind ad bagdøren, som det ikke har været muligt at komme af med gennem fordøren.

Derfor opfordres der til, at "fremskyndelsen, planlægningen og omfanget af liberaliseringen skal være gradvis og fleksibel", ligesom man "erindrer om", at "Singapore-spørgsmålene" kan give "udviklingsfordele". Endvidere "mener" man, at "aftaler om investeringer, konkurrence og offentlige indkøb … kan bidrage til fælles mål om god regeringsførelse og gennemsigtighed ved at skabe forhold, som kan muliggøre en højere grad af offentligt-private partnerskaber", og "minder om", at "fornuftige lovgivningsmæssige rammer er en væsentlig del af liberaliseringsprocessen" inden for navnlig tjenester og offentlige tjenester. Det vil sige den neoliberale dagsorden fuld af almindeligheder og sød tale.

Der er brug for en helt anden dagsorden, der fremmer reelt samarbejde, solidaritet, selvstændig udvikling og social retfærdighed.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Økonomiske partnerskabsaftaler har skabt megen splid og været meget kontroversielle. Til tider har det set ud, som om udviklingsaspektet ikke har været det primære i Kommissionens tankegang i forbindelse med de økonomiske partnerskabsaftaler. Parlamentets betænkning udgør et relevant og afbalanceret bidrag til diskussionen, og ordføreren Robert Sturdy skal ønskes tillykke med sin indfaldsvinkel til betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Inden for den af WTO-reglerne definerede ramme kan og bør de økonomiske partnerskabsaftaler alligevel være et effektivt redskab til at fremme handel og især støtte udbygning af infrastruktur, der kan lette handelen. Jeg glæder mig derfor over denne betænkning, hvor principperne er klart formuleret, og som hviler på de rigtige værdier.

Hvad angår de tilsvarende spørgsmål, der var til debat i plenarforsamlingen, vil jeg også her gerne gentage min overbevisning om, at fremme af fri, åben og fair handel medvirker til samfundenes demokratisering og til at styrke de sociale kræfters mangfoldighed. Også derfor er disse partnerskabsaftaler så vigtige.

 
  
MPphoto
 
 

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler kommer ind i en afgørende fase den 1. januar 2008, hvor de nuværende aftaler udløber.

På grund af disse aftalers betydning stemte jeg for betænkningen, da jeg mener, at disse aftaler vil gøre det muligt at oprette en ny økonomisk og handelsmæssig ramme, som kan fremme en bæredygtig udvikling af AVS-landenes økonomi. Jeg vil understrege denne udviklingsdimension: Disse aftaler kan ikke begrænses til frihandelsaftaler under WTO, men de skal være instrumenter til gavn for økonomisk og menneskelig udvikling. Derfor bliver de økonomiske partnerskabsaftaler også så usymmetriske og fremadskridende som muligt.

Jeg stemte for ændringsforslag 20 og 28 om behovet for i forhandlingerne at tage hensyn til de oversøiske regioners og territoriers særlige forhold i henhold til EF-traktatens artikel 299, stk. 2. Vi bør faktisk undersøge disse territoriers særlige interesser, overveje differentieret markedsadgang og bringe de eksisterende støtteordninger i bedre overensstemmelse med støtteordningerne i AVS-landene. Jeg ønsker også at begrænse punkt 13 i betænkningen ved at gøre opmærksom på de konklusioner, Rådet har vedtaget, hvor der fastsættes overgangsperioder ved tilbud om markedsadgang for visse produkter, som er særlig følsomme set ud fra EU's synspunkt.

 
  
MPphoto
 
 

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Indtil nu har den generelle præferenceordning (GSP) garanteret AVS-landene en privilegeret adgang til EU-markedet, med lavere importafgifter ved EU-grænserne og en bedre adgang til markedet. Udviklingslandene kunne altså lettere eksportere deres produkter til de rigere europæiske lande.

Denne WTO-aftale er en formel undtagelse fra mestbegunstigelsesprincippets ikkediskriminationsregel. Cotonou-aftalen fra 2000 vil ophæve denne undtagelse senest ved udgangen af 2007. I stedet kommer der individuelt forhandlede økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA). Hvis det ikke sker, kan hvert WTO-medlem indberette diskriminationen.

Denne betænkning er med rette kritisk. Det er væsentligt, at Kommissionen tager hensyn til udviklingen i AVS-landene, når den forhandler om ØPA. Det er ikke princippet om fuldstændig liberalisering af markedet, der skal gælde, for det er for dem en reel trussel, både socialt og økonomisk.

Betænkningen tager imidlertid for lidt hensyn til omstændighederne på stedet. Om ØPA får en positiv eller en negativ indvirkning, er stadig et spørgsmål. Det er ikke mærkeligt, at de pågældende lande ikke ønsker hurtigt at undertegne disse aftaler inden udgangen af 2007.

Hvis Parlamentet ikke fjerner tidspresset og ikke er rede til at lade GSP+-ordningen fortsætte, kan jeg ikke støtte betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Margie Sudre (PPE-DE), skriftlig. - (FR) I overensstemmelse med Cotonou-aftalen er økonomiske partnerskabsaftaler ikke blot frihandelsaftaler under WTO, men et ægte partnerskab, der vil gøre det muligt at oprette en ny økonomisk og handelsmæssig ramme til gavn for AVS-landene.

På grund af deres geografiske beliggenhed i nærheden af mange AVS-lande indtager de oversøiske lande en central plads i disse gensidige præferenceaftaler med AVS-landene.

Det er vigtigt, at der tages hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi i forbindelse med disse forhandlinger i henhold til EF-traktatens artikel 299, stk. 2.

Der skal også lægges særlig vægt på de oversøiske lande og territorier, som ligger i nærheden af AVS-landene, i overensstemmelse med de associeringsaftaler, der allerede forbinder dem med EU, i henhold til EF-traktatens artikel 299, stk. 3.

Vi skal undersøge de særlige interesser, regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier har, uden at undlade at inddrage dem så meget i forhandlingerne som muligt, således at man kan overveje differentieret markedsadgang, og således at deres individuelle støtteordninger kan blive koordineret med henblik på at integrere dem bedre i det regionale miljø.

Jeg glæder mig over, at mit ændringsforslag er blevet vedtaget. Formålet med det er at finde en fornuftig balance mellem den regionale integration af disse oversøiske territorier, og de bånd, der binder dem til Europa.

 
  
  

Betænkning af Brok (A6-0130/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for denne betænkning, fordi det er absolut nødvendigt at tage de i betænkningen angivne skridt for at vøre EU til en politisk union, som taler med en stemme udadtil og dermed også kan blive en global player, ellers vil vi fortsat være en lame duck.

EU har særligt brug for at videreudvikle den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik med en fælles forskning, en fælles indkøbsfunktion, fælles forsvarskræfter, som kan handle selvstændigt, og med EU-finansierede fælles operationer. Forudsætningen for det er imidlertid, at vi får et nyt regelsæt, en ny traktat. Jeg håber, at der med fru Merkel som formand for Rådet og med Sarkozys pragmatisme vil blive taget et afgørende skridt i den rigtige retning.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater synes ikke, at Elmar Broks betænkning er det rette forum til at drøfte traktaten, og hvad den skal og ikke skal indeholde. Vi mener, at det udenrigspolitiske samarbejde skal styrkes, men vi synes ikke, at det er hensigtsmæssigt i denne situation at forpligte sig til, at vi skal have en fælles EU-udenrigsminister. Derfor undlod vi at stemme om disse punkter.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Blandt denne betænknings punkter skal særlig fremhæves det indædte forsvar for den forkastede (!!!) "forfatningstraktat", hvis "fuldstændige ratificering" (?) og "ikrafttræden" (?) man kæmper for, så "EU er parat til at leve op til sit globale ansvar samt de globale trusler og udfordringer i verden i dag", navnlig gennem FUSP (udenrigspolitikken) og ESFP (dens militære side), hedder det sig ...

Denne holdning vedtaget af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater og De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (der henholdsvis omfatter de portugisiske partier Partido Social Democrata, Centro Democrático Social-Partido Popular og Partido Socialista) er så meget desto mere bemærkelsesværdig, når det er de samme politiske grupper, der forhandler udformningen af den såkaldte forenklede traktat, som de siger har et andet indhold end "den europæiske forfatning". Lad os lige få det præciseret! Hvordan kan man fremstille noget som forskelligt, når man samtidig fastholder det centrale indhold i det, der skulle være forskelligt? Der er vist ugler ...

De politiske kræfter og de store økonomisk-finansielle interesser, der står bag den kapitalistiske europæiske integration, ønsker at fremme EU's militarisering inden for en juridisk-konstitutionel ramme - og inden for rammerne af NATO, ikke at forglemme - som den såkaldte europæiske forfatning skulle udgøre. Deraf følger også en "fælles" interventionistisk og aggressiv udenrigspolitik styret af de store magters store økonomisk-finansielle gruppers interesser med Tyskland i spidsen.

 
  
MPphoto
 
 

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Jeg stemte imod Elmar Broks betænkning A6-0130/2007, dels da ordføreren har valgt at indblande spørgsmål om forfatningen, dels da han rejser spørgsmålet om, at EU skal have en fælles udenrigsminister. Inden for EU har vi i dag ingen ministerfunktioner og skal heller ikke have det. Alle medlemsstater har allerede sine egne udenrigsministre. Hvad bliver det næste skridt? En fælles miljøminister og måske til sidst en fælles statsminister?

 
  
MPphoto
 
 

  Richard Howitt (PSE), skriftlig. - (EN) Labour i Europa-Parlamentet støtter store dele af dette beslutningsforslag, navnlig prioriteringen af konsolidering af demokrati, fremme af menneskerettigheder og ikkespredning samt EU's vigtige rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og opbygningen af en effektiv multilateralisme.

Men i beslutningsforslaget fokuseres der i for høj grad på interne ændringer af proceduren i stedet for de udenrigspolitiske prioriteringer. EPLP stemte imod afsnit 1, 5 og 11 og stemte hverken for eller imod 2, 3, 4 og 5, eftersom henvisningerne til forfatningstraktaten og de nærmere bestemmelser i denne var uhensigtsmæssige, mens man stadig diskuterer dens fremtid. Vedtagelsen af forfatningstraktaten skal navnlig ikke ses som en forudsætning for fremtidige udvidelser. EPLP stemte også hverken for eller imod punkt 8(g), eftersom merværdien af et diplomatakademi for EU endnu ikke er indlysende, og ligeledes ved punkt 8(h) - selv om vi er enige i, at der bestemt er behov for en styrkelse af de eksterne delegationer, skal disse ikke være EU-"ambassader". EPLP bakker fuldt ud op om reformen af FN's Sikkerhedsråd og støtter ligeledes forbedringer af EU's rolle inden for FN - selv om det er upassende at tale om en enkelt plads til EU som i punkt 10.

 
  
MPphoto
 
 

  Jaromír Kohlíček (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Hr. Broks betænkning blotlægger det tyndslidte i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. På den ene side opfordres der i den til, at EU involverer sig tættere i konflikterne i Kaukasus og Transnistrien, hvorved der samtidig opponeres imod, at der opstår nye stater i disse områder, og at sådanne stater anerkendes internationalt. På den anden side søges der med den et brud med den mangelfulde resolution 1244 og en erklæring af "Kosovos kontrollerede uafhængighed". Forslagsstilleren har sammen med fru Beer fra Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance følgelig valgt at genåbne Pandoras æske, hvad angår territoriale ændringer i Europa.

Jeg er nysgerrig efter at vide, hvornår der vil lyde en opfordring til, at Catalonien, Baskerlandet eller endda Galicien bliver adskilt fra Spanien, og hvornår separatisternes stemmer i Slovakiet, Rumænien og Serbien vil blive hørt. Hvad skal vi stille op med kravet om at dele Makedonien (eller bør det stadig hedde Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien)? Er der statueret et eksempel for de relativt store koncentrationer af muslimer nogle steder i det sydlige Frankrig eller måske for de indvandrere, der er koncentreret i de store byer i Vesteuropa?

Lige så meget bagslag giver den frygt, der gives udtryk for i punkt 25 vedrørende de første afprøvninger af et anti-satellitvåben i Kina. Vi nærer ikke en tilsvarende frygt vedrørende USA. Der er desværre så mange dele i denne betænkning, der er tilsvarende uacceptable, så hverken jeg eller min parlamentariske gruppe vil støtte den under den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Elmar Broks betænkning om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP, herunder deres finansielle virkninger for EU's almindelige budget (afsnit H, punkt 40, i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999) - 2005.

I hr. Broks betænkning understreges det med god grund, at uden en forfatningstraktat vil EU ikke være i stand til at klare de væsentligste, aktuelle udfordringer i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Ved at udpege en udenrigsminister, som også er medlem af Kommissionen, og som også er formand for udenrigsministermødet, vil det være muligt for EU at handle mere effektivt og håndfast på den internationale scene. Beløbet på 1.740 millioner euro, som er bevilget til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for 2007-2013, er utilstrækkeligt i forhold til EU's ambitioner om at være en international aktør.

I betænkningen anføres med rette et behov for at afstive Parlamentets rolle i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og udenrigsministermødet bør ikke begrænse sig til blot at informere Parlamentet, men bør først og fremmest involvere det fuldt ud i de væsentligste valg og aktiviteter inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning og glæder mig især over, at man understreger behovet for at fastlægge eksterne prioriteringer internt for at kunne tale med en fælles europæisk stemme i internationale spørgsmål.

 
  
MPphoto
 
 

  Marek Siwiec (PSE), skriftlig. - (PL) I Elmar Broks betænkning om de vigtigste aspekter og principielle valg inden for FUSP fremhæves fint sagens beskaffenhed. Uden en forfatningstraktat vil det være umuligt at tale om en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor man er i stand til at møde de udfordringer, som EU står over for.

Herudover defineres det korrekt i betænkningen, hvilke interesseområder for EU der er behov for at koncentrere sig om, herunder terrorismebekæmpelse, indvandring, energiforsyningssikkerhed og ikkespredning af masseødelæggelsesvåben. Der er balance i betænkningen, alle eftertryk står de rigtige steder, og derfor støtter jeg helt og fuldt vedtagelsen af den.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) I årsrapporten foreslås, at den militære og politiske del af FUSP styrkes med 1,8 milliarder euro, hvilket er en tredobling af udgifterne for 2007-2013, til optrapning af EU's aggressive politik, så man kan kræve en endnu større del af rovet fra de imperialistiske interventioner, som er undervejs, og som rammer befolkningerne, til EU's monopoler.

Den europæiske forfatning, som har været "død" siden folkeafstemningerne i Frankrig og Holland, kommer op til vedtagelse igen som et nødvendigt redskab til at fremme FUSP. Til gennemførelsen af de imperialistiske planer og for at fjerne alle eventuelle hindringer foreslås afskaffelse af enstemmighed og anvendelse af kvalificeret flertal, så de dominerende imperialistiske kræfter kan fremme deres planer.

For at forberede og gennemføre nye interventioner i terrorbekæmpelsens navn, for at "genoprette demokratiet" og under andre påskud gennemføres yderligere militarisering, oprettelsen af kampgrupper skal færdiggøres, og man forbereder indsættelsen af besættelsestropper i Kosovo til afløsning af NATO-tropperne.

Der nævnes intet om missilforsvar, hvilket indirekte, men klart beviser, at det accepteres gennem NATO eller selve EU.

Man foreslår at øge finansieringen, hvorved man i virkeligheden opfordrer de europæiske arbejdstagere til at betale for EU's aggressive politik.

Vi stemmer imod betænkningen om FUSP.

 
  
  

Betænkning af Panayotopoulos-Cassiotou (A6-0068/2007)

 
  
MPphoto
 
 

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg støtter det, der bliver krævet i denne betænkning, særligt indførelsen af en mindsteløn i alle medlemsstater. Det er et sikkerhedsnet og især en foranstaltning, der kan beskytte mod udnyttelse og fattigdom trods arbejde. Det er samtidig en foranstaltning, som sikrer konkurrenceevnen og forhindrer nedlæggelse af arbejdspladser i lande med højere sociale standarder, f.eks. Østrig.

Jeg støtter også indførelsen af et kvalitetsmærke for produkter fra tredjelande, som er produceret under menneskeværdige forhold og uden brug af børnearbejde. Forbrugerne kan ved at købe sådanne produkter sikre, at der hersker humane og fair arbejdsforhold i tredjelande, og at hjemlige arbejdspladser ikke bliver ødelagt gennem import af billigprodukter.

 
  
MPphoto
 
 

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand, mine damer og herrer! Mange tak. Jeg ønskede at forklare, at når det drejer sig om arbejde, og anstændigt arbejde i særdeleshed, er vores forfatning helt igennem baseret på arbejde. Jeg ønskede også at gøre det klart, at Labour-regeringer i årenes løb altid har søgt at forbedre arbejdspladsforholdene for arbejdsstyrken i vores land. Det er vigtigt at bemærke, at når som helst der har været et tilfælde, hvor en ansat har fået forbedret sine arbejdsforhold, er det sket takket være et initiativ fra en Labour-regering. Jeg vil også gerne rose fagforeningerne i Malta, især General Workers' Union, for deres store arbejde og indsats i de maltesiske arbejderes interesse. Tak.

 
  
MPphoto
 
 

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh, Inger Segelström og Åsa Westlund (PSE), skriftlig. - (SV) Vi svenske socialdemokrater i Europa-Parlamentet gav vores støtte til betænkningen. Betænkningen er god, og vi giver vores uforbeholdne støtte til EU's engagement for anstændigt arbejde. Det er vigtigt, at vi kan garantere folk et produktivt arbejde, som udføres under frie, retfærdige og sikre forhold såvel inden for EU som internationalt.

Vi vil dog komme med nogle præciseringer. Det er vigtigt at pointere, at en beskatning af finansielle transaktioner og valutatransaktioner skal være international, da en europæisk beskatning vil stille lande, som står uden for Den Monetære Union, ufordelagtigt.

Vi modsætter os fælles standarddefinitioner på begreberne tvangsarbejde og udnyttelse af arbejdstageres sårbarhed. ILO's definition skal danne grundlag og yderligere definitioner skal overlades til medlemsstaterne.

I betænkningen opfordres medlemsstaterne til at overveje en mindsteløn. Det har vi allerede gjort i Sverige og har aktivt valgt en løsning, hvor dette overlades arbejdsmarkedets parter.

 
  
MPphoto
 
 

  Marie-Arlette Carlotti (PSE), skriftlig. - (FR) Denne betænkning fra Parlamentet er et skridt i den rigtige retning.

Den gør anstændigt arbejde til et redskab for europæisk udviklingspolitik, for det første ved sammen med ILO at medfinansiere et udviklingsprogram for anstændigt arbejde, og for det andet ved at opfordre til at udvikle et EU-mærke og en sortliste over virksomheder, der overtræder grundlæggende arbejdstagerrettigheder og endelig ved at indføre handelssanktioner mod lande, der i vidt omfang krænker grundlæggende sociale rettigheder.

Den betyder fremskridt for anstændigt arbejde i Europa, hvor der stadig er meget at gøre, ved at opfordre medlemsstaterne til at ratificere ILO-konventionerne om beskæftigelse, sundhed og sikkerhed, moderskabsbeskyttelse og vandrende arbejdstageres rettigheder, ved at opfordre til at indføre en mindsteløn som et sikkerhedsnet for at hindre udnyttelse af arbejdstagerne, ved at sikre bedre adgang til ordninger for livslang læring og opfordre til en større harmonisering af pensionsordninger.

Dette er grundlaget for det sociale Europa, Den Socialdemokratiske Gruppe ønsker at skabe. Jeg stemmer derfor for denne betænkning.

 
  
MPphoto
 
 

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte for betænkningen om fremme af anstændigt arbejde for alle.

Begrebet "anstændigt arbejde" synes at henvise til begreberne i multilaterale erklæringer og aftaler, men politikkerne er stadig meget fjernt fra begrebet.

Fremstillinger og erklæringer er én ting, men de internationale institutioners daglige politiske aktioner og beslutninger er noget helt andet. Verden er præget af et underskud af anstændigt arbejde. I mange uproduktive lavkvalitetsjob, som omfatter farligt arbejde med en usikker indtægt, lades der hånt om rettigheder, og ulighed mellem kønnene er det mest almindelige.

Stillet over for denne situation har WTO og ILO vedtaget internationale arbejdstagerrettigheder. IMF og Verdensbanken støtter imidlertid ikke initiativer, der skal sikre, at arbejdstageres grundlæggende rettigheder bliver overholdt.

Hvis anstændigt arbejde skal blive til virkelighed over hele verden, skal alle de internationale institutioner prioritere dette, og de skal samarbejde for at føre det ud i livet.

Anstændigt arbejde skal være et universelt mål for alle de internationale institutioner. Det er vigtigt, at disse grundlæggende principper - beskæftigelse af høj kvalitet, arbejdstageres rettigheder, beskyttelse og social dialog - er bestemmende for alle økonomiske og sociale politikker på internationalt niveau.

(Stemmeforklaringen forkortet i henhold til forretningsordenens artikel 163, stk. 1)

 
  
MPphoto
 
 

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Marie Panayotopoulos-Cassiotous betænkning (A6-0068/2007) om fremme af anstændigt arbejde for alle, fordi produktivt arbejde i frihed, lighed, sikkerhed og værdighed bør være et af de centrale punkter i EU's handelsforbindelser.

Jeg mener, at vi bør kræve af vores handelspartnere, at de overholder ILO's konventioner om rimelig løn og passende social beskyttelse. Jeg vil også gerne betone, at de multinationale virksomheder bør påtage sig et socialt ansvar, hvad enten de agerer i Europa eller andre steder i verden.

 
  
MPphoto
 
 

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Man må stærkt beklage det, der skete i plenarforsamlingens afstemning om denne betænkning. Flertallet fik forhindret vedtagelsen af nogle af de bedste punkter, som Beskæftigelsesudvalget havde vedtaget om Kommissionens meddelelse om "fremme af anstændigt arbejde for alle - EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden". Det er en holdning, der fortjener fremhævelse, fordi det så tydeligt viser, at den falder i tråd med den såkaldte flexicurity, som der tales stadig mere ivrigt for.

Som bekendt steg antallet af arbejdsløse med en million i EU mellem 2000 og 2005 samtidig med en gigantisk vækst i den usikre beskæftigelse, med mere end 4,7 millioner arbejdstagere på tidsbegrænsede kontrakter og mindst 1,1 million ufrivilligt deltidsbeskæftigede. Det er også uantageligt, at mange arbejdstagere får en så lav løn, at de befinder sig under fattigdomsgrænsen.

Fremme af anstændigt arbejde for alle betyder først og fremmest, at det sikres, at progressiv arbejdsmarkedslovgivning overholdes, at respekt for arbejdstagernes værdighed garanteres, og at der sørges for anstændige leve- og arbejdsvilkår for alle uanset køn uden forskelsbehandling eller ulighed. Det gøres ikke med gode hensigter uden praktisk handling.

 
  
MPphoto
 
 

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg vil stemme for denne betænkning, selv om De Konservative og De Liberale har fjernet de vigtigste elementer, f.eks. slettet "bindende initiativer vedrørende virksomhedernes sociale ansvar", behovet for at indføre en "retfærdig og nyskabende skattepolitik" og undersøgelse/nævnelse af virksomheder, der overtræder centrale arbejdsmarkedsstandarder. Jeg forfærdes over disse arbejdstagerfjendtlige holdninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Timothy Kirkhope (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De Konservative fra Det Forenede Kongerige støtter fuldt ud ILO-princippet om anstændigt arbejde.

Vi er enige i betydningen af at sikre muligheder for livslang uddannelse, behovet for at være proaktiv med hensyn til at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet og behovet for at gøre langt mere for at løse udfordringerne med forening af arbejde og familieliv.

Vi er imidlertid uenige i, at Europa-Parlamentet bruge tid på at fremsætte udtalelser om dette emne, uanset hvor værdige eller velmente de måtte være. Parlamentet har ikke kompetence til at instruere medlemsstaterne i, hvad de skal gøre på dette område. Det er op til medlemsstaternes regeringer at træffe disse beslutninger, og sådan bør det være.

Så selv om vi har deltaget i diskussionen og ligeledes i afstemningen for at begrænse venstrefløjens overdrevne interventionisme, stemte De Konservatives medlemmer af Europa-Parlamentet hverken for eller imod ved den endelige afstemning.

 
  
MPphoto
 
 

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning og imod ændringsforslagene fra De Liberale og PPE, som forsøgte af fjerne henvisningerne til bindende initiativer om virksomhedernes sociale ansvar. Virksomhedernes sociale ansvar skal udgøre kernen i de europæiske virksomheders aktiviteter, både inden for EU og eksternt, og jeg var meget skuffet over, at disse to grupper ikke støttede de skridt, der blev beskrevet i betænkningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Esko Seppänen (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg ønsker ikke, at der tvinges EU-politikker ned over de nationale arbejdsmarkedspolitikker.

 
  
MPphoto
 
 

  Georgios Toussas (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Det EU-forslag og den betænkning, som blev behandlet i Europa-Parlamentets plenum under den vildledende overskrift "anstændigt arbejde" (KOM - 2006 - 0249), udgør EU's nye reaktionære og befolkningsfjendtlige ramme med henblik på at opfylde målene i "Lissabon-strategien", minimere udgifterne til arbejdskraften og angribe arbejdstagernes grundlæggende rettigheder for at øge EU's monopolkartellers profit.

Grundlaget for de kapitalistiske omstruktureringer, som plutokratiet og deres politiske repræsentanter i EU og i de internationale imperialistiske organisationer har udarbejdet og udformet, vedrørende et såkaldt "anstændigt arbejde", er et led i EU's befolkningsfjendtlige politik, som bl.a. omfatter:

- livslang læring, større udbredelse af fleksible arbejdsformer, afskaffelse af kollektive overenskomster, forringede sikrings- og pensionsvilkår, yderligere privatisering af uddannelse, sundhed og i det hele taget offentlige, almennyttige tjenester.

- fastsættelse af en minimumsløn for arbejdstagere, et "beskyttelsesnet" på fattigdomsniveau, så man undgår protester fra folket og arbejderne, samtidig med at plutokratiet høster enorme profitter af udnyttelsen af arbejderklassen.

Af disse årsager stemmer KKE's gruppe i Europa-Parlamentet imod dette EU-forslag.

 
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik