Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0133/2007).

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Første del

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 28 af Catherine Stihler (H-0493/07)

Om: Høring om information af patienter

Hvordan påtænker Kommissionen at gennemføre en formel høring af forbrugerorganisationer i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten om den gældende praksis for information af patienter i henhold til artikel 88a i direktiv 2004/27/EF⁽¹⁾? Artiklen lyder som følger: "Kommissionen forelægger inden udløbet af tre år fra ikrafttrædelsen af direktiv 2004/726/EF, efter samråd med patient- og forbrugerorganisationer, læge- og apotekersammenslutninger, medlemsstaterne og andre berørte parter, Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den aktuelle praksis på informationsområdet, herunder bl.a. via internettet, og om de dermed forbundne risici og fordele for patienterne".

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Hr. formand, fru medlem! Kommissionen er i henhold til artikel 88a i direktiv 2001/83/EF i færd med at udarbejde en rapport om den nværende praksis for at informere patienter om lægemidler. Rapporten kommer til at indeholde en sammenfattende fremstilling af den aktuelle situation, men endnu ingen politiske retningslinjer eller forslag, som i henhold til artikel 88a først skal udvikles i næste fase. Så snart den endelige rapport foreligger, vil den blive fremlagt for Rådet og Europa-Parlamentet.

I forbindelse med forberedelsen har Kommissionens tjenestegrene haft en intens dialog med patientorganisationer og forbrugerorganisationer, medlemsstaterne og andre interessenter. Som det er gængs procedure, har der været en offentlighedsfase på over to måneder, nemlig fra april til juni i år. Udkastet blev offentliggjort på GD Erhvervsliv og Industris hjemmeside, hvor man opfordrede til at indsende udtalelser.

Hidtil er der modtaget over 50 bidrag, og der kommer hver dag nye til. 10 af disse bidrag stammer fra patient- og forbrugerforeninger. Dette dokumenterer udtrykkeligt, at forbrugerorganisationer ligesom alle andre interessenter samt den almene offentlighed har haft lejlighed til at udtrykke deres holdninger og bidrag til denne rapport, og det har de også i høj grad gjort.

De modtagne svar bliver studeret meget omhyggeligt, og på grundlag af denne behandling vil man i den endelige rapport skulle overveje den bedste strategi til at give alle europæiske borgere samme adgang til præcise informationer om lægemidler.

Jeg kan forsikre Dem, fru medlem, at dette spørgsmål ligger mig personligt meget på sinde, og at jeg vil gøre mit yderste for at få afsluttet denne proces så hurtigt som muligt, men det er helt afgørende, at vi stiller forslag, som bygger på omfattende informationer og på en omfattende høring af offentligheden, og nøjagtighed, præcision og kvalitet er efter min mening vigtigere end hastighed i denne sag.

  Catherine Stihler (PSE). - (EN) Hr. formand! Tak, hr. kommissær. Jeg tror, at mange er bekymrede over, hvordan partierne er blevet hørt. Mange af os her mener ikke, at den aktuelle lovgivning bør ændres, dvs. vi ønsker at bevare forbuddet mod direkte markedsføring over for forbrugerne og vil ikke have en bagvej for direkte markedsføring af lægemidler. Forbrugerne skal involveres mere i det lægemedicinske forum med fokus på, hvad patienter og almindelige forbrugere ønsker og har brug for at vide, snarere end hvad industrien ønsker at levere. Vil Kommissionen derfor overveje at ændre den vedtagne tidsplan, så der kan tages behørig højde for alle alternative synspunkter og for at tage hånd om problemet med patientcentreret information med patientcentrerede løsninger?

  Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru medlem! Først vil jeg gerne forsikre Dem, at vi er helt enige i den politiske vurdering. Vi må ikke åbne døren for produktreklame for receptpligtige lægemidler! Det kommer heller ikke til at ske med min medvirken. Målet kan kun være at give patienterne objektive, omfattende, neutral information, og det skal ske på en måde, som ikke forvirrer patienterne, og som sørger for, at alle patienter har samme adgang til disse objektive og neutrale informationer.

Det problem, vi har i dag, er jo, at der findes patientgrupper, som via internettet og andre moderne kommunikationsteknologier har adgang til alle mulige informationer. Men mange patienter har ikke disse informationer, og det er en tilstand, som vi må lave om på.

Jeg vil gerne endnu en gang slå fast, at grænsen til produktreklame ikke vil blive overskredet! Og det vil blive fastlagt helt klart, hvilke regler og kriterier de pågældende informationer skal følge.

Med hensyn tidsplanen har jeg allerede nævnt, at høringsfasen nu er afsluttet. Vi arbejder virkelig på højtryk på at få gjort den endelige rapport færdig på grundlag af denne høring. Jeg har allerede lovet Dem, at jeg vil gøre mit yderste for at fremskynde det. Det kommer i hvert fald til at ske i sidste halvår af 2007.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 26 af Brian Crowley (H-0467/07)

Om: Bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed i EU

Kan Kommissionen oplyse, hvilke foranstaltninger den i indeværende år træffer for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed i EU og for at sikre, at disse ledige borgere i EU kan få adgang til uddannelseskurser af høj kvalitet inden for informationsteknologi?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Hr. formand, mine damer og herrer! Arbejdsmarkedet i Europa er i bedring over alt, og det sker meget hurtigt og positivt. Aldrig har så mange mennesker arbejdet i Europa, og arbejdsløshedstallene er de laveste i lang tid. Ikke desto mindre er det sandt, at arbejdsløsheden blandt unge fortsat er høj, omkring det dobbelte af EU-gennemsnittet. Ungdomsarbejdsløshed er først og fremmest medlemsstaternes ansvar inden for rammerne af deres arbejdsmarkedspolitik. Det er imidlertid også sandt, at EU må bidrage til at løse dette problem.

EU's nøgleopgave består i at støtte medlemsstaterne på følgende to områder:

- koordinering og overvågning af de nationale politikker om arbejdsløshed i forbindelse med Lissabon-strategien og

- økonomisk støtte, især via Den Europæiske Socialfond.

Rammerne for den politiske koordinering findes i den reviderede Lissabon-strategi. Kommissionen overvåger nøje de nationale arbejdsløshedspolitikker. I den seneste EU-rapport om arbejdsløshed understregede Kommissionen og Rådet det presserende behov for at forbedre situationen for unge på arbejdsmarkedet. Selv om medlemsstaterne har påtaget sig at tilbyde unge en ny start, modtog de fleste af de 4,6 millioner arbejdsløse unge ikke et jobtilbud, uddannelsestilbud eller erhvervsuddannelse inden for de første seks måneders arbejdsløshed. Unge, som finder et job, har ofte usikre ansættelsesforhold. Kommissionen mener, at dette er en utilfredsstillende situation, og har anbefalet, at medlemsstaterne skal forbedre situationen for unge, især inden for uddannelse eller erhvervsuddannelse.

Efter Kommissionens opfattelse bør der især tages skridt på følgende tre områder:

For det første social inklusion, som er en afgørende forudsætning for bæredygtig udvikling i Europa. Kommissionen vil støtte aktiv samhørighed med det mål at hjælpe folk i udkanten af arbejdsmarkedet med at blive integreret på arbejdsmarkedet, samt programmer, som sikrer en passende mindsteløn og adgang til ordentlige sociale goder.

For det andet livslang læring, for der er ikke tvivl om, at uddannelse skaber uddannelse, og folk med uddannelse og bedre kvalifikationer har større adgang til livslang læring end dem, som har mest brug for det, dvs. folk med ringe kvalifikationer eller ældre med forældet kunnen. Med hensyn til Lissabon-strategien har Kommissionen udsendt en række anbefalinger til medlemsstaterne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, især med hensyn til folk med kort skolegang, med henblik på at højne niveauet af den uddannelse, som europæere modtager. Jeg vil gerne påpege, at EU's mål er at nedbringe antallet af mennesker, som forlader skolen tidligt, til under 10 %. Tallet ligger i dag på 15,2 %, og i nogle lande er det betydeligt højere. At nedbringe antallet af unge, som forlader skolen tidligt, er efter vores opfattelse en af de vigtigste faktorer til at forbedre mulighederne for unge på arbejdsmarkedet. En anden anbefaling fra Kommissionen er at støtte geografisk mobilitet. På trods af arbejdsløsheden har vi den situation, at nogle regioner og sektorer ikke har nok mennesker i arbejdsstyrken. Unge bør derfor opfordres til at udnytte disse muligheder for at få arbejde.

En anden mulighed er EU-støtte via Den Europæiske Socialfond. Foruden at koordinere politikken støtter EU medlemsstaternes bestræbelser på at modernisere arbejdsmarkedet. Fra 2007-2013 vil medlemsstaterne modtage 72,6 millioner euro til at finansiere reformen af nationale arbejdsmarkeder, og over 90 % af disse midler vil gå direkte til at opfylde Lissabon-målene. Investering i menneskelig kapital, som repræsenterer en tredjedel af budgettet for Den Europæiske Socialfond, er den vigtigste prioritet for 2007-2013. Andre 30 % af beløbet vil blive øremærket til social samhørighed med hensyn til dårligt stillede grupper.

Den Europæiske Socialfond har allerede vist praktiske resultater. Hvert år får omkring 2 millioner mennesker adgang til beskæftigelse efter at have modtaget støtte fra Den Europæiske Socialfonds projekter. I 2007 vil 25 % af de arbejdsløse i EU deltage i projekter under Den Europæiske Socialfond, som omkring 1 million af samfundets marginaliserede eller dårligt stillede mennesker nyder godt af hvert år. Omkring 4 millioner mennesker gennemfører hvert år erhvervsuddannelseskurser som en del af programmet for livslang læring, som støttes af Den Europæiske Socialfond.

Da ungdomsarbejdsløsheden, som jeg understregede, fortsat er et problem, leder Kommissionen efter mere effektive løsninger. Derfor er Kommissionen ved at lægge sidste hånd på et forslag til en meddelelse om at få unge ind i uddannelse, beskæftigelse og samfundet. Meddelelsen planlægges vedtaget i september i år. Denne meddelelse vil blive ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionen om beskæftigelse af unge.

Mine damer og herrer! Som jeg understregede, er spørgsmålet om ungdomsarbejdsløshed naturligvis primært et nationalt anliggende og et anliggende for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, uddannelsespolitikker og så videre, men EU hverken kan eller vil se passivt til.

  Brian Crowley (UEN). - (EN) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hans svar. Inden for den korte tid jeg har til rådighed, vil jeg fokusere på tre specifikke områder.

Først og fremmest, hvad angår ungdomsarbejdsløshed, kan vi se, at der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft ikke blot på området for internet, kommunikation og teknologi, men også med henblik på den traditionelle arbejdskraft, f.eks. tømrere, elektrikere, murere osv. Der er tilsyneladende ikke noget nyt initiativ, der skal forsøge og fremtvinge ekstra uddannelse ud af ressourcerne på det område.

For det andet, hvad angår mobilitetsspørgsmålet, er der hindringer, som påvirker unge mennesker, der især rejser for at få job og få deres kvalifikationer anerkendt.

For det tredje og sidste, hvad angår langtidsledighed, er ordninger om at vende tilbage til arbejdet vigtige, så folk kan bibeholde nogle af deres sociale rettigheder, og så de kan blive hjulpet med at blive reintegreret i arbejdssystemet igen. Hvilke forslag findes der specifikt for det?

  Vladimír Špidla, medlem af Kommissionen. - (CS) Disse to punkter er naturligvis yderst vigtige, og jeg kunne godt gå i dybden med dem, men jeg vil svare meget kort. Naturligvis stræber vi inden for rammerne af Den Europæiske Socialfonds aktive beskæftigelsespolitik efter at åbne op for kvalifikationerne, og som De med rette påpegede, er kvalifikationer ikke udelukkende en intellektuel sag, men involverer også manuelle fag og andre aktiviteter. Kommissionen forbereder derfor et forum inden for rammerne af forumet for omstrukturering for at diskutere det fremtidige arbejdsmarked, dvs. et arbejdsmarked med job, som på lang sigt kan opfattes som enten faste eller nyopstående, og en del af vores arbejde vil være at formulere passende krav til kvalifikationer, passende moduler til at opnå kvalifikationer og fleksible, elastiske metoder til at finde balancen mellem det fremtidige arbejdsmarked og kvalifikationerne.

Med hensyn til arbejdskraftens mobilitet er der også her en række forskellige punkter og måder, hvorpå vi kan støtte mobiliteten. Det vigtigste af disse er det mål, som min kollega hr. Figel' har sat, nemlig forslaget om at anerkende kvalifikationer ikke bare inden for sektorer, hvor man allerede anerkender kvalifikationer, men også inden for andre sektorer, inklusive såkaldte fag. Jeg tror, at vi kan forbedre situationen for unge på arbejdsmarkedet betydeligt, hvis vi går ind i dette projekt.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 27 af Olle Schmidt (H-0487/07)

Om: Europæisk fristed for forfulgte forfattere og journalister

EU har pligt til at støtte en åben debat i lukkede samfund og diktaturer. I alt for mange lande er det dog fortsat forbundet med livsfare at give udtryk for sin mening. Journalister og forfattere myrdes, kidnappes og udsættes for forfølgelse i hele verden. Ytringsfriheden er vigtig for, at diktaturer kan udvikle sig til åbne og demokratiske samfund. Kommissionen bør afsende et tydeligt signal om værdien af ytringsfriheden ved at tilbyde et midlertidigt fristed til de forfattere og journalister, som forfølges på grund af begrænsninger af ytringsfriheden. For nylig fremsatte den danske regering et tilsvarende forslag.

Vil Kommissionen være indstillet på at tilbyde et fristed i EU til de forfattere, som risikerer at blive forfulgt på grund af begrænsninger af ytringsfriheden?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Betingelserne, som giver tredjelandsstatsborgere mulighed for at få international beskyttelse som flygtninges subsidiære beskyttelsesstatus i en medlemsstat, er blevet harmoniseret på EU-niveau. I overensstemmelse med anerkendelsesdirektiv 2004/83/EF er den pågældende EU-medlemsstat faktisk forpligtet til at give flygtningestatus til tredjelandsstatsborgere, der søger beskyttelse som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af politisk anskuelse.

I denne forbindelse omfatter begrebet om politisk anskuelse enhver holdning til forhold, som staten, regeringen eller samfundet er beskæftiget med, og som går ud over identifikation med et specifikt politisk parti eller anerkendt ideologi.

I kraft af EU-lovgivningen er medlemsstaterne derfor forpligtet til at yde beskyttelse til journalister og forfattere, der som følge af at udøve deres ytringsfrihed har en velbegrundet frygt for forfølgelse i form af trusler på livet, mod deres fysiske frihed eller andre alvorlige overtrædelser af deres menneskerettigheder i deres oprindelsesland.

Kommissionen bifalder ethvert initiativ, som individuelle medlemsstater tager for at øge beskyttelsen af forfatter og journalister, der bliver forfulgt som følge af restriktioner af deres ytringsfrihed.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Hr. formand! Det er et positivt svar. Jeg vil med mit spørgsmål opfordre kommissærerne til at tage et initiativ sammen med medlemsstaterne for at regulere tingene i højere grad og sikre, at forfattere og journalister, som har mulighed for at komme til Europa, også får lov til at gøre det. Jeg synes, det er vores ansvar med tanke på den ualmindeligt vanskelige situation, verden befinder sig i. Tillad mig at minde kommissæren om, at der sidste år blev myrdet 113 personer, som arbejdede i medieverden, 807 blev fængslet, næsten 1.500 personer blev udsat for fysisk angreb, 56 blev kidnappet, 18 forfattere blev dræbt, 144 blev fængslet. Det er på høje tid at handle. Man kunne forestille sig et stipendium på EU-niveau, som kommissæren tog initiativ til.

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand! Jeg vil med glæde besvare hr. Schmidts spørgsmål. Eftersom direktivet er trådt i kraft, har alle medlemsstaterne pligt til at overholde det. Et område, hvor man sandsynligvis godt kunne gøre en større indsats, er information og kommunikation med oprindelseslandene. På dette område er der formodentlig et ringe kendskab til de muligheder, som EU-lovgivningen giver for at opnå beskyttelse, hvis man er journalist og udsat for fare.

Hvad kommunikationsprogrammerne angår, skal alle medlemsstaterne vide, at Kommissionen ikke alene er rede til at finansiere disse programmer, men også til at fremme dem. Det er således nødvendigt med en større viden, så man bedre kan gennemføre et direktiv, der eksisterer, under præcis de omstændigheder, som jeg beskrev for Dem.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne sige, at jeg udtrykkeligt støtter medlemmets forespørgsel, for i lande, hvor man først forbyder og brænder bøger og derefter forfølger de mennesker, som skriver disse bøger, der hersker ikke den ånd, som inspirerer og driver EU! Jeg vil gerne udvide spørgsmålet lidt. Jeg mener, at disse mennesker ikke bare har brug for særlig beskyttelse, men at det må være en opgave for EU at støtte, at det, som de skriver, kan blive udbredt, at det bliver båret videre for netop at fjerne de diktaturer, som de lider under. Overvejer Kommissionen at støtte disse mennesker ved ikke bare at give dem lov til at være her, men også at støtte deres aktiviteter?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand! Vi har faktisk allerede overvejet nogle programmer, som skal udbrede kendskabet til holdningerne hos de forfattere, der betegnes som dissidenter i deres hjemlande, så vi fremmer udbredelsen af liberale og demokratiske idéer. Vores endelige målsætninger er netop at udbrede disse idéer i de lande, som disse forfattere og journalister kommer fra.

Det er vores opgave at udbrede de demokratiske værdier uden for Europas grænser, og jeg mener også, at vi bør gøre dette ved hjælp af modige forfatteres og journalisters stemme. Dem bør vi beskytte i Europa, men vi skal også udbrede kendskabet til deres idéer i de lande, som de er flygtet fra. Derfor er jeg principielt enig i denne indfaldsvinkel.

  Jim Allister (NI). - (EN) Hr. formand! Når vi taler om forfulgte og truede journalister, er det svært at komme uden om Alan Johnston i Gaza, som blev løsladt for nylig, hvilket vi alle hilser velkommen. Er Kommissionen enig i, at der skal være en forsigtig balance, så man sikrer, at terrororganisationer såsom Hamas ikke forstærkes eller belønnes for at spille en rolle i at løse det, som aldrig burde være sket, nemlig frihedsberøvelsen af en modig journalist som Alan Johnston? Har kommissæren lyst til at svare på det?

  Franco Frattini, næstformand i Kommissionen. - (IT) Hr. formand! EU har naturligvis allerede givet sin holdning til kende via EU's udenrigsministre. Frigivelsen af de mennesker, der er blevet bortført, er EU's diplomatiske pligt.

Vi glædede os over Alan Johnstons frigivelse, men som De selv sagde, er der selvfølgelig ingen, som mener, at man bør belønne Hamas, der som bekendt stadig står på listen over terrororganisationer.

Når det er sagt, er det klart, at det, vi lægger størst vægt på, er, at man redder menneskeliv, og at journalisterne kan udføre deres arbejde, også i vanskelige områder og i konfliktområder eller højrisikoområder. Ellers opfylder journalisterne nemlig ikke deres mission, nemlig at rejse ud de steder, hvor det er farligt, og at fortælle, hvad de har set og hørt.

Anden del

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 29 af Stavros Arnaoutakis (H-0500/07)

Om: Fare for udslettelse af fiskebestanden i Ægæerhavet

Ifølge videnskabelige undersøgelser, der er blevet offentliggjort, falder fiskebestandene i Ægæerhavet faretruende med den direkte følge, at der er risiko for ødelæggelse af fiskepladser. Denne situation forværres af den manglende gennemførelse af væsentlige foranstaltninger for en bæredygtig forvaltning af fiskeriaktiviteterne samt ukontrolleret brug af fiskeredskaber og fiskerimetoder, der anretter varig skade, især på de levesteder, hvor fiskeressourcerne genskabes.

Er Kommissionen umiddelbart forpligtet til at beskytte denne region imod udviklingen af disse fænomener, dels med henblik på i det mindste at bevare fiskeressourcerne og dels for at beskytte kystfiskerne, der har fiskeri som levevej. Hvad agter Kommissionen at gøre for at imødegå dette store problem?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Arnaoutakis for hans spørgsmål om Ægæerhavet og dets fiskeressourcer. Det skal erindres, at Ministerrådet vedtog den foreslåede forordning om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet i slutningen af 2006. Forordningen trådte i kraft i januar 2007. Kommissionen mener, at forordningen er et rimeligt og stærkt svar på de problemer, som det ærede parlamentsmedlem nævner om både bundfisk og små pelagiske fiskearter. For andre stærkt vandrende arter såsom almindelig tun vedtog EU for nylig ny en lovgivning, der bidrager til at forbedre disse arters bevaringsstatus.

Lad mig understrege her, at det dog ikke er nok at etablere forvaltningsforanstaltninger, hvis ikke de gennemføres tilstrækkeligt og følges op på. Såvel medlemsstaterne som fiskernes organisationer spiller en grundlæggende rolle her. Kommissionen vil være meget omhyggelig med at sikre, at alle foranstaltningerne håndhæves ordentligt. Derfor skrev jeg den 2. april 2007 til ministrene i de pågældende medlemsstater for at vurdere, hvor vi står med hensyn til forordningens anvendelse nogle få måneder efter dens vedtagelse. Mine tjenestegrene vil fortsat følge medlemsstaternes situation og gennemførelse af de forskellige bestemmelser i forordningen.

Ud over EU-foranstaltningerne, som måske bliver yderligere suppleret fremover, er det også grundlæggende at fremme fiskeriforvaltningsforanstaltninger inden for rammen af Det Almindelige Råd for Fiskeriet i Middelhavet (GFCM), så de Middelhavslande, som ikke er medlem af EU, også kan bidrage til de marine levende ressourcers bæredygtighed.

En vigtig måde at opnå dette på sker ved, at medlemsstaternes forskere deltager aktivt i det, som GFCM's rådgivende videnskabelige udvalg foretager sig. I tilfældet med Ægæerhavet er det hovedsagelig Grækenlands og Tyrkiets ansvar at sikre tilstrækkelig videnskabeligt samarbejde for at kunne rådgive fiskeriforvaltningen ordentligt.

For at lette og fremme det videre videnskabelige samarbejde i Middelhavets østlige bassin planlægger Kommissionen sammen med Grækenland og Italien at støtte et nyt regionalt FAO-projekt kaldet EastMed.

  Stavros Arnaoutakis (PSE). - (EL) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hans svar, og jeg vil gerne oplyse ham, at der i Ægæerhavet og i Middelhavet generelt er både fiskere fra EU-lande og fiskere fra tredjelande.

De græske fiskere og fiskerne fra EU er imidlertid underlagt alle restriktionerne og efterlever EF-direktiverne i modsætning til fiskerne fra tredjelande, der fisker uden restriktioner og ofte uden kontrol.

Hvad agter Kommissionen umiddelbart at gøre for at løse dette problem?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg sagde, kan Kommissionen godt gribe direkte ind over for fiskeriforvaltningen inden for EU's farvande, især når det involverer EU's fiskere. I den henseende henviste jeg specifikt til forordningen om Middelhavet, som netop er trådt i kraft, og vi følger den nøje for at se, om den gennemføres ordentligt.

Naturligvis involverer Middelhavet og Deres del af Middelhavet tredjelande, som vi indgår i forbindelser med. Navnlig med Tyrkiet har vi associeringsforbindelser, og Tyrkiet er også kandidat til medlemskab. Hvad angår fiskeri, forsøger vi at samarbejde tæt med disse tredjelande i andre fora, som er ansvarlige for forvaltningen af fiskeriet i Middelhavet, især GFCM, som er Det Almindelige Råd for Fiskeriet i Middelhavet. For de stærkt vandrende arter findes ICCAT, som er den kommission, der er ansvarlig for navnlig almindelig tun og for sværdfisk. Her forsøger vi at samarbejde tæt med de tredjelande, som også er medlemmer af disse fora, for at skabe fælles lovgivningsmæssige foranstaltninger. På den måde forsøger vi at bevare og skabe så lige vilkår som muligt.

Det er naturligvis bydende nødvendigt, at EU tager føringen, så når vi skaber vores egen lovgivningsmæssige ordning for fiskeriet i EU's farvande, foregår vi med et godt eksempel og gør vores yderste for at sørge for, at tredjelandene med fiskerettigheder i Middelhavet vedtager tilsvarende foranstaltninger gennem GFCM eller ICCAT, så vores fiskere ikke lider skade, fordi de har strengere fiskeregler for fiskeriforvaltningen.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) I sidste uge hørte vi i Deres hjemland Malta om problemer for det kystnære fiskeri i en anden del af Middelhavet. Findes der her specielle muligheder, programmer og strategier til at støtte især det kystnære fiskeri og beskytte de lokale fiskere?

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kystfiskeri i Middelhavet er et særligt følsomt emne, da fiskeri i Middelhavet er en del mere specifik end fiskeri i f.eks. Nordsøen, som hovedsagelig består af blandet fiskeri. Derfor kan man ikke være så selektiv, som man gerne vil være, og de foranstaltninger, der finder anvendelse i Middelhavet, er baseret mere på tekniske foranstaltninger end på at fastsætte fuldstændig tilladte fangster og kvoter.

Når det er sagt, har politikken for fiskeri i Middelhavet for første gang indført forordninger, som er ganske strenge for at regulere fiskeriet i Middelhavet og især kystfiskeriet. Medlemsstaterne er ansvarlige for at udarbejde forvaltningsplaner for fiskeriet med henblik på kystdimensionen og især foranstaltninger vedrørende det anvendte udstyr samt foranstaltninger om mindstemålene for landede fisk.

Vi overvåger nu gennemførelsen af denne forordning, som jeg sagde i min besvarelse af spørgsmålet. Den blev vedtaget lige inden sidste års udgang og trådte i kraft i begyndelsen af i år. Tidsfristerne præsenteres i løbet af i år og næste år. Jeg håber, at medlemsstaterne inden for forordningens tidsfrister får de nødvendige foranstaltninger på plads, så vi får et langt mere bæredygtigt fiskeri i Middelhavet, især hvad angår kystfiskeriet.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr. Arnautakis for hans spørgsmål og kommissæren for hans svar. Jeg vil dog gerne spørge, hvilke betingelser der gælder for tredjelandes fiskeres import og handel i EU.

Mere fiskeri betyder også øget efterspørgsel på grund af lavere priser. Det handler ikke kun om fiskerimetoder.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Reglerne for import af fisk er reguleret i henhold til de generelle bestemmelser vedrørende WTO-forhandlingerne og WTO-ordningen. Visse elementer medfører ikke fuldstændig liberalisering med hensyn til fiskeriet, og derfor er der visse foranstaltninger, der beskytter industrien i EU. Vi må dog se, hvordan drøftelserne forløber i løbet af året for at se, hvilken yderligere liberalisering vedrørende importerede fiskeriprodukter der finder sted.

Når det er sagt, er det dog vigtigt at understrege, at vi vil fremlægge foranstaltninger senere på året til at bekæmpe ulovligt fiskeri. Ifølge disse betragtes fisk som ulovlige og får ikke lov til at blive landet i en medlemsstat, hvor de ville være blevet landet, såfremt de er fanget af fartøjer, der sejler under et tredjelands flag, og de fartøjer ikke kan bevise, at fiskene er fanget på en bæredygtig måde - med andre ord opfylder f.eks. kvotebegrænsninger og parametre i de regler, der finder anvendelse inden for forskellige regionale organisationer for fiskeriforvaltning, som det er tilfældet for Middelhavet, GFCM. Det vil give os en meget effektiv foranstaltning, som forhåbentlig vil hjælpe os med at komme landingen af ulovligt fangede fisk til livs.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 30 af Marie Panayotopoulos-Cassiotou (H-0452/07)

Om: Beskyttelse af børns rettigheder i EU's eksterne forbindelser

I sin meddelelse "Mod en EU-strategi for børns rettigheder", der blev offentliggjort den 4. juli 2006, skønner Kommissionen i sin beskrivelse af situationen i verden, at ca. 300.000 børn kæmper som børnesoldater i over 30 væbnede konflikter over hele verden. Selv om man kunne formode, at problemet med børnesoldater var blevet løst, og at alvorlige krænkelser af deres rettigheder var aftaget, berettes der i den internationale presse ofte om rekruttering af børnesoldater med konkrete eksempler fra afrikanske og asiatiske lande.

Hvordan ser Kommissionen på brugen af børn i militære operationer i forbindelse med sine eksterne forbindelser? Hvilke konkrete foranstaltninger agter den at træffe for at bekæmpe rekrutteringen af børn som et af de øverste punkter på den politiske dagsorden for forbindelserne til de lande, der tvinger børn til at deltage i militære operationer? Hvad vil Kommissionen gøre for at fremme gennemførelsen af protokollen vedføjet FN's traktat for børns rettigheder, så staterne overholder kravet om, at unge mindst skal være 18 år gamle for at kunne deltage i en militæruddannelse og militære operationer?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen fordømmer ikke kun fuldstændig og på det kraftigste hvervningen og brugen af børn i væbnede styrker og grupper, den bidrager også aktivt til en vedvarende international indsats, hvor vi anvender alle tilgængelige midler til at bekæmpe dette fænomen. Og vi arbejder aktivt på både politisk niveau og gennem vores forskellige støtteinstrumenter med at fremme børns rettigheder i væbnede konflikter.

Der er tre niveauer her. For det første er der det politiske niveau. EU har fastsat et særligt robust grundlag for arbejdet med disse spørgsmål. Siden 2003 er flere vigtige politikrelaterede dokumenter blevet vedtaget, herunder EU's retningslinjer om børn og væbnede konflikter, EU's begreb til støtte for denne afvæbning, demobilisering og reintegration samt checklisten for, hvordan beskyttelse af børn, der er berørt af væbnede konflikter, kan indarbejdes i alle ESFP's operationer samt endelig Kommissionens meddelelse om en EU-strategi om børns rettigheder fra 2006.

I vores politiske drøftelser med partnerlandene rejser vi ofte spørgsmål om børns rettigheder. F.eks. nævnte vi ratifikationen af den frivillige protokol til konventionen om barnets rettigheder over for den libanesiske regering. Hvis en stat endnu ikke har ratificeret og fuldstændigt gennemført statutten for Den Internationale Straffedomstol, ifølge hvilken hvervning af børn er en krigsforbrydelse, opfordrer vi den til at gøre det. Og vi har ydet finansiel støtte til den seneste revision af Cape Town-princippet, hvilket medførte, at Paris-principperne blev vedtaget i februar i år. Vi fortsætter også med at arbejde med og aktivt støtte FN's særlige repræsentanter for børn i væbnede konflikter, UNICEF, OHCHR, UNHCR og andre ikkestatslige organer.

For det andet har vi sat dette spørgsmål højt på dagsordenen for vores støtteindsats på det enkelte landeniveau, f.eks. med hensyn til projekter om afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprogrammer f.eks. i Sudan samt forebyggelse af hvervning af børn i Colombia eller afvæbning, demobilisering og reintegration af hvervning af børnesoldater. Det har fremmet demobiliseringen af over 3.000 børn.

Endelig har vi også inden for det nye europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder øremærket et beløb på 6,8 millioner euro for 2007-2010, der har til formål at beskytte børns rettigheder i væbnede konflikter.

  Marie Panayotopoulos-Cassiotou (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! jeg takker kommissæren for hendes svar. Jeg vil imidlertid bede hende oplyse mig, hvad man konkret gør for at tage imod disse børn i EU.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Som jeg netop sagde, har vi ret mange af disse forskellige retningslinjer, og vi gennemfører de retningslinjer, som er der. Jeg nævnte netop f.eks. EU's strategi om barnets rettigheder. Det sker først og fremmest ved politisk dialog. Dernæst hjælper vi dem også med deres egne strategier. Det betyder, at vi arbejder med de enkelte lande, og vi yder også finansiel støtte til den seneste revision af Cape Town-principperne. Som nævnt førte det til Paris-principperne, og vi giver også officielt udtryk for vores støtte til de retningslinjer.

Vi forsøger altså at arbejde på alle de forskellige fronter ved at hjælpe landene, men også ved at anvende vores egne projekter.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 31 af Bernd Posselt (H-0460/07)

Om: Strategi for sortehavsregionen

Hvordan ser EU's udenrigspolitiske strategi for videreudvikling af sortehavsregionen ud, og hvilken rolle spiller spørgsmål som menneskerettigheder, sikkerhed og energiudenrigspolitik i den forbindelse?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Dette er, hr. Posselt, et spørgsmål om strategien for Sortehavsregionen. Ud over de tre EU-medlemsstater omfatter Sortehavsregionen syv andre lande, der er dækket af EU-politikker: Den ene er naboskabspolitikken, den anden er førtiltrædelsesprocessen i Tyrkiets tilfælde, og så har vi det strategiske partnerskab med Rusland. Disse politikker, og hovedsageligt den europæiske naboskabspolitik, er bestemmende for vores strategi i forhold til regionen som helhed.

Fremme af velstand og stabilitet er derfor et af vores hovedmål, og vi tilbyder omfattende samarbejdsprogrammer. For nylig fremkom vi, som De ved, med et synergiinitiativ for Sortehavsregionen, som netop er vedtaget under det tyske formandskab.

Regionen er af væsentlig betydning for os, især for energiforsyningerne til EU - ikke kun for sikkerhed i energiforsyningerne, men også deres diversificering. Vi er også i færd med at fremme en dialog med alle landene i Sortehavsregionen om energisikkerhed for at skabe gennemsigtige rammer for produktion, transport og transit, ikke kun regionalt, men også for at forstærke vores egen energi- og forsyningssikkerhed gennem diversificering.

Vi arbejder også på at opgradere den eksiterende energiinfrastruktur og på at fremme udviklingen af en ny infrastruktur inden for rammerne af en energikorridor mellem Det Kaspiske Hav, Sortehavet og EU. Hertil kommer alle menneskerettighedsstandarderne, som Europarådet og OSCE har opstillet, og som også gælder for alle Sortehavsstaterne. Vi ønsker derfor at forbedre menneskerettighedsstandarderne, men vi ønsker også at støtte og styrke de demokratiske strukturer og civilsamfundet i særdeleshed. Dette er væsentligt.

Endelig er sikkerhed det tredje punkt, herunder især de "fastfrosne konflikter", der udgør en enorm udfordring. Vi håber, at et aktivt og vedvarende engagement fra EU's side i tacklingen af disse konflikter vil gøre det muligt at løse dem i en ikke alt for fjern fremtid.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær! Mange tak for det meget udførlige og omfattende svar. Jeg har to tillægsspørgsmål. For det første har vi på torsdag en uopsættelig forhandling om Transnistrien. Hvordan vurderer De situtionen i Moldova?

Det andet spørgsmål handler om spændingsfeltet mellem de tre sydkaukasiske stater, hvor der jo i de seneste dage og uger er opstået meget stærkere spændinger, en slags stedfortræderkonflikter. Er Kommissionen aktiv som mægler her?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Først er der spørgsmålet om Transnistrien og Moldova. Vi havde for nylig en vigtig dialog med præsident Voronin personligt, og jeg vil gerne sige til Dem, at vi arbejder meget tæt sammen med præsident Voronin, naturligvis inden for rammerne af vores naboskabspolitik.

Vi ved, at der har fundet samtaler sted mellem Voronin og præsident Putin, men det er vigtigt, at dette munder ud i de 5+2-samtaler, som vi fører. Vi gør os store anstrengelser for at give Moldova al mulig støtte. Der er hele tiden menneskerettighedsspørgsmål, som må omtales - det har jeg også gjort personligt, både i et brev til præsident Voronin og direkte i vores samtaler - men vi må ubetinget støtte dette land, som er det fattigste land i Europa, og det gør vi også med vores programmer.

Med hensyn til spændingerne i Sydkaukasus er det rigtigt, at der er kommet stærkere spændinger. Vi har hele tiden sagt, at konflikterne i Sydossetien, Abkhasien og Nagorno-Karabakh kun kan løses gennem en styrket og intensiveret politisk dialog. Vi er i tæt kontakt med den Høje Repræsentants forskellige særlige udsendinge, og vi anvender naboskabspolitikken til at skabe de rette betingelser for at finde en løsningsmodel.

Mens der i Nagorno-Karabakh var en chance, som præsidenten desværre ikke benyttede, men hvor vi alle håber, at der måske kommer et gennembrud, og mens vi i Sydossetien kan se visse forbedringer, så ser vi på den anden side stadig større problemer i Abkhasien, og her må vi være særligt årvågne.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru kommissær! De nævnte i Deres svar på hr. Posselts spørgsmål en række vigtige politiske områder. Der er et andet emne, jeg gerne vil tage op. Situationen ved Sortehavet har ført til, at vi nu også dér har en vigtig ydre grænse for EU. Det giver anledning til nogle spørgsmål om såvel legal som illegal grænsekrydsning. Er der muligheder på dette område inden for visumpolitikken, immigrationspolitikken og forhindring af illegal immigration?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (DE) Hertil må jeg sige, hr. medlem, at det er forskellige stater, vi har med at gøre her. For det første handler det om de nye EU-medlemsstater Bulgarien og Rumænien, som yder deres bidrag til den fælles formulering af EU's immigrationspolitik.

Men vi har naturligvis også andre lande, f.eks. ansøgerlandet Tyrkiet. Når man kommer så langt, og dette spørgsmål bliver forhandlet som kapitel, så må Tyrkiet acceptere og overtage EU's acquis.

Forbindelserne til nogle af disse lande er en del af naboskabspolitikken, og her tager vi især fat på to områder, nemlig på den ene side visse visumlettelser og på den anden side spørgsmålet om tilbagetagelsesaftaler for at forebygge den illegale migration eller så vidt muligt at standse den.

  Danutë Budreikaitë (ALDE). - (LT) Jeg vil gerne spørge om lukningen af Bulgariens Kozloduy blok 3 og 4. Selv om tiltrædelsestraktaten kræver, at de skal lukkes, mener De så, at det nu, med den nuværende energisituation i Europa og i verden, er rigtigt at lukke en eller alle blokkene i et veldrevet og sikkert elværk, som opererer økonomisk?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil mene, at dette er en af de vigtige grunde, fru Budreikaitė, til at have dette synergisamarbejde i sortehavsregionen, og til at the Economic Council of the Black Sea fungerer som instrument til fremme for dette samarbejde. Vi vil gerne se på den ene side vores partnerlande, nabolandene, og på den anden side vores egne medlemsstater arbejde tæt sammen med kandidatlandet, dvs. Tyrkiet, men også især med den strategiske partner, dvs. Rusland.

Vi befinder os i den absolutte begyndelse på denne nye politik, og jeg tror, politikken skal vokse. Der har været et meget vigtigt møde i Istanbul, som jeg håber fremover vil give mulighed for at intensivere og uddybe vores samarbejde. Jeg mener dog, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at foretage en vurdering. Tiden er inde til at bevæge sig fremad og se, hvad vi kan opnå, men det er helt klart hensigten.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 32 af Evgeni Kirilov (H-0479/07)

Om: Situationen vedrørende de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge i Libyen

Kan Kommissionen redegøre for den nuværende situation vedrørende de bulgarske sygeplejerskers og den palæstinensiske læges tilstedeværelse i Libyen, efter at kommissær Ferrero-Waldner og den tyske forbundsminister Steinmeier for nylig besøgte landet? Kan Kommissionen drage nogen konklusioner og give en politisk vurdering af, hvordan forhandlingerne med de libyske myndigheder skal fortsætte?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Sagen med det bulgarske og palæstinensiste lægefaglige personale er en af mine topprioriteringer, hr. Kirilov. Under besøget i Libyen, sammen med udenrigsminister Steinmeier, som på daværende tidspunkt var formand for Rådet, bemærkede vi fremskridt i forhandlingerne med de libyske myndigheder og med repræsentanterne for børnenes familier. Det ser ud til, at vi er ved at nærme os en løsning, der er baseret på menneskelig solidaritet, og som måske kan bidrage til at skabe resultater.

Familierne og regeringen har været konstruktive, og vi har bekræftet, at vi er parate til at overveje at fortsætte Benghazi-handlingsplanen til fordel for børnene og især til fordel for Benghazi Centre for Infectious Diseases and Immunology.

Vi venter nu på højesteretsdommen, der forventes afsagt i morgen, den 11. juli, men det vil ikke afslutte sagen, da der er planlagt endnu et trin for det øverste juridiske råd i Libyen.

Vi er i meget tæt konatkt med de libyske myndigheder, og vi håber naturligvis, at historien får et positivt udfald, men så langt er vi endnu ikke.

  Евгени Кирилов (PSE). - Г-жо комисар, благодаря на Вас и на немското председателство за огромните усилия, които положихте.

Вие, г-жо комисар, характеризирате тези преговори като деликатни. Обикновено често казвате така. Всъщност търпение и деликатност проявява Европейската комисия. Либийският режим, който не иска да търси истинската причина за СПИН-епидемията до този момент, не проявява деликатност и си е намерил за тази цел дългосрочни заложници. Той драстично нарушава човешките права на европейски граждани вече 8 години и развива удобната му теза за независимото либийско правосъдие. А то е толкова независимо, колкото например са либийските медии, които за този период не посмяха нито един път да представят другата гледна точка, за разлика от българските и европейските медии.

Попитах Ви за политическата оценка, защото този процес е политически. Логично е за утрешното заседание на съда в Либия и неговото решение, както и за всички решения до сега, либийските власти да носят отговорност. Бих желал да Ви попитам: „Имате ли алтернативен план за действие (председателят се опитва да го прекъсне.), ако Либия продължи да използва преговорите за удължаването на агонията на медицинските сестри и палестинския лекар?"

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne udtrykke, at jeg for første gang har forhåbning om, at der kan ske positive fremskridt, hr. Kirilov. Men som jeg sagde, så er vi ikke kommet så langt endnu. Vi ønsker ikke at have en plan B, for vi ønsker virkelig at arbejde for, hvad vi har forsøgt at gøre, nemlig hjælpe de bulgarske sygeplejersker og den palæstinensiske læge med at få deres frihed tilbage.

De næste dage vil blive altafgørende. Vi vil være meget opmærksomme, og vi har tilbudt de libyske myndigheder muligheden for reelt at lave en midtvejsplan for et arbejde hen imod et Benghazi-center, der ikke kun skal være et center for byen, men også for regionen og for hiv-/aids-behandling i den del af Afrika syd for Sahara.

Så lad os håbe og arbejde sammen for at finde frem til en god løsning.

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Denne sag er virkelig uhyrlig. Min kollega David Martin var en af de første, der tog dette spørgsmål op i det foregående Parlament, før 2004. Alligevel er vi stadig her. Den libyske regering må indse, at dette har truet med at forbitre forbindelserne permanent mellem EU og Libyen, hvilket er en stor skam, eftersom Libyen lige er kommet ind i varmen. Jeg bifalder Deres forslag om et center i Benghazi, fru kommissær. Jeg håber, at afgørelsen i morgen bliver den rigtige. Hvis ikke, håber jeg, at det øverste juridiske råd vil være i stand til at træffe den rigtige beslutnng. Men hvis ikke - og jeg forstår, at De ikke ønsker en plan B nu - vil De så komme tilbage til os med yderligere forslag til tiltag, hvis ikke vi får den rigtige afgørelse i de sidste to muligheder, vi har?

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne gentage, hr. Ford, at de libyske myndigheder i stadig højere grad indser, at også de gerne vil have gode forbindelser med EU. Jeg tror, de har forstået, hvor vigtigt det er at komme ud af isolationen, og at denne sag stadig er en forhindring.

I morgen vil højesteret højst sandsynligt afsige sin dom, men vi ved også - og jeg finder det vigtigt at understrege dette - at det ikke er vejs ende. Der er stadig den politiske beslutning i det øverste juridiske råd.

Hvis der ikke viser sig en løsning, vil vi helt bestemt komme tilbage, og så ser vi, hvad der skal gøres. Men som jeg sagde det før, er jeg denne gang forsigtigt optimistisk. Lad os håbe, lad os ikke kun krydse fingre, men arbejde sammen, så meget vi kan. Og dét er, hvad vi vil gøre indtil sidste øjeblik. Det kan jeg forsikre Dem om.

  Bogusław Sonik (PPE-DE). - (PL) Fru kommissær, lad os undgå en situation, hvor EU vil følge USA's eksempel og betale løsepenge, ligesom de løsepenge, som Gadaffi krævede for nylig for at løslade sygeplejerskerne og lægen, hvor han krævede et ublu beløb for at frigive ofrene. Det må vi ikke lade ske.

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker ikke at gå i detaljer, hr. Sonik, med hensyn til hvad vi taler om med de libyske myndigheder. Jeg kan dog forsikre Dem om, at der ikke skal betales nogen løsesum. Vores eneste strategi har fra begyndelsen været at sige, at der er solidaritet med det libyske folk, og især med de børn, der er blevet ramt. Der er også solidaritet med deres familier. Vi mener også, at det undertiden er muligt at vende en risiko eller en vanskelig situation til en mulighed. Det kunne være en mulighed, at dette center i Benghazi kunne blive et center, hvor ikke blot disse børn og deres familier kan behandles, men også et fremragende center fremover for regionen, og måske endda for en del af Afrika syd for Sahara. Jeg kan helt og aldeles forsikre Dem om, at der ikke vil blive betalt nogen løsesum.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 35 af Georgios Papastamkos (H-0453/07)

Om: Atomenergi i Balkanområdet

Hvilke projekter er blevet meddelt Kommissionen om bygning af nye atomkraftværker i EU-medlemsstaterne på Balkanhalvøen og generelt i Sydøsteuropa? Hvordan kommer områdets "energilandkort" til at tage sig ud med udsigt til den gradvise lukning af atomreaktorerne i Kozloduy og den samtidige opførelse af et atomkraftværk i Belene? Mener Kommissionen, at atomenergi udgør et korrekt og tilladeligt strategisk valg for staterne i området med henblik på dækning af deres energibehov i betragtning af den skepsis, der er blevet udtrykt på grund af de mange og kraftige jordskælv, man har oplevet i disse områder?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvad angår den omtalte region, hr. Papastamkos, foreligger der én meddelelse om bygning af et nyt atomkraftværk og én forpligtelse til nedlukning. Den 27. februar i år underrettede Natsionalna Elektricheska Kompania (det nationale elektricitetsselskab) Kommissionen i henhold til artikel 41 i Euratom om sit investeringsprojekt. Meddelelsen vedrører bygning af et nyt tredjegenerations-atomkraftværk af typen VVER-1000 i Belene (Bulgarien).

Nedlukning af enhed tre og fire i Kozlodui-atomkraftværket er også i gang som en integreret del af Bulgariens tiltrædelsestraktat med EU. Kommissionen vil i sin rolle som traktaternes vogter overvåge, at relevante paragraffer i denne traktat vil blive korrekt opfyldt. Nedlukningen af disse enheder bør ikke give anledning til større bekymringer med hensyn til energiforsyning. EU's støtte til dekommissionering, der er baseret på tiltrædelsestraktaten, dækker også tiltag som følge af lukningen af reaktorerne inden for områderne erstatningskapacitet, energieffektivitet og forsyning.

Herudover er der ifølge både Kommissionen og Verdensbanken brug for nye grundlastinvesteringer i hele regionen. Der er dog ingen særlige strukturproblemer inden for produktionen i øjeblikket.

Kommissionen har altid understreget, at det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, om man vil være afhængig af atomkraft i produktionen af elektricitet. Hvis medlemsstater beslutter at investere i nye atomkraftproduktionsanlæg, vil Kommissionen udøve den magt, den har til rådighed, for at sikre, at nye investeringsprojekter overholder de højeste sikkerheds- og ikkespredningsstandarder i henhold til Euratom-traktaten.

Angående det seismiske spørgsmål, skal Bulgarien ifølge artikel 37 i Euratom-traktaten forsyne Kommissionen med overordnede informationer om planer for bortskaffelse af radioaktivt affald. Dette vil gælde for det nye atomkraftanlæg i Belene. Disse oplysninger skal indsendes, senest seks måneder før de kompetente myndigheder i Bulgarien evt. giver tilladelse til udledning af radioaktivt spildevand. På baggrund af disse oplysninger og efter at have konsulteret Artikel 31-ekspertgruppen vil Kommissionen afgive en udtalelse. Sidstnævnte vil undersøge, om der er risiko for, at der med en gennemførelse af planen, både under normal drift og i tilfælde af uheld, kan ske radioaktiv forurening af vand, jordbund eller luftrum hos en anden medlemsstat. Da Kommissionens gennemgang også dækker uheldsscenarier, bør de overordnede informationer, som medlemsstaterne skal fremkomme med, indeholde oplysninger om graden af seismisk aktivitet i regionen, om den sandsynlige, maksimale seismiske aktivitet og om den planlagte, seismiske modstandsevne i det nukleare anlæg.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Hr. formand! Jeg takker kommissæren for hans svar.

Der er nu gået 20 år siden tragedien i Tjernobyl, der medførte utallige direkte og indirekte, langsomme dødsfald. Hverken Verdenssundhedsorganisationen eller Kommissionen har offentliggjort pålidelige oplysninger om denne tragedie.

For nylig blev der offentliggjort en undersøgelse i Schweiz, under navnet Pegasos, der kæder jordskælvsfaren sammen med atomkraft. Undersøgelsen blev offentliggjort i Neue Züricher Zeitung.

Er Kommissionen i besiddelse af sandsynlighedsstatistik, der analyserer jordskælvsrisikoen? Det er de oplysninger, vi gerne vil have, og ikke om hver enkelt medlemsstat selv kan bestemme, om den vil have atomkraft eller ikke.

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! I henhold til Euratom-traktaten skal vi afgive en udtalelse, hr. Papastamkos. Vi vil afgjort kræve at få alle nødvendige oplysninger fra de selskaber, der gerne vil bygge atomreaktoren, og vi mener, at vi vil vurdere sagen i fornødent omfang på baggrund af de informationer, vi får fra myndighederne.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær! Der ligger stadig to direktiver hos Rådet, som handler om bortskaffelsen. Jeg mener, at der nu langt om længe må ske en videre behandling af disse direktiver, som Kommissionen har foreslået, og som Parlamentet støtter stærkt. Mener De, at der er en chance for, at betingelserne for endelig deponering og dekommissionering bliver underlagt fælles standarder i forbindelse med liberaliseringen af energimarkedet?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg kan desværre ikke se nogen forbindelse med liberaliseringen, hr. Rübig, og hvordan en medlemsstats stilling kan blive påvirket heraf. Et indflydelsesmæssigt meget stærkere instrument er den gruppe på højt plan, der beskæftiger sig med sikkerheds- og atomaffaldsspørgsmål, for det er vejen frem, hvor alle medlemsstaterne kan samles - de, der har atomkraft, og de, der ikke har - og hvor der virkelig kan sættes skub i disse spørgsmål. Liberaliseringen af markedet vil ikke få nogen betydning, for atomenergi er en del af det nationale energimix, og hvert land vil gerne træffe sine egne beslutninger.

Det er et politisk set yderst følsomt emne, så jeg tror, at en liberalisering af markedet ikke vil influere på denne slags beslutninger. I lande, hvor man som regel er imod brugen af atomkraft, vil man ikke ændre holdning. De lande, der bruger atomkraft, fortsætter med det. Jeg tror derfor, at den bedste måde at fremme direktivet på er at arbejde i en gruppe på højt plan med deltagelse af alle 27 medlemsstater og derigennem etablere en bredere enighed om at fastlægge højere standarder for nuklear sikkerhed og indføre bedre behandling af atomaffald.

  Danutë Budreikaitë (ALDE). - (LT) Jeg vil gerne spørge om muligheden for at skabe en sortehavsdimension. Vi har en nordisk dimension, hvor Rusland blev inddraget med succes, og aftalerne bliver holdt (selv om Rusland ikke altid holder dem). Ville det være muligt at bruge nogle elementer fra den nordiske dimension til en sortehavsdimension og dermed vedtage en omfattende holdning til alle spørgsmålene?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Den væsentligste årsag til lukningen var tvivl om sikkerhedsniveauerne, fru Budreikaitė. Det blev drøftet grundigt under hele strategidebatten før tiltrædelsen, og de bulgarske myndigheder traf en afgørelse på baggrund af sikkerhedsvurderingen. Lukningen drejer sig ikke om forsyning eller mangel herpå, men om sikkerhed. Derfor mener jeg ikke, vi på nogen måde kan indgå kompromiser i det spørgsmål. Hvis det havde været af en hvilken som helst anden grund, som f.eks. energioverskud - men det var det ikke, det var kun af sikkerhedsmæssige grunde, som de bulgarske myndigheder havde anerkendt ved underskrivelsen af traktaten. Desuden er traktaten blevet ratificeret i alle medlemsstaterne, hvilket betyder, at ikke blot har de regeringer, der underskrev den, indgået en forpligtelse, men borgerene i alle andre medlemsstater har givet deres tilslutning til denne forpligtelse. Efter min opfattelse foreligger der ingen nye oplysninger, der gør, at vi kan komme tilbage til denne beslutning.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 36 af Dimitrios Papadimoulis (H-0474/07)

Om: Olielagerbeholdningen i Grækenland

Det græske konkurrenceråd (EEA) har på grundlag af en undersøgelse af markedet for olieprodukter med sin beslutning nr. 344/V/2007 forelagt en række foranstaltninger og forslag, som navnlig vedrører olielagerbeholdningen. EEA havde allerede i forbindelse med den offentlige debat gjort opmærksom på problemer i forbindelse med lagerbeholdningen. Med de gældende forskrifter for sikkerhedslagre bliver der i praksis lagt hindringer i vejen for import af olieprodukter, således at konkurrencen inden for raffinaderivirksomhed begrænser sig til de to eksisterende indenlandske raffinaderier. Det skyldes, at de ikke er udsat for et kraftigt konkurrencemæssigt pres fra de (lavere) importpriser med den konsekvens, at de priser, som de to indenlandske raffinaderier opkræver hos salgsvirksomhederne i Grækenland, er højere end de tilsvarende priser i andre EU-lande, og dette til trods for de lave råoliepriser, som de indenlandske raffinaderier nyder godt af.

Har den græske regering gennemført de foranstaltninger, som EEA har foreslået? Hvordan bedømmer Kommissionen de eksisterende forskrifter for sikkerhedslagre og de foreslåede løsninger? Agter Kommissionen at rette henvendelse til den græske regering med henblik på gennemførelse af de ovennævnte forslag og andre forslag for at styrke konkurrencen?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! I henhold til den nuværende EU-lovgivning er det op til medlemstaterne at træffe beslutning om de eksisterende forskrifter for sikkerhedslagre, hr. Papadimoulis. I henhold til EU-lovgivningen er man pålagt visse forpligtelser med hensyn til lagerstørrelser. Der er også krav om interne foranstaltninger til at holde disse lagre adskilt fra nogle generelle betingelser, der gælder for lagerbeholdningsordninger, som f.eks. principperne om retfærdighed, ligebehandling og gennemsigtighed.

På grundlag af de oplysninger, de græske myndigheder er fremkommet med, finder Kommissionen indtil videre, at der ikke foreligger noget bevis, der kan retfærdiggøre en overtrædelsesprocedure vedrørende lagerbeholdningsordningerne i forbindelse med direktivet.

På baggrund heraf vil Kommissionen fortsat og med jævne mellemrum overvåge størrelsen af de lagre, der opbevares i Grækenland, for at sikre, at der opretholdes lagre i henhold til EU-lovgivningen. Samtidig vil Kommisssionen gerne påpege, at EF-Domstolen i 2001 besluttede, at en lagerbeholdningsordning i Grækenland, der ikke var reguleret ved det ovennævnte direktiv, ikke overholdt artikel 28 i EF-traktaten om varers frie bevægelighed. Sagen blev lukket, efter at Kommissionen fik meddelelse om, at de græske myndigheder efterkom EF-Domstolens dom.

Hvis der imidlertid er nye forhold, der kunne udgøre en overtrædelse af artikel 28, som f.eks. forbud mod eller forhindring af import af varer, vil Kommissionen undersøge disse nye og detaljerede oplysninger.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Hr. kommissær! De nye oplysninger er det græske konkurrenceråds egne forslag, idet rådet siger, at de aktuelle store lagre, som kræves ifølge lovgivningen, i praksis hindrer import af færdige produkter og fremmer oligopoler, idet det græske marked domineres af to olieraffinaderier.

Grækenland har nogle af de højeste brændstofpriser før afgifter i EU.

Spørgsmålet er, om De vil gribe ind over for de græske myndigheder for at få gennemført det græske konkurrenceråds forslag, eller De hellere vil vaske Deres hænder?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen udfører sine pligter med stor ansvarsfølelse, hr. Papadimoulis, og vi overvåger faktisk lagerstørrelserne og ordningen. På nuværende tidspunkt har vi ikke bevis for, at Grækenland overtræder lovgivningen med hensyn til lagre. Hvis vi får nye oplysninger om, at Grækenland overtræder denne lovgivning, vil vi straks igangsætte overtrædelsesprocedurer. Samtidig ville det være forkert at sætte lighedstegn mellem lagre og højere priser, for lagre har en meget minimal indflydelse på prisniveauet for olieprodukter.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 37 af Justas Vincas Paleckis (H-0480/07)

Om: Druschba-rørledningen

I juli sidste år afbrød Rusland olieleverancerne til Litauen og Letland via Druschba-rørledningen. Næsten et år senere har vi stadig ikke modtaget nogen officielle oplysninger om årsagerne til leveringsstoppet og udsigterne til, at leverancerne vil blive genoptaget. Rusland begrunder dette med, at den økonomiske og tekniske undersøgelse vedrørende en renovering af Druschba-rørledningen endnu ikke er afsluttet, og at det først derefter vil vise sig, om det er rentabelt for Rusland at reparere rørledningen, eller om der skal bygges en ny rørledning, som skal løbe fra Unetscha over Welikije Luki til Primorsk. Eksperter mener, at den russiske regering allerede har truffet den politisk begrundede afgørelse om at opgive Druschba-rørledningen, da Rusland med den nye rørledning ikke længere ville være nødt til at lede olien igennem belarussisk og polsk territorium, men i stedet ville kunne lede den over Østersøhavnen Primorsk og derfra transportere den ad søvejen til Den Europæiske Union. Dette ville være i modstrid med EU's strategi, som går ud på at transportere mindre olie ad søvejen for at undgå de negative økologiske følger, og ville få alvorlige konsekvenser for otte landes olieforsyning, herunder de seks EU-medlemsstater Litauen, Polen, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Tyskland.

I marts måned erklærede EU's stats- og regeringschefer, at energipolitikkens mål var sikre energiforsyninger til EU-medlemsstaterne og diversificering af den dertil knyttede infrastruktur. Med nedlæggelse af Druschba-rørledningen ville denne EU-politik entydigt være slået fejl. Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe i denne situation? Hvordan lyder prognoserne og anbefalingerne fra energisikkerhedsnetværket NESCO?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Siden begyndelsen på afbrydelsen af olieforsyninger via Druschba-rørledningen, hr. Paleckis, har Kommissionen bedt russerne om at sørge for gennemsigtighed og informere om de foranstaltninger, man regner med at træffe for at afhjælpe situationen. Der er gentagne gange anmodet om gennemsigtighed, både pr. brev og på adskillige bilaterale møder, også på højeste plan, herunder det seneste topmøde mellem EU og Rusland i maj i år. Kommissionen bemærker den russiske regerings beslutning af 21. maj 2007 om at fortsætte forberedelsen af bygningen af en rørledning fra Unetscha til Østersøhavnen Primorsk, en udvikling, der formodentlig ville kunne medføre reducerede leverancer via Druschba-rørledningen.

At der muligvis bliver tale om yderligere stigninger i olieeksporten via Primorsk understreger vigtigheden af at have nogle stærke, lovgivningsmæssige rammer for søfartssikkerhed og miljørisici i forbindelse med tankskibstrafik og sørge for effektiv iværksættelse af rammerne. Østersøen udgør et særligt fokusområde med sine sejlruter, hvor trafikken af enkeltskrogstankskibe overvåges af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed - EMSA. I dialogen om transport er man blevet enige om, at søfartssikkerhed er et af de vigtigste emner.

Kommissionen finder, at transport af olie i rørledninger er at foretrække frem for i tankskibe, når der er risiko for søfartssikkerheden eller miljøet. Sådanne risici bør indregnes af investorer og tilbudsgivere. I marts 2007 godkendte Rådet en europæisk energipolitik, der indeholder en omfattende handlingsplan, hvori strategien er fastlagt. Strategien bør bedømmes i sin helhed. Forsyningssikkerhed bør opnås gennem fremskridt på adskillige områder i handlingsplanen, især etablering og funktion af det indre energimarked og solidaritetsordninger mellem medlemsstaterne inden for markedet. Områderne omfatter også energidiversificering, en indsats for at øge energieffektiviteten og sidst, men ikke mindst, et arbejde hen imod at opnå at tale med én stærk stemme i eksterne forbindelser, hvad angår energi.

Energisikkerhedsnetværket, der blev oprettet i maj måned, har lige påbegyndt sit arbejde, men det vil blive et rigtig godt instrument fremover til vurdering af eksterne forsyningsrisici.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (EN) Hr. formand! Tak for Deres fyldestgørende svar, hr. kommissær. I Litauen sætter folket og også regeringen meget stor pris på Kommissionens indsats, men ikke desto mindre fungerer Druschba-rørledningen ikke. Jeg er bange for, at man fra russisk side ikke ønsker at samarbejde. Hvad er energisikkerhedsnetværkets rolle i denne historie?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Hvad angår Druschba-rørledningen, hr. Paleckis, er det kun i kraft af dette instrument, at spørgsmålet fortsat er på dagsordenen. Nesco kan egentlig ikke hjælpe: Dets rolle er at forhindre eller forudse forsyningsafbrydelser, og det kan derfor ikke give de nødvendige informationer.

Vi forlanger ikke for meget. Vi har behov for klare informationer og tilsagn. Vil de bruge rørledningen? Hvis ja, hvornår regner de med at bruge den? Vi forlanger ikke hemmelige informationer. Vi stiller blot almindelige spørgsmål, som gode naboer bør stille hinanden, for det har ikke noget med forsyningssikkerhed at gøre. Vi siger, at det er en god idé at bruge rørledningen, fordi det forhindrer for stor trafiktæthed på havene og mindsker de miljømæssige risici.

Vi håber alle, at rørledningen bliver taget i brug igen snarest muligt, og om nødvendigt er vi villige til at yde en hvilken som helst nødvendig støtte. Nesco har derfor en meget begrænset rolle i dette stykke, fordi det er et instrument til begrænsning af forsyningsrisici.

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Hr. kommissær! Vi har i forbindelse med forskellige rørledninger udpeget koordinatorer, som tog sig af disse rørledninger. Tror De, at det også ville være en god løsning at udpege en koordinator for Druschba-rørledningen?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! På olieområdet har vi indtil nu ikke haft transeuropæiske energinetværk, hr. Rübig. Efter min mening er det på høje tid at genoverveje dette, fordi vi har undervurderet risikofaktorerne i olieforsyningen. Så vi bør tage olie op igen i vores energiforhandlinger her i Parlamentet såvel som i Rådet og Kommissionen.

Vi er i øjeblikket i gang med at forberede en undersøgelse til vurdering af alle risikofaktorer i olieforsyningen, hvilke dele af verden får vi den fra, hvilken rolle spiller trafiktætheden, hvor ligger risiciene osv. Jeg tror, at vi på et tidspunkt bør begynde at fremme særlige projekter. Der er et meget indlysende olieprojekt, hvor vi kunne tænke os at fremme udviklingen, nemlig vending af gennemløbet i rørledningen Odessa-Brody-Płock-Gdańsk, fordi der løber olie igennem den fra det overfyldte Sortehavsområde til dettes markeder. Det er et projekt, jeg kan nævne allerede nu, hvor jeg kunne forudse behovet for en sådan koordinator, men i dag gælder de juridiske rammer ikke for olie.

  Formanden. - De spørgsmål, som på grund af manglende tid ikke er besvaret, bliver besvaret skriftligt (se Bilag).

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl 19.10 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand