Betænkning af Díaz de Mera García Consuegra (A6-0288/2007)

  Carlos Coelho (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Det drejer sig om Republikken Finlands initiativ, som har til formål at tilpasse bestemmelserne om analysedatabaser til den gældende lovgivning.

Faktisk blev afsnit III i Europolkonventionen ændret ved protokollen af 2003, som trådte i kraft i april i år, navnlig den del, der omhandler oprettelse af analysedatabaser og indsamling, behandling, anvendelse og sletning af personoplysningerne i disse databaser.

Det betyder, at de gennemførelsesbestemmelser, der blev vedtaget, skal ændres i overensstemmelse hermed.

Derfor er dette en foranstaltning, der er nødvendig og hensigtsmæssig, selv om den er midlertidig.

Foranstaltningen vil være gældende i en begrænset periode, da alle tidligere bestemmelser vil blive ophævet, når Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed træder i kraft.

Forslag til beslutning: Naturkatastrofer (RC-B6-0323/2007)

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for denne beslutning, men jeg vil gerne gøre opmærksom på et enkelt punkt. Det er det punkt, der handler om etableringen af en europæisk beredskabsstyrke. Vi har i Parlamentet en tendens til straks at kræve en ny institution eller en ny post på grundlag af visse enkeltbegivenheder.

I denne forbindelse skal det endnu en gang præciseres, at medlemsstaterne ikke bare kan og må fritages fra deres ansvar i forbindelse med bekæmpelse af naturkatastrofer, men at det naturligvis i første omgang fortsat er medlemsstaternes opgave og ansvar at forebygge, at udruste og uddanne brandvæsenerne og dernæst gennemføre egnede bekæmpelsesforanstaltninger. Kun i særlige tilfælde, ved ekstreme katastrofer, træder solidariteten naturligvis til, og det vil være op til EU at gribe ind med støtte, men primært skal det fortsat være medlemsstaternes ansvar.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Jeg har stemt for beslutningen om naturkatastrofer, fordi vi endnu en gang har set, at Europa ikke er forskånet for disse ekstreme situationer og har brug for solidariteten i EU i disse situationer. Men en ting skal stå helt klart. Koordineringen skal blive meget bedre, og det må ikke ske, at EU-medlemsstater også har brug for hjælp fra tredjelande, bare fordi vi ikke selv er i stand til at hjælpe. Medlemsstaterne skal selv opbygge hjælpeorganisationer, som er bedre organiseret, især på det frivillige område, f.eks. brandvæsener med den bedste uddannelse og det bedste udstyr.

Et stort problem er bortskaffelse af døde husdyr og vilde dyr, som skal ske hurtigt for at standse risikoen for smitsomme sygdomme og reducere miljøbelastningen.

  Andreas Mölzer (ITS). - (DE) Hr. formand! Jeg har også stemt for denne beslutning, selv om jeg mener, at de ødelæggende skovbrande under ingen omstændigheder må føre til en yderligere opsvulmning i EU-institutionerne. Hverken et EU-civilberedskabsagentur eller en EU-katastrofeindsatsstyrke vil efter min mening kunne sikre en effektiv beskyttelse i EU mod naturkatastrofer. Det vil tværtimod kun føre til yderligere opsvulmning af bureaukratiet og flere udgifter.

Vi må altså forbedre samarbejdet mellem staterne for at være rustet til kommende naturkatastrofer, og holde brandvæsener, skove og lignende på et sådant niveau, at der simpelthen ikke kan ske naturkatastrofer i dette omfang mere.

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg kan oplyse, at denne beslutning om naturkatastrofer i min gruppes afstemningsliste er beskrevet som skovbrande, men sommerens naturkatastrofer i Europa var faktisk mere omfattende end som så, og jeg vil gøre opmærksom på, at vi i min region oplevede de værste oversvømmelser i over 100 år. Mere end 300.000 mennesker var uden drikkevand i over en uge. 4.000 boliger blev alvorligt beskadiget og titusinder var tvunget til at søge tilflugt andre steder, hvilket tilsammen kostede 150 millioner euro.

Jeg håber, at den britiske regering vil anmode Kommissionen om hjælp, så amtet og byerne i min region og andre steder i Storbritannien kan få en vis godtgørelse for de udgifter, der uvægerligt vil skulle bæres af en meget lille del af befolkningen.

  Formanden. - Beslutningsforslagets titel er "naturkatastrofer", og det er blevet rettet.

  Linda McAvan (PSE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil blot tilslutte mig det, som hr. Ford sagde om naturkatastroferne i Det Forenede Kongerige. Folk er måske ikke klar over det, men 40.000 beboelsesejendomme blev oversvømmet. 900 skoler er berørt. Hovedjernbanelinjer er stadig lukkede. Landbrugsarealer er ramt, herunder 75 % af ærtehøsten i Det Forenede Kongerige. I Yorkshire og Humber, som er min region, blev mange tusinde mennesker berørt, og mange kan stadig ikke vende hjem til deres ejendom.

Eftersom Det Forenede Kongerige nu har søgt om solidaritetsfinansiering, ønsker vi, at Kommissionen svarer hurtigt på ansøgningen, men samtidig er det nødvendigt, at alle EU's institutioner sætter klimaændringerne øverst på dagsordenen. Når Parlamentet skal behandle vigtig lovgivning om dette i de kommende måneder, håber jeg, at min kolleger vil huske denne sommers naturkatastrofer og sørge for, at vi yder vores bidrag til at løse det langsigtede problem med klimaændringer, og jeg håber, at der ikke kommer flere naturkatastrofer af det omfang, vi har set i sommer.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg vil også støtte ansøgningen om midler fra Kommissionen. Min region Sydøstengland var også hårdt ramt, navnlig i Oxfordshire og dele af Berkshire, og min kollega hr. Hannan og jeg har indgivet en ansøgning til Kommissionen om krisemidler. Jeg har taget ordet for at anmode Kommissionen om at fremskynde udbetalingen af midler til nødhjælp og til at sikre, at Sydøstengland kan vende tilbage til normale tilstande.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Da jeg stemte for beslutningen om naturkatastroferne i sommer, ville jeg udtrykke min solidaritet med ofrenes pårørende og indbyggerne i de hærgede egne. Det er også en hilsen med tak til alle de professionelle, frivillige og lokale myndigheder, som hjalp med at bekæmpe brandene og redde ofrene fra oversvømmelserne.

Efter min mening haster det nu med at iværksætte navnlig økonomiske fællesskabsforanstaltninger for at hjælpe med at genopbygge de egne, som har lidt alvorligt skade. Det haster også med at genoprette produktionspotentialet i de ødelagte områder, forsøge at få sat gang i jobskabelsen og træffe hensigtsmæssige forholdsregler for at opveje de sociale omkostninger, der er forbundet med, at arbejdspladser og andre indkomstkilder forsvinder.

Jeg er fortsat meget foruroliget over det stigende antal katastrofer forårsaget af ekstreme klimabegivenheder, som ifølge eksperterne for en stor del skyldes den klimaændring, der er fremkaldt af global opvarmning. I den anledning henstiller jeg til Kommissionen at tage initiativer, som sikrer, at forpligtelserne i Kyotoprotokollen og dertil knyttede aftaler bliver overholdt.

  Den Dover (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Selv om de britiske konservative støtter og stemmer for beslutningsforslaget om naturkatastrofer, har vi forbehold over for oprettelsen af en europæisk beredskabsstyrke (punkt 9), fordi vi mener, at både forebyggelse og hurtig reaktionskapacitet bør være koncentreret om medlemsstaternes ressourcer.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi mener, at denne beslutning er god, og vi opfordrer til at stemme for den, men vi må gøre opmærksom på, at der mangler vigtige forslag (til trods for adskillige henvisninger til tidligere beslutninger fra Europa-Parlamentet) og lægges for stor vægt på andre, som efter vores opfattelse er tvivlsomme.

Således understreger vi nødvendigheden af at revidere forordningen om Solidaritetsfonden, så den omfatter regionale katastrofer, indeholder mekanismer til støtte for de berørte og bidrager til genbeplantning med behørig vægt på forebyggelse af større katastrofer forårsaget af klimaændringer. Der bør være en offentlig landbrugsforsikringsordning finansieret af EU, som garanterer landbrugere en mindsteindkomst i offentlige nødsituationer såsom tørke, brand og oversvømmelse.

Det er vigtigt at vælge en forebyggelsespolitik for at løse problemet med naturkatastrofer, navnlig i Middelhavsområdet, og at indføre radikale ændringer i den fælles landbrugspolitik for at standse faldet i antallet af små og mellemstore landbrug og familiebrug ved at tilskynde til landbrugsproduktion, biodiversitet og forbliven i landdistrikterne.

Vi tvivler på Fællesskabets civilbeskyttelsesordning, fordi den kan vise sig at være endnu en metode til at fjerne vigtige aspekter ved national suverænitet såsom forvaltning af naturressourcer, navnlig skovområder.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) I flere år har vi nu startet Parlamentets første efterårssamling med en diskussion om de tragiske følger af de naturkatastrofer, der har hjemsøgt Europa om sommeren. Tørke, varmebølger, oversvømmelser samt brande hærger Europa. Hvis vi tilføjer industrikatastrofer forårsaget af naturkræfterne, får vi et billede af Europa, hvor borgerne er hjælpeløse over for de ødelæggende naturkræfter.

Over 60 personer døde i år i brandene i Grækenland, mange familier mistede deres formue indtjent gennem hele livet, tusindvis af hektar skov og olivenlunde nedbrændte. Det er en tragisk opgørelse! Jeg kender betydningen af en sådan tragedie. Mit land er også blevet hjemsøgt af oversvømmelser, længe talte vi ofrene fra tragiske minekatastrofer. Jeg vil derfor udtrykke min medfølelse og et ønske om europæisk solidaritet med familierne og de nærmeste af ofrene fra den græske tragedie samt indbyggerne fra regionerne berørt af brandene.

Jeg synes samtidig ikke, at Europa kan være passiv over for sådanne hændelser! Og det handler her ikke blot om finansiel EU-støtte, der tillader opbygning af regionerne ramt af naturkatastrofer. Vi skal først og fremmest internt i EU udarbejde en mere effektiv præventions- og advarselsmekanisme, der, selv hvis den ikke kan forhindre katastroferne, helt sikkert vil være med til at begrænse katastrofernes omfang. Og selv om beskyttelse af befolkningen mod katastrofer er en opgave, som hver stat skal varetage, er det dog nødvendigt at overveje et mere effektivt tilsyn med de nationale krisepolitikker, og måske også - fælles udrykningsstyrker ved sådanne katastrofer.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Jeg vil udtrykke vores dybeste sorg over ofrene for de alvorlige skovbrande i foråret - særligt i Grækenland - og vores medfølelse med deres familier og alle de ramte.

Det er handlinger og ikke ord, der er brug for nu. EU skal mobilisere de nødvendige finansielle instrumenter og midler til at dække de berørtes materielle behov og fremme de berørte regioners sociale, økonomiske og miljømæssige genrejsning.

I betragtning af de punkter, der er fremhævet indtil videre, vil jeg minde om nogle af de forslag, som vi stillede i 2003 og 2005, og som stadig er lige relevante:

- Bevarelse af regionale katastrofers støtteberettigelse under Solidaritetsfonden.

- Anerkendelse af den særlige karakter af naturkatastroferne i Middelhavsområdet, hvor over 90 % af alle skovbrande og tørker finder sted.

- Oprettelse af et fællesskabsprogram for beskyttelse mod skovbrande.

- Vurdering af muligheden for at oprette en landbrugskatastrofefond.

- Særlig opmærksomhed om de dårligst stillede regioner ved naturkatastrofer.

Til sidst vil jeg gerne påpege, at hvis de midler, der afsættes til de stadig stigende militærudgifter, i stedet for blev brugt på at forebygge og bekæmpe naturkatastrofer og på genetablering af de berørte områder, ville hyppigheden og følgerne af disse katastrofer blive reduceret betydeligt.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Grækenland oplevede sidst i august den værste naturkatastrofe nogensinde. I første omgang er de gigantiske brande, som hærgede store dele af Peloponnes, opgjort til 63 omkomne, over 40.000 stykker kvæg forkullet, 250.000 oliventræer brændt og hundredtusinder hektar skov gået op i røg.

De tre dages landesorg beordret af premierminister Costas Karamanlis kan ikke dække over, at staten ganske forsømte at beskytte sine borgere og komme landsbybeboerne i flammehavet til undsætning i et land, hvor hede somre og brandfare er hverdagskost.

For overalt kunne man se underbemanding, mangel på materiel men også uforberedthed og manglende koordination af indsatsen. Denne regering dannet af Nyt Demokrati gjorde som sine forgængere fra PASOK ingenting for at forebygge og begrænse brandenes omfang og gru. Mens brandene begyndte at rase overalt i Grækenland, meddelte premierministeren uanfægtet og af rent politisk-strategiske grunde, at det udskrevne valg skulle holdes. Lad os støtte det katastroferamte græske folk, som er offer for sin politiserende klasse, med håbet om, at der i fremtiden vil følge ansvarlige regeringer efter uansvarlige regeringer.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for beslutningen om sommerens naturkatastrofer, og jeg er især tilfreds med EU's Solidaritetsfond, som kan bruges til at hjælpe medlemsstater med at håndtere følgerne af den slags katastrofer. Det er et nyttigt udtryk for solidaritet, der virkelig hjælper EU's medlemsstater og borgere i nød.

  Sebastiano (Nello) Musumeci (UEN), skriftlig. - (IT) De forfærdelige brande i sommers ramte navnlig Grækenland og Syditalien. De kostede menneskeliv og ødelagde tusindvis af hektar skov og landbrugsjord, og de rejser endnu en gang spørgsmålet om en bedre koordinering af medlemsstaternes civilbeskyttelsesberedskab.

I den forbindelse er det efterhånden tydeligt, at det er nødvendigt at oprette et europæisk civilbeskyttelsesagentur, som koordinerer og styrer den indsats, der tager sigte på at fjerne eller forebygge katastrofernes årsager.

Ovennævnte agentur - som undertegnede flere gange har foreslået Kommissionen at oprette på baggrund af de positive erfaringer med USA's Federal Emergency Management Agency - skulle ikke nøjes med at bekæmpe de ødelæggende brande, som hvert år medfører betydelige skader i Middelhavslandene, men også gøre en hurtig indsats for at tackle de nødsituationer, der opstår som følge af naturkatastrofer såsom de oversvømmelser, der ramte Bulgarien for nylig, eller menneskeskabte hændelser.

Det skal understreges, at naturkatastrofer kan være af grænseoverskridende karakter, og Europa bør ikke udelukkende regne med frivillige arbejderes generøsitet eller det ramte lands kompetencer og ressourcer, men skal have de nødvendige menneskelige og finansielle ressourcer og det nødvendige udstyr til at gøre en hurtig indsats.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) For at være konsekvent og i betragtning af, hvad vi tidligere har sagt, og hvad vi forventer af Solidaritetsfonden, vil jeg naturligvis stemme for denne beslutning. Men det drejer sig ikke kun om konsekvens.

En af de utallige fordele ved europæisk integration er størrelse og de stordriftsfordele, som solidaritet medfører. Uden på nogen måde at mindske medlemsstaternes og deres regeringers ansvar er det muligt og ønskværdigt gennem en solidaritetsindsats på europæisk plan at imødegå katastrofer forårsaget af naturen og dens stadig større uforudsigelighed snarere end af fejlagtig forvaltning af jorden.

Men selv om det er vigtigt, kan vi ikke lade den menneskelige faktor ude af betragtning, når en kriminel gør sig skyldig i ildspåsættelse, eller når en områdeplan åbner mulighed for den slags katastrofer eller skærper deres konsekvenser. Derfor mener jeg, at det er på tide at revidere mange af vores politikker, navnlig inden for skovforvaltning og landbrugsudvikling, men ikke udelukkende på de områder. Vi må også se på vores miljøforanstaltninger for at forhindre mennesket i at blive endnu mere destruktivt end naturens destruktive kraft.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Mere end 60 omkomne, 184.000 ha jord gået op i røg, det er de opgjorte tal efter brandene, som hærgede Grækenland sidst i august.

Europa var ikke bare tilskuer. Solidariteten udfoldede sig fuldt ud gennem "instrumentet for hurtig indsats", som vi tog beslutning om i marts. En fælles solidaritetsmekanisme til civilbeskyttelse, hvor 30 stater stiller ressourcer såsom tankfly, tankvogne og uddannet personale ("grønhjelme") til rådighed for lande, der rammes af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer.

Jeg er ikke fanatisk tilhænger af systematisk overdragelse af kompetencer til EU, men jeg er overbevist om - og det har jeg sagt adskillige gange her i Parlamentet, bl.a. i forbindelse med de dramatiske brande i Portugal i 2003 - at det er formålstjenligt med en civilbeskyttelsesordning på fællesskabsplan. Fordi naturkatastrofer ingen grænser har!

Den europæiske integration bør hurtigt bevise, at den har en højere værdi. Den skal tjene som forbillede, således at alle europæiske borgere føler sig solidariske med hinanden og ikke kun efter denne enkelte katastrofe.

  Gilles Savary (PSE), skriftlig. - (FR) Katastrofal storm i december 1999, oversvømmelser i Centraleuropa i 2002, brande i Portugal og i Spanien i 2004 og nu brande i Grækenland med dødsofre og også i Rumænien og Bulgarien. Hver gang berører det os dybt, hver gang vækkes europæernes medfølelse, hver gang lover Kommissionen større solidaritet og øgede hjælpeforanstaltninger.

Her i Parlamentet opfordrede jeg helt nøjagtigt den 18. januar 2000 til, at der blev dannet et Eurokorps til civilbeskyttelse, og kommissær Barnier tog idéen op igen i sin rapport i maj 2006.

Her i Parlamentet har vi forgæves krævet, at forordningen fra 1992 om finansiering af brandforebyggende foranstaltninger som brandbælter, adgangsveje og overvågningssystemer blev videreført.

Vi kan ikke vente på den næste katastrofe, på flere ofre. Lad os virkeliggøre Barniers forslag. Der findes et militært Eurokorps. Skulle Europa ikke kunne oprette et civilt Eurokorps til at beskytte befolkningen mod naturskabte risici og hændelige ulykker?

Desuden bør vi pålægge medlemsstaterne at udfærdige skovbrandsforebyggelsesplaner og hjælpe dem med at finansiere dem gennem et specifikt finansieringsinstrument af samme art som den tidligere forordning fra 1992.

I kampen mod klimaændringens følger har hele Europa interesse i at indføre ambitiøse forebyggelsespolitikker!

Betænkning af Lévai (A6-0273/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Bestræbelserne på at opnå bedre lovgivning er overordentligt vigtige for regionerne, fordi deres rolle i lovgivningsprocessen betyder, at de ofte er direkte ansvarlige for at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen. Organer på forskellige planer i nationale og lokale regeringer, de økonomiske og sociale partnere, repræsentanter for civilsamfundet og ikkestatslige organisationer skal i videst muligt omfang deltage aktivt i høringsprocessen om europæisk lovgivning.

Deres vurdering af indflydelsen og indvirkningen af denne lovgivning på medlemsstaterne er ligeledes vigtig. Dette vil øge kvaliteten, klarheden og gennemsigtigheden af de bestemmelser, der bliver udarbejdet, samtidig med at lokale og regionale forhold og forskelle tages i betragtning. På den måde kan vi også forhindre fejlfortolkninger og forsinkelser i omsætningen og gennemførelsen af lovgivning.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Hr. formand! Inden for rammerne af mit parlamentariske mandat møder jeg borgere, der klager over, at nogle medlemsstater under gennemførelsen af EU-lovgivning pålægger dem forpligtelser, der overgår kravene i de pågældende retsakter. Borgerne plages af unødvendige administrative byrder, der gør dem fjendtligt indstillede over for den EU-lovgivning, der vedtages.

Jeg stemte for betænkningen om bedre lovgivning i Den Europæiske Union, hvor mine ændringsforslag blev inddraget, fordi den repræsenterer en glimrende mulighed for at betragte den europæiske lovgivning ud fra en ny synsvinkel. EU-lovgivning udarbejdes for at forenkle EU-borgernes liv, ikke for at genere dem, og det er grunden til, at den skal udarbejdes enkelt og forståeligt med vægt på kvalitet og ikke kvantitet. Hvis de relevante parter på alle planer effektivt og i tide orienteres om gennemførelsen af EU-lovgivning, vil det samtidig sikre, at borgerne har større tiltro til det europæiske projekt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om bedre lovgivning i EU. Jeg går stærkt ind for, at lovgivning bliver udarbejdet med færrest mulige omkostninger og mest mulig effektivitet som et bidrag til udviklingen af en mere konkurrencedygtig europæisk økonomi, samtidig med at der skabes bedre sociale, miljømæssige og økonomiske resultater.

Betænkning af Doorn (A6-0280/2007)

  Jonathan Evans (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative mener, at det er uheldigt, at punkt 3 er vagt, fordi man støtter håndhævelsen af fællesskabsretten gennem "alle" initiativer.

De britiske konservative støtter håndhævelsen af fællesskabsretten, men ønsker at analysere og overveje alle initiativer, som Kommissionen har foreslået. Bortset fra det mener vi, at betænkningen er glimrende.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om, hvordan EU's lovgivning bedst kan udarbejdes. Mere effektive og strømlinede lovgivningsmæssige rammer vil føre til forbedringer af de sociale og økonomiske resultater i hele EU, skabe flere job og forbedre vores livskvalitet.

Betænkning af Gargani (A6-0271/2007)

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) I betænkningen står der, at en forenkling af de lovgivningsmæssige rammer med henblik på at sikre klarhed, effektivitet og kvalitet i lovgivningen er en vigtig forudsætning for at gennemføre målet om bedre lovgivning, som EU prioriterer højt. Der står også, at der derudover skal gennemføres ca. 500 nye lovgivningsinitiativer (heraf næsten 200 udelukkende i 2007), der er fastsat i et særskilt rullende kodificeringsprogram, hvilket er et bevis på EU's bureaukratiske kompleksitet.

Det anføres også, at den bekendtgjorte forenkling i EU skal følges op af en passende forenkling på nationalt niveau, således at fordelene ved fællesskabsforenklingen ikke sættes på spil med nationale bestemmelser eller hindringer af teknisk art.

Der bør imidlertid skelnes mellem rent bureaukratiske forhold og tilfælde, hvor rettigheder drages i tvivl.

Vi er enige i forslaget om, at Kommissionen en gang for alle vælger omarbejdning som almindelig lovgivningsteknik, således at hele teksten for hvert enkelt initiativ stilles til rådighed, selv når det drejer sig om punktvise ændringer, og samtidig klart angiver de nye dele og de uændrede dele, hvilket giver en bedre læselighed og en større gennemsigtighed i fællesskabslovgivningen.

  Glyn Ford (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne beslutning om bedre lovgivning. Som socialdemokrat ser jeg ikke noget problem i at pålægge industrien flere afgifter for at beskytte sundhed og sikkerhed, forbedre miljøet eller hæve mindstelønnen. Men jeg vil have valuta for pengene. Direktivet om udrangerede køretøjer, der trådte i kraft for nogle år siden, kostede ifølge det britiske kabinetssekretariat økonomien 400 millioner engelske pund (590 millioner euro), mens de miljømæssige og sociale fordele kan gøres op til ca. 100 millioner engelske pund (150 millioner euro) om året. Hvis disse tal er nogenlunde rigtige, var dette direktiv en politisk og miljømæssig fejltagelse. Vi vil have udgifter til industrien (og samfundet), hvor fordelene er langt større med udgifter på 100 millioner engelske pund, der fører til fordele for 500 millioner euro. Det vil overholdelsen af henstillingerne i fremtidige cost-benefit-analyser af foreslået lovgivning netop føre til.

Betænkning af Medina Ortega (A6-0259/2007)

  Jan Andersson, Göran Färm, Anna Hedh og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi mener, at traditionel lovgivning og den åbne koordinationsmetode kan eksistere side om side, og at der stadig er behov for dem begge. Derfor er vi ikke enige i, at den åbne koordinationsmetode kun bør anvendes undtagelsesvis. Den bør fortsat anvendes, når harmonisering ikke er ønskværdig eller praktisk mulig.

Vi er imidlertid enige i, at Europa-Parlamentet bør inddrages mere, når den åbne koordinationsmetode anvendes.

  Jonathan Evans (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative støtter i store træk Medina Ortega-betænkningen, hvor der fastsættes klare grænser for fremme og anvendelse af fællesskabslovgivning.

I forbindelse med punkt 18 vil vi understrege, at de konservative ikke støtter øget europæisk integration, men er enige i, at der for øjeblikket er en mistillid til EU's institutioner, som disse forslag kan bidrage til at mindske.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi er enige med ordføreren i, at begrebet ikkebindende retsinstrumenter (soft law-instrumenter) med afsæt i almindelig praksis er uklart og skadeligt og ikke bør anvendes i dokumenter fra Fællesskabets institutioner, selv om vi er uenige i andre punkter i betænkningen.

Disse soft law-instrumenter, som lovligt kan anvendes til fortolkning eller forberedelse af bindende retsakter, bør hverken behandles som lovgivning eller anvendes til at fastsætte standarder, og det er op til de enkelte lande at bestemme, hvordan de skal bruges, navnlig når disse kan bidrage til fortolkningen af nationale bestemmelser udstedt til gennemførelse heraf, eller når der er tale om henstillinger, som har til formål at udfylde bindende fællesskabsretlige bestemmelser.

Såkaldte ikkebindende retsinstrumenter kan naturligvis ikke erstatte eksisterende retsakter og -instrumenter, som skal sikre kontinuiteten i lovgivningsprocessen. Derfor skal Kommissionen tage særligt hensyn til den virkning, soft law har for forbrugerne og disses klagemuligheder, inden der foreslås tiltag, som involverer soft law-instrumenter.

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Denne betænkning er meget vigtig med henblik på at forbedre og forenkle Fællesskabets retlige rammer. Jeg vil navnlig fremhæve dens betydning, hvad angår nødvendigheden af at styrke Europa-Parlamentets rolle i lovgivningsprocessen, og dens betydning for, at det demokratiske underskud kan bringes til ophør. Jeg støtter også fuldt ud ønsket om at fastlægge metoder til høring af Europa-Parlamentet om vedtagelsen af såkaldte ikkebindende retsakter, navnlig da disse retsakter er temmelig almindelige. De bliver ofte betegnet som uklare og ineffektive, og den overdrevne brug af dem kan være et udtryk for overskridelse af Kommissionens beføjelser. Desuden kan offentligheden opfatte disse retsakter som europæisk superbureaukrati.

Selv om det i betænkningen anbefales, at soft law ikke anvendes i officielle dokumenter fra Fællesskabets institutioner, og at sondringen mellem lex dura og lex mollis ikke anerkendes, mener jeg ikke, at dette er en relevant problemstilling. Forskellen mellem bindende og ikkebindende fællesskabsretsakter er en kendsgerning, og denne anbefaling ændrer hverken på den kendsgerning, at de eksisterer, eller på deres karakter. Desuden er det faktum, at soft law-instrumenter i sekundær fællesskabsret ikke er juridisk bindende, ikke ensbetydende med, at de ikke har retlig værdi. Tænk f.eks. på deres betydning for fortolkningen af retsakter. Desuden kan et fællesskabsorgan blive beskyldt for at være passivt, hvis det ikke udsteder en henstilling eller udtrykker en holdning, når det er forpligtet til at gøre det. Denne sidste bemærkning er nu rent teknisk og forringer ikke betænkningen som helhed.

Betænkning af Toubon (A6-0295/2007)

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Vi har i dag vedtaget en betænkning indeholdende en undersøgelse af det indre markeds funktion. EU-markedet, der består af den fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser, kapital og varer, har betydeligt medvirket til økonomisk vækst, større beskæftigelse og forbedring af den europæiske økonomis konkurrencedygtighed.

Med henblik på at effektivisere dets funktion skal man dog ophæve de eksisterende barrierer og den unødvendige lovgivning. Nogle stater begrænser desværre fortsat bevægeligheden for arbejdstagere fra de nye medlemsstater. Det er også vigtigt at informere vores borgere, investorer og forretningsfolk om de fordele og muligheder, som det fælles indre marked tilbyder.

Et indre marked - et marked uden grænser eller begrænsninger - det er EU's grundlæggende søjle. Det indre marked tilnærmer og cementerer hele vores Fællesskab ved at indføre gennemskuelige principper for konkurrencedygtighed og påvirke udviklingen af virksomhedsmiljøet. Det indre marked skal dog tage hensyn til den sociale samhørighed, beskæftigelsesforhold, beskyttelse af miljøet og forbrugerne. Det er især vigtigt med tiltag til at mindske de administrative byrder i EU.

  Avril Doyle (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! I Toubon-betænkningens punkt 16 beklages det, at atomkraftens potentielle bidrag kun fremhævedes i mindre grad. Når jeg stemmer imod denne sætning, antager jeg, at der er tale om nuklear fission, som jeg og mange andre har problemer med, hvad angår bortskaffelse af radioaktivt affald og nedlukning. Al vægt på det potentielle bidrag fra nuklear fusion, som stadig ligger ude i fremtiden, bør derimod støttes.

Punkt 32 drejer sig bl.a. om harmonisering på beskatningsområdet, og Kommissionen opfordres til at gå videre med sit forslag om indførelse af en europæisk selskabsskat. PPE-DE-Gruppens irske delegation er stærk modstander af enhver form for harmonisering af direkte skat, herunder selskabsskat, og vi vil vedblive med at forkaste alle forslag, der svækker den holdning. Selv om der er mange glimrende forslag i Toubon-betænkningen, var mine kolleger og jeg derfor nødt til at undlade at stemme.

  Jan Andersson, Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi mener, at betænkningen giver et velafbalanceret billede af det indre marked, og vi er særligt tilfredse med punkterne om de sociale og miljømæssige konsekvensanalyser, der skal være grundlaget for nye initiativer til politikker. Vi er imidlertid ikke enige i synspunktet om atomkraftens bidrag, og vi mener, at betænkningen er uklar, hvad angår skatteforhold. F.eks. er vi i tvivl om de initiativer, som Kommissionen skal tage, hvad angår forbrugerafgifter og moms, og vi påpeger, at skatteniveauer henhører under medlemsstaternes kompetenceområde. Vi er også i tvivl om, hvilke handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger der henvises til i betænkningen. Selv om vi gerne havde set stærkere holdninger om sociale klausuler, stemte vi for betænkningen som helhed, fordi vi bifalder undersøgelsen og hovedindholdet i betænkningen.

  Liam Aylward, Brian Crowley, Seán Ó Neachtain og Eoin Ryan (UEN), skriftlig. - (EN) De første 10 år med det indre marked tilførte EU's økonomi 877 milliarder euro og bidrog til skabelsen af 2,5 millioner job. Tallene taler for sig selv - det indre marked fungerer.

Som handelsnation kan Irland kun drage fordel af et velfungerende indre marked. At sikre konkurrenceevnen er et vigtigt element i et velfungerende indre markeds politiksammensætning. Jeg tror ikke på, at det fælles konsoliderede selskabsbeskatningsgrundlag (CCCTB) ikke vil mindske EU's konkurrenceevne, som det anføres i Toubon-betænkningen. CCCTB er bagvejen til skatteharmonisering. Det er vigtigt, at medlemsstaterne har fleksibilitet til at bruge beskatning på forskellige måder og med forskellige satser for at nå deres sociale og økonomiske mål - det ville skatteharmonisering forhindre.

Toubon-betænkningen indeholder mange positive ting om vidensamfundet for et bæredygtigt EU, for et EU, der er åbent udadtil, og for et velreguleret EU. Jeg undlod imidlertid at stemme ved den endelige afstemning, fordi jeg er overbevist om, at EU er bedst tjent med at fremme skattekonkurrence og ikke skatteharmonisering.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt nej til betænkningen om det indre marked: bekæmpelse af barrierer og ineffektivitet ved bedre gennemførelse og håndhævelse.

Jeg tager afstand fra hr. Toubons synspunkt om, at åbningen for konkurrence i det indre marked skal være ubegrænset og uden social regulering. Jeg har også stemt imod yderligere liberalisering af posttjenester, sådan som betænkningen anbefaler, og beklager, at ændringsforslagene om social og skattemæssig harmonisering er blevet forkastet.

Desuden misbilliger jeg den nye henvisning til indførelsen af et transatlantisk indre marked uden hindringer og understreger, at vores prioritet er at bevare og fremme den europæiske samfundsmodel.

Efter min mening skal gennemførelsen af det indre marked reguleres med garantier om social tryghed for Europas borgere, hvilket ikke fremgår af Toubon-betænkningen, der er Parlamentets eneste bidrag til undersøgelsen om det indre marked.

  Brigitte Douay (PSE), skriftlig. - (FR) De franske socialister har stemt ja til Toubon-betænkningen om det indre marked og tilpasningen til det 21. århundrede, fordi den påpeger nogle væsentlige punkter, der sommetider glemmes i debatten om det indre markeds virkeliggørelse. Således er social og territorial samhørighed og moderne tjenesteydelser af almen interesse knyttet til gennemførelsen af det indre marked. Dog har vi stemt imod stk. 24 om liberalisering af posttjenester. I betænkningen lægges der også vægt på forbrugerbeskyttelse, som hænger nøje sammen med gennemførelsen af det indre marked, og som skal sikres. Endelig skal den sociale dimension indarbejdes i forudsætningerne for det indre marked, der er et aktiv for EU, hvis disse ædle principper overholdes.

Et vigtigt punkt i betænkningen handler om SMV'erne og om at lette deres adgang til det store indre marked, fordi SMV'erne og håndværksvirksomhederne spiller en afgørende rolle for beskæftigelse og innovation i Europa.

Jeg støtter særligt ordførerens ønske om at bekæmpe krænkelse af ophavsret aktivt og effektivt, da det er en sand plage for europæisk erhvervsliv.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning har en meget stærk nyliberal drejning, der endnu en gang viser, at Europa-Parlamentet er opsat på endnu mere liberalisering og endnu højere kapitalforrentning for erhvervslivet og finansielle koncerner, som allerede har fortjenester på 35 % eller derover.

Efter en lovprisning af de store fordele, som det indre marked giver (for storkapitalen og de finansielle koncerner), får vi at vide, at der stadig er protektionistiske holdninger, og at det er vigtigt at bekæmpe dem og gøre fremskridt på andre områder, f.eks. inden for finansielle tjenesteydelser, skattepolitik, transport, posttjenester og energi, som endnu ikke er fuldt ud liberaliserede og integrerede.

Ved at fordreje virkeligheden forsøger de at dække over de reelle virkninger af det indre marked såsom stigende omkostninger, færre og ringere tjenesteydelser og tab af arbejdspladser for blot at nævne nogle få.

Denne betænkning er et forsøg på at tilskynde til yderligere liberalisering af offentlige tjenesteydelser, yderligere overførsel af politisk magt fra det nationale til det mellemstatslige plan og yderligere angreb på forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder, og derfor måtte vi stemme imod den.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten deler ordførerens overordnede holdning om, at det indre marked er en af EU's største succeser, og at det skal udvikles og forbedres yderligere.

Vi er imidlertid imod mange af de specifikke forslag i betænkningen. Vi er stærke modstandere af punkterne om skatteharmonisering, tilfredsheden med euroen og nødvendigheden af, at medlemstaterne liberaliserer posttjenesterne, som er en offentlig tjenesteydelse, der først og fremmest skal reguleres af de enkelte medlemsstater.

Endelig er vi enige i, at den retlige situation vedrørende tjenesteydelser af almen interesse er uklar. Vi har imidlertid valgt at stemme imod PPE-DE-Gruppens ændringsforslag 12/rev og PSE-Gruppens ændringsforslag 4, fordi det langsigtede resultat af bestemmelserne i disse ændringsforslag vil være, at der overføres flere beføjelser til EF-Domstolen.

På baggrund af ovenstående valgte vi at stemme imod betænkningen ved den endelige afstemning.

  Malcolm Harbour (PPE-DE), skriftlig. - (EN) De britiske konservative har stået i spidsen for kampagnen for at skabe et velfungerende og effektivt indre marked. Vi bifalder Toubon-betænkningen og dens kraftige støtte til en fortsat indsats for at gøre det indre marked dynamisk, udadvendt og fleksibelt, samtidig med at det sikres, at det giver borgerne reelle fordele.

I den forbindelse har de britiske konservative argumenteret for, at skattepolitikken skal forblive under medlemsstaternes fulde kontrol, og at standardpolitikker på EU-plan truer den økonomiske dynamik og den globale konkurrenceevne, som er så afgørende for Europas fremtid. Derfor stemte vi imod opfordringerne til et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag.

  Anna Hedh (PSE), skriftlig. - (SV) Selv om betænkningen indeholder nogle positive punkter, valgte jeg at stemme imod den. Ud over punktet om atomkraft, som jeg ikke kan støtte, indeholder betænkningen en kritik af forbrugerafgifter og minimumsharmonisering i forbrugerspørgsmål, som i fremtiden kan få negative følger for svensk alkoholpolitik og forbrugerbeskyttelse. Jeg bifalder undersøgelsen, men jeg havde gerne set stærkere holdninger om sociale klausuler, og jeg mener ikke, at betænkningen er så afbalanceret, som den burde være.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for min kollega Jacques Toubons betænkning om det indre marked, og jeg støtter ordførerens positive holdning til en af de vigtigste søjler i EU. De fire grundlæggende friheder i det indre marked, dvs. fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital, skal begunstiges og udbygges yderligere, så alle og enhver kan få fuldt udbytte af fordelene ved det indre marked.

Hvad tjenesteydelsernes frie bevægelighed angår, beklager jeg virkelig, at det ikke understreges tydeligere, at hjemlandsprincippet, der allerede er alvorligt beskåret i "servicedirektivet", er afgørende for gennemførelsen af et ægte indre marked og for jobskabelsen.

Jeg finder også, at princippet om hjemlandet som betalingssted for moms på postordrer og køb over internettet er det eneste levedygtige grundlag for en sammenhængende og gennemskuelig skatte- og afgiftsramme til fordel for frie varebevægelser.

Efter min opfattelse er skattekonkurrence under ingen omstændigheder nogen barriere for gennemførelsen af det indre marked. Tværtimod tilskyndes de økonomiske aktører til at benytte sig af deres frihed til fri bevægelighed inden for det indre marked.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning om den undersøgelse af det indre marked, som Kommissionen er i gang med. Jeg er især tilfreds med, at der sættes fokus på forbedring af lovgivningen over hele EU og på retssikkerhed for tjenesteydelser af almen interesse.

  Christel Schaldemose (PSE), skriftlig. − De danske socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentet - Poul Nyrup Rasmussen, Britta Thomsen, Christel Schaldemose, Dan Jørgensen og Ole Christensen - har stemt imod punkt 18, som omhandler Kommissionens gennemgang af forbruger-acquis'et. Det er delegationens opfattelse, at minimumsharmonisering er nødvendig, så længe forskellene i forbrugerbeskyttelsesniveauet i EU-landene er så store.

Yderligere er delegationen uenig i punkt 26, som anfører, at de nuværende moms- og forbrugsafgiftssystemer er en hindring for gennemførelsen af det indre marked. Det er delegationens opfattelse, at ordlyden bl.a. strider imod det danske system med punktafgifter.

Delegationen ønsker imidlertid at understrege sin støtte til en bedre gennemførelse af det indre marked.

  Brian Simpson (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg kan hverken støtte betænkningens punkt 32, hvor der opfordres til omfattende skatteharmonisering, eller harmonisering af selskabsskatter, eller betragtning O, der indeholder en kritik af medlemsstater, som vogter over deres prærogativer på skatteområdet. Medlemsstaterne skal have lov til at fastlægge deres egen skattepolitik som led i den nationale finanspolitik. Jeg vil stemme for punkt 40, andet afsnit, fordi det bekymrer mig, at medlemsstaterne i en række tilfælde bruger EU-lovgivningen til at tilføje nationale regler til de regler, der er vedtaget på europæisk plan (gold plating), og dernæst giver EU skylden, når de efterfølgende udsættes for kritik.

Jeg vil også stemme for punkt 16, andet afsnit, hvor det anføres, at der ikke er lagt tilstrækkelig vægt på atomkraft som et redskab til at tackle klimaændringerne på en afbalanceret måde, og jeg håber, at det vil føre til, at der indledes en debat, som er baseret på fakta og ikke på frygt, om den rolle, atomkraft kan spille for klimaændringerne som led i en afbalanceret energipolitik.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg stemte imod denne betænkning, fordi der blev vedtaget og inddraget ændringsforslag til fordel for skatteharmonisering i betænkningen. Jeg er stærk modstander af enhver foranstaltning, der fremmer harmonisering af skatter i EU. Der bliver hele tiden gjort forsøg på at liste disse foranstaltninger ind som ændringsforslag og endog i selve betænkningerne, og jeg vil til enhver tid modsætte mig dem. Kommissionen bør være mere oprigtig om sine planer om, at dette emne tages op i forbindelse med folkeafstemningen om reformtraktaten.