Betænkning af Gauzès (A6-0366/2007)

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Det kan med rimelighed antages, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager vedtaget ved andenbehandling (Rådets fælles holdning) vil medvirke til at styrke retssikkerheden for både fysiske og juridiske personer i medlemsstaterne. Det er velkendt, at forkyndelsen af ovennævnte dokumenter er et alvorligt aspekt, der har betydelig indvirkning på retsbehandlingen og civile og kommercielle forbindelser. Jeg mener, at Europa-Parlamentets henstilling er i overensstemmelse med bestræbelserne på at skabe fællesskabslovgivning på højt niveau.

Betænkning af Vălean (A6-0381/2007)

  Daniel Strož (GUE/NGL), skriftlig. - (CS) Med hensyn til aftalerne mellem EF og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om tilbagetagelse og lettelse af udstedelse af visa til kortvarigt ophold, der skal godkendes af Europa-Parlamentet, mener jeg, at i det omfang disse aftaler - og lignende aftaler med landene på Vestbalkan - bidrager generelt til at styrke retsstatsprincippet og bekæmpe kriminalitet, bør problemer i forbindelse med ulovlig indvandring først og fremmest løses gennem økonomiske og politiske foranstaltninger. Jeg vil desuden gerne understrege en anden vigtig faktor, der er nævnt i de pågældende betænkninger, nemlig at indgåelsen af disse aftaler vil være en betydelig økonomisk byrde for Makedonien og andre lande på Vestbalkan. I lyset af den økonomiske situation i disse lande, er det af afgørende betydning, at Fællesskabet yder passende og effektiv bistand, navnlig økonomisk bistand.

Betænkning af Vălean (A6-0383/2007)

  Erik Meijer (GUE/NGL), skriftlig. - (NL) Jeg kan huske, at der i begyndelsen af 1960'erne fandtes gensidige visumforpligtelser for indbyggere i det daværende Europæiske Fællesskabs lande og den socialistiske stat Forbundsrepublikken Jugoslavien. Kort efter blev disse visumkrav ophævet.

Dette betød, at indbyggere i de syv lande, som dengang stadig dannede Jugoslavien, frit havde lov at rejse i en stor del af Europa. Kun for EU-medlemsstaten Slovenien og kandidatlandet Kroatien er dette ikke ændret. Indbyggerne i alle andre områder, inklusive kandidatlandet Makedonien, har siden 1992 været afskåret fra EU-medlemsstaterne. Den unge generation, som siden da er vokset op, har næsten ikke kunnet forlade deres eget land. Ved EU-landenes ambassader i den makedonske hovedstad Skopje finder man således store skilte, hvorpå der står en lang række strenge forpligtelser. Kun kriminelle kan nemt opfylde disse, men det kan studerende, forskere og journalister ikke.

Jeg støtter den forbedrede adgang for disse grupper fra 2008 og nedsættelsen af visumprisen til € 35. I modsætning til en række medlemmer af min gruppe mener jeg ikke, at indførelse af biometrisk registrering giver anledning til at afvise denne forbedring. Jeg beklager, at dette kombineres med tilbagetagelsespolitik, hvor de pågældende flygtninges sikkerhed garanteres utilstrækkeligt.

Betænkning af Böge (A6-0393/2007)

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Anvendelsen af Solidaritetsfonden til støtte for befolkningen i Tyskland og Frankrig (Réunion), der blev ramt af naturkatastrofer i henholdsvis januar og februar viser på trods af forsinkelsen relevansen og betydningen af denne fond til støtte for medlemsstaterne.

Da Rådets afgørelse om Kommissionens forslag om at forbedre denne fond er gået i baglås, vil vi gerne gentage, at mulighederne for at opnå støtte i forbindelse med regionale katastrofer skal forsvares. Europa-Parlamentet har tidligere bekræftet, at "det fortsat bør være muligt at gøre brug af Solidaritetsfonden i tilfælde af katastrofer, der – selv om de er alvorlige – ikke når det omfang, der som minimum kræves, og at der også kan ydes bistand under særlige omstændigheder i tilfælde, hvor størstedelen af befolkningen i en bestemt region er blevet ramt af en katastrofe, der vil have alvorlige, langvarige indvirkninger på deres levevilkår".

Det er også af afgørende betydning at anerkende de særlige omstændigheder, der gør sig gældende ved naturkatastrofer i Middelhavsområdet som f.eks. tørke og brande - navnlig med hensyn til tidsfrister og berettigede foranstaltninger - og muligheden for større økonomisk bistand til samhørighedslande og konvergensregioner i tilfælde af en katastrofe. Det er også nødvendigt at overveje muligheden for at oprette en landbrugskatastrofefond i EU.

Betænkning af Susta (A6-0403/2007)

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Françoise Castex har stemt for Susta-betænkningen vedrørende protokollen om ændring af aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS).

For det franske medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet er aftalen, hvorefter landene har mulighed for at fremstille generiske lægemidler og eksportere dem til fattige lande, som ikke har kapacitet til selv af producere dem, et væsentligt fremskridt.

Det franske socialdemokratiske medlem mener, at denne betænkning bidrager aktivt til at afhjælpe det folkesundhedsproblem, hvis presserende karakter er hævet over enhver tvivl.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for protokollen om ændring af TRIPS-aftalen og adgang til lægemidler, fordi jeg afgjort mener, at EU bør spille en nøglerolle ved fremme af folkesundhed og adgang til lægemidler for alle i den tredje verden. Denne protokol er et skridt i den rigtige retning.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Omkostningerne i forbindelse med indførelsen af beskyttelsesstandarder for "intellektuelle ejendomsrettigheder" i den farmaceutiske sektor i "udviklingslande" har været kendt gennem lang tid.

Man har længe gjort opmærksom på og advaret mod den dramatiske og uacceptable situation, der skabes i disse lande som følge af anvendelsen af "intellektuelle ejendomsrettigheder" på sundhedsområdet, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af sygdomme som f.eks. malaria, hiv/aids og tuberkulose.

Vi føler derfor, at et flertal i Parlamentet har forsømt muligheden for med denne betænkning at indtage en humanistisk holdning og kæmpe klart for en politik, der kunne sætte en stopper for intellektuelle ejendomsrettigheder i den farmaceutiske sektor, inden for rammerne af dets beføjelser.

Under påskud af at en genforhandling af protokollen forekommer vanskelig, har et flertal i Parlamentet givet Rådet frie hænder, idet disse vage henstillinger nødvendigvis vil betyde, at den nuværende situation vil fortsætte, hvilket vil skabe økonomiske og juridiske hindringer, der betyder, at lande med færre ressourcer ikke kan få adgang til de videnskabelige og teknologiske fremskridt på dette område.

Vi er stærkt imod, at det navnlig er de multinationale medicinalvirksomheder, der drager fordel af denne umenneskelige politik, idet de kan fastholde deres fabelagtige fortjenester på bekostning af mange menneskers liv.

Betænkning af Corbett (A6-0354/2007)

  Richard Corbett (PSE). - (EN) Fru formand! Efter afstemning har Parlamentet besluttet, at der skal laves både et fuldstændigt, skriftligt referat og en audiovisuel optagelse af sine møder. Det har naturligvis betydning for budgettet, og jeg henstiller indtrængende til Præsidiet, at det undersøger situationen, vedtager de nødvendige budgetændringer eller fremkommer med et nyt forslag, hvis det ønsker, at udvalget undersøger denne sag igen.

På baggrund af det meget store flertal i salen om dette spørgsmål, har jeg en formodning om, at Parlamentets ønske er temmelig klart, så jeg tror, at det nok er den første af mulighederne, man må vælge.

  Graham Booth (IND/DEM), skriftlig. - (EN) At registrere alle forhandlinger og gøre dem tilgængelige for offentligheden kunne fremme euroskepticismen. Det vil imidlertid også gøre det muligt for EU at prale af større gennemsigtighed, selv om det i realiteten kun vil betyde lidt for styrkelsen af demokratiet, fordi Parlamentet ikke kan iværksætte lovgivning og kan blive ignoreret af Kommissionen. I EU iværksætter den ikkevalgte Kommission EU-lovgivning, og Kommissionen er slet ikke gennemsigtig.

Muligheden for inden for en uge at foretage rettelser af taler (ændringsforslag 4) var velment, og parlamentsmedlemmer ville være beskyttet mod fejl, men ajourførte nyheder om EU kunne potentielt blive begravet med en uges forsinkelse, hvilket ville hindre den frie presse i at informere offentligheden. Derfor har jeg stemt imod betænkningen.

  Derek Roland Clark (IND/DEM), skriftlig. - (EN) At registrere alle forhandlinger og gøre dem tilgængelige for offentligheden kunne fremme euroskepticismen. Det vil imidlertid også gøre det muligt for EU at prale af større gennemsigtighed, selv om det i realiteten kun vil betyde lidt for styrkelsen af demokratiet, fordi Parlamentet ikke kan iværksætte lovgivning og kan blive ignoreret af Kommissionen. I EU iværksætter den ikkevalgte Kommission EU-lovgivning, og Kommissionen er slet ikke gennemsigtig.

Jeg støtter ikke muligheden for at foretage rettelser af taler (ændringsforslag 4), det fuldstændige forhandlingsreferat bør være som det talte ord. Jeg laver lige så mange fejl som enhver anden. Ajourførte nyheder om EU kunne potentielt blive begravet med en uges forsinkelse, hvilket ville hindre den frie presse i at informere offentligheden. En separat, forklarende note kunne være acceptabel. Derfor har jeg stemt imod betænkningen.

  Bruno Gollnisch (ITS), skriftlig. - (FR) I Corbett-betænkningen anbefales, at det fuldstændige referat af Parlamentets forhandlinger ikke oversættes mere til samtlige officielle sprog for at spare omkring 10 millioner euro om året. Adgangen til disse forhandlinger på hvert enkelt sprog skulle så alene sikres med de audiovisuelle optagelser via internettet og med mulighed for det enkelte medlem at anmode om visse oversættelser.

Men alle europæiske borgere har ikke bredbåndsinternedadgang, og desuden foreslås det at begrænse parlamentsmedlemmernes anmodninger om oversættelse til ca. 30 sider pr. år. Hr. Corbett foreslår altså at begrænse de europæiske borgeres adgang til det arbejde, der udføres af de personer, de har valgt til at repræsentere og forsvare sig i EU. Det er ikke acceptabelt. Det er endnu mindre acceptabelt, fordi Parlamentet samtidig bruger 100 millioner euro om året på sin propagandapolitik. For slet ikke at tale om Kommissionen, der bruger over 200 millioner euro til så livsvigtige aktiviteter som storstilet transmission af pornografiske internetvideoclip til såkaldt fremme af europæisk filmkunst.

Heldigvis har sund fornuft - eller dødelig angst for vælgeren - sejret blandt de fleste af vores kolleger, og flersprogetheden bibeholdes.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi afviser på det kraftigste forslaget i betænkningen om, at mundtlige bidrag kun skal gengives på originalsproget i det fuldstændige forhandlingsreferat.

Europa-Parlamentet forsøger at gøre et stort nummer ud af, at talerne taler til hele Europa på vegne af deres europæiske grupper, men samtidig agter vi at nægte efterfølgende adgang til deres udtalelser og begrænse tilgængeligheden ved at skære ned på oversættelserne til de forskellige sprog.

Hvis EU skal være demokratisk, må vi være villige til at betale herfor. En organisation, der hælder over 360 milliarder svenske kroner i en protektionistisk landbrugspolitik, må være parat til at betale 90 millioner svenske kroner for at udvise respekt over for EU's borgere.

Hvis det imidlertid fremover skønnes, at oversættelsesomkostningerne har nået smertegrænsen, må det fuldstændige forhandlingsreferat som minimum indeholde talerens originalsprog og en engelsk oversættelse.

  Patrick Louis (IND/DEM), skriftlig. - (FR) De franske medlemmer af Gruppen for Selvstændighed og Demokrati har stemt mod Corbett-betænkningen om ændring af artikel 173 i Europa-Parlamentets forretningsorden med henblik på at afskaffe fuldstændig og systematisk oversættelse af Parlamentets forhandlinger.

Princippet om offentlighed, som gælder både for retsforhandlinger og for politiske forhandlinger, er et af demokratiets grundprincipper.

Denne offentlighed er med til at formindske faren for ideologisk afsporing, vilkårlighed, vennetjenester og lumske angreb. Det forudsætter navnlig, at enhver har adgang til alle offentlige debatter på sit eget sprog, og at det sikres, at ordene har samme betydning for alle.

Hvilken medborger vil være i stand til at genfortælle og forstå en forhandling, hvis der kun foreligger et miskmask på 20 sprog?

Det vil formentlig være den samme, som evner at forstå den såkaldte "forenklede" traktat og selv udskifte de 400 nye bestemmelser i de eksisterende traktater, eftersom der også på dette plan tilsyneladende ikke vil være nogen konsolideret udgave til rådighed under ratificeringsprocessen.

Nu hvor medlemsstaternes borgere giver udtryk for stigende forbeholdenhed, kan EU åbenbart ikke finde andet modtræk end uigennemskuelighed, kamuflering og løgn.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Beslutningen truffet af Parlamentets Præsidium om ikke længere at udarbejde et forhandlingsreferat af plenarforhandlingerne på alle sprog er i 2006 gået ubemærket hen. Parlamentet har nu ændret denne beslutning. Jeg er enig i, at der bruges for mange penge og for meget tid på at oversætte forhandlinger og dokumenter til Unionens 23 officielle sprog. Det er beklageligt, at der ikke forelå et kompromis, hvori forhandlingerne kunne oversættes til engelsk og fransk, således at de, foruden de audiovisuelle data, stadig ville være til rådighed i en skriftlig udgave.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Flersprogethed er langt mere end et udtryk for den kulturelle mangfoldighed i EU. I en organisation bestående af suveræne og uafhængige stater, der har sluttet sig sammen med det formål at samarbejde om at sikre deres borgere de størst mulige fordele uden på noget tidspunkt at have givet afkald på deres status som frie og suveræne stater, er flersprogethed anerkendelsen af ligestillingen mellem alle medlemsstaterne.

Dette bør være grund nok til at forsvare opretholdelsen af denne flersprogethed i EU-institutionerne. Der er imidlertid også andre argumenter herfor. Hvis vi giver afkald på flersproget intern kommunikation, kan dette betyde en begrænsning af medlemmerne af Europa-Parlamentets mulighed for at tage politiske initiativer, og de er fuldt ud berettiget til at udtrykke sig på deres modersmål. Hvis vi minimerer den flersprogede eksterne kommunikation, er der desuden risiko for, at vi i sidste ende isolerer en institution, der gør en stor indsats for at bringe EU tættere på borgerne.

Endelig er der et økonomisk modargument til det økonomiske argument, nemlig at de europæiske folks sproglige mangfoldighed og beherskelse af mange forskellige sprog må være en konkurrencefordel og ikke en omkostning.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Richard Corbetts betænkning om ændring af artikel 173 vedrørende det fuldstændige forhandlingsreferat, selv om jeg beklager, at der vedtages en lang række ændringsforslag, som forfægter oversættelse af de fuldstændige forhandlingsreferater til samtlige officielle sprog.

Til de hårdnakkede tilhængere af flersprogethed vil jeg gerne sige, at det er urigtigt at hævde, at, hvis denne fuldstændige oversættelse afskaffes, ville Europa-Parlamentet være den eneste parlamentariske forsamling i verden, der ikke råder over alle sine beretninger og forhandlinger som papirdokumenter oversat til samtlige sprog. Det er urigtigt, eftersom det var aftalt, at ikke alene skulle den flersprogede udgave bibeholdes, men også at parlamentsmedlemmerne og offentligheden efter anmodning kunne få adgang til debatterne med simultantolkning til alle de officielle sprog. Det er det, der er hovedsagen, mener jeg!

Altså beklager jeg, at Parlamentet ikke har villet indtage en bevidst tidssvarende holdning til dokumentadgang. Jeg siger ja tusinde gange til flersprogethed. Men jeg bliver ved med at modsætte mig det påståede forsvar for sproglig mangfoldighed, når det tjener som alibi for tilhængere af status quo og bagstræberisk modstand mod fremskridt.

  Marianne Thyssen (PPE-DE), skriftlig. - (NL) Jeg har stemt imod Corbett-betænkningen, og det gjorde jeg af samme grund, som da jeg tidligere modsatte mig fjernelsen af budgettet til oversættelse af plenarmødets fuldstændige forhandlingsreferat.

I et Parlament er det talte ord helligt. Det, vi siger, er ikke blot med lidt held en lille del af dagens nyheder, men en del af en demokratisk lovgivningsproces. Det er ingen luksus at gøre dette behørigt tilgængeligt i de europæiske officielle sprog. Oversættelse er politisk nødvendigt for en ordentlig arkivering, som trods alt tjener til at gøre information tilgængelig.

Vi er nødt til at tage konsekvenserne af vores fundamentale beslutning om at vælge flersprogethed og ikke i det skjulte lade denne smuldre bort. Et parlament, som har selvrespekt, opgiver ikke sin traditionelle arkivering. Hvis der skal spares, kan vi bedre vælge andre budgetkonti. For øvrigt mener jeg stadig, at det er en nødvendig form for respekt for de forskellige kulturer og sprog i EU, at vi insisterer på flersprogethed, og at det er en velsignelse for demokratiet.

Betænkning af Bowles (A6-0327/2007)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for denne betænkning, hvori der slås til lyd for nedsættelse af Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk Plan som reaktion på et kommissionsforslag om forbedringer i produktionen af EU-statistikker.

Betænkning af van den Burg (A6-0328/2007)

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for denne ukontroversielle betænkning med forslag om nedsættelse af et europæisk rådgivende udvalg for Fællesskabets politik for statistisk information. De ændringsforslag, Parlamentet også har vedtaget, vil bidrage til at sikre udvalgets effektivitet og indvirke på dets navn og sammensætning.

Betænkning af Mantovani (A6-0245/2007)

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). – (RO) Afstemningen i dag om Mantovani-betænkningen er vigtig, idet den puster nyt liv i den europæiske politik på området for livslang læring.

I Mantovani-betænkningen undersøges den aktuelle situation på dette område og interaktionen med arbejdsmarkedet, og den påviser endnu en gang en virkelighed, som vi har levet med i mange år, omend vi ikke har imødegået udfordringerne med en konsekvent og sammenhængende politik. Jeg mener derfor, at det er vigtigt at gennemføre de nye forslag så hurtigt som muligt. Jeg vil rent faktisk gerne understrege vigtigheden af at anerkende og fremme opdragelse til tolerance i hele EU. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at mobilitet på arbejdsmarkedet ikke skaber socialt udstødte grupper, der før eller siden får en afvigende adfærd.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Françoise Castex har stemt for Mantovani-betænkningen om oprettelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer.

Det franske medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet hilser det velkommen, at denne europæiske referenceramme for kvalifikationer bliver indført og således vil fremme den grænseoverskridende mobilitet blandt studerende og arbejdstagere og samtidig tilgodese arbejdsmarkedets behov, fordi vi får et fælles udgangspunkt for overførsel af kvalifikationsniveauer.

Ifølge dette forslag skal alle kvalifikationer - lige fra afslutningen af den obligatoriske skolegang til det højeste niveau inden for akademisk uddannelse og erhvervsuddannelse (Kommissionens oprindelige tekst omfattede kun kvalifikationer inden for almen uddannelse) - klassificeres i et af de otte referenceniveauer ud fra viden, færdigheder og erhvervet kompetence.

Françoise Castex mener, at man ved etablering af EQF som redskab til sammenligning, oversættelse og konvertering af kvalifikationer mellem de forskellige medlemsstater vil kunne tage hensyn til kvalifikationssystemernes mangfoldighed og rigdom i EU. Det er også et redskab, som vil lette de europæiske borgeres mobilitet.

Nu skal medlemsstaterne tage fat på et stort arbejde med at klassificere kvalifikationerne i den europæiske referenceramme, ellers er EQF dømt til at blive ved med at være en tom skal.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning indeholder en lang række uoverensstemmelser, og vi er kritiske over for det kompromis, der er blevet accepteret af et flertal i Europa-Parlamentet om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer. Der er imidlertid en række positive aspekter vedrørende medlemsstaternes anerkendelse af kvalifikationer, der bør støttes.

I den endelige vedtagne tekst understreges den føderale karakter, der præger Europa-Parlamentets forslag, idet der fastsættes bestemte frister for tilpasningen af de forskellige uddannelsessystemer i medlemsstaterne, selv om det præciseres, at den ikke er bindende de første par år.

Vi vil gerne understrege, at uddannelsespolitikken henhører under medlemsstaternes enekompetence, og vi mener således, at den foreslåede "tilpasning" er en krænkelse af dette princip.

Vi er imod tilknytningen til Bolognaprocessen og udviklingen hen imod kommercialisering af uddannelse med fokus på beskæftigelsesevnen og på en eventuel tilknytning mellem arbejdsmarkedet og Lissabondagsordenen.

  Carl Lang (ITS), skriftlig. - (FR) Denne betænkning omhandler kvalifikationssystemer på fællesskabsplan for livslang læring. Det er absolut ønskeligt og bør fremmes. Men jeg forkaster globaliseringsbegrundelsen i denne tekst og må for øvrigt påpege, at Lissabonstrategien er en total fiasko.

Denne tekst lugter af europæistisk ideologi. Der står, at den højhellige globalisering skulle være vores absolut eneste frelse, og at globalisering er velgørende på økonomisk og socialt plan. Men jeg betragter ultraliberal globalisering som en maskine, der ødelægger nationernes økonomiske, sociale og kulturelle struktur.

I denne betænkning henvises desuden kun til potentielle fremskridt - en gang i fremtiden. Vil ingen beskæftige sig med nutiden og vurdere, hvilke ulemper og skader globaliseringen allerede har påført vores samfund?

Denne forblindelse, uansvarlighed og utilstrækkelighed får mig til at stemme imod denne betænkning.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Hr. formand! Jeg stemmer for vedtagelsen af betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring.

Den fremtidige udvikling af det europæiske samfund vil i stadig større grad afhænge af uddannelse, forskningsarbejde, innovation og teknik. Det er derfor så vigtigt at støtte promovering af mobilitet på EU's arbejdsmarked. Jeg er overbevist om, at etableringen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer letter adgangen til det europæiske arbejdsmarked.

Ordføreren Mario Mantovani bemærker i betænkningen korrekt, at alle kvalifikationsbeviser, diplomer og Europass-dokumentet fra 2012 skal indeholde en henvisning til det relevante EQF-niveau. Den europæiske referenceramme skal udfærdiges således, at det er muligt at sammenligne kvalifikationsniveauerne. Det er utrolig vigtigt, at medlemsstaterne modtager støtte til anvendelse af EQF, især via udveksling af god praksis. Den i betænkningen omtalte gruppe, der skal rådgive om EQF-forhold, kan sikre samarbejdsprocessens samhørighed samt dens overvågning.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for denne betænkning, hvormed der søges etableret en europæisk referenceramme for kvalifikationer, der skal bidrage til en anerkendelse i hele EU af de kvalifikationer, som folk tilegner sig. Den skulle bevirke en øget mobilitet for mennesker, som ønsker at arbejde i andre medlemsstater, ved at sørge for et neutralt og troværdigt referencepunkt til sammenligning af forskellige kvalifikationer.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. -(DE) I teorien bør en erhvervsudøvers kvalifikationer kunne anerkendes i enhver anden medlemsstat, og der bør gælde de samme vilkår som for den nationale arbejdsstyrke. I praksis er der fortsat en række problemer, der skal løses. Hvis en erfaren lærer fra Østrig f.eks. var nødsaget til at fuldføre en toårig erhvervspraktikperiode for at få det samme job i Tyskland, ville der helt åbenlyst være noget galt. I en række medlemsstater misbruges praktikophold ikke kun til at ansætte velkvalificeret personale med en akademisk grad til de lavest mulige lønninger, idet det også anvendes til at skabe barrierer for bestemte professioner.

Uddannede arbejdstagere har længe været berørt af de usikre arbejdsvilkår, der i starten kun berørte lavtlønsgrupper. EU må ikke fremme denne udvikling yderligere gennem ordningen med "det blå kort". Vi har nok kvalificerede arbejdstagere, hvis vi er villige til at aflønne dem ordentligt.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. –(EL) Vedtagelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer øger EU's indgreb i medlemsstaternes uddannelsessystemer, homogeniseringen og tilpasningen til forud fastsatte kvalitets- og resultatindikatorer. Det er endnu en metode til at erstatte uddannelse med fleksibel "læring" uden for rammerne af det formelle uddannelsessystem. Viden erstattes af kortvarig, overfladisk løbende uddannelse, hvor arbejdstagerne erhverver de færdigheder, som kapitalen har brug for på det pågældende tidspunkt.

Disse kvalifikationer vil ikke blive anerkendt på grundlag af certifikater udstedt af det formelle uddannelsessystem i de enkelte lande, men på grundlag af certificeringseksaminer, der afholdes af arbejdsgiverkontrollerede organisationer. Dette bidrager yderlige til den manglende sammenhæng mellem eksamensbeviser og karrieremuligheder.

At sammenkæde forskellige uddannelsesniveauer og uddannelsesformer med det formål at sidestille erfaringslæring og systematisk uddannelse er et forsøg på at begrænse arbejdstagernes rettigheder og reducere alle arbejdstageres lønninger mest muligt.

Det er EU's overordnede målsætning, at al uddannelse skal underlægges markedets prioriteter og øge kapitalens rentabilitet gennem et system med livslang læring og certificering af erhvervsmæssige kvalifikationer. Det er helt i strid med arbejdstagernes og de unges uddannelsesbehov.

Vi stemmer således imod betænkningen og Kommissionens forslag.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Den transnationale mobilitet for arbejdstagere er blevet et uundgåeligt fænomen i EU og er den daglige virkelighed i EU-27 efter udvidelsen. Disse ændringer skaber behov for mere innovativ og fleksibel uddannelse, der kan forberede europæerne på at kunne integrere sig på et moderne arbejdsmarked, hvor det er en grundlæggende forudsætning, at alle alders- og samfundsgrupper uddanner sig.

Jeg stemte for Mario Mantovanis betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring, da jeg er overbevist om, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan nå målene i Lissabonstrategien.

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer omfatter otte vertikale trin, de såkaldte "referenceniveauer", som er defineret via tre horisontale områder - viden, færdigheder og kompetence - for bedre at kunne integrere de enkelte personer på arbejdsmarkedet, når de har gennemgået en læringsproces.

Hvis den europæiske referenceramme for kvalifikationer skal blive en succes, er det absolut nødvendigt med et samarbejde i gensidig tillid mellem medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter i gennemførelsesfasen.

Arbejdsmarkedsstrukturen i Europa er ved at ændre sig, og der er et stigende behov for en fleksibel tilgang til uddannelse. Medlemsstaterne bør derfor anvende den europæiske referenceramme for kvalifikationer til at forbedre programmerne for livslang læring. Det er også nødvendigt, at både arbejdsgivere og de europæiske borgere får forståelse for kvalifikationernes praktiske betydning. Dette vil sikre en større arbejdstagermobilitet, uden barrierer vel at mærke, i hele EU.

  José Albino Silva Peneda (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Europa har endnu ikke fundet et klart og overbevisende svar på globaliseringen af økonomien.

En forudsætning for en mere globaliseret økonomi er vilje til forandring, dvs. større mobilitet.

Etableringen af en fælles referenceramme for anerkendelse, sammenlignelighed og overførsel af kvalifikationer, der er erhvervet i forskellige systemer, er af grundlæggende betydning for udviklingen af en afgørende komponent i det europæiske projekt, nemlig arbejdstagernes mobilitet, der således fremmes gennem overførsel af kvalifikationer.

Bedre uddannelse af arbejdstagerne og et harmoniseret system for anerkendelse af deres viden, færdigheder og evner vil forbedre deres mobilitet og udviklingen af det indre marked.

Hvis de europæiske arbejdstagere erhverver flere og bedre færdigheder, kan dette medvirke til at sikre en bedre organisation, mere innovativ og en bedre konkurrenceevne i vores virksomheder.

Betænkning af Coelho (A6-0358/2007)

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). – (LT) Fru formand! Det er en skam, at iværksættelsen af SIS II hele tiden udsættes. Vi har i dag vedtaget en beslutning om dette vigtige spørgsmål. Vi er så langt bagud i forhold til tidsplanen, at det er af afgørende betydning at finde en løsning, der sikrer, at vi kan anvende SIS 1+-netværket efter den 13. november 2008.

Det står nu klart, at de menneskelige og økonomiske ressourcer allokeret til gennemførelsen af SIS II skal deles mellem tre projekter, der udvikles samtidig, nemlig SIS II, SISone4all og etablering, drift og forvaltning af en ny kommunikationsinfrastruktur.

Jeg mener derfor, at det er yderst afgørende, at EU's og medlemsstaternes ressourcer fordeles korrekt. I lyset af projektets betydning for EU's sikkerhed er det imidlertid åbenlyst, at SIS II har førsteprioritet. Vi skal afsætte midler til EU's sikkerhed og udviklingen af kommunikationsinfrastruktur.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Med henblik på at "udfylde et tomrum" i forbindelse med udvidelsen af Schengeninformationssystemet (SIS), herunder visuminformationssystemet, er formålet med det aktuelle forslag at levere en midlertidig løsning for at undgå eventuelle lakuner og potentielle afbrydelser som følge af den forsinkede etablering af det nye "systems" "infrastruktur". Udgifterne afholdes over fællesskabsbudgettet og af medlemsstaterne.

Vi vil gerne påpege, at dette indebærer en udvidelse og udvikling af SIS gennem udvidelse af adgangen til og sammenkobling af nye myndigheder og tilføjelse af nye datakategorier (som f.eks. tilladelse til dataregistrering og biometriske data).

Denne udvidelse af det tidligere system udgør en alvorlig trussel mod borgernes rettigheder, friheder og garantier, idet der lægges nye oplysninger i en database, som en lang række organer tilmed har adgang til. Fortroligheden af disse oplysninger kan ikke garanteres fuldt ud, da registreringer kan opbevares i et længere tidsrum og udveksles med tredjelande.

Det egentlige formål er at rette SIS ind efter de farlige og uacceptable mål for den nuværende sikkerhedsoffensiv og efter udvidelsen og den tiltagende fællesskabsregulering af indre anliggender i EU, hvilket vi er klart imod.

  Bairbre de Brún, Jens Holm, Mary Lou McDonald og Eva-Britt Svensson (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Vi opponerer ikke imod forslaget om en midlertidig løsning for at sikre eksistensen af et netværk til SIS I+ for perioden fra 13. november til 17. december 2008. Vi kan imidlertid ikke støtte brugen af EF-traktatens passerellebestemmelse i artikel 67, stk. 2, indrykning 2, som foreslået af hr. Coelho. Derfor har vi valgt at stemme imod betænkningen.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. -(DE) Vi har allerede haft et stort problem med organiserede kriminelle bander og ulovlige indvandrere, der ofte samles i grænseområder, hvor de også er nemmere at pågribe end i byerne. Begge grupper er allerede parate og har til hensigt at krydse grænsen til andre lande, så snart grænserne åbnes, hvorefter de vil forsvinde sporløst. Vi må imødegå denne situation gennem øget grænseoverskridende samarbejde og intensiv kontrol i grænseområder. Udvidelsen af Schengenområdet er trods alt et stort ansvar for alle de deltagende lande.

Tiltrædelse af Schengenkonventionen bør derfor ikke udelukkende afhænge af Schengeninformationssystemets funktionalitet, hvilket f.eks. Polen tilsyneladende endnu ikke har opnået. Vi skal i stedet sikre, at fremtidige medlemmer af Schengenområdet er i stand til at sikre en effektiv kontrol af EU's ydre grænser, at der ikke indrømmes lempelser af overgangsperioderne med henblik på at beskytte arbejdsmarkeder, og at der ikke stilles flere krav herom. Indtil dette er sikret, bør vi undgå forhastede og uovervejede udvidelser.

Ifølge Frontex' årsrapport fra 2006 er antallet af arrestationer ved Schengenområdets nuværende ydre grænser (primært Østrig og Tyskland) stadig langt højere end ved EU's ydre grænser, og det er således meget tvivlsomt, om udvidelsen bør godkendes. Spørgsmålet er, om visse dele af Schengensamarbejdet ikke bør ophæves, navnlig henset til at det fremgår af det østrigske indenrigsministeriums rapport om menneskehandel, at næsten 50 % af de ulovlige indvandrere i Østrig er kommet ind i landet ved at krydse Schengengrænsen mellem Italien og Østrig.

  Søren Bo Søndergaard (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Jeg opponerer ikke imod forslaget om en midlertidig løsning for at sikre eksistensen af et netværk til SIS I+ for perioden fra 13. november til 17. december 2008. Jeg kan imidlertid ikke støtte brugen af EF-traktatens passerellebestemmelse i artikel 67, stk. 2, indrykning 2, som foreslået af hr. Coelho. Derfor har jeg valgt at stemme imod betænkningen.

Betænkning af Belohorská (A6-0291/2007)

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Jeg støtter et rimeligt kompromis, der sikrer en balance mellem sundhed og miljøbeskyttelse på den ene side og landbrugsproduktion på den anden side. Derfor stemte jeg for betænkningen udarbejdet af min slovakiske kollega, Irena Belohorská, der er en anerkendt ekspert inden for forebyggelse og behandling af kræftsygdomme. Jeg ønsker hende tillykke med betænkningen udarbejdet på grundlag af hendes meget store erfaring som praktiserende læge, om som indeholder en afbalanceret strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider. Jeg mener, at denne betænkning vil bidrage til vedtagelsen af mere effektive oplysningsforanstaltninger over for borgerne og sikre udviklingen af korrekte sprøjtemetoder og en gradvis reduktion af pesticidanvendelsen inden for landbruget.

En mulig løsning er at støtte landbrugere på en sådan måde, at de tilskyndes til at reducere anvendelsen af kunstgødning til bekæmpelse af sygdomme, skadedyr og ukrudt på deres bedrifter og således medvirke til at sikre en gradvis overgang til bioprodukter. Betænkningen kan inspirere forbrugerne til ikke kun at vælge de produkter, der ser bedst ud, men til at prioritere mindre visuelt indbydende, men sundere bioprodukter på markedet eller i supermarkedet af hensyn til deres helbred.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Vi ønsker alle at indånde ren luft og standse afsmeltningen af gletsjerne. Samtidig stiger vores behov for energi eksponentielt på trods af energispareprogrammer. Det handler også om Europas afhængighed af gas- og olieimport.

Vi skal derfor investere i udviklingen af vedvarende kilder og tage hånd om problemerne med atomkraftværkernes sikkerhed, navnlig spørgsmålet om endelig deponering, af radioaktivt affald. Vi kan på denne måde sikre 14 % af vores energi fra rene kilder. Vi kan imidlertid ikke se bort fra, at 32 % af vores energi kommer fra den fossile brændstofsektor, der beskæftiger 300.000 mennesker og forurener miljøet kraftigt. Derfor glæder jeg mig over og har støttet Reul-betænkningen om konventionelle ressourcer. Jeg er enig med ordføreren i, at vi bør se på vores investeringer og derudover udvikle de teknologier, der kan sikre en mere effektiv elproduktion på grundlag af fossilt brændsel og reducere emissionerne. Der er meget, vi skal tage fat på.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). – (LT) Fru formand! Vi har i dag truffet en vigtig afgørelse om strategien for anvendelse af pesticider. Jeg stemte for beslutningen. Vi er udmærket klar over, at den luft, vi indånder, er forurenet og derfor udgør en sundhedsrisici, og at de fødevarer, som vi spiser, er blevet forarbejdet ved brug af kemikalier, som er farlige for menneskers sundhed. Vores børn, den fremtidige generation, vokser op under disse forhold.

Jeg er helt sikker på, at de farer, som pesticider udgør for menneskers sundhed, skal reduceres. Vi bør derfor træffe beslutsomme foranstaltninger og gøre vores yderste for at finde de nødvendige midler. Jeg glæder mig over planerne om at anmode medlemsstaterne om at udarbejde handlingsplaner med fokus på de områder, hvor det vil blive fuldstændigt forbudt at anvende pesticider, og opnåelse af en væsentlig reduktion af pesticidanvendelsen i de næste 10 år.

  Irena Belohorská (NI), skriftlig. - (PT) Som bekendt forelagde Kommissionen i juli 2006 en temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider ledsaget af et forslag til direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider og et forslag til forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler med det formål at mindske de generelle risici forbundet med og skadelige virkninger af brugen af pesticider på menneskers sundhed og miljøet.

De risici, der er forbundet med anvendelsen af pesticider, er allerede blevet mindsket, men på en række områder, navnlig i lande, der har anvendt intensive landbrugsmetoder gennem lang tid, kan disse stadig findes i jorden og i vandet i uønskede mængder. Dette betyder også, at lande som f.eks. Portugal med et mere traditionelt landbrug bør modtage mere støtte for at fastholde en mindre intensiv landbrugsproduktion.

Vi mener imidlertid ikke, at det er en løsning at erstatte pesticider med gmo'er. Selv om de uønskede virkninger af kemiske pesticider på menneskers sundhed er velkendt, bør forsigtighedsprincippet finde anvendelse med hensyn til virkningerne af gmo'er på menneskers sundhed, da disse endnu ikke er blevet undersøgt.

Denne temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider vedrører kun plantebeskyttelsesprodukter, dvs. kun en type pesticid.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) Det er godt, at Europaparlamentet har vedtaget et nyt direktiv om produktion og anvendelse af pesticider. Det er godt for EU-borgerne, især for deres sundhed og helbred, at direktivet skærper betingelserne for markedsføring af kemiske stoffer anvendt til produktion af plantebeskyttelsesmidler. I direktivet fastsættes det endvidere i detaljer, hvornår man må sprøjte fra luften. Det anbefales endvidere at reducere mængden af anvendte pesticider, og der findes også en opfordring til at prioritere behandlingen af ikkekemiske midler.

Man skal i det mindste støtte Irena Belohorskás betænkning på grund af det vidtrækkende, moderne regulerede omfang. EU-borgerne vil helt sikkert ikke længere have kontakt med giftstoffer alle vegne, de vil ikke spise produkter indeholdende gift eller påvirkes af kræftfremkaldende, giftige eller hormonforstyrrende stoffer. Hvis man forsøger at opfylde det europæiske samfunds meget tydelige forventninger, skal man også støtte forbud mod pesticider i det offentlige rum i byerne og på landet. De bør således ikke anvendes i parker eller offentlige haver, på sports- eller fritidsanlæg, skoleområder eller legepladser eller områder ved klinikker, hospitaler, rehabiliteringscentre, kursteder, hospicer m.m.

  Karin Scheele (PSE), skriftlig. - (DE) Temastrategien for bæredygtig anvendelse af pesticider er et vigtigt supplement til forslaget til forordning og til direktiv, som vi har stemt om ved førstebehandlingen i dag.

Temastrategien er nødvendig, da anvendelsen af pesticider i EU ikke er blevet mindre på trods af de vellykkede frivillige foranstaltninger, som en række medlemsstater vedtog mellem 1992 og 2003, og ligger fortsat på et højt niveau. I Belohorská-betænkningen understreges det på ny, at det er nødvendigt at anvende forsigtighedsprincippet i forbindelse med anvendelsen af pesticider.

Betænkning af Reul (A6-0348/2007)

  Danutė Budreikaitė (ALDE). – (LT) Fru formand! Jeg mener, at betænkningen om konventionelle energikilder og energiteknologi er yderst vigtig. Livets realiteter tvinger EU-medlemsstaterne til at ændre deres holdning til energi både i EU og på verdensmarkederne med hensyn til ressourcer, energimix og forsyningssikkerhed.

Jeg vil gerne understrege betydningen af atomenergi, da det er en sikker, pålidelig og miljøvenlig kilde. Den kendsgerning, at Tyskland, der har 17 atomkraftværker, producerer seks gang mere CO2 end Frankrig, der har 59 atomkraftværker, er meget overbevisende.

Atomenergi er navnlig vigtig for lande, der ikke har mange vedvarende energikilder som f.eks. vind-, sol- og vandenergi såvel som biomasseenergi, der er en særlig dyr energiform. Elektricitet er af afgørende betydning, og alle bør have adgang hertil.

Jeg stemte for betænkningen og vil gerne understrege betydningen af EU-støtte til opførelse af atomkraftværker og andre miljøvenlige kraftværker.

  Romano Maria La Russa (UEN). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil blot komme med nogle nødvendige præciseringer om den nye generation af atomteknologi. Jeg vil minde om, at man i Italien lukkede atomkraftværkerne efter en ophævende folkeafstemning i 1987, og det var måske fornuftigt, selv om det gradvist har medført en situation med afhængighed af udenlandske energikilder.

Der er dog ingen tvivl om, at den nye generation af atomteknologi, som er ren, sikker og miljøvenlig, er en nødvendighed for at tackle energiforsyningsproblemet og problemet med klimaændringerne. Derfor skal den medtages i det energimix, der sammen med vedvarende energikilder, miljøvenligt kul og gas skal gøre det muligt for Europa at begrænse sin afhængighed i fremtiden.

Derfor stemte jeg for opførelsen af atomkraftværker af fjerde generation, der gør det muligt at producere energi med større sikkerhed og med respekt for miljøet. Jeg har dog stadig nogle alvorlige forbehold med hensyn til lagringen af atomaffald, som jeg stiller mig tvivlende over for. Selv om man i betænkningen anser problemet med lagring af affald for at være løst, mener jeg ærligt talt ikke, at spørgsmålet er afsluttet. Affaldsspørgsmålet er af afgørende betydning, og hvis det skal løses på kort tid, kræver det massive investeringer i forskning.

Til sidst vil jeg gerne sige, at valget af et energimix - jeg er færdig lige om tre sekunder - der garanterer energiforsyningssikkerheden i EU i de kommende år, skal træffes på baggrund af udviklingen inden for forskning og ikke mindst udviklingen af nye teknologier.

  Karin Scheele (PSE). – (DE) Fru formand! Jeg stemte sammen med kollegerne fra min delegation imod Reul-betænkningen, fordi vi ikke mener, at atomenergi hverken er sikker eller ren, og vi tror heller ikke på den nye generation af atomkraftværker og den nye generation af atomenergi.

Hvis det virkelig er tilfældet - og der foreligger rapporter og statistikker til underbygning heraf - at atomenergi skal have en massiv indvirkning på nedbringelsen af vores CO2-emissioner, er vi nødt til at øge antallet af atomkraftværker væsentligt. Det er hverken realistisk eller praktisk. Vi vil nemmere kunne gøre Europa til et sundere sted og overbevise andre lande og kontinenter om at følge trop, hvis vi træffer effektive foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og til nedbringelse af CO2-emissioner fra biler. Jeg vil redegøre nærmere herfor i forbindelse med den næste betænkning.

  Jan Andersson, Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. - (SV) Vi har valgt at stemme imod betænkningen, da vi ikke mener, at den er afbalanceret, og der tages bl.a. ikke fat på vigtige problemer forbundet med atomenergi.

Vi mener heller ikke, at EU's energiforskningsmidler bør anvendes til at udvikle nye generationer af nukleare fissionsreaktorer.

Vi sætter spørgsmålstegn ved værdien af syntetiske brændstoffer baseret på fossile kilder, hydrogengas udvundet af energi fra samme kilde og atomenergi, da ingen af disse energikilder er bæredygtige på lang sigt i miljø- og forsyningsmæssig henseende.

Vi mener også, at fossile brændstoffer skal udfases aktivt på lang sigt, hvilket ikke er nævnt i betænkningen.

Vi mener, at binding af CO2 kan spille en vigtig rolle i nedbringelsen af CO2-emissioner, men andre energibesparende, effektivitetsfremmende foranstaltninger og udviklingen af vedvarende energi er mere bæredygtige foranstaltninger på lang sigt og bør være det endelige mål.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning indeholder en række positive aspekter, herunder anerkendelsen af de konventionelle energikilders rolle og behovet for at anvende disse til energiproduktion, den åbner mulighed for relancering af nuklear fissionsenergi, og der stilles krav om ophævelse af restriktioner i forbindelse med nye kulkraftværker.

Den åbner også mulighed for relancering og udvinding af kul, og der opfordres til internationalt samarbejde, herunder med lande uden for EU som f.eks. Kina og Indien. Desuden understreges betydningen af egne ressourcer, og der foretages en realistisk vurdering af de vedvarende energikilders bidrag. Den indeholder en række kritikpunkter vedrørende produktion og anvendelse af likvide biobrændstoffer, og det understreges, at de enkelte lande skal fremme F&U på energiområdet, navnlig med henblik på at løse miljøproblemer og nukleare sikkerhedsproblemer.

Den indeholder imidlertid også en række negative aspekter, herunder det forhold, at de voksende problemer på oliemarkedet udelukkende forbindes med kontekstuelle og forbigående problemer, samtidig med at der ses bort fra det strategiske spørgsmål om nedbrydning af ressourcer og forsat ses bort fra det meget store potentiale, der ligger i biometan fremstillet af affald, en strategi, der allerede er ved at blive gennemført i en række europæiske lande.

Dette er baggrunden for, at vi undlod at deltage i afstemningen.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg har stemt for denne betænkning om energispørgsmål, som er udarbejdet på eget initiativ, og hvori mange områder inden for energieffektivitet, -forsyning og -bevaring behandles indgående. Jeg har ikke støttet ændringsforslag, hvor man bifalder kernekraft, idet jeg mener, at man bør udvikle bæredygtige, fornyelige energikilder, og at man bør fokusere forsknings- og udviklingsindsatsen på disse områder først.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Vi er i princippet alle enige om, at vi har brug for en bedre energieffektivitet og en mere rationel energitransmission, og at udbredelsen af vedvarende energi er vigtig. Støtten til vedvarende energikilder må imidlertid ikke anvendes som påskud for at indskrænke medlemsstaternes suveræne rettigheder yderligere ad bagdøren som led i gennemførelsen af EU's forfatningstraktat. Da dette ikke gøres tilstrækkeligt klart i denne betænkning, bør betænkningen forkastes.

På trods af den igangværende udbredelse af vedvarende energi vil vi fortsat være afhængige af konventionel energiproduktion i mange årtier frem, og vi er derfor nødt til at sikre, at den bliver mere miljøvenlig. I EU er der imidlertid tilsyneladende fortsat en fiksering på atomkraft, hvilket ikke kun afspejles i den glødende beskrivelse af atomkraft som en "miljøvenlig energikilde", hvilket er en hån i sig selv, men også i den generøse finansiering af atomforskningsbudgettet. Dette er efter min opfattelse udtryk for en manglende evne til eksplicit at ændre vores strategi, hvilket er endnu en grund til, at jeg forkaster betænkningen.

  Tobias Pflüger (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Reul-betænkningen er en forsvarstale for atomindustrien. Imod enhver sund fornuft fremstilles atomenergi som fremtidens teknologi, der skal tildeles endnu flere EU-forskningsmidler og -budgetmidler til udvikling af denne meget risikable dinosaurteknologi.

På trods af de nylige "begivenheder" på Vattenfalls atomkraftværker fokuseres der på udbredelse af atomenergi i Europa. I lyset af disse begivenheder er det ekstremt kynisk at påstå, at produktionen af kerneenergi bliver "mere og mere sikker". I stedet for fortsat at investere i denne problematiske energiform og bevidst undlade at tage fat på spørgsmålet om endelig deponering bør vi nu langt om længe sætte os som mål at gennemføre en samfundsmæssig og miljømæssig omvæltning.

Vi skal således opløse de private monopoler inden for atomindustrien og tilføre massive midler til vedvarende energikilder og lokalisering af energiproduktion. Da det navnlig er de nukleare selskaber, der står bag en ny række massive prisstigninger, er det tvingende nødvendigt at gribe ind. Betænkningen tjener blot den europæiske atomindustris profitinteresser. Kravet om nye atomkraftværker i Europa er uacceptabelt.

Retsgrundlaget for finansiering i et ikke nærmere angivet tidsrum vil blive forankret i traktaten. Dette er endnu en grund til at forkaste traktaten. Hver eneste ekstra cent i EU-støtte til det nukleare område er én for meget. Den eneste bæredygtige energipolitik er at fremme produktion af energi fra vedvarende energikilder, dvs. sol-, vind- og vandkraft.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I forbindelse med lanceringen af energipakken ved årets start understregede Kommissionen behovet for en teknologisk handlingsplan for fossile brændstoffer og understregede det grundlæggende krav om en pragmatisk tilgang til atomenergi.

Det står helt klart, at der ikke er nogen alternativer til fossile brændstoffer, der er lige så billige og effektive. Disse brændstoffer vil således forblive det centrale og afgørende element i EU's energipolitik efter 2020.

Vi er derfor nødt til at finde nye løsninger, der sikrer energiforsyningen i EU under hensyntagen til kravet om konkurrencedygtighed, bæredygtighed og forsyningssikkerhed. Alle investeringer i udvikling af nye energiteknologier, for det første med henblik på at mindske den miljømæssige indvirkning og forbedre sikkerheden for eksisterende anlæg og dernæst med henblik på at udvikle nye energikilder og sikre en mere effektiv og ren udnyttelse af fossile brændstoffer, er således af afgørende betydning.

Da det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne og EU koncentrerer indsatsen om energiforskning, lige fra forskning i mere effektiv udnyttelse af energikilder til nye teknologier og renere udnyttelse af eksisterende energikilder, stemte jeg for denne betænkning.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for vedtagelsen af Herbert Reuls betænkning om konventionelle energikilder og energiteknologi.

Betænkningen berører et meget vigtigt og aktuelt problem, som skal underkastes en generel diskussion i EU - vi har behov for en ensartet strategi samt behov for at udarbejde en fælles energipolitik. Det er et prioritetsspørgsmål at garantere Europas energisikkerhed, og jeg er derfor glad for Kommissionens forslag om at præsentere en strategisk energiteknologiplan på Det Europæiske Råds forårstopmøde.

I rollen som global leder skal EU vise, hvordan man korrekt udvikler moderne energiteknologier og samtidig overholder alle økonomiske og økologiske standarder.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Jeg har valgt at støtte betænkningen, idet EU har ført en usædvanlig afbalanceret diskussion om behovet for at inkludere atomenergi i Europas fremtidige energimix. Det angives bl.a. i betænkningen, at "kerneenergi er nødvendig, hvis de grundlæggende energibehov skal opfyldes på mellemlang sigt i Europa", og at "kerneenergi for øjeblikket er den største C02-fattige energikilde for EU, og (det) understreger den potentielle rolle i forbindelse med bekæmpelse af klimaændringer". Kerneenergi står i øjeblikket for en tredjedel af EU's elforsyning og vil altid være en af de vigtigste energikilder i mange EU-medlemsstater.

Jeg mener, at det er uheldigt, at der ikke er større fokus på kerneenergi, når spørgsmålet om CO2 -emissioner rejses. Hvis vi skal imødegå den fremtidige energiefterspørgsel uden større afhængighed af fossile brændstoffer og stigende CO2 -emissioner, vil udviklingen af sikker atomenergi få stigende betydning. Desværre er atomenergi ikke omfattet af de foranstaltninger, der anses for at være realistiske med henblik på opfyldelse af reduktionsmålet på mellem 20 og 30 % inden 2020.

Betænkning af Davies (A6-0343/2007)

  Zuzana Roithová (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Vi pålagde i dag bilindustrien at udvikle motorer, der reducerer CO2-emissionerne til under 120 g/km. Det nuværende tal er 157 g. Jeg vil imidlertid gerne gøre tilhængerne af dette forslag opmærksom på, at det stigende antal bilister generelt såvel som det store antal bilister, der kører rundt i gamle køretøjer, i høj grad er til hinder for en nedbringelse af CO2-emissionerne.

Dobbeltregulering af reklame løser ikke problemet. Det er velkendt, at de fleste mennesker prioriterer omkostningseffektivitet, når de køber en bil snarere end køretøjets miljøindvirkning. Omkostningerne såvel som emissionerne stiger som følge af de øgede sikkerhedskrav.

Vejtransportens andel af emissionerne vil ikke mindskes i væsentlig grad, før køretøjer med lavere miljøindvirkning og driftsomkostninger bliver billigere. Derfor støttede jeg ikke denne betænkning i dag. Hverken udvalgets betænkning eller Kommissionens strategi er tilstrækkelig omfattende. Derfor støttede jeg andre forslag vedrørende bøder for overskridelse af emissionsgrænserne og navnlig skatteforanstaltninger og støtte til udskiftning af bilparken.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Den netop vedtagne betænkning om den fremtidige strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra biler bidrager uden tvivl til en af de mest polariserede debatter i Parlamentet i øjeblikket. Det handler ikke kun om miljø og således om EU-borgernes helbred, men også om en vigtig industris konkurrenceevne. Jeg stemte for ændringsforslagene, da de er et kompromis mellem begge aspekter, idet der lægges vægt på miljøbeskyttelse, samtidig med at den europæiske bilindustri sikres passende og realistiske vilkår.

Bilreklame udgør op til 20 % af den samlede reklameomsætning for udgivere af trykte medier. Det ville være et brud på det grundlæggende princip om ytringsfrihed at fastlægge obligatoriske krav til reklamer som foreslået i Chris Davies' oprindelige betænkning. Derfor stemte jeg for ændringsforslagne om udelukkelse af de kontroversielle punkter 36-41 i betænkningen. Jeg støttede forslaget fra PPE-DE, hvori bilfabrikanterne opfordres til at indgå en frivillig aftale om en kodeks for god praksis for reklame for biler. Jeg stemte for Chris Davies' betænkning ved den endelige afstemning, da de fleste af ændringsforslagene var blevet vedtaget. Resultatet af afstemningen er et klart politisk signal til støtte for udformningen af europæisk lovgivning om nedbringelse af CO2-emissioner.

  Karin Scheele (PSE). – (DE) Fru formand! Vi har stadig en lovgivning, der giver Parlamentet mulighed for at vise, at vi tager klimabeskyttelse alvorligt i Europa, og vi skal opbyde alle vores kræfter, således at vi på grundlag af denne lovgivning virkelig kan opnå alt det, vi ikke har stemt om i dag.

Jeg mener, at det er beklageligt, at vi ikke har forpligtet os til at nå et loft på 120 g/km fra 2012. Det er over 10 år siden, at industrien lovede at nå dette mål gennem dens foreslåede selvregulering med den begrundelse, at denne tilgang ville være bedre og mere effektiv, og jeg havde gerne set, at Parlamentet udsendte et klart klimapolitisk budskab i dag. Det har vi ikke gjort.

Derfor har jeg også stemt imod betænkningen, og jeg håber, at vi vil udvise mere karakterstyrke og beslutsomhed i lovgivningen og gør det klart, at vi virkelig tager klimaspørgsmål alvorligt i Europa.

  Jan Březina (PPE-DE). – (CS) Fru formand! Jeg stemte imod betænkningen om Fællesskabets strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler, omend af andre årsager end dem, der er blevet nævnt tidligere i dag.

Jeg stemte imod forslaget, da vi med dette forslag bevæger os væk fra den integrerede tilgang, der var anvendt i de tidligere strategidokumenter, og i stedet pålægger den europæiske bilindustri at bære hele ansvaret for at reducere CO2-emissionerne. Jeg er også uenig i kravet om, af der skal afsættes 20 % af den plads, der anvendes til reklame. Dette krav har en faretruende lighed med oplysningskampagnen om tobaksforbrugets skadelige virkninger.

Med en sådan generel tilgang bliver nedbringelse af CO2-emissioner et dogme, der vil reducere vores konkurrenceevne, når det omsættes i fremtidig bindende lovgivning.

  Christoph Konrad (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg stemte imod Davies-betænkningen, idet vi efter min opfattelse har truffet en i bund og grund uacceptabel og urealistisk beslutning ved at indføre ensartede effektivitetsklasser defineret ud fra CO2 for køretøjer.

Der burde have været indført en glidende skala baseret på størrelse og vægt, primært for at sikre lige vilkår for fabrikanter i EU. Jeg vil gerne fremføre et eksempel. Der er forskel på at opvarme et hus eller blot et værelse. Der er således også forskel på, om jeg kører i en stor bil eller i en lille bil. Derfor bør der være en opdeling og en glidende skala baseret på vægt. Vi har desværre ikke taget højde herfor, og med denne beslutning - som jeg ikke støttede - har vi heller ikke udnyttet muligheden for at skabe balance mellem miljøets og industriens interesser.

  Kurt Joachim Lauk (PPE-DE). –(DE) Fru formand! Jeg stemte imod Davies-betænkningen, idet vi med de vedtagne ændringsforslag stadig er langtfra en optimal situation, hvor vi beskytter miljøet og samtidig fremmer beskæftigelsen i Europa og undlader at bebyrde forbrugeren unødigt med alt for høje priser. De beslutninger, som vi har truffet, er i bund og grund truffet på bekostning af beskæftigelsen og forbrugeren.

Vi har teknisk set bevæget os bort fra den integrerede tilgang, der ville have været af afgørende betydning for skabelsen af en situation, hvor alle bidrager til nedbringelsen af CO2-emissionerne, ikke kun køretøjsfabrikanterne, men også fabrikanter af andre motorkøretøjskomponenter. Vi er gået bort fra denne tilgang. Vi har endvidere ikke taget højde for vægt, og vi har ikke opdelt efter vægt, hvilket er vigtigt for den europæiske konkurrenceevne, fordi køretøjerne i de højere vægtkategorier er spydspids for innovation, den innovation, som Europa har brug for.

Vi har fastsat tidsfrister, der er vanskelige og dyre at overholde, og vi har truffet den absurde beslutning at se bort fra kravet om CO2-baserede afgifter i medlemsstaterne, hvilket betyder, at gamle køretøjer, der udleder store mængder CO2, stadig sælges og stadig kører rundt på vejene. Derfor stemte jeg imod betænkningen.

  Linda McAvan (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg har to bemærkninger, én vedrørende proceduren og én vedrørende afstemningslisten.

Hvad angår afstemningslisten var afsnit tre for det første ikke nævnt. For det andet synes jeg, vi igen bør kigge på, hvad der skete med ændringsforslagene 52 og 51. Hvis man ser efter, ligger 51 klart tættest op ad den oprindelige tekst, og det skulle have været til afstemning først. 52 ligger længst derfra og skulle have været til afstemning som nr. to.

Jeg beder formandskabet overveje dette, for det er tydeligvis det, der skulle være sket. Så jeg vil gerne have svar på disse bemærkninger vedrørende proceduren.

For det andet, hvad angår politikken heri, så var dette den første rigtige afstemning om klimaændringerne. Det var ikke et stykke lovgivning - det kommer senere - men ved ikke at gå ind for 2012-datoen, som Kommissionen støtter, føler jeg, at ALDE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen her i Parlamentet er dumpet til den første prøve i klimaændringer, og folk udenfor vil kigge på, hvad der er sket her i dag, og spekulere på, om vi virkelig mener det alvorligt med de forpligtelser, vi indgik i marts om at reducere CO2.

Vi taler om, at Europa skal være et miljøets Europa. Vi er nødt til at gøre det lovgivningsmæssigt, hvis det nogensinde skal blive det.

  Françoise Castex (PSE), skriftlig. - (FR) Françoise Castex har stemt for Davies-betænkningen om nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler.

Mens Grenelle Miljørunden lægger beslag på al opmærksomhed i Frankrig, har EU på sin side netop ydet endnu et værdifuldt bidrag til en forbedring af vores miljøkvalitet og vedtaget strategien for nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler.

Françoise Castex ser med tilfredshed på, at Parlamentet har henstillet til den europæiske bilindustri, at nye biler ikke afgiver mere end 120 g CO2/km i 2012.

Det franske medlem af Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet glæder sig over CARS-initiativet (Carbon Allowance Reductions System), hvorefter fabrikanter, der ikke overholder kvoterne, skal betale bøder, og de, der er gået forud og har opnået lavere emissioner end grænseværdien, bliver belønnet.

  Charlotte Cederschiöld og Christofer Fjellner (PPE-DE), skriftlig. -(SV) Vi har generelt stemt for hr. Davies' betænkning om en strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (A6-0343/07).

Hvis CO2-emissionerne skal nedbringes, må det være en prioritet at nedbringe den andel, der kommer fra biltrafik. Det er vigtigt at finde mere miljøvenlige alternationer til bilkørsel. Vi mener imidlertid, at bilfabrikanterne bør have mulighed for selv at vælge, hvordan de ønsker at opfylde de miljømål, der fastsættes af os politikere. Lovgivningen bør ikke regulere, hvordan dette skal ske, i detaljer.

Vi er også imod ordførerens forslag om reklame, der er ubegrundede og indskrænker ytringsfriheden.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen.

19 % af CO2-emissionerne i EU stammer fra personbiler og lette erhvervskøretøjer. Det er vigtigt, at EU fastsætter et ambitiøst og realistisk mål for nedbringelse af de gennemsnitlige emissioner fra alle køretøjer, der markedsføres i EU.

Vejtransportens indvirkning på luftkvaliteten må kunne formindskes, efterhånden som vognparkens udskiftes.

Jeg hilser de af Parlamentet vedtagne frister velkommen. Hvis bilindustrien skal gennemføre verificerbare og målelige tiltag fra og med 2011, synes jeg, at 2015 er en rimelig frist til at nå en grænseværdi på 125g/km for de køretøjer, der markedsføres. Det svarer jo også til det år, Euro VI-standarderne træder i kraft.

En effektiv lovgivning skal frem for alt være realistisk, og industrien har i lang tid betragtet miljøhensyn som et kernespørgsmål i sine politikker. Når der tales om klimaændringer, må prioriteten ubetinget være nedbringelse af den absolutte mængde af CO2-emissioner.

  Jules Maaten (ALDE), skriftlig. - (NL) Davies-betænkningen fortjener støtte på grund af det politiske signal, som betænkningen udsender. Alle sektorer er nødt til at bidrage til at løse klimaproblematikken, også den europæiske bilindustri. Derfor støtter jeg helhjertet kompromiset om at nå et maksimum på 125g CO2/km i 2015.

For Nederlandene har Davies-betænkningen en ekstra dimension, som er uomtvistelig. På grund af problematikken omkring fint støv i Nederlandene er det nødvendigt, at der på europæisk plan træffes effektive foranstaltninger ved kilden. Hvis dette ikke sker, vil det for transportintensive områder som Rotterdam havn og lufthavnen Schiphol blive umuligt at opfylde de nuværende og/eller skærpede standarder for fint støv.

Jeg går ind for bedre information af forbrugere om bilers miljøvenlighed, således som det også sker nu med f.eks. køleskabe og vaskemaskiner, men jeg har stemt imod forslaget om at gøre advarselstekster som på cigaretpakker obligatoriske i alle reklamer og marketingsudtalelser fra bilindustrien. Hvad angår reklame og marketing, fæster jeg mere lid til selvregulering end til alle mulige europæiske lovmæssige forpligtelser.

  Erika Mann (PSE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte imod hr. Davies' betænkning om Fællesskabets strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer. Jeg støttede oprindeligt betænkningen under den direkte afstemning på plenarmødet og trak efterfølgende skriftligt min stemme tilbage som angivet i Parlamentets protokol af 25. oktober 2007.

Betænkningen er efter min opfattelse yderst arbitrær, og der tages ikke behørigt hensyn til den tyske bilindustris behov og miljøproblemer.

I betænkningen differentieres der f.eks. ikke mellem køretøjer i forskellige vægtkategorier, og der stilles således urealistiske krav til bilfabrikanterne.

Med hensyn til reklame sidestilles behovene for mærkning af tobaksvarer og køretøjer i stigende grad.

Ordføreren (hr. Davies, en britisk grøn liberal) var kun villig til at gå på kompromis på ét punkt lige før afslutningen af forhandlingen om hans betænkning. Det var da alt for sent at udarbejde en fornuftig henstilling fra Parlamentet, som alle grupperne kunne støtte.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for den oprindelige version af denne betænkning, hvori der blev foreslået skrappe grænser for emissioner på 120 g CO2/km inden 2012. Desværre blev forslaget svækket af konservative og liberale parlamentsmedlemmer til fordel for en højere emissionsgrænse og en længere indfasningsperiode. Den overordnede strategi er god, men det er en skam, at den er blevet svækket uden grund.

  Tokia Saïfi (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Parlamentet har godkendt Fællesskabets strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra biler, og det bifalder jeg.

Med denne foranstaltning kan kuldioxidudledningerne bringes ned, og den vil således bidrage til at nå EU's mere generelle mål for miljøkvalitet og energiuafhængighed. Imidlertid kunne det signal, der nu sendes til Kommissionen og det internationale samfund, have været mere ambitiøst.

Siden 1995 har grænsen på 120 g CO2/km været fremført som et opnåeligt mål for automobilindustrien. Virkeliggørelsen er altså nu blevet udskudt i 12 år, selv om de teknologiske fremskridt i dag gør det muligt at nedbringe CO2-emissionerne i endnu højere grad end for 12 år siden.

Når Parlamentet nøjes med en grænseværdi på 125 g CO2/km, går det ikke vidt nok. Derfor har jeg stemt imod ændringsforslag 42 og 52, fordi deres målsætninger egentlig er yderst beskedne under henvisning til realisme og besindighed.

Nu hvor forbrugerne lægger mere og mere vægt på køretøjernes forureningskriterier, vil nedbringelse af CO2-emissionerne fra biler gavne automobilindustrien, forbrugerne og naturligvis kloden.

  Renate Sommer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg stemte for forslagene om at indføre et bindende gennemsnitligt emissionsloft, omend med en vis bekymring. Det ville efter min opfattelse have været bedre at indføre en glidende skala baseret på køretøjets størrelse og vægt.

Selv om jeg ellers normalt går ind for frivillige tiltag fra industrien, mener jeg, at bindende lovkrav er af afgørende betydning for bilindustrien, idet erfaringerne har vist, at frivillige tiltag på dette område er dømt til at slå fejl.

Som bekendt nedbragte EU-25 drivhusgasemissionerne med omkring 5 % i perioden 1990-2004, dog ikke inden for vejtrafik, hvor emissionerne i skærende kontrast hertil steg med 26 %. Det er helt klart tvingende nødvendigt at gribe ind på dette område, og bilindustrien skal yde et bidrag til nedbringelse af emissionerne.

Forslaget om at indføre loftet i 2012 er blevet kritiseret med den begrundelse, at indfasningsperioden bliver for kort. Denne frist har imidlertid været drøftet gennem flere år, og industrien har i meget lang tid vidst, hvad der ville komme.

Vi skal imidlertid altid søge at sikre en balance mellem miljøinteresser og bilindustriens interesser, idet dette også er til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen i EU. Der er tale om en hastigt voksende industri af stor betydning for EU. Hvis vi ikke havde stærke industrier, ville vi ikke have nogen penge til miljøprogrammer!

Betænkning af Wagenknecht (A6-0391/2007)

  Danutė Budreikaitė (ALDE). – (LT) Fru formand! Indtil videre er det kun lykkedes medlemsstaterne at nå til enighed om en konsolidering af de indirekte skatter - told og moms, fastlæggelse af mindsteafgiftssatsen og indførelse af en lang række momsfritagelser. Jeg tvivler på, at en mindsteafgiftssats - f.eks. på brændsel - vil øge den økonomiske konkurrenceevne. Det er mere sandsynligt, at den vil føre til øgede priser og et reduceret forbrug, navnlig i lyset af den globale stigning i priserne. Forslaget om samordning af punktafgifter vil være en ubærlig byrde for nye medlemsstater.

Forslaget om at indføre et konsolideret beskatningsgrundlag på EU-plan ville være mere hensigtsmæssigt for økonomierne i de 15 gamle medlemsstater, da de befinder sig på samme udviklingsniveau. Dette forslag er et skridt hen imod konsolideringen af udbytteskat. De svagere økonomier i de nye medlemsstater vil komme til at bære de tungeste byrder. De vil ikke få mulighed for at drage fordel af skattekonkurrence og sætte skub i deres økonomiske vækst. Det vil frarøve dem muligheden for at højne deres levestandard, således at den kommer på niveau med levestandarden i de gamle medlemsstater.

Jeg stemte imod betænkningen på trods af ændringsforslagene, da den var malplaceret.

  Jan Andersson, Göran Färm og Inger Segelström (PSE), skriftlig. – (SV) De svenske socialdemokrater mener først og fremmest, at skattepolitik bør være et nationalt anliggende.

Medlemsstaternes fiskale suverænitet understreges også i betænkningen.

Vi valgte at stemme for betænkningen, da den på mange måder understreger skattepolitikkens betydning i medlemsstaterne for beskæftigelsen, velfærden og miljøet såvel som for et velfungerende indre marked.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for Verts/ALE-Gruppens ændringsforslag 20 om at slette punkt 17 i Wagenknecht-betænkningen vedrørende skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabonstrategien.

Jeg støtter nemlig ethvert bidrag til skatteharmonisering i EU, således at vores indre marked kan fungere hensigtsmæssigt.

Selv om beskatning stadig er et område, der i alt væsentligt hører ind under medlemsstaternes suverænitet, har det hurtigt vist sig nødvendigt at sørge for et minimum af skattekoordinering mellem medlemsstaterne. Med hensyn til indirekte beskatning har Kommissionen således lidt efter lidt indført en mindsteafgiftssatsordning for at formindske konkurrenceforvridningerne.

Men i den betænkning, som sættes til afstemning i dag, drages der netop tvivl om denne ordning i punkt 17, hvor det anbefales at erstatte den med en adfærdskodeks!

Jeg tror ikke, det er nok at tilskynde medlemsstaterne til at koordinere den indirekte beskatning. Jeg tror endnu mindre på en adfærdskodeks' effektivitet på afgiftsområdet. Det vil snarere forstærke fristelsen til at nedbryde denne EU-ret og få de ynkelige konsekvenser af illoyal konkurrence på dette felt.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Vi stemte imod den endelige tekst, da den bl.a. var et forsvar for økonomiske og finansielle gruppers interesser som understreget af ordføreren, der trak sit navn tilbage fra betænkningen inden den endelige afstemning og opfordrede medlemmerne til at forkaste betænkningen. Formålet med beslutningen er at lempe reglerne og procedurerne, således at det bliver nemt for de store selskaber at få adgang til de forskellige markeder og sikre sig store fortjenester med færrest mulige hindringer i de enkelte medlemsstater.

Vi mener endvidere, at medlemsstaternes fiskale suverænitet med hensyn til at fastlægge deres egen skattepolitik skal respekteres i alle drøftelser om dette spørgsmål. Det er ikke sket her. En såkaldt fælles europæisk skattepolitik, der fremmer "skattekonkurrence", vil udelukkende tjene store europæiske og internationale kapitalinteresser.

De tilgængelige oplysninger viser, at den gennemsnitlige selskabsskattesats er faldet stærkt gennem de sidste 10 år, samtidig med at indkomstskatten stort set ikke har ændret sig.

Vi beklager, at ordførerens forslag, hvori hun understregede beskatningens omfordelingspotentiale og gjorde opmærksom på overvæltningen af skattebyrden fra højindkomstgrupper til lavindkomstgrupper, ikke er medtaget i denne endelige tekst.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Junilisten er meget stærkt imod denne betænkning om udvikling af en fælles skatte- og toldpolitik i EU.

Det er forbløffende, at Europa-Parlamentet i dag træffer beslutninger på områder, hvor der ikke er nogen fælles politik. EU har ikke kompetence til at træffe beslutninger på skatteområdet og til at opfordre medlemsstaterne til at harmonisere deres nationale skatter omgående. Det er desuden helt urimeligt at forsøge at gå i retning af en fællesskabsskat.

Betænkningen viser også, hvordan Lissabonstrategien giver EU kompetence på nye politikområder, hvilket indebærer overnationalitet, nye projekter og således øgede udgifter.

Junilisten stemmer imod denne betænkning i lyset af medlemsstaternes nationale suverænitet i skattespørgsmål.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Betænkningen om skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabonstrategien i den form, der blev godkendt af Økonomi- og Valutaudvalget, er et bæredygtigt kompromis mellem PPE-DE-Gruppen og ALDE-Gruppen, og det støtter jeg. Det glæder mig, at det lykkedes at bevare denne balance ved plenarforsamlingens afstemning.

Efter min mening er nøglepunktet i betænkningen betragtning 4, hvor fordelene ved sund skattekonkurrence i EU understreges. For hvis vi vil opfylde Lissabonstrategiens mål om økonomisk vækst og jobskabelse, må vi passe på ikke at beskatte virksomhederne for hårdt, eftersom det er dem, der skaber job. Desuden må vi under ingen omstændigheder beskatte arbejdstagere og forbrugere for meget, hverken direkte eller indirekte, da de bidrager væsentligt til væksten.

Skattekonkurrence tvinger EU's medlemsstater til at lempe skattebyrden og forvalte de offentlige udgifter mere effektivt, hvilket kun kan være til skatteborgerens fordel.

Et konsolideret selskabsskattegrundlag - et andet kontroversielt emne i betænkningen - er efter min opfattelse et led i en skattepolitisk koordinering, som vil gøre selskabsbeskatningen i Europa mindre bureaukratisk og mere formålstjenlig.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Skattepolitik anvendes til omfordeling af indkomst til fordel for kapitalen. Den anvendes af alle centrum-højre og centrum-venstre regeringer og styrer kapitalen i EU.

Der er ingen fælles skattepolitik på grund af interne imperialistiske stridigheder. Selv om en sådan politik eksisterede, ville kapitalen fremme sine egne økonomiske interesser på bekostning af almindelige menneskers indkomst og behov.

I en ubarmhjertig konkurrencesituation bevæger kapitalen sig nu nemt og hurtigt fra lande med høje skatter til lande med lavere skatter. I alle medlemsstaterne falder selskabsskatten rent faktisk på bekostning af personindkomst.

Det er imidlertid ikke tilfældet for skat på arbejdsindkomst, der ikke har ændret sig, samtidig med at den indirekte beskatning, herunder moms, er steget, hvilket øger uligheden og kløften mellem rige og fattige. Dette fremgår også af tal fra OECD, der viser, at den indirekte beskatning i form af moms steg til 6,9 % af BNP i 2006. Kapitalen fritages således systematisk fra beskatning, og beskatningen af arbejdstagerne øges gennem indirekte beskatning.

Det gør sig også gældende i Grækenland, hvor selskabsskatten er blevet reduceret med 10 %, og momssatsen er blevet hævet med 1 % med en yderligere stigning på 2 % undervejs.

Dette er kapitalens barbari, der skaber ulighed og fattigdom for de fleste, og vi er nødt til at vende denne udvikling.

  Mary Lou McDonald (GUE/NGL), skriftlig. - (EN) Mens betænkningen indeholder en række positive elementer vedrørende større rimelighed i fordelingen af skattebyrden, kan jeg ikke støtte, at EU får nogen form for øget rolle i forbindelse med beskatning, der ville undergrave medlemsstaternes økonomiske suverænitet yderligere.

  Gay Mitchell (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Fine Gael-delegationen i Parlamentet besluttede at opponere imod betænkningen under den sidste afstemning på grund af knopskydningen af referencer til det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag og relaterede emner.

Vi støtter Lissabondagsordenen og er stemt for betænkningen, idet vi f.eks. anerkender de positive aspekter ved en lavere beskatning og fordelene ved skattekonkurrence, men accepterer ikke EU-institutioners ret til at blande sig i medlemsstaternes rettigheder, som f.eks. i Irland, som også er med i eurozonen. Rentesatserne fastsættes af ECB, og med stabilitets- og vækstpagten fastlægges betingelser med hensyn til lån og inflation. Skattepolitik er derfor et af de instrumenter, disse medlemsstater stadig har til rådighed i henhold til traktaten, og det bør der værnes om.

  Peter Skinner (PSE), skriftlig. - (EN) Der er mange måder, hvorpå holdninger til skat i EU kunne medvirke til at skabe en række bedre resultater for Lissabonstrategien. Sagt på en enkel måde, så ses det som noget positivt, at der motiveres til vækst blandt små virksomheder og større jobskabelse såvel som til øget fokus på miljøspørgsmål. Det er noget, medlemsstaterne skal gå i gang med og gennemføre - det har de kompetence til.

At konsolidere skattegrundlag på EU-niveau vil ikke gøre den forskel, ordføreren har antydet. Labour-Partiet i Europa-Parlamentet fastholder, at medlemsstater snarere end EU vil kunne opnå mange gode ting hen imod Lissabonstrategien.

  Sahra Wagenknecht (GUE/NGL), skriftlig. - (DE) Europa-Parlamentet har ved afstemningen i dag vist, at et flertal af medlemmerne støtter en skattepolitik, der er til fordel for de rigeste 10.000 og til skade for langt de fleste borgere i EU. Selv om nogle af mine forslag blev godkendt - ingen ønsker trods alt at argumentere åbent for højere momssatser, øget beskatning af arbejdsindkomst eller bedre muligheder for skattedumping på EU-plan - blev vores forslag om øget formuebeskatning og øget beskatning af finanstransaktioner og om begrænsning af skattedumping gennem indførelse af en fælles konsolideret selskabsskat forkastet af et flertal af medlemmerne.

Da det næsten var umuligt at genkende mit oprindelige udkast i den endelige betænkning efter de individuelle afstemninger, og da indholdet blev yderligere forringet på en række områder i den udgave af betænkningen, der blev vedtaget i Økonomi- og Valutaudvalget, følte jeg mig nødsaget til at trække mit navn tilbage fra betænkningen og opfordre medlemmerne til at stemme imod betænkningen ved den endelige afstemning. Jeg glæder mig over, at relevante sektioner i De Europæiske Socialdemokraters Gruppe heller ikke kunne støtte den endelige betænkning, hvilket fremgår af resultatet af afstemningen.

Europa-Parlamentet har i dag set bort fra krav om en mere retfærdig og socialt acceptabel skattepolitik og … I stedet er EU's fejlagtige politikker endnu en gang blevet bekræftet af et ukritisk flertal i Europa-Parlamentet.

  Lars Wohlin (PPE-DE), skriftlig. - (SV) Jeg valgte at støtte betænkningen om skatte- og toldpolitikkens bidrag til Lissabonprocessen i dag. Jeg støtter sund skattekonkurrence og et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag for internationale virksomheder uden harmonisering af beskatningsniveauer, hvor de enkelte medlemsstater har mulighed for at holde sig uden for, hvis de ønsker dette. Det er også vigtigt at fastslå medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet. Jeg tager også afstand fra ethvert forsøg på at indføre fællesskabsskat.

Betænkning af Florenz (A6-0336/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Jeg beundrer og respekterer den beslutsomhed, som en række lande har udvist i forbindelse med indførelsen af rygeforbud, ikke kun på kontorer og på alle arbejdspladser, men også i restauranter, pubber, barer og klubber. En række økonomiske konsekvensanalyser har ikke bekræftet restauratørernes frygt for indkomsttab. Vi ved også, at behandlingen af kræft i åndedrætsorganer og andre sygdomme koster os op til 50 millioner euro.

I Skotland er antallet af hospitaliserede patienter med myokarditis faldet næsten 20 % efter indførelsen af rygeforbuddet. Børn, der fødes af kvindelige rygere og af kvinder, der udsættes for passiv rygning under graviditeten, fødes for tidligt, og deres fødselsvægt er lavere end den normale fødselsvægt. Jeg opfordrer EU-medlemsstaterne, herunder min egen medlemsstat, til hurtigst muligt at gennemføre effektive love om forbud mod rygning på arbejdspladser og i restauranter og effektive foranstaltninger til nedbringelse af det samlede tobaksforbrug.

  Roberta Alma Anastase (PPE-DE). – (RO) Fru formand! I forbindelse med afstemningen om denne betænkning vil jeg gerne understrege dens betydning for de europæiske borgere og for hele EU's fremtid. Jeg glæder mig over den strategiske tilgang til spørgsmålet om rygning, herunder passiv rygning, og over forslaget om konkrete og omfattende tiltag til bekæmpelse af rygning og dens negative følger på europæisk plan. Jeg er også overbevist om, at en strategisk tilgang til dette spørgsmål som et centralt element bør omfatte en politik til forebyggelse af rygning gennem udvikling af reelle oplysningstiltag på dette område. Det er nu helt åbenlyst, at der er et klart og stigende behov for at sætte fokus på følgerne af rygning i hele det europæiske samfund. Det er ikke mindre vigtigt allerede nu at fokusere på oplysning af børn og unge ud over deres forældre for at sikre et røgfrit Europa for fremtidige generationer.

  Ryszard Czarnecki (UEN). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne begrunde min stemme om Karl-Heinz Florenz' betænkning om kampen mod nikotin, der er en sand plage. Jeg vil gerne understrege, at jeg har stemt for denne betænkning på trods af, at jeg er tilhænger af frihed for rygere, på trods af, at jeg selvfølgelig er tilhænger af pluralisme. Problemet med skadevirkningen af den såkaldte passive rygning - når ikkerygere er i selskab med rygere - er ikke desto mindre et dramatisk problem. Jeg kan nøjes med at minde om, at 650.000 mennesker hvert år dør som følge af rygning, herunder 80.000 passive rygere, inklusive børn. Og det er årsagen til, at vi må begrænse andre folks frihed på en vis måde, så der ikke forekommer dødsfald.

  Hannu Takkula (ALDE). – (FI) Fru formand! Jeg vil gerne indledningsvis udtrykke min tilfredshed med denne betænkning. Det er fremragende, at vi indtager en klar holdning til passiv rygning.

Jeg stemte for denne betænkning, da det er på høje tid, at vi handler på EU-plan for at forhindre, at borgerne rent faktisk udsættes for farerne ved tobaksrøg. Som vi hørte tidligere, dør 650.000 mennesker hvert år på grund af rygning. Det er på tide at gribe ind.

Selv om jeg støtter forslaget, er jeg klar over, at det vil blive vanskeligt at gennemføre i praksis overalt. Det anføres i artikel 11, at rygning bør forbydes i nærværelse af mindreårige i privatbiler. Det er et udmærket mål, men vi er nødt til at overveje, hvordan det kan overvåges. Vi bør have som mål at skabe et røgfrit miljø, men vi bør fremover være mere opmærksom på at sikre, at vores indgriben er rimelig, og at overholdelsen af lovgivningen kan overvåges.

  Christoph Konrad (PPE-DE). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Vi ved selvfølgelig godt alle sammen, at rygning er skadeligt for vores helbred. Jeg stemte imidlertid imod betænkningen om et røgfrit Europa af principielle årsager, idet det med rette kan anføres, at på ingen andre områder har staten haft så stort held med at gøre sig gældende som i forbindelse med bekæmpelse af rygning på offentlige steder. Lande i EU - og det gælder også os - griber med deres rygeforbud ind i borgernes private vaner i et hidtil uset omfang.

Vi er vidne til en statsfinansieret generel forbudspolitik, der har til formål at ændre borgernes adfærd. Det fremgår også klart af betænkningen. Enstemmighed - eller som vi ser i dag næsten enstemmighed - er ikke en garanti for frihed. Tværtimod. Vi bør alle erkende, at frihed i bund og grund handler om friheden til at afvige fra normen. Bekymrede borgere er på barrikaderne, vi har fået en barnepigestat, og alle, der er involveret heri og som støtter dette, mener ikke, at det handler om frihed. De tager helt fejl!

  Renate Sommer (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Ja, jeg stemte også imod betænkningen om et røgfrit Europa, selv om jeg hermed næsten udsætter mig selv for en heksejagt, selv i Europa-Parlamentet. Dette er baggrunden for, at mange af vores kolleger ganske enkelt ikke havde mod til at stemme imod betænkningen, selv om de heller ikke ønsker denne barnepigepolitik.

Jeg støtte naturligvis beskyttelse af ikkerygere, børn og unge, men det handler om principper. Vi har for det første ingen kompetence på sundhedsområdet. Dette område henhører under medlemsstaternes kompetence. Alt andet er en krænkelse af subsidiaritetsprincippet og en konstrueret kompetence på EU-plan. For det andet har vi især fået nok! Vi har fået nok! EU har i årevis ført krig mod rygere, alkohol og overvægtige i Europa, tilsyneladende ud fra den antagelse, at borgerne er dumme, og at de har brug for en barnepige i form af lovgivning. Det er præcis det, jeg er imod.

De borgere, jeg repræsenterer, er ikke dumme. En forbudspolitik virker altid imod hensigten, og min opgave er at repræsentere borgerne og ikke at være deres barnepige.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Hvis der nogensinde har været et spørgsmål, der har skreget på subsidiaritet, så er det helt afgjort det om rygning. Se gennem fingre med hykleriet, når der gives tilskud til dyrkning af tobak i EU, samtidig med at forbruget heraf straffes. Se bort fra dobbeltmoralen, når rygning bekæmpes inden for EU, men fremmes udenfor. Fokuser i stedet på det mere basale spørgsmål, om noget af dette overhovedet har noget at gøre med Bruxelles.

Tobaks lovmæssige og skattemæssige status er da vel en national beføjelse, og spørgsmålet om, hvor og hvornår vi må forbruge den, bør besluttes endog mere lokalt: i et privatejet rum af ejeren af rummet, og i et offentligt rum af de kommunale myndigheder. Det burde ikke have noget at gøre med nationale regeringer, og da slet ikke med EU. Subsidiaritet, kolleger - husker De det?

  Marcin Libicki (UEN). - (PL) Fru formand! Vi har i denne forsamling i forbindelse med hr. Florenz' betænkning snakket om en betydelig begrænsning af retten til at ryge cigaretter. Jeg har stemt imod betænkningen af den årsag, at jeg synes, man kun må indføre begrænsninger i de tilfælde, hvor rygning er til skade for andre personer. Vi kan derimod ikke forbyde folk i at være til skade for dem selv, hvis de ønsker det. Det er et indgreb i individets rettigheder, der overskrider den kompetence, som en hvilken som helst lovgiver har. Der findes selvfølgelig spørgsmålet om behandling, men det er kun et anliggende for dem, der forsikrer andre. Hvis de vil, kan de øge satserne for rygerne, så behandlingsudgifterne dækkes. Der gælder også et andet forhold - subsidiaritetsforholdet, som talerne før mig har nævnt, og jeg er selvfølgelig helt enig i, at denne sag, der i bund og grund er meget ubehagelig, udelukkende kan varetages af de nationale myndigheder, og ikke af EU.

  Daniel Caspary (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg glæder mig over alle foranstaltninger i medlemsstaterne til oplysning af borgerne om farerne ved rygning. Alle disse foranstaltninger henhører efter min opfattelse under medlemsstaternes kompetence og ikke under EU.

Jeg forkastede derfor Florenz-betænkningen ved den endelige afstemning.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg stemte for Florenz-betænkningen om grønbogen: Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan, da jeg mener, at det er af afgørende betydning, at der tages passende skridt til at reducere antallet af dødsfald og alvorlige sygdomme som følge af tobaksrøg.

Jeg støtter i denne forbindelse opfordringen til Kommissionen om at ændre direktiv 2001/37/EF om tobaksvarer med det formål at ændre reglerne om brug af tilsætningsstoffer og andre stoffer i disse produkter i lyset af nye videnskabelige fremskridt, navnlig i forbindelse med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske tilsætningsstoffer.

  Robert Goebbels (PSE), skriftlig. - (FR) Strasbourg er ikke Qom, og Europa-Parlamentet er ikke den åndelige leder, som er udvalgt til at forkynde sømmelighed og rettroenhed i EU. Alle og enhver må have fattet, at det kan være sundhedsfarligt at ryge. Men det er farligt at leve, for man ender altid med at dø af det. Jeg har aldrig selv røget.

Men det chokerer mig ikke, at voksne løber den risiko. Derimod er jeg chokeret over de omvendelsessyge ayatollaher i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed. Med den ene initiativbetænkning efter den anden vil de frelse verden på bekostning af mennesker og deres svagheder. Jeg siger nej til disse fanatikere.

  Genowefa Grabowska (PSE), skriftlig. - (PL) I min rolle som medlem af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt som en ikkeryger, der har bemærket mange negative følger af cigaretrygning i den nærmeste omgangskreds, hilser jeg Karl-Heinz Florenz' betænkning "Mod et Europa uden tobaksrøg" velkommen.

Det er godt, at det netop er Europa-Parlamentet, der sender alle EU-borgere og medlemsstater et klart og tydeligt signal om, at vi ikke vil se rygende personer på offentlige steder, især i restauranter, barer eller offentlige transportmidler. Og det gælder desto mere for arbejdspladserne.

Vi kræver desuden, at man gør det sværere at sælge cigaretter til mindreårige. Jeg synes ligeledes, at man skal iværksætte en vidtrækkende informationskampagne parallelt med de indførte restriktioner, og den skal ikke blot handle om rygningens skadevirkninger. De er generelt velkendte, så kampagnen skal også handle om, at ikkerygeres ret til at leve i et røgfrit miljø ikke kan gøres afhængig af eller begrænses af rygere, der ønsker at realisere deres "ret til en cigaret" på bekostning af ikkerygerne.

Hvis vores appel om et Europa uden tobaksrøg skal skabe resultater, må vi, parlamentsmedlemmer, gøre et eksempel og stoppe rygning af cigaretter på vores arbejdsplads, altså i alle Europa-Parlamentets lokaler.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR)Jeg har stemt for denne betænkning om at støtte medlemsstaternes skærpede bekæmpelse af tobaksrygning samt fremme folkesundhedskampagner.

Ikke alene er tobaksrøg en af de største luftforureningskilder, de kemiske stoffer i cigaretter udsætter både rygere og ikkerygere for alvorlige risici, i særdeleshed indendørs (arbejdspladser, barer, restauranter osv.). Jeg finder det derfor nødvendigt med et klart og ensidigt rygeforbud sådanne steder.

En streng lovgivning med henblik på at beskytte vores medborgeres helbred bedst muligt kan ikke virke effektivt, hvis der ikke samtidig gøres en stor indsats for at advare og informere om farerne ved tobaksrygning. Jeg bifalder også ønsket om at føre målrettede oplysningskampagner for bestemte grupper, navnlig unge, vordende mødre og forældre.

Til slut vil jeg beklage, at ændringsforslaget om at opfordre Kommissionen til at undersøge sundhedsrisiciene i forbindelse med forbrug af skråtobak og indvirkningen på forbruget af cigaretter er vedtaget. Jeg synes ikke, dette ønske hører hjemme i en sådan betænkning, da sundhedsrisiciene ved skråtobak er ganske velkendte (bl.a. tungekræft).

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, hvori man beskriver mulighederne for at mindske tobaksrygningens skader i EU. Der forlanges ikke en EU-lovgivning, men det kræves af medlemsstaterne, at de indfører omfattende rygeforbud inden for to år. Det Forenede Kongerige har allerede et sådant forbud, men i lyset af de skader, tobak forårsager, støtter jeg, at denne fornuftige indstilling udbredes i EU.

  Andreas Mölzer (ITS), skriftlig. - (DE) Rygeforbud er naturligvis til gavn for folkesundheden og for offentlige bygninger og hilses derfor velkommen. Det er også fornuftigt at beskytte børn og unge. Over for disse særlige grupper ville det imidlertid være mere hensigtsmæssigt at foregå med et godt eksempel og fastholde de eksisterende antirygekampagner. Det er imidlertid hyklerisk, at Europa-Parlamentet forsøger at få indført generelle rygeforbud i alle medlemsstaterne, henset til at Parlamentet end ikke har formået at indgå en aftale om faciliteter her i Europa-Parlamentet.

Vores demokratiske system og moderne livsholdninger er baseret på det fri valg, og dette bør logisk set også gælde for rygning. Hvis et flertal af befolkningen støtter et rygeforbud i restauranter, vil et sådant forbud blive indført på kort eller lang sigt. Der bliver flere og flere ikkerygere, og i overensstemmelse med suverænitetsprincippet bør det være op til det enkelte land at afgøre, om der f.eks. bør indføres rygeforbud i restauranter, og hvordan disse forbud skal udformes.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL), skriftlig. – (EL) Jeg støttede Florenz-betænkningen om grønbogen: Mod et Europa uden tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan. Den vil efter min opfattelse øge beskyttelsen af folkesundheden og medvirke til at sikre en væsentlig reduktion af de skadelige virkninger af rygning, både blandt unge og kroniske rygere. Dette vil ske ved at presse på for at få indført et øjeblikkeligt forbud mod alle tilsætningsstoffer, der øger afhængigheden, og ved at fremme forebyggende foranstaltninger på EU-plan og i medlemsstaterne.

  Catherine Stihler (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg bakker afgjort op om rygeforbud i det offentlige rum for at beskytte folkesundheden og forhindre risiciene ved passiv rygning.

Et skotsk forbud mod rygning i det offentlige rum har nu været i kraft i 19 måneder, og tal viser, at siden rygeforbudet blev indført, har der været 20% færre hospitalsindlæggelser på grund af hjerteanfald.

Rygeforbudet har derfor reddet liv og har vist sig effektivt ved at give skotterne et bedre helbred. Jeg ser frem til, at denne indstilling vil blive gældende i resten af Europa.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Karl-Heinz Florenz' betænkning "Mod et Europa uden tobaksrøg".

Tobaksrøg er en meget skadelig substans, der indeholder tusindvis af kemiske stoffer, hvoraf over 250 udgøres af kræftfremkaldende og giftige bestanddele. Selv den mindste påvirkning fra disse stoffer kan bidrage til udvikling af kræft. Partikler fra tobaksrøg sætter sig permanent i lokaler og forårsager forurening af luften, og den kan end ikke fjernes ved hjælp af selv de bedste ventilationssystemer.

Tusindvis af folk dør hvert år i EU som følge af passiv rygning, hvilket man kan forhindre. Hver EU-borger skal have mulighed for at leve og arbejde i et miljø, der er frit for tobaksrøg, og vi skal især være opmærksomme på dette i forbindelse med offentlige lokaler og institutioner. Vi skal huske på, at 70 % af EU's befolkning består af ikkerygere, og vi skal sikre, at de kan leve i et rent og sikkert miljø.

Forslag til beslutning RC-B6-0376/2007

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). – (SK) Fru formand! Jeg stemte imod betænkningen, da den ikke klart afspejler EU's holdning til Tyrkiet. Det er nødvendigt at indstille optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet fuldstændigt af mange grunde. Tyrkiet er i øjeblikket en utroværdig partner. Ved at nægte Tyrkiet adgang til EU, med andre ord ved at fortælle tyrkerne sandheden om deres fremtidige EU-medlemskab, vil vi langt om længe fremme demokratiet i Tyrkiet.

Tyrkiet fortsætter besættelsen af en anden EU-medlemsstat, idet 40 % af det cypriotiske område kontrolleres af tyrkiske besættelsestropper. Der er ingen religionsfrihed i Tyrkiet. Ikkemuslimer, kristne, medlemmer af den ortodokse katolske kirke og protestanter forfølges, fordi de ikke har lov til at bygge kirker. 500 ortodokse kirker er blevet nedrevet, samtidig med at muslimer bygger moskéer overalt i EU. Der er ingen ytringsfrihed i Tyrkiet. Tyrkiet fornægter fortidens massakre på en tredjedel af den armenske befolkning. Tyrkiet er ved at gøre sig klar til en ny intervention i Irak. Tyrkiet løser ikke den kurdiske minoritets problemer i Tyrkiet. Tyrkiet ligger ikke i Europa og hører ikke til i EU. Et privilegeret partnerskab med Tyrkiet i stedet for fuldgyldigt medlemskab vil være fuldt ud tilstrækkeligt.

  Christoph Konrad (PPE-DE). – (DE) Fru formand! Jeg stemte ikke for beslutningen om Tyrkiet, da jeg er meget bekymret over, at det tyrkiske parlament har sagt ja til et militært angreb på Irak. Det var ikke muligt at tage højde herfor i betænkningen, men spørgsmålet er meget aktuelt.

At træffe foranstaltninger over for en terrorgruppe er noget helt andet end at vedtage at invadere et naboland. Et destabiliseret Irak er ikke i EU's interesse. Vi bør minde Tyrkiet om, at det som et kandidatland bør tage hensyn til EU's interesser inden for rammerne af fælles interesser. Dette viser, at hvis Tyrkiet bliver et fuldgyldigt medlem - hvilket jeg i øvrigt ikke støtter - vil det politiske landkort i EU blive fuldstændig ændret som følge af Tyrkiets fælles grænser med Iran og Irak. Vi bør efter min mening ikke løbe de dermed forbundne risici.

  Philip Claeys (ITS). - (NL) Fru formand! Jeg stemte imod Oomen-Ruijten-beslutningsforslaget, fordi jeg mener, at Europa-Parlamentet skal spille en mere aktiv og mere ambitiøs rolle, når det gælder om at overvåge forhandlingsprocessen med Tyrkiet.

Nu ser det ud til, at vi skal sørge for, at vi ikke træder hr. Erdogan og hr. Gül over deres ømme tæer. Det bliver stadig tydeligere, at Tyrkiet ikke er et kandidatland som andre. Tyrkiet behøver åbenbart ikke tage det så nøje med Københavnskriterierne, til trods for alle løfter fra Rådet, Kommissionen og Parlamentet om at dette burde have været tilfældet.

På den måde kan det selvfølgelig ikke overraske os, at stadig flere borgere i EU vender sig bort fra EU.

  Frank Vanhecke (ITS). - (NL) Fru formand! Denne nye afstemning om tyrkisk tiltrædelse er en klar illustrering af, at Europa for de fleste af vores borgere ikke blot er langt væk og ikke rigtig vedkommer dem, men at også de europæiske institutioner selv fjerner sig fra de europæiske borgere.

For eurokraterne er Europa faktisk ikke længere Europa, da vi ubekymret fortsætter med at forberede tiltrædelsen af et land, som slet ikke er europæisk, hverken hvad angår historie, kultur eller religion, ikke er med i euroen og ikke engang geografisk er europæisk. Desuden bliver det hele presset ned over hovedet på os på en fundamentalt udemokratisk måde, for langt de fleste europæiske borgere er faktisk imod Tyrkiets tiltrædelse, men de har ikke noget at skulle have sagt.

I sagen om Tyrkiet, ligesom i sagen om den nye forfatning, som ikke må kaldes en ny forfatning, har borgerne ikke noget at skulle have sagt. Er eurokraterne egentlig bange for demokratiet, bange for folkeafstemninger? Dette Europa fungerer nu kun på en udemokratisk og antidemokratisk måde, og det ender meget dårligt.

  Eija-Riitta Korhola (PPE-DE).- (FI) Fru formand! For to uger siden blev Hrant Dinks søn Arat Dink og forlæggeren Serkis Seropyan idømt et års fængsel i henhold til artikel 301, dvs. for at håne tyrkiskhed. Hvad var deres forbrydelse? For over et år siden, dvs. inden drabet på Hrant Dink, offentliggjorde deres avis Argos en artikel, hvoraf det fremgik, at Hrant Dink under et interview med Reuters havde sagt, at han mente, at de drab, der fandt sted i 1915, var folkedrab. Avisen refererede blot hertil.

Jeg mener derfor, at det er af afgørende betydning at stemme for vores beslutning, hvori Tyrkiet opfordres til at anerkende det armenske folkedrab. Det siger jeg som en ven af Tyrkiet. Det ville være godt, hvis Tyrkiet forstod, at dette ikke er udtryk for en antityrkisk holdning. Det handler mere om, at EU altid forsøger at skabe et bedre samfund, hvor historiens rædsler ikke gentages. En mentalitet, hvor den nationale identitet beskyttes ved hjælp af en straffelov, herunder artikel 301, der til stadighed anvendes som referenceramme, og hvor nationens fejltagelser fornægtes, er i alvorlig konflikt med EU's holdning.

Den europæiske identitet er bl.a. baseret på, at vi ser historien i øjnene og drager de ansvarlige til ansvar. Det armenske folkedrab er en historisk sandhed. Parlamentet vil kræve, at Tyrkiet anerkender dette i beslutningen om indledningen af forhandlinger.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg har støttet ændringsforslagene til den tekst, der er sat til afstemning i dag, om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. De henviser til konklusionerne fra Rådets møde i Bruxelles i december 2006, hvor det blev klargjort, at EU i forbindelse med udvidelse naturligvis krævede, at det enkelte kandidatland overholdt alle Københavnskriterierne, men også at EU's integrationskapacitet var en grundlæggende forudsætning for udvidelse.

Adskillige parlamentsmedlemmer har længe vidst, at jeg tvivler på eller snarere ikke er sikker på, at EU vil kunne blive ved med at fungere hensigtsmæssigt, hvis Tyrkiet optages som medlem.

Vist er Tyrkiet et venligsindet land og geostrategisk set en meget vigtig partner for Unionen. Derfor går jeg absolut ind for, at EU bevarer et privilegeret partnerskab med landet. Men jeg modsætter mig kraftigt Tyrkiets indlemmelse i Unionen.

Jeg tror i øvrigt, at vanskelighederne ved at integrere Tyrkiet som en af vores potentielle medlemsstater vil vise sig tydeligere og tydeligere, efterhånden som tiltrædelsesforhandlingerne skrider frem.

  Patrick Gaubert (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg lykønsker ordføreren med vedtagelsen af beslutningen om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Fru Oomen-Ruijtens beslutningsforslag afspejler konsensus og balance i bestræbelserne på at behandle alle aspekter i denne problematik.

På den ene side lykønskes Tyrkiet med de frie valg, som blev afholdt for nylig, regeringen opfordres til at fremskynde reformprocessen, og regeringens hensigter om at vedtage en ny civil forfatning hilses velkommen. I beslutningen opfordres også til at iværksætte et nyt politisk initiativ til fremme af en varig løsning af det kurdiske spørgsmål. En løsning af Cypernspørgsmålet i FN-regi nævnes ligeledes.

På den anden side billiger jeg, at det i overensstemmelse med Frankrigs holdning i beslutningen påpeges, at fuldstændig overholdelse af alle Københavnskriterierne såvel som EU's integrationskapacitet til stadighed er en grundlæggende forudsætning for Tyrkiets tiltrædelse af EU.

Alle disse grunde fik mig til at støtte dette beslutning ved den afsluttende afstemning på plenarmødet. Jeg beklager blot endnu en gang stærkt, at Parlamentet ikke har henstillet formelt til Tyrkiet at anerkende det armenske folkedrab i 1915.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Som vi understregede tidligere, giver forhandlingerne om Tyrkiets tiltrædelse af EU anledning til mange spørgsmål. Denne proces fremmes af stormagterne, der på trods af modsigelserne, ønsker at integrere dette store land i EU's "indre marked" for således at få kontrol over landets økonomi og udnytte dets geostrategiske position til fremme af deres egne planer i Mellemøsten, Kaukasus og Centralasien.

Beslutningen er i denne sammenhæng oplysende, idet der henvises til "Tyrkiets betydning som transitcenter for den videre distribution af gasforsyningerne til EU" og "energiprojekter, der involverer Tyrkiet i Sydkaukasus" samt "Tyrkiets geostrategiske position i regionen" hvis "rolle på transport- og logistikområdet vil få større betydning i de kommende år".

Følgende andre vigtige aspekter bør bl.a. understreges:

- Tyrkiet har ikke taget skridt til at anerkende Cypern - en EU-medlemsstat - og besætter fortsat den nordlige del af øen militært og ignorerer FN's resolutioner om dette spørgsmål;

- De tyrkiske myndigheder undertrykker fortsat kurderne og nægter dem fortsat deres legitime kulturelle, politiske, økonomiske og sociale rettigheder.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. –(EL) Betænkningen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse af EU indeholder en række helt igennem falske lykønskninger til den tyrkiske regering og den nye præsident. Betænkningen er et hyklerisk og ineffektivt udtryk for ønsketænkning om menneskerettigheder i upræcise og generelle vendinger, terrorismen fordømmes, og der henvises til EU's og Tyrkiets fælles kamp mod terrorisme.

Der henvises derimod overhovedet ikke til de tyrkiske militærstyrkers fortsatte besættelse af Nordcypern. Der er ikke engang en symbolsk fordømmelse af Tyrkiets fortsatte afvisning af at anerkende Republikken Cypern, og der lægges intet pres på i denne forbindelse. Der er ingen fordømmelse af det tyrkiske regimes anfægtelse af græske suveræne rettigheder eller af regimets trussel om at bruge magt mod nabolande. Der er ingen alvorlig fordømmelse af de tyrkiske myndigheders barbariske forfølgelse af og forbrydelser mod det kurdiske folk. Der er ikke den mindste hentydning til den politiske forfølgelse, som kommunister og andre progressive borgere udsættes for af den tyrkiske middelklasse i alle dens forklædninger, såvel religiøse som ikkereligiøse. På trods heraf opfordres Tyrkiet til at afstå fra at gøre brug af uforholdsmæssig magt i forbindelse med det forestående angreb på Nordirak!

I EU-sammenhæng afspejler betænkningen magtfulde imperialistiske landes mål, der afspejler deres geopolitiske interesser i hele området.

Det er i det tyrkiske folks interesse og i andre befolkninger i områdets interesse at modsætte sig Tyrkiets integration i EU og EU's imperialistiske planer.

  Pierre Pribetich (PSE), skriftlig. - (FR) Denne beslutning taber i styrke, fordi væsentlige ændringsforslag om ankerkendelse af det armenske folkedrab blev forkastet af flertallet af kollegerne.

Jeg er og bliver tilhænger af Tyrkiets tiltrædelse af EU. Men tiltrædelsen forudsætter historisk erkendelse.

Desuden tager jeg helt afstand fra det selvmodsigende i, at Parlamentet i punkt 5 i beslutningen af 28. september 2005 faktisk henstillede til Tyrkiet at anerkende folkedrabet på armenierne og betragtede denne anerkendelse som en forudsætning for Tyrkiets tiltrædelse af EU. Hvis man vælger ikke at nævne folkedrabet på armenierne i denne nye beslutning, er det et tilbageskridt, som jeg ikke vil støtte.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Uanset udfaldet må de nuværende forhandlinger med Tyrkiet sikre de reformer, som landet har så desperat brug for, og som er den vigtigste forudsætning for et lands mulighed for at tiltræde EU.

Vi må i denne sammenhæng betragte AKP's sejr som et tilsagn om økonomiske reformer snarere end som et ja til islam.

I lyset af den seneste udvikling må det kurdiske spørgsmål løses i samarbejde med USA under hensyntagen til Irak-spørgsmålet, hvor der er fred i de kurdiske områder i nord. Vi er på den anden side nødt til at kritisere de kurdiske terrorangreb på Tyrkiet og den manglende integration og accept af kurderne i selve Tyrkiet.

Endelig kan det ikke siges tit nok, at Tyrkiet er af stor geostrategisk betydning for sikkerheden ved Europas grænser, for energiforsyningen, navnlig som et alternativ til afhængighed af russisk gas, og som en partner i dialog med islamiske lande og om Irak-spørgsmålet.

Af alle disse grunde må EU's strategi være at forhandle seriøst og med beslutsomhed.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for beslutningen, som opfordrer Tyrkiet til at fremskynde reformerne.

Vi må kræve en forstærket indsats fra Tyrkiets side for at sikre reel civil kontrol med militæret, nultolerance over for tortur, beskyttelse af kvinder og mindretal og anerkendelse af det armenske folkedrab.

Det kurdiske spørgsmål bør også bruges til at vurdere reformerne. I den vedtagne betænkning tilskyndes den tyrkiske regering til at iværksætte et politisk initiativ til fremme af en varig løsning af det kurdiske spørgsmål, og krænkelsen af Iraks territorium fordømmes, samtidig med at der naturligvis tages afstand fra de voldshandlinger, som PKK har begået.

Det gælder ikke om at stemple Tyrkiet som sådan, men om at understrege, at vi ikke måler med to mål, at vi ikke giver afkald på vores grundlæggende værdier.

Det ville for øvrigt også være katastrofalt at blive ved med at underkende den offentlige mening, som endnu en gang kom til udtryk i Notre Europes folkehøring før Lissabontopmødet. Europæerne er betænkelige ved eventuelle nye, utilstrækkeligt forberedte tiltrædelser og sætter spørgsmålstegn ved EU's kapacitet til at optage flere medlemmer efter den store bølge af tiltrædelser i 2004 og 2007.

  Renate Sommer (PPE-DE), skriftlig. - (DE) Jeg støtter beslutningen om Tyrkiet. Den tyrkiske regering må nu langt om længe udvise beslutsomhed i forbindelse med gennemførelsen af reformer.

Med hensyn til det armenske folkedrab må et land, der ønsker EU-medlemskab, se de mørke kapitler i landets historie i øjnene, selv om Tyrkiets indrømmelse af dette folkedrab ikke er omfattet af Københavnskriterierne.

Tyrkiet opfylder generelt langtfra Københavnskriterierne. Der er stadig væsentlige problemer med hensyn til menneskerettigheder og minoritetsrettigheder og civile og politiske rettigheder, og det tyrkiske demokrati står fortsat generelt svagt over for militæret.

Der sker stadig ingen fremskridt med hensyn til Cypern-spørgsmålet. Vi må derfor fortsat presse på for at få ratificeret Ankaraprotokollen i år. Hvis dette ikke sker, og hvis de tyrkiske tropper ikke trækkes tilbage fra øen, vil det ikke være muligt at finde en løsning. Tyrkiet nægter tilsyneladende at forstå, at der er 27 medlemsstater i EU, og at en af disse er Republikken Cypern!

Med hensyn til konflikten i det sydøstlige Tyrkiet har der været planer om at trænge ind i Nordirak i hvert fald siden foråret 2006. Det må i øjeblikket frygtes, at invasionen rent faktisk vil blive gennemført. Et land, der - på trods af international støtte til sikring af landets grænser - hævder at være berettiget til at overtræde international lovgivning efter eget forgodtbefindende, afskærer sig selv fra tiltrædelse af EU en gang for alle.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har undladt at tage del i den afsluttende afstemning om forbindelserne EU/Tyrkiet, eftersom beslutningen på trods af månedlange forhandlinger tier om tyrkernes ansvar for nedslagtningen af armenierne i 1915.

Tyrkiet forsøger at tvinge det internationale samfund til censur i denne sag. Det seneste bevis herpå var presset på USA's kongres, der dog ikke bukkede under og vedtog en passende holdning. Det er en fejl at bøje sig for Tyrkiets ubegrundede pres i denne forbindelse.

Jeg værdsætter samtidig meget beslutningens postulater om at beskytte det kristne mindretal i Tyrkiet, herunder retten til at uddanne præster, samt at de kirkelige institutioner skal besidde en retsstatus.

  Dominique Vlasto (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg stemte hverken for eller imod beslutningen om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet for at markere min modstand mod de igangværende tiltrædelsesforhandlinger. To begivenheder for nylig burde få os til at indse risiciene ved denne hypotetiske tiltrædelse. For det første viste den krise, der opstod i landet, inden præsidenten blev udnævnt, hvilke spændinger der hersker i det tyrkiske samfund, men også hvor skrøbelige landets institutioner er. Jeg tænker også på spændingerne ved den irakiske grænse og på risikoen for at destabilisere et af de sjældne områder, hvor krigen er blevet holdt i ave. Det tyrkiske parlaments beslutning om at tillade militære indfald i Irak er utilstedelig. Tyrkiet leger med ilden i regionen, og EU burde ikke støtte disse populistiske og krigslystne afsporinger.

Det bestyrker min overbevisning om, at hvis vi udvider Unionen helt til Iraks grænser, kan jeg ikke se, der er noget europæisk tilbage af den! Jeg mener stadig ikke, Tyrkiet er egnet til optagelse i EU. Det er op til os at tilbyde dette land alternative muligheder, og her er den af Nicolas Sarkozy foreslåede Middelhavsunion givetvis en chance, som EU og Tyrkiet bør gribe.

  Anna Záborská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Jeg stemte ikke for Europa-Parlamentets beslutning om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, da udvidelsen af EU og Tyrkiets tiltrædelse af EU er meget alvorlige spørgsmål, der kræver en mere indgående viden og en mere intens debat. Efter min mening bør der gælde samme regler for alle lande i tiltrædelsesprocessen.

Ændringsforslagene, hvori der stilles krav om, at Tyrkiet anerkender folkedrabet på armenierne og undskylder dette over for Armenien og det armenske folk, blev ikke vedtaget på plenarforsamlingen. Hvis der skal sættes skub i forsoningsprocessen mellem Tyrkiet og Armenien, er en sådan indrømmelse og undskyldning påkrævet. Tyrkiet lægger fortsat hindringer i vejen for, at der gøres fremskidt i bestræbelserne på at nå frem til en løsning på Cypern-spørgsmålet. Den grænseoverskridende militære operation mod kurdere bosat ved grænsen til Irak, som blev godkendt i en erklæring vedtaget af det tyrkiske parlament, vil ikke sikre en konstruktiv løsning på terrorproblemet i landet. Den vil blot føre til destabilisering af hele regionen.

Der sker heller ingen synlige fremskridt med hensyn til religionsfrihed i Republikken Tyrkiet. Den kristne befolknings sikkerhed og rettigheder i Tyrkiet er ikke sikret. Vi har i den seneste tid været vidne til voldelige angreb på kristne præster, missionærer, forlæggere og konvertitter. Tyrkiet har heller ikke genåbnet den ortodokse kirkes seminarium, og denne gamle kirkes eksistens er derfor truet.