Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er mundtlig forespørgsel af Giuseppe Gargani for Retsudvalget til Kommissionen om opfølgning af Europa-Parlamentets beslutning om grænseoverskridende kollektiv ophavsret (betænkning af Lévai (A6-0053/2007)) (O-0068/2007 - B6-0381/2007).

  Cristian Dumitrescu (PSE), spørger. - (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Under plenarforsamlingens møde den 13. marts 2007 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om Kommissionens henstilling af 18. oktober 2005 om grænseoverskridende kollektiv ophavsret og beslægtede rettigheder i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet.

Europa-Parlamentet opfordrede i beslutningen Kommissionen til at gøre det klart, at 2005-henstillingen udelukkende gælder for netsalg af musikoptagelser, og til snarest muligt - og efter en grundig høring af de berørte parter - at forelægge et forslag til et fleksibelt rammedirektiv, som skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den fælles beslutningsprocedure med henblik på at regulere det pågældende område under hensyntagen til den digitale æras særlige vilkår og sikringen af Europas kulturelle mangfoldighed.

Europa-Parlamentet understregede også, at det foreslåede direktiv under ingen omstændigheder må undergrave de kreative virksomheders konkurrenceevne, effektiviteten af de tjenesteydelser, som de kollektive rettighedsforvaltere tilbyder, eller brugervirksomhedernes konkurrenceevne - navnlig hvad angår de små rettighedshavere og brugere. Direktivet bør i øvrigt garantere rettighedshaverne en høj grad af beskyttelse og lige behandling, sikre, at retlige bestemmelser på området har en reel, mærkbar og hensigtsmæssig indvirkning, lægge vægt på anvendelse af alternativ tvistbilæggelse, sikre demokratisk, gennemsigtig og ansvarlig ledelse af de kollektive rettighedsforvaltere, fremme kreativitet og kulturel mangfoldighed, kun åbne mulighed for loyal og kontrolleret konkurrence uden territoriale restriktioner, men med de nødvendige kvalitetskriterier, tage hensyn til brugernes og markedets interesser, dække de fremtidige behov på onlinemarkedet og fremme udviklingen af lovlige musiktjenester på nettet.

Nu spørger Europa-Parlamentet Kommissionen, hvilke skridt den har taget for at imødekomme de forventninger, der kommer til udtryk i omtalte beslutning.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke Parlamentet for den interesse, som det har vist i forbindelse med grænseoverskridende ophavsret i tilknytning til musikrettigheder og henstillingen fra 2005 om musiktjenester på nettet. Kommissionens henstilling fra 2005 om musiktjenester på nettet har til formål at lade musikmarkedet i Europa udvikle sig i det digitale miljø. Dens målsætning er at skabe en ramme, hvor der kan laves en aftale mellem markedets aktører om at skabe den bedste nye licensmodel. Det skal gøre det muligt for ophavsmænd, komponister og musikforlæggere at opnå en rimelig andel af distributionen af deres onlinearbejde.

Henstillingen foreskriver ikke en bestemt EU-licensmodel og lader det være op til markedet at implementere principperne. Nøjagtig to år efter vedtagelsen af henstillingen er Kommissionen i gang med at vurdere udviklingen af licenspraksis på nettet inden for musiksektoren i Europa. De berørte parter blev indbudt til at komme med deres indlæg til fremkomsten af licenstendenser på nettet inden 1. juli 2007. Kommissionen modtog 88 svar fra interesserede parter såsom rettighedshaverorganisationer, ophavsmænd, skabere og musikbrugere i medlemslandene. Processen med at gennemgå indlæggene er endnu ikke afsluttet. Først efter en grundig gennemgang vil Kommissionen tage stilling til yderligere politiske tiltag med hensyn til rettighedshaverorganisationers funktion på nettet. De indlæg, som indtil videre er blevet behandlet, viser, at de fleste interesserede parter ikke ser noget behov for et rammedirektiv og foretrækker markedsbaserede løsninger frem for et lovgivningsmæssigt indgreb.

På spørgsmålet om, hvorvidt henstillingen fra 2005 er begrænset til salg af visse musikoptagelser på nettet, vil Kommissionen gerne påpege, at principperne om gennemsigtighed og styring i henstillingen, ikke bør begrænses til musiksalg på nettet og bør gælde for alle rettighedshaverorganisationers aktiviteter.

Det kan konkluderes, at det vil være for tidligt at lave lovgivning til fordel for en særlig licensmodel, mens markedet for musik på nettet stadig er i forandring. Kommissionen vil overvåge udviklingen og rapportere til Parlamentet og Rådet, som det er forudset i henstillingen. Enhver opfølgning, om nødvendig, vil ske i tæt samarbejde med Parlamentet og Rådet.

  Manolis Mavrommatis, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Den 13. marts 2007 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret.

I beslutningen opfordrede Parlamentet Kommissionen til snarest muligt at forelægge et forslag til rammedirektiv med henblik på at regulere den kollektive forvaltning af ophavsret og beslægtede rettigheder vedrørende grænseoverskridende digitale musiktjenester. Parlamentet opfordrede også Kommissionen til at gøre det klart, at 2005-henstillingen på dette område udelukkende gælder for netsalg af musikoptagelser.

Kan Kommissionen meddele Parlamentet, hvilke skridt der hidtil er taget med henblik på at imødekomme Parlamentets krav?

Kan Kommissionen oplyse Parlamentet om, hvorvidt den følger de samme retningslinjer og instrukser udstedt af Kommissionens formand José Manuel Barroso om den samlede, demokratiske, hastige udvikling af et forenet Europa? Hvornår vil Kommissionen respektere Parlamentets procedureregler og den holdning, som flertallet af dets 785 medlemmer vedtog?

Beslutningen af 13. marts afspejler Europa-Parlamentets klare holdning til grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret. Kommissionens henstilling var første skridt på vejen mod fremtidig konvergens i de 27 medlemsstaters forskellige praksis. På vegne af Kultur- og Uddannelsesudvalget argumenterede jeg selv - over for det efter min opfattelse kompetente udvalg - for betydningen af at sikre ligebehandling for alle rettighedshavere, uanset om de er forfattere, komponister, redaktører, pladeproducenter eller udøvende kunstnere.

Med andre ord er det et emne, der vedrører millioner af rettighedshavere i hele Europa. Situationen i dag for tjenester på nettet anses ikke for at være effektiv nok, hverken for rettighedsbrugere eller rettighedshavere. Vi har således alle arbejdet på at præsentere Kommissionen og Rådet for forslag, som vi mener, ville tilvejebringe en ændring til det bedre i den kollektive forvaltning af ophavsret.

Det tætte samarbejde mellem rettighedsforvalterne skal fastholdes for alle parters skyld. Piratkopiering er fortsat musikbranchens største problem i dag. Tre af årsagerne til den internationale udbredelse af piratkopiering er de teknologiske muligheder for billig og ulovlig kopiering, ugunstige økonomiske vilkår og udbredelsen af internettet.

Vi må alle huske på, at udbredelsen af piratkopiering af musik har den største virkning på små lande, hvor musikbranchen hovedsagelig er af lokal og regional art. Mere specifikt medfører piratkopiering en indskrænkning af det legale musikmarked og resulterer i en nedgang i det lovlige salg. Det påvirker derfor de nationale pladeselskabers levedygtighed.

Piratkopiering påfører komponister og sangskrivere tab på ophavsretsindtægterne, men den berøver også staten et vist provenu fra indkomstskatter og moms. Kampen mod piratkopiering skal derfor medtages blandt Kommissionens oprindelige mål i det eventuelle lovforslag om kollektiv forvaltning af ophavsret.

Jeg vil derfor gerne opfordre Kommissionen til snarest muligt at sørge for at efterkomme Parlamentets anmodninger og forelægge et forslag til rammedirektiv med henblik på at regulere den kollektive forvaltning af ophavsret.

Til sidst og som jeg altid har sagt, er musik ikke en vare, og vi har alle en pligt til at beskytte og styrke kreativiteten i Europa. Et direktiv, som efter al sandsynlighed ikke træder i kraft førend 2010, er en katastrofe for millioner af kunstnere i EU.

  Katalin Lévai, forPSE-Gruppen. - (HU) Hr. formand! Mange tak for ordet. Jeg vil gerne understrege, at dette handler om et overordentlig vigtigt område, eftersom indtægterne fra varer og tjenester, der er beskyttet af ophavsret, og beslægtede rettigheder udgør 5-7 % af EU's BNP. Dette understreger betydningen af en korrekt forvaltning af disse rettigheder.

Europa-Kommissionen vedtog som bekendt i 2005 en henstilling om grænseoverskridende forvaltning af lovlige musiktjenester på nettet. På det tidspunkt beskrev kommissær McCreevy henstillingen som et "soft law"-instrument beregnet til at give markedet en chance for at bevæge sig i den rigtige retning.

Henstillingen har vidtrækkende konsekvenser for ophavsretsmarkedet, og de større aktører på markedet handler allerede på grundlag af den. Den går tydeligvis længere end blot en fortolkning og supplering af bestående regler, og dens virkning har alle de egenskaber, der skal til for at være et fuldgyldigt lovgivningsinitiativ.

På det tidspunkt bredte der sig en del frygt i forbindelse med denne henstilling, bl.a. for, at den ville resultere i ukontrollabel konkurrence, og at markedskræfterne ville være koncentreret i hænderne på nogle få store ophavsretsselskaber, og at der ville blive skabt monopoler. Det er netop derfor, at jeg tænkte, at jeg burde henstille i en initiativbetænkning til, at markedet for musik på nettet blive reguleret på en anden måde.

Men henstillingen - som Kommissionen vedtog - berøvede Europa-Parlamentet og medlemsstaterne muligheden for at få nogen betydelig indflydelse på de ændringer, der vedrører konkurrence og kulturel mangfoldighed i Europa.

Det er netop derfor, at jeg har kunnet vinde hele Parlamentets og alle de politiske partiers opbakning til min betænkning, af hensyn til virkeliggørelsen af en beslutningsdygtig institutionel trekant, så Parlamentet ikke kan holdes ude af lovgivningen på så vigtigt et område, og jeg har anbefalet, at Kommissionen udarbejder et udkast til rammedirektiv.

Efter min mening skal dette anbefalede direktiv opfylde følgende krav: Det skal garantere rettighedshaverne en høj grad af beskyttelse og ligebehandling. Det skal være baseret på solidaritet mellem rettighedshaverne og på en passende, retfærdig ligevægt mellem ophavsretsselskaberne. Direktivet skal sørge for demokratisk, åben og ansvarlig ledelse i ophavsretsselskaberne, herunder organisatoriske strukturer, åbenhed, repræsentation, regler for ophavsret og produktion, samt regnskabsførelse gennem minimumsstandarder.

Der skal sikres omfattende åbenhed i ophavsretsselskaberne. Kreativiteten og den kulturelle mangfoldighed skal fremmes. Retfærdig og kontrolleret konkurrence kan tillades uden territoriale restriktioner, men med de nødvendige og passende kvalitative kriterier for kollektiv forvaltning af ophavsret og beskyttelse af værdien af rettighederne.

Der må tilvejebringes en høj grad af retssikkerhed for brugerne, og det globale repertoire må holdes tilgængeligt. Vi - eller jeg - beder jer derfor overveje, om det er nødvendigt med et direktiv til at regulere dette vigtige område.

  Manuel Medina Ortega (PSE). - (ES) Hr. formand! Kommissær Borgs svar på hr. Dumitrescus spørgsmål bekymrer mig meget, idet kommissæren har talt om at overlade det til markedskræfterne. Men hvad taler vi om?

Vi taler om rettigheder, som det har taget to århundreder at udvikle: skabernes, forfatternes, komponisternes, fortolkernes rettigheder. Og nu siger man til os, at disse rettigheder skal reguleres af markedet: hvilket marked? Tyveknægtenes marked, dem, der har røvet producenterne og skabernes intellektuelle ejendomsret ved hjælp af de nye kommunikationsmidler? Hvilken type rettigheder taler vi om?

Rettighederne reguleres af de offentlige organer, og nærmere bestemt har vi i Europa institutioner som Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen med dens initiativbeføjelse og Rådet og Parlamentet via medbestemmelsesproceduren.

Jeg synes ikke, at tiden er til at fortsætte ad denne vej, som vil føre til, at den intellektuelle ejendomsret forsvinder. Og hvis den intellektuelle ejendomsret forsvinder, forsvinder den intellektuelle skabelse.

Nogle af de kloge folk, der i dag taler til os om informationssamfundets fordele, siger, at komponisterne og kunstnerne bare kan gå omkring i gaderne og give koncerter som i Middelalderen. Vil vi reducere vores kunstnere til gøglere fra Middelalderen, der kan spille på gaden og lægge en hue frem og så håbe på, at der er nogen, der giver dem en almisse?

Jeg synes, at tiden er inde til, at EU's institutioner reagerer handlekraftigt for at forsvare denne europæiske tradition, som har et meget vigtigt politisk indhold, og som er essentielt for at bevare den intellektuelle skabelse. Det er kun via ophavsretsselskaber og den kollektive forvaltning af disse selskaber, at vi i dag kan forsvare rettighederne til den intellektuelle ejendomsrettighed og skabelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder over for de egentlige tyveknægte, dvs. tv- og radiospredningsselskaberne, som udnytter den intellektuelle ejendomsret til deres egen fordel.

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Svaret på Kommissionens henstilling om grænseoverskridende kollektiv forvaltning af ophavsret i tilknytning til lovlige musiktjenester på nettet blev givet i Parlamentets beslutning om, at der bør vedtages et rammedirektiv til regulering af området. Kommissionen udførte imidlertid ikke den nødvendige og vidtrækkende høring af interessenterne, som var påkrævet, herunder af Parlamentet, hvilket var et brud på de demokratiske procedurer. Det er fuldstændig uacceptabelt at ignorere den institutionelle trekant og i stedet anvende den såkaldte soft law-metode uden forudgående høring og uden den formelle inddragelse af Parlamentet og Rådet i sagen.

Denne henstilling, som i praksis har til formål at skabe mere frihed for ophavsrettighedshaverne til at vælge ophavsretsselskab, afhængigt af kravene, ville få vidtrækkende konsekvenser for markedet for ophavsret og beslægtede rettigheder og ville udgøre en potentiel trussel mod ikke blot konkurrencereglerne, men også den kulturelle mangfoldighed. Som følge heraf ville markedskræfterne blive koncentreret i hænderne på nogle få af de største selskaber, som så ville kunne omgå netværket af bilaterale aftaler og udstede licenser til hele det europæiske marked.

Det er værd at huske på, at 5-7 % af EU's BNP kommer fra salg af varer og tjenester, der er beskyttet af ophavsretsloven eller beslægtede love. Dette forhold illustrerer endnu bedre, hvor vigtigt det er med en korrekt forvaltning af de pågældende rettigheder, og hvor stort behovet er for at styrke deres stilling på det nuværende digitale område. Under hensyntagen til overholdelsen af konkurrenceprincipperne bør vi undgå at skære ned i komponisternes indtægter, men til gengæld give brugerne af musikværker en EU-licens, som passer til fremtidens forretningsmodel. Med dette in mente bør Kommissionen snarest muligt forelægge et forslag til et egnet instrument, som ville være juridisk bindende for selskaber, der opererer på dette område.

  Joe Borg, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Først og fremmest vil jeg gerne takke alle de parlamentsmedlemmer, som er kommet med deres taler. Jeg vil naturligvis give disse videre til min kollega, kommissær McCreevy.

Hvis jeg må uddybe nogle af de synspunkter, som er kommet frem, vil jeg gerne sige, at med hensyn til behovet for et lovmæssigt indgreb har Kommissionens henstilling fra 2005 om musiklicens på nettet allerede resulteret i en markant fremgang på markedet. Henstillingen har givet rettighedshaverorganisationer i Europa et incitament til på europæisk plan at etablere licensplatforme, som gør deres repertoirer tilgængelige for musikbutikker på nettet overalt i EU.

Lad mig komme med tre relevante eksempler. De britiske og tyske organisationer har etableret en platform for EMI-repertoirelicensen, CELAS, overalt i EU. De britiske og spanske organisationer samarbejder om en platform, som skal forvalte det engelsk-latinamerikanske repertoire på EU-niveau, og de franske og spanske organisationer har meddelt, at de har etableret en fælles licensplatform, som giver adgang til det fransk-latinamerikanske repertoire overalt i EU. Under disse omstændigheder ser Kommissionen ingen behov for et forhastet lovgivningsmæssigt indgreb.

Jeg vil også gerne sige, at Kommissionens henstilling fra 2005 om onlinelicens allerede har resulteret i en markant fremgang på markedet. Henstillingen har tilskyndet rettighedshaverorganisationer i Europa til at etablere licensplatforme overalt i EU, som gør deres repertoirer tilgængelige for musikbutikker på nettet over hele Europa. Jeg henviser til de tre eksempler, som jeg lige har nævnt. CELAS, som er et joint venture, alene befinder sig faktisk i en position, hvor det kan give licens til næsten 25 % af alle musikværker til enhver europæisk musikforhandler på nettet såsom iTunes, Sony's CONNECT eller eMusic i en enkelt transaktion.

På spørgsmålet om kulturel mangfoldighed vil jeg gerne slå fast, at vores henstilling ikke skader den kulturelle mangfoldighed. Der er tydelige tegn på, at de nye platforme for engelsk-amerikansk, fransk eller spansk musik er åbne platforme. Disse platforme kan omfatte andre musikforlæggeres repertoirer eller de eksisterende organisationers samlede repertoire.

Nationale rettighedshaverorganisationer vil ikke forsvinde. Ophavsmændene vil stadig være medlemmer af de lokale rettighedshaverorganisationer og indtægterne vil stadig blive fordelt igennem rettighedshaverorganisationer, som er tilknyttet de nye licensplatforme.

Med hensyn til spørgsmålet om rettigheder vil jeg gerne understrege, at der ikke er nogen grund til at tro, at denne flerlandelicensmodel er til skade for hverken den kulturelle mangfoldighed eller for kunstnernes rettigheder, men er til gavn for rettighedshaverne, som får flere penge, end de fik under den tidligere landemodel. Kulturel mangfoldighed og kunstnerrettigheder handler også om at give ophavsmændene flere penge, så de kan forsætte med at være kreative.

Lad mig sige en sidste ting. Kommissionen tilskynder aktivt til udviklingen af eget onlinelicensmarked for musik. I samme ånd vil Kommissionen foretage en tæt overvågning af udviklingen i dette nye marked, og Kommissionen vil derved nøje overveje de punkter, som blev taget op i Lévai-betænkningen af 5. marts 2007.

Hvis vi fra nu af og indtil 2010 bliver opmærksomme på, at der f.eks. opstår monopolistiske licensstrukturer på internettet, at det tilgængelige repertoire på internettet ikke på tilstrækkelig vis afspejler Europas kulturelle mangfoldighed, og at markedspladsen alene ikke leverer EU-licensstrukturer, som er tilpasset internettets tidsalder, så vil Kommissionen overveje passende alternative foranstaltninger for at nå disse målsætninger.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 29. november i Bruxelles.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Jacques Toubon (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Hr. Dumitrescus forespørgsel minder Kommissionen om dens ansvar. Ved henstillingen i september 2005 og ved beslutningen om at sætte spørgsmålstegn ved de kollektive rettighedsforvalteres territoriale kompetence vendte Kommissionen op og ned på forholdet mellem rettighedshavere og nationale selskaber, uden at dette skete i forbindelse med lovgivningsmæssige eller harmoniseringsrettede foranstaltninger.

Med det erklærede formål at sikre tilpasning til det digitale miljø har Kommissionen i virkeligheden skabt forvirring i det europæiske system for ophavsret og beslægtede rettigheder. Forvirringen har ført til koncentrationer og formatbaserede metoder, som skader kunstnerne og gavner virksomhederne og andre økonomiske aktører.

Det er påtrængende nødvendigt, at Kommissionen ophører med at tage spredte initiativer, som ikke beror på saglige konsekvensvurderinger. Den bør undersøge situationen inden for alle kunst- og kultursektorer sammen med alle involverede parter og vedtage en samlet politik. Denne skal afspejle kravene om kulturel mangfoldighed, de europæiske værdier og de strategiske mål, der er fastsat ved Lissabonstrategien, og som beror på videnøkonomi og innovation. Kommissionen må forelægge Europa-Parlamentet og Rådet udkast til sammenhængende direktiver, som respekterer de her nævnte principper.