Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Giuseppe Castiglione for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af visse forordninger (KOM(2007)0372 - C6-0254/2007 - 2007/0138(CNS)) (A6-0477/2007).

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Tak for denne lejlighed til at fremsætte nogle bemærkninger om reformen af vinsektoren.

Jeg vil især gerne takke ordføreren, hr. Castiglione, for hans bemærkelsesværdige arbejde med udarbejdelsen af denne betænkning. Parlamentet har ydet et nyttigt bidrag til en forhandling, som til tider har været meget følelsesladet. Jeg er parat til at følge Deres forslag på en række områder, i hvert fald til en vis udstrækning. Med hensyn til rydningsordningen f.eks. kan jeg se nogle fordele ved at begrænse de fem år til tre år, som det er foreslået i betænkningen. Jeg har også lyttet til Deres bekymringer i forbindelse med at kanalisere visse udgifter til vinsektoren gennem budgettet til udvikling af landdistrikter. Men lad mig minde Dem om, at alle pengene fra vinbudgettet vil gå direkte til vinregionerne. Jeg kan ikke desto mindre gå med til at foreslå en lavere udgiftsoverførsel til budgettet til udvikling af landdistrikter.

Der er tre store spørgsmål, hvor Kommissionen, formandskabet og medlemsstaterne må nå til enighed i slutspurten for at få reformen færdiggjort i denne måned. Det første spørgsmål er de nationale rammebeløb. Det har hele tiden været nødvendigt med en drøftelse af, hvilke foranstaltninger der kan medtages i dette rammebeløb, dvs. hvilken menu vi kan indsætte i denne ramme. Jeg er parat til at være lidt fleksibel i dette spørgsmål. Jeg er f.eks. lydhør over for at medtage visse idéer vedrørende innovation og omstrukturering af vinforhandlerne, men jeg mener, at vi fortsat må have en klar afgrænsning af, hvad der er muligt inden for de nationale rammebeløb, og hvad der er muligt inden for politikken til udvikling af landdistrikter, således at man undgår en situation, hvor man rent faktisk kan finansiere en investering fra begge sider - det, man kalder "double guichet".

På den anden side er de nationale rammebeløb ikke det rette sted for permanente krisedestillationsforanstaltninger. Støtte til krisedestillation hæmmer konkurrencedygtigheden, og vi må helt opgive den og ikke prøve at genindføre den ad bagdøren. Det er heller ikke muligt igen at starte en generel drøftelse af størrelsen på de enkelte medlemsstaters rammebeløb. Hvis vi starter denne drøftelse igen - en Pandoras æske - kan jeg garantere, at vi ikke vil have opnået enighed ved udgangen af året. Hvis det skulle ske, forudser jeg meget lange og vanskelige drøftelser.

Det andet store spørgsmål er chaptalisering. Vi har haft en heftig diskussion om dette, og jeg har ikke lukket ørerne for denne drøftelse. Men status quo giver anledning til et virkeligt problem, der skal løses. Støtte til tilsætning af most kan ikke fortsætte på dette niveau på samme måde. Det er en gammeldags, ineffektiv, virkningsløs, dyr og handelsforvridende støtte, og når det er sagt, må jeg tilføje, at jeg klart forstår betydningen af, at der skal være balance mellem tilsætning af sukker og tilsætning af most, således at vi kan nå frem til et kompromis, der kan støttes af vinproducenterne i både de nordlige og sydlige dele af Europa. Vi skal nok finde en løsning her. Jeg har lyttet til den brede opfordring til stadig at tillade tilsætning af sukker, men jeg vil gerne gøre det ganske klart, at jeg ikke er indstillet på at acceptere status quo, så et kompromis vil indebære nye betingelser.

Det tredje store spørgsmål er diskussionen om plantningsrettighedssystemet. Jeg vil gerne lytte til argumenter om, hvornår systemet skal ende, men vi kan ikke tillade at lade hele idéen forsvinde ud i det blå. Vinsektoren har helt klart brug for mere frihed for at kunne imødekomme efterspørgslen så hurtigt som muligt. Mit forslag om at forlænge plantningsrettighedssystemet til slutningen af 2013 hvilede derfor på en klar idé om, at ligevægten i sektoren skulle gennemføres i to stadier: først rydning for at reducere produktionen og derefter liberalisering, således at succesfulde producenter kunne få lov til at udvide. Jeg har lyttet til sektorens kommentarer, men jeg vil gerne gøre det helt klart, at det er absolut nødvendigt med en slutdato for plantningsrettigheder. Hvad den nøjagtige dato skal være, vil være en del af det endelige kompromis.

Jeg har lyttet til argumenter fra alle sider, herunder Europa-Parlamentets argumenter, men der er én ting, der står helt fast: Det er stadig nødvendigt at reformere EU's vinsektor, hvis vi ønsker, at den skal bevare sin førende stilling. Vi må gribe chancen nu og blive enige om en virkelig reform. Hvis reformen skal gennemføres, må vi gøre en indsats, men jeg er helt sikker på, at vi vil opnå et godt resultat. Omkostningerne ved ikke at handle er alt for store til, at vi kan acceptere dem, og jeg håber, at vi kan være enige om det.

  Giuseppe Castiglione, ordfører. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er kommissæren taknemmelig for hendes samarbejde med Parlamentet i denne langvarige proces. Jeg takker hende også for at have udtrykt værdsættelse af Europa-Parlamentets arbejde. Det var et vigtigt og interessant arbejde, som krævede en stor indsats, ikke bare i Landbrugsudvalget, men også fra hele Parlamentets og alle medlemmers side. Fru kommissær! Tak, fordi De har foreslået en meget ambitiøs reform, hvis målsætning vi helt klart må støtte.

Forbruget er faldende, og importen stiger, og det betyder, at det er nødvendigt med en gennemgribende reform. Vindyrkningssektoren har brug for en ny start, nyt blod, ny energi og nye forslag. De har ret, når De siger, at hvis vi fortsat ønsker at være konkurrencedygtige, hvis vi fortsat ønsker at være de førende i denne sektor på verdensplan, må vi investere i vinsektoren. Vi må holde øje med markedet, vi må producere til markedet, og vi må trænge ind på markedet med produkter af topkvalitet.

Det er af denne grund, at jeg i samarbejde med mine kolleger i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, som jeg endnu en gang gerne vil takke, har bestræbt mig på i betænkningen at udforme en omfattende, sammenhængende reform, som først og fremmest er gennemskuelig. Systemet må kunne imødekomme producenternes behov og give dem det nødvendige grundlag for konkurrencedygtighed og succes.

Overordnet har vi forsøgt at udarbejde en tekst, der vil kunne løse de fælles problemer, men som også respekterer, stimulerer og i visse tilfælde afklarer uoverensstemmelser mellem forskellige nationale forhold. Jeg har kun en indledende bemærkning, nemlig at vi har brug for en radikal ændring i tankegangen, i produktionsstrategien. Vi må bryde med kvantitetslogikken og i stedet gå over til kvalitetsproduktion - fortræffelighed - og gøre det på en måde, som fremhæver den europæiske vindyrknings specifikke nationale, regionale og lokale kendetegn.

Det er derfor, vi er enige i afskaffelsen af de markedsmekanismer, som har vist sig at være ineffektive, som er virkningsløse, og som kun har øget overskudsproduktion af dårlig kvalitet. Jeg skal kun give et eksempel, nemlig krisedestillation, der nu er blevet en rutinemæssig strukturforanstaltning, og som ikke længere bruges i nødsituationer. Det er uholdbart at bruge 500 millioner euro om året til destillation. Vi støtter derfor en mere effektiv anvendelse af de økonomiske midler, der bør bruges til de nationale udviklingsprogrammer og til gennemførelse af foranstaltninger, som i højere grad er skræddersyet til de enkelte producentlandes særlige behov.

Vi mente derfor, at det var en god idé i betænkningen at udvide rækken af foranstaltninger, der kan komme i betragtning. Vi besluttede at medtage omstrukturering af sektoren, forskning, innovation og kvalitetsmæssige forbedringer. Alt dette vil kunne fremme den iværksætter- og skaberånd, som vi har så hårdt brug for i vinsektoren. I fortsættelse heraf er det ganske afgørende at fremme salgsfremmende kampagner, ikke kun på de internationale, men også på de hjemlige markeder. Det har vi sagt før, og det fremgik også af Landbrugsudvalgets analyse.

Det er absurd at tro, at vi kan konkurrere uden for vores grænser, hvis vi ikke indtager en førerstilling hjemme, hvis vi ikke kan overbevise vores medborgere om vores vines kvalitet. Det er grunden til, at man i betænkningen taler for et harmoniseret system til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, en klar og gennemskuelig etikettering og klart identificerede ønologiske fremgangsmåder. Kun på denne made vil forbrugerne, som er centrale i denne sammenhæng, have tillid til det, de køber.

Derfor er det nødvendigt med en ordentlig beskyttelse af oprindelsesbetegnelserne og de geografiske betegnelser, da disse repræsenterer den europæiske vindyrknings kvalitet. Beskyttelse betyder pligt til at producere inden for det afgrænsede område, men det betyder også, at årgangen kun må angives på etiketten, når det drejer sig om vine med en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse. Det er de eneste vine, der er underlagt regelmæssig kontrol, og det er derfor de eneste vine, for hvilke det er muligt at sikre, at oplysningerne er korrekte. Ellers ville producenter, der fremstiller kvalitetsvine, stå i en dårligere situation, og forbrugerne ville blive vildledt.

For at følge samme logik og for at være konsekvent støtter betænkningen forslaget om en frivillig rydningsordning med udbetaling af en præmie, således at de, der ønsker at forlade markedet, kan gøre det med værdighed. Derudover vil jeg gerne udtrykke min glæde over, at kommissæren lige har erklæret sig enig med mig i at begrænse de fem år til tre. Det ser rent faktisk ud til, at de arealer, der kan komme i betragtning til rydning, er faldet fra 200.000 til 175.000 ha.

Til forskel fra vores første forslag bestræber betænkningen sig også på at imødekomme vinproducenternes behov for sikkerhed i fremtiden. I lyset af dette behov for sikkerhed kan vi ikke beslutte at liberalisere plantningsrettighederne nu, før vi ser, om det nye system fungerer - og især hvor godt det fungerer.

Man foreslår derfor i betænkningen, at plantningsrettighederne opretholdes i det mindste til 2013, og man opfordrer Kommissionen til at fremlægge en konsekvensanalyse af reformens første fase, således at vi ved nøjagtigt, hvordan det forholder sig, når vi træffer beslutning om, hvad der skal gøres. Vi må naturligvis huske på, at beslutninger, der vedrører områder med geografisk betegnelse, må træffes under hensyntagen til - og under kontrol af - dem, der har investeret penge og arbejde i disse projekter. Hvis det så viser sig, at systemet hæmmer udviklingen for dem, der er konkurrencedygtige, kan vi øge overførslen på fællesskabsplan og sikre, at eventuelle reserver bliver brugt rigtigt.

Jeg har en sidste bemærkning til kommissæren. Der kan ikke herske tvivl om, at forhandlingen har været domineret af spørgsmålet om tilsætning af sukker. Jeg kommer fra Italien, hvor anvendelsen af sakkarose er forbudt, og især fordi jeg er fra Sicilien, hvor man producerer most, er der ingen, der bedre end jeg forstår kommissærens skuffelse i dette spørgsmål. Men vi taler om nødvendigheden af at puste nyt liv i de europæiske vine, gøre dem konkurrencedygtige og sætte dem i stand til at konkurrere på markederne.

Dette er vores mål, og for at nå det har vi forsøgt at se længere end til vores nationale forskelle. Fru kommissær! Tak for Deres samarbejde og først og fremmest for Deres værdsættelse af Europa-Parlamentets arbejde. Vi har i denne reform lagt …

(Formanden afbrød taleren)

  Elisabeth Jeggle , for PPE-DE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Vi har haft en lang drøftelse og sommetider været meget uenige, hvad dette spørgsmål angår. Jeg vil gerne takke ordføreren. Han har vundet stor respekt for sit arbejde, som han udførte meget fokuseret og i samarbejde med alle medlemmer af udvalget.

Ja, den fælles markedsordning for vin skal reformeres. Den skal tilpasses, så den tager højde for de nuværende vilkår og de fremtidige markeder. Dette forslag rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen bør blande sig i de små ting, som er med til at skabe en regional identitet, i de fremgangsmåder, som man har brugt i særlige egne i århundreder, og som er selve grundlaget for disse egnes kultur. En sådan indblanding hjælper i hvert fald ikke almindelige mennesker. Somme tider forstår folk ikke, hvad der foregår. Folk forstår ikke, at vi forbyder sakkarose og samtidig undertegner aftaler om at importere vin, der er fremstillet med sakkarose, fra lande uden for EU.

Som den tredje institution sammen med Rådet og Parlamentet burde Kommissionen koncentrere sig om sin egen særlige opgave, nemlig at stille forslag, som fremmer Fællesskabets fortsatte udvikling, som fremmer hele udviklingsprocessen. Den fælles markedsordning for vin er et led i denne proces.

Jeg vil gerne i denne forbindelse sige, at de kompromiser, vi nåede frem til i udvalget, som vi kæmpede med, og som vi i visse tilfælde stadig kæmper med, er gode kompromiser for hele Parlamentet. Jeg støtter dem på PPE-DE-Gruppens vegne. Vi støtter alle kompromiserne. Vi vil stemme imod alle de ændringsforslag, som går imod dem.

  Katerina Batzeli, for PSE-Gruppen. - (EL) Hr. formand, fru kommissær! Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal i dag træffe afgørelse om fremtiden for en af de mest komplicerede fælles landbrugsordninger i Europa. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i god tid før Rådets udtalelse, og det skyldes ordførerens store anstrengelser og en stor indsats fra de politiske gruppers side.

Jeg vil gerne understrege visse ting, som De må tage hensyn til i Rådets endelige beslutning om reformen af den fælles markedsordning for vin.

For det første kan en reform af vinmarkedet ikke gennemføres lineært efter en bogholderimodel, som De brugte for den fælles markedsordning for sukker, som vi for to måneder siden måtte behandle igen, fordi man var kommet ind i en blindgyde. En reform af vinmarkedet kan heller ikke baseres på den katastrofale model for den fælles markedsordning for bomuld og tobak med en overførsel af midler til den anden søjle, som førte til en nedgang i produktionen af disse to produkter, samtidig med at landdistrikterne blev affolket. Vinmarkedet har brug for et stærkt budget under første søjle for at styrke de direkte foranstaltninger til vinproducenterne, som vil være nødt til at forbedre kvaliteten og kontrollere deres produktion, og også for at styrke salgsfremstødene for alle vine i og uden for Europa og således fremme den kommercielle distribution på markederne.

Europa-Parlamentet ønsker en ny fælles markedsordning, som vil prioritere en aggressiv salgsfremmende politik i stedet for en defensiv importpolitik. Europa-Parlamentets betænkning vil sikre støtte til vinproducenter, som arbejder på at stabilisere udbuddet, øge kvaliteten og beskytte miljøet. Markedsregulerende foranstaltninger bevares og tilpasses aktuelle behov, som f.eks. destillation af biprodukter, der fungerer som en kvalitetsforbedrende mekanisme, og som samtidig regulerer markedet og udbuddet. Betænkningen foreslår en rationaliseret rydningsordning, som ikke spilder kostbare fællesskabsmidler på at begrænse dynamikken i den europæiske vinsektor, og den fastlægger støtten til vinproducenterne på det gennemsnitlige regionale støtteniveau uden begrænsningen med et loft på 350 EUR pr. ha.

Vi mener, at der skal være restriktioner for alle de foranstaltninger, der skaber overskud, ødelægger markedsbalancen og skaber fordrejede og unfair priser på bekostning af andre vine. Jeg vil på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe og også på egne vegne bifalde enhver foranstaltning fra Kommissionen, som bringer balance i spørgsmålet om tilsætning af sukker, for vi har, som det også er blevet sagt af Den Socialdemokratiske Gruppe, bidraget til et afbalanceret forslag for at undgå at skabe overgangsproblemer.

Den fælles markedsordning bør ikke desto mindre øge og også respektere forbrugernes vinkendskab og øge forbrugerbeskyttelsen ved hjælp af etiketteringspolitikken. Landbrugsudvalget har bl.a. specificeret angivelser af CO2-indholdet i procent i ændringsforslag 166, oplysninger vedrørende folkesundhedsspørgsmål i ændringsforslag 157 og oplysninger om vinproduktion på basis af hybride eller genetisk modificerede vinstokke i Graefe zu Baringdorf-ændringsforslaget. Vi bør styrke denne respekt for forbrugerne gennem en etikettering, som indeholder detaljer om fremgangsmåden for vinfremstillingen.

Vi ønsker at melde ud om en ny politik vedrørende to vinkategorier, nemlig den kategori, der bruger geografisk betegnelse eller oprindelsesbetegnelse, og bordvine. Det er to forskellige produkter, og begge har deres plads på det internationale europæiske marked, og jeg mener ikke, at vi bør have skillelinjer, der har regionale virkninger.

Til slut vil jeg gerne understrege, at kompleksiteten af reformen af den fælles landbrugspolitik ikke må opfattes som en blindgyde eller som et udtryk for, at institutionerne ikke fungerer rigtigt. Den skyldes dette produkts kulturelle dimension, og det bør vi respektere i vores forslag.

  Jorgo Chatzimarkakis, for ALDE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! In vino veritas, eller hvis jeg må citere Goethe: Livet er for kort til at drikke dårlig vin. Disse talemåder opsummerer den vigtigste grund til at reformere EU's vinmarked. Betænkningen drejer sig om de europæiske vines kvalitet, som helt klart kan måle sig med de importerede vine fra den nye verden. Så hvad er status quo? I 2006 udgjorde vinproduktionen 5 % af den samlede værdi af EU's landbrugsproduktion. Med 45 % af verdens samlede vinarealer, 65 % af dens produktion, 57 % af dens forbrug og 70 % af eksporten indtager de europæiske vine en førende stilling på verdensmarkedet. I vinens verden er vi en global supermagt!

Det var derfor nødvendigt at konsolidere vores status som supermagt og især at højne vores vines kvalitet. Fru kommissær! De reformer, De foreslog, omfattede et øjeblikkeligt stop for krisedestillation. Jeg mener, at mange af de ting, De nævnte, som f.eks. privat oplagring og ophør af eksportrestitutioner, moststøtte og naturligvis tilsætning af sukker til vinen, er centrale punkter i Deres forslag. Vi må imidlertid understrege, at de fra begyndelsen var udtryk for en ret teknokratisk holdning, i og med at de behandlede sådanne spørgsmål som f.eks., om der skulle knyttes en forbindelse mellem sukkertilsætning og moststøtte.

Efter min opfattelse har Parlamentet forhandlet sig frem til et godt kompromis mellem nord og syd i lyset af, at deres respektive interesser har domineret dette spørgsmål. I Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter fandt vi en særdeles god balance med vores kompromiser. I denne sammenhæng vil jeg især gerne takke ordføreren, hr. Castiglione, som gjorde sig store anstrengelser for at finde kompromiser, og det lykkedes os at tage hensyn til alles bekymringer.

Jeg mener, vi har fået omstøbt den oprindelige teknokratiske løsning til en ny og elegant form. Vi har ligevægt mellem nord og syd. Jeg vil også gerne takke kommissæren for i sin tale at have sagt, at hun i det store og hele agter at følge denne linje.

Hvad er hovedpunkterne? Et andet nøgleaspekt i betænkningen ud over kompromiset, der tillader fortsat sukkertilsætning, er beskyttelsen af regionale produkter.

I lyset af dette kvalitetsfremstød for europæiske vine er der et fortsat behov for nationale støtteforanstaltninger, og disse er blevet fastsat til 1,3 milliarder euro. Vi mener, at disse spørgsmål fortsat skal høre under første søjle, således at betalingerne kan gå direkte til vinavlerne. Derudover var der behov for at omtale - og det opfatter jeg som vores fornemste resultat - nødvendigheden af at være særlig opmærksom på oprindelsesbetegnelser og geografisk betegnelser på etiketten. Det er efter vores opfattelse et meget vigtigt spørgsmål, da angivelse af en vins geografiske oprindelse naturligvis er et spørgsmål om intellektuel ejendomsret. Den må beskyttes, og jeg mener, at vi er nået frem til et godt kompromis om det.

ALDE-Gruppen vil støtte disse kompromiser, dvs. hele kompromispakken, fordi den efter vores opfattelse udgør en god løsning. Vi håber nu, at Rådet vil vedtage vores forslag. Europa-Parlamentets stemme er befolkningernes stemme, og det er også vinproducenternes og forbrugernes stemme. Fru kommissær! Vi beder Dem om også at kæmpe for disse ting i Deres forhandlinger med Rådet og i det offentlige rum generelt.

  Sergio Berlato, for UEN-Gruppen. - (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Den tekst, som vi snart skal stemme om, udgør et godt kompromis, og den forbedrer Kommissionens oprindelige forslag betydeligt.

Det er stadig vores mål at gennemføre en reform, der kan puste nyt liv i sektoren både på de hjemlige og internationale markeder. Den globale efterspørgsel falder ikke, men stiger, så den rigtige tilgang er ikke at producere mindre, men at investere i de europæiske vines kvalitet og karakter, i nedbringelsen af omkostningerne, i salgsfremstød for vin, således at vi kan udvide markedet, og i at hjælpe unge mennesker med at starte vindyrkning.

Det er ligeledes nødvendigt at begrænse reduktionen af den europæiske vinproduktion, sådan som Kommissionen foreslår, ved at øge medlemsstaternes selvstændighed i forbindelse med rydningsordningen. Vi må undgå at ødelægge vinmarker, som, selv om de måske ikke har en særlig stærk stilling på markedet, producerer regionale vine af høj kvalitet, har veletablerede historiske traditioner, og som selv i dag udgør det sociale fundament for hele regioner.

Selv om reformen skaber betingelser for større konkurrencedygtighed, må den stadig bevare sine forbindelser til fortiden og fortsætte med at fremme vindyrkningen som et led i bevarelsen af jorden og miljøet. Vi går derfor ind for at tildele de øremærkede midler over tre år i stedet for fem og hovedsagelig fordele dem på grundlag af historiske data og i det store og hele følge de samme kriterier, som indtil nu er blevet anvendt på alle reformer.

Vi er imod liberalisering af nye ønologiske fremgangsmåder og anvendelse af importeret most til tilsætning til vores vine eller til at blande i vine fra tredjelande, for vi mener, at dette ville kunne skade vinens omdømme og gå ud over forbrugernes tillid til produktet, hvilket ville have meget alvorlige konsekvenser for forbruget. På den anden side mener vi afgjort, at det er nødvendigt at yde støtte til koncentreret most og rektificeret koncentreret most til tilsætningsformål for at beskytte en ønologisk fremgangsmåde, der er almindelig i mange fællesskabsregioner.

Vi mener, at der må tages hensyn til producenternes investeringer, og at enhver afbrydelse i handelsstrømmene, som ville kunne øge udbuddet, må undgås. Denne reform må styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, da disse er med til bedre at sikre og beskytte de europæiske vine i multilaterale forhandlinger og bilaterale handelsaftaler.

Til slut vil jeg gerne understrege, at vi er imod fuld liberalisering af plantningsrettighederne fra og med 2014 for vine med oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse, og at vi kan støtte ordførerens forslag om, at reformen skal træde i kraft den 1. august 2009.

  Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, fru kommissær! Vi ønsker, at vin skal være en unik drikkevare, både når det drejer sig om produktion og forbrug. Det jeg mener er, at vi ikke ønsker ønologiske fremgangsmåder, der vil trække os i retning af Coca-Cola. Vi ønsker, at oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser bliver sikret for fremtiden. Vi ønsker at se støtte til økologiske fremstillingsmetoder, og det er vores ønske, og vi har fremsat et ændringsforslag herom, at regionerne ved flertalsafstemning skal kunne beslutte, at deres vine kun kan forhandles i flasker. Vi er enige i, at en permanent destillation af vin er uhensigtsmæssig, og vi må forhindre, at den bliver indført gennem krisedestillationens bagdør. Vi deler kommissærens synspunkt på det punkt.

Hvad angår spørgsmålet om plantningsrettigheder, mener vi, at der må være et rydningsvalg. For hvis der ikke er tegn på, at nyplantning vil blive tilladt på et eller andet tidspunkt et givet sted, er beslutningen om rydning ikke baseret på den mængde vin, der kan sælges. Denne sammenkædning er bydende nødvendig, og vi støtter den.

Når der tales om tilsætning af druemost og sukker, og det siges, at der skal foretages en ændring i balancen mellem disse to metoder, kan vi erklære os enige, fordi det betyder i virkeligheden, at chaptalisering fortsat vil være lovlig. Hvis man kan finde et kompromis på det grundlag, vil vi betragte det som et acceptabelt resultat. Tilsætning af sukker er en gammel ønologisk fremgangsmåde. Vi bør derfor beholde den og afvise amerikanernes mange urimelige krav til vores vinfremstillingsproces.

Forudsat at vores ændringsforslag bliver vedtaget, vil vi støtte ordførerens forslag i dets helhed.

  Vincenzo Aita, for GUE/NGL-Gruppen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne sige til hr. Castiglione, at som hr. De Castro har sagt, er det forslag, der kommer fra det korresponderende udvalg og nu er til forhandling i Parlamentet, dårligere end Kommissionens oprindelige forslag. Vi taler her om millioner af mennesker, som er trofaste over for et produkt, som har gjort Europa stort på grund af dets kvalitet og dets bånd til landdistrikterne.

Jeg vil først gerne komme ind på spørgsmålet om rydning. Vi har fået at vide, at det berørte areal vil falde til mellem 175.000 og 200.000 ha. Mit første spørgsmål er derfor, hvem der skal rydde vinmarkerne, og hvem der vil overtage den ryddede jord, og hvad galt er der i at foreslå, at midlerne bruges - og endog måske reduceres i stedet for at blive forøget - til at omstrukturere vinbedrifterne med henblik på at forbedre kvaliteten? Jeg vil gerne spørge Parlamentet, hvorfor vi skulle presse snesevis og endog tusindvis af arbejdstagere og landbrugere ud for at gøre plads til store multinationale virksomheder, sådan som det sker på Sicilien, hr. Castiglione!

Spørgsmålet er derfor, hvorfor vi skal bruge europæiske midler til rydning i stedet for at bruge dem til at forbedre kvaliteten og omstrukturere bedrifterne. Vi har vedtaget så mange foranstaltninger i Parlamentet og i Fællesskabets politikker i de seneste år!

En anden ting, jeg gerne vil nævne, drejer sig om det fri marked for rettigheder til vinarealer. Hvorfor liberalisere markedet for hele Europa? Hvor ligger fornuften i at købe én ha vinstokke på Sicilien, i Campania, Grækenland eller andre steder og overføre den til et andet område? Denne hektar vinstokke hører sammen med en given kvalitet og produktion, et typisk produkt, en økotype, der er etableret i et bestemt område. Hvorfor stille sådanne forslag?

Prøver vi også her at tilskynde til de omfattende opkøb, som ses i visse dele af Middelhavet? Det er sagens kerne, og det er derfor, vi mener, at Kommissionens forslag var bedre. Parlamentets forslag er dårligere end Kommissionens, hvis vi ønsker en reform, der forbedrer kvaliteten, og som fastholder landbrugerne og andre arbejdstagere på landet. Derfor vil vi stemme imod en sådan betænkning.

  Vladimír Železný, for IND/DEM-Gruppen. - (CS) Hr. formand! Den foreslåede reform af vinsektoren stiller Den Tjekkiske Republik ufordelagtigt og diskriminerer den. EU, som ikke rejste indvendinger mod amerikanske vine, der er udvandet med op til 30 % vand, og som nu kommer lovligt ind på de europæiske markeder, og som tolererer syretilsætning til alt for søde vine i det sydlige Europa, dette samme EU foreslår et forbud mod anvendelse af sakkarose i de nordeuropæiske lande. Anvendelsen af sakkarose har været en tradition i vores land i mere end 200 år. EU ønsker at erstatte den med koncentreret most, som de sydeuropæiske lande med glæde vil levere til alt for høje priser. Støtten til Den Tjekkiske Republik beløber sig til 85 EUR pr. ha, mens visse begunstigede lande får helt op til 245 euro. Det skyldes, at EU forsøger at fastlægge et såkaldt historisk princip, som vil være en diskrimination mod de nye medlemsstater. Men den vin, der dyrkes og produceres i Den Tjekkiske Republik, forbruges også dér. Den bidrager på ingen måde til den europæiske overskudsproduktion. Derudover kræver samme EU nu, at Den Tjekkiske Republik skal være med til at finansiere reklame for europæiske overskudsvine i tredjelande. Vi kræver derfor, at pengene til reform af vinsektoren anbringes i de nationale rammebeløb, således at medlemsstaterne kan fordele dem efter deres egne behov.

Unionen har to måder at løse problemet med overskudsproduktion på. Den ene er den meningsløse og barbariske destillation af vin til industrialkohol, og den anden er rydning af vinstokke, rydning overalt, undtagen der, hvor det burde gøres. Det ville rent faktisk være tilstrækkeligt at rydde alle de ulovligt plantede vinstokke i disse traditionelle sydlige lande, og især i et af dem, og vi ville således have gennemført hele reformen. Det samlede areal af disse ulovlige vinstokke udgør faktisk det samme antal hektarer, som EU skal rydde. Det er f.eks. ikke som om, EU ikke kendte den nøjagtige placering og ikke havde satellitbilleder af de vinmarker i Italien, som blev plantet i hemmelighed, og som ligger over kvoterne. Til sidst vil jeg gerne nævne, at endnu et af eurokraternes favoritemner dukker op igen i den foreslåede reform, nemlig overdragelse af beføjelserne på dette område fra Rådet til Kommissionen, dvs. til ikkevalgte EU-tjenestemænd. De mindre lande vil således blive frataget deres ret til at træffe beslutninger, og den vin, som traditionelt er blevet dyrket i Den Tjekkiske Republik siden de romerske legioners tid, vil blive endnu et produkt, der vil blive taget fra os til fordel for den ofte ulovlige produktion i EU's sydlige lande. Men vi agter ikke at lade dem berøve os denne dejlige tradition.

  Peter Baco (NI). - (SK) Hr. formand! Jeg spørger mig selv, om reformen virkelig drejer sig om god vin. God vin er, som vi ved, den vin, der kan sælges. Det betyder, at kunden accepterer dens kvalitet til den angivne pris. Men der er nogle EU-lande, der producerer usælgelige vine til en pris på 500 millioner euro om året.

Den Slovakiske Republik og andre medlemsstater har gennemført en drastisk reduktion af deres vinsektor, og det er derfor, at de ikke længere producerer usælgelige vine. Det er i modstrid med markedsreglerne at fastsætte nationale rammebeløb til finansiel støtte på grundlag af det såkaldte "historiske princip". Det er en diskrimination mod os og straffer os permanent for ikke at have støttet produktionen af usælgelige vine.

I henhold til den foreslåede reform ville vi permanent modtage en lille brøkdel af den støtte, der gives til producenter af usælgelige vine. Det er grunden til, at vi kræver, at støtten udelukkende baseres på vinstokarealet, og det er også ud fra en diskriminationsgrund, at vi ikke kan gå med til at ændre etiketteringen for vine, og at vi ønsker at beholde det nuværende system.

  Esther Herranz García (PPE-DE). - (ES) Hr. formand! Næste weekend vil Rådet (landbrug) sandsynligvis træffe den politiske beslutning om reformen af den fælles markedsordning for vin.

Vin er ikke blot en fødevare, det er også en økonomisk perle i landbrugssektoren, som er blevet alvorligt straffet gennem Kommissionens beslutninger i de seneste år. Vi nåede det til tiden for første gang i lang tid, og Parlamentet vil vedtage en betænkning, som Rådet kan bruge i dets endelige politiske afgørelse denne weekend. Det er jeg virkelig glad for, og jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans arbejde, da Europa-Parlamentet for første gang har besluttet at sætte fokus på kvalitet, kultur, tradition, et Middelhavsprodukt, som også er blevet indført i andre dele af Europa, et produkt, som højner vores anseelse ikke bare på vores eget kontinent, men i hele verden.

Vores vin - og det må der ikke herske nogen tvivl om - er den bedste i verden. Europas vin er den bedste i verden. Vi må derfor beskytte den og koncentrere os om at markedsføre den, markedsføre den ikke blot uden for EU, men også internt, for unge mennesker i Europa er holdt op med at drikke vin i de seneste år. Hvorfor er de holdt op med at drikke vin? Fordi vi ikke har gjort en indsats for at markedsføre den og tilskynde dem til at drikke den.

Vi må forsyne vinsektoren med de nødvendige konkurrencemæssige redskaber, således at den fortsat kan være konkurrencedygtig inden for og uden for EU. Vi må fremme vinforbruget og inddrage unge mennesker og hele det europæiske samfund i en kultur, vinturismens kultur, vinforbrugets kultur, en kultur med knowhow på vinområdet og en kultur med diskussion og deltagelse i samfundet.

Der er mangel på midler til udvikling af landdistrikterne, fordi en politisk beslutning i december 2005 ikke afsatte penge nok til den anden søjle. Men midlerne skal ikke sikres på bekostning af markedsordningerne, men ved at få medlemsstaterne til at overføre lidt mere af deres nationale budgetter til fællesskabsbudgettet. Det er ikke ved at tage penge fra landbrugerne, at vi vil kunne fylde det store hul i fællesskabsbudgettet, som udvikling af landdistrikterne repræsenterer, under de nuværende finansielle overslag.

Med hensyn til plantningsrettigheder er der ingen tvivl om, at sektoren må forsynes med redskaber, som sætter den i stand til at regulere sig selv. Disse redskaber skal være retlige redskaber, og de bør fastlægges her, således at man fortsat kan beskytte plantningsrettighederne, som muliggør en kontrol af produktionen. Der er allerede tegn på, at det kan betale sig at kontrollere produktionen, ligesom oprindelsesbetegnelsen kontrolleres strengt.

Forpligtelser skal overholdes, og derfor vil vi stemme imod alle de stillede ændringsforslag, især ændringsforslag som ikke respekterer allerede indgåede forpligtelser, og i den forbindelse tænker jeg på Den Socialdemokratiske Gruppe.

  Luis Manuel Capoulas Santos (PSE). - (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren for hans arbejde og også skyggeordføreren for PSE-Gruppen, ikke kun i hendes egenskab af skyggeordfører for denne betænkning, men også for den initiativbetænkning, der gik forud for denne forhandling.

Hendes arbejde er et udtryk for Socialdemokraternes kompromisånd og konstruktive holdning i arbejdet på at finde en afbalanceret løsning. Disse mange måneders drøftelser har bekræftet tre ting, nemlig denne sektors store økonomiske og sociale betydning, til trods for at den tidligere er blevet så dårligt behandlet af den fælles landbrugspolitik, det faktum, at de gældende regler er ude af trit med den nuværende markedssituation og ændringerne i forbrugsmønstret samt behovet for en reform, der kan løse disse problemer.

Forhandlingen har også vist, at der er udbredt enighed om, hvilke problemer denne sektor er ramt af. Men vi er ikke alle enige i de løsninger, Kommissionen har foreslået. Europa-Parlamentet har imidlertid indtaget en konstruktiv holdning, hvilket er kommet til udtryk i det brede kompromis, man nåede frem til i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og også i PSE-Gruppens detaljerede forslag. Disse forslag sigter på at supplere kompromiset på de mest følsomme områder som f.eks. liberalisering af plantningsrettigheder, rydning af vinstokke, tilsætning af sukker og støtte til most, fastholdelse af konsumalkohol, som er meget vigtig for visse prestigefyldte vine som f.eks. portvin, hvis konkurrencedygtighed må sikres, kriseforebyggelse, markedsføring osv.

Parlamentets holdning udgør derfor en virkelig drivkraft og viser Rådet og Kommissionen den vej, der skal følges. De generelle linjer i Parlamentets holdning viser, at det er muligt i sidste ende at finde en løsning, der tager hensyn til sektorens generelle problemer og de særlige specifikke problemer i produktionsområderne.

På et tidspunkt hvor vi står over for at skulle diskutere sundhedstjekket og scenariet for landbruget efter 2013, er det afgørende, at denne reform bliver gennemført hurtigt. Jeg håber derfor, at Parlamentet vil kunne være en inspiration for Rådet i de beslutninger, der skal tages, for Parlamentets holdning og den generelle linje i dets henstillinger er et godt tegn for de europæiske vine og vinstokke.

  Donato Tommaso Veraldi (ALDE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er taknemmelig over for kommissæren, men tillad mig at udtrykke min særlige tak til ordføreren, hr. Castiglione, for hans fremragende, grundige og nyttige arbejde.

Det vigtigste formål med en reform af det europæiske vinmarked er at leve op til den internationale konkurrences udfordringer gennem ordninger, der forbedrer kvaliteten og beskytter typiske egenskaber. Men det er vigtigt at sikre, at vi bevarer støtten til koncentreret druemost og rektificeret koncentreret druemost, der bliver fremstillet i EU, da dette er en ønologisk fremgangsmåde, der er fælles for mange fællesskabsområder. Hvad angår tilsætning af sukker, bør anvendelse af sakkarose til tilsætning angives på etiketten med henblik på større gennemskuelighed og bedre forbrugeroplysning.

Nationale støtteprogrammer skal bruges til salgsfremstød i EU samt til kriseforebyggelse, forskning, udvikling og frem for alt forbedring af vinens kvalitet.

Med hensyn til liberalisering af plantningsrettigheder kan udsættelsen til 2013 accepteres for vine, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For at skabe en afbalanceret situation for andre vine må liberalisering kun tillades, efter at man har fået forelagt Kommissionens konsekvensanalyse, der skal gennemføres før udgangen af 2012.

  Andrzej Tomasz Zapałowski (UEN). - (PL) Hr. formand! Det er et af vinmarkedets grundlæggende problemer, at mere og mere vin bliver importeret fra tredjelande. Vi må spørge os selv, om vin fra disse lande er bedre. Svaret er nej. Tredjelandes vinkvalitet er ikke bedre end vores, men deres vin er meget billigere.

Mit hjemland er først og fremmest et vinforbrugende land. Mine medborgere er interesserede i to kriterier, nemlig pris og kvalitet. Mærket på etiketten er mindre vigtigt for dem, men alligevel er det almindeligt at betale mere for navnet end for vinens kvalitet. Salgsfremstød alene vil ikke give resultater. De vil heller ikke tiltrække prisbevidste kunder i det gamle EU-15. Det har jeg selv bemærket i butikkerne i Bruxelles.

Jeg er glad for, at man har bevaret muligheden for at bruge begrebet frugtvin. Dette er et særligt segment af det traditionelle marked, og det konkurrerer ikke med markedet for druevin. Som det er tilfældet med definitionen på vodka, kan det ikke accepteres at handle på bekostning af visse landes traditioner, mærker eller kvalitet, bare fordi vinsektoren har problemer.

  Marie-Hélène Aubert (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Vi er helt klart enige i kommissærens ønske om, at de tilskud, der fremmer en overproduktion og har uacceptable negative virkninger, skal bringes til ophør, men vi kan ikke acceptere hensigten om at gøre vin, som først og fremmest er egnsspecifik og et mere og mere standardiseret produkt, der bliver solgt i hele verden, til genstand for modens og markedsføringens luner. Jeg vil gerne understrege to ting i denne forbindelse.

Det første, jeg vil nævne, er behovet for at beskytte de geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelserne, som der ofte sættes spørgsmålstegn ved, men som ikke desto mindre fastlægger den forbindelse til jorden, som karakteriserer den europæiske landbrugsmodel. Vi ønsker, at Kommissionen fremhæver denne model i stedet for at ofre den på de store markeders alter udelukkende til fordel for de pengegriske. Vi ønsker også, at der lægges større vægt på miljøvenlige vindyrkningsmetoder, som stadig kræver mange forskellige kemiske produkter og tilsætningsstoffer. I den forbindelse vil vi bede Kommissionen om at give særlig støtte til økologisk vin, som man er i færd med at udarbejde specifikationer for.

Egnsspecifik biodiversitet, kultur og smag, udvikling og fremme af kvalitet og de europæiske vinstokkes usædvanlige righoldighed er fremtiden, og det er de principper, der burde danne grundlag for reformen.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL). - (PT) Hr. formand! Vi forholder os meget kritisk til Kommissionens forslag om en reform af den fælles markedsordning for vin. Ud over rydning af vinstokke vækker forslaget om en liberalisering af plantningsrettighederne særlig bekymring. Efter vores opfattelse giver den betænkning, der blev vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, ingen beskyttelse på dette område. Det der står på spil er den europæiske vindyrkningsarv og fremtiden for store regioner, som ikke bare udgør vindyrkningsområder med oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, men også producerer gode bordvine. Derfor og for at forsvare den traditionelle vinstok- og vinkultur, beskæftigelsen og biodiversiteten insisterer vi på at forsvare plantningsrettighederne og bevare støtten til omstrukturering af vinbedrifterne, kontrol med produktionen og fastholdelse af kvalitet med særlig opmærksomhed på familiebedrifter og andelsproducenter, støtte til destillation af konsumalkohol og anvendelse af druemost produceret i regionen. Men vi støtter ikke sukkertilsætning.

  Jean-Claude Martinez (NI). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Ud over teknikken med rammebeløb, præmier og plantning kan dette projekt - det tredje i de sidste 15 år - sammenfattes i tre idéer med et eneste formål. Den første idé er malthusianisme. Vinproducenterne er ikke, som Kommissionen ønsker det, derfor vil den rydde, smide druerne væk, forbyde chaptalisering og begrænse produktionen på den måde, som i sin tid medførte mælke- og hvedemangel.

Den anden idé er en laissez faire-kapitalisme for profit, laissez faire for plantning, import, udvanding, tilsætning af træspåner, forfalsket vin, import af most til fremstilling af en global vinvælling.

Den tredje idé er globalisering. Efter det fælles marked og den fælles valuta kommer nu den fælles vin, en stærkt smagende, træagtig, "parkeriseret" Coca-Cola-vin, som ikke engang behøver vinmagere, fordi den virkelige hensigt er at frigive Middelhavets vinarealer, især de 250.000 ha omkring Languedoc-Roussillon, 2,5 milliarder m² jord, hvor de vil rydde vinstokke og i stedet plante huse, et marked, der er tusindvis af euro værd. Den fælles markedsordning for vin ville blive til en fælles markedsordning for ejendomme.

Jeg er således det medlem, der repræsenterer de vindyrkende indianere. Jeg ønsker ikke at tage Deres skalp, fru kommissær. Jeg ønsker blot, at vinavlerne, som har gjort folk lykkelige i mere end 2.000 år, bliver ladt i fred

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren for at have gjort alt, hvad der var menneskeligt muligt, for at nå frem til dette kompromis. Lige fra første øjeblik, hvor Kommissionen fremlagde et dokument om en reform af den fælles markedsordning for vin, og også i forhandlingen i dag, har vi set, at vin er et af de mest følsomme landbrugsprodukter, det er et af de mest raffinerede produkter, men det sætter også sindene i bevægelse som kun få andre produkter. Jeg mener, at det er lykkedes Europa-Parlamentet og især Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at udarbejde og fremlægge en kompromispakke, der repræsenterer et klogt valg, og som f.eks. sikrer, at medlemsstaternes traditionelle ønologiske fremgangsmåder bliver forklaret tydeligt på basis af forskellene i den europæiske vinavl, og - hvilket jeg betragter som meget vigtigt - at kvalitetsvine differentieres fra bordvine. Det er afgørende nødvendigt at beholde oprindelsesbetegnelserne. De gavner vinproducenterne, men de gavner først og fremmest forbrugerne.

Bevarelsen af tilsætningstærsklerne styrker den traditionelle vinproduktion i Europa. De forskellige klimatiske, geografiske og strukturelle forhold, under hvilke vindruer dyrkes i Europa, bør tages med i betragtning. Jeg er østriger og ved, hvor nødvendige visse foranstaltninger er, men jeg er imod obligatorisk rydning, fordi der er behov for nøje at studere forbrugernes valg af vin og finde ud af, hvor der er muligheder for at øge forbruget. De besparelser, vi kan opnå med denne reform - og jeg ønsker naturligvis også besparelser - skal forblive under første søjle og fortsætte med at støtte vinavl og vinproducenter på den ene eller den anden måde.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at det er min opfattelse, at det er lykkedes Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter at fremlægge en sammenhængende og forsigtig pakke, og jeg håber, at afstemningen i Parlamentet i morgen vil sende et klart signal til Rådet og Kommissionen om, at vi også ønsker en fremtid for vinavlen i Europa.

  Rosa Miguélez Ramos (PSE). - (ES) Hr. formand! Jeg vil gerne begynde med at takke Parlamentets ordfører, hr. Castiglione, for hans glimrende arbejde. Denne betænknings fortjeneste ligger i, at den dækker mange af de bekymringer, der er kommet til udtryk, ikke bare fra Europa-Parlamentets side, men også fra den europæiske vinindustri.

Der er sket visse ændringer, siden Kommissionen forelagde dette forslag om en ny markedsordning for vin. Visse aspekter er blevet ændret meget lidt, mens andre er blevet ændret betydeligt, men jeg mener, at mange af ændringerne har været positive. Rydning er f.eks. ikke længere hovedpunktet i reformen, og det glædede mig at høre tidligere, at Kommissionen nu arbejder med en tidsramme på tre år, som Parlamentet ønsker, og ikke længere fem år, som kommissæren havde foreslået.

Dette er en reform af en markedsordning, som er meget vigtig for det europæiske landbrug, som det er blevet sagt lige fra begyndelsen, og den indeholder nogle meget positive aspekter, og det takker jeg Kommissionen for. Bestemmelserne er f.eks. blevet forenklet og gjort mere fleksible, og det vil være med til at gøre os mere konkurrencedygtige. Det er allerede blevet nævnt af fru Herranz García i forbindelse med markedsføring af europæiske vine i og uden for Europa.

Der er blevet stillet en lang række ændringsforslag til forslaget om at fjerne gældende ordninger for markedet og erstatte dem med en række nationale rammebeløb. Det er tydeligt, at markedsforanstaltningerne allerede har bidraget til at bevare landbrugernes indtægter og den økonomiske aktivitet i landdistrikterne, og at det fortsat er tilfældet. Jeg vil derfor gerne, uden at det kommer til at gå ud over hr. Castigliones kompromis, stille et nyt ændringsforslag om direkte støtte til diversifikation, en støtte, som medlemsstaterne kunne medtage i deres nationale tilskud til hjælp for landbrugerne i overgangen til den nye markedsordning. Denne støttes varighed og de metoder, der skal bruges, skal fastlægges af forvaltningsudvalget.

Det er min opfattelse, at for dem, der er vant til at arbejde med denne markedsordning, og hvis de bakkes op af de gældende markedsforanstaltninger, er dette den rigtige måde at hjælpe dem gennem overgangen til diversifikation på og til at føre dem ind i den nye markedsordning, som jeg håber, at Parlamentet vil vedtage i morgen.

  Anne Laperrouze (ALDE). - (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg håber, at kommissæren kan høre budskabet fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som har foretaget omfattende ændringer af Kommissionens reformforslag. Jeg er enig i ikke at tillade en automatisk liberalisering af plantningsrettighederne i 2014, især for vine, der er beskyttet af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. For andre vines vedkommende bør beslutningen om en liberalisering af plantningsrettighederne først træffes, efter at man har foretaget en vurdering af reformen af markedsordningen.

Med hensyn til chaptalisering mener jeg ikke, at vi bør spilde vores tid på dette spørgsmål. Det, der er vigtigt, er at bevare de ønologiske fremgangsmåder, som giver de europæiske vine deres kvalitet og identitet.

Jeg vil især gerne nævne bordvine. Kommissionens forslag giver mulighed for at nævne særlige oprindelsessteder, f.eks. vine fra Provences kyster, vine fra Andalusien, vine fra Toscana, osv. Dette vil helt bestemt forvirre forbrugerne og medføre illoyal konkurrence mellem kvalitetsbestemte oprindelsesbetegnelser, som skal overholde strenge krav, og bordvine, for hvilke der er mere lempelige produktionskriterier. Lad os derfor beholde den nuværende lovgivning, da den eneste reference burde være det land, hvor vinen produceres, f.eks. spansk vin, italiensk vin, fransk vin osv.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke oplysninger etiketten skal indeholde, mener jeg, at det er vigtigt at nævne aftapningsvirksomheden, om det f.eks. er en selvstændig vinproducent, en gruppe af producenter eller andet. Vinproduktionen, som den udøves i Frankrig, har et særdeles positivt omdømme, og det er ikke nødvendigvis tilfældet for vin, der produceres i andre dele af verden. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at give oplysninger om dette aspekt.

Til sidst vil jeg gerne takke ordføreren, som har kunnet samle medlemmerne om en kompromistekst i en forhandling, som ofte vakte stærke følelser. Det betyder, at vi udsender et klart budskab om, at EU fortsat bør være verdens førende vinproducent og således kunne sikre en fremtid for mere end halvanden million vinvirksomheder og beholde sin plads som førende vineksportør.

  Mikel Irujo Amezaga (Verts/ALE). - (ES) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil koncentrere mig om plantningsrettigheder, da vi alle ved, at det er reformens hensigt at liberalisere markedet inden 2013 ved at afskaffe plantningsrettighederne og fastfryse midlerne uden at give de 2,4 millioner vinproducenter i Europa nogen reelle alternativer. Det ville med et slag fjerne alle små og mellemstore vinvirksomheder, og det ville endnu en gang overlade et marked, som kulturelt set er vores, i hænderne på et halvt dusin multinationale virksomheder.

Det er efter min mening ikke acceptabelt. Forstår Kommissionen ikke, at det, der bedst kan forsvare plantningsrettighederne, er oprindelsesbetegnelserne - Rioja i mit tilfælde - og at det er dem, som producerer, sælger og eksporterer mest vin og den bedste kvalitetsvin? Jeg er fra Navarra, hvor liberaliseringen allerede er gennemført, og plantningsrettighederne er værdiløse. I Navarra sælges et kilo druer til 15 cent, mens det samme kilo druer er over 1 euro værd knap 10 km længere væk i La Rioja.

I La Rioja kan man sælge alt, hvad man har, men i Navarra må vi gribe til krisedestillation. Man kan derfor ikke benægte, at en gradvis afskaffelse af protektionisme er godt, men det bør ikke blive et dogme. Kommissionen har ikke fremlagt en eneste seriøs rapport, der viser, at liberalisering, afskaffelse af disse rettigheder, i 2013 eller på noget andet tidspunkt vil gavne vinmarkedet.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand! Hensigten med Kommissionens forslag er at begrænse bevillingerne og koncentrere denne sektor i store karteller. Vi kender resultatet. Vi har set det med andre afgrøder. Når tusindvis af hektarer bliver ryddet, vil tusindvis af små og mellemstore vinproducenter blive udslettet, og mange områder - især bjergområder og mindre gunstigt stillede egne - vil blive affolket og lagt øde, hvilket har konsekvenser for biodiversiteten. Det vil få dramatiske følger i form af større arbejdsløshed og større miljøproblemer. Importen vil stige, herunder af vin af tvivlsom kvalitet og på bekostning af folkesundheden.

Vi forkaster Kommissionens forslag og også Landbrugsudvalgets betænkning, fordi den indfører endnu værre foranstaltninger, da den tillader tilsætning af sukker med henblik på at øge alkoholindholdet med et fremmed produkt, mens vi ville kunne opnå samme resultat med druemost. Den accepterer også, at man bruger betegnelsen vin på produkter, som ikke er fremstillet af druer, hvilket nedsætter kvaliteten af den europæiske vin, som er den førende på verdensmarkedet, når det gælder eksport.

Denne snigende, bagstræberiske politik er til skade for de europæiske vine og for de små og mellemstore vinproducenter, og styrker de store virksomheder. Vi bør derfor forkaste og fordømme disse forslag.

  Dimitar Stoyanov (NI). - (BG) Hr. formand! Kommissæren har flere gange i sin tale understreget, at en reform af vinmarkedet er nødvendig. Fru kommissær! Vil De kunne forklare, hvilket vinmarked det drejer sig om, for det kommissionsforslag, De fremlægger, indeholder ingen beskyttelse af markedet i Bulgarien. Kommissionens forslag er åbenlys diskrimination, en dobbelt målestok over for de østeuropæiske lande, hvor betingelserne for vinavl er mindre gunstige.

Da mit land tilsluttede sig EU, forventede vi et frit marked og økonomisk vækst, men det, vi fik til gengæld, var kun højere priser, høj inflation og en regulering, som vi ikke tidligere har set selv i socialismens og planøkonomiens tid.

FORSÆDE: Luisa MORGANTINI
Næstformand

  Ioannis Gklavakis (PPE-DE). - (EL) Fru formand! Jeg lykønsker ordføreren, hr. Castiglione, med hans betænkning. Der er allerede blevet sagt meget om reformen af vinmarkedet, og selv om jeg altid har haft den opfattelse, at Fællesskabets vine må bevare deres kvalitet, tradition og identitet, hvis de skal kunne udvikle sig og blive konkurrencedygtige, erkender jeg ikke desto mindre, at den fordel, som det sydlige Europa har i form af solskin, ikke bør stå i vejen for produktionen i Nordeuropa.

Jeg er sikker på, at alle i Parlamentet ønsker en afbalanceret beslutning. Jeg mener derfor, at da Rådet er i færd med at tillade tilsætning af sukker, er det rigtigt også at bevare status quo, dvs. støtte til tilsætning af most til vin, således at den betydelige prisforskel mellem sukker og most ikke bliver et hårdt slag for de producenter, som traditionelt bruger koncentreret most for at øge alkoholindholdet, især da der er tale om et autentisk vinprodukt.

Til sidst vil jeg gerne tilføje, at rydning af vinstokke kan betragtes som et middel til at begrænse Fællesskabets produktion, men vi må tage hensyn til små øområder, hvor medlemsstaterne bør kunne begrænse rydningen af sociale, økonomiske og især miljømæssige årsager. Desuden er disse vinmarker ikke ansvarlige for Fællesskabets overproduktion. De producerer tværtimod i de fleste tilfælde fremragende kvalitetsvine.

Jeg vil slutte med at sige, at den europæiske vin er den bedste i verden. Det er vin med en tradition bag sig. Vin der kommer herfra. Vi må derfor holde fast ved kvalitet og tradition og føre en mere aggressiv politik. Vi må reklamere, for det er kun i Europa, at de unges forbrug af alkohol stiger - noget, som vi er meget kede af - samtidig med at deres vinforbrug falder, og det viser, at der mangler oplysning.

  Vincenzo Lavarra (PSE). - (IT) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Der er ingen tvivl om, at denne reform grundlæggende ændrer vinsektoren, og således gør den mere konkurrencedygtig på verdensmarkederne. I Castiglione-betænkningen har vi understreget, at det er den europæiske vins kvalitet, der udgør Europas konkurrencemæssige styrke, og det er kvaliteten, som har gjort det muligt at overvinde konkurrencen fra den nye verden.

Det er desuden af kvalitetshensyn, at vi har forbedret Kommissionens forslag på visse punkter, som f.eks. rydning med henvisning til tidsrammen og de miljømæssige krav, og liberalisering af plantningsrettighederne med de forbehold, der blev nævnt under denne forhandling. Vi har støttet idéen om en mere omhyggelig kontrol for at sikre, at det ikke bliver for let at opnå godkendelse af ønologiske fremgangsmåder, og vi har erklæret os enige i at øge Fællesskabets medfinansieringen til markedsføringskampagner.

Men vores støtte til kvalitet kan ikke forliges med tilsætning af sukker. Vi forstår, at dette er en fremgangsmåde, som man foretrækker i visse lande af økonomiske grunde, men i så fald ønsker vi den samme standard, den samme støtteordning for most som under den tidligere lovgivning. Vi mener frem for alt, at man skal give forbrugerne gennemskuelige og nøjagtige oplysninger, og at hvis man anvender sakkarose, skal det angives på etiketten.

Jeg vil gerne henvende mig til visse medlemmer i særdeleshed og understrege, at det drejer sig om at overholde princippet om sporbarhed, som vi i Parlamentet har kæmpet for ud fra et ønske om at beskytte forbrugerne.

  Formanden. - Kvalitet og sundhed - jeg bliver selv syg af sukker - så lad os huske på, at de to ting går hånd i hånd.

  Olle Schmidt (ALDE). - (SV) Fru formand! Vin er en drik med en ældgammel tradition, en drik, som tilhører Europas kultur. In vino veritas plejede de gamle romere at sige. Men vin er også en alkoholholdig drik, som kan skade folkesundheden, især hvis den indtages i store mængder. Vindyrkning er en vigtig industri i mange EU-lande og giver landdistrikterne arbejdspladser og vitalitet. Jeg betragter vin som et produkt, som i vid udstrækning skulle kunne sælge sig selv, hvis kvaliteten er god. Derfor er det vanskeligt at forstå betænkningens forslag om omfattende og øget støtte til markedsføring af vin. Det kan ikke være de europæiske skatteborgeres ansvar at yde støtte til de europæiske vinproducenter, således at de kan sælge produkter, som ikke ville kunne konkurrere under frie markedsbetingelser.

På den ene side taler EU om, at man skal drikke moderat, på den anden side ønsker man at sælge mere vin. Disse to ting hænger ikke sammen. Naturligvis er det nødvendigt at reformere det europæiske vinmarked. Men lad os gøre det fornuftigt. Vinmarkederne er forskellige, traditionelt fungerer de forskelligt, og offentlighedens ønsker og krav er også forskellige i EU.

  Adamos Adamou (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, fru kommissær! Der er to foreslåede foranstaltninger, som især tiltrækker sig opmærksomheden, nemlig rydning af vinstokke og tilsætning af sukker.

Den første foranstaltning er en foranstaltning, der virker imod hensigten, og som ikke er miljøvenlig, da den hovedsageligt medfører, at tusindvis af små og mellemstore vinproducenter bliver tvunget ud af markedet. I stedet for at få hjælp til at beholde deres arbejde bliver de smidt ud og udgør således en billig arbejdskraft.

Vi afviser tilsætning af sukker, for hvis man tillader en stigning i alkoholindholdet til 4,5 % vol. og anvendelsen af betegnelsen "vin" på drikkevarer, som ikke er fremstillet af druer, vil det forringe vinens kvalitet og særlige egenskaber. Derudover vil den såkaldte "forenkling af etiketteringen" yderligere være med til at forringe kvaliteten, fordi det ikke vil omfatte en forpligtelse til at angive den egn, hvor vinen er blevet produceret.

Jeg vil her gerne understrege, at der f.eks. i mit land med rette eller urette blev gennemført masserydninger, for hvilke der på europæisk niveau nu ikke eksisterer finansielle støtteforanstaltninger. Vi vil med god samvittighed stemme imod forslaget og i stedet stemme for mindretalsforslaget, som tager hensyn til producenternes sociale og økonomiske bekymringer i mit land, Cypern, og også i andre europæiske lande.

Det er nu, vi bør hjælpe producenterne i stedet for at overlade dem til en spiral af arbejdsløshed og mindre indtægter.

  Struan Stevenson (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg kommer fra en valgkreds i Skotland, som ikke fremstiller vin. Klimaforandringerne vil virkelig skulle ændre situationen betydeligt, før vi kan fremstille vin i Skotland. Men vi fremstiller god whisky, som jeg kan anbefale.

Jeg taler på vegne af min kollega, hr. Parish, som er til møde med Michel Barnier i Paris, og på vegne af Det Forenede Kongeriges vinsektor, som medlemmerne vil vide er meget lille - den udgør 0,01 % af hele EU's vinproduktion - men som ikke søger tilskud eller finansiel støtte fra EU overhovedet. Men medmindre der gennemføres en stigning i minimumsproduktionsniveauet til 50.000 hl, vil Det Forenede Kongerige skulle pålægge et plantningsforbud indtil 2014. I en så lille sektor, hvor der er et vist behov for vækst, ville det være dybt uretfærdigt, hvis vi ville være nødt til at gøre det. Selv hvis den britiske sektor blev firdoblet inden afslutningen af plantningsrettighedssystemet, hvilket er højst usandsynligt, ville det stadig kun udgøre 0,05 % af den samlede EU-produktion, og det er en totusindedel af hele EU's vinproduktion.

Jeg håber derfor, at medlemmerne vil kunne godkende hr. Parishs ændringsforslag. Jeg forsøger ikke på nogen måde at udvande kompromiset. Hr. Castiglione har gjort et virkeligt godt stykke arbejde. Vi havde 795 ændringsforslag, og ved at prøve på at finde et kompromis fik han dem ned på et håndterligt niveau. Jeg ønsker ikke at gøre noget, der kan ødelægge dette, men jeg håber, at De vil have forståelse for den britiske holdning.

  Gilles Savary (PSE). - (FR) Fru formand! Først vil jeg gerne lykønske ordføreren, hr. Castiglione, med at have fået tilvejebragt en betydelig ændring i Kommissionens holdninger. Vi står over for et paradoks her. På den ene side er der aldrig blevet drukket så meget vin på verdensplan, og på den anden side får vi at vide, at der er en overproduktion i Europa, på trods af at vi om 10-15 år vil se en stigning i verdens vinforbrug. Så efter min mening er det, vi her står over for, ikke overproduktion, men snarere et salgsproblem, dvs. først og fremmest et markedsføringsproblem, og det er derfor mit ønske, at vi med den reform, der foreslås i dag, ikke fristes til at sænke standarderne for sektoren, selv ikke ganske lidt, for at bringe os på niveau med de nye vinproducerende lande.

Vi må huske på, hvad der skete med den europæiske industri. Tyskland er i dag Europas førende industriproducent. Tyskland er stadig klassens duks. Man nægtede at skære ned på produktionen, og Tyskland er i dag verdens førende eksportør, selv efter Kinas og Indiens indtræden på den internationale scene.

Vi kan ikke forringe vores vinmarkers kvalitet og ry for at være mærkevarer. Vi må derfor ikke give efter for en grov industrialisering af vinindustrien, som i en fremtidig verden ville forsyne os med Heineken-vin, Danone-vin, Coca Cola-vin og Pepsi Cola-vin. Men jeg har en fornemmelse af, at Kommissionen er fristet til at skaffe sig af med de mindste og favorisere de største. Det ville føre til en fortabelse af vores sjæl!

Jeg beder derfor kommissæren om at sikre, at man bevarer alt, hvad der bidrager til vinens kvalitet, og som kan forbedre denne kvalitet, f.eks. produktionsbegrænsning, markedsføringsstøtte, omhyggelig beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser. Det bør ikke bare ske i EU, men også i forbindelse med større multilaterale forhandlinger. Det er meget vigtigt, ellers vil vi miste et af de utvivlsomt allervigtigste elementer i vores landbrugsindustri og vores europæiske civilisation. Vin er et produkt af kultur og civilisation. Det er grunden til, at vi ikke kan give efter for markedets og industrialiseringens fatamorgana.

  Astrid Lulling (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Politik er det muliges kunst. Den grundsætning gælder også for reformen af den fælles markedsordning for vin. Men det må understreges, at det i 2006 var Kommissionens antagelse, at vi ville komme til at stå med usælgelige vinoverskud i EU, og det er ikke sket. Det må også fremhæves, at Kommissionens lovgivningsmæssige forslag i vid udtrækning ignorerede Parlamentets udtalelse fra februar.

Som det var tilfældet i 1999, er det lykkedes os gennem ihærdighed og opfindsomhed og i tæt samarbejde med erhvervet, især i den tværpolitiske arbejdsgruppe om vin, at udarbejde et kompromis, som vinerhvervet både i det sydlige og nordlige Europa skulle kunne leve med, forudsat at producenterne fremstiller god vin, og at vinhandlerne kan markedsføre dem effektivt i og uden for EU. Vi agter at skabe de nødvendige instrumenter og gøre regionerne ansvarlige for at bruge dem inden for en passende finansiel ramme.

I den trættende strid om fremgangsmåderne for vinfremstilling, som unødvendigt blev næret af Kommissionen, nåede vi endnu en gang frem til enighed, i det store og hele på grundlag af kompromiset fra 1999, selv om kommissæren stadig ikke er glad for det. Sund fornuft og erkendelsen af, at salgsproblemer i Syden ikke kan løses ved at gøre det umuligt at fremstille sælgelig vin i Norden, vandt, og jeg håber, at de også vil kunne sikre et stort flertal her.

Problemet ligger som altid i detaljerne. Jeg respekterer kompromiset, hvor ordføreren også selv måtte gøre indrømmelser, og det fortjener han ros for. Af den grund agter jeg ikke at stille nye ændringsforslag, selv om jeg ikke vil afholde mig fra at udtrykke min mening, når vi skal stemme om visse katastrofale forslag, som ikke har noget med kompromiset at gøre.

Det virker f.eks. stik imod hensigten at insistere på, at vinetiketter skal angive oprindelsen på den EU-druemost, som bruges til vintilsætning, hvis formålet er at tilskynde til den form for tilsætning. Det vigtigste er, at reformen er med til at sikre et tilstrækkeligt produktionspotentiale i form af kvantitet og kvalitet, således at vi kan bevare vores førende stilling på verdensmarkedet og sikre, at vi i EU og andre steder drikker mere vin for vores sundheds skyld.

(Bifald)

  Bogdan Golik (PSE). - (PL) Fru formand! Jeg vil gerne begynde med at takke ordføreren. Jeg vil også udtrykke min taknemlighed over for alle medlemmerne af Landbrugsudvalget for det store arbejde, de har lagt i at opnå enighed om en reform af vinmarkedet, som er et meget vigtigt, men også meget kompliceret spørgsmål.

Jeg tror, at vi alle er enige om, at det er nødvendigt med forandringer i sektoren for at kunne leve op til globaliseringsprocessen og handelsliberaliseringen. Men vi er ikke altid enige om, hvordan sådanne ændringer skal gennemføres. Der er desto større grund til at mene, at det er en succes for os alle, at vi har opnået enighed om nøglespørgsmål for vinproducenterne. Aftalen tager hensyn til de forskellige fællesskabsregioners behov og forhold, som varierer i forhold til det naturlige miljø og klimaet. Vinfremstillingsmetoderne er derfor ligeledes forskellige.

Jeg vil især gerne fremhæve det ændringsforslag, der sætter medlemsstaterne i stand til bruge betegnelsen vin på andet end druevine. I visse egne af Europa går frugtvinstraditionen helt tilbage til det 12. århundrede. Det er alt sammen en del af vores fælles kulturarv. Derfor er det vigtigt, at man ikke indfører ændringer af etiketterne på frugtvine, der kunne føre til forvirring. Vin, der fremstilles på basis af frugt, som f.eks. æbler eller bær, markedsføres med betegnelsen frugtvin eller med navnet på den pågældende frugt. Disse vine fandt fodfæste på det europæiske marked for mange år siden, og jeg er glad for, at man har beholdt bestemmelserne om frugtvin.

  Béla Glattfelder (PPE-DE). - (HU) Fru formand! Jeg vil gerne komme ind på tre spørgsmål, da vinsektoren er alt for omfattende til, at jeg kan dække alt. Det første spørgsmål vedrører støtte til rydning, det andet vedrører omstrukturering, og det tredje drejer sig om obligatorisk destillation af biprodukter.

Jeg er enig i grundlaget for reformen. De nuværende regler for vinsektoren er ikke holdbare. Destillationsstøtte bør stoppes, da den er uøkonomisk. I stedet for skabes der overskud, og for at standse det må vi rydde en stor del af vinmarkerne. Indtil nu er det gået godt. Men problemerne begynder her, da dette kun kan gøres ordentligt, hvis vi rydder vinmarkerne og koncentrerer rydningsstøtten i de regioner, som producerer overskud. Det sker ikke. Det, der rent faktisk sker, er, at de medlemsstater og regioner, som ikke producerer overskud, vil skulle bære en urimelig stor byrde i henhold til denne reform. Dette er især uacceptabelt for de nye medlemsstater, da vi ikke før tiltrædelsen, da vi stadig var uden for EU, modtog destillationsstøtte, og vi producerede heller ikke overskud. Siden er ca. 10 % af vores vinmarker i Ungarn blevet ryddet. Det er ikke blot sådan, at vi ikke producerer overskud, men vi er i stedet blevet nettoimportør af vin, og det tages der ikke hensyn til i reformen. Denne reform lægger først og fremmest byrder på de lande, som havde balance i deres vinproduktion. Vi producerede faktisk mere eller mindre den samme mængde vin, som vi forbrugte.

Det andet spørgsmål, jeg gerne vil nævne, vedrører omstilling af vinmarkerne. Det er særligt uacceptabelt, at denne form for støtte falder i Ungarn. Kommissæren bør ikke være bange for, at hun åbner Pandoras æske. Det er meget bedre at tage en diskussion end at træffe uretfærdige beslutninger. Parlamentets beslutning giver den rigtige løsning, og den vil henstille til, at støtte til omstilling ikke bør være mindre end i 2007-2008 i nogen medlemsstat, og det ville være en god løsning.

Jeg støtter også bortfaldet af reglen om obligatorisk destillation af biprodukter, da det er en uøkonomisk og overflødig foranstaltning, som ikke er miljømæssigt bæredygtig.

  Csaba Sándor Tabajdi (PSE). - (HU) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg er enig i, at vinordningen indtil nu har været dårlig, men samtidig er det yderst tvivlsomt, om denne vinreform er god. Der er mange spørgsmål, for det er indlysende, at denne reform er nødvendig, men den vil komme til at skade de fattigste vinproducerende regioner. Fordelingen af de nationale rammebeløb, som kommissæren omtalte, er til stor skade for de nye medlemsstater. Det er en diskriminerende vinreform, og den belønner dem, som indtil nu har fremstillet vin af dårlig kvalitet til destillation, fordi de under alle omstændigheder vil få deres penge.

Parlamentet har bevæget sig i den rigtige retning, og det endelige kompromis kunne komme til at bestå i, at to tredjedele vedrører området og mængden, og en tredjedel vedrører den historiske reference. Det vil være yderst nyttigt stadig at have mulighed for at øge alkoholindholdet med tilsætning af sukker. Markedsføring er en meget vigtig faktor, men dette må også sikres i Unionen. Jeg er fuldstændig enig i afskaffelsen af destillation, og det er reformens mest positive aspekt, men jeg må gentage, at disse penge vil gå til dem, som hidtil har produceret til destillation. Der er mangler ved rydningsstøtten, da den er mest tiltrækkende for de fattigste medlemsstater. Vi i de nye medlemsstater vil også skulle rydde vinstokke, der producerer vin af god kvalitet.

  Czesław Adam Siekierski (PPE-DE). - (PL) Fru formand! Hovedformålet med denne reform bør være at opnå bæredygtighed og større konkurrencedygtighed for Unionens vinsektor. Det er også vigtigt at styrke anerkendte europæiske vines stilling på markedet - vine, der har århundrede gamle traditioner bag sig - således at de ikke taber til vine fra den såkaldte nye verden. Dette markeds budget bør bruges bedre. Vi bør ikke tilskynde til destillation. I stedet bør vi fremme de europæiske vine for at generobre tabte markeder og vinde nye.

Jeg vil gerne nævne tre vigtige spørgsmål. For det første mener jeg, at vi må bevare status quo med hensyn til muligheden for at tilsætte sukker. For det andet vil jeg understrege, at status quo også skal bevares, hvad angår frugtvine. Det betyder, at det fortsat skal være muligt at bruge betegnelsen vin om frugtvine. Og for det tredje mener jeg, at minimumsniveauet bør forhøjes til 50.000 hl. Det ville stimulere produktionen og være med til at udvikle vinproduktionen i lande, som ikke producerer store mængder vin. Ændringen ville ikke få indvirkning på fællesskabsmarkedet for vin.

  Christa Prets (PSE). - (DE) Fru formand, fru kommissær! Som vi har hørt i dag, går vores vintradition hundredvis af år tilbage. Vi har i årtier forsøgt at forbedre vores vines kvalitet, og vores bestræbelser har haft stor succes, og det kan jeg som østriger også sige om mit eget lands bestræbelser og især bestræbelserne i min hjemprovins, Burgenland.

En del af denne succes kan imidlertid føres tilbage til anvendelsen af sakkarose, hvor det er nødvendigt. Hvis man skal højne sukkerindholdet i vin med koncentreret most fra andre regioner, vil det betyde en påvirkning og endog en ændring af vinenes karakter i vores region. Det kan vi bestemt ikke gå med til, og det ville heller ikke give mening for vores vinavlere, som i årevis har arbejdet med høje kvalitetsstandarder.

Det er utænkeligt at erstatte sakkarose som tilsætningsstof med koncentreret most som kompensation for, at man opgiver den meget dyre krisedestillation. Derfor mener jeg, at vi bør støtte den gamle kompromispakke, som bl.a. gør det muligt at bevare vores regionale vinkulturer og -traditioner.

  Oldřich Vlasák (PPE-DE). - (CS) Fru formand, fru kommissær! Der er ingen tvivl om, at der er brug for nye spilleregler i vinsektoren. Den europæiske vinavl er den sidste del af vores landbrugspolitik, som stadig ikke har undergået en reform, og som stadig arbejder på baggrund af princippet om at "jo højere udbytte, jo flere penge fra Bruxelles". Det fører ofte til, at vinproducenterne satser mere på kvantitet end kvalitet, og det har ikke unddraget sig vores europæiske kunders opmærksomhed. De køber i stadig stigende grad vine fra Californien, Chile og Sydafrika i stedet for vores moraviske, tjekkiske, franske eller italienske vine. Vi bør støtte kvalitet og konkurrencedygtighed. Men det må ikke medføre diskrimination mod visse medlemsstater til fordel for andre. Hvis vi virkelig ønsker at samle enighed om en reform, kan denne ikke omfatte det foreslåede forbud mod anvendelse af roesukker som tilsætning til vin.

Alle vores lande har forskellige klimaer og forskellige traditioner. Det geografiske miljø i de lande, der ligge i de mere nordlige egne af Europa, adskiller sig markant fra sydens. Vi har et koldere klima, som ofte nødvendiggør tilsætning af sukker til vin. I mit land har vi i over 200 år anvendt sukker som tilsætning til vin, det er en traditionel fremgangsmåde. Kommissionen foreslår at forbyde tilsætning af sukker og i stedet erstatte det med koncentreret druemost. Koncentreret most koster mindst dobbelt så meget som sukker, hvis der ikke ydes tilskud, og det produceres desuden kun i få lande. Hvis vi skulle bruge koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost som tilsætning til vores vine, ville den skulle importeres fra andre lande, og det ville være i modstrid med et af de grundlæggende principper for den europæiske vinavl, nemlig at vinens herkomst skal defineres på grundlag af druens herkomst. Derudover ville det forhøje prisen på vinen og følgelig gøre den mindre konkurrencedygtig på markedet. Det ville efter min mening være diskrimination. Kommissionen er imod forsødelse af vine, men der er derimod ingen, der synes at have problemer med forsuring, dvs. tilsætning af vinsyre, især i de sydeuropæiske lande. Jeg vil gerne hæve mit glas med ægte vin og hylde en ægte reform uden diskrimination og favorisering.

  Formanden. - Jeg er bange for, at vin bør fremstilles af druer!

  Gábor Harangozó (PSE). - (HU) Fru formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Formålet med vinreformen er at fremme produktionen af acceptable vine af god kvalitet. Vi er glade for, at henstillingen stadig gør det muligt at øge alkoholindholdet ved hjælp af sukker i de områder, hvor dette er en traditionel fremgangsmåde. Der er gode vine i de nye medlemsstater, herunder Ungarn, og normalt producerer vi ikke overskud. Hvis en vin er af god kvalitet, har det ingen betydning, om den er fremstillet med tilsætning af sukker eller ej.

Men det er nødvendigt at modernisere og omstrukturere, for at vinene bedre kan sælges. Markedsføring og tildeling af et større nationalt rammebeløb spiller en særlig vigtig rolle med henblik på at investere i strukturændringer, især i de nye medlemsstater. Det er netop af den grund, at vi ikke kan acceptere, at en historisk baseret fordeling skal spille en fremtrædende rolle i udformningen af de nationale rammebeløb, hvilket ville føre til diskrimination og navnlig gavne de lande, som er ansvarlige for overproduktionen.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! EU er en vinproducent med stor global betydning. Ved at producere vin af høj kvalitet har Unionen sikret sig en dominerende stilling på verdensmarkedet. Men som følge af globaliseringen står den europæiske vinproduktion over for truslen fra billig vinimport fra USA, Sydamerika, Australien og New Zealand.

Billigere vine fra tredjelande bringer måske glæde til de europæiske forbrugere, men de giver de europæiske producenter hovedpine. På grund af højere produktionsomkostninger vil de europæiske producenter skulle kæmpe på et fuldstændig åbent marked, og det er derfor, at det er nødvendigt at reformere vinsektoren.

Vinsektoren har fået tildelt 1,3 milliarder i EU-budgettet. De penge skal bruges positivt til at højne vores vines kvalitet og tiltrækning samt til forskning og udvikling i denne sektor.

Vindyrkning i Slovakiet har en lang historie bag sig, og det har altid været og er stadig et vanskeligt erhverv. Vingrossisterne lægger pres på producenterne, for at de skal sænke priserne, og de kan så til gengæld ikke betale vinavlerne ordentlige priser for deres druer. Der er en legitim frygt for, at vinavlerne for at overleve vil lade sig friste af tilskud til destruktion af deres vinmarker. Der er fare for, at vinmarker vil blive ødelagt i områder uden overskudsproduktion af vin.

Det ville være politisk uigennemførligt at forsøge at begrænse rydningen til Sydeuropa, hvor der er overskud, og hvor disse afhjælpes via støtte til krisedestillation. Det samme gælder, hvis man bare forbød tilsætning af sukker i Nordeuropa. I Slovakiet, som i Tyskland og Østrig, har vi en meget lang tradition med tilsætning af sukker til vin.

Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Castiglione, som har indtaget en afbalanceret holdning i et så følelsesladet spørgsmål som vin. Det er lykkedes ham at forhandle sig frem til et levedygtigt kompromis, som tager hensyn til alle de forskellige aspekter i vinsektoren. Overordnet har han bestræbt sig på at forlige alle producenters interesser både i nord og i syd. Kun en god reform af vinsektoren kan være med til at bevare de bedste vinfremstillingstraditioner i EU, styrke sociale strukturer og øge landdistrikternes kvalitet og tiltrækning og samtidig beskytte miljøet. Jeg er sikker på, at besøgende til vores forskellige vinregioner i Europa vil sætte pris på og nyde smagsprøver af de karakteristiske vine, der er fremstillet af lokale druer.

  Christine De Veyrac (PPE-DE). - (FR) Fru formand, fru kommissær! Ja, vi ønsker en reform af vinsektoren, men er de midler, Kommissionen foreslår, de bedst egnede? Set fra Bruxelles' synspunkt er det forståeligt at bruge en matematisk ligning mellem et fald i produktionen og et fald i antallet af producenter, men set fra det sydvestlige Frankrig, sletterne i Italien, de spanske og portugisiske kyster, kan jeg forsikre kommissæren om, at synspunktet ikke er det samme, og dette er et spørgsmål, som ikke bør betragtes med økonomers briller. Vindyrkning betyder mænd og kvinder, som lever af frugten af deres arbejde. Vin er deres levebrød, og vi kan ikke skubbe dem ud af døren uden at bekymre os om, hvad de skal leve af. Hvad er desuden logikken i at rydde på den ene side, og på den anden side foreslå en fuldstændig liberalisering af plantningsrettighederne i 2013?

Jeg har et andet spørgsmål. Hvorfor fjerne dette reguleringsmiddel, når vi ikke har nogen sikkerhed for, hvordan markedet vil udvikle sig? Hvis vi virkelig ønsker at bekæmpe overproduktion, vil jeg foreslå, at vi beordrer illegale beplantninger ryddet først. For Kommissionen ved lige så vel som jeg, at der er ret så mange af dem i Europa.

Denne betænkning indeholder også bestemmelser om at indlemme en bredere vifte af foranstaltninger i de nationale støtteprogrammer. Det er godt, da Kommissionens forslag på det punkt er meget restriktivt. Derfor er jeg ked af utilstrækkeligheden i afsnittet om kriseforebyggelse. Vi ved, at vinproduktionen er udsat for årlige udsving afhængig af vejrforholdene, og kriseforebyggelsesforanstaltninger vil kun være et led i mildningen af disse udsving.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at jeg forstår ordførerens forsigtighed i spørgsmålet om tilsætning, som er et følsomt spørgsmål, men det er beklageligt, at man ikke har foreslået at tillade en kombination af forskellige tilsætningsmetoder, som ville gøre det muligt for producenterne at begrænse anvendelsen af sakkarose.

Med hensyn til resten af betænkningen synes den generelle holdning at gå i den rigtige retning, og jeg støtter ordførerens fremragende arbejde.

  Mariann Fischer Boel, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg kan høre, at De og resten af medlemmerne af Europa-Parlamentet udviser stor interesse for den europæiske vinsektors fremtid. Jeg har ikke nok tid til på dette stadie at gå i detaljer, og vi har allerede haft en indgående drøftelse i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, så jeg vil blot lade det blive ved et enkelt budskab om vinreformens fremtid.

Det er på tide at indgå en aftale. Jeg er overbevist om, at reformen vil gøre en kæmpestor forskel for vores vinsektor, og det er på tide at indgå en aftale, for som det så rigtigt er blevet sagt i dag, oplever vi en stigning i importen, en stigning i produktionen, samtidig med at vi ser et fald i det interne forbrug. Det er på tide at indgå en aftale, for vi kan bruge vinsektorens budget meget mere intelligent eller meget bedre, end det er tilfældet i dag, på en måde som vil styrke sektoren og også forekomme rigtigere i offentlighedens og skatteborgernes øjne.

Jeg mener, at en aftale er inden for rækkevidde, men jeg vil naturligvis understrege, at det skal være den rigtige aftale. Vi lever i den virkelige verden, og jeg har udvist stor fleksibilitet i forbindelse med mange af mine oprindelige forslag, men jeg vil ikke tillade, at slutproduktet bliver udvandet så meget, at det mister sin smag og sin værdi. Det kompromis, vi når frem til, må give os en reform, som er dette navn værdigt, og det må give os en reel chance for at nå de målsætninger, vi har sat os.

Vi kan styrke vores vinsektors konkurrencedygtighed, vi kan opnå større ligevægt mellem udbud og efterpørgsel, og vi kan foretage store forbedringer i etiketteringsreglerne og mange andre spørgsmål. Det kan vi alt sammen gøre på en sådan måde, at vinproduktionen forbliver en juvel i det europæiske landbrugs krone, som fru Herranz García så rigtigt sagde det i dag.

Det er ikke det rigtige tidspunkt nu til at komme med undskyldninger for ikke at handle og lade nye muligheder slippe os af hænde. Det er nu, at tiden er inde til at anbringe vinsektoren på det rette spor, et spor, der kan føre til nye succeser. Jeg ved, at jeg kan stole på, at beslutningstagere, hvis hjerte banker for vinsektoren, vil gøre, hvad der er rigtigt, og jeg ved, at jeg kan regne med Europa-Parlamentets samarbejde. Jeg vil gerne takke Dem alle, og igen især hr. Castiglione, for at have udført denne vanskelige opgave og samlet alle de forskellige opfattelser i Europa-Parlamentet.

  Formanden. - Tak, fru kommissær. Jeg har i dag tilladt mig at fremsætte en bemærkning fra tid til anden, da vi ikke mangler tid. De ramte hovedet på sømmet. Da jeg var lille, var jeg lige ved at dø af at indånde dampen fra druer, som blev stampet i et stort kar, så der er en tæt forbindelse mellem liv og død.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag kl. 11.00.

Skriftlige erklæringer (Artikel 142)

  Alessandro Battilocchio (PSE), skriftlig. - (IT) Italien og de italienske medlemmer af Parlamentet har altid forsvaret det europæiske projekt af hensyn til de sociale rettigheder, forbrugerbeskyttelsen og vores borgeres livskvalitet. Den europæiske landbrugspolitik kom i stand for at støtte vores landbrugere og for at højne de europæiske produkters kvalitet og dermed styrke EU's stilling på verdensmarkedet.

Men i dag har vi i afstemningen om en reform af vinmarkedet taget adskillige skridt tilbage i denne sektor, især i Middelhavslandene og -regionerne, som Europa skylder det omdømme og den succes, som de europæiske vine møjsommeligt har erhvervet sig på verdensplan. Støtte til sukkertilsætning uden at man kræver angivelse af det på etiketten til oplysning af forbrugerne, rydning i stedet for genopretning af jorden, tilladelse til overførsel af plantningsrettigheder i hele EU: Det er alt sammen noget, som vi europæere og især vi italienere finder uacceptabelt, fordi det vil skade omdømmet og kvaliteten for et af de produkter, som er den bedste repræsentant for det europæiske landbrugs kvaliteter verden over. Jeg håber, at mine kolleger i Rådet vil kæmpe bedre for at forsvare vores vine og vores vinavlere.

  Robert Navarro (PSE), skriftlig. - (FR) Kommissionen finder det virkelig vanskeligt at opgive de stereotype fremgangsmåder, som de uden forskel anvender på alle sektorer. Man kan ikke behandle vin som reservedele til biler eller som et hvilket som helst industriprodukt. Det er et produkt, som former regioner, kulturer og livsstile.

Med hensyn til reformen af markedsordningen må den, hvis den er nødvendig, bevare Europas vinsektor, ikke skaffe sig af med den eller forvandle den til ugenkendelighed. Den må støtte vinproducenternes omstilling - især den deraf følgende omstrukturering af sektorer - og give dem de nødvendige midler til at generobre det indre marked. Restriktionerne for plantningsrettigheder bør heller ikke ophæves. De sikrer kontrol med produktionen og konstant kvalitet. Med hensyn til redskaberne til krisestyring, og hvis Parlamentet forbedrer situationen i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, kan jeg kun sige, at jeg beklager, at det ikke længere er muligt at bruge krisedestillation - som, hvis den er obligatorisk, ikke vil skabe de overskud, vi ser nu - til at klare en midlertidig krise.