Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er spørgetiden (B6-0384/2007).

Vi brugte lang tid på den forhandling på grund af dens betydning, og vi håber på at kunne gå over iden med spørgetiden for at opveje det.

Fordi vi er forsinkede, vil vi desuden forsøge at behandle tillægsspørgsmålene som en gruppe hver gang, så vi kan forsøge at komme igennem flere spørgsmål i eftermiddag, og som normalt vil jeg også bede et parlamentsmedlem om at komme op foran for at deltage nærmere i spørgetiden.

Hr. kommissær, jeg beklager, at De måtte vente, men det var en vigtig forhandling, hvilket jeg er sikker på, de vil anerkende.

Vi behandler en række spørgsmål til Kommissionen.

Del 1

Spørgsmål nr. 34 af Lambert van Nistelrooij (H-0934/07)

Om: Energi - Verdenshandelsorganisationen

Selv om WTO's regler ikke specifikt er udformet til det, gælder de også for energiprodukter og -tjenester og beskytter investeringer i energisektoren. Således er eksportrestriktioner og diskriminering af produkter forbudt, og den frie handel skal sikres. Der er dog undtagelser, når der er tale om sikkerhedsforanstaltninger.

I forbindelse med energihandel er forskellen mellem produktion og tjenester imidlertid ikke altid klar.

Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen som forberedelse til optagelsen af energipolitikken i Den Europæiske Unions kompetenceområde i den nye traktat træffe for også at sikre anvendelse af WTO-reglerne på energiinvesteringer og energitjenester?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand! Som parlamentsmedlemmet har bemærket, anvendes GATT-bestemmelserne inden for rammerne af WTO på handel med energiprodukter, og GATS-bestemmelserne anvendes på handel med energitjenester, herunder direkte investeringer i sådanne tjenester. Der findes endnu ikke en aftale, som omfatter direkte investeringer i energirelaterede aktiviteter, der foretages af investoren for egen regning i den sekundære sektor, f.eks. minedrift, raffinering, energiproduktion og energidistribution.

EU har i henhold til EF-traktatens artikel 133 , som regulerer den fælles handelspolitik, eksplicit bemyndigelse til at lovgive og forhandle aftaler om handel med energiprodukter og forhandle aftaler om handel med energitjenester. Desuden har Kommissionen beføjelser til på vegne af både Fællesskabet og medlemsstaterne at forhandle om liberaliseringen af direkte investeringer uden for servicesektoren, når der forhandles med lande, der ikke er medlem af EU, om frihandelsaftaler. Det betyder, at Kommissionen allerede kan tage fat på kernespørgsmål, der omhandler handel og investering i energisektoren, og repræsentere europæiske interesser i disse sager i bilaterale og multilaterale WTO-forhandlinger, og det er da også nøjagtig, hvad Kommissionen gør.

Energipolitikken, som kortlægges i den nye traktat, fokuserer på anliggender som sikkerheden ved EU's energiforsyning og fremme af sammenkøringslinjer mellem distributionssystemer, og supplerer den i den henseende, men erstatter ikke den fælles handelspolitik i energisektoren.

  Lambert van Nistelrooij (PPE-DE). - (NL) Fru formand, hr. Verheugen! Det er virkelig gode nyheder for den nye traktat. Vi har f.eks. også i dag besluttet at støtte fire fælles teknologiinitiativer med tre milliarder euro, og der er tre milliarder euro til, som kommer fra industri for renere teknologi, flymotorer osv.

Derimod er jeg stadig bekymret over, at der endnu i dag sælges forældet teknologi, som er skadelig for miljøet, særligt til udviklingslande. Der er frit spil for salg af forældet teknologi, f.eks. kulfyrede kraftværker fra det forrige århundrede.

Hvilke muligheder ser Kommissionen og EU i WTO med hensyn til i hvert fald at få etableret et nyt grundlag og stoppet nogle af disse ting?

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Det vil være meget vigtigt i forbindelse med WTO-forhandlingerne at forhandle om, hvilket afsnit bioetanol skal behandles under i fremtiden. Skal det klassificeres som et landbrugsprodukt, eller hører det til i kategorien for ikkelandbrugsprodukter? Hvordan ser Kommissionen den fremtidige struktur? Vil det være bedst at diskutere det i afsnittet om landbrug, eller er det mere et industrielt produkt? Bioetanol stammer fra en markafgrøde og er grundlæggende en råvare fra landbruget. På den anden side kunne det som et energiprodukt høre under overskriften markedsadgang for ikkelandbrugsprodukter. Har Kommissionen allerede en mening om dette spørgsmål, og hvis det er tilfældet, hvilken fremgangsmåde vil Kommissionen anvende ved forhandlingerne?

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Når vi diskuterer handel med energikilder, energipolitik, Kommissionen og den nye traktat og særligt WTO i min valgkreds, udtrykker mine vælgere gang på gang frygt for, at vi bliver nødt til at importere atomenergi, og at vi tilmed bliver tvunget til at bygge atomkraftværker, hvis de nuværende tendenser fortsætter. Vil De ikke nok forsikre mig om, at dette ikke er tilfældet, og give mig dokumentation, som jeg kan give videre?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand! I visse tilfælde har jeg svært ved at se forbindelsen mellem tillægsspørgsmålet og det originale spørgsmål, men når De har en afslappet måde at gribe disse sager an på, vil jeg også være afslappet i min måde at svare på.

Som svar på det første spørgsmål deler jeg hr. van Nistelrooijs synspunkt om, at salg af produkter, der indeholder teknologi, som ligger under standard med hensyn til energieffektivitet og CO2-emission, i hvert fald ikke er i vores interesse. Kommissær Dimas og jeg arbejder i øjeblikket på forslag om forskellige måder, hvorved der kan opnås en lav-CO2-økonomi i Europa, hvad angår både industripolitik og produktions- og forbrugspraksis. Jeg håber, at dette arbejde udmønter sig i standarder, som så kan bruges i internationale forhandlinger.

De kender den aktuelle situation. Det ligger uden for vores beføjelser på nuværende tidspunkt at forhandle om sådanne ekstra standarder inden for rammerne af WTO og sikre introduktionen af dem. Men som De ved, er det vores mål på længere sigt at gøre høje standarder for miljø og det sociale område bindende i form af multilaterale aftaler for at undgå den konkurrenceforvridning, som vores selskaber ellers ville lide under.

Jeg ønsker også at pointere, at vi har en særlig dybfølt interesse i, at en søgen efter en sådan multilateral politik lykkes, idet vi tror på, at den helt store mulighed for europæiske selskaber ligger i vores evne til at blive markedsledere inden for miljøvenlige, energieffektive og energibesparende produkter.

Hvad angår hr. Rübigs spørgsmål, må jeg tilstå, at jeg ikke kender svaret. Da dette emne ligger uden for mit område, hr. Rübig, vil jeg bede kommissær Mandelson om hurtigt at give Dem et skriftligt svar. Jeg har bestemt ikke lyst til at sige noget forkert på nuværende tidspunkt. Jeg ved, at denne sag optræder i forbindelse med de frihandelsaftaler, vi forhandler aktuelt, som f.eks. den med Sydafrika, men i hvilken kategori, den rent faktisk diskuteres, ligger uden for min horisont. De vil senest i morgen modtage alle oplysninger.

Hvad angår atomkraftværker, har Kommissionen en helt klar politik, som er hele EU's politik. Hver medlemsstat bestemmer selv sin sammensætning af energi. Der kan ikke foretages anbefalinger eller gives vejledning til medlemsstaterne om at bruge eller ikke bruge atomkraft, og Kommissionen forsøger heller ikke at udøve nogen form for indflydelse. Der bliver ingen som helst anbefalinger af den type, som De frygter.

Men som De sikkert ved, er Euratomtraktaten blevet integreret i EF-traktaten, hvilket indebærer, at fremme af fredelig brug af atomkraft bestemt er en af EU's opgaver. Dette foretages gennem forskningsstøtte, som atomkraftprojekter er fuldt ud berettiget til og har modtaget igennem flere årtier, så det er ingen nyhed. Det sker via Den Europæiske Investeringsbank, som har hjulpet med finansieringen af atomkraftværker i visse tilfælde.

Med andre ord findes der ingen EU-politik om generel anvendelse af atomkraft, og der findes ingen EU-politik om den generel skrinlæggelse af atomkraft.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 35 af Justas Vincas Paleckis (H-0879/07)

Om: En bæredygtig byudviklingsmodel

Byerne i EU's medlemsstater, især de stater, som er tiltrådt EU i det 21. århundrede, vokser hurtigt og ofte uden sammenhængende strategi. Beboelsesområderne ligger længere og længere væk fra byernes centrum, hvilket forstærker problemerne i forbindelse med transport, ressourcefordeling og forsyningsnet.Byudviklingen har således en skadelig indflydelse på miljøet og medfører et øget energiforbrug.

I Kommissionens grønbog om bymiljøet fra 1990 blev den kompakte by anbefalet som miljøbeskyttende udviklingsmodel. I øjeblikket ser det ud til, at der lægges større vægt på en byudviklingsmodel med flere centre. Hvilke henstillinger foreslår EU til fremme af en bæredygtig byudvikling, der tager hensyn til miljøet? Hvilke argumenter taler for den ene eller anden udviklingsmodel? Hvilke oplysninger danner grundlaget for sådanne henstillinger?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Kommissionen støtter afgjort fremme af en bæredygtig byudvikling, der fuldt ud tager hensyn til miljøet. Kommissionen vedtog dens temastrategi om bymiljøet i 2006. Med strategien anerkendes den samlede bæredygtige byudvikling i forbindelse med livskvalitet, men i strategien anerkendes også EU-borgernes mangfoldighed.

Af den årsag og efter omfattende samråd med kommunerne og medlemsstaterne blev det i strategien i henhold til nærhedsprincippet antaget, at kommunale og statslige myndigheder er bedst til at finde og gennemføre de løsninger, der er mest passende til de lokale forhold.

På baggrund af de mangfoldige byforhold anbefaler Kommissionen ikke én speciel udviklingsmodel, som gælder for alle byer i Europa. Kommissionen mener, det er af væsentlig betydning at få opstillet de rigtige styrings- og planlægningsværktøjer, men det er Kommissionens overbevisning, at der ikke tilføres ekstra værdi ved at gennemtvinge en forpligtelse om at skabe specielle planer, som f.eks. miljøstyringsplaner og planer for bæredygtig bytransport.

Men Kommissionen har udsendt en vejledning om planer for bæredygtig bytransport og om integrerede miljøstyringsplaner som en hjælp til kommunerne i forbindelse med gennemførelsen af strategiens målsætninger. Vejledningen skal ses som en beskrivelse af den proces og en påmindelse om de nøgleelementer, som kunne overvejes, når der udvikles integrerede miljøstyringsprogrammer og planer for bæredygtig bytransport på kommunalt plan. Begge dokumenter er udarbejdet på baggrund af omfattende samråd og eksempler på bedste praksis, som byerne selv har udviklet.

Lovgivning, der berører byområder, findes allerede i dag, f.eks. inden for områderne luftkvalitet, vand, støj og affald. Denne lovgivning skal gennemføres bedre. En synlig og betydelig forbedring af leveforholdene i byområderne vil kunne ses gennem den fuldstændige gennemførelse af eksisterende retsakter.

Kommissionen mindes det væld af idéer om byudvikling, som har gjort det muligt for de ansvarlige ministre for byanliggender at nå til en konsensus på baggrund af dokumenterne Lille Action Programme, Rotterdam Urban Acquis, Bristol Accord og det nyere Leipzig Charter on Sustainable European Cities, som blev vedtaget på et uformelt rådsmøde den 25. maj 2007. I september 2007 blev en grønbog om bytransport godkendt, som nu er sendt til offentlig høring. Disse dokumenter udgør en fælles baggrund, hvor de grundlæggende forhold, der er nødvendige for at fremme en bæredygtig byudvikling, skitseres. Desuden opfordrer Kommissionen aktivt til dialog og udbredelse af bedste praksis mellem byer inden for rammerne af det program, som finansieres af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Vedrørende de tilgængelige data om situationen i europæiske byer, som kan udgøre grundlaget for beslutninger om politik, har Kommissionen fået bymiljøvurderingen på plads. Den indeholder data om situationen i europæiske byer og opdateres i øjeblikket. Kommissionen har for nylig udsendt et studie af forholdene i de europæiske byer, hvor resultaterne fra bymiljøvurderingen analyseres yderligere.

  Justas Vincas Paleckis (PSE). - (LT) Fru formand, hr. kommissær! Tak til kommissæren for Deres detaljerede og overbevisende svar. Kommissionens input med hensyn til at finde måder, der kan tilskynde byer til at finde positive initiativer og dele dem, er yderst bemærkelsesværdigt. Jeg vil gerne spørge om, hvilke regioner De mener er rykket tættest på idealet, hvilket selvfølgelig stadig er uopnåeligt. Hvilken EU-medlemsstat har opnået mest med hensyn til gennemførelsen af de idéer, som anbefales af Kommissionen?

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. næstformand! De har netop svaret på mit tillægsspørgsmål, men siden intet er så tydeligt som en tydelig redegørelse på vores modersmål, vil jeg gerne bede Dem om at gentage det på tysk, De netop sagde om, at Kommissionen ikke forsøger at optræde som Europas øverste planlægningsmyndighed ved at gribe ind på hvert eneste område særligt ved at pålægge eller anbefale en bestemt udviklingsmodel. Som ordfører for grønbogen "På vej mod en ny kultur for mobilitet i byen", som De citerede, kan jeg forsikre Dem om, at Parlamentet helt sikkert vil følge Kommissionens eksempel og støtte mangfoldigheden.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg tillader mig at starte med det andet spørgsmål og vil læse, hvad jeg har sagt, og kort kommentere det.

På baggrund af de mangfoldige byforhold anbefaler Kommissionen ikke én særlig udviklingsmodel, som gælder for alle byer i Europa. Derved respekteres nærhedsprincippet og mangfoldighedsprincippet, og sagt med andre ord, mine egne ord, betyder det, at én størrelse ikke passer alle. Alle særlige egenskaber, byernes særlige behov, interesser og kapaciteter skal overvejes, og alt det, jeg mener, vi har brug for - vejledning, anbefalinger og udveksling af bedste praksis - er til stede.

Hvad angår det første spørgsmål, kunne jeg være fristet til at svare ud fra min egen erfaring, og jeg kunne ganske givet fortælle Dem, hvilken by jeg ville foretrække at bo i, men det er ikke et politisk stridsspørgsmål. Kommissionen har ikke en sådan pointtavle og har ikke en rangorden over europæiske byer, som helt kan kombinere alle elementerne.

Desværre kan jeg ikke give jer et objektivt svar, og det vil ikke være klogt at svare ud fra egen overbevisning til skade for alle de andre.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 36 af Karin Riis-Jørgensen (H-0933/07)

Om: Netneutralitet i telereform-pakken

Gennem de seneste fem år har vi været vidner til en meget livlig debat i USA om netneutralitet. Herunder spørgsmålet om, hvorvidt netværksoperatører kan begrænse og styre forbrugerens trafik på internettet. Spørgsmålet er omtalt i telereform-pakken og forsøgt løst ved at kræve mere gennemsigtighed for forbrugerne om, hvad de køber. Men jf. indgrebet over for roamingafgiften er gennemsigtighed ikke altid nok for at beskytte forbrugeren. Uhindret adgang til internettet fremmer innovation jf. Skype, Joost, web 2,0 osv. Men når teleselskaber har ret til at prioritere og måske endda blokere forbrugerens trafik på internettet, mener Kommissionen så, at telereform-pakken beskytter forbrugeren og fremmer innovationen på internettet tilstrækkeligt? Og hvad er den optimale løsning?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det spørgsmål, som parlamentsmedlemmet stiller, er meget vigtigt for forbrugerne, teleselskaberne, indholdsydbyderne og selvfølgelig lovgiverne på telemarkedet. Det omhandler balancen mellem netværksudbydernes ønske om at tilbyde en differentieret servicekvalitet til internettjenester for at kunne optimere brugen af deres netværksressourcer og forbrugernes frihed til at udsende eller få adgang til alt lovligt indhold uden forstyrrelser såsom blokering eller degradering.

Kommissionen er forpligtet til at holde internettet åbent for både tjenesteudbydere, som ønsker at levere nye, innovative tjenester, og for forbrugerne, som ønsker at få adgang til de tjenester, de vælger, og til selv at skabe og uploade indhold.

Den fortsatte debat i USA om netneutralitet er stærkt påvirket af den manglende lovgivning i USA om at sikre uhindret adgang. Denne manglende lovgivning om adgang kombineret med koncentrationen af netværksejerskaber har fremkaldt en bekymring blandt forbrugere og indholdsudbydere om, at der kan ske en overtagelse af internettet.

Situationen i Europa er generelt positiv med hensyn til netneutralitet og netfriheder, fordi vi har en effektiv netværkslovgivning på linje med EU's teleregler, og europæiske forbrugere har et stort udvalg af bredbåndsudbydere. Det, at forbrugerne har en større valgfrihed, og at konkurrencen er større, betyder, at hvis en udbyder forsøger at stramme reglerne for forbrugeren, kan en anden komme på markedet med et mere åbent tilbud. Den aktuelle lovgivningsramme for EU har indtil nu sikret, at telemarkedet åbent vedbliver, at tilbud til forbrugerne er gennemsigtige, og at konkurrencen er virkningsfuld.

Jeg forstår parlamentsmedlemmets spørgsmål, idet der er en øget risiko for, at der i fremtiden introduceres en tiltagende prioritering af trafikken. Før i tiden blev alle informationer, datapakker og databidder behandlet ens. Men i dag kan nye teknikker differentiere mellem pakker for at prioritere kommunikation af hastende karakter eller brugere, som har betalt en præmie for tjenester af høj kvalitet.

Disse teknikker er berettiget, når det drejer sig om tjenesteniveauer, hvor der kræves en garanti for, at tjenesten er effektiv. For at være tilfredsstillende kræves der f.eks. til internettjenester med voice-over et grundlæggende minimumsniveau for forbindelse - især til nød- eller forretningsopkald. Desuden skabes der med prioritering en ansporende mekanisme for netværksoperatører til at investere i opgradering af båndbredde, efterhånden som efterspørgslen øges. Det er den gode side af sagen. Problemet er, at de samme teknikker kunne bruges til at sænke kvaliteten af tjenester til uacceptabelt lave niveauer. En sådan diskrimination kunne lede til tjenester under standard for forbrugerne og alternative udbydere.

Derfor foreslog vi i telereformpakken, som blev vedtaget af Kommissionen den 13. november 2007 og præsenteret for Parlamentet den samme dag, at nationale teletilsynsmyndigheder skulle have retten til at bestemme et minimum af kvalitetsniveauer for netværkstransmissionstjenester baseret på tekniske standarder, som er angivet på EU-plan. Desuden er der nu et nyt krav i telereglerne om, at forbrugerne på forhånd skal have besked om teknikker, der er blevet gennemført, og som kunne medføre prioritering. Det er den, vi kalder gennemsigtighedsreglen.

Kommissionen tror på, at denne fremgangsmåde vil skabe en balance, som vil sikre konkurrence og brugeradgang uden at begrænse netværksudbydernes evne til at eksperimentere med forskellige forretningsmodeller urimeligt.

Desuden ved Parlamentet, at Kommissionen nøje overvåger enhver udvikling med hensyn til netfriheder. Efter verdenstopmødet 2006 om informationssamfundet forelagde vi Parlamentet en meddelelse, som tydeligt angav Kommissionens intention om at overvåge og sikre internetneutraliteten. De strukturmæssige principper bag et åbent internet og end to end-forbindelse nævnes også udtrykkeligt i Rådets konklusioner fra 2005.

Disse spørgsmål er under konstant analyse og overvågning og diskuteres regelmæssigt med medlemsstater, f.eks. i gruppen på højt plan om i2010 og med tredjelande. Dette er vigtigt, fordi internettet ingen grænser har. Kommissionen vil løbende fremme behovet for et åbent internet og for uhindret adgang. Dette underbygger filosofien bag den lovgivningsmæssige fremgangsmåde i EU's telebestemmelser, som vil blive yderligere forstærket af vores reformprojekt, som skal diskuteres i Parlamentet i de kommende måneder.

  Karin Riis-Jørgensen (ALDE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil gerne takke kommissæren for det fyldestgørende svar. Det var bredt og viste virkelig kommissærens interesse for og viden om dette vigtige emne.

Jeg tror på, at kommissæren som lovet vil overvåge systemet. Jeg håber, at kommissæren inden for et år har mulighed for at rapportere til Parlamentet, så vi kan se, om netneutraliteten er blevet garanteret af gennemsigtighedsklausulen og af det overvågningssystem, som vi har installeret. Jeg håber, vi kan vende tilbage til dette emne inden for 6-12 måneder og se, om systemet fungerer.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil også gerne takke kommissæren for et meget fyldestgørende svar. Jeg havde en dialog med medlemmer af Kongressen i sidste uge og gav dem samme svar, så jeg er glad for, at kommissæren bekræftede det. Men vil De kommentere spørgsmålet om opretholdelse af uhindret adgang på baggrund af, at vi nu begiver os ind i en ny æra med store investeringer i anden generationsnetværk i fiber til hjemmet, som nogle inden for industrien mener, at der er utilstrækkelig incitament til at investere i? Kan De bekræfte over for Parlamentet, at De vil fastholde principperne for uhindret adgang på baggrund af nøjagtig de grunde, De angav i svaret til fru Riis-Jørgensens spørgsmål?

  Paul Rübig (PPE-DE). - (DE) Fru formand, fru kommissær! Jeg vil også gerne lykønske kommissæren med hendes valg som årets kommissær. Vi står virkelig over for nogle kæmpeopgaver inden for dette område. På den ene side er der de offentlige tv-selskaber, som har modtaget en stor portion penge til deres udsendelser, som selvfølgelig har gjort det muligt for dem at producere gode indholdsrige programmer. På den anden side når mobil-tv efterhånden ud til flere og flere mennesker. Hvordan vurderer De udviklingen inden for dette område?

  Viviane Reding, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! For det første vil jeg gerne takke medlemmet for at hjælpe mig med at komme videre med denne politik. Det er en politik, som er baseret på et åbent netværk og åbent internet, som altid har været og fortsat vil være Europas mentalitet, indstilling og målværdi.

Vi skal ikke være for bekymret lige nu, idet vores retsgrundlag heldigvis betyder, at vi ikke befinder os under samme svære forhold som andre dele af verden. Det betyder ikke, at vi skal læne os tilbage og lave ingenting, og derfor sagde jeg, at vi vil overvåge denne sag meget nøje. Jeg vil rapportere til Parlamentet, og jeg er sikker på, at vi under vores diskussioner om reformpakken af telelovgivningen vil vende tilbage til disse spørgsmål. Jeg forudser også teknologiske fremskridt, som indebærer, at tingene forandrer sig meget hurtigt, hvilket måske betyder, at jeg ikke behøver at vende tilbage i de kommende måneder.

Med hensyn til åben adgang for ny teknologi og nye investeringer i bredbånd ved medlemmet udmærket godt, at Kommissionen har nedlagt veto mod den tyske regerings forslag om at oprette et nyt monopol på fiber. Vi mener ikke, at monopoler er svaret på åben internetadgang, og alt det vi tror på. Derfor tror vi på konkurrence, som vi ser som en måde at åbne op for mulige investeringer. De medlemsstater med mest konkurrence med hensyn til åbne markeder er også de medlemsstater med mest konkurrence med hensyn til infrastruktur. Konkurrence inden for infrastruktur er ensbetydende med tilgængelige tjenester og forbrugervalg. Det er præcis det, vi ønsker at opnå.

(DE) Lad mig sige til hr. Rübig, at det er almindelig kendt, at jeg har kæmpet energisk for en europæisk standard, med hvilken vi ville være i stand til at gøre mobil-tv til en succeshistorie i hele Europa så hurtigt som muligt, præcis som vi gjorde med vores GSM-standard. Her tænker jeg primært på ting som indhold, idet disse mindre formater kræver særlige indholdstyper. Det vil være en stor udfordring for vores kreative industri, hvis det lykkedes for os at få mobil-tv på markedet så hurtigt som muligt, og her mener jeg før næste års fodboldturnering og De Olympiske Lege. Dette er en mulighed, som vi europæere ikke bør gå glip af.

Del to

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 37 af Colm Burke (H-0897/07)

Om: Europæisk charter om små virksomheder

Det europæiske charter om små virksomheder skulle kunne spille en central rolle i forbedringen af erhvervsmiljøet for små virksomheder i EU.

Kan Kommissionen oplyse, om chartret har vist sig at være et nyttigt værktøj til at bistå og støtte små virksomheder?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Burke! I de syv år det har eksisteret, er det europæiske charter om små virksomheder blevet et kernedokument for politik om små og mellemstore virksomheder (SMV) i Europa. Det startede med de 15 medlemsstater i 2000, og i dag har 44 lande valgt at bruge det som referenceramme, og det anvendes også på regionalt plan.

Siden 2005 er SMV-politik blevet et nøgleelement inden for det fornyede Lissabonpartnerskab for vækst og beskæftigelse, og chartret blev integreret i Lissabonindberetningsprocessen. Dermed sikres den nødvendige prioritering på det politiske plan. Dette suppleres af den årlige øvelse om god praksis og charterkonferencerne, som sørger for det nødvendige fokus på gennemførelse. Både øvelsen om god praksis og den årlige charterkonference afholdes fortsat med meget stor succes.

Øvelsen om god praksis har indtil videre fremskaffet over 250 eksempler på beviste og vellykkede SMV-politiske foranstaltninger. I ca. 80 af disse sager har medlemsstater anført, at de er blevet inspireret af andre medlemsstaters foranstaltninger i forbindelse med udviklingen af deres egne politikker.

Jeg vil give jer nogle få eksempler, selv om jeg kunne give jer en lang liste. Det græske system med one-stop-shop tjenester blev inspireret af Irland og dets præsentation på charterkonferencen i Dublin i 2004. Den østrigske skattefritagelse for investerede overskud blev udviklet på baggrund af en lignende foranstaltning i Italien. Danmark støtter SMV'erne i brugen af e-handel på baggrund af lignende initiativer i Irland, Nederlandene, Finland, Sverige og Norge. I alle disse sager har medlemsstaterne bekræftet, at det var chartret, som inspirerede dem.

Den store interesse for chartret ses også i form af det konstant stigende antal deltagere på de årlige charterkonferencer. Dette års charterkonference i Berlin tiltrak 350 deltagere, som er det højeste antal deltagere nogensinde, og jeg var glad for, at jeg havde mulighed for at være til stede og tale til folk fra over 40 lande. Den næste charterkonference afholdes den 3.-4. juni 2008 i Bled i Slovenien. Den bliver tilrettelagt sammen med det slovenske formandskab, og jeg forventer endnu flere deltagere.

Kommissionen kan se, at chartret er meget virkningsfuldt, da medlemsstaterne opfordres til at forbedre forretningsmiljøet for små virksomheder i hele Europa. Det fortsætter på syvende år med at være et vigtigt politisk instrument. Så det naturlige svar på Deres spørgsmål er ja.

  Colm Burke (PPE-DE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Tak for Deres fyldestgørende svar. Min indgangsvinkel - og jeg ved, det ikke er Deres område - er i forhold til den samlede udvikling af internettjenester og bredbåndstjenester. På tværs af Europa er der en 19 procents udnyttelse. I mit land er der ca. en 16 procents udnyttelse, og det påvirker små virksomheder ude på landet, særligt der hvor jeg kommer fra. F.eks. flyver jeg til Parlamentet fra den vestligste lufthavn i EU, som ligger i Tralee.

Min pointe er grundlæggende, at de frivillige organisationer bestående af små virksomheder, som bistår og hjælper små virksomheder, har været meget gode til at videregive informationer, og jeg overvejer blot, om vi kan gøre mere for dem ved at hjælpe dem med at gøre informationerne tilgængelige for deres medlemmer.

  Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne takke hr. Verheugen for det meget opmuntrende svar. Jeg ønskede at pointere to ting i mit tillægsspørgsmål om, hvordan vi kunne understøtte dette initiativ og bygge videre på dets succes. For det første: Hvordan indarbejdes Deres idéer om en lov om små virksomheder i chartret - noget jeg betragter som en meget vigtig og spændende ny udvikling. For det andet: Hvis vi sammenholder dette spørgsmål til Lissabondagsordenen, er De så enig med mig i, at et af de største spørgsmål er, hvordan små virksomheder bistås i at vokse hurtigt, særligt de små virksomheder, som har gode idéer, men synes, at det er svært at finde kapital, fremskynde vækst og skabe nye arbejdspladser? Er der inden for rammerne af charterprogrammet en mulighed for et skabe et minicharter om virksomheder med høj vækst?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand! Med hensyn til det første spørgsmål vil jeg gerne bekræfte, at alle SMV-organisationer allerede er fuldt involveret, og at vi har afsluttet et projekt, som vil skabe et netværk, som kan bistå små virksomheder i hele EU. Et af de vigtigste elementer i netværket vil netop være udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier i mere end én forstand.

Vi har tydeligt fået identificeret en af grundene til, at europæiske SMV'er er mindre dynamiske end f.eks. amerikanske SMV'er. Amerikanske SMV'er vokser hurtigere, er mere overskudsgivende, er mere innovative og har i gennemsnit flere personer ansat. En af årsagerne til dette er - og dette har vi tydeligt analyseret - at udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier er betydeligt bedre i USA. De anvender i særdeleshed den senest tilgængelige teknologi. I Europa er vi glade, hvis bare ejeren af en lille familieejet virksomhed er online! Og det er en kendsgerning. Virkeligheden for en europæisk virksomhed er, at den er en meget lille mikrovirksomhed med under 10 ansatte. Den er normalt ikke vækstorienteret, men er til for at sikre familien en indkomst. Derfor er det svært at overbevise sådanne virksomheder om, at de skal moderniseres, at de skal være markedsaktører, og at de skal blive større.

Jeg er fuldstændig enig med Dem og kan kun sige, at vi har virkelig mange initiativer kørende for at hjælpe disse virksomheder - nogle af dem er for resten sammen med de relevante industrier, som selvfølgelig har en interesse i at sælge deres produkter. Derfor kombinerer vi de to, og initiativerne er ikke udelukkende rettet mod SMV'er. SMV'ernes problem med gennemførelse af informations- og kommunikationsteknologier skal ses i kombination med, at netværk og infrastruktur ikke altid findes i landdistrikterne. Kommissionen arbejder med dette ligeledes vigtige område. Det er med sikkerhed også en del af charterprocessen og vil være en del af indberetningssystemet.

Med hensyn til det andet spørgsmål fra hr. Harbour ved han, at jeg altid gerne vil svare på hans spørgsmål, men hvad spørgsmålet om "Small Business Act" angår, kommer det lidt for tidligt. Som De ved, er chartret en proces, og det ville være klogt at koncentrere sig om, hvad det er nu - et samarbejdsnetværk inden for nye idéer og bedste praksis. Jeg er tøvende med at skabe for mange instrumenter, men det er indlysende, at vi i forberedelsesprocessen af "Small Business Act" skal undersøge alle de eksisterende, hvad enten de er passende eller ej, og beslutte, om vi kan forbedre dem eller ej i den forbindelse.

Principielt må jeg sige, at jeg er glad for, at det overalt i Europa er accepteret, at SMV'erne virkelig har det stærkeste potentiale for innovation, vækst og jobskabelse. Alle de initiativer, som vi forbereder, vil hjælpe SMV'er med fuldt ud at udnytte det potentiale og frigøre det.

Vi har været bekendt med de grundlæggende problemer i et par år, og nu skal De også få det at vide. Der er problemet med utilstrækkelig stærk innovativ kapacitet, manglende adgang til finansielle instrumenter - særligt venturekapital - problemer med virksomhedsoverdragelse - et meget vigtigt aspekt, som i høj grad undervurderes i visse medlemsstater. Vi mister hvert år tusindvis af virksomheder, som uden problemer kunne have kørt videre, hvis overdragelsen fra én generation til den næste blev bedre organiseret. Det er et meget vigtigt spørgsmål. Hele skattemiljøet for SMV'er er et vigtigt spørgsmål, og selvfølgelig mit favoritemne - overregulering - har større betydning for SMV'er end for store virksomheder.

Store virksomheder kan leve med tung og svær regulering. De har juridiske afdelinger, som tager sig af det. Jeg er i øvrigt også overbevist om, at store selskaber ikke har brug for det indre marked i så høj grad, som små virksomheder har. Større selskaber benytter retten til etablering og vil være alle steder. Jeg mener, at hele filosofien om det indre marked skal koncentrere sig om SMV'erne, og desværre må jeg fortælle Dem, at kun 8 % af europæiske virksomheder har forretningsaktiviteter på tværs af grænserne.

Hvis De analyserer det, finder De ud af, at potentialet for det indre marked er ganske underudnyttet, hvis kun 8 % af vores virksomheder - som regel de større virksomheder - deltager.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 38 af Jim Higgins (H-0899/07)

Om: Støjforurening fra motorkøretøjer

Kan Kommissionen redegøre for den lovgivning og de retningslinjer, der i øjeblikket gælder for støjforurening fra motorkøretøjer, særlig den definerede dBA, hvis en sådan findes, og oplyse, om den vil foretage sig yderligere for at sikre, at støjforureningen fra motorkøretøjer reduceres?

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Higgins! I regulativ nr. 51 fra De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (FN/ECE) og det tilsvarende direktiv 70/157/EØF, hvor støjtest og grænseværdier indføres, behandles spørgsmålet om støjforurening fra firehjulstrukne motorkøretøjer - biler, varevogne, lastbiler og busser.

Grænseværdierne er blevet nedsat flere gange, senest i 1995. Den maksimale støjgrænse ligger i dag mellem 74 dBA for personbiler og 80 dBA for lastbiler. Der er lempeligere krav for dieseldrevne motorer med direkte injektion, off-road-køretøjer og sportsbiler.

Den seneste nedsættelse havde ikke den forventede virkning, og efterfølgende undersøgelser viste, at målemetoderne ikke længere afspejlede kørselsadfærd i praksis.

Det blev derfor besluttet, at det før en ny nedsættelse af grænseværdierne først og fremmest er nødvendigt at udarbejde en ny testcyklus og bringe kørselsbetingelserne i forbindelse med støjtesten mere i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Udarbejdelsen af en ny testcyklus er nu afsluttet. Den vil erstatte den eksisterende testprotokol med en bedre målemetode, der afspejler den støj, som tunge motorkøretøjer frembringer ved normal kørsel i bytrafik.

Det forudses, at de nuværende lempelser for visse køretøjer eller teknologier falder bort med den nye testprocedure.

Før denne metode kan bruges til typegodkendelsesformål, skal der fastsættes nye grænseværdier for denne metode på baggrund af en konsekvensanalyse. For at kunne få repræsentative data til rådighed til en grundig konsekvensanalyse skal bilproducenterne anvende den gamle og den nye målemetode parallelt i to år.

Den gamle metode skal fortsat være en betingelse for, at der kan opnås typegodkendelse, og den nye metode skal anvendes til overvågningsformål indtil 2009. I det øjeblik indsamlingen af data afsluttes, vil Kommissionen foreslå nye grænseværdier.

En ny testmetode for motorcykler bliver også snart færdigbehandlet. Diskussionerne i FN/ECE handler i øjeblikket om supplerende vejtest i forbindelse med typegodkendelse, så der kan fremskaffes supplerende støjværdier, som kan sammenlignes med de målinger, der foretages ved vejkontroller for at afsløre motorcykler, der er pillet ved, eller som ikke er ordentligt vedligeholdt.

Arbejdet forventes at være afsluttet i 2008. Kommissionen vil derefter foreslå at tilslutte sig det relevante FN/ECE-regulativ med ændrede grænseværdier.

Derudover har Kommissionen for nylig foretaget en konsultationsøvelse på en samling tiltag for dæk, herunder nedsættelsen af den eksisterende støjgrænse for dæk. Konsultationen foreslår en nedsættelse på ca. 4 dBA for personbildæk og 6 dBA for dæk til vare- og lastbiler, hvilket er ganske meget. De nye grænseværdier for nye dæktyper forventes at træde i kraft omkring 2012.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Tak til kommissæren for det fyldestgørende svar. Jeg er glad for Deres indikation af, at der nu er et nyt teststed, og at de nye grænseværdier vil blive angivet.

Dette ser jeg fra et irsk perspektiv. I de seneste år har vi oplevet fænomenet, som vi kender som "boy racers". Det er drenge, der ændrer ved gamle biler, kører på vejene på alle mulige tidspunkter af døgnet og forårsager store problemer i forhold til støjemissioner, der lyder som jetfly, og som resulterer i alvorlige forstyrrelser i specielt byområder.

Jeg er glad for, at der er to regulativer, som kommissæren nævnte. Nemlig regulativ nr. 51 fra FN/ECE og direktiv 70/157/EØF. Men som jeg ser det, er der et problem i forhold til regulativ nr. 51 fra FN/ECE, da det kun gælder nye biler. Jeg mener, der bør være en specifikation, i hvert fald i forhold til svaret fra kommissær Dimas. Der bør være et regulativ om, at der ikke må ændres på en bil, og at der skal udføres test regelmæssigt.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Med hensyn til motorkøretøjer, hr. kommissær, må støjemissioner ikke overstige bestemte værdier. Med hensyn til jernbanetransport er grænsen baseret på gennemsnitlige støjniveauer, som indebærer at langs med jernbaner skal man leve med ekstremt høje støjgrænser, simpelthen fordi den gennemsnitlige støjgrænse ikke overskrides. Er det Kommissionens hensigt at vedtage lignende foranstaltninger som dem, der gælder motorkøretøjer, for derved at hjælpe de mennesker, som bor ved siden af støjende jernbanelinjer?

  Margarita Starkevičiūtė (ALDE). - (LT) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne pointere, at vi bliver ved med at referere til specifikke krav, men spørgsmålet om gennemførelsen af disse dækkes ikke tilstrækkeligt. Med hensyn til forurening vil jeg gerne henlede kommissærens opmærksomhed på, at mekanismen for overvågning af alle kravene, som vi netop har diskuteret, er meget fragmenteret. Jeg mener, at Kommissionen bør fremsætte et forslag (måske er de allerede i gang med at forberede et) med henblik på at harmonisere proceduren for administration af forureningskriterier og vurdering af forurening, da det er et nøgleproblem for små lande som f.eks. Litauen, hvis ledelsesenheder er svage og ikke har det, der kræves for at kunne gennemføre alle kravene.

  Günter Verheugen, næstformand i Kommissionen. - (DE) Fru formand, fru Starkevičiūtė! Til første spørgsmål vil jeg gerne sige, at der ikke hersker tvivl om, at det ikke er tilladt at foretage ændringer på biler, som resulterer i støjemissioner over den tilladte grænse. Sådanne ændringer kan endda være strafbare. Men det er selvfølgelig medlemsstaternes ansvar via deres normale trafikovervågning at sikre, at sådanne trafiksyndere - for det er lige præcis, hvad de er - fanges. Jeg ser ikke den fjerneste mulighed for, at vi på EU-plan kan gøre noget for at få medlemsstaterne til at gøre mere for at bremse kutymer, som er utvetydigt ulovlige.

Bilvæddeløb på offentlig vej er selvfølgelig ulovligt i alle europæiske lande. Der findes ingen EU-lovgivning, som kan citeres i forbindelse med en anklage om væddeløb på offentlig vej. Dette ligge derfor helt inden for medlemsstaternes kompetencer, og de har alle de nødvendige instrumenter til at forhindre sådanne overtrædelser.

Hvad angår støjemissioner fra jernbanetransport, er mit direkte ansvar begrænset til aktiv støjforebyggelse, sagt med andre ord: Det der kan gøres for at begrænse støjgener fra biler. Jeg er ikke direkte ansvarlig for den passive støjforebyggelse, som De her refererer til. Men jeg er mere end villig til at tage sagen op med den kompetente kommissær og vil forsikre Dem om, at De modtager et svar så hurtigt som muligt på spørgsmålet om, hvorvidt Kommissionen har nogen planer i den retning.

Faktisk er jeg helt enig med Dem. Dette er et meget vigtigt spørgsmål. Støjforebyggelse må ikke kun være rettet mod vejtrafik. Moderne jernbaneteknologi kan give alvorlige støjgener. Jeg ved fra Tyskland, at støjforurening er en meget markant faktor i den moderne teknologi, som driver monorailsystemet Transrapid. Vi vil derfor undersøge sagen, og De vil modtage et endeligt svar.

Det tredje spørgsmål omhandlede kontrolmekanismer. Om denne sag kan jeg kun sige, at vores lovgivning er utvetydig. Reglerne er klare, grænserne er klare, og det er medlemsstaternes ansvar at sikre, at disse grænser overholdes. Kommissionen er ikke i besiddelse af kontrolinstrumenter, som den kan bruge til at tjekke, om EU-lovgivningen rent faktisk følges i medlemsstaterne i hver eneste sag.

Nærhedsprincippet er en af livets realiteter. Jeg kan ikke identificere, hvor vi skulle ændre EU-lovgivningen for at sikre, at den blev korrekt anvendt alle steder. Reglerne gælder alle medlemsstaterne. De har tydelige instruktioner, som angiver, hvordan disse bør anvendes. I denne sag, som omhandler Litauen, kan jeg kun sige, at vores kolleger i dette lands parlament og regering er ansvarlige for at sikre, at sådanne problemer ikke opstår.

  Formanden. - Jeg er bange for, at vi nu bliver nødt til at gå videre, så de spørgsmål, som på grund af manglende tid ikke er besvaret, bliver besvaret skriftligt (se Bilag).

Tak for, at De blev hos os i så lang tid, som De gjorde, hr. Verheugen.

Spørgsmål nr. 40 af Giovanna Corda (H-0871/07)

Om: Liberalisering af energimarkedet til fordel for forbrugerne

En ny undersøgelse, Kommissionen har ladet udarbejde om konsekvenserne for forbrugerne af det europæiske gas- og elmarkeds deregulering samt de meget store prisstigninger, der er konstateret eller bebudet for nyligt, viser, at mange medlemsstater endnu ikke har været i stand til at tackle de udfordringer, liberaliseringen af dette marked indebærer.

Kan Kommissionen følgelig oplyse, hvordan den har til hensigt at reagere på de betragtelige energiprisstigninger, der rammer de forbrugere, som liberaliseringen tværtimod skulle have gavnet? Kan Kommissionen oplyse, hvorvidt og hvordan forbrugerne vil blive hørt af og inddraget i arbejdet i de organer, Kommissionen og de europæiske og nationale myndigheder har oprettet for at løse de aktuelle problemer og vanskeligheder?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, fru Corda! Kommissionen følger nøje den seneste prisudvikling i medlemsstaterne. Den mener, at disse stigninger skyldes flere ting, bl.a. en stigende global efterspørgsel på olie og gas. Men øget investeringsaktivitet - og særligt skiftet til en mere bæredygtig energiproduktion - spiller helt sikkert også en rolle. Desuden var udgangspunktet for åbning af markedet meget lave priser i mange medlemsstater. På længere sigt betød det et manglende nødvendigt signal om et stort behov for investering, og vi betaler nu prisen.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt sådanne prisstigninger skyldes liberaliseringen af markedet, har Kommissionen undersøgt dette spørgsmål og har konkluderet, at elpriserne i visse medlemsstater var højere end det, der kunne forventes på fuldt ud konkurrencedygtige markeder. I denne henseende udrustede Kommissionen, Rådet og konkurrencemyndighederne de tilsynsførende til at identificere konkurrencebegrænsende adfærd og skride til de nødvendige handlinger.

Kommissionen undersøger selv rygter om konkurrencebegrænsende adfærd blandt visse operatører og har startet fem kartelsager i løbet af dette år. Kommissionen er til fulde klar over de strukturproblemer, der også findes i denne sektor. Derfor indeholder den tredje energipakke også omfattende forslag om at løse disse strukturproblemer, særligt ved at foreslå en ejerskabsmæssig adskillelse fra transmissionssystemoperatørerne.

Kommissionen har altid ment, at forbrugerne skal være de hovedbegunstigede i forbindelse med liberalisering. Kommissionens forslag til den tredje energipakke indeholder derfor et antal foranstaltninger, som vil styrke forbrugernes rolle og rettigheder. Særligt foreslås det i pakken, at forbrugerne kan skifte udbyder, når de har lyst, og have fri adgang til deres forbrugsdata. Ved at styrke forbrugernes bevidsthed og rettigheder i forhold til deres energiforbrug leverer Kommissionen værktøjerne til et detailmarked, der fungerer.

  Giovanna Corda (PSE). - (FR) Fru formand, hr. kommissær! Det glæder mig, at De er opsat på, at gas- og elforbrugerne bliver de hovedbegunstigede ved at gennemføre strammere foranstaltninger inden for denne sektor, som vi håber vil resultere i lavere priser for EU-borgere. Jeg kan f.eks. fortælle Dem, at der er blevet annonceret en 20 %'s stigning i Belgien, hvilket er helt umuligt for de dårligst stillede. Som humanist mener jeg, at denne situation er helt uacceptabel.

Kan De desuden forsikre mig om, at forbrugerne faktisk også bliver inddraget i alle liberaliseringens gennemførelsesfaser, ved inddragelse i arbejdet i de forskellige rådgivende udvalg samt ved inddragelse i arbejdet i de nye organer, der er oprettet for bilæggelse af tvister?

  Teresa Riera Madurell (PSE). - (ES) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne stille kommissæren et spørgsmål om det detailforum, De sagde, De ville arbejde hen imod.

Hvornår regner De med, at dette forum skal sættes i gang? Hvem deltager, så det faktisk fungerer til forbrugernes fordel? Hvilken funktion får dette forum i forhold til alt det, De netop har sagt?

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand, hr. kommissær! Elpriserne i Tyskland er for nylig steget med 10 %, og den anførte årsag hertil er, at elektricitet skaber stor tryghed og derfor skal koste meget. Vil den tredje energipakke have en virkning på de tilsynsførende myndigheder? Er det muligt at påvirke prisstigningerne, når der ikke er nogen fornuftige grunde til dem? Ville det ikke være fornuftigt at gennemføre visse stramninger med hensyn til prisstigninger, når der ikke er nogen grunde til at få et større overskud?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg vil starte med det tredje spørgsmål.

Der er spørgsmål, som kan ordnes af markedet, af forbrugermagt, men der er også spørgsmål, hvor vi har brug for strukturændring. Det særlige ved elmarkedet er, at prisniveauet bestemmes af de marginale kraftværker. Her er det helt tydeligt, at vi har brug for fuldstændig gennemsigtighed på markedet, og derfor tages der faktisk også fat på adskillelsen af transmissionsaktiviteterne fra produktionsaktiviteterne i den tredje reguleringspakke. Ellers får vi aldrig en chance for at spørge, om vi betaler en rimelig pris.

For det andet hvis De skaber forholdene for konkurrence på markedet, så ville pristendensen være, at den hverken stiger eller falder, eller at den stiger mindre sammenlignet med et konkurrencehæmmet marked, fordi selskaberne, som har et semimonopol, ellers kunne diktere prisen. Det betyder, at disse to spørgsmål faktisk ligger i regeringernes hænder.

Med hensyn til forbrugermagt har vi vedtaget et charter om forbrugerrettigheder, og heri findes alle de rigtige oplysninger om forbrugerrettigheder, som stammer fra alle eksisterende lovgivninger. Vi har styrket disse rettigheder yderligere.

Hvad angår forbrugerforummet, vil vi helt sikkert invitere de forbrugerorganisationer, som er godt repræsenteret i medlemsstaterne, og paraplyorganisationer. De forskellige forbrugerorganisationer er de bedste til at bistå os i vores bestræbelser på virkelig at skabe ét europæisk konkurrencedygtigt marked.

  Formanden. - Da spørgeren ikke er til stede, bortfalder spørgsmål nr. 41.

Spørgsmål nr. 42 af Bernd Posselt (H-0892/07)

Om: Energisamarbejde i Sydøsteuropa

Hvilke foranstaltninger træffer Kommissionen for at mindske de sydøsteuropæiske medlemsstaters og kandidatlandes afhængighed af russiske energiforsyninger, herunder de Balkan-stater, som er omfattet af Thessaloniki-dagsordenen?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Posselt! Kommissionen følger nøje forsyningssikkerhedssituationen i Sydøsteuropa. Dette var et af hovedformålene med at skabe et energifællesskab, som er baseret på EU-lovgivning, for de interne gas- og elmarkeder og særligt reglerne om sikkerhed for energiforsyning og solidaritet.

Sydøsteuropa er et knudepunkt for flere hovedforsyningsledninger for energi. Flere lande i området producerer gas. Jeg kan nævne Kroatien og Rumænien. Nye LNG-terminaler på Adriaterhavets kyst og de nye gas- og elsammenkøringslinjer, som forbinder de forskellige energikilder, blev for nylig åbnet eller er i en af de sidste udviklingsfaser.

Men i visse lande kommer en betydelig mængde naturgas fra én leverandør til den industrielle sektor, til opvarmning og også til elproduktion.

Inden for rammerne af traktaten om oprettelse af energifællesskabet, med støtte fra EU-finansielle instrumenter og de internationale finansielle institutioner, fremmer Kommissionen udviklingen af et integreret marked i området, forankret i EU-markedet.

Men dette betyder også, at udviklingen af gas og elhandel i området, udviklingen af nye sammenkøringslinjer og elproduktionsprojekter og opsætning af stabile lovgivningsmæssige rammer vil forbedre forsyningssikkerheden væsentligt.

Med nye gaskilder kan gassektoren desuden udvikles i de lande, hvor der endnu ikke findes en. Der er også et meget skarpt fokus på energieffektivitet. For at styrke energisikkerhed arbejder Kommissionen for en politik om diversificering af forsynings- og transportledninger. Særligt støtter den udviklingen af Nabuccoprojektet og andre gasprojekter og udvikling af LNG i området og veludviklede olieprojekter, som støtter den politiske målsætning om diversificering.

Kommissionen mener også, at Rusland i fremtiden vil være en vigtig energikilde for Sydøsteuropa, men ved siden af andre kilder fra områderne ved Middelhavet og Det Kaspiske Hav.

  Bernd Posselt (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! For det første vil jeg gerne takke kommissæren for Deres meget gode og grundige svar. Jeg har kun to mindre tillægsspørgsmål. Er der for det første et specifikt samarbejde med de to kandidatlande i området, nemlig Kroatien og Makedonien? For det andet er Kosovos energiafhængighed et særligt problem. Vil det ikke være muligt at skaffe særlig støtte til vind- og vandkraft i nabolandet Albanien? Faktisk er der et væsentligt potentiale for vandkraft i særligt Kosovo og Albanien, men også i Makedonien.

  Danutė Budreikaitė (ALDE). - (LT) Fru formand, hr. kommissær! For to uger siden kom nyheden om en aftale mellem Italien og Rusland om opførelsen af en ny gasrørledning i den sydlige region. Denne South Stream-rørledning er faktisk en kopi af Nabuccoprojektet. Vladimir Putin sagde, at han var taknemmelig for, at Kommissionen havde godkendt dette projekt. Hvad er Deres kommentar til dette?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Hvad angår forholdet til Kroatien, er landet en del af tiltrædelsesforhandlingerne og er meget langt fremme med hensyn til at acceptere den gældende EU-ret, og på samme tid deltager landet i alle aktiviteter i energifællesskabet. Fordi landet er så langt fremme med hensyn til den gældende EU-ret, er Kroatien også mere integreret i EU-energimarkedet og leder et par projekter.

Makedonien er en del af energifællesskabet og rykker også frem med hensyn til gennemførelse af gældende EU-ret. Landets opkvalificering i denne henseende har gjort det til en leder i området.

Hvad angår Kosovo, arbejder vi med UNMIG og støtter alle aktiviteter der. Jeg ved, at der altid er visse vanskeligheder med betalinger og energiforsyning, men indtil nu er det lykkedes os at løse disse spørgsmål, og folk har modtaget de fornødne energiforsyninger.

Hvad angår den italiensk-russiske rørledning South Stream, betragtede jeg aldrig denne som en erstatning for Nabucco. Nabuccoprojektet skrider planmæssigt frem, som der er blevet aflagt rapport om i Rådet. Jeg har også modtaget første meddelelser fra de tilsynsførende vedrørende spørgsmålet om adgang for tredjepart, og Nabucco søger efter nye forsyningskilder - Aserbajdsjan, Turkmenistan, Egypten og med tiden Iran.

Spørgsmålet om South Stream er meget lige til. Det er en forsyningskilde med russisk gas. I øjeblikket foretages en feasibilityundersøgelse af projektet, som udarbejdes af ENI og Gazprom. Vi må vente og se, hvordan projektet udvikler sig. Den giver helt sikkert EU en ny forsyningsledning og styrker forsyningssikkerheden, fordi flere rørledninger til EU er lig med en øget forsyningssikkerhed, men den erstatter ikke Nabucco.

Hvad angår rosen fra præsident Putin, har jeg ikke nogen særlige bemærkninger hertil.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 43 af Mairead McGuinness (H-0895/07)

Om: Irlands tilknytning til energimarkedet i EU

I Irland bliver energiforsyningssikkerheden stadig vigtigere for forbrugerne, virksomhederne og de politiske beslutningstagere, og en fuldt udbygget sammenkobling med energimarked i EU er derfor nødvendig. For at opnå dette må der opbygges en infrastruktur, som kan garantere en sikker og prisbillig energiforsyning.

I Irland befinder EIRGRID sig på nuværende tidspunkt i konsultationsfasen af projekterne Meath Cavan Power Project og Cavan-Tyrone-sammenkøringslinjen, to projekter som begge er delvist finansieret af EU-initiativet TEN-E, og som kan forventes at få EU-støtte til byggefasen. Der hersker i de pågældende områder bekymring for omfanget af disse foreslåede projekter, især hvad angår de mulige sundhedsmæssige konsekvenser af at bo i nærheden af højspændingsledninger. Kan Kommissionen komme med en udtalelse vedrørende denne specifikke vinkel på problemet?

Idet højspændingsledningerne vil blive ført over en strækning på op mod 58 kilometer, er der endvidere god grund til at grave dem ned. Kan Kommissionen tilkendegive sin holdning til dette aspekt, både hvad angår dette og lignende projekter i EU? Kan Kommissionen forklare, hvad den anser for den bedste praksis samt hvilke forhold, der bliver taget hensyn til ved vurderingen af, om højspændingsledninger skal føres over eller under jorden?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, fru McGuinness! Kommissionen har ingen indflydelse på, hvor højspændingsledninger skal placeres. Det besluttes udelukkende af medlemsstaternes myndigheder i henhold til EU-miljølovgivningen.

I Rådets anbefaling fra den 12. juli 1999 om begrænsningen af offentlig udsættelse for elektromagnetiske felter fastslås en ramme for minimale restriktioner og referenceniveuaer, men medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af foranstaltningerne.

Hvad angår de mulige sundsmæssige konsekvenser af at blive udsat for elektromagnetiske felter, har Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici for nylig vedtaget en udtalelse, som giver en vurdering af den videnskabelige viden på dette område.

Højspændningsledninger over jorden er ofte den billigste løsning for langdistancetransmissioner på mere end 50 km. Ledninger under jorden er også en anvendt teknologi, men er indtil videre mest brugt på korte til mellemlange distancer, og dette er dyrere, som det er nu.

Ved opførelsen af højspændningsledninger med 220 kV eller mere over jorden og mere end 15 km skal der foretages en vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Desuden er enhver plan eller ethvert projekt om højspændingsledninger over jorden, som menes at kunne have en betydelig negativ effekt på Natura 2000-områder, underlagt de procesforanstaltninger, der er angivet i artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF.

  Jim Higgins (PPE-DE). - (EN) Fru formand, hr. kommissær! Kan kommissæren fortælle mig, om der findes nogen endelige beviser eller videnskabelige beviser på, hvorvidt elektromagnetiske felter er sundhedsskadelige eller ej? Jeg ved, at medlemsstaterne, som De sagde, har den endelige kompetence i forhold til deres sammenføringslinjer og deres ledninger osv.

For det andet er kommissæren så ikke enig i, at trods den modstand, der er fra industriens side, ville det samtidig set ud fra det visuelle, sundheds- og miljømæssige aspekt være at foretrække, hvis sådanne ledninger blev ført under jorden?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg svarer først på spørgsmålet om ledninger under jorden. Indtil nu har underjordisk ledningsteknologi kun været anvendt i få sager, f.eks. lufthavnen i Madrid.

I princippet er der nu ingen begrænsning på selve ledningslængden. Det er et spørgsmål om pris. Prisen ville normalt være ca. 3-5 gange højere end ledninger over jorden, og det er til dato ikke blevet brugt, netop fordi der er to muligheder. Faktisk er det kun blevet anvendt, hvis det ikke er muligt at føre ledninger over jorden.

Der er nogle sager, hvor kommuner nu overvejer brugen af ledninger under jorden, hvilket vil være banebrydende sager. Men det er lig med større udgifter for forbrugeren.

Hvad angår de videnskabelige beviser på offentlig udsættelse for elektromagnetiske felter, findes der en generel begrænsning, som er Rådets anbefalinger, som jeg nævnte, fra 12. juli 1999, og der er en ramme for minimale restriktioner og referenceniveauer. Men hvad angår yderligere videnskabelige beviser på sundhedsmæssige konsekvenser, kender jeg ikke til behov for at gå ud over disse sikkerhedsanbefalinger fra 1999.

Dybest set er ledninger over jorden fortsat en rentabel mulighed, og jeg tror, at valget mellem ledninger over eller under jorden er et valg, der skal foretages i henhold til situationen, hvis man overvejer, at ledninger under jorden heller ikke er helt uden problemer. Man skal vide, om projektet involverer et Natura 2000-område, eller om der kan være en eller anden form for miljømæssig konsekvens. Alle løsninger indebærer miljømæssige konsekvenser. Samtidig er der teknologiske valgmuligheder, som kunne forslås, og selskaberne ved, de er der.

  Formanden. - De spørgsmål, som på grund af manglende tid ikke er besvaret, bliver besvaret skriftligt (se Bilag).

Hr. Piebalgs bliver hos os, men vil nu besvare spørgsmål for hr. Dimas.

Spørgsmål nr. 53 af Georgios Papastamkos (H-0875/07)

Om: EU's finansiering af europæiske miljø-ngo'er

Civilsamfundet spiller via ngo'erne en overordentlig væsentlig rolle i forbindelse med den europæiske integrationsproces og de nye former for statsstyring på europæisk plan. Hvilket fællesskabshandlingsprogram findes der til understøttelse af europæiske ngo'er, der arbejder for miljøbeskyttelse? Hvilke ngo'er, og hvilke af disse ngo'ers aktiviteter, der bidrager til fortsat udvikling og anvendelse af Fællesskabets miljøpolitik og -lovgivning, er blevet finansieret hidtil? Hvor store beløb har de enkelte ngo'er modtaget i støtte? Skelnes der med hensyn til geografisk anvendelsesområde for dette program? Hvilke græske ngo'er har på selvstændig basis eller i en international sammenhæng deltaget i det nuværende program? Hvad er kriterierne for udvælgelse, overvågning og evaluering af organisationerne på grundlag af virkninger og resultater?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Papastamkos! Finansiering fra Kommissionen til støtte af de europæiske miljø-ngo'ers arbejde sker via et program, der har eksisteret siden 1997. Det juridiske grundlag for det aktuelle program er LIFE+-bestemmelsen.

Formålet er at styrke deltagelsen af europæiske ngo'er i udviklingen og gennemførelsen af EU's miljøpolitik.

Et stort antal forskellige ngo'er er blevet grundlagt i løbet af programmet. Lister over deres funktioner og beløb udgives på GD Miljøs hjemmeside. Jeg har desværre ikke tid til at læse dem alle højt, men jeg vil videresende listen til medlemmet.

Der er geografiske forskelligheder i programmet, idet målgruppen er europæiske og ikke nationale organisationer. For at kunne opnå støtte skal organisationerne arbejde i mindst tre EU-medlemsstater. Men der er kun én af de organisationer, som er konsekvent finansieret, Mediterranean Information Office for Environment, Culture and Sustainable Development, der har hovedkontor i Grækenland. Mange af dem har græske medlemsorganisationer, f.eks. Det Europæiske Miljøkontor, EUROPARC og International Friends of Nature.

Støtten uddeles en gang om året på baggrund af en ansøgningsrunde. Ansøgninger vurderes i forhold til støttekriterier, og de ngo'er, som vurderes til bedst at kunne bidrage til udvikling og gennemførelse af prioriteringer inden for EU-miljøpolitik, udvælges.

Overvågning og evaluering varetages af Kommissionen på baggrund af rapporter indsendt af de begunstigede samt en tilbundsgående revision. I løbet af denne proces vurderes det, i hvilket omfang organisationen har opfyldt sit arbejdsprogram og bidraget til udvikling og gennemførelse af EU's politik.

  Georgios Papastamkos (PPE-DE). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Jeg ønsker hr. Dimas, som repræsenterer EU på Balikonferencen, held og lykke. Men jeg kunne godt tænke mig, at der blev kastet lidt mere lys over de spørgsmål, som jeg har stillet, idet spørgsmålene er specifikke, og svaret var mere generelt. Jeg vil gerne tro på, at kommissær Piebalgs vil gribe ind for at sikre, at Kommissionen sender mig de oplysninger på de specifikke spørgsmål, jeg har stillet. Hvis ikke andet er jeg en af dem, som tror på, at ngo'er er en slags styreform i EU, om end en uformel en, men de spiller en meget vigtig rolle, og den rolle - dette er årsagen til mit spørgsmål - skal bringes meget mere i forgrunden. Så jeg venter på oplysningerne, ikke i form af gennemsigtighed, men i form af demokratisk kontrol, som Kommissionen er underlagt.

Som afslutning vil jeg gerne bede kommissær Piebalgs om at bruge det officielle navn, som EU har accepteret, når der refereres til tredjelande.

  Jörg Leichtfried (PSE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! Jeg vil gerne stille kommissæren et spørgsmål til dette emne, som jeg længe har tænkt over. Jeg er selv medlem af nogle af disse organisationer. Men for nylig er jeg begyndt at spekulere mere og mere over, hvor demokratisk disse organisationer arbejder, og om Kommissionen kontrollerer, hvorvidt disse ngo'er er demokratiske organisationer, der afholder interne valg. Eller er de organer med en kommandostruktur, som er svær at kontrollere, og skal de ikke stå til ansvar over for deres medlemmer eller nogen som helst andre, hvilket kunne betyde, at finansieringen under visse omstændigheder kanaliseres i retninger, som ingen ville drømme om?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Leichtfried! Det juridiske grundlag er meget tydeligt, nemlig LIFE+-bestemmelsen. Vi evaluerer organisationerne på baggrund af denne bestemmelse. Det betyder, at vi har særlige kriterier med hensyn til, hvilke organisationer der kan søge, men vi evaluerer ikke den interne struktur og den interne organisation.

Hvad angår spørgsmålet om gennemsigtighed, støtter vi bestemt gennemsigtighed. Vi vil levere skriftlige svar på alle de spørgsmål, som De har stillet, samt den liste, jeg lovede i mit svar. Jeg mener, at det er vigtigt, at offentligheden kan overvåge situationen, fordi det er meget tydeligt, at det er offentlige penge, som ngo'erne modtager, og processen bør være fuldstændig gennemsigtig. Kommissionen gør alt for at sikre, at denne proces er gennemsigtig og ansvarlig i henhold til LIFE+-bestemmelsen.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 54 af Claude Moraes (H-0878/07)

Om: Affaldskriminalitet - strafferetlig miljøbeskyttelse

I februar 2007 forelagde Kommissionen et direktivforslag (COD/2007/0022), i henhold til hvilket medlemsstaterne forpligtes til at behandle alvorlige overgreb mod miljøet som kriminelle handlinger og fastsætte minimumssanktioner for overtrædelse af miljøretlige bestemmelser, som f.eks. affaldskriminalitet. Dette er et skridt i den rigtige retning, for - som påpeget af miljøagenturet under Det Forenede Kongeriges regering - et af de største problemer for bekæmpelsen af miljøkriminalitet består i, at bøderne er for små til at udgøre et tilstrækkelig kraftigt incitament til at overholde miljøbestemmelserne.

I betragtning af de mange hindringer, der skal overvindes, førend dette direktiv vil være omsat til lov i de enkelte medlemsstater, hvilke andre foranstaltninger påtænker Kommissionen derfor at iværksætte i kampen mod affaldskriminalitet i Europa?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Moraes! Nogle af Kommissionens vigtigste prioriteringer er at sikre, at EU-affaldslovgivningen anvendes korrekt af medlemsstaterne, og at affaldskriminalitet forhindres. Det forelagte direktiv om miljøkriminalitet vil sikre, at alvorlige overgreb mod miljøet vil blive behandlet som kriminelle handlinger i hele EU. Al alvorlig affaldskriminalitet, herunder ulovlig behandling, transport, eksport og import af affald, er dækket af det forelagte direktiv.

Miljøkriminalitet er langtfra det eneste initiativ, Kommissionen har taget for at forhindre affaldskriminalitet. Kommissionen har taget en række specifikke initiativer på områder, hvor affaldskriminalitet er et alvorligt problem for medlemsstaterne. Dette vedrører særligt ulovlige lossepladser og ulovlige affaldstransporter, som er dækket af vigtig EU-lovgivning.

Kommissionen reagerer i god tid for at forhindre negative miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser som et resultat af affaldsaktiviteter. Tiltag til skærpelse af bevidstheden organiseres i forbindelse med lossepladser og affaldstransporter, når risikoen er høj. Sidste år fandt 16 af sådanne begivenheder sted, og i år er der planlagt yderligere 10. Multilaterale møder afholdes regelmæssigt med nationale myndigheder og andre relevante parter for at få løst dårlig gennemførelse af EU's affaldslovgivning.

Der udarbejdes hele tiden retningslinjer for nøgleområder inden for EU's affaldslovgivning, f.eks. om affaldstransporter rettet mod særligt problematiske områder, f.eks. elektriske og elektroniske affaldsprodukter og lette køretøjer. Med fokus på disse retningslinjer sikres det, at EU's lovgivning anvendes ensartet og korrekt i hele EU.

Det er af største vigtighed at vide, hvad der foregår i medlemsstaterne, og bekræfte overholdelse på stedet. Kommissionen har et tæt samarbejde med IMPEL-netværket om f.eks. fælles håndhævelsesaktioner i forbindelse med affaldstransporter og inspektion og overvågning af lossepladser.

Medlemsstaters manglende systematiske overholdelse af EU's affaldslovgivning straffes kontinuerligt med søgsmål anlagt af Kommissionen, herunder den effektive trussel om bøder i henhold til EF-traktaten. I 2003 skulle Grækenland f.eks. betale 20.000 euro om dagen i bøde for at acceptere en ulovlig losseplads på Kreta. I øjeblikket tackles et stort antal ulovlige lossepladser i mange medlemsstater med alvorlige søgsmål om krænkelse iværksat af Kommissionen.

Kommissionen opfordrer også medlemsstater til at benytte sig af finansieringsmuligheder på EU-niveau og til at sikre at udgifter til affaldsprogrammet i forbindelse med diverse instrumenter bidrager til den forbedrede gennemførelse af affaldslovgivningen.

EU-bestemmelsen om affaldstransporter indeholder også et grundlag for samarbejde mellem medlemsstater for at forhindre ulovlige affaldstransporter. Vi kigger i øjeblikket på behovet for yderligere tiltag, så håndhævelsen af EU-affaldslovgivning styrkes, herunder juridiske bindende inspektionsregler for affaldstransporter. Specifikke kriterier kan muligvis angives for at sikre tilstrækkelig inspektionskvalitet og -hyppighed.

  Claude Moraes (PSE). - Fru formand, hr. kommissær! Tak for Deres omfattende svar.

Jeg rådførte mig for nylig med miljøagenturet i Det Forenede Kongerige om dette direktiv. Mens vi alle byder Kommissionens prioritering inden for dette område velkommen, har jeg modtaget bekymringer fra Miljøagenturet i min egen medlemsstat om, hvorvidt sanktioner og mulige bøder vil ligge alt for lavt til en egentlig tilskyndelse af overholdelse af regler, hvor håndhævelsesaktioner faktisk ikke foretages. Dette kunne resultere i omfattende dumpning af ulovligt affald.

Hvis det tages i betragtning, at Miljøagenturet og andre nationale agenturer ser med stor glæde på disse forslag, har De så en mening om dette?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Hvad angår bøder, som medlemsstaterne pålægges, kan jeg nævne, at det i Grækenlands tilfælde er pr. dag, og pr. år er det ganske betydeligt. Efter min mening bør vi i forbindelse med medlemsstaternes manglende håndhævelse af lovgivning indlede en overtrædelsesprocedure, som vi følger, og det er retten, som afgør bøden.

Med hensyn til selskaber pålægges bøderne også i henhold til national lovgivning, hvis denne overtrædes. Det er derfor op til medlemsstaterne virkelig at stramme disse bøder, fordi vi set fra Kommissionens synspunkt gør det, der kræves, og vi kan ikke foreskrive bøderne for manglende gennemførelse af EU's lovgivning. Det bør tages op via Domstolen, fordi det er EU's juridiske struktur.

Hvis der er et behov for at stramme bødesystemet, vil vi bestemt følge dette råd meget nøje, fordi bøder grundlæggende bør pålægges på en sådan måde, at lovovertrædelser forhindres, og ikke så selskaberne blot kan skubbe dem til side eller flytte udgifterne hen på forbrugerne. Men jeg tror, at vi alle har samme målsætning på dette område, så derfor anser jeg ikke det nuværende bødeniveau for er et problem.

Problemet er, at lovgivningen ikke gennemføres energisk nok, og inspektioner udføres ikke hyppigt nok, og derfor bør Kommissionen foretage yderligere skridt for at vejlede medlemsstaterne i at gøre mere ved affaldskriminalitet.

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Fru formand, hr. kommissær! De påpegede helt korrekt, at håndhævelse af lovmæssige bestemmelser er mindst lige så vigtigt som deres iværksættelse. Vi har en sag, som De endnu ikke har nævnt. Det er tilfældet med bortskaffelse af bestemt affald, som er en kriminel handling i et land, og det omtalte affald transporteres så til et andet land. I et sådant tilfælde er det faktisk to medlemsstater, som overtræder traktaten. Er denne mulighed også blevet overvejet?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Rack! Vi har lovgivning om affaldstransport, så det betyder, at der er fælles forståelse, og der findes supplerende samarbejde om straffesager, fordi spørgsmålet går længere end affaldsproblematikken. Der er sket en udvikling, og med aktuelle lovgivningsmæssige processer kan virksomheder, som ulovligt sender affald, straffes. Jeg tror ikke, problemerne skyldes manglende fornøden lovgivning, men snarere at lovgivningen ikke gennemføres.

  Formanden. -

Spørgsmål nr. 55 af Dimitrios Papadimoulis (H-0880/07)

Om: Rensningsanlæg i Grækenland

Kan Kommissionen oplyse, i hvor mange og hvilke områder af Grækenland, der er problemer med eksistensen og driften af rensningsanlæg for spildevand? I hvilke områder er der behov for mere gennemgribende spildevandsrensning end blot sekundær rensning? Har de græske myndigheder foretaget en ny gennemgang af listen over følsomme områder, og har de fundet frem til flere vandløb, der bør betegnes som følsomme, og i så fald hvilke?

Hvordan bedømmer Kommissionen det tydeligt mindskede omfang af bebyggelser, der leder spildevand ud i følsomme områder, hvilket medfører, at direktiv 91/271/EØF(1) overholdes mere effektivt? Er der iværksat overtrædelsesprocedurer imod Grækenland, og i hvilke tilfælde? Har Grækenland truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme Domstolens beslutning i sag C-119/02, hvad angår området Thriasio Pedio?

Hvad er udnyttelsesgraden af bevillingerne fra Samhørighedsfonden, det operationelle program for miljøet og de regionale operationelle programmer for rensningsanlæg i Grækenland?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Piebalgs! Verificering af overholdelse af kravene i direktiv 91/271/EØF om rensningsanlæg i byområdet er en kompleks opgave, da den indebærer evalueringen af data fra tusindvis af bebyggelser i hele EU. Kommissionens tjenester samler og vurderer alle tilgængelige oplysninger og fokuserer på de data, der findes i de nationale gennemførelsesrapporter.

Når deres vurdering viser, at medlemsstater ikke overholder deres forpligtelser i henhold til direktivet, iværksætter Kommissionen overtrædelsesprocedurer i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 226.

På baggrund af de tusindvis af bebyggelser, som skal kontrolleres, har Kommissionen valgt en bredspektret tilgang. Så i stedet for at indlede individuelle overtrædelsesprocedurer for hver bebyggelse har Kommissionen iværksat globale sager, der tager fat på situationen pr. medlemsstat og pr. kerneforpligtelse. Grækenland er en af de medlemsstater, som stadig står over for betydelige problemer i forhold til korrekt gennemførelse af direktivet.

Med hensyn til bebyggelser med mere end 10.000 indbyggere betegner Grækenland 36 områder som følsomme. Ud af de 18 bebyggelser, som udleder i disse områder, er der 14, som efterkommer direktivets krav. Men Kommissionen overvejer, hvorvidt 10 andre vandløb burde være betegnet som følsomme områder. Der er en igangværende overtrædelsesprocedure på nuværende tidspunkt i forbindelse med en begrundet udtalelse. De græske myndigheder har valgt at gøre indsigelse imod, at disse områder skal betegnes som følsomme. Vurderingen af de sendte oplysninger er igangværende, og hvis det bliver nødvendigt, vil Kommissionen ikke tøve med at bringe sagen for retten.

Hvad angår det specifikke spørgsmål om Thriasio Pedio-bebyggelsen, har Domstolen i sin afgørelse af den 24. juni 2004 erklæret, at Grækenland ikke har installeret et opsamlingssystem eller sørget for den relevante rensning. Kommissionen har derfor indledt en overtrædelsesprocedure i overensstemmelse med traktatens artikel 228.

De græske myndigheder har godkendt opførelsen af den nødvendige infrastruktur, som medfinansieres af Samhørighedsfonden. I henhold til de tilgængelige oplysninger er projektet planmæssigt i drift i slutningen af 2009.

Hvad angår bebyggelser på mere end 15.000 indbyggere eller tilsvarende, lever 52 ud af de 75 bebyggelser op til de standarder, der er angivet i direktivet i forhold til opsamlingssystem for spildevand i byområdet og sekundær rensning.

Med hensyn til bebyggelser, som ikke overholder direktivet, har Kommissionen indledt en overtrædelsesprocedure. I sin afgørelse af den 25. oktober 2007 afgjorde Domstolen, at 23 bebyggelser fortsat ikke efterkommer kravene i direktivet. Kommissionen har anmodet de græske myndigheder om oplysninger om de foranstaltninger, de planlægger at træffe for at efterkomme Domstolens beslutning.

Hvad angår det punkt, der blev taget op om det mindskede omfang af bebyggelser, bekræfter Kommissionen de tilgængelige oplysninger og tager fat på eventuelle uoverensstemmelser inden for rammerne af den igangværende overtrædelsesprocedure.

Det bør understreges, at for at kunne efterkomme kravene anvender Grækenland den tilgængelige EU-finansiering. Hvad angår Samhørighedsfonden, er der 41 projekter, som på nuværende tidspunkt er i gang. Udnyttelsesgraden er 49 %. Meget ofte er sådanne projekter kombinerede projekter, som ud over spildevands- og regnvandsrelateret infrastruktur også omfatter vandforsyning.

Det operationelle program for miljø medfinansierer ni spildevandsprojekter. Disse projekter relaterer sig til opførelsen og/eller modernisering af spildevandsanlæg og kloaknetværk. Udnyttelsesgraden er 19 %.

Hvad angår forfægtelsen af de regionale operationelle programmer, bør spørgsmålet om udnyttelsesgraden stiles til de kompetente regionale myndigheder.

Modsat det operationelle program for miljø kræves det ikke, at en medlemsstat oplyser Kommissionen om, hvordan hvert projekt skrider frem.

  Dimitrios Papadimoulis (GUE/NGL). - (EL) Fru formand, hr. kommissær! Kommissæren berørte i sit svar snesevis af større byer i Grækenland, som fortsat ikke har tilstrækkelig spildevandsrensning på grund af mangelfuld opførelse af biologiske renseanlæg, selv om størstedelen af dem blev medfinansieret med bevillinger fra Fællesskabet. Kan De give mig en liste over de byer, som De refererede til målt i antal? Og for det andet hvad siger Kommissionen til, at disse problemer fortsat eksisterer flere år efter gennemførelse af EU's lovgivning? Er det Deres hensigt at bringe sagen videre til De Europæiske Fællesskabers Domstol? Og evt. hvornår?

  Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand, hr. Papadimoulis! Vi fortsætter med overtrædelsesprocedurerne i et par sager. Vi giver de oplysninger, vi kan give. Men i nogle af de sager, jeg nævnte, kan vi informere om, hvordan det operationelle program for miljøet skrider frem, men vi kan ikke rapportere om hvert eneste projekt, fordi disse oplysninger er tilgængelige for hver medlemsstat. Så De vil modtage oplysninger, som er tilgængelige for os. Som jeg pointerede i mit svar, er vi særdeles ivrige efter at få gennemført de nye regler inden for dette område.

  Formanden. - Spørgsmål nr. 67 og 83 kan ikke godtages.

Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke var blevet besvaret, ville blive besvaret skriftligt (se bilag).

Jeg vil gerne takke kommissæren for at blive hos os og i særdeleshed takke vores tolke for at gå over tiden.

Spørgetiden er afsluttet.

(Mødet udsat kl. 20.10 og genoptaget kl. 21.05)

FORSÆDE: Rodi KRATSA-TSAGAROPOULOU
Næstformand