Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er redegørelse fra Kommissionen om topmøde EU/Kina - Dialog om menneskerettighederne EU/Kina.

  Benita Ferrero-Waldner, Kommissionen. - (EN) Fru formand! Jeg hilser dagens debat om dialogen om menneskerettighederne EU/Kina velkommen. Som De ved, blev spørgsmålet om menneskerettighederne rejst ved topmødet for nylig i Beijing og desuden udtrykkeligt nævnt i den fælles erklæring.

Selv om jeg mener, at der stadig er forhold, som vækker alvorlig bekymring og kræver vores opmærksomhed, må vi også erkende, at Kina har gjort bemærkelsesværdige fremskridt på menneskerettighedsområdet inden for det seneste år. Dette gælder især inden for sociale og økonomiske rettigheder, men også på andre områder.

Der er ved at blive taget skridt til en reform af ordningen med “genopdragelse gennem arbejde”. I den forbindelse glæder vi os over det nye lovgivningsinitiativ, som er til behandling, og vi håber desuden, at der snart vil blive indført konkrete reformer. Det er en grundlæggende menneskerettighed, at et individ ikke må udsættes for frihedsberøvelse uden berettigelse og uden en retfærdig rettergang.

Kina arbejder desuden hen imod en gennemførelse af anbefalingerne fra FN’s særlige rapportør om tortur. Justitsministeriet har eksempelvis for nylig pålagt domstolene ikke at betragte tilståelser alene som tilstrækkeligt bevis på skyld, da sådanne tilståelser nogle gange kan være afgivet under tortur begået af politiet eller fængselspersonale. Kina er ligeledes i gang med at iværksætte særlige uddannelsesforanstaltninger specielt rettet mod disse grupper inden for ordensmagten.

Vi glæder os deuden over den fremgang, der er sket med hensyn til, at Kinas højesteret nu har fuld prøvelsesret over alle dødsdomme, der er afsagt på provinsniveau. Og så vidt vi har fået oplyst, har dette resulteret i en nedgang i antallet af effektive dødsdomme og henrettelser. Dette er glædeligt for Den Europæiske Union. Det har som bekendt længe været et højt prioriteret indsatsområde.

Ikke desto mindre - og nu er jeg selvfølgelig også nødt til at nævne nogle få negative ting - er Kommissionen stadig bekymret over den generelle situation omkring menneskerettighederne i Kina og nærmere bestemt vedrørende borgerrettigheder og politiske rettigheder. Vi tænker her især på ytringsfrihed, religionsfrihed og foreningsfrihed samt beskyttelse af mindretals rettigheder, f.eks. i Tibet og i Xinjiang-provinsen.

I den forbindelse er undertrykkelse af menneskeretsforkæmpere stadig den største bekymring. Udøvelse af ytringsfriheden medfører ofte gennembankning, husarrest eller endog fængselsstraf. Adgang til internettet - retten til information - bliver nøje overvåget og begrænset, og de, der f.eks. taler for mere selvstyre for Tibet, får uforholdsmæssigt lange fængselsstraffe. Gennem lovgivning om statshemmeligheder såvel som andre løst definerede strafferetlige bestemmelser er det nemt at retsforfølge dem, der giver deres mening til kende i tale eller skrift.

Kommissionen henstiller derfor indtrængende til den kinesiske regering om at tillade alle former for meningstilkendegivelser. Vi mener, at dette også er meget vigtigt for, hvordan det internationale samfund ser på Kina, især til næste år under optakten til De Olympiske Lege, hvor alles øjne vil hvile på Kina. Historien viser, at ytringsfrihed på længere sigt giver et meget mere stabilt samfund. Det ved vi alle.

Alle disse problemer bliver jævnligt taget op i menneskerettighedsdialogen EU/Kina. Derfor er det positivt, at den seneste dialog, som fandt sted i oktober i Beijing, åbnede mulighed for en oprigtig og dybtgående udveksling af synspunkter om alle disse vigtige temaer med adskillige debatter, som blev fulgt op af handling. Det er vigtigt at indse, at denne dialog er et vigtigt forum, hvor begge parter kan tale åbent om det, der oprigtigt ligger dem på sinde, samtidig med at de bidrager til en bedre forståelse af vores forskelligheder - og vores forskelligheder er fortsat betydelige.

Derfor beklager vi den kinesiske beslutning om at trække sig ud af menneskerettighedskonferencen i Berlin på grund af to ngo’ers deltagelse, og at konferencen af lignende årsager ikke kunne afholdes for nylig i Beijing. Vi er af den opfattelse, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle, og at konferencen er et passende forum for ngo’er til at komme med værdifulde bidrag. Jeg stoler på, at vi vil være i stand til at finde en gensidigt acceptabel løsning, så disse vigtige drøftelser kan fortsætte i en positiv retning, således som det blev understreget ved EU-Kina-topmødet.

Lad mig slutte med at sige, at der er yderligere to vigtige menneskerettighedsspørgsmål, som vi jævnligt rejser over for kineserne som højt prioriterede anliggender. Det ene er Kinas ratificering af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og den anden er løsladelse af dem, der blev fængslet i forbindelse med demonstrationerne på Tiananmenpladsen i 1989 eller for på et senere tidspunkt at mindes denne begivenhed. Beslutsom handling på begges områder ville sende et klart positivt signal og ville i høj grad blive hilst velkommen.

  Edward McMillan-Scott, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissær Ferrero-Waldner for redegørelsen.

Jeg finder det meget vigtigt, at Parlamentets medlemmer efter EU-Kina-topmødet - og i særdeleshed menneskerettighedsdialogen EU/Kina - får mulighed for at undersøge udfaldet af denne dialog. Jeg ønsker ikke at bruge tid på EU-Kina-topmødet. Jeg vil tale om menneskerettighedsdialogen, for det var det, der bragte mig til Beijing i maj måned, da jeg sammen med fru Flautre udarbejdede en betænkning om reformen af Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder.

Jeg vil gerne i eftermiddag tale på vegne af dem, der ikke kan tale deres egen sag. Det drejer sig selvfølgelig om det store flertal i Kina, som ønsker forandring og reformer. Men denne bevægelse ledes blandt andre af Gao Zhisheng, en kristen advokat, som er forsvundet fra sit hjem i Beijing, hvor han har været holdt i husarrest, efter at han for et år siden fik en dom for “undergravende virksomhed.

Jeg ved, at hans navn var blandt dem, der blev nævnt i dialogen, men jeg tror, at et af de problemer, vi har her i Parlamentet, drejer sig om dialogen. Jeg bemærkede ganske vist, at kommissæren sagde, at der var en alvorlig og dybtgående udveksling af synspunkter - og jeg er sikker på, at dette var tilfældet fra europæernes side - men jeg er ikke overbevist om, at det er tilfældet fra kinesernes side. Min erfaring - siden jeg var EU-Kina-rapportør tilbage i 1997 for 10 år siden, da denne udvikling startede - siger mig, at der på menneskerettighedsområdet overhovedet ikke er sket nogen udvikling i Kina, som har forbedret folks liv, resulteret i løsladelse af fængslede, sat en stopper for tortur eller standset de omfattende fængslinger, som vi hører om fra Harry Wu fra Laogai Foundation. Han vurderer, at 6,8 millioner mennesker bliver tilbageholdt på den ene eller anden måde i Kina i dag, mange af dem på grund af deres religiøse overbevisning - og her tænker vi især på medlemmer af Falun Gong-bevægelsen, som er helt uskyldige, men tortureres på grund af deres tro, i mange tilfælde med døden til følge.

Jeg vil ligeledes komme med nogle bemærkninger i anledning af de nært forståenDe Olympiske Lege. Man bør ikke glemme, at artikel 1 i det olympiske charter anfører, at landene bør påbyde “universelle, fundamentale og etiske principper”. Dette kan kun betyde én ting, nemlig, at Kina ikke kan anses for en passende vært ved disse lege, især da der intet grundlæggende er blevet ændret siden 2001. Jeg håber, at alle grupper vil støtte det fælles forslag, som kræver en vurdering fra IOC af, hvorvidt Kina opfylder de betingelser, der blev aftalt tilbage i 2001. Jeg frygter, at man vil finde mange mangler. Efter min mening burde De Olympiske Lege straks flyttes til Athen og blive dér fremover.

  Hannes Swoboda, for PSE-Gruppen. - (DE) Fru formand! Jeg vil gå lige til sagen. Jeg mener, at De Olympiske Lege skal afholdes i Kina, fordi vi kan bruge disse lege som en god anledning til at udvide dialogen med Kina. Dette er også nævnt i den fælles erklæring, hr. McMillan-Scott! Og hvis De står fast på den holdning, De lige har givet udtryk for, er De imod den fælles erklæring.

Fru Ferrero-Waldner! Da en af deres tidligere kolleger, Madeleine Albright, var USA’s udenrigsminister, bemærkede hun, at det naturligvis var meget vanskeligere at rejse menneskerettighedsspørgsmål i Kina end i Burma, fordi der er geopolitiske interesser med i billedet. Faktum er, at vi har brug for Kina som partner, når der skal findes løsninger på de mange globale problemer. Dette må imidlertid ikke forhindre os i at rejse spørgsmålet om menneskerettigheder og drøfte det grundigt, men det behøver ikke nødvendigvis gøres i en belærende tone som en skolelærer, der mener at vide alt. Det glæder mig meget, at chartret om grundlæggende rettigheder er blevet underskrevet i dag, da mange talere har fremført, at vi ikke har ret til at tale om menneskerettighedsspørgsmål, hvis vi ikke selv har et virkelig godt omdømme, hvad angår respekt for menneskerettighederne. Vi er virkelig overbevist om, at det er i Kinas interesse ikke at træde menneskerettighederne under fode, men i stedet at respektere dem.

Kina ønsker stabilitet. Hvordan kan Kina forblive stabilt, hvis menneskerettighedsspørgsmålet ikke rejses mere udtrykkeligt? Vi ønsker ikke, at Kina skal smuldre. Det giver ingen mening at opbygge Europa og samtidig prøve på at ødelægge Kina, men manglende respekt for menneskerettighederne sætter Kinas stabilitet på spil. Vi ønsker et Kina, der styres i overensstemmelse med principperne om social retfærdighed. I forbindelse med en enorm vækst, som hr. Barroso også henviste til, er hensyntagen til sociale faktorer den eneste måde at sikre stabilitet på. Det er imidlertid umuligt at opnå social retfærdighed, hvis menneskerettighederne ikke respekteres og hvis folk ikke kan danne fagforeninger eller komme med folkelige initiativer.

Vi ønsker, at Kina sætter mere fokus på miljøområdet, fordi miljøet er et vigtigt fælles globalt anliggende. Vi ved, at der er mange initiativer på vej i Kina i form af masseprotester mod overtrædelser af de mest elementære miljøstandarder. Det vil være godt for Kina, hvis man lytter til disse protester. Det vil være et skridt fremad for Kina.

Derfor handler det efter min mening ikke om europæisk arrogance, men om at beskytte vores fælles interesser. I Kinas interesse skal vi rejse spørgsmålet om menneskerettigheder, og oplyste repræsentanter for det kinesiske politiske system vil gøre klogt i at lytte til os og til denne beslutning, som er i Kinas interesse og kan hjælpe Kina med at gøre fremskridt, hvilket det ikke kan uden respekt for menneskerettighederne.

  Graham Watson, på vegne af ALDE-Gruppen. - (EN) Fru formand! Jeg er en stor beundrer af Kinas bidrag til udviklingen af verdenscivilisationen. Teknologisk, samfundsmæssigt og kulturelt har Kina givetvis bidraget mere end noget andet land til menneskehedens udvikling.

Jeg beklager, at Kinas voksende økonomiske modenhed ikke bliver fulgt op af en voksende politisk modenhed. Men jeg beklager også, at EU ikke gør mere for at skubbe Kina i den rigtige retning.

For to dage siden, på 60-årsdagen for verdenserklæringen om menneskerettigheder, bekendtgjorde EU betydningen af “at fremme og beskytte menneskerettighederne i hele verden som en hjørnesten i EU’s optræden udadtil”.

Og alligevel forlod hr. Barroso og hr. Socrates for to uger siden topmødet tidligt efter at have sikret Europas økonomiske interesser og overlod det til embedsmændene at forhandle konklusionerne på plads - konklusioner, der ikke overraskende kun nævnte menneskerettigheder i begrænset omfang, støttede ophævelsen af våbenembargoen og gik imod Taiwans anmodning om optagelse i FN. De gjorde meget for at undergrave hr. Solanas omhyggeligt valgte ord måneden før.

Jeg tænker på, hvordan det skal gå verden, når Den Europæiske Union, den selvbestaltede beskytter af de universelle, indbyrdes afhængige og udelelige menneskerettigheder, undlader at tage bladet fra munden over for en af verdens værste krænkere af menneskerettighederne.

Jeg har en formodning om, at både kineserne og andre vil komme til at fortryde beslutningen om at afholde De Olympiske Lege i Beijing. De kinesiske myndigheder har selv lovet at sørge for mere frihed og åbenhed. Alligevel viser tal fra Human Rights Watch, at antallet af krænkelser er steget i de seneste syv år. Kina fortsætter ikke alene med at henrette flere mennesker end resten af verden tilsammen, men har også slået dramatisk ned på national uro og pressefrihed forud for legene.

Denne udvikling bryder med ånden i det olympiske charter. Den er i direkte strid med de forpligtelser, som myndighederne i Beijing selv indgik i den værtsbykontrakt, som de har underskrevet med den Internationale Olympiske Komité.

Denne kontrakt er ikke blevet offentliggjort. Hvorfor? Fordi, hvis verden så det enorme misforhold, der er mellem kinesernes løfter og det, der reelt bliver gjort, ville vi være tvunget til at boykotte Beijing, ligesom vi boykottede Sydafrika under apartheidstyret.

Jeg tror ikke på boykot. Jeg har også fastholdt, at en dialog med et Kina, der er indstillet på reformer og stigende åbenhed, vil give bedre resultater end tomme trusler. Men præsident Hu Jintao må acceptere, at en aftale er en aftale. Værtsbykontrakten, menneskerettighedsklausulen i den kinesiske forfatning, verdenserklæringen om menneskerettigheder er alle løfter, der er blevet givet den kinesiske befolkning. Hvis Kina med De Olympiske Lege skal bevise sin berettigelse og troværdighed over for verden, må landet til gengæld vise, at det er villigt til at opfylde sine forpligtelser vedrørende menneskerettigheder. Det skal ske ved at forbedre pressefriheden i overensstemmelse med de olympiske løfter, ved at ophæve dødsstraf i overensstemmelse med FN’s krav, ved at ophøre med at støtte militærdiktatorer fra Burma til Darfur samt ved at tillade almindelige valg i Hongkong. Sådan vil Kina kunne indtage sin plads i det internationale samfund.

  Konrad Szymański, for UEN-Gruppen. - (PL) Fru formand! Folkerepublikken Kina er et af de lande, der står på alle lister over krænkelser af menneskerettighederne, hvad enten det drejer sig om ytringsfrihed, foreningsfrihed, tvungen abort, mennesker der forsvinder, tortur, religionsfrihed eller trusler om angreb på Taiwan.

Kina forfølger stadig medlemmer af den katolske kirke. En rapport af David Kilgour, Canadas tidligere udenrigsminister for Asien og Stillehavsområdet, viser, at en de mest forfulgte grupper siden 1999 er Falun Gong, hvis medlemmer ufrivilligt får fjernet organer i kinesiske arbejdslejre. Mennesker, hvis eneste forbrydelse var at mødes med Europa-Parlamentets næstformand, hr. McMillan-Scott, er for nylig sporløst forsvundet.

I mellemtiden blomstrer vores handelsforbindelser, Kina forstærker sin indflydelse i Afrika og inviterer snart millioner af gæster til De Olympiske Lege. Jeg forstår ikke, hvorfor den åbenlyse reaktion stadig udebliver. Den frie verden er nødt til at boykotte De Olympiske Lege 2008.

  Hélène Flautre, for Verts/ALE-Gruppen. - (FR) Fru formand! Vi taler i dag til kommissær Ferrero-Waldner, og det er fint. Men på det tiende EU-Kina-topmøde i Beijing den 28. november var EU repræsenteret ved sin formand, ved handelskommissæren samt ved kommissæren med ansvar for økonomiske og monetære anliggender.

Det er sandt, at handelen mellem EU og Kina er steget med 150 % siden 2000. Det er også sandt, at det er blevet meget vanskeligere at udarbejde statistikker om den stadig dårligere situation for menneskerettigheder i Kina. Det er ikke tabu at drøfte menneskerettighedsspørgsmål samtidig med handelsspørgsmål. Der er en klar forbindelse mellem de to emner, f.eks. i forbindelse med retten til at melde sig ind i en fagforening og de kinesiske arbejderes mulighed for at rejse sig og kræve bedre arbejdsbetingelser. Den generelle holdning, vi møder, er meget beklagelig, ikke mindst fordi virkningen deraf bliver, at vi spilder vores tid. Den beslutning, der blev truffet i 2001, lovede mere åbenhed i Kina og fremgang for menneskerettigheder og demokrati. Det kinesiske folk venter på, at dette løfte bliver holdt, og de stoler på os.

De er blevet skuffet i deres håb om, at tildelingen af De Olympiske Lege ville skabe mere åbenhed, og det har skabt stor bitterhed. Ikke blot har optakten til legene indtil videre medført hårdere undertrykkelse, men - hvilket er endnu mere beklageligt - organiseringen af legene har i sig selv haft uforudsete konsekvenser og er blevet brugt som påskud for alvorlige krænkelser af menneskerettigheder. Jeg tænker her på tilfældene med tvungen ekspropriation og udnyttelse af migrantarbejdere. Alt dette kommer muligvis ikke som en overraskelse, eftersom systemkritikeren Hu Jia fortæller, at chefen for sikkerhedstjenesten i Beijing også er ansvarlig for organiseringen af De Olympiske Lege i byen.

Måske skal vi begynde at udtrykke overraskelse eller endog forfærdelse over disse tilstande, når truslerne mod og undertrykkelsen af udenlandske journalister - som allerede er begyndt - bliver endnu mere drastisk, for de bliver allerede forhindret i at udføre deres arbejde. F.eks. viser arrestationen af to journalister fra Agence France-Presse den 12. september, at de bestemmelser, der blev indført i januar 2007, kun anvendes spredt og kun, når de involverede ikke skaber problemer for styret. De løfter, Kina har givet, er kun tomme ord, faktisk er de så langt fra at opfylde deres forpligtelser, at de har tyet til at udarbejde sortlister. På nuværende tidspunkt er 42 personkategorier blevet sortlistet og erklæret for “persona non grata” under De Olympiske Lege, lige fra Dalai Lama til tilhængere af Falun Gong samt systemkritikere.

I januar i år begyndte forhandlinger om en ny rammeaftale mellem EU og Kina. Den hilses velkommen, fordi en ny aftale også betyder en ny menneskerettigheds- og demokratiklausul. Det giver nye muligheder for at drøfte menneskerettighedsanliggender med de kinesiske myndigheder. 2007 var imidlertid også året, hvor en juridisk konference som forberedelse til menneskerettighedsdialogen blev aflyst, fordi de kinesiske myndigheder nægtede to bestemte ngo’er at deltage - en af dem var en velkendt organisation, som blev repræsenteret ved menneskeretsforkæmper Sharon Hom. Det var sandelig godt at se, at EU klart tog stilling ved den lejlighed. Samtidig må vi selvfølgelig spørge, om sådanne konferencer kan fortsætte. Vores holdning er, at de to ting ikke bør udelukke hinanden. Det er meget vigtigt at forsætte med at afholde juridiske konferencer. Imidlertid kan vi heller ikke tillade, at de kinesiske myndigheder bestemmer, hvem der skal deltage i disse konferencer.

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Fru formand, mine damer og herrer! Parlamentet har gennem de seneste årtier lagt øre til mange rungende erklæringer om menneskerettigheder. Proklamationen af chartret om grundlæggende rettigheder har endnu en gang rettet vores fokus mod spørgsmålet om, hvad essensen af Europa er. Vi er et fællesskab af værdier, baseret på solidaritet, tolerance og respekt for menneskerettigheder.

Det er i det mindste teorien, men virkeligheden ser anderledes ud. Og EU’s parole vedrørende menneskerettigheder burde i virkeligheden lyde helt anderledes. I de sidste uger er det blevet mere end klart, at de mennesker, der er trætte af at høre om menneskerettigheder, ofte er de samme, som anvender det andet princip om “realpolitik”, dvs. “erst das Fressen, dann die Moral”, eller “mad går forud for moral”, som Bertolt Brecht formulerede det.

I Paris ruller Nicolas Sarkozy, til gengæld for lukrative kontrakter, den røde løber ud for en massemorder, der for blot nogle få dage siden forsøgte at legitimere terrorisme, imens han pralede med, at han ikke spildte ord på at tale om menneskerettigheder i sit land. I Lissabon bliver en blodtørstig tyran som Mugabe modtaget med fuld honnør, fordi vi også skal pleje vores kommercielle interesser i Afrika.

I Kina følger vi den samme vej. Sidste år rapporterede Amnesty International, at Beijing var langt bagefter på vigtige områder såsom dødsstraf, retlige procedurer, pressefrihed og retten til fri bevægelighed for menneskerettighedsaktivister. I mellemtiden foregår der ifølge Amnesty International en behændig oprydning i den kinesiske hovedstad. Omskoling via tvangsarbejde og fængsling uden sigtelse anvendes nu til at straffe forseelser som uretmæssig opklæbning af plakater, taxikørsel uden licens og tiggeri, for bare at nævne nogle få.

Man vil lukke munden på menneskerettighedsaktivisterne, men stadionerne vil stråle og glimte til næste år, mine damer og herrer. En masse fremtrædende europæere vil kappes om de forreste pladser ved åbningen af legene. Og når de kommer hjem, vil de uden tvivl fortsætte kampen mod ekstremisme i Europa. Det er lige til at få det dårligt af.

  Laima Liucija Andrikienė (PPE-DE). - (LT) Det kan ikke nægtes, at forbindelserne mellem EU og Kina siden 1998, da topmøderne mellem Kina og Europa startede, har udviklet sig voldsomt - politisk, økonomisk, handelsmæssigt og på videnskabeligt forskningsniveau - og er blevet til et strategisk partnerskab. Imidlertid er strategiske partnerskaber, sådan som vi ser det, baseret på fælles værdier, respekt for demokrati og menneskerettigheder.

Respekt for menneskerettigheder har altid været og vil fortsat være det grundlag, EU er bygget på. Det er ikke en forbigående erklæring, hvilket EU’s historie klart har bevist igennem mere end et halvt århundrede. Det er på tide, at alle lande, EU-samarbejdspartnerne, forstår, at der er noget, som EU aldrig giver afkald på og aldrig svigter. Tillad mig derfor at minde om, at et historisk dokument - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - blev underskrevet i dette lokale for nogle timer siden.

Her må jeg sige, at visse emner har en negativ indvirkning på udviklingen af forbindelserne mellem EU og Kina, og at nøglen til at løse disse problemer i de fleste tilfælde ligger hos de kinesiske myndigheder.

Under vores samtaler med de kinesiske repræsentanter, selv under forhandlinger om økonomiske og handelsmæssige samarbejdsaftaler, har vi altid husket og vil aldrig glemme den kendsgerning, at den kinesiske befolkning stadig må lide i fængslerne for deres politiske synspunkter, for deres religion, eller fordi de tilhører etniske mindretalsgrupper, og at de bliver idømt dødsstraf for økonomiske forbrydelser såsom skatteunddragelse.

I de senere år, mens De Olympiske Lege i Beijing nærmede sig, har vi fået kendskab til andre former for “udvikling”, såsom at folks boliger bliver revet ned, uden at de får nogen kompensation, for at gøre plads til at bygge olympiske anlæg, og at der eksisterer en liste over 42 personkategorier, der ikke kan få lov at overvære De Olympiske Lege, heriblandt Dalai Lama, hans tilhængere samt menneskeretsforkæmpere.

Jeg kan kun sige én ting: Dette er helt i strid med traditionerne omkring og ånden i De Olympiske Lege. Jeg foreslår derfor, at man sletter disse lister, som overhovedet ikke taler til Kinas ære, samt i anledning af og til ære for De Olympiske Lege sørger for, at alle politiske fanger og samvittighedsfanger løslades, og at der udstedes et moratorium for dødsstraf.

Jeg beklager, at topmødet mellem EU og Kina i Beijing ikke blev en historisk begivenhed, og at deltagerne ikke var de politikere, der kunne bringe relationerne mellem EU og Kina op på et højere plan. Der manglede bare én ting: større hensyn til og respekt for mennesker og deres rettigheder.

  Glyn Ford (PSE). - (EN) Fru formand! Jeg vil i denne forhandling gerne tale om topmødet mellem EU og Kina og menneskerettighedsdialogen EU/Kina, selv om man ud fra nogle af de forslag, der er indgivet af politiske grupper her i Parlamentet, ikke ville have troet, at den første halvdel af denne forhandling fandt sted.

Det er fuldstændig rigtigt, at vi rejser menneskerettighedsspørgsmålet over for kineserne. Menneskerettighedssituationen i Kina er langt fra god nok. Kina anvender fortsat dødsstraf, som kommissær Ferrero-Waldner nævnte i sin indledende redegørelse. De undertrykker organisationer, der agiterer for selvstyre i Tibet, og religiøse grupper, som ikke tilhører de meget få officielt tilladte grupper, såvel som andre, der taler til fordel for deres regioner, for pressefrihed og forsøger at danne fagforeninger. Ligeledes er der den uovervindelige hindring bestående af flere hundrede millioner migrantarbejdere, som forsøger at organisere sig for at standse udnyttelse og fremme ordentlige arbejdsforhold.

Dog er der en hel del her i huset, der nægter at anerkende nogen som helst af de fremskridt, Kina har gjort inden for de sidste to årtier. Selv om den langt fra er god nok, er menneskerettighedssituationen i Kina efter min mening langt bedre, end den var, da massakren på Tiananmen-pladsen fandt sted. Som kommissæren nævnte, skal dødsstraf f.eks. nu stadfæstes af Kinas højesteret. Jeg oplever selv, at der nu er en høj grad af tankefrihed i Kina, men ikke organisationsfrihed, for det er stadig en uomgængelig forudsætning for det, som Kina og de kinesiske myndigheder rent faktisk forbød.

Vi må fortsat lægge pres på Kina på disse områder, men at nægte positivt at anerkende nogen fremgang overhovedet vil tage modet fra de progressive og liberale kræfter inden for styret, som forsøger at skubbe udviklingen fremad, fordi de ikke får nogen anerkendelse for det, de har opnået indtil nu.

Kina er nu en global økonomisk, industriel og politisk magt. EU skal udvise et kritisk engagement, som med rette skal kritisere Kina, dér hvor det går galt, dér hvor Kina skal gå længere, samtidig med at vi går ind i en dialog om, hvordan vi håndterer den globale opvarmning, de negative følger af globaliseringen, udviklingen i Afrika og kampen mod terrorisme.

  Dirk Sterckx (ALDE). - (NL) Fru formand! jeg glæder mig meget over et strategisk partnerskab med Kina. Jeg er meget glad for, at vi nu har mere end blot økonomiske bånd, og at f.eks. den kulturelle udveksling imellem os er vokset kolossalt de seneste år. Jeg er meget glad for, at den politiske dimension får så meget opmærksomhed, og jeg vil gerne nævne et enkelt eksempel.

Afrika: Vi skal fortsætte vores forbindelse med Kina om landets Afrikapolitik, og nu har vi et forum, hvor vi kan gøre dette. Det glæder mig, at hr. Michel snart rejser til Beijing for at drøfte dette og andre spørgsmål. Og jeg synes, det er rigtig godt, at vi i stigende grad samarbejder om økonomiske spørgsmål. Men jeg er meget bekymret over ubalancer i vores økonomiske forhold.

Jeg kan f.eks. ikke se nogen antydning af, at vi bør gøre mere for at videregive vores erfaring med det fælles marked til kineserne, som i denne henseende måske kunne forbedre deres eget marked betydeligt. Det samme gælder for regionalpolitikken, for udryddelsen af regionale forskelle. Vi har erfaring på disse områder. Vi har lært en hel del. Men jeg tror ikke, kineserne er så ivrige efter at lege med her.

Hr. Mandelson har udtalt, at der er temmelig meget usikkerhed omkring investering i Kina, og at dette skader vores eksport til Kina, og også den kinesiske økonomiske vækst. Jeg tror, han har ret. Der kræver en retsstat, det kræver sikkerhed, hvis økonomien skal trives. Det gælder for spørgsmål som intellektuel ejendomsret, produktsikkerhed og kapitalforvaltning. Men retsstaten er naturligvis også nødvendig, hvad angår individuelle menneskerettigheder. Det er lige så vigtigt, hvis ikke langt vigtigere.

Jeg er glad for, at vi har fået en rapport om dialogen om menneskerettigheder. Jeg synes, vi burde have en hver gang. Ligesom kommissæren ser jeg flere tegn, der vækker håb, men Europa-Parlamentet bør bevare fokus på et par ting, som endnu ikke er løst, udtryksfrihed, minoritetspolitik, tvangsarbejde, som desværre stadig findes, magtmisbrug, som der desværre findes alt for meget af, og dødsstraf, som stadig eksisterer. Vi i Europa-Parlamentet må fortsætte med at fremhæve disse ting, og det er noget, vi skal gøre hver eneste dag.

  Helga Trüpel (Verts/ALE). - (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg tror, vi endnu en gang bliver konfronteret med spørgsmålet, hvordan vi forholder os politisk til Kina. Hr. Sterckx har netop talt om strategisk partnerskab igen, og med rette. Jeg ser det som et fuldstændig ønskværdigt mål. Men vi er nødt til at være realistiske, og vi er tydeligvis endnu ikke på det plan på nuværende tidspunkt, da vi ikke har et grundlag, der består af de samme værdier - menneskerettigheder, retfærdig behandling af minoriteter, afvisende holdning til dødsstraf - som et ægte strategisk partnerskab kan bygge på.

Jeg mener, det var helt rigtigt gjort af Angela Merkel - og det siger jeg med velberåd hu som tysk grønt parlamentsmedlem - at møde Dalai Lama, da det viser, at vi mener, hvad vi siger om respekt for menneskerettighederne.

Der er derimod noget, som jeg ikke synes, er i orden. Da præsident Sarkozy talte for nylig her i Parlamentet, sagde han, at menneskerettighederne bør være Den Europæiske Unions adelsmærke, hvorefter han tre uger senere tog til Kina uden at tage menneskerettighederne op som en problemstilling dér. Det er europæisk dobbeltmoral, som vi ikke må tolerere.

Jeg tror fuldt og fast på, at vores dialog med Kina, som jeg støtter, og som vi skal have den politiske vilje til at fortsætte, ikke bare skal være pæne, sleske ord, men også må indebære konfrontation. Hvis vi kombinerer de to ting og forhandler med Kina på overbevisende måde, er vi også nødt til at komme med utilsløret kritik. Også i forbindelse med De Olympiske Lege er kineserne nødt til at nå de mål, de sætter sig selv, og vi europæere bør tage bladet fra munden og konfrontere kineserne med vores kritik, når der er behov for det.

  Tunne Kelam (PPE-DE). - (EN) Fru formand! For et par timer siden undertegnede Europa-Parlamentets formand chartret om grundlæggende rettigheder og udtalte, at “vi har en moralsk og politisk forpligtelse til at forsvare den menneskelige værdighed. Dette gælder for alle mennesker i hele verden.” Og Portugals premierminister udtalte, at “chartret er en del af EU’s udenrigspolitik”.

Hvad Kina angår, kan vi forstå, at den kinesiske regering ved at være vært for De Olympiske Lege i Beijing har forpligtet sig til fuldt ud at respektere både det olympiske ideal om menneskelig værdighed og internationalt garanterede menneskerettigheder.

Europa-Parlamentet må nu konkludere, at der for nylig er sket en stigning i de politiske forfølgelser med direkte tilknytning til De Olympiske Lege. Desuden henrettes der flere mennesker i Kina end i hele resten af verden, op til 10.000 om året.

Folk, der forsvarer menneskelig værdighed, arresteres, og op til syv millioner udsættes for tortur i de berygtede Laogai-lejre.

Hvad skal vi gøre? Jeg mener, vi fik svaret i går af modtageren af Sakharovprisen, Osman, der bad os lægge mere pres på de respektive regeringer, at gøre noget konkret. Det er opfattelsen, at der er tale om en undladelsessynd med et ansvar for, hvad vi kunne og måske ville gøre, men undlod at gøre. Det er ikke nok at give udtryk for bekymring. Det er på tide at anvende princippet om konditionalitet og give udtryk for, som hr. Watson også sagde, at en aftale er en aftale.

Den eneste måde, vi kan få de kommunistiske diktatorer i Kina til at vise deres borgere større respekt på, er ved at sende et signal om, at vi tager vores egne værdier om solidaritet og menneskelig værdighed alvorligt nok til, at diktatorerne skal bøde for deres misbrug og arrogance.

  Józef Pinior (PSE). - (PL) Fru formand! Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder fremhævet overtrædelserne af menneskerettighederne i Kina og fraværet af demokrati i landet. Disse spørgsmål er åbenlyse. Så sent som i går, hvor vi drøftede Den Europæiske Unions menneskerettighedsrapport for sidste år, talte vi om fraværet af menneskerettigheder, demokrati og retsstat i Kina.

På den anden side mener jeg heller ikke, man skal se bort fra de ændringer til det bedre, som finder sted i Kina. Især bør EU udnytte det kommende år med De Olympiske Lege til at lægge pres på de kinesiske myndigheder hen imod liberalisering, demokratisering, retsstat og løsladelse af alle politiske fanger.

Den 20. november mødtes en delegation fra Europa-Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder i FN i New York med Liu Zhenmin, Kinas repræsentant i FN. Jeg ser det som et konstruktivt møde. Fra kinesisk side var der tegn på åbenhed og modtagelighed over for pres med hensyn til menneskerettigheder og demokrati - hvilket også blev understreget af repræsentanter for Human Rights Watch og Amnesty International i samtaler med delegationen fra underudvalget.

  István Szent-Iványi (ALDE). - (HU) Fru formand, hr. kommissær! Milliarder afventer med stor interesse åbningen af De Olympiske Lege den 8. august 2008. Det er ikke kun sportsentusiaster, der vil se på, men også folk, der forventer fremskridt fra Kinas side inden for menneskerettigheder. Desværre kan vi ikke være tilfredse med de resultater, vi har set til dato. Det kinesiske kommunistparti kan glæde sig, da det må have opnået stor succes for at legitimere magten. Vi har imidlertid også en mulighed for at få mest muligt ud af perioden op til De Olympiske Lege og stå fast ved vores krav om en forklaring på de ulovlige tilstande på menneskerettighedsområdet. Dialogen om menneskerettigheder EU/Kina har stået på i 24 år. Desværre er det samlede resultat alt andet end positivt. Der sker nogle fremskridt, f.eks. inden for anvendelse af dødsstraf, men på mange områder ser der meget ud til at være tilbageskridt, f.eks. inden for ytringsfrihed, pressefrihed og internetfrihed. For at kunne skabe forandring må vi også skabe forandring i dialogen om menneskerettigheder.

For det første må vi sige, at dialogen om menneskerettigheder ikke er det eneste forum, hvor disse problemer kan tages op. De enkelte medlemsstater har også pligt til at tage fat med streng hånd om disse spørgsmål i de bilaterale relationer.

For det andet bør man sikre ngo’ers tilstedeværelse og gennemsigtighed i forhandlingerne. Gennemsigtighed er meget vigtigt, så vi kan overvåge, hvad der sker. Da dialog ikke er et mål i sig selv, giver den kun mening, hvis den leverer et godt bidrag til at forbedre menneskerettighedssituationen i Kina.

Til sidst vil jeg gerne nævne Uyghur-minoritetens situation. Man hører ikke meget om dem, og det er en glemt minoritet. De er ikke kun ramt af den overordnede undertrykkelse i Kina, men er også ofre for etnisk, religiøs og sproglig forskelsbehandling. Jeg vil gerne opfordre til også at handle i deres interesse.

  Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). - (ES) Fru formand! Jeg vil gerne benytte lejligheden til at minde de europæiske regeringer om et par ting.

Den første har med ophævelsen af våbenembargoen mod Kina at gøre, som er blevet nævnt flere gange. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at Parlamentet ofte har fastholdt, at en ophævelse af embargoen kun kan komme på tale, når der er sket ægte og egentlige fremskridt i forhold til arrestationerne efter begivenhederne på Tiananmenpladsen i 1989, ikke fremskridt generelt set, men især i forhold til dette spørgsmål, da det er det skridt, vi afventer fra de kinesiske myndigheders side på nuværende tidspnkt. Egentlige fremskridt, som vil gøre det muligt at tage sådanne skridt.

Indtil det sker, mener jeg, at det ikke blot ville være for tidligt, men også ville sende det forkerte budskab og give Europa et meget dårligt image at ophæve en embargo, der som sagt blev indført på det pågældende tidspunkt af helt konkrete årsager, som slet ikke er opklaret.

Det andet budskab, som støtter fru Trüpels synspunkt, er, at det ikke er acceptabelt, at visse europæiske lande giver efter, og nogle gange bukker under, for pres fra de kinesiske myndigheder for at hindre dem i at afholde officielle møder med vigtige kinesiske personer, i nogle tilfælde systemkritikere, eller repræsentanter som Dalai Lama til gengæld for løfter om handelsrelationer med Kina.

Især i dag, hvor vi har undertegnet chartret om grundlæggende rettigheder, er det noget, der slet ikke harmonerer med den grundlæggende moralske holdning, vi gerne vil indføre i EU.

  Ana Maria Gomes (PSE). - (PT) Fru formand! På topmødet talte Europa klart og tydeligt om, hvordan Kina fordrejer Verdenshandelsorganisationens regler, tilsidesætter arbejdstagernes rettigheder, eksporterer sundhedsskadelige produkter og piratteknologi og hindrer europæisk adgang til det kinesiske marked. De kinesiske ledere var ikke vant til at høre EU tale så ligeud og gjorde gengæld ved at forhale den fælles erklæring i nogle dage, men desværre lykkedes det ikke de europæiske ledere at opretholde presset. Ikke alene blev der givet uacceptable indrømmelser vedrørende folkeafstemningen i Taiwan, man modsagde heller ikke “ét Kina-politikken” og konfronterede ikke Beijing med hensyn til de alvorlige menneskerettighedsproblemer. Som formanden José Sócrates sagde til portugisiske journalister, blev disse ting nogle gange drøftet over middagen, fordi der ikke var tid.

Dødsstraf og løsladelse af fanger, der har siddet fængslet siden massakren på Tiananmenpladsen, er nogle af grundene til, at Parlamentet går ind for at opretholde våbenembargoen mod Kina. Vilkårlige anholdelser og domstolsprøvelser, korruption og tvangsudvisninger, forfølgelser og undertrykkelse af journalister og internetbrugere, undertrykkelse af tibetanere og minoriteter, ansvar for tragedierne i Darfur og Burma: Ingen af disse grundlæggende spørgsmål var på topmødets dagsorden. Naturligvis har også andre end EU pligt til at kræve Beijing til ansvar, før De Olympiske Lege bliver afholdt i 2008. Hvis Den Internationale Olympiske Komité mægler vedrørende luftkvaliteten, hvorfor så ikke dømme Beijing, hvad angår det olympiske ideal i forholdet til landets egne borgere og andre landes borgere? Ingen, og mindst af alle EU-Rådet og Kommissionen, kan fortsætte med at ignorere kampen for frihed og menneskerettigheder i Kina. Det er et maraton, som kun vil tage fart i forbindelse med De Olympiske Lege 2008. Det ikke alene påvirker mange millioner kinesere, det vil få konsekvenser for hele menneskeheden.

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Fru formand! Menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina er blevet afholdt to gange om året bag lukkede døre de sidste 11 år, og alligevel har den ikke bevirket forbedringer af menneskerettighedssituationen i Kina. Beretninger om henrettelser, tortur i fænglserne og arbejdslejre samt undertrykkelse af tibetanerne viser ganske enkelt, at vi europæere ikke lever op til vores ansvar.

Der er ikke længe til De Olympiske Lege, og det giver Kina en anledning til at levere beviser på en oprigtig vilje til reformer. Samtidig må vi heller ikke praktisere dobbeltmoral. Det er meget glædeligt, at forbundskansler Angela Merkel tog imod Dalai Lama på trods af stærk kritik. Det ville kun være logisk, hvis belgiske, franske og andre landes ledere gjorde det samme. EU accepteres verden over som menneskerettighedernes fortaler, og det er på tide, vi handler derefter i enhver sammenhæng, også i vores dialog med Kina.

  Alexandra Dobolyi (PSE). - (EN) Fru formand! I dag drøfter vi topmødet mellem EU og Kina, som fandt sted for 10 dage siden, og den 24. runde af EU-Kina-dialogen om menneskerettigheder, der foregik for to måneder siden.

Netop i dag vil jeg gerne starte med den sidstnævnte. Respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er et af EU’s centrale principper og politikker og noget, vi alle føler stærkt for og støtter. Men jeg hører til dem, der mener, at EU bør følge en resultatorienteret strategi for at fremme respekten for menneskerettighederne i stedet for en strategi baseret udelukkende på principper, og først og fremmest skal vi acceptere, at forbedringerne vil komme et skridt ad gangen. Det betyder ikke, at EU skal tøve med at udtrykke kritik og bruge sin indflydelse til at insistere på demokratiske reformer.

Jeg hører også til dem, der bekymrer sig om høj produktsikkerhed, som påvirker 550 millioner europæiske borgere. Jeg hører til dem, der bekymrer sig om handelsmæssig ubalance, effektiv markedsadgang, intellektuelle ejendomsrettigheder og politikker for international konkurrence, der berører tusindvis af europæiske virksomheder og millioner af europæiske arbejdstagere. Jeg bekymrer mig om samarbejde, om miljøbeskyttelse, international miljøstyring og klimaændringer, som berører hele jordens befolkning.

Fordi vi bekymrer os om alt dette, har Kommissionen og Rådet og dets formandskab vores faste støtte til deres indsats for at håndtere, forhandle om og konstant fremhæve hvert enkelt af disse spørgsmål i en regelmæssig dialog med den kinesiske part. En simpel gennemlæsning af den 18 sider lange fælles erklæring fra det seneste topmøde mellem EU og Kina viser klart, at det komplekse, følsomme og vigtige samarbejde mellem EU og Kina ...

(Formanden afbrød taleren)

  Benita Ferrero-Waldner, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Denne forhandling viser endnu en gang, at samfundsændringer tager tid, og jeg tror, vi hele tiden er nødt til at minde os selv om Kinas udgangspunkt. Jeg tror også, vi er nødt til at anerkende, at der er sket visse fremskridt, som jeg nævnte før. Samtidig er det dog også korrekt, at Kina stadig ikke er der, hvor vi gerne så det.

Derfor tror jeg, at menneskerettighedsdialogen - også sammen med af ngo-konferencen - stadig er det vigtigste forum, hvor vi over for Kina kan give udtryk for vores bekymringer med hensyn til menneskerettighederne.

Jeg tror dog, vi er nødt til at være målrettede, men også realistiske. Vores mål bør være at overbevise Kina om, at det er i landets egen interesse at indføre fuld respekt for menneskerettighederne generelt set. Realistiske skal vi være, fordi vi er nødt til at indse, at vi kun med engagement og en langvarig indsats rent faktisk kan håbe på egentlige reformer i Kina. I denne sammenhæng vil jeg også gerne sige, at det er i både Kinas og EU’s interesse, at man fortsætter med at afholde ngo-konferencen. Det er også lige blevet bekræftet af topmødet.

Jeg tror derfor, der er gode chancer for, at vi i forlængelse af den næste menneskerettighedsdialog under det slovenske formandskab vil kunne genoptage denne ngo-konference.

Vedrørende et par andre spørgsmål vil jeg blot nævne, at menneskerettighederne også blev nævnt i den fælles erklæring dér, og jeg vil gerne læse de første linjer højt: “Begge parter understregede deres engagement i indsatsen for at fremme og beskytte menneskerettighederne og tillagde fortsat menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina stor værdi, også den tilknyttede juridiske konference”. Så det er med i erklæringen. De understreger betydningen af konkrete skridt på menneskerettighedsområdet og bekræfter deres engagement i indsatsen for at styrke dialogen yderligere osv.

Jeg vil også gerne sige, at der er nogle konkrete punkter, som blev fremhævet under denne forhandling, og hvor vi gerne ser fremskridt, såsom Falun Gong-bevægelsen. Falun Gong-tilhængernes situation, hvor de er blevet undertrykt på grund af deres overbevisning, er fortsat noget, der bekymrer os. Vi har rejst spørgsmålet flere gange, mere konkret under møderne i forbindelse med menneskerettighedsdialogen. Vi har opfordret, og vil fortsætte med at opfordre, de kinesiske myndigheder til at bringe den hårde behandling af Falun Gong-tilhængerne til ophør.

Hvad dødsstraf angår, er dette, som jeg tidligere har nævnt, et spørgsmål, der står øverst på dagsordenen, og i denne forbindelse har vi opfordret Kina - og det vil vi fortsætte med at gøre - til at reducere omfanget af forbrydelser, der medfører dødsstraf, med henblik på i sidste ende at ophæve dødsstraffen.

Det første skridt vil være at indføre et moratorium på gennemførelsen. Derefter ville man, som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, først gennemgå alle dødsstraffe afsagt af højesteret, som ville være genstand for konstant overvågning.

Jeg synes, det er fremgået helt klart af forhandlingen, at der er et blandet billede. Der er fremskridt, men stadig meget at gøre, og jeg kan kun sige, at vi vil gøre en yderligere indsats for at opmuntre Kina til at gøre fremskridt. Jeg tror, at De Olympiske Lege vil give Kina en god chance for at vise, at der til den tid er gjort flere fremskridt.

  Formanden. - Som afslutning på forhandlingen har jeg modtaget seks beslutningsforslag(1), jf. forretningsordenens artikel 37, stk. 2.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 13. december 2007.