Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Genowefa Grabowska for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005)0649 - C6-0079/2006 - 2005/0259(CNS)) (A6-0468/2007).

  Franco Frattini, medlem af Kommissionen. - (EN) Fru formand! Det foreslåede instrument vedrørende underholdspligt er et forsøg på at forbedre den usikre situation for mennesker, der er afhængige af underholdsbidrag for at kunne dække deres daglige behov.

I EU, hvor folk bliver mere og mere mobile, bør bidragsberettigede - i særdeleshed børn - ikke have problemer med at gøre fordring på penge, de har ret til, særligt når den bidragspligtige, f.eks. en forælder, forlader den bidragsberettigede eller flytter til udlandet.

Jeg vil gerne takke ordføreren, fru Grabowska, for hendes indsats for at give interessenter såsom ngo’er, der bistår bidragsberettigede, mulighed for at komme til orde under den meget vigtige offentlige høring den 11. september.

Vi bifalder generelt fru Grabowskas betænkning, som i alt væsentligt støtter forslaget.

Jeg har blot et par bemærkninger til nogle af de fremsatte ændringsforslag. For det første er der retsgrundlaget. Vi er af den holdning, at instrumentet henhører under familieretten. Jeg kan imidlertid godt forstå Parlamentets bekymring i betragtning af den retlige sammenhæng i øvrigt. Derfor opfordrede vi i en meddelelse, som blev vedtaget samtidig med forslaget til forordning, Rådet til - jf. traktatens artikel 67, stk. 2 - at beslutte, at dette instrument skulle vedtages i henhold til den fælles beslutningsprocedure. Det er min holdning, og jeg vil fortsat bede Rådet om at reagere på denne opfordring.

Så er der de øvrige ændringsforslag vedrørende reglerne om lovvalg. I sidste måned afsluttedes vellykkede forhandlinger om en international konvention om underholdsbidrag i Haagerkonferencen om International Privatret.

I betragtning af de tilfredsstillende resultater med konventionen og den tilknyttede protokol om lovvalg ønsker Fællesskabet og medlemsstaterne at tiltræde disse internationale bestemmelser. Det betyder til gengæld, at bestemmelserne i forordningen og de fremsatte ændringsforslag bør revideres for at sikre overensstemmelse med de internationale regler.

I betænkningen foreslås det at lade domstolene anvende deres egen lovgivning, når der anlægges sager ved dem, og når dette vil fremskynde bilæggelsen af tvisten. Selv om vi anerkender ønsket om at ville fremskynde retsprocessen, mener vi ikke, at den foreslåede løsning sikrer tilstrækkelig retssikkerhed, og der er fare for, at løsningen ikke vil være til gavn for de bidragsberettigede, som bør beskyttes gennem anvendelse af den samme materielle ret, uanset hvilken domstol der behandler sagen.

Nu stemmer Parlamentet om sin betænkning, og der er skabt klarhed over de internationale regler. Jeg håber meget, at dette projekt vil fortsætte for fuld kraft i 2008. Jeg nærer desuden meget stor tillid til, at Rådet vil give det højeste prioritet i de kommende måneder.

  Genowefa Grabowska, ordfører. - (PL) Fru formand! Lad mig starte med at takke Kommissionen mange gange for det fremragende praktiske samarbejde. Jeg vil også gerne takke Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og skyggeordførerne, særligt Retsudvalget og fru Wallis, som udarbejdede udvalgets udtalelse, for deres helt enestående samarbejde. Fru Wallis påtog sig den tunge opgave at overbevise Kommissionen om behovet for at ændre retsgrundlaget.

Jeg skulle måske starte med retsgrundlaget, eftersom forslaget til forordning blev forelagt os efter en procedure, som Parlamentet ikke kunne acceptere. Vi ønskede, at forordningen blev vedtaget i henhold til den fælles beslutningsprocedure, ikke høringsproceduren. Jeg glædede mig derfor over kommissærens tale, og jeg er bekendt med den meddelelse, hvori Rådet opfordres til at ændre proceduren. Jeg vil blot føje én ting til det, som kommissæren sagde.

Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, om bidragssager henhører under familieretten. Jeg vil imidlertid hævde, at set i et større perspektiv indeholder bidragssager flere aspekter. At spørgsmålet henhører under familieretten betyder ikke, at det holder sig inden for dette retsområde. Det berører det indre marked og begge parters økonomiske situation, dvs. den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges. Vi har således ret til at tage bidragssager ud af deres oprindelige familieretlige sammenhæng og forbinde underholdspligtens opfyldelse, ikke med familieretten, men med områder, hvor Parlamentet har kompetence, nemlig det indre marked, familieomsorg og menneskerettigheder. I så fald forekommer det mig ikke, at der burde være problemer med at ændre proceduren.

Jeg mener således, at dette forslag berettiger ikke blot til Rådets opmærksomhed, men til Rådets godkendelse. Under udarbejdelsen af betænkningen afholdt vi høringer, som vitterlig var ét langt klageråb. Hovedsageligt kvinder fortalte os om den vanskelige situation, som de befandt sig i, når de forsøgte at gøre krav på underholdsbidrag til børn, hvis anden forælder bor i et andet land og tilsyneladende ikke er særligt interesseret i at opfostre sit barn eller betale for dets opvækst.

Der anvendes mange forskellige kneb. Jeg vil ikke nævne dem alle, men blot give et enkelt eksempel. Det er tilstrækkeligt at ændre et enkelt bogstav i ens efternavn for at forsvinde næsten sporløst i Europa, og underholdsbidraget forsvinder sammen med den bidragspligtige. Ved hjælp af denne forordning forsøger vi at sikre, at ingen bidragspligtig person i Europa skal tro, at vedkommende ved at forlade det land, hvor et barn med krav på underholdsbidrag bliver tilbage, ved at flytte væk, ind i det åbne EU, hvor de indre grænser er blevet fjernet - og særligt nu, hvor de nye medlemsstater om nogle få dage tiltræder Schengenområdet - kan udnytte en situation, der fungerer til fordel for en person, som ikke tager ansvar for sin familie.

Lad mig nævne de to foranstaltninger i forordningen, som, jeg mener, er vigtigst og samtidig er en fornyelse. En kendelse om underholdspligt, som afsiges i det land, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl, vil ikke skulle stadfæstes i det land, hvor den bidragspligtige bor. I forordningen foreslås det således at afskaffe eksekvaturproceduren. Jeg ved godt, at dette er noget nyt, men hvis vi ønsker at sikre en effektiv håndhævelse af underholdspligten, er vi nødt til at tage dette skridt. Hvis vi bevarer eksekvaturproceduren, vil hele forsøget på at sikre en effektiv fuldbyrdelse falde til jorden.

Jeg er klar over, at vi skal overholde alle de bestemmelser, der vedtages i forbindelse med Haagkonventionen og Haagerkonferencen, men det internationale system fungerer særdeles langsomt, og ratifikationen af aftaler på det internationale privatretlige område kan tage årevis. EU må derfor gå videre og sikre, at børn bliver forsørget, når deres far eller mor har glemt dem. Denne forordning skal derfor gennemføres hurtigt af hensyn til børnene. Den tager ikke kun hensyn til børnene, men beskytter den bidragsberettigede. Jeg takker derfor det portugisiske formandskab for dets arbejde med forberedelsen af teksten og overdrager sagen til det slovenske formandskab i tryg forvisning om, at det vil færdigbehandle teksten, og at vi vil få en god forordning.

  Diana Wallis, ordfører for udtalelsen fra Retsudvalget. - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne takke kommissæren for hans meget positive udmelding. Jeg vil også gerne takke fru Grabowska for det pragtfulde samarbejde i denne sag.

Dette er et af de forslag, som kunne gøre EU meget konkret for de mennesker, som vi tjener. EU kunne få praktisk værdi for dem i vanskelige perioder af deres liv. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg som folkevalgt medlem af Parlamentet er blevet kontaktet af vælgere, som har problemer med at opnå underholdsbidrag fra en person i en anden medlemsstat. Alt for ofte har jeg ikke været i stand til at give dem et praktisk anvendeligt og positivt svar.

Med denne forordning håber jeg, at vi i de fleste tilfælde vil være i stand til at gøre det langt bedre. Forslaget giver potentielt EU mulighed for at gå langt videre, end landene kan gennem proceduren under Haagerkonferencen, hvilket allerede har været nævnt. Vi bør bestemt kunne gå videre. Vi har trods alt tilskyndet borgerne til frit at krydse de gamle nationale grænser inden for EU og bør kunne sikre en løsning i form af et godt, enkelt og velfungerende retssystem, hvis deres ægteskab eller partnerskab går i stykker. Frem for alt bør vi kunne tilbyde at hjælpe børn, der rammes af de økonomiske konsekvenser af et forlist ægteskab. Forslaget vil give os en forenklet ettrinsprocedure i stedet for det nuværende mareridt med at anlægge sag ved én domstol og derefter skulle igennem mere eller mindre den samme fuldbyrdelsesprocedure ved en udenlandsk domstol. Det er for meget forlangt af folk på et tidspunkt i deres liv præget af sårbarhed og fortvivlelse.

Retsudvalget har med glæde tilsluttet sig de fleste punkter i dette forslag og samtidig forsøgt at foretage nogle tekniske forbedringer. I den forbindelse er jeg min kollega hr. Casini meget taknemmelig. Ligesom ordføreren kan vi imidlertid ikke acceptere det valgte retsgrundlag. Det burde have været den fælles beslutningsprocedure, ikke høringsproceduren. Jeg synes, at medlemsstaterne har været fuldstændig urimelige både i forhold til indholdet i lovgivningen og med hensyn til konsekvenserne for borgerne. Jeg håber, at de vil reagere på kommissærens opfordring.

Jeg taler på vegne af min gruppe, når jeg siger, at vi ikke ønsker at se effektiviteten af denne ettrinsprocedure blive undergravet. Vi skal naturligvis respektere forsvarets rettigheder - den sagsøgtes rettigheder - men dette bør gælde den første domstol. Vi bør ikke tillade en genåbning af sagen ved den fuldbyrdende domstol, da vi derved ville ødelægge de selvsamme fordele, som vi ønsker at skabe. Vi ønsker derfor at fjerne artikel 33, litra a), og er meget usikre med hensyn til ændringsforslag 61, som stadig lader døren stå for åben.

Til sidst vil jeg gerne fremsætte nogle bemærkninger i egenskab af britisk medlem af Parlamentet. Det Forenede Kongerige er undtaget fra dette instrument, hvilket er dårligt nyt for mange EU-statsborgere fra andre medlemsstater, som i dag bor i Det Forenede Kongerige, og det er også dårligt nyt for mange briter, hvis partner flytter til en anden medlemsstat. Der er tydeligvis alle mulige situationer, hvor undtagelsen vil skabe kaos og forvirring. Folk vil blive andenrangsborgere i forhold til deres eget retssystem.

Det, jeg imidlertid beklager allermest, er, at den britiske regering ikke har forstået, hvilken uholdbar situation det skaber for de britiske medlemmer af Parlamentet i sager som disse. Bør vi reelt deltage i arbejdet med, udtale os om - og vigtigere endnu stemme om - forslag, der, som tingene står nu, ikke vil finde anvendelse for de mennesker, som valgte os? Andre er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved legitimiteten af vores holdning. Disse undtagelser er uholdbare i demokratisk forstand og ødelæggende for sammenhængen i EU’s civile retssystem. Alt dette “bland selv”, “vælg til” og “vælg fra” rammer kun dem, som er sårbare og har størst behov for lovens beskyttelse.

FORSÆDE: Adam BIELAN
Næstformand

  Panayiotis Demetriou, for PPE-DE-Gruppen. - (EL) Hr. formand! Først vil jeg gerne takke ordføreren, fru Grabowska, for at tage initiativ til at rejse dette spørgsmål og for de meget positive synspunkter, hun har givet udtryk for her til aften.

Haagerkonferencens høringsrunde, som begyndte for syv år siden, nærmer sig en afslutning. Det giver anledning til at spørge, hvilke fremskridt der er gjort i forhold til gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme på det internationale civilretlige område. Hvor er erklæringen om, at princippet om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse er hjørnestenen i det retlige og politimæssige samarbejde i forbindelse med oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdig? Svaret er, at der ikke er sket nogen større fremskridt i den retning. Haagprogrammet fra 2004 har ikke fået den nødvendige opbakning, trods indsatsen og initiativerne fra den ansvarlige kommissær, hr. Frattini.

Desværre er visse medlemsstaters misbrug af påberåbelsen af den nationale suverænitet til hinder for en harmonisering af lovgivningen, ikke kun i forhold til materielle spørgsmål, men også i forhold til proceduremæssige spørgsmål. Disse generelle iagttagelser svækker naturligvis ikke værdien og betydningen af det forslag, vi drøfter. De fremhæver tværtimod behovet for at vedtage yderligere forslag til rådsforordninger, der dækker hele det familieretlige område: skilsmisse, separation, underholdsbidrag og ejendomsspørgsmål. Der er behov for en gennemgribende reform og modernisering af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar. Der tages i vid udstrækning hensyn til dette behov med forslaget til ændring af forordningen, men desværre kun til spørgsmålet om underholdsbidrag. Der er fortsat forskelle i medlemsstaternes materielle ret, hvilket skaber uretfærdighed. Der er stadig lang vej igen. Hvor der er mulighed for større indbyrdes overensstemmelse, bør der trods alt presses på for en harmonisering.

De ændringsforslag, som Parlamentet har stillet, udfylder mange af hullerne i forslaget og forbedrer dets indhold. De kan frem for alt fjerne mange af de hindringer, der står i vejen for fuldbyrdelsen af domme om underholdsbidrag afsagt et givet sted i EU, og de begrænser den bidragspligtige forælders eller ægtefældes mulighed for at undslippe loven ved at flytte fra en EU-medlemsstat til en anden. Netop dette punkt er omhandlet i det ændringsforslag, som jeg har fremsat til artikel 33, litra a), hvor jeg forsøger dels at fjerne de ubegrænsede muligheder for at undgå fuldbyrdelse af en kendelse på grundlag af ændrede omstændigheder, dels at sikre mulighed for, at en afgørelse ikke fuldbyrdes, når der er tale om alvorlige, virkelig alvorlige, omstændigheder med relevans for sagen, som netop giver domstolen ret til at ændre sin afgørelse.

  Andrzej Jan Szejna, for PSE-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Jeg vil først gerne varmt takke ordføreren, fru Grabowska, for det arbejde, hun har lagt i den forordning, som vi har foran os, og for hendes betænkning. Det fremragende resultat overrasker mig ikke, eftersom professor Grabowska er en af Polens førende eksperter i EU-ret.

I betragtning af at antallet af skilsmisser og separationer er stigende i EU, bliver problemet med retlige hindringer for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt større og større. Desuden er et avanceret retssystem af afgørende betydning i lyset af omfanget af medlemsstaternes integration og det stadig større antal bindende retskilder inden for EU.

Der findes i øjeblikket ikke nogen harmoniseret ordning på dette område på EU-plan. Jeg er derfor fortaler for forordningen, som indeholder yderst relevante forslag til løsning af de problemer, som vi drøfter. Det bør bemærkes, at forordningen er resultatet af et langsigtet arbejdsprogram, Haagprogrammet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union. Jeg er enig i, at en effektiv fuldbyrdelse af underholdspligten vil forbedre leve- og uddannelsesvilkårene for mange børn, som står forrest i rækken af bidragsberettigede. Det er et meget vigtigt spørgsmål for Socialdemokraterne.

Den foreslåede forordning tager ikke blot hånd om bestemte problemer i det moderne samfund. Den kan også være med til at forbedre det indre markeds funktion, nærmere bestemt ved at fjerne hindringer for den frie bevægelighed for personer, som kunne lide tab som følge af forskelle i medlemsstaternes lovgivning om opfyldelse af underholdspligten.

Af hensyn til alle EU-borgere bør vi stræbe efter en hurtig og om muligt omkostningsfri inddrivelse af underholdsbidrag. I øjeblikket er institutionerne indimellem nødt til at tage drastiske midler i brug for at håndhæve krav om underhold, og de bidragsberettigede lever ofte under fattige kår.

Jeg støtter også idéen om, at retsafgørelser bør have samme retsvirkning som i den medlemsstat, hvor de blev truffet, uden nogen yderligere formaliteter.

Til sidst vil jeg gerne understrege behovet for større inddragelse af Parlamentet i vedtagelsen af afgørelser om spørgsmål af så stor betydning for EU’s fremtid og det indre markeds funktion.

  Carlo Casini (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Formålet med den betænkning, som er til forhandling, er at fjerne de fleste hindringer for inddrivelse af underholdsbidrag i Europa og gøre det muligt at fastsætte nogle juridiske rammer, der er i overensstemmelse med de bidragsberettigedes rimelige forventninger.

Det væsentligste udgangspunkt er, at den bidragsberettigede i langt de fleste sager er den svageste part og derfor har behov for en særlig effektiv beskyttelse, og det står klart, at det største problem ligger i de faktiske omstændigheder omkring den bidragspligtige. Vi bør imidlertid i det mindste gøre, hvad der er muligt, dvs. fjerne unødigt bureaukrati og skabe klarhed om lovvalg, fastsætte, at lovgivningen i den bidragsberettigedes bopælsland som udgangspunkt skal finde anvendelse, og sikre, at en retsafgørelse, i henhold til hvilken der skal betales underholdsbidrag, har direkte retsvirkning selv i andre lande end det land, hvor afgørelsen blev truffet.

Retsudvalget, som i henhold til forretningsordenens artikel om udvidet samarbejde mellem udvalg blev opfordret til at afgive udtalelse om kompetence, lovvalg og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt, har haft stor betydning under udarbejdelsen af teksten og opnåede en vigtig kompromisaftale mellem de største politiske grupper, og det vil jeg gerne i alles påhør takke fru Wallis for. Hovedformålene med de ændringsforslag, som Retsudvalget har fremsat, er at sikre en klar definition af underholdspligt, udvide anvendelsesområdet, beskytte de svageste parter og forenkle den foreslåede tekst.

Det har været nødvendigt at udarbejde en utvetydig definition af underholdspligt og lade alle kendelser vedrørende betaling af engangsbeløb falde ind under forordningens anvendelsesområde. Der er som sagt lagt særlig vægt på de svageste parter, og i den forbindelse er det nødvendigt at forenkle forordningens tekst yderligere. Afslutningsvis vil jeg, nu hvor min taletid er udløbet, sige, at jeg er sikker på, at PPE-DE-Gruppen vil bakke fuldt op om denne betænkning.

  Tadeusz Zwiefka (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Den beklagelige stigning i antallet af skilsmisser sammenholdt med menneskers øgede mobilitet i EU fører uundgåeligt til en stigning i antallet af grænseoverskridende tvister om underholdsbidrag. Som tingene er i dag, er det for at håndhæve et krav over for en bidragspligtig, der bor i en anden medlemsstat, nødvendigt at opnå en retsafgørelse i det land, hvor kravet skal fuldbyrdes. Desværre fungerer dette ikke altid, så der er tydeligvis et reelt behov for at fastsætte klare regler om kompetence i forbindelse med sager om underholdsbidrag.

Formålet med udkastet til beslutning er at lempe det formelle krav om, at der skal træffes en retsafgørelse i en given medlemsstat, og sikre en effektiv fuldbyrdelse. Når den nye forordning træder i kraft, vil den give den bidragsberettigede mulighed for at opnå en kendelse med bindende virkning i hele EU. Det vil også forenkle og ensrette fuldbyrdelsessystemet. Selv om jeg bifalder de foranstaltninger, som Haagerkonferencen har vedtaget, er jeg helt enig med ordføreren i, at den lovgivning, der finder anvendelse i EU på dette område, skal være mere progressiv og indføres hurtigere.

EU-borgernes øgede mobilitet fører til en stigning i antallet af ægteskaber, hvor ægtefællerne har forskellig nationalitet og bor i andre lande eller i en medlemsstat, hvor ingen af dem er statsborger. Når et internationalt ægtepar beslutter sig for at blive skilt, kan de derfor påberåbe sig forskellige love. Forordningens brede materielle og konkrete anvendelsesområde retfærdiggøres af den skræmmende lave procentdel, der opnår underholdsbidrag i visse EU-medlemsstater. I eksempelvis mit eget land, Polen, drejer det sig kun om 10 %.

Forordningen vil også give moderen til et uægte barn mulighed for at kræve, at barnets far dækker de omkostninger, der er forbundet med graviditet og fødsel, samt udgifterne til hendes underhold under barsel. I dag anerkendes sådanne krav i mange medlemsstater ikke som krav om underholdsbidrag, hvilket gør det betydeligt vanskeligere at få kravet opfyldt.

Inden mit land tiltrådte EU, blev der hvert år indbragt over 1.000 udenlandske krav om underholdsbidrag for domstolene. Som følge af åbningen af grænserne forventes der ifølge alle prognoser at ske en drastisk stigning i antallet af sådanne krav både i Polen og i andre lande. Åbningen af grænserne og arbejdsmarkederne har medført, at nogle fædre løber fra deres underholdspligt, og det går hovedsageligt ud over børnene. Det kan vi ikke acceptere.

  Franco Frattini, medlem af Kommissionen. - (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg skal gøre det meget kort. Jeg vil gerne takke alle talerne, ordføreren og de medlemmer, som har taget del i dette arbejde. Vi har efter min opfattelse tre mål for de kommende måneder, og jeg håber, at det slovenske formandskab vil være i stand til at opfylde dem.

Det første mål er at overbevise Rådet om, at hvis vi føler, at det er gavnligt at ændre et retsgrundlag i henhold til traktatens artikel 67, er det for at sikre et mere demokratisk grundlag for et initiativ, som objektivt set beskytter sårbare grupper af mennesker, navnlig børn, i forbindelse med en families opløsning.

Det andet mål er at sikre, at bidragsberettigede nyder samme beskyttelse uanset i hvilket land, en sag har været indbragt for domstolene. Det ville være meget besynderligt, hvis det såkaldte lex fori-princip skulle føre til en væsentlig forskel i den beskyttelse, der ydes de bidragsberettigede. Et andet vigtigt mål er derfor at forsøge at harmonisere reglerne.

Det tredje mål, som efter min mening kræver en del arbejde, vedrører den egentlige fuldbyrdelse. I alt for mange tilfælde bekræfter vi princippet om at beskytte bidragsberettigede i familiesager, men vi sørger ikke efterfølgende for, at princippet håndhæves, eller vi lader sagen genåbne, når der i stedet burde udstedes et betalingspåbud. Det fungerer ikke i sager om underholdsbidrag, hvor foranstaltningen vil miste enhver betydning.

Vi har udarbejdet forholdsvist nyskabende forslag: midlertidig indefrysning af en del af den bidragspligtiges bankindeståender, såfremt vedkommende ikke betaler, eller beslutning om en fast regelmæssigt overførsel, som trækkes fra den bidragspligtiges indeståender, svarende til det beløb, som vedkommende skal betale. Som bekendt har der været uenighed og modstand fra de fleste medlemsstaternes side i Rådet, fordi det er det, der virkelig gør en forskel i forbindelse med regulering: enten kan foranstaltningen reelt håndhæves, eller også er det meningsløst at blive ved med at bekræfte vigtigheden af at beskytte børn og separerede ægtefæller, som har ret til underholdsbidrag.

Vi skal arbejde med disse tre spørgsmål i de kommende måneder, og der er ingen tvivl om, at der er særlig stor enighed mellem Kommissionen og Parlamentet i denne sag, og vi vil skulle overbevise Rådet om, at det er den rette vej at gå.

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted torsdag den 13. december 2007.

Skriftlig erklæring (artikel 142)

  Marian-Jean Marinescu (PPE-DE), skriftlig. - (RO) I øjeblikket findes der ikke en fælles europæisk ordning for anerkendelse og fuldbyrdelse af juridiske forpligtelser til at betale underholdsbidrag i udlandet. Fællesskabsbestemmelserne på området giver ikke tilstrækkelig mulighed for at forfølge bidragspligtige, som forsøger at unddrage sig deres pligt til at betale underholdsbidrag.

I henhold til forslaget til forordning skal en medlemsstats afgørelse vedrørende underhold hurtigt og på korrekt vis fuldbyrdes i en enhver anden medlemsstat.

Det vil således sikre en forenkling af visse ting i borgerne liv, nemlig inddrivelsen af børnebidrag fra en forælder eller anden bidragspligtig, når en sådan person har bopæl i et andet land end barnet, sikre gennemførelsen af en af de grundlæggende rettigheder i Europa, retten til et privatliv og familieliv samt beskyttelse af børn, sikre en harmonisering og forenkling af de europæiske retsnormer på hele EU’s område og opbygningen af et europæisk område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og sikre et mere velfungerende indre marked.

Jeg mener, at den domstol, som sagen indbringes for, bør kontrollere juridiske rådgiveres uafhængige status og kompetence og tage højde for parternes situation under sagsforløbet. Den bidragsberettigede bør drage fordel af lovgivningen i bopælslandet, tvister på området bør løses med færre omkostninger til følge, og “shopping” efter de mest fordelagtige kompetenceregler bør undgås.