Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2007/2146(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A6-0518/2007

Indgivne tekster :

A6-0518/2007

Forhandlinger :

PV 15/01/2008 - 5
CRE 15/01/2008 - 5

Afstemninger :

PV 15/01/2008 - 10.2
CRE 15/01/2008 - 10.2
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0009

Forhandlinger
Tirsdag den 15. januar 2008 - Strasbourg EUT-udgave

10.2. (A6-0518/2007, Glenis Willmott) Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (afstemning)
PV
  

***

 
  
MPphoto
 
 

  Christopher Beazley (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg henvender mig i henhold til artikel 152 og 160 i forretningsordenen om afstemningsprocedure og afstemning ved navneopråb. Det fremgår tydeligt, at forretningsordenen ikke er fulgt, og at den er anvendt totalt i strid med hensigten. Jeg vil gerne anmode om, at specialister som hr. Corbett og andre undersøger meget nøje, hvad der er sket i dag. Jeg forstår det sådan, at formanden har skønsmæssig beføjelse til at afvise en anmodning om afstemning ved navneopråb. Det kan blive nødvendigt i fremtiden, når vi har store afstemninger.

 
  
MPphoto
 
 

  Reinhard Rack (PPE-DE). - (DE) Hr. formand! Vi har her i Parlamentet med rette en meget liberal og især mindretalsvenlig forretningsorden. Det vil og skal vi holde fast i. Det forudsætter imidlertid, at de enkelte grupper anvender deres mindretalsrettigheder korrekt og ikke misbruger dem. Hvis det sker - og det var tilfældet i dag - så bør vi genoverveje denne praksis.

 
  
MPphoto
 
 

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand! Jeg tager afstand fra de to bemærkninger til forretningsordenen. Forretningsordenen er klar og tydelig på dette punkt. Enhver gruppe har ret til at anmode om afstemning ved navneopråb. Formanden har ikke nogen skønsmæssig beføjelse i denne sammenhæng. Vi har altid accepteret, at flertallet i enhver demokratisk forsamling har ret i sidste ende, men vi har netop været vidne til den mest intolerante holdning, hvor der ikke var mulighed for at opponere, og hvor der ikke blev taget højde for divergerende synspunkter, og hvis mine kolleger ikke kan forstå, hvorfor EU er så upopulær hos vælgerne, skal de bare tænke på Deres intolerante holdning til enhver, der giver udtryk for et synspunkt, der afviger fra Deres.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Hr. Hannan, så vidt jeg ved, er alle afstemningerne her til formiddag sket ved navneopråb. Forretningsordenen er således blevet nøje overholdt.

 
  
MPphoto
 
 

  Nigel Farage (IND/DEM). - (EN) Hr. formand! Jeg ønsker at påpege over for hr. Beazley og hr. Rack og måske endda over for Dem, hr. formand, at det i dag er første gang, siden jeg blev medlem af Europa-Parlamentet, at vi faktisk kan være helt sikre på, at resultaterne er korrekte, for det er normalt en farce! Så stop beklagelserne, og lad os få ryddet op, så mere af dette arbejde kan udføres på udvalgsplan i fremtiden, og så vi ikke får hundredvis og i nogle tilfælde tusindvis af ændringsforslag. Alt, hvad vi har foretaget, er i overensstemmelse med forretningsordenen, og alle - især de personer, der tror på Parlamentet - bør tage ved lære heraf.

 
  
MPphoto
 
 

  Martin Schulz, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg henviser til forretningsordenens artikel 171 og foreslår følgende på vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe: På grund af det akutte behov for at drøfte forretningsordenen og fortolkningen af forretningsordenen beder jeg om, at mødet afbrydes nu. Jeg beder om, at alle videre drøftelser - også stemmeforklaringer til afstemningerne - udsættes til i aften kl. 22.00.

(Bifald)

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Der er 14 medlemmer af Parlamentet, der har bedt om stemmeforklaring for hver af de syv forhandlinger, der fandt sted i går og tidligere i dag. 14 medlemmer, der hver har bedt om stemmeforklaring om hver af de syv forhandlinger: 10 er medlemmer af Gruppen for Selvstændighed og Demokrati, to er medlemmer af Gruppen for Det Europæiske Folkeparti og to er løsgængere.

Hvis vi tager disse stemmeforklaringer nu, vil det tages os ca. to timer.

Jeg foreslår derfor Parlamentet følgende indlæg til forretningsordenen: Enten gennemfører vi stemmeforklaringerne og bliver her to timer længere, eller også afbryder vi mødet nu som foreslået af hr. Schulz, og så vil stemmeforklaringerne finde sted i aften.

(Parlamentet gav forslaget sin tilslutning)

Mine damer og herrer, kl. 15.00 vil De få at vide, hvornår disse stemmeforklaringer finder sted.

 
Seneste opdatering: 7. oktober 2008Juridisk meddelelse