Mundtlige stemmeforklaringer

Betænkning af Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (A6-0508/2007)

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Som en, der gennem Budgetkontroludvalget har fulgt en række af Revisionsrettens beretninger om misbrug og svigagtig brug af penge fra landbrugsbudgettet, må jeg sige, at jeg er yderst tilfreds med, at Parlamentet bifalder mange former for ny teknologi, navnlig på landbrugsområdet.

Jeg håber, at disse oplysninger - som det foreslås i et af ændringsforslagene i denne betænkning - i de kommende år kan spredes via internettet til alle de mennesker over hele EU, der gerne vil have dem, navnlig til de forskellige nationale revisionsmyndigheder i de enkelte medlemsstater, så de f.eks. kan se, om man i Grækenland opgiver et større landbrugsareal til olivenproduktion, end man egentlig har.

Jeg har også taget ordet, fordi jeg ville tale om forfatningstraktaten. Jeg vil gerne sikre mig, at Parlamentet får indflydelse, og at borgerne får en folkeafstemning i fremtiden, og det er årsagen til, at jeg afgiver stemmeforklaringer til alle betænkningerne.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Det er muligvis ikke helt indlysende, hvorfor jeg, som er repræsentant for London, afgiver en stemmeforklaring om et spørgsmål, der vedrører landbrug og den fælles landbrugspolitik. Men vi må erkende, at den fælles landbrugspolitik også har indflydelse på forbrugerrettighederne over hele EU i form af højere priser.

Derfor påhviler det os alle sammen at sørge for at overvåge, hvordan skatteydernes penge bliver brugt på en række områder, herunder inden for den fælles landbrugspolitik.

Jeg forstår, at der for at klare den fælles landbrugspolitiks forvaltningsbehov er et stort behov for oplysninger om arealanvendelse, og det er derfor, vi alle sammen går ind for brug af bedre teknologi. Jeg håber, at mange af mine vælgere får mulighed for at levere den teknologi.

Jeg vil ligesom min kollega sige, at en af grundene til, at jeg afgiver en stemmeforklaring, er, at Europas borgere og Storbritanniens borgere bør have indflydelse på forfatningstraktaten i form af en folkeafstemning.

  Formanden. - Jeg vil minde Dem om, at stemmeforklaringerne skal vedrøre de pågældende betænkninger. Hvis nogen forsøger at tale om noget andet, må jeg i henhold til forretningsordenen afbryde dem.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg skal med største fornøjelse tale om selve betænkningen. Graefe zu Baringdorf-betænkningen, hvor de nye metoder til bekæmpelse af svig og agrarisk politik under den fælles landbrugspolitik forklares, drejer sig om en af de mest ineffektive, dyre, uøkonomiske, bureaukratiske og umoralske landbrugsstøtteordninger, vi kender, og ingen landbrugsmeteorologiske fiksfakserier kan redde den. Udled noget af erfaringerne med den fælles landbrugspolitik, drag slutninger af den.

Før vi giver en organisation nye beføjelser, må vi undersøge, hvordan den udøver de beføjelser, den allerede har. Landbrug har siden 1960 været EU's vigtigste beføjelse. Se det roderi, det har medført - de økologiske ødelæggelser, ødelæggelsen af overskud, den fattigdom, som Afrika er blevet påført. Er det denne institution, vi nu ønsker at give ansvaret for udenrigspolitik, strafferet og forsvar, og hvis det er tilfældet, bør vi så ikke høre befolkningen gennem de folkeafstemninger, som vi blev lovet?

Cato den ældre skal have afsluttet enhver tale, uanset emnet, med et krav om, at Karthago burde ødelægges. Jeg vil afslutte min med kravet om, at Lissabontraktaten bør sættes til folkeafstemning: Pactio Olisipio censenda est!

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Jeg mener ikke, at vi behøver at være overdrevent bekymrede over ny teknologi, men det er vigtigt, at den bruges korrekt og ikke misbruges.

Men der er navnlig i det sydlige Europa meget misbrug i forbindelse med den fælles landbrugspolitik, og jeg har tiltro til, at denne teknologi giver mulighed for at bringe det til ophør. Hvis den gør det, kan vi spare meget mere end de 400 euro, som en eller anden klagede over i forbindelse med indføring af gennemsigtighed i afstemningerne.

Jeg bemærker, at teledetektion nævnes i betænkningen. Jeg vil også sige følgende: Hvis Europa kunne få en fornemmelse for demokratisk detektion, ville det over hele Europa fornemme en voldsom vrede over, at borgerne udelukkes og nægtes retten til at give udtryk for deres holdning til det vigtigste spørgsmål, nemlig spørgsmålet om, hvordan de skal styres.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Fru formand! Den fælles landbrugspolitik er et levn fra det 20. århundrede. Vi ser en større og større efterspørgsel efter landbrugsprodukter drevet af demografi og biobrændstoffer. Idéen om, at EU skal bruge en stor del af budgettet på at subsidiere landbrugsproduktion, er ganske enkelt forældet, og derfor er der ingen grund til, at vi bruger bedre teknologi til at gøre det forkerte. Vi må holde op med at gøre det forkerte.

Det skal siges, at jeg stemte for denne foranstaltning som en loyal konservativ, der følger partidisciplinen, men jeg gjorde det med stor uvilje.

Desuden er jeg nødt til at sætte spørgsmålstegn ved Parlamentets ret - Parlamentet demokratiske legitimitet - til at vedtage denne foranstaltning og alle andre foranstaltninger, når vi afviser befolkningens dom over Lissabontraktaten.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg fornemmer, at denne foranstaltning om teledetektion faktisk ville kunne skære kraftigt ned på det bureaukrati, som nogle af landbrugerne i Sydøstengland for øjeblikket lider under med hensyn til mærkning. Hvis denne mekanisme skal fungere ordentligt, erkender jeg, at den ville være mere effektiv til driften af det ekstremt ineffektive bureaukratiske system, som den fælles landbrugspolitik jo er. Derfor fulgte jeg som loyal konservativ partidisciplinen og støttede denne foranstaltning. Jeg erkender imidlertid, at hele den fælles landbrugspolitik for længst skulle have været gennemgået grundigt, og jeg opfordrer de af vores kolleger i Parlamentet, der erkender det samme, til at fremskynde den proces. Jeg fornemmer imidlertid - og jeg føler - at hvis vi kan teledetektere køer, hvorfor teledetekterer vi så ikke befolkningens syn på folkeafstemningen?

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg tager med glæde ordet for at forklare min stemme på Graefe zu Baringdorf-betænkningen, som jeg stemte imod. Det gjorde jeg, fordi ethvert teledetektionsapparat er dømt til at føre til overvågning på længere afstand. Hvad vil det føre til? Vi ønsker ikke, at Europas befolkning bliver overvåget med en eller anden teledetektor - kameraer i luften - for det er lige præcis, hvad Graefe zu Baringdorf-betænkningen vil føre til på længere sigt.

Vi må spørge os selv, om dette er et påskud til at give arbejde til Galileoprojektet, hvis enorme udgifter, hvis de ikke var blevet brugt til det, kunne have dækket alle Parlamentets afstemninger ved navneopråb i de næste 10 år.

Hvis EU ønsker at undersøge noget, så lad det undersøge Europas befolknings ønsker og hurtigst muligt afholde en folkeafstemning om den nye forfatning, der blev underskrevet i Lissabon.

  Godfrey Bloom (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg ved, at De er enig med os om denne folkeafstemning, for jeg ved, at De personligt ønsker en, fordi den ville give Parlamentet legitimitet. Men jeg vil lade den politiske uenighed ligge og sige, at jeg - heldigvis - ikke er konservativ og derfor ikke er nødt til at stemme blindt for det rene pjat. Jeg kan stemme ud fra min fornuft, og jeg stemte imod Baringdorf-betænkningen, fordi jeg finder hele tanken om spionen i luften og satellitter aldeles usmagelig og overordentligt skræmmende. Jeg tror kun, det kan føre til misbrug på lang sigt. Det er dømt til at ske - og jeg ved, at vores kvindelige ven hernede, som er godheden selv, mener at det er helt vidunderligt - men vi må naturligvis tænke på den kommende generation. Jeg er bange for, at jeg nærer dyb mistillid til politikere. Hvis de får mulighed for at misbruge magt, gør de det altid, og dette er efter min mening ikke spor anderledes, så jeg stemte imod.

  Graham Booth (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg stemte imod betænkningen af hr. Graefe zu Baringdorf. Den fælles landbrugspolitik har ikke gjort andet end at ødelægge landbrugssektoren i Det Forenede Kongerige i godt og vel 30 år. Vi ønsker ikke EU's indblanding, og dette vil øge dets indblanding yderligere. Jeg stemte imod, fordi vi gerne vil have ansvaret for forvaltningen af vores eget landbrug tilbage til Storbritannien. Det er der dog ikke de store chancer for, så længe vi ignorerer den franske og den nederlandske befolknings stemmer ved den folkeafstemning, som vi burde have om forfatningen.

Betænkning af Kurt Lechner (A6-0504/2007)

  Jan Brezina (PPE-DE). - (CS) Fru formand! Jeg vil gerne understrege, at jeg har stemt for betænkningen om forbrugerkreditter, fordi jeg mener, at betænkningen er et skridt i den rigtige retning. Det glæder mig, at det er lykkedes os at tøjle Kommissionens og Rådets reguleringsiver for en mere detaljeret lovgivning, som efter min mening ikke er noget at stræbe efter. Der er forskelle mellem medlemsstaterne som følge af deres forskellige retstraditioner og finansieringskulturer, og et forsøg på at fjerne disse forskelle med magt vil efter min vurdering ikke få held med sig. Derfor er det godt, at Europa-Parlamentet har fokuseret på de grundlæggende elementer, nemlig principperne for harmoniseringen af forbrugerkreditter (her vil jeg gerne understrege retten til at fortryde en aftale og muligheden for at betale tilbage før tid uden finansielle konsekvenser for forbrugeren). Efter min mening skal der være en fortrydelsesfrist på to uger for begge parter for at sikre retssikkerheden for alle parter. Samtidig er det vigtigt at sikre, at denne frist i tilfælde af en tilknyttet kreditaftale kan nedsættes til tre dage efter anmodning fra forbrugeren. På den måde vil forbrugerne kunne komme i besiddelse af de købte produkter tidligere. Efter min mening er det mere end tilstrækkeligt med en bestemmelse, som garanterer, at ret til tilbagebetaling før tid ikke skader forbrugerne. Medlemsstaterne vil være forpligtet til at gennemføre denne bestemmelse i deres nationale lovgivning, og dermed vil forbrugernes interesser være beskyttet.

  Zuzana Roithová (PPE-DE). - (CS) Fru formand, mine damer og herrer! Det glæder mig, at vi i dag efter seks års diskussioner har givet EUharmoniserede kreditregler. Forbrugerbeskyttelsen bliver forbedret, og det vil også gælde på tværs af grænserne. Det er muligt, at det kan bidrage lidt til at begrænse husholdningernes gæld. Fristen på to uger til at fortryde en aftale uden sanktioner burde hjælpe, og det samme vil pligten til at give forbrugeren standardiserede oplysninger om alle låneomkostninger. Det nye element er retten til at betale lånet tilbage før tid. Det, vi var mest uenige om, var, hvordan man skulle sikre, at bankerne ikke opkræver skrækkelige gebyrer for tilbagebetaling før tid. Niveauet for disse gebyrer bør kun svare til de faktiske udgifter. Jeg mener imidlertid, at det ville være rimeligt også at begrænse niveauet for gebyrerne i betragtning af kredittens restværdi, og det har vi stemt for i dag.

  Zita Pleštinská (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Jeg har stemt for Rådets holdning, som er ændret med Lechner-betænkningen.

Efter over seks års lovgivningsarbejde er direktivet om forbrugerkredit et vigtigt fremskridt i beskyttelsen af aftalefriheden, som fremmer forbrugernes ansvarlige afgørelser. Man skal huske på, at et stort antal regler ikke automatisk fører til større forbrugerbeskyttelse. Hvis man bliver oversvømmet af information, kan det skabe større forvirring netop for den uerfarne kunde, og målet om enkelhed og gennemsigtighed forfejles. Desuden medfører det større udgifter, som i sidste ende bliver givet videre til forbrugerne.

Trods den fortsatte interesse for at købe på kredit, og trods brugen af forbrugerkreditprodukter er meget få forbrugere klar over den risiko, der er forbundet med forbrugerkreditter, f.eks. at de i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed måske ikke vil være i stand til at betale. Jeg tror, at dette direktiv vil hjælpe forbrugerne med at tage de rigtige beslutninger på grundlag af en hurtig og enkel proces, hvor man kan sammenligne flere tilbud fra indenlandske såvel som udenlandske udbydere.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand! I Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, hvor denne betænkning har været undervejs i lang tid under begge behandlinger, er det velkendt, at jeg har været meget kritisk over for den helt fra begyndelsen, hvor nye produkter, som er tilgængelige på markedet, blev forvekslet - f.eks. det britiske marked, f.eks. realkredit, hvor man kan modregne sin kreditsaldo hos den samme bank i sin realkredit - hvilket i de oprindelige forslag ville være blevet forbudt i denne betænkning, til i dag, hvor vi efter seks år har nye bekymringer - selv om vi har talt om denne betænkning i seks år - om førtidig tilbagebetaling af låneomkostninger.

Dette er en utrolig vigtig retsakt. Den vil berøre rigtig mange mennesker, herunder alle med egen bolig i min valgkreds. Jeg talte om det på et konservativt møde i byen Harpole hjemme hos en mand ved navn Michael Orton-Jones, som over for mig personligt rejste spørgsmålet om direktivet om forbrugerkredit og direktiverne om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som Parlamentet vedtager.

Vi må være langt mere forsigtige med, hvordan vi behandler meget vigtig lovgivning af denne art.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg repræsenterer London, verdens bedste by, som i øvrigt er hjemsted for Europas to største finansdistrikter, nemlig for det første City of London, der som bekendt er det dominerende finansielle kraftcenter i verden, og for det andet London Docklands - Canary Wharf - som i sin tid handlede med alle varer over hele verden og i dag handler med finansielle tjenesteydelser over hele verden.

Jeg tror, at det var den store gruppe af svenske filosoffer, der sagde :"Money, money, money, I work all day, I work all night to pay the bills I have to pay, ain't it sad. But in my dreams I have a plan. I'll get myself a wealthy man."

Det kommer ikke til at ske for mig, for jeg har ikke lige den smag. Men det, jeg vil sige, er, at det er vigtigt for forbrugerne over hele Europa, at vi vedbliver med at undersøge, hvordan adgangen til forbrugerkredit kan lettes, ikke bare af hensyn til mine vælgere i London, men også af hensyn til sektoren for finansielle tjenesteydelser.

  Formanden. - Hr. Kamall, jeg forsøger at tage dette meget alvorligt, men jeg håber ikke, at det udarter til radioprogrammet Just a Minute, som vi kender så udmærket i Det Forenede Kongerige.

(Latter)

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Et minut uden gentagelser, afvigelser og - hvad var det sidste? - tøven! Javel.

Lad os begynde med principperne. Hvorfor har EU brug for en politik om harmonisering af forbrugerkreditlovgivning? Efter min opfattelse ligger der en misforståelse om sammenhængen bag denne betænkning. Frihandel og åbne markeder kræver ikke fælles love om alle aspekter af kommerciel aktivitet. Tværtimod, faktisk. Frie markeder afhænger af mangfoldighed, variation og pluralisme, og selv om en svag grad af regulering på nationalt plan nogle gange kan være på sin plads, svarer det ikke til EU-harmonisering af alle aspekter af markedsaktivitet.

Det er vigtigt, for det lader til, at det er den samme begrebsmæssige fejl, der ligger bag udvidelsen af EU's kompetenceområde på de forskellige områder, der foreslås i Lissabontraktaten. Det gælder forbrugerbeskyttelse, men også retlige og indre anliggender, udenrigsanliggender, forsvarsanliggender og alt det andet.

Hvis disse områder i udstrakt grad eller helt skal overføres til Bruxelles, bør vi i det mindste være så høflige at høre vores vælgere først. Lissabontraktaten bør sættes til folkeafstemning: Pactio Olisipio censenda est!

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Harmonisering har som bekendt fra første færd været et af EU's vigtigste redskaber. Den har haft indflydelse på alle sider af vores liv, og det står helt klart, at det er en strategi, der går ud på at mindske relevansen og betydningen af nationale beslutninger og evnen til at træffe nationale beslutninger og dermed mindske de nationale institutioner.

Den har altså været metoden til at intensivere europæisk integration, og derfor er jeg temmelig fjendtligt indstillet over for den. For i bund og grund tror jeg på medlemsstaternes ret til inden for deres grænser at styre det, der berører deres borgere.

Der er et aspekt af harmonisering, som vi kunne bidrage til. Vi kunne harmonisere ved at give Europas borgere ret til at sige deres mening om Lissabontraktaten.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Fru formand! Jeg synes, at det er passende, at vi, når vi afgiver en stemmeforklaring, faktisk siger, hvordan vi har stemt. Jeg stemte for denne foranstaltning, igen som loyal konservativ, igen fulgte jeg partidisciplinen, og hvis jeg selv havde kunnet bestemme, ville jeg have stemt imod den af de grunde, som nogle af mine kolleger har givet, navnlig hr. Hannons henvisning til, at frie markeder kræver mangfoldighed.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg vil spørge medlemmet, om han vil lade mig sige et par ord. Jeg spekulerer på, om han vil tage sine bemærkninger op til fornyet overvejelse, for eftersom der var tale om en andenbehandling, var der en ...

(Formanden afbrød taleren)

  Formanden. - Jeg beklager, men hr. Helmer vil afgive en stemmeforklaring. Hver taler har et minut til at afgive stemmeforklaring. De kan fortsætte, hr. Helmer.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Fru formand! Jeg er enig i, at det bør være op til de nationale regeringer at træffe afgørelse om kredit ud fra lokal sædvane og praksis. De kreditbeløb, der bringes over grænserne, er ikke tilstrækkelige til at berettige harmonisering, men jeg er bange for, at EU mister borgernes tillid, fordi det undlader at gøre det nødvendige for at legitimere sig selv gennem folkeafstemninger.

  Nirj Deva (PPE-DE). - Fru formand! Dette minder mig om min tid i Underhuset. Hvis denne betænkning på nogen måde kunne have hjulpet hr. Brown og den uduelige Labourregering i Det Forenede Kongerige, så Northern Rock-krisen ikke var opstået, hvis denne betænkning på nogen måde kunne have lært Labourregeringen i Det Forenede Kongerige, hvordan en økonomi skal styres, havde jeg måske sagt, at det var en god betænkning.

Men som loyal konservativ var jeg nødt til at støtte den, jeg fulgte partidisciplinen. Kredit kommer af det latinske credere, som betyder tro, og hvis EU ikke kan have tiltro til sine borgere, og Europas borgere ikke kan have tiltro til de europæiske institutioner, er det så grunden til, at vi ikke ønsker en folkeafstemning? Fordi vi ikke har tiltro til, at borgerne beslutter det rigtige?

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Fru formand! I forbindelse med denne betænkning stemte jeg for at hjælpe medlemsstaterne, og derfor udvælger jeg disse dele: ændringsforslag 46, delt afstemning - der kan ikke gives afkald på medlemsstaternes egne love. Det stemte jeg for, og det glæder mig, at jeg blev støttet. Jeg stemte for ændringsforslag 9, del 1, hvor de områder, hvorpå en forpligtelse ikke gælder, bliver udvidet. Det blev desværre ikke vedtaget. Jeg stemte for ændringsforslag 29, hvor det fastsættes, at kompensation skal være i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning. Det blev desværre heller ikke vedtaget.

Jeg stemte altså for at hjælpe medlemsstaternes regeringer, men det er ikke ensbetydende med, at jeg ønsker, at medlemsstaternes regeringer skal blande sig i pengeinstitutters og bankers anliggender. Som hr. Deva påpegede, er de særdeles dårligt rustede til at gøre det. De har brugt halvdelen af statskassens penge i forsøget på at redde Northern Rock, og hvem ved, om det er det sidste punktum? Men vi ved, at der er sat punktum for folkeafstemningerne om Lissabontraktaten, og det burde der ikke være.

  Graham Booth (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg har en tilståelse. Jeg har absolut ingen kvalifikationer til dette job, og alligevel sidder jeg og er med til at fastsætte lovgivning, der berører ca. 400 millioner mennesker. Når jeg kigger rundt i den fyldte sal, frygter jeg i betragtning af niveauet af den debat, der finder sted, at mange andre medlemmer heller ikke har de fornødne kvalifikationer. Befolkningen, medlemsstaternes borgere, råder tilsammen over en masse intelligens, og alligevel nægter vi dem retten til at træffe deres egne afgørelser. Dette er efter min mening et område, som politikere bør holde sig langt væk fra og i stedet for give borgerne mulighed for at træffe deres egne afgørelser. Lad dem især få en folkeafstemning om EU-forfatningen.

Betænkning af Roberta Angelilli (A6-0520/2007)

  John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Fru formand! Jeg vil kort forklare min stemmeafgivelse for at tiltrække de maltesiske myndigheders opmærksomhed. Jeg vil især gerne henlede opmærksomheden på to sager. Den første er sagen om en dreng fra Gozo, hr. Attards søn, som har været i mediernes søgelys i de sidste to år, fordi hans far er blevet nægtet sine forældrerettigheder som faderfigur til at tage barnet med til sit hjemland Gozo. Den anden er en straffesag for nylig vedrørende en 13-årig pige, som myndighederne ikke vidste, hvor de skulle sende hen - hun blev først sat i fængsel og siden på en institution for psykisk syge. Dette er en alvorlig fejl. Tak.

  Hubert Pirker (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Jeg taler på vegne af Østrigs Folkepartis Europaklub. Vi har stemt imod alle artikler, som inkluderer retten til seksuel og reproduktiv sundhed, fordi fortolkningen af denne tekst naturligvis også kan omfatte svangerskabsafbrydelse på et hvilket som helst tidspunkt, og det er vi imod.

Vi har stemt for punkt 127, som vedrører forbuddet mod hovedtørklæder, fordi unge ikke skal presses til at bære politiske symboler, og fordi vi vil garantere, at de unge er sikret valgfrihed og beslutningsfrihed.

Vi har også stemt for punkt 116, men det betyder ikke, at det nødvendigvis skal føre til retlige konsekvenser.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg var faktisk lidt nervøs for denne betænkning, for jeg er altid opmærksom på, at der i mange af disse betænkninger opfordres til udvidelse af beføjelser, som vi faktisk ikke har i forvejen.

I min valgkreds repræsenterer jeg byen Rothley i Leicestershire, og der bor familien McCann. De har gang på gang opfordret Europa-Parlamentet til at gøre mere for at føre registre over bortkomne børn og flere andre ting.

Jeg repræsenterer også i byen Northampton en ny velgørende institution kaldet "KidsAid" oprettet af en herre ved navn David Mackintosh, som igen understregede, at størstedelen af denne betænkning faktisk var fantastisk god.

Men som det altid sker i Parlamentet, overtog den politiske korrekthed, og i ændringsforslag 162, 163 og 164 ses det, hvordan Parlamentet forsøger at udvide sine beføjelser.

Der findes et motto, som bliver brugt her på stedet: Hvis du ikke har succes, så omdefiner, hvad succes er. Det er det, De har gjort med Lissabontraktaten, og jeg håber inderligt, at borgerne i min valgkreds får noget at skulle have sagt om det.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg har taget ordet for at afgive en stemmeforklaring om Angelilli-betænkningen "Mod en EU-strategi for børns rettigheder". Jeg bemærker, at ordføreren i begrundelsen siger, at hun ønsker "at understrege, at denne betænkning på ingen måde er udformet som en række problemer, der skal løses, eller rettigheder, der skal prioriteres".

Jeg repræsenterer en valgkreds, London, som er verdens bedste by og hovedstad i verdens bedste land, og der er mange børn i min valgkreds. Jeg er selv far til to børn, og som en stor filosof engang sagde, er børn vores fremtid. Derfor er det vigtigt, at vi tager hensyn til børns rettigheder. Men jeg må virkelig sætte spørgsmålstegn ved, om det bør ske på EU-plan.

Lad os f.eks. undersøge, om vi ønsker, at teenagere skal have oplysninger og undervisning i det frække begreb "seksuelle og reproduktive rettigheder". Jeg mener, at vi bør gøre en stor indsats for at finde lokale løsninger - og give Storbritanniens befolkning indflydelse gennem en folkeafstemning om forfatningen.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Disraeli svarede engang en delegation med sætningen: "Jeg foretrækker de friheder, vi har, frem for den liberalisme, de foregiver, og englændernes rettigheder frem for menneskets rettigheder".

Vores nationale tradition for rettigheder er ikke bare forskellig fra den europæiske forestilling om universelle rettigheder, den er uforenelig med den. Vi henviser til specifikke friheder på specifikke tidspunkter, som er garanteret i specifikke dokumenter, f.eks. Magna Carta, Bill of Rights eller simple love. Vi har ikke tiltro til universelle menneskerettighedsbestemmelser fortolket af dommere, som vi ikke kan stemme om.

Jeg må sige, at vores tradition har haft større succes, end den, som visse stater på kontinentet, der har fulgt den universelle vej, har opnået. Vi er ikke som andre lande faldet for hverken revolution eller diktatur. Vi mener, at alle rettigheder bygger på individet.

Som Aldous Huxley engang udtrykte det: "Friheder gives ikke, de tages". Det er grunden til, at jeg er stærk modstander af inddragelsen af EU's charter i Lissabontraktaten uden en folkeafstemning. Befolkningen skal høres: Pactio Olisipio censenda est!

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Her er der tale om alvorlige spørgsmål og alvorlige moralske spørgsmål. Min stemme var i høj grad motiveret af overvejelser over nogle af dem. Jeg mener, at dele af denne betænkning er stødende. Jeg mener, at det er stødende at indtage den holdning, at man skal pålægge børn noget, som nogle opfatter som de reproduktive rettigheder for teenagere, hvilket kan ses i betragtning L og i punkt 162, 163 og 164 osv.

Det er efter min mening forkert og upassende at påføre et samfund ideologisk og moralsk skadelige værdier, som muligvis ikke stemmer overens med en bestemt regions etablerede etiske livssyn. Det er det, jeg protesterer imod, og som hr. Hannan sagde, er det det, som chartret vil fremme. Det er grunden til, at jeg ønsker, at borgerne kan give udtryk for deres enighed eller uenighed.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Fru formand! Jeg stemte imod denne foranstaltning. Endelig drejede det sig om et emne, hvor den konservative partidisciplin foreskrev fri afstemning, og det benyttede jeg mig af.

Jeg er meget enig i det, mine kolleger har sagt. Denne foranstaltning indeholder meget, jeg er enig i. Den indeholder en masse gode intentioner, som vi alle sammen er enige i.

Men på den anden side foreslås det, at vi giver børn seksualundervisning for at begrænse antallet af graviditeter blandt teenagere og spredning af seksuelt overførte sygdomme. Det er min erfaring, at hvis man fortæller børn noget og lærer dem, hvordan det skal gøres, vil de straks gå ud og gøre det, og det må ikke overraske os! Vi hører alt for meget om teenageres reproduktive rettigheder og ikke om deres reproduktive ansvar. Vi må være mere ansvarlige i vores tilgang til børn, og det ansvar bør udøves af forældre og på lokalt plan.

Endelig mener jeg, at vi, før vi går videre med dette, bør have en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg er meget skuffet over denne betænkning, så jeg benyttede mig af muligheden for fri afstemning og stemte imod det meste af betænkningen. Denne betænkning drejer sig ikke om børns rettigheder. Den drejer sig om børns ret til sex og børns ret til abort, og har jeg vanskeligt ved at acceptere.

Men hvad med børns og deres forældres ret til at træffe afgørelse om Europas fremtid, Lissabontraktatens fremtid og vores fælles fremtid? Alle disse institutioner bliver, når alt kommer til alt, ikke bygget til os - de bliver bygget til vores børn. Vil vi spørge, hvad de og deres forældre mener og ønsker at sige om, hvordan Europa skal udvikle sig? Nej. Vi træffer afgørelsen uden at give dem nogen ret til at fortælle hinanden eller os, hvordan deres egen skæbne bør være. Det er helt forkert.

(Bifald)

  Frank Vanhecke (NI). - (NL) Fru formand! Jeg vil blot have noteret, at jeg har stemt imod fru Angelillis betænkning. Selvfølgelig ikke, fordi jeg er imod børns rettigheder, langtfra. Jeg synes endda, det er positivt, at betænkningen bryder et par af Parlamentets tabuer, f.eks. om den strukturelle vold mod piger inden for det islamiske samfund. I betænkningen siges det endog - efter min mening med rette - at det er skadeligt for pigers personlige udvikling, at de inden for det islamiske samfund er forpligtede til at bære tørklæde.

Jeg er enig i alt dette, men jeg har stemt imod betænkningen, fordi det endnu en gang klart viser en enorm europæisk indblanding. Jeg synes, det er bedre at træffe bestemmelser om alle disse ting på nationalt plan, og at Europa ikke har ret meget at gøre med alt dette.

Jeg nævner et enkelt eksempel. I denne betænkning opfordres der meget kraftigt til, at mindreårige ikke idømmes fængselsstraffe. I Belgien er der derimod bred enighed i befolkningen om også at få mindreårige, alvorligt kriminelle på bedre tanker gennem fængselsstraffe.

Betænkning af Doris Pack (A6-0502/2007)

  Miroslav Mikolášik (PPE-DE). - (SK) Fru formand! Vi skal forny vores viden gennem hele arbejdslivet, ikke kun i skoletiden.

Uddannelse er vigtig for personlig vækst og bedre beskæftigelsesmuligheder. Når virksomhederne indser behovet for nye kvalifikationer og arbejdsmarkedets krav, vil voksenuddannelsen tilpasse sig disse behov og på den måde bidrage til at overvinde misforholdene på arbejdsmarkedet. Alt dette tages der højde for i Kommissionens forslag om en handlingsplan for voksenuddannelse, og jeg har derfor stemt for den. Jeg er enig i, at medlemsstaterne bør støtte voksenuddannelsen ved at vedtage aktive foranstaltninger, motivere borgerne til at uddanne sig og arbejdsgiverne til at sørge for egnede uddannelsesmuligheder. Der bør være økonomiske incitamenter i form af stipendier, skattelettelser, bidrag eller samfinansiering.

Til dette formål er der brug for en mere aktiv anvendelse af strukturfondene, særlige Den Europæiske Socialfond. Jeg mener, at det er særlig vigtigt for ældre mennesker at komme i gang med livslang læring og på den måde finde en plads på arbejdsmarkedet.

  Toomas Savi (ALDE). - (EN) Fru formand! Jeg stemte for Pack-betænkningen, fordi et af formålene med livslang læring er at øge arbejdsmarkedets fleksibilitet. For personer over 50 år, det gælder også mig selv, skaber en sådan politik flere muligheder for at reagere på ændringer af arbejdsmarkedet og for at tilpasse sig til situationen uden større problemer. I betænkningen understreges livslang lærings positive indvirkning på social inddragelse og beskæftigelsesegnethed, som under ingen omstændigheder må lades ude af betragtning i et aldrende samfund, f.eks. i Estland, som er mit hjemland.

  Agnes Schierhuber (PPE-DE). - (DE) Fru formand! Fru Packs betænkning "Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære" er efter min mening et af EU's vigtigste handlingsprogrammer. Det handler om motivationen til at deltage i voksenuddannelsesprogrammer, til at lære fremmede sprog, motivationen til at tage en højere eksamen og dermed få bedre jobmuligheder og bedre indkomst, samt chancen for at forbedre indvandrernes integration. Især for kvinderne er det imidlertid vigtigt, at der også forefindes de tilsvarende rammeprogrammer for børnepasning.

Vi skal også være meget opmærksomme på muligheden for videnudveksling mellem generationerne. Derfor har Østrigs Folkepartis Europaklub med glæde stemt for denne betænkning.

  Nina Škottová (PPE-DE). - (CS) (Begyndelsen af indlægget kan ikke høres) ... indledningen til denne betænkning om voksenuddannelse understreger klart, at alle EU-institutioner har fokus på livslang læring. Dokumentation, smukke ord, appeller og støttende udtalelser, herunder min egen, er imidlertid ikke nok. Vi skal opmuntre uddannelsesinstitutionerne til virkelig at involvere sig i livslang læring. Denne proces skal ikke opfattes som en slags appendiks til den traditionelle uddannelse, den bør være en fuldgyldig del af uddannelsessystemet. Det kræver dybtgående ændringer. Denne proces kan derfor være en stor økonomisk byrde for det enkelte land, og dette kan være med til at bremse udviklingen af uddannelsen. Når man overvejer fordelingen af midlerne i forbindelse med justering af finansieringen af de enkelte EU-politikker, må man ikke glemme dette område - især ikke universiteterne som de naturlige centre for læring.

  Christopher Heaton-Harris (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Denne betænkning har titlen "Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære". Jeg ville ønske, at Kommissionen og de, der gerne ser, at Lissabontraktaten bliver godkendt, ville tage ved lære af det udsagn.

Voksenuddannelse er en af de vigtigste dele af uddannelsessystemet. Livslang læring er noget, som de fleste af Parlamentets medlemmer nok mener er en rigtig god ting.

Vi havde alle sammen enestående lærere, da vi gik i skole, og vi husker dem alle sammen. Jeg havde en fremragende matematiklærer, som lærte mig, at der var tre mennesketyper, nemlig de, der kan tælle, og de, der ikke kan.

Jeg havde en fremragende naturfagslærer, som lærte mig, at radioaktive katte havde 18 halve liv. Men det vigtigste, tror jeg, er en sætning, som De vil genkende, en sætning, som de unge i dag bruger mere og mere: "Vi behøver ingen uddannelse, vi behøver ingen tankekontrol".

Det, vi gør med Lissabonstrategien, er at anbringe endnu en "mursten i muren" mellem de vælgere, der anbragte os her, og de europæiske eliter, der misbruger dem.

  Syed Kamall (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg takker Dem for Deres tålmodighed under disse stemmeforklaringer og for, at De også ler ad nogle af vittighederne.

De ved måske, at jeg repræsenterer London, verdens bedste by og hovedstad i verdens bedste land. I London er der en række uddannelsesinstitutioner. Jeg gik selv i skole i London, jeg er kandidat fra London School of Economics.

Det, jeg vil sige i forbindelse med netop denne stemmeforklaring, er, at vi ikke må undervurdere den rolle, som efteruddannelsessektoren spiller for livslang læring. Der er især nogle fremragende institutioner, nemlig Bromley College med dets glimrende rektor, Peter Jones - det bedes bemærket - og Westminster College. Vi fortjener alle sammen at sige vores mening om folkeafstemningen om forfatningen.

  Formanden. - Jeg kunne gengælde smigeren og sige, at jeg hidtil har ment, at vi har klaret det ganske godt, men det begynder at blive lidt trivielt.

  Daniel Hannan (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Jeg takker både Dem, Deres personale og tolkene for Deres tålmodighed og gode humør.

Jeg vil gerne vide, hvad alt det her har med Bruxelles at gøre. Under hvilken traktatartikel og ud fra hvilke fornuftige overvejelser er voksenuddannelse en EU-kompetence.

De fleste af os accepterer, at der er et grundlag for flerstatsinitiativer til håndtering af rent grænseoverskridende spørgsmål. Det argument kan jeg acceptere - eller i hvert fald et argument for en samordnet europæisk strategi for f.eks. forurening eller afgiftsnedsættelser, måske dele af luftfarten osv. Men selv på disse punkter er europæisk samordning ikke ensbetydende med EU-kompetence.

Men voksenuddannelse? Af alle områder er dette da et, som bør reguleres af medlemsstaternes vælgere gennem deres egne demokratiske mekanismer og procedurer.

Hvorfor antager vi altid, at de høje herrer i Bruxelles ved bedre end den almindelige vælger? Det er den samme utiltalende antagelse, der ligger bag EU-forfatningen, som nu betegnes Lissabontraktaten, og det er årsagen til, at den traktat bør sættes til folkeafstemning: Pactio Olisipio censenda est!

  Jim Allister (NI). - (EN) Fru formand! Der er mange gode intentioner i denne betænkning. Men det vigtigste ved den er, at den betyder og er et typisk eksempel på en overbevisning om, at Bruxelles har ret til at fastlægge dagsordener og diktere medlemsstaterne, hvordan de bør prioritere spørgsmål og udgifter, der tydeligvis henhører under deres eget kompetenceområde og bør vedblive med det, for enhver region har ret til inden for sit begrænsede budget at fastlægge sine egne prioriteringer. Hvis voksenuddannelse og øgede udgifter er en prioritering, er det den pågældende region eller nation, der skal bestemme det, ikke Bruxelles, og ikke bare fordi det er Bruxelles, men fordi det ganske enkelt er det rigtige i den situation.

Vi lærer alle sammen - jeg har lært meget, siden jeg kom hertil i 2004. Det, jeg har lært mest om, er den totale foragt, hvormed den europæiske elite betragter borgerne, og det er grunden til, at de nægter borgerne den grundlæggende ret til at stemme.

  Roger Helmer (NI). - (EN) Fru formand! Jeg kan fortælle Dem, at jeg ved denne lejlighed stemte imod foranstaltningen, men jeg stemte også i overensstemmelse med den konservative partidisciplin, og denne gang gjorde jeg det velvilligt, for jeg ville have stemt imod den under alle omstændigheder af de grunde, som mine venner og kolleger har redegjort så klart for. Det gælder især hr. Hannan og hr. Allister.

Dette har intet med EU at gøre. Jeg går ind for uddannelse. Jeg går ind for voksenuddannelse. Jeg er stærk modstander af, at Bruxelles skal bestemme, hvordan det skal foregå. Ligesom hr. Hannan kan jeg ikke se noget grundlag i traktaterne, som det kan bygges på. Vi har i henhold til traktaterne ingen legitimitet til at vedtage en foranstaltning som denne.

Vi har heller ingen legitimitet til efter forkastelsen af forfatningen i Frankrig og Nederlandene at vedtage den samme foranstaltning. Vi bør gennemføre folkeafstemninger over hele EU om dette spørgsmål.

  Thomas Wise (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Kunne jeg, der er voksen og har et vist uddannelsesniveau, som en bemærkning til forretningsordenen spørge hr. Hannan, der tydeligvis er mere veluddannet end jeg, hvad hans latinske udtryk betyder?

  Formanden. - Det er jeg sikker på, at han vil forklare Dem efter mødets afslutning!

  Nirj Deva (PPE-DE). - (EN) Fru formand! Dette har været en af de livligste debatter i Europa-Parlamentet siden dets begyndelse. Hvis vi havde gjort det her tidligere, ville der måske have været tv-kameraer til stede, og vores vælgere ville finde ud af, hvad vi laver, i stedet for disse kedelige, højstemte ting, vi beskæftiger os med dag ud og dag ind.

Nu vil jeg tale om voksenuddannelse. Det er aldrig for sent at lære, står der. Dette er helt bestemt et emne, der er undergivet subsidiaritetsprincippet. Det er op til nationalstaterne at fastlægge deres egne prioriteringer. Det er hverken Kommissionens eller Europa-Parlamentets opgave at tage stilling til, om voksenuddannelse er påkrævet eller ej!

Men der står altså også, at det aldrig er for sent at lære, og en af de ting, som vi må lære i en fart, er, at vi ikke kan adskille Europas borgere fra beslutningstagerne. Vi må indskærpe over for dem, hvordan vi ønsker, at EU skal fungere, og derfor må vi have en folkeafstemning.

  Derek Roland Clark (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg stemte imod denne foranstaltning, og det gjorde jeg hovedsageligt, fordi jeg er lærer. Denne foranstaltning fører utvivlsomt direkte til den europæiske referenceramme for kvalifikationer, som er det rene tyveri. Den vil få folk til at studere ved deres traditionelle universiteter, til at tage deres eksamener der, og dernæst vil de blive forsynet med et nyt dokument med EU's logo, EU's varemærke og EU's motto uden henvisning til det glimrende universitet eller den læreanstalt, hvor de fik uddannelsen. Det er en udpræget og skrækkelig fornægtelse af uddannelsesstedet - og det siger jeg på vegne af alle Europas universiteter og ikke bare de berømte i Storbritannien.

Tilbage til spørgsmålet om voksenuddannelse. Jeg har et forslag. Lad os da opmuntre til voksenuddannelse. Lad os give alle voksne i EU en udgave af Lissabontraktaten og dernæst bede dem om at stemme om den.

  Graham Booth (IND/DEM). - (EN) Fru formand! Jeg stemte imod betænkningen. Min forklaring er, at Det Forenede Kongeriges Uafhængighedsparti går ind for, at tilskudssystemet igen overlades til Det Forenede Kongerige, og jeg vil gerne påpege, at det er vores medlemskab af EU, der gør, at det er ophævet i især England og Wales. Det er imidlertid op til medlemsstaterne og ikke EU at træffe afgørelser om skatteincitamenter og -nedsættelser til arbejdsgivere, der åbner mulighed for voksenuddannelse. Som det gælder for de fleste forhold, har vi brug for mindre og ikke mere indblanding fra EU's side.

Nu, da jeg overholder tiden, vil jeg gerne tilføje, at den kommende ratificering af den europæiske forfatning, selv om den blev forkastet ved to folkeafstemninger, er udemokratisk, fej og illegitim.

  Formanden. - Tiden ja, men ikke emnet.

  Philip Claeys (NI). - (NL) Fru formand! Jeg har stemt imod Pack-betænkningen. Selvfølgelig ikke, fordi jeg er imod livslang læring, tværtimod. Intet fornuftigt menneske kan benægte, at voksenundervisning har stor betydning i vores verden, der konstant er i udvikling.

Jeg synes dog ikke, at Europa, og først og fremmest Kommissionen, skal blande sig for meget i beføjelser, som tilhører medlemsstaterne. Det er ikke blot et spørgsmål om sund fornuft. Det er også nævnt i subsidiaritetsprincippet, som altid hyldes her, men som i praksis i stadig højere grad viser sig at være tomme ord.

Betænkning af Roberta Angelilli (A6-0520/2007)

  Milan Horáček (Verts/ALE). - (DE) Fru formand! Jeg vil gerne afgive en stemmeforklaringer til den gode Angelilli-betænkning om EU's strategi for børns rettigheder. Det er særlig vigtigt, at spørgsmålet om børneprostitution og sexturisme bliver grundigt behandlet. Ofrene for sådanne forbrydelser findes også lige uden for vores egen dør. I grænseområdet mellem Tyskland, Tjekkiet og Østrig voksede prostitution af kvinder og i stigende omfang børn massivt efter åbningen af grænserne. Alligevel har man længe ignoreret dette spørgsmål på EU-niveau.

Centrale problemstillinger i forbindelse med børneprostitution, bl.a. kontakten mellem gerningsmændene via internettet og det manglende samarbejde i forbindelse med grænseoverskridende kontrol og strafforfølgelse kan kun bekæmpes på europæisk niveau. Betænkningen tager disse områder op og indlejrer dem i den overordnede strategi. Selv om der stadig er meget, der mangler at blive gjort for at bekæmpe misbruget af børn, er dette et opmuntrende signal.

Skriftlige stemmeforklaringer

Betænkning af Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf (A6-0508/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for den lovgivningsmæssige beslutning på baggrund af betænkningen fra min tyske kollega, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, om forslag til forordning om de foranstaltninger, Kommissionen skal gennemføre i perioden 2008-2013 ved anvendelse af teledetektion inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

Jeg støtter forslaget om, at teledetektionsaktiviteterne bør finansieres over et særskilt budget frem for over Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). Selv om mine kolleger mener, det er bedre at forbedre det eksisterende websted for Det Fælles Forskningscenters landbrugsenhed, således at alle relevante data, der indsamles inden for rammerne af denne forskning, bliver frit tilgængelige for offentligheden, er jeg for oprettelsen af en infrastruktur for rumlige data og af et websted, således som Kommissionen foreslår i dens målsætninger.

Jeg støtter forslagene om oprettelse af en fortegnelse over alle projekter vedrørende rumlige data, teledetektion og agrometeorologi og konsolidering af eksisterende infrastrukturer og websteder vedrørende rumlige data til landbrugsformål.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Kommissionen mener, at der for at imødekomme de forvaltningsmæssige behov i den fælles landbrugspolitik er brug for oplysninger om jordens anvendelse, jordens tilstand og afgrødernes tilstand. Den har derfor foreslået teledetektion som metode til at skaffe lettere adgang til oplysninger, der er baseret på traditionelle landbrugsstatistikker og prognosesystemer.

Forslaget bygger på et pilotprojekt om teledetektionsteknikker i henhold til Rådets afgørelse nr. 1445/2000/EF. Ifølge Kommissionen gjorde dette projekt det muligt for det agrometeorologiske system for prognoser af udbytte og for jordens anvendelse og afgrødernes tilstand (MARS) at nå op på et avanceret niveau.

Nu foreslår Kommissionen videre anvendelse af teledetektionsteknikker inden for landbruget for tidsrummet 2008-2013 inden for området overvågning af landbrugsmarkeder. Projektet skal finde anvendelse fra den 1. januar 2008 over en seksårig periode. Teledetektionssystemerne skal således udgøre et redskab for Kommissionen til at gennemføre og overvåge den fælles landbrugspolitik, men med oplysninger, som medlemsstaterne kan have nytte af.

Det er imidlertid uvist, hvordan og af hvem det vil blive brugt. Derfor har vi undladt at stemme.

  Duarte Freitas (PPE-DE), skriftlig. - (PT) Selv om jeg i det store og hele bifalder Kommissionens forslag, stemmer jeg for Graefe zu Baringdorfs betænkning, da den indeholder nogle væsentlige overvejelser.

Jeg forstår således ordførerens bekymring, hvad angår det umulige i at sammenligne medlemsstaternes data, fordi der ikke er samme analysefrekvens.

Jeg støtter også forslaget om at oprette en fortegnelse og konsolidere infrastrukturer og websteder vedrørende rumlige data og om at forbedre webstedet for Det Fælles Forskningscenters landbrugsenhed, således at alle forskningsdata bliver frit tilgængelige for offentligheden.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi stemmer imod denne betænkning, da Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter som sædvanlig prøver at komme med ændringsforslag, som sigter på at tilføre flere penge fra EU's budget til landbrugspolitikken. I ændringsforslag 4 fra Landbrugsudvalget foreslås det, at 9,2 millioner euro skal sættes til side i et separat budget i stedet for at blive kanaliseret gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget. Det kan vi kun tolke således, at man er ude efter budgetforøgelser.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning. Jeg mener, at ethvert forslag, der tager sigte på at bidrage til at gøre den fælles landbrugspolitik mere præcis med hensyn til fordeling, ikke kan være andet end et postivt skridt til at sikre en retfærdig behandling af de skotske landbrugere. Evnen til at vurdere udbytter mere præcist og gøre relatede oplysninger mere frit tilgængelige vil give mulighed for at forbedre en politik, der hidtil har savnet et image om retfærdighed, gennemsigtighed og miljøhensyn.

Betænkning af Gurt Lechner (A6-0504/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) På baggrund af min tyske kollega Kurt Lechners fremragende betænkning bifalder jeg Europa-Parlamentets vedtagelse under den fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) af en lovgivningsmæssig beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af lovrammen fra 1987, som er blevet ændret to gange. Jeg glæder mig over Kommissionens vilje til at skabe de vilkår, der er nødvendige for et egentligt indre marked for forbrugerkreditaftaler, til at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og til at forenkle fællesskabslovgivningen ved at omarbejde de eksisterende tre direktiver fra 1987, 1990 og 1998 om denne type kreditaftaler.

Jeg glæder mig over det store stykke arbejde, min franske kollega Jean-Paul Gauzès har udført, som med sine overbevisningers klogskab og gennemslagskraft i vid udstrækning har bidraget til dette vigtige kompromis til fordel for den økonomiske vækst, forbrugerbeskyttelsen og kreditinstitutterne.

  Gérard Deprez (ALDE), skriftlig. - (FR) Efter fem års drøftelser får de europæiske forbrugere nu snart identiske oplysninger om forbrugerkreditter, som i højere grad giver dem mulighed for at sammenligne udenlandske tilbud til køb af bil, opvaskemaskine eller sovesofa.

Europæerne har ganske vist allerede nu mulighed for at optage banklån i udlandet til køb af forbrugsvarer, men meget få benytter sig af denne mulighed. For øjeblikket optages under 1 % af det samlede antal kreditter af denne type uden for landets grænser. Ikke desto mindre varierer rentesatserne for øjeblikket med op til 100 % (Portugal 12 %, Finland 6 %)! De største hæmsko er de sproglige problemer, afstanden og forbrugernes manglende tillid.

Direktivet, som jeg støtter, burde være med til at styrke denne tillid, til at informere forbrugerne bedre og til at lette deres valg og samtidig give dem ensartede regler for beskyttelse (førtidig tilbagebetaling, fortrydelsesret osv.).

Afslutningsvis to spørgsmål:

Risikerer vi ikke at fremme den overdrevne gældsættelse, hvis ikke vi yderligere skærper kravene om kreditgivers kontrol af kundernes kreditværdighed? Er det ikke vigtigt hurtigt at få åbnet for den grænseoverskridende konkurrence i forbindelse med boliglån?

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne afstemning angår andenbehandlingen af et forslag, som Kommissionen oprindelig fremsatte i 2002. Det foreliggende kompromis sigter på en aftale med Rådet om en tekst, hvis angivelige formål er at ophæve det gældende direktiv 87/102/EØF og indføre en fælles retsramme for forbrugerkreditaftaler.

Hensigten er at lette åbningen af de nationale markeder og fremme grænseoverskridende forbrugerkreditgivning for at styrke konkurrenceevnen og "forbedre" det indre marked.

Blandt andet fastsættes formlen for beregning af de årlige kreditomkostninger i procent, betingelserne for førtidig tilbagebetaling og de oplysninger, som forbrugerne har krav på om kreditaftaler.

Vi har stemt for de forslag, der har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen, hvilket er særlig vigtigt for Portugal, hvor familiernes gæld er stærkt stigende og nu udgør 124 % af nettoindkomsten, og hvor de største finansielle grupper høster skandaløse profitter.

Vi har stemt imod alle de forslag, der skal lette åbningen af finansmarkederne og fremme grænseoverskridende kreditgivning, med henblik på at fjerne hindringer for de største finansielle gruppers indtog snarere end at beskytte forbrugerne.

  Françoise Grossetête (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for betænkningen om en harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger om forbrugerkreditter.

De europæiske husholdninger er ganske vist allerede nu berettiget til at optage banklån i udlandet til køb af forbrugsvarer, men meget få benytter sig af denne mulighed. De største hæmsko er de sproglige problemer, afstanden og den manglende tillid.

Med det nye direktiv øges markedsgennemsigtigheden til fordel for forbrugerne for kreditter på mellem 200 og 75.000 euro. Forbrugerne får adgang til de oplysninger, de har brug for for at træffe deres afgørelser med hensyn til, om de vil købe uden for landets grænser, på et velinformeret grundlag.

I forbindelse med kredittilbud vil de oplysninger, forbrugerne modtager, være indeholdt i en ny europæisk formular om kreditoplysninger. Forbrugerne vil også på sigt kunne nyde godt af ensartede årlige omkostninger i procent, som er sammenlignelige i hele EU.

Ifølge direktivet skal forbrugerne have let sammenlignelige kvalitetsoplysninger. Fortrydelsesretten og retten til førtidig tilbagebetaling uden overdrevne omkostninger samt en gennemsigtig forklaring af deres rettigheder og forpligtelser vil give dem den tillid, der er nødvendig for at sammenligne priserne.

  Astrid Lulling (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Det kompromis, Parlamentet skal udtale sig om, er ganske vist en forbedring i forhold til Rådets holdning, men det er fortsat mangelfuldt på flere væsentlige punkter inden for området forbrugerkreditaftaler.

Tærsklen på 200 euro, som er det laveste kreditbeløb, direktivet finder anvendelse på, er efter min mening alt for lavt i lyset af levestandarden i de fleste medlemsstater.

På samme måde er der ingen grund til at harmonisere bestemmelserne om kompensation i forbindelse med førtidig tilbagebetaling. Der er alt for stor forskel på bestemmelserne i de forskellige medlemsstater. Det såkaldte kompromis, som Rådet er nået frem til, er blot en sammenlægning af forskellige nationale bestemmelser og medfører mere forvikling end harmonisering.

Direktivet er efter min opfattelse alt for bureaukratisk, både for virksomhederne, kreditinstitutterne og forbrugerne. Det i direktivet fastsatte minimum for mængden af oplysninger er alt for højt og ufordøjeligt. Det risikerer at skabe forvirring hos de indsigtsfulde forbrugere.

  Toine Manders (ALDE), skriftlig. - (NL) Med resultatet af afstemningen i dag i Europa-Parlamentet er der efter godt fem år opnået en aftale om direktivet om forbrugerkreditaftaler. Så sent som i slutningen af sidste uge mislykkedes drøftelserne mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet, fordi ordføreren havde uoverkommelige indvendinger mod et kompromisforslag om førtidig tilbagebetaling, som alle andre involverede var rede til at acceptere. Det kompromis, som derefter blev indgået mellem forhandlere fra PSE-Gruppen og ALDE-Gruppen, og som også Kommissionen og Rådet kunne leve med, har i dag fået bred støtte fra Parlamentet. Det glæder mig, at PPE-DE-Gruppen alligevel har besluttet at støtte kompromiset, fordi jeg er overbevist om, at dette kompromis er det bedste, der kunne opnås for forbrugerne og erhvervslivet. Jeg vil gerne takke alle involverede, i særdeleshed ordføreren, for deres indsats under hele processen.

  Diamanto Manolakou (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Forbrugslånene og boliglånene i Grækenland er på 95 milliarder euro og nærmer sig EU's årlige budget. Forbrugerkredit i Grækenland er den hurtigst voksende i hele euroområdet, hvilket er tegn på voksende fattigdom.

2.000.000 husholdninger er låntagere, hvoraf 3-4 % ikke kan opfylde deres gældsforpligtelser. For størstedelens vedkommende overstiger gælden 40 % af indkomsten, hvilket fører til den ene tvangsauktion efter den anden. Det samme er tilfældet med små og mellemstore virksomheder, som er nødt til at ty til lån.

Bankerne høster på groveste vis store gevinster fra høje udlånsrenter og lave indlånsrenter, ulovlige og ukorrekte fradrag og gebyrer og vildledende reklamer m.m., der driver arbejdstagerne ud i dyb forgældelse.

EU støtter kreditinstitutterne ved at sikre deres fortjeneste, men også ved at fritage dem for konsekvenserne af sin befolkningsfjendtlige politik, der indskrænker arbejdstagernes købeevne og forringer deres livskvalitet.

Forslaget til direktiv konsoliderer princippet om aftalefrihed, på trods af ulige forhandlingskapacitet. Det styrker finanskapitalen og lægger ansvaret over på forbrugerne. Det sikrer mod kompensation for tidlig tilbagebetaling, fremmer harmoniseringen af lovbestemmelser og åbningen af nationale markeder inden for forbrugslån og er forsætligt kompliceret og uforståeligt for låntagerne.

KKE's medlemmer af Europa-Parlamentet stemmer imod styrkelsen af den finansielle kreditsektor og kæmper for en reel folkelig økonomi til arbejdstagernes bedste.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg er enig i opfordringen til harmonisering af lovene om forbrugerkredit over hele Europa. Ikke nok med at betænkningen skaber et indre marked for forbrugerkredit, den indeholder også en række krav, der skal sikre retfærdig behandling af både forbrugere og kreditgivere. Reglerne på dette område bør være forbrugervenlige, navnlig hvad angår førtidig tilbagebetaling og kompensation, og disse forhold bliver efter min opfattelse taget i betragtning i betænkningen. Harmoniseringen af reklame vil også bidrage til, at kunder over hele Europa er lige velinformerede, når de træffer beslutninger om forbrugerkredit.

  Béatrice Patrie (PSE), skriftlig. - (FR) Jeg har stemt for det kompromis, der er blevet opnået mellem PSE-Gruppen og Rådet (ændringsforslag 46), da det gør det muligt at bevare den balance, der blev opnået undet det tyske formandskab sidste forår.

Det glæder mig, at det laveste beløb for de i direktivforslaget fastsatte forbrugerkreditter er 200 euro, og at det højeste beløb er 75.000 euro. Jeg ville dog have foretrukket, at loftet var blevet fastsat til 50.000 euro.

Det glæder mig især, at det på plenarmødet blev vedtaget med kvalificeret flertal, at forbrugernes interesser klart skal sikres i forbindelse med førtidig tilbagebetaling af kreditten. Der opstilles faste rammer for den kompensation, som banken kan kræve, og kompensationen kan forbydes for kreditter på under 10.000 euro.

Under alle omstændigheder bør kampen mod overdreven gældsættelse fortsat prioriteres, og forbrugernes tilbagevenden til kreditkøb bør ske fornuftigt. Det er illusorisk at tro, at man kan relancere forbruget via husholdningernes kreditter. En sådan tilgang vil blot forarme de svageste forbrugere.

Målet om at relancere væksten via forbruget skal nås med lønstigninger og ikke med en mangedobling af kreditterne!

  Pierre Pribetich (PSE), skriftlig. - (FR) Kurt Lechners betænkning om åbning af det europæiske marked for forbrugerlån blev vedtaget onsdag den 16. januar.

Jeg mener, at overgangen fra et marked, som hidtil har været et strengt nationalt anliggende, til et europæisk marked - og den samtidige bevarelse af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau - er et første skridt på vejen mod harmonisering af reglerne om forbrugerkreditter.

Risikoen for, at forbrugerne sætter sig i overdreven gæld, er fortsat alt for høj. Der er et tvingende behov for kontrol og gennemsigtighed ved oprettelse af databaser over kundernes kreditværdighed.

Jeg har dog som de fleste af mine kolleger stemt imod ændringsforslag 29 om artikel 16, og det glæder mig, at det er blevet forkastet. Efter min opfattelse straffede dette punkt reelt forbrugere, der havde besluttet sig for at betale deres kredit tilbage før tid.

Denne mulighed, som forbrugerne har for at betale en kredit tilbage før forfaldsdatoen, er et godt initiativ. Den bør ikke skæmmes af en bestemmelse, som giver kreditgiver mulighed for at kræve kompensation for de eventuelle omkostninger uden berettiget og retfærdig grund.

Derfor var det nødvendigt at fastsætte grænser herfor. Kreditgiver kan således ikke kræve kompensation på over 1 % af kreditbeløbet.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) En fælles retsramme for forbrugerkredit bør indeholde klare, enkle og præcise bestemmelser, der kan skabe europæisk merværdi ved at styrke det indre marked.

Jeg vil derfor gerne lykønske Europa-Parlamentet med den gode aftale, der er opnået om denne lovgivning. Jeg finder det særdeles vigtigt, at de nationale markeder åbnes for forbrugerkreditsektoren, da det vil øge konkurrencen til stor gavn for forbrugerne.

Med dette nye forslag fremmer EU konkurrencen mellem de finansielle aktører og indfører nødvendig gennemsigtighed, hvad angår relevante oplysninger forud for og under indgåelse af aftaler om kreditgivning, hvilket jeg mener er afgørende for forbrugernes beskyttelse, ligesom det antagelig også vil medføre et fald i rentesatserne i kraft af øget udbud på især de mindre markeder.

De kreditlofter, som denne aftale fastsætter, er et andet meget positivt element for det portugisiske marked. Jeg er overbevist om, at der med den nye retsramme vil blive stillet flere kreditmuligheder til rådighed, hvorfor det nu er påkrævet at sikre passende forbrugerbeskyttelse, herunder forbrugernes kreditværdighed, og forebygge risiko for insolvens i sammenhæng med en sund socialpolitik. Fordelene skal udnyttes og ikke bruges til at løse problemer ved at skabe andre.

  Frédérique Ries (ALDE), skriftlig. - (FR) Det er et yderst omstridt direktiv, der har været lagt på køl i næsten seks år, som Europa-Parlamentet i dag har vedtaget. Det drejer sig imidlertid om en tekst, der er meget tæt på europæernes bekymringer, eftersom den vedrører harmonisering af markedet for forbrugerkreditter.

Et marked på 800 milliarder euro (to ud af tre europæere køber møbler, fjernsyn og biler på kredit), rentesatser, der for øjeblikket varierer mellem 6 % (i Finland) og over 12 % (i Portugal), og alligevel har de hidtidige transaktioner primært været nationale, idet under 1 % af kreditterne i dag er grænseoverskridende.

Direktivet åbner de europæiske grænser for forbrugere, der er på jagt efter den bedste kredit. De kan vælge det bedste tilbud og samtidig være sikret de samme rettigheder og standarder med hensyn til oplysning, sammenligning og især beskyttelse mod overdreven gældsættelse. Evaluering af forbrugernes kreditværdighed, omgående og gratis underretning i tilfælde af afvisning og principiel fortrydelsesret på 14 dage er nogle af direktivets væsentligste mål.

Der er dog et problem, et stort problem, og det er de vage bestemmelser om førtidig tilbagebetaling. At straffe de forbrugere, der ønsker at betale deres kredit tilbage før tid, hårdt ville gøre de øvrige harmoniseringsfordele fuldstændig formålsløse!

  Luca Romagnoli (NI), skriftlig. - (IT) Fru formand, mine damer og herrer! Jeg har stemt for Lechner-betænkningen om forbrugerkredit. Jeg mener, at det er vigtigt, at EU giver sig selv en generel referenceramme, som kan beskytte borgerne i en sektor, som er vokset betydeligt i de seneste år.

I Italien har der været en eksponentiel vækst i omsætningen af forbrugerkreditter. Meget ofte har forbrugerne indgået sådanne aftaler - nogle gange efter forførende annoncekampagner - uden at være helt klar over deres rettigheder og aftalens vilkår, og har så opdaget, at de var bundet af en lang række betingelser og forpligtelser. Jeg vil derfor understrege behovet for at forbedre forbrugerbeskyttelsen på dette område, bl.a. gennem dette direktiv.

  Andrzej Jan Szejna (PSE), skriftlig. - (PL) Jeg stemmer for Kurt Lechners indstilling ved andenbehandling om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF.

Jeg synes, at der er udarbejdet et tilfredsstillende kompromis i forbindelse med forhandlingerne. Den foreslåede løsning har til henblik at forenkle procedurerne for tildeling af kredit og lette forbrugernes adgang til kreditter i hele EU. Harmoniseringen og ensartetheden af standarderne vil skabe en større konkurrence mellem kreditinstitutionerne, sænke omkostningerne og skabe et ægte indre marked for forbrugerkreditaftaler.

  Jacques Toubon (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Vedtagelsen af forslaget til direktiv om forbrugerkreditter er et væsentligt fremskridt set med de franske UMP-parlamentsmedlemmers øjne.

Takket være Europa-Parlamentets og især ordføreren Kurt Lechners bidrag tilgodeser den endelige tekst åbningen af grænserne inden for et område, der er af afgørende betydning i dagligdagen, og samtidig bevarer den forbrugernes, og navnlig de franske forbrugeres velerhvervede rettigheder.

Med direktivets gennemførelse bliver det således muligt for fremtiden at tilbyde bedre kreditvilkår og at begrænse risikoen for overdreven gældsættelse.

  Bernadette Vergnaud (PSE), skriftlig. - (FR) Seks år efter euroens indførelse har Europa endnu ikke noget indre marked på bankområdet, som forbrugerne kan drage fordel af, og som gør den fælles valutas fordele mere håndgribelige for dem.

Oplysningerne om rentesatser og kreditvilkår vil blive standardiseret for at gøre det lettere at sammenligne tilbud. På den måde kan forbrugerne vælge på velinformeret grundlag og opnå bedre lånevilkår.

Kreditgiver skal ligeledes klart underrette sin kunde om fordele og ulemper ved kredittilbuddet. Der opstilles klare rammer for spørgsmålet om fortrydelsesret i forbindelse med bundne kreditter (omgående levering af varen) og om beløbet for den kompensation, der kan kræves ved førtidig tilbagebetaling af kreditten. Denne kompensation skal være "rimelig og objektivt begrundet". Den må ikke overstige 1 % af beløbet af den kredit, der betales tilbage før tid, og er ikke tilladt i forbindelse med kreditter med variabel rente. Det glæder mig især, at medlemsstaterne, som det for øjeblikket er tilfældet i Frankrig, kan fastsætte, at der ikke må kræves kompensation for kreditter på under 10.000 euro, og derfor har jeg stemt for betænkningen.

Betænkning af Roberta Angelilli (A6-0520/2007)

  Charlotte Cederschiöld, Christofer Fjellner, Gunnar Hökmark og Anna Ibrisagic (PPE-DE), skriftlig. - (SV) De Moderate har stemt for forslaget om en EU-strategi for børns rettigheder. Vi mener, at børns rettigheder skal respekteres på samme måde som menneskerettigheder, og vi støtter naturligvis kampen mod forhold som børnepornografi og seksuel udnyttelse af børn. Vi vil dog understrege, at mange af punkterne i betænkningen berører områder, som skal reguleres på mellemstatsligt niveau, f.eks. håndteringen af adoptioner. Desuden behandles emner, som allerede reguleres i eksisterende EF-lovgivning, så som f.eks. tv-reklamer og mærkning af varer.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den er et godt bidrag til bekæmpelsen af alle former for vold mod og misbrug af børn, herunder bekæmpelse af fattigdom og forskelsbehandling og adgang til uddannelse.

Jeg bifalder navnlig Europa-Parlamentets opfordring til, at der indføres en mekanisme, hvorved leverandører af produkter fremstillet med børnearbejde kan retsforfølges i Europa. Jeg opfordrer også på det kraftigste Kommissionen til omgående at indføre mekanismer, der gør hovedvirksomheden i en forsyningskæde erstatningspligtig i sager om overtrædelse af FN's konventioner om børnearbejde.

Jeg beklager imidlertid forsøgene på at fjerne henvisninger i betænkningen til unges ret til seksuel og reproduktiv sundhed og familieplanlægningsundervisning og -tjenester.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Roberta Angelillis betænkning "Mod en EU-strategi for børns rettigheder", fordi det er vigtigt at være opmærksom på, at mange af de instrumenter, der vedtages i EU, direkte eller indirekte berører børns rettigheder. Jeg finder det derfor afgørende, at der indføres en retsramme, der gør det muligt at anerkende børns rettigheder og fastsætte de nødvendige retsregler for dem.

Betænkningen udgør et væsentligt bidrag til at sikre respekt for børns rettigheder, da ordføreren foreslår fællesskabslovgivning, der forbyder enhver form for vold mod børn, og fremhæver betydningen af områder, som f.eks. uddannelse, sundhed, adoption samt indsats mod fattigdom og diskrimination. Derudover er det på sin plads at nævne, at der med den nye Lissabontraktat skabes et retsgrundlag for børns rettigheder, der nu bliver en del af EU's mål.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Børns rettigheder er uden tvivl universelle og ukrænkelige rettigheder, og det er med glæde, at Junilistens medlemmer konstaterer, at samtlige EU-medlemslande har ratificeret FN's Konvention om Barnets Rettigheder. Dette indebærer, at vi allerede i dag er forpligtet af international lovgivning, som beskytter børn mod børnearbejde, menneskehandel, vold og mange andre former for indgreb i børns liv. Børns rettigheder er desuden et område inden for svensk lov, som kompromisløst stiller barnets bedste i forreste række.

Vi har valgt at afholde os fra at stemme ved afstemningen om betænkningen af den simple grund, at ordføreren lader til at have mistet fokus på barnets bedste i sin betænkning. Betænkningen fokuserer næsten udelukkende på, hvilken specifik social model, medlemslandene bør indføre i deres respektive lande for at opnå, hvad Europa-Parlamentet måtte anse for at være den bedste løsning. Alt fra forbud mod vold i tv og salg af voldelige computerspil til tvangsægteskaber, illegale adoptioner og illegalt arbejde behandles i denne betænkning.

Vi har selvfølgelig stemt for de ændringsforslag, som understreger vigtigheden af at følge FN's Børnekonvention fuldt ud som garant for børns retssikkerhed og deres universelle menneskerettigheder.

  Pedro Guerreiro (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Denne betænkning på næsten 200 sider indeholder punkter, som vi støtter, og andre, som vi er uenige i. Vores stemmeafgivning skal forstås herudfra.

Vi vil dog bemærke, at årsagerne til de forhold, som undertiden påvises i betænkningen, ikke nævnes.

Betænkningen indeholder således slet ingen kritik af EU's neoliberale politik, der er årsag til fattigdom for millioner af mennesker, især børn. Denne politik medfører dybe og urimelige sociale uligheder som følge af kapitalistisk udbytning og koncentration. Den fremmer løntilbageholdenhed ved at udhule arbejdstagernes realløn, afskedigelser og usikker beskæftigelse, længere og mere fleksibel arbejdstid samt liberalisering og privatisering af offentlige tjenesteydelser. Den har særdeles alvorlige følger for arbejdstagernes, deres familiers - og derfor også deres børns - indkomst og levevilkår.

Anerkendelse og fuld udøvelse af børns rettigheder fordrer bl.a. en retfærdig indkomstfordeling, beskæftigelse med rettigheder, anstændig løn, kortere arbejdstid og et veludbygget gratis og universelt offentligt socialsikrings-, sundheds- og uddannelsessystem.

  Marian Harkin (ALDE), skriftlig. - (EN) Selv om jeg stemte for denne betænkning, vil jeg gerne forklare min holdning til punkt 2. Der står, at regeringskonferencens beslutning af 19. oktober 2007 om at indføje børns rettigheder som et af EU's mål i Lissabontraktaten giver børns rettigheder et nyt retsgrundlag. Ifølge kommissær Fratinis svar på mit spørgsmål om dette under plenarmødet skaber Lissabontraktaten ikke noget specifikt retsgrundlag, og det er vigtigt at få det præciseret. Jeg støtter ikke punkt 127, da jeg ikke går ind for et forbud mod tørklæder og hijab.

  Milan Horáček (Verts/ALE), skriftlig. - (DE) Jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring til Angelilli-betænkningen om EU's strategi for børns rettigheder. Der er tale om en vældig god betænkning. Det er særlig vigtigt, at spørgsmålet om børneprostitution og sexturisme bliver grundigt behandlet.

Ofrene for sådanne forbrydelser findes også lige uden for vores egen dør. I grænseområdet mellem Tyskland, Tjekkiet og Østrig f.eks. voksede prostitution af kvinder og i stigende omfang børn massivt efter åbningen af grænserne. Alligevel har man længe ikke prioriteret dette spørgsmål på EU-niveau.

Centrale problemstillinger i forbindelse med børneprostitution kan kun bekæmpes på europæisk niveau, bl.a. kontakten mellem gerningsmændene via internettet og det manglende samarbejde i forbindelse med grænseoverskridende kontrol og strafforfølgelse.

Betænkningen tager disse områder op og indlejrer dem i den overordnede strategi. Selv om der stadig er meget, der mangler at blive gjort for at bekæmpe misbruget af børn, er dette et opmuntrende signal.

  Jean Lambert (Verts/ALE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi jeg mener, at den er en omfattende erklæring, der er fuld af gode forslag. Jeg bifalder især anerkendelsen af børns ret til at blive inddraget i beslutninger, der angår dem direkte, og af, at de skal være ordentligt repræsenteret i retslige eller administrative høringer. I betænkningen argumenteres der stærkt for behovet for et sundt miljø og retten til at lege. Det anerkendes også, at børn med lovfæstet ret til at arbejde skal aflønnes ud fra princippet om lige løn for lige arbejde. Alt for mange unge bliver brugt som et billigt alternativ til andre arbejdstagere og arbejder lige så godt og lige så hårdt i mange sektorer. Jeg stemte for at lade punktet, hvor medlemsstaterne opfordres til at forbyde piger at bære tørklæder og hijab, udgå. Jeg mener, at det er et malplaceret forslag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, hvor det antages, at hijabben pr. definition er et tegn på kvindeundertrykkelse, hvilket den ikke er. Personligt bliver jeg stødt over at se piger før pubertetsalderen i tøj, hvorpå der er skrevet seksuelle opfordringer, men jeg kunne ikke drømme om at forsøge at forbyde det gennem en betænkning fra Parlamentet. Det glæder mig, at betænkningen blev vedtaget uden det punkt.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg går stærkt ind for idéen om en omfattende og sammenhængende europæisk strategi for børns rettigheder. Bekæmpelse af alle former for vold, fattigdom og forskelsbehandling, som børn lider under, bør ikke bare foregå på nationalt plan. Beskyttelse af børns ret til uddannelse, sundhed og adoption er alt sammen rettigheder, som Europa som helhed fortsat bør anerkende og værne om.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) I parallelsamfundene med muslimsk-arabisk tradition trives volden. Børnene udlever derefter det had til den dekadente vestlige kultur, som er blevet indpodet dem i hjemmet, i voldshandlinger i skolegården og på gaden eller bliver sågar potentielle terroraktivister. Her har man ud fra en misforstået tolerance ignoreret de første advarselssignaler og tilladt en eksplosiv egendynamik.

Også væksten i handel med børn og pornografi er bekymrende - netop seksualforbrydere har som bekendt en stor gentagelsesfrekvens. I denne forbindelse har man afsløret tvivlsomme adoptionsprocedurer for børn fra tredjeverdenslande, hvor man ikke viger tilbage for handel med børn, handel med organer eller prostitution.

I betragtning af de mange forældreløse børn - især i øst - som venter på adoption, og millioner af ufødte børn i Europa ville et strengt forbud mod adoption af ikkeeuropæiske børn være et vigtigt slag mod handel med børn, og det samme gælder for oprettelse af et europæisk register over seksualforbrydere og en forhøjelse af straffene for seksuel kontakt med børn og besiddelse af børneporno. Ikke mindst skal volden i hjemmet også i indvandrerfamilier bekæmpes, og udlændingenes andel i skolerne skal begrænses for at tage brodden af voldsspiralen.

  Baronesse Nicholson of Winterbourne (ALDE), skriftlig. - (EN) Selv om fremme af børns rettigheder i Lissabontraktaten fastsættes som et overordnet EU-mål, skabes der ikke nogen nye lovgivningskompetencer til dette formål. Jeg mener, at ethvert skridt på dette område bør ske inden for de gældende retlige rammer. Store dele af denne betænkning falder uden for disse grænser. Betænkningen indeholder heller ikke realistiske løsninger på børns problemer. Institutionaliseret pleje er et eksempel. Vi har stemt for at begrænse den til en midlertidig foranstaltning. Men hundredtusinder af børn over hele Europa bliver født med eller får så alvorlige fysiske eller mentale handicap, at det er en medicinsk eller social nødvendighed for dem at få langvarig institutionel pleje. Et barn ramt af kvadriplegi, spina bifida eller hydrocephalus kan få et værdigt og lykkeligt liv med kompetent plejepersonale og familiebesøg. Det bør prioriteres at styrke systemet, ikke at afskaffe det.

I Europa er vi forpligtede til at overholde FN's konvention om barnets rettigheder. I denne betænkning fordrejes flere vigtige budskaber i konventionen. Derfor kunne jeg desværre ikke støtte betænkningen, selv om jeg deler den bekymring for børns velfærd, som de, der støtter den, gav udtryk for.

  Athanasios Pafilis (GUE/NGL), skriftlig. - (EL) Den meget lange og sprogligt maleriske betænkning forsøger at dække over EU's og medlemsstaternes ansvar for deres barbariske politik, hvis konsekvenser er de umenneskelige vilkår, som børn og forældre i arbejderfamilier lever under. EU's interesse for børns rettigheder er mageløst hyklerisk, da EU's politik samtidig knuser arbejdstagerne med arbejdsløshed, deltidsbeskæftigelse, faldende levestandard, privatisering af sundhed og uddannelse og kommercialisering af sport og kultur. Den dobbeltmoralske måde, man taler imod vold mod børn, børneporno osv. på, kan ikke skjule, at systemet - hvis højeste værdi er kapitalens profit - også her behandler børn som en kilde til profit. Det kommercialiserer adoption og tvinger til børnearbejde, til prostitution og til handel med organer. Det er en provokation, når EU's tilhængere taler om børns rettigheder, når EU- og NATO-fly rent faktisk bombede en fødeklinik i Beograd. Og når de europæiske NATO-tropper dræber tusindvis af børn i Afghanistan, Irak og andre steder. Og når flere hundrede tusind børn i Afrika, Asien og over hele jorden, dømmes til døden på grund af sult og sygdomme, forbrydelser, der fuldstændig forties i betænkningen.

  Zita Pleštinská (PPE-DE), skriftlig. - (SK) Børn er mennesker med deres egne rettigheder lige fra undfangelsen. Alle børn har ret til en familie, som er grundlaget for deres opvækst. Vi må ikke glemme gadebørn og børn af indvandrere, som også udsættes for vold. Barnets rettigheder bør være EU's hovedprioritering. Jeg glæder mig over initiativet om oprettelse af en fortrolig hotline.

Jeg har givet udtryk for, at jeg er enig i EU's strategi inden for området børns rettigheder ved at afgive min stemme. Strategien behandles i en fremragende betænkning af min kollega fru Angelilli og indeholder en lang række nyttige oplysninger.

Vi er nødt til at se i øjnene, at vi stadig savner et retsgrundlag. Som led i den langsigtede strategi er det derfor nødvendigt at indføre konkrete foranstaltninger vedrørende barnets rettigheder og gennemføre dem så hurtigt som mulig. Ratificeringen af Lissabontraktaten vil gøre EU's charter om grundlæggende rettigheder juridisk bindende. Chartrets artikel 24 omhandler specifikt barnets rettigheder.

I de kommende dage står vi over for flere udfordringer: begrænsning af it-kriminalitet så hurtigt som mulig, bekæmpelse af pædofili og seksuel udnyttelse af børn og mindreårige samt indførelse af regler for international adoption, som skal være i barnets og ikke de voksnes interesse. Alle former for vold skal være forbudt.

Nu er tiden inde til at sætte handling bag ordene. EU skal lytte til børnene: De er grundlaget for morgendagens samfund. Det europæiske hus skal være et sikkert hjem for børnene. Hvis vi har glade børn, får vi et lykkeligt samfund.

  Luís Queiró (PPE-DE), skriftlig. - (PT) I debatten om en strategi for børns rettigheder mener jeg, at begrebet "barnets tarv" må stå i centrum, ikke som modsætning til tanken om rettigheder, men for at fuldstændiggøre og virke som ledetråd for en sådan strategi.

Såvel i verden ude omkring som over hele Europa er truslerne mod børns rettigheder af varierende art og omfang. Nogle steder skal der sættes ind mod fattigdom og årsagerne hertil, mod brug af mindreårige som soldater eller mod seksuel udnyttelse; andre steder skal der sikres adgang til sundhed, beskyttelse mod sexmisbrug og handel med mindreårige, ret til adoption i tide og efter gennemsigtige regler, og familiens rolle skal styrkes. I alle tilfælde må det afgørende dog være "barnets tarv frem for alt".

Dét må være selve grundlaget, kriteriet, når man skal tage stilling til, om beslutninger, lovgivning eller indgreb er nyttige, nødvendige og hensigtsmæssige. Jeg mener derfor, at det vigtigste i udformningen af denne strategi er at fastholde dette begreb, som de forskellige rettigheder må underordnes, også da de ikke altid er hverken fornuftige, gennemførlige eller rimelige.

  Lydia Schenardi (NI), skriftlig. - (FR) Denne betænkning har den store fordel, at den klart definerer børns rettigheder, men især at den på stort set udtømmende vis gør opmærksom på de farer, de udsættes for - lige fra deres konfrontation allerede som helt små med skrækbilleder, pornografi og vold, som formidles via medierne, til æresforbrydelser, tvungne ægteskaber og genitale lemlæstelser som følge af kulturelle eller religiøse overbevisninger.

Uden nogensinde formelt at nævne ordet "islam" eller "islamisme", begreber, der så absolut er tabu, for det politisk korrekte og angsten for repressalier forbyder fuldstændig kommentarer om og endnu mere kritik af denne religion, fordømmer ordføreren dog under dække af generelle udtalelser på regulær vis alle de former for forskelsbehandling, som udøvelsen af islam er forbundet med. Således gøres der opmærksom på forbuddet mod, at piger deltager i visse former for undervisning og sport, f.eks. svømning, samt alle de traditionelle skikke, der er barbariske og skæbnesvangre for de unge muslimske piger.

Det glæder vi os over. Denne betænkning er det første skridt på vejen mod begyndende ytringsfrihed og klarsyn. Den stemmer vi for.

  Olle Schmidt (ALDE), skriftlig. - (SV) Et punkt vakte bekymring for samtlige grupper. I punkt 127 i den oprindelige betænkning var der et forslag, som opfordrede samtlige EU's medlemslande til at forbyde børn at bære hovedtørklæder og hijab i skolen. Som privatpersoner kan vi sympatisere med grundidéen, dvs. at beskytte børns rettigheder til at lege frit, deltage i skolegymnastikken og også som mindreårige nyde en vis beskyttelse mod forældres tvang. Et så kompliceret og følsomt spørgsmål kan imidlertid næppe løses på EU-niveau. Landene i Europa vægter børns, forældres og statens rettigheder og pligter i lyset af deres egen historie og politiske situation. Vi er helt enige i, at EU skal skabe en god ramme. Det må være rimeligt at sige, at punkt 127 falder uden for en sådan ramme.

  Kathy Sinnott (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Det glædede mig, at der i udvalget og i den betænkning, der fulgte, blev fokuseret stærkt på familien, og at familiens position i forhold til børn blev anerkendt. Jeg bifalder også det stærke forsvar af børn i forbindelse med handel, institutionalisering, pornografi og handicap.

I betænkningen vikles EU's politik imidlertid ind i FN's konvention om barnets rettigheder, som flytter ansvaret for børn fra forældrene til staten. Selv om det ikke siges direkte, er det et grundlæggende skift, som er meget bekymrende.

Til trods for de positive sider af denne betænkning, bl.a. ovennævnte, blev den desværre benyttet til at fremme dagsordenen for seksuelle og reproduktive rettigheder (som i FN's konvention omfatter abort), hvilket var specielt selvmodsigende, fordi det drejer sig om børn og beskyttelse af børn. Selv om jeg er stærk fortaler for alle former for beskyttelse af børn, kunne jeg ikke støtte denne betænkning.

  Bart Staes (Verts/ALE), skriftlig. - (NL) Til trods for FN's konvention om børns rettigheder, som mange medlemsstater har undertegnet, krænkes børns og unges grundlæggende rettigheder stadig for ofte.

At Kommissionen nu kommer med en europæisk strategi, er derfor et initiativ, som vi kan glæde os over. Selv om børns rettigheder fortsat hører ind under de nationale staters beføjelser, sætter både Kommissionen og Europa-Parlamentets ordfører, fru Angelilli, fokus på nogle presserende punkter såsom bekæmpelse af enhver form for vold, fattigdom og diskriminering blandt børn og ligeledes respekt for indvandrerbørns rettigheder. Verts/ALE-Gruppen kunne tilføje flere punkter til betænkningen, nemlig større vægt på børns medbestemmelsesret i beslutninger, som vedrører dem, anerkendelse af en ombudsmand for børn, forbud mod børnearbejde, lige løn for lige arbejde for unge under 18 år, anerkendelse af flygtningebørns rettigheder og ret til et rent og beskyttet miljø.

At Parlamentet afsætter tid til at drøfte dette, glæder mig meget. Jeg støtter for øvrigt fuldt ud denne betænkning.

  Konrad Szymański (UEN), skriftlig. - (PL) Jeg har ikke kunnet støtte betænkningen om en EU-strategi for børns rettigheder, eftersom der på venstrefløjens anmodning findes hele fem henvisninger til de såkaldte rettigheder forbundet med den reproduktive sundhed, hvilket bl.a. indbefatter adgang til abort.

  Jeffrey Titford (IND/DEM), skriftlig. - (EN) Jeg går ind for, at EU fremmer børns rettigheder. Et frisk eksempel, som jeg endnu en gang vil gøre Kommissionen opmærksom på, er forskelsbehandlingen i forbindelse med børns ret til at rejse med fly som følge af, at servicen for uledsagede mindreårige ophører. Hvis det samme skete for handicappede eller lignede grupper, ville der (med rette) lyde et ramaskrig, men EU mener åbenbart, at der er helt i orden at tilsidesætte børns rettigheder på denne vilkårlige måde.

Samtidig har der været nogen uenighed om punkt 127, hvor medlemsstaterne opfordres til "at forbyde tørklæder og hijab i det mindste i grundskolen". Jeg stemte imod dette punkt både på grund af den uklare formulering, og fordi jeg mener, at dette emne er for vigtigt til, at det kan behandles som en perifer del af sådan en betænkning. Ikke desto mindre ville jeg blive skuffet, hvis denne praksis blev almindelig i Europas grundskoler.

  Geoffrey Van Orden (PPE-DE), skriftlig. - (EN) Jeg er en stærk forsvarer af nødvendigheden af at give børn en god opdragelse i et stærkt, kærligt og sikkert familiemiljø, at beskytte børn mod fortræd og misbrug, at give dem moralsk vejledning, en førsteklasses uddannelse og de bedste muligheder i livet. Jeg mener, at statens rolle i den forbindelse er begrænset - den bør ikke forsøge at ophæve forældres, kirkers og skolers rettigheder og forpligtelser. Derfor ser jeg absolut ingen grund til, at EU skal blande sig. Jeg beklager, at opfordringen til at forbyde tørklæder og hijab i det mindste i grundskolen blev udeladt, for hvilket håb er der for ordentlig integration i vores almindelige vestlige samfund, hvis en sådan påklædning er tilladt? Jeg beklager også inddragelsen af formuleringer om unges seksuelle "rettigheder", som er endnu en udhuling af selve begrebet barndom. Af disse og mange andre årsager stemte jeg imod betænkningen.

Betænkning af Doris Pack (A6-0502/2007)

  Jean-Pierre Audy (PPE-DE), skriftlig. - (FR) Med udgangspunkt i den fremragende betænkning fra min tyske kollega, Doris Pack, har jeg stemt for Europa-Parlamentets beslutning om almen uddannelse og erhvervsuddannelse for voksne som svar på Kommissionens meddelelse med titlen "Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære".

Livslang almen uddannelse og erhvervsuddannelse, navnlig for voksne, er faktorer, der er afgørende for at nå Lissabonstrategiens mål om stigende økonomisk vækst, konkurrenceevne og social integration. Hvad enten det drejer sig om konkurrenceevne, social integration af voksne eller de udfordringer, der er forbundet med den demografiske udvikling, er denne foranstaltning, som stammer fra 2001, godt nyt for EU og EU's borgere.

Hvad angår lærepladser og mere generelt de emner, der vedrører virksomhederne, foreslår jeg, at dette emne overlades til arbejdsmarkedets parter, som - og det kan ikke siges for tit - inden for de nuværende traktater med artikel 137 og de efterfølgende artikler i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab råder over juridiske instrumenter, som gør det muligt at opbygge en europæisk sociallovgivning, hvilket er blevet bekræftet ved Lissabontraktaten, som er ved at blive ratificeret.

  Proinsias De Rossa (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg stemte for denne betænkning, fordi omfanget af de aktuelle økonomiske og sociale ændringer, den hurtige overgang til et videnbaseret samfund og de demografiske ændringer som følge af den aldrende befolkning i Europa alt sammen er udfordringer, der kræver en ny tilgang til uddannelse og erhvervsuddannelse inden for rammerne af livslang læring.

  Edite Estrela (PSE), skriftlig. - (PT) Jeg har stemt for Doris Packs betænkning om "Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære", fordi jeg mener, at uddannelse af voksne, der erhverver vigtige kompetencer, er afgørende for at nå Lissabonstrategiens mål om øget økonomisk vækst, konkurrenceevne og social integration.

Derudover er jeg også enig i det synspunkt, at livslang læring er afgørende for at imødekomme de aktuelle udfordringer, der ligger i økonomiske og sociale ændringer, hurtig overgang til vidensamfundet og demografiske forandringer som følge af en stadig ældre befolkning.

  Ilda Figueiredo (GUE/NGL), skriftlig. - (PT) Der må lægges større vægt på voksenuddannelse. Dagsordenen for voksenundervisningen bør fremmes. Det er ikke tilstrækkeligt, at voksne deltager i almen uddannelse og erhvervsuddannelse, hvis EU ønsker at nå målet for referencerammen på 12,5 %'s deltagelse i voksenundervisning i 2010.

Voksenuddannelsens kvalitet skal dog sikres, og der bør lægges særlig vægt på de forskellige kvalitetsdimensioner under særlig hensyntagen til personaleudvikling, kvalitetssikringsinstrumenter, -metoder og -materialer.

Som det siges i betænkningen, er voksenundervisning en altafgørende del af livslang læring og et meget kompliceret område. Det er nødvendigt, at voksne kan knytte læring sammen med deres viden, erfaringer og kulturelle baggrund.

Endelig er det vigtigt at understrege betydningen af ligestilling mellem mænd og kvinder i forbindelse med programmer, der vedrører livslang læring, således at mænd og kvinder i samme omfang kan drage fordel af de muligheder, som en sådan læring giver; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle til rådighed stående værktøjer til overvågning af følsomme ligestillingspolitikker i tilrettelæggelsen af voksenuddannelse i samarbejde med Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.

  Hélène Goudin og Nils Lundgren (IND/DEM), skriftlig. - (SV) Vi nærer stor tillid til medlemslandenes evne til at håndtere spørgsmål om det meget vigtige emne voksenundervisning. Det er vigtigt, at undervisningsministerierne i medlemslandene har tilstrækkelig med økonomiske ressourcer til at udvikle voksenundervisningen. En måde at skaffe dem økonomiske ressourcer på er at mindske medlemslandenes bidrag til EU's budget, så de får flere penge til investeringer inden for pleje, uddannelse og omsorg.

Vi bemærker endnu en gang, at den føderalistiske majoritet i Europa-Parlamentet ikke respekterer medlemslandenes eksklusive ansvar for undervisningens organisation og uddannelsessystemets indhold.

Denne initiativbetænkning fra Europa-Parlamentet skulle aldrig have været udarbejdet og kan ikke ses som andet end et beskæftigelsesprojekt for Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg.

  Janusz Lewandowski (PPE-DE), skriftlig. - (PL) Betænkningen, som er til afstemning, vedrører voksenuddannelse, altså et forhold, der har betydning for hele EU, og i min stat har det antaget en anden karakter - det er blevet en nyttig mode og lidenskab for tusindvis af mennesker. Det skyldes ikke altid kommercielle årsager. Jeg vil gerne gøre opmærksom på et aspekt ved voksenundervisningen, der har forbindelse med både de nuværende demografiske og civilisatoriske udfordringer samt arven fra det tidligere system. Den socialistiske model krævede en bestemt undervisningsmodel, der på de humanistiske områder var gennemtrængt af propaganda og ideologi, og på andre områder afspejlede en isolation fra de verdensomspændende trends. Af disse årsager er voksenuddannelse i de nye medlemsstater både en chance for at rette fejlene fra den socialistiske uddannelsesmodel og en ægte åbning mod verden.

Kendskabet til fremmedsprog, villigheden til at risikere at blive overkvalificeret og skifte arbejde samt spredningen af de europæiske undervisningsstandarder er selvfølgelig udtryk for mobilitet og en chance for at finde ansættelse. Dette forklarer, hvorfor mange af mine jævnaldrene fra Central- og Østeuropa er interesseret i at videreuddanne sig.

  Bogusław Liberadzki (PSE), skriftlig. - (PL) Fru Pack opfordrer i betænkningen til, at man uddanner sig gennem hele sit arbejdsliv i stedet for at lade sig nøje med undervisningen fra skoleårene.

Jeg tilslutter mig udtalelsen om, at det øjeblikkelige tempo af de økonomiske og samfundsmæssige ændringer medfører et behov for en kontinuerlig, mangeårig personlig udvikling. Det er ydermere en kendsgerning, at voksenuddannelse har en positiv virkning på folks selvrespekt, medvirker til en bedre social integration og opbygger en dialog på tværs af kulturerne.

  David Martin (PSE), skriftlig. - (EN) Jeg mener, at betænkningens målsætning om at sikre, at medlemsstaterne når målet om at nå op på en deltagelse i voksenundervisning på 12,5 % i 2010, ikke blot vil forbedre EU's konkurrenceevne, men også vil tillade større social inddragelse og interkulturel opmærksomhed, og det er netop det, der er behov for i året for interkulturel dialog. Øget anvendelse af teknologi og forslag om at øge antallet af børnepasningsfaciliteter vil forbedre alles muligheder for virkelig at drage fordel af uddannelse. Derfor stemte jeg for denne betænkning.

  Andreas Mölzer (NI), skriftlig. - (DE) Det er kontraproduktiovt på den ene side at opfordre sit eget folk til at uddanne sig, og på den anden side diske op med blue card-planerne. Som følge af væksten i atypiske ansættelsesforhold og det øgede konkurrencepres er en god grunduddannelse og videregående uddannelse allerede i dag ikke længe nogen beskyttelse mod arbejdsløshed. Der er nok veluddannede mennesker, som blive afvist af virksomhederne, udelukkende fordi disse er på udkig efter billige Mac Job-doktorer og -magistre eller kun vil tilbyde atypiske ansættelsesforhold.

Principielt skal manglen på faglært arbejdskraft, som bruges som påskud, overvindes gennem uddannelsesoffensiver. Hvis dette ikke er muligt, må man foretrække en sæsonarbejdermodel. På den måde sikrer man, at der ikke sker yderligere masseindvandring.

Trods de nævnte modsigelser i forhold til EU's målsætninger fortjener bestræbelser og programmer inden for livslang læring naturligvis støtte.