Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2008/2533(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

B6-0079/2008

Forhandlinger :

PV 21/02/2008 - 9.1
CRE 21/02/2008 - 9.1

Afstemninger :

PV 21/02/2008 - 10.1

Vedtagne tekster :

P6_TA(2008)0070

Forhandlinger
Torsdag den 21. februar 2008 - Strasbourg EUT-udgave

9.1. Østtimor
PV
MPphoto
 
 

  Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om seks beslutningsforslag om Østtimor(1).

 
  
MPphoto
 
 

  Janusz Onyszkiewicz, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Vi oplever endnu en krise i Østtimor. Det er ikke muligt at løse den, hvis landets myndigheder ikke er engagerede og samarbejdsvillige. Myndighederne skal opløse alle paramilitære grupper, afvæbne civile samt eliminere væbnede bander. De personer, der har angrebet de vigtigste statspersoner, skal stilles for en domstol. Alle politiske kræfter, både dem, der er ved magten, og dem, der er i oppositionen, skal undlade at anvende vold ulovligt.

De seneste hændelser viser dog den store risiko for, at Østtimor omdannes til yderligere en stat, hvor de grundlæggende institutioner ikke fungerer, en stat, der hører blandt de mislykkede stater. Vi ved alle, hvor farlige denne slags stater er, det er ikke nødvendigt at komme med mange eksempler, det er nok at henvise til f.eks. Somalia.

Det internationale samfund kan - når man tager den rolle i betragtning, som det har spillet i forbindelse med statens oprettelse, samt det fortsatte engagement - ikke tillade, at dette værst tænkelige scenario bliver til virkelighed. EU skal således fortsat være involveret i at støtte de demokratiske kræfter og institutioner, og en delegation fra Parlamentet skal undersøge effektiviteten af denne støtte.

 
  
MPphoto
 
 

  Pedro Guerreiro, forslagsstiller. - (PT) Hr. formand! Som understreget i vores gruppes beslutningsforslag er det i øjeblikket afgørende, at vi udtrykker vores solidaritet med det østtimoriske folk og fordømmer angrebene på republikkens præsident og premierministeren i Østtimor. Vi ønsker at fremhæve, at sådanne angreb kun kan øge ustabiliteten i den politiske situation i Østtimor, en situation, som opstod på grund af begivenhederne i 2006 og 2007, og som er opretholdt under den politiske proces efter det nyligt afholdte parlamentsvalg i landet. Vi kræver en grundig undersøgelse inden for Østtimors forfatnings- og lovgivningsmæssige rammer for at identificere hovedgerningsmændene bag disse angreb og stille dem for en domstol. Vi skal være vågne over for alle manøvrer, der i lyset af disse begivenheder kan være rettet mod at retfærdiggøre yderligere indblanding udefra, og som kan indebære en trussel for Østtimors uafhængighed og suverænitet.

Vi afviser derfor den fælles beslutning, hvori Parlamentet bl.a. søger at ignorere al den indblanding udefra, hvorigennem man har forsøgt at betinge og forme det østtimoriske folks frie valg. Ved at forsøge at behandle alle under ét søger Parlamentet desuden at friholde hovedgerningsmændene og -mentorerne for ansvaret for volden og destabiliseringen af situationen i Østtimor. Det søger også at ignorere den kendsgerning, at det, for at man kan forstå den nuværende situation i Østtimor, er afgørende ikke at glemme, at dets folk har været ofre for kolonialisme, brutal undertrykkelse og ødelæggelse af dets land, og at dets folk på heroisk vis har vundet sin uafhængighed og suverænitet, især hvad angår landets naturressourcer, i en ikke så fjern fortid, selv efter på fundamentale tidspunkter i dets kamp at have været ladt i stikken af det internationale samfund.

Til trods for, at der i beslutningen refereres til respekt for det østtimoriske folks suverænitet, er der i beslutningen grundlag for indblanding i dette lands interne anliggender. Faktisk indtages der en holdning, hvor man søger at fremstille Østtimor som en mislykket stat. Endelig ignoreres det i beslutningen, at løsningen er politisk, og at kun det østtimoriske folk har ansvaret for den. Det østtimoriske folk har førhen i mere end tilstrækkelig grad bevist dets værdighed og mod, og vi udtrykker vores tillid til dets evne til med egne hænder at erklære Østtimor en suveræn og uafhængig stat.

 
  
MPphoto
 
 

  Ana Maria Gomes, forslagsstiller. - (PT) Hr. formand! På vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet ønsker jeg at udtrykke vores solidaritet med folket i Østtimor og vores stærke fordømmelse af de barbariske angreb mod præsidenten og premierministeren, der er demokratisk valgt i Østtimor.

Jeg ønsker også at kræve en uafhængig undersøgelse, som det forlanges i det beslutningsforslag, der ligger foran os, og som vi støtter, for at finde ud af, hvem der udførte angrebene, hvad de var repræsentanter for, og hvad der er slået fejl i Østtimors sikkerhedssystem, både inden for Østtimor og i særdeleshed internationalt set.

Jeg mener, at denne episode viser, at det internationale samfund skal udfolde yderligere bestræbelser for at styrke statsinstitutionerne i Østtimor og især for at rekonstruere sikkerhedssystemet, der også blev draget i tvivl under krisen i 2006.

Desuden skal man overveje spørgsmålene i forbindelse med retfærdighed og overholdelse af ret og lov og orden. I den sammenhæng må jeg sige, at forsøgene på en national forsoning med oprørsgrupperne kan have givet et negativt signal om straffrihed, der har givet bagslag og fået oprørerne til at udføre dette usle angreb.

Østtimor er ikke nogen mislykket stat og har ingen lighedspunkter med Somalia, som hr. Onyszkiewicz forsøgte at forbinde det med. Østtimor vandt sin uafhængighed på heroisk vis trods det internationale samfunds tavshed, og det østtimoriske folk har allerede ved flere lejligheder vist, at det går ind for demokrati. Det viste det igen på eksemplarisk vis under præsident- og parlamentsvalgene, der fandt sted sidste år, og hvor jeg havde den ære at være leder af Parlamentets mission.

Det internationale samfund har nu et ansvar for at vise sin støtte til Østtimor, at koordinere denne støtte, hvilket det tydeligvis ikke gjorde med hensyn til sikkerhedssystemet, og at løse de grundlæggende spørgsmål om den østtimoriske stats struktur. Hvad angår de signaler, der er kommet fra det østtimoriske folk, er der ingen tvivl om, at det ønsker demokrati og et retsstatsprincip.

 
  
MPphoto
 
 

  Marcin Libicki, forslagsstiller. - (PL) Hr. formand! Det er ikke lang tid siden, at Østtimor blev selvstændigt, hvormed landet forsvarede sin katolske identitet. Det var en blodig selvstændighedskrig, der var fyldt med ofre. Østtimors præsident modtog nobelprisen. Det er yderligere en begrundelse for, at det internationale samfund er forpligtet til at hjælpe med at skabe orden i landet. Jeg er fuldstændig enig med fru Gomes i, at landet tidligere har udviklet sig korrekt og opfyldt alle de nødvendige standarder for at kunne fungere godt. Krigen nedbryder disse standarder og nedbryder den indre orden.

Det er efter min opfattelse værd at vende tilbage til det forslag, som den polske præsident Lech Kaczyński i sin tid præsenterede, og som præsident Sarkozy for nylig har gentaget, nemlig at man skal skabe europæiske væbnede styrker, der kan intervenere, hvis det viser sig nødvendigt. Hvis vi ikke har nogen interventionsstyrker, vil vi blive ved med at mødes her hver torsdag til evig tid og debattere uden at skabe nogen resultater.

 
  
MPphoto
 
 

  José Ribeiro e Castro, forslagsstiller. - (PT) Hr. formand, mine damer og herrer! Der er et digt af Ruy Cinatti, som jeg har lært udenad, og som siger: "Måske bliver vi besejret eller bekæmpet, men da kun i enhed".

Desværre vendte krisen tilbage til Østtimor den 11. februar, og igen fremkaldt af de samme mennesker, som var ansvarlige for krisen for to år siden. Det giver os anledning til at stille spørgsmål om disse menneskers tilbagevenden, som ønskede at skade dette lands stabilitet, og om alvoren af et angreb, der sårede republikkens præsident, José Ramos-Horta, alvorligt, og endog kunne have såret ham dødeligt, og som også berørte premierministeren, Xanana Gusmão, heldigvis uden personlige følger.

Volden og forstyrrelsen af institutionernes normale funktioner har endnu en gang blotlagt fiaskoerne i et land med Østtimors historie og forhold, et land, som kæmpede og stadig kæmper modigt for uafhængighed, demokrati og fremskridt.

Enhver, der har støttet Østtimor fra begyndelsen, kan ikke undgå igen at være bedrøvet over denne hændelse, som vi voldsomt fordømmer. Vi håber, at præsident Ramos-Horta vil komme sig helt, og vi kræver en grundig undersøgelse af, hvad der skete, og hvordan der nødvendigvis skal reageres herpå.

Desværre var de internationale styrker længe om at reagere, med undtagelse af den portugisiske GNR (den nationale republikanske garde). Der er også klare svagheder i retsstatsprincippet i Østtimor, som ikke fungerer fuldt ud, og som faktisk aldrig har gjort det. Man er nødt til at genopbygge selve kernen i sikkerhedssystemet i Østtimor for at sikre lov og orden.

Det internationale samfund skal bistå det østtimoriske folk med disse skridt. Det er ikke en mislykket stat, men en stat med svagheder, og vi skal støtte den.

Imidlertid er det helt klart det østtimoriske folk, der har hovedansvaret, og som skal forsøge at opnå et kompromis på tværs af partierne om varig fred og respekt for retsstatsprincippet og retsafgørelser, uden tøven, uden udflugter og uden efterladenhed. Det er allerede lykkedes folket at nå til enighed om, hvad vi ville kalde en national konsensus med hensyn til selve kernen i statens funktion.

Det er denne konsensus, som Ruy Cinatti henviste til i sit digt, og som er det mest presserende behov i Østtimor. Derfor må og skal vi, kære venner, hjælpe folket i Østtimor med at hjælpe sig selv og gøre deres land stærkere.

 
  
MPphoto
 
 

  Raül Romeva i Rueda, forslagsstiller. - (ES) Hr. formand! Efter min mening er Østtimor et eksempel på de selvbestemmelsesprocesser, der kan gennemføres, og som kan gennemføres godt. Det ville være godt, hvis nogle venner, herunder f.eks. Spanien, tog ved lære af det portugisiske eksempel og påtog sig deres ansvar med hensyn til arven fra de tidligere kolonier, f.eks. Vestsahara.

Det er imidlertid også klart, at alle disse tilfælde ikke er enkle eller umiddelbart kan løses. Det er på sin plads at påpege de vanskeligheder, som Østtimor gennemlever, og hvor der til trods for afholdelsen af fredelige valg for et par måneder siden fortsat er mange uroligheder, og der har endda været et mordforsøg på præsident Ramos-Horta - og jeg tilslutter mig også den hilsen, som Europa-Parlamentet har sendt, og ønsker ham en snarlig bedring - og endda på selve premierministeren, Xanana Gusmão.

Der er efter min mening ingen, der kan betvivle den forståelse, som Ramos-Horta m.fl. har givet udtryk for, og jeg er overbevist om, at Ramos-Horta selv efter attentatet vil stå i spidsen for den indsats, der er nødvendig for at finde en politisk aftale mellem de parter, der i dag er i konflikt i landet, og som gør det muligt at løse forskellene inden for en demokratisk og ikke voldelig ramme.

Men derfor er det imidlertid nødvendigt, at det internationale samfund forpligter sig fuldt ud, og at bl.a. FN's mandat bliver fornyet, sådan som nogle lande har foreslået, og at det under alle omstændigheder bliver forlænget til 2012, og det skal til enhver tid ske som svar på den timoresiske regering og de demokratiske kræfters behov og anmodninger.

Det er ligeledes ønskværdigt, at FN's tilstedeværelse på stedet bliver tilpasset landets behov, og at den bliver revideret ikke alene med hensyn til genopbygning og håndtering af de basale fornødenheder, men også med hensyn til evnen til at agere præventivt og reagere på uroligheder.

Endelig er det vigtigt, at EU snarest etablerer en delegation i Dili, og at Europa-Parlamentet også organiserer en observationsdelegation med det formål at støtte de demokratiske kræfter og vurdere den nuværende europæiske støttes fokus og effektivitet.

 
  
MPphoto
 
 

  Tunne Kelam, for PPE-DE-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Østtimor er bestemt ikke nogen mislykket stat, men at både den demokratisk valgte præsident og premierministeren den 11. februar 2008 blev ofre for væbnede attentater er et bevis på, hvor skrøbeligt et ungt demokrati kan være.

Jeg vil gerne fremføre tre punkter. For det første er vi virkeligt bekymrede over manglen på en rettidig og effektiv reaktion fra UNPOL og andre internationale styrker på disse angreb.

For det andet har EU et ansvar for at bistå de demokratiske institutioner i Østtimor og konsolidere retsstatsprincippet i landet. I beslutningsforslaget lægges der med rette vægt på det påtrængende behov for at nå til enighed på nationalt plan om kernespørgsmål vedrørende demokrati.

For det tredje skal EU, i fuldt samarbejde med FN, bidrage til rekonstruktionen af sikkerhedssektoren i Østtimor, der jo ikke er så langt væk, som det kan se ud til, og fru Gomes er et godt bevis på dette.

 
  
MPphoto
 
 

  Karin Scheele, for PSE-Gruppen. - (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne tilslutte mig tilkendegivelserne om solidaritet med Østtimors hårdt sårede præsident, men også med tilkendegivelserne om solidaritet med Østtimors befolkning, som i meget lang tid har kæmpet for uafhængighed og for deres rettigheder. Europa-Parlamentet fordømmer på det kraftigste mordforsøget på præsident Ramos-Horta. Angrebene blev udført, efter at præsidenten havde forsøgt at forhandle en aftale på plads med oprørerne.

Da det præcise forløb stadig er uklart, opfordrer vi til en grundig og stram undersøgelse af mordforsøget og til en efterforskning af sikkerhedssystemets utilstrækkeligheder. Den fælles efterforskning, som allerede er igangsat af FN og det østtimoriske politi, byder vi velkommen. Vi opfordrer til et forbud mod alle paramilitære grupper og bevæbnede bander, og til, at der bliver ydet flere økonomiske ressourcer til at støtte de reformer i sikkerhedssektoren, som Østtimor har brug for.

 
  
MPphoto
 
 

  Zdzisław Zbigniew Podkański, for UEN-Gruppen. - (PL) Hr. formand! Europa-Parlamentets beslutningsforslag om Østtimor er meget meningsfuldt. Det viser nemlig indbyggernes drama i dette land samt de statslige myndigheders, de internationale institutioners og den fredsbevarende styrkes magtesløshed. Til trods for en stor indsats og en betydelig international hjælp fortsætter den interne kamp, folk dør, penge spildes og kulturarven ødelægges. Fattigdom, en massearbejdsløshed på op mod 80 %, demoralisering og analfabetisme er sygdomme, der ødelægger samfundet og fører til fortvivlelse og opildnelse af oprøret.

Indbyggerne i Østtimor ønsker at leve i fred og ro, de ønsker at arbejde, studere og udvikle deres land økonomisk. For at dette kan ske, skal de demokratiske kræfter i landet styrkes, og hjælpen fra de internationale institutioner skal øges. Forslagsstillerne kræver korrekt i beslutningen, at Østtimor skal sikres politisk, teknisk og finansiel støtte, og de minder om, at både EU og De Forenede Nationer offentligt har forpligtet sig til at støtte selvstændighed og demokrati samt retsstatsprincippet. UEN-Gruppen støtter beslutningen.

 
  
MPphoto
 
 

  Koenraad Dillen (NI). - (NL) Hr. formand! Nogle af mine kolleger har allerede nævnt, at det bestemt ikke er overdrevet at sige, at Østtimor atter går ind i en kritisk fase efter attentaterne på præsident Ramos-Horta. Jeg siger atter, for hvem husker ikke billederne fra sidste år, da i hundredvis af huse og nogle offentlige bygninger gik op i flammer efter Gusmãos udnævnelse?

Måske er en international styrke faktisk nødvendig for at håndtere den nuværende krise. Men det må bestemt ikke skabe det indtryk, at regeringen har brug for udenlandske soldater for at beskytte sig mod sin egen befolkning. En udenlandsk styrke kan måske nok opretholde stabiliteten på kort sigt manu militari, men på lang sigt skal østtimoreserne selv sørge for deres egen fremtid. For at sikre den politiske stabilitet, demokratiet og respekten for menneskerettighederne på længere sigt, skal der først og fremmest komme uafhængige og pålidelige medier, der skal foretages en reform af politistyrken, og der skal oprettes et solidt retssystem.

 
  
MPphoto
 
 

  Filip Kaczmarek (PPE-DE). - (PL) Hr. formand! Østtimor opfattes af mange som det mest succesrige eksempel på en transformationsproces i FN's historie. Østtimor synes imidlertid at have glemt, hvilke ofre landet led i kampen for at blive selvstændigt og afslutte den 24-årige brutale indonesiske besættelse, samt hvor glad landet var for at blive frit. Knap seks år efter opnåelsen af uafhængighed står landet på randen af kaos. Overgangen til demokrati og selvstændighed er ikke let. Det er blot rejsens begyndelse, ikke dens afslutning. Der er dog slet ingen tvivl om følgende, og det skal siges tydeligt: Vold er ikke, og har aldrig været, vejen frem mod løsning af nogen som helst problemer. Vejen frem udgøres af dialog, politisk pluralisme, styrkelse af de demokratiske institutioner, bl.a. parlamentet, et uafhængigt retsvæsen og regeringer, der består af demokratisk valgte ledere.

Jeg appellerer til Kommissionen og Rådet om at afsætte flest mulige af de hjælpemidler, der er afsat til Østtimor inden for rammerne af den tiende Europæiske Udviklingsfond, til styrkelse af demokratiet.

 
  
MPphoto
 
 

  Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (PSE). - (PL) Hr. formand! Der er gået halvandet år siden Europa-Parlamentets sidste beslutning om Østtimor. Landet blev formelt selvstændigt i 2002 og ramt af en borgerkrig fire år senere skabt af en gruppe soldater, der blev fyret fra hæren. Efter angrebet på præsident Ramos-Horta den 11. februar i år befinder landet sig atter i en alvorlig politisk krise. Der er erklæret undtagelsestilstand, og man har anmodet om at forstærke den internationale fredsbevarende styrke på 1.600 deltagere, der hidtil har været udstationeret i Østtimor.

Den politiske krise i landet er ledsaget af en økonomisk krise. Arbejdsløsheden er på ca. 80 %, og 40 % af de arbejdsløse lever under fattigdomsgrænsen.

Det er kun muligt at stabilisere staten, hvis der opnås konsensus blandt de politiske kræfter om statens grundlæggende funktioner. Vi skal fordømme det brutale angreb på præsidenten og premierministeren og opfordre den østtimoriske regering til at stoppe volden, inklusive bandeaktiviteter. Demokratiets konsolidering skal støttes af det internationale samfund, især FN og Sikkerhedsrådet, og vi må ikke glemme at yde den nødvendige økonomiske støtte i kampen mod fattigdom og til opbygning af en administration og infrastruktur i Østtimor.

 
  
MPphoto
 
 

  Carlos Coelho (PPE-DE). - (PT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeg vil gerne udtrykke min støtte til det fælles beslutningsforslag med fordømmelse af angrebene. Jeg ønsker også at lykønske institutionerne i Østtimor med deres rolige reaktion på tragedien, og jeg skal understrege, i lighed med fru Gomes og hr. Ribeiro e Castro, at Østtimor ikke er en mislykket stat.

Det er en stat med behov for international assistance, en delegation fra Kommissionen, forlængelse af FN-missionen og støtte fra os alle til ethvert initiativ, der måske kan bidrage til at fremme enheden blandt det østtimoriske folk, med respekt for loven og med fordømmelse af alle voldshandlinger.

 
  
MPphoto
 
 

  Meglena Kuneva, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr. formand! Kommissionen har på det kraftigste fordømt angrebene på præsident Ramos-Horta og premierminister Xanana Gusmão.

Det unge demokrati i Østtimor er stadig ekstremt sårbart i dets politiske, rets- og sikkerhedsinstitutioner. Landet står over for fattigdom og en høj arbejdsløshed, især blandt unge mennesker, som indtil nu har haft meget ringe forhåbninger om en god fremtid, og som gerne lytter til voldelige grupperinger.

På sine møder med landets ledere har Kommissionen støttet en fredelig løsning på konflikten, herunder en mulig opløsning og afvæbning af alle paramilitære grupper.

Efter voldshandlingerne i 2006 har Kommissionen reageret hurtigt: For det første med humanitær bistand til de internt fordrevne personer, for det andet ved at støtte dialogen mellem lederne og for det tredje ved at gennemføre et program for ubeskæftigede unge efter princippet "kontanter for arbejde".

Kommissionen besluttede også at åbne en helt flyvefærdig delegation i Dili, og den nye leder af delegationen forventes at påbegynde arbejdet i marts 2008. Delegationen vil være fuldt funktionsdygtig hen imod anden halvdel af 2008. Det vil give mulighed for en formel politisk dialog med regeringen og en hurtigere vurdering af støtten til landet.

Kommissionens strategi for Østtimor under Den 10. Europæiske Udviklingsfond blev godkendt for nylig. Målet med den er at støtte den endnu svage retssektor, parlamentet og andre institutioner og derved være med til at opbygge en demokratisk kultur.

Støtte til landudvikling vil bidrage til at afbøde fattigdommen og forbedre infrastrukturen. Sundhedsrelaterede aktiviteter vil bidrage til at tackle fattigdomsrelaterede sygdomme og nedbringe den alarmerende høje mor-barn-dødelighed.

At tage fat på de grundlæggende årsager til den nuværende konflikt og sørge for støtte til løsningen af dem vil være lige så vigtigt som de mere langsigtede programmer.

Regeringen i Østtimor har fremlagt en omfattende styrings- og handlingsplan, som vil være genstand for en politisk dialog mellem delegationen og regeringen, med støtte fra Kommissionen.

Under en mission i løbet af de næste uger vil Kommissionen vurdere situationen og muligheden for at bistå med yderligere foranstaltninger til tackling af nogle af de grundlæggende årsager til konflikten. Dette kan omfatte anmodninger fra regeringen om støtte til nogle arbejdskraftkrævende programmer for at bekæmpe arbejdsløsheden.

I et fælles dokument fra Kommissionen og Rådet i december 2007 støttede både Kommissionen og EU-medlemsstaterne FN's centrale rolle i koordineringen af bistand til sikkerhedssektoren.

Alt i alt udgør de mere end 80 millioner euro, som forventes anvendt i henhold til Kommissionens program, en omfattende støtte, der vil bidrage til at tackle mange af de eksisterende problemer i landet.

 
  
MPphoto
 
 

  Formanden. - Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted efter forhandlingerne.

 
  

(1)Se protokollen.

Seneste opdatering: 7. oktober 2008Juridisk meddelelse